Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering?"

Transkript

1 SNAPShot. Trin 1. Ernæringsvurdering Hvad er formålet med ernæringsvurdering? Systematisk indsamling, analyse og fortolkning af data fra klienten, pårørende, andre omsorgspersoner og behandlere med henblik på at afgøre arten af og årsagen til ernæringsrelaterede problemstillinger. Dette trin er en fortsat og dynamisk proces, som både består af den initiale indsamling af data og efterfølgende revurdering af klientens status set i relation til specifikke kriterier og behandlingsmål. Det er stort set de samme data som bruges i trin 4, ernæringsmonitorering og evaluering, men her bruges data til at vurdere effekten af ernæringsinterventionen. Klientanamnese bruges kun i forbindelse med ernæringsvurderingen. Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsvurdering? Dette afhænger af de praktiske omstændigheder. I individuelle forløb kan data indsamles fra journal, ved interview, observation og måling af klienten. For grupper bruges data fra f.eks. befolkningsundersøgelser og epidemiologiske- og forskningsbaserede studier. Som hjælp til ernæringsprofessionelle til identificering af ernæringsdiagnosen findes en ernæringsvurderingsmatrix, som forbinder parametre fra trin 1 med ernæringsdiagnosen. Denne findes online. Hvordan er data fra ernæringsvurdering organiseret? 5 kategorier: Mad- og ernæringsrelateret anamnese Indtagelse af mad og næringsstoffer, lægemidler og madens tilgængelighed. Klientens viden, holdning og indstilling. Fysisk aktivitet og funktionsniveau. Biokemiske data og medicinske undersøgelser Biokemiske data (f.eks. HbA1c, elektrolytter) Undersøgelser (f.eks. glykose-belastningstest, biopsi). Antropometriske målinger Højde, vægt, BMI, vækstkurve, vægtudvikling. Ernæringsrelaterede fysiske fund Fysisk fremtoning, muskel- og fedttab, synkefunktio n, appetit m.m. Klient anamnese Personlig beretning. Medicinsk/ sundhedsanamnese. Behandlinger og terapi. Social anamnese og hverdagsliv. Side 1 af 8

2 Hvordan bruges data fra ernæringsvurdering? De indsamlede data sammenlignes med relevante retningslinjer med henblik på vurdering af, om der eksisterer en ernæringsdiagnose, og med henblik på planlægning af ernæringsinterventionen. Retningslinjer kan være nationale, regionale eller fra den enkelte afdeling. Fund fra ernæringsvurderingen, dokumenteres i ernæringsdiagnosen og ernæringsinterventionen. Faglig refleksion - trin for trin - Vurdere, hvilke data der er relevante - Vurdere, om der er behov for yderligere data/ information - Udvælge metoder og procedurer til vurdering af indsamlet data i relation til den konkrete situation - Anvende metoder og procedurer på en valid og reproducerbar måde - Skelne relevante fra irrelevante data - Validere data Side 2 af 8

3 SNAPShot. Trin 2. Ernæringsdiagnose Hvad er formålet med ernæringsdiagnosen? Formålet er at identificere og beskrive et eller flere specifikke ernæringsrelaterede problemer, som kan afhjælpes eller bedres gennem ernæringsintervention ved en ernæringsprofessionel. En ernæringsdiagnose er forskellig fra en medicinsk diagnose, og en medicinsk diagnose kan være en del af redegørelsen for ernæringsdiagnosen, ofte som et tegn eller symptom. Hvordan kan en ernæringsprofessionel indsamle data til ernæringsdiagnose? En ernæringsprofessionel bruger de indsamlede data fra ernæringsvurderingen til at identificere og beskrive klientens ernæringsdiagnose ved at bruge terminologien for ernæringsdiagnosen. Hver ernæringsdiagnose har et referenceark, der inkluderer definition, mulige årsager/ ætiologi og de mest almindelige tegn (objektive fund) og symptomer (klientens subjektive oplevelse), som er identificeret i ernæringsvurderingen. Hvordan er data fra ernæringsdiagnosen organiseret? Ernæringsdiagnose er organiseret i tre kategorier: INDTAGELSE For lille eller for stor indtagelse af en eller flere fødevarer/ næringsstoffer sammenlignet med faktiske eller estimerede behov. KLINISK Ernæringsproblemer, der er relateret til medicinske eller fysiske tilstande. ADFÆRD/ MILJØ Viden, holdninger, overbevisninger, adgang til fødevarer. Hvordan bruges data fra ernæringsdiagnosen? Ernæringsprofessionelle skriver en redegørelse for ernæringsdiagnosen, forkortet PES, som beskriver ernæringsdiagnose/ ernæringsproblem, mulige årsager og tegn/ symptomer. Redegørelse for ernæringsdiagnosen skrives i journalen ved: Ernæringsproblem/diagnose (P) relateret til ætiologi/ mulige årsager (E) dokumenteret ved tegn/symptomer (S) En ernæringsdiagnose består dermed af tre komponenter: P PROBLEM Beskriver ændringer i klientens ernæringsmæssige status. E ÆTIOLOGI/ ÅRSAG Mulige årsager eller medvirkende risikofaktorer Skrives som: relateret til S SYMPTOMER/ TEGN Data, der underbygger den specifikke ernæringsdiagnose. Skrives som: dokumenteret ved Side 3 af 8

4 Ingen ernæringsdiagnose på nuværende tidspunkt dokumenteres, hvis det i trin 1 vurderes, at der på nuværende tidspunkt ikke er et ernæringsrelateret problem, der kan løses ved ernæringsintervention. Hvilke retningslinjer er der i forhold til at udvælge en ernæringsdiagnose og skrive en PES? Det vigtigste og mest presserende ernæringsmæssige problem udvælges. I forbindelse med at ernæringsdiagnosen specificeres, og PES skrives, har den ernæringsprofessionelle en række hjælpespørgsmål, der hjælper med at klarlægge ernæringsdiagnosen. Faglig refleksion trin for trin Evaluer din PES ved følgende hjælpespørgsmål. P Problem Kan den ernæringsprofessionelle afhjælpe eller bedre ernæringsdiagnosen for denne person, gruppe eller befolkning? Hvis der skal vælges mellem to ernæringsdiagnoser, og den ene ikke er vigtigere end den anden, men ernæringsdiagnosen er fra forskellige kategorier, vælges ernæringsdiagnosen fra kategorien INDTAGELSE som den vigtigste for den ernæringsprofessionelle. E Ætiologi/ mulige årsager Evaluer, om den årsag, du har valgt, er dén grundlæggende årsag eller den mest grundlæggende årsag til ernæringsproblemet og en årsag, som den ernæringsprofessionelle kan afhjælpe/ bedre ved hjælp af ernæringsintervention. Hvis det ikke er muligt for den ernæringsprofessionelle at afhjælpe ernæringsproblemet ved hjælp af ernæringsintervention, er det så i stedet muligt at bedre tegn og symptomer? S Symptomer/ tegn Vil dokumentation af tegn og symptomer indikere, at ernæringsproblemet er afhjulpet eller bedret? Er tegn og symptomer specifikke nok til, at du kan måle effekten af ernæringsinterventionen og dokumentere en bedring af det ernæringsmæssige problem? Redegørelse for ernæringsdiagnosen, PES Støtter data fra trin 1 et bestemt ernæringsproblem med en typisk ætiologi, samt tegn og symptomer? Side 4 af 8

5 SNAPShot. Trin 3. Ernæringsintervention Hvad er formålet med ernæringsinterventionen? Ernæringsintervention er målrettede handlinger, som har til formål at ændre et ernæringsrelateret problem eller den ernæringsrelaterede adfærd, risikofaktorer generelt, levevilkår eller klientens ernæringseller sundhedstilstand; samt styrke motivationen for disse ændringer. Hvordan kan en ernæringsprofessionel planlægge ernæringsinterventionen? Udvælgelse af ernæringsinterventionen styres af ernæringsdiagnosen og dens ætiologi. Ernæringsinterventions strategier udvælges med det formål at ændre indtagelse, ernæringsrelateret viden, holdning, indstilling, adfærd, leveforhold og/ eller adgang til hjælp/ støtte i ernæringsbehandling. Målsætning for ernæringsinterventionen er basis for at monitorere ernæringsdiagnosens udvikling og måle effekt. Hvordan er ernæringsinterventionens strategier organiseret? 4 kategorier: Ernæringsanbefaling Ernæringsundervisning Ernæringsvejledning Koordinering Individualiseret anbefaling for indtagelse af mad- og næringsstoffer, herunder kostform. Kommunikation tilrettelagt med henblik på læring om mad og ernæring. Kan tilrettelægges som f.eks. instruktion, træning, dialog, formidling af information, styring af gruppeprocesser, rollespil. Formålet er, at klienten opnår viden om mad og ernæring i relation til ernæringsdiagnosen. En støttende proces karakteriseret ved et forhold, hvor den ernæringsprofessionelle og klienten samarbejder om at prioritere ernæringsdiagnoser, udvælge mål og visioner, og udarbejde en individuel plan, der anerkender og fremmer ansvar for egne handlinger i forhold til at vedligeholde og/ eller forbedre ernærings- og sundhedstilstand. Samråd med, henvisning til eller koordinering med klienten, pårørende, omsorgspersoner og andre fagpersoner, der kan assistere ved håndtering af ernæringsrelaterede problemer og implementering af ernæringsinterventionen. Hvad indeholder ernæringsinterventionen? Ernæringsinterventionen er delt op i to adskilte og indbyrdes forbundne dele; planlægning og implementering. Planlægning af ernæringsinterventionen består af: - Prioritering af ernæringsdiagnoser på baggrund af betydning, effekt og klientens tilgængelige ressourcer. Side 5 af 8

6 - Ernæringsanbefaling på baggrund af klientens anbefalede og individuelt beregnede energibehov og/eller behov for specifikke fødevarer og næringsstoffer ifølge aktuelle anbefalinger, klientens aktuelle ernæringsog sundhedstilstand, og ernæringsdiagnose. - Udarbejdelse af mål og visioner for interventionen i samarbejde med klienten i forhold til hver enkelt ernæringsdiagnose. - På baggrund af evidens og viden udvælgelse af specifik sundhedspædagogisk strategi, der har fokus på ætiologien. - Definition af tidspunkt for opfølgning samt hyppighed og tidsforbrug i forhold til opfølgning. Implementering er den aktive del og indeholder: - Samarbejde med klienten og relevante omsorgspersoner/ fagpersoner i forhold til implementering af ernæringsinterventionen - Dokumentation af ernæringsinterventionen - Opfølgning på og ændring af ernæringsintervention ved behov - Revision af strategi afhængig af ernæringsstatus og respons på ernæringsinterventionen Faglig refleksion trin for trin - Målsætning og prioritering. - Ernæringsanbefaling og ernæringsplan. - Tværfagligt samarbejde. - Igangsættelse af tiltag, handlinger, adfærdsændring og andre ernæringsinterventioner. - Udvælgelse af metode til ernæringsinterventionen i forhold til klientens behov, værdier, ressourcer, muligheder og ernæringsdiagnose. - Specifikation af tid og hyppighed for opfølgning. Side 6 af 8

7 SNAPShot. Trin 4. Ernæringsmonitorering og -evaluering Hvad er formålet med ernæringsmonitorering og -evaluering? Formålet er at vurdere graden af fremgang, og om mål/ forventet effekt af ernæringsintervention er opnået. Ernæringsmonitorering og -evaluering identificerer indikatorer, som er relevante for ernæringsdiagnose, ernæringsintervention og klientens målsætning. Succeskriterier for ernæringsbehandling de ønskede resultater er defineret i dette trin. Det monitoreres, om der er ændringer i specifikke indikator, som kan måles og sammenlignes med klientens tidligere status, mål for ernæringsintervention eller referenceværdier/ retningslinjer. Målet er at fremme mere ensartethed i professionen ved at vurdere effekten af ernæringsintervention ved hjælp af indikatorer. Hvordan kan den ernæringsprofessionelle bestemme, hvad der måles på i ernæringsmonitorering og - evaluering? Den ernæringsprofessionelle udvælger indikatorer for forløbet, som vil vise en ændring som følge af ernæringsinterventionen. Derudover medtages andre faktorer såsom ernæringsdiagnose og dens ætiologi, tegn og symptomer, ernæringsinterventionen, mål, medicinsk diagnose, sygdommens sværhedsgrad, praktiske omstændigheder og klientens mål og ønsker. Hvordan er resultaterne fra ernæringsmonitorering og -evaluering organiseret? 4 kategorier: Effekt målt i forhold til kostanamnesen Indtagelse af mad og næringsstoffer, lægemidler. Klientens viden, indstilling og holdninger. Madens tilgængelighed, fysisk aktivitet og livskvalitet. Effekt målt i forhold til biokemiske data og medicinske undersøgelser Laboratoriedata (f.eks. elektrolytter, HbA1c). Undersøgelser (f.eks. glykosebelastning). Effekt målt i forhold til antropometriske målinger Højde, vægt, BMI, vækstkurve, vægtudvikling. Effekt målt i forhold til ernæringsrelaterede fysiske fund Fysisk fremtoning, muskel- og fedttab, synkefunktion, appetit m.m. Hvad indeholder ernæringsmonitorering og -evaluering? Ernæringsmonitorering og evaluering består af tre delelementer: Monitorering af effekt, måling af effekt og evaluering af effekt. Ved monitorering dokumenteres, om interventionen ændrer på P/B/Ks adfærd, ernæringsdiagnose eller ernærings- og sundhedstilstand. Effekten måles ved at indsamle data på relevante effektmål og evalueres ved at sammenligne nuværende fund med tidligere status, målsætning ernæringsinterventionen, Side 7 af 8

8 retningslinjer og P/B/Ks ernærings- og sundhedstilstand. Brug af standardiserede effektmål øger validiteten og reproducerbarheden. Alle disse procedurer fremmer elektronisk journalisering, kodning og måling af resultater. Faglig refleksion trin for trin - Udvælgelse af passende indikatorer og succeskriterier med udgangspunkt i passende retningslinjer. - Definition af, hvor klienten er i forhold til forventet effekt. - Forklaring af afvigelse fra forventet effekt. - Vurdering af, hvilke faktorer der hjælper eller hindrer fremgang. - Valg af, om forløb skal enten fortsættes eller afsluttes. Side 8 af 8

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet Baggrund NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet 26-04-2016 I relation til Ballerup Kommunes overordnede indsats med at forebygge indlæggelser og genindlæggelser samt evidens

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis.

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Undervisningsplan klinisk undervisning modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Læringsmålene for den kliniske undervisning modul 9 Den studerende kan: Valg af referenceramme

Læs mere

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Undervisningsplan klinisk undervisning modul 12 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Forudsætninger for at deltage i klinisk undervisning modul 12 At den studerende har bestået ekstern og intern

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

NCP WORKSHOP -DIN DAGLIGE PRAKSIS KLINISK DIÆTIST SOFIE WENDELBOE

NCP WORKSHOP -DIN DAGLIGE PRAKSIS KLINISK DIÆTIST SOFIE WENDELBOE NCP WORKSHOP -DIN DAGLIGE PRAKSIS DAGENS PROGRAM * 9.30-10.00 Ankomst og kaffe * 10.00-10.30 Intro til modellen * 10.30-12.00 Trin 1 + 4 * 12.00-12.45 Trin 3 * 12.45-13.30 Frokost * 13.30-14.30 Trin 2

Læs mere

EN KLINISK RETNINGSLINJE

EN KLINISK RETNINGSLINJE EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.

Læs mere

Evaluering af komplekse teknologier

Evaluering af komplekse teknologier Evaluering af komplekse teknologier Finn Diderichsen Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet Dias 1 De tre videnstyper (Grøn m.fl. DSI 2012): Teoretisk viden om årsager til sygdom og sygdomskonsekvenser

Læs mere

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE Maja Bugge Hansen // Træningscenter Vanløse BAGGRUND Indsatsområder Hverdagsrehabilitering

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

Profylaktisk behandling af stiksmerter hos børn

Profylaktisk behandling af stiksmerter hos børn Profylaktisk behandling af stiksmerter hos børn Klinisk retningslinje for anvendelse af lokalbedøvende creme/ gel som smerteprofylakse ved stikprocedurer hos børn. Problemstilling. Ved manglende kendskab

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Kolding Kommune, Seniorforvaltningen - Sygepleje

Kolding Kommune, Seniorforvaltningen - Sygepleje Offentlig, flettet surveyrapport - udskrevet den 30-03-2016 Kolding Kommune, Seniorforvaltningen - Sygepleje Standardsæt for Kommuner - Sygepleje Standardversion: 2 Standardudgave: 1 Gyldig fra: 11-11-2015

Læs mere

Automation Projektledelse Networking GAPP. GAPP kravspecifikation

Automation Projektledelse Networking GAPP. GAPP kravspecifikation GAPP GAPP kravspecifikation Kravspecifikation - formål Kategorisere, vurdere og samle krav i logisk og funktionelle grupper for at: Øge overblikket Undgå overlappende og modstridende krav Skærpe de enkelte

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - INSTITUTION

VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - INSTITUTION VEJLEDNING TIL OPFØLGNING, EVALUERING OG AFRAPPORTERING PÅ MÅLAFTALE - INSTITUTION Guldborgsund Kommune Økonomi og IT, Styringsenheden 10. februar 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 2 OPFØLGNING, EVALUERING

Læs mere

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 7?

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 7? Hvor tilfreds er du samlet set med modul 7? Planlægge, udføre og justere en fysioterapeutisk undersøgelse af udvalgte patientkategorier, herunder redegøre og tage højde for indikationer og kontraindikationer

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne

Læs mere

Disposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed

Disposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed Disposition God mad godt liv National handlingsplan for måltider og ernæring Vigtigheden af tværfaglighed Redskaber til at understøtte tværfaglighed: Måltidsbarometeret Implementeringsmodellen Kort om

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret

Læs mere

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682

jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 jari@kea.dk Tlf: 2344 4682 STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed Koordinering Dynamik og interaktion

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese

Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009

Modul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009 Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV November 2009 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 Undervisningsplan for Ergoterapi

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Embedslæge rapport Handling Tidshorisont Kommentar Personalet følger ikke instruksen. Juli 2014. September oktober. Fra november.

Embedslæge rapport Handling Tidshorisont Kommentar Personalet følger ikke instruksen. Juli 2014. September oktober. Fra november. Handleplan for opfølgning på embedslægens tilsyn Embedslæge rapport Handling Tidshorisont Kommentar Personalet følger ikke instruksen Øjeblikkeligt på medicinhåndteringsområdet Til alle assistenter rundsendes

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Bedømmelseskriterier trin 2 Indhold

Bedømmelseskriterier trin 2 Indhold Bedømmelseskriterier trin 2 Indhold Bedømmelseskriterier for farmakologi og medicinhåndtering (avanceret niveau)... 2 Bedømmelseskriterier for forebyggelse og rehabilitering (avanceret niveau)... Bedømmelseskriterier

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis

Retningslinjer. for ekstern prøve i. klinisk undervisning. i modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis Ergoterapeutuddannelsen University College Lillebælt Retningslinjer for ekstern prøve i klinisk undervisning i modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis University College Lillebælt

Læs mere

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud

Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Retningslinjer for individuelle planer i Region Syddanmarks sociale tilbud Juni 2009 Regional udmøntning af Danske Regioners kvalitetsstandard 1.3 om individuelle planer Indhold Hvorfor denne pjece? 4

Læs mere

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:

Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: 1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

AMU Kursus Fag og læringskonsulent: Dag 3

AMU Kursus Fag og læringskonsulent: Dag 3 Tidlig opsporing af sygdomstegn. AMU Kursus 46874 Fag og læringskonsulent: Dag 3 Program for dag 3 Velkomst v. og registrering Tjek ind og opsamling Observationer. Objektiv/subjektiv. Det kliniske blik.

Læs mere

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6)

6 Medicinrådets kategorisering af den kliniske merværdi (Forslag til ny formulering af afsnit 6) Høringsmateriale 2/2: Høring over forslag til ændring afsnit 6 vedrørende kategorisering af klinisk merværdi i Metodehåndbog for Medicinrådets arbejde med at udarbejde fælles regionale vurderinger af nye

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker

Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Introduktion til Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Region Syddanmark 23. april 2013 Barbara Hjalsted bah@sst.dk Sundhedsstyrelsen, Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Disposition Baggrund og

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb

Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb Forløb for modul 11 og 12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb 01-09-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Samih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Samih Charabi. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Samih Charabi Ekstern survey Start dato: 23-11-2015 Slut dato: 23-11-2015 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB

KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål

Læs mere

Høringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4. - Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant?

Høringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4. - Er ambitionsniveauet i forebyggelsespakkerne relevant? Høringsskema Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-104/4 Ambitionsniveau i forebyggelsespakkerne - I hvor høj grad kan forebyggelsespakkerne bidrage til en ledelsesmæssig prioritering af sundhedsfremme- og

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1

Baggrund. Neurocenter og kirurgisk center 1 Evidensbaseret klinisk retningslinje for undersøgelse af dysfagi hos voksne patienter med traumatisk hjerneskade Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn Ergoterapeut Eva Eriksen Århus Universitetshospital

Læs mere

Surveyrapport. Standard/Indikator

Surveyrapport. Standard/Indikator Surveyrapport Sektor: Kommune Org.: Horsens Kommune, Sundhed og Omsorg, Sygepleje Type: Ekstern survey Startdato: 05.11.2012 Slutdato: 08.11.2012 Akkrediteringsstatus: Akkrediteret med bemærkninger Begrundelse:

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater 1.juli 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer Faglige tilgange, metoder og resultater Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske Regioner

Læs mere

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi

Temadag Onsdag d Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Temadag Onsdag d. 10.11.2010 Modul 12 Teoretisk og Klinisk undervisning Ledelse & dokumentation & kvalitetsudvikling af ergoterapi Lektor Grethe E. Nielsen. Ergoterapeutuddannelsen. University College

Læs mere

Ernæringspolitik for Dansk Svømmeunion

Ernæringspolitik for Dansk Svømmeunion Ernæringspolitik for Dansk Svømmeunion Baggrund Svømning på eliteniveau fordrer stor træningsmængde hvilket stiller krav til mad og drikke med hensyn til mængde, variation, sammensætning og timing. Der

Læs mere

Odense Kommune. Sankt Hans Parkens Plejecenter

Odense Kommune. Sankt Hans Parkens Plejecenter INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og anbefalinger.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse Et tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Gentofte, Lyngby- Taarbæk

Læs mere

Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18.

Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18. Læringsforløb for social- og sundhedsassistentelever i Læringscenter Midt Dag 1 Fredag, mandag eller tirsdag d. 14., 17. eller 18. august 2015 Formål og forberedelse Læringsforløbet i Læringscenter Midt

Læs mere

Mette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser

Mette Fog Pedersen. 01 Ledelse, kvalitet og drift Vurdering af indikatorer og begrundelser Mette Fog Pedersen Ekstern survey Start dato: 30-03-2016 Slut dato: 30-03-2016 Standardsæt for Praktiserende speciallæger Standardversion 1 Standardudgave 1 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol.

Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol. Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet, underernæring, overvægt, tobak og alkohol. Fagligt notat vedr. fysisk aktivitet Der har gennem de seneste 20-30 år været stigende interesse og dokumentation for betydningen

Læs mere

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord

Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Forandring og udvikling - succes eller fiasko? Oplevet nødvendighed Vision Handlingsplan

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Grundlæggende klinisk virksomhed Tema: Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Modulet

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen?

Hvad kan den kliniske vejleder se efter ved den praktiske del af intern prøve modul 12 sygeplejerskeuddannelsen? Sygeplejerskeuddannelsen del af intern prøve rskeuddannelsen? Hensigten med materialet er at inspirere til vurdering af studerende i, i forhold til læringsudbyttet. Materialet beskriver tegn, som den kliniske

Læs mere

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser)

Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for affektive lidelser (Autismepektumforstyrrelser) Definition Aldersgruppe: Fra 4 år til 19+ år o Autismespektrum-forstyrrelser består af forstyrrelser indenfor

Læs mere

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl. Vores oplæg 1. Håndbog i Rehabiliteringsforløb på ældreområdet 2. Model for rehabiliteringsforløb Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V

Modulbeskrivelse. Modul 9. Lokalt tillæg til studieordningen. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V Modulbeskrivelse Lokalt tillæg til studieordningen Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V August 2016 PEH / MSNI og MHOL 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere