Forskrifter for vedligeholdelse af okkerbelastede vandløb. Ferskvands- og spildevandskontoret
|
|
- Helena Laustsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Okkerundersøgelser Forskrifter for vedligeholdelse af okkerbelastede vandløb Rekvirent Rådgiver Ferskvands- og spildevandskontoret Hedeselskabet Miljøstyrelsen Miljø- og Energidivisionen Stig Per Andersen Jegstrupvej 96 A Strandgade Hasselager 1401 København K Telefon Telefon Telefax Telefax Sag nr Udført Eva Marcus Kvalitetssikring Lars Bo Christensen Godkendt Preben Boock Udgivet 17. marts 1998 Macintosh HD:Users:kjanni:Desktop:Okker:dokumenter:12_Vedligeholdelse_af_okkervandl.doc
2 Okkerundersøgelser/ Forskrifter for vedligeholdelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1 BAGGRUND OG FORMÅL 3 2 LOVGIVNING OG ADMINISTRATION Forsøgsordningen Lov om okker Anden lovgivning 7 3 METODE 9 4 INTERVIEWS Ribe Amt Ringkjøbing Amt Sønderjyllands Amt Kommuner 11 5 FORSKRIFTER FOR VEDLIGEHOLDELSE 13 6 REFERENCER 15 Macintosh HD:Users:kjanni:Desktop:Okker:dokumenter:12_Vedligeholdelse_af_okkervandl.doc Side 2 af 15
3 1 Baggrund og formål En lang række især jyske vandløb er okkerbelastede, hvilket ofte er til hinder for opfyldelse af vandløbenes målsætning. Vandløbene vedligeholdes i henhold til de udarbejdede regulativer ved en til flere grødeskæringer, samt hvor der er behov for én (til flere) oprensninger årligt. For private vandløb uden vedligeholdelsesforskrifter sker vedligeholdelsen ofte ad hoc. I okkerbelastede vandløb vil især grøden medvirke til, at opløst jern iltes og udfældes, ligesom grøden medvirker til en tilbageholdelse af allerede udfældet okker. Gennemførelse af vandløbsvedligeholdelse kan i okkerbelastede vandløb medføre specielle problemer i form af resuspension af allerede ud- og bundfældet okker. Dette vil ofte resultere i, at store mængder okker transporteres nedstrøms og kan belaste vandløbsstrækninger, der i øvrigt ikke er okkerbelastede. Desuden vil fjernelse af grøden resultere i, at den naturlige jerniltning, der foregår i alle okkerbelastede vandløb, alt andet lige vil blive reduceret, således at det opløste jern vil blive transporteret over en længere strækning og derved belaste nedstrøms vandløbsstrækninger. Endelig medfører en fuldstændig vedligeholdelse oftest, at vandstanden i vandløbet sænkes markant. Dette kan i særlige områder resultere i, at der på ånære arealer blotlægges områder med pyrit, som ellers ikke ville være blevet iltet, hvilket kan medføre en øget jernudvaskning forårsaget af vedligeholdelsen. De nævnte problemer er specielt store i forbindelse med vedligeholdelse af okkerbelastede vandløb, hvor der findes dambrug, idet der, udover de miljømæssige problemer, ligeledes vil være væsentlige økonomiske interesser på spil i form af produktionstab på dambruget. Det er derfor ønskeligt, at der udarbejdes specielle forskrifter for vedligeholdelse af okkerbelastede vandløb. Formålet med nærværende projekt er således at udarbejde forskrifter for vedligeholdelse af okkerbelastede vandløb. Forskrifterne tager udgangspunkt i, at der opstilles retningslinier for, hvordan vandløbsvedligeholdelsen i okkerbelastede vandløb kan gennemføres med mindst mulige okkergener for de nedstrømsliggende strækninger. Som en service for læserne gives der efter aftale med Miljøstyrelsen indledningsvis en kort gennemgang af lovgivning og administration med hensyn til okker. Denne gennemgang er givet i afsnit 2. Macintosh HD:Users:kjanni:Desktop:Okker:dokumenter:12_Vedligeholdelse_af_okkervandl.doc Side 3 af 15
4 2 Lovgivning og administration I det følgende beskrives okkerloven og den hidtidige administration på området. Desuden gennemgås den øvrige lovgivning, der skal iagttages i forbindelse med administrationen af okkerloven. 2.1 Forsøgsordningen Med lov nr. 57 af 18. februar 1981 om tilskud til nedbringelse af okkergener i vandløb blev der vedtaget en 3-årig forsøgsordning til nærmere afklaring af problemerne omkring tilførsel af okker til vandløb m.v. Hensigten med forsøgsordningen var at gennemføre undersøgelser med henblik på at tilvejebringe grundlaget for en mere permanent ordning (okkerloven) og herunder at udpege de arealer (okkerpotentielle områder), der ved afvanding må antages at medføre okkerforurening som følge af pyritiltning. 2.2 Lov om okker Lov nr. 180 af 8. maj 1985 om okker har til formål at forebygge og bekæmpe okkergener i vandløb, søer eller havet i forbindelse med jordbrugserhvervets udgrøftnings- og dræningsaktiviteter. Loven omfatter en kombineret godkendelses- og støtteordning, der blandt andet indebærer, at der indenfor de kortlagte okkerpotentielle arealer kun må drænes, såfremt der indhentes godkendelse hertil hos det pågældende amtsråd. Okkerloven er kun gældende for de kortlagte okkerpotentielle arealer i Jylland, men der kan også ydes tilskud til bekæmpelse af okkergener udenfor de okkerpotentielle områder. Ved udgrøftning eller dræning indenfor det okkerpotentielle område skal det blandt andet på baggrund af en forundersøgelse af drænarealet og vandløbet hvortil, der drænes, afklares om der kan gives tilladelse til dræning, om der er behov for etablering af okkerrensningsanlæg, eller om der skal nedlægges forbud mod dræning. Ved de dræninger, hvor der stilles krav om okkerrensning, kan Miljøstyrelsen yde støtte til projektering, etablering og drift af okkerrensning. Miljøstyrelsen kan yde ejeren erstatning for indskrænkninger i drænmulighederne i de tilfælde, hvor ejeren af arealet finder, at udgifterne til okkerrensningen er for store i forhold til den forventede merindtjening ved dræningen - for eksempel på grund af arealets ringe størrelse. Loven giver endvidere Miljøstyrelsen adgang til - mod erstatning - at forhindre udgrøftnings- og drænprojekter, hvor det vurderes, at okkerrensning ikke er tilstrækkeligt til at beskytte højt prioriterede vandløb af væsentlig miljø- og fiskerimæssig værdi. Macintosh HD:Users:kjanni:Desktop:Okker:dokumenter:12_Vedligeholdelse_af_okkervandl.doc Side 4 af 15
5 Erstatningens størrelse bliver i hvert enkelt tilfælde fastsat efter en konkret vurdering, svarende til den værdiforringelse, som afslaget påfører den pågældende del af ejendommen. Naturlige baggrundskoncentrationer af ferrojern i jyske vandløb vurderes til at ligge indenfor intervallet 0,05-0,3 mg/l (Miljøstyrelsen 1984). Inden for dette interval er der sandsynligvis ingen væsentlig påvirkning af vandløbets biologiske forhold. Miljøstyrelsen har i forbindelse med okkerlovens tilblivelse fastsat en række vejledende grænseværdier for, hvor meget pyrit jorden må indeholde, før ansøgeren skal gennemføre en modelberegning. De vejledende administrative grænseværdier for jordens pyritindhold er vist i tabel 4.1. Tabel 4.1 Vejledende administrative pyritgrænseværdier. Rt = reaktionstal og svarer til surhedsgrad (ph). Glødetab (efter afbrænding) Rt > 4,5 Rt 4,5 pyrit fri pyrit pyrit fri pyrit Organogen jord (rig på organisk 1,5% 0,50% 0,30% 0,00% stof) > 10% Mineraljord (fattig på organisk stof) 10% 0,5% 0,20% 0,10% 0,00% Som udgangspunkt for amtsrådenes administration har Miljøstyrelsen foreslået, at grænseværdierne anvendes således: 1. Afvanding af arealer, hvor indholdet af både pyrit og fri pyrit er mindre end grænseværdierne, kan med stor sikkerhed antages ikke at medføre okkerudledning af betydning som følge af pyritiltning, jævnfør dog punkt Ved afvanding af arealer, hvor indeholdet af enten pyrit eller fri pyrit er større end grænseværdierne, er der risiko for okkerudledning som følge af pyritiltning. Der bør som følge heraf altid gennemføres en modelberegning af den forventede jernudvaskning til brug for amtsrådets og Miljøstyrelsens vurdering af, om afvandingen kan gennemføres uden okkerrensning, med okkerrensning eller om der bør nedlægges forbud mod dræning. 3. Ved afvanding af store mineraljordsarealer og/eller afvanding af mineraljorder til en højt målsat recipient, hvilket vil sige A og B målsatte vandløb, er der risiko for okkerudledning som følge af pyritiltning, selvom grænseværdierne ikke er overskredet. I disse situationer anbefales det derfor altid at gennemføre modelberegning til brug for sagens behandling. Med hensyn til ferrojern i grundvandet antages det, at en dræning ikke medfører jernudvaskning, som følge af udledning af jernholdigt grundvand, hvis det gennemsnitlige ferrojernindhold i grundvandet er mindre end eller lig med 5 mg/l. Hvis ferrojernindholdet er større, anbefales det, at der foretages en modelberegning for at vurdere, om der vil ske en okkerbelastning af recipienten. Macintosh HD:Users:kjanni:Desktop:Okker:dokumenter:12_Vedligeholdelse_af_okkervandl.doc Side 5 af 15
6 Der er ligeledes fastsat grænseværdier for jernforøgelsen i vandløb m.v. som følge af pyritiltning. Miljøstyrelsens normale praksis har været, at en dræning, som medfører en forøgelse af okkerbelastningen i et A, B 1 eller B 2 målsat vandløb udover 0,1 mg ferrojern/l ikke kan godkendes uden okkerrensning. For B 3-målsatte vandløb er der anlagt en mere individuel vurdering, der i nogle tilfælde har betydet, at man har accepteret en større udledning end 0,1 mg ferrojern/l. Med hensyn til ikke-målsatte vandløb har Miljøstyrelsen administreret således, at en dræning ikke må medføre en sådan forøgelse af okkerbelastningen, at opretholdelsen af det eksisterende naturlige plante- og dyreliv forhindres. Amtsrådet skal godkende alle udgrøftninger og dræninger, som sænker grundvandsstanden indenfor de kortlagte okkerpotentielle områder. Amtsrådet skal herved sikre, at okkerudledning ikke strider mod vandløbenes målsætning eller forhindrer opretholdelse af det eksisterende naturlige plante- og dyreliv i ikke-målsatte vandområder. For at begrænse okkerbelastningen af vandløb i forbindelse med afvanding af okkerpotentielle områder, har de jyske amtskommuner i 1990 udarbejdet et fælles grundlag for administrationen af okkerloven i de enkelte amtskommuner (tabel 4.2). Tabel 4.2 Vejledende grænseværdier for administrationen af okkerloven i de jyske amter. Vandløbets målsætning Grænseværdi for indholdet af ferrojern (vintergennemsnit) 1) Maksimal forøgelse af ferrojernindholdet ved gennemførelse af drænprojekter. A Særligt naturvidenskabeligt 0,2 mg/l 0 mg/l interesseområde. B 1 Gyde- og yngelopvækstområde 0,2 mg/l 0,1 mg/l for lakse- fisk. B 2 Laksefiskevand. 0,2 mg/l 0,1 mg/l B 3 Karpefiskevand. 0,5 mg/l 0,1-0,2 mg/l C Vandløb, der skal anvendes Ingen grænseværdi 2) Individuelt 2) til afledning af vand. D Vandløb, påvirket af Ingen grænseværdi 0,1 mg/l spildevand. E Vandløb, der er påvirket Ingen grænseværdi 0,1 mg/l af vandindvinding. F Vandløb, der er påvirket Ingen grænseværdi 4) 0 mg/l af okker. Ikke-målsatte vandløb Ingen grænseværdi 3) Individuelt 1) Gennemsnittet af målte ferrojernkoncentrationer i perioden oktober til april. 2) Vurderes ud fra de op- og nedstrømsliggende vandløbs kapacitet til yderligere belastning. 3) Det eksisterende plante- og dyrelivs vilkår må ikke forringes. 4) Kortvarige udledninger af jernholdigt grundvand kan accepteres. 2) og 3) Macintosh HD:Users:kjanni:Desktop:Okker:dokumenter:12_Vedligeholdelse_af_okkervandl.doc Side 6 af 15
7 Grænseværdierne for ferrojern er fastsat med henblik på at sikre det alsidige plante- og dyreliv, der knytter sig til målsætningerne for vandløbene. Er grænseværdierne allerede overskredet, vil en forøgelse af ferrojernindholdet ikke kunne accepteres. Grænseværdierne for indeholdet af ferrojern på 0,2 mg/l (A, B 1 og B 2-målsatte vandløb) henholdsvis 0,5 mg/l (B 3-målsatte vandløb) er givet på baggrund af et større antal undersøgelser af ferrojerns virkning på plante- og dyrelivet. I vandløb, der ikke har en fiskevandsmålsætning (C, D og E-målsatte vandløb), er der ikke angivet nogen grænseværdi, da hensynet til op- og nedstrømsliggende målsatte strækninger er afgørende. I bemærkningerne til okkerloven understreges vigtigheden af, at dræninger ikke må påvirke plante- og dyrelivet i vandløbene. C-målsatte vandløb er som regel tilløb til vandløb med en fiskevandsmålsætning, og blandt andet afstanden hertil er afgørende i en individuel stillingtagen i den enkelte drænsag. D- og E-målsatte strækninger indgår blandt andet som korte forløb i fiskevands- og A-målsatte vandløb, hvor der maksimalt accepteres en forøgelse af ferrojernindholdet på 0,1 mg/l som for fiskevandsmålsatte vandløb. Okkermålsætningen betragtes som en midlertidig målsætning, der på grund af længerevarende okkerbelastning, afløser en fiskevandsmålsætning i vandløb med potentielle muligheder herfor. Da det er vigtigt på længere sigt at få nedbragt okkerbelastningen, accepteres kun kortvarige udledninger af jernholdigt grundvand og ikke længerevarende udledninger fra pyritiltning. Okkermålsætningen opfattes på denne måde ikke som en lempet målsætning, men som en tilstandsbetegnelse, der kendetegner en miljømæssigt utilfredsstillende situation. For ikke-målsatte strækninger gælder, at det eksisterende plante- og dyrelivs vilkår ikke må forringes ved dræninger. Der vil i hvert tilfælde skulle tages konkret stilling til udledningen med hensyn til vandløbet selv og op- og nedstrømsliggende målsatte strækninger. De opstillede retningslinjer udelukker ikke, at amtsrådet efter en konkret vurdering kan give tilladelse til et drænprojekt, der giver anledning til en kortvarig overskridelse af grænseværdien for den maksimal forøgelse af ferrojernindholdet i vandløbet. Ud fra Miljøstyrelsens normale administrationspraksis vurderer styrelsen konkret amtsrådets indstilling i forhold til den merbelastning, dræningen vil påføre vandområdet. 2.3 Anden lovgivning I forbindelse med administration af okkerloven skal man være opmærksom på, at en dræning kan kræve tilladelse efter anden lovgivning. Okkerudledning i forbindelse med trykspuling af drænrør, landvinding og brunkulslejre, samt dræninger i forbindelse med byggeri og vejanlæg m.v. er omfattet af miljøbeskyttelseslovens 27. Macintosh HD:Users:kjanni:Desktop:Okker:dokumenter:12_Vedligeholdelse_af_okkervandl.doc Side 7 af 15
8 Således må spulevand, der opstår i forbindelse med trykspuling af dræn m.v. ikke tilføres vandløbet, men skal opsamles eller pumpes tilbage på marken. Det er ifølge vandløbsloven tilladt at foretage almindelige landbrugsmæssige udgrøftnings- og dræningsprojekter til bestående vandløb. Hvis et drænprojekt derimod forudsætter anvendelse af pumpeanlæg, en fysisk regulering af vandløbet eller at projektet omfatter flere lodsejere, skal reguleringen m.v. godkendes af vandløbsmyndigheden efter reglerne herom. Når vandløbsmyndigheden skal afgøre, om projektet bør godkendes, skal der tages hensyn til samtlige afvandingsinteresser ved vandløbet, og det skal sikres, at projektet er forenelig med hensynet til den miljømæssige målsætning, der er fastlagt for vandløbet. Indebærer et afvandingsprojekt en ændring af vandløbets åbne forløb eller naturlige søers og mosers tilstand, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, må projektet ikke iværksættes uden en forudgående dispensation fra amtsrådet. Følgende naturtyper er beskyttede: Alle vandløb eller dele af vandløb, der er udpeget som 3 vandløb. Alle søer, hvis areal er på over 100 m 2. Alle heder, moser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og overdrev med et samlet areal større end m 2. Arealgrænsen gælder uanset, om det samlede areal har flere ejere, eller hvis et mindre areal indgår i en kombination af ovennævnte, der bevirker, at det samlede areal er større end m 2. På de fleste arealer, der er fredet ved kendelse, gælder tilsvarende, at projektet ikke kan iværksættes uden en forudgående dispensation fra Fredningsnævnet. Det gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Macintosh HD:Users:kjanni:Desktop:Okker:dokumenter:12_Vedligeholdelse_af_okkervandl.doc Side 8 af 15
9 3 Metode Til udarbejdelsen af generelle forskrifter for vedligeholdelse af okkerbelastede vandløb, er hele det tilgængelige erfaringsgrundlag forsøgt udnyttet. De nævnte forskrifter er derfor udarbejdet på baggrund af Hedeselskabets egne erfaringer omkring okkerproblematikken, og især på baggrund af det erfaringsgrundlag omkring vedligeholdelse af okkerbelastede vandløb, der findes i specielt de jyske amter og kommuner. Erfaringerne om vedligeholdelsespraksis og erfaringer med vedligeholdelse af okkerbelastede vandløb er indhentet på baggrund af telefonisk interview med medarbejdere hos udvalgte amter og kommuner, der har stor erfaring med emnet. Efterfølgende har Hedeselskabet på baggrund af de indhentede oplysninger fra amter og kommuner udarbejdet et forslag til forskrifter for vedligeholdelse af okkerbelastede vandløb. Følgende amter og kommuner er blevet kontaktet: Ribe Amt Grindsted Kommune Varde Kommune Ringkjøbing Amt Herning Kommune Holstebro Kommune Trehøje Kommune Sønderjyllands Amt Løgumkloster Kommune Der er således gennemført interviews med de amter, samt en række af de kommuner, som har stor erfaring med okkerproblemer, og med vedligeholdelse af okkerbelastede vandløb. Macintosh HD:Users:kjanni:Desktop:Okker:dokumenter:12_Vedligeholdelse_af_okkervandl.doc Side 9 af 15
10 4 Interviews I de følgende afsnit er en opsummering af de indhentede oplysninger fra interviews med medarbejdere fra de udvalgte amter og kommuner. Interviewene giver et udtryk for de pågældende amters og kommuners erfaringer med vedligeholdelse af okkerbelastede vandløb. 4.1 Ribe Amt Ribe Amt angiver, at miljøvenlig vedligeholdelse af okkerbelastede vandløb er en forudsætning for, at okkerbelastningen kan reduceres. Ved hårdhændet vedligeholdelse af vandløb ophvirvles store mængder af okker, som transporteres til nedstrømsliggende strækninger. Amtet anbefaler, at grødeskæringen udføres flere gange i løbet af året i stedet for 1 gang pr. år, og gerne forebyggende, dvs. lidt før det egentlig er nødvendig af hensyn til landbruget, for at undgå at sænke vandstanden i vandløbet for pludseligt på grund af resuspension og transport. Samtidig foreslår amtet, at der bør fjernes så lidt grøde som muligt, så der efterlades grødebræmmer eller -øer i vandløbet. Ribe Amt mener, at den miljøvenlige grødeskæring kan være medvirkende til, at vandstanden i vandløbene bliver højere og mere konstant, hvilket vil medvirke til, at grundvandstanden på de ånære arealer hæves og stabiliseres, hvorved den diffuse okkerbelastning sandsynligvis kan begrænses. 4.2 Ringkjøbing Amt Ringkjøbing Amt angiver, at deres forslag til begrænsning af okkerbelastningen i vandløb, er helt at undlade grødeskæring, idet ferrojern koncentrationen derved kan holdes forholdsvis lavt langt hen i vinteren. Dette er dog ikke praktisk muligt i de fleste vandløb, idet vandløbene samtidig skal aflede vand. Amtet foreslår derfor, at der udføres miljøvenlig vedligeholdelse og etableres flere strømrender i okkerbelastede vandløb, så okkeren kan bundfælde sig i den efterladte grøde. Amtet oplever dog ofte, at der ikke er plads til at lade grødebræmmer stå tilbage i vandløbet, da mange vandløb i amtet er blevet smallere i kraft af miljøvenlig vedligeholdelse. Amtet anbefaler desuden at efterlade grøde, som kan overvintre i vandløbet. I den forbindelse har det stor betydning, hvilke grødearter, der efterlades i vandløbet. Det er amtets opfattelse, at den miljøvenlig vedligeholdelse kan medvirke til at fremelske grødearter, som ikke henfalder om vinteren, f.eks. vandranunkel og vandstjerne, og som derved kan opfange okkeren, i modsætning til f.eks. pindsvineknop, som henfalder fuldstændigt inden vinteren. I forbindelse med tiltag på at mindske okkergener i Vorgod Å har amtet for nogle år siden udført forsøg med forskellig grødeskæringspraksis i åen. Amtet skar normalt grøde 2 gange årligt, men aftalte med lodsejerne kun at skære 1 gang årligt senere på året end normalt, for at undgå forstyrrelse af udfældet okker. Amtet oplevede i stedet, at grødeskæringen bevirkede at store mængder okker blev frigivet, med stor okkerbelastning til følge. Derfor er amtet gået over til igen at skære grøde 2 gange årligt, første gang med en smal strømrende tidligt på året, og anden Macintosh HD:Users:kjanni:Desktop:Okker:dokumenter:12_Vedligeholdelse_af_okkervandl.doc Side 10 af 15
11 gang i en bredere strømrende sidst på vækstsæsonen, hvilket har givet meget bedre erfaringer mht. reduktion af okkerbelastningen. Amtet anbefaler derfor, at der udføres flere grødeskæringer i stedet for en enkelt grødeskæring om året i okkerbelastede vandløb, idet mindre mængder af udfældet okker vil blive transporteret ned gennem vandløbet ved flere grødeskæringer end ved én enkelt voldsom skæring. 4.3 Sønderjyllands Amt Sønderjyllands Amt angiver, at det optimale er at undlade at vedligeholde vandløbene, dels fordi vedligeholdelsen bevirker, at der frigives aflejret okkerslam fra grøden, dels kan grøden medvirke til at hæve grundvandstanden i de ånære arealer og derved forhindre iltning af pyrit til ferrojern. Amtet mener desuden, at grøden er medvirkende til at øge omsætning af ferrojern. Amtet har erfaret, at miljøvenlig vedligeholdelse har nedsat okkerbelastningen i Hvirl Å, som er en del af Vidå-systemet, og vandløbet har fået en bedre vandkvalitet. Amtet anbefaler derfor, at der udføres miljøvenlig vedligeholdelse i okkerbelastede vandløb, og at vedligeholdelsen sker manuelt. Der bør efterlades grødebanker i vandløbene, som kan opsamle okkeren. Grødeskæring er dels med til at sænke vandstanden og trække vand ud af drænsystemerne, dels frigives okkerslam, som er bundfældet i grøden. Den efterladte grøde er som tidligere nævnt med til at øge omsætningen af ferrojern. Sønderjyllands Amt har udført et grødeskæringsforsøg i Lundbæk, hvor amtet undlod at skære grøde et helt år, hvilket forårsagede vandstandsstigninger i vandløbet. Amtet konstaterede, at ferrojern koncentrationerne i vandløbet forblev lave helt hen i januar måned. Amtet målte samtidig iltindholdet i vandløbet, og kunne konstatere døgnsvingninger i iltkoncentrationen, hvilket amtet tolker således, at den overvintrende grøde havde en fotosyntese, som kunne medvirke til at hæve ph og dermed øge omsætningen af ferrojern. Vedligeholdelse af dræn, rør og grøfter For at mindske okkerbelastningen af vandløb er der i de jyske regionplaner stillet krav om, at spuling og vedligeholdelse af rørlagte vandløb og drænsystemer skal foretages på en sådan måde (jævnfør afsnit 2.2), at okkerholdigt vand ikke udledes til vandområder. Ved fremtidig revision af regionplanen for Sønderjyllands Amt ønsker amtet at indføre krav om, at okkerbelastede grøfter skal opstemmes/afspærres under vedligeholdelsen, og at det okkerholdige vand oppumpes, således at det ikke ledes ud i vandløbet. 4.4 Kommuner I dette afsnit er de enkelte kommunernes erfaringer med vedligeholdelse af vandløb sammenfattet under ét, idet de enkelte kommuner ikke havde en særlig praksis for vedligeholdelse af okkerbelastede vandløb, men der blev generelt udført miljøvenlig vedligeholdelse i alle kommunernes vandløb. Macintosh HD:Users:kjanni:Desktop:Okker:dokumenter:12_Vedligeholdelse_af_okkervandl.doc Side 11 af 15
12 I de fleste kommuner udføres vedligeholdelsen manuelt af egne åmænd. En enkelt af de adspurgte kommuner benytter mejekurv ved vedligeholdelsen. I forbindelse med den miljøvenlige vedligeholdelse skæres grøden oftest i en strømrende 1 gang årligt, i enkelte kommuner skæres grøden dog 2 gange årligt i de højt målsatte vandløb. Grødeskæringen gennemføres gerne i perioden august - oktober. En enkelt kommune påbegyndte dog grødeskæringen allerede i juni/juli, men fortsatte til udgangen af september. Under oprensning fjernes oftest kun lokale aflejringer med en skovl. Ved større mængder anvendes maskiner, men kun på de aktuelle strækninger. Flere af kommunerne oplever, at det i forbindelse med den miljøvenlige vedligeholdelse har været muligt at efterlade grøde udenfor den regulativmæssige bundbredde, idet mange vandløb har haft en overbredde pga. tidligere tiders hårdhændet vedligeholdelse. Efter en årrække med miljøvenlig vedligeholdelse oplever enkelte kommuner dog, at mange vandløb er blevet smallere, idet den efterladte grøde uden for den regulativmæssige strømrende er blevet mere landfast, på grund af aflejringer af sand mv. i grøden. Derved er der ikke længere plads til at efterlade grødebræmmer i kanten af vandløbet. Enkelte kommuner har udtalt, at de har oplevet væsentlige vandstandsstigninger i vandløbene efter overgang til miljøvenlig vedligeholdelse, hvilket skyldes som nævnt ovenfor, at mange vandløb tidligere har været for brede i forhold til dimensionerne i regulativerne, hvilket samtidigt er en lovliggørelse af vedligeholdelsen. Miljøvenlig vedligeholdelse har mange steder betydet, at vandløbene er blevet smallere og dybere. Dette er miljømæssigt en god udvikling for vandløbene, men kan give problemer, hvis vandløbet er blevet så smalt, at der ikke kan efterlades grøde uden for det regulativmæssige profil. Efterladt grøde i vandløbene har i øvrigt stor betydning for fisk og smådyrsfaunaen i vandløbet. Alle kommuner har set en positiv effekt på okkerbelastningen i vandløbene ved udførelse af miljøvenlig vedligeholdelse. De angiver, at dette dels skyldes, at okkeren kan aflejres i den efterladte grøde, dels at den miljøvenlige vedligeholdelse har hævet vandstanden i vandløbene, hvilket forhindrer en iltning af pyrit i de ånære arealer. Macintosh HD:Users:kjanni:Desktop:Okker:dokumenter:12_Vedligeholdelse_af_okkervandl.doc Side 12 af 15
13 5 Forskrifter for vedligeholdelse Flere af de vestjyske amter og kommuner har erfaringer med problemerne i okkerbelastede vandløb. I mange vandløb er okkerbelastningen så stor, at det er nødvendigt at udføre forskellige okkerbegrænsende foranstaltninger, så som etablering af okkerrensningsanlæg og/eller hævning af grundvandstanden på jern- og pyritholdige arealer, for at reducere okkerproblemerne i okkerbelastede vandløb. I forbindelse med disse foranstaltninger er miljøvenlig vedligeholdelse af okkerbelastede vandløb en forudsætning for at få den fulde effekt af indgrebene. Effekten af indgrebene vil desuden blive forstærket af, at vandløbsmyndigheden indfører en vedligeholdelse, som specielt er tilrettelagt for at reducere okkerbelastningen i vandløbet mest muligt. I vandområder, hvor det ikke umiddelbart er muligt at udføre ovennævnte foranstaltninger, eller hvor okkerforureningen er mere begrænset, kan en særlig vedligeholdelsespraksis for okkerbelastede vandløb medvirke til at reducere okkerforureningen betydeligt. Indførelse af miljøvenlig vedligeholdelse i okkerbelastede vandløb kan generelt afhjælpe okkerproblemerne i okkerbelastede vandløb, men det kan være en fordel at tilrettelægge vedligeholdelsen, således at der tages hensyn til særlige forhold, der har betydning ved nedsættelse af okkerforureningen. I den sammenhæng kan det udnyttes, at grøden har en stor effekt på begrænsning af okkerbelastningen i okkervandløb. Grødens effekt i vandløb er den samme som udnyttes i lavvandede grødefyldte bassiner til okkerrensning (Christensen 1992). Nedenfor er opsummeret de vigtigste erfaringer om vedligeholdelse i okkerbelastede vandløb, som de amter og kommuner, som har indgået i undersøgelsen, har angivet. Grøde i vandløb har flere funktioner i forbindelse med reduktionen af okkerbelastningen. Grødebræmmer langs vandløbets sider medvirker på flere måder til at reducere okkerbelastning. Dette skyldes, at grøden fremmer jerniltningen og dermed jernudfældningen i vandløb. Desuden aflejres okkeren i grøden, mens den stærkere vandhastighed i strømrenden fører den okker væk, der er i strømrenden. Det er vigtigt, at der efterlades grødebræmmer og/eller -øer i vandløbet, idet okkeren kan tilbageholdes og opløst jern omsættes i grøden. Omsætning af opløst jern er i denne sammenhæng den vigtigste effekt af grøden, idet tilbageholdt okker ofte transporteres nedstrøms ved de store afstrømninger især i efteråret og om vinteren. Grøden bør derfor skæres flere gange om året, så der kan bibeholdes grøde i vandløbet samtidig med, at der opretholdes en god afledningsevne i vandløbet. En enkelt kraftig grødeskæring bevirker, at vandstanden i vandløbet sænkes meget, hvorved okkerslam, som er bundfældet i grøden, resuspenderes og kan transporteres til nedstrømsliggende strækninger. Det er en god ide at efterlade grødearter, som kan overvintre i vandløbet, idet grøden, som før nævnt tilbageholder okker. Den miljøvenlig vedligeholdelse kan medvirke til at fremelske grødearter, som ikke henfalder om vinteren. Grødearter, der overvintrer grønne er f.eks. vandra- Macintosh HD:Users:kjanni:Desktop:Okker:dokumenter:12_Vedligeholdelse_af_okkervandl.doc Side 13 af 15
14 nunkel, smalbladet mærke, vandstjerne, vandpest, hårtusindblad og vild brøndkarse (Moeslund et al. 1990). Nogle af arterne bliver dog nemt bortvasket ved høje afstrømninger, men især vandranunkel og smalbladet mærke er erosionstolerante, og kan derfor med fordel fremelskes i okkerbelastede vandløb. Ved ændring af vedligeholdelsespraksis i okkerbelastede vandløb skal man være opmærksom på, at vandløbenes evne til aflede vand ikke må ændres væsentligt, idet det kan give konflikt med et af vandløbslovens hovedformål, om at vandløbene skal aflede vand. Væsentlige ændringer af vedligeholdelsen kræver desuden en ændring af regulativet for vandløbet. FORSKRIFTER FOR VEDLIGEHOLDELSE: På baggrund af de ovennævnte erfaringer fra amter og kommuner, er følgende forskrifter for vedligeholdelse af okkerbelastede vandløb formuleret: 1. Den optimale løsning er helt at undlade vedligeholdelse (grødeskæring og oprensning), hvis det er muligt. 2. Hvor det ikke er muligt at undlade vedligeholdelsen, bør der udføres miljøvenlig vedligeholdelse for at reducere okkerbelastningen. 3. Vedligeholdelsen bør ske manuelt med le og skovl. 4. Grødeskæring udføres flere gange om sommeren. 5. Der bør kun skæres lidt grøde ad gangen i smalle strømrender, og det er vigtigt, at der efterlades grøde langs vandløbets sider eller i grødeøer. 6. Ved grødeskæring fremelskes såvidt muligt grødearter, som ikke henfalder om vinteren, f.eks. vandranunkel og smalbladet mærke. 7. Sidste grødeskæring bør ikke ligge senere end 1. september for at sikre genvækst af grøde, som kan overvintre i vandløbet. 8. Oprensning bør ske manuelt, og kun lokale aflejringer fjernes. Hvor den nødvendige oprensning omfatter større mængder, kan arbejdet udføres med maskine. 9. Oprensning bør udføres tidligt om efteråret ved så små afstrømninger som muligt, for at begrænse omfanget af resuspension af okker, som er bundfældet i sedimentet eller i grøde. Macintosh HD:Users:kjanni:Desktop:Okker:dokumenter:12_Vedligeholdelse_af_okkervandl.doc Side 14 af 15
15 6 Referencer Christensen, L.B. (1992). Dimensionering af lavvandede grødefyldte bassiner til okkerrensning. Miljøprojekt nr. 192, Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen (1984). Notat om baggrundsbelastning med hensyn til jern. Udarbejdet af Miljøstyrelsens Vandkvalitetskontor og Vandressourcekontoret. Bilag 19 til Okkerredegørelsen. Miljøstyrelsen (1995). Vandløbene. 10 år med den nye vandløbslov. 2. udgave. Miljø- og Energiministeriet. Moeslund, B., Løjtnant, B., Mathiesen, H., Mathiesen, L., Pedersen, A., Thyssen, N. og Schou, J.C. (1990). Danske vandplanter. Vejledning i bestemmelse af planter i søer og vandløb. Udgivet af Miljøministeriet, Miljøstyrelsen, Danmarks Miljøundersøgelser. Ribe Amt (1991). Recipientkvalitetsplanlægning - Okker - Bilagsrapport, Ribe Amt. Ribe Amt (1994). Vandløbenes forureningstilstand Blåbjerg, Grindsted, Vejen og Ølgod kommuner. Macintosh HD:Users:kjanni:Desktop:Okker:dokumenter:12_Vedligeholdelse_af_okkervandl.doc Side 15 af 15
Tillæg til regulativet for amtsvandløbet Sønderup Å. Amtsvandløb 113
Tillæg til regulativet for amtsvandløbet Sønderup Å Amtsvandløb 113 Teknik og Miljø Naturkontoret juli 2005 Indholdsfortegnelse: Side: 1. Grundlag for tillægsregulativet... 3 2. Betegnelse af vandløbet...
Læs mereErik Haahr Møller Meyer Energi Viborg Vand A/S Bøssemagervej Viborg
Teknik og Miljø Natur og Vand Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Erik Haahr Møller Meyer Energi Viborg Vand A/S Bøssemagervej 8 8800 Viborg naturogvand@viborg.dk www.viborg.dk Tilladelse til
Læs mereDer er særlig fokus på 2 store dræn: VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
HERNING KOMMUNE Miljømæssig vurdering af forslag til regulering af Hammerum Å ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MILJØVURDERING INDHOLD
Læs merePLANREDEGØRELSE FOR RENDEN I HOU I HALS KOMMUNE
PLANREDEGØRELSE FOR RENDEN I HOU I HALS KOMMUNE Planredegørelse for Renden i Hou Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrunden for regulativet...3 2. Det planmæssige grundlag...4 2.1 Vandløbenes kvalitet...4
Læs mereVedligeholdelse af offentlige vandløb
Vedligeholdelse af offentlige vandløb Lidt baggrund om vandløb Vandløbsloven omfatter alle vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande. Bredejer: Ejer af
Læs mereUDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR VANDLØB 16 I GULDBORGSUND KOMMUNE
UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR VANDLØB 16 I GULDBORGSUND KOMMUNE GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 TILLÆGSREGULATIV FOR KOMMUNEVANDLØB NUMMER 16 I GULD- BORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG Tillægget til regulativet for
Læs mereBestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb
Bestemmelser for vedligeholdelse af private vandløb Indledning Bestemmelserne fastlægger, hvordan private vandløb i Silkeborg Kommune skal vedligeholdes på en miljømæssigt forsvarlig måde samtidig med
Læs mereFoto af Kastbjerg å ved Falslev bro: Bjarne Moeslund, Orbicon. Tillægsregulativ for udvalgte vandløb i Mariagerfjord Kommune. Ændring af grødeskæring
Foto af Kastbjerg å ved Falslev bro: Bjarne Moeslund, Orbicon Tillægsregulativ for udvalgte vandløb i Mariagerfjord Kommune Ændring af grødeskæring Juli 2012 Udarbejdet den 12.07.2012 af: Jens Peter Neergaard
Læs mereUDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN VANDLØB 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE
UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN VANDLØB 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 TILLÆGSREGULATIV FOR GODSØRENDEN, KOMMUNEVANDLØB NUMMER 50 I GULDBORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG Tillægget
Læs mereNæstved Kommune har bedt mig udarbejde et notat i anledning af en forestående udvalgsbehandling af en konkret vandløbssag.
Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved att.: Niels Hermansen Codex Advokater P/S Damhaven 5 B 7100 Vejle 31. maj 2018 Journalnr.: 213999 Advokat: Mads Kobberø mko@codexlaw.dk Sekretær: Lene Fjord
Læs mereTilladelse til dræning på matr. nr. 7a Byrsted By, Veggerby ved tilløb til Harrild Rende og Harrild Rende
Center Natur og Miljø Allan Sørensen Byrstedvej 77 Byrsted 9240 Nibe Sendes til: allan_byrsted@hotmail.com Hobrovej 88 9530 Støvring Telefon 99 88 99 88 raadhus@rebild.dk www.rebild.dk Journalnr: 06.02.35-K08-1-12
Læs mereOKKER. Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved
OKKER Et vandløbsproblem, vi kan gøre noget ved Indhold Indledning...................................... Side 5 Vejen til gode vandløb.............................. Side 6 Hvad er okker....................................
Læs mereTillægsregulativ Gudenå, Mattrup Å - St. 2200
Tillægsregulativ Gudenå, Mattrup Å - St. 2200 Juni 2009 Tillægsregulativ Gudenå, Mattrup Å St. 2200 Februar 2009 Sags nummer 1872818 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Grundlaget for tillægsregulativet...
Læs mereNOTAT. 1. Indledning og formål. 2. Undersøgelsesmetodik
NOTAT Projekt Alling Å naturgenopretning. Okkerundersøgelse Kunde Naturstyrelsen Notat nr. 1 Dato 2012-02-16 Til Fra Kopi til Naturstyrelsen Rambøll, Dorte Harrekilde Randers Kommune, Favrskov Kommune
Læs mere20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.
Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været
Læs mereNOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej Hvalsø T H
NOTAT Center for Teknik & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 H www.lejre.dk Anne-Marie Kristensen Natur & Miljø D 4646 4952 E ankr@lejre.dk Dato: 13. marts 2018 FORSLAG Ændret grødeskæring i
Læs mereTillægsregulativ for Ry Å. Jammerbugt Kommune
Tillægsregulativ for Ry Å Jammerbugt Kommune December 2017 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Grundlaget for regulativet... 3 Betegnelse af vandløbet... 4 Vedligeholdelse... 5 4.1. Grødeskæring... 5
Læs mereSneum Å, st. 25 m. Entreprenør Kim Vind ApS Byvejen Årre Att.: Klaus Kristensen. Sendt til:
Entreprenør Kim Vind ApS Byvejen 1 6818 Årre Att.: Klaus Kristensen Sendt til: klaus@kvme.dk Teknik og Miljø Bytoften 2, 6800 Varde 79947448 Tilladelse til krydsning af Sneum Å med foringsrør for elkabel
Læs mereAdministration af vandløb i praksis
Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Lars Sloth larsksloth@gmail.com Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede
Læs mereAFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet Grønsmølle Bæk
Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 9. september 2013 J.nr.: NMK-510-00210 Ref.: JCH AFGØRELSE i sag om Lemvig Kommunes dispensation til oprensning 3-vandløbet
Læs mereMere om vedligeholdelse
Mere om vedligeholdelse Vedligeholdelsen af de offentlige vandløb har været i EU udbud over en 4 årig periode 2012 2016. Vedligeholdelsen forestås af 4 private entreprenører og opgaven er inddelt i 10
Læs mereForslag til reguleringsprojekt af privat grøft, Mademose Bæk, ved Nørreholmvej 11, 7490 Aulum.
Forslag til reguleringsprojekt af privat grøft, Mademose Bæk, ved Nørreholmvej 11, 7490 Aulum. Oversigtskort Maj 2015-1 Herning Kommune behandler og gemmer alle dokumenter i alle sager elektronisk. Hvis
Læs mereUDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET VANDLØB 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE
UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET VANDLØB 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE TILLÆGSREGULATIV FOR RØGBØLLELØBET, KOMMUNEVANDLØB NUM- MER 49 I GULDBORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG Tillægget til regulativet
Læs mereDræning af landbrugsarealer
Plantekongres 2010 Dræning af landbrugsarealer Michael Stokholm Sørensen Danske Maskinstationer og Entreprenører Porschevej 3, 7100 Vejle Kraftigt regnvejr over Danmark (11. og 12/6 2009) Et område med
Læs mereAdministration af vandløb i praksis
Administration af vandløb i praksis Omsætning af vandområdeplanernes målsætninger til virkelighed Randers 31.08.2016 Bjarne Moeslund BMOE@orbicon.dk Vandområdeplanerne Danmarks politisk besluttede planer
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereForslag: Ændret grødeskæring i Elverdamsåen, st
VIRKSOMHED OG MILJØ Dato: 13. marts 2018 Sagsb.: Frej Faurschou Hastrup Sagsnr.: 18/11261 Dir.tlf.: 72365359 E-mail: freha@holb.dk Forslag: Ændret grødeskæring i Elverdamsåen, st. 0-7.046 Forslag til ændret
Læs mereTemadag om dræning. Hvilke regler er der på området? v/ Sten W. Laursen
Temadag om dræning Hvilke regler er der på området? v/ Sten W. Laursen Relevante retsregler Vandløbsloven Okkerloven Miljøbeskyttelsesloven Naturbeskyttelsesloven Habitatbekendtgørelsen Planloven Miljømålsloven
Læs mereKarup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015
Karup Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker ved Munklinde Juli 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 2 EKSISTERENDE FORHOLD... 2 PROJEKTFORSLAG... 3 KONSEKVENSER... 4 ØKONOMI...
Læs mereBording Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker mellem st m og st m Oktober 2017
Bording Å Restaureringsprojekt Etablering af to gydebanker mellem st. 5825 m og st. 5950 m Oktober 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Oktober 2017 PROJEKTETS BAGGRUND...3 VILKÅR...3 EKSISTERENDE FORHOLD OG KONSEKVENSVURDERING...5
Læs mereGoldbækken Reguleringsprojekt Etablering af drænudledning til Goldbækken April 2016
Goldbækken Reguleringsprojekt Etablering af drænudledning til Goldbækken April 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 2 EKSISTERENDE FORHOLD... 2 PROJEKTFORSLAG... 3 KONSEKVENSER... 5 ØKONOMI...
Læs mereBekendtgørelse af lov om okker (Okkerloven) 1)
LBK nr 1581 af 10/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 23. november 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer
Læs mereFAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB
FAGLIG UDREDNING OM GRØDESKÆRING I VANDLØB Arbejdsgruppens medlemmer: Københavns Universitet: Kaj Sand Jensen, Merete Styczen, Peter Engelund Holm; Aalborg Universitet: Morten Lauge Pedersen, Torben Larsen;
Læs mereBy & Miljø - Miljøafdelingen. Regulativ for kommunevandløb nr August Råkildegrøften
By & Miljø - Miljøafdelingen Regulativ for kommunevandløb nr. 4.43 August 2003 Råkildegrøften FORORD Et vandløbsregulativ er populært sagt en aftale mellem brugere og myndighed om - vandløbets fysiske
Læs mereRegulativrevision Donnerbæk
Regulativrevision Donnerbæk Lodsejermøde d. 9. marts 2016 Sektionsleder: Jesper Madsen 10. marts 2016 1 Regulativrevision af Donnerbæk - indhold Hvad er et regulativ Hvad er formålet med regulativrevision
Læs mereREDEGØRELSE OM FÆLLESGRUNDLAGET FOR REGULATIVERNE FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE
REDEGØRELSE OM FÆLLESGRUNDLAGET FOR REGULATIVERNE FOR KOMMUNEVANDLØB I ÅRHUS KOMMUNE ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Stadsingeniørens Kontor SEPTEMBER 1994 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. LOVGRUNDLAG
Læs mereAfvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom
1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne
Læs mereGodkendelse efter vandløbsloven af frilægning af en strækning af Kærgrøft - Sdr. Farup. Ribe
Esbjerg Kommune Vej & Park Frodesgade 30 6700 Esbjerg Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 22. august 2012 Sagsbehandler Tomas Jensen Telefon direkte 7616 1529 Sags id.
Læs mereVedligeholdelse og miljømål
Vedligeholdelse og miljømål Hvordan sikrer vi, at vandløbsvedligeholdelse og gentagne oprensninger ikke hindrer opfyldelse af vandløbets målsætning? Hvad gør man, når regulativ og målsætning modarbejder
Læs mereUdarbejdet af Laba Kvalitetssikring: Cpa 23. november 2016
Notat Vurdering af muligheder for gennemførsel af vandløbsregulering på et engareal på matr.nr. 17c Erritsø By, Erritsø på ejendommen Vejle Landevej 36, 7000 Fredericia Rekvirent Fredericia Kommune Gothersgade
Læs mereHandleplan. Øget brugertilfredshed med vandløbsvedligeholdelsen i Herning Kommune. Teknik og Miljø, 25. november 2013
Handleplan Øget brugertilfredshed med vandløbsvedligeholdelsen i Herning Kommune Teknik og Miljø, 25. november 2013 Indledning Formålet med denne handleplan er at igangsætte en proces med henblik på øget
Læs mereTILLØB TIL GRÅSTENS RENDE
PANDRUP KOMMUNE Teknisk forvaltning Lundbakvej 5 9490 Pandrup TILLØB TIL GRÅSTENS RENDE Regulativ for kommunevandløbene Nr. 108 Rytlebæk Nr. 110 Lerbæk Regulativ 1999 FORORD Et vandløbsregulativ er populært
Læs mereFORUNDERSØGELSE RIB-00212
FORUNDERSØGELSE RIB-00212 Passage ved Kærbæk Dambrug Juli 2016 Forundersøgelse RIB-00212 Passage ved Kærbæk Dambrug Side 1 Indhold Formål med indsatsen/projektet... 2 Eksisterende forhold... 2 Projektering
Læs mereUDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR VANDLØB 17I I GULDBORGSUND KOMMUNE SAG OM INFØRSEL AF GRØDESKÆRING I FORSOMMEREN
UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR VANDLØB 17I I GULDBORGSUND KOMMUNE SAG OM INFØRSEL AF GRØDESKÆRING I FORSOMMEREN GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 TILLÆGSREGULATIV FOR, KOMMUNEVANDLØB NUMMER 17I I GULD- BORGSUND
Læs mereProjektbeskrivelse for Plougslund Bæk
Projektbeskrivelse for Plougslund Bæk Formål Plougslund Bæk (o5043_x) er omfattet af vandområdeplanerne for anden planperiode (2015-2021). Formålet er, at de udpegede strækninger skal medvirke til at opfylde
Læs mereTillægsregulativ for Ry Å Juli 2017
Forslag til Tillægsregulativ for Ry Å Juli 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Grundlaget for regulativet...3 3. Betegnelse af vandløbet...4 4. Vedligeholdelse...5 4.1. Grødeskæring...5 4.2.
Læs mereAfgørelse om nedklassificering af Blå Å, hvor du er bredejer. Kolding kommune har udarbejdet en plan for omklassificering af vandløb i kommunen.
By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Telefon 79 79 79 79 Telefax 79 79 13 70 EAN 5798005310051 E-mail byogudvikling@kolding.dk www.kolding.dk Afgørelse om nedklassificering af Blå Å, hvor
Læs mereOptimering af okkerrenseeffekten i vinterperioden
Optimering af okkerrenseeffekten i vinterperioden Et projektet udført af DHI - Institut for Vand og Miljø Gustav Wieds Vej 10 8000 Aarhus C Finansieret af Skov- og Naturstyrelsen Optimering af okkerrenseeffekten
Læs mereDerfor skal vedligeholdelsen ske på en måde, der sikrer begge formål - benyttelse og beskyttelse.
1 Vedligehold af offentlige vandløb, Randers Kommunes håndtering af forpligtigelser og opgaver. Vandløb Forvaltningen af overfladevand sker i henhold til bestemmelserne i vandløbsloven. Oprindeligt indeholdt
Læs mereSærregulativ for. Varde Kommune. Frøsig-Thorlund Bæk
Særregulativ for Frøsig-Thorlund Bæk Varde Kommune Frøsig-Thorlund Bæk Indhold 1. Forord... 3 2. Grundlaget for regulativet... 3 2.1. Tidligere kendelser og regulativer... 3 3. Betegnelse af vandløbet...
Læs mereKarup Å Restaureringsprojekt Udlægning af ekstra grus på gydebanker fra st m til st m Oktober 2017
Karup Å Restaureringsprojekt Udlægning af ekstra grus på gydebanker fra st. 2370 m til st. 2590 m Oktober 2017 Sagsnr: 2017/12898 INDHOLDSFORTEGNELSE Oktober 2017 PROJEKTETS BAGGRUND...3 VILKÅR...3 EKSISTERENDE
Læs mereGudenå og Gjern Bakker
Vandløbslauget GST 6.april 2011 Høringssvar Natura 2000 plan Gudenå og Gjern Bakker Vandløbslaug for Gudenå-systemet Silkeborg Tange sø CVR-nr. 32498701 Klostergårdsvej 25, Truust 8882 Fårvang Indledning
Læs mereINDLEDNING OVERSIGT OVER VANDLØBET... 3 TOPOGRAFISK OPLANDSKORT GRUNDLAGET FOR REGULATIVET... 3 VANDOMRÅDEPLAN...
Indholdsfortegnelse RESUMÉ... 2 INDLEDNING... 2 1. OVERSIGT OVER VANDLØBET... 3 TOPOGRAFISK OPLANDSKORT... 3 2. GRUNDLAGET FOR REGULATIVET... 3 VANDOMRÅDEPLAN... 3 VANDLØBETS TILSTAND... 3 NATURBESKYTTELSE...
Læs mereRekvirent. Rådgiver. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej Silkeborg Åge Ebbesen Telefon
Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 3 8600 Silkeborg Åge Ebbesen Telefon 89701523 E-mail aae@silkeborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 16 8260 Viby J Telefon 87 38 61 66
Læs mereSagsnr P
Frederikssund Kommune Torvet 2 3600 Frederikssund Dato 17. oktober 2016 Sagsnr. 06.02.03-P19-2-16 NATUR OG MILJØ Høring om reguleringsprojekt Frederikssund Kommune har den 7. oktober 2016 modtaget en ansøgning
Læs mereNOTAT. Vandplaner og havmiljø. Virkemiddelkatalog Vandløb
Vandplaner og havmiljø Virkemiddelkatalog Vandløb Til brug for kommuners og vandråds arbejde med at udarbejde forslag til konkrete indsatser med henblik på forbedring af de fysiske forhold i vandløb og
Læs mereSAG OM INFØRSEL AF GRØDESKÆRING I FORSOMMEREN
UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR HANEMOSELØBET VANDLØB 20 I GULDBORGSUND KOMMUNE SAG OM INFØRSEL AF GRØDESKÆRING I FORSOMMEREN GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 TILLÆGSREGULATIV FOR HANEMOSELØBET, KOMMUNEVANDLØB
Læs mere1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B)
1. Principper for revision af vandløbsregulativer (B) Sagsnr.: 330-2010-108384 Dok.nr.: 330-2015-187176 Åbent Kompetence: Erhvervs-, Plan- og Miljøudvalget Beslutningstema Udvalget skal tage stilling til
Læs mereFor meget regnvand i dit sommerhusområde?
For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når
Læs mereNOTAT. Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb. Projektnummer Jørgen Krogsgaard Jensen. Udgivet
NOTAT Projekt Belastning fra spredt bebyggelse til vandløb Projektnummer 3621500256 Kundenavn Emne Til Fra Slagelse Kommune Vandløbs påvirkningsgrad og sårbarhed for organisk belastning Bo Gabe Jørgen
Læs mereRestaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk
Restaureringsprojekt Genåbning af rørlagt strækning og restaurering ved Kastkær Bæk Foto: Kastkær Bæk nedstrøms for omløbsstryget. Indholdsfortegnelse Formål 3 Baggrund og fysiske forhold 3 Planlagte typer
Læs mereØVRE TILLØB TIL HUNE BÆK
PANDRUP KOMMUNE Teknisk forvaltning Lundbakvej 5 9490 Pandrup ØVRE TILLØB TIL HUNE BÆK Regulativ for kommunevandløbene Nr. 136 Kanal fra Lundergårds mose Nr. 138 Vandengsvandløbet Nr. 153 Lundergårds bæk
Læs mereArbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen
Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?
Læs mereGenerelt om vandløbsregulativer
Bilag til dagsordenspunkt den 12. august 2013. Generelt om vandløbsregulativer Ifølge vandløbsloven skal vandløbsmyndigheden udarbejde et regulativ for alle offentlige vandløb. Regulativet skal blandt
Læs mereRedegørelse for regulativ for Røjenkær Bæk
Bilag 3. Redegørelse for regulativ for Røjenkær Bæk Herning Kommune 2016 Redegørelse - Regulativ for Røjenkær Bæk 2016 1/14 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING 3 2 LOV OG GRUNDLAG 3 2.1 DE MILJØMÆSSIGE KRAV
Læs mereTerminer for grødeskæring. Lovmæssige rammer for grødeskæring i Gudenåen
Bilag 1. Notat - Nyt regulativ for Gudenåen, forslag til den fremtidige grødeskæring i Gudenåen. Fælles oplæg for de 4 kommuner til den fremtidige grødeskæring i Gudenåen. Baggrund Det gældende regulativ
Læs mereGuldborgsund Kommune Parkvej Nykøbing F
Guldborgsund Kommune Parkvej 37 4800 Nykøbing F 2015-30562 Dato: 30-05-2016 Henvendelse vedrørende Guldborgsund Kommune om vedligeholdelse af Tingsted Å (jeres sagsnr.: 11/43378) Statsforvaltningen har
Læs mereBemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå
Danske Vandløb Att. Knud Erik Bang Pr. e-mail: bang@fibermail.dk 16. november 2015 Bemærkninger til dom om ændring af regulativ for Gammelå Som aftalt skal jeg i det følgende kommentere Silkeborg Kommunes
Læs mereTEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1.
TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. Dato: 29. januar 2014 Sagsnummer: 13/14267 Forfatter: Allan Dalmark Jensen Emne: Forundersøgelse for Elling Å 1 Knivholt Bæks indløb i rørlægning. Indhold
Læs mereVandplanter. Hvorfor overhovedet bruge tiden på vandplanter, de skal jo bare skæres væk? Casper Katborg Ikast-Brande Kommune
Vandplanter Hvorfor overhovedet bruge tiden på vandplanter, de skal jo bare skæres væk? Casper Katborg Ikast-Brande Kommune Virker som skjul for fisk Stabiliserer vandløbsbunden Skaber større overflade
Læs mereBilag 21. Ordliste. Beskrivelser af. (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bestemmelser for
Bilag 21. Ordliste. Arbejdsbælter Beskrivelser af (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bestemmelser for (Anvendt i teksten i fællesregulativ og redegørelse) Bundkote Ejendomsforhold Bælter
Læs mereVærd at vide om omklassificering af vandløb
Værd at vide om omklassificering af vandløb Forklaring på begreber samt svar på nogle af de spørgsmål, som kommunerne ofte får stillet, når vandløb omklassificeres Begreber Vandløb Ved et vandløb forstås
Læs mereTilladelse til regulering af ca. 130 meter af Tronkær bæk beliggende på matrikel 3 r, Asferg by, Asferg
Kristian Dohn Balgårdsvej 37 Gassum 8981 Spentrup 4 ugers Høring frem til den 20-06-2017??- 06-2017/ 06.02.03-K08-3-16 Tilladelse til regulering af ca. 130 meter af Tronkær bæk beliggende på matrikel 3
Læs mereTillæg til tilladelse til udledning af grundvand til Vindinge Å.
Tillæg til tilladelse til udledning af grundvand til Vindinge Å. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af oppumpet grundvand til Vindinge Å. Tilladelsen er et tillæg til udledningstilladelsen
Læs mereUDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR SØNDRE ENGHAVELØB VANDLØB 28 I GULDBORGSUND KOMMUNE
UDKAST TIL TILLÆGSREGULATIV FOR SØNDRE ENGHAVELØB VANDLØB 28 I GULDBORGSUND KOMMUNE GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 TILLÆGSREGULATIV FOR SØNDRE ENGHAVELØB, KOMMUNEVANDLØB NUMMER 28 I GULDBORGSUND KOMMUNE GRUNDLAG
Læs mereRESTAURERINGSPROJEKT restaureringstiltag i Skovsø-Gudum Å
RESTAURERINGSPROJEKT restaureringstiltag i Skovsø-Gudum Å Formål Målsætning Spildevand Dårlige fysiske forhold Hedeselskabets forundersøgelser Amtets forundersøgelse Skovsø-Gudum Å er i dag Slagelse Kommunes
Læs mereBILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE
BILAG 3 RETNINGSLINJER FOR VAND- LØBSVEDLIGEHOLDELSE I GULDBORGSUND KOMMUNE 27 1 TIDS- OG ARBEJDSPLAN Til dette dokument følger arbejdsbeskrivelser (bilag 4 og 5) til de enkelte vandløb som er at finde
Læs mereProjektforslag i høring efter vandløbsloven
Postadresse Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 03. juli 2015 Sags id 15-15421 Sagsbehandler Tine Baatrup Telefon direkte 76 16 15 05 E-mail tin8@esbjergkommune.dk Projektforslag
Læs mereHøringsudkast til projektforslag Etablering af sandfang, fjernelse af sand og reetablering af brinker i Hvirlå (Kommunevandløb Rav 38 / 4232)
Høringsudkast til projektforslag Etablering af sandfang, fjernelse af sand og reetablering af brinker i Hvirlå (Kommunevandløb Rav 38 / 4232) Byg, Natur og Miljø Juli 2018 Journal nr.: 18/22745 Forord
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side. 1. Baggrunden for regulativet... 3
REDEGØRELSE September 2006 Indholdsfortegnelse Side 1. Baggrunden for regulativet... 3 2. Det planmæssige grundlag... 4 2.1 Vandløbenes kvalitet... 4 2.2 Vandindvinding... 5 2.3 Naturbeskyttelse... 5 2.4
Læs mereNaturbeskyttelseslovens 7 forskellige ordninger for biotopbeskyttelse med forskellige retsvirkninger virkning for ejeren:
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt Naturbeskyttelseslovens
Læs mereMiljøcenter Ribe og Ringkøbing Okkerværktøjskasse
Miljøcenter Ribe og Ringkøbing Okkerværktøjskasse Rekvirent Miljøcenter Ribe Sorsigvej 35 Flemming Sørensen Telefon 72 54 85 44 E-mail flsoe@rib.m.m.dk Rådgiver Orbicon A/S Jens Juuls Vej 18 8260 Viby
Læs mereFiskeundersøgelser i Karstoft Å og tilløb
Fiskeundersøgelser i Karstoft Å og tilløb 2009 ---------------------------------------------- - Forundersøgelser til Naturprojekt ved Blåhøj Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning 1 Fiskeundersøgelser
Læs merePANDRUP KOMMUNE. Mergelsbæk. Tillægsregulativ Vandløb nr. 26
PANDRUP KOMMUNE Mergelsbæk Vandløb nr. 26 Tillægsregulativ 2000 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 GRUNDLAGET FOR REGULATIVET Side 3 2.0 BETEGNELSE AF VANDLØBET - 3 3.0 DIMENSIONER - 3 4.0 VEDLIGEHOLDELSE
Læs mereNordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT. Vurdering af recipientkvalitet
Nordfyns Kommune Strukturplan for renseanlæg NOTAT Til Nordfyns Kommune Teknik og Miljø Driftsafdelingen Rådhuspladsen 2 5450 Otterup Fra Kristina Møberg Hansen Sag 155.07.011 Dato 17. januar 2008 Projektleder
Læs mereMiljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune. Møde tirsdag den 8. marts 2016
Miljø- og Planudvalget Skanderborg Kommune Møde tirsdag den 8. marts 2016 Introduktion https://vimeo.com/153414171 http://kort.skanderborg.dk/spat ialmap?&profile=klima Klimaforandringer og oversvømmelser
Læs mereTillægsregulativ for Røjenkær Bæk st meter. Røjenkær Bæk
TEKNIK OG MILJØ Tillægsregulativ for Røjenkær Bæk st. 0 6194 meter. Røjenkær Bæk Tillægsregulativ for Røjenkær Bæk st. 0 6194, januar 2016-0 - Indledning Nærværende tillægsregulativ udgør administrationsgrundlaget
Læs mereSdr. Ommevej 132 Reguleringsprojekt Etablering af sø og nedlæggelse af 40 m privat vandløb December 2016
Sdr. Ommevej 132 Reguleringsprojekt Etablering af sø og nedlæggelse af 40 m privat vandløb December 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 2 EKSISTERENDE FORHOLD... 2 PROJEKTFORSLAG... 4 KONSEKVENSER...
Læs mereProjekt for frilægning af rørlagt strækning st st på det offentlige vandløb Kærgrøft Esbjerg Kommune
Esbjerg Kommune Vandløb Park & Natur Frodesgade 30 6700 Esbjerg Att. Tomas Jensen Sag nr.: 2012-6698 Dato: E-mail: Tlf.nr. Projekt for frilægning af rørlagt strækning st. 1010 st. 1563 på det offentlige
Læs mereIsen Bæk nr ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Isen Bæk nr. 41 0.0 ALMINDELIGE BESTEMMELSER De "Almindelige bestemmelser" gælder generelt for samtlige kommunevandløb i Ikast kommune med afløb til Fjederholt Å/Skjern Å, Karup Å og til Storåen inkl.
Læs mereLejre og Holbæk Kommuner Forslag til regulering. Elverdamsåen ÆNDRET VEDLIGEHOLDELSE AF ELVERDAMSÅEN - ST
Lejre og Holbæk Kommuner Forslag til regulering Elverdamsåen ÆNDRET VEDLIGEHOLDELSE AF ELVERDAMSÅEN - ST. 1456-2327 Lejre og Holbæk Kommuner Forslag til regulering Elverdamsåen ÆNDRET VEDLIGEHOLDELSE AF
Læs mereSmedebæk. Februar 2014
Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...
Læs mereUDKAST - Tilladelse efter vandløbslovens 17 til regulering af 375 m vandløb samt sløjfning af mindre grøfter i Helstrup Enge
Tilladelse til regulering af vandløb Matrikel 9i, Helstrup By, Helstrup Miljø og Teknik Natur og Miljø Laksetorvet 1 8900 Randers C Telefon +45 8915 1515 Direkte 89151746 ehk@randers.dk www.randers.dk
Læs mereNatur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken Brande 9. januar 2017
Natur & Vandløbsgruppen Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 7330 Brande 9. januar 2017 Reguleringsprojekt, fjernelse af styrt og ombygning af stryg. Bygge- og Miljøafdeling Centerparken 1 7330 Brande
Læs mereTilladelse efter Vandløbsloven til omlægning af dræn i forbindelse med etablering af ny grusvej, matr. 19f og 12h, Hørsted By, Hørsted.
Afsender: Thisted Kommune Til lodsejer Thisted Kommune Plan- og Miljøafdelingen 26. januar 2016 CPR / CVR: BrevID.: 2185129 Medarbejder: KKN Tilladelse efter Vandløbsloven til omlægning af dræn i forbindelse
Læs mereStatusrapport for okkerrensningsprojekt vedr.
Statusrapport for okkerrensningsprojekt vedr. Etablering af okkerrensningsbassiner ved 2 okkerbelastede tilløb til Hemmet Bæk, i Ringkøbing-Skjern Kommune Projektansvarlig Navn: Ringkøbing-Skjern Kommune
Læs mereGodkendelse efter vandløbsloven til etablering af åbent privat vandløb til erstatning for rørlagt strækning m.m.
Hedebo I/S v. Peder Steen Andersen Phillipp Lustrupvej 41 6760 Ribe Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 22. marts 2013 Sagsbehandler Tine Nielsen Telefon direkte Mail
Læs mereVandløbsrestaurering Sejerslev bæk. Vandområdeplan Jylland-Fyn ( )
Vandløbsrestaurering Sejerslev bæk Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021) 0 Baggrund Den udpegede indsats, AAL-508, åbning af rørlægning i Sejerslev Bæk, er omfattet af Vandområdeplan Jylland-Fyn (2015-2021).
Læs mereTilladelse til udledning af renset filterskyllevand fra Meløse Vandværk (behandlingsanlæg I) til Mejerigrøften
Tilladelse til udledning af renset filterskyllevand fra Meløse Vandværk (behandlingsanlæg I) til Mejerigrøften Sagsnr.: 219-2013-36832 Sagsbehandler: Katja Henschel Side 1/7 Emne: Tilladelse til udledning
Læs mereHøringssvar. Forslag til Fællesregulativ. For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune. Vandløbslauget GST. 24. november 2015
Vandløbslauget GST 24. november 2015 Høringssvar Forslag til Fællesregulativ For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune Vandløbslaug for Gudenå-systemet Silkeborg Tange sø CVR-nr. 32498701 Klostergårdsvej
Læs mere