DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Makroskopisk undersøgelse af kolorektale cancerresektater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Makroskopisk undersøgelse af kolorektale cancerresektater"

Transkript

1 Anbefaling: Alle tarmresektater bør fotograferes D Makroskopiske fund bør beskrives standardiseret D Resektionsplanet bør vurderes i koloncancer resektater D Resektionsplanet bør vurderes i rektumcancer resektater D Alle regionale tumordrænerende lymfeknuder bør udtages til mikroskopisk undersøgelse A Standard Antallet af undersøgte lymfeknuder skal være 12 eller flere i 90 procent af alle resektater. Ansvarlige Overlæge Peter Ingeholm, Patologiafdelingen, Herlev Hospital Overlæge Rikke H. Hagemann-Madsen, Klinisk Patologiafdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Forudsætningen for at kunne levere patoanatomisk diagnostik af kolorektalcancer tarmresektater og lokalresektater af en høj kvalitet, er en grundig og standardiseret makroskopisk undersøgelse af præparaterne. Undersøgelsen omfatter modtagelse af præparater, fotografering, udtagning af væv til biobank og udskæring. Den makroskopiske undersøgelse omfatter følgende delprocesser: 1. Rekvirering, modtagelse og fiksering 2. Fotodokumentation 3. Morfometri 4. Udskæring 5. Udtagelse af væv til mikroskopi 6. Dokumentation 1. Rekvirering, modtagelse og fiksering Kolorektalcancer præparater bør fremsendes friske, uåbnede og ufikserede til patologiafdelingen umiddelbart efter resektionen. Uden for dagarbejdstid kan præparaterne opbevares på køl ved 4 grader Celsius indtil næste morgen. Kan dette ikke lade sig gøre, kan man anbringe det uåbnede Side 1 af 12

2 eller efter lokal aftale åbnede resektat, i en beholder med rigelig formalin. Forholdet mellem fiksativets og vævets volumen skal være 10:1. Den opererende afdeling bør under ingen omstændigheder opklippe tumorområdet, da man dermed risikerer at kompromittere såvel den makroskopiske som mikroskopiske undersøgelse og dermed kvaliteten af den samlede patoanatomiske undersøgelse af resektatet. Rekvisitionen skal foruden patienternes stamdata rumme relevante kliniske oplysninger, som for eksempel: Den operative procedure og resektionens omfang med beskrivelse af markeringer Om præoperativ onkologisk behandling er givet Den operative procedures sigte (kurativ, compromised eller palliativ) Den kirurgiske vurdering af makroradikaliteten af proceduren Forekomst af dissemineret sygdom Forekomst af kronisk inflammatorisk tarmsygdom, polypose eller arvelig cancer Operatøren skal rutinemæssigt markere alle karunderbindingssteder og orale tarmresektionsrand. Medresecerede naboorganer og nabostrukturer skal ligeledes markeres. Ved modtagelsen skal man lokalisere tumoren, inspicere resektatet og foretage en præliminær vurdering af kvaliteten af resektatets resektionsplan(er). Man bør fotografere alle friske resektater. Man kan udtage væv til biobank inden fiksering, uden at åbne tumorområdet. Udtagelsen må ikke kompromittere muligheden for en detaljeret undersøgelse af resektatet. Ved PME (partiel mesorektal ekscision) resektater, skal man måle den ydre længde af mesorektum under tumoren, det vil sige fra underkanten af tumoren til den anale afgrænsning af mesorektum. Man kan allerede ved modtagelsen tuschmarkere den ikke-peritonealiserede kirurgiske resektionsflade og peritoneum ved mistanke om gennemvækst af peritoneum, men dette kan også foretages ved udskæringen. Dernæst skal man åbne og klargøre resektatet til fiksering. Resektaterne klippes op indtil til 2 cm oralt og analt for tumoren. Man må ikke klippe igennem den tumorbærende del af resektatet. Ved rektumtumorer beliggende analt for omslagsfolden, bør man kun klippe resektatet op oralt indtil lige over omslagsfoldens dybeste punkt. Man klipper aldrig rektumcancer resektater op analt, men Side 2 af 12

3 man kan åbne resektatet forsigtigt ved at afskære den anale staplerrække og derved sikre fikseringsvæskens frie passage. Abdominoperineale ekscisionspræparater (APE) åbnes svarende til anus ved at fjerne tobaksposesuturen. Efter rensning af tarmen, kan man med fordel indføre en fikseringsfugtet væge af papir eller en skumgummiserviet i den uåbnede del af resektatet. Resektatet skal minimum fiksere i 48 timer af hensyn til skiveskæring og lymfeknudedissektionen. Man kan efter 24 timer fjerne vægen eller proppen fra resektatet. Det er ikke nødvendigt at opspænde resektater på kork. Resektatet skal placeres i en beholder med rigelig formalin, hvor resektatet kan flyde frit. Nedkøling af præparat, ved at sætte dette på køl i tre til flere timer før udskæringen, giver ofte et fastere præparat, som er lettere at skiveskære. 2. Fotodokumentation Alle kolorektalcancer præparater bør fotograferes. Som minimum skal det hele fikserede resektatet fotograferes, men det optimale er, at de friske resektater også fotograferes. Formålene med fotograferingen er: Dokumentation af den onkokirurgiske kvalitet af resektaterne med særligt henblik på de kirurgiske resektionsplaner Evaluering af den præoperative billeddiagnostiske kvalitet Supervision af yngre uddannelsessøgende læger på patologiafdelingerne Forskning og kvalitetssikring i bred forstand Fotograferingen skal være standardiseret. Der skal altid være placeret en lineal i billederne. Ved fotograferingen skal resektaterne foldes ud og lægges så anatomisk korrekt som muligt. Karunderbindingsstederne skal være synlige og tumorens placering kan markeres med f.eks. en knappenål. Resektaterne fotograferes forfra (anteriore flade) og bagfra (posteriore flade). Rektumcancer resektaterne fotograferes også meget gerne i hhv. højre og venstre sidelejde. Der skal også tages et billede af alle skiverne (skiveoversigt) fra den skiveskårne tumorbærende del af resektatet. Man kan med fordel fotografere hver enkelt skive fra rektumcancer resektaterne, men som minimum skal man tage tre billeder af det fikserede resektat (figur 2-4) og gerne to af det friske resektat (figur 1). Man kan med fordel tage nærbilleder af betydende læsioner af resektionsplanet af hensyn til at kunne dokumentere resektionsplan ringere end mesokolisk/-rektalt. Side 3 af 12

4 DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Forfattere: RHHM, PI Gælder fra: 1. april 2016 Figur 1Friskt koloncancer resektat Figur 2 Fikseret koloncancer resektat Figur 3 Oversigt over skiveskåret koloncancer resektat Figur 4 Fikseret rektumcancer resektat Side 4 af 12 Gælder til:

5 DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Forfattere: RHHM, PI Gælder fra: 1. april 2016 Gælder til: 3. Morfometri Der skal foretages en række målinger på det fikserede resektat. 1. Tumors største udbredning, målt i mm svarende til muscularis proprias niveau. 2. Den longitudinelle afstand fra tumorens perifere kant til nærmeste tarmresektionsrand langs tarmvæggen. 3. Afstanden fra tumor til den ikke-peritonealiserede kirurgiske resektionsflade, i det efterfølgende kun omtalt som den kirurgiske resektionsflade. Man måler fra, hvor tumoren er nærmest resektionsfladen, uanset om der er nedvækst under muscularis propria i det område eller ej. I rektumcancer resektater, med nedvækst under muscularis propria, måles afstanden også fra det punkt af den nedvoksede del at tumoren, til den kirurgiske resektionsflade, selvom dette punkt ikke er der, hvor tumor er nærmest resektionsfladen. Dette er illustreret i figur For kolon, måles den vinkelrette krøsbredde, som er afstanden målt i mm vinkelret fra tarmvæggen til karunderbindingsstedet (C i Figur 6). Er tumoren lokaliseret imellem to tumorforsynende arterier, måles begge krøsbredder. 5. For kolon, måles ligaturhøjden, som er afstanden målt i mm fra der i væggen, hvor tumoren er placeret til karunderbindingsstedet (B i figur 6). Er tumoren lokaliseret imellem to tumorforsynende arterier, måles begge ligaturhøjder. 6. Ved nedvækst under muscularis propria, skal afstanden i mm fra ydersiden af muscularis propria til tumors dybeste nedvækstspunkt måles. Figur 5 Skive fra TME-resektat. A: Tumors korteste afstand til den kirurgiske resektionsflade B: Tumor med nedvækst under muscularis proprias afstand til den kirurgiske resektionsflade Figur 6 Tarmlængde (A), ligaturhøjde (B) og krøsbredde (C) Side 5 af 12

6 4. Kvalitetsvurdering af resektionsplanet 4.1. Rektumcancer resektater Det mesorektale resektionsplan skal vurderes i alle rektumcancer præparater. Vurdering foretages a.m. Quirke 1. Resektionsplanet har betydning for lokalrecidivraten 2-7 (Level A). Mesorektalt resektionsplan: Intakt mesorektum med kun små uregelmæssigheder på en glat fasciebeklædt mesorektal overflade. Ingen defekter må være dybere end 5 mm, og der må ikke være coning (omvendt kegleform) af resektatet. Der skal være en god fylde af det mesorektale væv anteriort og posteriort. En let uregelmæssig overflade kan skyldes dissektion i det ekstramesorektale plan, men kan omvendt også skyldes dissektion intramesorektalt, hvilket man må mistænke ved coning eller asymmetri af resektatet. Intramesorektalt resektionsplan: Moderat mængde mesorektum med uregelmæssigheder og/eller defekter dybere end 5 mm, men muscularis propria er ikke synlig. Moderat coning tilladt. Muskulært resektionsplan, rektum: Lille mængde eller meget uregelmæssig mesorektum med stedvis synlig muscularis propria, eller perforation ind til lumen. Læsioner, der gennembryder den peritoneale overflade, og blotlægger fedtvævet i mesorektum, sidestilles med læsioner af den kirurgiske resektionsflade. Resektionsplanet bør rapporteres svarende til hele resektatet, men det er det værste område i det onkologisk set relevante tumordrænerende område af resektatet (se afsnit 6 om lymfeknudedissektion) op mod karunderbindingsstedet, som bliver udslagsgivende, og som diagnosekodes og dermed registreres i DCCG s database. Uregelmæssigheder svarende til den mest anale 1 cm af mesorektum ved partiel mesorektal ekscision (PME) er tilladt, med mindre tumor er lokaliseret i dette område. Bedømmelsen af resektionsplanet beror på en samlet vurdering af det friske, det fikserede og det skiveskårne resektat. Begrundelsen for bedømmelsen bør dokumenteres i den makroskopiske beskrivelse af resektatet. Side 6 af 12

7 I abdominoperineale ekscisioner (APE) kan resektionsplanet på sfinkterniveau (cirka sv.t. analkanalen) vurderes separat a.m. Quirke 8. Ekstralevatorisk plan: Har en cylindrisk form pga. tilstedeværelsen af M. levator ani og M. puborectalis, som fjernes en bloc med interne (glat muskulatur) såvel som eksterne (tværstribet muskulatur) sphinktermuskulatur og mesorektum. Der må ikke være defekter dybere end 5 mm, og der må ikke være taljedannelse på resektatet (mellem det mesorektale og det perineale segment) Sphinkterisk resektionsplan Har klassisk taljedannelse og resektionsplanet er i dette segment dannet af den ydre overflade af sfinktermuskulaturen. Kan således være i eksterne sfinkter (tværstribet muskelfibre) eller i det intersfinkteriske rum, ofte meget dårligt defineret anatomisk rum mellem glatte (interne) og tværstribede (eksterne) muskelfibre. Intramuskulært/submukøst resektionsplan her er udtalt taljedannelse og der er defekter ind i interne sfinkter (den glatte muskulatur), submucosa og/eller perforation ind til lumen af resektatets perineale segment Koloncancer resektater Koloncancer resektaternes resektionsplan skal vurderes analogt med systemet for vurderingen af det mesorektale resektionsplan a.m. Quirke Mesokolisk resektionsplan: Den mesokoliske overflade, som dækkes af peritoneum og den mesokoliske fascie, skal være glat og intakt. Eventuelle defekter må ikke være dybere end 5 mm. Forekomst af retroperitonealt ekstramesokolisk fedtvæv, kan give resektionsfladen et ujævnt udseende, men påvirker ikke vurderingen (skiveskæringen vil ofte afsløre dette, som en antydet fascie/bindevævsstrøg beklædt med ekstra fedtvæv). Karstilken må ikke være blotlagt, dvs uden fascie/peritonealbeklædning. Intramesokolisk resektionsplan: Resektionsfladen eller peritoneum er ikke jævn, og med defekt(er), der er dybere end 5 mm. Muskulært resektionsplan, kolon: Resektionsfladen er meget ujævn, mesokolisk væv sparsomt, og med defekt(er) der strækker sig ind på og blotlægger dermed synlig muscularis propria. Traumatisk perforation ind til lumen er inkluderet heri. Side 7 af 12

8 Resektionsplanet bør rapporteres svarende til hele resektatet, men det er det værste område i det onkologisk set relevante tumordrænerende område af resektatet (se afsnit 6 om lymfeknudedissektion), som bliver udslagsgivende, og som diagnosekodes og dermed registreres i DCCG s database. Graderingen inkluderer IKKE den mest orale/anale ene cm af mesokolon, med mindre tumor er lokaliseret i dette område. Bedømmelsen af det mesokoliske resektionsplan beror på en samlet vurdering af det friske, det fikserede og det skiveskårne resektat. Begrundelsen for bedømmelsen bør dokumenteres i den makroskopiske beskrivelse af resektatet. 5. Udskæring Inden skiveskæringen af tumorområdet, skal resektatet markeres med tusch svarende til hele den kirurgiske resektionsflade. Ved makroskopisk mistanke om gennemvækst til frit peritoneum er det en fordel, også at tuschmarkere den peritoneale overflade, og ned i folder (Figur 7). Den tumorbærende del af resektatet skal skæres i 3-4 mm tynde skiver. Ved APE er skal man skiveskære helt fra analhudens niveau, for at kunne lave en sufficient gradering af resektionsplanerne (mesorekalt resp. sfinkterisk). Figur 5 Tuschmarkeret peritoneal overflade (grøn) og kirurgisk resektionsflade (sort) på et sigmoideumresektat Efter skiveskæringen fotograferes skiverne (jf. pkt. 2 figur 3 og 4). Man kan nu foretage den endelige vurdering af resektionsplanerne, og man skal også inspicere tumor med hensyn til nedvækst under muscularis propria, makroskopisk tegn på gennemvækst af peritoneum, ekstramural veneinvasion samt radikalitetsforhold. Gennemvækst af peritoneum bør mistænkes, når man ser nubrede områder på overfladen eller områder med injicering, fibrose eller et skyet udseende. Man skal især inspicere peritoneum mellem tilhæftningerne af fedtlobuli sv.t. folder/vinkler, idet det ofte er her, der er gennemvækst. Side 8 af 12

9 Ekstramural veneinvasion (EMVI) bør mistænkes, hvis man i det mesokoliske eller mesorektale væv ser hvidlige fine, spikulerede, snoede eller ormeagtige strøg af tumorvæv under indeksstumoren (Figur 8). 6. Lymfeknudedissektion Alle regionale lymfeknuder bør indstøbes in toto. Lymfeknuder med makroskopisk tegn på metastasering, og som er lokaliseret klos på en resektionsflade, bør udtages en bloc med resektionsfladen for at kunne indgå i vurderingen af mikroradikalitet. Ved udbredt og oplagt lymfeknudemetastasering, kan man vælge at afvige fra kravet om at indstøbe alle lymfeknuder, under hensyntagen til, at undersøgelsen for mikroradikalitet dermed ikke kompromitteres En sådan afvigelse bør altid noteres i beskrivelsen. Tumorens lokalisation er afgørende for, hvilke regionale lymfeknuder det er relevante at undersøge. Der henvises til DCCG s retningslinje om kolons anatomi med henblik på en detaljeret gennemgang af lymfeknudernes regionale anatomi i abdomen. Følgende grundregler kan opstilles i forhold til hvilke lymfeknudestationer, der er regionale, og som skal indstøbes i kolorektalcancer resektater, ved de forskellige tumorlokalisationer: Caecum alle lymfeknuder langs a. ileocolica og a. colica medias højre gren Ascendens - alle lymfeknuder langs a. ileocolica og a. colica medias højre gren Højre fleksur - alle lymfeknuder langs a. ileocolica og a. colica media Transversum, orale del og centrale del (præparater inkl. højre hemikolon) - alle lymfeknuder langs a. ileocolica og a. colica media Transversum, centrale og anale del (præparater inkl. venstre hemikolon) - alle lymfeknuder langs a. colica medias ve. gren, a. colica sinistra og a. mesenterica inferior centralt. Venstre fleksur - alle lymfeknuder langs a. colica medias ve. gren, a. colica sinistra og a. mesenterica inferior centralt Descendens - alle lymfeknuder langs a. colica sinistra, aa. sigmoideae og a. mesenterica inferior. Sigmoideum alle lymfeknuder langs aa. sigmoideae og a. mesenterica inferior. Rektum/anorektum alle lymfeknuder i præparatet Figur 6 Makroskopisk ekstramural veneinvasion Side 9 af 12

10 Hvis det gastrokoliske ligament inkl. vasa gastroepiploicae er medtaget i resektatet, skal man lede efter lymfeknuder langs disse kar. Disse lymfeknuder henregnes til regionale lymfeknuder 13. Antallet af regionale lymfeknuder indberettes til DCCG s database. Suspekte ikke-regionale lymfeknuder skal også udtages til mikroskopi, men indgår ikke i det samlede antal af lymfeknuder. Eventuelle metastaser i disse lymfeknuder indgår ikke i (y)pn-stadium, men derimod i (y)pmstadium. Makroskopisk identifikation kan være vanskelig i almindeligt fikserede resektater, og kræver en møjsommelig og omhyggelig dissektion af det mesokoliske/ - rektale fedtvæv. Der findes supplerende metoder, som kan gøre dette arbejde hurtigere og nemmere, hver med sine fordele og ulemper: Fiksering i GEWF (glacial acetic acid, ethanol, distilled water and formaldehyde) eller infusion af metylenblåt i den eller de tumorforsynende arterier. GEWF Efter 24 timers fiksering i neutralt bufret formalin, skiftes til fiksering i GEWF. Herefter fikserer resektatet i yderligere 24 timer. Fordelen ved denne metode er, at lymfeknuderne fremhæves som hvide og mere faste strukturer i det mesokoliske/ -rektale fedtvæv. Dermed finder man flere lymfeknuder, med minimering af tidsforbruget per fundet lymfeknude 14. En anden fordel er, at vævet bliver fastere og dermed nemmere at skære i tynde skiver. Iseddiken gør også, at tuschen binder sig med det samme til vævet uden at flyde ud i andre dele af resektatet. Ulemperne ved metoden er, at man skal skifte fiksativ efter 24 timer og at man skal håndtere større mængder af kemikalieaffald i afdelingen. Omkostningerne til fabrikation eller indkøb af GEWF fiksativet. Fiksering i GEWF påvirker ikke kvaliteten af immunhistokemiske undersøgelser på vævet, men derimod af de molekylærbiologiske undersøgelser, da DNA-strengen klippes i for korte stykker (personlig besked: under 200BP jf. test udført i Vejle 2014). Således kan det ikke anbefales, af hensyn til mulige fremtidige genetiske og/eller behandlingsmæssige undersøgelser, at tumorvævet fikserer i GEWF. Segmenterne udenfor tumorområdet kan med ovennævnte fordele i forhold til lymfeknudehøsten fortsat anvendes. Metylenblåt Ved modtagelsen af det ufikserede resektat, infunderes ml metylenblåt i arterierne via en venflon eller knopkanyle. Infusionen udføres efter udtagelse af væv til biobank. Derefter fikseres resektatet på vanlig vis i 48 timer i formalin inden udskæringen. Ved denne metode farves Side 10 af 12

11 resektatet svagt blåt, men frem for alt bliver lymfeknuderne distinkt blå, hvilket gør dem meget nemme at identificere ved udskæringen 15. Dette gør det hurtigt at finde alle relevante lymfeknuder og ikke mindst øges sikkerheden markant for, at man ikke overser lymfeknuder. Dette gælder i særdeleshed rektumcancer resektater efter neoadjuvant kemostråleterapi. Lymfeknuderne er fortsat blå i paraffinklodserne, hvilket gør det nemmere og hurtigere at skære for bioanalytikerne Væv til mikroskopi Princippet i udtagningen af væv til mikroskopi er, at mikroskopien skal understøtte de makroskopiske fund. Hvis der er mistanke om gennemvækst af peritoneum, skal vævsudtagningen understøtte dette. Tilsvarende, hvis man ser foci suspekte for ekstramural venøs invasion, skal man udtage rigeligt med vævssnit for at kunne af- eller bekræfte denne mistanke. Der udtages som minimum fem tumorholdige blokke til mikroskopi. Anvendelse af makroblokke tilføjer stor kvalitet til den patoanatomiske undersøgelse. Af tumorvæv: Snit med overgang fra normal slimhinde til tumor Snit der viser tumorens dybeste vækst Snit der viser relation til peritoneum. Ved mistanke om gennemvækst skal man udtage flere snit afhængig af de makroskopiske fund. Typisk skal man udtage op til fem snit. Snit der viser relation til andre fastsiddende organer eller medresecerede nabostrukturer. Hvis der i tarmresektater efter neoadjuvant eller anden præoperativ onkologisk behandling, ikke er synligt resttumorvæv, men kun synligt arvæv, indstøbes alt dette til mikroskopi. Her vil anvendelse af makroblokke være en stor hjælp, ikke mindst i forhold til at bevare orienteringen i skiverne, og muligheden for at udmåle diverse afstande. Der henvises i øvrigt til afsnittet Rektumcancer efter præoperativ radiokemoterapi. Resektionsrande: Snit fra tarmresektionsrande (tarm-enden), hvis de er < 2cm fra tumor i det fikserede resektat jf. separat retningslinje Mikroradikalitet. Snit fra den kirurgiske resektionsflade med relation til tumoren eller tumordeposits, hvis afstanden er < 10 mm. Hvis der foreligger et lavt differentieret adenokarcinom eller Side 11 af 12

12 signetringscellekarcinom, skal man altid udtage væv til mikroskopi fra tarmresektionsrandene og de områder af den kirurgiske resektionsflade, som er tumorrelateret. Evt. snit fra resektionsflade/-rande på medresecerede naboorganer/ -strukturer. Lymfeknuder: Alle regionale lymfeknuder indstøbes in toto til mikroskopi. Hvis lymfeknuderne har en tæt relation til den kirurgiske resektionsflade, udtages de en bloc med resektionsfladen jf. punkt Dokumentation Den makroskopiske undersøgelse skal dokumenteres på en standardiseret, og gerne synoptisk måde afhængigt af de lokale forhold. Man kan med fordel anvende en skabelon til makrobeskrivelsen (se eksempler på Følgende skal rapporteres: Tumors lokalisation. For rektumtumorer angives tumors udbredelse i forhold til urskiven og tumorens relation til omslagsfolden som over, ud for eller under. Fund af tumorperforation. Div. mål jævnfør punkt 3. Tumors udseende Kvaliteten af de kirurgiske resektionsplaner (alle inkluderede segmenter hver for sig). Desuden skal forandringer i den øvrige, ikke tumorbærende del af resektatet også beskrives. Det kan være fund af polypper (alle, eller ved myriader, de 10 største polypper, dette af hensyn til evt. polypsyndrom diagnostik/ familiær rådgivning), inflammatoriske forandringer, divertikler eller andre fokale læsioner. Side 12 af 12

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Forudsætningen for at kunne levere patoanatomisk diagnostik af kolorektalcancer tarmresektater og lokalresektater af en høj kvalitet, er en grundig og standardiseret makroskopisk undersøgelse af præparaterne.

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Alle kolorektalcancer resektater bør fotograferes Alle makroskopiske fund skal beskrives standardiseret Kvaliteten af resektionsplanerne skal vurderes i alle rectum- og colon cancerresektater

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Ved pt1 tumorer bør frekvensen af lav differentieringsgrad ikke overstige 20 procent pt1 tumorer skal stages a.m. Haggitt eller a.m. Kikuchi Patienter med pt1 tumorer med høj risiko eller

Læs mere

DCCG.DK NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER. Tumorklassifikation (TNM)

DCCG.DK NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER. Tumorklassifikation (TNM) Rekommandationer Tumorer bør klassificeres i henhold til UICC s TNM-klassifikation, 8. udgave. Klinisk TNM-klassifikation bør bestemmes på diagnosetidspunktet for alle patienter med kolon- eller rektumcancer.

Læs mere

DCCG.DK NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER. Tumorklassifikation (TNM)

DCCG.DK NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER. Tumorklassifikation (TNM) Rekommandationer Tumorer bør klassificeres i henhold til UICC s TNM-klassifikation, 8. udgave. Klinisk TNM-stadium bør bestemmes på diagnosetidspunktet for alle patienter med kolon- eller rektumcancer.

Læs mere

Patoanatomisk undersøgelse af lokalresektater med adenokarcinom

Patoanatomisk undersøgelse af lokalresektater med adenokarcinom Rekommandationer Patologibeskrivelsen af lokalresektater med adenokarcinom bør være synoptisk Diagnosekodning skal ske i henhold til de Nationale retningslinjer Lokalresektater af kolorektalcancer Lokalresektion

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Colons anatomi Forfattere: CAB, LBU Gælder fra: -- Gælder til:

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Colons anatomi Forfattere: CAB, LBU Gælder fra: -- Gælder til: Forståelse for colons anatomi er essentiel for at kunne foretage cancerkirurgi. For at opnå en ensartet registrering af operationsdata i DCCG er en så præcis definition som muligt af de anatomiske strukturer

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER Rekommandationer Ved kurativt intenderet resektion anbefales det, at der som minimum foretages resektion med deling af tumorbærende kar svarende til D2-lymfeknuderesektion Ved compromised resection kan

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER 24 PATOANATOMISK UNDERSØGELSE AF KOLOREKTALE CANCERRESEKTATER Omhyggelig undersøgelse og rapportering af patoanatomiske

Læs mere

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk

Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk Sektion Variabeltekst (label) 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 01. Organisation Kirurgisk afdelingskode (indberettet) x x x x x x x x x x x x x x x x 01.

Læs mere

TS-kursus Mavetarmpatologi Colon og rectums epiteliale tumorer etc. Onsdag d. 27/1-16, Herlev. /Ovl. Rikke Hagemann, Vejle KPA

TS-kursus Mavetarmpatologi Colon og rectums epiteliale tumorer etc. Onsdag d. 27/1-16, Herlev. /Ovl. Rikke Hagemann, Vejle KPA TS-kursus Mavetarmpatologi Colon og rectums epiteliale tumorer etc. Onsdag d. 27/1-16, Herlev /Ovl. Rikke Hagemann, Vejle KPA Alternativ kanalrundfart Kolorectal cancer Adenokarcinom Kolorektal cancer

Læs mere

Dansk Kolorektalcancer Databases kvalitetsindikatorer fra 2013, algoritmer

Dansk Kolorektalcancer Databases kvalitetsindikatorer fra 2013, algoritmer Dansk Kolorektalcancer Databases kvalitetsindikatorer fra 2013, algoritmer 1. Afholdt MDT konference ved nydiagnosticeret rektumcancer 2. Ekstramural venøs invasion 3. Lækage af rektumanastomose ved elektiv

Læs mere

S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per

S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per Side 1 af 16 S022_KRC_KIRU, variabelliste til forskningsudtræk per 01.11.2015 02. Tidsperiode Diagnosedato 02. Tidsperiode År 02. Tidsperiode Kvartal 02. Tidsperiode Måned 03. Basisinformation CPR status

Læs mere

Årsrapport 2011. Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen. Dansk Kolorektalcancer Database

Årsrapport 2011. Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen. Dansk Kolorektalcancer Database Årsrapport 2011 Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarmen Dansk Kolorektalcancer Database Side 2 Baggrund Årsrapport 2011 fra Dansk Kolorektalcancer Database vedrørende kræft i tyktarm og endetarm,

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012. 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012. 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk kommentering

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 18. Tarm og appendix vermiformis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 18 Side 1 af 8 Lektion 18 Tarm og appendix vermiformis 1. Navngiv de forskellige dele af tarmen på dansk og latin. Tyndtarmen, intestinum tenue. Tolvfingertarmen,

Læs mere

DCCG kirurgiskema basis skema

DCCG kirurgiskema basis skema DCCG kirurgiskema basis skema 01. Cancertype Kolon Rektum Skal ikke registreres i DCCG (angiv årsag) 02. Årsag til ingen registrering Ikke klinisk primær tarmkræft Metakron tarmkræft Behandlet i privat

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG)

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National årsrapport 2014 1. januar 2014 31. december 2014 Side 2 af 182 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser inkl. overlevelsesanalyser

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG)

Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) National årsrapport 2015 1. januar 2015 31. december 2015 Side 2 af 201 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser inkl. overlevelsesanalyser

Læs mere

SNOMED-kodning af kolorektalcancer prøver

SNOMED-kodning af kolorektalcancer prøver Dansk Patlgiselskabs Infrmatikudvalg Side 1 SNOMED-kdning af klrektalcancer prøver 1. Kdning af bipsier fra cln- g rectumslimhinden T-kde Der bør kdes specifikt fr slimhinden i det afsnit af cln, hvr tumren

Læs mere

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI

Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI Mave og tarmsystem - med gennemgang af lag ANATOMI MAVESÆK Gaster ventriklen / ventriculus ligger ud for nederste brysthvirvler MAVESÆK ligger opad til venstre under diafragma MAVESÆK ligger i spatium

Læs mere

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom Januar 2003 Side 1 af 8 INDHOLD 1. FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN... 3 2. PATIENTUDVÆLGELSE... 3 3. DIAGNOSTISK

Læs mere

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi

Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Uddannelseskrav til fagområdet kolorektal kirurgi Senest opdateret 11. maj 2015 Fagområdet Kolorektal kirurgi under Dansk Kirurgisk Selskab fastlægger retningslinier for certificering og anbefaler kandidater

Læs mere

DCCG kirurgiskema basis skema

DCCG kirurgiskema basis skema 01. Cancertype DCCG kirurgiskema basis skema Kolon Rektum Skal ikke registreres i DCCG (angiv årsag) 02. Årsag til ingen registrering Ikke klinisk primær tarmkræft Metakron tarmkræft Behandlet i privat

Læs mere

Vejledning til DCCG s KMS-skema 2017

Vejledning til DCCG s KMS-skema 2017 Side 1 af 9 Vejledning til DCCG s KMS-skema 2017 Basisskema Punkt 1. - 2. Cancertype Patienter med tyk- og endetarmskræft skal registreres i databasen. Endetarmskræft defineres som en cancer med anale

Læs mere

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER

HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER Retningslinier for god standard af patoanatomisk undersøgelser for lungecancer HISTOLOGISK UNDERSØGELSE AF RESEKTATER Kliniske oplysninger Præparater skal ledsages af rekvisition med relevante kliniske

Læs mere

DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI

DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI Sentinel node biopsi fra patienter med kutant invasivt malignt melanom med klinisk TNM-stadium Tx,T1b T4, N0, M0 Januar 2003 Side

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i. tyk- og endetarm. (DCCG.dk) National årsrapport januar december Version 7.

Landsdækkende database for kræft i. tyk- og endetarm. (DCCG.dk) National årsrapport januar december Version 7. Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG.dk) National årsrapport 2016 1. januar 2016 31. december 2016 Version 7.0 Side 2 af 213 Hvorfra udgår rapporten De biostatistiske analyser og de

Læs mere

CT og oversigt over abdomen. Lektion 2. CT af abdomen

CT og oversigt over abdomen. Lektion 2. CT af abdomen CT og oversigt over abdomen. Lektion 2 CT af abdomen Systematisk gennemgang CT af abdomen ved akutte abdominale smerter CT scanningen består af 2-300 axiale billeder 2 Systematisk gennemgang CT af abdomen

Læs mere

DCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA

DCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA DCCG Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm PERIOPERATIVT SKEMA (vejledning i udfyldelse side 9) DCCG SKEMA II indtastningsbilag 1 PERIOPERATIVT SKEMA CPR Efternavn Fornavn Hvis patienten

Læs mere

Introduktion. 1. Organisation

Introduktion. 1. Organisation Variabelbeskrivelse, Kirurgidatasæt 2014 Side 1 Introduktion Datasættet er opbygget af variable fra det kirurgiske registreringsskema indført i 2014, fra patologernes registreringsskema og fra et datasæt

Læs mere

Biopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

Biopsi. Søren Schou. Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Biopsi Søren Schou Sektion for Kæbekirurgi og Oral Patologi Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Definition Biopsi: Bios (gr.): Liv Opsis (gr.): Syn Vævsprøve taget fra en levende organisme m.h.p.

Læs mere

DCCG s patologigruppe Tid: Møde onsdag d.27.maj 2015 Sted: Rigshospitalet, Teilumbygningen 4.sal, store konferencerum kl 10:30-16:00

DCCG s patologigruppe Tid: Møde onsdag d.27.maj 2015 Sted: Rigshospitalet, Teilumbygningen 4.sal, store konferencerum kl 10:30-16:00 DCCG s patologigruppe Tid: Møde onsdag d.27.maj 2015 Sted: Rigshospitalet, Teilumbygningen 4.sal, store konferencerum kl 10:30-16:00 Dagsorden 1. Valg af ordstyrer og referent 2. Orientering fra a. Bestyrelsen

Læs mere

ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR

ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Dansk PancreasCancer Gruppe ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Status for DPCG & DPCD 2014 1. Nationale Kliniske Retningslinjer 2. DPCD Årsrapport 2013-2014 3. Den Nationale Kliniske Kræftdatabase (DNKK)

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 22. Blæren, rectum, canalis analis. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 22 Side 1 af 6 Lektion 22 Blæren, rectum, canalis analis 1. Beskriv urinblærens forskellige dele. Apex fortil; afgiver lig. Umbilicale medianum mod umbilicus Fundus

Læs mere

Forskellige tilgange til gastro-patologien

Forskellige tilgange til gastro-patologien Forskellige tilgange til gastro-patologien HUSK ALTID din egen afdelingsinstruks Epitheliale tumorer i colon og rectum Rikke Hagemann-Madsen Overlæge, Klinisk Patologisk Afdeling, Vejle Sygehus Lillebælt

Læs mere

1) Valg af ordstyrer og referent a) Ordstyrer Rikke Hagemann b) Referent Katrine Stribolt

1) Valg af ordstyrer og referent a) Ordstyrer Rikke Hagemann b) Referent Katrine Stribolt DCCG s patologigruppe Tid: Møde onsdag d.4.november 2015 Sted: Sygehus Lillebælt, Vejle, mødelokale Underhuset Bygn. H1 (Administrationen), kælderen kl. 10:00-16:00 Dagsorden 1. Valg af ordstyrer og referent

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk

Læs mere

Kodevejledning for vulvacancer

Kodevejledning for vulvacancer Kodevejledning for vulvacancer Version: 1 Dato: 01-03-2017 Af: Anni Grove Else Mejlgaard Iben Johnsen Lotte Nedergaard Thomsen Vibeke Ravn Skovlund Doris Schledermann 1 Indledning Alle patoanatomiske diagnoser

Læs mere

Abdomen ABDOMEN. Abdomens indhold. Abdomens udstrækning. Cavitas abdominalis. Cavitas abdominalis. bugvægge bughule. Fra

Abdomen ABDOMEN. Abdomens indhold. Abdomens udstrækning. Cavitas abdominalis. Cavitas abdominalis. bugvægge bughule. Fra ABDOMEN Abdomen ge bughule ANATOMI Abdomens indhold Bugorganer Bughinde Kar Nerver Abdomens udstrækning Fra ribbenskurvatur Til hoftebenskam lyskebånd symfyse Cavitas abdominalis Bughulen inddeles i Cavitas

Læs mere

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med prostatacancer kodes på følgende måde

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med prostatacancer kodes på følgende måde Kodning af prostatacancer. Alle patoanatomiske diagnoser fra patienter med prostatacancer overføres fra patobanken til prostatacancerdatabasen, som er en del af den fælles uroonkologiske database i regi

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 20. Vena porta, pancreas og milt. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 20 Side 1 af 6 Lektion 20 Vena porta, pancreas og milt 1. Hvilke organer afgiver blod til v. portae? Mavetarmkanalen, pancreas, vesicae biliaris (galdeblæren) og milten.

Læs mere

Testeksempel CT thorax

Testeksempel CT thorax CT og oversigt over abdomen. Lektion 2 CT af abdomen ved akutte abdominale smerter CT af abdomen CT scanningen består af 2-300 axiale billeder 2 CT af abdomen ved akutte abdominale smerter Testeksempel

Læs mere

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER.

SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. SVAR-ARK TIL EKSAMEN I EKSAMEN I MODUL 2.1. JUNI 2012 HUSK AT SKRIVE STUDIENUMMER ØVERST PÅ HVER SIDE. SKRIV IKKE NAVN ELLER CPR-NUMMER. MULTIPLE CHOICE OPGAVER. Opgave Svar 1 E 2 D 3 C 4 B 5 C 6 H 7 H

Læs mere

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert

Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert Logbog: Hoveduddannelse, medicinsk ekspert PRÆDIAGNOSTISKE FORUDSÆTNINGER SAMT KLINISKE KOMPETENCER 4.3.1 Indhente og vurdere kliniske og parakliniske data, som er nødvendige for endelig patoanatomisk

Læs mere

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse.

Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Tekst til billede 1 Billedet viser udseendet af livmodermunden ved en klinisk undersøgelse. Skeden er udvidet med et såkaldt speculum. Lige under instrumentets øverste gren ses en blomkålslignende svulst,

Læs mere

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE Kliniske retningslinier Udarbejdet af: Dansk Oftalmo-Onkologisk Gruppe, November 2006 Fra øjenafdelingen Rigshospitalet Jan Ulrik Prause, overlæge, professor Peter Toft, overlæge

Læs mere

Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation

Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation Den Nationale Danske TNM Komite under DMCG.dk Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation Forfattere: Peter Ingeholm Version: 1.0 Publiceret: 6.3.2017 Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm

Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Landsdækkende database for kræft i tyktarm og endetarm Årsrapport 2010 Dansk Kolorektal Cancer Database Indhold Forord 4 1. Om kliniske databaser generelt 5 2. Om Dansk Kolorektal Cancer Gruppes database

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi. Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi. Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital Benedicte Parm Ulhøi, uddannelsesansvarlig overlæge Januar 2008

Læs mere

CT og oversigt over abdomen

CT og oversigt over abdomen CT og oversigt over abdomen Akut abdomen Akutte abdominale smerter 1 Billeddiagnostiske muligheder Oversigt over abdomen Akut i. v. urografi Ultralydsundersøgelse af abdomen CT af abdomen 2 Billeddiagnostiske

Læs mere

CT og oversigt over abdomen

CT og oversigt over abdomen CT og oversigt over abdomen Billeddiagnostiske muligheder Oversigt over abdomen Akut abdomen Akutte abdominale smerter Akut i. v. urografi Ultralydsundersøgelse af abdomen CT af abdomen 1 2 Billeddiagnostiske

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 24. Kar og nerver på bageste bugvæg. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 24 Side 1 af 6 Lektion 24 Kar og nerver på bageste bugvæg 1. Hvilke strukturer får relation til aortas forflade? Vena cava inferior ligger opadtil anteriort (længer

Læs mere

Bestyrelsesmøde i Dansk Colorectal Cancer Gruppe 4.4.2013

Bestyrelsesmøde i Dansk Colorectal Cancer Gruppe 4.4.2013 Bestyrelsesmøde i Dansk Colorectal Cancer Gruppe 4.4.2013 Deltagere: Kirurgi: Peter Nørgaard Larsen (RH), Hans Raskov, Peer A. Wille Jørgensen (BBH), Lene Hjerrild Iversen (Aarhus), Steffen J. Rosenstock

Læs mere

Arbejdsgruppen vedr. registrering i screeningsprogrammet for tarmkræft

Arbejdsgruppen vedr. registrering i screeningsprogrammet for tarmkræft - - Guidelines for koloskopi og patologi Arbejdsgruppen vedr. registrering i screeningsprogrammet for tarmkræft Den tværregionale implementeringsgruppe vedr. tarmkræftscreening, Danske Regioner Indhold

Læs mere

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Side 1 Vejledning til Canceranmeldelse via MiniPas Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas Med skæringsdato 1. januar 2004 er blanketbåren anmeldelse af kræft til Cancerregisteret

Læs mere

Retningslinier for diagnostik og behandling af kolorektal cancer

Retningslinier for diagnostik og behandling af kolorektal cancer Retningslinier for diagnostik og behandling af kolorektal cancer Danish Colorectal Cancer Group www.dccg.dk 4. udgave 2009 1 Redaktør Steffen Bülow Redaktionsgruppe Steffen Bülow Eva Fallentin Per Gandrup

Læs mere

ABDOMEN. ribbenskurvatur. lyskebånd hoftebenskam. indholder bughinde peritoneum bugorganer kar nerver. Columna vertebralis

ABDOMEN. ribbenskurvatur. lyskebånd hoftebenskam. indholder bughinde peritoneum bugorganer kar nerver. Columna vertebralis ANATOMI Anatomisk afsnit Afd. for Tandsygdomslære Henrik Løvschall ABDOMEN ABDOMEN består af bugvægge bughule fra til ribbenskurvatur symfyse lyskebånd hoftebenskam indholder bughinde peritoneum bugorganer

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi. Patologisk-anatomisk Institut. Regionshospitalet Skive

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi. Patologisk-anatomisk Institut. Regionshospitalet Skive UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi Patologisk-anatomisk Institut Regionshospitalet Skive Jens Chr. Møller, uddannelsesansvarlig overlæge, januar 2008 1. Indledning

Læs mere

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv!

Patientvejledning. Screening for tarmkræft. redder liv! Patientvejledning Screening for tarmkræft redder liv! Tarmkræft er blandt de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I år 2000 fik i alt 3.450 personer påvist tarmkræft. Hvis man ikke tilhører en risikogruppe,

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Regionshospitalet Holstebro, Hospitalsenheden Vest. Steen Jensen, uddannelsesansvarlig overlæge November

Læs mere

Laparoskopisk operation for ingvinalhernie - TAPP teknik

Laparoskopisk operation for ingvinalhernie - TAPP teknik Laparoskopisk operation for ingvinalhernie - TAPP teknik doom pain Her ses et bilateralt ingvinalhernie med oment ude i den venstre brokport. I højre side er indtegnet triangle of doom og triangle of pain.

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Indholdsfortegnelse til prøveforsendelse:

Indholdsfortegnelse til prøveforsendelse: Indholdsfortegnelse til prøveforsendelse: Orientering om kræftpakkeforløb Åbningstider for klinisk mikroafd. Patientidentifikation Patientinformation Podning abces infektion Podning svamp Knoglebiopsi

Læs mere

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer.

Der udarbejdes for hvert pakkeforløb detaljerede forløbstider. Dette notat oplister standardforløbstider for de enkelte elementer. NOTAT Forløbstid i pakkeforløb Baggrund I oktober 2007 indgik Danske Regioner og Regeringen en aftale om udarbejdelse af pakkeforløb for alle kræftformer. I aftalen står blandt andet, at: Forløbene skal

Læs mere

Spinocellulær hudcancer (SCC)

Spinocellulær hudcancer (SCC) Spinocellulær hudcancer (SCC) Formål At beskrive guidelines for behandling af spinocellulær hudcancer (SCC) fraset tumorer lokaliseret perianalt, genitalt eller tumorer involverende slimhinde. Guidelines

Læs mere

Vejledning til DCCG s kirurgiskema i KMS

Vejledning til DCCG s kirurgiskema i KMS Vejledning til DCCG s kirurgiskema i KMS Basisskema Punkt 1. - 2. Cancertype Patienter med tyk- og endetarmskræft skal registreres i databasen. Endetarmskræft defineres som en cancer med anale rand lokaliseret

Læs mere

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål

Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Anatomi, hjerte.lunger spørgsmål Februar 2012 Trachea er et ca. 10 cm langt, stift, åbentstående rør, der strækker sig fra larynx til bifurkaturen. a. Beskriv kort lagene i tracheas væg. b. Beskriv kort

Læs mere

Vejledning til DCCG s kirurgiskema i KMS

Vejledning til DCCG s kirurgiskema i KMS Vejledning til DCCG s kirurgiskema i KMS Basisskema Punkt 1. - 2. Cancertype Patienter med tyk- og endtarmskræft skal registreres i databasen. Endetarmskræft defineres som en cancer med anale rand lokaliseret

Læs mere

A-kursus i urogenital radiologi

A-kursus i urogenital radiologi A-kursus i urogenital radiologi 25. - 27. november 2014 Overlæge Gratien Andersen Røntgen og Skanning Aarhus Universitetshospital i Skejby Uroteltumorer Uroteltumorer Papillær type 80% 50 % er maligne

Læs mere

Kodevejledning for corpuscancer og atypisk hyperplasi

Kodevejledning for corpuscancer og atypisk hyperplasi Kodevejledning for corpuscancer og atypisk hyperplasi Version: 1 Dato: 01-03-2017 Af: Anni Grove Else Mejlgaard Iben Johnsen Lotte Nedergaard Thomsen Vibeke Ravn Skovlund Doris Schledermann 1 Indledning

Læs mere

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi.

Lever Cases til MDT. MDT Agreement on resectability. Case 1. 66-årig mand. 14 år tidligere opereret for coloncancer. Ingen adjuverendekemoterapi. Lever Cases til MDT Torsten Pless & Henning Overgaard Nielsen Kirurgisk afd. A Odense Universitetshospital MDT Agreement on resectability Wadeed M et al HPB 2012;14:291-297 66-årig mand Case 1 14 år tidligere

Læs mere

Registreringsvejledning - Onkologi

Registreringsvejledning - Onkologi Den Uroonkologiske Fællesdatabase Prostatacancer Registreringsvejledning - Onkologi Inklusionskriterier Alle patienter som har fået indsat primær prostatacancer skal indberettes til Dansk Prostata Cancer

Læs mere

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7

Stud.med. MP, AU 07. Lektion 21. Nyre, de øvre urinveje, binyrer. Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 21 Side 1 af 7 Lektion 21 Nyre, de øvre urinveje, binyrer 1. På hvilket niveau ligger nyrerne? Ved liggende stilling: Ved stående stilling: T12-L2 (venstre nyre lidt

Læs mere

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje

Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7. Lektion 19. Lever og galdeveje Makroskopisk anatomi, 2. sem. Lektion 19 Side 1 af 7 1. Beskriv leverens forskellige dele. Lektion 19 Lever og galdeveje Leveren, Hepar vejer ca. 1,5 kg (ca. 2 % LV). Den er relativt større ved fødslen.

Læs mere

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 28. januar 2015 Lone Gundelach

Videnskabsetisk komite og biobanker. Dansk Selskab for Good Clinical Practice 28. januar 2015 Lone Gundelach Videnskabsetisk komite og biobanker Dansk Selskab for Good Clinical Practice 28. januar 2015 De videnskabsetiske komiteer Anmeldelsespligtigt: Forsøg hvor man ønsker at opnå viden om menneskets biologi

Læs mere

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010

Dansk Pancreas Cancer Gruppe. ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 ØVRE GASTROINTESTINAL CANCER SEMINAR Diagnostik og behandling anno 2010 DPCG Styregruppe Magnus Bergenfeldt Carsten Palnæs Hansen Michael Bau Mortensen (Formand) Frank Viborg Mortensen Mogens Sall Niels

Læs mere

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation

Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:

Læs mere

Danish Colorectal Cancer Group

Danish Colorectal Cancer Group Danish Colorectal Cancer Group Vedtægter december 2009 Baggrund DCCG er en multidisciplinær cancergruppe (DMCG) med forankring i Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, Dansk Radiologisk

Læs mere

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer og urincytologi Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg acp@rn.dk Blærecancer Klassifikationer Tumortyper med fokus på urotellæsioner gammel (Bergkvist) og ny (WHO 2004) klassifikation

Læs mere

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi

Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Fagområdet Kolorektal kirurgi Dansk Kirurgisk Selskab Sektionen for kolorektal kirurgi Baggrund I takt med en øget specialisering inden for kirurgien og et øget krav om kvalitet i behandlingen, er der

Læs mere

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital

Appendix. TS-kursus i gastropatologi Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix TS-kursus i gastropatologi 2016 Lene Riis Patologiafdelingen, Herlev Hospital Appendix Dimensioner Længde normalt 5-12 cm (op til 20 cm) Diameter ca. 7 mm Lumen 1-2 mm Placering Ofte hvor de tre

Læs mere

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Overlæge Doris Schledermann Afdeling for klinisk patologi Odense Universitetshospital 45 min med... Baggrundsviden Har peritoneal cytologi overhovedet

Læs mere

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for tarmkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært

Læs mere

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik Frequently asked questions (FAQ) for udfyldelse af Dansk Melanom Gruppes (DMG) skemaer (papirversion og/eller elektronisk på www.sundata.dk) for behandling af kutane melanomer. Vejledning til udfyldelse

Læs mere

MR-SCANNING AF BUGHULEN

MR-SCANNING AF BUGHULEN MR-SCANNING AF BUGHULEN Et godt og skarpt billede fra en MR-scanning er ofte en forudsætning for at stille den rigtige diagnose og bestemme den rette behandling. Når du skal have foretaget en MR-scanning,

Læs mere

Referenceblad for SPT-forsøg

Referenceblad for SPT-forsøg Referenceblad for SPT-forsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité September 1995 1. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af SPT-forsøg eller Standard Penetration Test

Læs mere

Thomas Kristensen. Molekylærbiolog, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH Dansk CancerBiobank projektleder 21-09-2010

Thomas Kristensen. Molekylærbiolog, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH Dansk CancerBiobank projektleder 21-09-2010 1 Thomas Kristensen Molekylærbiolog, Afdeling for Klinisk Patologi, OUH Dansk CancerBiobank projektleder Historik 2006: Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrkelse af infrastrukturen for den

Læs mere

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI

Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI N Y H E D S B R E V NYT VEJLE AMT Laboratoriemedicin KLINISK BIOKEMI Nr. 8A August 2004 Revideret marts 2006 Til alle brugere Biokemisk diagnostik og kontrol af thyreoideasygdom Vejle Amts specialister

Læs mere

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2

PATOLOGI. Materiale... 1. Cytologi:... 1. Exfoliativ:... 1. Nåleaspiration:... 1. Svartiden... 3. Histologi:... 2 PATOLOGI Materiale... 1 Cytologi:... 1 Exfoliativ:... 1 Nåleaspiration:... 1 Svartiden... 1 Histologi:... 2 Materiale ved operativ behandling af lungetumor... 2 Svartiden... 2 Diagnostik... 2 Metoderne...

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002148 Afdelingsnavn Patologisk Institut Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato 14-01-2014

Læs mere

DaTeCadata. (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner

DaTeCadata. (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Datadefinitioner Version 1.0 Januar 2013 DaTeCadata (Dansk Testis Cancer database) Postadresse: Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest

Læs mere

Statutter for DCCGs onkologi-arbejdsgruppe Godkendt ved generalforsamling 20. maj 2015

Statutter for DCCGs onkologi-arbejdsgruppe Godkendt ved generalforsamling 20. maj 2015 Statutter for DCCGs onkologi-arbejdsgruppe Godkendt ved generalforsamling 20. maj 2015 Definition Onkologi-arbejdsgruppen er en lægefaglig, videnskabeligt understøttende arbejdsgruppe med reference til

Læs mere

Her er materiale til studiet Effekten af øredræn et randomiseret, kontrolleret studie blandt børn i Grønland. The SIUTIT study.

Her er materiale til studiet Effekten af øredræn et randomiseret, kontrolleret studie blandt børn i Grønland. The SIUTIT study. Kære læge/sygeplejerske/sundhedsplejerske/sundhedspersonale Her er materiale til studiet Effekten af øredræn et randomiseret, kontrolleret studie blandt børn i Grønland. The SIUTIT study. Der findes to

Læs mere

Uddannelsesprogram for (gastrointestinalt) endoskoperende sygeplejersker 1 årig uddannelse. Region Syddanmark

Uddannelsesprogram for (gastrointestinalt) endoskoperende sygeplejersker 1 årig uddannelse. Region Syddanmark Uddannelsesprogram for (gastrointestinalt) endoskoperende sygeplejersker 1 årig uddannelse Region Syddanmark 1.0 Baggrund Internationalt og nationalt har man med succes implementeret sygeplejersker til

Læs mere

NATIONAL UDDANNELSE KOLOSKOPERENDE SYGEPLEJERSKE. Program. Teoretisk uddannelse. Skriftlig eksamen

NATIONAL UDDANNELSE KOLOSKOPERENDE SYGEPLEJERSKE. Program. Teoretisk uddannelse. Skriftlig eksamen NATIONAL UDDANNELSE KOLOSKOPERENDE SYGEPLEJERSKE Program Teoretisk uddannelse 26. 28. januar 2015 Skriftlig eksamen 3. februar 2015 Teoretisk del Trinity, hotel og konferencecenter i Fredericia Den 26.

Læs mere

Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009

Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009 Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009 Indledning I forbindelse med sidste overenskomstforhandling blev parterne enige om at etablere hurtigere og mere smidige moderniseringer af

Læs mere

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:

Sundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne: TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i kirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i ovennævnte

Læs mere

Kodevejledning for cervixcancer

Kodevejledning for cervixcancer Kodevejledning for cervixcancer Version: 1 Dato: 01-03-2017 Af: Anni Grove Else Mejlgaard Iben Johnsen Lotte Nedergaard Thomsen Vibeke Ravn Skovlund Doris Schledermann 1 Indledning Alle patoanatomiske

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi

UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi, Århus Universitet, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital Ingrid Bayer Kristensen, uddannelsesansvarlig lektor,, Århus

Læs mere