Sundhedsteknologi. P2-projektkatalog Forår 2013
|
|
- Helena Jeppesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sundhedsteknologi Bruge givet teknologi til måling, behandling og visualisering af fysiologiske signaler i en givet sundhedsteknologisk problemstilling Apparatet er givet Black box Måling af signal er Signalfortolkning Signalbehandling P2-projektkatalog Forår 2013
2 Indhold 1. Generelt om ST2 2. Temabeskrivelse: Eksperimentiel fysiologi 3. Projektforslag Generelt om ST2 Formål og overordnede mål for P2-projektenheden (fra studieordningen) Formålet med projektet er, efter at den studerende har stiftet bekendskab med sundhedsteknologiske systemer i de første-semesters projekter, at betragte (dele af) kroppen som fysiologisk system, der giver anledning til målbare fænomener. Studerende der gennemfører modulet skal opnå følgende færdigheder: Viden har en forståelse af en systembeskrivelse af fysiologien, har en forståelse af fysiologiske signalers oprindelse, har en forståelse af de kliniske sammenhænge ift. projektets specifikke problemstilling, kan anvende basale måleteknikker, har en forståelse af dataopsamling og dataopsamlingssystemer, kan reflektere over teori, metoder og instrumenteringen ift. den specifike sundhedsteknologiske problemstilling, Færdigheder kan planlægge og udføre basale eksperimenter der inkluderer målinger fra mennesker, kan anvende Matlab til signalopsamling og/eller behandling og visualisering af biologiske signaler med inddragelse af brugssituationen og brugerkrav, kan bearbejde den valgte problemstilling med inddragelse af relevante sundhedsvidenskabelige, humanistiske eller samfundsmæssige sammenhænge, kan gennemføre en metodisk og konsekvent analyse af resultaterne af denne bearbejdning og drage konklusioner på baggrund heraf, planlægge og styre et projektarbejde, kan dokumentere eksperimentelle metoder og instrumentering, samt resultater, kan formidle projektets arbejdsresultater og arbejdsprocesser på en klart struktureret, sammenhængende måde, såvel skriftligt, grafisk og mundligt. Kompetencer kan definere vidensbehovet ift. gennemførelse af et projekt, kan selvstændigt styre et længerevarende projektarbejde, kan kritisk vurdere relevansen af den indhentede viden i forhold til projektet, kan analysere egen læreproces, kan analysere projektgruppens organisering af gruppesamarbejdet og reflektere over årsager til og anvise mulige løsninger af problemer og evt. konflikter i projektgruppen, kan reflektere over sin professionelle rolle inden for sundhedsvæsenet.
3 TEMA Eksperimentiel fysiologi biologiske signaler - måling, behandling og præsentation af Mange sygdomme kan afhjælpes med korrekt behandling, som normalt følger den klassiske model for menneskelig aktivitet; observation, diagnose og terapi, som man taler om i den medicinske verden. I den moderne sundhedssektor er teknologi en vital del af alle tre faser, idet der meget ofte anvendes teknologi til såvel observation, diagnosticering samt behandling af patienter. Måling og fortolkning af fysiologiske/biologiske parametre spiller en stor rolle. De målte data anvendes både til at opnå større indsigt i virkemåden for biologiske systemer og ved design af systemer til diagnosticering og behandling. Eksempler på anvendelse af fysiologiske parametre: Monitorering af hjertets funktion vha. ElektroKardioGrammet (EKG) anvendes ofte ved diagnosticering af hjertesygdomme, samt ved overvågning af patienter i forbindelse med operationer. Elektroderne placeres enten pre-kordialt eller på ekstremiteterne. EKG'et er et vektor-signal med amplitude og retning som varierer med tiden. EKG ets udseende er dels afhængigt af patientens tilstand og af hvor på kroppen det måles. Hjernens elektriske signaler (EEG ) bruges ofte til diagnosticering af epilepsi og søvnlidelser. I de seneste år er der også dukket andre anvendelser op, blandt andet til Brain Computer Interfaces (BCI) hvor man søger at give mennesker med svære handicap på grund af rygmarvsskader eller sygdommen en mulighed for kommunikation. Muskler elektriske signaler (EMG) bruges både til diagnosticering af sygdom (sklerose, myopatier) og monitorering af muskel tilstand. EMG bruges for eksempel i forbindelse med udtrætning, smerte og i rehabiliteringsprotokoller. Stetoskopet har altid været et af de mest kendte og brugte medicinske redskaber til diagnosticering, og det har reelt ændret sig meget lidt igennem tiderne. De gamle stetoskoper benytter sig af akustiske principper til gengivelse af hjertelyde. Nye typer af elektriske stetoskoper er udviklet igennem de sidste 20 år, og har bragt nye muligheder for lagring, behandling og visualisering/genhør af hjertelyds signalet. Patienter som er indlagt på sygehusafdelinger overvåges ofte ved hjælp af måling af blodets syre-base kemi og elektrolyt-status. Disse målinger giver meget information om organer som lunger eller nyrers tilstand. For patienter på intensiv-afdelinger sker overvågningen typisk ved målinger i arterielt blod.
4 På jeres 1. semester valgte I en teknologi og I har udført en MTV dvs. analyseret teknologien udfra teknologiske, patientmæssige, organisatoriske og økonomiske aspekter. På jeres 2. semester skal I gå fra at analysere en given teknologi til at anvende teknologien dvs. måle, analysere og fortolke fysiologiske/biologiske signaler (se figur herunder). Bruge givet teknologi til måling, behandling og visualisering af fysiologiske signaler i en givet sundhedsteknologisk problemstilling Apparatet er givet Black box Måling af signal er Signalfortolkning Signalbehandling Fælles elementer i projekterne Igennem projektarbejdet skal I opbygge en viden om relevant anatomi og fysiologi. Når fysiologiske data anvendes til beskrivelse af et biologisk system opnås en specifik repræsentation af virkeligheden. Men man må ikke glemme at data har sine begrænsninger, og disse begrænsninger eller forudsætninger er det vigtigt at erkende for at kunne forstå og fortolke de fysiologiske signaler. I skal desuden opnå viden om eksisterende udstyr til måling af fysiologiske data samt forståelse af fortolkning af fysiologisk data, viden om forsøgsdesign og forsøgsplanlægning og anvendelse af teknikker til analyse og præsentation af fysiologiske data. Som ingeniører kan det synes naturligt at fokusere på de tekniske udfordringer i modellering, design og implementering af teknologiske systemer. For at kunne gøre det på en etisk, moralsk og samfundsøkonomisk forsvarlig måde, er det dog nødvendigt at forstå både de tekniske aspekter og den samfundsmæssige kontekst i hvilken denne teknik skal eksistere. Projekterne skal derfor indeholde et kontektstuelt aspekt. Kurser Til at understøtte undervisningen indenfor temaet udbydes kurser en række kurser samt en studiekreds. På vejledergruppens vegne, Winnie Jensen og Pia Elberg Kontakt til semesterkoordinator: pbe@hst.aau.dk
5 Projektforslag 1 Hvilken effekt har rygning på lungerne? Problemstilling Rygning kan resultere i kronisk obstruktiv lunge sygdom (KOL), en af de største dødsårsager. Lunge sygdomme, som f.eks. KOL, undersøges normalt vha. spirometri, hvor patienten udfører maximal inspiration og ekspiration, hvorefter luftstrømnings-data bruges til at beskrive lungernes funktion. Spirometri målinger bruges i den kliniske hverdag, men kan ikke beskrive sygdomme i detaljer, fordi forskellige sygdomsbilleder kan give de samme spirometri signaler. Formål Dette projekt vil undersøge, hvordan lungefunktion kan måles og fortolkes. Med udgangspunkt i spirometri kunne projektet undersøge hvilke andre målinger, der kunne være anvendt, f.eks. eksspirations indhold af CO2 and O2. Kunne disse og andre signaler sammen med spirometri, giv et mere fyldestgørende billede af patienters lunger, og hvilke konsekvenser har det i givet fald? Eksempler på sundhedsteknologiske læringsmål Igennem projektarbejdet får den studerende viden om respiration og respirationssygdomme, optagelse og fortolkning af relevante fysiologiske parametre under normale og anormale forhold, forsøgsdesign og lærer at anvende Matlab. Eksempler på kontekstuelle læringsmål Viden om hvordan KOL diagnoticeres og hvilke forebyggelses- og behandlingstilbud, der findes i den danske sundhedssektor. Viden om rygnings påvirkning af lungefunktion, og hvilke øvrige faktorer, der kan påvirke lungefunktionen. Laboratoriearbejder/eksperimenter Gruppen vil få brug for at designe, planlægge og udføre eksperimenter med dedikeret opsamlingsudstyr, hvor kroppens fysiologiske data måles. Gruppen vil desuden få brug for Matlab/andre programmeringspakker til analyse og præsentation af data. Forsøg udføres i studenterlaboratoriet på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, og i respirations laboratoriet i Center for Model-Based Medical Decision support. Vejleder: Steve Rees sr@hst.aau.dk
6 Projektforslag 2 Hvorledes påvirker stress? Hvilke parametre bruges til at måle og vurdere stress? Problemstilling Stress er den moderne syge ofte et produkt af præstationssamfundets krav til børn, voksne og unge i skolen, på arbejdet og hjemme i familien. Undersøgelser fortaget i EU konkluderer at hver tredje europæer i større eller i mindre grad lider af stress. Stress kan ramme alle; rig og fattig, rengøringsassistenten og erhvervslederen. Stress er de forandringer der sker i kroppen når vi belastes indefra af vores følelser og tanker, eller udefra fra vores arbejde. Mennesker, der har været udsat for stress i længere tid kan blive alvorligt fysisk og psykisk syge. Symptomer på stress er forskellig. Nogle bliver irritable, får svært ved at koncentrere sig, får ømme muskler, dårligt humør eller manglende appetit. De psykiske reaktioner på stress kan være nervøsitet, søvnløshed, koncentrations- og hukommelsesproblemer, tristhed, angst og i sidste ende depressionman kan ikke sige noget om, hvor stort pres der skal til, før man får stress. Nogle mennesker tåler et meget stort arbejdspres uden at blive påvirket af det, mens andre reagerer hurtigere. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO vil Stress og depression blive en af de største sygdomsfaktorer i år 2020 Danmark havde allerede i 1992 udgifter i forbindelse med stressrelaterede hjerte-kar-sygdomme for ca. 900 millioner kroner. Inspirationskilde: Formål Dette projekt skal undersøge hvordan simulerede stress fysisk påvirker kroppen. Et udsnit af relevante fysiologiske parametre kan undersøges f.eks kunne det være interessant at undersøge den autonome kontrol af hjertet. Ved at analysere forskellene i tidsperioderne mellem de enkelt hjerte slag i ECG signalet kan man at få et indblik i balancen mellem den sympatiske og den parasympatiske nerve kontrol af hjertet, denne form for analyse hedder heart rate variability (HRV). Respirationen har indflydelse på især den parasympatiske kontrol af hjertet (respiratory sinus arrhythmia), det kunne derfor også være intressant at indrage hvordan samspillet mellem respiration og hjerteslagene er og hvordan dette evt. ændres under simuleret stress. I et ECG kan man se at perioden mellem de individuelle hjerteslag variere. Ved at analysere disse variationer over tid man få et indblik i hvordan det autonome nerve system fungere og derigennem opnå viden om stress niveauet.
7 Eksempler på sundhedsteknologiske læringsmål Igennem projektarbejdet får den studerende viden om stress som sygdom, autonome nerve system, optagelse og fortolkning af ECG og evt. respiration parametre under normale og anormale forhold, forsøgsdesig og lærer at anvende Matlab. Eksempler på kontekstuelle læringsmål Viden om eksisterende udstyr til måling af fysiologiske data samt forståelse af fortolking af fysiologisk data. Viden om forsøgsdesign og forsøgsplanlægning. Anvendelse af teknikker til analyse og præsentation af fysiologiske data. Laboratoriearbejder/eksperimenter Gruppen vil få brug for at designe, planlægge og udføre eksperimenter med dedikeret opsamlingsudstyr hvor kroppens fysiologiske data måles. Gruppen vil desuden få brug for Matlab/andre programmeringspakker til analyse og præsentation af data. Forsøg finde sted i studenterlaboratoriet på Center for Sensory-Motor Interaction (SMI) ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Vejledere Hovedvejleder: Kristian Rauhe Harreby, krauhe@hst.aau.dk Bivejleder: Winnie Jensen, wj@hst.aau.dk Projektforslag 3 Effekt af legale rusmidler på kroppens vital parametre Problemstilling Når vi nu ved, at det skader, hvorfor søger vi så alligevel mod alverdens stimulanser, lovlige som ulovlige? Forklaringen ligger ifølge forskerne i hjernen, i belønningssystemet nærmere bestemt. Det er altså ikke et spørgsmål om en slap moral, vi har alle et belønningssystem og i teorien kunne vi alle blive misbrugere. De fire mest almindelige og helt legale rusmidler er; Alkohol er en af de mest udbredte stimulanser, og det er givetvis det ældste rusmiddel, som mennesket har brugt. Vi drikker til hverdag og til fest, og for de fleste menneskers vedkommende er langt størsteparten af fester utænkelige uden alkohol i vores del af verden. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, der ved et stort forbrug vil nedbryde vitale organer i kroppen. Sukker kræver en sød tand eller smagsløg på tungen, der kan smage de søde. Og det er noget der er kommet til gennem menneskets evolution. I starten da vi var nogle ganske små væsener kunne vi ikke smage sødt. Det kan vi tilgengæld nu og vi går til den med slik, sodavand, kager, yoghurt osv. Nikotin Tobakken kom til Europa i kølvandet på opdagelsen af Amerika, hvor indianerne bl.a. brugte tobakken til at ryge den symbolske fredspibe. Tobaksforbruget fik for alvor fodfæste efter 1. Verdenskrig, hvor det blev almindelig at ryge i alle samfundslag.
8 Koffein Koffein findes både i kaffe, te og f.eks. cola. Kaffen har været kendt og drukket helt tilbage til år 900. Kaffen indtog Europa i 1700-tallet. Kaffe og te er yndede drikke i store dele af verden. Og for de fleste voksne mennesker er det utænkeligt at starte dagen uden en dampende kop te eller kaffe. Indenfor de seneste år er alkopops blevet utroligt populære også blandt helt unge teenagere. Alkopops kan virke harmløse, da de stort set ikke smager af alkohol. Nye tal viser at spiritus og alkopops er meget udbredt, når de unge skal vælge, hvilken type alkohol de vil drikke. Inspirationskilde: Formål Dette projekt har til formål at undersøge hvordan små mængder af legale rusmidler påvirker kroppen, f.eks hvordan påvirker koffein kroppen i forhold til alkohol. Det kunne være relevant at måle og vurdere vital parametre såsom: EKG (puls, heart rate variability), blodsukker, blodtryk og reaktionstider på en række raske forsøgspersoner. Eksempler på sundhedsteknologiske læringsmål Igennem projektarbejdet får den studerende viden om rusmidlers effekt på kroppen, optagelse og fortolkning af relevante fysiologiske parametre under normale og anormale forhold, forsøgsdesig og lærer at anvende Matlab. Desuden vil den studerende opnå viden om eksisterende udstyr til måling af fysiologiske data samt forståelse af fortolking af fysiologisk data, viden om forsøgsdesign og forsøgsplanlægning og anvendelse af teknikker til analyse og præsentation af fysiologiske data. Eksempler på kontekstuelle læringsmål Igennem projektarbejdet vil det være muligt at arbejde med problemstiller som legale rusmider og udbredelsen af legale rusmidler i Danmark, samt forståelse hvilke indvidueller og samfundsmæssige konsekvenser brug af legale rusmidler har. Laboratorieforsøg Gruppen vil få brug for at designe, planlægge og udføre eksperimenter med dedikeret opsamlingsudstyr hvor kroppens fysiologiske data måles. Gruppen vil desuden få brug for Matlab/andre programmeringspakker til analyse og præsentation af data. Forsøg finde sted i studenterlaboratoriet på Center for Sensory-Motor Interaction (SMI) ved Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi. Vejledere Hovedvejleder: Kristian Rauhe Harreby, krauhe@hst.aau.dk Bivejleder: Winnie Jensen, wj@hst.aau.dk
9 Projektforslag 4 Måling af muskelkraft til kontrol af håndproteser Problemstilling Der bliver i dag forsket aktivt i forskellige teknologier til amputerede, såsom funktionelle kunstige lemmer (proteser). De proteser som kontrolleres ved hjælp af muskel signaler målt fra hudens overflade (overflade elektromyogram, semg) er de meste anvendte og de eneste kommercielle produkter. Men disse proteser tillader ofte kun een bevægelse af gangen, og det er begrænsede til et lille antal frihedsgrader. Mængden af den kraft eller den hastighed proteser styres med antages at være linær med EMG. Men dette er baseret på målinger under statiske stillinger. Spørgsmålet er om dette også er gældende under forskellige armstillinger samt om forholdet forbliver uændret overtid. Formål Formålet med dette projekt er at undersøge forholdet mellem EMG og kraft under forskellige armstillinger (dynamisk) samt under forskellige typer håndgrebe. Projektet kan også undersøge om man kan modellere forholdet mellem EMG ogf kraft og undersøge dens stabilitet over tid (2-3 dage). Eksempler på sundhedsteknologiske læringsmål Viden om relevant anatomi, fysiologi og patofysiologi. Viden om eksisterende udstyr til måling af fysiologiske data samt forståelse af fortolking af fysiologisk data. Viden om forsøgsdesign og forsøgsplanlægning. Anvendelse af teknikker til analyse af fysiologiske data ved brug af programmeringssproget MATLAB. Eksempler på kontekstuelle læringsmål Viden om anvendelse af kontrol systemer til amputerede. Viden om modellering og forsudsigelse af fysiologiske parametre Laboratoriearbejder/eksperimenter Gruppen vil få brug for at designe, planlægge og udføre eksperimenter med dedikeret opsamlingsudstyr, hvor kroppens fysiologiske data måles. Gruppen vil desuden få brug for Matlab til analyse og præsentation af data. Forsøgene finder sted i studenterlaboratoriet på Center for Sensory- Motor Interaction (SMI) ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Vejleder: Ernest N. Kamavuako, enk@hst.aau.dk Winnie Jensen, wj@hst.aau.dk
10 Projektforslag 5 Mønstergenkendelse af håndbevægelser til kontrol af håndproteser Problemstilling Der bliver i dag forsket aktivt i forskellige teknologier til amputerede, såsom funktionelle kunstige lemmer (proteser). De proteser som kontrolleres ved hjælp af muskel signaler målt fra hudens overflade (overflade elektromyogram, semg) er de meste anvendte og de eneste kommercielle produkter. Men disse proteser tillader ofte kun een bevægelse af gangen, og det er begrænset til et lille antal bevægelser. Mange af de amputerede ønsker et system som er i stand til styre mange bevægelser især de basale håndled samt finger bevægelser. En del studier har påvist at man er i stand, udfra EMG, at genkende forskellige bevægelser med stor succes. Men stabilitet overtid af sådan et system kendes ikke. Der vides ikke om, hvor tit et system skal genoptrænes for at kunne genkende bevægelser der kan lette livet for amputerede. Formål Formålet med dette projekt er at undersøge, hvor mange hånd bevægelser man kan genkende udfra EMG med høj rate. Projektet kan også undersøge hvor tit et system skal genoptrænes for at kunne blive ved med at genkende bevægelser over tid (2-3 dage). Eksempler på sundhedsteknologiske læringsmål Viden om relevant anatomi, fysiologi og patofysiologi. Viden om eksisterende udstyr til måling af fysiologiske data samt forståelse af fortolking af fysiologiske data. Viden om forsøgsdesign og forsøgsplanlægning. Anvendelse af teknikker til analyse af fysiologiske data ved brug af programmeringssproget MATLAB. Eksempler på kontekstuelle læringsmål Viden om anvendelse af kontrolsystemer til amputerede. Viden om klassificering eller genkendelse af fysiologiske parametre. Laboratoriearbejder/eksperimenter Gruppen vil få brug for at designe, planlægge og udføre eksperimenter med dedikeret opsamlingsudstyr, hvor kroppens fysiologiske data måles. Gruppen vil desuden få brug for Matlab til analyse og præsentation af data. Forsøgene finder sted i studenterlaboratoriet på Center for Sensory- Motor Interaction (SMI) ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Vejleder: Ernest N. Kamavuako, enk@hst.aau.dk Winnie Jensen, wj@hst.aau.dk
Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013
Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt
Læs mereErfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi. Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018
Erfaringer med PBL læringsmål i studieordning for Sundhedsteknologi Pia Elberg, formand for studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt August 2018 Baggrund Revision af ST SO som led i Selvevalueringshandlingsplan
Læs mereStress Symptomer og årsager
Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge
Læs mereProjektkatalog. Sundhedsteknologi 3. semester
Projektkatalog Sundhedsteknologi 3. semester 2013 Bio-feedback system til monitorering af kompensatoriske bevægelser hos apopleksipatienter Baggrund Cirka hver 7. dansker rammes af et slagtilfælde (apopleksi),
Læs mereVi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde
Uddannelsesevaluering, Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi, sommeren 2012 Kære kommende bachelor Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde dette
Læs mereMedicin og Teknologi. Civilingeniør
Medicin og Teknologi Civilingeniør Medicin og Teknologi Forestil dig en læge, der forsker i hjerte-karsygdomme, men som mangler ingeniørens viden om de fysiske love, der bestemmer, hvordan blodet flyder
Læs mereOplæg til første-behandling af kandidat-uddannelsen i Sundhedsteknologi i S-studienævnet:
Oplæg til første-behandling af kandidat-uddannelsen i Sundhedsteknologi i S-studienævnet: Kandidatuddannelsens overordnede struktur foreslået af arbejdsgruppen: Sem Modul ECTS 1. Tema: Eksperimentel forskning
Læs mereMedicin og Teknologi. Bacheloruddannelse (3 år)
Medicin og Teknologi Bacheloruddannelse (3 år) Medicin og Teknologi Forestil dig en læge, der forsker i hjertekarsygdomme, men som mangler ingeniørens viden om de fysiske love der bestemmer, hvordan blodet
Læs mereSundhedsteknologi. P2-projektkatalog
Sundhedsteknologi P2-projektkatalog foråret 2002 1 Indhold Undertema TPE-kursus: Sundhedsteknologi 1 TPE-Kursus: Sundhedsteknologi 2 - Modellering og simulering i sundhedsteknologiske projekter med Matlab
Læs mereEndometriose og mave-tarmproblemer
Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan
Læs mereUdkast til studieordning. for 3. og 4. semester på. Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi ved Aalborg Universitet
Udkast til studieordning for 3. og 4. semester på Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi ved Aalborg Universitet 3. semester kandidat klinisk videnskab og teknologi Projektenhed Afprøvning
Læs mereUndersøge og vurdere basale forhold ved overfladiske vævsstrukturer. Kan du: - Vurdere vævsstrukturer via inspektion, palpation og muskelfremkaldelse
Modul 2 FN2013v-A+B svarprocent 27% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 2? Undersøge og vurdere basale forhold ved overfladiske vævsstrukturer. Kan du: - Vurdere vævsstrukturer via inspektion, palpation
Læs mereUndersøge og vurdere basale forhold ved overfladiske vævsstrukturer. Kan du: - Vurdere vævsstrukturer via inspektion, palpation og muskelfremkaldelse
Modul 2 FN2012-A + B (svarprocent 57%) Hvor tilfreds er du samlet set med modul 2? Undersøge og vurdere basale forhold ved overfladiske vævsstrukturer. Kan du: - Vurdere vævsstrukturer via inspektion,
Læs mereDin livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION
Din livsstils betydning for dit helbred KOST RYGNING ALKOHOL MOTION Kære patient Velkommen til Dronninglund Sygehus Vi fokuserer på din livsstil/ KRAM - faktorerne KOST RYGNING ALKOHOL/stoffer MOTION
Læs mereProgressionsark for Anatomi og fysiologi
Progressionsark for Anatomi og fysiologi 1. Semester Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Semestrets teoretiske del retter sig særligt mod sygepleje
Læs mereStress og mindfulness
Stress og mindfulness Hvad er stress? Præsentation af mindfulness principper, åndedrættet og meditation. Værktøjer der kan anvendes i hverdagen. Øget arbejdspres inden for de sidste 5 år Føler sig stresset
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte
Læs mereMotion, livsstil og befolkningsudvikling
Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor
Læs mereTERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis
TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle
Læs mereANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS
ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereMODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014
Læs mereKender du din lungefunktion?
Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere
Læs mereI det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.
Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din
Læs mere2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje
2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en
Læs mereStress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress
Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome
Læs mereModul 2 Sundhed og sygdom
Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Sundhed og sygdom Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje - sundhed og sygdom Modulet retter sig mod viden om sundheds
Læs mereVIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom
VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,
Læs mereCIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2Vy November 23, uge 46-47 Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling... 2 2. Modulets tema:
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereForord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.
5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
Forsøgslæreplan 2017 Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det tilbyder et fagsprog, der gør det
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereHjerneskadecentret Stress og hjernen
Hjerneskadecentret Stress og hjernen Jesper Egede Andersen Cand.pscyh. Specialist i neuropsykologi Privatpraktiserende Hjerneskadecentret Hvad er stress? Hvordan påvirker en hjerneskade tærsklen for stress?
Læs mereInformation om Lyrica (pregabalin)
Information om Lyrica (pregabalin) Denne brochure er til dig, der er i behandling med lægemidlet Lyrica, og er et supplement til den information om din sygdom og medicin, som du har fået af din læge. Hvilke
Læs mereThomas Nielsen. Frydenlund
Thomas Nielsen Thomas Nielsen Frydenlund Sundhedspsykologi Frydenlund 2006 1. oplag, 1. udgave ISBN 87-7887-404-1 ISBN 978-87-7887-404-7 Grafisk tilrettelægning: Jan Gralle Grafisk produktion: Pozkal,
Læs mereAfdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B
Afdækning af symptomer og stressfaktorer øvelsen er delt i opgave A og opgave B Opgave A: Symptomer på stress Et vigtigt skridt i forhold til at forebygge og håndtere stress er at blive opmærksom på egne
Læs mereKender du din lungefunktion?
Kender du din lungefunktion? En pjece fra Lungeforeningen www.lunge.dk Sundere lunger - livet igennem Lungeforeningen arbejder for, at flere danskere lever med sundere lunger livet igennem. Din støtte
Læs mereStress, sygdom og sygefravær
Stress, sygdom og sygefravær Viborg Stift, Viborg 13. august 2019 www.ppclinic.dk Jesper Karle Speciallæge i psykiatri, dr. med. Forebyggelse, udredning og behandling Vi tror ikke på sygemelding som behandling
Læs mereNyrene Nyren filtrerer 1500 liter blod i døgnet og afgiver ca. lidt over en liter urin.
ALFATEST HRV analysen er et anerkendt udstyr der giver en status på organismens generelle sundhedstilstand og bliver målt på pulsen gennem en super følsom chip. HRV analysen tager et EKG / EEG / Status
Læs mereFORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE
FAGLIGT Forskning på KU Sund FORSKNING I HJERTEFLIMMER HOS HESTE til gavn for både heste og mennesker HESTENS HJERTE Op til 6 kg i hest på 500 kg Hvilepuls: 28-40 slag pr. minut Maksimal puls: 200-240
Læs mereModul 4 Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse.
Rehabilitering og habilitering som muliggør aktivitet og deltagelse. 1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og
Læs mereDIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING
DIPLOMUDDANNELSE I SEKSUALVEJLEDNING Studieordning gældende fra sommeren 2011 Diplomuddannelse i Seksualvejledning Diplomuddannelsen i Seksualvejledning er et tilbud om kompetenceudvikling, der giver de
Læs mereModul 1 FN2012se Svarprocent 95 % Hvor tilfreds er du samlet set med modul 1?
Modul 1 FN2012se Svarprocent 95 % Hvor tilfreds er du samlet set med modul 1? Beskrive grundlæggende sundhedsfaglige problemstillinger og centrale virksomhedsområder, som fagets teoretiske og praktiske
Læs mereDiplomingeniør i Sundhedsteknologi
Diplomingeniør i Sundhedsteknologi Anette KjeldalLausten, studierektor, Radiograf-, Katastrofe-og Risikomanager samt Bioanalytikeruddannelsen, Professionshøjskolen Metropol. Bente Besenbacher, studieleder,
Læs mereInformation om BEHANDLING MED ECT
Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse
Læs mereBilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau
Det Humanistiske Fakultetskontor Kroghstræde 3 9220 Aalborg Ø Bilagsoversigt til Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bilag: 3a: Informations- og kommunikationsteknologi i humanistisk informatik
Læs mere2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start
FN2013se svarprocent 67 1. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 2? 2. Har den modulansvarlige introduceret dig til de formulerede læringsmål for modulets tema ved modulets start 3. Undersøge og vurdere
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereStudiespørgsmål og oversigt over emneuger
Studiespørgsmål og oversigt over emneuger EMNE UGE TOVHOLDER Respiration Dorte G Ernæring og væske Dorte J Mobilisering og lejring Anette Udskillelse Maj-Britt Kredsløb Karin At arbejde med ovenstående
Læs mereHuman Performance Institute.dk. By Johan Munck Larholm. HPI Index Test. Professional Business Advisor Human Resource
HPI Index Test Historie Systemet er et Amerikansk udviklet måleudstyr der oprindeligt er udviklet til at teste Performanceniveau og Levedygtighed på topatleter og professionelle soldater. Human Performance
Læs mereFælles professionsfaglige problemstillinger for sygepleje, anatomi, fysiologi, mikrobiologi, sygdomslære og klinisk undervisning
Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, fag og profession Modulet retter sig mod introduktion til studiet af sygepleje, fag og profession og mod problemstillinger, fænomener og kontekster, som
Læs mereEleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:
Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper
Læs mere! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *
! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereHvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?
Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb
Læs mereNaturvidenskab, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Naturvidenskab G-FED Naturvidenskab, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Undervisningsfaget naturvidenskab er såvel almendannende som studieforberedende. Det
Læs merePsykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION
Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom
Læs mereKompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025
Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereModulbeskrivelse - Modul 2
Fysioterapeutuddannelsen UCN Modulbeskrivelse - Modul 2 - Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning Klinisk undervisning II 1 Modul 2 - Berøring, kommunikation og manuel vævspåvirkning 15 ECTS Indholdsfortegnelse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Biologi C,
Læs mereReferat fra semestergruppemøde nr. 1 Sundhedsteknologi 2. semester
Referat fra semestergruppemøde nr. 1 Sundhedsteknologi 2. semester B216 Mandag den 1. marts kl. 13.00 i lok. A315 Gruppe Navn Til stede Med afbud Uden afbud Carsten W. Stoltenberg cstolt16@student.aau.dk
Læs mereStress hvad er det? Den sunde stress. ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er det et verdenskort? Den usunde stress som ikke forsvinder
ATLASS er det et verdenskort? Nææ det er et træningsprogram 8l stressforståelse! Hvad er stress for dig? Hvad stresser dig? ATLASS er det et verdenskort? ATLASS er et system, der kan bruges til afdækning
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse
Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold S2S Forår 24, uge 7 og / uge 8 og 2 Modul 8 Hold S2S Indhold. Modulets fag og ECTS fordeling...
Læs mereStudiespørgsmål for SSA-elever
Studiespørgsmål for SSA-elever Spørgsmålene kan både anvendes til mundtlig og skriftlig refleksion Grundlæggende behov: Hvad er menneskets grundlæggende behov? Hvad kan du gøre for at opretholde behovene?
Læs mereUDKAST 070915. Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS
UDKAST 070915 Notat vedr. Tidlig opsporing, herunder TOBS Indledning Af sundhedsaftalen 2015 2018 fremgår det, at kommunerne i løbet af aftaleperioden skal iværksætte Tidlig Opsporing af Begyndende Sygdom
Læs mereSundhed, trivsel og håndtering af stress
Sundhed, trivsel og håndtering af stress Institut for Idræt 2008 Markana en del af AS3 Companies 1 Program Hvad er stress og hvad er sundhed i et individuelt og organisatorisk perspektiv? Årsager, reaktioner
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereType 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)
Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179
1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris
Læs mereY-aksen er dødsfald pr. år, og x-aksen er dødsårsag. Tallene er fra 1990.
Tema: Rygning Rygning er den faktor i samfundet, der har størst indflydelse på folkesundheden. I Danmark er gennemsnitslevealderen lavere end i de andre nordiske lande. Denne forskel skyldes især danskernes
Læs mereBiologi B oven på C. Nationalparkens Økologi. Rusmidler. Evolution og Infektionssygdomme. C-niveau forventes kendt
Undervisningsbeskrivelse til 2q3ab BiB1 2012/2013 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 12/13 Institution Uddannelse Fag
Læs mereGå pænt i snor hyggeturen I skoven
Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,
Læs mere2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,
Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs mere1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539
1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en
Læs mereGenoptræning af hukommelse og opmærksomhed hos tidligere depressionsramte gennem opgave-baseret mental træning.
Information til projektdeltagere (raske forsøgspersoner) om deltagelse i et videnskabeligt forsøg: Genoptræning af hukommelse og opmærksomhed hos tidligere depressionsramte gennem opgave-baseret mental
Læs mereProgram Træning som behandling af hjertepatienter
Læringsmål Program Træning som behandling af hjertepatienter Modul 1: 4. 6. oktober 2016 Modul 2: 24. november 2016 Hvidovre Hospital, Undervisningsbygningen Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre Modul 1: Lokale
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs mereUdfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?
Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,
Læs mereBeskrive grundlæggende sundhedsfaglige problemstillinger og centrale virksomhedsområder, som
Hvor tilfreds er du samlet set med modul 1? Beskrive grundlæggende sundhedsfaglige problemstillinger og centrale virksomhedsområder, som fagets teoretiske og praktiske kundskabsområde retter sig imod herunder
Læs mereMODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem
Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til
Læs mereLungebetændelse/ Pneumoni
Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en
Læs mereKliniske studier Modul 2
Kliniske studier Modul 2 1. periode Sengeafdelinger i Kirurgisk Område, Esbjerg og Medicinsk Område, Grindsted 1 Indhold i klinisk undervisning/læringssituationer kan være: Læringsstiuationerne skal ses
Læs mereAngst og særlig sensitive mennesker
Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og
Læs mereUnge, diagnoser og et bud på den pædagogiske. D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Praksis
Unge, diagnoser og et bud på den pædagogiske praksis D.26.oktober 2018 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen Pædagogisk Program Unge og psykiatriske problemstillinger i Danmark Hvorfor bliver man psykisk
Læs mereSemesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 3. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning
Læs mereModul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9?
Modul 9 FN2011v-A+B svarprocent 47%. Hvor tilfreds er du samlet set med modul 9? Udvælge, tilrettelægge, iværksætte og justere en relevant og meningsfuld fysioterapeutisk intervention (LM1). Kan du: -
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereBedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.
Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse
Læs mereMedicin og Teknologi. Bacheloruddannelse (3 år)
Medicin og Teknologi Bacheloruddannelse (3 år) Medicin og Teknologi Forestil dig en læge, der forsker i hjertekarsygdomme, men som mangler ingeniørens viden om de fysiske love der bestemmer, hvordan blodet
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereKurser forår og efterår 2011
Kurser forår og efterår 2011 Version 1.0 2011 Copyright MySir Hestemassage / Hesteakademiet v./ Gitte Andersen Søby Web: www.mysir.dk www.hesteakademiet.dk v.gitte Søby Mobil: 25334284 mail: gitte.soeby@mail.dk
Læs mereNADA - ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011
- ØREAKUPUNKTUR Socialpsykiatri Syd Ikast-Brande kommune 2011 - præsentation Nada Modellen Nada - TCM Nada - Neurofysiologisk Nada - Øreakupunktur Nada - Procedurer 2011 Nada - Øvrigt Kildemateriale: Lars
Læs mereLÆR AT TACKLE. Kronisk sygdom. Kroniske smerter. Angst og depression. eller. eller
LÆR AT TACKLE Kronisk sygdom eller Kroniske smerter eller Angst og depression Kurserne giver dig inspiration og redskaber til at få en bedre hverdag. Du møder andre i samme situation. LÆR AT TACKLE kronisk
Læs meremed at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer
Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager
Læs mere