VISIONER FOR FREMTIDENS STATIONSCENTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VISIONER FOR FREMTIDENS STATIONSCENTER"

Transkript

1 VISIONER FOR FREMTIDENS STATIONSCENTER 52328

2 INDEX OVERSIGTSMODEL P 4 VISIONER P 5 STRUKTURPLAN P 7 GREVE MIDTBY P 8 HELHEDSPLANER P 10 HELHEDSSNIT P 14 RUMLIG ORGANISERING P 16 PROGRAMMATRICE P 18 DIAGRAMMER P 20 DELOMRÅDE 1: STATIONSPLADSEN P 22 UDFORDRINGER P 28 TYPOLOGIER P 30 DELOMRÅDE 2: VEJRETS PLADS P 36 HISTORISK UDVIKLING P 42 ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED P 44 VANDHÅNDTERING P 46 TRAFIKBETJENING P 48 AREALER P 50 PLANCHER P p 3

3 p OVERBLIK Modelfoto

4 VISIONER FOR FREMTIDENS STATIONSCENTER Forstaden er både en fysisk velfungerende struktur og rummer stor set alt det, der forbindes med velfærd. Forstaden er bare ikke længere organiseret på en måde, der er attraktiv for investorer, for bosætning og for turister på jagt efter nye, udfordrende oplevelser. I forstaden har hver funktion sit arealudlæg ordnet i rationelle systemer og separeret fra enhver anden veldefineret funktion. Det gør forstaden udynamisk og svær at afgrænse. I stationscentret finder man alle administrative og offentlige funktioner med indkøbscentre, skoler, idræt, kirke og ældreboliger i en komposition af store, introverte bygninger. I forsøget på at vende forstadens image fra at være en historieløs ørken bestræber mange sig på at tilføre forstaden den klassiske bys væsen og liv uden at diskutere, hvorvidt dette er en ideel vision. Stationscentrene er hverken by, natur eller landskab, men både og. Derfor vil deres overlevelse og udvikling være betinget af at opretholde en balance mellem disse udtryk, funktioner og adfærd. Byrum, som vi kender dem fra den klassiske by, findes ikke i stationscentrene. Infrastruktur som kanaler, stier og veje er afgrænset af beplantning eller andet, der holder dem på afstand af hinanden. Af bufferzoner. Vi må formulere en ny vision for centeret i den postindustrielle by, hvis det skal være attraktivt i fremtiden. En vision, der forholder sig til eksisterende kvaliteter og dermed er relevant på netop dette sted. I dag efterlyses mere plads til forskellighed, social integritet og attraktive tilbud til alle aldersgrupper. En landskabelig tænkning og handling, som giver svar og eksempler på klimatilpasning, vandhåndtering og rumlig variation. Vi skal gøre op med de parallelle funktioner adskilt af bufferzoner og introducere en fleksibel, rumlig matrice, hvor mange forskellige programmer indgår i et symbiotisk netværk med infrastruktur og bæredygtigt byggeri. Svømmehal, bøgetræer, klokkefrø, gangbro og autohandler kommer så tæt på hinanden, at bufferzonerne erstattes af krydsningsmuligheder. I den nye stationscenter findes en særlig type offentlige : shared space. Et fællesskabsrum, hvor alle trafikanter og ophold er opmærksomme på hinanden og af den vej viser hensyn. Det betyder øget sikkerhed og tryghed. På vej rundt i fremtidens stationscenter får man en stærk sanseoplevelse og føler sig som aktiv del af sine omgivelser. Stationscentret bør fremover forstås som integrerede bebyggelser i større byregioner. Et regionalt bylandskab, hvor forstadens centrum er ét af mange forskellige funktionelle knudepunkter i forskellige intensitetsgrader. I fremtidens stationscenter er udnyttelsesgraden højere end i dag. Man mødes og krydser hinandens veje på steder, der er udformet, så de appellerer til samtale, socialt samvær og videndeling. Dermed bliver forstaden langt mere bæredygtig og stimulerer til et sundt liv p 5

5 STRUKTURPLAN p :4000

6

7 GREVE MIDTBY MODEL FOR FREMTIDENS STATIONSCENTER BYMIDTENS NYE TOPOGRAFI Greve Midtby bliver et sted, hvor naturen opleves stærkere, hvor man mødes og overraskes. Hvor man bliver klogere på sin omverden. For at opnå dette, forslår vi at alle midtbyens programmer organiseres i en matrice. Inden for matricen kan ethvert program sættes sammen med et vilkårligt andet program, således at helt nye sammenhænge og betydninger opstår som fx våbenhus, klasseværelse og fyrreskov. Matricen gør det muligt at bruge programmerne på tværs af konventionelle grænser. Den nye sammensætning vil skabe en ny rumlig variation, nye typologier og oplevelser, som når parkering og lounge, klima og indkøbscenter eller bæredygtighed og benzinstation sættes sammen. Matricen fastlægger en struktur for bymidten, selv når nogle af felterne endnu ikke er udfyldt. Matricen definerer en ny forstads-typologi, som bygger videre på den modernistiske forstads eksisterende kvaliteter, på grid-strukturen, men uden modernismens funktionsadskillende bufferzoner. Sammensætningen af rum og programmer inden for matricen bestemmer bymidtens udtryk. Kommunens forvaltning, borgerne og investorerne bidrager med et eller flere nye programmer. Det skaber udvikling og innovation. Greve Bymidte er, hvad man gør den til. Midtbyens varierende terrænkoter giver et net af naturligt vandflow. Et decentralt net af reservoirer og kanaler, der overlejrer og komplementerer matricens rum. Kanaler og reservoirer er alle udformet som biotoper som fx ellesumpe, pilekrat og vådenge, der aktivt medvirker til at gøre midtbyen klimatilpasset og oplevelsesrig. Brugen af matricen har som mål at gøre Greve Bymidte til et sted. Et sted er en dynamisk proces med mange, skiftende identiteter, som udfordrer borgerne. Ved at øge antallet af programmer, maksimerer man antallet af forbindelser og krydsningspunkter. Det skaber højere grad af videndeling og gør bymidten mere bæredygtig. Hvert enkelt program optager kun det rum, der er behov for - uden bufferzoner og programmerne indgår i en gensidig symbiose. Skolen bruges til undervisning i dagtimerne og til foreningsaktiviteter om aften. I weekenderne bruges skolegården til markeder, udstillinger og foredrag eller til arealafvanding under ekstreme vandhændelser. Vidt forskellige aktiviteter møder hinanden og skaber mere byliv, mere tryghed og mindre hærværk. GREVE MIDTBY SOM ÉT STORT BIOCENTER Greve Midtby rummer masser af viden, men uden større udveksling mellem de enkelte videnbærere. Kunne man ikke koble den viden, der findes fx i kirken, på skolen og på større rolle i borgernes bevidsthed end tidligere, er det naturligt at imødekomme det i strategien for udvikling af den nye bymidte. Greve kan blive det første sted i Danmark, hvor en helt ny urban udvikling eksemplificeres gennemsyret af videndeling på mange forskellige niveauer. Greve Midtby vil kunne blive omdrejningssted for viden om klimatilpasning i forstaden, og om hvordan forstaden bringes ind i det 21. århundrede som ny typologi for livskvalitet og sundhed. Udviklingen af fremtidens stationscenter kræver en dynamo for byudviklingen, der kan tiltrække investeringer. At vælge den rigtige dynamo, det rigtige brand, kræver en indgående analyse af stedets eksisterende kvaliteter og potentialer. I Greve er der allerede stor fokus på sundhed og velfærd. Samtidig ved vi, at mange borgere påskønner Greve for tilstedeværelsen af natur. Naturen er i fokus i på mange niveauer. Svaret er derfor at gøre Greve Midtby til et biocenter med fokus på videndeling inden for natur, sundhed og håndtering af de klimaændringer, der er særligt synlige i Greve. Særlige kompetencer inden for bio, klima og sundhed vil trække mennesker til Greve på regionalt plan, på samme måde som andre fokusområder trækker mennesker til andre centre i den regionale struktur. Tilsammen danner det et stærkt regionalt netværk, hvori Greve vil indgå som en vigtig brik på netop sit særlige område. I dag efterspørger borgerne noget andet end museer og koncertsale. De vil især have naturoplevelser som zoologisk have og byens parker. Biocentret Greve Midtby er et samarbejde mellem gymnasiet, skolen, erhvervsskoler, erhvervsliv og kommune og andre, der gerne vil tage aktivt del i vidensamfundet. Samtidig stimulerer det et attraktivt iværksættermiljø. Emnerne kunne være havbiologi, bølgeenergi og regnvandshåndtering i forbindelse med rekreative arealer. En helt ny agenda for offentlige, hvor vandet er omdrejningspunkt for klimatilpasning, rekreativ brug og vandkvalitetsbearbejdning. Biocentrets videnvirksomhed kan forankres i nuværende programmer og den lette adgang til regional infrastruktur, til lufthavn og til resten af Øresundsregionen betyder, at biocentret kan blive led i et internationalt samarbejde omkring videndeling i den almene uddannelse og som basis for udviklingen af erhvervslivet i Greve. Borgerne lærer om bæredygtighed, om naturens stofskifte og om det gode og sunde liv. Det er fx med til at tiltrække videbegærlig og klimabevidste børnefamilier. Videndelingen kan bliver endnu mere åbenbar ved yderligere at udvide den åbne måde gymnasiet i dag underviser på. Som når en åben plan på det kommende universitet i Kolding danner rammen om undervisningen. Vi kender det allerede fra Ørestad og Ålborg Gymnasium og deres relation til byens åbne rum og programmer. Midtbyens mange programmer bliver integreret i biocentrets aktivitet, som fx håndtering af affald, byliv, biotoper og varetilkørsel. GRØNT BYGGERI I ALLE DIMENSIONER Kommende høje vandstande, voldsomme regnskyl, flere storme og stigende temperaturer vil ændre kravene til det byggede miljø. Både bygninger og uderum må have en udformning, der er tilpasset en ny klimatisk virkelighed. Det nye fokus på klima og sundhed i Greve Midtby skal også afspejle sig i bymidtens nye byggeri. Her finder man fx det første parkerings- og kontorhus med lodrette biotoper. Med en facade af planter og krat, der tiltrækker insekter og sommerfugle, er det muligt at forme en effektiv energibesparende eller energiproducerende bygning. Facaden vil producere god næring for småfugle, der kan yngle og bo i konstruktionen. Vegetationen køler huset og giver et godt indeklima med en arbejdsdag tæt på naturen. Den skærm kan endvidere suppleres med solceller i facaden. Så meget byggeri som muligt skal indgå i den nye udveksling af viden og erfaring i midtbyens biocenter. Nyt byggeri får så vidt muligt tage, der lader regnvand nedsive langsomt, køler bygningen og sikrer en god fourageringslokalitet for småfugle. Fra tagene af eksisterende bygninger kan der opsamles regnvand. Greve Midtby viser dermed nye veje for klimatilpasset byggeri med p

8 naturoplevelser, stor herlighedsværdi, energibesparelser og bymæssig komfort. Fokus rettes mod det sanselige, mod oplevelser og mod den klima-ansvarlige adfærd og handling. Bygningstypologierne deler sig i to, begge baseret på midtbyens eksisterende kvaliteter: Additivt byggeri og solitært byggeri. Greve Midtby fremstår i dag som udpræget horisontal, en kvalitet, der overordnet bør fastholdes gennem byggeri i fire etager, men med masser af eksperimenter med facadetyper, stoflighed og arkitektonisk udtryk. Det er væsentligt, at der ikke udelukkende sættes fokus på den type ikonbyggeri, vi tidligere har set anvendt som katalysatorer for byudvikling. Men at byggeriet er foreneligt med et komplekst billede af mennesker, klima, boliger og arbejdspladser med tæt forbindelse med omgivelserne og komfort uden tungt teknologisk udstyr. Greve Midtby er vokset ud af naturen i løbet af kort tid. Det er dette grundlag, der skal reaktiveres. Manglen på økonomi, på levende miljøer, rent vand og bæredygtig arkitektur skal omdannes til kvaliteter og kittes sammen. Ikke med landskabet som kit. Men ved brug af en landskabelig metodik, en landskabsurbanisme, der skaber nye livsværdier, velfærd og sundhed. Det vil give nye og mere overraskende sammenhænge mellem programmer end dem, vi i dag finder i Greve Midtby. UENDELIGT MANGE MØDESTEDER Mellem programmerne er der bevægelser, flow af stier, cykelruter og kondispor, dyreveksler og selvtrådte stier, der konstant skaber nye oplevelsesmuligheder og får midtbyen til at blive en intens sanseoplevelse, som man selv katalyserer. En ny midtby, hvor naturen er helt tæt på. Tæt på en selv, på station, parkering og byrådssal. Det omfatter alt fra stisystemer og p-pladser til de mere overordnede forbindelser til regionale motorveje og transportsystemer. Denne infrastruktur smelter sammen med midtbyens nye rumlige matrice på kryds og tværs af rummene med særlig intensitet i stationsområdet. Målet er at nedbryde flest mulige af de barrierer, der i dag forhindrer borgerne i at møde hinanden og i at opleve noget andet end det, de allerede kender og forventer. Derfor skal midtbyens terræn såvel inde som ude være offentligt tilgængeligt, med masser af nye muligheder for passage ind og ud af bygningerne. Institutioner, skoler og alt, hvad der kan omlægges, så borgere og andre kan færdes frit mellem inde og ude på terræn, kommer til at indgå i et nyt netværk. Vi foreslår fx, at alle kantiner og restauranter er åbne til frokost for alle i byen for at skabe mere aktivitet og åbenhed. Dermed opstår et flow mellem programmer, funktioner og betydninger, så man frit kan bevæge sig gennem forskellige verdener som fx kiosk, mini-zoo, klyde-biotop og klasseværelse for at komme fra indkøb i Føtex til p-pladsen. Med sin højde på én etage indgår Greve Midtby Center naturligt i dette netværk. FØRSTE SKRIDT: EN NY STATIONSPLADS Omdannelsen er ikke ét stort gennemgribende indgreb, men en lang række større og mindre tiltag, der tilsammen langsomt omdanner bymidten. Det kan tage kortere eller længere tid, afhængig af i hvor høj grad borgere kan inddrages og afhængig af økonomiske investeringer. Investorernes interesse for Greve Midtby vækkes, når der er liv, dynamik og opmærksomhed. Det kræver en ny forståelse af midtbyen og nye synlige strategier alt sammen kommunikeret gennem information og borgerinddragelse. Med enkle midler kan man få noget nyt ud af det eksisterende. Første skridt i omdannelsen af Greve Midtby er etableringen af Stationspladsen. Borgerne kan tage aktivt del i den fysiske omdannelse af stedet, foreningerne kan inddrage den nye plads fx til sportsaktiviteter og søge fondsmidler til nyt udstyr til pladsen, ligesom lokale handlende kan få mulighed for at opstille boder. I første omgang omdisponeres centerfunktionen i Greve Midtby Center med mere åbenhed mod pladsen. Inden for en overskuelig årrække kan man skabe en større, åben indgang fra Greve Midtby Center mod Stationspladsen som skitseret i collagen. Stationspladsen bliver et shared space med masser af muligheder for videndeling. Aktiveringen af borgere, interessenter og foreningsliv sikrer medejerskab til omdannelsen af Greve Midtby og resulterer i et hurtigt og synligt bevis på indsatsen. På langt sigt indbygges et sundhedshus ved Stationspladsen med ti praktiserende læger, fysioterapeut, tandplejecenter, skadesstue, apotek og andre sundhedsrelaterede aktiviteter. Placeringen tæt ved gymnasiet og svømmehallen vil skabe god synergi for sundhedscentrets aktiviteter. På græsarealet med front mod gymnasiet kan der være drive-in-biograf, ligesom stedet kan bruges til andre kulturelle aktiviteter som koncerter og markeder. EN INKLUDERENDE OG ENGAGERENDE PROCES Biocentret dækker i en vis forstand hele Greve Midtby, for videndeling kan finde sted overalt. Fra første færd kan disse aktiviteter forvaltes og programmeres fra rådhuset. Senere, når Greve Midtby har opnået ny synlighed og attraktion, kan man med inddragelse af private investorer etablere et egentligt fysisk biocenter, Klimahuset, som et regionalt forsknings- og formidlingscenter og dynamo for en videre byudvikling. Borgerne og omverden skal løbende informeres om omdannelsen af Greve Midtby i tæt dialog mellem borgere, politikere, forvaltninger og institutioner som skoler, foreningsliv og erhvervsliv. Forandringerne forankres i billeder af en ny midtby, som alle kan referere og føle ejerskab til. Lokalaviser, lokal-tv, web- og mobilkampagner, undervisning og foredrag, kurser og aktiviteter, happenings og udstillinger og ny arkitektur er alt sammen medier, der kan bidrage til informationsudvekslingen. Nye typer lokalplaner og designguides er myndighedernes styringsredskaber, der sikrer at alle arbejder i samme retning. Tidligere var alle funktioner i Greve Midtby knyttet til todimensional arealafvikling. Vi foreslår, at Greve Midtby fremover bliver til et rumligt spind af programmer og forbindelser. Af attraktioner, som rekreativt brug af regnevand, klimaregulerende træer og stier, der gennemvæver alle mulige oplevelser. En sammenknytning af programmer, der ellers ikke har noget med hinanden at gøre. Som fx shopping med hiking i kuperet terræn eller parkering med læring i nye undervisningsrum uden murede vægge. Nye sammensætninger tiltrækker nye livsformer og nye typer af investorer, sociale gevinster sidestilles med økonomiske resultater, hvor entreprenørskab og innovation finder sted ansigt til ansigt i sanselige, stimulerende rum gennemtrængt at naturoplevelser p 9

9 HELHEDSPLANER p HELHEDSPLAN 1 Tidlig udviklingsfase 1:3000

10

11 p HELHEDSPLAN 2 Sen udviklingsfase 1:3000

12

13

14

15 p

16 RUMLIG ORGANISERING RUMLIG RUMLIG ORGANISATION I DAGI DAG 70'ernes 70'ernes planer planer efterlader efterlader uendelig uendelig meget meget SLOAP SLOAP - "spaces - "spaces left over left after over after planning". planning". Herover Herover definerede er definerede rum, som rum, p-pladser, som p-pladser, bygninger bygninger og trævolumener indteget, ner indteget, det efterlader det efterlader dog byen dog med byen en med masse en masse mellemrum. og trævolume- mellemrum. RUMLIG ORGANISATION I DAG 70'ernes planer efterlader uendelig meget SLOAP - "spaces left over after planning". Herover er definerede rum, som p-pladser, bygninger og trævolumener indteget, det efterlader dog byen med en masse mellemrum. IDÉEN OM RUM PÅ RUM Den nye organisering af rummene, samler rummmene til en mere sammenhængende struktur hvor alle rum har sammestødende grænseflader. Filosofien er at jo flere direkte møder mellem forskellige rumligheder og programmer skaber en by med langt højere grad af videndeling, møder og byliv p 17

17 PROGRAMMATRICE NY PROGRAMMATRICE I DAG I FREMTIDEN 5 motionsnetværk dansefelt vandbiotop a2 bufferzone 4 a3 ellesump bioresearch vandpumpeleg vand fyrreskov e4 3 bufferzone e3 e4 a2 d4 farmerzoo klatresteder klasseværelse sommerfuglefarm samlingspunkt 2 e1 c5 c3 e1 svømmehal kaffepausesport havnyttehave farmers market bufferzone 1 sjippefelt station ynglepladser våbenhus c3 b2 a b c d e GREVE MIDTBY Eksisterende og nye programmer i Greve indskrives i et gitter EN DAG I GREVE MIDTBY Programmer er i dag adskilte af store mellemrum I Greves nye biocenter er der ikke bufferzoner mellem programmerne. p

18 AT GÅ I MATRICEN CONVERSE STILETTER TRAINERS HYTTESKO Bruger 1 Dater Skoleelev 13 år dansefelt klasseværelse c5 c3 d4 vand Bruger 2 Single Studerende 22 år bioresearch b4 mødested e3 Bruger 3 Familiefar Sportsentusiast 37 år a5 motionsnetværk b3 d5 vandbiotop e4 fyrreskov Bruger 4 Senior Gift par der bor alene 63 år ellesump a4 a3 sommerfuglefarm d3 2 d2 havnyttehave 2 a2 2 klatresteder 2 farmerzoo e2 1 1 svømmehal station c1 1 1 farmers market a b c d e a b c d e a b c d e a b c d e Bruger nr 1 bor hos sine forældre i Greve. Han går i 7. klasse og er involveret i flere aktiviteter i Greve. Han dyrker tang sammen med sine kammerater på stranden, spiller musik i gaden og elsker, at det ikke længere er nedtur, at der er vand i byens rum. Det er faktisk ret ok. Bruger nr 2 bor ikke i Greve. Hun studerer i byen og benytter flere af Greves rekreative sportstilbud. Ofte mødes hun med studiekammerater og venner i Greve og hænger ud, går på cafe og hopper på toget, hvis storbyen trækker. I dag så hun en tårnfalk! Bruger nr 3 bor i Greve sammen med familien. Han arbejder et par stop væk med S-toget, men bruger dagligt Greve til indkøb og rekreation. Det udbyggede motionsnetværk fører ham gennem byen, og der er ofte nye ting at kigge på. Han et sgu stolt af at bo i Greve. Og ungerne elsker det. Bruger nr 4 har boet i Greve i 34 år. Børnene er flyttet, og hun og hendes mand venter på en ledig seniorbolig i Greve Midtby. Der er så mange ting at tage sig til i foreningslivet. Der er masser at ting at lære og viden at dele ud af. I morgen udklækkes vagtlerne, og borgmesteren kommer. INNOVATION SYNERGI DET DAGLIGE VIDENSRUM 5 bruger 3 bruger bruger 4 bruger 2 Programmer hun også møder på sin vej i Greve. 4 3 ellesump bioresearch sommerfuglefarm mødested En dag i skolen! 4 3 bioresearch klasseværelse vandbiotop Programmatiske krydsningspunkter 2 1 a b c d e 2 1 svømmehal farmers market station a b c d e 2 1 a b c station farmers marked Jo flere brugergrupper i byen, jo flere muligheden for at mødes. Dermed højnes muligheden for mangfoldighed og innovation i byen. Samtidig skabes mere aktivitet, medejerskab og dermed tryghed. Jo større udspænding i byens programmer, jo flere overraskelser og nye mulighedsfelter er der etableret. Man ramler så og sige direkte ind i overraskelserne på sin vej igennem byen. På en vilkårlig dag lærer elever om nye sammenhænge imellem infrastruktur, klima og forbrug, og bruger byens rum som en serie af klasseværelser p 19

19 DIAGRAMMER GRØN STRUKTUR De forskellige rumligheder understreges af beplantningens forskelligartede karakter, der forstærker oplevelsen af klimaet, vinden, årets skiften og de mange forskellige aktiviteter, der udspiller sig. TRAFIK OG PARKERING Parkering foregår i decentrale områder med adgang fra de omkringliggende veje så gennemkørende trafik på området mindskes eller undgåes helt. Tidligste Tidlig fas fremadsynet håndtering af regnvand miljøspørgsmål miljøspørgsmål drive-in bio Info-boks om miljøtiltag dyrefold dialog-boks om Greve Midtbys fremtid Senere fa Senere fa Byggefelt miljøspørgsmål Eksistere biograf auditorium kulturhus sundhedshus erhvervshus pionervirksomheder landets mest miljøbevidste folkeskole dyrefold minizoo vand eksperimenter flytbar biotop s idræt mini zoo svømmehal REGIONAL TILTRÆKNING/PÅVIRKNING stranden stier til vandet HER OG NU Fra dag et skabes nye attraktioner i Greve Midtby. Ved at involvere borgerne, foreninger, skoleelever, studerende, sportsklubber, de erhvervsdrivende, handlende og arbejdende osv. kan der for få midler iværksættes aktiviteter og der fra starten bidrager med kvalitet og byliv. midlertidige skulptuer byg-selv elever samler tang til forsøg, gødning, brændsel, delikatesser foreninger samler kogler, drivtømmer og planter til nye strandrensningsprojekter udsigtstårn LOKAL TILTRÆKNING/PÅVIRKNING Bagside af centeret gøres til forside. Pladsen foran erobres med sidræt, markeder og andre aktiviteter indtil en egentlig plads skabes Områderne mellem gymnasium og centeret og omkring stationen er i dag de mest livlige pg.a strømmen af mennesker. Ved at tilføre nye programmer og aktivitetr gennem bl.a. åbning af center ud mod pladsen, evt. gennem nye p

20 VANDRUM OG VANDHÅNDTERING Vandet håndteres så der opnås en stor oplevelsesmæssig kvalitet med kanaler, vådområder, vådenge, pilekrat, ellesump osv. BYGGEFELTER OG BEBYGGELSE Nye byggefelter med bebyggelser op til 4 etagerspredes ud i området. BEVÆGELSE Man bevæger sig på tværs af bymidtens rum, hvor man oplever intensiteten og de forkskellige rumligheder og programmer. ETAPEPLANER Tidligste fase Tidlig fase Senere faser Senere faser Byggefelter Eksisterende bygninger Holmeagergården parkering nger omkring centeret Vådområde SCENARIO 1 Der er fokus på områderne hvor flest folk bevæger sig i dag, hvis vi kan få folk til at stoppe op og opholde sig lidt længere tid i midtbyen, har man vundet meget byliv. I en tidlig fase foreslår vi derfor at kommunen har fokus på området omkring stationen lige syd for Greve Midtby Centeret. Områder for vandhåndtering er et væsentligt parameter i området men også en væsentlig post på anlægsbudgettet. Det foreslås at etablering af vådområder, der skaber en dyd ud af en nødvendighed og skaber kvalitative med muligehed for ophold, leg, læring og sport. SCENARIO 2 KOMMERCIELLE KRAFTER IGANGSÆTTER Der er allerede vist investor-lyst i området nord for Greve Midtby Center. De kommende aktiviteter vil tiltrække både nye borgere og brugere af midtbyen. Det er derfor naturligt at interessen samler sig i områderne omkring centeret, hvor kommerciel aktivitet kan skabe overskud til at igangsætte nye projekter. Hvis der på kort tid lykkes at finde nye investorer kan man forestille sig en udvikling af kommercielle og offentlige funktioner omkring centeret. SCENARIO 3 FORENINGER OG PRIVATE IGANGSÆTTER BYENS RUM Øget fokus på midtbyens potentiale og inddragelse af borgergrupper vil skabe mulighed for anarkistisk frivolitet, hvor foreninger og private får lov at brede sig og indtage de forskellige rum i byen. På den måde skabes aktivitet og folk engageres fra starten. Det kan skabe større tryghed og øge interessen for at investere og bosætte sig i Greve Midtby. Udviklingen af koncentreres omkring skolerne, institutionerne og mellem boligbebyggelserne. Udviklingen kræver støtte og opbakning og at kommune, borger, interessenter er i stand til at gribe de bolde, der kastes i luften. Udviklingen kan være langsommelig hvis der ikke er fuld opbakning, og investorene kommer formentlig ikke af sig selv p 21

21 STATIONSPLADSEN DELOMRÅDE 1 p Duften af nylavet espresso lokker efter en tur i Sundhedsbutikken. På Stationspladsen har regnen netop lagt sig denne tirsdag i maj, men bageriets borde og stole er allerede stillet ud igen. Regnvandet har fyldt vandspejlet, og beliggenheden tæt ved stationen får selv i formiddagstimerne pladsen til at genlyde af en stille summen af stemmer og cyklister på vej gennem Greve Midtby. Til venstre ses centrets tidligere bagside, der er blevet til en offentlig forside med udadvendte programmer tæt beliggende ved det nye Sundhedshus i illustrationens højre side.

22 52328 p 23

23 STATIONSPLADSEN Delområde 1 / 1:800 STATIONSPLADSEN Center, sundhedshus og vådeng Snit CC 1:350 CENTERET STATION STATIONSPLADSEN SUNDHEDSHUSET p MODELFOTO TIDLIG UDVIKLINGSFASE INDRAMMET > VÅDENG

24

25 På med støvlerne! De nye kanaler igennem Greve Midtby stimulerer byens rekreative liv sommer som vinter. Biotoperne rummer nyt dyreliv og masser af vandelskende planter. En eftermiddag i september hænger skolebørn og børnefamilier ud efter skole. Naturoplevelse kombineres med bevægelse og fotoshoot inden en rygende varm pizza i centret. p VANDLEG

26 52328 p 27

27 UDFORDRINGER FOR FREMTIDENS STATIONSCENTER I dag benytter politikere og byplanlæggere sig primært af to forskellige strategier for byudvikling. Den ene fokuserer på fortætning. Målet er mere urban karakter. Den gode by, hedder det, og jo mere vi får af det, jo bedre by og byliv. Eksemplet er Carlsbergs omdannelse fra industri til ny, tæt og urban bydel i København. Den anden fokuserer på landskab. Målet er, gennem landskabelig bearbejdning, at tildele et sted en ny og større herlighedsværdi, end det tidligere havde. Eksemplet er Bercy Park i Paris, der genbruger et tidligere rangerterræn til en ny type urban park, der som en magnet trækker folk og investorer til. De to strategier bruges i forbindelse med udvikling af ny by og nye bydele, der hvor der allerede er by, og hvor funktionen tidligere var en anden. MANGEL PÅ DYNAMIK Forstaden er imidlertid ikke karakteriseret ved de egenskaber, hvor de to strategier finder deres argument og berettigelse. Forstaden er der allerede, den er beboet og skal ikke afvikles. Den er både en fysisk velfungerende struktur og rummer stor set alt det, der forbindes med velfærd. Forstaden er bare ikke længere organiseret på en måde, der er attraktiv for investorer, for bosætning og for turister på jagt efter nye, udfordrende oplevelser. I forstaden har hver funktion sit arealudlæg ordnet i rationelle systemer og separeret fra enhver anden veldefineret funktion. Det gør forstaden udynamisk og svær at afgrænse. Biltrafik er adskilt fra cykler, leg fra parkering, skole fra indkøb. Alt er ordnet i parceller omgivet af infrastruktur og bufferzoner som fx p-arealets randbeplantning. BÅDE LANDSKAB OG BY Forstaden har en klar identitet, der er funderet i tidligere tiders planlægningsideologi og økonomiske strukturer. Men begrebet forstad har også den svaghed, at områderne ikke defineres på deres egne præmisser. Dette gælder i særlig grad i forstadens kerne, i centret. Forstaden er en tilstand mellem åbent land, det ubebyggede landskab, naturen og byen. Da den således hverken er by, natur eller landskab, men både og, vil dens overlevelse og udvikling være betinget af, at opretholde en balance mellem disse to udtryk, funktioner og adfærd uden at blive for meget det ene eller andet. KLIMA OG SUNDHED PÅ DAGSORDENEN I dag ved vi meget lidt om, hvordan forstaden vil klare sig over for fremtidens udfordringer inden for klima og sundhed. Et interessant regnestykke i forstaden vil derfor handle om, hvad det vil kræve at føre den op på et ideelt sundhedsmæssigt og co2-mæssigt niveau. Nutidens forstadsbeboere er bilejer. Denne infrastrukturmæssige afhængighed og stigende udgifter til fossile brændstoffer stiller forstaden over for en række nye udfordringer. Ingen af de byudviklingsmodeller, som planlægningen hidtil har benyttet, virker på et nyt scenarie med klimaændring, voldsomme regnskyl, der skal ledes hurtigt væk, skift fra konventionel energiressource til vedvarende, manglende social integration og forringede herlighedsværdier, sundhed og velvære. CENTRUM UDEN INDHOLD I centrum af forstaden, ofte nær ved en station, finder man alle administrative og offentlige funktioner med indkøbscentre, skoler, idræt, kirke og ældreboliger i en komposition af store, introverte p bygninger. Udenom ligger boligkvartererne med et rigt mål af friarealer til jogging, idræt, rekreation og aktive naturoplevelser som ridning og hundeluftning. Forstadens center savner imidlertid nytænkning i forhold til øget multifunktionalitet. I forsøget på at vende forstadens image fra at være en historieløs ørken bestræber mange sig på at tilføre forstaden den klassiske bys væsen og liv, dog uden at diskutere hvorvidt dette overhovedet er en realistisk og ideel vision. Der er mange forskelligartede drømme og kræfter på spil, men der mangler forståelse for den forskellighed, der på livsformsniveau og i rumlig forstand eksisterer i forstaden. LANDSKABSURBANISME 100 % NATUR OG 100 % BY Forstaden er åben over for naturen. Den er en aktiv del af omgivelserne, den er del af det landskab, den selv er med til at forme, bruge og bebo. Forstadens landskab er alt det, der ligger mellem de givne funktioner og de arealer, der adskiller dem. Landskabet er også de store åbne græsklædte arealer, der er afgrænset af byggeri eller træer. Byrum, som vi kender dem fra den klassiske by, findes ikke. Infrastruktur som kanaler, stier og veje er afgrænset af beplantning eller andet, der holder dem på afstand af hinanden. I Europa har vi tradition for at betragte landskab, topografi og naturressourcer som vigtige parametre i placeringen og udformningen af byer, i byernes infrastrukturer og i landskabets integration i byen. Sådan blev forstaden bare ikke udviklet. Det var som om, vi i industrialiseringens fremmarch glemte denne indsigt. I USA er begrebet landskabsurbanisme, formuleret af blandt andre landskabsarkitekterne Charles Waldheim og James Corner, blevet brugt til at betegne en tilgang til den amerikanske forstad som netop en mellemting mellem landskab og by. Vi kan lade os inspirere af nye begreber og typologier. Men først og fremmest handler det om at reaktivere vores eksisterende viden om byudvikling i forhold til forstadens særlige problematikker. FREMTIDENS STATIONSCENTRE Vi må formulere en ny, videnbaseret vision for centeret i den postindustrielle by, hvis det skal være attraktivt i fremtiden. En vision, der forholder sig til eksisterende kvaliteter og dermed er relevant på netop dette sted. I dag efterlyses mere plads til forskellighed, social integritet og attraktive tilbud til alle aldersgrupper. Der efterlyses mere landskabelig kvalitet. Ikke bare træer og små bakker med græs. Men grundlæggende landskabelig tænkning og handling, som giver svar og eksempler på klimatilpasning, vandhåndtering og rumlig variation. PROGRAMMER I NY, RUMLIG MATRICE Forstadens centrum rummer oftest en række potentialer, som kan kortlægges gennem fysisk og kulturhistorisk registrering. Det handler bl.a. om at analysere, hvad der allerede fungerer og at bygge videre på eksisterende liv. Fremtidens stationscenter skal være mere end nytteværdi, mere end rationel afvikling af funktioner: Fritid, herligheder og sine steder helt uden funktion. Sundhed, komfort og inklusion på én gang. Et nyt syn på samspillet mellem mennesker og omgivelser. Vi skal gøre op med de parallelle funktioner adskilt af bufferzoner og introducere en ny rumlig orden. Fleksible matricer, hvor

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ

OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ FOKUS PÅ BÆREDYGTIGHED OPSAMLING AF SILKEBORG KOMMUNES BÆREDYGTIGHEDSVÆRKTØJ Silkeborg kommunes bæredygtighedsværktøj udfra angiver vurderingsparametre/pejlemærker - angivet i underkriterier (se bilag).

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse

Bytopia. Små verdener, store idéer. Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum. Byfornyelse Bytopia Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum Byfornyelse BYTOPIA Små verdener, store idéer Redskab til måling af liveability i midlertidige byrum ISBN: 978-87-93396--7

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Høje Taastrups gode erhvervsklima og funktionelle og moderne boliger er det grundlag, der skal videreudvikles. Udfordringer: Muligheder:

Høje Taastrups gode erhvervsklima og funktionelle og moderne boliger er det grundlag, der skal videreudvikles. Udfordringer: Muligheder: NOTAT Byrådscentret 06-02-2013 Bystrategier for Høje Taastrup, Taastrup og Hedehusene til Byrådet. Høje Taastrup Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. Leaba 34483/13 11/30531 Et regionalt mødested for handel, erhverv

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

Idéer og input fra dialogmøder

Idéer og input fra dialogmøder Idéer og input fra dialogmøder december 2014. På fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at fylde den nye visionen ud med konkrete eksempler på de mange

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Nørrebroparken - mange parker i én! 25639

Nørrebroparken - mange parker i én! 25639 Nørrebroparken - mange parker i én! 25639 Nørrebro station Nørrebrohallen Svømmehal Hillerødsgades Skole Minoritetspark Eventpark Havremarkens skole Skt. Stefans kirke Ungdomshuset Anna kirke Telefonhuset

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere

HVALSØ BYMIDTE - BORGERMØDE D.17 APRIL. Mangor & Nagel

HVALSØ BYMIDTE - BORGERMØDE D.17 APRIL. Mangor & Nagel HVALSØ BYMIDTE - BORGERMØDE D.17 APRIL Mangor & Nagel A R K I T E K T F I R M A BAGGRUND - INTENTIONER Handelslivet i Hvalsø er i dag begrænset til tre dagligvareforretninger samt få butikker langs hovedgaden.

Læs mere

MEDBORGERSKABSPOLITIK

MEDBORGERSKABSPOLITIK MEDBORGERSKABSPOLITIK INTRODUKTION Et fælles samfund kræver en fælles indsats For at fastholde og udvikle et socialt, økonomisk og bæredygtigt velfærdssamfund kræver det, at politikere, borgere, virksomheder,

Læs mere

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015

Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst. 24. marts 2015 Forslag til nyt byområde ved Havkærvej, Tilst 24. marts 2015 Vision for bydelen Ønsket er at skabe en ny levende bydel i Tilst. En bydel med et mangfoldigt boligudbud og attraktive byrum. Den 8,7 ha. store

Læs mere

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE

ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE ØSTERLUNDEN EN GRØN BYDEL I ODENSE 1 / PROJEKTBAGGRUND HISTORISK BAGGRUND Helt frem til det 20. århundrede fungerede området som landbrugsjord beliggende lige udenfor Købstaden Odense. Omkring 1920 blev

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010

CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010 CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010 BAGGRUND Østerbro lokaludvalg har i vinteren 2009-2010 igangsat en proces for at udvikle en ny lommepark omkring pladsen på Carls Nielsens Allé ud mod Østerbrogade

Læs mere

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen

I det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen Glostrup Station Forslag til strategiproces Plan Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf: 4323 6100 Strategiprocessen 25. august 2015 Dette notat beskriver et forslag til en strategiproces, hvor

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G SITE 1 Contextual Conditions MIKKEL LANG MIKKELSEN PROGRAM Park Spree M A P P I N G Site E er et industrielt område der er lokaliseret mellem Köpenicker str. og Spree. Området er præget af lave industrielle

Læs mere

Luftperspektiv fra byudviklingsområdet syd for Hillerød med Frederiksborg Slot i baggrunden

Luftperspektiv fra byudviklingsområdet syd for Hillerød med Frederiksborg Slot i baggrunden Luftperspektiv fra byudviklingsområdet syd for Hillerød med Frederiksborg Slot i baggrunden 0 012 5-2 000 nat urfo rkla ring 11/ 1:1 Rentemestervej 14 2400 København NV Tel: (+45) 3311 0024 Mail: info@hillerødsyd.dk

Læs mere

KÆRBYEN IDÈKONKURRENCE, HELHEDSPLAN, RØDOVRE SYD

KÆRBYEN IDÈKONKURRENCE, HELHEDSPLAN, RØDOVRE SYD KÆRBYEN IDÈKONKURRENCE, HELHEDSPLAN, RØDOVRE SYD Oversigtsbillede - Visualisering P 01 Ny strukturplan for Kærene og områderne ved krydset Avedøre Havnevej/Roskildevej samt Rødovre Station Med en ny strukturplan

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer

I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer JANNIK NYROP CHEF FOR BYSTRATEGISK STAB I ODENSE KOMMUNE I Odense Kommunes samlede Bystrategi for byens transformation ses det grønne som en af de vigtigste faktorer Den grønne struktur trækkes fra det

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP LEJLIGHEDER RÆKKEHUS/TÆT LAV PARCELHUSE KOLLEGIER,INSTITUTIONER KP KP Byers økonomiske præstationer G De 4 tematillæg BOLIGUDBYGNING

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN

FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN FORSTADEN I UDVIKLING STADSARKITEKT PEDER BALTZER NIELSEN Kommissoriet Udfordringer og muligheder for at gøre forstæderne mere bæredygtige. Afdække hvordan man kan opbygge fremtidens bæredygtige bysamfund,

Læs mere

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum

Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Skejby som fyrtårn: Nye attraktive grønne byrum Analyselag fra Skov & Landskab Vision og temaer Cecil C. Konijnendijk Konkurrencedygtighed Christian Fertner Brug og effekt af virksomheders udearealer Lene

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Niels Brocks internationale gymnasium. INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010

Niels Brocks internationale gymnasium. INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010 Niels Brocks internationale gymnasium INDRETNINGSKONCEPT 2. marts 2010 INDHOLD Indretningskonceptet skal understøtte Niels Brocks internationale gymnasiums image, værdier og mål - og være identitetsskabende

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005

Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe

Læs mere

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD

HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN I ØRESTAD NORD Teknik- og Miljøforvaltningen, Center for Bydesign Islands Brygge 35 2300 København S Njalsgade 106, 2. sal, lok. 17.3.242 2300 København S www.avlu.dk HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG OM ÆNDRET ANVENDELSE FOR IDRÆTSGRUNDEN

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.

Læs mere

Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet

Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet 1 Indhold Mellemrummenes potentiale. Side 3 To typer dialogredskaber. Side 4-5 Vi ser på disse mellemrum som byrum Hvad er et byrum? Side 6-13 Byrum i byer

Læs mere

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange

Referat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange Referat fra tema2 Byudvikling og Bosætning Pilegårdsskolen, Langeskov 14.05 2007 Program 19.00 Musik og velkomst ved udvalgsformanden 19.15 Niras informerer om cafebordsmetode 19.20 Hanne fortæller om

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027

BILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden Campus Odense Campus Odense I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden CAMPUS ODENSE Campus Odense er Danmarks mest ambitiøse udviklingsområde for forskning, uddannelse og erhverv. Over de næste 10 år

Læs mere

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010

Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed Bodil V. Henningsen, arkitekt MAA, projektleder /master strategisk planlægning

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

Sundhedsfyrtårn for Odense

Sundhedsfyrtårn for Odense Campus-området Sundhedsfyrtårn for Odense Odense og Skejby får flest af regeringens penge til nye sygehuse. Ekspertudvalget indstiller til regeringen, at der skal afsættes 6,3 mia. kr. til at bygge et

Læs mere

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse

Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Glostrup Kommunalbestyrelse har på sit møde den 10. april 2013 endeligt vedtaget: Udviklingsstrategi 2012 Glostrup en sund by i bevægelse Udviklingsstrategien er det øverste styringsdokument for den samlede

Læs mere

Udvidelse af Skagen bymidte

Udvidelse af Skagen bymidte Debatoplæg Udvidelse af Skagen bymidte Foroffentlighedsfase Indkaldelse af idéer og synspunkter 09.09.2016-23.09.2016 Baggrund Ét af Frederikshavn Kommunes fire vækstspor er Oplevelser & Turisme. Hvert

Læs mere

Plan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014

Plan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Plan- og Agenda 21 strategi 2015 Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Hvad er en Plan- og Agenda 21 strategi? Planstrategien er Byrådets strategi for kommunens fremtidige udvikling. Agenda 21 strategien

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER PARKERING er afgørende for det gode projekt Parkeringsanlægget skal tænkes intelligent ind fra starten, når man udvikler ejendomme. Men det sker ikke altid.

Læs mere

Godsbanearealerne et nyt byområde

Godsbanearealerne et nyt byområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved

Læs mere