VISIONER FOR FREMTIDENS STATIONSCENTER

Transkript

1 VISIONER FOR FREMTIDENS STATIONSCENTER 52328

2 INDEX OVERSIGTSMODEL P 4 VISIONER P 5 STRUKTURPLAN P 7 GREVE MIDTBY P 8 HELHEDSPLANER P 10 HELHEDSSNIT P 14 RUMLIG ORGANISERING P 16 PROGRAMMATRICE P 18 DIAGRAMMER P 20 DELOMRÅDE 1: STATIONSPLADSEN P 22 UDFORDRINGER P 28 TYPOLOGIER P 30 DELOMRÅDE 2: VEJRETS PLADS P 36 HISTORISK UDVIKLING P 42 ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED P 44 VANDHÅNDTERING P 46 TRAFIKBETJENING P 48 AREALER P 50 PLANCHER P p 3

3 p OVERBLIK Modelfoto

4 VISIONER FOR FREMTIDENS STATIONSCENTER Forstaden er både en fysisk velfungerende struktur og rummer stor set alt det, der forbindes med velfærd. Forstaden er bare ikke længere organiseret på en måde, der er attraktiv for investorer, for bosætning og for turister på jagt efter nye, udfordrende oplevelser. I forstaden har hver funktion sit arealudlæg ordnet i rationelle systemer og separeret fra enhver anden veldefineret funktion. Det gør forstaden udynamisk og svær at afgrænse. I stationscentret finder man alle administrative og offentlige funktioner med indkøbscentre, skoler, idræt, kirke og ældreboliger i en komposition af store, introverte bygninger. I forsøget på at vende forstadens image fra at være en historieløs ørken bestræber mange sig på at tilføre forstaden den klassiske bys væsen og liv uden at diskutere, hvorvidt dette er en ideel vision. Stationscentrene er hverken by, natur eller landskab, men både og. Derfor vil deres overlevelse og udvikling være betinget af at opretholde en balance mellem disse udtryk, funktioner og adfærd. Byrum, som vi kender dem fra den klassiske by, findes ikke i stationscentrene. Infrastruktur som kanaler, stier og veje er afgrænset af beplantning eller andet, der holder dem på afstand af hinanden. Af bufferzoner. Vi må formulere en ny vision for centeret i den postindustrielle by, hvis det skal være attraktivt i fremtiden. En vision, der forholder sig til eksisterende kvaliteter og dermed er relevant på netop dette sted. I dag efterlyses mere plads til forskellighed, social integritet og attraktive tilbud til alle aldersgrupper. En landskabelig tænkning og handling, som giver svar og eksempler på klimatilpasning, vandhåndtering og rumlig variation. Vi skal gøre op med de parallelle funktioner adskilt af bufferzoner og introducere en fleksibel, rumlig matrice, hvor mange forskellige programmer indgår i et symbiotisk netværk med infrastruktur og bæredygtigt byggeri. Svømmehal, bøgetræer, klokkefrø, gangbro og autohandler kommer så tæt på hinanden, at bufferzonerne erstattes af krydsningsmuligheder. I den nye stationscenter findes en særlig type offentlige : shared space. Et fællesskabsrum, hvor alle trafikanter og ophold er opmærksomme på hinanden og af den vej viser hensyn. Det betyder øget sikkerhed og tryghed. På vej rundt i fremtidens stationscenter får man en stærk sanseoplevelse og føler sig som aktiv del af sine omgivelser. Stationscentret bør fremover forstås som integrerede bebyggelser i større byregioner. Et regionalt bylandskab, hvor forstadens centrum er ét af mange forskellige funktionelle knudepunkter i forskellige intensitetsgrader. I fremtidens stationscenter er udnyttelsesgraden højere end i dag. Man mødes og krydser hinandens veje på steder, der er udformet, så de appellerer til samtale, socialt samvær og videndeling. Dermed bliver forstaden langt mere bæredygtig og stimulerer til et sundt liv p 5

5 STRUKTURPLAN p :4000

6

7 GREVE MIDTBY MODEL FOR FREMTIDENS STATIONSCENTER BYMIDTENS NYE TOPOGRAFI Greve Midtby bliver et sted, hvor naturen opleves stærkere, hvor man mødes og overraskes. Hvor man bliver klogere på sin omverden. For at opnå dette, forslår vi at alle midtbyens programmer organiseres i en matrice. Inden for matricen kan ethvert program sættes sammen med et vilkårligt andet program, således at helt nye sammenhænge og betydninger opstår som fx våbenhus, klasseværelse og fyrreskov. Matricen gør det muligt at bruge programmerne på tværs af konventionelle grænser. Den nye sammensætning vil skabe en ny rumlig variation, nye typologier og oplevelser, som når parkering og lounge, klima og indkøbscenter eller bæredygtighed og benzinstation sættes sammen. Matricen fastlægger en struktur for bymidten, selv når nogle af felterne endnu ikke er udfyldt. Matricen definerer en ny forstads-typologi, som bygger videre på den modernistiske forstads eksisterende kvaliteter, på grid-strukturen, men uden modernismens funktionsadskillende bufferzoner. Sammensætningen af rum og programmer inden for matricen bestemmer bymidtens udtryk. Kommunens forvaltning, borgerne og investorerne bidrager med et eller flere nye programmer. Det skaber udvikling og innovation. Greve Bymidte er, hvad man gør den til. Midtbyens varierende terrænkoter giver et net af naturligt vandflow. Et decentralt net af reservoirer og kanaler, der overlejrer og komplementerer matricens rum. Kanaler og reservoirer er alle udformet som biotoper som fx ellesumpe, pilekrat og vådenge, der aktivt medvirker til at gøre midtbyen klimatilpasset og oplevelsesrig. Brugen af matricen har som mål at gøre Greve Bymidte til et sted. Et sted er en dynamisk proces med mange, skiftende identiteter, som udfordrer borgerne. Ved at øge antallet af programmer, maksimerer man antallet af forbindelser og krydsningspunkter. Det skaber højere grad af videndeling og gør bymidten mere bæredygtig. Hvert enkelt program optager kun det rum, der er behov for - uden bufferzoner og programmerne indgår i en gensidig symbiose. Skolen bruges til undervisning i dagtimerne og til foreningsaktiviteter om aften. I weekenderne bruges skolegården til markeder, udstillinger og foredrag eller til arealafvanding under ekstreme vandhændelser. Vidt forskellige aktiviteter møder hinanden og skaber mere byliv, mere tryghed og mindre hærværk. GREVE MIDTBY SOM ÉT STORT BIOCENTER Greve Midtby rummer masser af viden, men uden større udveksling mellem de enkelte videnbærere. Kunne man ikke koble den viden, der findes fx i kirken, på skolen og på større rolle i borgernes bevidsthed end tidligere, er det naturligt at imødekomme det i strategien for udvikling af den nye bymidte. Greve kan blive det første sted i Danmark, hvor en helt ny urban udvikling eksemplificeres gennemsyret af videndeling på mange forskellige niveauer. Greve Midtby vil kunne blive omdrejningssted for viden om klimatilpasning i forstaden, og om hvordan forstaden bringes ind i det 21. århundrede som ny typologi for livskvalitet og sundhed. Udviklingen af fremtidens stationscenter kræver en dynamo for byudviklingen, der kan tiltrække investeringer. At vælge den rigtige dynamo, det rigtige brand, kræver en indgående analyse af stedets eksisterende kvaliteter og potentialer. I Greve er der allerede stor fokus på sundhed og velfærd. Samtidig ved vi, at mange borgere påskønner Greve for tilstedeværelsen af natur. Naturen er i fokus i på mange niveauer. Svaret er derfor at gøre Greve Midtby til et biocenter med fokus på videndeling inden for natur, sundhed og håndtering af de klimaændringer, der er særligt synlige i Greve. Særlige kompetencer inden for bio, klima og sundhed vil trække mennesker til Greve på regionalt plan, på samme måde som andre fokusområder trækker mennesker til andre centre i den regionale struktur. Tilsammen danner det et stærkt regionalt netværk, hvori Greve vil indgå som en vigtig brik på netop sit særlige område. I dag efterspørger borgerne noget andet end museer og koncertsale. De vil især have naturoplevelser som zoologisk have og byens parker. Biocentret Greve Midtby er et samarbejde mellem gymnasiet, skolen, erhvervsskoler, erhvervsliv og kommune og andre, der gerne vil tage aktivt del i vidensamfundet. Samtidig stimulerer det et attraktivt iværksættermiljø. Emnerne kunne være havbiologi, bølgeenergi og regnvandshåndtering i forbindelse med rekreative arealer. En helt ny agenda for offentlige, hvor vandet er omdrejningspunkt for klimatilpasning, rekreativ brug og vandkvalitetsbearbejdning. Biocentrets videnvirksomhed kan forankres i nuværende programmer og den lette adgang til regional infrastruktur, til lufthavn og til resten af Øresundsregionen betyder, at biocentret kan blive led i et internationalt samarbejde omkring videndeling i den almene uddannelse og som basis for udviklingen af erhvervslivet i Greve. Borgerne lærer om bæredygtighed, om naturens stofskifte og om det gode og sunde liv. Det er fx med til at tiltrække videbegærlig og klimabevidste børnefamilier. Videndelingen kan bliver endnu mere åbenbar ved yderligere at udvide den åbne måde gymnasiet i dag underviser på. Som når en åben plan på det kommende universitet i Kolding danner rammen om undervisningen. Vi kender det allerede fra Ørestad og Ålborg Gymnasium og deres relation til byens åbne rum og programmer. Midtbyens mange programmer bliver integreret i biocentrets aktivitet, som fx håndtering af affald, byliv, biotoper og varetilkørsel. GRØNT BYGGERI I ALLE DIMENSIONER Kommende høje vandstande, voldsomme regnskyl, flere storme og stigende temperaturer vil ændre kravene til det byggede miljø. Både bygninger og uderum må have en udformning, der er tilpasset en ny klimatisk virkelighed. Det nye fokus på klima og sundhed i Greve Midtby skal også afspejle sig i bymidtens nye byggeri. Her finder man fx det første parkerings- og kontorhus med lodrette biotoper. Med en facade af planter og krat, der tiltrækker insekter og sommerfugle, er det muligt at forme en effektiv energibesparende eller energiproducerende bygning. Facaden vil producere god næring for småfugle, der kan yngle og bo i konstruktionen. Vegetationen køler huset og giver et godt indeklima med en arbejdsdag tæt på naturen. Den skærm kan endvidere suppleres med solceller i facaden. Så meget byggeri som muligt skal indgå i den nye udveksling af viden og erfaring i midtbyens biocenter. Nyt byggeri får så vidt muligt tage, der lader regnvand nedsive langsomt, køler bygningen og sikrer en god fourageringslokalitet for småfugle. Fra tagene af eksisterende bygninger kan der opsamles regnvand. Greve Midtby viser dermed nye veje for klimatilpasset byggeri med p

8 naturoplevelser, stor herlighedsværdi, energibesparelser og bymæssig komfort. Fokus rettes mod det sanselige, mod oplevelser og mod den klima-ansvarlige adfærd og handling. Bygningstypologierne deler sig i to, begge baseret på midtbyens eksisterende kvaliteter: Additivt byggeri og solitært byggeri. Greve Midtby fremstår i dag som udpræget horisontal, en kvalitet, der overordnet bør fastholdes gennem byggeri i fire etager, men med masser af eksperimenter med facadetyper, stoflighed og arkitektonisk udtryk. Det er væsentligt, at der ikke udelukkende sættes fokus på den type ikonbyggeri, vi tidligere har set anvendt som katalysatorer for byudvikling. Men at byggeriet er foreneligt med et komplekst billede af mennesker, klima, boliger og arbejdspladser med tæt forbindelse med omgivelserne og komfort uden tungt teknologisk udstyr. Greve Midtby er vokset ud af naturen i løbet af kort tid. Det er dette grundlag, der skal reaktiveres. Manglen på økonomi, på levende miljøer, rent vand og bæredygtig arkitektur skal omdannes til kvaliteter og kittes sammen. Ikke med landskabet som kit. Men ved brug af en landskabelig metodik, en landskabsurbanisme, der skaber nye livsværdier, velfærd og sundhed. Det vil give nye og mere overraskende sammenhænge mellem programmer end dem, vi i dag finder i Greve Midtby. UENDELIGT MANGE MØDESTEDER Mellem programmerne er der bevægelser, flow af stier, cykelruter og kondispor, dyreveksler og selvtrådte stier, der konstant skaber nye oplevelsesmuligheder og får midtbyen til at blive en intens sanseoplevelse, som man selv katalyserer. En ny midtby, hvor naturen er helt tæt på. Tæt på en selv, på station, parkering og byrådssal. Det omfatter alt fra stisystemer og p-pladser til de mere overordnede forbindelser til regionale motorveje og transportsystemer. Denne infrastruktur smelter sammen med midtbyens nye rumlige matrice på kryds og tværs af rummene med særlig intensitet i stationsområdet. Målet er at nedbryde flest mulige af de barrierer, der i dag forhindrer borgerne i at møde hinanden og i at opleve noget andet end det, de allerede kender og forventer. Derfor skal midtbyens terræn såvel inde som ude være offentligt tilgængeligt, med masser af nye muligheder for passage ind og ud af bygningerne. Institutioner, skoler og alt, hvad der kan omlægges, så borgere og andre kan færdes frit mellem inde og ude på terræn, kommer til at indgå i et nyt netværk. Vi foreslår fx, at alle kantiner og restauranter er åbne til frokost for alle i byen for at skabe mere aktivitet og åbenhed. Dermed opstår et flow mellem programmer, funktioner og betydninger, så man frit kan bevæge sig gennem forskellige verdener som fx kiosk, mini-zoo, klyde-biotop og klasseværelse for at komme fra indkøb i Føtex til p-pladsen. Med sin højde på én etage indgår Greve Midtby Center naturligt i dette netværk. FØRSTE SKRIDT: EN NY STATIONSPLADS Omdannelsen er ikke ét stort gennemgribende indgreb, men en lang række større og mindre tiltag, der tilsammen langsomt omdanner bymidten. Det kan tage kortere eller længere tid, afhængig af i hvor høj grad borgere kan inddrages og afhængig af økonomiske investeringer. Investorernes interesse for Greve Midtby vækkes, når der er liv, dynamik og opmærksomhed. Det kræver en ny forståelse af midtbyen og nye synlige strategier alt sammen kommunikeret gennem information og borgerinddragelse. Med enkle midler kan man få noget nyt ud af det eksisterende. Første skridt i omdannelsen af Greve Midtby er etableringen af Stationspladsen. Borgerne kan tage aktivt del i den fysiske omdannelse af stedet, foreningerne kan inddrage den nye plads fx til sportsaktiviteter og søge fondsmidler til nyt udstyr til pladsen, ligesom lokale handlende kan få mulighed for at opstille boder. I første omgang omdisponeres centerfunktionen i Greve Midtby Center med mere åbenhed mod pladsen. Inden for en overskuelig årrække kan man skabe en større, åben indgang fra Greve Midtby Center mod Stationspladsen som skitseret i collagen. Stationspladsen bliver et shared space med masser af muligheder for videndeling. Aktiveringen af borgere, interessenter og foreningsliv sikrer medejerskab til omdannelsen af Greve Midtby og resulterer i et hurtigt og synligt bevis på indsatsen. På langt sigt indbygges et sundhedshus ved Stationspladsen med ti praktiserende læger, fysioterapeut, tandplejecenter, skadesstue, apotek og andre sundhedsrelaterede aktiviteter. Placeringen tæt ved gymnasiet og svømmehallen vil skabe god synergi for sundhedscentrets aktiviteter. På græsarealet med front mod gymnasiet kan der være drive-in-biograf, ligesom stedet kan bruges til andre kulturelle aktiviteter som koncerter og markeder. EN INKLUDERENDE OG ENGAGERENDE PROCES Biocentret dækker i en vis forstand hele Greve Midtby, for videndeling kan finde sted overalt. Fra første færd kan disse aktiviteter forvaltes og programmeres fra rådhuset. Senere, når Greve Midtby har opnået ny synlighed og attraktion, kan man med inddragelse af private investorer etablere et egentligt fysisk biocenter, Klimahuset, som et regionalt forsknings- og formidlingscenter og dynamo for en videre byudvikling. Borgerne og omverden skal løbende informeres om omdannelsen af Greve Midtby i tæt dialog mellem borgere, politikere, forvaltninger og institutioner som skoler, foreningsliv og erhvervsliv. Forandringerne forankres i billeder af en ny midtby, som alle kan referere og føle ejerskab til. Lokalaviser, lokal-tv, web- og mobilkampagner, undervisning og foredrag, kurser og aktiviteter, happenings og udstillinger og ny arkitektur er alt sammen medier, der kan bidrage til informationsudvekslingen. Nye typer lokalplaner og designguides er myndighedernes styringsredskaber, der sikrer at alle arbejder i samme retning. Tidligere var alle funktioner i Greve Midtby knyttet til todimensional arealafvikling. Vi foreslår, at Greve Midtby fremover bliver til et rumligt spind af programmer og forbindelser. Af attraktioner, som rekreativt brug af regnevand, klimaregulerende træer og stier, der gennemvæver alle mulige oplevelser. En sammenknytning af programmer, der ellers ikke har noget med hinanden at gøre. Som fx shopping med hiking i kuperet terræn eller parkering med læring i nye undervisningsrum uden murede vægge. Nye sammensætninger tiltrækker nye livsformer og nye typer af investorer, sociale gevinster sidestilles med økonomiske resultater, hvor entreprenørskab og innovation finder sted ansigt til ansigt i sanselige, stimulerende rum gennemtrængt at naturoplevelser p 9

9 HELHEDSPLANER p HELHEDSPLAN 1 Tidlig udviklingsfase 1:3000

10

11 p HELHEDSPLAN 2 Sen udviklingsfase 1:3000

12

13

14

15 p

16 RUMLIG ORGANISERING RUMLIG RUMLIG ORGANISATION I DAGI DAG 70'ernes 70'ernes planer planer efterlader efterlader uendelig uendelig meget meget SLOAP SLOAP - "spaces - "spaces left over left after over after planning". planning". Herover Herover definerede er definerede rum, som rum, p-pladser, som p-pladser, bygninger bygninger og trævolumener indteget, ner indteget, det efterlader det efterlader dog byen dog med byen en med masse en masse mellemrum. og trævolume- mellemrum. RUMLIG ORGANISATION I DAG 70'ernes planer efterlader uendelig meget SLOAP - "spaces left over after planning". Herover er definerede rum, som p-pladser, bygninger og trævolumener indteget, det efterlader dog byen med en masse mellemrum. IDÉEN OM RUM PÅ RUM Den nye organisering af rummene, samler rummmene til en mere sammenhængende struktur hvor alle rum har sammestødende grænseflader. Filosofien er at jo flere direkte møder mellem forskellige rumligheder og programmer skaber en by med langt højere grad af videndeling, møder og byliv p 17

17 PROGRAMMATRICE NY PROGRAMMATRICE I DAG I FREMTIDEN 5 motionsnetværk dansefelt vandbiotop a2 bufferzone 4 a3 ellesump bioresearch vandpumpeleg vand fyrreskov e4 3 bufferzone e3 e4 a2 d4 farmerzoo klatresteder klasseværelse sommerfuglefarm samlingspunkt 2 e1 c5 c3 e1 svømmehal kaffepausesport havnyttehave farmers market bufferzone 1 sjippefelt station ynglepladser våbenhus c3 b2 a b c d e GREVE MIDTBY Eksisterende og nye programmer i Greve indskrives i et gitter EN DAG I GREVE MIDTBY Programmer er i dag adskilte af store mellemrum I Greves nye biocenter er der ikke bufferzoner mellem programmerne. p

18 AT GÅ I MATRICEN CONVERSE STILETTER TRAINERS HYTTESKO Bruger 1 Dater Skoleelev 13 år dansefelt klasseværelse c5 c3 d4 vand Bruger 2 Single Studerende 22 år bioresearch b4 mødested e3 Bruger 3 Familiefar Sportsentusiast 37 år a5 motionsnetværk b3 d5 vandbiotop e4 fyrreskov Bruger 4 Senior Gift par der bor alene 63 år ellesump a4 a3 sommerfuglefarm d3 2 d2 havnyttehave 2 a2 2 klatresteder 2 farmerzoo e2 1 1 svømmehal station c1 1 1 farmers market a b c d e a b c d e a b c d e a b c d e Bruger nr 1 bor hos sine forældre i Greve. Han går i 7. klasse og er involveret i flere aktiviteter i Greve. Han dyrker tang sammen med sine kammerater på stranden, spiller musik i gaden og elsker, at det ikke længere er nedtur, at der er vand i byens rum. Det er faktisk ret ok. Bruger nr 2 bor ikke i Greve. Hun studerer i byen og benytter flere af Greves rekreative sportstilbud. Ofte mødes hun med studiekammerater og venner i Greve og hænger ud, går på cafe og hopper på toget, hvis storbyen trækker. I dag så hun en tårnfalk! Bruger nr 3 bor i Greve sammen med familien. Han arbejder et par stop væk med S-toget, men bruger dagligt Greve til indkøb og rekreation. Det udbyggede motionsnetværk fører ham gennem byen, og der er ofte nye ting at kigge på. Han et sgu stolt af at bo i Greve. Og ungerne elsker det. Bruger nr 4 har boet i Greve i 34 år. Børnene er flyttet, og hun og hendes mand venter på en ledig seniorbolig i Greve Midtby. Der er så mange ting at tage sig til i foreningslivet. Der er masser at ting at lære og viden at dele ud af. I morgen udklækkes vagtlerne, og borgmesteren kommer. INNOVATION SYNERGI DET DAGLIGE VIDENSRUM 5 bruger 3 bruger bruger 4 bruger 2 Programmer hun også møder på sin vej i Greve. 4 3 ellesump bioresearch sommerfuglefarm mødested En dag i skolen! 4 3 bioresearch klasseværelse vandbiotop Programmatiske krydsningspunkter 2 1 a b c d e 2 1 svømmehal farmers market station a b c d e 2 1 a b c station farmers marked Jo flere brugergrupper i byen, jo flere muligheden for at mødes. Dermed højnes muligheden for mangfoldighed og innovation i byen. Samtidig skabes mere aktivitet, medejerskab og dermed tryghed. Jo større udspænding i byens programmer, jo flere overraskelser og nye mulighedsfelter er der etableret. Man ramler så og sige direkte ind i overraskelserne på sin vej igennem byen. På en vilkårlig dag lærer elever om nye sammenhænge imellem infrastruktur, klima og forbrug, og bruger byens rum som en serie af klasseværelser p 19

19 DIAGRAMMER GRØN STRUKTUR De forskellige rumligheder understreges af beplantningens forskelligartede karakter, der forstærker oplevelsen af klimaet, vinden, årets skiften og de mange forskellige aktiviteter, der udspiller sig. TRAFIK OG PARKERING Parkering foregår i decentrale områder med adgang fra de omkringliggende veje så gennemkørende trafik på området mindskes eller undgåes helt. Tidligste Tidlig fas fremadsynet håndtering af regnvand miljøspørgsmål miljøspørgsmål drive-in bio Info-boks om miljøtiltag dyrefold dialog-boks om Greve Midtbys fremtid Senere fa Senere fa Byggefelt miljøspørgsmål Eksistere biograf auditorium kulturhus sundhedshus erhvervshus pionervirksomheder landets mest miljøbevidste folkeskole dyrefold minizoo vand eksperimenter flytbar biotop s idræt mini zoo svømmehal REGIONAL TILTRÆKNING/PÅVIRKNING stranden stier til vandet HER OG NU Fra dag et skabes nye attraktioner i Greve Midtby. Ved at involvere borgerne, foreninger, skoleelever, studerende, sportsklubber, de erhvervsdrivende, handlende og arbejdende osv. kan der for få midler iværksættes aktiviteter og der fra starten bidrager med kvalitet og byliv. midlertidige skulptuer byg-selv elever samler tang til forsøg, gødning, brændsel, delikatesser foreninger samler kogler, drivtømmer og planter til nye strandrensningsprojekter udsigtstårn LOKAL TILTRÆKNING/PÅVIRKNING Bagside af centeret gøres til forside. Pladsen foran erobres med sidræt, markeder og andre aktiviteter indtil en egentlig plads skabes Områderne mellem gymnasium og centeret og omkring stationen er i dag de mest livlige pg.a strømmen af mennesker. Ved at tilføre nye programmer og aktivitetr gennem bl.a. åbning af center ud mod pladsen, evt. gennem nye p

20 VANDRUM OG VANDHÅNDTERING Vandet håndteres så der opnås en stor oplevelsesmæssig kvalitet med kanaler, vådområder, vådenge, pilekrat, ellesump osv. BYGGEFELTER OG BEBYGGELSE Nye byggefelter med bebyggelser op til 4 etagerspredes ud i området. BEVÆGELSE Man bevæger sig på tværs af bymidtens rum, hvor man oplever intensiteten og de forkskellige rumligheder og programmer. ETAPEPLANER Tidligste fase Tidlig fase Senere faser Senere faser Byggefelter Eksisterende bygninger Holmeagergården parkering nger omkring centeret Vådområde SCENARIO 1 Der er fokus på områderne hvor flest folk bevæger sig i dag, hvis vi kan få folk til at stoppe op og opholde sig lidt længere tid i midtbyen, har man vundet meget byliv. I en tidlig fase foreslår vi derfor at kommunen har fokus på området omkring stationen lige syd for Greve Midtby Centeret. Områder for vandhåndtering er et væsentligt parameter i området men også en væsentlig post på anlægsbudgettet. Det foreslås at etablering af vådområder, der skaber en dyd ud af en nødvendighed og skaber kvalitative med muligehed for ophold, leg, læring og sport. SCENARIO 2 KOMMERCIELLE KRAFTER IGANGSÆTTER Der er allerede vist investor-lyst i området nord for Greve Midtby Center. De kommende aktiviteter vil tiltrække både nye borgere og brugere af midtbyen. Det er derfor naturligt at interessen samler sig i områderne omkring centeret, hvor kommerciel aktivitet kan skabe overskud til at igangsætte nye projekter. Hvis der på kort tid lykkes at finde nye investorer kan man forestille sig en udvikling af kommercielle og offentlige funktioner omkring centeret. SCENARIO 3 FORENINGER OG PRIVATE IGANGSÆTTER BYENS RUM Øget fokus på midtbyens potentiale og inddragelse af borgergrupper vil skabe mulighed for anarkistisk frivolitet, hvor foreninger og private får lov at brede sig og indtage de forskellige rum i byen. På den måde skabes aktivitet og folk engageres fra starten. Det kan skabe større tryghed og øge interessen for at investere og bosætte sig i Greve Midtby. Udviklingen af koncentreres omkring skolerne, institutionerne og mellem boligbebyggelserne. Udviklingen kræver støtte og opbakning og at kommune, borger, interessenter er i stand til at gribe de bolde, der kastes i luften. Udviklingen kan være langsommelig hvis der ikke er fuld opbakning, og investorene kommer formentlig ikke af sig selv p 21

21 STATIONSPLADSEN DELOMRÅDE 1 p Duften af nylavet espresso lokker efter en tur i Sundhedsbutikken. På Stationspladsen har regnen netop lagt sig denne tirsdag i maj, men bageriets borde og stole er allerede stillet ud igen. Regnvandet har fyldt vandspejlet, og beliggenheden tæt ved stationen får selv i formiddagstimerne pladsen til at genlyde af en stille summen af stemmer og cyklister på vej gennem Greve Midtby. Til venstre ses centrets tidligere bagside, der er blevet til en offentlig forside med udadvendte programmer tæt beliggende ved det nye Sundhedshus i illustrationens højre side.

22 52328 p 23

23 STATIONSPLADSEN Delområde 1 / 1:800 STATIONSPLADSEN Center, sundhedshus og vådeng Snit CC 1:350 CENTERET STATION STATIONSPLADSEN SUNDHEDSHUSET p MODELFOTO TIDLIG UDVIKLINGSFASE INDRAMMET > VÅDENG

24

25 På med støvlerne! De nye kanaler igennem Greve Midtby stimulerer byens rekreative liv sommer som vinter. Biotoperne rummer nyt dyreliv og masser af vandelskende planter. En eftermiddag i september hænger skolebørn og børnefamilier ud efter skole. Naturoplevelse kombineres med bevægelse og fotoshoot inden en rygende varm pizza i centret. p VANDLEG

26 52328 p 27

27 UDFORDRINGER FOR FREMTIDENS STATIONSCENTER I dag benytter politikere og byplanlæggere sig primært af to forskellige strategier for byudvikling. Den ene fokuserer på fortætning. Målet er mere urban karakter. Den gode by, hedder det, og jo mere vi får af det, jo bedre by og byliv. Eksemplet er Carlsbergs omdannelse fra industri til ny, tæt og urban bydel i København. Den anden fokuserer på landskab. Målet er, gennem landskabelig bearbejdning, at tildele et sted en ny og større herlighedsværdi, end det tidligere havde. Eksemplet er Bercy Park i Paris, der genbruger et tidligere rangerterræn til en ny type urban park, der som en magnet trækker folk og investorer til. De to strategier bruges i forbindelse med udvikling af ny by og nye bydele, der hvor der allerede er by, og hvor funktionen tidligere var en anden. MANGEL PÅ DYNAMIK Forstaden er imidlertid ikke karakteriseret ved de egenskaber, hvor de to strategier finder deres argument og berettigelse. Forstaden er der allerede, den er beboet og skal ikke afvikles. Den er både en fysisk velfungerende struktur og rummer stor set alt det, der forbindes med velfærd. Forstaden er bare ikke længere organiseret på en måde, der er attraktiv for investorer, for bosætning og for turister på jagt efter nye, udfordrende oplevelser. I forstaden har hver funktion sit arealudlæg ordnet i rationelle systemer og separeret fra enhver anden veldefineret funktion. Det gør forstaden udynamisk og svær at afgrænse. Biltrafik er adskilt fra cykler, leg fra parkering, skole fra indkøb. Alt er ordnet i parceller omgivet af infrastruktur og bufferzoner som fx p-arealets randbeplantning. BÅDE LANDSKAB OG BY Forstaden har en klar identitet, der er funderet i tidligere tiders planlægningsideologi og økonomiske strukturer. Men begrebet forstad har også den svaghed, at områderne ikke defineres på deres egne præmisser. Dette gælder i særlig grad i forstadens kerne, i centret. Forstaden er en tilstand mellem åbent land, det ubebyggede landskab, naturen og byen. Da den således hverken er by, natur eller landskab, men både og, vil dens overlevelse og udvikling være betinget af, at opretholde en balance mellem disse to udtryk, funktioner og adfærd uden at blive for meget det ene eller andet. KLIMA OG SUNDHED PÅ DAGSORDENEN I dag ved vi meget lidt om, hvordan forstaden vil klare sig over for fremtidens udfordringer inden for klima og sundhed. Et interessant regnestykke i forstaden vil derfor handle om, hvad det vil kræve at føre den op på et ideelt sundhedsmæssigt og co2-mæssigt niveau. Nutidens forstadsbeboere er bilejer. Denne infrastrukturmæssige afhængighed og stigende udgifter til fossile brændstoffer stiller forstaden over for en række nye udfordringer. Ingen af de byudviklingsmodeller, som planlægningen hidtil har benyttet, virker på et nyt scenarie med klimaændring, voldsomme regnskyl, der skal ledes hurtigt væk, skift fra konventionel energiressource til vedvarende, manglende social integration og forringede herlighedsværdier, sundhed og velvære. CENTRUM UDEN INDHOLD I centrum af forstaden, ofte nær ved en station, finder man alle administrative og offentlige funktioner med indkøbscentre, skoler, idræt, kirke og ældreboliger i en komposition af store, introverte p bygninger. Udenom ligger boligkvartererne med et rigt mål af friarealer til jogging, idræt, rekreation og aktive naturoplevelser som ridning og hundeluftning. Forstadens center savner imidlertid nytænkning i forhold til øget multifunktionalitet. I forsøget på at vende forstadens image fra at være en historieløs ørken bestræber mange sig på at tilføre forstaden den klassiske bys væsen og liv, dog uden at diskutere hvorvidt dette overhovedet er en realistisk og ideel vision. Der er mange forskelligartede drømme og kræfter på spil, men der mangler forståelse for den forskellighed, der på livsformsniveau og i rumlig forstand eksisterer i forstaden. LANDSKABSURBANISME 100 % NATUR OG 100 % BY Forstaden er åben over for naturen. Den er en aktiv del af omgivelserne, den er del af det landskab, den selv er med til at forme, bruge og bebo. Forstadens landskab er alt det, der ligger mellem de givne funktioner og de arealer, der adskiller dem. Landskabet er også de store åbne græsklædte arealer, der er afgrænset af byggeri eller træer. Byrum, som vi kender dem fra den klassiske by, findes ikke. Infrastruktur som kanaler, stier og veje er afgrænset af beplantning eller andet, der holder dem på afstand af hinanden. I Europa har vi tradition for at betragte landskab, topografi og naturressourcer som vigtige parametre i placeringen og udformningen af byer, i byernes infrastrukturer og i landskabets integration i byen. Sådan blev forstaden bare ikke udviklet. Det var som om, vi i industrialiseringens fremmarch glemte denne indsigt. I USA er begrebet landskabsurbanisme, formuleret af blandt andre landskabsarkitekterne Charles Waldheim og James Corner, blevet brugt til at betegne en tilgang til den amerikanske forstad som netop en mellemting mellem landskab og by. Vi kan lade os inspirere af nye begreber og typologier. Men først og fremmest handler det om at reaktivere vores eksisterende viden om byudvikling i forhold til forstadens særlige problematikker. FREMTIDENS STATIONSCENTRE Vi må formulere en ny, videnbaseret vision for centeret i den postindustrielle by, hvis det skal være attraktivt i fremtiden. En vision, der forholder sig til eksisterende kvaliteter og dermed er relevant på netop dette sted. I dag efterlyses mere plads til forskellighed, social integritet og attraktive tilbud til alle aldersgrupper. Der efterlyses mere landskabelig kvalitet. Ikke bare træer og små bakker med græs. Men grundlæggende landskabelig tænkning og handling, som giver svar og eksempler på klimatilpasning, vandhåndtering og rumlig variation. PROGRAMMER I NY, RUMLIG MATRICE Forstadens centrum rummer oftest en række potentialer, som kan kortlægges gennem fysisk og kulturhistorisk registrering. Det handler bl.a. om at analysere, hvad der allerede fungerer og at bygge videre på eksisterende liv. Fremtidens stationscenter skal være mere end nytteværdi, mere end rationel afvikling af funktioner: Fritid, herligheder og sine steder helt uden funktion. Sundhed, komfort og inklusion på én gang. Et nyt syn på samspillet mellem mennesker og omgivelser. Vi skal gøre op med de parallelle funktioner adskilt af bufferzoner og introducere en ny rumlig orden. Fleksible matricer, hvor