VISIONER FOR FREMTIDENS STATIONSCENTER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VISIONER FOR FREMTIDENS STATIONSCENTER"

Transkript

1 VISIONER FOR FREMTIDENS STATIONSCENTER 52328

2 INDEX OVERSIGTSMODEL P 4 VISIONER P 5 STRUKTURPLAN P 7 GREVE MIDTBY P 8 HELHEDSPLANER P 10 HELHEDSSNIT P 14 RUMLIG ORGANISERING P 16 PROGRAMMATRICE P 18 DIAGRAMMER P 20 DELOMRÅDE 1: STATIONSPLADSEN P 22 UDFORDRINGER P 28 TYPOLOGIER P 30 DELOMRÅDE 2: VEJRETS PLADS P 36 HISTORISK UDVIKLING P 42 ØKONOMISK BÆREDYGTIGHED P 44 VANDHÅNDTERING P 46 TRAFIKBETJENING P 48 AREALER P 50 PLANCHER P p 3

3 p OVERBLIK Modelfoto

4 VISIONER FOR FREMTIDENS STATIONSCENTER Forstaden er både en fysisk velfungerende struktur og rummer stor set alt det, der forbindes med velfærd. Forstaden er bare ikke længere organiseret på en måde, der er attraktiv for investorer, for bosætning og for turister på jagt efter nye, udfordrende oplevelser. I forstaden har hver funktion sit arealudlæg ordnet i rationelle systemer og separeret fra enhver anden veldefineret funktion. Det gør forstaden udynamisk og svær at afgrænse. I stationscentret finder man alle administrative og offentlige funktioner med indkøbscentre, skoler, idræt, kirke og ældreboliger i en komposition af store, introverte bygninger. I forsøget på at vende forstadens image fra at være en historieløs ørken bestræber mange sig på at tilføre forstaden den klassiske bys væsen og liv uden at diskutere, hvorvidt dette er en ideel vision. Stationscentrene er hverken by, natur eller landskab, men både og. Derfor vil deres overlevelse og udvikling være betinget af at opretholde en balance mellem disse udtryk, funktioner og adfærd. Byrum, som vi kender dem fra den klassiske by, findes ikke i stationscentrene. Infrastruktur som kanaler, stier og veje er afgrænset af beplantning eller andet, der holder dem på afstand af hinanden. Af bufferzoner. Vi må formulere en ny vision for centeret i den postindustrielle by, hvis det skal være attraktivt i fremtiden. En vision, der forholder sig til eksisterende kvaliteter og dermed er relevant på netop dette sted. I dag efterlyses mere plads til forskellighed, social integritet og attraktive tilbud til alle aldersgrupper. En landskabelig tænkning og handling, som giver svar og eksempler på klimatilpasning, vandhåndtering og rumlig variation. Vi skal gøre op med de parallelle funktioner adskilt af bufferzoner og introducere en fleksibel, rumlig matrice, hvor mange forskellige programmer indgår i et symbiotisk netværk med infrastruktur og bæredygtigt byggeri. Svømmehal, bøgetræer, klokkefrø, gangbro og autohandler kommer så tæt på hinanden, at bufferzonerne erstattes af krydsningsmuligheder. I den nye stationscenter findes en særlig type offentlige : shared space. Et fællesskabsrum, hvor alle trafikanter og ophold er opmærksomme på hinanden og af den vej viser hensyn. Det betyder øget sikkerhed og tryghed. På vej rundt i fremtidens stationscenter får man en stærk sanseoplevelse og føler sig som aktiv del af sine omgivelser. Stationscentret bør fremover forstås som integrerede bebyggelser i større byregioner. Et regionalt bylandskab, hvor forstadens centrum er ét af mange forskellige funktionelle knudepunkter i forskellige intensitetsgrader. I fremtidens stationscenter er udnyttelsesgraden højere end i dag. Man mødes og krydser hinandens veje på steder, der er udformet, så de appellerer til samtale, socialt samvær og videndeling. Dermed bliver forstaden langt mere bæredygtig og stimulerer til et sundt liv p 5

5 STRUKTURPLAN p :4000

6

7 GREVE MIDTBY MODEL FOR FREMTIDENS STATIONSCENTER BYMIDTENS NYE TOPOGRAFI Greve Midtby bliver et sted, hvor naturen opleves stærkere, hvor man mødes og overraskes. Hvor man bliver klogere på sin omverden. For at opnå dette, forslår vi at alle midtbyens programmer organiseres i en matrice. Inden for matricen kan ethvert program sættes sammen med et vilkårligt andet program, således at helt nye sammenhænge og betydninger opstår som fx våbenhus, klasseværelse og fyrreskov. Matricen gør det muligt at bruge programmerne på tværs af konventionelle grænser. Den nye sammensætning vil skabe en ny rumlig variation, nye typologier og oplevelser, som når parkering og lounge, klima og indkøbscenter eller bæredygtighed og benzinstation sættes sammen. Matricen fastlægger en struktur for bymidten, selv når nogle af felterne endnu ikke er udfyldt. Matricen definerer en ny forstads-typologi, som bygger videre på den modernistiske forstads eksisterende kvaliteter, på grid-strukturen, men uden modernismens funktionsadskillende bufferzoner. Sammensætningen af rum og programmer inden for matricen bestemmer bymidtens udtryk. Kommunens forvaltning, borgerne og investorerne bidrager med et eller flere nye programmer. Det skaber udvikling og innovation. Greve Bymidte er, hvad man gør den til. Midtbyens varierende terrænkoter giver et net af naturligt vandflow. Et decentralt net af reservoirer og kanaler, der overlejrer og komplementerer matricens rum. Kanaler og reservoirer er alle udformet som biotoper som fx ellesumpe, pilekrat og vådenge, der aktivt medvirker til at gøre midtbyen klimatilpasset og oplevelsesrig. Brugen af matricen har som mål at gøre Greve Bymidte til et sted. Et sted er en dynamisk proces med mange, skiftende identiteter, som udfordrer borgerne. Ved at øge antallet af programmer, maksimerer man antallet af forbindelser og krydsningspunkter. Det skaber højere grad af videndeling og gør bymidten mere bæredygtig. Hvert enkelt program optager kun det rum, der er behov for - uden bufferzoner og programmerne indgår i en gensidig symbiose. Skolen bruges til undervisning i dagtimerne og til foreningsaktiviteter om aften. I weekenderne bruges skolegården til markeder, udstillinger og foredrag eller til arealafvanding under ekstreme vandhændelser. Vidt forskellige aktiviteter møder hinanden og skaber mere byliv, mere tryghed og mindre hærværk. GREVE MIDTBY SOM ÉT STORT BIOCENTER Greve Midtby rummer masser af viden, men uden større udveksling mellem de enkelte videnbærere. Kunne man ikke koble den viden, der findes fx i kirken, på skolen og på større rolle i borgernes bevidsthed end tidligere, er det naturligt at imødekomme det i strategien for udvikling af den nye bymidte. Greve kan blive det første sted i Danmark, hvor en helt ny urban udvikling eksemplificeres gennemsyret af videndeling på mange forskellige niveauer. Greve Midtby vil kunne blive omdrejningssted for viden om klimatilpasning i forstaden, og om hvordan forstaden bringes ind i det 21. århundrede som ny typologi for livskvalitet og sundhed. Udviklingen af fremtidens stationscenter kræver en dynamo for byudviklingen, der kan tiltrække investeringer. At vælge den rigtige dynamo, det rigtige brand, kræver en indgående analyse af stedets eksisterende kvaliteter og potentialer. I Greve er der allerede stor fokus på sundhed og velfærd. Samtidig ved vi, at mange borgere påskønner Greve for tilstedeværelsen af natur. Naturen er i fokus i på mange niveauer. Svaret er derfor at gøre Greve Midtby til et biocenter med fokus på videndeling inden for natur, sundhed og håndtering af de klimaændringer, der er særligt synlige i Greve. Særlige kompetencer inden for bio, klima og sundhed vil trække mennesker til Greve på regionalt plan, på samme måde som andre fokusområder trækker mennesker til andre centre i den regionale struktur. Tilsammen danner det et stærkt regionalt netværk, hvori Greve vil indgå som en vigtig brik på netop sit særlige område. I dag efterspørger borgerne noget andet end museer og koncertsale. De vil især have naturoplevelser som zoologisk have og byens parker. Biocentret Greve Midtby er et samarbejde mellem gymnasiet, skolen, erhvervsskoler, erhvervsliv og kommune og andre, der gerne vil tage aktivt del i vidensamfundet. Samtidig stimulerer det et attraktivt iværksættermiljø. Emnerne kunne være havbiologi, bølgeenergi og regnvandshåndtering i forbindelse med rekreative arealer. En helt ny agenda for offentlige, hvor vandet er omdrejningspunkt for klimatilpasning, rekreativ brug og vandkvalitetsbearbejdning. Biocentrets videnvirksomhed kan forankres i nuværende programmer og den lette adgang til regional infrastruktur, til lufthavn og til resten af Øresundsregionen betyder, at biocentret kan blive led i et internationalt samarbejde omkring videndeling i den almene uddannelse og som basis for udviklingen af erhvervslivet i Greve. Borgerne lærer om bæredygtighed, om naturens stofskifte og om det gode og sunde liv. Det er fx med til at tiltrække videbegærlig og klimabevidste børnefamilier. Videndelingen kan bliver endnu mere åbenbar ved yderligere at udvide den åbne måde gymnasiet i dag underviser på. Som når en åben plan på det kommende universitet i Kolding danner rammen om undervisningen. Vi kender det allerede fra Ørestad og Ålborg Gymnasium og deres relation til byens åbne rum og programmer. Midtbyens mange programmer bliver integreret i biocentrets aktivitet, som fx håndtering af affald, byliv, biotoper og varetilkørsel. GRØNT BYGGERI I ALLE DIMENSIONER Kommende høje vandstande, voldsomme regnskyl, flere storme og stigende temperaturer vil ændre kravene til det byggede miljø. Både bygninger og uderum må have en udformning, der er tilpasset en ny klimatisk virkelighed. Det nye fokus på klima og sundhed i Greve Midtby skal også afspejle sig i bymidtens nye byggeri. Her finder man fx det første parkerings- og kontorhus med lodrette biotoper. Med en facade af planter og krat, der tiltrækker insekter og sommerfugle, er det muligt at forme en effektiv energibesparende eller energiproducerende bygning. Facaden vil producere god næring for småfugle, der kan yngle og bo i konstruktionen. Vegetationen køler huset og giver et godt indeklima med en arbejdsdag tæt på naturen. Den skærm kan endvidere suppleres med solceller i facaden. Så meget byggeri som muligt skal indgå i den nye udveksling af viden og erfaring i midtbyens biocenter. Nyt byggeri får så vidt muligt tage, der lader regnvand nedsive langsomt, køler bygningen og sikrer en god fourageringslokalitet for småfugle. Fra tagene af eksisterende bygninger kan der opsamles regnvand. Greve Midtby viser dermed nye veje for klimatilpasset byggeri med p

8 naturoplevelser, stor herlighedsværdi, energibesparelser og bymæssig komfort. Fokus rettes mod det sanselige, mod oplevelser og mod den klima-ansvarlige adfærd og handling. Bygningstypologierne deler sig i to, begge baseret på midtbyens eksisterende kvaliteter: Additivt byggeri og solitært byggeri. Greve Midtby fremstår i dag som udpræget horisontal, en kvalitet, der overordnet bør fastholdes gennem byggeri i fire etager, men med masser af eksperimenter med facadetyper, stoflighed og arkitektonisk udtryk. Det er væsentligt, at der ikke udelukkende sættes fokus på den type ikonbyggeri, vi tidligere har set anvendt som katalysatorer for byudvikling. Men at byggeriet er foreneligt med et komplekst billede af mennesker, klima, boliger og arbejdspladser med tæt forbindelse med omgivelserne og komfort uden tungt teknologisk udstyr. Greve Midtby er vokset ud af naturen i løbet af kort tid. Det er dette grundlag, der skal reaktiveres. Manglen på økonomi, på levende miljøer, rent vand og bæredygtig arkitektur skal omdannes til kvaliteter og kittes sammen. Ikke med landskabet som kit. Men ved brug af en landskabelig metodik, en landskabsurbanisme, der skaber nye livsværdier, velfærd og sundhed. Det vil give nye og mere overraskende sammenhænge mellem programmer end dem, vi i dag finder i Greve Midtby. UENDELIGT MANGE MØDESTEDER Mellem programmerne er der bevægelser, flow af stier, cykelruter og kondispor, dyreveksler og selvtrådte stier, der konstant skaber nye oplevelsesmuligheder og får midtbyen til at blive en intens sanseoplevelse, som man selv katalyserer. En ny midtby, hvor naturen er helt tæt på. Tæt på en selv, på station, parkering og byrådssal. Det omfatter alt fra stisystemer og p-pladser til de mere overordnede forbindelser til regionale motorveje og transportsystemer. Denne infrastruktur smelter sammen med midtbyens nye rumlige matrice på kryds og tværs af rummene med særlig intensitet i stationsområdet. Målet er at nedbryde flest mulige af de barrierer, der i dag forhindrer borgerne i at møde hinanden og i at opleve noget andet end det, de allerede kender og forventer. Derfor skal midtbyens terræn såvel inde som ude være offentligt tilgængeligt, med masser af nye muligheder for passage ind og ud af bygningerne. Institutioner, skoler og alt, hvad der kan omlægges, så borgere og andre kan færdes frit mellem inde og ude på terræn, kommer til at indgå i et nyt netværk. Vi foreslår fx, at alle kantiner og restauranter er åbne til frokost for alle i byen for at skabe mere aktivitet og åbenhed. Dermed opstår et flow mellem programmer, funktioner og betydninger, så man frit kan bevæge sig gennem forskellige verdener som fx kiosk, mini-zoo, klyde-biotop og klasseværelse for at komme fra indkøb i Føtex til p-pladsen. Med sin højde på én etage indgår Greve Midtby Center naturligt i dette netværk. FØRSTE SKRIDT: EN NY STATIONSPLADS Omdannelsen er ikke ét stort gennemgribende indgreb, men en lang række større og mindre tiltag, der tilsammen langsomt omdanner bymidten. Det kan tage kortere eller længere tid, afhængig af i hvor høj grad borgere kan inddrages og afhængig af økonomiske investeringer. Investorernes interesse for Greve Midtby vækkes, når der er liv, dynamik og opmærksomhed. Det kræver en ny forståelse af midtbyen og nye synlige strategier alt sammen kommunikeret gennem information og borgerinddragelse. Med enkle midler kan man få noget nyt ud af det eksisterende. Første skridt i omdannelsen af Greve Midtby er etableringen af Stationspladsen. Borgerne kan tage aktivt del i den fysiske omdannelse af stedet, foreningerne kan inddrage den nye plads fx til sportsaktiviteter og søge fondsmidler til nyt udstyr til pladsen, ligesom lokale handlende kan få mulighed for at opstille boder. I første omgang omdisponeres centerfunktionen i Greve Midtby Center med mere åbenhed mod pladsen. Inden for en overskuelig årrække kan man skabe en større, åben indgang fra Greve Midtby Center mod Stationspladsen som skitseret i collagen. Stationspladsen bliver et shared space med masser af muligheder for videndeling. Aktiveringen af borgere, interessenter og foreningsliv sikrer medejerskab til omdannelsen af Greve Midtby og resulterer i et hurtigt og synligt bevis på indsatsen. På langt sigt indbygges et sundhedshus ved Stationspladsen med ti praktiserende læger, fysioterapeut, tandplejecenter, skadesstue, apotek og andre sundhedsrelaterede aktiviteter. Placeringen tæt ved gymnasiet og svømmehallen vil skabe god synergi for sundhedscentrets aktiviteter. På græsarealet med front mod gymnasiet kan der være drive-in-biograf, ligesom stedet kan bruges til andre kulturelle aktiviteter som koncerter og markeder. EN INKLUDERENDE OG ENGAGERENDE PROCES Biocentret dækker i en vis forstand hele Greve Midtby, for videndeling kan finde sted overalt. Fra første færd kan disse aktiviteter forvaltes og programmeres fra rådhuset. Senere, når Greve Midtby har opnået ny synlighed og attraktion, kan man med inddragelse af private investorer etablere et egentligt fysisk biocenter, Klimahuset, som et regionalt forsknings- og formidlingscenter og dynamo for en videre byudvikling. Borgerne og omverden skal løbende informeres om omdannelsen af Greve Midtby i tæt dialog mellem borgere, politikere, forvaltninger og institutioner som skoler, foreningsliv og erhvervsliv. Forandringerne forankres i billeder af en ny midtby, som alle kan referere og føle ejerskab til. Lokalaviser, lokal-tv, web- og mobilkampagner, undervisning og foredrag, kurser og aktiviteter, happenings og udstillinger og ny arkitektur er alt sammen medier, der kan bidrage til informationsudvekslingen. Nye typer lokalplaner og designguides er myndighedernes styringsredskaber, der sikrer at alle arbejder i samme retning. Tidligere var alle funktioner i Greve Midtby knyttet til todimensional arealafvikling. Vi foreslår, at Greve Midtby fremover bliver til et rumligt spind af programmer og forbindelser. Af attraktioner, som rekreativt brug af regnevand, klimaregulerende træer og stier, der gennemvæver alle mulige oplevelser. En sammenknytning af programmer, der ellers ikke har noget med hinanden at gøre. Som fx shopping med hiking i kuperet terræn eller parkering med læring i nye undervisningsrum uden murede vægge. Nye sammensætninger tiltrækker nye livsformer og nye typer af investorer, sociale gevinster sidestilles med økonomiske resultater, hvor entreprenørskab og innovation finder sted ansigt til ansigt i sanselige, stimulerende rum gennemtrængt at naturoplevelser p 9

9 HELHEDSPLANER p HELHEDSPLAN 1 Tidlig udviklingsfase 1:3000

10

11 p HELHEDSPLAN 2 Sen udviklingsfase 1:3000

12

13

14

15 p

16 RUMLIG ORGANISERING RUMLIG RUMLIG ORGANISATION I DAGI DAG 70'ernes 70'ernes planer planer efterlader efterlader uendelig uendelig meget meget SLOAP SLOAP - "spaces - "spaces left over left after over after planning". planning". Herover Herover definerede er definerede rum, som rum, p-pladser, som p-pladser, bygninger bygninger og trævolumener indteget, ner indteget, det efterlader det efterlader dog byen dog med byen en med masse en masse mellemrum. og trævolume- mellemrum. RUMLIG ORGANISATION I DAG 70'ernes planer efterlader uendelig meget SLOAP - "spaces left over after planning". Herover er definerede rum, som p-pladser, bygninger og trævolumener indteget, det efterlader dog byen med en masse mellemrum. IDÉEN OM RUM PÅ RUM Den nye organisering af rummene, samler rummmene til en mere sammenhængende struktur hvor alle rum har sammestødende grænseflader. Filosofien er at jo flere direkte møder mellem forskellige rumligheder og programmer skaber en by med langt højere grad af videndeling, møder og byliv p 17

17 PROGRAMMATRICE NY PROGRAMMATRICE I DAG I FREMTIDEN 5 motionsnetværk dansefelt vandbiotop a2 bufferzone 4 a3 ellesump bioresearch vandpumpeleg vand fyrreskov e4 3 bufferzone e3 e4 a2 d4 farmerzoo klatresteder klasseværelse sommerfuglefarm samlingspunkt 2 e1 c5 c3 e1 svømmehal kaffepausesport havnyttehave farmers market bufferzone 1 sjippefelt station ynglepladser våbenhus c3 b2 a b c d e GREVE MIDTBY Eksisterende og nye programmer i Greve indskrives i et gitter EN DAG I GREVE MIDTBY Programmer er i dag adskilte af store mellemrum I Greves nye biocenter er der ikke bufferzoner mellem programmerne. p

18 AT GÅ I MATRICEN CONVERSE STILETTER TRAINERS HYTTESKO Bruger 1 Dater Skoleelev 13 år dansefelt klasseværelse c5 c3 d4 vand Bruger 2 Single Studerende 22 år bioresearch b4 mødested e3 Bruger 3 Familiefar Sportsentusiast 37 år a5 motionsnetværk b3 d5 vandbiotop e4 fyrreskov Bruger 4 Senior Gift par der bor alene 63 år ellesump a4 a3 sommerfuglefarm d3 2 d2 havnyttehave 2 a2 2 klatresteder 2 farmerzoo e2 1 1 svømmehal station c1 1 1 farmers market a b c d e a b c d e a b c d e a b c d e Bruger nr 1 bor hos sine forældre i Greve. Han går i 7. klasse og er involveret i flere aktiviteter i Greve. Han dyrker tang sammen med sine kammerater på stranden, spiller musik i gaden og elsker, at det ikke længere er nedtur, at der er vand i byens rum. Det er faktisk ret ok. Bruger nr 2 bor ikke i Greve. Hun studerer i byen og benytter flere af Greves rekreative sportstilbud. Ofte mødes hun med studiekammerater og venner i Greve og hænger ud, går på cafe og hopper på toget, hvis storbyen trækker. I dag så hun en tårnfalk! Bruger nr 3 bor i Greve sammen med familien. Han arbejder et par stop væk med S-toget, men bruger dagligt Greve til indkøb og rekreation. Det udbyggede motionsnetværk fører ham gennem byen, og der er ofte nye ting at kigge på. Han et sgu stolt af at bo i Greve. Og ungerne elsker det. Bruger nr 4 har boet i Greve i 34 år. Børnene er flyttet, og hun og hendes mand venter på en ledig seniorbolig i Greve Midtby. Der er så mange ting at tage sig til i foreningslivet. Der er masser at ting at lære og viden at dele ud af. I morgen udklækkes vagtlerne, og borgmesteren kommer. INNOVATION SYNERGI DET DAGLIGE VIDENSRUM 5 bruger 3 bruger bruger 4 bruger 2 Programmer hun også møder på sin vej i Greve. 4 3 ellesump bioresearch sommerfuglefarm mødested En dag i skolen! 4 3 bioresearch klasseværelse vandbiotop Programmatiske krydsningspunkter 2 1 a b c d e 2 1 svømmehal farmers market station a b c d e 2 1 a b c station farmers marked Jo flere brugergrupper i byen, jo flere muligheden for at mødes. Dermed højnes muligheden for mangfoldighed og innovation i byen. Samtidig skabes mere aktivitet, medejerskab og dermed tryghed. Jo større udspænding i byens programmer, jo flere overraskelser og nye mulighedsfelter er der etableret. Man ramler så og sige direkte ind i overraskelserne på sin vej igennem byen. På en vilkårlig dag lærer elever om nye sammenhænge imellem infrastruktur, klima og forbrug, og bruger byens rum som en serie af klasseværelser p 19

19 DIAGRAMMER GRØN STRUKTUR De forskellige rumligheder understreges af beplantningens forskelligartede karakter, der forstærker oplevelsen af klimaet, vinden, årets skiften og de mange forskellige aktiviteter, der udspiller sig. TRAFIK OG PARKERING Parkering foregår i decentrale områder med adgang fra de omkringliggende veje så gennemkørende trafik på området mindskes eller undgåes helt. Tidligste Tidlig fas fremadsynet håndtering af regnvand miljøspørgsmål miljøspørgsmål drive-in bio Info-boks om miljøtiltag dyrefold dialog-boks om Greve Midtbys fremtid Senere fa Senere fa Byggefelt miljøspørgsmål Eksistere biograf auditorium kulturhus sundhedshus erhvervshus pionervirksomheder landets mest miljøbevidste folkeskole dyrefold minizoo vand eksperimenter flytbar biotop s idræt mini zoo svømmehal REGIONAL TILTRÆKNING/PÅVIRKNING stranden stier til vandet HER OG NU Fra dag et skabes nye attraktioner i Greve Midtby. Ved at involvere borgerne, foreninger, skoleelever, studerende, sportsklubber, de erhvervsdrivende, handlende og arbejdende osv. kan der for få midler iværksættes aktiviteter og der fra starten bidrager med kvalitet og byliv. midlertidige skulptuer byg-selv elever samler tang til forsøg, gødning, brændsel, delikatesser foreninger samler kogler, drivtømmer og planter til nye strandrensningsprojekter udsigtstårn LOKAL TILTRÆKNING/PÅVIRKNING Bagside af centeret gøres til forside. Pladsen foran erobres med sidræt, markeder og andre aktiviteter indtil en egentlig plads skabes Områderne mellem gymnasium og centeret og omkring stationen er i dag de mest livlige pg.a strømmen af mennesker. Ved at tilføre nye programmer og aktivitetr gennem bl.a. åbning af center ud mod pladsen, evt. gennem nye p

20 VANDRUM OG VANDHÅNDTERING Vandet håndteres så der opnås en stor oplevelsesmæssig kvalitet med kanaler, vådområder, vådenge, pilekrat, ellesump osv. BYGGEFELTER OG BEBYGGELSE Nye byggefelter med bebyggelser op til 4 etagerspredes ud i området. BEVÆGELSE Man bevæger sig på tværs af bymidtens rum, hvor man oplever intensiteten og de forkskellige rumligheder og programmer. ETAPEPLANER Tidligste fase Tidlig fase Senere faser Senere faser Byggefelter Eksisterende bygninger Holmeagergården parkering nger omkring centeret Vådområde SCENARIO 1 Der er fokus på områderne hvor flest folk bevæger sig i dag, hvis vi kan få folk til at stoppe op og opholde sig lidt længere tid i midtbyen, har man vundet meget byliv. I en tidlig fase foreslår vi derfor at kommunen har fokus på området omkring stationen lige syd for Greve Midtby Centeret. Områder for vandhåndtering er et væsentligt parameter i området men også en væsentlig post på anlægsbudgettet. Det foreslås at etablering af vådområder, der skaber en dyd ud af en nødvendighed og skaber kvalitative med muligehed for ophold, leg, læring og sport. SCENARIO 2 KOMMERCIELLE KRAFTER IGANGSÆTTER Der er allerede vist investor-lyst i området nord for Greve Midtby Center. De kommende aktiviteter vil tiltrække både nye borgere og brugere af midtbyen. Det er derfor naturligt at interessen samler sig i områderne omkring centeret, hvor kommerciel aktivitet kan skabe overskud til at igangsætte nye projekter. Hvis der på kort tid lykkes at finde nye investorer kan man forestille sig en udvikling af kommercielle og offentlige funktioner omkring centeret. SCENARIO 3 FORENINGER OG PRIVATE IGANGSÆTTER BYENS RUM Øget fokus på midtbyens potentiale og inddragelse af borgergrupper vil skabe mulighed for anarkistisk frivolitet, hvor foreninger og private får lov at brede sig og indtage de forskellige rum i byen. På den måde skabes aktivitet og folk engageres fra starten. Det kan skabe større tryghed og øge interessen for at investere og bosætte sig i Greve Midtby. Udviklingen af koncentreres omkring skolerne, institutionerne og mellem boligbebyggelserne. Udviklingen kræver støtte og opbakning og at kommune, borger, interessenter er i stand til at gribe de bolde, der kastes i luften. Udviklingen kan være langsommelig hvis der ikke er fuld opbakning, og investorene kommer formentlig ikke af sig selv p 21

21 STATIONSPLADSEN DELOMRÅDE 1 p Duften af nylavet espresso lokker efter en tur i Sundhedsbutikken. På Stationspladsen har regnen netop lagt sig denne tirsdag i maj, men bageriets borde og stole er allerede stillet ud igen. Regnvandet har fyldt vandspejlet, og beliggenheden tæt ved stationen får selv i formiddagstimerne pladsen til at genlyde af en stille summen af stemmer og cyklister på vej gennem Greve Midtby. Til venstre ses centrets tidligere bagside, der er blevet til en offentlig forside med udadvendte programmer tæt beliggende ved det nye Sundhedshus i illustrationens højre side.

22 52328 p 23

23 STATIONSPLADSEN Delområde 1 / 1:800 STATIONSPLADSEN Center, sundhedshus og vådeng Snit CC 1:350 CENTERET STATION STATIONSPLADSEN SUNDHEDSHUSET p MODELFOTO TIDLIG UDVIKLINGSFASE INDRAMMET > VÅDENG

24

25 På med støvlerne! De nye kanaler igennem Greve Midtby stimulerer byens rekreative liv sommer som vinter. Biotoperne rummer nyt dyreliv og masser af vandelskende planter. En eftermiddag i september hænger skolebørn og børnefamilier ud efter skole. Naturoplevelse kombineres med bevægelse og fotoshoot inden en rygende varm pizza i centret. p VANDLEG

26 52328 p 27

27 UDFORDRINGER FOR FREMTIDENS STATIONSCENTER I dag benytter politikere og byplanlæggere sig primært af to forskellige strategier for byudvikling. Den ene fokuserer på fortætning. Målet er mere urban karakter. Den gode by, hedder det, og jo mere vi får af det, jo bedre by og byliv. Eksemplet er Carlsbergs omdannelse fra industri til ny, tæt og urban bydel i København. Den anden fokuserer på landskab. Målet er, gennem landskabelig bearbejdning, at tildele et sted en ny og større herlighedsværdi, end det tidligere havde. Eksemplet er Bercy Park i Paris, der genbruger et tidligere rangerterræn til en ny type urban park, der som en magnet trækker folk og investorer til. De to strategier bruges i forbindelse med udvikling af ny by og nye bydele, der hvor der allerede er by, og hvor funktionen tidligere var en anden. MANGEL PÅ DYNAMIK Forstaden er imidlertid ikke karakteriseret ved de egenskaber, hvor de to strategier finder deres argument og berettigelse. Forstaden er der allerede, den er beboet og skal ikke afvikles. Den er både en fysisk velfungerende struktur og rummer stor set alt det, der forbindes med velfærd. Forstaden er bare ikke længere organiseret på en måde, der er attraktiv for investorer, for bosætning og for turister på jagt efter nye, udfordrende oplevelser. I forstaden har hver funktion sit arealudlæg ordnet i rationelle systemer og separeret fra enhver anden veldefineret funktion. Det gør forstaden udynamisk og svær at afgrænse. Biltrafik er adskilt fra cykler, leg fra parkering, skole fra indkøb. Alt er ordnet i parceller omgivet af infrastruktur og bufferzoner som fx p-arealets randbeplantning. BÅDE LANDSKAB OG BY Forstaden har en klar identitet, der er funderet i tidligere tiders planlægningsideologi og økonomiske strukturer. Men begrebet forstad har også den svaghed, at områderne ikke defineres på deres egne præmisser. Dette gælder i særlig grad i forstadens kerne, i centret. Forstaden er en tilstand mellem åbent land, det ubebyggede landskab, naturen og byen. Da den således hverken er by, natur eller landskab, men både og, vil dens overlevelse og udvikling være betinget af, at opretholde en balance mellem disse to udtryk, funktioner og adfærd uden at blive for meget det ene eller andet. KLIMA OG SUNDHED PÅ DAGSORDENEN I dag ved vi meget lidt om, hvordan forstaden vil klare sig over for fremtidens udfordringer inden for klima og sundhed. Et interessant regnestykke i forstaden vil derfor handle om, hvad det vil kræve at føre den op på et ideelt sundhedsmæssigt og co2-mæssigt niveau. Nutidens forstadsbeboere er bilejer. Denne infrastrukturmæssige afhængighed og stigende udgifter til fossile brændstoffer stiller forstaden over for en række nye udfordringer. Ingen af de byudviklingsmodeller, som planlægningen hidtil har benyttet, virker på et nyt scenarie med klimaændring, voldsomme regnskyl, der skal ledes hurtigt væk, skift fra konventionel energiressource til vedvarende, manglende social integration og forringede herlighedsværdier, sundhed og velvære. CENTRUM UDEN INDHOLD I centrum af forstaden, ofte nær ved en station, finder man alle administrative og offentlige funktioner med indkøbscentre, skoler, idræt, kirke og ældreboliger i en komposition af store, introverte p bygninger. Udenom ligger boligkvartererne med et rigt mål af friarealer til jogging, idræt, rekreation og aktive naturoplevelser som ridning og hundeluftning. Forstadens center savner imidlertid nytænkning i forhold til øget multifunktionalitet. I forsøget på at vende forstadens image fra at være en historieløs ørken bestræber mange sig på at tilføre forstaden den klassiske bys væsen og liv, dog uden at diskutere hvorvidt dette overhovedet er en realistisk og ideel vision. Der er mange forskelligartede drømme og kræfter på spil, men der mangler forståelse for den forskellighed, der på livsformsniveau og i rumlig forstand eksisterer i forstaden. LANDSKABSURBANISME 100 % NATUR OG 100 % BY Forstaden er åben over for naturen. Den er en aktiv del af omgivelserne, den er del af det landskab, den selv er med til at forme, bruge og bebo. Forstadens landskab er alt det, der ligger mellem de givne funktioner og de arealer, der adskiller dem. Landskabet er også de store åbne græsklædte arealer, der er afgrænset af byggeri eller træer. Byrum, som vi kender dem fra den klassiske by, findes ikke. Infrastruktur som kanaler, stier og veje er afgrænset af beplantning eller andet, der holder dem på afstand af hinanden. I Europa har vi tradition for at betragte landskab, topografi og naturressourcer som vigtige parametre i placeringen og udformningen af byer, i byernes infrastrukturer og i landskabets integration i byen. Sådan blev forstaden bare ikke udviklet. Det var som om, vi i industrialiseringens fremmarch glemte denne indsigt. I USA er begrebet landskabsurbanisme, formuleret af blandt andre landskabsarkitekterne Charles Waldheim og James Corner, blevet brugt til at betegne en tilgang til den amerikanske forstad som netop en mellemting mellem landskab og by. Vi kan lade os inspirere af nye begreber og typologier. Men først og fremmest handler det om at reaktivere vores eksisterende viden om byudvikling i forhold til forstadens særlige problematikker. FREMTIDENS STATIONSCENTRE Vi må formulere en ny, videnbaseret vision for centeret i den postindustrielle by, hvis det skal være attraktivt i fremtiden. En vision, der forholder sig til eksisterende kvaliteter og dermed er relevant på netop dette sted. I dag efterlyses mere plads til forskellighed, social integritet og attraktive tilbud til alle aldersgrupper. Der efterlyses mere landskabelig kvalitet. Ikke bare træer og små bakker med græs. Men grundlæggende landskabelig tænkning og handling, som giver svar og eksempler på klimatilpasning, vandhåndtering og rumlig variation. PROGRAMMER I NY, RUMLIG MATRICE Forstadens centrum rummer oftest en række potentialer, som kan kortlægges gennem fysisk og kulturhistorisk registrering. Det handler bl.a. om at analysere, hvad der allerede fungerer og at bygge videre på eksisterende liv. Fremtidens stationscenter skal være mere end nytteværdi, mere end rationel afvikling af funktioner: Fritid, herligheder og sine steder helt uden funktion. Sundhed, komfort og inklusion på én gang. Et nyt syn på samspillet mellem mennesker og omgivelser. Vi skal gøre op med de parallelle funktioner adskilt af bufferzoner og introducere en ny rumlig orden. Fleksible matricer, hvor

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Byer i 21 årh. - hvordan?

Byer i 21 årh. - hvordan? Byer i 21 årh. - hvordan? Camilla van Deurs, Arkitekt M.A.A., PhD Associate Partner Gehl Architects Program Del 1 10-10:15 Velkomst v. kommunen 10:15-11 Byrummets funktioner og udfordringer i det 21. Århundrede

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Sundholm Syd Skema A AB+

Sundholm Syd Skema A AB+ Sundholm Syd Skema A AB+ september 2010 Bertelsen & Scheving arkitekter Almen Bolig + Sundholm Skema A 1 Helhedsplan AB+ 2 AB+ 1 2 Almen Bolig + Sundholm Skema A Bertelsen & Scheving arkitekter Introduktion

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling

Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Visionerne for Aarhus Kommunes byudvikling Arealudviklingschef Bente Lykke Sørensen Aarhus en by i vækst Vi bygger os ud af krisen SHiP Byggeriet påbegyndes ultimo 2012 Z-Huset Under opførelse Felt 8

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING

16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING 16. januar 2015 BESLUTNINGSTAGERKONFERENCE & UDSTILLINGSÅBNING SKYBRUD OVERSVØMMELSER FÆLLES UDFORDRING MERE FOR PENGENE REKREATIV MERVÆRDI SUND FORNUFT Beslutningstagerkonference og udstillingsåbning

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden

Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Arkitekturpolitik skaber lokal identitet i en global verden Oplæg ved ARKITEKTURPOLITISK KONFERENCE Dansk Arkitektur Center 5. december 2008 v/ Helle Juul Kristensen Planlægger, cand. mag. Cittaslow-koordinator

Læs mere

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus

Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus Læs mere på www.multimediehuset.dk Århus Kommune Hvad og hvor? Samspil mellem by, bygning og havn Omdannelsen af De Bynære Havnearealer er et af de største udviklingsprojekter

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder + = + = Parcelhuse 176 parcelhuse med egen have og private

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

1:200 1 semester Individuelt. En folkeskole i symbiose med sin kontekst

1:200 1 semester Individuelt. En folkeskole i symbiose med sin kontekst 1:200 1 semester Individuelt SKOLE+ En folkeskole i symbiose med sin kontekst English: A public school with a PLUS developed for Teglholmen in Copenhagen. The school integrates public functions like a

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Udviklingsstrategier for bymidter

Udviklingsstrategier for bymidter Udviklingsstrategier for bymidter Konference om planlægning og provinsbyer 25. november 2013 Torsten Bo Jørgensen Projektleder COWI Plan og trafik 1 En mellemstor by på Sjælland, september 2013 3 4 5 6

Læs mere

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ

14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 14 NYE BOLIGER PÅ KJELDING HØJ 17.03.2011 boligbebyggelse på kjelding høj i struer 2 OVERORDNET DISPONERING Den udbudte, smukt placerede storparcel på Kjelding Høj er karakteriseret ved et fint kuperet

Læs mere

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk

Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum. 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum 75 moderne og lyse lejeboliger www.munkeporten.dk Velkommen til MunkePorten indgangen til Hillerød Centrum MunkePorten er et kombineret finanscenter,

Læs mere

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015

Dansk byplan laboratorium. den 10. marts 2015 Dansk byplan laboratorium den 10. marts 2015 1 Kilde: Kontur, Svendborg, 2013 Vi er blevet færre befolkningsudvikling i procentvis ændring, 2008-13 Kilde: kontur, Svendborg, 2013 og vi bliver ældre: procentvis

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

SHARING DENMARK 00077

SHARING DENMARK 00077 00077 1. MANIFEST: THE POWER OF SHARING DANMARK KAN DELE! Danmark har en unik tradition for at fordele og dele goder og skabe fælles velfærd. Men Danmark er udfordret: Vores forbrug overstiger langt vores

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014

Markedsorienteret byudvikling. Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Markedsorienteret byudvikling Svend Erik Rolandsen, COWI DK A/S Byplanlaboratoriet 6. februar 2014 Byudvikling skaber samfundsværdier og flytter rundt på mia. af kroner Øget fokus på: Hvem betaler for

Læs mere

Livsformer og byroller

Livsformer og byroller Livsformer og byroller Plan 09 Aalborg # 1 Plan 09 ekspertseminar 26. maj 2008 i Aalborg Formål Supplerende undersøgelse i Plan 09 projektet for Aalborg Prøve at bruge livsformbegrebet som en synsvinkel

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

City of Westminster College

City of Westminster College CASE City of LOKATION: City of, London, England. Arkitekt/ designer: schmidt hammer lassen architects. City of designet af schmidt hammer lassen architects På Paddington Green Campus i London, ligger schmidt

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark I MIDTEN AF DANMARK E20 Erhvervspark VELKOMMEN TIL E 20 ERHVERVSPARK E20 Erhvervspark udvikles til de fremsynede virksomheder, som vil eksponeres optimalt og lever af at være tættest på de største talenter,

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo

UDKAST Frederikshavn Kommune. - et godt sted at bo UDKAST Frederikshavn Kommune - et godt sted at bo Boligpolitik juni 2014 2 Indhold Frederikshavn Kommune -et godt sted at bo 4 Eksisterende boliger og boligområder 8 Nye boligområder 12 Almene boliger

Læs mere

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1

Jessens Mole 7-9. Prospekt for Byggefelt 1 Jessens Mole 7-9 Prospekt for Byggefelt 1 december 2014 Fremtidens Havn Udviklingsplan for Svendborg Havn Område 2 Nordre Kaj ØSTRE HAVNEVEJ Område 3 Østre Kaj TOLDBODVEJ JESSENS MOLE Område1 Jessens mole

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE KIRKEBJERG BYDELSCENTER projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE 1 KIRKEBJERG BYCENTER BELIGGENHED Med sin unikke placering er der mulighed for en fantastisk eksponering til de omkring 33.000 bilister, der

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

munkebjerg park i odenses studiemiljø, nær syddansk universitet og ingeniørskolen, opføres et 35.000 m 2 moderne uddannelses- og forskningsmiljø.

munkebjerg park i odenses studiemiljø, nær syddansk universitet og ingeniørskolen, opføres et 35.000 m 2 moderne uddannelses- og forskningsmiljø. munkebjerg park i odenses studiemiljø, nær syddansk universitet og ingeniørskolen, opføres et 35.000 m 2 moderne uddannelses- og forskningsmiljø. den kreative proces er kendetegnet ved at man først kender

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014

Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Liselundvej LISELUNDVEJ, 4200 SLAGELSE SALGSPROSPEKT 2014 Side 2 Liselundvej salgsprospekt 2014 Enestående parkområde, hyggelige boliger og et væld af fritidstilbud lige om hjørnet. Det er Liselundvej.

Læs mere

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte

LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte LOKALPLAN 4-15 Køge Tekniske Skole, Boholte KØGE KOMMUNE 1988 LOKALPLAN 4-15 KØGE TEKNISKE SKOLE BOHOLTE INDHOLDSFORTEGNELSE REDEGØRELSE: Lokalplanens baggrund og formål... 3 Lokalplanens indhold... 3

Læs mere

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby

17 eksklusive grunde i fremtidens landsby Byg drømmehuset i Vindinge ved Roskilde Valgfrihed mellem alle byggefirmaer eller stå selv som bygherre Naturskøn beliggenhed i Stålmosen Priser fra kr. 1.195.000,- Salg og information: danbolig holbæk

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015.

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015. By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 265444 Brevid. 2098757 Ref. ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 31 04 annebj@roskilde.dk Kultur- og Idrætsudvalgets studietur marts 2015 Sammenfatning 28. april 2015 Kultur-

Læs mere

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation 2 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København

Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Nordhavn - fremtidens bæredygtige bydel i København Projektleder Marc Jørgensen www.kk.dk Side 1 Side 2 / Side 3 / Side 4 / Udfordringen! > Hvilke processer er centrale for at indfri visionerne? > Hvordan

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

DNA. Accelerate your future

DNA. Accelerate your future DNA MANIFEST KPH vil styrke iværksætteri med fokus på social, kulturel og miljømæssig værdi i samfundet. KPH er mere end et kontorfællesskab for sociale, kulturelle og miljømæssige iværksættere. KPH er

Læs mere

At styrke den sociale balance VÆREBRO PARK. Analyse og vision

At styrke den sociale balance VÆREBRO PARK. Analyse og vision At styrke den sociale balance VÆREBRO PARK Analyse og vision At styrke den sociale balance VÆREBRO PARK Analyse og vision INDHOLD 1.0 INTRO - AT STYRKE DEN SOCIALE BALANCE I VÆREBRO PARK p 06 2.0 KONTEKST

Læs mere

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk

Rådhusparken - Allerød. Lillerød. CasaFutura.dk Rådhusparken - Allerød Lillerød CasaFutura.dk Mennesker Arkitektur Design Casa Futura har siden 2004 udviklet, solgt og opført boliger i en tidssvarende arkitektur. Casa Futura er en familieejet virksomhed,

Læs mere

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen 2 Introduktion Introduktion Byudvikling er en multidisciplinær opgave med mange interessenter og faggrupper Sadolin & Albæks indgangsvinkel

Læs mere

Generelt om hvad der driver projektudvikling

Generelt om hvad der driver projektudvikling Generelt om hvad der driver projektudvikling Projektudvikling af ejendomme går kort sagt ud på at tilføre en ejendom en merværdi ved f.eks. ændret arealanvendelse og/eller øgede byggerater. Merværdien

Læs mere

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET

BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET STOLPEGAARD - FÆLLES FACILITETER ET STENKAST FRA HAVET UNIK PLACERING INDFLYTNINGSKLAR FRA 2,7 MIO. KR. GØR DRØMMEN TIL VIRKELIGHED: BYG JERES HUS I EN ÆBLELUND TÆT VED HAVET Byg jeres drømmehus i det,

Læs mere

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre

Enhedslisten i Amager Øst. Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer. vi gør Strandparken endnu bedre Enhedslisten i Amager Øst Læs hvordan: vi skaber nye spændende bykvarterer vi gør Strandparken endnu bedre vi gør plads til både busser, cykler og biler vi skaffer Amager grøn energi vi giver bydelens

Læs mere

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn]

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] [ 0 0 1 ] OFFICEPARK SØBORG [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] OFFICEPARK SØBORG KØBENHAVN OFFICEPARK SØBORG OfficePark Søborg ligger i erhvervsområdet Vandtårnsvej, Gladsaxe

Læs mere