Høje Taastrups gode erhvervsklima og funktionelle og moderne boliger er det grundlag, der skal videreudvikles. Udfordringer: Muligheder:
|
|
- Edvard Markussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 NOTAT Byrådscentret Bystrategier for Høje Taastrup, Taastrup og Hedehusene til Byrådet. Høje Taastrup Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. Leaba 34483/13 11/30531
2 Et regionalt mødested for handel, erhverv og oplevelsesøkonomi. Høje Taastrup er et regionalt knudepunkt i hovedstadsområdet. Her går funktionalitet og udvikling hånd i hånd. Her er plads til den moderne familie og den moderne virksomhed, her er plads til udvikling. Høje Taastrup er centrum for Høje-Taastrup Kommune. En af byens styrker er, at den er mødested for erhverv og har et rigt handelsliv i CITY2. Det giver arbejdspladser til kommunens borgere og tiltrækker besøgende fra hele hovedstadsregionen. Byens største udfordring er det fysiske miljø med relativt få og små boliger, fysiske, infrastrukturelle og visuelle barrierer, og opdelte og indadvendte funktioner. Til gengæld er der plads og mod i byen plads til at bygge til og mod til at satse på at skabe nye rammer for bylivet. Høje Taastrups gode erhvervsklima og funktionelle og moderne boliger er det grundlag, der skal videreudvikles. Styrker: Udfordringer: Varieret handelsliv Forbindelse til København og resten af landet Plads til erhvervslivet Moderne, funktionelle boliger Stationsnær udvikling Mangler fysisk sammenhæng Mangler fornemmelse af et centrum og en by Fysiske og visuelle barrierer Mangel på visuelle pejlemærker Svag butiksstruktur i stationsområdet Mangler kulturelle tilbud Trusler: Muligheder: Store enheder forsvinder Utrygge byrum og ringe grundlag for handels- og byliv Unuanceret billede af Høje Taastrup Faldende og lave leje- og grundpriser Tiltrækning af borgere Plads til projekter og udvikling Udvikling af den moderne erhvervsby Plads til erhverv og offentlige institutioner Bedre forbindelse for gående og cyklister En by med offentlige institutioner og uddannelsesmuligheder Høje Taastrup er regionalt knudepunkt og centrum for kommunen. Byen skal støttes ved at fastholde og etablere kulturelle og offentlige organisationer, samt uddannelsesinstitutioner i byen, der henvender sig til et større opland. Høje Taastrup er hjemsted for Høje-Taastrup Gymnasium, CPH West og vidensinstitutionen Teknologisk Institut, der fortsat skal støttes ved blandt andet at sikre fortsat god tilgængelighed. Men byen savner rum for kultur i lokale og regionale attraktioner. Der bør planlægges for centralt beliggende faciliteter, der tiltrækker mennesker på tværs, så der sikres større sammenhæng i byen. Moderne boliger med fokus på funktionalitet og kvalitet Høje Taastrup har en blandet boligmasse med både etageboligbebyggelse, parcelhuse og ældre landsbyhuse. Byen har en stor andel af mindre boliger. 2
3 Høje Taastrup by har mange udviklingsmuligheder. Der bør fokuseres på kvalitet og funktionelle boliger for at sikre, at boligmassen appellerer til en bred målgruppe. Dette vil bidrage til Høje Taastrups fortsatte udvikling som regionalt center i kommunen, hvor fokus blandt andet er på høj tæthed af beboelse og erhverv i byens centrum. Centrum i Høje-Taastrup Kommune og et center i regionen I Høje Taastrup er der en meget høj grad af daglig indpendling i forhold til den daglige udpendling. Det betyder, at byen, i den normale arbejdstid, har forhøjet sit antal brugere, altså både dem der bor, studerer og arbejder i byen. Det stiller store krav til den lokale infrastruktur, men det viser også, at byen med sine attraktive virksomheder og uddannelsesinstitutioner, og sin gode tilgængelighed er attraktiv som erhvervs- og uddannelsesby. Høje Taastrup har mange forbindelser for cyklister og gående. De forbinder byen og giver de bløde trafikanter sikre muligheder for transport udenom det primære vejnet. En udfordring er dog at stiernes forløb, udenfor den primære vejstruktur, kan være svære at aflæse for brugerne. Der skal fortsat planlægges for gode infrastrukturelle forbindelser til hele hovedstadsregionen i Høje Taastrup, og der bør arbejdes for, at tilgængeligheden til bolig eller arbejdsplads i byen synliggøres særligt for gående og cyklister. Mellemrum og forbindelser med grøn kvalitet Høje Taastrup er en grøn by, hvor grønne strukturer følger vej- og stinet. Imellem bygninger findes der ligeledes lommer af grønt, der er byens pauserum placeret mellem erhverv og beboelse med høj tilgængelighed for de omkringliggende funktioner. Det er væsentligt for den bymæssige fornemmelse af Høje Taastrup, at de grønne rum er præget af kvalitet frem for kvantitet de tætte strukturer og den høje kvalitet vil ikke alene forstærke billedet af Høje Taastrup som en by, men også sikre, at brugere i området vælger de grønne områder til, både fordi de er centralt placerede, og fordi de er behagelige at være i. I Høje Taastrup C planlægges der for et centralt parkstrøg, hvor aktivitet, rekreation og forbindelse er i fokus, og ved siden af Handicaporganisationernes nye hus, er der planlagt en sansehave, der giver oplevelser til alle. Byens grønne ruter skal tilbyde en god, tydelig og sanselig forbindelse til blandt andet Hakkemosen og det regionale fritidsområde, eller fungere som attraktion i sig selv - som de grønne kiler gennem boligområderne Thorstorp og Kragehave. Høje Taastrups grønne områder skal have kvalitet og skal struktureres så forbindelserne til grønne områder i det åbne land tydeliggøres. Der skal sikres muligheder for et aktivt liv i det grønne både i byen og i forbindelser ud af byen. Et attraktivt, regionalt center med plads til udvikling Høje Taastrup by er hjemsted for Høje-Taastrup Kommunes Rådhus, flere ungdomsuddannelser, store enheder som DSB og Danske Handicaporganisationer, samt flere skoler, ældreboliger og plejecenter. Dertil har Høje Taastrup en centralt beliggende, moderne markedsplads i CITY2, der tiltrækker lokale og regionale gæster til byen. Høje-Taastrup Kommune er en attraktiv erhvervskommune, og i Høje Taastrup by er der både gode eksisterende erhvervsbebyggelser og udviklingsmuligheder. De findes blandt andet i fortætningen af Høje Taastrup C, hvor særligt erhverv med intensiv brug, funktioner og besøgende, skal sikre en bymæssig fornemmelse og mere liv i gaderne. Høje Taastrup har mange funktionsopdelte områder, og der savnes sammenhæng mellem disse. Det er formålet med Høje Taastrup C, at bebyggelse og nye veje sikrer bedre forbindelse i det stationsnære område, men projektet skal også have følgeskab af en omhyggelighed i planlægningen af hele byen, med særligt øje for funktionsblanding hvor det er muligt, god tilgængelighed, tydelige og attraktive bebyggelser med høj arkitektonisk kvalitet og bæredyg- 3
4 tigt byggeri og drift. Der skal være plads til at bryde koncepter, at eksperimentere med planlægningen og i høj grad inddrage brugere i udviklingen af den moderne by, Høje Taastrup. 4
5 Taastrup En klassisk stationsby med kultur, byliv og grønne rum til aktivitet.taastrup er en klassisk by med bymidten som centrum, gode handelsmuligheder og rekreative, grønne områder helt ind i bymidten, er der ideelle betingelser for den moderne familie til at udleve et hverdags- og karriereliv med base i Taastrup. Taastrup er en attraktiv by, hvor borgere i byen tager ejerskab socialt og kulturelt med byens udvikling og hverdagsliv. Byens største udfordring er at sikre en fortsat udvikling i byen både inden for erhvervsliv og kulturliv. Der er skabt gode betingelser for handel omkring stationen og i bymidten, og sammen med den attraktive boligmasse kan handels- og erhvervsmuligheder tiltrække nye borgere. Ved at 5
6 sætte fokus på udvikling af de eksisterende rammer, på forbindelser mellem bydelene og lokale aktiviteter, vil man fortsat højne den bymæssige og funktionelle kvalitet i Taastrup by. Styrker: Udfordringer: Byliv og kulturliv binder byen sammen Grønne områder og idrætsfaciliteter Stærk identitet Erhverv og handel sikrer arbejdspladser og omsætning Tiltrækning af nye målgrupper og yngre borgere Boligområder med sociale udfordringer og negativ omtale. Trusler: Muligheder: Sårbar udvikling af boligområder med sociale udfordringer Omdannelse og fortætning af fysiske rammer Generationsskifte i attraktive boliger Udvikling af multifunktionelle aktivitetsfaciliteter Bedre forbindelser for gående og cyklister Kulturby med musik, teater og et aktivt foreningslivtaastrup er en by med kulturliv, byliv og socialt engagement, hvor borgere i Taastrup er med til at sætte skub i byens udvikling. Denne udvikling skal bakkes op ved at sikre et fortsat fokus på Taastrups kvaliteter og potentialer indenfor kultur, uddannelse og foreningsliv. De fysiske rammer skal fortsat give borgerne muligheder for at mødes omkring kulturliv, socialt liv og handelsliv på tværs af bydele, overordnede veje og jernbanen. Boliger for alle, hele livettaastrup er Høje-Taastrup Kommunes største by og har en tilsvarende stor boligmasse. Boligmassen består primært af enkeltstående huse og række- eller dobbelthuse, og boligerne er også tilsvarende store. Dertil har Taastrup en andel etageboligbebyggelse og mindre boliger, som sikrer, at mange forskellige mennesker vælger bolig i Taastrup. Der er både murermestervillaer, rækkehuse og lejligheder i Taastrup, som dog kan være udfordret i forhold til vedligeholdelse og omdannelse til bæredygtigt byggeri. Taastrups borgere har en relativt høj indkomst i forhold til resten af kommunen, og husstandstyperne består primært af par med og uden børn. Det er de husstandstyper, der tjener mest, men som også stiller krav til offentlig service særligt par med børn skal understøttes med skoler, daginstitutioner og fritidsaktiviteter i byen. Taastrups boligmasse skal sikres tidssvarende kvalitet og tiltrække borgere fra hele landet. Der skal fortsat være grundlag for et rigt udbud af boligformer og gode lokalmiljøer i boligområderne. Gode forbindelser til land og by Taastrup har mange pendlere og pendlingen går begge veje. Taastrup har både en attraktiv boligmasse for de borgere, der arbejder i København, og en række attraktive virksomheder, der formår at tiltrække pendlere til byen. Taastrups tilgængelighed for offentlig og privat transport skal fortsat prioriteres, men adgang til byen kan ikke stå alene. Taastrups infrastruktur bør udvikles, så det er nemt for borgere og brugere i byen at benytte offentlig transport og at vælge at cykle eller gå frem for at vælge bilen. Den langsomme transportform som at cykle eller færdes til fods skaber mere liv i byens gader og øger kontaktfladen borgerne imellem. Denne måde at bevæge sig rund på stiller krav til byens struktur, til byens gangzoner og cykelstier. 6
7 Grønne og blå kvaliteter i byen som rammer for fritid og rekreation Taastrup er en by med solide, grønne strukturer, der trækker grønne og blå mødesteder helt ind i bykernen. Grønne kiler og stier sikrer ikke kun naturoplevelser inde i byen, men ruter til de større grønne områder uden for byafgrænsningen, som for eksempel Nordparken mod nord og mod øst St. Vejleådalen med Taastrup Enghave og Kongsholmparken. Taastrup rummer ligeledes gode grønne områder for fritids- og idrætsaktiviteter, dog savnes der større fokus på faciliteter til den individuelle fritidsaktivitet. I Taastrup er der rum for omdannelse og fortætning af bebyggelse og grønne område. Der skal være plads til nye grønne strukturer og udvikling af de gamle grønne strukturer. Nytænkning af de grønne områder kan med fordel ske ved udvikling af de eksisterende grønne rum og tekniske anlæg (eksempelvis regnvandsbassiner), så de udnyttes dobbelt til både tekniske og rekreative formål, eksempelvis Selsmosen. Taastrups attraktive, grønne rum skal være rammen om et aktivt liv i byen, og grønne ruter skal sikre tilgængeligheden i byen. Balance i byen sikrer grundlag for vækst i handel og erhverv Opførelsen af Taastrup Torv har været et led i en udvikling af handels- og bylivet i Taastrup. I dag opføres der et nyt bycenter ved Taastrup Station med både boliger og handel. Taastrup Torv markerer indgangen til Taastrup Hovedgade, der er en hyggelig strøggade med små butikker er en attraktiv forbindelse for gående og cyklende. Der skal sikres et fortsat godt grundlag for handel i bymidten og byen skal udvikles med øje for en balance mellem udbud og efterspørgsel af varer, centreret i bymidten. Byen bør udvikles med en vægtning mellem boliger, handel og erhverv, så byen både kan tiltrække pendlere og nye beboere. 7
8 Hedehusene En stationsby med kulturarv og nytænkning i byudviklingen. Et spændende bosted tæt på grønne omgivelser. Hedehusene er en væsentlig kulturarvsby med spor af industri og med plads til at bo. Her er rig mulighed for et aktivt hverdagsliv i samspil med det omkringliggende, grønne kultur- og natur landskab. Der hersker stort lokalt engagement blandt byen borgere, hvilket er en styrke for både sociale og fysiske rammer i byen. Byens største udfordring er sammenhæng socialt, kulturelt og fysisk i byen. På tværs af de historisk adskilte bydele skal eksisterende og kommende projekter medvirke til at skabe sammenhæng og et stærkt fælles bycentrum for alle borgere i Hedehusene. Det store nye byudviklingsprojekt NærHeden syd for stationen skal være et forbillede for fremtidens bæredygtige forstad. Med fokus på fælleskaber, aktivitet og sundhed, skal NærHeden være en central driver for udvikling af Hedehusene. Byens placering i det grønne, tæt på både Roskilde og København og med kort vej til Roskilde Fjord, gør Hedehusene attraktiv som bosted. Som nabo til det unikke, regionale naturområde Hedeland spiller Hedehusene en vigtig rolle, som første stoppested og porten til Hedeland i togturen fra København. 8
9 Styrker Udfordringer Placeret i grøn natur Porten til Hedeland Hyggelige gamle boligkvarterer og stor boligvariation. God infrastruktur Industrikulturarv Fysiske og infrastrukturelle barrierer Nedslidte bygninger og boliger Funktionstømte områder og bygninger Kulturliv for nye og flere borgere Tiltrækning af nye borgere Udvikling af lokalt handels- og byliv Lukkede og opdelte bydele Kulturarv skal prioriteres Trusler Muligheder Konjunktursvingninger, som kan bremse byudvikling Konkurrence fra byudvikling i Trekroner og Høje Taastrup Konkurrence med handelsliv i Roskilde og Høje Taastrup Forbedring af bymidten Udvikling af boligområdet NærHeden Positiv omtale af byen Attraktive boliger giver øget tilflytning Hedeland som lokal og regional attraktion og fortælling En by med industrikulturarv for den aktive borger Hedehusene er en lokal by, hvor ildsjæle er med til at forme byens kulturudbud, aktiviteter og arrangementer, men Hedehusene bærer også præg af at være smeltet sammen af tre bysamfund Hedehusene, Fløng og Baldersbrønde. Byen er præget af afgrænsede bydele og boligområder, der er fysisk afskåret fra hinanden af infrastrukturelle anlæg som motorvej og jernbane. Det er derfor vigtigt, at byens sociale mødesteder kulturhus, skoler og uderum for fysisk aktivitet, giver rum til interaktion mellem alle borgere i Hedehusene på tværs af fysiske og mentale barrierer. Høje-Taastrup Kommune sætter lige nu fokus på kulturarven i Hedehusene og sikrer med kulturarvsprojektet og områdefornyelsen, at der arbejdes med den fysiske og den sociale sammenhæng i Hedehusene. Det er væsentlige projekter, der arbejder med byens identitet en identitet, der skal understreges i den fysiske planlægning for Hedehusene. Fra boliger med knopskydninger til nye spændende boformer I Hedehusene er der plads til at bo og en rig og varieret boligmasse, der spænder fra parcelhuse og ældre selvbyggerboliger, samt etageboligbebyggelser og moderne tæt-lav bebyggelse. Den attraktive boligmasse i byen modsvares af en negativ tilflytning, altså at flere vælger at forlade byen end at flytte til byen. Hedehusene skal understøttes i at bevare en stor variation i boligtyper, og med udviklingen af det nye boligområde (NærHeden) syd for stationen sætte fokus på udvikling af bæredygtige boliger og nye boligtyper. Hedehusene bør udvikles med fokus på fornyelse med respekt for den historiske æstetik. Det skal sikres, at Hedehusene er en by med interessant og varieret arkitektonisk kvalitet. Gode trafikale forbindelser til land og by Hedehusene ligger mellem Roskilde og Høje Taastrup, og byen er serviceret af en række infrastrukturtyper, blandt andet jernbane og motorvej. De mange, store infrastrukturelle anlæg i byen (motorvej, hovedvej og jernbane) skaber fysiske grænser og begrænser forbindelsen mellem bydelene. Det stiller krav til byens infrastruk- 9
10 tur, når det gælder den lokale trafik, og planlægningen bør fokusere på, at veje og stier binder bydelene sammen på tværs. De regionale forbindelser mod Roskilde og Sjælland og mod hovedstaden er dog en væsentlig styrke for byen, og skal fortsat understøttes, så Hedehusene også i fremtiden vil være attraktiv for borgere, pendlere og virksomheder. Byen med nære, grønne områder og storslået natur Hedehusene har, med sin fortid som industriby, mange, fine kulturarvstræk fra perioden , hvor byen var fungerende industriby. I dag er det væsentligt at bevare disse træk, da de er med til at give byen, og særligt byens centrum ved stationen, karakter. Der bør planlægges for en funktionsomdannelse af de eksisterende rammer, og at eventuelle nybyggerier komplimenterer de historiske bygninger. Hedehusenes tætte relation til grønne og blå landskaber som Hedeland og Roskilde Fjord skal understøttes ved, at der trækkes grønne ruter og genkendelige træk ind i bykernen, der både skaber lokale mødesteder og viser vejen ud til de regionale, grønne og blå områder. Plads til udvikling Hedehusene skal fortsat have et lokalt handelsliv. Byen er klemt af de varierede indkøbsmuligheder i nabobyerne Roskilde og Høje Taastrup, men det er væsentligt for byens overlevelse, at der til stadighed er handelsmuligheder i centrum. Planlægningen skal arbejde for, at byens borgere skal kunne klare hverdagsindkøb i nærheden af deres hjem. Handel skal fortsat være med til, at Hedehusene til stadighed opleves som et bysamfund. Hedehusene serviceres af biblioteker, skoler, idrætsanlæg og plejecentre i hele byområdet. Hedehusenes tiltrækningskraft overfor erhverv og detailhandel skal styrkes, blandt andet ved at planlægge erhvervsområder og brancher med klyngefordele, men også skabe rum for nye typer arbejdspladser særligt indenfor kontor- og serviceerhvervene. 10
Udkast til. Byrådets. 2020-strategi. Fremtidens. Fredensborg Kommune en attraktiv kommune midt i mulighederne
Fremtidens Fredensborg Kommune en attraktiv kommune midt i mulighederne Udkast til Byrådets 2020-strategi Byrådets 2020-strategi - 02 STRATEGI Forord Fredensborg Kommune er en attraktiv bosætningskommune
Læs mereSindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer
Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs merekrav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge
Læs mereINVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:
INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by
Læs mereBorgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008
Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008 Borgermødet på Hedehusene Fritidscenter begyndte kl. 19.30, omkring 130 deltagerne havde fundet deres pladser, da Borgmester Michael Ziegler og Viceborgmester
Læs mereIdéer og input fra dialogmøder
Idéer og input fra dialogmøder december 2014. På fire dialogmøder i efteråret 2014 mødtes borgere, erhvervsliv, foreninger og politikere for at fylde den nye visionen ud med konkrete eksempler på de mange
Læs mereLedig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.
Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne
Læs merePhoto: Stiig Hougesen. Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune
Photo: Stiig Hougesen Byudvikling i Roskilde Kommune Joy Mogensen, borgmester i Roskilde Kommune Bygger på kommunens styrker og planstrategi Beliggenhed i smukt landskab Balanceret bystruktur Centralt
Læs mereKøge Nord skal ses i sammenhæng med Køge Kyst. Hvordan kan de 2 bydele komplementere hinanden.
NOTAT Køge Nord Byudvikling: Opsamling på Byrådsseminar d. 24. marts 2015 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan 20. april 2015 2015-001256-14 Køge Nord Byudvikling: Opsamling på Byrådsseminar d. 24.
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mereStrategi for Amager - Et debatoplæg fra Københavns Amt En langsigtet helhedsplanlægning af Amager på tværs af amts- og kommunegrænser bliver stadig mere påtrængende. Hvilke elementer skal indgå i planlægningen,
Læs mereAlsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011
Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,
Læs mereVisioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035
Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge
Læs mereLedige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.
Læs mereHØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Læs mere1 of 6. Strategi for Kalø Campus
1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner
Læs mereVision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling. Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010
Vision og politikker i Odense Kommune fra ord til handling Oplæg for letbane-folket Tirsdag den 17. august 2010 Fælles politikkoncept i Odense Kommune Vision: (Hvor skal vi hen? Meget langt sigte) - Fælles
Læs mereReferat Efter velkomsten begyndte cafedebatten, som hurtigt kom i gang efterfølgende er der under hvert cafebord opsamlet fokuspunkter, mange
Referat fra tema2 Byudvikling og Bosætning Pilegårdsskolen, Langeskov 14.05 2007 Program 19.00 Musik og velkomst ved udvalgsformanden 19.15 Niras informerer om cafebordsmetode 19.20 Hanne fortæller om
Læs mereBILAG 2. Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027
BILAG 2 Afstemning om partiernes ændringsforslag til udkast til Planstrategi 2015-2027 Oversigten følger rækkefølgen i udkastet til planstrategi. Sidetalshenvisninger refererer til udkastet. Understreget
Læs mereNem hverdag. Stærkt fællesskab.
FREMTIDENS fremtidens FORSTAD forstad Nem hverdag. Stærkt fællesskab. Velkommen til en ny form for forstad, hvor hverdagslivet er nemt og fællesskabet stærkt. NærHeden er en helt ny bydel med boliger,
Læs mereTårs. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer
Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Skriv en overskrift til indledningen Skriv en indledning Tårs Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01
Læs mereEsbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning
Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt
Læs mereDel A Indhold og vision. Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1
Del A Indhold og vision Program -Områdefornyelse 2016 2018 for Vordingborg by De Røde Løbere Plads til at mødes A.1 Kolofon Juni 2015 Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 Postboks 200 4760 Vordingborg
Læs mereTeknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
Læs mereRoskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).
Bilag 8 Økonomiudvalgets møde den 20. september 2012 Plan og Udvikling Sagsnr. 73182 Brevid. 1338739 Ref. MOKP Dir. tlf. 46 31 35 46 dorteo@roskilde.dk NOTAT: Bilag 1 Forslag til rammer og krav for udviklingen
Læs mereEt Danmark i balance. Hvad skal der gøres? DEBAT JANUAR 2002
DEBAT JANUAR 2002 Et Danmark i balance Hvad skal der gøres? Miljøministeren skal efter nyvalg til Folketinget udarbejde en landsplanredegørelse. Jeg inviterer hermed til dialog om landsplanredegørelsens
Læs mereCubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision
Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at
Læs mereHaderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker
Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes styrkepositioner
Høje-Taastrup Kommunes styrkepositioner Trafikalt knudepunkt i Hovedstadsregionen Høje-Taastrup Kommune er placeret lige dér, hvor hovedstadsområdet åbner sig mod resten af landet. Kommunen er et knudepunkt
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereBoligselskabet Domea København, Følager
Boligselskabet Domea København, Følager 46 eksklusive lejligheder i størrelsen 59-115 m² beliggende i Valby Udlejning og administration Læs mere på www.domea.dk 76 64 64 64 Levende og dynamisk bymiljø
Læs mereBO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17
BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen
Læs mereStrukturbillede VIBY Sjælland
Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.
Læs mereREGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2
HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund
Læs meregladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Levende by i vækst Vækststrategi for Gladsaxe Kommune Gladsaxe er en moderne og velfungerende bykommune. Vi vil udnytte Gladsaxes muligheder for vækst til at udvikle vores position som en moderne
Læs merePlan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014
Plan- og Agenda 21 strategi 2015 Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Hvad er en Plan- og Agenda 21 strategi? Planstrategien er Byrådets strategi for kommunens fremtidige udvikling. Agenda 21 strategien
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereNotat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005
bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe
Læs mereWORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 27. FEBRUAR 2013 AUNING BYMIDTE
WORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 1 PROGRAM Velkommen v. Helen Rosager Fagligt oplæg hovedtræk i udviklingsplanen og nedslagspunkter v. COWI Workshop: Diskussion i grupper indenfor 2
Læs mereBO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17
BO - LEVE - ARBEJDE EN BOSÆTNINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED KOMMUNE 2014-17 Sådan gør vi I Næstved Kommune har vi en vision med fokus på bosætning der hedder Mærk Næstved Godt liv for familien 2014-17. Visionen
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mereVelkommen i nabolaget
Velkommen i nabolaget Velkommen til Hillerød Kommune og livet som Hillerødborger Vi har lavet denne folder som et lille bidrag til, at du kommer godt i gang med at bo i Hillerød Kommune. På de næste sider
Læs mereStrategi for byernes erhverv
Strategi for byernes erhverv Dansk byplanlaboratorium og Erhvervsstyrelsen 1 Virksomhederne er forskellige og ligger mange steder i byerne De store og miljøbelastende industrier 2 Virksomhederne er forskellige
Læs merePå forkant med fremtiden
: 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi
Læs mereCarlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler
området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,
Læs mereStrategi for byernes erhverv
Strategi for byernes erhverv Dansk byplanlaboratorium og Erhvervsstyrelsen 1 Virksomhederne er forskellige og ligger mange steder i byerne De store og miljøbelastende industrier 2 Virksomhederne er forskellige
Læs mereErhvervs- og Turismepolitik
Erhvervs- og Turismepolitik Fredensborg Kommune 2013-2016 l Godkendt af Byrådet den 24. juni 2013 1 Forord Det er med stor fornøjelse og glæde, at vi på vegne af Fritids- og Erhvervsudvalget og Kultur-
Læs mereInfrastruktur, forslag til forandringer:
Infrastruktur, forslag til forandringer: 1. Vejnettet skal planlægges, så byerne bindes tættere sammen. I den forbindelse skal bl.a. en mulig vejforbindelse fra Veng til Galten vurderes. Skal ses som et
Læs mereFREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy
FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.
Læs mereEN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9
FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab
Læs mereFAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT
Det brændende spørgsmål Det bynære landdistrikts centrale karakteristika FAKTAARK DET BYNÆRE LANDDISTRIKT Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i det bynære landdistrikt? Definition af det
Læs mereI det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen
Glostrup Station Forslag til strategiproces Plan Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf: 4323 6100 Strategiprocessen 25. august 2015 Dette notat beskriver et forslag til en strategiproces, hvor
Læs mereIdekatalog. Fra konferencen. De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune. den 6. april 2011
Idekatalog Fra konferencen De almene boligers bidrag til vækst i Vejle Kommune den 6. april 2011 Vejle skal være en attraktiv bosætningskommune og tiltrække ressourcestærke borgere, som kan være med til
Læs mereBoligpolitik Ballerup Kommune 2017
Boligpolitik Ballerup Kommune 2017 INDLEDNING Ballerup Kommune er et dejligt sted at bo omgivet af natur, tæt på storbyen, med mange arbejdspladser og et aktivt foreningsliv. Kommunalbestyrelsen har store
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereBORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING
BORGERMØDE OM ALLERØD KOMMUNES UDVIKLING DEBAT- OG INFORMATIONSMATERIALE OM: - BOLIG- OG BEFOLKNINGSUDVIKLING - DEN KOMMUNALE KERNEVELFÆRD BØRN, SKOLE OG ÆLDREOMRÅDET - UDVIKLING AF HANDEL OG KULTUR I
Læs meref f: fcykelpolitikken2012-20
-20 f f: fcykelpolitikken2012-20 Forord Cykling er ikke alene godt set ud fra økonomiske og sundheds- og miljøperspektiver. Cykling er en ideel transportform, som medfører uafhængighed for den enkelte
Læs mereOMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK
OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK porten til Rømø 08-10-2014 www.toender.dk 1 Aftenens forløb VELKOMMEN til alle v/ Tønder Kommune Trafikplan 2014 v/ Fagchef Lars-Erik Skydsbjerg Forslag til PROGRAM v/ Christel
Læs mereTale af overborgmester Ritt Bjerregaard. Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn
Tale af overborgmester Ritt Bjerregaard Anledning: Workshop om byliv og social mangfoldighed i Nordhavn Hovedbudskab Byliv, social mangfoldighed og social bæredygtighed handler ikke kun om det, der foregår
Læs mereTirsbæk Bakker. Bo midt i naturen - på toppen af Vejle. December 2015
Tirsbæk Bakker Bo midt i naturen - på toppen af Vejle 1 December 2015 Bolig i Vejle - Tirsbæk Bakker Boligforeningen ØsterBO kan nu i samarbejde med Tirsbæk Bakker A/S præsentere det nye boligområde i
Læs mereStationsbyer i forandring
Stationsbyer i forandring AA b y f o r n y e l s e Velkommen til Glamsbjerg Beliggenhed Tidligere vestfynsk stationsby opstået ca. 1890 i krydset mellem jernbanen Odense/Assens og landevejen Bogense/Fåborg
Læs mereInspiration til Visionproces
Inspiration til Visionproces Næstved Kommune 11CityDesign Byrådets temamøde 06 05 10 Steffen Gulmann, adj. Professor Borgerne Der er nok til et godt og rigt byliv Der er kreative nok, god tilvækst Mange
Læs mereByrådscentret 27-02-2012
NOTAT Byrådscentret 27-02-2012 Baggrundsnotat Kolonihaver Lovgivning og overordnede planer Planloven og statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for
Læs mereVedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013
Kultur- og Fritidsforvaltningen Planlægning Att.: Mads Kamp Hansen 26. september 2011 Vedr.: Høringssvar på Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2011-2013 Hermed fremsendes høringssvar på Københavns
Læs mereTandlæge på deltid eller heltid
Tandlæge på deltid eller heltid Den Kommunale Tandpleje i Holstebro søger en dygtig tandlæge med tiltrædelse 01.01.14 eller hurtigst muligt herefter. Der er ansøgningsfrist den 13.12.13 med morgenposten
Læs mereGodsbanearealerne et nyt byområde
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved
Læs mereTurismestrategi 2013-2017
Turismestrategi 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Vision... 5 Strategi... 6 Fokus Stærke værdikæder... 7 Fokus Nem tilgængelighed... 8 Fokus Smart markedsføring... 9 2 Vision: Køge vil overraske dig Strategi:
Læs mereErhvervspolitik 2013-2017
Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere
Læs mereFremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad. Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid
Fremtidens Aabenraa, Fremtidens Købstad Thomas Andresen Borgmester Bo Riis Duun Afdelingschef Kultur & Plan og Fritid Befolkningsprognoser 3 4 Kamp mellem kommuner om bosætning Erkendelse af at Aabenraa
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereHøringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025
Læs mereUngepolitik. Vision. Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx
Godkendt i Byrådet den xx. xx 20xx 7. oktober 2011 Sagsnr. 194816 Brevid. 1340268 Ref. TIGC Dir. tlf. 46 31 40 95 tinagc@roskilde.dk Ungepolitik Vision Roskilde Kommune ønsker en stærk, engageret ungdomskultur
Læs mereSouschef med stedfortræderfunktion
Souschef med stedfortræderfunktion Den Kommunale Tandpleje i Holstebro søger en dygtig souschef med tiltrædelse 01.01.14 eller hurtigst muligt herefter. Der er ansøgningsfrist den 13.12.13 med morgenposten
Læs mereVision for Favrskov Kommune Favrskov Kommune vil være
VISION 2 0 1 2 Vision for Favrskov Kommune Favrskov Kommune vil være Visionen for Favrskov Kommune fastlægger de overordnede pejlemærker for den kommunale servicevirksomhed og beskriver de rammer, som
Læs mereRingsted Kommunes erhvervspolitik
Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri
Læs mereBoligudbygning. Status. Udfordringerne. Vamdrup. Mål
Boligudbygning Mål Målet er at udvikle attraktive boligområder i Vamdrup og i de omkringliggende lokal- og landsbyer i tæt tilknytning til og respekt for det eksisterende miljø og med høj arkitektonisk
Læs mereHvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012
Hvad vil vi med provinsbyerne? COWI 6. marts 2012 Befolkningsudviklingens geografi under finanskrisen Befolkningsudvikling pr. år 2008 til 2012 Kilde: Danmarks Statistik De unges flyttemønster under finanskrisen
Læs mereAnalyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune
Analyse af detailhandlen i Silkeborg Kommune Konklusioner, vurderinger og anbefalinger fra ICP, Institut for Center-Planlægning, februar 2016 Dramatisk fald i antallet af handelsbyer i Danmark I de kommende
Læs mereER DU VILD MED GIVSKUD?
ER DU VILD MED? Givskud er på det mentale Danmarkskort, lokalt, regional måske enda globalt, på lige fod med Legoland i Billund og gravhøjene i Jelling. Får Givskud nok ud af denne favorable situation?
Læs mereKommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017
Kommissorium for det særlige udvalg vedrørende Skanderborg by, inkl. Sølund, jf. Byrådets Udviklingsstrategi 2014-2017 Dato: 9. april 2015 Sagsnr.: 14/83874 1. Rammen for udvalgets arbejde Byrådets Udviklingsstrategi
Læs mereDerfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.
Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereVækst i Holbæk Kommune APRIL 2015
Vækst i Holbæk Kommune APRIL 2015 Indhold 1. Vækst i Holbæk Kommune 4 2. Hvor skal vi hen? 6 Hvem vil være med? 6 3. Indsatsområder for vækst 8 Samarbejde og rigtige udbud løfter erhvervsudviklingen 8
Læs mereREFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde
REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning
Læs mereGodkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum'
Punkt 13. Godkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum' 2017-012738 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender igangsætning af ovennævnte debat på 9
Læs mereSOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder
SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,
Læs mereMellemrum som byrum Om baggrunden for projektet
Mellemrum som byrum Om baggrunden for projektet 1 Indhold Mellemrummenes potentiale. Side 3 To typer dialogredskaber. Side 4-5 Vi ser på disse mellemrum som byrum Hvad er et byrum? Side 6-13 Byrum i byer
Læs mereVIDENSHUS. Sønderborg Havn
VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg
Læs mereKommuneplan 2015 Den sammenhængende by
Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by 1. Kommuneplan 2015 Grøn boligby Sammenhængende by Kvalitet i byen Sammen om vækst og arbejdspladser Greater Copenhagen 2. Væsentlige ændringer Retningslinjer Rammer
Læs mereStrategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013
Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5
Læs mereForslag til: Byudviklingsplan. for. Storvorde/Sejlflod
Forslag til: Byudviklingsplan for Storvorde/Sejlflod Debat om: forslag til Ny Byudviklingsplan for Storvorde/Sejlflod - Kommuneplantillæg nr. 8.009 Forslaget til ny Byudviklingsplan for Storvorde/Sejlflod
Læs mereCykelstiplan 2015. Indledning
Cykelstiplan 2015 En del af trafikplan 2015 Indledning Kommunale mål På landsplan er der i følge Transportvaneundersøgelsen 1992-2013 tendens til et generelt fald i cykelandelen af alle ture. I modsætning
Læs mereISHØJ PLAN- OG KLIMASTRATEGI Ishøj Kommune
ISHØJ PLAN- OG KLIMASTRATEGI 2012 Ishøj Kommune DEN RØDE TRÅD I ARBEJDET MED PLAN- OG KLIMASTRATEGI 2012 Alt skal ikke ske samme sted, men der skal være steder til alle. Ishøj er en kommune med oplevelser
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereLAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING
Indledning: LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i LADING Landbyrådsrepræsentanten fra Lading og Lokalrådet i Lading inviterede
Læs mere