indtryk Endelig lykkes det I dialog med LUU Natassias kamp Frafaldskurven er på vej ned En ny tradition er startet

Transkript

1 indtryk Københavns Tekniske Skoles personaleblad Nr. 40 Maj 2009 Endelig lykkes det Frafaldskurven er på vej ned I dialog med LUU En ny tradition er startet Natassias kamp Trods uhørt hårde odds lykkes det foto-elev at opnå sin drøm 1

2 3 : 4 : 6 : 7 : 8 : 10 : 10 : 11 : 12 : 14 : 16 : 22 : 24 : 28 : Leder:»Endelig ser det ud til at lykkeserhvervsskolerne har mindsket frafaldet«frafaldet er gået fem procent ned på landsplan»vores lærere er ildsjæle«på Rebslagervej er lærernes engagement og glæde ved at undervise med til at mindske frafald»de Lokale UddannelsesUdvalg til dialogmøde«det første møde af slagsen var en stor succes»kts nu som værdispil«værdispillet har set dagens lys nu skal der spilles ude på afdelingerne»73 nye murersvende«historisk højt antal»murlinger«fik overrakt svendebrev i Glostrup»KTS første gulvlæggersvende«fem glade svende fik papir på deres kunnen i Herlev»KTS køber Sukkertoppen i ValbyI en håndværkers fodspor«indtryk fra info-aften den 18. marts i forbindelse med kampagnen»min drøm«kort nyt»endelig står der fotograf på visitkortet«læs om Natassias lange og seje kamp for at få opfyldt sin drøm Personaleforeningen: Referat af generalforsamling samt formandens beretning»fyrede trykkere på skolebænken«tidligere ansatte på Trykkompagniet opgraderer deres uddannelse i Julius Thomsens Gade»Matematikgeni til OL«Ben Braithwaite fra htx, Vibenhus skal til matematik-olympiade i Bremen til sommer Indtryk er Københavns Tekniske Skoles medarbejderblad. Det trykkes i 1025 eksemplarer. Trykkeri : Rosenberg Bogtryk, Ballerup Indtryk bliver fordelt til alle ansatte på Københavns Tekniske Skole. Desuden bliver det sendt til skolens samarbejdspartnere, udvalgte dag- og ugeaviser og relevante fagblade. Man vil også kunne finde en pdf-udgave af personalebladet på skolens hjemmeside på adressen: dk/omkts/personaleblad. Deadline for indlevering af materiale til næste nummer er fredag den 29. maj. Udkommer den 17. juni. Send materialet til tvi@kts.dk indtryk Ansvarshavende redaktør Direktør: Mogens Nielsen Direkte: Mobil: Mail: mon@kts.dk Redaktør Theresa Vind Direkte: Mobil: Mail: tvi@ kts.dk Redaktion Kommunikationsafdelingen Mediegrafiker GrafiSKP: Mads Sørensen Forsidefoto: Per Morten Abrahamsen

3 Endelig ser det ud til at lykkes Af direktør Mogens Nielsen indtryk De nyeste tal fra UNI-C, der har målt frafaldsprocenten i tredje kvartal af 2008 viser, at KTS store indsatser for at få eleverne til at gennemføre grundforløbene, endelig bærer frugt. På landsplan er det samlede tal for tredje kvartal nede på 16 procent mod 21 procent året før. På Københavns Tekniske Skole ligger vi på 28 procent mod 33 procent i Tallene vedrører grundforløbselever, der er faldet fra uden omvalg af ny erhvervsuddannelse, og indikerer dermed, at vi både på KTS, men også på landsplan, er ved at få knækket frafaldskurven. Det er virkelig positivt nyt. Alle landets erhvervsskoler skal samtidig leve op til regeringens ønske om, at 95 procent af en ungdomsårgang i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Globaliseringspuljen har støttet vejen til målet med 320 millioner kroner om året + en særlig pulje på 44,8 millioner kroner til at støtte projekter i perioden 2009 til Praktik og fastholdelse hænger sammen Det er mere end positivt, at vi er gået fem procent ned på frafaldskurven, men vi ligger alligevel, som landets største erhvervsskole, stadig i top, hvad angår uddannelelsesafbrud uden valg af nyt grundforløb, sammenlignet med landets øvrige erhvervsskoler. Vore egne målinger og evalueringer viser imidlertid tydeligt, at det hovedsageligt er elever uden praktikplads, der melder sig ud, mens de af vore elever med praktikplads i højere grad forbliver i deres uddannelse på KTS målt i forhold til landets øvrige skoler. P.t. er praktikpladssituationen underlagt finanskrisen i samfundet. Undervisningsministeren er ivrig efter at finde en holdbar løsning på situationen i samarbejde med LO og Dansk Arbejdsgiverforening. Som skole bærer vi naturligvis også et ansvar, og derfor iværksætter vi til august en praktikmentor-ordning som et tilbud til elever med indvandrer-baggrund, som vi ved, statistisk har sværest ved at finde en plads i erhvervslivet. Vi skal have udviklet et kompetenceudviklingsforløb for praktikmentorerne, der skal yde individuel mentorstøtte til eleverne i forbindelse med både at finde og fastholde en praktikplads. Særlige indsatsområder i 2009 Som et fortsat led i at fastholde vore grundforløbselever, har KTS i 2009 fokus på følgende særlige indsatsområder: 1) Alle skolens grundforløbselever skal screenes i deres færdigheder i dansk og matematik fra og med august Hensigten er at øge vore viden om hvilke elever, der søger ind samt få inspiration til fortsat udvikling af vore grundforløbspakker, lærerkomptenceudvikling og forskellige former for undervisningsdifferentiering. 2) KTS vil intensivere samarbejdet med Københavns Kommune og eventuelt øvrige kommuner i regionen for at udvikle et kvalificeret regionalt EGU-tilbud (erhvervsgrunduddannelse) til den voksende gruppe af fagligt og socialt svage unge i regionen. 3) Tilbud om praktik-mentor, som beskrevet ovenfor. 4) KTS forventer tillige at udbyde»10.klasse plus«i samarbejde med Københavns Kommunes Ungdomsskole til august 2009, med henblik på at skabe en mere fleksibel indgang til EUD. Projektet er p.t. til vurdering i Undervisningsministeriet. 5) Vi vil skærpe fokus, mål og krav til en øget gennemførelse på skolens grundforløb med resultatlønkontrakter på lederniveau. 6) KTS vil udvikle et system, der gør det muligt for både lærere, kontorledere, uddannelsesledere, inspektørgruppe og direktion at trække opdaterede data omkring elevfrafald på alle grundforløb på KTS. Hensigten er at styrke en kvalificeret dialog samt fokus på bekæmpelse af frafald som et led i skolens daglige rutiner. Skolen kan ikke måle direkte på, hvilke elementer, der hidtil har virket eller hvilke, der kommer til at virke. Men vi kan se, at alle vores tiltag har haft en gavnlig effekt på frafaldstallet. Sådan forholder det sig og sådan skal det fortsat forløbe.»som skole bærer vi naturligvis også et ansvar, og derfor iværksætter vi til august en praktikmentorordning som et tilbud til elever med indvandrer-baggrund, som vi ved, statistisk har sværest ved at finde en plads i erhvervslivet.«3

4 Erhvervsskolerne har mindsket frafaldet Frafaldet målt på alle landets erhvervsskoler er faldet med fem procent. Fra august 08 og seks måneder frem valgte 16 procent af eleverne at falde fra uden at vælge anden erhvervsuddannelse. Året før gjaldt det 21 procent. På KTS har vi i samme tidsrum fået frafaldet ned fra 33 procent til 28 procent Af Theresa vind De nyligt offentliggjorte tal fra UNI-C viser, at det samlede frafaldstal for alle landets erhvervsuddannelser er faldet med fem procent. - Det store fald i frafaldet er en klar indikation af, at skolerne er blevet bedre til at fastholde eleverne. Den enkelte får mere vejledning, støtte og hjælp. Uddannelserne tilrettelægges i højere grad efter den enkeltes forudsætninger og ambitioner, og eleverne har fået garanti for at kunne gennemføre deres uddannelse. Skolerne har skabt flotte resultater, og jeg glæder mig over at kunne følge arbejdet fremover, udtaler undervisningsminister Bertel Haarder i en pressemeddelelse fra UVM. Adgangsbegrænsning og grundforløbspakker Ifølge produktudviklingschef på KTS Tøger Kyvsgaard skyldes det dalende tal især de nye grundforløbspakker, hvis mål er at differentiere undervisningen og at der med reformen i august 2008 blev indført skærpede adgangskrav på mange uddannelser: - Det er klart, at når en elev har fået en læreplads inden start på uddannelsen, så skal der meget til, for at eleven giver slip. Det er en af grundene til, at antallet er lavere end forrige år. Det viser vores frafaldstal på Brønderslev Allé også meget tydeligt, hvor de fleste elever starter med en praktikplads, siger Tøger Kyvsgaard. Tallene for alle landets erhvervsskoler kan læses på undervisningsministeriets hjemmeside. 4

5 Arkiv foto af Per Morten Abrahamsen Arkivfoto: Per Morten Abrahamsen 5

6 »Vores lærere er ildsjæle«af Theresa Vind Frafaldshandlingsplanen på Rebslagervej har for skoleåret 2008/2009 budt på mange nye tiltag. Blandt andet undervisningsdifferentiering eller grundforløbspakker, hvis mål er at henvende sig til alle elever på alle niveauer fra de stærke elever, der skønnes at kunne gennemføre på 15 uger, til de ordinære klasser, til klasserne med særlig fokus på dansk og matematik, til ordblindeklasserne, fodbold- og idrætsklasserne til de teknologisk tilrettelagte klasser. Et udbud på 16 forskellige pakker. - Vi kan ikke sige, om det er pakkerne, der har fået eleverne til at blive på EUD, for vi har rigtigt mange projekter i gang. Først og fremmest vil jeg give vores lærere æren. De er virkelig nogle»store pædagoger«med meget store hjerter, som har et godt tag på skolens elever. Lærerne er meget lidt mester-agtige. Jeg vil snarere kalde dem nogle meget engagerede ildsjæle, forklarer inspektør Vibeke Wiingaard. Mange, mange tiltag Den nuværende frafaldsplan byder blandt andet på RKV realkompetencevurdering, som alle grundforløbslærere har fået kursus i at udføre. Det betyder, at alle elever inden for de første 14 dage skal have en individuel samtale, hvor blandt andet dansk- og matematikkundskaber bliver testet. På den måde er der grundlag for at vejlede ud i den rigtige grundforløbspakke. Derudover kører et voksenmentor-projekt, skolens generelle psykologordning, et projekt ved navn»karrierecoach«, hvor socialrådgivere fra et jobcenter i København rådgiver om for eksempel bolignød, kontanthjælp og så videre. - Desuden har vi forsøgt at køre det, vi kalder»vejledning ud i butikken«, det vil sige, at vores vejledere her på skolen går rundt i værkstederne og på skolen, og på den måde kommer i kontakt med eleverne. Det lader til at være en fordel for eleverne, siger Vibeke og fortsætter opremsningen af tiltag: - Vi deltager også i et projekt sammen med Dansk Byggeri, der hedder»fra 2. generations indvandrer til 1. generations håndværker«. Derudover bruger vi mange ressourcer på ordblindeklasserne, som vi kan se giver gode resultater, ligesom vi synliggør elevplanens kompetencemål over for alle vores elever, så de ved præcist, hvad de skal nå. Vi ved ikke præcist, hvilke af alle disse elementer, der giver resultatet. Men vi har taget en masse initiativer, der gør, at vi konstant har fokus på elevernes trivsel og på fastholdelse. Og det i sig selv, tror jeg, er med til at få dem igennem grundforløbet. 6 Arkivfoto: Per Morten Abrahamsen Det er under inspektørområdet på Rebslagervej, at frafaldet er faldet mest markant. Det skyldes flere forskellige tiltag, men især, understreger inspektør Vibeke Uhrenholt Wiingaard, lærernes engagement og glæde ved at undervise Nye tiltag Når den nye frafaldshandlingsplan er på plads vil den have særligt fokus på den systematiske kompetenceudvikling: - På grund af vores meget fagligt og socialt spredte elevgruppe, er lærerne virkelig skrappe til at differentiere undervisningen. Det understøtter vi med en seminarrække her på skolen om cooperative learning, som indebærer det, der kaldes inkluderende pædagogik og tager udgangspunkt i de syv læringsstile, der anvendes i det daglige pædagogiske arbejde. Seminarrækken ledes af to personer fra Hotel- og Restaurantskolen, som har stor erfaring inden for området, og som skal hjælpe nogle nye læreprocesser i gang her på skolen. Derudover vil vi meget gerne starte en ny grundforløbspakke for malerne op til næste januar,»bygningsmaler som boligstylist«, fordi vi tror på, at det vil appellere til alle de piger, der på sin vis er blevet forfordelt med den nye EUD-reform. Og sidst, men ikke mindst starter vi grundforløb for struktører op til august, som et helt nyt tilbud på Nørrebro, afslutter Vibeke.

7 De lokale uddannelsesudvalg til dialogmøde Den 17. marts havde KTS inviteret de lokale uddannelsesudvalg (LUU) til dialogmøde i Julius Thomsens Gade. Det var første gang, at et sådan møde fandt sted. Formålet var at styrke samarbejdet i de lokale uddannelsesudvalg til gavn for kvaliteten i skolens udbud af erhvervsuddannelser Af Theresa Vind Kun knap 25 ud af i alt 86 medlemmer havde fundet vej til festsalen på Frederiksberg, da KTS havde inviteret til dialogmøde. Det skal retfærdighedsvist nævnes, at det da også er et helt nyt tiltag. Til gengæld blev det rost til skyerne af de medlemmer, der deltog: - Jeg har været med i 30 år, og det er første gang, jeg oplever sådan et møde her. Det er et rigtigt godt initiativ, sagde en af medlemmerne højt i salen. Ved seks borde blev udvalgsmedlemmerne placeret sammen med de ledere på KTS, de til daglig samarbejder med. Direktionen samt formanden og næstformanden for skolens bestyrelse, var også deltagende. Et syv-tal Deltagerne skulle ved de seks borde tage stilling til følgende spørgsmål: Hvor tilfreds er du generelt med samarbejdet med KTS på en skala fra et til ti? Er der behov for nye konstruktive ting i samarbejdet mellem skole og uddannelsesudvalg? Hvordan vurderer du fremtiden i det fag, du repræsenterer i udvalget? Er der behov for udvikling af nye kompetencer blandt fagets udøvere? Hvilken rolle skal KTS spille i den forbindelse? Ud fra disse gik snakken lystigt, og stikord blev skrevet op på store plancher, som afslutningsvist blev præsenteret i plenum. I gennemsnit fik udvalgenes samarbejde med KTS et syv-tal (jævnfør den nye karakterskala). Ikke prangende, men heller ikke dårligt. Og det gør jo, at der er noget, vi i fremtiden kan blive bedre til. Trods det, udtrykte flere af medlemmerne, at fagligheden på skolen er i top og at der bliver både lyttet og reageret på udvalgets forslag. Derudover blev der rundt om i udvalgene udtrykt ønsker om blandt andet større fokus på SKP-ordningen og praktikpladssituationen, om mere internationalisering i uddannelserne, om lokale nyhedsbreve, om mere fokus på markedsføringen af både uddannelser og efteruddannelser samt et ønske om et tættere samarbejde mellem skole, elev og virksomhed: der bør være én kontaktperson, der formidler planlægningen af elevens uddannelse mellem skole, elev og virksomhed. Input skal foldes ud Skolens bestyrelsesformand Henrik Salée sluttede dialogmødet af med en stor tak til de mange fremmødte: - Målet med i dag var at lytte til jer og de indspark i har. Nu skal vi folde alle inputtene ud, så vi kan få styrket vores samarbejde, sagde han. Bestyrelsen lægger op til, at et møde mellem skolen og LUU skal være en årlig begivenhed. Der blev uddelt både ris og ros, og det var meget konstruktivt, mente alle Foto: Theresa Vind 7

8 KTS nu som værdi-spil forbindelse med KTS 2012-processen fik skolen et nyt værdisæt, der skal I samle og forene alle medarbejdere. For at få værdisættet ind under huden, så vi kan føre det ud i dagligdagen, samledes alle ledere på et seminar den marts, hvor der blev spillet KTS værdispil. Nu er de klar til at præsentere spillet i egne inspektørområder Af Theresa Vind KTS har fået udviklet sit helt eget spil, KTS værdispil. Det indeholder en spilleplade, en masse spillebrikker, en terning, en boks med spørgsmål samt et papir med spilleregler. Fuldstændig i stil med de nok så kendte spil Bezzerwisser og Trivial Persuit. Forskellen mellem spillene på markedet og spillet på KTS er dog, at her gælder det ikke om at svare på flest rigtige. Her gælder det om, hvordan man svarer. For svarene skal gives ud fra skolens nye værdisæt (se faktaboks) og spørgsmålene er værdi-dilemmaer, man som medarbejder ofte vil stå over for i hverdagen. Pointene gives af medspillerne, som skal tage udgangspunkt i, hvor værdi-baseret svaret er, hvor godt argumentet er for det stillede dilemma, men også om det er virkelighedsnært nok. Formålet med spillet er at få værdisættet indarbejdet som en naturlig del af baggrunden for vores handlemåder. Og snart kommer alle medarbejdere på KTS til at opleve det ude i egne skoleområder.»skal vi også være ærlige?«nogle af dilemma-spørgsmålene blev til ude til stormødet i Bella Center, hvor alle blev bedt om skrive udfordringer ned på et stykke papir. Andre har skolens proceskonsulenter stået for, der i øvrigt også har været test-personer på spillet. Nogle er hentet fra den virkelige verden, andre er konstrueret til formålet. Et eksempel på et dilemma-spørgsmål lyder:»din søsters yngste søn ønsker at starte på KTS. Du ved, at den skoleafdeling han skal starte på i længere tid har haft sociale og faglige problemer. Men også, at man arbejder på at løse problemerne. Din søster spørger, om du kan anbefale skolen.«- Det er sgu svært, det her, lyder det fra en af deltagerne. Skal vi også være ærlige? Spillerne»battler«mod hinanden to og to. De vælger selv hvilken af de syv værdier, de vil argumentere ud fra, skriver så mange argumenter, de kan nå inden for to minutter ned, og så skal de andre deltager give point: et point for et godkendt argument; fem point for det bedste. Kun én spiller kan få de fem point. Spillet er beregnet til seks personer. Mere tid På seminarets anden dag blev spillet og de øvrige opgaver evalueret i plenum. Alle deltagere var enige om, at det faktisk var sværere end forventet, men sjovt. Og at spillets dilemmaspørgsmål gav stof til eftertanke: - Det er klart, at jeg kommer til at overveje, om vi er for lidt bevidste om værdierne i»formålet med spillet er at få værdisættet indarbejdet som en naturlig del af baggrunden for vores handlemåder. Og snart kommer alle medarbejdere på KTS til at opleve det ude i egne skoleområder.«det daglige arbejde, for eksempel i forhold til værdien»anerkendelse«. Det kræver jo, at jeg kommer rundt i hele min afdeling, er jeg er nede i materien før jeg ved, hvad der helt præcist foregår. Før det kan jeg jo ikke anerkende, mente en af deltagerne. - Vi skal blive bedre til at uddeligere opgaver, mente en anden. For det første er det anerkendelse af en medarbejde at pålægge denne mere ansvar. For det andet vil det jo netop give mere tid tid til at fordybe sig, tid til at komme rund på afdelingen og tid til at sætte nye projekter i gang. Alle lederne fik hver et antal spil med hjem, som nu skal præsenteres for alle medarbejdere. Det er op til hver enkelt skoleafdeling, om man vil spille på et team-møde, et fælles møde eller hvad man kan komme på. Det er muligt at få lavet flere dilemma-spørgsmål, der retter sig mere konkret til egen afdeling. Skoleafdelingernes værdiforbedringer, som processen forventes at tilføre, lægges i De Offentlige Mapper i Outlook og er dermed tilgængelige for alle medarbejdere. 8

9 Fakta KTS-værdierne udtrykker skolens holdning og er et rammesættende grundlag for den måde vi agerer på. Værdierne er en fælles rettesnor, når vi samarbejder internt og med eksterne interessenter. På den måde hjælper værdierne med at afgøre, hvad der for os er rigtigt eller forkert, når vi handler og træffer beslutninger (Kilde: Virksomhedsplan 2009) Værdierne: Stolthed Vi bidrager alle til at KTS har et godt image Vi løser en vigtig opgave for den enkelte og for samfundet Vi markerer, når vi har grund til at være stolte store som små successer Nytteværdi Vi sætter vores interessenters behov som målet for vores indsats Vi gør en ekstra indsats for at vores løsninger har nytteværdi Vi udvikler vores metoder og tilgange for bedst muligt at imødekomme nye krav Engagement Vi betragter alle vores opgaver som vigtige Vi ser et positivt engagement som garantien for et godt resultat for vores skole Vi gør det spændende at være elev og medarbejder på KTS Vi gør os umage for at eleverne når deres uddannelsesmål gennem engageret og udfordrende undervisning Dialog Vi er aktivt dialogsøgende i forhold til alle interessenter Vi sikrer en dialog på basis af afklarede forventninger Vi taler med hinanden, ikke om hinanden Faglighed Vi slækker aldrig på fagligheden Vi er først med det nye og bedst til det gamle Vi sikrer en faglighed, der ruster eleven til selvstændigt at varetage et job og/eller studie Ansvar Vi udviser hver især ansvarlighed Vi tager ansvar for at målene nås Vi tager ansvar for at opgaverne løses tættest muligt på interessenterne Vi sikrer, at ansvar og kompetence følges ad i hele organisationen Anerkendelse Vi ser anerkendelse som en vigtig forudsætning for engagement og initiativ-tagen Vi lærer af såvel succeser som vanskeligheder og giver klare tilbagemeldinger på indsatser Vi respekterer forskellige baggrunde, behov og opgaver som grundlag for samspillet med vores interessenter Foto: Theresa Vind 9

10 En synlig stolt Tanja Døring modtager sit svendebrev, der udløser en bronzemedalje. Foto: Theresa Vind 73 nye murersvende i Glostrup 75»murlinger«gik til svendeprøve det er det største forårshold siden Desværre var der to, der ikke bestod. Til gengæld bestod 20 med ros, to fik bronche og en fik sølv. Så der var liv og glade dage, fadbamser, pindemadder og musik da svendebeviserne skulle overrækkes i kantinen i Glostrup den 27. marts. Det var formanden for det Lokale Uddannelses Udvalg Jørgen Hvass og uddannelsesleder Jan Laursen, der overrakte svendebrevene til de feststemte murere. Der blev klappet ekstra højt da Tanja Døring modtog sit brev. Ikke nok er hun en af de få kvinder, der bliver udlært murer hun gjorde det tilmed til en bronzemedalje, som hun sammen med de andre medaljevindere får overrakt på Københavns Rådhus den 16. maj. Jørgen Hvass ønskede de nyudlærte svende tillykke, og gjorde qua finanskrisen opmærksom på, at de svende, der nu står uden arbejde, har mulighed for at efteruddanne sig på KTS: - I har taget en uddannelse, der giver adgang til arbejde hvor som helst i verden. Det er nu, I skal ud at vise, hvad i kan. Sæt en ære i at være blandt de bedste for det er I, lykkeønskede Jørgen Hvass fra scenen, samtidig med at han kom med en opfordring til mestrene om at tage nye lærlinge ind i firmaerne, når nu de gamle er blevet udlært. KTS første gulvlægger-svende Fem gæve gutter sprang ud som de første gulvlæggersvende, siden skolen i Herlev fik gulvlæggeruddannelsen i august De fem svende startede på deres uddannelse i Viborg, men rejste tilbage til København, hvor de alle kommer fra, da de fik mulighed for at gennemføre i Herlev. Alle fem var enige om, at svendeprøven var en udfordring. Den bestod af to konkrete opgaver: En kvart svingtrappe med borter og pvc-forkanter og et kontor i et fiktivt reklamebureau. De fik i alt syv dage til den praktiske del og tre dage til den teoretiske. Næsteformand i det Lokale Uddannelses Udvalg, Carsten Lynggaard, overrakte svendebeviserne og ønskede tillykke med ordene: - Drengene kan være stolte. De har virkelig lavet et flot stykke arbejde. Arkivfoto De fem gulvlæggere hedder Kenneth Angren, Søren Cortzen, Michael Steen Dyhrberg, Danny Bo Jensen og Daniel Windahl Rasmussen. Tvi 10

11 KTS køber Sukkertoppen i Valby En enig bestyrelse besluttede på bestyrelsesmødet den 26. marts, efter indstilling fra skolens direktion, at skolen gør brug af den forkøbsret der var indføjet i lejeaftalen for Sukkertoppen. KTS har siden fusionen med AMU i november 2003 lejet sig ind i lokalerne på Carl Jacobsens Vej 25 i Valby. Vilkårene for handlen var allerede fastlagt, idet boliginvesteringsfirmaet Norden havde lavet ubetinget aftale for køb af ejendommen fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Et af vilkårene er at overdragelsessummen ikke ønskes offentliggjort. Det er skolens hidtil største ejendomsinvestering, og direktionen håber naturligvis, at den gode beliggenhed og indbydende lokaler vil sikre, at skolen i mange år frem vil være fyldt op med elever, og dermed retfærdiggøre denne satsning. Historiske rødder Den store hovedbygning med det smukke tårn er»kun«hovedbygningen i det, der engang var et helt industrianlæg Københavns Sukkerraffinaderi. Det opstod som en del af det nye industrikvarter og stod færdigt i 1913 tegnet af arkitekt Arthur Wittmaack. Råsukkeret kom fra Falster ad godsbanen og kunne køres direkte ind på raffinaderiet. I hovedbygningen lå selve kogestationen, hvor vand, sukker og melasse (den brune tyktflydende substans, som bliver tilbage efter man har udvundet sukkeret fra roerne) blev skilt fra hinanden. I 1953 opkøbte Sukkerfabrikken Nykøbing raffinaderiet, og ti år senere flyttede man alle maskiner til Nykøbing, og kun salg og distribution af sukker blev tilbage i Valby. Det stoppede i slutningen af 1970 erne. Siden er anlægget blevet lejet ud, blandt andet til Tvind-skolernes UFF og øvelokale for Gnags. Bygningerne har i øvrigt gennemgået en gennemgribende restaurering både udvendigt og indvendigt. Fremtiden P.t. er situationen den, at der er andre lejere på Sukkertoppen end os. Når deres lejemål udløber er planen, at alle på Lygten nr. 16 flytter til Valby. Hvornår det sker, er endnu uvist. Per Nielsen og Theresa Vind Arkivfoto 11

12 I en håndværkers fodspor - informationsaften på KTS i forbindelse med»min drøm«-kampagnen KTS åbnede dørene for informationsaften den 18. marts som afslutning på kampagnen Min drøm, der har kørt i medierne siden midten af februar. Her kan du læse et udsnit af, hvad der skete på nogle af de skoleafdelinger, der var involveret i kampagnen Redigeret af Theresa Vind Julius Thomsens Gade Der var klæbet fodspor i fire forskellige farver op for enden af trappen i indgangspartiet. De førte til information om henholdsvis grafisk tekniker-uddannelsen, mediegrafiker-uddannelsen, web-integrator-uddannelsen samt til studievejledningen. Der var mere end 100 besøgende, der valgte at følge i en håndværkers fodspor denne aften. De mange besøgende både unge og deres forældre viste stor interesse for skolens uddannelser, som både lærere, ledere, elever og studievejledere sørgede for at informere godt og grundigt om skolens tilbud og muligheder. Gæsterne kunne fremstille deres eget krus med motiv, se de arbejdende værksteder og så fik alle en t-shirt med kampagne-logo med hjem. Det var en stor succes. I studievejledningen var der ikke to sekunders ro kontoret var konstant fyldt med spørgelystne unge mennesker. Klokken blev der serveret varm suppe, sodavand, kaffe og kage i kantinen. Aftenen var en stor succes. Tæbyvej/Marielundvej Over 30 ansatte, fem boder på hver adresse og en masse aktiviteter. Der var produceres ti foldere med forskellige spørgsmål til uddannelserne til murer, tømrer, snedker og gulvlægger. Gæsterne skulle rundt i boderne for at besvare spørgsmålene. Præmierne var sponsoreret af Bosch. Desuden fik gæsterne udleveret t-shirts, kage (drømmekage, selvfølgelig), sandwich og fri adgang til at spille wii. Beredskabet på de to afdelinger viste sig fra sin bedste side, og selvom antallet af besøgende ikke var så stort, som afdelingerne havde drømt om, så var humøret højt denne onsdag den 18. marts. Alle var enige om, at godt og velgjort abejde giver en stor tilfredsstillelse i sig selv. - Alt, hvad vi har forberedt og udviklet til denne lejlighed af boder, aktiviteter og tryksager, kan vi bruge igen en anden gang. Og en anden gang igen. Nu ved vi, hvordan vi sætter det helt store åbent hus-arrangement i scene, fortæller inspektør Ole Rømer. 12

13 Registrering af trafik på kampagne-site i perioden fra den 16. februar til den 5. april Fakta Besøg Sidevisninger Sider/besøg 4,41 Gennemsnitligt tidsforbrug 1:20 % nye besøg 90 Trafikkilder: - direkte trafik 58% - henvisningswebsteder 26% - søgemaskiner 16% Brønderslev Allé Cirka 80 unge og 25 forældre var på besøg på Brønderslev Allé, da der blev holdt informationsaften. Der var linet op til velkomst i auditoriet, hvor studievejleder Henrik Hoppe informerede om uddannelsernes indhold og form selvfølgelig specielt med fokus på eventuddannelsen, jævnfør kampagnen. Elever og lærere havde arrangeret en event, hvor de besøgende blev udsat for computerstyret lys, der fyldte lokalet med skiftende farver til tonerne af tysk maskin-musik. Der var sat stiger op forskellige steder i teaterværkstedet, som gæsterne blev opfordret til at klatre op i. på den måde kunne de få en fornemmelse af, hvad det vil sige at arbejde i højden med tungt teknisk udstyr. Bagefter samledes alle i teorilokalet, hvor spørgelysten var stor. Vi måtte sluse folk ind i hold for at få plads nok, men så kunne de ventende jo benytte lejligheden til at orientere sig om vores øvrige uddannelser på Brønderslev Allé. Rebslagervej På Rebslagervej var der cirka 100 elever på skolen, der repræsenterede skolens udbud af uddannelser (murer, maler, VVS, tømrer, snedker, EL og teknisk design). Alle værksteder sydede af aktivitet og højt humør. Vejleder Morten Aagaard åbnede aftenen med information om erhvervsuddannelserne, hvorefter de cirka 21 gæster gik ud i værkstederne. Vi sluttede dagen på de to stand-up-komikere Asmus Brandt og Jack Arnold, hvor alle fik sig en god og især sjov oplevelse. Alt i alt en rigtig god dag på Rebslagervej ikke mindst for de elever, der repræsenterede fagene. 13

14 KORT NY KORT NYT Fra venstre: Carina EstrupJacobsen, Marta Morawska, og Cecilie Kokkenborg Emerek Kontorelever fi k top-karakterer Tre af skolens kontorelever har været til fagprøve og har fået meget flotte karakterer: Cecilie Kokkenborg Emerek var oppe og forsvare sin opgave om frafald af elever på KTS - og fik karakteren 10. Foto: Theresa Vind Carina Estrup Jacobsen forsvarede sin opgave om elektronisk arkivering og fik karakteren 12. KORT NYT ORT NYT 14 Medalje-regn på Tæbyvej 30 snedkerlærlinge har været til svendeprøve 10 møbelsnedkere og 20 bygningssnedkere. 15 bygningssnedkere fik antaget, en fik ros og fire fik bronzemedalje. Seks møbelsnedkere fik antaget, to fik bronzemedalje og to fik sølvmedalje. Bo Jurgensen, uddannelsesleder, Tæbyvej Marta Morawska forsvarede sin opgave om fastholdelse af elever - og blev belønnet med et 12-tal. Stort tillykke til alle tre. Medaljeoverrækkelse på Københavns Rådhus Tirsdag den 26. maj 2008 kan skolens medarbejdere opleve Dronning Margrethe ønske medaljesvende tillykke, når de får deres medaljer overrakt. Hvis du vil overvære begivenheden, skal du sende en mail til Marousca Helqvist, kommunikationsafdelingen: bmh@kts.dk Der er begrænset antal pladser, så først til mølle Umiddelbart inden begivenheden får du tilsendt et adgangskort. Med venlig hilsen Mogens Nielsen Direktør

15 Nye ansatte Seks 12 -taller på Brønderslev Allé Fredag den 6. marts var der svendeprøve på film- og tv-produktionsuddannelsen. Det var seks gutter, som havde produceret filmen Dejlig er jorden, en ung kærlighedsfilm med et skjult tema om aktiv dødshjælp. Filmen varede i 20 minutter. De seks var fordelt som to kamerafolk, to klippere, en lydmand og en lysmand. Vi havde fire eksterne censorer. Alle seks elever fik 12. Det er da ekstraordinært flot. På aftenens efterfølgende fremvisning i Gloria Bio var det mødt ca. 200 mennesker frem, så vi måtte vise filmen i to omgange, da der kun kan være 106 personer i biografens fremvisningssal. Steen Gormsen Hansen, konstitueret inspektør Nye ansatte Brønderslev Allé Kristine Pedersen, faglærer pr Lars Egegaard Sørensen, faglærer pr Glostrup Bo Ransfort, faglærer pr Helle Krabbe, faglærer pr Tuborgvej Anders Justesen Faglærer pr Annette Jørgensen, ejendomsservicetekniker pr Hans Georg Torp, faglærer pr Helle Larsen, kontorfunktionær pr Tæbyvej Birgitte Lühmann, kontorfunktionær pr Kontorelever Louise Nirmalie Andersen og Perihan Duvarci er ansat som kontorelever i perioden Fratrædelser Fratrædelser Faglærer Jeanette Smith Johansen, Sukkertoppen, pr Faglærer Jørgen Larsen Rendorff, Glostrup, pr Faglærer Kine Ravn, Brønderslev Allé, fratræder sin stilling pr Faglærer Svend Johny Poulsen Løwegren, Glostrup, pr Gunvor Kofoed, Løn- og personaleafdelingen, pr Uddannelseskonsulent Poul Andersen, virksomhedssekretariatet pr RT NYT KORT NYT KORT NYT KORT NYT 15

16 Endelig står der fotograf på visitkortet En tragisk bilulykke kostede den dengang 28-årige fotoelev Natassia Alisha Rode De Lucia hendes praktikplads. Hun blev erklæret 78 procent invalid, og ingen troede på, at hun skulle andet end at være invalidepensionist resten af sine dage. Men Natassia ville det anderledes. I dag er hun nyudlært fotograf fra Brønderslev Allé Af Theresa Vind Allerede som syv-årig besluttede den i dag 35-årige Natassia Alisha Rode De Lucia blandt venner kaldet Tass at hun ville være fotograf. I 1999 startede hun derfor på grundforløbet til fotograf på Brønderslev Allé. - Jeg havde siden jeg var 16 år søgt praktikplads det tog mig ti år at få den. I 2001 lykkedes det endelig. Det var så fantastisk. Kort tid før, jeg skulle møde ind første gang, var jeg ude for en oplevelse, der har ændret hele mit liv. En trafikulykke på grund af en spritbilist. Jeg var klinisk død i tre minutter, blev genoplivet, havde brud på ryg, bækken og korsben, blev først kørt til Hillerød, men overført og lappet sammen på Rigshospitalet, hvor jeg lå i så lang tid, at jeg havde postadresse deroppe. Efterfølgende sad jeg i kørestol i over et år. Dér startede min kamp. Jeg er af natur en stærk og positiv pige, og jeg nægter at lade noget knække mig. Jeg var fast besluttet på at skulle være fotograf. Derfor hedder min svendeprøve også»tass test dummies«(som blev udstillet i Råhuset på Halmtorvet i starten af april, red.) med en klar reference til mit uheld og min kamp for at blive set på som et menneske og ikke som en invalid i en kørestol, fortæller Tass. Sjælen bag skolen Tass fik kæmpet sig op, trods det, at ingen troede på, det kunne lade sig gøre. Især ikke det offentlige system, der mest af alt forholdt sig til faktum, at Tass er 78 procent invalid efter ulykken. Men i 2003 fik hun en delt praktikplads hos to fotografer. - De ville begge have, at jeg tog hovedforløbet i Viborg, men jeg insisterede på at gennemføre i Kastrup. Det var uden tvivl Peter (Vesterby Laursen, uddannelsesleder på fotografuddannelsen, red.), der drev mig til at søge tilbage. Jeg betragter ham uden tvivl som sjælen bag skolen. Peter formår at give én følelsen af, at man giver skolen noget godt, at man bidrager med noget. Han udviser en interesse for alle eleverne og vil, at det skal gå alle godt. Det samme gælder for alle på kontoret derude. Man føler virkelig, at man bliver passet på. Det er de sødeste mennesker. Samtidig er der så gode ressourcer til rådighed fotostudiet, eksempelvis, som man kan bruge 24 timer i døgnet. Jeg har nærmest boet derude i perioder, fortæller Tass. Skolen var også behjælpelig med at udlåne lys til svendeprøveudstillingen samt økonomisk støtte til leje af Råhuset på Halmtorvet. En solståle(historie) Tass stråler af glæde og overskud og positivitet. Hun er en utrolig køn kvinde og afslører ikke fysisk sin invaliditet. Vi sidder i hendes og mandens, Joachim Rodes, studie på Østerbro blandt alle hendes fotografier, der netop er taget ned fra udstillingen. - Mens jeg lå på Riget og kiggede op i loftet var det eneste, jeg tænkte på min praktikplads og det at blive fotograf, erindrer Tass og fortsætter: Men jeg har ikke været et kønt syn, og jeg oplevede det som at være et dyr i Zoo, som folk på gangen betragtede med stjålne blikke. Det kulminerede da denne her mand med sit enormt lækre kamera gik rundt og lurede på mig. Jeg anede ikke, hvem han var. Kun at han repræsenterede alt det, jeg ikke selv kunne være og få. Så jeg fik jeg kæmpet mig op på en rollator, kom hen til ham og skældte ham hæder ære fra. Og sagde i øvrigt, at hvis han skulle kigge på mig som et dyr i en zoo, så kunne jeg lige så godt tage betaling. Han blev helt paf. Præsenterede sig som fotograf på opgave for Dagens Medicin og gennem det næste år ringede han jævnligt til mig for at høre, hvordan det gik. I dag er vi gift. Og selvom lægerne sagde, jeg ikke kunne blive gravid efter ulykken, og vi heller ikke måtte adoptere på grund af min invaliditet, så lykkedes det os alligevel på gammeldags manér: Vi blev forældre til en skøn dreng, Luciano, for 2,5 år siden. Det lyder så vanvittigt, men havde det ikke været for ulykken, så havde jeg jo ikke haft disse fantastiske mennesker i mit liv i dag. Ulykken er skyld i, jeg er så lykkelig i dag, smiler Tass. 16

17 Tass fik kæmpet sig op, trods det, at ingen troede på, det kunne lade sig gøre. Især ikke det offentlige system, der mest af alt forholdt sig til faktum, at Tass er 78 procent invalid efter ulykken. Men i 2003 fik hun en delt praktikplads hos to fotografer.» «17

18 Fremtiden Lige nu og her står den på oprydning efter svendeprøven, som Tass har arbejdet i døgndrift op til. Men ellers er planen at starte egen virksomhed, Tass Corp. - Jeg synes, at både skolen og mine praktiksteder har rustet mig godt til at springe ud i det. Især viste læretiden, at det at være fotograf er hårdt arbejde. Der er ikke noget synderligt glamourøst over det. Der skal slæbes og knokles, siger Tass og indskyder, at hun må hyre assistenter til at hjælpe med slæberiet. - Ja, det koster penge at hyre en fotograf. Vi arbejder ikke gratis, selvom jeg har oplevet at kunder gerne vil forhandle om prisen. Du står jo heller ikke nede i Netto og prutter om prisen med ekspedienten, vel? Ligesom tandlæger har faste priser, ville jeg ønske, at det også gjaldt for fotografer. Man får det, man betaler for. Jeg laver mange modebilleder og portrætteringer, men jeg er ikke snobbet. Jeg kan huske, de grinede af mig på skolen, da vi skulle svare på, hvem vi helst ville tage billeder for, og jeg svarede Ude & Hjemme, men de har jo rent faktisk mange flere læsere end de fleste modeblade. Der er bare ikke så meget glamour over det. Tass mener selv, at ulykken har ændret på den måde, hun ser verden på og derfor også på udtrykket i hendes billeder. Det er vigtigere for hende, at de, od over at være flotte, udtrykker noget og fanger sjælen i mennesket på billedet: - Jeg har været så heldig at have fået lov til at lege meget i min uddannelsestid. I dag er det nok meget mere lige ud af landevejen, fordi eleverne starter med en praktikplads og ikke skal miste den. Jeg tror, eleverne er mere motiverede i dag end da jeg startede, og det er jo godt for udviklingen, men måske mindre godt for mennesket. Der skal være tid og plads til at lege og til at udvikle sig. Tass vil desværre ikke love at tage lærlinge, når hun får startet sit eget. Det er alt for dyrt, siger hun, og et enormt stort ansvar at uddanne en elev. - Hvis jeg skulle tage elever, ville jeg også være 100 procent sikker på, at jeg havde tid og mulighed for at lære denne elev at blive så god og arbejdsom, at der var arbejde inden for branchen efterfølgende. Men det kræver for meget af mig lige nu og her, afslutter Tass. 18

19 19 Natassias billeder kan ses på hendes hjemmesider samt

20 20 FAKTA