CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed

Transkript

1 CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed Hjørring Kommune September 2012

2 Forside: Billedet viser Hjørring Kommunes elbil, der blev indkøbt i 2011 samt en af to nye brændstof økonomiske dieselbiler til brug for tilsynskørsel i teknik- og miljøafdelingen

3 Indholdsfortegnelse Indledning Globalt fodaftryk Klimakommune- og kurveknækkeaftalen Afgrænsning og metode for CO 2 -regnskab CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed CO 2 -regnskab for AVV og Modtagestation Vendsyssel samt Hjørring Vandselskab Opsummering CO 2 regnskab med fast el-emissionsfaktor Gennemførte energibesparende tiltag i Gennemførte energibesparende tiltag i Gennemførte energibesparelser og andre tiltag i Handlingsplaner Appendiks

4 Indledning I Hjørring Kommune følger vi med interesse og bekymring debatten om miljø, klima og energi og som kommune ønsker vi at gøre en forskel. Vi arbejder derfor med en målrettet og aktiv indsats for, at vores forbrug af ressourcer og energi skal være så bæredygtigt som muligt. Vi tror på, at vi ved at starte på det lokale niveau kan gøre en forskel, både nationalt og internationalt. Klimaforandringerne og de følgende miljøproblemer vil påvirke mennesker over hele jorden, også i Hjørring Kommune. Vi kan enten se passivt til, mens verden forandres, eller vi kan sætte gang i en indsats for at reducere problemerne, omstille os til nye tider og samtidig skabe fordele for både kommunen, borgerne og erhvervslivet. Hjørring Kommune har valgt det sidste, og med projekt Globale Spor arbejdes med en bæredygtig indsats. I april 2010 underskrev Hjørring Kommune en Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. I henhold til denne forpligter Hjørring Kommune sig til at nedsætte kommunens CO 2 udledning med 3 % om året frem til år I december 2010 vedtog Hjørring Byråd en klima- og bæredygtighedsstrategi samt en handlingsplan herfor. Denne strategi arbejdes der nu ud fra, og de forskellige handlinger er påbegyndt. Som en del af opfølgningen på klima- og bæredygtighedsstrategi samt som en del af de forpligtigelser Hjørring Kommune har i forbindelse med Klimakommuneaftale, vil vi hvert år offentliggøre et CO 2 regnskab for kommunen som virksomhed. Det første CO 2 regnskab der blev udarbejdet var for år 2009, hvert regnskab vil dække tre år. I dette notat presenters CO 2 regnskabet for Hjørring Kommune 2011, samt metode og baggrund for regnskabet. Hjørring Kommune maj

5 Globalt fodaftryk Hjørring Kommunes indsats på klimaområdet tager udgangspunkt i metoden Globalt Fodaftryk. Kort fortalt er Globalt Fodaftryk en metode, der bruges til at undersøge og belyse bæredygtigheden af ens forbrug. Hver gang vi forbruger noget, lægger vi beslag på et stykke jord. Det betyder eksempelvis, at når vi spiser et stykke brød, forbruger vi et stykke landbrugsjord, og når vi køber et møbel af træ, forbruger vi et stykke skov. Gennem vores forbrug af varer lægger vi altså beslag på arealer. Ikke kun i Danmark, men også rundt omkring i hele verden. Dette gælder for eksempel når vi køber ris, der har vokset på en mark i Asien eller køber møbler lavet af træ fra en regnskov. For at udregne ens globale fodaftryk tælles alle de arealer der skal til for at producere alle de fornybare ressourcer, som fx alle danskerne bruger på et år. Resultatet vil være Danmarks Globale Fodaftryk. Dette skal herefter sammenlignes med det areal, vi har til rådighed til at producere ressourcer. Dette kaldes for biokapaciteten. Verdensnaturfonden har beregnet alle landes Globale Fodaftryk. Når vi sammenligner os med andre lande, ligger Danmarks Globale Fodaftryk højt. Faktisk fik vi i 2011 en 4. plads i at have det største fodaftryk, kun overgået af Qatar, Kuwait og De Forenede Arabiske Emirater. Til sammenligning kommer USA ind på en 5. plads, lige efter os, med et fodaftryk der er en lille smule mindre end det danske. En af grundene til danskernes store globale fodaftryk er blandt andet vores store forbrug af kød og energi. Endnu er der ikke de store erfaringer med metoden i Danmark, og Hjørring Kommune er dermed den første kommune i Danmark, som anvender det Globale Fodaftryk som en del af den kommunale planlægning og udvikling. Energiaftryk Det største bidrag til vores globale fodaftryk kommer fra forbruget af energi og den CO 2 -udledning dette medfører. Energiaftrykket svarer til det areal, der skal beplantes med skov for at optage den mængde CO 2, vores forbrug medfører. Der er en direkte lineær sammenhæng mellem mængden af CO 2 og energiaftrykket

6 Klimakommune- og kurveknækkeaftalen Den 29. april 2010 indgik Hjørring Kommune og Danmarks Naturfredningsforening en Klimakommuneaftale. Denne aftale forpligter Hjørring Kommune til at reducere vores CO 2 - udledning med 3 % om året frem til Aftalen omfatter Hjørring kommune som virksomhed og derfor ikke Hjørring Kommune som geografisk område. I 2008 indgik Hjørring Kommune en Kurveknækkeraftale med Elsparefonden. Denne aftale forpligtede Hjørring Kommune til at reducere elforbruget med 5 % i aftaleperioden frem til udgangen af 2010, i forhold til forbruget i Reduktionsmålet gjaldt det samlede elforbrug i alle kommunens institutioner og administrationsbygninger, og forbruget blev reduceret med 8,4 %. Aftalen blev forlænget i 2011 og udvidet til også at omfatte varmeforbrug. For at kunne opfylde de mål og forpligtelser som Klimakommune- og Kurveknækkeraftalen sætter, vil Hjørring Kommune arbejde på en firedelt strategi: 1. Elektronisk registrering af forbrug 2. Energibesparelser gennem renovering af kommunens bygninger 3. Energibesparelser gennem ændret adfærd hos kommunens medarbejdere 4. Udskiftning af kommunens køretøjer til mere energirigtige køretøjer Indførelse af elektronisk registrering af forbrug Inden udgangen af 2012 ønsker kommunen at indføre elektronisk registrering af alt forbrug af el, varme og vand i de kommunale bygninger. Således vil det være muligt for de ansvarlige medarbejdere at følge forbruget time for time. Dette vil i sig selv være med til at nedsætte vores forbrug, idet det unødvendige forbrug vil blive belyst. Energibesparende tiltag: renovering Der eksisterer et stort potentiale for energibesparelser gennem renovering af kommunens bygninger. Disse investeringer vil kunne tjene sig selv hjem inden for forholdsvis kort tid. Samtidigt vurderes det, at disse kan have andre positive følgevirkninger som for eksempel forbedret indeklima og en tilpasset temperatur. Energibesparende tiltag: adfærd Det er Hjørring Kommunes ønske at reducere kommunens energiforbrug med 5-9 % gennem påvirkning af medarbejdes adfærd. Det er erfaringen fra andre kommuner, at dette er et realistisk mål. Det er dog også en erfaring, at denne indsats for ændret adfærd skal være en fortløbende indsats, således at fokus opretholdes. Påvirkning af medarbejderes adfærd kan forgå gennem kampagner og indføjelse af miljøledelse på de enkelte institutioner. Udskiftning af kommunens køretøjer Hjørring Kommune råder over en lang række køretøjer, som for eksempel biler til hjemmeplejen og teknisk forvaltning, samt traktorer, lastbiler og større maskiner i Park og Vej afdelingen. Det første skridt på vej til at reducere udledningen af CO 2, som udledes af Kommunens transport, vil være at få kortlagt hvilken type køretøjer vi råder over, samt at få udarbejdet en plan for hvilke køretøjer, der skal udskiftes og hvornår

7 Afgrænsning og metode for CO 2 -regnskab 2011 Dette er Hjørring Kommunes andet CO 2 -regnskab, og omfatter årene 2009 til Regnskabet dækker kommunen som virksomhed. Det vil sige alle aktiviteter som kommunen står for, og som fører til udledning af CO 2. De tre dominerende kilder til CO 2 udledning kommer fra kommunens forbrug af strøm, opvarmning af kommunale bygninger samt forbrug af brændstof til transport og større maskiner. Afgrænsning Dette CO 2 -regnskab tager udgangspunkt i kommunens økonomiske regnskab, derfor vil det være struktureret efter de udvalg, der har haft udgifter til el, varme eller transport det pågældende år. CO 2 -regnskabet dækker forbrug af el, varme og transport for: Økonomiudvalg o Administrationsbygninger o Redningsberedskabet o Erhverv, Turisme og Profilering o Kørselsgodtgørelse, taxakørsel samt forbrug af olie og benzin Arbejdsmarkedsudvalg o Aktivering o Jobcenter o Kørselsgodtgørelse, taxakørsel samt forbrug af olie og benzin Sundheds- ældre- og handicapudvalg o Sundhedsområdet o Ældreområdet o Handicapområdet o Kørselsgodtgørelse, taxakørsel samt forbrug af olie og benzin Fritids- og kulturudvalg o Haller og bygninger o Kulturelle opgaver o Biblioteker o Kørselsgodtgørelse, taxakørsel samt forbrug af olie og benzin Teknik- og miljøudvalg o Materielbygninger o Teknisk forvaltning (herunder veje og vejbelysning) o Grønne områder o Byggeri og ejendomme o Kørselsgodtgørelse, taxakørsel samt forbrug af olie og benzin Børne- og undervisningsudvalg o Skoler o Skolefritidsordninger o Specialundervisning o Ungdomsskoler o Dagtilbud (herunder børnehaver og vuggestuer) o PPR o Børn og familie o Sundhedsområdet o Kørselsgodtgørelse, taxakørsel samt forbrug af olie og benzin - 7 -

8 Hjørring Kommunes Vandselskabs Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S (AVV) Modtagestation Vendsyssel I/S (MV) CO 2 udledningen for Hjørring Kommunes Vandselskab blev for første gang medtaget i regnskabet for Hjørring kommune ejer sammen med Brønderslev Kommune Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S (AVV) og Modtagestation Vendsyssel I/S (MV). Hjørring Kommune ejer 65 % af de to selskaber. De to selskaber udgiver en gang om året en miljøredegørelse som bl.a. indeholder nøgletal for el, varme og brændstof, disse tal er blevet omregnet til CO 2 -udledning og vil blive omtalt i et selvstændigt afsnit. CO 2 -regnskabet dækker på nuværende tidspunkt ikke følgende områder: Offentlige busser og anden befordring Udslip af drivhusgasser som følge af dyrkning af jord som kommunen ejer Disse områder vil blive medtaget i de kommende års CO 2 -regnskaber i takt med, at det bliver muligt at skaffe de nødvendige data. Metode og antagelser I forbindelse med udarbejdelse af CO 2 -regnskabet er der blevet truffet en række valg og antagelser: Regnskabet dækker årene 2009 til År 2009 er, som året før underskrivelsen af Klimakommuneaftalen, sat som basisår for Klimakommuneaftalen. Indtil kommunen har fået indført elektronisk registrering af alt forbrug af energi i de kommunale bygninger (hvilket vil være gennemført inden udgangen af 2012), vil CO 2 - regnskabet tage udgangspunkt i kommunens økonomiske regnskab. At bruge kommunens økonomiske regnskab som baggrund for CO 2 -regnskabet betyder, at vi antager, at vi direkte kan omregne et forbrug af penge til et forbrug af energi, der igen omregnes til en tilsvarende udledning af CO 2. Ud fra fordelingen af opvarmningsformer på kommunens bygningsareal og gennemsnitspriser for de forskellige opvarmningsformer, beregnes hvor meget energi kommunen får for sine penge, samt hvilken udledning af CO 2 det svarer til. Der er beregnet et vægtet gennemsnit af varmepriserne i Hjørring kommune til brug for dette. Det antages, at kommunens medarbejderes egen bil har et forbrug af brændstof pr. km., der svarer til en typisk dansk gennemsnitsbil. Alle nøgletal som er brugt til udregningerne er vist i appendiks 5. Metoden er behæftet med en vis usikkerhed af størrelsesorden ±5 %. Forbedringer I forhold til regnskabet for 2010 er der sket en række forbedringer med hensyn til nøgletal: - 8 -

9 Vi har fået beregnet en energibalance for hele kommunen, hvilket har givet os en specifik emissionsfaktor for fjernvarmen i kommunen. I løbet af 2011 har vi i forbindelse med energimærkning fået opmålt samtlige bygninger, så vi nu har helt opdaterede data for opvarmede arealer og opvarmningsform. Beregninger for 2009 og 2010 er gennemført med de nye nøgletal, derfor kan disse ikke sammenlignes med de tilsvarende tal fra sidste års regnskab

10 CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed Hjørring Kommune bruger som virksomhed hvert år store mænger af energi i forbindelse med forbrug af el, varme og transport. De fire nedenstående tabeller (tabel 1 til 4) viser hvilke udgifter, de forskellige udvalgsområder har haft i årene 2009 til 2011 til hhv. el, varme samt kørselsgodtgørelse og brændstof. El Område 1000 Ton 1000 Ton 1000 Ton Dkk MWh CO2 Dkk MWh CO2 Dkk MWh CO2 Økonomiudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Sundheds- Ældre- og Handicapudvalget Fritids- og Kulturudvalget Teknik- og Miljøudvalget Børne- og Undervisningsudvalget I alt Indeks (2009 = 100) Tabel 1: Udgifter til el 2009 til 2011 fordelt på områder omregnet til energi (MWh) og ton CO 2. Tabel 1 viser hvordan forbruget af strøm har udviklet sig i perioden 2009 til Fra 2009 til 2011 er udgiften til el steget med 16 %, elforbruget er steget med 4 %. I samme periode er CO2 udledning dog faldet med ca. 16 %. Dette skyldes først og fremmest at 2011 var et rigtigt godt år for vindmøller, med meget blæst og dermed en stor produktion af vindmøllestrøm, betød det, at udledning af CO2 fra el faldt fra 449 gram/kwh i 2010 til 384 gram/kwh i Varme Område Ton Ton Ton Dkk MWh CO 2 Dkk MWh CO 2 Dkk MWh CO 2 Økonomiudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Sundheds- Ældre- og Handicapudvalget Fritids- og Kulturudvalget Teknik- og Miljøudvalget Børne- og Undervisningsudvalget I alt Indeks (2009 = 100) Graddage korrigeret Indeks (2009 = 100) Tabel 2: Udgifter til varme 2009 til 2011 fordelt på områder omregnet til energi (MWh) og ton CO 2. Tabel 2 viser forbruget af varme i kommunens bygninger 2009 til Fra 2009 til 2011 er udgiften til varme steget med 21 %, varmeforbruget er steget med 13 %. I samme periode er CO2-10 -

11 udledning dog faldet med ca. 4 %. Faldet i udledning af CO 2 skyldes først og fremmest, at der de sidste par år er blevet foretaget en række konverteringer fra olie/naturgas/elvarme til fjernvarme/træ/solceller/jordvarme. At vi i 2011 har haft så voldsomt et energiforbrug til opvarmning, selv efter der er korrigeret for graddag, er det svært at forklare ved at forklare. Stigningen er rimeligt jævnt fordelt på de seks områder. Det bedste bud på hvad stigningen skydes er at der i 2011 var mere blæst en normalt, hvilket har givet en støre afkøling af kommunes bygninger, men om dette er nok til at forklare den voldsomme stigning er usikkert. Kørselsgodtgørelse Område 1000 Ton 1000 Ton 1000 Ton Dkk km CO 2 Dkk km CO 2 Dkk km CO 2 Økonomiudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Sundheds- Ældre- og Handicapudvalget Fritids- og Kulturudvalget Teknik- og Miljøudvalget Børne- og Undervisningsudvalget I alt Indeks (2009 = 100) Tabel 3: Samlede udgifter til kørselsgodtgørelse 2009 til 2011, fordelt på områder, samt det tilsvarende beregnede antal kørte km og udledningen af CO 2 i ton. Benzin og olie Område 1000 Ton 1000 Ton 1000 Ton Dkk Liter CO 2 Dkk Liter CO 2 Dkk Liter CO 2 Økonomiudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Sundheds- Ældre- og Handicapudvalget Fritids- og Kulturudvalget Teknik- og Miljøudvalget Børne- og Undervisningsudvalget I alt Indeks (2009 = 100) Tabel 4: Samlede udgifter til transport 2009 til 2011, fordelt på områder, samt det tilsvarende beregnede forbrug af brændstof i liter og udledningen af CO 2 i ton

12 Taxa Område 1000 Ton 1000 Ton 1000 Ton Dkk km CO 2 Dkk km CO 2 Dkk km CO 2 Økonomiudvalget Arbejdsmarkedsudvalget 1, , , Sundheds- Ældre- og Handicapudvalget Fritids- og Kulturudvalget 0, , Teknik- og Miljøudvalget , , Børne- og Undervisningsudvalget I alt Indeks (2009 = 100) Tabel 5: Samlede udgifter til transport 2009 til 2011, fordelt på områder, samt det tilsvarende kørte antal km og udledningen af CO 2 i ton. Transport Ton 1000 Ton 1000 Ton Dkk Liter CO2 Dkk Liter CO2 Dkk Liter CO2 Kørselsgodtgørelse Benzin og olie Taxa I alt Indeks (2009 = 100) Tabel 6: Samlede udgifter til transport 2009 til 2011, samt det tilsvarende beregnede antal kørte km, forbrug af brændstof i liter og udledningen af CO 2 i ton. Som det ses af tabel 3 til 6 er antallet af kørte km, der er givet kørselsgodtgørelse til, faldet med ca. 1 % på to år fra 2009 til 2011, i samme periode er forbruget af brændstof til kommunens egne køretøjer stort set uændret, det samme gælder antal kørte km med taxa. Samlet er CO 2 udledningen fra transport faldet med ca. 1 % fra 2009 til Samlet CO2 udledning Ændring CO CO CO Dkk Ton % Dkk Ton % Dkk Ton % CO 2 (%) El ,2 Varme (graddag korrigeret) ,2 Kørselsgodtgørelse ,4 Benzin og olie ,8 Taxa ,0 I alt ,7 Indeks (2009 = 100) , ,1 - - Tabel 7: Sammenfatning af Hjørring Kommunes CO 2 -regnskab 2009 til

13 Tabel 7 viser den samlede oversigt over virksomheden Hjørring Kommunes udledning af CO 2 i årene Fra 2009 til 2010 faldt den samlede udledning 4,5 %. Fra 2010 til 2011 er den samlede udledning af CO 2, fra Hjørring Kommune som virksomhed, faldet med 4,7 %. Dette dækker over et fald på 15,2 % på el (på grund af mere vindmøllestrøm i nette), en stigning på 12,2 % på udledning fra varme (på grund af mere blæst), en stigning for kørsel i egnen bil 3,2 %, et fald på 8,8 % for kørsels i kommunens egne køretøjer, samt en uændret udledning af taxakørsel

14 CO 2 -regnskab for AVV og Modtagestation Vendsyssel samt Hjørring Vandselskab AVV og Modtagestation Vendsyssel Som tidligere nævnt er Hjørring kommune medejer Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S (AVV) og Modtagestation Vendsyssel I/S (MV). De to selskaber udgiver en gang om året en miljøredegørelse som bl.a. indeholder nøgletal for el, varme og brændstof. Disse tal kan omregnes til CO 2 -udledning. Tabel 8 herunder viser de to selskabers forbrug af energi og hvilken CO 2 -udledning dette svarer til Affald Energi Ton Energi Ton Energi Ton Forbrug Forbrug Forbrug MWh CO 2 MWh CO 2 MWh CO 2 El (MWh) Diesel (Liter) Fjernvarme (MWh) Olie (Liter) Gas (kg) Kalk (ton) I alt Hjørrings 65% Indeks (2009 = 100) Tabel 8: CO 2 -regnskab for AVV og Modtagestation Vendsyssel , fjernvarmen er graddag korrigeret Modtaget affald (ton) Forbrug af energi pr. ton behandlet affald (kwh/ton) 52,2 52,9 54,5 Udledning af CO 2 pr. ton behandlet affald (kg/ton) 22,4 20,5 20,5 Tabel 9: Mængden af modtaget affald hos AVV og Modtagestation Vendsyssel , samt udledningen af CO 2 pr. ton modtaget affald Metan udledning (ton/år) CO 2 ækvivalens (ton/år) Indeks (2009 = 100) Tabel 10: Udledning af metan som følge af midlertidig og slut deponering af affald. Den totale udledning af CO 2 fra affaldsselskaber afhænger meget af produktionen, det vil sige mængden af behandlet affald. Derfor er udledningen pr. ton modtaget affald et bedre mål for hvordan det går med at reducere CO 2 udledningen. Som det ses af tabel 9, har der fra 2009 til 2011 været et fald på udledning af CO 2 pr. behandlet ton affald på 8,5 %, selvom der har været en stigning på 4,4 % i forbrug af energi pr. ton behandlet affald

15 Affaldshåndteringen i Hjørring Kommune påvirker også udledningen af CO 2 på andre måde end de nævnt: Afbrænding af affald udleder ca ton CO 2 om året, men reducer til gengæld den samlede udledning med ca ton CO 2, idet affaldsvarme er med til at fortrænge brugen af naturgas til fjernvarme. Genanvendelse af affald er også med til at fortrænge udledningen af CO 2 idet det er mindre energikrævende at genanvende ressourcer end at udvinde nye. Dette har AVV beregnet til at give en CO 2 fortrængning på ton. Afbrænding af affald giver et ikke ubetydeligt bidrag til varmeforsyningen i Hjørring Kommune. Problemstilling med affald er at en stor del af brændværdien kommer fra plastik, hvilket svare til at brænde fossilt brændsel af. På den kortebane er der dog en række fordele ved at afbrænde affaldet. På den lange bane frem mod 2050 vil afbrænding af affald blive erstattet af genbrug og genanvendelse, og affald vil blive betragtet som en ressource og ikke noget der skal bortskaffes ved afbrænding. Hjørring Vandselskab Hjørring Vandselskabs udledning af CO 2 kommer først og fremmest fra el, der bruges til at drive pumper. Vandselskab MWh Ton CO 2 MWh Ton CO 2 MWh Ton CO 2 Forbrug af el Indeks 2009 = Tabel 11: Hjørring Vandselskabs forbrug af strøm samt den tilsvarende CO 2 udledning. Ligesom med affaldsselskaber er vandselskabers forbrug af el meget afhængig af produktionen, som igen afhænger af, om det f.eks. har været en varm sommer. Som det ses har energiforbruget været nogenlunde konstant i perioden 2009 til At CO 2 udledningen i samme periode er faldet med 19 % skyldes første og fremmest den meget bæst der har været i 2010 og 2011, og dermed forøgelse af el produceret ved hjælp af vindmøller

16 Opsummering Tabel 12 viser udledning af CO 2 som følge af Hjørring Kommunes aktiviteter fordelt på el, varme, transport, affaldsbehandling samt Hjørring Vandselskab. Tabellen viser også hvor stort et globalt fodaftryk den udledte CO 2 -mængde svarer til. Altså er det et mål for, hvor meget ekstra skov Hjørring skal plante, for at optage den mænge CO 2, der bliver udledt. Udledning af metan som følge af midlertidig og slut-deponering af affald er ikke medtaget i tabel 12, da den er forbundet med en ret stor usikkerhed, samt at denne store udledning ikke direkte kan tilskrives Hjørring Kommune som virksomhed, men må tilskrives den enkel borgers forbrug. Samlet CO 2 udledning og Ændring energi fodaftryk CO 2 GFP CO 2 GFP CO 2 GFP Ton gha Ton gha Ton gha % El ,2 Varme (graddag korrigeret) ,2 Transport ,1 Affaldsbehandling (AVV og MV) ,3 Hjørring Vandselskab (el til pumper) ,4 I alt ,7 Indeks (2009 = 100) ,2 96,2 90,7 90,7 Tabel 12: CO 2 -udledning og tilsvarende energiaftryk målt i globale hektar gha. Det fremgår af tabellen, at Hjørring Kommunes energiaftryk i 2011 var gha, hvilket svarer til ca alm. ha, eller ca. 4-5 % af kommunens samlede areal. Der er samlet set udled 5,7 % mindre CO 2 i 2011 fra de 5 områder der vist i tabellen. CO 2 regnskab med fast el-emissionsfaktor Desværre skyldes størstedelen af faldet, i udledning af CO 2, først og fremmest at 2011 var et rigtigt godt vindmølleår, med meget blæst, og dermed en stor produktion af vindmøllestrøm, hvilket betød at udledning af CO 2 fra el faldt fra 449 gram/kwh i 2010 til 384 gram/kwh i 2011 på landsplan. De kraftige udsving i udledning af CO 2 pr. kwh fra år til år har betydet at Danmarks Naturfredningsforening har indført en regel om, at der i CO2 regnskabet også skal udføres en beregning med fast emissionsfaktor (gram CO 2 pr. kwh), og til dette formål anvendes emissionsfaktoren fra basisåret som er Udføres beregningerne med fast emissionsfaktor kommer vi frem til at Hjørring kommune som virksomhed har haft en stigning på 2,1 % i udledningen af CO 2 fra 2010 til Hjørring Kommune har der med ikke opfyldt sine forpligtelser i forhold til Klimakommune aftalen i Det skyldes først og fremmest at Hjørring Kommune fra 2010 til 2011 har haft en stigning på 26 % i forbruget af varme, hvilket kan forklares med den meget blæst der var 2011 og dermed ekstra nedkøling af kommunes bygninger

17 Samlet CO2 udledning Ændring CO CO CO Dkk Ton % Dkk Ton % Dkk Ton % CO 2 (%) El ,8 Varme (graddag korrigeret) ,2 Kørselsgodtgørelse ,4 Benzin og olie ,8 Taxa ,0 I alt ,1 Indeks (2009 = 100) , ,1 - - Tabel 13: Sammenfatning af Hjørring Kommunes CO 2 -regnskab 2009 til 2011, med fast elemissionsfaktor. Samlet CO 2 udledning og Ændring energi fodaftryk CO 2 CO 2 CO Ton Ton Ton CO 2 % El ,8 Varme (graddag korrigeret) ,2 Transport ,1 Affaldsbehandling (AVV og MV) ,4 Hjørring Vandselskab (el til pumper) ,2 I alt ,1 Indeks (2009 = 100) ,3 102,4 Tabel 14: CO 2 -udledning og tilsvarende energiaftryk målt i globale hektar gha, med fast elemissionsfaktor. Tabel 13 og 14 viser hvordan CO 2 regnskabet kommer til at se ud, når beregningen gennemføres med fast el-emissionsfaktor

18 Gennemførte energibesparende tiltag i 2009 I 2009 er der blevet gennemført en række energibesparende tiltag. I alt investerede kommunen ca. 5,7 millioner kr. i energirenovering og optimering fordelt på ca. 90 bygninger. Den forventende besparelse er på ca. 2,9 millioner kr. om året, hvilket vil give en reduceret udledning af CO 2 på 782 ton om året (svarende til ca. 5,3 % af den samlede CO 2 -udledningen i 2009, uden affalds- og vandselskab). Energikilde Investering Besparelse pr. år Energi Sparet CO 2 Tilbagebetalingstid kr. kr. kwh Ton År El ,9 Fjernvarme ,6 Naturgas ,1 Olie ,2 I alt ,0 Tabel 15: Investeringer i energibesparende tiltag gennemført i De energibesparende tiltag dækker over: Udskiftning af kedelanlæg og fyr Optimering af fjernvarme Optimering og styring af ventilationsanlæg Isolering af fjernvarmerør Strømspareskinner Konvertering fra olie/elvarme til fjernvarme/træpiller/naturgas Lysstyring Nye hvidevarer

19 Gennemførte energibesparende tiltag i 2010 I 2010 blev gennemført en række energibesparende tiltag. I alt investerede kommunen ca. 1,2 millioner kr. i energirenovering og -optimering fordelt på ca. 26 institutioner. Den forventende besparelse er på ca. 0,5 millioner kr. om året, hvilket vil give en reduceret udledning af CO 2 på 114 ton om året (svarende til 0,8 % af den samlede CO 2 -udledningen i 2010, uden affalds- og vandselskab). Energikilde Investering Besparelse pr. år Energi Sparet CO 2 Tilbagebetalingstid kr. kr. kwh Ton År El ,2 Fjernvarme ,3 Naturgas ,8 Olie ,3 I alt ,4 Tabel 15: Investeringer i energibesparende tiltag gennemført i De energibesparende tiltag dækker over: Optimering af fjernvarme Optimering og styring af ventilationsanlæg Isolering af varmerør, tag og hulrum Strømspareskinner Udskiftning af pumper Udskiftning af belysning Konvertering fra olie/elvarme til fjernvarme/træpiller/naturgas Lysstyring

20 Gennemførte energibesparelser og andre tiltag i 2011 I 2011 blev gennemført en række energibesparende tiltag. I alt investerede kommunen ca. 7,2 millioner kr. i energirenovering og -optimering fordelt på ca. 35 institutioner. Den forventende besparelse er på ca. 1,1 millioner kr. om året, hvilket vil give en reduceret udledning af CO 2 på 189 ton om året (svarende til 1,4 % af den samlede CO 2 -udledningen i 2011, uden affalds- og vandselskab). Energikilde Investering Besparelse pr. år Energi Sparet CO 2 Tilbagebetalingstid kr. kr. kwh Ton År El ,1 Fjernvarme ,9 Naturgas ,4 Olie ,8 I alt ,4 Tabel 16: Investeringer i energibesparende tiltag gennemført i De energibesparende tiltag dækker over: Isolering af varmerør, tag og hulrum Udskiftning af belysning Konvertering fra olie/naturgas til fjernvarme/træ/solceller/jordvarme Lysstyring Nye vinduer Spænding regulering Nye ventilationsanlæg Ombygning Udover energibesparelser er der blevet gennemført en række tiltag, der skal være med til at reducer kommunes udledning af CO 2 : Informationsmøde for og undervisning af pedeller og andre med ansvar for daglig drift af kommunes bygninger, dette med henblik på at lære dem at bruge de energistyrings systemer som løbende indføres. Indførsel af programmet E-rapport til at holde styr på energidata for alle bygninger og de energibesparende tiltag der gennemføres

21 Handlingsplaner I CO 2 -regnskabet for 2010 oplistede Hjørring Kommune hvilke handlinger man ville gennemføre for at kunne opfylde de mål og forpligtelser Klimakommuneaftalen fastsætter. Disse handlinger var: 1) Indførsel af elektronisk registrering af forbrug Hjørring Kommune vil indføre elektronisk registrering af alt forbrug af el, varme og vand i de kommunale bygninger. Således vil det være muligt for administrationen at følge forbruget time for time. Dette vil i sig selv være med til at nedsætte forbruget, idet det vil blive nemmere at få det unødvendige forbrug belyst. Det vil ligeledes blive nemmere at dokumentere effekten af de energibesparende tiltag, der gennemføres. Hjørring Kommune forventer at spare ca % på forbrug som følge af indførsel af elektronisk registrering, hvilket svarer til ca ton CO 2 i forhold til forbruget af el og varme i Status Efter en række startvanskeligheder er to tredjedele af de kommunale bygninger nu koblet på fjernaflæsning, den sidste tredjedele forventes tilsluttet inden udgangen af ) Energibesparende tiltag - renovering af kommunale bygninger Hjørring Kommune har i 2009 til 2011 gennemført en række energibesparende tiltag. Dette arbejde vil forsætte de kommende år og vil nu blive intensiveret. Status I 2011 blev der gennemført tiltag med en forventet CO 2 reduktion på ca. 189 ton, og det er ønsket at øge disse besparelser de kommende år. I løbet af 2011 har Hjørring Kommune fået energimærket alle sine bygninger, hvilket forhåbentligt vil belyse og identificere endnu flere mulige energibesparende tiltag. 3) Energibesparende tiltag - adfærd Det er Hjørring Kommunes ønske at reducere sit energiforbrug til el og varme med 5-9 % gennem påvirkning af medarbejdernes adfærd over en årrække. Dette svarer til ton CO 2. Det er erfaringen fra andre kommuner, at det er et realistisk mål. Det er dog også en erfaring, at indsatsen for ændret adfærd skal være en fortløbende indsats, således at fokus opretholdes. Status Samtlige af kommunens pedeller og bygningsansvarlige, har deltaget i en tema dag omkring energistyring og energibesparelser. 4) Udskiftning af kommunens køretøjer Hjørring Kommune råder over en lang række køretøjer, såsom biler til Sundheds-, Ældre- og Handicapområdet samt personbiler, traktorer, lastbiler og større maskiner under Teknik- & Miljøområdet. Det første skridt på vejen til at reducere udledningen af CO 2 som følge af kommunens transport vil være at få kortlagt, hvilken type af køretøjer, vi råder over, samt at få udarbejdet en plan for hvilke køretøjer der skal udskiftes og hvornår

22 Status En kortlægning af køretøjer er gennemført. Hjørring Kommune har desuden anskaffet en elbil til teknik- og miljøområdet, der anvendes til tilsynskørsels, og opsamling af erfaring på området. På nuværende tidspunkt er der ikke den store CO 2 besparelse ved at køre i elbil, men på længer sigt når produktionen af vindmøllestrøm vokser markant, vil elbiler være en vigtig brik i at gøre vores transport fri af fossilt brændsels. Yderligere indsatser Som det fremgår af dette års regnskab ser det ikke ud til at den hidtidige indsats, beskrevet ovenfor, har været tilstrækkelig til at Hjørring Kommune skal nå de CO 2 -mål der er sat på klimaområdet. Hjørring Kommune arbejder på en Strategisk Energiplan, hvor en række af initiativerne vil have en direkte reducerende effekt på CO 2 -udledningen, Hjørring Kommune som virksomhed, er ansvarlig for. De handlinger der har direkte betydning for Hjørring Kommune som virksomheds udledning af CO 2 er: Energibesparelser i kommunale bygninger o Indføre energiledelse på alle kommunens skoler og institutioner, dette indbefatter uddannelse af samtlige bygningsansvarlige, fjernaflæsning af alle energiforbrug, samt oprettelse af en central bygningsdatabase. o Gennemføre betydelige investeringer i energirenovering af egne bygninger. o Gennemføre en Exit strategi, der vil reducere kommunens bygningsmasse med 15 %, samt betyde, at der skal udarbejdes en handlingsplan for at bringe de resterne bygninger i energimæssig høj stand. Exit strategien skal gennemføres i perioden 2012 til o Kommunen vil undersøge og afprøve forskellige modeller i forbindelse med finansieringen af energirenovering af kommunale bygninger, her under ESCO modellen. o Alt kommunalt nybyggeri opføres i passivhusstandard, og alt energirenovering udføres til passivhusstandard hvor det er praktisk og økonomisk muligt. Solceller o Der afsættes midler til at gennemføre et pilotprojekt som skal danne grundlag for opsætning af 100 solcelleanlæg på kommunens egne bygninger. Ud over disse handlinger, i går Hjørring Kommune i et udviklings projekt med den række Nordjyske kommuner og Region Nordjylland, om at optimer af anvendelsen af kommunernes køretøjer, igennem elektronisk registrering af kørsel

23 Appendiks Appendiks 1: Kommunens bygninger Hjørring kommune ejer ca. 237 ejendomme, hvilket dækker over et samlet opvarmet areal på m 2. Fordelingen mellem opvarmningsformer I løbet af 2011 og 2012 fik Hjørring Kommune energimærket samtlige bygninger. Ud fra energimærkerne er det muligt at finde oplysninger om, hvordan kommunens bygninger er opvarmet. Resultatet ses i tabel 16. Lidt over 84 % af kommunens bygningsareal er opvarmet ved hjælp af fjernvarme. Primær varmefrom Areal (m 2 ) Areal (%) Fjernvarme ,3 Naturgas ,4 Flydende brændsel (olie, petroleum, flaskegas) ,9 El ,2 Fast brændsel (kul, koks, brænde m.m.) ,3 I alt Tabel 18: Fordelingen mellem opvarmningsformer, opgjort ved udgangen af

24 Appendiks 2: Udgifter til el i 2011 fordelt på underområder, omregnet til energi (kwh) og tons CO 2. El 2011 DKK kwh Ton CO 2 Økonomiudvalg Administrationsbygninger Redningsberedskab Arbejdsmarkedsudvalg Jobcenter Sundheds-, Ældre- og Handicapudvaletg Sundhedsområde Handicapområde Ældreområde Fritids- og Kulturudvalget Haller og bygninger Biblioteker Kulturelle opgaver Teknik- og Miljøudvalget Materielbygningen Teknisk forvaltning, park og vej Byggeri og Ejendomme Børne- og Undervisningsudvalget Skoler Skolefritidsordninger ,26 Specialundervisning Ungdomsskoler Dagtilbud Børn og familie I alt

25 Appendiks 3: Udgifter til varme i 2011 fordelt på underområder, omregnet til energi (kwh) og tons CO 2. Varme 2011 DKK kwh Ton CO 2 Økonomiudvalget Administrationsbygninger Redningsberedskabet Arbejdsmarkedsudvalget Jobcenter Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget Sundhedsområdet Handicapområdet Ældreområdet Fritids- og Kulturudvalget Haller og bygninger Biblioteker Kulturelle opgaver Teknik- og Miljøudvalget Materielbygning Teknisk forvaltning, park og vej Byggeri og Ejendomme Børne- og Undervisningsudvalget Skoler Skolefritidsordninger Specialundervisning Ungdomsskoler Dagtilbud Børn og familie I alt I alt Graddag korrigeret

26 Appendiks 4: Udgifter til transport i 2011 fordelt på underområder, omregnet til tons CO 2. Transport 2011 Kørselsgodtgørelse Benzin, gas og olie Taxa Brændstof i alt Område Dkk Ton Ton Ton Ton Dkk Dkk CO2 CO2 Dkk CO2 CO2 Økonomiudvalget , Administrativ organisation , Politisk organisation , Diverse udgifter og indtægter Redningsberedskabet Erhverv, Turisme og Profilering Arbejdsmarkedsudvalget , Aktiveringstilbud , Sundheds- Ældre- og Handicapudvalget Sundhedsområdet Handicapområdet Ældreområdet Fritids- og kulturudvalget , Fritid og Kultur , Teknik- og Miljøudvalget , Park og Vej , Byggeri og Ejendomme Landdistrikter Plan og miljø Børne- og Undervisningsudvalget Undervisning Dagtilbud PPR Børn og familie I alt

27 Appendiks 5: Nøgletal Kommunens stamdata Areal: 929,58 km 2 Indbygger: (pr. 1. januar 2011) Antal kommunalt ansatte: ca (4.700 fastansatte) Priser (med moms) på el og varme: År El pr. kwh Fjernvarme pr. MWh Naturgas pr. Nm 3 Olie pr. liter , ,14 7, , ,00 9, , ,23 10,89 Priserne på el, naturgas og olie er gennemsnitspriser på landsplan for det pågældende år fundet i forskellige statiske tabeller. Fjernvarmeprisen er fundet som et vægtet gennemsnit af priserne i Hjørring Kommune. Hjørring Kommunes priser (uden moms og fratrukket rabat) for en MWh el eller varme: År El pr. MWh Fjernvarme pr. MWh Naturgas pr. MWh Olie pr. MWh Udregnet fra ovenstående tabel. Energiindhold: Energikilde Energi Naturgas 39,93 MJ/m 3 Fyringsolie 35,9 MJ/liter Træpiller og træbriketter 17,8 MJ/kg Tørt træ 19,0 MJ/kg Halm 14,8 MJ/kg Tallene er fra Key2green s hjemmeside ( Tallet for naturgas er opdateret i Resten af tallene er sidst opdateret i

28 Varmepriser (med moms) i 2010 for de forskellige varmeværker i Hjørring Kommune: By Pris for 18,1 MWh Pris kr./mwh Produktion MWh Værdi af produktion kr. Hjørring Hirtshals Sindal Vrå Taars Løkken Bindslev Lønstrup Tversted Lendum Lørslev Løkkenvejen I alt: Gennemsnitlig pris for en MWh: 756 kr./mwh Udledning af CO 2 fra forskellige energikilder: El (g/kwh) Fjernvarme (g/kwh) Tallene for el er hentet fra Energinet s hjemmeside ( og er gennemsnitstal for hele Danmark for 2010 og 2011, tallet for 2009 er for den vestlige del af Danmark. Tallene for fjervarme er beregnet ud fra en energibalance som PlanEnergi har udarbejdet for Hjørring Kommune for året 2010, dette tal bruges også for 2009 og Energikilde Udledning af CO 2 Naturgas 204,32 g/kwh Fyringsolie 266,4 g/kwh Flaskegas 234 g/kwh Autogas 234 g/kwh Træ/Træpiller/briketter 0 Halm 0 Tallene er fra Key2green s hjemmeside (

29 Antal graddage målt i Hjørring 2009 til 2011 Graddage Normalt år Målt Normalt år Målt Normalt år Målt Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec I alt Tallene er fra DMI. Transport Kørselsgodtgørelse: År Kørselsgodtgørelse (kr./km) , , ,67 Kørselsgodtgørelse for kommunalt ansatte. Taxa: År Pris for taxakørsels (kr./km) , , ,12 Her regnes med den gennemsnitlige pris for at kører en km med taxa uden moms. Priserne for 2009 og 2010 er fundet ud fra statistik fra Københavns Taxinævnet, prise for 2011 er fundet ved at antage at den procentvise stigning fra 2010 til 2011 var den samme som fra 2009 til CO 2 udledning pr. kørt km for en typisk dansks gennemsnits bil: År Gram CO 2 pr. km , DN s Teknisk baggrundsrapport klimakommune, maj 2008, oplyser at en gennemsnits bil i 2007 udlede 178 g/km og På

30 kan man læse, at i 2011 var uledningen 164 g/km, tallene for 2009 og 2010 er fundet ved at antage at der har været et lineært fald fra 2007 til Pris for en liter brændstof (med moms) År Motorbenzin Autodiesel Gennemsnit ,88 8,54 9, ,22 9,81 10, ,33 11,27 11,80 Tallene er fra Energi- og Olieforum s (EOF) hjemmeside ( og er beregnet som gennemsnits priser over hele året. Hjørring Kommune får disse rabatter: Motorbenzin: 440,00 kr. pr liter excl. moms Autodiesel: 862,00 kr. pr liter excl. moms Gennemsnit: 651,00 kr. pr liter excl. moms Pris for en liter brændstof (uden moms og fratrukket rabat) År Motorbenzin Autodiesel Gennemsnit ,46 5,97 6, ,54 6,99 7, ,42 8,15 8,79 CO 2 udledning pr. liter brændstof: Brændstof Gram CO 2 pr. liter Motorbenzin 2400 Autodiesel 2650 Gennemsnit 2525 Tallene er fra DN s Teknisk baggrundsrapport klimakommune, maj