DET DANSKE FORSVARSFORBEHOLDS BETYDNING FOR DANMARKS STILLING I NATO

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET APRIL 2002 VUT II/L-STK 2001/2002 KL K. HEDEGAARD KN A.O. JENSEN KN J.A.E. THYGESEN DET DANSKE FORSVARSFORBEHOLDS BETYDNING FOR DANMARKS STILLING I NATO UKLASSIFICERET

2 FORSVARSAKADEMIET APRIL 2002 VUT II/L-STK 2001/2002 DET DANSKE FORSVARSFORBEHOLDS BETYDNING FOR DANMARKS STILLING I NATO På baggrund af NATO's udvikling set i lyset af organisationens udvidelse og af terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 samt det danske forsvarsforbehold i EU gennemføres en analyse af forsvarsforbeholdets betydning for Danmarks nuværende stilling i NATO og en vurdering af forsvarsforbeholdets betydning for Danmarks fremtidige stilling i NATO. Har det danske forsvarsforbehold i EU betydning for Danmarks fremtidige stilling i NATO? UKLASSIFICERET

3 RESUMÉ INDLEDNING Problemområde Emnediskussion Tolkning af opgaven Begrebsapparatet Opgavens relevans og aktualitet Identifikation af problemfelt og opstilling af hovedtese Metodeovervejelser og afgrænsninger Empiri og teori Opstilling af problemformulering Læsevejledning DET DANSKE FORSVARSFORBEHOLD Formål og metode Den danske regerings fortolkning af det danske forsvarsforbehold i EU Den danske regerings anvendelse af det danske forsvarsforbehold i EU Det danske formandskab i EU Det danske forsvarsforbehold i EU over for udviklingen af Den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik Sammenfatning og konklusion DEN FÆLLES UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITIK og DEN EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG FORSVARSPOLITIK I EU Formål og metode Baggrunden for Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik i EU Udviklingen af Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik i EU Sammenfatning og konklusion for Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik i EU Baggrunden for Den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik i EU Udviklingen af Den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik i EU Sammenfatning og konklusion for Den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik i EU DEN EUROPÆISKE SIKKERHEDS- OG FORSVARSIDENTITET I NATO Formål og metode Baggrunden for Den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsidentitet i NATO Udviklingen af Den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsidentitet i NATO Sammenfatning og konklusion FORHOLDET MELLEM ESDI OG ESDP Formål og metode Tilnærmelse Betydningen af det danske forsvarsforbehold for Danmarks fremtidige stilling i NATO Sammenfatning og konklusion NATO Formål og metode NATO s rolle Fredsstøttende operationer Partnerskab for Fred Infrastruktur...51 UKLASSIFICERET

4 Terrorisme Danmarks indflydelse i NATO Poster og stillinger Faglig kunnen Partnerskab for Fred Fredsstøttende operationer Terrorisme Forholdet til USA Sammenfatning og konklusion VURDERING OG PERSPEKTIVERING Indledning Udviklingstendenser Forudsætninger for første scenario Første scenario Forudsætninger for andet scenario Andet scenario...67 Efterskrift...70 Bilag 1. Fredsstøttende operationer 2. Kapitlernes indbyrdes sammenhæng 3. Indirekte magt 4. Hvad anvendes FUSP til? 5. Målsætninger for den civile og militære krisestyringskapacitet 6. Landenes indbyrdes relationer Tillæg A. Bibliografi B. Kildekritik C. Skriftligt interview med viceadmiral K.H. Winther UKLASSIFICERET

5 RESUMÉ Specialet tager udgangspunkt i spørgsmålet om, hvorvidt det danske forsvarsforbehold i EU har betydning for Danmarks fremtidige stilling i NATO. Specialets hovedtese er, at det danske forsvarsforbehold i EU har betydning for Danmarks fremtidige stilling i NATO i form af mistet anseelse og indflydelse. Det danske forsvarsforbehold i EU betyder, at Danmark ikke deltager i udarbejdelsen og gennemførelsen af afgørelser og aktioner på det europæiske forsvarsområde. Danmark har på opfordring fra EU fået status som observatør i ESDP. Danmark er dog ikke forpligtet til at indtræde fuldt og helt i Den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik (ESDP) i EU. I overensstemmelse hermed deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af afgørelser og aktioner inden for ESDP, som har indvirkning på forsvarsområdet. Samtidig vil Danmark ikke hindre, at der udvikles et snævrere samarbejde mellem medlemsstaterne i EU på dette område. Specialet arbejder ud fra en antagelse om, at indflydelse kan søges opnået på en række områder inden for NATO, nemlig inden for besættelse af poster og stillinger i Alliancen, personellets faglige kunnen, deltagelse i fredsstøttende operationer (PSO), deltagelse i Partnerskab for Fred (PfP), infrastruktur og deltagelse i kampen mod terrorisme. Disse områder vurderes umiddelbart at kunne give adgang til indflydelse i NATO. Specialet kommer frem til, at det dog står klart, at besættelse af poster og stillinger i NATO, personellets faglige kunnen og infrastruktur ikke påvirker Danmarks indflydelse i NATO. Det, som faktisk betyder noget, er størrelsen af de enkelte landes militære styrkebidrag til forskellige operationer. Den reelle indflydelse i beslutningsarenaen kommer i sidste ende an på, hvor store styrketal de enkelte medlemslande er i stand til at bidrage med i forbindelse med NATO-operationer. De beslutninger, som bliver truffet i beslutningsarenaen, er derfor et direkte resultat af, hvilke medlemslande der er størst, og dermed hvilke medlemslande der taler med den største vægt i beslutningsarenaen. Danmark yder en god indsats inden for PfP på lige fod med de øvrige NATO-lande. Danmark synes dog ikke umiddelbart at kunne opnå øget indflydelse i NATO i kraft af denne gode indsats. Danmark har en stor interesse i PSO, og landet høster megen anerkendelse for sin indsats på dette område. Det vil derfor være nærliggende, at Danmark i NATO s beslutningsarena kan profilere sin status over for de øvrige medlemslande. Der er dog intet, som tyder på, at Danmark bevidst søger øget indflydelse på baggrund af anerkendelsen for landets indsats inden for PSO. Danmark forventes fortsat at ville bidrage til PSO, især i rammen af NATO, hvor konceptet om Combined Joint Task Force (CJTF), altså om multinationale, værnsfælles udrykkestyrker undergår en kraftig udvikling. Danmark har gennemført en række tilpasninger af forsvaret med henblik på at omstille det til den ændrede sikkerhedspolitiske situation. Det kan konstateres, at tilsvarende tiltag også foretages i de øvrige NATO lande. Dette bevirker umiddelbart, at Danmark på den baggrund ikke kan positionere sig bedre og øge sin anseelse og indflydelse i NATO. UKLASSIFICERET 5

6 Danmark søger at styrke sit bånd til USA ved deltagelse i USA s krig mod terrorisme. Dette forhold har ingen direkte indflydelse på Danmarks stilling i NATO, men skal ses som et indirekte forsøg på at opretholde den transatlantiske forbindelse. Det danske forsvarsforbehold i EU har altså ingen umiddelbar betydning for Danmarks besættelse af poster og stillinger i NATO, for landets andel i Alliancens infrastruktur og for landets arbejde inden for PfP. Der ses heller ingen umiddelbar forbindelse mellem det danske forsvarsforbehold i EU og betydningen af det danske personels faglige kunnen inden for NATO, Alliancens bekæmpelse af terrorisme og Danmarks forhold til USA. Danmarks stilling i NATO synes med andre ord ikke at blive forringet væsentligt som en direkte følge af det danske forsvarsforbehold i EU. Der er dog især et område, inden for hvilket der er en fælles berøringsflade mellem EU og NATO, hvor der inden for en overskuelig fremtid kan opstå problemer for Danmark. Dette område er PSO. En direkte afledt problemstilling af ovenstående er, at hvis PSO i NATO s europæiske del i fremtiden skal løses af EU igennem ESDP, vil Danmark få et problem med at bevare sin anseelse og sin indflydelse i NATO. Alle forhandlinger i NATO om PSO i den europæiske del, for eksempel om tildeling af styrker og ressourcer, kan således kun gennemføres af de lande, som kan deltage i operationerne. Danmark kan derved kun forholde sig afventende og kan ikke øve direkte indflydelse i NATO s beslutningsarena på grund af sit forsvarsforbehold i EU. EU er for tiden langt fremme med planer om at overtage NATO s fredsbevarende opgave i Makedonien. Hovedparten af EU-landene er indstillede på, at NATO s nuværende opgaver i Makedonien skal overtages af EU. Opgaverne ligger i operation Amber Fox, som gennemføres af cirka soldater. Disse soldater beskytter internationale observatører og overvåger fredsaftalen mellem den albanske oprørshær og den makedonske regering. Danmark deltager med 41 soldater i en spejderdeling, som er udrustet med lette pansrede køretøjer. NATO s mandat udløber primo 2002, hvilket giver EU en mulighed for at overtage operationen. Det vurderes, at EU s forsvarsministre vil drøfte dette forhold, og det vurderes endvidere, og at EU først vil overtage operationen, når det makedonske valg er gennemført i forsommeren. Dette forhold vil således udløse det danske EU-forsvarsforbehold, og det vil samtidig betyde, at de danske soldater må trækkes hjem fra Makedonien, idet de ikke kan bytte NATOkasketten ud med en EU-kasket. En udløber af ovenstående er, at hvis beslutningen skal træffes under det danske formandskab i EU, så må selve drøftelserne overlades til Grækenland, som overtager formandskabet i EU efter Danmark. Der er således en risiko for, at Danmark vil blive betragtet som et land med begrænsninger, et forhold, som sætter spørgsmålstegn ved landets status som allieret på lige fod med de øvrige medlemslande. UKLASSIFICERET 6

7 1. INDLEDNING 1.1. Problemområde Det danske forsvarsforbehold i EU vurderes at påvirke Danmarks stilling i NATO. Det danske forsvarsforbehold i EU betyder, at Danmark på den ene side ikke kan deltage fuldt ud i EU's krisestyringsoperationer og på den anden side ikke kan stille militære aktiver til rådighed for NATO, når NATO stiller sine aktiver til rådighed for EU i forbindelse med krisestyringsoperationer, hvilket organisationen har erklæret sig villig til. Danmark kan således ikke betragtes som værende et troværdigt medlem af NATO, og landets stilling i alliancen vurderes dermed at blive påvirket i negativ retning Emnediskussion Hensigten med dette kapitel er at opstille hoved- og hjælpespørgsmål i relation til opgaven, som er udtrykt ved specialets titel med tilhørende undertekst. Det er endvidere hensigten med dette kapitel at nå frem til specialets endelige problemformulering. Dispositionen for emnediskussionen er som følger: - Tolkning af opgaven. - Begrebsapparatet. - Opgavens relevans og aktualitet. - Identifikation af problemfelt og opstilling af hovedtese. - Metodeovervejelser og afgrænsninger. - Empiri og teori. - Opstilling af problemformulering Tolkning af opgaven Titlen for specialet er "Det danske forsvarsforbeholds betydning for Danmarks stilling i NATO" med underteksten "På baggrund af NATO's udvikling set i lyset af organisationens udvidelse og af terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 samt det danske forsvarsforbehold i EU gennemføres en analyse af forsvarsforbeholdets betydning for Danmarks nuværende stilling i NATO og en vurdering af forsvarsforbeholdets betydning for Danmarks fremtidige stilling i NATO". Ad: Det danske forsvarsforbeholds betydning for Danmarks stilling i NATO Efter at den danske befolkning havde sagt nej til Maastricht-traktaten ved folkeafstemningen den 2. juni 1992, enedes syv af Folketingets partier i oktober 1992 om det såkaldte nationale kompromis. Det nationale kompromis blev udarbejdet af Det Radikale Venstre, Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti, mens regeringspartierne, Det Liberale Venstre og Det Konservative Folkeparti, og de små borgerlige partier tilsluttede sig kompromiset. På Det Europæiske Råds møde i Edinburgh i december 1992 indgik EU-landenes stats- og regeringschefer en aftale, som anerkendte Danmarks forbehold over for fire forhold i Maastricht-traktaten. De fire forbehold var medvirkende årsag til, at den danske befolkning sagde ja til Maastricht-traktaten ved en ny folkeafstemning den 2. juni Danmark står i dag isoleret i EU, når det gælder Den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik (ESDP), og det er en ny situation for Danmark. Igennem 1980'erne og i den første halvdel af 1990'erne delte Danmark sin skepsis over for en europæiske forsvarsdimension UKLASSIFICERET 7

8 med NATO-landene Norge, Storbritannien og USA samt med de neutrale EU-lande Finland, Irland og Sverige. Ændringen i Danmarks stilling skete i midten af 1990'erne, hvilket der var flere årsager til. En af årsagerne var, at USA's præsident Clinton på NATOtopmødet i Bruxelles i 1994 støttede opbygningen af en europæisk forsvarsdimension. En anden årsag var en voksende europæisk tvivl om USA's vilje til at spille en militær rolle i Europa i forbindelse med lokale kriser. En tredje og helt afgørende årsag var erfaringerne, som blev indhøstet i forbindelse med krisen i det tidligere Jugoslavien, hvor Europa udstillede sin manglende evne til at træffe en fælles europæisk beslutning på det forsvarspolitiske område og at føre den ud i livet. NATO-topmødet i Berlin i 1996 gav et yderligere ryk i retning af opbygningen af en europæisk forsvarsdimension inden for NATO, og i 1998 kom en ny vending. I Danmark stemte befolkningen ja til Amsterdam-traktaten, hvilket gav regeringen ny luft i dens europapolitik, og i Storbritannien vendte premierminister Tony Blair ryggen til mange års britisk nej til EU-forsvar. Hermed mistede Danmark en trofast allieret. På NATO-topmødet i Washington i april 1999 besluttede man at styrke Den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsidentitet (ESDI) ved at lade NATO og EU arbejde direkte sammen om europæisk krisestyring. England og Frankrig havde længe ønsket en stærkere europæisk sikkerhedspolitisk profil. Beslutningen i Washington betyder, at der kan udvikles arrangementer for EU-ledede krisestyringsoperationer med brug af NATO-aktiver i situationer, hvor NATO vælger ikke at deltage i sin helhed. Dette betyder helt konkret, at EU kan få adgang til NATO s planlægningskapacitet og militære aktiver i forbindelse med EUledede krisestyringsoperationer. Det er hensigten, at samarbejdet skal udvikles med størst mulig inddragelse af alle europæiske allierede og uden unødvendig duplikering af de procedurer og mekanismer, der allerede eksisterer i NATO. Der er derfor sikret tæt inddragelse af de europæiske lande, som er medlemmer af NATO, men som ikke er EUmedlemmer, og de lande, som søger om medlemskab af EU. Der er endvidere etableret tætte kontakter mellem NATO og EU i form af arbejdsgrupper, hvor man drøfter spørgsmål, der er centrale for europæisk krisestyring. Der afholdes også regelmæssigt møder på minister-, ambassadør- og ekspertniveau, hvor man drøfter udviklingen af samarbejdet og generelle sikkerhedspolitiske spørgsmål. Danmark har indtil videre valgt at anlægge en praktisk tilgang til spørgsmålet om samarbejde mellem NATO og EU. Danmark forventer, at der i forbindelse med en konkret krisestyringsopgave i realiteten vil blive tale om, at der gennem en proces udkrystalliseres en forståelse i de løbende kontakter og drøftelser mellem NATO og EU. Danmark udelukker derfor således ikke muligheden for, at NATO og EU samtidigt og i samarbejde vil kunne deltage i samme militære krisestyringsoperation. 1 På mødet i Det Europæiske Råd i Nice i december 2000 enedes man om rammerne for en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. På mødet besluttede man også en ændring af EUtraktatens artikel 17, idet det længe havde stået klart, at Den Vesteuropæiske Union (WEU) ikke ville få en rolle i europæisk krisestyring. WEU er således blevet skrevet ud af traktaten. EU har nu sat sig som mål senest i 2003 at kunne lede fredsbevarende og 1 UM (3). UKLASSIFICERET 8

9 fredsskabende operationer. Det kollektive forsvar skal fortsat varetages inden for NATO. EU vil kun varetage operationer, hvor NATO som helhed ikke er engageret. Danmark har med udgangspunkt i det nationale kompromis og i forbindelse med EU s Edinburgh-aftale fra 1992 taget forbehold over for en række delelementer af Maastrichttraktaten. Et af disse forbehold omhandler forsvarspolitikken i EU og er videreført i Amsterdam-traktaten fra 1997 med en protokol, hvori det hedder, at Danmark ikke deltager i udarbejdelsen og gennemførelsen af afgørelser og aktioner inden for Unionen, som har indvirkning på forsvarsområdet. Det betyder for eksempel, at Danmark ikke kan deltage i EU-ledede militære krisestyringsoperationer. Forbeholdet udelukker ikke, at Danmark deltager aktivt i drøftelserne om at styrke europæisk krisestyring. Derfor er Danmark repræsenteret i alle de organer i EU, som er nedsat med henblik på at styrke europæisk krisestyring. Danmark har i forbindelse med udarbejdelsen af diverse rapporter om EU's forsvarsdimension i en række tilfælde erindret om forbeholdet for at markere, at når der skal vedtages retsakter, kan der blive tale om at aktivere forbeholdet, således at Danmark ikke deltager i beslutningen. 2 De partier, som støtter det danske forsvarsforbehold, har anfægtet regeringens pragmatiske tolkning af forbeholdet og har beskyldt regeringen for at gradbøje det. Regeringen har derfor strammet sin tolkning af forbeholdet, hvilket kan ses dels som en handling for at undgå fremtidige beskyldninger dels som et træk, som på længere sigt skal understrege Danmarks isolation i EU. Som det fremgår af ovenstående, er det naturligt at tage udgangspunkt i det danske forsvarsforbehold for dansk deltagelse i ESDP, dernæst at beskrive ESDP og ESDI og endelig at beskrive forholdet mellem ESDP og ESDI og Danmarks handlemuligheder og dermed stilling i NATO, hvis en operation overgår fra at være ledet i rammen af NATO, læs ESDI, til at være ledet i rammen af EU, læs ESDP. Ad: NATO's udvikling set i lyset af organisationens udvidelse Polen, Tjekkiet og Ungarn blev optaget i NATO i På Washington-topmødet i april 1999 blev NATO s fortsatte udvidelsesproces bekræftet og yderligere styrket, uden at der dog blev udstedt nye invitationer. Albanien, Bulgarien, Estland, Letland, Litauen, Makedonien, Rumænien, Slovakiet og Slovenien har udtrykt ønske om optagelse i NATO. På topmødet vedtoges endvidere en såkaldt Membership Action Plan (MAP), som er en pakke af aktiviteter for de 9 selverklærede aspirantlande med henblik på at forberede disse bedst muligt til eventuel fremtidig optagelse i NATO. MAP s primære element er feedback og rådgivning fra NATO til aspirantlandene vedrørende forsvarsmæssige, politiske, ressourcemæssige, retlige og økonomiske aspekter af landenes forberedelser. Spørgsmålet om at indlede optagelsesforhandlinger med et eller flere lande er en politisk beslutning, som skal træffes i enighed af de 19 medlemmer af NATO. Udvidelsesprocessen vil være under løbende vurdering frem til det næste NATO-topmøde, som afholdes i Prag i efteråret I forbindelse med konferencen om EU s og NATO s udvidelse den maj 2001 i Bratislava vedtog regeringslederne fra de 9 aspirantlande en erklæring. De gav udtryk for, at de havde forståelse for nødvendigheden af udvikling af demokrati i deres respektive lande. Samtidig gav de udtryk for, at de var besluttede på at komme med i det europæiske fællesskab, at deltage i opbygningen af et Europa, som er helt og frit, stabilt og fredeligt, de- 2 UM (3). UKLASSIFICERET 9

10 mokratisk og rigt, og at blive en del af den brede solidaritet, som findes mellem de europæiske lande. NATO's ønske om udvidelse kan beskrives med nogenlunde de samme ord, som bruges af de 9 aspirantlande, idet NATO-landene også er interesserede i at fremme stabilitet, demokrati og økonomisk velstand for alle europæiske lande. NATO-landene stiller dog en række betingelser til aspirantlandene, idet de ikke er interesserede i at optage nye medlemmer, som ikke kan leve op til minimumskravene inden for disse områder. Samtidig kan betingelserne også opfattes som en sikkerhed for, at udvidelsen ikke sker for hurtigt, idet en for hurtig udvidelse kan medføre, at organisationen ikke kan nå at omstille sig til det større antal medlemmer. Et større antal medlemmer stiller nemlig større krav til det interne samarbejde i organisationen, og det øger samtidig risikoen for, at der opstår en endnu mere markant inddeling af medlemslandene i forskellige niveauer. Ad: NATO's udvikling set i lyset af terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 NATO har ikke haft en reel fjende at forholde sig til i 10 år, men efter terrorangrebet mod USA den 11. september 2001 har NATO med et slag fået en ny fjende i skikkelse af international terrorisme, som alliancen skal forholde sig til. Den gamle fjende Rusland ser ud til at få en plads i alliancen, måske ikke som et fuldgyldigt medlem, men nok nærmere som en samarbejdspartner. USA har brugt de sidste 10 år på at udvikle nye doktriner og visioner, som har forsøgt at fokusere på fremtidens trusler i dokumenter som Vision I visionen fokuserer det amerikanske forsvar på beherskelse af det fulde spektrum af militære operationer. USA søger at opnå dette ved at forberede sig på fremtiden ved at fokusere på tre primære områder, som efter amerikansk opfattelse kommer til at påvirke det amerikanske forsvar frem til For det første vil USA blive ved med at have en global interesse og være engageret i arbejdet med forskellige regionale aktører. Transport, kommunikation og information vil fortsat blive udviklet, hvilket naturligt vil medføre en større opmærksomhed på internationale begivenheder. For det andet vil potentielle fjender have adgang til den samme form for teknologi, som det amerikanske forsvar. For det tredje vil en eventuel modstander have kendskab USA s evner og landets udviklingspotentiale. Dette gør, at man som modstander vil benytte sig af en asymmetrisk krigsførelse 3 over for USA s muligheder og styrker for herigennem at omgå disse og udnytte USA's eventuelle svagheder. Sidstnævnte sås tydeligt ved terrorangrebet mod World Trade Centre og Pentagon den 11. september NATO-landene har nu som helhed indset, at man skal fokusere på denne nye udvikling frem for at leve i troen på, at NATO er urørlig. NATO s operationsområde er samtidig for alvor blevet globaliseret ved indsættelse af NATO-styrker i Afghanistan. Naturligvis bliver operationen primært gennemført af amerikanske styrker med nogle få forstærkninger fra andre NATO-lande, som USA bilateralt har henvendt sig til. Men NATO har dog aktiveret artikel 5, musketereden 4, og krigen mod terrorisme er dermed blevet en NATO-operation. Krigen viser dog også, at der er sket en helt 3 At udvikle og anvende angrebstyper på det taktiske, operative og/eller det strategiske niveau, som undgår USA's styrke, og som udnytter USA's eventuelle svagheder, blandt andet inden for IT. 4 Washington-traktaten definerer et væbnet angreb mod et eller flere medlemslande som et angreb mod alle medlemslande. UKLASSIFICERET 10

11 klar opdeling af NATO, nemlig hvilke lande der har evnen til at deltage militært, det vil sige, at de har de fornødne militære ressourcer og den fornødne militære teknologi, og hvilke lande der kun har evnen til at deltage med moralsk støtte. USA kunne have valgt at agere unilateralt, men valgte at søge støtte fra NATO. USA hentede støtte fra NATO ved at indgå bilaterale aftaler med de enkelte medlemslande for at undgå at blive pålagt restriktioner som følge af enkelte medlemslandes særstandpunkter, som det blandt andet kunne ses under Kosovo-krigen, da Grækenland indtog et særstandpunkt. Der er ved at udvikle sig en opdeling af NATO i flere niveauer: Globalt, hvor USA agerer unilateralt med militær støtte fra de lande, som USA selv vælger. Regionalt, læs Europa, hvor England, Frankrig og Tyskland leder med militær støtte fra de lande som de vælger. I Europa ses England, Frankrig og Tyskland også at markere sig meget stærkt for at skabe rammerne for ESDP. NATO er med andre ord ved at udvikle sig til en alliance opdelt i fire divisioner: Første division består af USA alene, fordi ingen andre stater kan måle sig teknologisk eller ressourcemæssigt med det amerikanske forsvar. Mellem første og anden division kan man tale om et teknologisk gab, som det ikke tyder på vil blive væsentligt mindre endsige blive lukket inden for de næste år. Anden division består af England, Frankrig og Tyskland, hvor især Tyskland har et stort potentiale, fordi landet er ved at træde i karakter fra at have ført småstatspolitik til at føre en begyndende stormagtspolitik. Italien burde have potentiale til at være med i anden division, men landet har ikke evnerne. Danmark befinder sig i tredje division primært på grund af manglende militære ressourcer og en til tider svigtende politisk vilje. De nye medlemslande er i fjerde division på grund af standarden af deres militære materiel, deres soldaters manglende engelskkundskaber og den voldsomme omstrukturering, som landene nødvendigvis må gennemgå for at omstille sig til den vestlige standard. Ad: Danmarks nuværende stilling i NATO Danmarks nuværende medlemskab af NATO kan beskrives på to måder. Den første er landets formelle medlemskab af NATO og den anden er landets reelle indflydelse i NATO. Danmarks formelle medlemskab kan udtrykkes ved, at Danmark har været medlem af NATO siden Danmark er således et fuldgyldigt medlem af en alliance, som i overensstemmelse med FN-chartret har ret til kollektivt selvforsvar med det formål at forsvare medlemmernes territorier, at beskytte og at fremme de værdier, som de har til fælles. I henhold til NATO s artikel 5 har medlemmerne en forpligtelse til at tage sådanne skridt, som kan genoprette og opretholde det nordatlantiske områdes sikkerhed 5. Danmarks reelle indflydelse i NATO har været præget af den historiske udvikling i Europa siden Den Anden Verdenskrig. Landets nuværende indflydelse udspringer af forholdene efter Den Kolde Krigs ophør, hvor det nu fører en langt mere aktiv sikkerhedspolitik end tidligere. Danmark har ved sin aktive militærpolitik i løbet af 1990 erne opnået en position i NATO, som giver landet mulighed for i forbindelse med ikke-artikel 5 operationer at påvirke de store aktører i en sådan grad, at de til tider vælger at antage Danmarks politiske linie som deres egen. Danmark har spillet og spiller fortsat en langt større rolle, end landets traditionelle rolle som en småstat kan retfærdiggøre. Der kan for eksempel nævnes episoder, som den omkring Tuzla i det tidligere Jugoslavien i 1994, hvor Danmark var det første land, som satte ind med våbenmagt mod den jugoslaviske hær. 5 AS (1), s. 83. UKLASSIFICERET 11

12 I den politiske søjle af NATO har Danmark også i nogen grad været i stand til at ændre sin position og indflydelse, således at den mere er gået i retning af indflydelse end tilpasning som i tiden op til murens fald. Danmark har formået at opnå dominans på et område som for eksempel det baltiske projekt, hvor Danmark har en fremtrædende rolle i bestræbelserne på at integrere de tre baltiske lande i NATO. Ad: Danmarks fremtidige stilling i NATO Danmark vil formelt kunne fortsætte med at være et fuldgyldigt medlem af NATO. Det tidligere bipolære system er ændret til et unipolært system, hvor USA er den eneste tilbageværende supermagt. Dette sammenholdt med det danske forsvarsforbehold i EU har bevirket, at Danmark har nærmet sig USA mere end nogensinde før og fremstår som en af de mest loyale medlemmer af NATO. Reelt er der dog en risiko til stede for, at Danmarks indflydelse i NATO bliver mindre, idet fremtidige emner i NATO hovedsagelig kommer til at dreje sig om frigivelse af militære midler til ESDP. Det kan forudses, at netop inden for dette område vil Danmark miste både anseelse og indflydelse, fordi landet ikke har politisk vilje til at deltage fuldt ud i samarbejdet. Tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen har udtrykt stor bekymring for, at Danmark mister indflydelse i samarbejdet mellem NATO og EU 6. Det danske forsvarsforbehold i EU forhindrer Danmark i at deltage i beslutninger og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet i EU. De to organisationers komparative fordele skal samtidig udnyttes fuldt ud, hvilket betyder, at der skal trækkes på NATO's eksisterende kommando- og føringselementer. Relationerne mellem NATO og EU vil med tiden udvikle sig til et centralt element i samarbejdet inden for NATO, og det er i dette samarbejde, at Danmark risikerer at miste indflydelse på grund af sit forsvarsforbehold i EU Begrebsapparatet For at definere begrebsapparatet med henblik på entydig læsning og forståelse af specialet opstilles specialegruppens valg af definitioner på de vigtigste anvendte begreber. Alliance 7 En alliance er et centralt fænomen i international politik og betegner en formel aftale om gensidig militær bistand mellem to eller flere lande. Aftalen eller traktaten definerer som regel de omstændigheder, som udløser bistandsforpligtelsen, for eksempel et militært angreb på en af parterne. Tidligere alliancer var oftest knyttet til krigsførelsen og ophørte med denne, mens moderne alliancers sigte først og fremmest er at afskrække en modpart fra angreb. De har derfor en længere levetid og udvikler sig ofte til egentlige organisationer, for eksempel NATO. En alliance kan ses som et led i opbygningen af brede sikkerhedsfællesskaber, i hvilke lande allierer sig med ligesindede ud fra fælles værdier og samhørighedsfølelse. Når en alliance er dannet, vil vigtige spørgsmål omhandle troværdigheden af den gensidige bistandsforpligtelse, sammenholdet ved ændringer i den bestående trussel og byrdefordeling. Den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsidentitet (dansk: ESFI; engelsk: ESDI) 6 AS (2), s DN, bind 1, s UKLASSIFICERET 12

13 ESDI er den europæiske søjle inden for NATO. Identiteten kan udtrykkes som et direkte samarbejde mellem NATO og EU om europæisk krisestyring. Samarbejdet stiler mod at udvikle arrangementer for EU-ledede krisestyringsoperationer med brug af NATO-aktiver i situationer, hvor NATO har valgt ikke at deltage. Beslutningen er udtryk for en bred erkendelse af, at EU's evne til krisestyring skal styrkes, og at dette ikke mindst må ske ved hjælp af NATO-aktiver. Den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik (dansk: ESFP; engelsk: ESDP) 8 Med Amsterdam-traktaten, der trådte i kraft den 1. maj 1999, fik EU en fælles sikkerhedspolitik, som omfatter alle spørgsmål vedrørende dets sikkerhed, herunder en gradvis udformning af en fælles forsvarspolitik. Det vil sige, at ESDP er en del af Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik (FUSP). Den fælles forsvarspolitik vil kunne føre til et fælles forsvar, hvis Det Europæiske Råd træffer afgørelse herom, og de femten medlemsstater vedtager og ratificerer en sådan afgørelse. ESDP berører ikke den særlige karakter af visse medlemsstaters sikkerheds- og forsvarspolitik, ligesom den er forenelig med den politik, der føres inden for rammerne af NATO. I forbindelse med styrkelsen af den fælles europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik gav Det Europæiske Råd i Köln i juni 1999 krisestyringsopgaverne, der også er kendt som Petersberg-opgaverne, en central placering. Opgaverne har fået navn efter det sted, hvor WEU's Ministerråd holdt sit møde i juni 1992, og hvor opgaverne blev defineret. Der er tale om humanitære opgaver og redningsopgaver, fredsbevarende opgaver og kampstyrkers opgaver i forbindelse med krisestyring, herunder fredsskabelse. Det Europæiske Råd erklærede, at EU med henblik herpå skal "have kapacitet til selvstændig handling, som bakkes op af troværdige militære styrker, midler til at beslutte at anvende dem og vilje til at gøre det som reaktion på internationale kriser, uden at dette anfægter NATO's aktioner". Det Europæiske Råd har på hvert af sine efterfølgende møder i henholdsvis Helsingfors, Feira og Nice gradvist givet konkret indhold til denne vilje til at give EU kapacitet til selvstændig handling i forbindelse med international krisestyring dér, hvor NATO som sådan ikke er involveret, under overholdelse af principperne i FN-pagten og under iagttagelse af FN's Sikkerhedsråds særlige beføjelser. Det Europæiske Råd i Helsingfors i december 1999 fastsatte således det overordnede mål for den militære kapacitet. Det er meningen, at EU i 2003 inden for 60 dage og i mindst et år skal kunne udsende op til mand, der er i stand til at gennemføre alle Petersbergopgaverne. Forfølgelsen af dette mål indebærer ikke, at der oprettes en europæisk hær, eftersom hvervning og deployering af nationale tropper foregår på grundlag af en suveræn beslutning, der træffes af medlemsstaterne. Det Europæiske Råd i Nice besluttede at oprette nye, permanente politiske og militære strukturer i Rådet for at sikre politisk kontrol og strategisk krisestyring, nemlig en Udenrigsog Sikkerhedspolitisk Komité og en Militærkomité. Endvidere har Rådets sekretariat nu en militærstab bestående af militæreksperter, som medlemsstaterne har udstationeret. Militærstaben er underlagt Militærkomitéens militære ledelse og har til opgave at bistå denne. EU har desuden fastsat ordninger, som giver tredjelande - europæiske NATO-medlemmer uden for EU og andre lande, som søger om EU-medlemskab - og andre potentielle partnere mulighed for at deltage i EU's militære krisestyring. Der er i øvrigt blevet indgået permanente ordninger for konsultation og samarbejde mellem EU og NATO. EU og NATO mødes regelmæssigt og drøfter visse specifikke spørgsmål, 8 EU (1). UKLASSIFICERET 13

14 så EU i givet fald kan iværksætte operationer ved at gøre brug af NATO's aktiver og kapaciteter, især planlægningskapaciteten og kommandomulighederne. I mellemtiden er man godt i gang med at forberede et øvelsesprogram, så strukturerne og krisestyringsinstrumenterne kan afprøves. Formålet med hele dette arbejde er, at EU hurtigt forbereder sig på at blive operationelt i løbet af 2001 og senest er det, når Det Europæiske Råd mødes i Laeken i december EU har også besluttet at udvikle de civile aspekter af krisestyring på fire prioriterede områder, der blev fastsat af Det Europæiske Råd i Feira: Politi, styrkelse af retsstatsprincippet, styrkelse af den civile forvaltning og civil beskyttelse. Der arbejdes på at nå de mål, som er fastsat for politiet - medlemsstaterne skal i 2003 kunne stille politimænd til rådighed til internationale opgaver, hvoraf skal kunne udsendes på under 30 dage -, og på at fastsætte specifikke mål i forbindelse med styrkelsen af retsstatsprincippet. Dette arbejde afspejler EU's sammenhængende og samlede tilgang til krisestyring og skal give det mulighed for yderligere at udvide den vifte af civile instrumenter, som det allerede råder over - for en stor dels vedkommende under Kommissionens ansvar -, blandt andet ved at tilføje muligheden for at gøre brug af militær magt. Alt dette udgør ESDP. Den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (dansk: FUSP; engelsk: CFSP) 9 Opbygningen af Europa har siden Rom-traktaterne været koncentreret om de økonomiske aspekter, det vil sige oprettelsen af et fælles marked, også selv om man allerede tidligere gjorde sig tanker om et internationalt politisk samarbejde. Under næsten 40 års opbygning af Europa blev selve udtrykket "en fælles udenrigspolitik" ikke nævnt i traktaterne. Det Europæiske Fællesskabs medlemsstater begyndte i oktober 1970 at samarbejde om og bestræbe sig på at afstemme deres holdninger i vigtige internationale, politiske spørgsmål. Det skete dog på mellemstatsligt niveau inden for rammerne af Det Europæiske Politiske Samarbejde. I 1986 blev dette mellemstatslige samarbejde formaliseret med den europæiske fælles akt, uden at dets karakter eller procedurerne dermed blev ændret. Der skete derimod et skred i Maastricht, hvor medlemsstaterne for første gang traktatfæstede målet "en fælles udenrigspolitik". Siden denne traktats ikrafttræden den 1. november 1993 har Den Europæiske Union som sådan kunnet give sin mening til kende på den internationale arena og har kunnet fremsætte sin holdning i forbindelse med væbnede konflikter, brud på menneskerettighederne eller ethvert andet spørgsmål, der vedrører de grundlæggende principper og fælles værdier, som danner grundlag for EU, og som det har forpligtet sig til at forsvare. FUSP-bestemmelserne blev revideret med Amsterdam-traktaten, der trådte i kraft den 1. maj Artiklerne 11 til og med 28 i EU-traktaten omhandler i dag specifikt FUSP. Som noget nyt blev det fastsat i Amsterdam-traktaten, at der skulle udnævnes en højtstående repræsentant for FUSP for fem år ad gangen, hvilket var en vigtig afgørelse, der bidrog til at øge EU's udenrigspolitiks effektivitet og synlighed. Javier Solana Madariaga har været EU's højtstående repræsentant siden den 18. oktober Den nye Nice-traktat, som blev undertegnet den 26. februar 2001, og som træder i kraft, når medlemsstaterne har ratificeret den, indeholder nye FUSP-bestemmelser. Det Europæiske Råd 10 9 EU (1). 10 FEUO (1). UKLASSIFICERET 14

15 Det Europæiske Råd består af stats- og regeringscheferne fra EU's femten medlemsstater samt formanden for Europa-kommissionen. Rådet må ikke forveksles med Europarådet, som er en international organisation, eller med Rådet for Den Europæiske Union. Det Europæiske Råd samles mindst to gange årligt, sædvanligvis i juni og december, i den medlemsstat, som har formandskabet for Rådet. Disse møder har i 25 år været en vigtig politisk begivenhed, som har stor bevågenhed. De beslutninger, som træffes på Det Europæiske Råds møder, giver afgørende impulser til fastlæggelsen af de overordnede politiske retningslinjer for EU. Rådet er med andre ord med til at præge EU's politiske liv og udvikling. Forsvarspolitik Forsvaret udgør et væsentligt sikkerhedspolitisk middel, og det er Danmarks forsvarspolitik, at forsvaret skal fungere som en integreret del af NATO og i samarbejde med allierede styrker kunne deltage i konfliktforebyggelse, krisestyring og forsvar af NATO s område i overensstemmelse med alliancens strategi. Forsvaret skal kunne konstatere og afvise krænkelser af dansk suverænitet og varetage myndighedsopgaver. Forsvaret skal kunne deltage i tillidsskabende og stabilitetsfremmende opgaver samt dialog og samarbejde på det forsvarsmæssige område med lande uden for NATO med særlig vægt på de centralog østeuropæiske lande. Dansk forsvar skal med militære midler kunne bidrage til løsning af konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver. For at kunne gennemføre de pålagte opgaver skal forsvaret råde over styrker af hæren, søværnet og flyvevåbnet, hvis størrelse, kampkraft, udholdenhed, mobilitet og fleksibilitet gør det muligt at løse de nævnte opgaver. Fredsstøttende operationer (dansk: FO; engelsk: PSO) 11 Fredsstøttende operationer (PSO) er forskellige typer operationer, som gennemføres upartisk på baggrund af for et FN- eller OSCE-mandat, og som involverer diplomati, humanitære organisationer og militære styrker. PSO har til formål at opnå langvarige politiske løsninger eller andre forhold, hvilket fremgår af mandatet for den enkelte operation. PSO omfatter fredsbevarende og fredsskabende operationer samt konfliktforebyggende og humanitære operationer. Sammenhængen mellem fredsbevarende og fredsskabende operationer fremgår af bilag 1. Konfliktforebyggende og humanitære operationer fremgår ikke af bilaget, men disse operationstyper finder som regel sted både før, under og efter iværksættelse af fredsbevarende og fredsskabende operationer. National sikkerhedspolitik 12 National sikkerhedspolitik er en sammenfattende betegnelse for de politiske aktiviteter, som en stat udøver for at kunne virkeliggøre sine målsætninger også i situationer, hvor den står over for trusler fra andre aktører, især andre stater, i det internationale system. Organisation 13 Et administrativt og funktionelt socialt system af grupper, som er etableret med henblik på opnåelse af et bestemt mål. De fleste organisationer har bureaukratiske træk med instituti- 11 AS (1). 12 BH, s DN, bind 14, s UKLASSIFICERET 15

16 onaliserede regler og regulativer, arbejdsdeling, specialisering, hierarkiske strukturer og med fokus på effektivitet og rationalitet. Rådet for Den Europæiske Union 14 Rådet for Den Europæiske Union består af en repræsentant for hver medlemsstat på ministerplan, som er beføjet til at forpligte sin regering. Rådets medlemmer er politisk ansvarlige over for deres nationale parlamenter. Sammensætningen af Rådet kan variere fra samling til samling, alt efter hvilke emner der skal behandles, uden at dette dog berører dets karakter af en enhed som institution: Udenrigsministrene træder således sammen i sammensætningen "almindelige anliggender" for at drøfte de eksterne forbindelser og almene politiske spørgsmål. Økonomi- og finansministrene træder sammen i sammensætningen "økonomi og finans" osv. Hyppigheden af Rådets samlinger varierer, alt efter hvor meget behandlingen af de pågældende spørgsmål haster. Rådet for almindelige anliggender, Rådet for økonomi og finans og Rådet for landbrug træder sammen en gang om måneden, mens Rådet i andre sammensætninger, f.eks. "transport", "miljø" eller "industri", kun træder sammen to til fire gange om året. I henhold til traktaten om oprettelsen af EF er Rådet EF's lovgivende organ. Det udøver i en lang række EU-anliggender denne lovgivende beføjelse ved fælles beslutningstagning med Europa-Parlamentet. Det drager omsorg for samordningen af medlemsstaternes almindelige økonomiske politikker og indgår på Unionens vegne internationale aftaler mellem Unionen og en eller flere stater eller internationale organisationer. Rådet og Europa- Parlamentet udgør tilsammen budgetmyndigheden, som vedtager Unionens budget. I henhold til traktaten om EU træffer Rådet de afgørelser, som er nødvendige for fastlæggelsen og gennemførelsen af FUSP på grundlag af de overordnede retningslinjer, som Det Europæiske Råd fastlægger. Rådet varetager samordningen af medlemsstaternes aktiviteter og vedtager foranstaltninger inden for politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager. Sikkerhedsstruktur Opbygningen af et eller flere organer, som på det militære og politiske niveau kan træffe sikkerhedspolitiske beslutninger og gennemføre militære operationer, eksempelvis NATO og EU. Udenrigspolitik 15 Udenrigspolitik refererer til den enkelte stats politik i relation til det internationale system Opgavens relevans og aktualitet Opgaven er relevant, så længe det danske forsvarsforbehold i EU er i kraft. Opgaven er som følge heraf ikke længere relevant, hvis forsvarsforbeholdet falder i forbindelse med en folkeafstemning. Det er derfor en forudsætning for besvarelse af opgaven, at forsvarsforbeholdet betragtes som værende i kraft under hele besvarelsesprocessen. Danmark står for at skulle overtage EU s formandskab i andet halvår 2002 og har i den forbindelse erkendt de svagheder, som der er i at lede forhandlinger i rammen af ESDP, når Danmark reelt har sat sig uden for indflydelse på dette område. 14 FEUO (1). 15 BH, s. 9 UKLASSIFICERET 16

17 Under en NATO-ledet operation med dansk deltagelse vil der opstå problemer, hvis missionen overgår til at blive EU-ledet, for eksempel hvis EU overtager ledelsen af operationen på Balkan, når EU melder sig operativ i Identifikation af problemfelt og opstilling af hovedtese Problemfelt Danmark er i kraft af sit forsvarsforbehold i EU ved at placere sig på et sidespor i forhold til sine samarbejdspartnere i NATO. Landet sidder med i de fleste fora i EU og NATO, og det deltager langt hen ad vejen i deres interne drøftelser og beslutningsprocesser. I nogle fora i EU må det dog afstå fra at deltage, når de øvrige medlemsstater når frem til de afgørende forhandlinger, hvor de skal træffe de endelige beslutninger, og når de skal føre disse beslutningerne ud i livet. Danmark mister derved reelt sin indflydelse i disse fora, og det er derved ikke i stand til at varetage sine nationale og internationale interesser i tilstrækkelig grad. Det danske forsvarsforbehold i EU er reelt en hæmsko for Danmark, idet dansk enegang i EU medfører, at landet mister anseelse og indflydelse i både EU og NATO. Dette skyldes ikke mindst, at forsvarsforbeholdet er blevet overhalet af den rivende udvikling, som har fundet sted inden for det europæiske sikkerheds- og forsvarssamarbejde efter NATOtopmødet i Washington i april 1999 og mødet i Det Europæiske Råd i Nice i december 2000 samt efter terrorangrebet mod USA den 11. september Danmark er fortsat bundet af den danske befolknings beslutning om at sige nej til Maastricht-traktaten ved folkeafstemningen juni 1992 og af de fire forbehold, som udsprang af det nationale kompromis i oktober Landet er tvunget til at stå fast på, at den transatlantiske forbindelse til USA skal bevares i alle forhold, og at NATO som udgangspunkt er den agerende magt i europæisk krisestyring, for at Danmark kan deltage og dermed have indflydelse. Danmarks indflydelse i NATO vurderes umiddelbart at være stor i kraft af landets deltagelse i NATO s fredsstøttende operationer på Balkan. Denne indflydelse vurderes at aftage eller helt at forsvinde, når de nuværende og eventuelt kommende fredsstøttende operationer inden for det europæiske område overgår til at blive ledet af EU De danske EU forbehold 16 De danske EU forbehold består af fire elementer, som beskrives kort herunder: Forbeholdet mod unionsborgerskab Unionsborgerskabet træder ikke i stedet for det nationale statsborgerskab, men udgør et sæt supplerende rettigheder. Forbeholdet mod den økonomiske og monetære union Danmark deltager ikke i den økonomisk og monetære unions tredje fase. Danmark står derfor uden for den fælles valuta og er ikke bundet af de regler, som vedrører den økonomiske politik. Forbeholdet mod den europæiske forsvarspolitik 16 FEUO (1). UKLASSIFICERET 17

18 Danmark deltager ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af afgørelser og aktioner på det europæiske forsvarsområde. Forbeholdet mod de retlige og indre anliggender Danmark deltager ikke i det overstatslige samarbejde om de retlige og indre anliggender, men deltager fuldt ud i Maastricht-traktatens mellemstatslige samarbejde Det danske forsvarsforbehold i EU Danmark har på opfordring fra EU fået status som observatør i ESDP. Danmark er dog ikke forpligtet til at indtræde fuldt og helt i ESDP. I overensstemmelse hermed deltager Danmark ikke i udarbejdelsen og gennemførelsen af afgørelser og aktioner inden for ESDP, som har indvirkning på forsvarsområdet. Samtidig vil Danmark ikke hindre, at der udvikles et snævrere samarbejde mellem medlemsstaterne på dette område Hovedtese Det danske forsvarsforbehold i EU har betydning for Danmarks fremtidige stilling i NATO i form af mistet anseelse og indflydelse Underspørgsmål 1. Hvordan er det danske forsvarsforbehold formuleret, og hvordan bliver det fortolket og anvendt? 2. Hvad indebærer Den Fælles Udenrigs- og Sikkerhedspolitik og Den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarspolitik i EU? 3. Hvad indebærer Den Europæiske Sikkerheds- og Forsvarsidentitet i NATO? 4. Hvordan vil forholdet mellem ESDI og ESDP udvikle sig? 5. Hvad er NATO? 6. Hvordan vurderes Danmarks forsvarsforbehold i EU at påvirke landets fremtidige stilling i NATO? Ad spørgsmål 1: Det danske forsvarsforbehold skal belyses ud fra regeringens fortolkning og anvendelse af forbeholdets tekst. Ad underspørgsmål 2: FUSP og ESDP skal beskrives og analyseres med henblik på at danne baggrund for en analyse af forholdet mellem ESDI og ESDP. Ad underspørgsmål 3: ESDI skal beskrives og analyseres med henblik på at danne baggrund for en analyse af forholdet mellem ESDI og ESDP. Endvidere skal indflydelsen af NATO s udvidelse og terrorangrebet på USA den 11. september 2001 på udviklingen af ESDI analyseres med henblik på at danne en del af baggrunden for en analyse af Danmarks fremtidige stilling i NATO. UKLASSIFICERET 18

19 Ad underspørgsmål 4: Forholdet mellem ESDI og ESDP skal søges klarlagt, således at det er muligt at beskrive, hvordan det vil påvirke Danmarks fremtidige stilling i NATO. Ad underspørgsmål 5: Det skal undersøges, hvordan et medlemsland opnår indflydelse i NATO, herunder om indflydelse opnås ved at beklæde væsentlige stillinger i organisationen, ved at sende dygtige og engagerede officerer til organisationen, ved at deltage i aktiviteter inden for Partnerskab for Fred, ved at deltage i fredsstøttende operationer eller ved at deltage i bekæmpelse af international terrorisme. Det skal endvidere undersøges, hvilken rolle NATO spiller i Europa, herunder organisationens daglige arbejde, Partnerskab for Fred, fredsstøttende operationer og terrorbekæmpelse. Undersøgelserne skal knyttes til en teori, som beskriver, hvordan et medlem opnår indflydelse i en organisation. Ad underspørgsmål 6: På baggrund af besvarelsen af spørgsmål 4 og 5 kan det udledes, om Danmark mister indflydelse i NATO, og hvordan Danmarks stilling i NATO bliver påvirket Metodeovervejelser og afgrænsninger Metodik for specialet Underspørgsmålene skal i almindelighed lede frem til en analyse og vurdering af Danmarks stilling i NATO i fremtiden. Underspørgsmål 4 og 5 skal i særdeleshed danne ramme for opstilling af en antagelse af, hvordan et land positionerer sig ved indtræden i en krisestyringsoperation. Underspørgsmålene skal lede frem til fastlæggelse af, hvordan denne positionering påvirker Danmarks stilling i NATO. Underspørgsmålene skal danne grundlag for specialets enkelte kapitler, som figuren i bilag 2 viser Afgrænsning Specialet vil lægge vægten på NATO og ikke på EU i sin redegørelse for og analyse af et lands muligheder for at deltage og at øve indflydelse i en organisation. Det vil derfor kun relatere teorien om deltagelse og indflydelse til forhold i NATO, idet teorien udelukkende skal anvendes til at underbygge analysen af Danmarks stilling i NATO. Specialet vil ikke beskrive bløde værdier, såsom "Hvad er et givent lands holdning til Danmark og det danske forsvarsforbehold?", fordi det ikke er muligt at finde kilder, som sagligt beskriver andre landes holdning til Danmark. Specialet vil til gengæld beskrive bløde værdier, såsom "Hvilke organer i NATO anser danske stabsofficerer til tjeneste ved NATO for de væsentligste?", "Hvilken betydning har det, når Danmark ikke deltager i en af de væsentligste organer i NATO?" og "Hvilken fornemmelse af Danmarks stilling i NATO har danske stabsofficerer til tjeneste ved NATO, når de forlader et møde?" Specialet vil herudover finde og beskrive fakta for derigennem at vurdere Danmarks stilling i NATO. Specialet vil ikke behandle andre landes individuelle stilling i NATO, da det ikke har specifik bæring på problemformuleringen. UKLASSIFICERET 19