Frankiske Rige Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke

Transkript

1 Kalmar-unionen Nordiske lande samlet under én hersker Margrete, der ønsker en stærk centralmagt: fælles konge, fælles udenrigspolitik og holde fred. Jugoslavien Sovjetunionen Romerriget 200 f.v.t. - ca. 500 e.v.t. Efter Romerrigets sammenbrud var Europa domineret af en række små samfund. Frankiske Rige Kejser Napoleon Beg. af 1800-tallet Hitler Det første forsøg på at samle alle europæiske folk i én stat. Staten ledes af en kejser. Man prøvede bevidst at gøre alle de erobrede folkeslag til romere. Midlet til at holde sammen på alle var en stor hær, fordi mange ikke kunne lide det romerske styre. Mange havde stadig drømmen om ét samlet Europa Frankrig, Tyskland og Norditalien. Kejser som leder Støttes af katolske kirke Alle forsøg på samling til én fælles stat er mislykket.?

2 Grundstenen til det EU, vi kender i dag, blev lagt kort efter 2. Verdenskrig, hvor Europa var en verdensdel i kaos. For at sikre fred, stabilitet og økonomisk vækst fødtes tanker om et nært og fast samarbejde mellem de tidligere krigsførende lande. Europa og Den Kolde Krig Europa ødelagt af krig:england, Frankrig og Tyskland har ikke afgørende betydning i verdenspolitikken. De stærke supermagter er USA og Sovjetunionen Den 9. maj 1950 præsenterede Frankrigs udenrigsminister, Robert Schuman, et forslag om det Europæiske Kulog Stålfællesskab. Forslaget udsprang af et ønske om en fælles kontrol med de industrier, som havde gjort et militært oprustningskapløb muligt før og under krigen. Formålet var via kontrol med de tunge industrier at umuliggøre krig mellem de deltagende lande verdenskrig afsluttes Der var seks europæiske lande, som underskrev Traktaten om det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, og dermed grundlagde det samarbejde vi i dag kender som EU. Frankrig havde jernmalm, og Tyskland kul. Begge dele skal bruges for at lave stål, som skal bruges for at lave maskiner og kanoner. Traktaten om det Europæiske Kulog Stålfællesskab trådte i kraft i 1952 og blev startskuddet til en omfattende europæisk integrationsproces. De seks lande var: Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Luxembourg og Tyskland.

3 Gennem årene har samarbejdet udviklet sig såvel i dybden som i bredden, hvilket betyder, at samarbejdet er blevet stadig mere omfattende (flere politikområder), og at flere lande er kommet med i samarbejdet. Harmonisering af regler om samhandel. Den første justering af det europæiske samarbejde kom i 1958, da Rom-traktaten trådte i kraft. Medlemslandene var blevet enige om at arbejde hen imod et fælles marked med afskaffelse af indre toldmure og etablering af en vis beskyttelse mod varer udefra. For at nå det oprindelige mål om et fælles marked vedtog EF i 1985 "EF-Pakken", som den blev døbt i Danmark. Det officielle navn er "Den Europæiske Fællesakt". Formålet med denne traktatændring var at gennemføre det indre marked, som det var blevet foreslået af Kommissionen i Den 1. januar 1993 var det indre marked i det store hele på plads Danmark og England søger optagelse Tyrkiet søger optagelse I november 1993 trådte en ny ændring af EU-traktaterne i kraft. Denne traktatændring blev omtalt som Maastricht-traktaten og betød blandt andet, at EF fik et nyt navn: Den Europæiske Union eller blot EU. I 1981 blev Grækenland medlem Før EU nåede så langt, måtte traktaten til folkeafstemning i nogle af medlemslandene. I Danmark var Maastrichttraktaten til folkeafstemning to gange, anden gang suppleret af Edinbourghaftalen, der indebar de fire danske forbehold. Danmark blev medlem af det daværende EF i 1973 efter en folkeafstemning i På samme tidspunkt blev også Irland og Storbritannien medlemmer af EF blev også Spanien og Portugal optaget i EU Sverige, Finland og Østrig blev medlemmer af EU i 1995.

4 I traktaten fra 1993 blev det ligeledes fastslået, at de lande, som kunne leve op til en række økonomiske kriterier, ville gå sammen om en ny valuta den 1. januar Den beslutning har foreløbig resulteret i, at 13 af de 27 EU-lande har afløst deres nationale valuta med euroen Euromønter og - sedler kom på gaden den 1. januar Der er flere lande, som gerne vil være medlemmer af EU. Tyrkiet, Kroatien og Makedonien har søgt om optagelse i EU. Tyrkiet og Kroatien startede optagelsesforhandlingerne med EU i oktober 2005, og Makedonien blev på topmødet i december 2005 anerkendt som kandidatland. Der er dog ikke fastsat en dato for, hvornår Makedonien kan starte optagelsesforhandlinger. I forsommeren 2005 sagde både den franske og den hollandske befolkning "nej" til forfatningstraktaten. På den baggrund besluttede Det Europæiske Råd i juni 2005 at iværksætte en "tænkepause" hvor medlemslandene og deres befolkninger skulle debattere fremtidens Europa Efter to års tænkepause mødtes stats- og regeringscheferne for EU's 27 medlemslande til topmøde i Bruxelles den juni Her blev der efter lange forhandlinger opnået enighed om et mandat til en regeringskonference, som skal udarbejde en ny traktat for EU. Mandatet benævner den nye traktat "reformtraktaten". Samtidig med fik det portugisiske formandskab til opgave at udarbejde et traktatudkast. Regeringskonferencen blev indledt den 23. juli Her fremlagde det portugisiske formandskab traktatudkastet, som regeringskonferencen skal arbejde ud fra. Det tilstræbes at afslutte forhandlingerne om reformtraktaten på et uformelt topmøde i Lissabon den oktober 2007 og at underskrive traktaten på topmødet i december. Herefter skal de enkelte medlemslande ratificere traktaten, således at ratifikationsprocessen kan afsluttes inden valget til Europa- Parlamentet i juni Amsterdamtraktaten fra 1997 Ændringer: Større magt til store lande. Forstærkede samarbejde En mindre gruppe lande kan samarbejde. Ved afstemning: Fra enstemmig til flertalsafgørelser Nicetraktaten fra 2000 som skulle gøre EU klar til den store udvidelse i 2004, trådte i kraft den 1. februar Denne femte udvidelse blev en realitet i december Her lykkedes det nemlig på topmødet i København at færdiggøre optagelsesforhandlingerne med otte lande fra Centralog Østeuropa samt Cypern og Malta. Med den aftale kunne EU den 1. maj 2004 udvide sin medlemskreds fra tidligere 15 lande til 25 europæiske lande I 2004 skete den største udvidelse af EU nogensinde med hele 10 nye medlemslande på én gang. Indtil 2004 havde EU kun omfattet lande fra Vesteuropa. Med den sidste nye udvidelse har EU også fået medlemslande fra Central- og Østeuropa: Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet. De nye lande godkender/kopierer siders EUlovgivning. 10 fattige lande:tilsammen producerer deres landbrug lige så meget som Holland. EU udnævner 2007 til at være europæisk år for lige muligheder for alle. Køn, race/etnicitet, alder, seksualitet, tro/religion, handicap. Sådan ser EU s europakort ud: flash_docs/europakort/ Find de sidste tal om EU s medlemslande:: fakta/tal/ De to resterende kandidatlande, Bulgarien og Rumænien, kunne afslutte optagelsesforhandlingerne i december 2004, hvilket gjorde det muligt, at fuldføre den femte udvidelsesrunde med Bulgariens og Rumæniens optagelse i EU den 1. januar Med Bulgariens og Rumæniens optagelse blev EU udvidet fra de tidlige 25 lande til de nuværende 27 medlemslande.

5 1972 Afstemninger 1986 Hvad stemte vi om? Hvad stemte vi om? Den 2. oktober 1972 stemte et flertal af danskerne ja til Danmarks optagelse i EF. Danmark blev derfor medlem af EF den 1. januar Danmark tiltrådte ved optagelsen tre traktater: EØF-traktaten Euratom-traktaten Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab EØF-traktaten var den vigtigste af de tre traktater. Den sigtede bl.a. på at udvikle et fælles marked for industrivarer samt en fælles landbrugspolitik for EF s medlemslande. Traktaten indeholdt desuden bestemmelser om oprettelsen af en fælles toldunion, handelspolitik, transportpolitik og konkurrencepolitik m.v. Endelig rummede EØF-traktaten også en mere politisk målsætning om at udvikle en stadig snævrere sammenslutning mellem de europæiske folk. Den 2. oktober 1972 mødte de danske vælgere talstærkt frem ved stemmeurnerne. Valgdeltagelsen blev på hele 90,1 %, og dommen var klar. Trods Norges nej en uge tidligere stemte 63,4 % af danskerne ja til dansk medlemskab af EF, mens 36,6 % af vælgerne hellere havde set Danmark uden for. I januar 1986 blev EF-landene enige om teksten til en ny traktat Den Europæiske Fælles Akt. I Danmark fik den nye traktat hurtigt tilnavnet EF-pakken. Hovedformålet med traktaten var at etablere et indre marked, der ville gøre den europæiske industri mere konkurrencedygtig. Det skulle bl.a. ske ved at afskaffe mere end 300 såkaldte tekniske handelshindringer inden den 1. januar Et andet formål med traktaten var at styrke EF s hidtidige uformelle udenrigspolitiske samarbejde og formulere en fælles europæisk udenrigspolitik. Det udenrigspolitiske samarbejde skulle dog forblive et mellemstatsligt samarbejde. Traktaten indførte desuden en ny samarbejdsprocedure, der gav Europa-Parlamentet mere indflydelse på dele af lovgivningen i EF. Eksempelvis ville Parlamentet fremover blive hørt to gange i forbindelse med forslag vedrørende det indre marked. Samtidigt fik Rådet mulighed for at vedtage lovgivning med kvalificeret flertal frem for enstemmighed på disse områder. Traktaten indeholdt også bestemmelser om, at medlemsstaterne på visse betingelser kunne bevare strengere nationale regler af hensyn til miljø og arbejdsmiljø. Den 27. februar 1986 gik 75,4 % af de stemmeberettigede danskere til folkeafstemning om EFpakken. 56,2 % stemte ja til Danmarks tilslutning til EF-pakken, mens 43,8 % stemte nej. Herefter kunne Danmark ratificere traktaten, som trådte i kraft den 1. juli 1987.

6 Maastricht-traktaten markerede en ny epoke i det europæiske samarbejde, idet traktaten oprettede en europæisk union. Traktaten udvidede EFsamarbejdet med en økonomisk og monetær union, en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, et samarbejde om retlige og indre anliggender, en social dimension og en styrkelse af miljøbestemmelserne. Derudover introducerede traktaten en række nyskabelser som unionsborgerskab, ombudsmandsinstitutionen, nærhedsprincippet og Regionsudvalget. Den 2. juni sagde danskerne nej til Maastricht-traktaten. Afgørelsen var tæt, idet 50,7 % stemte nej, mens 49,3 % stemte ja. Valgdeltagelsen var på 83,1 %. Det danske nej sendte chokbølger ud i hele Europa. Maastricht-traktaten kunne nemlig kun gennemføres, hvis samtlige medlemslande godkendte den. Derfor måtte der findes en løsning på det danske nej til traktaten, så de andre lande kunne fortsætte deres samarbejde med Maastricht-traktaten. Oven på nej et ved folkeafstemningen i 1992 forhandlede Folketingets partier, med undtagelse af Fremskridtspartiet, sig frem til en politisk aftale. Aftalen blev døbt det nationale kompromis og erklærede, at Danmark kunne tilslutte sig Maastricht-traktaten, hvis en række krav blev opfyldt. På Det Europæiske Råds møde i Edinburgh i december 1992 forhandlede den danske regering med de 11 andre EF-lande om at få de danske krav med i traktatgrundlaget. Forhandlingerne endte med, at Danmark fik indført fire forbehold: 1. Unionsborgerskabet træder ikke i stedet for det nationale statsborgerskab, og det afgøres udelukkende efter dansk lovgivning, hvem der får dansk statsborgerskab. 2. Danmark indfører ikke euroen som møntfod. 3. Danmark deltager ikke i EU s fælles forsvarspolitik. 4. Danmark deltager ikke i den del af det retlige samarbejde, hvor der bruges flertalsafgørelser og Danmark kan risikere at blive nedstemt. Det er i dag EU s asyl- og indvandringspolitik samt det civilretlige samarbejde. De politiske partier, som stod bag det nationale kompromis, aftalte efterfølgende, at forbeholdene kun kan fjernes ved en folkeafstemning. Det var disse fire forbehold sammenholdt med den oprindelige Maastrichttraktat, der blev sendt til folkeafstemning den 18. maj Folkeafstemningen endte med et klart ja til Maastricht-traktaten med de fire danske forbehold. Valgdeltagelsen var på 86,5 % og 56, 7 % stemte ja, mens 43,3 % stemte nej. Maastricht-traktaten kunne herefter træde i kraft den 1. november Amsterdam-traktaten medførte en række væsentlige ændringer af EU-samarbejdet. Nogle af disse ændringer var flere flertalsafgørelser i Rådet og øget indflydelse til Europa-Parlamentet. Sammenlignet med tidligere traktater indeholdt Amsterdam-traktaten dog ikke de store institutionelle reformer og medførte en mindre grad af suverænitetsafgivelse. En af de væsentlige nyskabelser i Amsterdam-traktaten var det såkaldte søjlespring inden for retspolitikken. Områder som grænsekontrol, indvandring og asyl havde hidtil hørt under det mellemstatslige EU-samarbejde. Nu blev de flyttet til det overstatslige samarbejde, hvor EU kan vedtage regler, som gælder direkte i medlemsstaterne. Derudover blev dele af Schengensamarbejdet, som tidligere havde været et mellemstatsligt samarbejde uden for EU, nu en del af det overstatslige samarbejde i EU. Disse tiltag betød, at Danmarks retlige forbehold blev aktiveret. Amsterdam-traktaten gav også mulighed for at udvide EU med op til fem nye medlemslande. Den 28. september 1998 gav 76,2 % af de stemmeberettigede danskere deres mening om Amsterdamtraktaten til kende. 55,1 % stemte ja til traktaten, mens 44,9 % stemte nej. Amsterdam-traktaten trådte i kraft den 1. maj 1999.

7 2000 Et af de forbehold, som Danmark fik med Edinburghafgørelsen fra 1993 bevirker, at Danmark står uden for eurosamarbejdet. I marts 2000 ønskede den danske regering at få euroforbeholdet ophævet. Det krævede imidlertid en folkeafstemning. Danske folkeafstemninger om EU Emne Dato Stemmeproc ent Danmark i EF ,1% 63,4% 36,6% EF-Pakken ,4% 56,2% 43,8% Ja Nej Derfor gik danskerne til folkeafstemning den 28. september 2000 for at afgøre, om euroforbeholdet skulle ophæves, så Danmark kunne deltage i den fælles valuta, euroen. Maastrichttraktaten Maastrichttraktaten + Edinburgh ,1% 49,3% 50,7% ,5% 56,7% 43,3% Hvis Danmark valgte at deltage i eurosamarbejdet, skulle den danske krone udskiftes som national valuta til fordel for euroen. Deltagelse i eurosamarbejdet ville også betyde, at Den Europæiske Centralbank skulle varetage pengepolitikken på Danmarks vegne i stedet for Nationalbanken. Den danske nationalbankdirektør ville til gengæld få en plads i Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd, der fastlægger pengepolitikken på eurolandenes vegne. Amsterdamtraktaten ,2% 55,1% 44,9% Euroen ,6% 46,8% 53,2% Ved folkeafstemningen den 28. september 2000 var valgdeltagelsen på 87,6 %. Heraf stemte 46,8 % ja, mens 53,2 % stemte nej til ophævelse af euroforbeholdet. Derfor deltager Danmark fortsat ikke i den fælles europæiske valuta.

8 Danske værdier: Grundtvig: Og da i rigdom vi drevet det vidt, når få har for meget og færre for lidt Harmonisering Europas Forenede Stater Forsikringer Muslimerne i Tyrkiet Kroner og øre Lobbyisme Det danske flag Hvad gør os danske Demokrati Eu står for mere end 1/3 af al handel i verden Taler med én stemme i udenrigspolitik Det store Sovjetunionen brød sammen Velfærdsstaten Bliver vi oversvømmet af fremmede fra europas fattige lande Hvordan kan vi i Danmark blive bedre til at give lige muligheder for alle Landbrugsstøtte og prisdumping EU giver i gennemsnit 0,42% af BNP i u- landshjælp