Næsfred Joun u J& i-i-n ->. //O 4 DANMARKS SKIBSLISTE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Næsfred Joun u J& i-i-n ->. //O 4 DANMARKS SKIBSLISTE"

Transkript

1 Næsfred Joun u J& i-i-n ->. //O 4 DANMARKS SKIBSLISTE

2

3 OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAMT REGISTER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVET EFTER FORANSTALTNING AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART VED REGISTRERINGS- OG SKIBSMAALINGS-BUREAUET 32. UDGAVE, JANUAR 25 FORHANDLES FRA DET KONGELIGE SØKORT-ARKIV KJØBENHAVN Pris 7.50 Kr.

4 BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI KBHVN

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning. Internationale Kendingssignal-Lister over Krigs- og Handelsskibe... Det internationale Kendingssignal-System... Signalering med internationale Signalstationer... Danske Kyst-Signalstationer... Danske Stormvarsel-Stationer... Engelske Kyst-Signalstationer... Oplysning og Forklaring angaaende Benyttelse af Registret... Side V VI VI VII VIII X XI Afdeling I. Fortegnelse over Kendingssignaler. Afsnit A. Kendingssignaler for danske Krigsskibe... XX B. Kendingssignaler for Handelsskibe, hjemmehørende i Kongeriget Danmark, Færøerne undtaget... XXII C. Kendingssignaler for Handelsskibe, hjemmehørende paa Færøerne... XXXII Afdeling II. Register over Handelsskibe under dansk Flag. Afsnit a. Dampskibe 1 )... 2 b. Dampskibs-er 1 ) c. Motorskibe 1 ) paa over 50 Brutto d. Motorskibe 1 ) paa og under 50 Brutto e. Motorskibs-er 1 ) f. Sejlskibe 1 ) g. Sejlskibs-er 1 )... 2 h. Færøske Skibe Hjemmehørende i Kongeriget Danmark, Færøerne undtaget. Tillæg. Tabel over Antal og Tonnage af de i Afdeling II opførte Skibe (A*)

6 V INDLEDNING Internationale Kendingssignal-Lister over Krigs- og Handelsskibe. Som Tillæg til»international Signalbog«skal der til Brug for Skibe i Søen og Signalstationer i Land ifølge derom afsluttede internationale Overenskomster med passende Mellemrum af hver Søstat udgives Lister over sammes Krigsog Handelsskibe med Kendingssignaler efter det internationale Signalsystem. I Overensstemmelse hermed indbefatter de under Afdeling I (Afsnit A, B og C) optagne Lister alle Danske Skibe, der er tildelte Kendingssignaler efter dette System, ordnede efter Signalbogstavernes alfabetiske Rækkefølge saaledes, at disse Signaler let kan findes og aflæses; dog er der her, for ikke at gøre Listen vidtløftigere end nødvendigt, ikkun anført, idet Skibets Art eller Takling i Forbindelse med Nationsflaget, der selvfølgelig bør iagttages af de signalerende, vil afgive tilstrækkelige Oplysninger til Rapportering af det paagældende Skib. Ønskes imidlertid nærmere Underretning om Skibet, f. Ex. om et, et, Tonnagen m. in., opsøges saadanne Oplysninger i de under Afdeling II (Afsnit a, b, c, d, e, f, g og h) optagne alfabetiske Lister. For straks at kunne eftersøge det paagældende Skib i den rette Liste er der føjet Bogstavet»D«(for Dampskibe), eller»mt«(for Motorskibe) til de e, som føres af disse Skibe. Findes der flere Skibe af samme, vil Signalbogstaverne (Registreringsbogstaverne) straks vise, hvilket Skib det er, hvorom der er Spørgsmaal. As an Appendix to the International Code of Signals a Code List, containing the names of ships to which Code Signals have been allotted, ought, according to international arrangements, made to that effect, to be published at proper intervals by the maritime powers, which have adopted this system, for the purpose of enabling Officers at Signal Stations on shore, and Masters of ships at sea, to signal and report passing ships. In accordance herewith the present Code List contains the names of all Danish ships, to which signal letters have been allotted; but, to avoid too much prolixity, in this edition the Port of Registry and the Registered Tonnage has been left out, partly because these data can be found by referring to Part II (Section a, b, c, d, e, f, g and h), containing the Lists of steamers, motorboats and sailing vessels, separately arranged in alphabetical order, and partly because the rig, together with the national flag, which of course will be observed by the signalling parties, will suffice to report the ship in question. In order to know immediately in what List the ship in question is to be sought for, the letter»d«(for steamers), or»mt«(for motor vessels) has been added to the names carried by these ships. In case of more than one ship bearing the same name, the subjoined signal letters (letters of registry) will immediately show what ship is the right one.

7 VI Det internationale Kendingssignal-System. Ifølge den fra 1. Januar 02 gældende»international Signalbog«benyttes det engelske Alfabets samtlige Bogstaver der svarer til det danske Alfabets 26 første Bogstaver til Signalering paa Søen. Ethvert af disse Bogstaver gengives ved et Flag eller en Stander af forskellig Farve og Mønster 1 ). Signalerne er ordnede under 3 Grupper, nemlig: To-Flags Signaler, Tre-Flags Signaler og Fire-Flags Signaler. Naar Flagene ikke kan skelnes, gengives Bogstaverne ved Afstandssignaler eller Semaforsignaler. Skibes Kendingssignaler bestaar af 4 Bogstaver Konsonanter. Naar der øverst vajer en Stander (svarende til Bogstavet G), er det paagældende Skib et Krigsskib, og naar der øverst vajer et firkantet Flag (Stutflag), er Skibet et Handelsskib. Fire-Flags Signalerne fra GQBC til GWVT (1440 Signaler) er saaledes tildelte Krigsskibene, og de fra H B C D til W V T S (540 Signaler) er tildelte Handelsskibene. Enhver Stat har fri Raadighed over samtlige Kendingssignaler til Fordeling blandt de Skibe, som fører dens Flag. Skibe af forskellig Nationalitet kan følgelig have samme Kendingssignal; Skibe af samme Nationalitet derimod aldrig. Skibe, som mødes paa Søen, kan altsaa ved at vise deres Kendingssignal give og modtage Meddelelse om deres,, Tonnage o. s. v. Er de ikke i Besiddelse af det paagældende Lands Skibsliste, bør dog saavel Signalbogstaverne som Skibets Nationalitet og Art, foruden Længde- og Breddegrad samt Datum, optegnes til videre Rapportering efter Ankomst til Havn. Ethvert under dansk Flag farende Handelsskib af eller over Registertons Brutto tildeles der af Registrerings- og Skibsmaalings-Bureauet i et Kendingssignal. Dette er indført i Skibets Nationalitets- og Registrerings-Certifikat (Registreringsbogstaverne), samt indhugget i Dæksbjælken i en Dæksluge, og det følger saaledes Skibet, saa længe dette eksisterer. Hertil benyttes Kendingssignalerne fra N B C D til N W V T, idet dog Skibe, hjemmehørende paa Færøerne, tildeles Signalerne fra K B C D til K W V T. Signalering med internationale Signalstationer. Paa de fleste Søstaters Kyster, navnlig ved Fyrtaarnene, er der oprettet internationale Signalstationer, til hvilke passerende Skibe, af hvilken som helst Nationalitet, ved Hjælp af deres Kendingssignaler i de respektive Staters Skibslister samt af»international Signalbog«dels kan opgive deres, og Netto Register-Tonnage, dels modtage eller afsende Telegrammer fra eller til deres Redere, Agenter eller andre interesserede efter nærmere opgiven Adresse, og dels forlange meddelt saadanne almindelige Oplysninger, som staar til Signalstationens Raadighed, saasom om Isforhold o. 1. Paa kortere Afstande, hvor Flagenes Farver kan skelnes, benyttes de almindelige Signalflag. Paa længere Afstande anvendes Afstandssignaler eller Semaforsignaler. Stationerne, der i Reglen er satte i Forbindelse med det elektriske Telegrafnet, befordrer videre de dem fra Søen signalerede Meddelelser, enten pr. Telegraf eller pr. Post (pr. Telegraf dog kun for saa vidt Bestemmelsesstedet er beliggende i et af de Lande, der har tiltraadt den internationale Telegrafkonvention). Saadanne Telegrammer benævnes i Telegrafsproget»Signaltelegrammer«. I Indledningen anføres den tjenstlige Angivelse»Signal«for indenrigske og»sémaphorique«for internationale Signaltelegrammer. Naar de er bestemte til Skibe i Søen, skal de indeholde Oplysning om Skibets, Art og Nationalitet. Telegrammerne bør være affattede enten i det Lands Sprog, i hvilket den paagældende Signalstation er beliggende, eller i Signalbogstav-Grupper efter Bestemmelserne i»international Signalbog«. Telegram fra Skib i Søen befordres i Signalbogstaver kun, naar dette af Afsenderen udtrykkelig forlanges, men ellers i Oversættelse paa almindeligt Sprog. 1 ) Se Flagtabel paa Bindets 2den Side.

8 VII En stor Del Signalstationer rapporterer til Offentliggørelse ene paa de Skibe, der, idet de passerer Stationen, hejser deres Kendingssignal og Nationsflag. I et til Skib i Søen bestemt Signaltelegram bør Adressen indeholde Oplysning om: Skibets Nationalitet, Kendingssignal,, Takling og samt Adressatens. Hertil føjes som Del af Adressen Signalstationens. Med Hensyn til selve Signaleringen er at bemærke: 1) Naar et Skib kun vil vise Kendingssignal, hejses dette i god Tid og hvor det kan ses bedst, medens samtidig Nationsflaget hejses under Gaflen eller paa en Stang agter. Kendingssignalet maa ikke nedhales, førend det er besvaret fra Stationen med Svarstanderen. 2) Vil Skibet signalere andre Meddelelser, hejses først Kendingssignalet, og samtidig hermed bør Systemflaget vises under Nationsflaget. Naar Kendingssignalet er besvaret, vises de andre Signaler under Iagttagelse af, at intet Signal nedhales, forinden det er besvaret. Taksten for hvert Telegram, der udveksles med Skibe i Søen, er 1 Franc. Dette Beløb lægges til Telegramtaksten efter de almindelige Regler, og det hele Beløb opkræves hos Afsenderen for de til Skibe i Søen adresserede Telegrammer, og hos Adressaten for de fra Skibe kommende Telegrammer. Danske Kyst-Signalstationer. Stats-Signalstationerne*) i Kongeriget Danmark er for Tiden følgende: Hanstholm. Signal-Apparatet er anbragt NV. for Fyrtaarnet. Hirshals.»»» Ø.t.N.»» Skagen.»»» paa en Klit NØ. for det ny Fyrtaarn. Fornæs.»»» ØSØ. for Fyrtaarnet. Helsingør.»»» paa Kronborg-Pynt Ø for Slottet. Hammeren.»»» NV. for Fyrtaarnet. Stationerne modtager og afgiver Signaler samt Telegrammer fra Solopgang til Solnedgang. Der signaleres kun med Flag og Afstandssignaler**). Paa Forlangende signalerer Stationerne saadanne almindelige Oplysninger, der staar til deres Raadighed, saasom om Fyrskibes Inddragelse, Isforhold o. s. v., ligesom de besørger Begæring om Lods, Bugserdamper Kl. 10 Fm. indsender hver af disse Stationer telegrafisk Melding til Ministeriet for Industri, Handel og Søfart om de Skibe, der i de sidste forløbne Timer *) I og ved Blaavandshuk er oprettet Radiotelegrafstation (traadløs Telegraf station) for offentlig Afbenyttelse. Disse Stationer (Kyststationer) kon benyttes til Udveksling af Telegrammer til og fra Radiotelegrafstationer om Bord i Skibe i Søen (Skibsstationer) og vil under almindelige Forhold kunne korrespondere med saadanne Skibe, der befinder sig Indenfor en Afstand af ca. 0 Sømil om Dagen og ca. 500 Sømil om Natten fra Kyststationen. Stationerne, hvis Kaldesignal er henholdsvis OXA og OXB, er aabne hele Døgnet rundt. Gebyret for et Radiotelegram omfatter: a) Kystgebyret, der for de to nævnte Stationer er Centimer pr. Ord, Minimum 3 Francs; for Korrespondance med danske Skibe dog kun Centimer pr. Ord, Minimum 2 Francs. b) Skibsgebyret, der for hver Skibsstation findes anført i den officielle Radiotelegrafstationsfortegnelse. c) Gebyret for Befordringen paa Telegrafledningerne, hvilket er angivet i Telegramtakst for Danske Kyst- og Skibsradiotelegrafstationer. Telegrammer til Skibs i rum Sø, der har Radiotelegrafstation om Bord, modtages ved alle danske Telegrafstationer, der giver Oplysning om Takster samt om hvilke Skibe, der har Telegrafstation, og saa vidt muligt over hvilke Kyststationer i Ind- og Udland Telegrammerne bør sendes for at naa Adressestedet saa hurtigt, som Forholdene tillader det. s Telefon-Aktieselskabs Abonnenter kan indtelefonere Radiotelegrammer, der skal befordres over Radio, direkte til denne Station. Om Vinteren under vanskelige Isforhold udsender Stationerne Radio og Blaavaod Radio efter Oplysninger fra Meteorologisk Institut 2 Gange i Døgnet radiotelegrafiske Ismeldinger for de danske Farvande (se Danske Lods, 9de Udgave, Side 87, med tilhørende Rettelser, og angaaende Vejrberetning se samme Sted). en af ethvert Fartøj, der har Brug for Lægeraad, kan afsende et paa dansk, norsk, svensk, tysk. engelsk eller fransk Sprog affattet Radiotelegram med en kortfattet Redegørelse for Sygdommen til Blaavand-Radio eller -Radio, som straks viderebefordrer Telegrammet til kommunale Sygehus henholdsvis Marinehospitalet i, hvis Læger giver de nødvendige Raad, der derpaa telegrafisk sendes til det paagældende Skib. Saavel Konsultationen som hele den telegrafiske Befordring af Meldingerne er vederlagsfri. Se endvidere Side VIII, Linje 712 fra oven. **) Stationen ved Skagen er indrettet ogsaa til Nat-Signalering med Morselanteme. Signaler kan kun veksles med Skibe, der pejler Fyret mellem SØ. og SV.

9 VIII har passeret Stationen. Telegrammerne opslaas paa Børsen og gives samtidig til Raadighed for Ritzaus Bureau. Ønskes et Skibs Forbisejling meldt pr. Telegraf direkte til Rederen, maa vedkommende Signalstation enten forud underrettes derom, eller ogsaa maa Skibet begære dette ved Signaler samt, om nødvendigt, signalere Rederens og Adresse. Hele Depecher til Redere og Andre kan ligeledes signaleres. Alle danske Fyrskibe er forsynede med»international Signalbog«*) og vil, naar et Skib ses at nærme sig Fare, afgive Varselskud og hejse Signalet J D»De stævner mod Fare«. Fyrskibene»Drogden«,»Gilleleje-Flak«,»Gjedser Rev«,»Horns-Rev«,»Vyl«,»Graadyb«,»Skagens-Rev«,»Læsø-Rende«,»Læsø-Trindel«,»Anholt-Knob«,»Øster Flak«og»Schultz's Grund«samt Statsbanernes Radiotelegrafstation»Gjedser«er forsynede med Radiotelegraf, der dog kun er beregnet paa at afgive Melding om Søulykker. Danske Stormvarsel-Stationer. I, Tuborg Havn, Helsingør, Odense, Aabenraa, Aarhus, Aalborg,, Skagen, ved Blaavands-Huk Fyr, i og Thorshavn samt paa Fyrskibene»Horns-Rev«,»Vyl«og»Graadyb«er oprettet Stormvarsel-Stationer i den Hensigt efter telegrafiske Meldinger fra Meteorologisk Institut i saavidt mulig at give Underretning om Storme, som nærmer sig. Paa hver Station i de nævnte Byer findes en Signalmast med Raa, en Kasse, hvori Vejrberetningen og Vejrkortet kan opslaas, samt en Barograf, der er anbragt paa et for Publikum tilgængeligt Sted i Nærheden af Opslagskassen. Disse Apparater er anbragte paa følgende Steder:. Masten er anbragt paa Orlogsværftets (Nyholms) gamle Kran. Opslagskasser paa Havnevæsenets Bygning paa Nordre-Toldbod og paa N.-Gavlen af Kvæsthusgades Bølgebiikskur paa Hjørnet af Set. Annæ-Plads. Meteorologisk Instituts Meddelelser er opslaaede ved Gitterporten foran Meteorologisk Institut og paa Havnevæsenets Bygning paa Nordre-Toldbod. Tuborg Havn. Masten er anbragt ved Nordsiden af Havnen, Opslagskasser ved Indkørselen til Tuborg og paa Masten. Helsingør. Masten er anbragt paa Kronborg Slots store, firkantede Taarn. Opslagskassen ved Havnekontoret. Odense. Masten er anbragt paa Havnepladsen mellem den ny og den gamle Havn. Opslagskassen paa Toldbodbygningen. Aabenraa. Masten og Opslagskassen er anbragt ved Havnekontoret. Aarhus. Masten er anbragt Syd for det S.-ligste røde Fyr paa Ø.-Molen ved Nordre- Havn. Opslagskassen paa Havnekontorets Mur. Aalborg. Masten er anbragt Vest for Vinkelfyret paa Nyhavns V.-Mole. Opslagskassen paa en Mur ved Havneingeniørkontoret.. Masten er anbragt paa Havnepladsen indenfor den S.-lige Moles Inderende. Opslagskassen paa Toldboden i Nærheden af Havnekontorbygningen. Skagen. Masten (Vindsemaforen) er anbragt paa en Klit, NNV. for Skagen Fyrtaarn. [Vindsemaforen, hvorfra ogsaa vises Vindens Retning og Styrke ved Hanstholm og ved Anholt, bestaar af en Gittermast med en Raa. Paa hver kvart Raa er anbragt en Kreds, der bæres af en mindre Gittermast og er forsynet med en bevægelig Viser til at angive Vindens Retning. Paa hver Side af Masten over Raaen er anbragt 6 bevægelige Arme, der ved at stilles vandret angiver Vindens Styrke. Forsiden af Semaforen vender mod Ø. Paa N.-Siden af Masten er anbragt et II, der betegner, at Viser og Arme paa denne Side angiver Vindens Retning og Styrke ved Hanstholm; paa S.-Siden af Masten er anbragt et A, der betegner, at Viser og Arme paa denne Side angiver Vindens Retning og Styrke ved Anholt. Paa den N.-lige Raanok er anbragt et Ø og paa den S.-lige et V til Hjælp for Aflæsning af Vindretning, naar Semaforen ses bagfra. Ses Semaforen Ø. fra, og betragtes hver Kreds som et Kompas med F. opefter, angiver Viseren den Retning, hvorfra Vinden kommer. Set V. fra viser derimod de Ø.-lige Kompasstreger sig til Venstre de V.-lige til Højre for Iagttageren, hvilket altsaa yderligere er betegnet ved de udenfor Kredsene paa Raanokkene anbragte Bogstaver Ø og V. De vandret stillede Arme angiver Vindstyrken saaledes, at hver Arm betyder 2 efter Beaufort's Skala. Stille angives ved, at Viser og Arme vender nedefter. At intet Signal kan gives, betegnes ved, at den øverste Arm er stillet 45 over vandret, og de øvrige Arme samt Viseren nedefter. Viser og Arme indstilles efter Telegrammer fra Hanstholm og Anholt om Vindens Retning og Styrke]. *) Foruden de foranførte Stats-Signalstationer er endvidere Sejrø Fyr og Kjels-Nor Fyr forsynede med International Signalbog.

10 IX Blaavands-Huk. Masten, der ogsaa anvendes til Radiotelegrafering, er anbragt N. t. V. for Fyrtaarnet.. Masten er anbragt tæt V. for Havnebygningen. Opslagskassen ved Vagthuset V. for Dokslusen. Thorshavn. Masten er anbragt paa Skansen, N. for Havnen. Opslagskassen paa Gavlen af et Hus ved Østre-Vaag. Naar Telegrafforbindelsen med er i Uorden, indstilles Stormvarseltjenesten, og der hejses da paa Masten et grønt Flag, om Natten en grøn Lanterne. Paa Fyrskibene Horns-Rev, Vyl og Graadyb hejses Stormvarsel-Signalerne om Dagen under en Raa paa forreste Mast, om Natten paa den agterste Mast. Stormvarslerne vises fra Masten, hvor der under den ene Raanok kan hejses følgende Signaler: 1 Ballon, der betyder:»uro i Vejret, saa Storm kan ventes, se Telegrammer«. 1 Kegle med Spidsen opad, der betyder:»storm fra NV.«2 Kegle med Spidsen nedad,»»»storm fra SV.«2 Kegler med Spidsen opad,»»»storm fra NØ.«2 Kegler med Spidsen nedad.»»»storm fra SØ.«Ballon og Kegler er sorte. Under den anden Raanok kan samtidig hejses: 1 rødt Flag, der betyder:»vinden drejer til højre«(med Solen). 2 røde Flag, der betyder:»vinden drejer til venstre«(mod Solen). Om Natten erstattes et hvilket som helst af disse Signaler med en rød Lanterne. For at undgaa Forveksling med andre Fyr er, hvor det gøres fornødent, Lanternen skærmet i Retning af Indløb til Havn eller over Farvandet. I, Tuborg Havn, Helsingør, Odense, Aabenraa, Aalborg,, Skagen Havn og vises tillige Signaler, naar der er haard eller stormende Kuling ved et eller flere af følgende Steder: Hammeren, Gjedser, Fornæs, Skagen, Hanstholm og Blaavands-Huk. Signalerne gives med Flag, der hejses paa Toppen af Stormsignal Masterne, undtagen ved Helsingør, hvor de hejses paa Masten paa Lods- og Karantænehuset paa Havnens S.-Mole, og ved Skagen Havn, hvor de hejses paa en Flagstang paa Havnepladsen. Flagenes Form angiver Vindstyrken, og Flagenes Tegning og Farve angiver det Sted, hvor der er haard eller stormende Kuling, saaledes som nedenstaaende Tabel udviser: Sted Vindstyrke (Beaufort's Skala) Hammeren... Gjedser... Fornæs...

11 X Sted Vindstyrke (Beaufort's Skala) Skagen... Hanstholm... Blaavands-Huk... sort gult hvidt rødt Signalerne hejses og nedtages efter telegrafisk Melding fra de ovennævnte Steder. De hejses dog i Almindelighed først efter Kl. 9 Fm. og nedhales i hvert Tilfælde ved Mørkets Frembrud. Angaaende radiotelegrafiske Ismeldinger fra Station Radio se Fodnote*), Side VII, in fine. Engelske Kyst-Signalstationer 1 ).»The Society of Lloyd's«har paa de engelske Kyster oprettet nedennævnte Signalstationer, og udenfor England findes endvidere ca. 1 Stationer, der sender eller modtager Rapporter og Meddelelser til og fra Lloyd's. Southend. North Shields Dover * ˣ Flamborough Head* ˣ Sandgate ˣ ˣ Dungeness* ˣ Beachy Head*ˣ Horse Fort*ˣ (Spithead). Bembridge ˣ ˣ St. Catherine's Point* ˣ (I. of W.). Needles* ˣ (I. of W.). Spurn Head* ˣ Haisbro Lightvessel. Tuskar Rock. Templebreedy (Temporarily sus- pended). Old Head of Kinsale* ˣ (Temporarily suspended). Portland Bill Fastnet * ˣ Prawle Point* ˣ Torr Head. (Temporarily suspended). The Lizard * ˣ Penzance. Lundy Island Barry Island * ˣ Kildonan* ˣ (Mouth of the Clyde). Lamlash (Mouth of the Clyde). Butt of Lewis (Hebrides). Cape Wrath. Penarth Head * ˣ Dunn et Head (Pentland Firth). St. Ann's Head (Milford Haven). St. Abb's Head* ˣ The Smalls. Irland. Skotland. Skibe, som viser deres Kendingssignal under Forbisejling af de ovennævnte Stationer, vil, uden Udgift, hurtigst mulig blive rapporterede i» Lloyd's List«samt i»lloyd's Daily Index«. Enhver Anmodning fra erne angaaende Rapportering af Skibe eller om at faa.ordre signaleret til Skibe skal og maa kun adresseres til»the Secretary of Lloyd's, London C. 3«, der giver Oplysning om Betingelserne for Signalering fra Stationerne til forbisejlende Skibe. l ) De med * mærkede Stationer er indrettede til ogsaa at modtage pyrotekniske Nat-Kendingssignaler fra Skibe, hvis er har registreret hos Board of Trade de Natsignaler, deres Skibe benytter. Et rodt Blus paa Sekunders Varighed afgives af Stationerne som Tegn paa, at Signalet er forstaaet. De med x mserkede Stationer modtager og afgiver endvidere Natsignaler ved Blinklanterne efter Morse's Code. De med ˣ ˣ mærkede Stationer kommunicerer kun med Skibe, der søger Læ mod haardt Vejr. De med mærkede Stationer giver om Dagen Stormvarselsignaler. De med mærkede Stationer har Radiotelegraf.

12 XI Britiske og irske traadløse Telegrafstationer meddeler til Lloyd's modtagne Underretninger ang. Skibes Position o. l.; Fyrtaarne og Fyrskibe er forsynede med»the International Code of Signals«og vil, naar noget Skib ses at nærme sig Fare, meddele dette ved at hejse Signalet J D»De stævner mod Fare«og, om fornødent, affyre Skud eller opsende Raketter, indtil Signalet besvares. Oplysning og Forklaring angaaende Benyttelse af alfabetisk Register over Handelsskibe under dansk Flag. Afsnit a. Spalte 1. Kendingssignal. Se»Det internationale Kendingssignal-System«, Side VI. Skibstilsynets -Register for det registreringspligtige Skibsmateriel føres i efternævnte 12 Afdelinger: trol-registret. A. Klassede Passagerskibe. B. Uklassede Passagerskibe. G. Klassede Dampskibe. D. Klassede Motorskibe. Klassede Sejlskibe med Hjælpemaskine. F. Klassede Sejlskibe. G. Uklassede Dampskibe. H. Uklassede Motorskibe. J. Uklassede Sejlskibe med Hjælpemaskine. K. Uklassede Sejlskibe. L. Fiskerfartøjer, ikke over 50 Registertons Brutto. M. Lægtere og andet Materiel uden Fremdrivningsmiddel. Intet Skib kan paa samme Tid findes opført under flere end een Afdeling i Kon- Indenfor den enkelte Afdeling tildeles der hvert Skib Løbenummer efter den Række- følge, hvori Skibene optages i Registerafdelingen. Afdelingens Bogstav i Forbindelse med Løbenummeret ved Optagelsen belegner Skibets nummer, der bestaar uforandret, saa- længe Skibet forbliver staaende i vedkommende Regis erafdeling. Spalte 3. A. betyder Aim. Jtgl. betyder Jagtgalease. Awng. D.»» Awning Deck«, se Anm. Jtsk.» Jagtskonnert. B.» Bøg. k.» kobberforhudet. Bg.» Brig. Kf.» Kuf. BH.»»Bulkheads«ɔ : Vandtaette Kt.» Kutter. Skodder. Ktgl.» Kuttergalease. Bjærgn.» Bjærgningsskib. Kv.» Handelskvase. Bk.» Barkskib. L.» Lærk. Bugs.» Bugserskib. Lgt.» Lægter. Df.» Dæksfartøj. L. Y.» Lyst Yacht.» Eg. M.» Mast. Elek. L.» Elektrisk Lys. Ma.» Mahogni. Ev.» Evert. 1 m.» enmastet. Evgl.» Evertgalease. 2 m.» tomastet. F.» Fyr. 3 m.» tremastet. F. Sb.» Fuldrigget Skib (Fregat- 4 m.» firemastet. skib). 5 m.» femmastet. Ff.» Fiskerfartøj. Pr.» Pram. Fg.» Færge. Pt.»» Partial «ɔ : del vis. G.» Gran.» Radiotelegrafstation.» Galease. Redn.» Redningsskib. Gm.» Gravemaskine. S.» Skrueskib. H.» Hjulskib. S (2)» Skrueskib med 2 Skruer. J.» Jærn. Sandgm.» Sandgravemaskine. Jt.» Jagt. Sandpm.» Sandpumpemaskine.

13 XII Shelter D.betyder» Shelter Deck«, se Anm. Uddybn. betyder Uddybningsmaskine.» Skonnert. Udæk.» Udækket Fartøj. Skbg.» Skonnertbrig. Well D.»»Well Deck«ɔ : Skib med Sl.» Slup. en enkelt Brond (udaekket Slgl.» Slupgalease. Rum) mellem Overbygnin- Spar D.»»Spar Deck«, se Anm. ger, f. Eks. Bak og Brohus Stl.» Staal. paa Dækket. T.» Teak. Yl.» Yawl. Tjk.» Tjalk. y.» forhudet med» Yellow«Trawl.» Trawlskib. (gult) Metal. Turret D.»» Turret Deck«. z.» zinkforhudet. Anm. Spar Deck"-Skibe, (undertiden benævnet forstærkede Awning Deck"-Skibe) og Awning Deck"-Skibe har mindst 2 gennemløbende Dæk. og deres Materialdimensioner, særlig over Hoveddækket, er noget lettere end i de saakaldte Full Deck"-Skibe, der er byggede saa stærkt, at de kan erholdo Minimums Fribord i Henhold til, for Danmarks Vedkommende, Handelsministeriets Bekendtgorelse af. September 09 om Anbringelse af Lasteliniemærker paa Skibe, Tabel A (for Sejlskibe Tabel D). Spar Deck"-Skibe har som Følge af deres lettere Bygningsmaade større Fribord end de tilsvarende Full Deck"-Skibe; Awning Deck"-Skibe har af samme Grand større Fribord end de tilsvarende Spar Deck"-Skibe (Tabellerne B og C)...Shelter Deck"- Skibe har samme Bygningsmaade som Awning Deck"-Skibe men faar, da Mellemdæk-Rummet ikke er indbefattet i Tonnagen, større Fribord. Spalte 4. For Maskinens HestekraftHKbetegner det øverste Tal den nominelle Hestekraft (Lloyd's nominal horse power), og det underste Tal den indicerede Hestekraft. C., Ht., T. og Q. betyder henholdsvis»compound«-,»hojtryks«-,»triple- og»quadrupleexpansion«-maskine. Spalte 5. Dataerne er angivet efter Bilbrev eller Bygningsattest. et er som Regel angivet med Aarstallets to sidste Ciffre. I Tilfælde af Ombygning er et anført foran og Ombygningsaaret efter en Streg. Spalte 6. British Corporation eller Br. Corp. betyder:» British Corporation for the Survey and Registry of Shipping«. eller B. Ver. betyder:» International Register of Shipping«. eller Germ. Ll. betyder:»germanischer Lloyd«. Lloyd's Register eller betyder:» Lloyd's Register of British and foreign Shipping«. Norske Veritas eller N. Ver. belyder:»det norske Veritas«. Tallene i Parentes umiddelbart efter Klassebetegnelserne angiver Tidspunktet (Maaned og Aar) for Skibets første Klasseeertifikat eller for Klassens Fornyelse. (11) betyder saaledes : November. Tallene i Grupper under Klassebetegnelserne angiver Maaned og Aar for sidste ifølge Selskabernes Regler afholdte aarlige eller periodiske Eftersyn. Som Hovedregel for Skibenes Eftersyn gaelder, at Jærn- eller Staalskibe, klassede i de respektive Selskabers højeste Klasse, skulde have Klassebesigtelse hvert 4. Aar (i de lavere Klasser hvert 3. Aar). Samme Klassebesigtelsesperioder gælder ogsaa for Maskin- og Kedelanlægene. Vedrørende Kedlerne gælder desuden særlige Regler om Trykprøver og specielle Besigtelser afhængige af Kedlernes Alder. Skibsbunden skal som Regel (for Passagerskibe dog altid) efterses i Dok eller paa Bedding hvert Aar; Hoved- og Hjælpemaskineri samt Kedler, ligeledes Motoranlægene i Motorskibe, skal efterses hvert Aar, og Skrueaxlerne skal desuden trækkes ud for Eftersyn mindst hvert andet Aar. For Træskibe gælder særlige Regler, som kort omtales i det følgende. Tegnet foran Klassebetegnelserne angiver, at Skibet er bygget under vedkommende Selskabs særlige Tilsyn. I British Corporation betegnes dette ved Mærket anbragt efter Bogstaverne B.S. (British Standard), saaledes : B.S.. l British Corporation" betegnes højeste Klasse for Staal- og Jærnskibe ved B.S. eller B.S. For Skibe, bygget noget spinklere end almindeligt for søgaaende Skibe efter Selskabets Regler, og for Skibe, bygget til særlige Formaal, anføres en Bemærkning herom i en Parentes saaledes: B.S. (with Freeboard), B. S. (River Service) etc.

14 XIII I " kan Staal- eller Jærnskibe klasses i Division I, II eller III; hyppigst anvendes Div. I, som er den højeste; Div. II anvendes kun sjældnere for nye søgaaende Skibe. Ældre Skibe kan nedsættes fra Div. I til Div. II og fra Div. II til Div. III. I eller I betyder, at Skibet kan flyde med henholdsvis et eller to hvilke som heist af sine Hovedrum beskadiget, altsaa i fri Forbindelse med Søen, under Forudsætning af et bestemt Maximal-Dybgaaende for det lastede Skib. ved et Sejlskib betyder, at hver Mast er anbragt i sit vandtætte Rum. for et Passagerskib betyder, at Skibet opfylder Reglerne i International Convention for the Safety of Life at Sea". Brøken 3 / 3 anbragt efter Divisionsmærket betegner god Vedligeholdelsestilstand af Skroget; 5 / 6, o. s. v. betegner ringere Tilstande af samme. Bogstaverne L (Long Voyages), A (Atlantic), G (Great Coasting Trade), M (Mediterranean or channel), P (Small Coasting Trade), R (Roadstead) og I (Inland Navigation) er Betegnelser (Navigation marks) for de Farvande, som Skibet ifølge Størrelse, Bygningsmaade og Materialdimensioner er skikket til at befare. (I Parenteserne er Bogstavernes Betydning anført med de i Selskabets Byggeregler brugte engelske Betegnelser.) Skibe med Bogstaverne MPR eller I kan bygges noget lettere end Skibe med Bogstaverne LA eller G. Tallene 1.1. anbragte i Klassebetegnelsen betyder henholdsvis god Tilstand af Trædelene i Skroget og god og komplet Tilstand af Skibets Udrustning (Ankere, Kæder, Rigning, Baade o. s. v.); mindre gode Tilstande af disse Dele betegnes ved 1.2. eller PR. betyder, at Skibets Boug er forstærket af Hensyn til Fart i Is. Træskibe. Klassebetegnelserne er, med Vaerdi i aftagende Rækkefølge: 3 / / / 6 * / Brøken er et Udtryk (Karakter) for Vurderingen af Træskibes Beskaffenhed (den Tillidsgrad disse fortjener); de efter Brøken følgende to Tal, der kan variere fra 1 til 3, er hver for sig Udtryk for Kvalitet samt Tilstand af selve Skroget og af Rigning, Sejl, Ankere, Kæder o. s. v., idet første Tal henviser til Skroget, andet Tal til Udrustningen etc. Efter Brøken anføres et Bogstav (Navigation mark), f. Eks.: L, A, G eller P etc. med Betydning, som omtalt for Staalskibe. Hvis to Tal er anførte foran Klassebetegnelsen, f. Eks. saaledes: / 3 G , betyder disse, at Skibet hører til 12-Aars Typen og er klasset for 10 Aar, idet Træskibene, afhængig af Arten af de Materialier, som benyttes til Bygningen, klasses i en bestemt Type (udtrykt i Antal Aar), til hvilke der under visse Betingelser som f. Eks. Materialiernes Kvalitet og Behandling (Lagring, Saltning), Arbejdets Udførelse, Forboltningens Art o. s. v. yderligere kan lægges et Antal Aar, og fra hvilke der, hvis Mangier forefindes, kan fradrages visse Aar (se ovenst. Eksempel). Hvis et Træskib er antaget i Klassen 3 / og klasset for 9 eller 10 Aar 11 eller 12 Aar 13 eller 14 Aar eller 16 Aar, skal det altid underkastes dels aarlige mindre Eftersyn og dels»halv-tids«besigtelse efter henholdsvis 567 og 8 Aars Forløb; hvis Klassevarigheden ønskes forlænget, skal Skibet ved den oprindelige Klasseperiodes Udløb underkastes Besigtelse og kan da faa Klassen fortsat i henholdsvis 6 Aar 6 à 7 Aar 8 à 9 Aar og 10 à 11 Aar, men skal dog i disse Perioder underkastes»halv-tids«besigtelse omtrent midt i Perioden, nemlig efter henholdsvis 3 Aars 3 à 4 Aars4 à 5 Aars og 5 à 6 Aars Forløb. Herefter kan Klassen 3 / ikke opnaas mere, med mindre Skibet ombygges, men Skibet kan faa Klassen 5 / i en Aarrække, der varierer fra 6 til 12 Aar, mod Besigtelse forinden denne nye Klasse tildeles og mod»halv-tids«besigtelse omtrent midt i Klasseperioden. For Klassen 5 / kan gives forlænget Klassevarighed i 6 Aar, med Besigtelse forinden Forlængelsen tilstaaes og mod»halv-tids«besigtelse midt i Perioden. Herefter kan Skibet efter forudgaaende Besigtelse faa Klassen 5 / 6 *2. 1., i hvilken Klasse det kan staa i Perioder paa ikke over 3 Aar mod at underkastes aarlige Eftersyn. I Germanisclier Lloyd" faar Staalskibe Klassebetegnelserne 100 eller 90 ; Tallet 100 eller 90 betegner Skibets Styrke eller Vedligeholdelsestilstand: Tallet 4 eller 3 angiver Besigtelsesperiodens Varighed. Klassetegnet 100 gives til Skibe, der fuldstændig tilfredsstiller Forskrifterne i Selskabets Byggeregler, medens 90 gives til Skibe, der kun ufuldstændigt tilfredsstiller disse Forskrifter, bl. a. navnlig vedrørende Vedligeholdelse og Udrustning. For Skibe, der bygges til at anvendes indenfor visse bestemte Omraader, tilføjes der et Bogstav eller Bemærkning (Fahrtzeichen), f. Eks. 100 K 100»Nord-Ostsee«100 k; K og k betyder henholdsvis»grosse Küstenfahrt«og»kleine Küstenfahrt«. Betegnelsen

15 XIV 100»mit Freiborc«kan gives Skibe, der efter visse Regler bygges noget spinklere end almindeligt, mod at de erbolder et særligt Fribord; samme Betegnelse kan ogsaa gives til Skibe, der ikke længere tilfredsstiller Fordringerne ifølge Klassen 100. Tegnet betyder, enten at»see Berufsgenossenschaf«s Forskrifter for Antallet af vandtætte Skodder i Passagerdampere er tilfredsstillet eller, at der foreligger et paa Beregning støttet Bevis for Skibets Flydeevne, naar et eller flere af dets Hovedrum er i fri Forbindelse med Søen. Et bestemt Dybgaaende for det lastede Skib forudsættes i dette Tilfælde. Tegnet [E] betyder, at Skibets Boug er forstærket af Hensyn til Fart i Is. Træskibe klassificeres med Klassebetegnelserne A la, B lb i Forbindelse med et Tal, der angiver, for bvor mange Aar den paagældende Klasse er tildelt, idet Klassevarigheden, der særlig afhænger af Materialiernes Art, sættes til 12 Aar for Materialier af bedste og stærkeste Træsort, f. Eks. Eg eller Teak, hvilken Aarrække dog, naar f. Eks. Skibet bygges under Tag og Tømmerne behandles med Saltning o. s. v., kan forlænges 1, 2 à 3 Aar, men den kan dog ogsaa i mangfoldige Tilfælde formindskes. Tillige anføres ofte et Bogstav (Fahrtzeichen): L (Lange Fahrt), Atl. (Atlantische Fahrt), K (Grosse Küstenfahrt) eller k (kleine Küstenfahrt), der angiver, for hvilke Rejser Skibet ifølge sin Størrelse, Bygningsmaade, Udrustning o. s. v. er skikket. Skibe med Klassevarighed over 8 Aar skal underkastes speciel Besigtelse (Halb- Zeit Besichtigung) paa et Tidspunkt, der ligger paa ½ af Klasseperiodens Varighed, eller ved en Klassevarighed af 8 Aar og under efter 4 Aars Forløb. Skibe med Klasse A 1 og A skal underkastes periodiske Eftersyn hvert tredje Aar. Skibe med Klasse B 1 eller B skal underkastes periodiske Eftersyn henholdsvis hvert 2. Aar og hvert Aar. Lloyd's Register of British and foreign Shipping. Jærn- og Staalskibe, der er byggede i Henhold til Selskabets Regler, Masses 100 A 1., saalænge de holdes i en saadan Stand, at de sikkert kan føre»tør og let fordærvelig Ladning«. For Skibe bygget noget spinklere end almindeligt for søgaaende Skibe, tilføjes en Bemærkning saaledes: 100 A 1 with freeboard". Skibe, som ikke helt opfylder Klassifîkations-Selskabets Régler med Hensyn til Materialedimensioner, kan eventuelt klasses 90 A. Skibe, som bygges til særlig Fart eller Brug, klasses A med Tilføjelse, f. Eks. A for towing service, A for coasting service, etc. Tallet 1 efter Klassebetegnelsen angiver, at Skibets Udrustning er i Overensstemmelse med Selskabets Regler. Hvor Udrustningen ikke er i Overensstemmelse med Reglerne, anbringes en horisontal Streg efter Klassebetegnelsen men anvendes dog kun i særlige Tilfælde. Det Norske Veritas. Staal- og Jærnskibe af den Styrke, Beskaffenhed og Udrustning, som forudsættes i Reglerne, bliver tildelt Klasse»1 A 1«. Skibe af ringere Kvalitet bliver tildelt en lavere Klasse,»1 A 2«eller»2 A 2«. Skibe med mindre Nedlastning end forudsat for Fuldstyrke-Skibe faar Ordene»med Fribord«føjet til Klassebetegnelsen. Skibe klassificerede kun for Kystfart faar Bogstavet»K«føjet til Klassebetegnelsen, og Skibe klassificerede kun for Fart paa indelukket Farvand faar Bogstavet»1«føjet til Klassebetegnelsen. Anførslen»Is«betyder, at Skibets Bov er forstærket for Sejlads i Is. Træ- og Kompositskibe af den Styrke, Beskaffenhed og Udrustning, som forudsættes i Reglerne, bliver tildelt Klassen»A1«. Skibe af ringere Kvalitet bliver tildelt lavere Klasser,»A 2*«,»A 2«,»B 1«eller»B 2«. Skibe med mindre Nedlastning end forudsat for Fuldstyrke-Skibe faar Ordene»med Fribord«føjet til Klassebetegnelsen. Skibe klassificerede kun for Kystfart faar Bogstavet»K«føjet til Klassebetegnelsen og Skibe klassificerede kun for Fart paa indelukket Farvand faar Bogstavet»I«føjet til Klassebetegnelsen. Et Træ- eller Kompositskib med Klasse A 1 forudsættes at kunne føre al Slags Last, naar enhver Last bestaaende af tunge Varer bliver givet tilstrækkeligt Underlag til Fordeling af Trykket og for at gøre Fartøjet mageligt i Søen. Bestaar Ladningen udelukkende eller hovedsagelig af tunge Varer, skal Underlaget bestaa af en solidt bygget Platform. Fartøjer med Klasse»A 2*«,»A 2«,»B 1«,»B 2«forudsættes at føre lettere Varer, som specifiseret i»det norske Veritas«Regler. Skibe med Klasse»B 2«er saaledes f. Eks. kun beregnede paa at føre fulde Ladninger af almindelig Trælast, Koks, Cinders eller lignende.

16 XV Et nyt Træskib kan faa 12 Aars Klassevarighed, naar det for en væsentlig Del er bygget af Eg, og 9 Aar, naar det er bygget af ingen ringere Træsort end god Fyr. Efter Materialernes Kvalitet, Behandling, Arbejdets Udførelse kan der dog til ovennævnte Klassevarighed lægges indtil 4 Aar. Ved Udløbet af de givne Terminer kan der efter Besigtelse tilstaas ny Varighedstermin for den samme Klasse. For Klasserne»A 1«og»A 2*«i bedste Tilfælde 654 Aar eller kortere Tid efter Fartøjets Forfatning. For Skibe med Klasse»A 2«og lavere som Regel ikke længere end 2 Aar. Spalte 7 og 8. Spalte 7 angiver Antallet af DW. (»tons deadweight«à 20 lbs. = 1016 kg), som Skibet kan rumme i»water ballast tanks«. Spalte 8 Tallet over Stregen angiver Antallet af DW, som Skibet kan rumme i de permanente Kulrum (bunkers); og Tallet under Stregen angiver Antallet af DW for den Ladning, som Skibet i fuldt udrustet Stand og med fyldte»bunkers«, kan bære. Samtlige Data er meddelt af Skibets. Ved et Skibs Dødvægtstonnage forstaas den Vægt af Ladning og Brændsel til Skibets Drift, som Skibet kan medtage, naar det lastes ned til Sommerfribordsmærke, det vil sige: For skellen mellem Skibets totale Deplacemenf og Skibets Egenvægt (Skrog + Maskineri + Udrustning). APT betyder» After Peak Tank«. DBT»» Double Bottom Tank«ɔ : dobbelt Bund til Vandballast. DT»» Deep Tank«ɔ : Højtanke. FPT»» Fore Peak Tank«. ST»» Side Tank«. Poop»» Poop Tank«Spalte 9, 10 og 11. Kendingsmaalene i engelske Fod (1 engelsk Fod = 0, 971 danske Fod = 0, 5 Meter): Længde paa øverste (faste) Dæk fra Forkant af Forstævn til Agterkant af Agterstævn; Bredde største udenbords mellem Yderfladerne af Yderklædningerne, [Bredde i Parentes er Bredde over Hjulkasserne]; Dybde, midtskibs paa ½ Længde fra øverste (faste) Dæks Underside til Inderklædningen ved Kølsvinet. I Skibe med dobbelt Bund (Vandballast) er Dybden angivet til Inderklædningen paa den øverste Bund samt i Parentes til den nederste Bund. Spalte 12. Ved Maalingsdækket forstaas det øverste, faste Dæk i Skibe med 1 eller 2 Dæk, og det næstnederste, faste Dæk i Skibe med flere end 2 Dæk. 1 Registerton = 100 engelske = 91, 59 danske Kubikfod 2, 83 Kubikmeter. Spalte 13. Brutto (Gross) Register-Tonnagen er Summen af: 1) Tonnagen af Rummet under Maalingsdækket. 2) Tonnagen af Rum mellem faste Dæk over Maalingsdækket (Overdæksrum). 3) Tonnagen af de paa eller over øverste Dæk fast anbragte og lukkede Rum. Spalte 14, og 16. Netto Register-Tonnagen bestemmes ved i Brutto Tonnagen at fradrage saavel Tonnagen af det eller de Rum, der benyttes til Ophold eller Brug for Skibets og Mandskab samt til Skibets Navigering m. v. (Sp. ), for saa vidt nævnte Rum fyldestgører de for saadant Fradrag stillede Betingelser, som ogsaa Tonnagen af det eller de Rum (Sp. 14), der optages af eller er fornødne for den bevægende Kraft. Ifølge den her i Landet fra den 1. April 1895 genindførte, saakaldte»british Rule (a)«(merchant Shipping Acts 1894 & 07, Sect. 78) gives Fradrag for sidstnævnte Rum i Skruedampskibe med 32 pct. af Brutto Tonnagen, naar Tonnagen af Maskin-, Kedel- og Axelrum (ekskl. Kulrum) udgør over 13 men under pct. af Brutto Tonnagen, og for Hjuldampskibe med 37 pct. af Brutto Tonnagen, naar Tonnagen af Maskin- og Kedelrum (ekskl. Kulrum) udgør over men under pct. af Brutto Tonnagen. Undtagelsesvis nemlig naar det egentlige Maskinrum enten er usædvanlig lille eller usædvanlig stort kommer den i fornævnte engelske Lovparagraf foreskrevne alternative Regel til Anvendelse. Denne Regel, der er overensstemmende med den her i Landet indtil den 1. April 1895 gældende, saakaldte»danube Rule«, anvendes for Skruedampskibe, naar Tonnagen af Maskin-, Kedelog Axelrum (ekskl. Kulrum) udgør enten 13 pct. og derunder, eller pct. og derover

17 XVI af Brutto Tonnagen, idet Fradraget for den bevægende Kraft da skal gives med l¾ Gang Tonnagen af sidstnævnte Rum; samt for Hjuldampskibe, naar Tonnagen af Maskin- og Kedelrum (ekskl. Kulrum) udgør enten pct. og derunder, eller pct. og derover af Brutto Tonnagen, og Fradraget gives da med l½ Gang Tonnagen af disse Rum. Fradraget for Rum, optagne af eller fornødne for den bevægende Kraft, maa dog ikke overstige 55 pct. af den Tonnage, som bliver til Rest, efter at alle andre fradragsberettigede Rum er fradragne Brutto Tonnagen. Denne Begrænsning finder ikke Anvendelse paa Bugserdampskibe. Som Dampskibe maales ogsaa Motorskibe. Naar der foran Tonnagen er anført et»c.«(»circa«), har det paagældende Skib et af en dansk Konsul i Udlandet udstedt Interims Nationalitets-Certifikat. Spalte 17. Eet betegner, at dette er fælles for og Skib, to er betegner henholdsvis ets og Skibets. Parentesen indeholder og for den bestyrende Reder, Forretningsfører, Direktør o.l.; naar intet er anført, har denne det samme som et har. Skibets er trykt med fede Typer. Kbhvn. ɔ :. Afsnit b. Herunder er optaget Dampskibs-er med registreret Tonnage af og over 100 Registertons Brutto. erne er ordnede efter erne i alfabetisk Rækkefølge samt efter Brutto Tonnagens Størrelse. Indenfor hvert er Skibene ordnede efter Brutto Tonnagens Størrelse. De efter hvert Skibs anførte Tal er henholdsvis Netto (i Parentes) og Brutto Tonnagen. Naar Skibet har andet end et, er Skibets anført i Parentes efter Skibets. Telegram adresse, Kontorflag og Skorstensmærke er optaget efter ernes Opgivelse. Afsnit c. Spalte 1, 2, 3, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 12, 13, 14,, 16 og 17. Se under Afsnit a. Spalte 4. Som Motorens Hestekraft er opført den af et angivne effektive HK. Naar der efter Tallet staar, betyder dette den indicerede HK, som fastsættes af Statens Skibstilsyn. Spalte 8. Angiver Antallet af DW (tons deadweight à 20 lbs. = 1016 kg) for den Ladning (incl. Oliebeholdning), som Skibet, efter Meddelelse fra et, i fuldt udrustet Stand kan bære. Afsnit d. Spalte 1. Se under Afsnit a. Spalte 2. En Stjerne * efter et betegner, at Rederen tillige er. Spalte 3. Se under Afsnit a. Spalte 4. Se under Afsnit c. Spalte 5. Se under Afsnit a. Spalte 6. Se under Afsnit a. Spalte 7. Dybden, der er angivet i engelske Fod feet, er maalt midtskibs paa ½ Længde fra Undersiden af Dækket til Inderklædningen ved Siden af Kølsvinet. 1 engelsk Fod = 0, 971 dansk Fod = 0, 5 Meter.

18 XVII Spalte 8 og 9. Se under Afsnit a, henholdsvis Spalte 13 og Registerton == 100 engelske = 91, 59 danske Kubikfod = 2, 83 Kubikmeter. Vedrørende registrerede Skibe under Registertons Brutto, se Lov af 1. April 1892 om danske Skibes Registrering, 8. Spalte 10. At Skibet ejes af et Aktieselskab betegnes ved (Akties.), og af et Interessentskab ved (I. S.) Eet betegner, at dette er fælles for og Skib; to er betegner henholdsvis ets og Skibets. Er der anført et Stednavn i Parentes, angiver dette et for den bestyrende Reder, Forretningsfører, Direktør, o.l. Aalbg. ɔ : Aalborg, Frdberg ɔ : Frederiksberg, Frdhvn. ɔ :, Frdsund ɔ : Frederikssund, Frdvrk. ɔ : Frederiksværk, Kbhvn. ɔ :. Afsnit e. Herunder er optaget Motorskibs-er med registreret Tonnage af og over 50 Registertons Netto. erne er ordnede efter erne i alfabetisk Rækkefølge samt efter Netto Tonnagens Størrelse. Indenfor hvert er Skibene ordnede efter Netto Tonnagens Størrelse. Det efter hvert Skibs anførte Tal er Netto Tonnagen (se tillige under Afsnit b). Spalte 1. Se under Afsnit a. Spalte 2. Se under Afsnit d. Spalte 3. Se under Afsnit a. Spalte 4. Se Spalte 5 i Afsnit a. Afsnit f.*) Spalte 5. Se Spalte 6 i Afsnit a. Her er tillige anført Tiden for næste Klasseeftersyn. Spalte 6. Se Spalte 7 i Afsnit d. Spalte 7. Se Spalte 13 i Afsnit a. Tallet i Parentes angiver Antallet af DW (tons deadweight à 20 lbs. = 1016 kg) for den Ladning, som Skibet, efter Meddelelse fra et, i fuldt udrustet Stand kan bære. DW er kun anført for Skibe paa over 50 Reg. Brutto. Spalte 8. Et Sejlskibs Netto Tonnage bestemmes ved i Brutto Tonnagen at fradrage Tonnagen af det eller de Rum, der benyttes til Ophold eller Brug for Skibets og Mandskab samt til Skibets Navigering, for saa vidt de fyldestgører de for saadanne Fradrag stillede Betingelser. I Tilfælde, hvor intet Fradrag kan titstaas, bliver altsaa et Sejlskibs Netto Tonnage lig med dets Brutto Tonnage. (Se tillige Spalte 1416, sidste Stykke i Afsnit a). Spalte 9. Se Spalte 10 i Afsnit d. Afsnit g. Herunder er optaget Sejlskibs-er med registreret Tonnage af og over 50 Registertons Netto. erne er ordnede efter erne i alfabetisk Rækkefølge samt efter Netto Tonnagens Størrelse. Indenfor hvert er Skibene ordnede efter Netto Tonnagens Størrelse. Det efter hvert Skibs anførte Tal er Netto Tonnagen (se tillige under Afsnit b). *) Herunder er optaget ikke selvbovægende Lægtere. Pramme o.l., for saa vidt de er optagne i Skiberegistret. (B)

19 XVIII Afsnit h. Se for Dampskibenes Vedkommende under Afsnit a, idet dog Spalte 7, 8, 9 og 10 svarer henholdsvis til Afsnit a's Spalte 11, 13, 16 og 17, og for Sejlskibenes Vedkommende under Afsnit d. (Mt) i Spalte 3 betyder, at Skibet er forsynet med Motor. (DW) i Spalte 8 for Dampskibe og i Spalte 7 for Sejlskibe betegner Bæreevnen (se henholdsvis Spalte 7 og 8 i Afsnit a og Spalte 7 i Afsnit f). savnes. Tegnet i nogen af de foran nævnte Spalter angiver, at den paagældende Oplysning

20 Afdeling l. Fortegnelse over Kendingssignaler. (B*)

DANMARKS SKIBSLISTE. 1937 fs.fi.jl. 02155 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE. 1937 fs.fi.jl. 02155 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1937 fs.fi.jl. 02155 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE ANDEN DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART DANMARKS SKIBSLISE 1928 UDGIVE AF MINISERIE FOR INDUSRI, HANDEL OG SØFAR OFFICIEL FOREGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAM REGISER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVE AF MINISERIE

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1939 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER ANDEN TREDIE OFFICIEL

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 948 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER ANDEN TREDIE OFFICIEL

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 0 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG A H O V B I P W C J Q X D K R Y E L S Z F M T G N U TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1949 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE ANDEN DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER TREDIE OFFICIEL

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06 PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB INDHOLD AF PRÆSENTATION Baggrund og erfaring ASD Sejlskibsprojekter Skibstyper Rigning Georg

Læs mere

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG 3. 2. 5. 6. 1. Postkort fra ca. 1920. Lokaliteterne er markeret ude i terrænet med disse pæle. HIRTSHALS FYR Opført 1878. Nedrevet 1943. Opført af granitsten med et tagpapbelagt

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Kapitel XIII Kapitel XIII Afsnit A Regel 1 Regel 2 Afsnit B Regel 3 Regel 3-1 Regel 4 Regel

Læs mere

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963.

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Foto 1927 Evald Hansen, karl Karen, senere gift Jensen, pige Marie og Henry Houbak Fr. Sørensen 1928-29 og 1929-30 Dagny Andersen 15/4 1/11

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Borgerlige vielser 1906-1910. Side 124. 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg og Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg

Borgerlige vielser 1906-1910. Side 124. 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg og Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg Borgerlige vielser 1906-1910 Side 124 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg 21. december 1906 viedes: Ungkarl Magnus Christian Olsen, Lendum Ugift Hedevig

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE SKIBE MED KENDINGSSIGNALER UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART. UDGAVE MAJ FOR

Læs mere

Carl og Huldas børn. Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904.

Carl og Huldas børn. Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904. Carl og Huldas børn Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904. På www.gunnarmarboe.dk vises fotografier af de 10 børn. De øvrige børn og deres skæbne er nævnt kort ud fra de oplysninger,

Læs mere

KODE OG KOMPAS AKTIVITET

KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET Nedenfor er beskrevet delaktiviteterne. I opbygningen af aktiviteterne er der lagt vægt på følgende forhold: 1. Opgaverne skal løses samlet. Det vil sige,

Læs mere

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P 1. SVEND AAGE THESTRUP, født 30 Okt 1915 i Faksevej 1, Karise by og s., Præstø a., døbt 19 dec 1915 i Karise kirke, Præstø a., stilling maskinsmed, Karise, død 25 Jan 1984 i Køgevej 44, Karise by og s.,

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk 7. maj 2010 22. årgang SØKORTRETTELSER 17 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 110-120 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 61 110 188 116 103

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Vagtplan kræmmermarked 2014

Vagtplan kræmmermarked 2014 Vagtplan kræmmermarked 2014 OPRYDNING PÅ PLADSEN SAMT GADER & VEJE OPRYDNING PÅ PLADSEN M.M FREDAG 08.00-11.30 JENS JØRN NYGÅRD OPRYDNING PÅ PLADSEN M.M FREDAG 08.00-11.30 Pauli Kiel Bent A. Jensen OPRYDNING

Læs mere

FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses.

FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses. DANMARK KIBLIE 1913 FLAGABEL IL DE INERNAIONALE IGNAL-YEM YEMFI/A& OG VARANDER Anvendt som ystemflag hejses denne tander under Nationsflaget. Anvendt som varstander hejses den paa Mastetoppen eller hvor

Læs mere

Løb 1, 25m Brystsvømning Damer, Finaler Ingen Bronze tid på 25 meter Starttid 13:30

Løb 1, 25m Brystsvømning Damer, Finaler Ingen Bronze tid på 25 meter Starttid 13:30 Side: 1 Dato: 18 januar 2015 Tid: 19:24:37 Resultat Total - Officiel Stævne navn: Talentstævne nr 1 i 2015 Stævne by: Arden Arrangør: Arden og Himmerlandsturneringen Overdommer: Henrik Bonderup Stævneleder:

Læs mere

\rama lysa^ m'f- A ~%^M

\rama lysa^ m'f- A ~%^M !59 M5ft},,.,..AAAAAf \rama lysa^ m'f- A ~%^M -j'- Ai,.i.ifA -^.A. -.*> -».Li^^iiw iåcjgia' H. G. F. Holm : Børsen i København. _ BØRSEN opførtes under Christian IV af Brødrene Lorents og Hans Steenvinkel

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Oversigt over forsvarets skydepladser

Oversigt over forsvarets skydepladser Oversigt over forsvarets skydepladser Efterretninger for Søfarende 16. marts 2012 Bilag til EfS 1 2012 Hver skydeplads har en benævnelse, f.eks. EK D 371. Benævnelsen er anført i søkort i skydepladsens

Læs mere

Fulde navn: NAVIGATION II

Fulde navn: NAVIGATION II SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/02

Læs mere

NATIONAL CARGO SHIP SAFETY CERTIFICATE Nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe

NATIONAL CARGO SHIP SAFETY CERTIFICATE Nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe NATIONAL CARGO SHIP SAFETY CERTIFICATE Nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe This certificate shall be supplemented by a Record of Equipment (Form N) Dette certifikat skal suppleres med en udrustningsfortegnelse

Læs mere

Opdateret startliste for Kreds-/By-stævne 30. januar 2011

Opdateret startliste for Kreds-/By-stævne 30. januar 2011 01 09:30 BANE HOLD KREDS 1 ISG 1 Jan T. Bertelsen HC 33 Ole Guldager Jensen HC 42 Henriette Mortensen DC 84 Peter Bæk HE 111 2 3 N Lakering A/S 1 Jimmy Lykke HE 96 Jens K. Poulsen HE 90 3 BE INSTALLATION

Læs mere

Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger

Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger Side 1 af 6 Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger LOV nr 485 af 12/06/1996 (Gældende) LBK Nr. 837 af 20/09/1996 LBK Nr. 452 af 24/06/1998 LOV Nr. 934 af 20/12/1999 LOV Nr. 450 af 31/05/2000

Læs mere

X ** 4»' V Af- " - '<' 4* ^'" '»' ^

X ** 4»' V Af-  - '<' 4* ^' '»' ^ 176!.- -. ^ ; ;: '"S^SStAxw \ 1 fs ' '$,A- S A " i ^ "^ * A* X ** 4»' V Af- " - '

Læs mere

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035.

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Hyldespjældet anno 2035 BILAG En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Udarbejdet af DTU BYG ved Diana Lauritsen Jun nov 2012 Bilag

Læs mere

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Fotografering af de kongelige har jeg som hobby. Begivenhederne vælges fra den kongelige kalender på Internettet eller fra dagspressen. For at komme tæt på, ved

Læs mere

Resultatliste - Randers åben 09 / 12-11-2011

Resultatliste - Randers åben 09 / 12-11-2011 Page 1 of 7 12-11-2011 16:32:06 - DDS SP v.3.11.11.3 RESULTATLISTE Randers åben 09 / 12-11-2011 Gevær, 15m. - Mesterskab BK1 1 25303Kirstine Bissø Svoboda 05-940 Samsø Skytteforening 200/11 200/11 400/22G

Læs mere

Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin

Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin Side I Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin Formålet med hæftet er at man på forhånd har mulighed for at danne sig

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

Single - resultat Firmaidræt Open 2014 - Aalborg Petanque 5.9.2014

Single - resultat Firmaidræt Open 2014 - Aalborg Petanque 5.9.2014 Single - resultat Firmaidræt Open 2014 - Aalborg Petanque 5.9.2014 # Navn Klub Score Spil Points 1. Britta Skalshøj Hjørring Firma Sport 4 4:1 57:28 2. Jimmi Nielsen Firmaidræt Hillerød 4 4:1 61:35 3.

Læs mere

HØJVANDSPLAN FOR RANDERS HAVN

HØJVANDSPLAN FOR RANDERS HAVN HØJVANDSPLAN FOR RANDERS HAVN 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE. Side 3 Kort instruks for havnekontor ved højvandsalarm. Side 4 Telefonliste for varsling ved 1,30 m over daglig vande.. Side 5 Telefonliste for varsling

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1 DELTAGERLISTE HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. 1. HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. GRUPPE A Aarøsund 2 stemme Stemmeberettiget Tildelt ekstra Antal v/fuldmagt Assens Bestyrelsesformand

Læs mere

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 Nygade Nygade 3 3ft 1975 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 1931 S. Theisen, tømrermester 1958 Peter Knudsen, fhv. husmand Johanne

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

RESULTATLISTE Vejle stævne 15m 2014

RESULTATLISTE Vejle stævne 15m 2014 RESULTATLISTE Vejle stævne 15m 2014 DDS SP v.3.14.4.1 Gevær, 15m. - Mesterskab BK1 1 101491 Gustav Røjkjær 10-006 Klejs-Juelsminde Skytteforening 200/11 200/14 400/25 2 20564 Silas Højfeldt Kildehøj 10-456

Læs mere

VEJLEDNING OM SKIBETS SIKRINGSALARMSYSTEM (SHIP SECURITY ALERT SYSTEM SSAS)

VEJLEDNING OM SKIBETS SIKRINGSALARMSYSTEM (SHIP SECURITY ALERT SYSTEM SSAS) VEJLEDNING OM SKIBETS SIKRINGSALARMSYSTEM (SHIP SECURITY ALERT SYSTEM SSAS) Søfartsstyrelsen, 27. november 2007 Alle skibe omfattet af ISPS koden skal udstyres med et sikringsalarmsystem efter nærmere

Læs mere

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Hvad betyder livsstilssygdomme for danske søfolks muligheder for at være en aktiv del af fremtidens globaliserede skibsfartserhverv?

Læs mere

Harboe Cup 2015. Venskabsstævne Optimist B og Optimist C. Skælskør Amatør-Sejlklub 26.-27. september 2015

Harboe Cup 2015. Venskabsstævne Optimist B og Optimist C. Skælskør Amatør-Sejlklub 26.-27. september 2015 Harboe Cup 2015 Venskabsstævne Skælskør Amatør-Sejlklub 26.-27. september 2015 SEJLADSBESTEMMELSER Bane B/C 1 REGLER 1.1 Stævnet sejles efter de i Kapsejladsreglerne definerede regler incl. Nordisk Sejler-forbunds

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Tekst til Zeppelin foredrag:

Tekst til Zeppelin foredrag: Page 1 of 9 Besøg på Page 2 of 9 ZEPPELIN MUSEUM Tønder En smagsprøve på hvad der venter FRISKAREN i september 2005: Tønder husede i tiden 1914-1918 en af det tyske kejserriges store luftskibsbaser Marine

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Indbydelse. Tursejlere. 5.-7. juni 2015 KERTEMINDE SEJLKLUB K E R T E M I N D E S E J L K L U B

Indbydelse. Tursejlere. 5.-7. juni 2015 KERTEMINDE SEJLKLUB K E R T E M I N D E S E J L K L U B Indbydelse Tursejlere 5.-7. juni 2015 K E R T E M I N D E S E J L K L U B Velkommen til Kerteminde Kerteminde Sejlklub har fornøjelsen af at indbyde til Classic Fyn Rundt 2015 Kerteminde Sejlklub indbyder

Læs mere

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

Resultat Total - Med point og mellemtider Stævne navn: Miniturnering stævne 1 Stævne by: Frederiksberg Arrangør: GI40Hermes Overdommer: Stævneleder:

Resultat Total - Med point og mellemtider Stævne navn: Miniturnering stævne 1 Stævne by: Frederiksberg Arrangør: GI40Hermes Overdommer: Stævneleder: Side: 1 Licens til Resultat Total - Med point og mellemtider Stævne navn: Miniturnering stævne 1 Stævne by: Frederiksberg Arrangør: GI40Hermes Overdommer: Stævneleder: Løb 1, 4X50m Frisvømning Damer, Finaler

Læs mere

Løb 1, 4X25m På Maven Mix gr2, Finaler Plac.Navn Født Klub 25m Opnået Status

Løb 1, 4X25m På Maven Mix gr2, Finaler Plac.Navn Født Klub 25m Opnået Status Side: 1 Dato: 29 november 2014 Tid: 18:50:49 Resultat Total - Officiel Stævne navn: Flipper Cup Stævne by: Hjallerup Arrangør: Svømmeklubben Søhesten Overdommer: Allan Thorup Svenningsen Stævneleder: Dorthe

Læs mere

Bekendtgørelse om ansøgning og registrering m.v. af varemærker og fællesmærker 1)

Bekendtgørelse om ansøgning og registrering m.v. af varemærker og fællesmærker 1) BEK nr 364 af 21/05/2008 Gældende Offentliggørelsesdato: 22-05-2008 Erhvervs- og Vækstministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 1350 af 03/12/2010 Ændrer i/ophæver BEK nr 787 af 09/09/2003 Oversigt

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde)

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Udarbejdet af Ranum Efterskole vers.26.11.12 OS 1. Identifikation af redderen Olav Storm, Forstander Ranum Efterskole

Læs mere

RAADETS DIREKTIV af 8. november 1990 om aendring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, af direktiv 73/239/EOEF og direktiv

RAADETS DIREKTIV af 8. november 1990 om aendring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, af direktiv 73/239/EOEF og direktiv RAADETS DIREKTIV af 8. november 1990 om aendring, navnlig med hensyn til ansvarsforsikring for motorkoeretoejer, af direktiv 73/239/EOEF og direktiv 88/357/EOEF, som begge angaar samordning af love og

Læs mere

Peter Blechinberg Tiltrådt som postekspeditør i Grenaa fra 1. maj 1877, postmester fra den 1.oktober 1889 og fratrådt den 30. september 1908.

Peter Blechinberg Tiltrådt som postekspeditør i Grenaa fra 1. maj 1877, postmester fra den 1.oktober 1889 og fratrådt den 30. september 1908. Peter Blechinberg Tiltrådt som postekspeditør i fra 1. maj 1877, postmester fra den 1.oktober 1889 og fratrådt den 30. september 1908. Brev af 1 vægtklasse sendt fra Skærvad til Consul A. K. Carøe i Liverpool

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

Nogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen

Nogle elever lærer bedst teori, når de får mulighed for at bruge hele kroppen i undervisningen Gøre/Røre Kort Vejledning Denne vejledning beskriver øvelser til Gøre/røre kort. Øvelserne er udarbejdet til både de kinæstetisk, taktilt, auditivt og visuelt orienterede elever. Men brugeren opfordres

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven.

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. 9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. Betingelserne for at erholde Alderdomsunderstøttelse:

Læs mere

Løb 1, 200m Butterfly Damer, Finaler Årg. 1991-1998 Plac. Navn Født Point FINA 50m 100m 150m Opnået Status Klub

Løb 1, 200m Butterfly Damer, Finaler Årg. 1991-1998 Plac. Navn Født Point FINA 50m 100m 150m Opnået Status Klub Side: 1 Dato: 22 marts 2015 Tid: 14:36:17 Resultat Total - Pr. aldersgruppe med point og mellemtider Stævne navn: 4. Turneringsstævne 14-15 Stævne by: Rødding Arrangør: DGI Sønderjylland Overdommer: Per

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010.

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. H vor mange gange har jeg ikke fået spørgsmålet fra familie, venner og interesserede, om vores slægt kan

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 153-166

Rettelse nr. / Correction no. 153-166 20. marts 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 11 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 153-166 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103

Læs mere

Elektronisk søkortsystem

Elektronisk søkortsystem Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren

Læs mere

FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) om kandidatlister til kommunale og regionale valg

FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) om kandidatlister til kommunale og regionale valg FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) om kandidatlister til kommunale og regionale valg OVERSIGT OVER SPØRGSMÅL Spørgsmål om listebetegnelser Må en kandidatliste, der stiller op for et parti, der er opstillingsberettiget

Læs mere

Resultat Total - Pr. aldersgruppe med point og mellemtider

Resultat Total - Pr. aldersgruppe med point og mellemtider Page 1 of 11 Resultat Total - Pr. aldersgruppe med point og mellemtider Stævne navn s 40. nationalstævne Udskriftsdato 11 marts 2012 Stævne by Vejlby Risskov Udskriftstidspunkt 17:32 Arrangør Svømning

Læs mere

Sejladsbestemmelser for Struer Sejlklubs distancesejlads Fjordfræseren

Sejladsbestemmelser for Struer Sejlklubs distancesejlads Fjordfræseren Sejladsbestemmelser for Struer Sejlklubs distancesejlads Fjordfræseren Hvor der i nedenstående intet andet er anført, gælder ISAF s kapsejladsregler og Dansk Sejlunions forskrifter. 1. Banen: Startlinjen

Læs mere

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen.

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen. 00970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00 Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej Domme Taksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 21-04-1945 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter Forfædre til: Side 1 af 8 1st Generationer 1. blev født den Sep. 1 1973 i Gentofte. Andre begivenheder i s liv Beskæftigelse I T Far: 2. Dan Wolter blev født den Jan. 12 1950 i Frederiksberg. Mor 3. Annette

Læs mere

SEJLADSBESTEMMELSER 2015

SEJLADSBESTEMMELSER 2015 SEJLADSBESTEMMELSER 2015 Gældende for torsdags sejladser Hvilke regler sejler vi efter Pkt. 1 Regler Side. 2 Pkt. 2 Max vindstyrke Side. 2 Pkt. 3 Meddelelser til deltagerne Side. 2 Banen Pkt. 4 Kapsejladsområde

Læs mere

Resultat Total - Officiel Stævne navn: Begynderstævne 1 Stævne by: Ikast Arrangør: ikast svømmeklub Overdommer: Stævneleder: Mikkel Hvolgaard

Resultat Total - Officiel Stævne navn: Begynderstævne 1 Stævne by: Ikast Arrangør: ikast svømmeklub Overdommer: Stævneleder: Mikkel Hvolgaard Side: 1 Dato: 23 september 212 Tid: 12::23 Oprettet af WinGrodan 1.19.8 Resultat Total - Officiel Stævne navn: Begynderstævne 1 Stævne by: Ikast Arrangør: ikast svømmeklub Overdommer: Stævneleder: Mikkel

Læs mere

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Side 1 Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Megin jolle 1. Identifikation af rederen Center for Kystfriluftsliv Kirkestræde

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 454-462

Rettelse nr. / Correction no. 454-462 3. oktober 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 39 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 454-462 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 61

Læs mere

1 Lorenz Petersen Elnef M? 1771 32 G Gunstrup 3 husfader kaadner med land 2 Katharina Lorenzen K? 1763 40 G Gunstrup husmoder hans kone begge gift 1g

1 Lorenz Petersen Elnef M? 1771 32 G Gunstrup 3 husfader kaadner med land 2 Katharina Lorenzen K? 1763 40 G Gunstrup husmoder hans kone begge gift 1g Folketælling 13 februar 1803 Ketting sogn renskrevet og påført født årstal og fødelsesdato eller daabsdato af Ditlev Duus Guderup angivet alder er efter folketællingen husnr samtlige personers navn køn

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

9 65 Hvidbjerg Søs og Hans Vestergaard 2013 Grethe Laursen 1999 Niels Søndergaard Pedersen 1972 DSB (Vogterhus) Ældre vogterhus (nedrevet 1947)

9 65 Hvidbjerg Søs og Hans Vestergaard 2013 Grethe Laursen 1999 Niels Søndergaard Pedersen 1972 DSB (Vogterhus) Ældre vogterhus (nedrevet 1947) Helligkildevej 1 18e og f Hvidbjerg Bank 1974 Aage Christensen 1946 Martin Østergaard 1943 Mikkel Thing 1938 Lars Thing 1930 Karl Chr. Sloth 1918 Jens Jensen Søe 2 38fæ Hvidbjerg Nytårsinvest 2008 (38o)

Læs mere

Fyn Rundt i Coastal 4x+

Fyn Rundt i Coastal 4x+ Coastalroning danner baggrund for én af de helt store og spændende udfordringer Fyn Rundt i Coastal 4x+ Fre. 05 juni til Søn. 07. juni 2015 Kolding Roklub og Aarhus Roklub er gået sammen om et spændende

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 167-182

Rettelse nr. / Correction no. 167-182 27. marts 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 12 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 167-182 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 80-89

Rettelse nr. / Correction no. 80-89 14. marts 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 10 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 80-89 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 93 (INT

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF HANDELSMINISTERIET

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF HANDELSMINISTERIET DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF HANDELSMINISTERIET OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE SKIBE MED KENDINGSSIGNALER UDGIVET AF HANDELSMINISTERIET. UDGAVE FEBRUAR FORH ANDLES FRA DET KONGELIGE SØKORT-ARKIV KØBENHAVN

Læs mere

Nyheder fra Friplejehjemmet Lillebælt - maj 2015

Nyheder fra Friplejehjemmet Lillebælt - maj 2015 Nyheder fra Friplejehjemmet Lillebælt - maj 2015 Dejligt mange havde tilmeldt sig vores påskefrokost, som blev en god oplevelse. Der var pyntet fine påskeborde, og maden var som sædvanlig vellykket (og

Læs mere

MORTIFIKATION AF GÆLDSBREVE M M. LOV OM GÆLDSBREVE

MORTIFIKATION AF GÆLDSBREVE M M. LOV OM GÆLDSBREVE UDKAST TIL LOV OM MORTIFIKATION AF GÆLDSBREVE M M. SAMT TILLÆG TIL UDKAST TIL LOV OM GÆLDSBREVE UDARBEJDET AF DEN VED KGL. RESOLUTION AF 13. JUNI 1932 NEDSATTE KOMMISSION KØBENHAVN A.S J. H. SCHULTZ BOGTRYKKERI

Læs mere

Gl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.

Gl. Turisten. en passagermotorbåd. bygget 1922 i Ry. Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet. Gl. Turisten en passagermotorbåd bygget 1922 i Ry Ferskvandsmuseet Siimtoften 18 8680 Ry tlf. 8689 0199 e-mail: fmr@ferskvandsmuseet.dk 1 Forhistorie Fra 1861 og frem til 1922 var det Hjejle-selskabet

Læs mere

Nordjysk Censureret 2009

Nordjysk Censureret 2009 Eva Christensen, 005 Titel: Landskab 100x90 Pris: 7500,- Betina Nielsen, 066 Titel: Den forladte dal. 130x130 Pris: 6.000,-kr Ursula Høgh, 024 Titel: Landskab 1 Pris: 5.000,-kr. Betina Nielsen, 067 Titel:

Læs mere

Nyt fra fortiden. Hvad seniorafdelingen har foretaget sig.

Nyt fra fortiden. Hvad seniorafdelingen har foretaget sig. Nyt fra fortiden. Hvad seniorafdelingen har foretaget sig. 1999-2013 NBVs Seniorafdeling Gentofte Slangerup Gilleleje Virum Holte Høng Allerød Veksø Sjælland Birkerød Herlev Frederiksberg Helsingør Fredensborg

Læs mere

NR.11 DECEMBER 2011 24. ÅRGANG. Broarbejde

NR.11 DECEMBER 2011 24. ÅRGANG. Broarbejde ODENSE SEJLKLUB KLUBNYT NR.11 DECEMBER 2011 24. ÅRGANG Broarbejde Det store projekt skrider godt frem og de nye flydebroer ligger allerede og flyder i havnen. Ikke på den rigtige plads men vi kan da se

Læs mere

Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Kalundborg Vandforsyning A/S Att.: Susanne Lüthgens Holbækvej 189B 4400 Kalundborg Den 10. juli 2014 Sag nr. 12/17510 Afgørelse om prisloft for 2012 i henhold til 17 i bekendtgørelse om prisloftregulering

Læs mere

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Brian Olesen stiller sine forældres efterladenskabssamling til rådighed for optegnelse af Ester og Marinus Olesen, for det virksomme

Læs mere

Forårsstævneprogram Børnedage 10. 11. marts 2012 Århus Stadionhal, Stadion Allé 70, 8000 Århus C Entrepriser:

Forårsstævneprogram Børnedage 10. 11. marts 2012 Århus Stadionhal, Stadion Allé 70, 8000 Århus C Entrepriser: Forårsstævneprogram Børnedage 10. 11. marts 2012 Århus Stadionhal, Stadion Allé 70, 8000 Århus C Entrepriser: Voksne: 50 kr. Børn: 25 kr. LØRDAG DEN 10. MARTS 09.00 Faneinstruktion 09.10 Faneindmarch 09.25

Læs mere

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige.

Forestil dig at du levede for mange år siden og selv oplevede en af Danmarks krige. Breve fra fronten Læs originale breve skrevet af soldater ved fronten eller til soldater ved fronten. Ved at læse brevene kan du få viden om soldaterne og deres pårørende. Om hvem de var som mennesker

Læs mere