Næsfred Joun u J& i-i-n ->. //O 4 DANMARKS SKIBSLISTE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Næsfred Joun u J& i-i-n ->. //O 4 DANMARKS SKIBSLISTE"

Transkript

1 Næsfred Joun u J& i-i-n ->. //O 4 DANMARKS SKIBSLISTE

2

3 OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAMT REGISTER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVET EFTER FORANSTALTNING AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART VED REGISTRERINGS- OG SKIBSMAALINGS-BUREAUET 32. UDGAVE, JANUAR 25 FORHANDLES FRA DET KONGELIGE SØKORT-ARKIV KJØBENHAVN Pris 7.50 Kr.

4 BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI KBHVN

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning. Internationale Kendingssignal-Lister over Krigs- og Handelsskibe... Det internationale Kendingssignal-System... Signalering med internationale Signalstationer... Danske Kyst-Signalstationer... Danske Stormvarsel-Stationer... Engelske Kyst-Signalstationer... Oplysning og Forklaring angaaende Benyttelse af Registret... Side V VI VI VII VIII X XI Afdeling I. Fortegnelse over Kendingssignaler. Afsnit A. Kendingssignaler for danske Krigsskibe... XX B. Kendingssignaler for Handelsskibe, hjemmehørende i Kongeriget Danmark, Færøerne undtaget... XXII C. Kendingssignaler for Handelsskibe, hjemmehørende paa Færøerne... XXXII Afdeling II. Register over Handelsskibe under dansk Flag. Afsnit a. Dampskibe 1 )... 2 b. Dampskibs-er 1 ) c. Motorskibe 1 ) paa over 50 Brutto d. Motorskibe 1 ) paa og under 50 Brutto e. Motorskibs-er 1 ) f. Sejlskibe 1 ) g. Sejlskibs-er 1 )... 2 h. Færøske Skibe Hjemmehørende i Kongeriget Danmark, Færøerne undtaget. Tillæg. Tabel over Antal og Tonnage af de i Afdeling II opførte Skibe (A*)

6 V INDLEDNING Internationale Kendingssignal-Lister over Krigs- og Handelsskibe. Som Tillæg til»international Signalbog«skal der til Brug for Skibe i Søen og Signalstationer i Land ifølge derom afsluttede internationale Overenskomster med passende Mellemrum af hver Søstat udgives Lister over sammes Krigsog Handelsskibe med Kendingssignaler efter det internationale Signalsystem. I Overensstemmelse hermed indbefatter de under Afdeling I (Afsnit A, B og C) optagne Lister alle Danske Skibe, der er tildelte Kendingssignaler efter dette System, ordnede efter Signalbogstavernes alfabetiske Rækkefølge saaledes, at disse Signaler let kan findes og aflæses; dog er der her, for ikke at gøre Listen vidtløftigere end nødvendigt, ikkun anført, idet Skibets Art eller Takling i Forbindelse med Nationsflaget, der selvfølgelig bør iagttages af de signalerende, vil afgive tilstrækkelige Oplysninger til Rapportering af det paagældende Skib. Ønskes imidlertid nærmere Underretning om Skibet, f. Ex. om et, et, Tonnagen m. in., opsøges saadanne Oplysninger i de under Afdeling II (Afsnit a, b, c, d, e, f, g og h) optagne alfabetiske Lister. For straks at kunne eftersøge det paagældende Skib i den rette Liste er der føjet Bogstavet»D«(for Dampskibe), eller»mt«(for Motorskibe) til de e, som føres af disse Skibe. Findes der flere Skibe af samme, vil Signalbogstaverne (Registreringsbogstaverne) straks vise, hvilket Skib det er, hvorom der er Spørgsmaal. As an Appendix to the International Code of Signals a Code List, containing the names of ships to which Code Signals have been allotted, ought, according to international arrangements, made to that effect, to be published at proper intervals by the maritime powers, which have adopted this system, for the purpose of enabling Officers at Signal Stations on shore, and Masters of ships at sea, to signal and report passing ships. In accordance herewith the present Code List contains the names of all Danish ships, to which signal letters have been allotted; but, to avoid too much prolixity, in this edition the Port of Registry and the Registered Tonnage has been left out, partly because these data can be found by referring to Part II (Section a, b, c, d, e, f, g and h), containing the Lists of steamers, motorboats and sailing vessels, separately arranged in alphabetical order, and partly because the rig, together with the national flag, which of course will be observed by the signalling parties, will suffice to report the ship in question. In order to know immediately in what List the ship in question is to be sought for, the letter»d«(for steamers), or»mt«(for motor vessels) has been added to the names carried by these ships. In case of more than one ship bearing the same name, the subjoined signal letters (letters of registry) will immediately show what ship is the right one.

7 VI Det internationale Kendingssignal-System. Ifølge den fra 1. Januar 02 gældende»international Signalbog«benyttes det engelske Alfabets samtlige Bogstaver der svarer til det danske Alfabets 26 første Bogstaver til Signalering paa Søen. Ethvert af disse Bogstaver gengives ved et Flag eller en Stander af forskellig Farve og Mønster 1 ). Signalerne er ordnede under 3 Grupper, nemlig: To-Flags Signaler, Tre-Flags Signaler og Fire-Flags Signaler. Naar Flagene ikke kan skelnes, gengives Bogstaverne ved Afstandssignaler eller Semaforsignaler. Skibes Kendingssignaler bestaar af 4 Bogstaver Konsonanter. Naar der øverst vajer en Stander (svarende til Bogstavet G), er det paagældende Skib et Krigsskib, og naar der øverst vajer et firkantet Flag (Stutflag), er Skibet et Handelsskib. Fire-Flags Signalerne fra GQBC til GWVT (1440 Signaler) er saaledes tildelte Krigsskibene, og de fra H B C D til W V T S (540 Signaler) er tildelte Handelsskibene. Enhver Stat har fri Raadighed over samtlige Kendingssignaler til Fordeling blandt de Skibe, som fører dens Flag. Skibe af forskellig Nationalitet kan følgelig have samme Kendingssignal; Skibe af samme Nationalitet derimod aldrig. Skibe, som mødes paa Søen, kan altsaa ved at vise deres Kendingssignal give og modtage Meddelelse om deres,, Tonnage o. s. v. Er de ikke i Besiddelse af det paagældende Lands Skibsliste, bør dog saavel Signalbogstaverne som Skibets Nationalitet og Art, foruden Længde- og Breddegrad samt Datum, optegnes til videre Rapportering efter Ankomst til Havn. Ethvert under dansk Flag farende Handelsskib af eller over Registertons Brutto tildeles der af Registrerings- og Skibsmaalings-Bureauet i et Kendingssignal. Dette er indført i Skibets Nationalitets- og Registrerings-Certifikat (Registreringsbogstaverne), samt indhugget i Dæksbjælken i en Dæksluge, og det følger saaledes Skibet, saa længe dette eksisterer. Hertil benyttes Kendingssignalerne fra N B C D til N W V T, idet dog Skibe, hjemmehørende paa Færøerne, tildeles Signalerne fra K B C D til K W V T. Signalering med internationale Signalstationer. Paa de fleste Søstaters Kyster, navnlig ved Fyrtaarnene, er der oprettet internationale Signalstationer, til hvilke passerende Skibe, af hvilken som helst Nationalitet, ved Hjælp af deres Kendingssignaler i de respektive Staters Skibslister samt af»international Signalbog«dels kan opgive deres, og Netto Register-Tonnage, dels modtage eller afsende Telegrammer fra eller til deres Redere, Agenter eller andre interesserede efter nærmere opgiven Adresse, og dels forlange meddelt saadanne almindelige Oplysninger, som staar til Signalstationens Raadighed, saasom om Isforhold o. 1. Paa kortere Afstande, hvor Flagenes Farver kan skelnes, benyttes de almindelige Signalflag. Paa længere Afstande anvendes Afstandssignaler eller Semaforsignaler. Stationerne, der i Reglen er satte i Forbindelse med det elektriske Telegrafnet, befordrer videre de dem fra Søen signalerede Meddelelser, enten pr. Telegraf eller pr. Post (pr. Telegraf dog kun for saa vidt Bestemmelsesstedet er beliggende i et af de Lande, der har tiltraadt den internationale Telegrafkonvention). Saadanne Telegrammer benævnes i Telegrafsproget»Signaltelegrammer«. I Indledningen anføres den tjenstlige Angivelse»Signal«for indenrigske og»sémaphorique«for internationale Signaltelegrammer. Naar de er bestemte til Skibe i Søen, skal de indeholde Oplysning om Skibets, Art og Nationalitet. Telegrammerne bør være affattede enten i det Lands Sprog, i hvilket den paagældende Signalstation er beliggende, eller i Signalbogstav-Grupper efter Bestemmelserne i»international Signalbog«. Telegram fra Skib i Søen befordres i Signalbogstaver kun, naar dette af Afsenderen udtrykkelig forlanges, men ellers i Oversættelse paa almindeligt Sprog. 1 ) Se Flagtabel paa Bindets 2den Side.

8 VII En stor Del Signalstationer rapporterer til Offentliggørelse ene paa de Skibe, der, idet de passerer Stationen, hejser deres Kendingssignal og Nationsflag. I et til Skib i Søen bestemt Signaltelegram bør Adressen indeholde Oplysning om: Skibets Nationalitet, Kendingssignal,, Takling og samt Adressatens. Hertil føjes som Del af Adressen Signalstationens. Med Hensyn til selve Signaleringen er at bemærke: 1) Naar et Skib kun vil vise Kendingssignal, hejses dette i god Tid og hvor det kan ses bedst, medens samtidig Nationsflaget hejses under Gaflen eller paa en Stang agter. Kendingssignalet maa ikke nedhales, førend det er besvaret fra Stationen med Svarstanderen. 2) Vil Skibet signalere andre Meddelelser, hejses først Kendingssignalet, og samtidig hermed bør Systemflaget vises under Nationsflaget. Naar Kendingssignalet er besvaret, vises de andre Signaler under Iagttagelse af, at intet Signal nedhales, forinden det er besvaret. Taksten for hvert Telegram, der udveksles med Skibe i Søen, er 1 Franc. Dette Beløb lægges til Telegramtaksten efter de almindelige Regler, og det hele Beløb opkræves hos Afsenderen for de til Skibe i Søen adresserede Telegrammer, og hos Adressaten for de fra Skibe kommende Telegrammer. Danske Kyst-Signalstationer. Stats-Signalstationerne*) i Kongeriget Danmark er for Tiden følgende: Hanstholm. Signal-Apparatet er anbragt NV. for Fyrtaarnet. Hirshals.»»» Ø.t.N.»» Skagen.»»» paa en Klit NØ. for det ny Fyrtaarn. Fornæs.»»» ØSØ. for Fyrtaarnet. Helsingør.»»» paa Kronborg-Pynt Ø for Slottet. Hammeren.»»» NV. for Fyrtaarnet. Stationerne modtager og afgiver Signaler samt Telegrammer fra Solopgang til Solnedgang. Der signaleres kun med Flag og Afstandssignaler**). Paa Forlangende signalerer Stationerne saadanne almindelige Oplysninger, der staar til deres Raadighed, saasom om Fyrskibes Inddragelse, Isforhold o. s. v., ligesom de besørger Begæring om Lods, Bugserdamper Kl. 10 Fm. indsender hver af disse Stationer telegrafisk Melding til Ministeriet for Industri, Handel og Søfart om de Skibe, der i de sidste forløbne Timer *) I og ved Blaavandshuk er oprettet Radiotelegrafstation (traadløs Telegraf station) for offentlig Afbenyttelse. Disse Stationer (Kyststationer) kon benyttes til Udveksling af Telegrammer til og fra Radiotelegrafstationer om Bord i Skibe i Søen (Skibsstationer) og vil under almindelige Forhold kunne korrespondere med saadanne Skibe, der befinder sig Indenfor en Afstand af ca. 0 Sømil om Dagen og ca. 500 Sømil om Natten fra Kyststationen. Stationerne, hvis Kaldesignal er henholdsvis OXA og OXB, er aabne hele Døgnet rundt. Gebyret for et Radiotelegram omfatter: a) Kystgebyret, der for de to nævnte Stationer er Centimer pr. Ord, Minimum 3 Francs; for Korrespondance med danske Skibe dog kun Centimer pr. Ord, Minimum 2 Francs. b) Skibsgebyret, der for hver Skibsstation findes anført i den officielle Radiotelegrafstationsfortegnelse. c) Gebyret for Befordringen paa Telegrafledningerne, hvilket er angivet i Telegramtakst for Danske Kyst- og Skibsradiotelegrafstationer. Telegrammer til Skibs i rum Sø, der har Radiotelegrafstation om Bord, modtages ved alle danske Telegrafstationer, der giver Oplysning om Takster samt om hvilke Skibe, der har Telegrafstation, og saa vidt muligt over hvilke Kyststationer i Ind- og Udland Telegrammerne bør sendes for at naa Adressestedet saa hurtigt, som Forholdene tillader det. s Telefon-Aktieselskabs Abonnenter kan indtelefonere Radiotelegrammer, der skal befordres over Radio, direkte til denne Station. Om Vinteren under vanskelige Isforhold udsender Stationerne Radio og Blaavaod Radio efter Oplysninger fra Meteorologisk Institut 2 Gange i Døgnet radiotelegrafiske Ismeldinger for de danske Farvande (se Danske Lods, 9de Udgave, Side 87, med tilhørende Rettelser, og angaaende Vejrberetning se samme Sted). en af ethvert Fartøj, der har Brug for Lægeraad, kan afsende et paa dansk, norsk, svensk, tysk. engelsk eller fransk Sprog affattet Radiotelegram med en kortfattet Redegørelse for Sygdommen til Blaavand-Radio eller -Radio, som straks viderebefordrer Telegrammet til kommunale Sygehus henholdsvis Marinehospitalet i, hvis Læger giver de nødvendige Raad, der derpaa telegrafisk sendes til det paagældende Skib. Saavel Konsultationen som hele den telegrafiske Befordring af Meldingerne er vederlagsfri. Se endvidere Side VIII, Linje 712 fra oven. **) Stationen ved Skagen er indrettet ogsaa til Nat-Signalering med Morselanteme. Signaler kan kun veksles med Skibe, der pejler Fyret mellem SØ. og SV.

9 VIII har passeret Stationen. Telegrammerne opslaas paa Børsen og gives samtidig til Raadighed for Ritzaus Bureau. Ønskes et Skibs Forbisejling meldt pr. Telegraf direkte til Rederen, maa vedkommende Signalstation enten forud underrettes derom, eller ogsaa maa Skibet begære dette ved Signaler samt, om nødvendigt, signalere Rederens og Adresse. Hele Depecher til Redere og Andre kan ligeledes signaleres. Alle danske Fyrskibe er forsynede med»international Signalbog«*) og vil, naar et Skib ses at nærme sig Fare, afgive Varselskud og hejse Signalet J D»De stævner mod Fare«. Fyrskibene»Drogden«,»Gilleleje-Flak«,»Gjedser Rev«,»Horns-Rev«,»Vyl«,»Graadyb«,»Skagens-Rev«,»Læsø-Rende«,»Læsø-Trindel«,»Anholt-Knob«,»Øster Flak«og»Schultz's Grund«samt Statsbanernes Radiotelegrafstation»Gjedser«er forsynede med Radiotelegraf, der dog kun er beregnet paa at afgive Melding om Søulykker. Danske Stormvarsel-Stationer. I, Tuborg Havn, Helsingør, Odense, Aabenraa, Aarhus, Aalborg,, Skagen, ved Blaavands-Huk Fyr, i og Thorshavn samt paa Fyrskibene»Horns-Rev«,»Vyl«og»Graadyb«er oprettet Stormvarsel-Stationer i den Hensigt efter telegrafiske Meldinger fra Meteorologisk Institut i saavidt mulig at give Underretning om Storme, som nærmer sig. Paa hver Station i de nævnte Byer findes en Signalmast med Raa, en Kasse, hvori Vejrberetningen og Vejrkortet kan opslaas, samt en Barograf, der er anbragt paa et for Publikum tilgængeligt Sted i Nærheden af Opslagskassen. Disse Apparater er anbragte paa følgende Steder:. Masten er anbragt paa Orlogsværftets (Nyholms) gamle Kran. Opslagskasser paa Havnevæsenets Bygning paa Nordre-Toldbod og paa N.-Gavlen af Kvæsthusgades Bølgebiikskur paa Hjørnet af Set. Annæ-Plads. Meteorologisk Instituts Meddelelser er opslaaede ved Gitterporten foran Meteorologisk Institut og paa Havnevæsenets Bygning paa Nordre-Toldbod. Tuborg Havn. Masten er anbragt ved Nordsiden af Havnen, Opslagskasser ved Indkørselen til Tuborg og paa Masten. Helsingør. Masten er anbragt paa Kronborg Slots store, firkantede Taarn. Opslagskassen ved Havnekontoret. Odense. Masten er anbragt paa Havnepladsen mellem den ny og den gamle Havn. Opslagskassen paa Toldbodbygningen. Aabenraa. Masten og Opslagskassen er anbragt ved Havnekontoret. Aarhus. Masten er anbragt Syd for det S.-ligste røde Fyr paa Ø.-Molen ved Nordre- Havn. Opslagskassen paa Havnekontorets Mur. Aalborg. Masten er anbragt Vest for Vinkelfyret paa Nyhavns V.-Mole. Opslagskassen paa en Mur ved Havneingeniørkontoret.. Masten er anbragt paa Havnepladsen indenfor den S.-lige Moles Inderende. Opslagskassen paa Toldboden i Nærheden af Havnekontorbygningen. Skagen. Masten (Vindsemaforen) er anbragt paa en Klit, NNV. for Skagen Fyrtaarn. [Vindsemaforen, hvorfra ogsaa vises Vindens Retning og Styrke ved Hanstholm og ved Anholt, bestaar af en Gittermast med en Raa. Paa hver kvart Raa er anbragt en Kreds, der bæres af en mindre Gittermast og er forsynet med en bevægelig Viser til at angive Vindens Retning. Paa hver Side af Masten over Raaen er anbragt 6 bevægelige Arme, der ved at stilles vandret angiver Vindens Styrke. Forsiden af Semaforen vender mod Ø. Paa N.-Siden af Masten er anbragt et II, der betegner, at Viser og Arme paa denne Side angiver Vindens Retning og Styrke ved Hanstholm; paa S.-Siden af Masten er anbragt et A, der betegner, at Viser og Arme paa denne Side angiver Vindens Retning og Styrke ved Anholt. Paa den N.-lige Raanok er anbragt et Ø og paa den S.-lige et V til Hjælp for Aflæsning af Vindretning, naar Semaforen ses bagfra. Ses Semaforen Ø. fra, og betragtes hver Kreds som et Kompas med F. opefter, angiver Viseren den Retning, hvorfra Vinden kommer. Set V. fra viser derimod de Ø.-lige Kompasstreger sig til Venstre de V.-lige til Højre for Iagttageren, hvilket altsaa yderligere er betegnet ved de udenfor Kredsene paa Raanokkene anbragte Bogstaver Ø og V. De vandret stillede Arme angiver Vindstyrken saaledes, at hver Arm betyder 2 efter Beaufort's Skala. Stille angives ved, at Viser og Arme vender nedefter. At intet Signal kan gives, betegnes ved, at den øverste Arm er stillet 45 over vandret, og de øvrige Arme samt Viseren nedefter. Viser og Arme indstilles efter Telegrammer fra Hanstholm og Anholt om Vindens Retning og Styrke]. *) Foruden de foranførte Stats-Signalstationer er endvidere Sejrø Fyr og Kjels-Nor Fyr forsynede med International Signalbog.

10 IX Blaavands-Huk. Masten, der ogsaa anvendes til Radiotelegrafering, er anbragt N. t. V. for Fyrtaarnet.. Masten er anbragt tæt V. for Havnebygningen. Opslagskassen ved Vagthuset V. for Dokslusen. Thorshavn. Masten er anbragt paa Skansen, N. for Havnen. Opslagskassen paa Gavlen af et Hus ved Østre-Vaag. Naar Telegrafforbindelsen med er i Uorden, indstilles Stormvarseltjenesten, og der hejses da paa Masten et grønt Flag, om Natten en grøn Lanterne. Paa Fyrskibene Horns-Rev, Vyl og Graadyb hejses Stormvarsel-Signalerne om Dagen under en Raa paa forreste Mast, om Natten paa den agterste Mast. Stormvarslerne vises fra Masten, hvor der under den ene Raanok kan hejses følgende Signaler: 1 Ballon, der betyder:»uro i Vejret, saa Storm kan ventes, se Telegrammer«. 1 Kegle med Spidsen opad, der betyder:»storm fra NV.«2 Kegle med Spidsen nedad,»»»storm fra SV.«2 Kegler med Spidsen opad,»»»storm fra NØ.«2 Kegler med Spidsen nedad.»»»storm fra SØ.«Ballon og Kegler er sorte. Under den anden Raanok kan samtidig hejses: 1 rødt Flag, der betyder:»vinden drejer til højre«(med Solen). 2 røde Flag, der betyder:»vinden drejer til venstre«(mod Solen). Om Natten erstattes et hvilket som helst af disse Signaler med en rød Lanterne. For at undgaa Forveksling med andre Fyr er, hvor det gøres fornødent, Lanternen skærmet i Retning af Indløb til Havn eller over Farvandet. I, Tuborg Havn, Helsingør, Odense, Aabenraa, Aalborg,, Skagen Havn og vises tillige Signaler, naar der er haard eller stormende Kuling ved et eller flere af følgende Steder: Hammeren, Gjedser, Fornæs, Skagen, Hanstholm og Blaavands-Huk. Signalerne gives med Flag, der hejses paa Toppen af Stormsignal Masterne, undtagen ved Helsingør, hvor de hejses paa Masten paa Lods- og Karantænehuset paa Havnens S.-Mole, og ved Skagen Havn, hvor de hejses paa en Flagstang paa Havnepladsen. Flagenes Form angiver Vindstyrken, og Flagenes Tegning og Farve angiver det Sted, hvor der er haard eller stormende Kuling, saaledes som nedenstaaende Tabel udviser: Sted Vindstyrke (Beaufort's Skala) Hammeren... Gjedser... Fornæs...

11 X Sted Vindstyrke (Beaufort's Skala) Skagen... Hanstholm... Blaavands-Huk... sort gult hvidt rødt Signalerne hejses og nedtages efter telegrafisk Melding fra de ovennævnte Steder. De hejses dog i Almindelighed først efter Kl. 9 Fm. og nedhales i hvert Tilfælde ved Mørkets Frembrud. Angaaende radiotelegrafiske Ismeldinger fra Station Radio se Fodnote*), Side VII, in fine. Engelske Kyst-Signalstationer 1 ).»The Society of Lloyd's«har paa de engelske Kyster oprettet nedennævnte Signalstationer, og udenfor England findes endvidere ca. 1 Stationer, der sender eller modtager Rapporter og Meddelelser til og fra Lloyd's. Southend. North Shields Dover * ˣ Flamborough Head* ˣ Sandgate ˣ ˣ Dungeness* ˣ Beachy Head*ˣ Horse Fort*ˣ (Spithead). Bembridge ˣ ˣ St. Catherine's Point* ˣ (I. of W.). Needles* ˣ (I. of W.). Spurn Head* ˣ Haisbro Lightvessel. Tuskar Rock. Templebreedy (Temporarily sus- pended). Old Head of Kinsale* ˣ (Temporarily suspended). Portland Bill Fastnet * ˣ Prawle Point* ˣ Torr Head. (Temporarily suspended). The Lizard * ˣ Penzance. Lundy Island Barry Island * ˣ Kildonan* ˣ (Mouth of the Clyde). Lamlash (Mouth of the Clyde). Butt of Lewis (Hebrides). Cape Wrath. Penarth Head * ˣ Dunn et Head (Pentland Firth). St. Ann's Head (Milford Haven). St. Abb's Head* ˣ The Smalls. Irland. Skotland. Skibe, som viser deres Kendingssignal under Forbisejling af de ovennævnte Stationer, vil, uden Udgift, hurtigst mulig blive rapporterede i» Lloyd's List«samt i»lloyd's Daily Index«. Enhver Anmodning fra erne angaaende Rapportering af Skibe eller om at faa.ordre signaleret til Skibe skal og maa kun adresseres til»the Secretary of Lloyd's, London C. 3«, der giver Oplysning om Betingelserne for Signalering fra Stationerne til forbisejlende Skibe. l ) De med * mærkede Stationer er indrettede til ogsaa at modtage pyrotekniske Nat-Kendingssignaler fra Skibe, hvis er har registreret hos Board of Trade de Natsignaler, deres Skibe benytter. Et rodt Blus paa Sekunders Varighed afgives af Stationerne som Tegn paa, at Signalet er forstaaet. De med x mserkede Stationer modtager og afgiver endvidere Natsignaler ved Blinklanterne efter Morse's Code. De med ˣ ˣ mærkede Stationer kommunicerer kun med Skibe, der søger Læ mod haardt Vejr. De med mærkede Stationer giver om Dagen Stormvarselsignaler. De med mærkede Stationer har Radiotelegraf.

12 XI Britiske og irske traadløse Telegrafstationer meddeler til Lloyd's modtagne Underretninger ang. Skibes Position o. l.; Fyrtaarne og Fyrskibe er forsynede med»the International Code of Signals«og vil, naar noget Skib ses at nærme sig Fare, meddele dette ved at hejse Signalet J D»De stævner mod Fare«og, om fornødent, affyre Skud eller opsende Raketter, indtil Signalet besvares. Oplysning og Forklaring angaaende Benyttelse af alfabetisk Register over Handelsskibe under dansk Flag. Afsnit a. Spalte 1. Kendingssignal. Se»Det internationale Kendingssignal-System«, Side VI. Skibstilsynets -Register for det registreringspligtige Skibsmateriel føres i efternævnte 12 Afdelinger: trol-registret. A. Klassede Passagerskibe. B. Uklassede Passagerskibe. G. Klassede Dampskibe. D. Klassede Motorskibe. Klassede Sejlskibe med Hjælpemaskine. F. Klassede Sejlskibe. G. Uklassede Dampskibe. H. Uklassede Motorskibe. J. Uklassede Sejlskibe med Hjælpemaskine. K. Uklassede Sejlskibe. L. Fiskerfartøjer, ikke over 50 Registertons Brutto. M. Lægtere og andet Materiel uden Fremdrivningsmiddel. Intet Skib kan paa samme Tid findes opført under flere end een Afdeling i Kon- Indenfor den enkelte Afdeling tildeles der hvert Skib Løbenummer efter den Række- følge, hvori Skibene optages i Registerafdelingen. Afdelingens Bogstav i Forbindelse med Løbenummeret ved Optagelsen belegner Skibets nummer, der bestaar uforandret, saa- længe Skibet forbliver staaende i vedkommende Regis erafdeling. Spalte 3. A. betyder Aim. Jtgl. betyder Jagtgalease. Awng. D.»» Awning Deck«, se Anm. Jtsk.» Jagtskonnert. B.» Bøg. k.» kobberforhudet. Bg.» Brig. Kf.» Kuf. BH.»»Bulkheads«ɔ : Vandtaette Kt.» Kutter. Skodder. Ktgl.» Kuttergalease. Bjærgn.» Bjærgningsskib. Kv.» Handelskvase. Bk.» Barkskib. L.» Lærk. Bugs.» Bugserskib. Lgt.» Lægter. Df.» Dæksfartøj. L. Y.» Lyst Yacht.» Eg. M.» Mast. Elek. L.» Elektrisk Lys. Ma.» Mahogni. Ev.» Evert. 1 m.» enmastet. Evgl.» Evertgalease. 2 m.» tomastet. F.» Fyr. 3 m.» tremastet. F. Sb.» Fuldrigget Skib (Fregat- 4 m.» firemastet. skib). 5 m.» femmastet. Ff.» Fiskerfartøj. Pr.» Pram. Fg.» Færge. Pt.»» Partial «ɔ : del vis. G.» Gran.» Radiotelegrafstation.» Galease. Redn.» Redningsskib. Gm.» Gravemaskine. S.» Skrueskib. H.» Hjulskib. S (2)» Skrueskib med 2 Skruer. J.» Jærn. Sandgm.» Sandgravemaskine. Jt.» Jagt. Sandpm.» Sandpumpemaskine.

13 XII Shelter D.betyder» Shelter Deck«, se Anm. Uddybn. betyder Uddybningsmaskine.» Skonnert. Udæk.» Udækket Fartøj. Skbg.» Skonnertbrig. Well D.»»Well Deck«ɔ : Skib med Sl.» Slup. en enkelt Brond (udaekket Slgl.» Slupgalease. Rum) mellem Overbygnin- Spar D.»»Spar Deck«, se Anm. ger, f. Eks. Bak og Brohus Stl.» Staal. paa Dækket. T.» Teak. Yl.» Yawl. Tjk.» Tjalk. y.» forhudet med» Yellow«Trawl.» Trawlskib. (gult) Metal. Turret D.»» Turret Deck«. z.» zinkforhudet. Anm. Spar Deck"-Skibe, (undertiden benævnet forstærkede Awning Deck"-Skibe) og Awning Deck"-Skibe har mindst 2 gennemløbende Dæk. og deres Materialdimensioner, særlig over Hoveddækket, er noget lettere end i de saakaldte Full Deck"-Skibe, der er byggede saa stærkt, at de kan erholdo Minimums Fribord i Henhold til, for Danmarks Vedkommende, Handelsministeriets Bekendtgorelse af. September 09 om Anbringelse af Lasteliniemærker paa Skibe, Tabel A (for Sejlskibe Tabel D). Spar Deck"-Skibe har som Følge af deres lettere Bygningsmaade større Fribord end de tilsvarende Full Deck"-Skibe; Awning Deck"-Skibe har af samme Grand større Fribord end de tilsvarende Spar Deck"-Skibe (Tabellerne B og C)...Shelter Deck"- Skibe har samme Bygningsmaade som Awning Deck"-Skibe men faar, da Mellemdæk-Rummet ikke er indbefattet i Tonnagen, større Fribord. Spalte 4. For Maskinens HestekraftHKbetegner det øverste Tal den nominelle Hestekraft (Lloyd's nominal horse power), og det underste Tal den indicerede Hestekraft. C., Ht., T. og Q. betyder henholdsvis»compound«-,»hojtryks«-,»triple- og»quadrupleexpansion«-maskine. Spalte 5. Dataerne er angivet efter Bilbrev eller Bygningsattest. et er som Regel angivet med Aarstallets to sidste Ciffre. I Tilfælde af Ombygning er et anført foran og Ombygningsaaret efter en Streg. Spalte 6. British Corporation eller Br. Corp. betyder:» British Corporation for the Survey and Registry of Shipping«. eller B. Ver. betyder:» International Register of Shipping«. eller Germ. Ll. betyder:»germanischer Lloyd«. Lloyd's Register eller betyder:» Lloyd's Register of British and foreign Shipping«. Norske Veritas eller N. Ver. belyder:»det norske Veritas«. Tallene i Parentes umiddelbart efter Klassebetegnelserne angiver Tidspunktet (Maaned og Aar) for Skibets første Klasseeertifikat eller for Klassens Fornyelse. (11) betyder saaledes : November. Tallene i Grupper under Klassebetegnelserne angiver Maaned og Aar for sidste ifølge Selskabernes Regler afholdte aarlige eller periodiske Eftersyn. Som Hovedregel for Skibenes Eftersyn gaelder, at Jærn- eller Staalskibe, klassede i de respektive Selskabers højeste Klasse, skulde have Klassebesigtelse hvert 4. Aar (i de lavere Klasser hvert 3. Aar). Samme Klassebesigtelsesperioder gælder ogsaa for Maskin- og Kedelanlægene. Vedrørende Kedlerne gælder desuden særlige Regler om Trykprøver og specielle Besigtelser afhængige af Kedlernes Alder. Skibsbunden skal som Regel (for Passagerskibe dog altid) efterses i Dok eller paa Bedding hvert Aar; Hoved- og Hjælpemaskineri samt Kedler, ligeledes Motoranlægene i Motorskibe, skal efterses hvert Aar, og Skrueaxlerne skal desuden trækkes ud for Eftersyn mindst hvert andet Aar. For Træskibe gælder særlige Regler, som kort omtales i det følgende. Tegnet foran Klassebetegnelserne angiver, at Skibet er bygget under vedkommende Selskabs særlige Tilsyn. I British Corporation betegnes dette ved Mærket anbragt efter Bogstaverne B.S. (British Standard), saaledes : B.S.. l British Corporation" betegnes højeste Klasse for Staal- og Jærnskibe ved B.S. eller B.S. For Skibe, bygget noget spinklere end almindeligt for søgaaende Skibe efter Selskabets Regler, og for Skibe, bygget til særlige Formaal, anføres en Bemærkning herom i en Parentes saaledes: B.S. (with Freeboard), B. S. (River Service) etc.

14 XIII I " kan Staal- eller Jærnskibe klasses i Division I, II eller III; hyppigst anvendes Div. I, som er den højeste; Div. II anvendes kun sjældnere for nye søgaaende Skibe. Ældre Skibe kan nedsættes fra Div. I til Div. II og fra Div. II til Div. III. I eller I betyder, at Skibet kan flyde med henholdsvis et eller to hvilke som heist af sine Hovedrum beskadiget, altsaa i fri Forbindelse med Søen, under Forudsætning af et bestemt Maximal-Dybgaaende for det lastede Skib. ved et Sejlskib betyder, at hver Mast er anbragt i sit vandtætte Rum. for et Passagerskib betyder, at Skibet opfylder Reglerne i International Convention for the Safety of Life at Sea". Brøken 3 / 3 anbragt efter Divisionsmærket betegner god Vedligeholdelsestilstand af Skroget; 5 / 6, o. s. v. betegner ringere Tilstande af samme. Bogstaverne L (Long Voyages), A (Atlantic), G (Great Coasting Trade), M (Mediterranean or channel), P (Small Coasting Trade), R (Roadstead) og I (Inland Navigation) er Betegnelser (Navigation marks) for de Farvande, som Skibet ifølge Størrelse, Bygningsmaade og Materialdimensioner er skikket til at befare. (I Parenteserne er Bogstavernes Betydning anført med de i Selskabets Byggeregler brugte engelske Betegnelser.) Skibe med Bogstaverne MPR eller I kan bygges noget lettere end Skibe med Bogstaverne LA eller G. Tallene 1.1. anbragte i Klassebetegnelsen betyder henholdsvis god Tilstand af Trædelene i Skroget og god og komplet Tilstand af Skibets Udrustning (Ankere, Kæder, Rigning, Baade o. s. v.); mindre gode Tilstande af disse Dele betegnes ved 1.2. eller PR. betyder, at Skibets Boug er forstærket af Hensyn til Fart i Is. Træskibe. Klassebetegnelserne er, med Vaerdi i aftagende Rækkefølge: 3 / / / 6 * / Brøken er et Udtryk (Karakter) for Vurderingen af Træskibes Beskaffenhed (den Tillidsgrad disse fortjener); de efter Brøken følgende to Tal, der kan variere fra 1 til 3, er hver for sig Udtryk for Kvalitet samt Tilstand af selve Skroget og af Rigning, Sejl, Ankere, Kæder o. s. v., idet første Tal henviser til Skroget, andet Tal til Udrustningen etc. Efter Brøken anføres et Bogstav (Navigation mark), f. Eks.: L, A, G eller P etc. med Betydning, som omtalt for Staalskibe. Hvis to Tal er anførte foran Klassebetegnelsen, f. Eks. saaledes: / 3 G , betyder disse, at Skibet hører til 12-Aars Typen og er klasset for 10 Aar, idet Træskibene, afhængig af Arten af de Materialier, som benyttes til Bygningen, klasses i en bestemt Type (udtrykt i Antal Aar), til hvilke der under visse Betingelser som f. Eks. Materialiernes Kvalitet og Behandling (Lagring, Saltning), Arbejdets Udførelse, Forboltningens Art o. s. v. yderligere kan lægges et Antal Aar, og fra hvilke der, hvis Mangier forefindes, kan fradrages visse Aar (se ovenst. Eksempel). Hvis et Træskib er antaget i Klassen 3 / og klasset for 9 eller 10 Aar 11 eller 12 Aar 13 eller 14 Aar eller 16 Aar, skal det altid underkastes dels aarlige mindre Eftersyn og dels»halv-tids«besigtelse efter henholdsvis 567 og 8 Aars Forløb; hvis Klassevarigheden ønskes forlænget, skal Skibet ved den oprindelige Klasseperiodes Udløb underkastes Besigtelse og kan da faa Klassen fortsat i henholdsvis 6 Aar 6 à 7 Aar 8 à 9 Aar og 10 à 11 Aar, men skal dog i disse Perioder underkastes»halv-tids«besigtelse omtrent midt i Perioden, nemlig efter henholdsvis 3 Aars 3 à 4 Aars4 à 5 Aars og 5 à 6 Aars Forløb. Herefter kan Klassen 3 / ikke opnaas mere, med mindre Skibet ombygges, men Skibet kan faa Klassen 5 / i en Aarrække, der varierer fra 6 til 12 Aar, mod Besigtelse forinden denne nye Klasse tildeles og mod»halv-tids«besigtelse omtrent midt i Klasseperioden. For Klassen 5 / kan gives forlænget Klassevarighed i 6 Aar, med Besigtelse forinden Forlængelsen tilstaaes og mod»halv-tids«besigtelse midt i Perioden. Herefter kan Skibet efter forudgaaende Besigtelse faa Klassen 5 / 6 *2. 1., i hvilken Klasse det kan staa i Perioder paa ikke over 3 Aar mod at underkastes aarlige Eftersyn. I Germanisclier Lloyd" faar Staalskibe Klassebetegnelserne 100 eller 90 ; Tallet 100 eller 90 betegner Skibets Styrke eller Vedligeholdelsestilstand: Tallet 4 eller 3 angiver Besigtelsesperiodens Varighed. Klassetegnet 100 gives til Skibe, der fuldstændig tilfredsstiller Forskrifterne i Selskabets Byggeregler, medens 90 gives til Skibe, der kun ufuldstændigt tilfredsstiller disse Forskrifter, bl. a. navnlig vedrørende Vedligeholdelse og Udrustning. For Skibe, der bygges til at anvendes indenfor visse bestemte Omraader, tilføjes der et Bogstav eller Bemærkning (Fahrtzeichen), f. Eks. 100 K 100»Nord-Ostsee«100 k; K og k betyder henholdsvis»grosse Küstenfahrt«og»kleine Küstenfahrt«. Betegnelsen

15 XIV 100»mit Freiborc«kan gives Skibe, der efter visse Regler bygges noget spinklere end almindeligt, mod at de erbolder et særligt Fribord; samme Betegnelse kan ogsaa gives til Skibe, der ikke længere tilfredsstiller Fordringerne ifølge Klassen 100. Tegnet betyder, enten at»see Berufsgenossenschaf«s Forskrifter for Antallet af vandtætte Skodder i Passagerdampere er tilfredsstillet eller, at der foreligger et paa Beregning støttet Bevis for Skibets Flydeevne, naar et eller flere af dets Hovedrum er i fri Forbindelse med Søen. Et bestemt Dybgaaende for det lastede Skib forudsættes i dette Tilfælde. Tegnet [E] betyder, at Skibets Boug er forstærket af Hensyn til Fart i Is. Træskibe klassificeres med Klassebetegnelserne A la, B lb i Forbindelse med et Tal, der angiver, for bvor mange Aar den paagældende Klasse er tildelt, idet Klassevarigheden, der særlig afhænger af Materialiernes Art, sættes til 12 Aar for Materialier af bedste og stærkeste Træsort, f. Eks. Eg eller Teak, hvilken Aarrække dog, naar f. Eks. Skibet bygges under Tag og Tømmerne behandles med Saltning o. s. v., kan forlænges 1, 2 à 3 Aar, men den kan dog ogsaa i mangfoldige Tilfælde formindskes. Tillige anføres ofte et Bogstav (Fahrtzeichen): L (Lange Fahrt), Atl. (Atlantische Fahrt), K (Grosse Küstenfahrt) eller k (kleine Küstenfahrt), der angiver, for hvilke Rejser Skibet ifølge sin Størrelse, Bygningsmaade, Udrustning o. s. v. er skikket. Skibe med Klassevarighed over 8 Aar skal underkastes speciel Besigtelse (Halb- Zeit Besichtigung) paa et Tidspunkt, der ligger paa ½ af Klasseperiodens Varighed, eller ved en Klassevarighed af 8 Aar og under efter 4 Aars Forløb. Skibe med Klasse A 1 og A skal underkastes periodiske Eftersyn hvert tredje Aar. Skibe med Klasse B 1 eller B skal underkastes periodiske Eftersyn henholdsvis hvert 2. Aar og hvert Aar. Lloyd's Register of British and foreign Shipping. Jærn- og Staalskibe, der er byggede i Henhold til Selskabets Regler, Masses 100 A 1., saalænge de holdes i en saadan Stand, at de sikkert kan føre»tør og let fordærvelig Ladning«. For Skibe bygget noget spinklere end almindeligt for søgaaende Skibe, tilføjes en Bemærkning saaledes: 100 A 1 with freeboard". Skibe, som ikke helt opfylder Klassifîkations-Selskabets Régler med Hensyn til Materialedimensioner, kan eventuelt klasses 90 A. Skibe, som bygges til særlig Fart eller Brug, klasses A med Tilføjelse, f. Eks. A for towing service, A for coasting service, etc. Tallet 1 efter Klassebetegnelsen angiver, at Skibets Udrustning er i Overensstemmelse med Selskabets Regler. Hvor Udrustningen ikke er i Overensstemmelse med Reglerne, anbringes en horisontal Streg efter Klassebetegnelsen men anvendes dog kun i særlige Tilfælde. Det Norske Veritas. Staal- og Jærnskibe af den Styrke, Beskaffenhed og Udrustning, som forudsættes i Reglerne, bliver tildelt Klasse»1 A 1«. Skibe af ringere Kvalitet bliver tildelt en lavere Klasse,»1 A 2«eller»2 A 2«. Skibe med mindre Nedlastning end forudsat for Fuldstyrke-Skibe faar Ordene»med Fribord«føjet til Klassebetegnelsen. Skibe klassificerede kun for Kystfart faar Bogstavet»K«føjet til Klassebetegnelsen, og Skibe klassificerede kun for Fart paa indelukket Farvand faar Bogstavet»1«føjet til Klassebetegnelsen. Anførslen»Is«betyder, at Skibets Bov er forstærket for Sejlads i Is. Træ- og Kompositskibe af den Styrke, Beskaffenhed og Udrustning, som forudsættes i Reglerne, bliver tildelt Klassen»A1«. Skibe af ringere Kvalitet bliver tildelt lavere Klasser,»A 2*«,»A 2«,»B 1«eller»B 2«. Skibe med mindre Nedlastning end forudsat for Fuldstyrke-Skibe faar Ordene»med Fribord«føjet til Klassebetegnelsen. Skibe klassificerede kun for Kystfart faar Bogstavet»K«føjet til Klassebetegnelsen og Skibe klassificerede kun for Fart paa indelukket Farvand faar Bogstavet»I«føjet til Klassebetegnelsen. Et Træ- eller Kompositskib med Klasse A 1 forudsættes at kunne føre al Slags Last, naar enhver Last bestaaende af tunge Varer bliver givet tilstrækkeligt Underlag til Fordeling af Trykket og for at gøre Fartøjet mageligt i Søen. Bestaar Ladningen udelukkende eller hovedsagelig af tunge Varer, skal Underlaget bestaa af en solidt bygget Platform. Fartøjer med Klasse»A 2*«,»A 2«,»B 1«,»B 2«forudsættes at føre lettere Varer, som specifiseret i»det norske Veritas«Regler. Skibe med Klasse»B 2«er saaledes f. Eks. kun beregnede paa at føre fulde Ladninger af almindelig Trælast, Koks, Cinders eller lignende.

16 XV Et nyt Træskib kan faa 12 Aars Klassevarighed, naar det for en væsentlig Del er bygget af Eg, og 9 Aar, naar det er bygget af ingen ringere Træsort end god Fyr. Efter Materialernes Kvalitet, Behandling, Arbejdets Udførelse kan der dog til ovennævnte Klassevarighed lægges indtil 4 Aar. Ved Udløbet af de givne Terminer kan der efter Besigtelse tilstaas ny Varighedstermin for den samme Klasse. For Klasserne»A 1«og»A 2*«i bedste Tilfælde 654 Aar eller kortere Tid efter Fartøjets Forfatning. For Skibe med Klasse»A 2«og lavere som Regel ikke længere end 2 Aar. Spalte 7 og 8. Spalte 7 angiver Antallet af DW. (»tons deadweight«à 20 lbs. = 1016 kg), som Skibet kan rumme i»water ballast tanks«. Spalte 8 Tallet over Stregen angiver Antallet af DW, som Skibet kan rumme i de permanente Kulrum (bunkers); og Tallet under Stregen angiver Antallet af DW for den Ladning, som Skibet i fuldt udrustet Stand og med fyldte»bunkers«, kan bære. Samtlige Data er meddelt af Skibets. Ved et Skibs Dødvægtstonnage forstaas den Vægt af Ladning og Brændsel til Skibets Drift, som Skibet kan medtage, naar det lastes ned til Sommerfribordsmærke, det vil sige: For skellen mellem Skibets totale Deplacemenf og Skibets Egenvægt (Skrog + Maskineri + Udrustning). APT betyder» After Peak Tank«. DBT»» Double Bottom Tank«ɔ : dobbelt Bund til Vandballast. DT»» Deep Tank«ɔ : Højtanke. FPT»» Fore Peak Tank«. ST»» Side Tank«. Poop»» Poop Tank«Spalte 9, 10 og 11. Kendingsmaalene i engelske Fod (1 engelsk Fod = 0, 971 danske Fod = 0, 5 Meter): Længde paa øverste (faste) Dæk fra Forkant af Forstævn til Agterkant af Agterstævn; Bredde største udenbords mellem Yderfladerne af Yderklædningerne, [Bredde i Parentes er Bredde over Hjulkasserne]; Dybde, midtskibs paa ½ Længde fra øverste (faste) Dæks Underside til Inderklædningen ved Kølsvinet. I Skibe med dobbelt Bund (Vandballast) er Dybden angivet til Inderklædningen paa den øverste Bund samt i Parentes til den nederste Bund. Spalte 12. Ved Maalingsdækket forstaas det øverste, faste Dæk i Skibe med 1 eller 2 Dæk, og det næstnederste, faste Dæk i Skibe med flere end 2 Dæk. 1 Registerton = 100 engelske = 91, 59 danske Kubikfod 2, 83 Kubikmeter. Spalte 13. Brutto (Gross) Register-Tonnagen er Summen af: 1) Tonnagen af Rummet under Maalingsdækket. 2) Tonnagen af Rum mellem faste Dæk over Maalingsdækket (Overdæksrum). 3) Tonnagen af de paa eller over øverste Dæk fast anbragte og lukkede Rum. Spalte 14, og 16. Netto Register-Tonnagen bestemmes ved i Brutto Tonnagen at fradrage saavel Tonnagen af det eller de Rum, der benyttes til Ophold eller Brug for Skibets og Mandskab samt til Skibets Navigering m. v. (Sp. ), for saa vidt nævnte Rum fyldestgører de for saadant Fradrag stillede Betingelser, som ogsaa Tonnagen af det eller de Rum (Sp. 14), der optages af eller er fornødne for den bevægende Kraft. Ifølge den her i Landet fra den 1. April 1895 genindførte, saakaldte»british Rule (a)«(merchant Shipping Acts 1894 & 07, Sect. 78) gives Fradrag for sidstnævnte Rum i Skruedampskibe med 32 pct. af Brutto Tonnagen, naar Tonnagen af Maskin-, Kedel- og Axelrum (ekskl. Kulrum) udgør over 13 men under pct. af Brutto Tonnagen, og for Hjuldampskibe med 37 pct. af Brutto Tonnagen, naar Tonnagen af Maskin- og Kedelrum (ekskl. Kulrum) udgør over men under pct. af Brutto Tonnagen. Undtagelsesvis nemlig naar det egentlige Maskinrum enten er usædvanlig lille eller usædvanlig stort kommer den i fornævnte engelske Lovparagraf foreskrevne alternative Regel til Anvendelse. Denne Regel, der er overensstemmende med den her i Landet indtil den 1. April 1895 gældende, saakaldte»danube Rule«, anvendes for Skruedampskibe, naar Tonnagen af Maskin-, Kedelog Axelrum (ekskl. Kulrum) udgør enten 13 pct. og derunder, eller pct. og derover

17 XVI af Brutto Tonnagen, idet Fradraget for den bevægende Kraft da skal gives med l¾ Gang Tonnagen af sidstnævnte Rum; samt for Hjuldampskibe, naar Tonnagen af Maskin- og Kedelrum (ekskl. Kulrum) udgør enten pct. og derunder, eller pct. og derover af Brutto Tonnagen, og Fradraget gives da med l½ Gang Tonnagen af disse Rum. Fradraget for Rum, optagne af eller fornødne for den bevægende Kraft, maa dog ikke overstige 55 pct. af den Tonnage, som bliver til Rest, efter at alle andre fradragsberettigede Rum er fradragne Brutto Tonnagen. Denne Begrænsning finder ikke Anvendelse paa Bugserdampskibe. Som Dampskibe maales ogsaa Motorskibe. Naar der foran Tonnagen er anført et»c.«(»circa«), har det paagældende Skib et af en dansk Konsul i Udlandet udstedt Interims Nationalitets-Certifikat. Spalte 17. Eet betegner, at dette er fælles for og Skib, to er betegner henholdsvis ets og Skibets. Parentesen indeholder og for den bestyrende Reder, Forretningsfører, Direktør o.l.; naar intet er anført, har denne det samme som et har. Skibets er trykt med fede Typer. Kbhvn. ɔ :. Afsnit b. Herunder er optaget Dampskibs-er med registreret Tonnage af og over 100 Registertons Brutto. erne er ordnede efter erne i alfabetisk Rækkefølge samt efter Brutto Tonnagens Størrelse. Indenfor hvert er Skibene ordnede efter Brutto Tonnagens Størrelse. De efter hvert Skibs anførte Tal er henholdsvis Netto (i Parentes) og Brutto Tonnagen. Naar Skibet har andet end et, er Skibets anført i Parentes efter Skibets. Telegram adresse, Kontorflag og Skorstensmærke er optaget efter ernes Opgivelse. Afsnit c. Spalte 1, 2, 3, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 12, 13, 14,, 16 og 17. Se under Afsnit a. Spalte 4. Som Motorens Hestekraft er opført den af et angivne effektive HK. Naar der efter Tallet staar, betyder dette den indicerede HK, som fastsættes af Statens Skibstilsyn. Spalte 8. Angiver Antallet af DW (tons deadweight à 20 lbs. = 1016 kg) for den Ladning (incl. Oliebeholdning), som Skibet, efter Meddelelse fra et, i fuldt udrustet Stand kan bære. Afsnit d. Spalte 1. Se under Afsnit a. Spalte 2. En Stjerne * efter et betegner, at Rederen tillige er. Spalte 3. Se under Afsnit a. Spalte 4. Se under Afsnit c. Spalte 5. Se under Afsnit a. Spalte 6. Se under Afsnit a. Spalte 7. Dybden, der er angivet i engelske Fod feet, er maalt midtskibs paa ½ Længde fra Undersiden af Dækket til Inderklædningen ved Siden af Kølsvinet. 1 engelsk Fod = 0, 971 dansk Fod = 0, 5 Meter.

18 XVII Spalte 8 og 9. Se under Afsnit a, henholdsvis Spalte 13 og Registerton == 100 engelske = 91, 59 danske Kubikfod = 2, 83 Kubikmeter. Vedrørende registrerede Skibe under Registertons Brutto, se Lov af 1. April 1892 om danske Skibes Registrering, 8. Spalte 10. At Skibet ejes af et Aktieselskab betegnes ved (Akties.), og af et Interessentskab ved (I. S.) Eet betegner, at dette er fælles for og Skib; to er betegner henholdsvis ets og Skibets. Er der anført et Stednavn i Parentes, angiver dette et for den bestyrende Reder, Forretningsfører, Direktør, o.l. Aalbg. ɔ : Aalborg, Frdberg ɔ : Frederiksberg, Frdhvn. ɔ :, Frdsund ɔ : Frederikssund, Frdvrk. ɔ : Frederiksværk, Kbhvn. ɔ :. Afsnit e. Herunder er optaget Motorskibs-er med registreret Tonnage af og over 50 Registertons Netto. erne er ordnede efter erne i alfabetisk Rækkefølge samt efter Netto Tonnagens Størrelse. Indenfor hvert er Skibene ordnede efter Netto Tonnagens Størrelse. Det efter hvert Skibs anførte Tal er Netto Tonnagen (se tillige under Afsnit b). Spalte 1. Se under Afsnit a. Spalte 2. Se under Afsnit d. Spalte 3. Se under Afsnit a. Spalte 4. Se Spalte 5 i Afsnit a. Afsnit f.*) Spalte 5. Se Spalte 6 i Afsnit a. Her er tillige anført Tiden for næste Klasseeftersyn. Spalte 6. Se Spalte 7 i Afsnit d. Spalte 7. Se Spalte 13 i Afsnit a. Tallet i Parentes angiver Antallet af DW (tons deadweight à 20 lbs. = 1016 kg) for den Ladning, som Skibet, efter Meddelelse fra et, i fuldt udrustet Stand kan bære. DW er kun anført for Skibe paa over 50 Reg. Brutto. Spalte 8. Et Sejlskibs Netto Tonnage bestemmes ved i Brutto Tonnagen at fradrage Tonnagen af det eller de Rum, der benyttes til Ophold eller Brug for Skibets og Mandskab samt til Skibets Navigering, for saa vidt de fyldestgører de for saadanne Fradrag stillede Betingelser. I Tilfælde, hvor intet Fradrag kan titstaas, bliver altsaa et Sejlskibs Netto Tonnage lig med dets Brutto Tonnage. (Se tillige Spalte 1416, sidste Stykke i Afsnit a). Spalte 9. Se Spalte 10 i Afsnit d. Afsnit g. Herunder er optaget Sejlskibs-er med registreret Tonnage af og over 50 Registertons Netto. erne er ordnede efter erne i alfabetisk Rækkefølge samt efter Netto Tonnagens Størrelse. Indenfor hvert er Skibene ordnede efter Netto Tonnagens Størrelse. Det efter hvert Skibs anførte Tal er Netto Tonnagen (se tillige under Afsnit b). *) Herunder er optaget ikke selvbovægende Lægtere. Pramme o.l., for saa vidt de er optagne i Skiberegistret. (B)

19 XVIII Afsnit h. Se for Dampskibenes Vedkommende under Afsnit a, idet dog Spalte 7, 8, 9 og 10 svarer henholdsvis til Afsnit a's Spalte 11, 13, 16 og 17, og for Sejlskibenes Vedkommende under Afsnit d. (Mt) i Spalte 3 betyder, at Skibet er forsynet med Motor. (DW) i Spalte 8 for Dampskibe og i Spalte 7 for Sejlskibe betegner Bæreevnen (se henholdsvis Spalte 7 og 8 i Afsnit a og Spalte 7 i Afsnit f). savnes. Tegnet i nogen af de foran nævnte Spalter angiver, at den paagældende Oplysning

20 Afdeling l. Fortegnelse over Kendingssignaler. (B*)

FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses.

FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses. DANMARKS SKIBSLISTE 1915 FLAGTABEL TIL DET INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under Nationsflaget. Anvendt som Svarstander hejses den paa

Læs mere

KRIGS- OG HANDELSSKIBE

KRIGS- OG HANDELSSKIBE DANMARKS SKIBSLISE 1917 OFFIIEL FOREGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAM ALFABEISK REGISER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVE EFER FORANSALNING AF HANDELSMINISERIE VED REGISRERINGS-

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART. "i U Ttf r i

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART. i U Ttf r i "i U Ttf r i DANMARKS SKIBSLISTE 1936 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE ANDEN DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE. 1937 fs.fi.jl. 02155 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE. 1937 fs.fi.jl. 02155 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1937 fs.fi.jl. 02155 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE ANDEN DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER ANDEN TREDIE OFFICIEL

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART DANMARKS SKIBSLISE 1928 UDGIVE AF MINISERIE FOR INDUSRI, HANDEL OG SØFAR OFFICIEL FOREGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAM REGISER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVE AF MINISERIE

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART DANMARKS SKIBSLISE 1926 UDGIVE AF MINISERIE FOR INDUSRI, HANDEL OG SØFAR FLAGABEL IL DE INERNAIONALE SIGNAL-SYSEM SYSEMFLAG OG SVARSANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under Nationsflaget.

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISE 1940 UDGIVE AF MINISERIE FOR HANDEL, INDUSRI OG SØFAR BOGSAVFLAG ALSANDERE LIGHEDSSANDERE FØRSE ANDEN DE INERNAIONALE SIGNALSYSEMS KENDEEGN SAM SVARSANDER REDIE OFFICIEL FOREGNELSE OVER

Læs mere

KRIGS- OG HANDELSSKIBE

KRIGS- OG HANDELSSKIBE DANMARKS SKIBSLISTE 23 OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAMT REGISTER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVET EFTER FORANSTALTNING AF HANDELSMINISTERIET VED REGISTRERINGS-

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART. r å i

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART. r å i DANMARKS SKIBSLISE UDGIVE AF MINISERIE FOR INDUSRI, HANDEL OG SØFAR r å i FLAGABEL IL DE INERNAIONALE SIGNAL-SYSEM SYSEMFI/A& OG SVARSANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under Nationsflaget.

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART. na & UI

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART. na & UI na & UI DANMARKS SKIBSLISE UDGIVE AF MINISERIE FOR HANDEL, INDUSRI OG SØFAR BOGSAVFLAG ALSANDERE LIGHEDSSANDERE FØRSE DE INERNAIONALE SIGNALSYSEMS KENDEEGN SAM SVARSANDER ANDEN REDIE OFFICIEL FOREGNELSE

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE 192O

DANMARKS SKIBSLISTE 192O DANMARKS SKIBSLISE 2O FLAGABEL IL DE INERNAIONALE SIGNAL-SYSEM SYSEMFI/A& OG SVARSANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under Nationsflaget. Anvendt som Svarstander hejses den paa Mastetoppen

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1939 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER ANDEN TREDIE OFFICIEL

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 948 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER ANDEN TREDIE OFFICIEL

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR SØFART OG FISKER]

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR SØFART OG FISKER] DANMARKS SKIBSLISE 1935 UDGIVE AF MINISERIE FOR SØFAR OG FISKER] BOGSAVFLAG ALSANDERE LIGHEDSSANDERE FØRSE DE INERNAIONALE SIGNALSYSEMS KENDEEGN SAM SVARSANDER ANDEN REDIE OFFICIEL FOREGNELSE OVER DANSKE

Læs mere

Folketælling 1921 Slangerup Landsogn

Folketælling 1921 Slangerup Landsogn AO nr. Efternavn, fornavn. Årstal 42 Andersen, Ana 1867 15 Andersen, Arnold 1901 33 Andersen, Edvard 1905 7 Andersen, Emilie 1892 42 Andersen, Gerda 1904 42 Andersen, Hans 1868 46 Andersen, Jens 1898 28

Læs mere

Oversigt over arkiver fra erhvervsorganisationer, skibsværfter og rederier i Statens Arkiver

Oversigt over arkiver fra erhvervsorganisationer, skibsværfter og rederier i Statens Arkiver , 2012, 2 Oversigt over arkiver fra erhvervsorganisationer, skibsværfter og rederier i Statens Arkiver Organisationer Danmarks Rederiforening Fællesrepræsentationen for dansk Skibsfart Søfartsrådet Skibsværfter

Læs mere

23 maj 2006 Side 1. Første Generation

23 maj 2006 Side 1. Første Generation 23 maj 2006 Side 1 Første Generation 1. Kristian Martinus 1 Jensen #20, (søn af Laurits Jensen #1868 og Ane Marie Pedersdatter #1869). Han blev gift med Jacobine Andrea (Rubæck) Jacobsen #21. + 2 i. Laurits

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 0 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG A H O V B I P W C J Q X D K R Y E L S Z F M T G N U TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Tile[1,1] of Mosaic[6,2] Page 1 of 12

Tile[1,1] of Mosaic[6,2] Page 1 of 12 Tile[1,1] of Mosaic[6,2] Page 1 of 12???? - 1778 Mourits???? - 1840 Hans Muoritsen Børge Mouritsen???? - 1816 1780-1860 Peder "" Første ægteskab Mourits Marie Andet ægteskab???? - 1837 Anders Andersen????

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1949 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE ANDEN DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER TREDIE OFFICIEL

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISE UDGIVE AF MINISERIE FOR HANDEL, INDUSRI OG SØFAR BOGSAVFLAG ALSANDERE LIGHEDSSANDERE FØRSE ANDEN DE INERNAIONALE SIGNALSYSEMS KENDEEGN SAM SVARSANDER REDIE OFFICIEL FOREGNELSE OVER DANSKE

Læs mere

Bevar de gamle skibe i Danmark

Bevar de gamle skibe i Danmark Bevar de gamle skibe i Danmark Idéen til TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN opstod i pinsen 1971 i Roskilde, hvor 27 ældre træskibe lå i havnen i anledning af Vikingeskibshallens udstilling Under sejl på ny. Her

Læs mere

1953 42. W.E.Holst. 1954 43. J.Dinesen 44. Ch.Walbum 45. Junia Egemose

1953 42. W.E.Holst. 1954 43. J.Dinesen 44. Ch.Walbum 45. Junia Egemose FORENINGEN for LANGELÆNDERE Sølvnålen I anledningen af foreningens 25 års jubilæum blev fremstillet en sølvnål, der bliver uddelt gratis til de aktive medlemmer, der har opnået 25 års uafbrudt medlemsskab.

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v.

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, og 28 i lov nr. 98 af 12. marts 1980

Læs mere

Søren Christensen Skov (f. 14 jun 1884) g. Marie Christensen (f. 23 Jan 19xx)

Søren Christensen Skov (f. 14 jun 1884) g. Marie Christensen (f. 23 Jan 19xx) Christen Christensen Skov (13 Mar 1844-13 sep 1907) Kristian Johan C. Skov (f. 3 Dec 1869) g. 10 sep 1869 Petrine Pedersen (6 Apr 1849-1 Apr 1932) Lene Christensen Skov (14 Okt 1871-31 Jan 1933) g. Ukendt

Læs mere

Tage Jensen SSK. Krolf 29 31 30 90 1 Erling Christensen Østerild 28 28 35 91 2 Erik Kjeldgaard Klarup Krolf 29 31 33 93 3 Harry Jørgensen Østerild 29

Tage Jensen SSK. Krolf 29 31 30 90 1 Erling Christensen Østerild 28 28 35 91 2 Erik Kjeldgaard Klarup Krolf 29 31 33 93 3 Harry Jørgensen Østerild 29 Tage Jensen SSK. Krolf 29 31 30 90 1 Erling Christensen Østerild 28 28 35 91 2 Erik Kjeldgaard Klarup Krolf 29 31 33 93 3 Harry Jørgensen Østerild 29 30 36 95 Jens Peter Christensen Østerild 34 30 31 95

Læs mere

Foreningen for national Kunst

Foreningen for national Kunst 0 1 1. ^ FORTEGNELSE over Maleren PROFESSOR CHR. RLÅCHE' S Arbejder udstillede i Foreningen for national Kunst 1907, Malerier, Studier, Skitser og Tegninger. 1. Den gamle Havn ved Engelbrechts Badeanstalt.

Læs mere

MSI - Maritime Safety Information

MSI - Maritime Safety Information 108 - Maritime Safety Information Som nævnt under funktionskrav i GMDSS, skal skibe være i stand til at sende og modtage maritim sikkerhedsinformation (). Det drejer sig om navigationsadvarsler, meteorologiske

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1929 UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART FLAGTABEL TIL DET INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under

Læs mere

No. 12 Karl Otto Pedersen

No. 12 Karl Otto Pedersen Karl Otto Pedersen Forældre: nr. 24 Niels Pedersen og nr. 25 Maren Pedersen Børn: Else Pedersen, Niels Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn : Karl Otto Pedersen Født : 16.

Læs mere

23 maj 2006 Side 1. Første Generation. Anden Generation

23 maj 2006 Side 1. Første Generation. Anden Generation 23 maj 2006 Side 1 1. Jens Henrik Sofus 1 Jensen #26. Han blev gift med Sørvina Hansine Wendt #27. Første Generation + 2 i. Vilhemine Kirstine Dothea 2 Jensen #13 født 17-05-1884. Anden Generation 2. Vilhemine

Læs mere

FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses.

FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses. DANMARKS SKIBSLISE 1916 FLAGABEL IL DE INERNAIONALE SIGNAL-SYSEM SYSEMFI/A& OG SVARSANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under Nationsflaget. Anvendt som Svarstander hejses den paa Mastetoppen

Læs mere

23 maj 2006 Side 1. Første Generation. Han blev gift med Karen Margrete Jensen #9, født , (datter af? #18 og? #19) død

23 maj 2006 Side 1. Første Generation. Han blev gift med Karen Margrete Jensen #9, født , (datter af? #18 og? #19) død 23 maj 2006 Side 1 Første Generation 1. Jens 1 Jensen #8, født 20-02-1878, (søn af? #16 og? #17) død 19-05-1956. Han blev gift med Karen Margrete Jensen #9, født 03-09-1874, (datter af? #18 og? #19) død

Læs mere

V - AUKTION OVER EFTERLADTE MALERIER AL PROFESSOR CHR. BLACHE

V - AUKTION OVER EFTERLADTE MALERIER AL PROFESSOR CHR. BLACHE V V - AUKTION OVER EFTERLADTE MALERIER AL PROFESSOR CHR. BLACHE CATALOG over Malerier af afdøde Marinemaler, Professor CHR. BLACHE hvilke efter Begæring af Boets Executorer, Overretssagførerne Fru Malling

Læs mere

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920 samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORORD Efter Udarbejdelsen af de spredte Glimt omkring

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

23 maj 2006 Side 1. Første Generation. Anden Generation

23 maj 2006 Side 1. Første Generation. Anden Generation 23 maj 2006 Side 1 1. Jørgen 1 Olsen #30. Han blev gift med Karen Marie Rasmussen #31. Første Generation + 2 i. Agnes Hansine 2 Jørgensen #15 født 01-04-1886. Anden Generation 2. Agnes Hansine 2 Jørgensen

Læs mere

Nr Navn født sted 2 Anton Johannes Jensen 18-3-1888 Lindholm Aalborg 3 Augusta Victoria Thomsen 4-11-1891 Aasted Vejerbakken 4 Peder Nicolai Jensen

Nr Navn født sted 2 Anton Johannes Jensen 18-3-1888 Lindholm Aalborg 3 Augusta Victoria Thomsen 4-11-1891 Aasted Vejerbakken 4 Peder Nicolai Jensen Nr Navn født sted 2 Anton Johannes Jensen 18-3-1888 Lindholm Aalborg 3 Augusta Victoria Thomsen 4-11-1891 Aasted Vejerbakken 4 Peder Nicolai Jensen 19-10-1827 Lindholm Aalborg 5 Maren Mogensen 23-3-1857

Læs mere

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06 PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB INDHOLD AF PRÆSENTATION Baggrund og erfaring ASD Sejlskibsprojekter Skibstyper Rigning Georg

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Kong Frederik IXs Bro

Kong Frederik IXs Bro Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 12-5-2010 Kong Frederik IXs Bro Sidste opdateringer Tekst: 30-7-2008 Beliggenhed Guldborg Sund, S for Nykøbing Falster Havn. 54 45,5'N 11 51,8'E - kort 163 Set

Læs mere

08. Berg-Bjerggården. Anden Generation. Tredje Generation

08. Berg-Bjerggården. Anden Generation. Tredje Generation 08. Berg-Bjerggården 1. Hans Christensen. Han blev gift med Ved ikke. Hans død 8-nov-1899. 2. i Jørgen Hansen Bjergmand f. 16-jun-1689. Anden Generation 2. Jørgen Hansen Bjergmand, f. 16-jun-1689. Han

Læs mere

KRIGS- OG HANDELSSKIBE

KRIGS- OG HANDELSSKIBE DANMARKS SKIBSLISTE 21 OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAMT REGISTER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVET EFTER FORANSTALTNING AF HANDELSMINISTERIET VED REGISTRERINGS-

Læs mere

Efterslægt Ole Poulsen

Efterslægt Ole Poulsen Efterslægt Ole Poulsen 1. generation 1. Ole Poulsen, søn af Povel Olsen og Ane Pedersdatter, blev født den 2 Aug. 1834 i Stenløse, Ølstykke, Frederiksborg, døde den 29 Jul. 1875 i Stenløse, Ølstykke, Frederiksborg,

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Nordborg kirkebogsregister O renskrevet og rettet ihenhold til KB af Astrid Thorsen og Ditlev Duus Guderup Efter- og fornavne fornavne

Nordborg kirkebogsregister O renskrevet og rettet ihenhold til KB af Astrid Thorsen og Ditlev Duus Guderup Efter- og fornavne fornavne Nordborg kirkebogsregister 1621-2000 O renskrevet og rettet ihenhold til KB af Astrid Thorsen og Ditlev Duus Guderup Efter- og fornavne fornavne fødte viede døde alder Oberførster's søn 16.05 1706 Qckens

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI.

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Oversvømmelsens Etablering Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Afskrift ved: John Damm Sørensen john (at) hovedpuden.dk Kilde: Rigsarkivet Personale. Kommandoet ved

Læs mere

1. Karen Marie Hansen, f. 9 okt 1890 i Ishøj, døbt 11 jan 1891 i Ishøj Kirke, d. 19 jan 1961 i Tyvelse, begravet på Tyvelse Kirkegård.

1. Karen Marie Hansen, f. 9 okt 1890 i Ishøj, døbt 11 jan 1891 i Ishøj Kirke, d. 19 jan 1961 i Tyvelse, begravet på Tyvelse Kirkegård. 1 of 6 2012-09-05 19:29 Slægtsforskning Ole's mormor's aner 1. Karen Marie Hansen, f. 9 okt 1890 i Ishøj, døbt 11 jan 1891 i Ishøj Kirke, d. 19 jan 1961 i Tyvelse, begravet på Tyvelse Kirkegård. Hun blev

Læs mere

Efterslægt Abraham Henrichsen

Efterslægt Abraham Henrichsen Efterslægt Abraham Henrichsen 1. generation 1. Abraham Henrichsen, søn af Henrich Abrahamsen og Kirstine Geertsdatter, blev født den 6 Okt. 1733 i Fåborg, Sallinge, Svendborg, døde den 2 Dec. 1810 i Fåborg,

Læs mere

Efterslægt Jacob Zachariasen

Efterslægt Jacob Zachariasen Efterslægt Jacob Zachariasen 1. generation 1. Jacob Zachariasen, søn af Zacharias Jacobsen og Anne Larsdatter, blev født den 4 Apr. 1802 i Ørslev, Vends, Odense, døde den 18 Feb. 1858 i Assens, Båg, Odense,

Læs mere

Efterslægt Henrich Abrahamsen

Efterslægt Henrich Abrahamsen Efterslægt Henrich Abrahamsen 1. generation 1. Henrich Abrahamsen, søn af Abraham Andersen og Trinike Hansdatter, blev født den 10 Mar. 1708 i Fåborg, Sallinge, Svendborg, døde den 8 Nov. 1778 i Fåborg,

Læs mere

Folketælling 1930 Slangerup Landsogn

Folketælling 1930 Slangerup Landsogn 7 Andersen, Alfred 1908 50 Andersen, Anna Lise 1925 20 Andersen, Ellen Margrethe 1912 50 Andersen, Elly Caroline Kirstine 1923 14 Andersen, Emilie 1892 50 Andersen, Gunna Elvine Kristine 1902 38 Andersen,

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Side 1 af 5. Efterkommere af: Jens Lauridsen. 1st Generationer. 2nd Generationer (Børn) 3de Generationer (Børnebørn)

Side 1 af 5. Efterkommere af: Jens Lauridsen. 1st Generationer. 2nd Generationer (Børn) 3de Generationer (Børnebørn) Side 1 af 5 1st Generationer 1. døde på en ukendt dato. Han giftede sig med Karen Pedersen. Børn af og Karen Pedersen 2. Ane Marie Christensen [Lauridsen] blev født den Maj 22 1879 i S.Lyngvig og døde

Læs mere

PENSIONISTER & EFTERLØNSMODTAGERE

PENSIONISTER & EFTERLØNSMODTAGERE BOWLINGKLUBBEN LUCKY HERNING VETERAN GAMES UGE 30 23/7 29/7 2012 PENSIONISTER & EFTERLØNSMODTAGERE Dato : 23/7-2012 Starttidspunkt : 12:00 1 01 Ellen Bækgård Lucky Pens. Damer Individuelt 02 Ingrid Johansen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Transskriberet af Lene Fabritius

Transskriberet af Lene Fabritius Fra 15 de Februar 1886 til 15 de Februar 1887 Lab 1 Zacharias Petersen 04/04 1886 Fisker Janus Petersen F 2 Carl Marinus Trolle 04/04 1886 Fisker August Trolle F 3 Niels Christian Lønstrup 30/04 1886 Fisker

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

SØKORTRETTELSER 10 CHART CORRECTIONS

SØKORTRETTELSER 10 CHART CORRECTIONS Kort & Matrikelstyrelsen 17. marts 2000 12. årgang SØKORTRETTELSER 10 CHART CORRECTIONS Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Rettelse nr. / Correction No 66-73 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

KODE OG KOMPAS AKTIVITET

KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET Nedenfor er beskrevet delaktiviteterne. I opbygningen af aktiviteterne er der lagt vægt på følgende forhold: 1. Opgaverne skal løses samlet. Det vil sige,

Læs mere

I Dronningen og hendes efterkommere

I Dronningen og hendes efterkommere 1. I Dronningen og hendes efterkommere 3 I Dronningen og hendes efterkommere 1. Margrethe II, Danmarks Dronning. Født den 16. april 1940 på Amalienborg, København, Danmark. Bor på Amalienborg, København.

Læs mere

Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved kommunale og regionale valg

Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved kommunale og regionale valg BEK nr 1123 af 15/10/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2014-17902 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

En sømand går sine enegang. RADIOBREVE

En sømand går sine enegang. RADIOBREVE En sømand går sine enegang. RADIOBREVE Radiobreve Det er besværligt at skrive til en sømand. Disse to er skibsbreve og har intet med radiobreve at gøre. Radioamatør QSL kort Grundlaget trådløs telegrafi

Læs mere

09. Hansen,Stevning-Christensen,Svenstrup. Anden Generation

09. Hansen,Stevning-Christensen,Svenstrup. Anden Generation 1. Hans Jepsen, f. 1707 i Stolbro. Han blev gift med Anne Jørgensdatter, 1745, f. i Stevning. Hans død 1799. 2. i Christen Hansen f. 10 sep 1754. ii Ellen, f. 1746. iii Anne Marie, f. 1750. Anden Generation

Læs mere

Nr. Navne Klub. 1 runde 2 Runde 3 Runde 0 Finalerunde Finale 0 Omspil

Nr. Navne Klub. 1 runde 2 Runde 3 Runde 0 Finalerunde Finale 0 Omspil Nr. Navne Klub. 1 runde 2 Runde 3 Runde 0 Finalerunde Finale 0 Omspil 0 103 Søren Olesen Møldrup krolf 26 27 36 89 37 24 Nobby Dyrmose Randers Natur 35 30 25 90 37 37 Henning Christensen Randers Natur

Læs mere

Liste over bestyrelsesmedlemmer Alslev Ungdomsforening 1921 til 1960

Liste over bestyrelsesmedlemmer Alslev Ungdomsforening 1921 til 1960 Schack Peter 1921 Formand 1921-04-07 Bennetsen Søren 1921 Kasserer Torrup Jepsen Kristian lund 1921 Toftnæs Jepsen Hans Lund 1921 Toftnæs Pedersen Kirstine 1921 Alslev Schack Peter 1921 Formand 1921-11-25

Læs mere

Familien Knudsen fra Rærup

Familien Knudsen fra Rærup Familien Knudsen fra Rærup Christen Emil Knudsen 26/10 1889 10/3 1960 Pouline Thordal (Christensen) 22/8 1896 20/3 1971 Sidst ajourført 17. januar 2016. Rettelser og tilføjelser til Knud Hegnet tlf. 5951

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no Søkortrettelser / Chart Corrections på / via

Rettelse nr. / Correction no Søkortrettelser / Chart Corrections på / via 18. maj 2012 24. årgang SØKORTRETTELSER 19 DANISH CHART CORRECTIONS 2012 Rettelse nr. / Correction no. 140-154 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 93 (INT

Læs mere

CATALOfi ALFRED OLSENS. Maleriauktion. H 710 Privat Eftersyn: Torsdag d. 9. November Kl. 11 3. Marinemaler

CATALOfi ALFRED OLSENS. Maleriauktion. H 710 Privat Eftersyn: Torsdag d. 9. November Kl. 11 3. Marinemaler H 710 Privat Eftersyn: Torsdag d. 9. November Kl. 11 3. CATALOfi til Marinemaler ALFRED OLSENS Maleriauktion Mandag d. 13. November 1893, Kl. 11, i Kunstudstillingsbygningen paa Charlottenborg. EFTERSYN:

Læs mere

Gift 28.05.1966 i Grene, Merete Bindesbøl Nielsen, * 26.05.1946 i Brande (datter af Frede Bindesbøl Nielsen og Valdborg Skovbjerg).

Gift 28.05.1966 i Grene, Merete Bindesbøl Nielsen, * 26.05.1946 i Brande (datter af Frede Bindesbøl Nielsen og Valdborg Skovbjerg). Side 1 Niels Peder Pedersen. Han blev gift med Else Maria Christensen. I. Jens Peder Pedersen, * 02.12.1867. Gift 27.11.1888, Mette Lund Christensen, * 22.01.1867 i Dueholmhuus Vildbjerg (datter af Christen

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Divisionmatch og B-løb Stræktider Rold Nørreskov-06-09-2015 Plads Navn Klasse Tid Beg

Divisionmatch og B-løb Stræktider Rold Nørreskov-06-09-2015 Plads Navn Klasse Tid Beg Divisionmatch og B-løb Stræktider Rold Nørreskov-06-09-2015 Plads Navn Klasse Beg 1 Andreas Skovgaard Nielsen Kaski Ok 19:54 01:36= 03:13= 04:04= 05:34= 07:01= 07:52= 09:43= 10:29= 12:46= 14:49= 16:17=

Læs mere

02. Jacobsen, Himmark 1. Jacob Jürgensen, f Han blev gift med Ellen Jacobs. Jacob død Børn: 2. i Jürgen Jacobsen Anden Generation 2.

02. Jacobsen, Himmark 1. Jacob Jürgensen, f Han blev gift med Ellen Jacobs. Jacob død Børn: 2. i Jürgen Jacobsen Anden Generation 2. 1. Jacob Jürgensen, f. 1607. Han blev gift med Ellen Jacobs. Jacob død 1690. 2. i Jürgen Jacobsen Anden Generation 2. Jürgen Jacobsen. Han blev gift med Ved ikke, d. 1715. 3. i Jacob Jürgensen. ii Ellin,

Læs mere

ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg.

ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg. ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Muligt bryllupsbillede Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg. Født 11 11-01-1849 I Holm. Nordborg.

Læs mere

Folketælling 1930, Slangerup by. 7 Andersen, Alfred Andersen, Anna Lise Andersen, Ellen Margrethe Andersen, Elly Caroline

Folketælling 1930, Slangerup by. 7 Andersen, Alfred Andersen, Anna Lise Andersen, Ellen Margrethe Andersen, Elly Caroline Folketælling 1930, Slangerup by. 7 Andersen, Alfred 1908 50 Andersen, Anna Lise 1925 20 Andersen, Ellen Margrethe 1912 50 Andersen, Elly Caroline Kirstine 1923 14 Andersen, Emilie 1892 50 Andersen, Gunna

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 24. oktober årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN

Kort & Matrikelstyrelsen 24. oktober årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN Kort & Matrikelstyrelsen 24. oktober 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 267-270 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Marie Kjerstine Andersdatter (1510) * 20 MAR 1817 - Stenhuse, Vindum sogn 21 MAR 1817. Jørgen Andersen (1511) * 23 SEP 1818 - Stenhuse, Vindum sogn

Marie Kjerstine Andersdatter (1510) * 20 MAR 1817 - Stenhuse, Vindum sogn 21 MAR 1817. Jørgen Andersen (1511) * 23 SEP 1818 - Stenhuse, Vindum sogn Anders Jørgensen (1508) * 21 Jul 1795 - Thisted, Tapdrup sogn 21 JUL 1795 - Hjemme 16 OKT 1877 - Stenhuse, Vindum sogn Ane 2 ~ 28 JUN 1816 - Vinkel Ane Mogensdatter (1509) * 1796 - Vinkel 26 MAJ 1877 -

Læs mere

Standardformular STANDARDFORMULAR 1

Standardformular STANDARDFORMULAR 1 1 Bilag 1 Standardformular STANDARDFORMULAR 1 1) Identiteten på det selskab, som er udsteder af den underliggende aktie, hvortil der er knyttet stemmerettigheder, herunder selskabets fulde navn og selskabsform:

Læs mere

DANMARKS POSTSTEMPLER

DANMARKS POSTSTEMPLER POSTMESTRENE 1711 Hans Adolph Thomassen Carl 1717 17.1.1718 Jens Hansen 1718 24.10.1718 Johan Beverlin 8.1750 11.9.1750 Poul Frausing 4.1759 18.5.1759 Hans Andersen Langhoff 10.5.1776 5.6.1776 Peter Andreas

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE SKIBE MED KENDINGSSIGNALER UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART. UDGAVE MAJ FOR

Læs mere

Indledende kampe Parturnering

Indledende kampe Parturnering C1 Pulje 1 Bane 27-28 Inger Marie Lundgren Asta Qvist Claus Andersen Jes Jacobsen Jens Gram Birgit Gram Hans Chr. Hansen Grethe Sørensen Bramming 1: XXX 20 12 20 2 52 34 18 2 Vorbasse 2: 12 XXX 6 12 0

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

SSB. Sydskandinavisk Klassebåd B

SSB. Sydskandinavisk Klassebåd B SSB Sydskandinavisk Klassebåd B I Øster Hurup Havn, Sydøsthimmerland, ligger side om side de to SSB-sejlbåde: Margot fra 1927 (SSB DEN 1), ejet og sejlet af Hugo Hørlych Karlsen fra nabobyen Als, og Leda

Læs mere

Efterslægt Rasmus Mortensen

Efterslægt Rasmus Mortensen Efterslægt Rasmus Mortensen 1. generation 1. Rasmus Mortensen blev født på en ukendt dato, døde før 25 Maj 1660 i Kirkerup, Sømme, Roskilde, og blev begravet den 25 Maj 1660 i Kirkerup, Sømme, Roskilde.

Læs mere

Efterslægt Poul Steffensen

Efterslægt Poul Steffensen Efterslægt Poul Steffensen 1. generation 1. Poul Steffensen, søn af Steffen Steffensen og Ane Poulsdatter, blev født den 23 Dec. 1826 i Bederslev, Skam, Odense, døde den 27 Okt. 1892 i Bederslev, Skam,

Læs mere

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle

Læs mere

Forældre. Bedsteforældre

Forældre. Bedsteforældre 1. Rosa Marie Jørgensen, * 20-09-1925 i Næssevang, Asnæs sogn, stilling: Husmoder. Hun blev gift med Alfred Nielsen, 07-04-1947 i Asnæs, Ods h,, * 01-10-1909 i Tolsager, Asnæs s., Ods h.,, stilling: Landmand,

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

Festskrift i anledning af Halgaard Skoles 100 års jubilæum. Scannet, digitaliseret og suppleret med skolebilleder.

Festskrift i anledning af Halgaard Skoles 100 års jubilæum. Scannet, digitaliseret og suppleret med skolebilleder. 1 Festskrift i anledning af Halgaard Skoles 100 års jubilæum. Scannet, digitaliseret og suppleret med skolebilleder. Jacob Halgaard og Bent Bak - Januar 2014 2 3 Halgaard Skole 1916 - Elever og lærer Barbesgaard.

Læs mere

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963.

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Foto 1927 Evald Hansen, karl Karen, senere gift Jensen, pige Marie og Henry Houbak Fr. Sørensen 1928-29 og 1929-30 Dagny Andersen 15/4 1/11

Læs mere

6. 40g Hvidbjerg Poul Erik Graugaard 2015 Martha Christensen 1990 Søren Christensen 1960 Jens Jensen 1900

6. 40g Hvidbjerg Poul Erik Graugaard 2015 Martha Christensen 1990 Søren Christensen 1960 Jens Jensen 1900 Søndergade 1. 39a Hvidbjerg Poul Erik Graugaard 2000 Peder S. Clausen 1984 Asta Vestergaard 1981 Carl Vestergaard (Tømrer) 1958 Eli Kruchow (Lægepraksis) 1917 Anders Styvelgaard 1916 Jegindø. Hv. Lyngs

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 26-39. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk

Rettelse nr. / Correction no. 26-39. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk 17. februar 2012 24. årgang SØKORTRETTELSER 6 DANISH CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 26-39 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 60 26, 27

Læs mere

A3 B1 C6 A3 B1 C6. G1. Carl Friedrich Petersen Voldbjerg,, f. 9/8 2001. G2. Christoffer Petersen Voldbjerg,, f. 18/4 2005. NEXØ-GRENEN / 2007

A3 B1 C6 A3 B1 C6. G1. Carl Friedrich Petersen Voldbjerg,, f. 9/8 2001. G2. Christoffer Petersen Voldbjerg,, f. 18/4 2005. NEXØ-GRENEN / 2007 A3 B1 C6 ARBOE CONRAD SONNE-HANSEN, f. 14/5 1878, d. 15/3 1952, brugsforeningsuddeler i Pedersker, g. 10/3 1907 SIGNE CATRINE MUNCH (A10 B1 C2), f. 30/9 1885, d. 24/12 1918. Børn: D1-D3. D3. Gg. 1/10 1921

Læs mere

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Kapitel XIII Kapitel XIII Afsnit A Regel 1 Regel 2 Afsnit B Regel 3 Regel 3-1 Regel 4 Regel

Læs mere