DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART"

Transkript

1 DANMARKS SKIBSLISE 1928 UDGIVE AF MINISERIE FOR INDUSRI, HANDEL OG SØFAR

2

3 OFFICIEL FOREGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAM REGISER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVE AF MINISERIE FOR INDUSRI, HANDEL OG SØFAR 5. UDGAVE, JANUAR 1928 FORHANDLES FRA DE KONGELIGE SØKOR-ARKIV KJØBENHAVN Pris 7 Kr.

4 Nærværende Udgave er afsluttet d. 1. December 1927 BIANCO LUNOS BOGRYKKERI KBHVN.

5 INDHOLDSFOREGNELSE Indledning. I n t e r n a t i o n a l e -Lister over Krigs- og H a n d e l s s k i b e... Det international -System... Signalering med internationale Signalstationer... Danske Kyst-Signalstationer... Danske Stromvarsel-Stationer... Engelske Kyst-Signalstationer... Meddelelser om Is, Vrag og andre Farer for Navigeringen... O p l y s n i n g og F o r k l a r i n g angaaende Benyttelse af Registret... Side V VI VI VII VIII X XI XI Afdeling I. Fortegnelse over er. Afsnit A. er for danske K r i g s s k i b e... XX B. er for Hand elssk ibe, hjemmehørende i Kongeriget Danmark, Færøerne undtaget... XXII C. er for H a n d e l s s k i b e, hjemmehørende paa F æ r ø e r n e. XXXII Afdeling II. Register over danske Regeringsskibe. Afsnit 1. Dampskibe Motorskibe.... Sejlskibe er (Regeringsskibe ordnede efter Administrationsgrene)... Afdeling III. Register over Handelsskibe under dansk Flag. Afsnit a. Dampskibe 1 )... b. Da m p skibs-e r 1 ) c. Motorskibe 1 ) paa over 50 Brutto d. Motorskibe 1 ) paa og under 50 Brutto e. Motorskibs-er 1 )... f. Sej l s kibe 1 )... 9 g. Sejlskibs-er 1 ) h. Færøske Skibe ) Hjemmehørende i Kongeriget Danmark, Færøerne undtaget. 18 illæg. abeller... Rettelser (A*)

6 V INDLEDNING Internationale -Lister over Krigs- og Handelsskibe. Som illæg til»international Signalbog«skal der til Brug for Skibe i Søen og Signalstationer i Land ifølge derom afsluttede internationale Overenskomster med passende Mellemrum af hver Søstat udgives Lister over sammes Krigsog Handelsskibe med er efter det internationale Signalsystem. I Overensstemmelse hermed indbefatter de under Afdeling I (Afsnit A, B og C) optagne Lister alle Danske Skibe, der er tildelte er efter dette System, ordnede efter Signalbogstavernes alfabetiske Rækkefølge saaledes, at disse Signaler let kan findes og aflæses; dog er der her, for ikke at g re Listen vidtløftigere end nødvendigt, kun anført Navn, idet Skibets Art eller akling i Forbindelse med Nationsflaget, der selvfølgelig bør iagttages af de signalerende, vil afgive tilstrækkelige Oplysninger til Rapportering af det paagældende Skib. ønskes imidlertid nærmere Underretning om Skibet, f. Ex. om et, et, onnagen, opsøges saadanne Oplysninger i de under Afdeling II (Afsnit 1, 2, og ) og Afdeling III (Afsnit a, b, c, d, e, f, g og h) optagne alfabetiske Lister. For straks at kunne eftersøge det paagældende Skib i den rette Liste er der føjet Bogstavet»D«(for Dampskibe), eller»mt«(for Motorskibe) til de Navne, som føres af disse Skibe. Findes der flere Skibe af samme Navn, vil Signalbogstaverne (Registreringsbogstaverne) straks vise, hvilket Skib det er, hvorom der er Spørgsmaal. As an Appendix to the International Code of Signals a Code List, containing the names of ships to which Code Signals have been allotted, ought, according to international arrangements, made to that effect, to be published at proper intervals by the maritime powers, which have adopted this system, for the purpose of enabling Officers at Signal Stations on shore, and Masters of ships at sea, to signal and report passing ships. In accordance herewith the present Code List contains the names of all Danish ships, to which signal letters have been allotted; but, to avoid too much prolixity', in this edition the Port of Registry and the Registered onnage has been left out, partly because these data can be found by referring to Part II (Section 1, 2, and ) and Part III (Section a, b, c, d, e, f, g and h), containing the Lists of steamers, motorboats and sailing vessels, separately arranged in alphabetical order, and partly because the rig, together with the national flag, which of course will be observed by the signalling parties, will suffice to report the ship in question. In order to know immediately in what List the ship in question is to be sought for, the letter»d«(for steamers), or»mt«(for motor vessels) has been added to the names carried by these ships. In case of more than one ship bearing the same name, the subjoined signal letters (letters of registry) will immediately show what ship is the right one.

7 VI Det internationale -System. Ifølge den fra 1. Januar 1902 gældende»international Signalbog «benyttes det engelske Alfabets samtlige Bogstaver der svarer til det danske Alfabets 26 første Bogstaver til Signalering paa Søen. Ethvert af disse Bogstaver gengives ved et Flag eller en Stander af forskellig Farve og Mønster 1 ). Signalerne er ordnede under Grupper, nemlig: o-flags Signaler, re-flags Signaler og Fire-Flags Signaler. Naar Flagene ikke kan skelnes, gengives Bogstaverne ved Afstandssignaler eller Semaforsignaler. Skibes Kendings signaler bestaar af Bogstaver Konsonanter. Naar der øverst vajer en Stander (svarende til Bogstavet G), er det paagældende Skib et Krigsskib, og naar der øverst vajer et firkantet Flag (Stutflag), er Skibet et Handelsskib. Fire-Flags Signalerne fra GQBC til WVG ( Signaler) er saaledes tildelte Krigsskibene, og de fra HBCD til WVS (500 Signaler) er tildelte Handelsskibene. Enhver Stat har fri Raadighed over samtlige er til Fordeling blandt de Skibe, som fører dens Flag. Skibe af forskellig Nationalitet kan følgelig have samme ; Skibe af samme Nationalitet derimod aldrig. Skibe, som mødes paa Søen, kan altsaa ved at vise deres give og modtage Meddelelse om deres Navn,, onnage o. s. v. Er de ikke i Besiddelse af det paagældende Lands Skibsliste, Eør dog saavel Signalbogstaverne som Skibets Nationalitet og Art, foruden Længde- og Breddegrad samt Datum, optegnes til videre Rapportering efter Ankomst til Havn. Ethvert under dansk Flag farende Handelsskib af eller over Registertons Brutto tildeles der af Skibsregistreringskontoret i et. Dette er indført i Skibets Nationalitets- og Registrerings-Certifikat (Registreringsbogstaverne), samt indhugget i Dæksbjælken i en Dæksluge, og det følger saaledes Skibet, saa længe dette eksisterer. Hertil benyttes erne fra NBCD til NWV, idet dog Skibe, hjemmehørende paa Færøerne, tildeles Signalerne fra KBGD til KWV. Signalering med internationale Signalstationer. Paa de fleste Søstaters Kyster, navnlig ved Fyrtaarnene, er der oprettet internationale Signalstationer, til hvilke passerende Skibe, af hvilken som helst Nationalitet, ved Hjælp af deres er i de respektive Staters Skibslister samt af»international Signalbog«dels kan opgive deres Navn, og Netto Register-onnage, dels modtage eller afsende elegrammer fra eller til deres Redere, Agenter eller andre interesserede efter nærmere opgiven Adresse, og dels forlange meddelt saadanne almindelige Oplysninger, som staar til Signalstationens Raadighed, saasom om Isforhold o. l. Paa kortere Afstande, hvor Flagenes Farver kan skelnes, benyttes de almindelige Signalflag. Paa længere Afstande anvendes Afstandssignaler eller Semaforsignaler. Stationerne, der i Reglen er satte i Forbindelse med det elektriske elegrafnet, befordrer videre de dem fra Søen signalerede Meddelelser, enten pr. elegraf eller pr. Post (pr. elegraf dog kun for saa vidt Bestemmelsesstedet er beliggende i et af de Lande, der har tiltraadt den internationale elegrafkonvention). Saadanne elegrammer benævnes i elegrafsproget»signaltelegrammer«. Foran Adressen anføres den takstpligtige tjenstlige Angivelse»SEM». Naar de er bestemte til Skibe i Søen, skal de indeholde Oplysning om Skibets Navn, Art og Nationalitet. elegrammerne bør være affattede enten i det Lands Sprog, L hvilket den paagældende Signalstation er beliggende, eller i Signalbogstav-Grupper efter Bestemmelserne i»international Signalbog «. elegram fra Skib i Søen befordres i Signalbogstaver kun, naar dette af Afsenderen udtrykkelig forlanges, men ellers i Oversættelse paa almindeligt Sprog. En stor Del Signalstationer rapporterer til Offentliggørelse Navnene paa de Skibe, der, idet de passerer Stationen, hejser deres og Nationsflag. 1 ) Se Flagtabel paa Bindets 2den Side.

8 VII I et til Skib i Søen bestemt Signaltelegram bør Adressen indeholde Oplysning om : Skibets Nationalitet,, Navn, akling og samt Adressatens Navn. Hertil føjes som Del af Adressen Signalstationens Navn. Med Hensyn til selve Signaleringen er at bemærke: 1) Naar et Skib kun vil vise K e n d i n g s s i g n a l, hejses dette i god id og hvor det kan ses bedst, medens samtidig N a t i o n s f l a g e t hejses under Gaflen eller paa en Stang agter. et maa ikke nedhales, førend det er besvaret fra Stationen med Svarstanderen. 2) Vil Skibet signalere andre Meddelelser, hejses først et, og samtidig hermed bør Systemflaget vises under Nationsflagel. Naar et er besvaret, vises de andre Signaler under Iagttagelse af, at intet Signal nedhales, forinden det er besvaret. aksten for hvert elegram, der udveksles med Skibe i Søen, er tyve Centimer (0 fr. ) pr. Ord. Dette Beløb lægges til elegramtaksten efter de almindelige Regler, og det hele Beløb opkræves hos AfsendereQfor de til Skibe i Søen adresserede elegrammer, og hos Adressaten for de fra Skibe kommende elegrammer. Danske Kyst - Signalstationer. Stats-Signalstationerne*) i Kongeriget Danmark er for iden følgende: H a n s t h o l m. Signal-Apparatet er anbragt NV. for Fyrtaarnet. Hir t sal s.»»» Ø.t.N.»» Skag en.»»» paa en Klit NØ. for det ny Fyrtaarn. Fornæs.»»» ØSØ. for Fyrtaarnet. Helsingør.»»» paa Kronborg-Pynt Ø. for Slottet. H a mm eren.»»» NV. for Fyrtaarnet. Stationerne modtager og afgiver Signaler samt elegrammer fra Solopgang til Sol-nedgang. Der signaleres kun med Flag og Afstandssignaler**). Paa Forlangende signalerer Stationerne saadanne almindelige Oplysninger, der staar til deres Raadighed, saasom om F y r s k i b e s Inddragelse, I s f o r h o l d o. s. v., ligesom de besørger Begæring om Lods, Bugserdamper Kl. Fm. indsender hver af disse Stationer telegrafisk Melding ti1 Ministeriet for Industri, Handel og Søfart om de Skibe, der i de sidste forløbne 2 imer har passeret Stationen. elegrammerne opslaas paa Børsen og gives samtidig til Raadighed for Ritzaus Bureau. *) I og ved Blaavandshuk er oprettet Radiotelegrafstation (traadløs elegrafstation) for offentlig Afbenyttelse. Disse Stationer (Kyststationer) kan benyttes til Udveksling af elegrammer til og fra Radiotelegrafstationer om Bord i Skibe i Søen (Skibsstationer) og vil under almindelige Forhold kunne korrespondere med saadanne Skibe, der befinder sig indenfor en Afstand af ca. 0 Sømil om Dagen og ca. 500 Sømil om Natten fra Kyst-stationen. Stationerne, hvis Kaldesignal er henholdsvis OXA og OXB, er aabne hele Døgnet rundt. Gebyret for et Radiotelegram omfatter: a) Kystgebyret, der for de to nævnte Stationer er 0 Centimer pr. Ord. Minimum Francs; for Korrespondance med danske Skibe dog kun Centimer pr. Ord, Minimum 2 Francs. b) Skibsgebyret, der for hver Skibsstation findes anført i den officielle Radiotelegrafstationsfortegnelse. c) Gebyret for Befordringen paa elegrafledningerne, hvilket er angivet i elegramtakst for Danske Kyst- og Skibsradiotelegrafstationer. elegrammer til Skibe i rum S. der har Radiotelegrafstation om Bord, modtages ved alle danske ele-grafstationer, der giver Oplysning om akster samt om hvilke Skibe, der har elegrafstation, og saa vidt muligt over hvilke Kyststationer i Ind- og Udland elegrammerne bør sendes for at naa A d r e sse ste d et saa hur ti gt, s o m )RUKROGHQHWLOODGHUGHW s elefon-aktieselskabs Abonnenter kan indtelefonere Radiotelegrammer, der skal befordres over Radio, direkte til denne Station. Om Vinteren under vanskelige Isforhold udsender Stationerne Radio og Blaavand Radio efter Oplysninger fra Meteorologisk Institut 2 Gange i Døgnet radiotelegraflske Ismeldinger for de danske Farvande (se Danske Lods, l0de Udgave, Side 66, med tilhørende Rettelser, og angaaende Vejrberetning se samme Sted). en af ethvert Fartøj, der har Brug for Lægeraad, kan afsende et paa dansk, norsk, svensk, tysk, engelsk eller fransk Sprog affattet Radiotelegram med en kortfattet Redegørelse for Sygdommen til Blaavand - Radio eller K j ø b e n h a v n - R a d i o, s o m s t r a k s v i d e r e b e f o r d r e r e l e g r a m m e t t i l E s b j e r g kommunale Sygehus henholdsvis Marinehospitalet i, hvis Læger giver de nødvendige Raad, der der-paa telegrafisk sendes til det paagældende Skib. Saavel Konsultationen som hele den telegrafiske Befordring af Meldingerne er vederlagsfri. Se endvidere Side VIII, Linje 712 fra oven. **) Stationen ved er indrettet ogsaa til Nat-Signalering med Morselanterne. Signaler kan kun veksles med Skibe, der pejler Fyret mellem SØ. og SV.

9 VIII Ønskes et Skibs Forbisejling meldt pr. elegraf direkte til Rederen, maa vedkommende Signalstation enten forud underrettes derom, eller ogsaa maa Skibet begære dette ved Signaler samt, om nødvendigt, signalere Rederens Navn og Adresse. Hele Depecher til Redere ogandre kan ligeledes signaleres. Alle danske F y r s k i b e er forsynede med»international Signalbog«*) og vil, naar et Skib ses at nærme sig Fare, afgive Varselskud og hejse Signalet J D»De stævner mod Fare«. Fyrskibene»Drogden«,»Gilleleje-Flak«,»GjedserRev«,»Horns-Rev«,»Vyl«,»Graadyb«,»s-Rev«,»Læsø-Rende«,»Læsø-rindel«,»Anholt-Knob«,»øster Flak«og»Schultz's Grund«samt Statsbanernes Radiotelegrafstation»Gjedser«er forsynede med Radiotelegraf, der dog kun er beregnet paa at afgive Melding om Søulykker. Danske Stormvarsel-Stationer. Fra Meteorologisk,nstitut i udsendes Meldinger om Stormvarsler pr. Radio. Om idspunktet for Udsendelsen, Indholdet og Formen af disse Meldinger, se»efterretninger for Søfarende«Nr. 1/1928.,, uborg Havn, Helsingør, Bandholm, Odense, Aarhus, Aalborg, ved Fyr, i og horshavn er desuden oprettet Stormvarsel-Stationer i den Hensigt efter Meldinger fra Meteorologisk,nstitut saavidt mulig at give Underretning om Storme, som nærmer sig. Angaaende Maaden, hvorpaa de ovennævnte Meldinger offentliggøres ved Stationerne, anføres:. En Signalmast er anbragt paa Orlogsværftets (Nyholms) gamle Kran. En Opslagskasse paa Havnevæsenets Bygning paa Nordre-oldbod og en paa N.-Gavlen af Kvæsthusgades Bølgeblikskur paa Hjørnet af Sct. Annæ-Plads. Meteorologisk Instituts Meddelelser er opslaaede ved Gitterporten foran Meteorologisk,nstitut og paa Havnevæsenets Bygning paa Nordre-oldbod. uborg Havn. En Signalmast er anbragt ved Nordsiden af Havnen, Opslagskasser ved Indkørselen til uborg og paa Masten. Helsingør. En Signalmast er anbragt paa Kronborg Slots store, firkantede aarn. Opslagskassen ved Havnekontoret. Bandholm.**) En Signalmast er anbragt paa Havnepladsen. Opslagskassen ved Havnefoged boligen. Odense.**) En Signalmast er anbragt paa Havnepladsen mellem den ny og den gamle Havn. Opslagskassen paa oldbodbygningen. Aarhus.**) En Signalmast er anbragt Syd for det S.-ligste røde Fyr paa Ø.-Molen ved Nordre-Havn. Opslagskassen paa Havnekontorets Mur. Aalborg.**) En Signalmast er anbragt Vest for Vinkelfyret paa Nyhavns V.-Mole. Opslags- kassen paa en Mur ved Havneingeniørkontoret. Fyr. Masten (Vindsemaforen) er anbragt paa en Klit, NNV. for S k a g e n Fyrtaarn. [Vindsemaforen, hvorfra ogsaa vises Vindens Retning og Styrke ved Hanstholm og ved Anholt, bestaar af en Gittermast med en Raa. Paa hver kvart Raa er anbragt en Kreds, der bæres af en mindre Gittermast og er forsynet med en bevægelig Viser til at angive Vindens Retning. Paa hver Side af Ma-- sten over Raaen er anbragt 6 bevægelige Arme, der ved at stilles vandret angiver Vindens Styrke. Forsiden af Semaforen vender mod Ø. Paa N.-Siden af Masten er anbragt et +, der betegner, at Viser og Arme paa denne Side angiver Vindens Retning og Styrke ved Hanstholm; paa S.-Siden af Masten er anbragt et $, der betegner. at Viser og Arme paa denne Side angiver Vindens Retning og Styrke ved Anholt. Paa den N.-lige Raanok er anbragt et Ø og paa den S.-lige et V til Hjælp for Aflæsning af Vindretning, naar Semaforen ses bagfra. Ses Semaforen Ø. fra, og betragtes hver Kreds som et Kompas med N. opefter, angiver Viseren den Retning, hvorfra Vinden kommer. Set V. fra viser derimod de Ø.-lige Kompasstreger sig til Venstre de V.-lige til Højre for Iagttageren, hvilket altsaa yderligere er betegnet ved de udenfor KredVene paa Raanokkene anbragte Bogstaver Ø og V. De vandret stillede Arme angiver Vindstyrken saaledes, at hver Arm betyder 2 efter Beaufort's Skala. Stille angives ved, at Viser og Arme vender nedefter. At intet Signal kan gives, betegnes ved, at den øverste Arm er stillet 5 over vandret, og de øvrige Arme samt Viseren nedefter. Viser og Arme indstilles efter elegrammer fra Hanatholm og Anholt om Vindens Retning og Styrke]. *) Foruden de foranf rte Stats-Signalstationer er endvidere Sejrø Fyr og Kjels-Nor Fyr forsynede med Inteniational Signal bog". **) Meldingerne i Opslagskassen er Meteorologisk Instituts radiotelefoniske Meldinger. I ilfælde af at der paa Signalmasten i disse Havne er hejst: om Dagen en Kugle og om Natten en rød Lanterne, er dette en Be- kendtgørelse om, at der findes Opslag angaaende Stormvarsel.

10 . horshavn. IX En Opslagskasse er anbragt ved Vagthuset V. for Dokslusen. Masten er anbragt paa Skansen, N. for Havnen. Opslagskassen paa Gavlen af et Hus ved østre-vaag. Naar elegrafforbindelsen med Kjøbenbavn er i Uorden, indstilles Stormvarseltjenesten, og der hejses da paa Masten et grønt Flag, om Natten en grøn Lanterne. Stormvarslerne vises fra Masten, hvor der under den ene Raanok kan hejses følgende Signaler: 1 B a l l o n, der betyder: Uro i Vejret, saa Storm kan ventes, se elegrammerne". 1 K e g l e med Spidsen opad, der betyder: Storm fra NV." 1 K e g l e med Spidsen nedad, Storm fra SV." 2 K e g l e r med Spidsen opad. Storm fra NØ." 2 K e g l e r med Spidsen nedad, Storm fra SØ." Ballon og Kegler ere sorte. Under den anden Raanok kan samtidig hejses: 1 r ø d t Flag, der betyder: Vinden drejer til højre" (med Solen). 2 r ø d e Flag, der betyder: Vinden drejer til venstre" (mod Solen). Om Natten erstattes et hvilket som heost af disse Signaler med en r ø d Lanterne, Som for at undgaa Forveksling med andre Fyr, er skærmet i Retning af Indløb til Havn eller over Farvandet. I København, Helsingør, Odense, Aalborg, og vises tillige Signaler, naar der er haard eller stormende Kuling ved et eller flere af følgende Steder : Hammeren, Gjedser, Fornæs, Sk ag en, Han s th olm og Blaav a nd s-hu k. Signalerne gives med Flag, der hejses paa oppen af Stormvarsel-Signalmasterne, undtagen ved Helsingør, hvor de hejses paa Masten paa Lods- og Karantænehuset paa Havnens S.-Mole. Flagenes Form angiver Vindstyrken. og Flagenes egning og Farve angiver det Sted, hvor der er haard eller stormende Kuling. saaledes som nedenstaaende abel udviser: Sted Vindstyrke (Beauforts Skala) Hammeren Gjedser... Foræns......

11 X Sted Vindstyrke (Beaufort's Skala) Hanstholm... Blaavands-Huk... Sort gult hvidt rødt Signalerne hejses og nedtages efter telegrafisk Melding fra de ovennævnte Steder. De hejses dog i Almindelighed først efter Kl. 9 Fm. og nedhales i hvert ilfælde ved Mørkets Frembrud. Angaaende radiotelegrafiske Ismeldinger fra Station Radio se Fodnote*), Side VII, in fine.»he Society of Lloyd's«stationer, og udenfor England findes Rapporter og Meddelelser til og fra Lloyd's. Southend Dover* x Sandgate x x Dungeness* x Beachy Head* x Horse Fort * x (Spithead). Bembridge** St. Catherine's Point * x (I. of W.). Needles* x o (I. of W.). Prawle Point* x o he Lizard * x Penzance. Lundy Island Barry Island* * Penarth. St. Ann's Head (Milford Haven) he Smalls North shields. Engelske Kyst-Signalstationer 1 ). har paa de engelske Kyster oprettet nedennævnte Signalendvidere ca. 10 Stationer, der sender eller modtager he Smalls North Shields Flamborough Head* x Spurn Point* x o Haisbro Lightvessel. uskar Rock. emplebreedy (emporarily sus- pended). Old Head of Kinsale* x (empor- Irland. arily suspended). Fastnet * x orr Point. (emporarily suspended). Cape Wrath Dunnet Head (Pentland Firth). St. Abb's Head* x o Skotland. Pladda. Butt of Lewis Skibe, som viser deres under Forbisejling af de ovennævnte Stationer, vil, uden Udgift, hurtigst mulig blive rapporterede i»lloyd's List* samt i»lloyd's Daily Index*. Enhver Anmodning fra erne angaaende Rapportering af Skibe eller om at faa Ordre signaleret til Skibe skal og maa kun adresseres til»he Secretary of Lloyd's, London C. «, der giver Oplysning om Betingelserne for Signalering fra Stationerne til forbisejlende Skibe. Britiske og irske traadløse elegrafstationer meddeler til Lloyd's modtagne Underretninger ang. Skibes Position o. 1.; Fyrtaarne og Fyrskibe er forsynede med»he International Code of Signals* og vil, naar noget Skib ses at n rme sig Fare, meddele dette ved at hejse Signalet J D»De stævner mod Fare«og, om fornødent, affyre Skud eller opsende Raketter, indtil Signalet besvares. 1 ) De med x mærkede Stationer modtagew og afgiver endvldere Natsignaler ved Blinklanterne efter Morse's Code. 'HPHG[[mærkede Stationer kommunicerer kun med Skibe, der søger Læ mod haardt Vejr. De med mærkede 6WDWLRQHUJLYHURPDagen Stormvarselsignaler.

12 XI Meddelelser om Is, Vrag og andre Farer for Navigeringen. Ifølge Bekendtgørelse Nr. 62 af 29. November 192 paahviler det enhver af dansk Skib, der møder Drivis eller Vrag af farlig Beskaffenhed, eller som iagttager nogen anden alvorlig og overhængende Fare for de søfarende, uopholdelig at afgive Underretning herom til Myndighederne paa det første Sted paa Kysten, hvormed han kan komme i Forbindelse. Saadanne Meddelelser, der fra Skibe i Søen afgives til dansk Signalstation eller Kyst-Radiostation, vil, uanset Skibets Nationalitet, uden Omkostninger for Afsenderen blive viderebefordret til Ministeriet for Industri, Handel og Søfart i København, der efter de i det enkelte ilfælde foreliggende Omstændigheder drager Omsorg for, at Oplysningerne bringes til de interesserede Kredses og Myndigheders Kundskab. Enhver Skibsfører, dansk eller fremmed, som paa fyldestgørende Maade legitimerer sig overfor en hvilken som helst dansk Statstelegrafstation eller elegrafstationen i horshavn paa Færøerne, vil endvidere paa tilsvarende Maade uden Omkostning for Afsenderen kunne afsende telegrafiske Meddelelser til Ministeriet for Industri, Handel og Søfart un der elegramadresse:søfart, København. Oplysning og Forklaring angaaende Benyttelse af de alfabetiske Registre over danske Regeringsskibe og over Handelsskibe under dansk Flag. $IGHOLQJ,, Afsnit 1. Se nedenfor under Afdeling III, Afsnit a. Afsnit 2. Se nedenfor under Afdeling III, Afsnit c. Afsnit. Se nedenfor under Afdeling III. Afsnit f. Afsnit. Herunder er opført Regeringsskibe ordnede efter de Administrationsgrene, hvorunder de henhører. Administrationerne er ordnede efter alfabetisk Rækkefølge, og Skibene indenfor hver Administration er ordnede efter Brutto onnagens Størrelse. Se tillige nedenfor under Afdeling III, Afsnit b. Afdeling III. Afsnit a. Spalte 1.. Se Det internationale -System, Side VI. Kontrol Nr. Skibstilsynets Kontrol-Register for det registreringspligtige Skibsmateriel føres i efternævnte 12 Afdelinger: A. Klassede Passagerskibe. B. Uklassede Passagerskibe. C. Klassede Dampskibe. D. Klassede Motorskibe. Klassede Sejlskibe med Hjælpemaskine. F. Klassede Sejlskibe. G. Uklassede Dampskibe. H. Uklassede Motorskibe. J. Uklassede Sejlskibe med Hjælpemaskine. K. Uklassede Sejlskibe. L. Fiskerfartøjer, ikke over 50 Registertons Brutto. M. Lægtere og andet Materiel uden Fremdrivningsmiddel. Intet Skib kan paa samme id findes opført under flere end een Afdeling i Kontrol-Registret. Indenfor den enkelte Afdeling tildeles der hvert Skib Løbenummer efter den Rækkefølge, hvori Skibene optages i Registerafdelingen. Afdelingens Bogstav i Forbindelse med

13 XII Løbenummeret ved Optagelsen bewegner Skibets Kontrolnummer, der bestaar uforandret, saalænge Skibet forbliver staaende I vedkommende Registerafdeling. Radiokaldesignal. For skibe med Rediotelegraf er i [] anført Skibets Radiokaldesignal, saaledes som dette er angivet L den officielle Rediotelegrafstationsfortegnelse. Se tilllge Side VII, 1ste Fodnote. Spalte. A. betyder Alm. M. betyder MaVW. Awn g. D.»» Awning Deck«, se Anm. 1 m.»hnmastet. B.» Bøg. 2 m.» tomastet. Bg.» Brig. m.» tremastet. BH.»» Bulkheads«:כ Vandt tte m.» firemastet. Skodder. 5 m.» femmastet. Bjærgn.» Bjærgningsskib. Pr.» Pram. Bk. Bugs.» Barkskib. Pt.»» Partial «:כ delvis.» Bugserskib.» Radiotelegrafstation. Df.» Dæksfartøj. Redn.» Redningsskib.» Eg. S.» Skrueskib. Elek. L.» Elektrisk Lys. S(2)» Skrueskib med 2 Skruer. Ev.» Evert. Sandpm» Sandgravemaskine. Evgl.» Evertgalease. Shelter D.»» Shelter Deck «, se Anm. F.» Fyr. Sk.» Skonnert. F. Sb.» Fuldrigget Skib (Fregat- Skbg.» Skonnertbrig. skib). Sl.» Slup. Ff.» FiskerfarWøj. Slgl.» Slupgalease. Fg.» Færge. Spar D.»» Spar Deck «, se Anm.» Galease. Stl.» Staal. Gm.» Gravemaskine..» eak. H.» Hjulskib. jk.» jalk. J.» Jærn. rawl.» rawlskib. Jt.» Jagt. urret D.»»urret Deck«. Jtgl.» Jagtgalease. Uddybn.» Uddybningsmaskine. Jtsk.» Jagtskonnert. Udæk.» Udækket Fartøj. k.» kobberforhudet. Well D.»» Well Deck«:כ Skib med Kt.» Kutter. en enkelt Brønd (udækket Kv.» Handelskvase. Rum) mellem Overbygnin- L.» L rk. ger, f. Eks. Bak og Brohus Lgt.» L gter. paa Dækket. L. Y.» Lyst Yacht. Yl.» Yawl. Anm. Spar Deck"-Skibe, (undertiden benævnet forstærkede Awning Deck"-Skibe) og Awning Deck"-Skibe har mindst 2 gennemløbende Dæk, og deres Materialdimensioner, særlig over Hoveddækket, er noget lettere end i de saakaldte Full Deck"-Skibe, der er byggede saa stærkt, at de kan erholde Minimums Fribord i Henhold til, for Danmarks Vedkommende, Handelsministeriets Bekendtgørelse af 0. September 1909 om Anbringelse af Lasteliniemærker paa Skibe, abel A (for Sejlskibe abel D). Spar Deck"-Skibe har som Følge af deres lettere Bygningsmaade større Fribord end de tilsvarende Full Deck"-Skibe; Awning Deck"-Skibe har af samme Grund større Fribord end de tilsvarende Spar Deck"-Skibe (abellerne B og C). Shelter Deck"- Skibe har samme Bygningsmaade som Awning Deck"-Skibe men faar, da Mellemdæk-Rummet ikke er indbefattet i onnagen, større Fribord. Spalte. For Maskinens Hestekraft HK betegner det øverste al den n o m i n e l l e Hestekraft (Lloyd's nominal horse power), og det underste al den i n d i c e r e d e Hestekraft. C., Ht.,. og Q. betyder henholdsvis»compound«-,»højtryks«-,»riple- og»quadrupleexpansion «-Maskine. Spalte 5. Dataerne er angivet efter Bilbrev eller Bygningsattest. et er som Regel angivet med Aarstallets to sidste Ciffre. I ilfælde af Ombygning er et anført foran og Ombygningsaaret efter en Streg. Spalte 6. British Corporation eller Br. Corp. betyder:»british Corporation for the Survey and Registry of Shipping«. eller B. Ver. betyder:» International Register of Shipping«. eller Germ. LO. betyder:»germanischer Lloyd«. Lloyd's Register eller betyder:»lloyd's Register of British and foreign Shipping«. Norske Veritas eller N. Ver. betyder:»det norske Veritas«.

14 XIII allene i Parentes umiddelbart e f t e r Klassebetegnelserne angiver idspunktet (Maaned og Aar) for Skibets første Klassecertifikat eller for Klassens Fornyelse. (11) betyder saaledes: November 19. allene i Grupper u n d er Klassebetegnelserne angiver Maaned og Aar for sidste ifølge Selskabernes Regler afholdte aarlige eller periodiske Eftersyn. Som Hovedregel for Skibenes Eftersyn gælder, at Jærn- eller Staalskibe, klassede i de respektive Selskabers højeste Klasse, skulde have Klassebesigtelse hvert. Aar (i de lavere Klasser hvert. Aar). Samme Klassebesigtelsesperioder gælder ogsaa for Maskin- og Kedelanlægene. Vedrørende Kedlerne gælder desuden særlige Regler om rykprøver og specielle Besigtelser afhængige af Kedlernes Alder. Skibsbunden skal som Regel (for Passagerskibe dog altid) efterses i Dok eller paa Bedding hvert Aar; Hoved- og Hjælpemaskineri samt Kedler, ligeledes Motoranlægene i Motorskibe, skal efterses hvert Aar, og Skrueaxlerne skal desuden trækkes ud for Eftersyn mindst hvert andet Aar. For rækibe gælder særlige Regler, som kort omtales i det følgende. egnet? f o r a n Klassebetegnelserne angiver, at Skibet er bygget under vedkommende Selskabs særlige ilsyn. I British Corporation betegnes dette ved Mærket * anbragt efter Bogstaverne B.S. (British Standard), saaledes: B.S. *.,,,British Corporation" betegnes højeste Klasse for S t a a l - og J æ r n s k i b e ved B.S. * eller B.S. For Skibe, bygget noget spinklere end almindeligt for søgaaende Skibe efter Selskabets Regler, og for Skibe, bygget til særlige Formaal, anføres en Bemærkning herom i en Parentes saaledes: B.S.*(with Freeboard), B.S. * (River Service) etc., " kan S t a a l - eller J æ r n s k i b e klasses i Division I, II eller III; hyppigst anvendes Div. I, som er den højeste; Div. II anvendes kun sjældnere for nye søgaaende Skibe. Ældre Skibe kan nedsættes fra Div. I til Div. II og fra Div. II til Div. III. eller betyder, at Skibet kan flyde med henholdsvis et eller to hvilke som heost af sine Hovedrum beskadiget, altsaa i fri Forbindelse med Søen, under Forudsætning af et bestemt Maximal-Dybgaaende for det lastede Skib. ved et Sejlskib betyder, at hver Mast er anbragt i sit vandtsette Rum. for et Passagerskib betyder, at Skibet opfylder Reglerne i,,international Convention for the Safety of Life at Sea". Brøken / anbragt erter Divisionsmærket betegner god vedligeholdelsestilstand af Skroget; 5 / 6, o. s. v. betegner ringere ilstande af samme. Bogstaverne L (Long Voyages), A (Atlantic), G (Great Coasting rade), M (Mediterranean or channel), P (Small Coasting rade), R (Roadstead) og I (Inland Navigation) er Betegnelser (Navigation marks) for de Farvande, som Skibet ifølge Størrelse, Bygningsmaade og Material-dimensioner er skikket til at befare. (I Parenteserne er Bogstavernes Betydning anført med de i Selskabets Byggeregler brugte engelske Betegnelser.) Skibe med Bogstaverne MPR eller I kan bygges noget lettere end Skibe med Bogstaverne LA eller G. allene 1.1. anbragte i Klassebetegnelsen betyder henholdsvis god ilstand af rædelene i Skroget og god og komplet ilstand af Skibets Udrustning (Ankere, Kæder, Rigning, Baade o. s. v.); mindre gode ilstande af disse Dele betegnes ved 1.2. eller PR. betyder, at Skibets Boug er forstærket af Hensyn til Fart i Is. r æ s k i b e. Klassebetegnelserne er, med Værdi i aftagende Rækkefølge: / / / 6 *2.1. / 2.1. Brøken er et Udtryk (Karakter) for Vurderingen af ræskibes Beskaffenhed (den illidsgrad disse fortjener); de efter Brøken følgende to al, der kan variere fra 1 til, er hver for sig Udtryk for Kvalitet samt ilstand af selve Skroget og af Rigning, Sejl, Ankere, Kæder o. s. v., idet første al henviser til Skroget, andet al til Udrustningen etc. Efter Brøken anføres et Bogstav (Navigation mark), f. Eks.: L, A, G eller P etc. med Betydning, som omtalt for Staalskibe. Hvis to al er anførte foran Klassebetegnelsen, f. Eks. saaledes: 12l0 / G , betyder disse, at Skibet hører til 12-Aars ypen og er klasset for Aar, idet ræskibene, afhængig af Arten af de Materialier, som benyttes til Bygningen, klasses i en bestemt ype (udtrykt i Antal Aar), til hvilke der under visse Betingelser som f. Eks. Materialiernes Kvalitet og Behandling (Lagring, Saltning), Arbejdets Udførelse, Forboltningens Art o. s. v. yderligere kan lægges et Antal Aar, og fra hvilke der, hvis MangOer fore-

15 XIV findes, kan fradrages visse Aar (se ovenst. Eksempel). Hvis et ræskib er antaget i Klassen 1.1. og klasset for 9 eller Aar 11 eller 12 Aar 1 eller 1 Aar eller 16 Aar skal det altid underkastes dels aarlige mindre Eftersyn og dels»halv-ids«besigtelse efter henholdsvis 567 og 8 Aars Forløb; hvis Klassevarigheden ønskes forlænget, skal Skibet ved den oprindelige Klasseperiodes Udløb underkastes Besigtelse og kan da faa Klassen fortsat i henholdsvis 6 Aar 6 à 7 Aar 8 à 9 Aar og à 11 Aar, men skal dog i disse Perioder underkastes»halv-ids«besigtelse omtrent midt i Perioden, nemlig efter henholdsvis Aars à Aars à 5 Aars og 5 à 6 Aars Forløb. Herefter kan Klassen 1.1. ikke opnaas mere, med mindre Skibet ombygges, men Skibet kan faa Klassen i en Aarrække, der varierer 6 fra 6 til 12 Aar, mod Besigtelse forinden denne nye Klasse tildeles og mod»halv-ids«besigtelse omtrent midt i Klasseperioden. For Klassen kan gives forlænget Klasse- 6 varighed i 6 Aar, med Besigtelse forinden Forlængelsen tilstaaes og mod»halv-ids«besigtelse midt i Perioden. Herefter kan Skibet efter forudgaaende Besigtelse faa Klassen 5 *2.1., 6 i hvilken Klasse det kan staa i Perioder paa ikke over Aar mod at underkastes aarlige Eftersyn. I Germanischer Lloyd faar Staals k i be Klassebetegnelserne 0 A eller 90 A ; allet 0 eller 90 betegner Skibets Styrke eller Vedligeholdelsestilstand: allet eller angiver Besigtelsesperiodens Varighed. Klassetegnet 0 A gives til Skibe, der fuldstændig tilfredsstiller Forskrifterne i Selskabets Byggeregler, medens 90 A gives til Skibe, der kun ufuldstændigt tilfredsstiller disse Forskrifter, bl. a. navnlig vedrørende Vedligeholdelse og Udrustning. For Skibe, der bygges til at anvendes indenfor visse bestemte Omraader, tilføjes der et Bogstav eller Bemærkning (Fahrtzeichen), f. Eks. 0 A K 0 A»Nord-Ostsee«0 A k; K og k betyder henholdsvis»grosse Küstenfahrt «og» kleine Küstenfahrt «. Betegnelsen 0 A»mit Freibord «kan gives Skibe, der efter visse Regler bygges noget spinklere end almindeligt, mod at de erholder et særligt Fribord; samme Betegnelse kan ogsaa gives til Skibe, der ikke længere tilfredsstiller Fordringerne ifølge Klassen 0 A. egnet betyder, enten at»see Berufsgenossenschaft «s Forskrifter for Antallet af 2 vandtætte Skodder i Passagerdampere er tilfredsstillet eller, at der foreligger et paa Beregning støttet Bevis for Skibets Flydeevne, naar et eller flere af dels Hovedrum er i fri Forbindelse med Søen. Et bestemt Dybgaaende for det lastede Skib forudsættes i dette ilfælde. egnet [E] betyder, at Skibets Boug er forstærket af Hensyn til Fart i Is. ræskibe klassificeres med Klassebetegnelserne A 1A, B 1B i Forbindelse med et al, der angiver, for hvor mange Aar den paagældende Klasse er tildelt, idet Klassevarigheden, der særlig afhænger af Materialiernes Art, sættes til 12 Aar for Materialier af bedste og stærkeste ræsort, f. Eks. Eg eller eak, hvilken Aarrække dog, naar f. Eks. Skibet bygges under ag og ømmerne behandles med Saltning o. s. v., kan forlænges 1, 2 a Aar, men den kan dog ogsaa i mangfoldige ilfælde formindskes. illige anføres ofte et Bogstav (Fahrtzeichen): L (Lange Fahrt), Atl. (Atlantische Fahrt), K (Grosse Küstenfahrt) eller k (kleine Küstenfahrt), der angiver, for hvilke Rejser Skibet ifølge sin Størrelse, Bygningsmaade Udrustning o. s. v. er skikket. Skibe med Klassevanghed over 8 Aar skal underkastes speciel Besigtelse (Halb- Zeit Besichtigung) paa et idspunkt, der ligger paa 1 af Klasseperiodens Varighed, eller 2 ved en Klassevarighed af 8 Aar og under efter Aars Forløb. Skibe med Klasse A 1 og A skal underkastes periodiske Eftersyn hvert tredje Aar. Skibe med Klasse Bl eller B skal underkastes periodiske Eftersyn henholdsvis hvert 2. Aar og hvert Aar. Lloyd's Register of British and foreign Shipping. Jærn- og Staalskibe, der er byggede i Henhold til Selskabets Regler, klasses 0 A 1., saalænge de holdes i en saadan Stand, at de sikkert kan fore»tør og let fordærvelig Ladning«. For Skibe bygget noget spinklere end almindeligt for søgaaende Skibe, tilføjes en Bemærkning saaledes: 0 A1 with freeboard". Skibe, som ikke helt opfylder Selskabets Regler med Hensyn til Materialedimensioner, kan eventuelt klasses 90 A. Skibe, som bygges til særlig Fart eller Brug, klasses A med ilføjelse, f. Eks. A for towing service, A for coasting service, etc. allet 1 efter Klassebetegnelsen angiver, at Skibets Udrustning er i Overensstem-

16 כ: XV melse med Selskabets Regler. Hvor Udrustningen ikke er i Overensstemmelse med Reglerne, anbringes en horisontal Streg efter Klassebetegnelsen men anvendes dog kun i særlige ilfælde. Det Norsk e Veritas. S t a a l - o g J æ r n s k i b e a f den Styrke, Beskaffenhed og Udrustning, som forudsættes i Reglerne, bliver tildelt Klasse»1 A l «. Skibe af ringere Kvalitet bliver tildelt en lavere Klasse,» 1A2«eller»2A2«. Skibe med mindre Nedlastning end forudsat for Fuldstyrke-Skibe faar Ordene»med Fribord«føjet til Klassebetegnelsen. Skibe klassificerede kun for Kystfart faar Bogslavet»K«føjet til Klassebetegnelsen, og Skibe klassificerede kun for Fart paa indelukket Farvand faar Bogstavet»I«føjet til Klassebetegnelsen. Anførslen»Is«betyder, at Skibets Bov er forstærket for Seilads i Is. ræ- og K o m p o s i t s k i b e af den Styrke, Beskaffenhed og Udrustning, som forudsættes i Reglerne, bliver tildelt Klassen»A 1«. Skibe af ringere Kvalitet bliver tildelt lavere Klasser,»A 2*«,»A 2«,»B 1«eller»B 2«. Skibe med mindre Nedlastning end forudsat for Fuldstyrke-Skibe faar Ordene»med Fribord«føjet til Klassebetegnelsen. Skibe klassificerede kun for Kystfart faar Bogstavet»K«føjet til Klassebetegnelsen og Skibe klassi ficerede kun for Fart paa indelukket Farvand faar Bogstavet»I«føjet til Klassebetegnelsen. Et ræ- eller Kompositskib med Klasse A 1 forudsættes at kunne føre al Slags Last, naar enhver Last bestaaende af tunge Varer bliver givet tilstrækkeligt Underlag til Fordeling af rykket og for at gøre Fartøjet mageligt i Søen. Bestaar Ladningen udelukkende eller hovedsagelig af tunge Varer, skal Underlaget bestaa af en solidt bygget Platform. Fartøjer med Klasse»A 2*«,»A 2«,»B 1«,»B 2«forudsættes at føre lettere Varer, som specifiseret L»Det norske Veritas«Regler. Skibe med Klasse»B 2«er saaledes f. Eks. kun beregnede paa at føre fulde Ladninger af almindelig rælast, Koks, Cinders eller lignende. Et nyt ræskib kan faa 12 Aars Klassevarighed, naar det for en væsentlig Del er bygget af Eg, og 9 Aar, naar det er bygget af ingen ringere ræsort end god Fyr. Efter Materialernes Kvalitet, Behandling, Arbejdets Udførelse kan der dog til ovennævnte Klassevarighed lægges indtil Aar. Ved Udløbet af de givne erminer kan der efter Besigtelse tilstaas ny Varighedstermin for den samme Klasse. For Klasserne»A 1«og»A 2*«i bedste ilfælde 65 Aar eller kortere id efter Fartøjets Forfatning. For Skibe med Klasse»A 2«og lavere som Regel ikke længere end 2 Aar. Spalte 7 og 8. Spalte 7 angiver Antallet af DW (»tons deadweight«à 2 lbs. = 16 kg), som Skibet kan rumme i»water ballast tanks«. Spalte 8 allet over Stregen angiver Antallet af DW, som Skibet kan rumme i de permanente Kulrum (bunkers); og allet under Stregen angiver Antallet af DW for den Ladning, som Skibet i fuldt udrustet Stand og med fyldte»bunkers«, kan bære. Samtlige Data er meddelt af Skibets. Ved et Skibs Dødvægtstonnage forstaas den Vægt af Ladning og Brændsel til Skibets Drift, som Skibet kan medtage, naar det lastes ned til Sommerfribordsmærke, det vil sige: Forskellen mellem Skibets totale Deplacement og Skibets Egenvægt (Skrog + Maskineri + Udrustning). AP betyder»after Peak ank «. DB»»Double Bottom ank«dobbelt Bund til Vandballast. D»»Deep ank«כ: Højtanke FP»»Fore Peak ank«s»»side ank«. Poop»»Poop ank«spalte 9, og 11. Kendingsmaalene i e n g e l s k e Fod (1 engelsk Fod 0, 971 danske Fod 0, 05 Meter): Længde paa øverste (faste) Dæk fra Forkant af Forstævn til Agterkant af Agterstævn; Bredde største udenbords mellem Yderfladerne af Yderklædningerne, [Bredde i Parentes er Bredde over Hjulkasserne]; Dybde, midtskibs paa 1 / 2 Længde fra øverste (faste) Dæks Underside til Inderklædningen ved Kølsvinet. I Skibe med dobbelt Bund (Vandballast) er Dybden angivet til Inderklædningen paa den øverste Bund samt i Parentes til den nederste Bund. Spalte 12. Ved Maalingsdækket forstaas det øverste, faste Dæk i Skibe med 1 eller 2 Dæk, og det næstnederste, faste Dæk i Skibe med flere end 2 Dæk. 1 Registerton 0 engelske 91, 59 danske Kubikfod 2, 8 Kubikmeter.

17 XVI Spalte 1. Brutto (G r o s s) Register-onnagen er Summen af: 1) onnagen af Rummet under Maalingsdækket. 2) onnagen af Rum mellem faste Dæk over Maalingsdækket (Overdæksrum). ) onnagen af de paa eller over verste Dæk fast anbragte og lukkede Rum. Spalte 1, og 16. N e t t o Register-onnagen bestemmes ved i Brutto onnagen at fradrage saavel onnagen af det eller de Rum, der benyttes til Ophold eller Brug for Skibets og Mandskab samt til Skibets Navigering m. v. (Sp. ), for saa vidt nævnte Rum fyodestgør de for saadant Fradrag stillede Betingelser, som ogsaa onnagen af det eller de Rum (Sp. 1), der optages af eller er fornødne for den bevægende Kraft. Ifølge den her i Landet fra den 1. April 1895 genindførte, saakaldte»british Rule (a)«(merchant Shipping Acts 189 & 1907, Sect. 78) gives Fradrag for sidstnævnte Rum i Skruedampskibe med 2 pct. af Brutto onnagen, naar onnagen af Maskin-, Kedel- og Axelrum (ekskl. Kulrum) udgør over 1 men under pct. af Brutto onnagen, og for Hjul-dampskibe med 7 pct. af Brutto onnagen, naar onnagen af Maskin- og Kedelrum (ekskl. Kulrum) udgør over men under 0 pct. af Brutto onnagen. Undtagelsesvis nemlig naar det egentlige Maskinrum enten er usædvanlig lille eller usædvanlig stort kommer den i fornævnte engelske Lovparagraf foreskrevne a l t e r n a t i v e Regel til Anvendelse. Denne Regel, der er overensstemmende med den her i Landet indtil den 1. April 1895 gældende, saakaldte»danube Rule«, anvendes for Skruedampskibe, naar onnagen af Maskin-, Kedelog Axelrum (ekskl. Kulrum) udgør enten 1 pct. og derunder, eller pct. og derover af Brutto onnagen, idet Fradraget for den bevægende Kraft da skal gives med 1 / Gang onnagen af sidstnævnte Rum; samt for Hjuldampskibe, naar onnagen af Maskin- og Kedelrum (ekskl. Kulrum) udgør enten pct. og derunder, eller 0 pct. og derover af Brutto onnagen, og Fradraget gives da med 1ò Gang onnagen af disse Rum. Fradraget for Rum, optagne af eller fornødne for den bevægende Kraft, maa dog ikke overstige 55 pct. af den onnage, som bliver til Rest, efter at alle andre fradragsberettigede Rum er fradragne Brutto onnagen. Denne Begrænsning finder ikke Anvendelse paa Bugserdampskibe. Som Dampskibe maales ogsaa Motorskibe. Naar der foran onnagen er anført et»c.«(»circa«), har det paagældende Skib et af en dansk Konsul i Udlandet udstedt I n t e r i m s Nationalitets-Certifikat. Spalte. Eet betegner, at dette er fælles for og Skib, to er betegner henholdsvis ets og Skibets. Parentesen indeholder Navn og for den bestyrende Reder, Forretningsfører, Direktør o. 1.; naar intet er anført, har denne det samme som et har. Skibets er trykt med fede yper. Kbhvn. :כ. Afsnit b. Herunder er optaget Dampskibs-er med registreret onnage af og over 0 Registertons Brutto. erne er ordnede efter erne i alfabetisk Rækkefølge samt efter Brutto onnagens Størrelse. Indenfor hvert er Skibene ordnede efter Brutto onnagens Størrelse. De efter hvert Skibs Navn anførte al er henholdsvis Netto (i Parentes) og Brutto onnagen. Naar Skibet har andet end et, er Skibets anført i Parentes efter Skibets Navn. elegramadresse, Kontorflag og Skorstensmærke er optaget efter ernes Opgivelse. Afsnit c. Spalte 1, 2,, 5, 6, 7, 9,, 11, 12, 1, 1,, 16 og. Se under Afsnit a. Spalte. Som Motorens Hestekraft er opført den af et angivne effektive HK. Naar der efter allet staar, betyder dette den indicerede HK, som fastsættes af Statens Skibstilsyn.

18 Spalte 8. Angiver Antallet af den Ladning (incl. Oliebeholdning), som Stand kan bære. XVII DW (tons deadweight à 2 lbs. 16 kg) for Skibet, efter Meddelelse fra et, i fuldt udrustet Afsnit d. Spalte 1. Spalte 2. Spalte. Spalte. Spalte 5. Spalte 6. Se under Afsnit a. En Stjerne * efter Navnet betegner, at Rederen tillige er. Se under Afsnit a. Se under Afsnit c. Se under Afsnit a. Se under Afsnit a. Spalte 7. Dybden, der er angivet i engelske Fod feet, er maalt midtskibs paa 1 2 Længde fra Undersiden af Dækket til Inderklædningen ved Siden af Kølsvinet. 1 engelsk Fod 0,971 dansk Fod 0,05 Meter. Spalte 8 og 9. Se under Afsnit a, henholdsvis Spalte 1 og R e g i s t e r - ton 0 engelske 91,59 danske Kubikfod 2,8 Kubikmeter. Vedrørende registrerede Skibe under Registertons Brutto, se 8 i Lov om danske Skibes Registrering af 1.April 1892, ined Ændringer af. Maj Spalte. At Skibet ejes af et Aktieselskab betegnes ved (Akties.), og af et Interessentskab ved (I. S.) Eet betegner, at dette er fælles for og Skib; to er betegner henholdsvis ets og Skibets. Er der anført et Stednavn i Parentes, angiver dette et for den bestyrende Reder, Forretningsfører, Direktør, o.l. כ:, Frdsund כ: Frdhvn. Frederiksberg, כ: Aalborg, Frdberg כ: Aalbg. Frederikssund, Frdvrk. :כ Frederiksværk, Kbhvn. :כ. Afsnit e. Herunder er optaget Motorskibs-er med registreret onnage af og over 50 Registertons Netto. Se tillige Afsnit b. Afsnit f *) Spalte 1. Se under Afsnit a. Spalte 2. Se under Afsnit d. Spalte. Se under Afsnit a. Spalte. Se Spalte 5 i Afsnit a. Spalte 5. Se Spalte 6 i Afsnit a. Her er tillige anført iden for næste Klasseeftersyn. Spalte 6. Se Spalte 7 1 AtsQLt d. Spalte 7 Se Spalte 1 i Afsnit a. allet i Parentes angiver Antallet af DW (tons deadweight a 2 lbs. 16 kg) for den Ladning, som Skibet, efter Meddelelse fra et, i fuldt udrustet Stand kan bære. DW er kun anført for Skibe paa over 50 Reg. Brutto. Spalte 8. Et Sejlskibs Netto onnage bestemmes ved i Brutto onnagen at fradrage onnagen af det eller de Rum, der benyttes til Ophold eller Brug for Skibets *) Herunder er optaget ikke selvbevægende Lægtere, Pramme o. l.. for saa vidt de er optagne i Skibsregistret. (B)

19 XVIII og Mandskab samt til Skibets Navigering, for saa vidt de fyldestgør de for saadanne Fradrag stillede Betingelser. I ilfælde, hvor intet Fradrag kan tilstaas, bliver altsaa et Sejlskibs Netto onnage lig med dets Brutto onnage. (Se tillige Spalte 116, sidste Stykke i Afsnit a). Spalte 9. Se Spalte i Afsnit d. Afsnit g. Herunder er optaget Sejlskibs-er med registreret onnage af og over 50 Registertons Netto. Se tillige Afsnit b. Afsnit h. Dampskibene er ordnede efter ernes Størrelse i Netto-onnage, Skibene indenfor samme efter Netto-onnagen, medens saavel Motorskibene som Sejlskibene er ordnede alfabetisk. For Dampskibenes Vedkommende se under Afsnit a, idet dog Spalte 7, 8, 9 og svarer benholdsvis til Afsnit a's Spalte 11, 1, 16 og ; for Motorskibenes Vedkommende se under Afsnit d, og for Sejlskibenes Vedkommende under Afsnit f. (DW) i Spalte 8 for Dampskibe og for Motorskibe samt i Spalte 7 for Sejlskibe betegner Bæreevnen (se henholdsvis Spalte 7 og 8 i Afsnit a, Spalte 8 i Afsnit c og Spalte 7 i Afsnit f). egnet i nogen af de foran nævnte Spalter angiver, at den paagældende Oplysning savnes.

20 Afdeling I. Fortegnelse over er. B*

Næsfred Joun u J& i-i-n ->. //O 4 DANMARKS SKIBSLISTE

Næsfred Joun u J& i-i-n ->. //O 4 DANMARKS SKIBSLISTE Næsfred Joun u J& i-i-n ->. //O 4 DANMARKS SKIBSLISTE OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAMT REGISTER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVET EFTER FORANSTALTNING AF MINISTERIET

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE. 1937 fs.fi.jl. 02155 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE. 1937 fs.fi.jl. 02155 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1937 fs.fi.jl. 02155 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE ANDEN DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1939 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER ANDEN TREDIE OFFICIEL

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 948 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER ANDEN TREDIE OFFICIEL

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 0 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG A H O V B I P W C J Q X D K R Y E L S Z F M T G N U TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1949 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE ANDEN DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER TREDIE OFFICIEL

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06 PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB INDHOLD AF PRÆSENTATION Baggrund og erfaring ASD Sejlskibsprojekter Skibstyper Rigning Georg

Læs mere

FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses.

FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses. DANMARK KIBLIE 1913 FLAGABEL IL DE INERNAIONALE IGNAL-YEM YEMFI/A& OG VARANDER Anvendt som ystemflag hejses denne tander under Nationsflaget. Anvendt som varstander hejses den paa Mastetoppen eller hvor

Læs mere

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963.

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Foto 1927 Evald Hansen, karl Karen, senere gift Jensen, pige Marie og Henry Houbak Fr. Sørensen 1928-29 og 1929-30 Dagny Andersen 15/4 1/11

Læs mere

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG 3. 2. 5. 6. 1. Postkort fra ca. 1920. Lokaliteterne er markeret ude i terrænet med disse pæle. HIRTSHALS FYR Opført 1878. Nedrevet 1943. Opført af granitsten med et tagpapbelagt

Læs mere

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Kapitel XIII Kapitel XIII Afsnit A Regel 1 Regel 2 Afsnit B Regel 3 Regel 3-1 Regel 4 Regel

Læs mere

Borgerlige vielser 1906-1910. Side 124. 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg og Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg

Borgerlige vielser 1906-1910. Side 124. 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg og Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg Borgerlige vielser 1906-1910 Side 124 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg 21. december 1906 viedes: Ungkarl Magnus Christian Olsen, Lendum Ugift Hedevig

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P

A N E T A V L E F O R S V E N D A A G E T H E S T R U P 1. SVEND AAGE THESTRUP, født 30 Okt 1915 i Faksevej 1, Karise by og s., Præstø a., døbt 19 dec 1915 i Karise kirke, Præstø a., stilling maskinsmed, Karise, død 25 Jan 1984 i Køgevej 44, Karise by og s.,

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Opdateret startliste for Kreds-/By-stævne 30. januar 2011

Opdateret startliste for Kreds-/By-stævne 30. januar 2011 01 09:30 BANE HOLD KREDS 1 ISG 1 Jan T. Bertelsen HC 33 Ole Guldager Jensen HC 42 Henriette Mortensen DC 84 Peter Bæk HE 111 2 3 N Lakering A/S 1 Jimmy Lykke HE 96 Jens K. Poulsen HE 90 3 BE INSTALLATION

Læs mere

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk 7. maj 2010 22. årgang SØKORTRETTELSER 17 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 110-120 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 61 110 188 116 103

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE SKIBE MED KENDINGSSIGNALER UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART. UDGAVE MAJ FOR

Læs mere

Oversigt over forsvarets skydepladser

Oversigt over forsvarets skydepladser Oversigt over forsvarets skydepladser Efterretninger for Søfarende 16. marts 2012 Bilag til EfS 1 2012 Hver skydeplads har en benævnelse, f.eks. EK D 371. Benævnelsen er anført i søkort i skydepladsens

Læs mere

KODE OG KOMPAS AKTIVITET

KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET Nedenfor er beskrevet delaktiviteterne. I opbygningen af aktiviteterne er der lagt vægt på følgende forhold: 1. Opgaverne skal løses samlet. Det vil sige,

Læs mere

\rama lysa^ m'f- A ~%^M

\rama lysa^ m'f- A ~%^M !59 M5ft},,.,..AAAAAf \rama lysa^ m'f- A ~%^M -j'- Ai,.i.ifA -^.A. -.*> -».Li^^iiw iåcjgia' H. G. F. Holm : Børsen i København. _ BØRSEN opførtes under Christian IV af Brødrene Lorents og Hans Steenvinkel

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1

Assens Bestyrelsesformand Charlotte Christiansen 1 1 3 stemmer Bestyrelsesmedlem Erik Klindt Andersen 1 DELTAGERLISTE HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. 1. HAVNENES STEMMEBERETTIGEDE DELTAGERE M.FL. GRUPPE A Aarøsund 2 stemme Stemmeberettiget Tildelt ekstra Antal v/fuldmagt Assens Bestyrelsesformand

Læs mere

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne

Arkivar Jytte Skaaning og min kone Inger Clausen på Korsør Lokalhistoriske Arkiv. Foto: Arne Familien fra Korsør 14. august 2014 Endnu en gang har en henvendelse fra andre slægtsforskere giver en masse ny viden om slægten. Denne gang drejer det sig om slægtsforsker Steen Hald Kjeldsen, der skrev

Læs mere

Resultatliste - Randers åben 09 / 12-11-2011

Resultatliste - Randers åben 09 / 12-11-2011 Page 1 of 7 12-11-2011 16:32:06 - DDS SP v.3.11.11.3 RESULTATLISTE Randers åben 09 / 12-11-2011 Gevær, 15m. - Mesterskab BK1 1 25303Kirstine Bissø Svoboda 05-940 Samsø Skytteforening 200/11 200/11 400/22G

Læs mere

KRIGS -OW HANDELSSKIBE

KRIGS -OW HANDELSSKIBE KRIG -OW HANDELKIBE ERE ILDELE KENDINGIGNALEB ALFABEIK REGIER OVER HANDELKIBENE MEXDE LlHiAVK r.. > JA NU AR 1909 FORHANDLE FRA DE KONGELIGE ØKOR-ARKIV KJØBENHAV X FLAGABEL IL DE INERNAIONALE IGNAL-YEM

Læs mere

Vagtplan kræmmermarked 2014

Vagtplan kræmmermarked 2014 Vagtplan kræmmermarked 2014 OPRYDNING PÅ PLADSEN SAMT GADER & VEJE OPRYDNING PÅ PLADSEN M.M FREDAG 08.00-11.30 JENS JØRN NYGÅRD OPRYDNING PÅ PLADSEN M.M FREDAG 08.00-11.30 Pauli Kiel Bent A. Jensen OPRYDNING

Læs mere

Noget om arbejderbevægelsens historie

Noget om arbejderbevægelsens historie Noget om arbejderbevægelsens historie Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft Lønarbejde Løn = prisen på varen arbejdskraft En fagforening er en sammenslutning af sælgere, med det formål at (forsøge

Læs mere

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven.

9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. 9. april 1891 Lov om Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende udenfor Fattigvæsenet. ***** Indholdsfortegnelse til Alderdomsunderstøttelsesloven. Betingelserne for at erholde Alderdomsunderstøttelse:

Læs mere

Fulde navn: NAVIGATION II

Fulde navn: NAVIGATION II SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 1. grad. Y1NAV2-1/02

Læs mere

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010.

Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. Aner tilbage til Gorm den Gamle, Konge i Danmark Af Leif Christensen, nr. 2, den 11. juli 2010. H vor mange gange har jeg ikke fået spørgsmålet fra familie, venner og interesserede, om vores slægt kan

Læs mere

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter

Forfædre til: Side 1 af 8 Brian Wolter Forfædre til: Side 1 af 8 1st Generationer 1. blev født den Sep. 1 1973 i Gentofte. Andre begivenheder i s liv Beskæftigelse I T Far: 2. Dan Wolter blev født den Jan. 12 1950 i Frederiksberg. Mor 3. Annette

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

NR.11 DECEMBER 2011 24. ÅRGANG. Broarbejde

NR.11 DECEMBER 2011 24. ÅRGANG. Broarbejde ODENSE SEJLKLUB KLUBNYT NR.11 DECEMBER 2011 24. ÅRGANG Broarbejde Det store projekt skrider godt frem og de nye flydebroer ligger allerede og flyder i havnen. Ikke på den rigtige plads men vi kan da se

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Carl og Huldas børn. Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904.

Carl og Huldas børn. Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904. Carl og Huldas børn Carl og Hulda Marboe fik sammen 16 børn i perioden 1880 til 1904. På www.gunnarmarboe.dk vises fotografier af de 10 børn. De øvrige børn og deres skæbne er nævnt kort ud fra de oplysninger,

Læs mere

VEJLEDNING OM SKIBETS SIKRINGSALARMSYSTEM (SHIP SECURITY ALERT SYSTEM SSAS)

VEJLEDNING OM SKIBETS SIKRINGSALARMSYSTEM (SHIP SECURITY ALERT SYSTEM SSAS) VEJLEDNING OM SKIBETS SIKRINGSALARMSYSTEM (SHIP SECURITY ALERT SYSTEM SSAS) Søfartsstyrelsen, 27. november 2007 Alle skibe omfattet af ISPS koden skal udstyres med et sikringsalarmsystem efter nærmere

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Harboe Cup 2015. Venskabsstævne Optimist B og Optimist C. Skælskør Amatør-Sejlklub 26.-27. september 2015

Harboe Cup 2015. Venskabsstævne Optimist B og Optimist C. Skælskør Amatør-Sejlklub 26.-27. september 2015 Harboe Cup 2015 Venskabsstævne Skælskør Amatør-Sejlklub 26.-27. september 2015 SEJLADSBESTEMMELSER Bane B/C 1 REGLER 1.1 Stævnet sejles efter de i Kapsejladsreglerne definerede regler incl. Nordisk Sejler-forbunds

Læs mere

X ** 4»' V Af- " - '<' 4* ^'" '»' ^

X ** 4»' V Af-  - '<' 4* ^' '»' ^ 176!.- -. ^ ; ;: '"S^SStAxw \ 1 fs ' '$,A- S A " i ^ "^ * A* X ** 4»' V Af- " - '

Læs mere

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Fotografering af de kongelige har jeg som hobby. Begivenhederne vælges fra den kongelige kalender på Internettet eller fra dagspressen. For at komme tæt på, ved

Læs mere

Single - resultat Firmaidræt Open 2014 - Aalborg Petanque 5.9.2014

Single - resultat Firmaidræt Open 2014 - Aalborg Petanque 5.9.2014 Single - resultat Firmaidræt Open 2014 - Aalborg Petanque 5.9.2014 # Navn Klub Score Spil Points 1. Britta Skalshøj Hjørring Firma Sport 4 4:1 57:28 2. Jimmi Nielsen Firmaidræt Hillerød 4 4:1 61:35 3.

Læs mere

Bekendtgørelse om ansøgning og registrering m.v. af varemærker og fællesmærker 1)

Bekendtgørelse om ansøgning og registrering m.v. af varemærker og fællesmærker 1) BEK nr 364 af 21/05/2008 Gældende Offentliggørelsesdato: 22-05-2008 Erhvervs- og Vækstministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 1350 af 03/12/2010 Ændrer i/ophæver BEK nr 787 af 09/09/2003 Oversigt

Læs mere

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks

Sejlads på Tommerup Efterskole. Generelt & Sikkerhedsinstruks Sejlads på Tommerup Efterskole Generelt & Sikkerhedsinstruks Generelt Søfart/sejlads med TE Regler, retningslinjer og vejledning i forbindelse med sejlads på Tommerup Efterskole Efteråret 2013 Generelle

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035.

Hyldespjældet anno 2035 BILAG. En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Hyldespjældet anno 2035 BILAG En overordnet analyse af renoveringsbehovet i Hyldespjældet i relation til den energipolitiske milepæl for 2035. Udarbejdet af DTU BYG ved Diana Lauritsen Jun nov 2012 Bilag

Læs mere

Indbydelse. Tursejlere. 5.-7. juni 2015 KERTEMINDE SEJLKLUB K E R T E M I N D E S E J L K L U B

Indbydelse. Tursejlere. 5.-7. juni 2015 KERTEMINDE SEJLKLUB K E R T E M I N D E S E J L K L U B Indbydelse Tursejlere 5.-7. juni 2015 K E R T E M I N D E S E J L K L U B Velkommen til Kerteminde Kerteminde Sejlklub har fornøjelsen af at indbyde til Classic Fyn Rundt 2015 Kerteminde Sejlklub indbyder

Læs mere

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931

Nygade Nygade 3 3ft 1975. 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 Nygade Nygade 3 3ft 1975 1981 Monti Birkelund udstykket fra 3a Sejergård (Ejler Nielsen) Thomas Juhl Wentzelsen (2009) Nygade 5 3fs 1931 1931 S. Theisen, tømrermester 1958 Peter Knudsen, fhv. husmand Johanne

Læs mere

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden

Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Livsstilssygdomme og den danske sømands fremtid i en globaliseret verden Hvad betyder livsstilssygdomme for danske søfolks muligheder for at være en aktiv del af fremtidens globaliserede skibsfartserhverv?

Læs mere

FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) om kandidatlister til kommunale og regionale valg

FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) om kandidatlister til kommunale og regionale valg FAQ (hyppigt stillede spørgsmål) om kandidatlister til kommunale og regionale valg OVERSIGT OVER SPØRGSMÅL Spørgsmål om listebetegnelser Må en kandidatliste, der stiller op for et parti, der er opstillingsberettiget

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 80-89

Rettelse nr. / Correction no. 80-89 14. marts 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 10 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 80-89 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 93 (INT

Læs mere

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015

Danmarks Jægerforbund Resultat hold 31-05-2015 Placering Nr Navn Foreningsnr Foreningsby Skydning Junior Hold Træf Skud Træf Skud 1 23 Vamdrup Junior 87 128 94 Kasper Hjorth 4308 Vamdrup og Omegns Jagtforening 35 42 100 Mikkel Dall 4308 28 43 96 Frederik

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 153-166

Rettelse nr. / Correction no. 153-166 20. marts 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 11 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 153-166 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103

Læs mere

5. TILLÆG TIL SKØNSTEMA (ejendommens fysiske mangler) v/formand Ann-Sofie Kjær. Kvintus Allé 12-14 2300 København S

5. TILLÆG TIL SKØNSTEMA (ejendommens fysiske mangler) v/formand Ann-Sofie Kjær. Kvintus Allé 12-14 2300 København S Advokatfirma Kgs. Nytorv 15, 3. sal 1050 København K Danmark 28. juni 2012 Tel: J.nr. 13820/ +45 33 75 76 77 Fax: BMA/BMA +45 33 75 76 76 www.elvang.dk 5. TILLÆG TIL SKØNSTEMA (ejendommens fysiske mangler)

Læs mere

MORTIFIKATION AF GÆLDSBREVE M M. LOV OM GÆLDSBREVE

MORTIFIKATION AF GÆLDSBREVE M M. LOV OM GÆLDSBREVE UDKAST TIL LOV OM MORTIFIKATION AF GÆLDSBREVE M M. SAMT TILLÆG TIL UDKAST TIL LOV OM GÆLDSBREVE UDARBEJDET AF DEN VED KGL. RESOLUTION AF 13. JUNI 1932 NEDSATTE KOMMISSION KØBENHAVN A.S J. H. SCHULTZ BOGTRYKKERI

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. september 2009 Sag 68/2009 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Finn Bachmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 9. april

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 454-462

Rettelse nr. / Correction no. 454-462 3. oktober 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 39 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 454-462 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 61

Læs mere

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia

Kildepakke industrialiseringen i Fredericia Kildepakke industrialiseringen i Fredericia I denne kildepakke er et enkelt tema af industrialiseringen i Danmark belyst ved bryggeriernes udvikling i anden halvdel af det 19. århundrede. Her er der udvalgt

Læs mere

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F)

Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) Kærvej Nr.15. Errindlev. Matr.Nr.8a. (E-F) (E-FA) Mads Olsen født 1730.. 1765 Tirsdagen den 19 Marts Trol: Land -Soldat Mads Olsen og Hans Fynbos Enke Kirsten Mikkelsdatter, begge af Sjælstofte. Sponsores:

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

revideret udgave pr. 06-08-2015 Side 1 af 5

revideret udgave pr. 06-08-2015 Side 1 af 5 Lørdag d. 8. august 2015 min. 1 O Overordnet kl. 10.30-14.00 1 Ø Økonomi O Susanne Dalmose 1 5 2 F Fastbar Ø Tove Bach Pedersen 1 3 1 T Tappe T Karin Jespersen T1 1 4 1 R Rullebar F Lone Steen F1 R3 B2

Læs mere

Navit sp/f. Del A Gennemførelse

Navit sp/f. Del A Gennemførelse Den Internationale Kode for Sikker Drift af Skibe og Forebyggelse af Forurening (International Safety Management-koden (ISM-koden)) Med rettelser gældende pr. 1. juli 2010 Del A Gennemførelse 1. Generelt

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 167-182

Rettelse nr. / Correction no. 167-182 27. marts 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 12 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 167-182 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103

Læs mere

Opdateret venteliste Seniorklubben pr. 15.05.14 NB! Giv venligst besked til Seniorklubben såfremt der sker ændring af telefonnummer og emailadresse

Opdateret venteliste Seniorklubben pr. 15.05.14 NB! Giv venligst besked til Seniorklubben såfremt der sker ændring af telefonnummer og emailadresse Opdateret venteliste Seniorklubben pr. 15.05.14 NB! Giv venligst besked til Seniorklubben såfremt der sker ændring af telefonnummer og emailadresse Nr. i rækkenmedl.nr. Navn Tlf. Mobiltlf. E-mail Føds.dato

Læs mere

RESULTATLISTE Vejle stævne 15m 2014

RESULTATLISTE Vejle stævne 15m 2014 RESULTATLISTE Vejle stævne 15m 2014 DDS SP v.3.14.4.1 Gevær, 15m. - Mesterskab BK1 1 101491 Gustav Røjkjær 10-006 Klejs-Juelsminde Skytteforening 200/11 200/14 400/25 2 20564 Silas Højfeldt Kildehøj 10-456

Læs mere

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg,

uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Uden Betaling. uf dtute Hamle 3tøng? ti! Jmtmaii øg Jjdaml, il^ ful^nj og (lotltp, Itørttig tit Jll^mg, Hølfiqn, Jiiormarn, ptmarjta, Jmtenlrorg øg (Sltlpfrorg, Gøre vitterligt: 3Sfter indgiven allerunderdanigst

Læs mere

HØJVANDSPLAN FOR RANDERS HAVN

HØJVANDSPLAN FOR RANDERS HAVN HØJVANDSPLAN FOR RANDERS HAVN 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE. Side 3 Kort instruks for havnekontor ved højvandsalarm. Side 4 Telefonliste for varsling ved 1,30 m over daglig vande.. Side 5 Telefonliste for varsling

Læs mere

Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere

Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere Version 1.0 Dato: 27. juli 2006 Indhold: Forudsætninger... 2 Formål... 2 Varighed...

Læs mere

Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin

Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin Side I Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin Formålet med hæftet er at man på forhånd har mulighed for at danne sig

Læs mere

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling

Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Folketælling 1860 Sted Nr. Navn Alder Stand Født Stilling Præste- 1 Mandrup Peder Tuxen 42 gift København Sognepræst gård 2 L.A.A. Tuxen 33 København hans kone 1 3 A.P. Tuxen 11 ugift Tandslet barn 4 A.V.

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I BETJENING AF HURTIGGÅENDE MAND-OVER-BORD BÅDE(FRB) Version 1.0. Dato: 9. oktober 2006

UDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I BETJENING AF HURTIGGÅENDE MAND-OVER-BORD BÅDE(FRB) Version 1.0. Dato: 9. oktober 2006 UDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I BETJENING AF HURTIGGÅENDE MAND-OVER-BORD BÅDE(FRB) Version 1.0 Dato: 9. oktober 2006 1. Formål Formålet med denne uddannelsesplan er at fastlægge Søfartsstyrelsens krav til

Læs mere

NATIONAL CARGO SHIP SAFETY CERTIFICATE Nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe

NATIONAL CARGO SHIP SAFETY CERTIFICATE Nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe NATIONAL CARGO SHIP SAFETY CERTIFICATE Nationalt sikkerhedscertifikat for lastskibe This certificate shall be supplemented by a Record of Equipment (Form N) Dette certifikat skal suppleres med en udrustningsfortegnelse

Læs mere

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt

Historie. Havnsø mølle. Mølleren jagede englænderne på flugt Historie Næsten midt mellem Holbæk og Kalundborg ligger den lille havneby Havnsø i bunden af Nekselø bugten. Stedet har formentlig sin oprindelse tilbage i 1300-tallet og har lige fra starten fungeret

Læs mere

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 1, sidst opdateret i juni 2015 Indhold Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier... 1 Indtastningsvejledning til Matriklerne for

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Side 1 Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Megin jolle 1. Identifikation af rederen Center for Kystfriluftsliv Kirkestræde

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 22. oktober 2004 16. årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481

Kort & Matrikelstyrelsen 22. oktober 2004 16. årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort & Matrikelstyrelsen 22. oktober 2004 16. årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 289-292 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR

RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR RESULTATLISTE FOR FINALEN - SENIOR Skyttens Navn Bane 1. 2. 3. 4. 5. mel / 1 6. 7. 8. mel /2 9. 1. slut e 1. e 2. e 3. e 4 Kim Jensen 12 12,3 Susanne poulsen 96,9 96,9 Stig Bjerregård 95,6 95,6 Peter skov

Læs mere

SØKORTRETTELSER 51-52

SØKORTRETTELSER 51-52 11. januar 2013 24. årgang SØKORTRETTELSER 51-52 DANISH CHART CORRECTIONS 2012 Rettelse nr. / Correction no. 446-456 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no.

Læs mere

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden

Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Offshore service skibe Lovgivning og regler Status og fremtiden Mandag d. 9. marts 2015 Katrine Lee Jørgensen, Skibsteknisk konsulent, Søfartsstyrelsen Oversigt Introduktion Lovgivning for offshore service

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 21.3.2013 Den Europæiske Unions Tidende L 79/7 KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. 254/2013 af 20. marts 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 340/2008 om gebyrer og afgifter til Det Europæiske

Læs mere

WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI)

WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI) Dansk oversættelse af: WESTERN ONTARIO SHOULDER INSTABILITY INDEX (WOSI) Et redskab til måling af livskvalitet ved patienter med skulder instabilitet Copyright 1998 (#474672) A. Kirkley MD, S. Griffin,

Læs mere

Bilag 8 Benchmark analyse, Common size, Resultatopgørelse. Bilag 9 Benchmark analyse, Common size, Balance aktiv

Bilag 8 Benchmark analyse, Common size, Resultatopgørelse. Bilag 9 Benchmark analyse, Common size, Balance aktiv Bilag oversigt: Bilag 1 Tidslinje, Tidslinje til ledelsesberetning Bilag 2 Årsregnskab, Resultatopgørelse Bilag 3 Årsregnskab, Balance aktiv Bilag 4 Årsregnskab, Balance passiv Bilag 5 Korrigeret årsregnskab,

Læs mere

Forsikringsbetingelser for. Lystfartøjsansvarsforsikring. Betingelser nr. 950110

Forsikringsbetingelser for. Lystfartøjsansvarsforsikring. Betingelser nr. 950110 Gjensidige Forsikring Nyropsgade 45 DK-1602 København V Tlf. +45 70 10 90 09 Fax +45 70 10 10 09 CVR-nr. 32 45 02 02 info@gjensidige.dk www.gjensidige.dk dansk filial af Gjensidige Forsikring BA, Norge

Læs mere

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3

3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 3.10.2006 Den Europæiske Unions Tidende L 272/3 KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1459/2006 af 28. september 2006 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet

Læs mere

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen.

00970.00. Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00. Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej. Domme. Taksations kom miss ionen. 00970.00 Afgørelser - Reg. nr.: 00970.00 Fredningen vedrører: Brosbøl Hede, Kongevej Domme Taksations kom miss ionen Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 21-04-1945 Kendelser Deklarationer

Læs mere

Medlemsstater - Vareindkøbskontrakter - Udbudsbekendtgørelse - Udbud efter forhandling. DK-Fredericia: Værktøj 2011/S 208-339199

Medlemsstater - Vareindkøbskontrakter - Udbudsbekendtgørelse - Udbud efter forhandling. DK-Fredericia: Værktøj 2011/S 208-339199 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:339199-2011:text:da:html DK-Fredericia: Værktøj 2011/S 208-339199 Udbudsbekendtgørelse forsyningsvirksomhed Varer Del

Læs mere

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling

Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Et virksomt liv for fiskefamilie på Venø Notater fra efterladenskabssamling Brian Olesen stiller sine forældres efterladenskabssamling til rådighed for optegnelse af Ester og Marinus Olesen, for det virksomme

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Stk. 5. Pligten efter stk. 1 og 2 til straks at indberette påhviler desuden lodsen på skibet eller platformen.

Stk. 5. Pligten efter stk. 1 og 2 til straks at indberette påhviler desuden lodsen på skibet eller platformen. Udkast til Bekendtgørelse om indberetning i henhold til lov om beskyttelse af havmiljøet 1 I medfør af 39, 61, stk. 1, og 62 i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 7. januar

Læs mere

Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger

Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger Side 1 af 6 Lov om fremme af energi- og vandbesparelser i bygninger LOV nr 485 af 12/06/1996 (Gældende) LBK Nr. 837 af 20/09/1996 LBK Nr. 452 af 24/06/1998 LOV Nr. 934 af 20/12/1999 LOV Nr. 450 af 31/05/2000

Læs mere

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND

Ansøgning DEN SØNDERJYDSKE FOND Skema for mænd. Ansøgning Til DEN SØNDERJYDSKE FOND Holmens Kanal 16II, København K. I Sønderjylland indsendes Ansøgningen gennem vedkommende Amtskomité Journal Nr. 66 1. Andragerens fulde Navn? (stavet

Læs mere

for Grønland af lov om finansiel virksomhed Bekendtgørelse nr. 434 af 3. juni 2005

for Grønland af lov om finansiel virksomhed Bekendtgørelse nr. 434 af 3. juni 2005 Bekendtgørelse nr. 434 af 3. juni 2005 Bekendtgørelse for Grønland om filialer af forsikringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået

Læs mere

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009.

Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. Da Den spanske Syge hærgede Skrevet 2008 af John Hardy Nielsen, bragt første gang i Lokalhistorisk Forenings medlemsblad Hanen, efteråret 2009. En gang i 1917 startede der en influenzalignende epidemi

Læs mere

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen.

For tildeling af anerkendelse kræves, at mindst 2/3 af udvalget går ind for tildelingen. Bilag 3 ANERKENDELSESORDNING FOR STATIKERE Ingeniørforeningen i Danmarks regler om anerkendelsesordning for statikere. 1 Anerkendelse Anerkendelse tildeles ved beslutning af det i 2 nævnte anerkendelsesudvalg.

Læs mere

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring

Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Erklæring efter ægteskabslovens 11 b om kendskab til udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Efter udlændingelovens 9, stk. 1, nr. 1, litra a-d, kan der efter ansøgning gives opholdstilladelse

Læs mere

Nyt fra fortiden. Hvad seniorafdelingen har foretaget sig.

Nyt fra fortiden. Hvad seniorafdelingen har foretaget sig. Nyt fra fortiden. Hvad seniorafdelingen har foretaget sig. 1999-2013 NBVs Seniorafdeling Gentofte Slangerup Gilleleje Virum Holte Høng Allerød Veksø Sjælland Birkerød Herlev Frederiksberg Helsingør Fredensborg

Læs mere

SØKORTRETTELSER 15-16

SØKORTRETTELSER 15-16 25. april 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 15-16 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 135-151 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no.

Læs mere