DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART"

Transkript

1 DANMARKS SKIBSLISE 1928 UDGIVE AF MINISERIE FOR INDUSRI, HANDEL OG SØFAR

2

3 OFFICIEL FOREGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAM REGISER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVE AF MINISERIE FOR INDUSRI, HANDEL OG SØFAR 5. UDGAVE, JANUAR 1928 FORHANDLES FRA DE KONGELIGE SØKOR-ARKIV KJØBENHAVN Pris 7 Kr.

4 Nærværende Udgave er afsluttet d. 1. December 1927 BIANCO LUNOS BOGRYKKERI KBHVN.

5 INDHOLDSFOREGNELSE Indledning. I n t e r n a t i o n a l e -Lister over Krigs- og H a n d e l s s k i b e... Det international -System... Signalering med internationale Signalstationer... Danske Kyst-Signalstationer... Danske Stromvarsel-Stationer... Engelske Kyst-Signalstationer... Meddelelser om Is, Vrag og andre Farer for Navigeringen... O p l y s n i n g og F o r k l a r i n g angaaende Benyttelse af Registret... Side V VI VI VII VIII X XI XI Afdeling I. Fortegnelse over er. Afsnit A. er for danske K r i g s s k i b e... XX B. er for Hand elssk ibe, hjemmehørende i Kongeriget Danmark, Færøerne undtaget... XXII C. er for H a n d e l s s k i b e, hjemmehørende paa F æ r ø e r n e. XXXII Afdeling II. Register over danske Regeringsskibe. Afsnit 1. Dampskibe Motorskibe.... Sejlskibe er (Regeringsskibe ordnede efter Administrationsgrene)... Afdeling III. Register over Handelsskibe under dansk Flag. Afsnit a. Dampskibe 1 )... b. Da m p skibs-e r 1 ) c. Motorskibe 1 ) paa over 50 Brutto d. Motorskibe 1 ) paa og under 50 Brutto e. Motorskibs-er 1 )... f. Sej l s kibe 1 )... 9 g. Sejlskibs-er 1 ) h. Færøske Skibe ) Hjemmehørende i Kongeriget Danmark, Færøerne undtaget. 18 illæg. abeller... Rettelser (A*)

6 V INDLEDNING Internationale -Lister over Krigs- og Handelsskibe. Som illæg til»international Signalbog«skal der til Brug for Skibe i Søen og Signalstationer i Land ifølge derom afsluttede internationale Overenskomster med passende Mellemrum af hver Søstat udgives Lister over sammes Krigsog Handelsskibe med er efter det internationale Signalsystem. I Overensstemmelse hermed indbefatter de under Afdeling I (Afsnit A, B og C) optagne Lister alle Danske Skibe, der er tildelte er efter dette System, ordnede efter Signalbogstavernes alfabetiske Rækkefølge saaledes, at disse Signaler let kan findes og aflæses; dog er der her, for ikke at g re Listen vidtløftigere end nødvendigt, kun anført Navn, idet Skibets Art eller akling i Forbindelse med Nationsflaget, der selvfølgelig bør iagttages af de signalerende, vil afgive tilstrækkelige Oplysninger til Rapportering af det paagældende Skib. ønskes imidlertid nærmere Underretning om Skibet, f. Ex. om et, et, onnagen, opsøges saadanne Oplysninger i de under Afdeling II (Afsnit 1, 2, og ) og Afdeling III (Afsnit a, b, c, d, e, f, g og h) optagne alfabetiske Lister. For straks at kunne eftersøge det paagældende Skib i den rette Liste er der føjet Bogstavet»D«(for Dampskibe), eller»mt«(for Motorskibe) til de Navne, som føres af disse Skibe. Findes der flere Skibe af samme Navn, vil Signalbogstaverne (Registreringsbogstaverne) straks vise, hvilket Skib det er, hvorom der er Spørgsmaal. As an Appendix to the International Code of Signals a Code List, containing the names of ships to which Code Signals have been allotted, ought, according to international arrangements, made to that effect, to be published at proper intervals by the maritime powers, which have adopted this system, for the purpose of enabling Officers at Signal Stations on shore, and Masters of ships at sea, to signal and report passing ships. In accordance herewith the present Code List contains the names of all Danish ships, to which signal letters have been allotted; but, to avoid too much prolixity', in this edition the Port of Registry and the Registered onnage has been left out, partly because these data can be found by referring to Part II (Section 1, 2, and ) and Part III (Section a, b, c, d, e, f, g and h), containing the Lists of steamers, motorboats and sailing vessels, separately arranged in alphabetical order, and partly because the rig, together with the national flag, which of course will be observed by the signalling parties, will suffice to report the ship in question. In order to know immediately in what List the ship in question is to be sought for, the letter»d«(for steamers), or»mt«(for motor vessels) has been added to the names carried by these ships. In case of more than one ship bearing the same name, the subjoined signal letters (letters of registry) will immediately show what ship is the right one.

7 VI Det internationale -System. Ifølge den fra 1. Januar 1902 gældende»international Signalbog «benyttes det engelske Alfabets samtlige Bogstaver der svarer til det danske Alfabets 26 første Bogstaver til Signalering paa Søen. Ethvert af disse Bogstaver gengives ved et Flag eller en Stander af forskellig Farve og Mønster 1 ). Signalerne er ordnede under Grupper, nemlig: o-flags Signaler, re-flags Signaler og Fire-Flags Signaler. Naar Flagene ikke kan skelnes, gengives Bogstaverne ved Afstandssignaler eller Semaforsignaler. Skibes Kendings signaler bestaar af Bogstaver Konsonanter. Naar der øverst vajer en Stander (svarende til Bogstavet G), er det paagældende Skib et Krigsskib, og naar der øverst vajer et firkantet Flag (Stutflag), er Skibet et Handelsskib. Fire-Flags Signalerne fra GQBC til WVG ( Signaler) er saaledes tildelte Krigsskibene, og de fra HBCD til WVS (500 Signaler) er tildelte Handelsskibene. Enhver Stat har fri Raadighed over samtlige er til Fordeling blandt de Skibe, som fører dens Flag. Skibe af forskellig Nationalitet kan følgelig have samme ; Skibe af samme Nationalitet derimod aldrig. Skibe, som mødes paa Søen, kan altsaa ved at vise deres give og modtage Meddelelse om deres Navn,, onnage o. s. v. Er de ikke i Besiddelse af det paagældende Lands Skibsliste, Eør dog saavel Signalbogstaverne som Skibets Nationalitet og Art, foruden Længde- og Breddegrad samt Datum, optegnes til videre Rapportering efter Ankomst til Havn. Ethvert under dansk Flag farende Handelsskib af eller over Registertons Brutto tildeles der af Skibsregistreringskontoret i et. Dette er indført i Skibets Nationalitets- og Registrerings-Certifikat (Registreringsbogstaverne), samt indhugget i Dæksbjælken i en Dæksluge, og det følger saaledes Skibet, saa længe dette eksisterer. Hertil benyttes erne fra NBCD til NWV, idet dog Skibe, hjemmehørende paa Færøerne, tildeles Signalerne fra KBGD til KWV. Signalering med internationale Signalstationer. Paa de fleste Søstaters Kyster, navnlig ved Fyrtaarnene, er der oprettet internationale Signalstationer, til hvilke passerende Skibe, af hvilken som helst Nationalitet, ved Hjælp af deres er i de respektive Staters Skibslister samt af»international Signalbog«dels kan opgive deres Navn, og Netto Register-onnage, dels modtage eller afsende elegrammer fra eller til deres Redere, Agenter eller andre interesserede efter nærmere opgiven Adresse, og dels forlange meddelt saadanne almindelige Oplysninger, som staar til Signalstationens Raadighed, saasom om Isforhold o. l. Paa kortere Afstande, hvor Flagenes Farver kan skelnes, benyttes de almindelige Signalflag. Paa længere Afstande anvendes Afstandssignaler eller Semaforsignaler. Stationerne, der i Reglen er satte i Forbindelse med det elektriske elegrafnet, befordrer videre de dem fra Søen signalerede Meddelelser, enten pr. elegraf eller pr. Post (pr. elegraf dog kun for saa vidt Bestemmelsesstedet er beliggende i et af de Lande, der har tiltraadt den internationale elegrafkonvention). Saadanne elegrammer benævnes i elegrafsproget»signaltelegrammer«. Foran Adressen anføres den takstpligtige tjenstlige Angivelse»SEM». Naar de er bestemte til Skibe i Søen, skal de indeholde Oplysning om Skibets Navn, Art og Nationalitet. elegrammerne bør være affattede enten i det Lands Sprog, L hvilket den paagældende Signalstation er beliggende, eller i Signalbogstav-Grupper efter Bestemmelserne i»international Signalbog «. elegram fra Skib i Søen befordres i Signalbogstaver kun, naar dette af Afsenderen udtrykkelig forlanges, men ellers i Oversættelse paa almindeligt Sprog. En stor Del Signalstationer rapporterer til Offentliggørelse Navnene paa de Skibe, der, idet de passerer Stationen, hejser deres og Nationsflag. 1 ) Se Flagtabel paa Bindets 2den Side.

8 VII I et til Skib i Søen bestemt Signaltelegram bør Adressen indeholde Oplysning om : Skibets Nationalitet,, Navn, akling og samt Adressatens Navn. Hertil føjes som Del af Adressen Signalstationens Navn. Med Hensyn til selve Signaleringen er at bemærke: 1) Naar et Skib kun vil vise K e n d i n g s s i g n a l, hejses dette i god id og hvor det kan ses bedst, medens samtidig N a t i o n s f l a g e t hejses under Gaflen eller paa en Stang agter. et maa ikke nedhales, førend det er besvaret fra Stationen med Svarstanderen. 2) Vil Skibet signalere andre Meddelelser, hejses først et, og samtidig hermed bør Systemflaget vises under Nationsflagel. Naar et er besvaret, vises de andre Signaler under Iagttagelse af, at intet Signal nedhales, forinden det er besvaret. aksten for hvert elegram, der udveksles med Skibe i Søen, er tyve Centimer (0 fr. ) pr. Ord. Dette Beløb lægges til elegramtaksten efter de almindelige Regler, og det hele Beløb opkræves hos AfsendereQfor de til Skibe i Søen adresserede elegrammer, og hos Adressaten for de fra Skibe kommende elegrammer. Danske Kyst - Signalstationer. Stats-Signalstationerne*) i Kongeriget Danmark er for iden følgende: H a n s t h o l m. Signal-Apparatet er anbragt NV. for Fyrtaarnet. Hir t sal s.»»» Ø.t.N.»» Skag en.»»» paa en Klit NØ. for det ny Fyrtaarn. Fornæs.»»» ØSØ. for Fyrtaarnet. Helsingør.»»» paa Kronborg-Pynt Ø. for Slottet. H a mm eren.»»» NV. for Fyrtaarnet. Stationerne modtager og afgiver Signaler samt elegrammer fra Solopgang til Sol-nedgang. Der signaleres kun med Flag og Afstandssignaler**). Paa Forlangende signalerer Stationerne saadanne almindelige Oplysninger, der staar til deres Raadighed, saasom om F y r s k i b e s Inddragelse, I s f o r h o l d o. s. v., ligesom de besørger Begæring om Lods, Bugserdamper Kl. Fm. indsender hver af disse Stationer telegrafisk Melding ti1 Ministeriet for Industri, Handel og Søfart om de Skibe, der i de sidste forløbne 2 imer har passeret Stationen. elegrammerne opslaas paa Børsen og gives samtidig til Raadighed for Ritzaus Bureau. *) I og ved Blaavandshuk er oprettet Radiotelegrafstation (traadløs elegrafstation) for offentlig Afbenyttelse. Disse Stationer (Kyststationer) kan benyttes til Udveksling af elegrammer til og fra Radiotelegrafstationer om Bord i Skibe i Søen (Skibsstationer) og vil under almindelige Forhold kunne korrespondere med saadanne Skibe, der befinder sig indenfor en Afstand af ca. 0 Sømil om Dagen og ca. 500 Sømil om Natten fra Kyst-stationen. Stationerne, hvis Kaldesignal er henholdsvis OXA og OXB, er aabne hele Døgnet rundt. Gebyret for et Radiotelegram omfatter: a) Kystgebyret, der for de to nævnte Stationer er 0 Centimer pr. Ord. Minimum Francs; for Korrespondance med danske Skibe dog kun Centimer pr. Ord, Minimum 2 Francs. b) Skibsgebyret, der for hver Skibsstation findes anført i den officielle Radiotelegrafstationsfortegnelse. c) Gebyret for Befordringen paa elegrafledningerne, hvilket er angivet i elegramtakst for Danske Kyst- og Skibsradiotelegrafstationer. elegrammer til Skibe i rum S. der har Radiotelegrafstation om Bord, modtages ved alle danske ele-grafstationer, der giver Oplysning om akster samt om hvilke Skibe, der har elegrafstation, og saa vidt muligt over hvilke Kyststationer i Ind- og Udland elegrammerne bør sendes for at naa A d r e sse ste d et saa hur ti gt, s o m )RUKROGHQHWLOODGHUGHW s elefon-aktieselskabs Abonnenter kan indtelefonere Radiotelegrammer, der skal befordres over Radio, direkte til denne Station. Om Vinteren under vanskelige Isforhold udsender Stationerne Radio og Blaavand Radio efter Oplysninger fra Meteorologisk Institut 2 Gange i Døgnet radiotelegraflske Ismeldinger for de danske Farvande (se Danske Lods, l0de Udgave, Side 66, med tilhørende Rettelser, og angaaende Vejrberetning se samme Sted). en af ethvert Fartøj, der har Brug for Lægeraad, kan afsende et paa dansk, norsk, svensk, tysk, engelsk eller fransk Sprog affattet Radiotelegram med en kortfattet Redegørelse for Sygdommen til Blaavand - Radio eller K j ø b e n h a v n - R a d i o, s o m s t r a k s v i d e r e b e f o r d r e r e l e g r a m m e t t i l E s b j e r g kommunale Sygehus henholdsvis Marinehospitalet i, hvis Læger giver de nødvendige Raad, der der-paa telegrafisk sendes til det paagældende Skib. Saavel Konsultationen som hele den telegrafiske Befordring af Meldingerne er vederlagsfri. Se endvidere Side VIII, Linje 712 fra oven. **) Stationen ved er indrettet ogsaa til Nat-Signalering med Morselanterne. Signaler kan kun veksles med Skibe, der pejler Fyret mellem SØ. og SV.

9 VIII Ønskes et Skibs Forbisejling meldt pr. elegraf direkte til Rederen, maa vedkommende Signalstation enten forud underrettes derom, eller ogsaa maa Skibet begære dette ved Signaler samt, om nødvendigt, signalere Rederens Navn og Adresse. Hele Depecher til Redere ogandre kan ligeledes signaleres. Alle danske F y r s k i b e er forsynede med»international Signalbog«*) og vil, naar et Skib ses at nærme sig Fare, afgive Varselskud og hejse Signalet J D»De stævner mod Fare«. Fyrskibene»Drogden«,»Gilleleje-Flak«,»GjedserRev«,»Horns-Rev«,»Vyl«,»Graadyb«,»s-Rev«,»Læsø-Rende«,»Læsø-rindel«,»Anholt-Knob«,»øster Flak«og»Schultz's Grund«samt Statsbanernes Radiotelegrafstation»Gjedser«er forsynede med Radiotelegraf, der dog kun er beregnet paa at afgive Melding om Søulykker. Danske Stormvarsel-Stationer. Fra Meteorologisk,nstitut i udsendes Meldinger om Stormvarsler pr. Radio. Om idspunktet for Udsendelsen, Indholdet og Formen af disse Meldinger, se»efterretninger for Søfarende«Nr. 1/1928.,, uborg Havn, Helsingør, Bandholm, Odense, Aarhus, Aalborg, ved Fyr, i og horshavn er desuden oprettet Stormvarsel-Stationer i den Hensigt efter Meldinger fra Meteorologisk,nstitut saavidt mulig at give Underretning om Storme, som nærmer sig. Angaaende Maaden, hvorpaa de ovennævnte Meldinger offentliggøres ved Stationerne, anføres:. En Signalmast er anbragt paa Orlogsværftets (Nyholms) gamle Kran. En Opslagskasse paa Havnevæsenets Bygning paa Nordre-oldbod og en paa N.-Gavlen af Kvæsthusgades Bølgeblikskur paa Hjørnet af Sct. Annæ-Plads. Meteorologisk Instituts Meddelelser er opslaaede ved Gitterporten foran Meteorologisk,nstitut og paa Havnevæsenets Bygning paa Nordre-oldbod. uborg Havn. En Signalmast er anbragt ved Nordsiden af Havnen, Opslagskasser ved Indkørselen til uborg og paa Masten. Helsingør. En Signalmast er anbragt paa Kronborg Slots store, firkantede aarn. Opslagskassen ved Havnekontoret. Bandholm.**) En Signalmast er anbragt paa Havnepladsen. Opslagskassen ved Havnefoged boligen. Odense.**) En Signalmast er anbragt paa Havnepladsen mellem den ny og den gamle Havn. Opslagskassen paa oldbodbygningen. Aarhus.**) En Signalmast er anbragt Syd for det S.-ligste røde Fyr paa Ø.-Molen ved Nordre-Havn. Opslagskassen paa Havnekontorets Mur. Aalborg.**) En Signalmast er anbragt Vest for Vinkelfyret paa Nyhavns V.-Mole. Opslags- kassen paa en Mur ved Havneingeniørkontoret. Fyr. Masten (Vindsemaforen) er anbragt paa en Klit, NNV. for S k a g e n Fyrtaarn. [Vindsemaforen, hvorfra ogsaa vises Vindens Retning og Styrke ved Hanstholm og ved Anholt, bestaar af en Gittermast med en Raa. Paa hver kvart Raa er anbragt en Kreds, der bæres af en mindre Gittermast og er forsynet med en bevægelig Viser til at angive Vindens Retning. Paa hver Side af Ma-- sten over Raaen er anbragt 6 bevægelige Arme, der ved at stilles vandret angiver Vindens Styrke. Forsiden af Semaforen vender mod Ø. Paa N.-Siden af Masten er anbragt et +, der betegner, at Viser og Arme paa denne Side angiver Vindens Retning og Styrke ved Hanstholm; paa S.-Siden af Masten er anbragt et $, der betegner. at Viser og Arme paa denne Side angiver Vindens Retning og Styrke ved Anholt. Paa den N.-lige Raanok er anbragt et Ø og paa den S.-lige et V til Hjælp for Aflæsning af Vindretning, naar Semaforen ses bagfra. Ses Semaforen Ø. fra, og betragtes hver Kreds som et Kompas med N. opefter, angiver Viseren den Retning, hvorfra Vinden kommer. Set V. fra viser derimod de Ø.-lige Kompasstreger sig til Venstre de V.-lige til Højre for Iagttageren, hvilket altsaa yderligere er betegnet ved de udenfor KredVene paa Raanokkene anbragte Bogstaver Ø og V. De vandret stillede Arme angiver Vindstyrken saaledes, at hver Arm betyder 2 efter Beaufort's Skala. Stille angives ved, at Viser og Arme vender nedefter. At intet Signal kan gives, betegnes ved, at den øverste Arm er stillet 5 over vandret, og de øvrige Arme samt Viseren nedefter. Viser og Arme indstilles efter elegrammer fra Hanatholm og Anholt om Vindens Retning og Styrke]. *) Foruden de foranf rte Stats-Signalstationer er endvidere Sejrø Fyr og Kjels-Nor Fyr forsynede med Inteniational Signal bog". **) Meldingerne i Opslagskassen er Meteorologisk Instituts radiotelefoniske Meldinger. I ilfælde af at der paa Signalmasten i disse Havne er hejst: om Dagen en Kugle og om Natten en rød Lanterne, er dette en Be- kendtgørelse om, at der findes Opslag angaaende Stormvarsel.

10 . horshavn. IX En Opslagskasse er anbragt ved Vagthuset V. for Dokslusen. Masten er anbragt paa Skansen, N. for Havnen. Opslagskassen paa Gavlen af et Hus ved østre-vaag. Naar elegrafforbindelsen med Kjøbenbavn er i Uorden, indstilles Stormvarseltjenesten, og der hejses da paa Masten et grønt Flag, om Natten en grøn Lanterne. Stormvarslerne vises fra Masten, hvor der under den ene Raanok kan hejses følgende Signaler: 1 B a l l o n, der betyder: Uro i Vejret, saa Storm kan ventes, se elegrammerne". 1 K e g l e med Spidsen opad, der betyder: Storm fra NV." 1 K e g l e med Spidsen nedad, Storm fra SV." 2 K e g l e r med Spidsen opad. Storm fra NØ." 2 K e g l e r med Spidsen nedad, Storm fra SØ." Ballon og Kegler ere sorte. Under den anden Raanok kan samtidig hejses: 1 r ø d t Flag, der betyder: Vinden drejer til højre" (med Solen). 2 r ø d e Flag, der betyder: Vinden drejer til venstre" (mod Solen). Om Natten erstattes et hvilket som heost af disse Signaler med en r ø d Lanterne, Som for at undgaa Forveksling med andre Fyr, er skærmet i Retning af Indløb til Havn eller over Farvandet. I København, Helsingør, Odense, Aalborg, og vises tillige Signaler, naar der er haard eller stormende Kuling ved et eller flere af følgende Steder : Hammeren, Gjedser, Fornæs, Sk ag en, Han s th olm og Blaav a nd s-hu k. Signalerne gives med Flag, der hejses paa oppen af Stormvarsel-Signalmasterne, undtagen ved Helsingør, hvor de hejses paa Masten paa Lods- og Karantænehuset paa Havnens S.-Mole. Flagenes Form angiver Vindstyrken. og Flagenes egning og Farve angiver det Sted, hvor der er haard eller stormende Kuling. saaledes som nedenstaaende abel udviser: Sted Vindstyrke (Beauforts Skala) Hammeren Gjedser... Foræns......

11 X Sted Vindstyrke (Beaufort's Skala) Hanstholm... Blaavands-Huk... Sort gult hvidt rødt Signalerne hejses og nedtages efter telegrafisk Melding fra de ovennævnte Steder. De hejses dog i Almindelighed først efter Kl. 9 Fm. og nedhales i hvert ilfælde ved Mørkets Frembrud. Angaaende radiotelegrafiske Ismeldinger fra Station Radio se Fodnote*), Side VII, in fine.»he Society of Lloyd's«stationer, og udenfor England findes Rapporter og Meddelelser til og fra Lloyd's. Southend Dover* x Sandgate x x Dungeness* x Beachy Head* x Horse Fort * x (Spithead). Bembridge** St. Catherine's Point * x (I. of W.). Needles* x o (I. of W.). Prawle Point* x o he Lizard * x Penzance. Lundy Island Barry Island* * Penarth. St. Ann's Head (Milford Haven) he Smalls North shields. Engelske Kyst-Signalstationer 1 ). har paa de engelske Kyster oprettet nedennævnte Signalendvidere ca. 10 Stationer, der sender eller modtager he Smalls North Shields Flamborough Head* x Spurn Point* x o Haisbro Lightvessel. uskar Rock. emplebreedy (emporarily sus- pended). Old Head of Kinsale* x (empor- Irland. arily suspended). Fastnet * x orr Point. (emporarily suspended). Cape Wrath Dunnet Head (Pentland Firth). St. Abb's Head* x o Skotland. Pladda. Butt of Lewis Skibe, som viser deres under Forbisejling af de ovennævnte Stationer, vil, uden Udgift, hurtigst mulig blive rapporterede i»lloyd's List* samt i»lloyd's Daily Index*. Enhver Anmodning fra erne angaaende Rapportering af Skibe eller om at faa Ordre signaleret til Skibe skal og maa kun adresseres til»he Secretary of Lloyd's, London C. «, der giver Oplysning om Betingelserne for Signalering fra Stationerne til forbisejlende Skibe. Britiske og irske traadløse elegrafstationer meddeler til Lloyd's modtagne Underretninger ang. Skibes Position o. 1.; Fyrtaarne og Fyrskibe er forsynede med»he International Code of Signals* og vil, naar noget Skib ses at n rme sig Fare, meddele dette ved at hejse Signalet J D»De stævner mod Fare«og, om fornødent, affyre Skud eller opsende Raketter, indtil Signalet besvares. 1 ) De med x mærkede Stationer modtagew og afgiver endvldere Natsignaler ved Blinklanterne efter Morse's Code. 'HPHG[[mærkede Stationer kommunicerer kun med Skibe, der søger Læ mod haardt Vejr. De med mærkede 6WDWLRQHUJLYHURPDagen Stormvarselsignaler.

12 XI Meddelelser om Is, Vrag og andre Farer for Navigeringen. Ifølge Bekendtgørelse Nr. 62 af 29. November 192 paahviler det enhver af dansk Skib, der møder Drivis eller Vrag af farlig Beskaffenhed, eller som iagttager nogen anden alvorlig og overhængende Fare for de søfarende, uopholdelig at afgive Underretning herom til Myndighederne paa det første Sted paa Kysten, hvormed han kan komme i Forbindelse. Saadanne Meddelelser, der fra Skibe i Søen afgives til dansk Signalstation eller Kyst-Radiostation, vil, uanset Skibets Nationalitet, uden Omkostninger for Afsenderen blive viderebefordret til Ministeriet for Industri, Handel og Søfart i København, der efter de i det enkelte ilfælde foreliggende Omstændigheder drager Omsorg for, at Oplysningerne bringes til de interesserede Kredses og Myndigheders Kundskab. Enhver Skibsfører, dansk eller fremmed, som paa fyldestgørende Maade legitimerer sig overfor en hvilken som helst dansk Statstelegrafstation eller elegrafstationen i horshavn paa Færøerne, vil endvidere paa tilsvarende Maade uden Omkostning for Afsenderen kunne afsende telegrafiske Meddelelser til Ministeriet for Industri, Handel og Søfart un der elegramadresse:søfart, København. Oplysning og Forklaring angaaende Benyttelse af de alfabetiske Registre over danske Regeringsskibe og over Handelsskibe under dansk Flag. $IGHOLQJ,, Afsnit 1. Se nedenfor under Afdeling III, Afsnit a. Afsnit 2. Se nedenfor under Afdeling III, Afsnit c. Afsnit. Se nedenfor under Afdeling III. Afsnit f. Afsnit. Herunder er opført Regeringsskibe ordnede efter de Administrationsgrene, hvorunder de henhører. Administrationerne er ordnede efter alfabetisk Rækkefølge, og Skibene indenfor hver Administration er ordnede efter Brutto onnagens Størrelse. Se tillige nedenfor under Afdeling III, Afsnit b. Afdeling III. Afsnit a. Spalte 1.. Se Det internationale -System, Side VI. Kontrol Nr. Skibstilsynets Kontrol-Register for det registreringspligtige Skibsmateriel føres i efternævnte 12 Afdelinger: A. Klassede Passagerskibe. B. Uklassede Passagerskibe. C. Klassede Dampskibe. D. Klassede Motorskibe. Klassede Sejlskibe med Hjælpemaskine. F. Klassede Sejlskibe. G. Uklassede Dampskibe. H. Uklassede Motorskibe. J. Uklassede Sejlskibe med Hjælpemaskine. K. Uklassede Sejlskibe. L. Fiskerfartøjer, ikke over 50 Registertons Brutto. M. Lægtere og andet Materiel uden Fremdrivningsmiddel. Intet Skib kan paa samme id findes opført under flere end een Afdeling i Kontrol-Registret. Indenfor den enkelte Afdeling tildeles der hvert Skib Løbenummer efter den Rækkefølge, hvori Skibene optages i Registerafdelingen. Afdelingens Bogstav i Forbindelse med

13 XII Løbenummeret ved Optagelsen bewegner Skibets Kontrolnummer, der bestaar uforandret, saalænge Skibet forbliver staaende I vedkommende Registerafdeling. Radiokaldesignal. For skibe med Rediotelegraf er i [] anført Skibets Radiokaldesignal, saaledes som dette er angivet L den officielle Rediotelegrafstationsfortegnelse. Se tilllge Side VII, 1ste Fodnote. Spalte. A. betyder Alm. M. betyder MaVW. Awn g. D.»» Awning Deck«, se Anm. 1 m.»hnmastet. B.» Bøg. 2 m.» tomastet. Bg.» Brig. m.» tremastet. BH.»» Bulkheads«:כ Vandt tte m.» firemastet. Skodder. 5 m.» femmastet. Bjærgn.» Bjærgningsskib. Pr.» Pram. Bk. Bugs.» Barkskib. Pt.»» Partial «:כ delvis.» Bugserskib.» Radiotelegrafstation. Df.» Dæksfartøj. Redn.» Redningsskib.» Eg. S.» Skrueskib. Elek. L.» Elektrisk Lys. S(2)» Skrueskib med 2 Skruer. Ev.» Evert. Sandpm» Sandgravemaskine. Evgl.» Evertgalease. Shelter D.»» Shelter Deck «, se Anm. F.» Fyr. Sk.» Skonnert. F. Sb.» Fuldrigget Skib (Fregat- Skbg.» Skonnertbrig. skib). Sl.» Slup. Ff.» FiskerfarWøj. Slgl.» Slupgalease. Fg.» Færge. Spar D.»» Spar Deck «, se Anm.» Galease. Stl.» Staal. Gm.» Gravemaskine..» eak. H.» Hjulskib. jk.» jalk. J.» Jærn. rawl.» rawlskib. Jt.» Jagt. urret D.»»urret Deck«. Jtgl.» Jagtgalease. Uddybn.» Uddybningsmaskine. Jtsk.» Jagtskonnert. Udæk.» Udækket Fartøj. k.» kobberforhudet. Well D.»» Well Deck«:כ Skib med Kt.» Kutter. en enkelt Brønd (udækket Kv.» Handelskvase. Rum) mellem Overbygnin- L.» L rk. ger, f. Eks. Bak og Brohus Lgt.» L gter. paa Dækket. L. Y.» Lyst Yacht. Yl.» Yawl. Anm. Spar Deck"-Skibe, (undertiden benævnet forstærkede Awning Deck"-Skibe) og Awning Deck"-Skibe har mindst 2 gennemløbende Dæk, og deres Materialdimensioner, særlig over Hoveddækket, er noget lettere end i de saakaldte Full Deck"-Skibe, der er byggede saa stærkt, at de kan erholde Minimums Fribord i Henhold til, for Danmarks Vedkommende, Handelsministeriets Bekendtgørelse af 0. September 1909 om Anbringelse af Lasteliniemærker paa Skibe, abel A (for Sejlskibe abel D). Spar Deck"-Skibe har som Følge af deres lettere Bygningsmaade større Fribord end de tilsvarende Full Deck"-Skibe; Awning Deck"-Skibe har af samme Grund større Fribord end de tilsvarende Spar Deck"-Skibe (abellerne B og C). Shelter Deck"- Skibe har samme Bygningsmaade som Awning Deck"-Skibe men faar, da Mellemdæk-Rummet ikke er indbefattet i onnagen, større Fribord. Spalte. For Maskinens Hestekraft HK betegner det øverste al den n o m i n e l l e Hestekraft (Lloyd's nominal horse power), og det underste al den i n d i c e r e d e Hestekraft. C., Ht.,. og Q. betyder henholdsvis»compound«-,»højtryks«-,»riple- og»quadrupleexpansion «-Maskine. Spalte 5. Dataerne er angivet efter Bilbrev eller Bygningsattest. et er som Regel angivet med Aarstallets to sidste Ciffre. I ilfælde af Ombygning er et anført foran og Ombygningsaaret efter en Streg. Spalte 6. British Corporation eller Br. Corp. betyder:»british Corporation for the Survey and Registry of Shipping«. eller B. Ver. betyder:» International Register of Shipping«. eller Germ. LO. betyder:»germanischer Lloyd«. Lloyd's Register eller betyder:»lloyd's Register of British and foreign Shipping«. Norske Veritas eller N. Ver. betyder:»det norske Veritas«.

14 XIII allene i Parentes umiddelbart e f t e r Klassebetegnelserne angiver idspunktet (Maaned og Aar) for Skibets første Klassecertifikat eller for Klassens Fornyelse. (11) betyder saaledes: November 19. allene i Grupper u n d er Klassebetegnelserne angiver Maaned og Aar for sidste ifølge Selskabernes Regler afholdte aarlige eller periodiske Eftersyn. Som Hovedregel for Skibenes Eftersyn gælder, at Jærn- eller Staalskibe, klassede i de respektive Selskabers højeste Klasse, skulde have Klassebesigtelse hvert. Aar (i de lavere Klasser hvert. Aar). Samme Klassebesigtelsesperioder gælder ogsaa for Maskin- og Kedelanlægene. Vedrørende Kedlerne gælder desuden særlige Regler om rykprøver og specielle Besigtelser afhængige af Kedlernes Alder. Skibsbunden skal som Regel (for Passagerskibe dog altid) efterses i Dok eller paa Bedding hvert Aar; Hoved- og Hjælpemaskineri samt Kedler, ligeledes Motoranlægene i Motorskibe, skal efterses hvert Aar, og Skrueaxlerne skal desuden trækkes ud for Eftersyn mindst hvert andet Aar. For rækibe gælder særlige Regler, som kort omtales i det følgende. egnet? f o r a n Klassebetegnelserne angiver, at Skibet er bygget under vedkommende Selskabs særlige ilsyn. I British Corporation betegnes dette ved Mærket * anbragt efter Bogstaverne B.S. (British Standard), saaledes: B.S. *.,,,British Corporation" betegnes højeste Klasse for S t a a l - og J æ r n s k i b e ved B.S. * eller B.S. For Skibe, bygget noget spinklere end almindeligt for søgaaende Skibe efter Selskabets Regler, og for Skibe, bygget til særlige Formaal, anføres en Bemærkning herom i en Parentes saaledes: B.S.*(with Freeboard), B.S. * (River Service) etc., " kan S t a a l - eller J æ r n s k i b e klasses i Division I, II eller III; hyppigst anvendes Div. I, som er den højeste; Div. II anvendes kun sjældnere for nye søgaaende Skibe. Ældre Skibe kan nedsættes fra Div. I til Div. II og fra Div. II til Div. III. eller betyder, at Skibet kan flyde med henholdsvis et eller to hvilke som heost af sine Hovedrum beskadiget, altsaa i fri Forbindelse med Søen, under Forudsætning af et bestemt Maximal-Dybgaaende for det lastede Skib. ved et Sejlskib betyder, at hver Mast er anbragt i sit vandtsette Rum. for et Passagerskib betyder, at Skibet opfylder Reglerne i,,international Convention for the Safety of Life at Sea". Brøken / anbragt erter Divisionsmærket betegner god vedligeholdelsestilstand af Skroget; 5 / 6, o. s. v. betegner ringere ilstande af samme. Bogstaverne L (Long Voyages), A (Atlantic), G (Great Coasting rade), M (Mediterranean or channel), P (Small Coasting rade), R (Roadstead) og I (Inland Navigation) er Betegnelser (Navigation marks) for de Farvande, som Skibet ifølge Størrelse, Bygningsmaade og Material-dimensioner er skikket til at befare. (I Parenteserne er Bogstavernes Betydning anført med de i Selskabets Byggeregler brugte engelske Betegnelser.) Skibe med Bogstaverne MPR eller I kan bygges noget lettere end Skibe med Bogstaverne LA eller G. allene 1.1. anbragte i Klassebetegnelsen betyder henholdsvis god ilstand af rædelene i Skroget og god og komplet ilstand af Skibets Udrustning (Ankere, Kæder, Rigning, Baade o. s. v.); mindre gode ilstande af disse Dele betegnes ved 1.2. eller PR. betyder, at Skibets Boug er forstærket af Hensyn til Fart i Is. r æ s k i b e. Klassebetegnelserne er, med Værdi i aftagende Rækkefølge: / / / 6 *2.1. / 2.1. Brøken er et Udtryk (Karakter) for Vurderingen af ræskibes Beskaffenhed (den illidsgrad disse fortjener); de efter Brøken følgende to al, der kan variere fra 1 til, er hver for sig Udtryk for Kvalitet samt ilstand af selve Skroget og af Rigning, Sejl, Ankere, Kæder o. s. v., idet første al henviser til Skroget, andet al til Udrustningen etc. Efter Brøken anføres et Bogstav (Navigation mark), f. Eks.: L, A, G eller P etc. med Betydning, som omtalt for Staalskibe. Hvis to al er anførte foran Klassebetegnelsen, f. Eks. saaledes: 12l0 / G , betyder disse, at Skibet hører til 12-Aars ypen og er klasset for Aar, idet ræskibene, afhængig af Arten af de Materialier, som benyttes til Bygningen, klasses i en bestemt ype (udtrykt i Antal Aar), til hvilke der under visse Betingelser som f. Eks. Materialiernes Kvalitet og Behandling (Lagring, Saltning), Arbejdets Udførelse, Forboltningens Art o. s. v. yderligere kan lægges et Antal Aar, og fra hvilke der, hvis MangOer fore-

15 XIV findes, kan fradrages visse Aar (se ovenst. Eksempel). Hvis et ræskib er antaget i Klassen 1.1. og klasset for 9 eller Aar 11 eller 12 Aar 1 eller 1 Aar eller 16 Aar skal det altid underkastes dels aarlige mindre Eftersyn og dels»halv-ids«besigtelse efter henholdsvis 567 og 8 Aars Forløb; hvis Klassevarigheden ønskes forlænget, skal Skibet ved den oprindelige Klasseperiodes Udløb underkastes Besigtelse og kan da faa Klassen fortsat i henholdsvis 6 Aar 6 à 7 Aar 8 à 9 Aar og à 11 Aar, men skal dog i disse Perioder underkastes»halv-ids«besigtelse omtrent midt i Perioden, nemlig efter henholdsvis Aars à Aars à 5 Aars og 5 à 6 Aars Forløb. Herefter kan Klassen 1.1. ikke opnaas mere, med mindre Skibet ombygges, men Skibet kan faa Klassen i en Aarrække, der varierer 6 fra 6 til 12 Aar, mod Besigtelse forinden denne nye Klasse tildeles og mod»halv-ids«besigtelse omtrent midt i Klasseperioden. For Klassen kan gives forlænget Klasse- 6 varighed i 6 Aar, med Besigtelse forinden Forlængelsen tilstaaes og mod»halv-ids«besigtelse midt i Perioden. Herefter kan Skibet efter forudgaaende Besigtelse faa Klassen 5 *2.1., 6 i hvilken Klasse det kan staa i Perioder paa ikke over Aar mod at underkastes aarlige Eftersyn. I Germanischer Lloyd faar Staals k i be Klassebetegnelserne 0 A eller 90 A ; allet 0 eller 90 betegner Skibets Styrke eller Vedligeholdelsestilstand: allet eller angiver Besigtelsesperiodens Varighed. Klassetegnet 0 A gives til Skibe, der fuldstændig tilfredsstiller Forskrifterne i Selskabets Byggeregler, medens 90 A gives til Skibe, der kun ufuldstændigt tilfredsstiller disse Forskrifter, bl. a. navnlig vedrørende Vedligeholdelse og Udrustning. For Skibe, der bygges til at anvendes indenfor visse bestemte Omraader, tilføjes der et Bogstav eller Bemærkning (Fahrtzeichen), f. Eks. 0 A K 0 A»Nord-Ostsee«0 A k; K og k betyder henholdsvis»grosse Küstenfahrt «og» kleine Küstenfahrt «. Betegnelsen 0 A»mit Freibord «kan gives Skibe, der efter visse Regler bygges noget spinklere end almindeligt, mod at de erholder et særligt Fribord; samme Betegnelse kan ogsaa gives til Skibe, der ikke længere tilfredsstiller Fordringerne ifølge Klassen 0 A. egnet betyder, enten at»see Berufsgenossenschaft «s Forskrifter for Antallet af 2 vandtætte Skodder i Passagerdampere er tilfredsstillet eller, at der foreligger et paa Beregning støttet Bevis for Skibets Flydeevne, naar et eller flere af dels Hovedrum er i fri Forbindelse med Søen. Et bestemt Dybgaaende for det lastede Skib forudsættes i dette ilfælde. egnet [E] betyder, at Skibets Boug er forstærket af Hensyn til Fart i Is. ræskibe klassificeres med Klassebetegnelserne A 1A, B 1B i Forbindelse med et al, der angiver, for hvor mange Aar den paagældende Klasse er tildelt, idet Klassevarigheden, der særlig afhænger af Materialiernes Art, sættes til 12 Aar for Materialier af bedste og stærkeste ræsort, f. Eks. Eg eller eak, hvilken Aarrække dog, naar f. Eks. Skibet bygges under ag og ømmerne behandles med Saltning o. s. v., kan forlænges 1, 2 a Aar, men den kan dog ogsaa i mangfoldige ilfælde formindskes. illige anføres ofte et Bogstav (Fahrtzeichen): L (Lange Fahrt), Atl. (Atlantische Fahrt), K (Grosse Küstenfahrt) eller k (kleine Küstenfahrt), der angiver, for hvilke Rejser Skibet ifølge sin Størrelse, Bygningsmaade Udrustning o. s. v. er skikket. Skibe med Klassevanghed over 8 Aar skal underkastes speciel Besigtelse (Halb- Zeit Besichtigung) paa et idspunkt, der ligger paa 1 af Klasseperiodens Varighed, eller 2 ved en Klassevarighed af 8 Aar og under efter Aars Forløb. Skibe med Klasse A 1 og A skal underkastes periodiske Eftersyn hvert tredje Aar. Skibe med Klasse Bl eller B skal underkastes periodiske Eftersyn henholdsvis hvert 2. Aar og hvert Aar. Lloyd's Register of British and foreign Shipping. Jærn- og Staalskibe, der er byggede i Henhold til Selskabets Regler, klasses 0 A 1., saalænge de holdes i en saadan Stand, at de sikkert kan fore»tør og let fordærvelig Ladning«. For Skibe bygget noget spinklere end almindeligt for søgaaende Skibe, tilføjes en Bemærkning saaledes: 0 A1 with freeboard". Skibe, som ikke helt opfylder Selskabets Regler med Hensyn til Materialedimensioner, kan eventuelt klasses 90 A. Skibe, som bygges til særlig Fart eller Brug, klasses A med ilføjelse, f. Eks. A for towing service, A for coasting service, etc. allet 1 efter Klassebetegnelsen angiver, at Skibets Udrustning er i Overensstem-

16 כ: XV melse med Selskabets Regler. Hvor Udrustningen ikke er i Overensstemmelse med Reglerne, anbringes en horisontal Streg efter Klassebetegnelsen men anvendes dog kun i særlige ilfælde. Det Norsk e Veritas. S t a a l - o g J æ r n s k i b e a f den Styrke, Beskaffenhed og Udrustning, som forudsættes i Reglerne, bliver tildelt Klasse»1 A l «. Skibe af ringere Kvalitet bliver tildelt en lavere Klasse,» 1A2«eller»2A2«. Skibe med mindre Nedlastning end forudsat for Fuldstyrke-Skibe faar Ordene»med Fribord«føjet til Klassebetegnelsen. Skibe klassificerede kun for Kystfart faar Bogslavet»K«føjet til Klassebetegnelsen, og Skibe klassificerede kun for Fart paa indelukket Farvand faar Bogstavet»I«føjet til Klassebetegnelsen. Anførslen»Is«betyder, at Skibets Bov er forstærket for Seilads i Is. ræ- og K o m p o s i t s k i b e af den Styrke, Beskaffenhed og Udrustning, som forudsættes i Reglerne, bliver tildelt Klassen»A 1«. Skibe af ringere Kvalitet bliver tildelt lavere Klasser,»A 2*«,»A 2«,»B 1«eller»B 2«. Skibe med mindre Nedlastning end forudsat for Fuldstyrke-Skibe faar Ordene»med Fribord«føjet til Klassebetegnelsen. Skibe klassificerede kun for Kystfart faar Bogstavet»K«føjet til Klassebetegnelsen og Skibe klassi ficerede kun for Fart paa indelukket Farvand faar Bogstavet»I«føjet til Klassebetegnelsen. Et ræ- eller Kompositskib med Klasse A 1 forudsættes at kunne føre al Slags Last, naar enhver Last bestaaende af tunge Varer bliver givet tilstrækkeligt Underlag til Fordeling af rykket og for at gøre Fartøjet mageligt i Søen. Bestaar Ladningen udelukkende eller hovedsagelig af tunge Varer, skal Underlaget bestaa af en solidt bygget Platform. Fartøjer med Klasse»A 2*«,»A 2«,»B 1«,»B 2«forudsættes at føre lettere Varer, som specifiseret L»Det norske Veritas«Regler. Skibe med Klasse»B 2«er saaledes f. Eks. kun beregnede paa at føre fulde Ladninger af almindelig rælast, Koks, Cinders eller lignende. Et nyt ræskib kan faa 12 Aars Klassevarighed, naar det for en væsentlig Del er bygget af Eg, og 9 Aar, naar det er bygget af ingen ringere ræsort end god Fyr. Efter Materialernes Kvalitet, Behandling, Arbejdets Udførelse kan der dog til ovennævnte Klassevarighed lægges indtil Aar. Ved Udløbet af de givne erminer kan der efter Besigtelse tilstaas ny Varighedstermin for den samme Klasse. For Klasserne»A 1«og»A 2*«i bedste ilfælde 65 Aar eller kortere id efter Fartøjets Forfatning. For Skibe med Klasse»A 2«og lavere som Regel ikke længere end 2 Aar. Spalte 7 og 8. Spalte 7 angiver Antallet af DW (»tons deadweight«à 2 lbs. = 16 kg), som Skibet kan rumme i»water ballast tanks«. Spalte 8 allet over Stregen angiver Antallet af DW, som Skibet kan rumme i de permanente Kulrum (bunkers); og allet under Stregen angiver Antallet af DW for den Ladning, som Skibet i fuldt udrustet Stand og med fyldte»bunkers«, kan bære. Samtlige Data er meddelt af Skibets. Ved et Skibs Dødvægtstonnage forstaas den Vægt af Ladning og Brændsel til Skibets Drift, som Skibet kan medtage, naar det lastes ned til Sommerfribordsmærke, det vil sige: Forskellen mellem Skibets totale Deplacement og Skibets Egenvægt (Skrog + Maskineri + Udrustning). AP betyder»after Peak ank «. DB»»Double Bottom ank«dobbelt Bund til Vandballast. D»»Deep ank«כ: Højtanke FP»»Fore Peak ank«s»»side ank«. Poop»»Poop ank«spalte 9, og 11. Kendingsmaalene i e n g e l s k e Fod (1 engelsk Fod 0, 971 danske Fod 0, 05 Meter): Længde paa øverste (faste) Dæk fra Forkant af Forstævn til Agterkant af Agterstævn; Bredde største udenbords mellem Yderfladerne af Yderklædningerne, [Bredde i Parentes er Bredde over Hjulkasserne]; Dybde, midtskibs paa 1 / 2 Længde fra øverste (faste) Dæks Underside til Inderklædningen ved Kølsvinet. I Skibe med dobbelt Bund (Vandballast) er Dybden angivet til Inderklædningen paa den øverste Bund samt i Parentes til den nederste Bund. Spalte 12. Ved Maalingsdækket forstaas det øverste, faste Dæk i Skibe med 1 eller 2 Dæk, og det næstnederste, faste Dæk i Skibe med flere end 2 Dæk. 1 Registerton 0 engelske 91, 59 danske Kubikfod 2, 8 Kubikmeter.

17 XVI Spalte 1. Brutto (G r o s s) Register-onnagen er Summen af: 1) onnagen af Rummet under Maalingsdækket. 2) onnagen af Rum mellem faste Dæk over Maalingsdækket (Overdæksrum). ) onnagen af de paa eller over verste Dæk fast anbragte og lukkede Rum. Spalte 1, og 16. N e t t o Register-onnagen bestemmes ved i Brutto onnagen at fradrage saavel onnagen af det eller de Rum, der benyttes til Ophold eller Brug for Skibets og Mandskab samt til Skibets Navigering m. v. (Sp. ), for saa vidt nævnte Rum fyodestgør de for saadant Fradrag stillede Betingelser, som ogsaa onnagen af det eller de Rum (Sp. 1), der optages af eller er fornødne for den bevægende Kraft. Ifølge den her i Landet fra den 1. April 1895 genindførte, saakaldte»british Rule (a)«(merchant Shipping Acts 189 & 1907, Sect. 78) gives Fradrag for sidstnævnte Rum i Skruedampskibe med 2 pct. af Brutto onnagen, naar onnagen af Maskin-, Kedel- og Axelrum (ekskl. Kulrum) udgør over 1 men under pct. af Brutto onnagen, og for Hjul-dampskibe med 7 pct. af Brutto onnagen, naar onnagen af Maskin- og Kedelrum (ekskl. Kulrum) udgør over men under 0 pct. af Brutto onnagen. Undtagelsesvis nemlig naar det egentlige Maskinrum enten er usædvanlig lille eller usædvanlig stort kommer den i fornævnte engelske Lovparagraf foreskrevne a l t e r n a t i v e Regel til Anvendelse. Denne Regel, der er overensstemmende med den her i Landet indtil den 1. April 1895 gældende, saakaldte»danube Rule«, anvendes for Skruedampskibe, naar onnagen af Maskin-, Kedelog Axelrum (ekskl. Kulrum) udgør enten 1 pct. og derunder, eller pct. og derover af Brutto onnagen, idet Fradraget for den bevægende Kraft da skal gives med 1 / Gang onnagen af sidstnævnte Rum; samt for Hjuldampskibe, naar onnagen af Maskin- og Kedelrum (ekskl. Kulrum) udgør enten pct. og derunder, eller 0 pct. og derover af Brutto onnagen, og Fradraget gives da med 1ò Gang onnagen af disse Rum. Fradraget for Rum, optagne af eller fornødne for den bevægende Kraft, maa dog ikke overstige 55 pct. af den onnage, som bliver til Rest, efter at alle andre fradragsberettigede Rum er fradragne Brutto onnagen. Denne Begrænsning finder ikke Anvendelse paa Bugserdampskibe. Som Dampskibe maales ogsaa Motorskibe. Naar der foran onnagen er anført et»c.«(»circa«), har det paagældende Skib et af en dansk Konsul i Udlandet udstedt I n t e r i m s Nationalitets-Certifikat. Spalte. Eet betegner, at dette er fælles for og Skib, to er betegner henholdsvis ets og Skibets. Parentesen indeholder Navn og for den bestyrende Reder, Forretningsfører, Direktør o. 1.; naar intet er anført, har denne det samme som et har. Skibets er trykt med fede yper. Kbhvn. :כ. Afsnit b. Herunder er optaget Dampskibs-er med registreret onnage af og over 0 Registertons Brutto. erne er ordnede efter erne i alfabetisk Rækkefølge samt efter Brutto onnagens Størrelse. Indenfor hvert er Skibene ordnede efter Brutto onnagens Størrelse. De efter hvert Skibs Navn anførte al er henholdsvis Netto (i Parentes) og Brutto onnagen. Naar Skibet har andet end et, er Skibets anført i Parentes efter Skibets Navn. elegramadresse, Kontorflag og Skorstensmærke er optaget efter ernes Opgivelse. Afsnit c. Spalte 1, 2,, 5, 6, 7, 9,, 11, 12, 1, 1,, 16 og. Se under Afsnit a. Spalte. Som Motorens Hestekraft er opført den af et angivne effektive HK. Naar der efter allet staar, betyder dette den indicerede HK, som fastsættes af Statens Skibstilsyn.

18 Spalte 8. Angiver Antallet af den Ladning (incl. Oliebeholdning), som Stand kan bære. XVII DW (tons deadweight à 2 lbs. 16 kg) for Skibet, efter Meddelelse fra et, i fuldt udrustet Afsnit d. Spalte 1. Spalte 2. Spalte. Spalte. Spalte 5. Spalte 6. Se under Afsnit a. En Stjerne * efter Navnet betegner, at Rederen tillige er. Se under Afsnit a. Se under Afsnit c. Se under Afsnit a. Se under Afsnit a. Spalte 7. Dybden, der er angivet i engelske Fod feet, er maalt midtskibs paa 1 2 Længde fra Undersiden af Dækket til Inderklædningen ved Siden af Kølsvinet. 1 engelsk Fod 0,971 dansk Fod 0,05 Meter. Spalte 8 og 9. Se under Afsnit a, henholdsvis Spalte 1 og R e g i s t e r - ton 0 engelske 91,59 danske Kubikfod 2,8 Kubikmeter. Vedrørende registrerede Skibe under Registertons Brutto, se 8 i Lov om danske Skibes Registrering af 1.April 1892, ined Ændringer af. Maj Spalte. At Skibet ejes af et Aktieselskab betegnes ved (Akties.), og af et Interessentskab ved (I. S.) Eet betegner, at dette er fælles for og Skib; to er betegner henholdsvis ets og Skibets. Er der anført et Stednavn i Parentes, angiver dette et for den bestyrende Reder, Forretningsfører, Direktør, o.l. כ:, Frdsund כ: Frdhvn. Frederiksberg, כ: Aalborg, Frdberg כ: Aalbg. Frederikssund, Frdvrk. :כ Frederiksværk, Kbhvn. :כ. Afsnit e. Herunder er optaget Motorskibs-er med registreret onnage af og over 50 Registertons Netto. Se tillige Afsnit b. Afsnit f *) Spalte 1. Se under Afsnit a. Spalte 2. Se under Afsnit d. Spalte. Se under Afsnit a. Spalte. Se Spalte 5 i Afsnit a. Spalte 5. Se Spalte 6 i Afsnit a. Her er tillige anført iden for næste Klasseeftersyn. Spalte 6. Se Spalte 7 1 AtsQLt d. Spalte 7 Se Spalte 1 i Afsnit a. allet i Parentes angiver Antallet af DW (tons deadweight a 2 lbs. 16 kg) for den Ladning, som Skibet, efter Meddelelse fra et, i fuldt udrustet Stand kan bære. DW er kun anført for Skibe paa over 50 Reg. Brutto. Spalte 8. Et Sejlskibs Netto onnage bestemmes ved i Brutto onnagen at fradrage onnagen af det eller de Rum, der benyttes til Ophold eller Brug for Skibets *) Herunder er optaget ikke selvbevægende Lægtere, Pramme o. l.. for saa vidt de er optagne i Skibsregistret. (B)

19 XVIII og Mandskab samt til Skibets Navigering, for saa vidt de fyldestgør de for saadanne Fradrag stillede Betingelser. I ilfælde, hvor intet Fradrag kan tilstaas, bliver altsaa et Sejlskibs Netto onnage lig med dets Brutto onnage. (Se tillige Spalte 116, sidste Stykke i Afsnit a). Spalte 9. Se Spalte i Afsnit d. Afsnit g. Herunder er optaget Sejlskibs-er med registreret onnage af og over 50 Registertons Netto. Se tillige Afsnit b. Afsnit h. Dampskibene er ordnede efter ernes Størrelse i Netto-onnage, Skibene indenfor samme efter Netto-onnagen, medens saavel Motorskibene som Sejlskibene er ordnede alfabetisk. For Dampskibenes Vedkommende se under Afsnit a, idet dog Spalte 7, 8, 9 og svarer benholdsvis til Afsnit a's Spalte 11, 1, 16 og ; for Motorskibenes Vedkommende se under Afsnit d, og for Sejlskibenes Vedkommende under Afsnit f. (DW) i Spalte 8 for Dampskibe og for Motorskibe samt i Spalte 7 for Sejlskibe betegner Bæreevnen (se henholdsvis Spalte 7 og 8 i Afsnit a, Spalte 8 i Afsnit c og Spalte 7 i Afsnit f). egnet i nogen af de foran nævnte Spalter angiver, at den paagældende Oplysning savnes.

20 Afdeling I. Fortegnelse over er. B*

KRIGS- OG HANDELSSKIBE

KRIGS- OG HANDELSSKIBE DANMARKS SKIBSLISE 1917 OFFIIEL FOREGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAM ALFABEISK REGISER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVE EFER FORANSALNING AF HANDELSMINISERIE VED REGISRERINGS-

Læs mere

FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses.

FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses. DANMARKS SKIBSLISTE 1915 FLAGTABEL TIL DET INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under Nationsflaget. Anvendt som Svarstander hejses den paa

Læs mere

Næsfred Joun u J& i-i-n ->. //O 4 DANMARKS SKIBSLISTE

Næsfred Joun u J& i-i-n ->. //O 4 DANMARKS SKIBSLISTE Næsfred Joun u J& i-i-n ->. //O 4 DANMARKS SKIBSLISTE OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAMT REGISTER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVET EFTER FORANSTALTNING AF MINISTERIET

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART. "i U Ttf r i

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART. i U Ttf r i "i U Ttf r i DANMARKS SKIBSLISTE 1936 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE ANDEN DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISE 1940 UDGIVE AF MINISERIE FOR HANDEL, INDUSRI OG SØFAR BOGSAVFLAG ALSANDERE LIGHEDSSANDERE FØRSE ANDEN DE INERNAIONALE SIGNALSYSEMS KENDEEGN SAM SVARSANDER REDIE OFFICIEL FOREGNELSE OVER

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER ANDEN TREDIE OFFICIEL

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE. 1937 fs.fi.jl. 02155 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE. 1937 fs.fi.jl. 02155 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1937 fs.fi.jl. 02155 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE ANDEN DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART. na & UI

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART. na & UI na & UI DANMARKS SKIBSLISE UDGIVE AF MINISERIE FOR HANDEL, INDUSRI OG SØFAR BOGSAVFLAG ALSANDERE LIGHEDSSANDERE FØRSE DE INERNAIONALE SIGNALSYSEMS KENDEEGN SAM SVARSANDER ANDEN REDIE OFFICIEL FOREGNELSE

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART. r å i

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART. r å i DANMARKS SKIBSLISE UDGIVE AF MINISERIE FOR INDUSRI, HANDEL OG SØFAR r å i FLAGABEL IL DE INERNAIONALE SIGNAL-SYSEM SYSEMFI/A& OG SVARSANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under Nationsflaget.

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE 192O

DANMARKS SKIBSLISTE 192O DANMARKS SKIBSLISE 2O FLAGABEL IL DE INERNAIONALE SIGNAL-SYSEM SYSEMFI/A& OG SVARSANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under Nationsflaget. Anvendt som Svarstander hejses den paa Mastetoppen

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1939 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER ANDEN TREDIE OFFICIEL

Læs mere

KRIGS- OG HANDELSSKIBE

KRIGS- OG HANDELSSKIBE DANMARKS SKIBSLISTE 23 OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAMT REGISTER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVET EFTER FORANSTALTNING AF HANDELSMINISTERIET VED REGISTRERINGS-

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 948 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER ANDEN TREDIE OFFICIEL

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Oversigt over arkiver fra erhvervsorganisationer, skibsværfter og rederier i Statens Arkiver

Oversigt over arkiver fra erhvervsorganisationer, skibsværfter og rederier i Statens Arkiver , 2012, 2 Oversigt over arkiver fra erhvervsorganisationer, skibsværfter og rederier i Statens Arkiver Organisationer Danmarks Rederiforening Fællesrepræsentationen for dansk Skibsfart Søfartsrådet Skibsværfter

Læs mere

FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses.

FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses. DANMARKS SKIBSLISE 1916 FLAGABEL IL DE INERNAIONALE SIGNAL-SYSEM SYSEMFI/A& OG SVARSANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under Nationsflaget. Anvendt som Svarstander hejses den paa Mastetoppen

Læs mere

23 maj 2006 Side 1. Første Generation

23 maj 2006 Side 1. Første Generation 23 maj 2006 Side 1 Første Generation 1. Kristian Martinus 1 Jensen #20, (søn af Laurits Jensen #1868 og Ane Marie Pedersdatter #1869). Han blev gift med Jacobine Andrea (Rubæck) Jacobsen #21. + 2 i. Laurits

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 0 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG A H O V B I P W C J Q X D K R Y E L S Z F M T G N U TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Bevar de gamle skibe i Danmark

Bevar de gamle skibe i Danmark Bevar de gamle skibe i Danmark Idéen til TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGEN opstod i pinsen 1971 i Roskilde, hvor 27 ældre træskibe lå i havnen i anledning af Vikingeskibshallens udstilling Under sejl på ny. Her

Læs mere

SØKORTRETTELSER 10 CHART CORRECTIONS

SØKORTRETTELSER 10 CHART CORRECTIONS Kort & Matrikelstyrelsen 17. marts 2000 12. årgang SØKORTRETTELSER 10 CHART CORRECTIONS Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Rettelse nr. / Correction No 66-73 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

MSI - Maritime Safety Information

MSI - Maritime Safety Information 108 - Maritime Safety Information Som nævnt under funktionskrav i GMDSS, skal skibe være i stand til at sende og modtage maritim sikkerhedsinformation (). Det drejer sig om navigationsadvarsler, meteorologiske

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1929 UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART FLAGTABEL TIL DET INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v.

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, og 28 i lov nr. 98 af 12. marts 1980

Læs mere

Efterslægt Ole Poulsen

Efterslægt Ole Poulsen Efterslægt Ole Poulsen 1. generation 1. Ole Poulsen, søn af Povel Olsen og Ane Pedersdatter, blev født den 2 Aug. 1834 i Stenløse, Ølstykke, Frederiksborg, døde den 29 Jul. 1875 i Stenløse, Ølstykke, Frederiksborg,

Læs mere

23 maj 2006 Side 1. Første Generation. Anden Generation

23 maj 2006 Side 1. Første Generation. Anden Generation 23 maj 2006 Side 1 1. Jens Henrik Sofus 1 Jensen #26. Han blev gift med Sørvina Hansine Wendt #27. Første Generation + 2 i. Vilhemine Kirstine Dothea 2 Jensen #13 født 17-05-1884. Anden Generation 2. Vilhemine

Læs mere

Tile[1,1] of Mosaic[6,2] Page 1 of 12

Tile[1,1] of Mosaic[6,2] Page 1 of 12 Tile[1,1] of Mosaic[6,2] Page 1 of 12???? - 1778 Mourits???? - 1840 Hans Muoritsen Børge Mouritsen???? - 1816 1780-1860 Peder "" Første ægteskab Mourits Marie Andet ægteskab???? - 1837 Anders Andersen????

Læs mere

23 maj 2006 Side 1. Første Generation. Anden Generation

23 maj 2006 Side 1. Første Generation. Anden Generation 23 maj 2006 Side 1 1. Jørgen 1 Olsen #30. Han blev gift med Karen Marie Rasmussen #31. Første Generation + 2 i. Agnes Hansine 2 Jørgensen #15 født 01-04-1886. Anden Generation 2. Agnes Hansine 2 Jørgensen

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1949 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE ANDEN DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER TREDIE OFFICIEL

Læs mere

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920 samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORORD Efter Udarbejdelsen af de spredte Glimt omkring

Læs mere

Efterslægt Henrich Abrahamsen

Efterslægt Henrich Abrahamsen Efterslægt Henrich Abrahamsen 1. generation 1. Henrich Abrahamsen, søn af Abraham Andersen og Trinike Hansdatter, blev født den 10 Mar. 1708 i Fåborg, Sallinge, Svendborg, døde den 8 Nov. 1778 i Fåborg,

Læs mere

Kong Frederik IXs Bro

Kong Frederik IXs Bro Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 12-5-2010 Kong Frederik IXs Bro Sidste opdateringer Tekst: 30-7-2008 Beliggenhed Guldborg Sund, S for Nykøbing Falster Havn. 54 45,5'N 11 51,8'E - kort 163 Set

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

09. Hansen,Stevning-Christensen,Svenstrup. Anden Generation

09. Hansen,Stevning-Christensen,Svenstrup. Anden Generation 1. Hans Jepsen, f. 1707 i Stolbro. Han blev gift med Anne Jørgensdatter, 1745, f. i Stevning. Hans død 1799. 2. i Christen Hansen f. 10 sep 1754. ii Ellen, f. 1746. iii Anne Marie, f. 1750. Anden Generation

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Kildehenvisningsrapport 1

Kildehenvisningsrapport 1 Kildehenvisningsrapport 1 1. Anders Hans Andersen - Kirkebog. 1. Anders Hans Andersen [113] 2. CPR, Det Centrale Personregister. Om CPR-området Siden 1924 har der eksisteret en systematisk registrering

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Foreningen for national Kunst

Foreningen for national Kunst 0 1 1. ^ FORTEGNELSE over Maleren PROFESSOR CHR. RLÅCHE' S Arbejder udstillede i Foreningen for national Kunst 1907, Malerier, Studier, Skitser og Tegninger. 1. Den gamle Havn ved Engelbrechts Badeanstalt.

Læs mere

Nr Navn født sted 2 Anton Johannes Jensen 18-3-1888 Lindholm Aalborg 3 Augusta Victoria Thomsen 4-11-1891 Aasted Vejerbakken 4 Peder Nicolai Jensen

Nr Navn født sted 2 Anton Johannes Jensen 18-3-1888 Lindholm Aalborg 3 Augusta Victoria Thomsen 4-11-1891 Aasted Vejerbakken 4 Peder Nicolai Jensen Nr Navn født sted 2 Anton Johannes Jensen 18-3-1888 Lindholm Aalborg 3 Augusta Victoria Thomsen 4-11-1891 Aasted Vejerbakken 4 Peder Nicolai Jensen 19-10-1827 Lindholm Aalborg 5 Maren Mogensen 23-3-1857

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

23 maj 2006 Side 1. Første Generation. Han blev gift med Karen Margrete Jensen #9, født , (datter af? #18 og? #19) død

23 maj 2006 Side 1. Første Generation. Han blev gift med Karen Margrete Jensen #9, født , (datter af? #18 og? #19) død 23 maj 2006 Side 1 Første Generation 1. Jens 1 Jensen #8, født 20-02-1878, (søn af? #16 og? #17) død 19-05-1956. Han blev gift med Karen Margrete Jensen #9, født 03-09-1874, (datter af? #18 og? #19) død

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE 193O UDGIVET AF MINISTERIET FOR SØFART OG FISKERI. Næ.Toldk.J.

DANMARKS SKIBSLISTE 193O UDGIVET AF MINISTERIET FOR SØFART OG FISKERI. Næ.Toldk.J. DANMARKS SKIBSLISE 193O UDGIVE AF MINISERIE FOR SØFAR OG FISKERI Næ.oldk.J. Nr, OFFICIEL FOREGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAM REGISER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVE AF 37.

Læs mere

No. 12 Karl Otto Pedersen

No. 12 Karl Otto Pedersen Karl Otto Pedersen Forældre: nr. 24 Niels Pedersen og nr. 25 Maren Pedersen Børn: Else Pedersen, Niels Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn : Karl Otto Pedersen Født : 16.

Læs mere

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI.

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Oversvømmelsens Etablering Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Afskrift ved: John Damm Sørensen john (at) hovedpuden.dk Kilde: Rigsarkivet Personale. Kommandoet ved

Læs mere

Tage Jensen SSK. Krolf 29 31 30 90 1 Erling Christensen Østerild 28 28 35 91 2 Erik Kjeldgaard Klarup Krolf 29 31 33 93 3 Harry Jørgensen Østerild 29

Tage Jensen SSK. Krolf 29 31 30 90 1 Erling Christensen Østerild 28 28 35 91 2 Erik Kjeldgaard Klarup Krolf 29 31 33 93 3 Harry Jørgensen Østerild 29 Tage Jensen SSK. Krolf 29 31 30 90 1 Erling Christensen Østerild 28 28 35 91 2 Erik Kjeldgaard Klarup Krolf 29 31 33 93 3 Harry Jørgensen Østerild 29 30 36 95 Jens Peter Christensen Østerild 34 30 31 95

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06 PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB INDHOLD AF PRÆSENTATION Baggrund og erfaring ASD Sejlskibsprojekter Skibstyper Rigning Georg

Læs mere

1953 42. W.E.Holst. 1954 43. J.Dinesen 44. Ch.Walbum 45. Junia Egemose

1953 42. W.E.Holst. 1954 43. J.Dinesen 44. Ch.Walbum 45. Junia Egemose FORENINGEN for LANGELÆNDERE Sølvnålen I anledningen af foreningens 25 års jubilæum blev fremstillet en sølvnål, der bliver uddelt gratis til de aktive medlemmer, der har opnået 25 års uafbrudt medlemsskab.

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Liste over bestyrelsesmedlemmer Alslev Gymnastikforening

Liste over bestyrelsesmedlemmer Alslev Gymnastikforening Jensen Søren Peder 1932 Formand 1932-12-19 Vib. Sveigård M.R 1932 Kasserer Knudsen Karen 1932 Nielsen Emma (Møller) 1932 Torrup Jensen Søren Peder 1932 Formand 1933-09-11 Sveigård M.R. 1932 Kasserer Gade

Læs mere

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963.

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Foto 1927 Evald Hansen, karl Karen, senere gift Jensen, pige Marie og Henry Houbak Fr. Sørensen 1928-29 og 1929-30 Dagny Andersen 15/4 1/11

Læs mere

Forældre. Bedsteforældre

Forældre. Bedsteforældre 1. Rosa Marie Jørgensen, * 20-09-1925 i Næssevang, Asnæs sogn, stilling: Husmoder. Hun blev gift med Alfred Nielsen, 07-04-1947 i Asnæs, Ods h,, * 01-10-1909 i Tolsager, Asnæs s., Ods h.,, stilling: Landmand,

Læs mere

V - AUKTION OVER EFTERLADTE MALERIER AL PROFESSOR CHR. BLACHE

V - AUKTION OVER EFTERLADTE MALERIER AL PROFESSOR CHR. BLACHE V V - AUKTION OVER EFTERLADTE MALERIER AL PROFESSOR CHR. BLACHE CATALOG over Malerier af afdøde Marinemaler, Professor CHR. BLACHE hvilke efter Begæring af Boets Executorer, Overretssagførerne Fru Malling

Læs mere

Jelse Odde E Tilføj /Insert 1.4.-15.11. 56º39,50'N 9º09,60'E (9/343 2000) Århus Udtag / Delete Fl(2)G.5s 56º09,93'N 10º14,19'E (9/339 2000)

Jelse Odde E Tilføj /Insert 1.4.-15.11. 56º39,50'N 9º09,60'E (9/343 2000) Århus Udtag / Delete Fl(2)G.5s 56º09,93'N 10º14,19'E (9/339 2000) Kort & Matrikelstyrelsen 10. marts 2000 12. årgang SØKORTRETTELSER 9 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 53-65 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

1. Karen Marie Hansen, f. 9 okt 1890 i Ishøj, døbt 11 jan 1891 i Ishøj Kirke, d. 19 jan 1961 i Tyvelse, begravet på Tyvelse Kirkegård.

1. Karen Marie Hansen, f. 9 okt 1890 i Ishøj, døbt 11 jan 1891 i Ishøj Kirke, d. 19 jan 1961 i Tyvelse, begravet på Tyvelse Kirkegård. 1 of 6 2012-09-05 19:29 Slægtsforskning Ole's mormor's aner 1. Karen Marie Hansen, f. 9 okt 1890 i Ishøj, døbt 11 jan 1891 i Ishøj Kirke, d. 19 jan 1961 i Tyvelse, begravet på Tyvelse Kirkegård. Hun blev

Læs mere

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Kapitel XIII Kapitel XIII Afsnit A Regel 1 Regel 2 Afsnit B Regel 3 Regel 3-1 Regel 4 Regel

Læs mere

KRIGS- OG HANDELSSKIBE

KRIGS- OG HANDELSSKIBE DANMARKS SKIBSLISTE 21 OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAMT REGISTER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVET EFTER FORANSTALTNING AF HANDELSMINISTERIET VED REGISTRERINGS-

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

Signalflag og deres brug

Signalflag og deres brug Signalflag og deres brug Den internationale signalbog Et-bogstavs-signaler Nogle udvalgte to-bogstavs-signaler Flagsignalering Fremgangsmåden ved flagsignaleringen Stavning Den internationale signalbog

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 24. oktober årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN

Kort & Matrikelstyrelsen 24. oktober årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN Kort & Matrikelstyrelsen 24. oktober 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 267-270 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses.

FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses. DANMARK KIBLIE 1913 FLAGABEL IL DE INERNAIONALE IGNAL-YEM YEMFI/A& OG VARANDER Anvendt som ystemflag hejses denne tander under Nationsflaget. Anvendt som varstander hejses den paa Mastetoppen eller hvor

Læs mere

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015 Klassisk Nr. 124 Maj 2015 120 år Anakonda sejler endnu Kom og mød de andre hurtige i Helsingør 1 Gaffelriggeren Anakonda I sidste nummer sendte bestyrelsen en jubilæumshilsen til alle jubilerende medlemsbåde

Læs mere

J/80 DS-DM 2015 Dragør 14 16. august 2015

J/80 DS-DM 2015 Dragør 14 16. august 2015 SEJLADSBESTEMMELSER 1 REGLER 1.1 Stævnet sejles efter de i Kapsejladsreglerne definerede regler incl. Nordic Sailing Federations og Dansk Sejlunions forskrifter. 1.2 Desuden gælder Dansk Sejlunions statutter

Læs mere

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer

Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Vejledning til virksomheder og enkeltpersoner i forbindelse med udfærdigelsen af stabilitetsbøger for fiskeskibe og mindre erhvervsfartøjer Version: 06-02-2015 Indhold 1. FORMÅL... 3 2. GRUNDLAG... 3 3.

Læs mere

Bestyrelsesmedlemmer Alslev Gymnastik og Ungdomsforening 1960 til 2011

Bestyrelsesmedlemmer Alslev Gymnastik og Ungdomsforening 1960 til 2011 AGU Rasmussen Anton 1960 Formand 1960-11-16 skole Thuesen Ejvind 1960 Kasserer Grøndal Skole Hansen Åge Munk 1960 Vibæk Hansen Carl Jørgen 1960 Bavnen Møller Britta 1960 Østermark Rasmussen Anton 1960

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no Søkortrettelser / Chart Corrections på / via

Rettelse nr. / Correction no Søkortrettelser / Chart Corrections på / via 18. maj 2012 24. årgang SØKORTRETTELSER 19 DANISH CHART CORRECTIONS 2012 Rettelse nr. / Correction no. 140-154 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 93 (INT

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

02. Jacobsen, Himmark 1. Jacob Jürgensen, f Han blev gift med Ellen Jacobs. Jacob død Børn: 2. i Jürgen Jacobsen Anden Generation 2.

02. Jacobsen, Himmark 1. Jacob Jürgensen, f Han blev gift med Ellen Jacobs. Jacob død Børn: 2. i Jürgen Jacobsen Anden Generation 2. 1. Jacob Jürgensen, f. 1607. Han blev gift med Ellen Jacobs. Jacob død 1690. 2. i Jürgen Jacobsen Anden Generation 2. Jürgen Jacobsen. Han blev gift med Ved ikke, d. 1715. 3. i Jacob Jürgensen. ii Ellin,

Læs mere

Borgerlige vielser 1906-1910. Side 124. 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg og Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg

Borgerlige vielser 1906-1910. Side 124. 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg og Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg Borgerlige vielser 1906-1910 Side 124 2. november 1906 viedes: Tømrer Axel Nielsen, Mosbjerg Axeline Kathrine Andersen, Mosbjerg 21. december 1906 viedes: Ungkarl Magnus Christian Olsen, Lendum Ugift Hedevig

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

3. Ægteparturnering den 29. august SUM Placering. 1. Ægteparturnering den 19. april. 2. Ægteparturnering den 7. juni. Navn Judith & Harry Jensen

3. Ægteparturnering den 29. august SUM Placering. 1. Ægteparturnering den 19. april. 2. Ægteparturnering den 7. juni. Navn Judith & Harry Jensen 1. ægteparturnering - resultater Længste drive hul 4 - Christina Christiansen Tættest flaget på hul 2 - Ole Christoffersen Tættest flaget på hul 7 - Ole Frølich-Hansen Tættest flaget på hul 12 - Se tættest

Læs mere

Holdnavn. Bam bam Klub/forening/privat

Holdnavn. Bam bam Klub/forening/privat 4-Kløver Bam bam SFS SFS Holdleder Navn Lisbeth Pedersen Adresse Hollandsvej 1 Telefon 2945 7114 Holdleder Navn Niels J. Pedersen Adresse Frodesvej 23 Telefon 2859 2201 hollandsvej1@gmail.com nielsjp@mail.com

Læs mere

Efterslægt Poul Steffensen

Efterslægt Poul Steffensen Efterslægt Poul Steffensen 1. generation 1. Poul Steffensen, søn af Steffen Steffensen og Ane Poulsdatter, blev født den 23 Dec. 1826 i Bederslev, Skam, Odense, døde den 27 Okt. 1892 i Bederslev, Skam,

Læs mere

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten

Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Historie vedr. Anker Wolfgang Duelund slægten Forord Dette dokument er udarbejdet af Georg Brandt Christensen, Ørnebakken 47, 2840 Holte. Hjemmeside: www.igbc.dk. På denne web kan man også se en stamtavle

Læs mere

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat. Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet

Læs mere

Fra Lovtidende A. 1913 Indhold

Fra Lovtidende A. 1913 Indhold Fra Lovtidende A. 1913 Indhold 1913 Side 15 April Bekendtgørelse angaaende Mærkning af Motorkøretøjer... 1 11 Juni Bekendtgørelse om Kørsel med Motorkøretøjer... 1 16 Juni Bekendtgørelse om Hærens Kørsel

Læs mere

Folketælling 1930, Slangerup by. 7 Andersen, Alfred Andersen, Anna Lise Andersen, Ellen Margrethe Andersen, Elly Caroline

Folketælling 1930, Slangerup by. 7 Andersen, Alfred Andersen, Anna Lise Andersen, Ellen Margrethe Andersen, Elly Caroline Folketælling 1930, Slangerup by. 7 Andersen, Alfred 1908 50 Andersen, Anna Lise 1925 20 Andersen, Ellen Margrethe 1912 50 Andersen, Elly Caroline Kirstine 1923 14 Andersen, Emilie 1892 50 Andersen, Gunna

Læs mere

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG 3. 2. 5. 6. 1. Postkort fra ca. 1920. Lokaliteterne er markeret ude i terrænet med disse pæle. HIRTSHALS FYR Opført 1878. Nedrevet 1943. Opført af granitsten med et tagpapbelagt

Læs mere

KODE OG KOMPAS AKTIVITET

KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET Nedenfor er beskrevet delaktiviteterne. I opbygningen af aktiviteterne er der lagt vægt på følgende forhold: 1. Opgaverne skal løses samlet. Det vil sige,

Læs mere

Standardformular STANDARDFORMULAR 1

Standardformular STANDARDFORMULAR 1 1 Bilag 1 Standardformular STANDARDFORMULAR 1 1) Identiteten på det selskab, som er udsteder af den underliggende aktie, hvortil der er knyttet stemmerettigheder, herunder selskabets fulde navn og selskabsform:

Læs mere

K Y N D B Y P O S T E N

K Y N D B Y P O S T E N K Y N D B Y P O S T E N Skt. Hans på Klokkerbakken Bylauget har igen i år indhentet tilladelse af Flemming Andersen til, at afholde Sankt Hans bål på Klokkerbakken. Vi forsøger at gentage successen fra

Læs mere

Adresse: Arbejds- og Socialministeriet, laxegade 19, København K. U.K.J Nr2 7 7.1 o l3 *

Adresse: Arbejds- og Socialministeriet, laxegade 19, København K. U.K.J Nr2 7 7.1 o l3 * Udvalget til Realisation af Barakiter m.v. CP«Adresse: Arbejds- og Socialministeriet, Beskæftigelsescentralen,, 9 7 ah n København, den 1047 laxegade 19, København K. U.K.J Nr2 7 7.1 o l3 * Under Dags

Læs mere

DANMARKS POSTSTEMPLER

DANMARKS POSTSTEMPLER POSTMESTRENE 1711 Hans Adolph Thomassen Carl 1717 17.1.1718 Jens Hansen 1718 24.10.1718 Johan Beverlin 8.1750 11.9.1750 Poul Frausing 4.1759 18.5.1759 Hans Andersen Langhoff 10.5.1776 5.6.1776 Peter Andreas

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg.

ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg. ryllupsbillede af Anne Marie Petersen. Gift i Kolding 21-02-1872. Hun er 23 aar Muligt bryllupsbillede Datter af husmand/ Indsidder Peter Epsen Eckhaus. Holm ved Nordborg. Født 11 11-01-1849 I Holm. Nordborg.

Læs mere

DS-DM 2011. for. Spækhugger 30/6-2/7 2011

DS-DM 2011. for. Spækhugger 30/6-2/7 2011 DS-DM 2011 Foreløbige SEJLADSBESTEMMELSER 1 REGLER 1.1 Stævnet sejles efter ISAF kapsejladsregler inklusiv Skandinavisk Sejlerforbunds forskrifter. 1.2 Desuden gælder følgende regler: Dansk Sejlunions

Læs mere

Kronprins Frederiks Bro

Kronprins Frederiks Bro Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 6-1-2017 Kronprins Frederiks Bro Sidste opdateringer Tekst: 6-4-2016 Beliggenhed Roskilde Fjord ca. 1200 m N for Frederikssund Havn. 55 50,6'N 12 02,3'E - kort

Læs mere