FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses.

Transkript

1 DANMARKS SKIBSLISE 1916

2 FLAGABEL IL DE INERNAIONALE SIGNAL-SYSEM SYSEMFI/A& OG SVARSANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under Nationsflaget. Anvendt som Svarstander hejses den paa Mastetoppen eller hvor den bedst ses.

3 OFFIIEL FOREGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAM ALFABEISK REGISER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVE EFER FORANSALNING AF HANDELSMINISERIE VED REGISRERINGS- OG SKIBSMAALINGS-BUREAUE 23. UDGAVE, MARS 1916 FORHANDLES FRA DE KONGELIGE SØKOR-ARKIV KJØBENHAVN Pris 1.20 Kr.

4 BIANO LUNOS BOGRYKKERI

5 INDHOLDSFOREGNELSE Indledning. Internationale -Lister over Krigs- og Handelsskibe... Det internationale -System... Signalering med internationale Signalstationer... Danske Kyst-Signalstationer... Danske Stormvarsel-Stationer... Engelske Kyst-Signalstationer... Oplysning og Forklaring angaaende Benyttelse af Registret... Side V VI VI VII VIII X XI Afdeling I. Fortegnelse over er for Skibe under dansk Flag. Afsnil A. er for Krigsskibe... XX B. er for Handelsskibe. hjeminehørende i Kongeriget Danmark Færøerne undtaget... XXI. er for Handelsskibe, hjemmehørende paa Færøerne, Island og de dansk-vestindiske Øer... XXXI Afdeling II. Alfabetisk Register over Handelsskibe under dansk Flag. Afsnit a. Dampskibe 1 )... 2 b. Dampskibs-er 1 ) Motorskibe 1 ) paa over 50 ons Brulto... 8 d. Motorskibe 1 ) paa og under 50 ons Brutto... 9 e. Motorskibs-er 1 )... 9 f. Sejlskibe 1 ) g. Sejlskibs-er 1 )... 5 h. Færøske Skibe... 0 i. Islandske Skibe... 7 j. Dansk-vestindiske Skibe ) Hjemmehørende i Kongeriget Danmark Færøerne undtaget. illæg. abel over Antal og onnage af de i Afdeling II opførte Skibe Rettelser... 16

6 V INDLEDNING Internationale -Lister over Krigs- og Handelsskibe. Som illæg til International Signalbog skal der til Brug for Skibe i Søen og Signalstationer i Land ifølge derom afsluttede internationale Overenskomster med passende Mellemrum af hver Søstat udgives Lister over sammes Krigsog Handelsskibe med er efter det internationale Signalsystem. I Overensstemmelse hermed indbefatter de under Afdeling I (Afsnit A, B og ) optagne Lister alle Danske Skibe, der ere tildelte er efter dette System, ordnede efter Signalbogstavernes alfabetiske Rækkefølge saaledes, at disse Signaler let kunne findes og aflæses; dog er der her, for ikke at gøre Listen vidtløftigere end nødvendigt, ikkun anført, idet Skibets Art eller akling i Forbindelse med Nationsflaget, der selvfølgelig bør iagttages af de signalerende, vil afgive tilstrækkelige Oplysninger til Rapportering af det paagældende Skib. Ønskes imidlertid nærmere Underretning om Skibet, f. Ex. om et, et, onnagen m. m., opsøges saadanne Oplysninger i de under Afdeling II, (Afsnit a, b, c, d, e, f, g, h, i og j) optagne alfabetiske Lister. For straks at kunne eftersøge det paagældende Skib i den rette Lisle er der føjet Bogstavet D (for Dampskibe), eller Mt (for Motorskibe) til de e, som føres af disse Skibe. Findes der flere Skibe af samme, vil Signalbogstaverne (Registreringsbogstaverne) straks vise, hvilket Skib det er, hvorom der er Spørgsmaal. As an Appendix to the International ode of Signals a ode List, containing the names of ships to which ode Signals have been allotted, ought, according to international arrangements, made to that effect, to be published at proper intervals by the maritime powers, which have adopted this system, for the purpose of enabling Officers at Signal Stations on shore, and Masters of ships at sea, to signal and report passing ships. In accordance herewith the present ode List contains the names of all Danish ships, to which signal letters have been allotted; but, to avoid too much prolixity, in this edition the Port of Registry and the Registered onnage has been left out. partly because these data can be found by referring to Part II, (Section a, b, c, d, e, f, g, h, i and j), containing the Lists of steamers, motorboats and sailing vessels, separately arranged in alphabetical order, and partly because the rig, together with the national flag, which of course will be observed by the signalling parties, will suffice to report the ship in question. In order to know immediately in what List the ship in question is to be sought for, the letter D (for steamers), or Mt (for motor vessels) has been added to the names carried by these ships. In case of more than one ship bearing the same name, the subjoined signal letters (letters of registry) will immediately show what ship is the right one.

7 VI Det internationale -System. Ifølge den fra 1. Januar 1902 gældende International Signalbog benyttes del engelske Alfabets samtlige Bogstaver der svare til det danske Alfabets 26 første Bogstaver til Signalering paa Søen. Ethvert af disse Bogstaver gengives ved et Flag eller en Stander af forskellig Farve og Mønster 1 ). Signalerne ere ordnede under 3 Grupper, nemlig: o-flags Signaler, re-flags Signaler og Fire-Flags Signaler. Naar Flagene ikke kunne skelnes, gengives Bogstaverne ved Afstandssignaler eller Semaforsignaler. Skibes er bestaa af Bogstaver Konsonanter. Naar der øverst vajer en Stander (svarende til Bogstavet G), er det paagældende Skib et Krigsskib, og naar der øverst vajer et firkantet Flag (Stutflag), er Skibet et Handelsskib. Fire-Flags Signalerne fra GQB til GWV (0 Signaler) ere saaledes tildelte Krigsskibene, og de fra HBD til WVS (5300 Signaler) ere tildelte Handelsskibene. Enhver Stat har fri Raadighed over samtlige er til Fordeling blandt de Skibe, som føre dens Flag. Skibe af forskellig Nationalitet kunne følgelig have samme ; Skibe af samme Nationalitet derimod aldrig. Skibe. som mødes paa Søen, kunne altsaa ved at vise deres give og modtage Meddelelse om deres,. onnage o.s.v. Ere de ikke i Besiddelse af det paagældende Lands Skibsliste, bør dog saavel Signalbogstaverne som Skibets Nationalitet og Art, foruden Længde- og Breddegrad samt Datum, optegnes til videre Rapportering efter Ankomst til Havn. Ethvert under dansk Flag farende Handelsskib af eller over 20 islandske Skibe 30 Registertons Brutto tildeles der af Registrerings- og Skibsmaalings-Bureauet i et. Dette er indført i Skibets Nationalitets- og Registrerings- ertifikat (Registreringsbogstaverne), samt indhugget i Dæksbjælken i en Dæksluge, og det følger saaledes Skibet, saa længe dette eksisterer. For Skibe, hjemmehørende i Kongeriget Danmark Færøerne undtaget, benyttes erne fra NBD til NWV; for Skibe, hjemmehørende paa Færøerne, Signalerne fra KBD; for Skibe, hjemmehørende paa Island, fra LBD og for Skibe, hjemmehørende paa de dansk-vestindiske Øer, fra MBD. Signalering med internationale Signalstationer. Paa de fleste Søstaters Kyster, navnlig ved Fyrtaarnene, er der oprettet internationale Signalstationer, til hvilke passerende Skibe, af hvilken som helst Nationalitet. ved Hjælp af deres er i de respektive Staters Skibslister samt af International Signalbog dels kunne opgive deres, og Netto Register-onnage, dels modtage eller afsende elegrammer fra eller til deres Redere, Agenter eller andre interesserede efter nærmere opgiven Adresse, og dels forlange meddelt saadanne almindelige Oplysninger, som staa til Signalstationens Raadighed, saasom om Isforhold o. 1. Paa kortere Afstande, hvor Flagenes Farver kunne skelnes, benyttes de almindelige Signalflag. Paa længere Afstande anvendes Afstandssignaler eller Semaforsignaler. Stationerne, der i Reglen ere satte i Forbindelse med det elektriske elegrafnet, befordre videre de dem fra Søen signalerede Meddelelser, enten pr. elegraf eller pr. Post; pr. elegraf dog kun for saa vidt Bestemmelsesstedet er beliggende i et af de Lande, der har tiltraadt den internationale elegrafkonvention. Saadanne elegrammer benævnes i elegrafsproget Signaltelegrammer og skulle i Indledningen til elegrammet gives denne Betegnelse, ligesom de, naar de ere bestemte til Skibe i Søen, skulle indeholde Oplysning om Skibets, Art og Nationalitet. elegrammerne bør være affattede enten i det Lands Sprog, i hvilket den paagældende Signalstation er beliggende, eller i Signalbogstav-Grupper efter Bestemmelserne i International Signalbog. elegram fra Skib i Søen befordres i Signalbogstaver kun, naar dette af Afsenderen udtrykkelig forlanges, men ellers i Oversættelse paa almindeligt Sprog. 1 ) Se Flagtabel paa Bindets 2den Side.

8 VII En stor Del Signalstationer rapportere til Offentliggørelse (i Søfartstidender) ene paa de Skibe, der, idet de passere Stationen, hejse deres og Nationsflag. I et til Skib i Søen bestemt Signaltelegram bør Adressen indeholde Oplysning om: Skibets Nationalitet,,, akling samt. Hertil føjes som Del af Adressen Signaltelegram samt Signalstationens. Med Hensyn til selve Signaleringen er at bemærke: 1) Naar et Skib kun vil vise, hejses dette i god id og hvor det kan ses bedst, medens samtidig Nationsflaget hejses under Gaflen eller paa en Stang agter. et maa ikke nedhales, førend det er besvaret fra Stationen med Svarstanderen. 2) Vil Skibet signalere andre Meddelelser, hejses først et, og samtidig helmed bør Systemflaget vises under Nationsflaget. Naar et er besvaret, vises de andre Signaler under Iagttagelse af, at intet Signal nedhales, forinden det er besvaret. aksten for hvert elegram, der udveksles med Skibe i Søen, er 1 Franc (Kr. 0.75). Dette Beløb lægges til elegramtaksten efter de almindelige Regler. og det hele Beløb opkræves hos Afsenderen for de til Skibe i Søen adresserede elegrammer, og hos Adressaten for de fra Skibe kommende elegrammer. Danske Kyst-Signalstationer. Stats-Signalstationerne*) i Kongeriget Danmark ere for iden følgende: Hanstholm. Signal-Apparatet er anbragt NV. for Fyrtaarnet. Hirshals. Ø.t.N. Skagen. paa en Klit Ø. for det ny Fyrtaara. Fornæs. ØSØ. for Fyrtaarnet. Helsingør. paa Kronborg-Pynt Ø. for Slottet. Hammeren. NV. for Fyrtaarnet. Stationerne modtage og afgive Signaler samt elegrammer fra Solopgang til Solnedgang. Der signaleres kun med Flag og Afstandssignaler **). Paa Forlangende signalere Stationerne saadanne almindelige Oplysninger, der staa til deres Raadighed, saasom om Fyrskibes Inddragelse, Isforhold o.s.v., ligesom de besørge Begæring om Lods. Bugserdamper m. m. Skibe, der under Forbisejlingen af en af disse Stationer vise deres, ville, uden Udgift, liver Dag K1. M. D. blive meldte pr. elegraf til Børserne i og Aarhus, og Meldingen offentliggøres samme Dags Aften i flere Blade, deriblandt Berlingske *) I og ved Blaavandshuk er oprettet Radiotelegrafstation (traadløs elegrafstation) for offentlig Afbenyttelse. Disse Stationer (Kyststationer) kunne benyttes til Udveksling af elegrammer til og fra Radiotelegrafstationer om Bord i Skibe i Søen (Skibsstationer) og ville under almindelige Forhold kunne korrespondere med saadanne Skibe, der befinde sig indenfor en Afstand af ca. 200 Sømil om Dagen og ca. 500 Sømil om Natten fra Kyststationen. Stationerne, hvis Kaldesignal er henholdsvis OXA og OXB, er aabne hele Døgnet rundt. Gebyret for et Radiotelegram omfatter: a) Kystgebyret, der for de to nævnte Stationer er entimer pr. Ord. b) Skibsgebyret, der for hver Skibsstation findes anført i den officielle Radiotelegrafstationsfortegnelse. c) Gebyret for Befordringen paa elegrafledningerne, hvilket er angivet i akster for Radiotelegrammer til Brug for danske Kyst- og Skibsstationer". elegrammer til Skibe i rum Sø, der have Radiotelegrafstation om Bord, modtages ved alle danske elegrafstationer, der give Oplysning om akster samt om hvilke Skibe, der have elegrafstation, og saa vidt muligt over hvilke Kyststationer i Ind- og Udland elegrammerne bør sendes for at naa Adressestedet saa hurtigt, som Forholdene tillade det. s elefon-aktieselskabs Abonnenter kunne indtelefonere Radiotelegrammer direkte til Station Radio. Om Vinteren under vanskelige Isforhold udsender Station Radio efter Oplysninger fra Meteorologisk Institut 2 Gange i Døgnet radiotelegrafiske Ismeldinger for de danske Farvande (jfr. Efterretninger for Søfarende Nr. 28 / 19, Punkt 50). Se endvidere Side VIII, Linje 911 fra oven. **) Stationen ved Skagen er indrettet ogsaa til Nat-Signalering med Morselanterne. Signaler kunne kun veksles med Skibe, der pejle Fyret møllem SØ. og SV.

9 VIII idende Kbhvn. Meldingen optages desuden i Hamburgischer orrespondent, Neues Børsen Halle og i Shipping & Mercantile Gazette. Ønskes et Skibs Forbisejling meldt pr. elegraf direkte til Rederen, maa vedkommende Signalstation enten forud underrettes derom. eller ogsaa maa Skibet begære dette ved Signaler samt, om nødvendigt, signalere Rederens og Adresse. Hele Depecher til Redere og Andre kunne ligeledes signaleres. Alle danske Fyrskibe ere forsynede med International Signalbog"*) og ville, naar et Skib ses at nærme sig Fare, afgive Varselskud og hejse Signalet J D De stævner mod Fare. Fyrskibene Drogden", Horns-Rev", Vyl og Graadyb samt Statsbanernes Radiotelegrafstationer Gjedser og Gjedser-Havn ere forsynede med Radiotelegraf, men modtage kun elegrammer (Signaler) fra Skibe i Nød**). Danske Stormvarsel-Stationer. I, Helsingør, Odense, Aarhus, Aalborg,, Skagen, ved Blaavands-Huk Fyr, i og horshavn samt paa Fyrskibene Horns-Rev og Vyl er oprettet Stormvarsel-Stationer i den Hensigt efter telegrafiske Meldinger fra Meteorologisk Institut i Kbhvn. saavidt mulig at give Underretning om Storme, som nærme sig. Paa hver Station i de nævnte Byer findes en Signalmast med Raa, en Kasse, hvori Vejrberetningen og Vejrkortet kan opslaas, samt en Barograf, der er anbragt paa et for Publikum tilgængeligt Sted i Nærheden af Opslagskassen. Disse Apparater ere anbragte paa følgende Steder:. Masten er anbragt paa Orlogsværftets (Nyholms) gamle Kran. Opslagskassen ved Gitterporten foran Meteorologisk Institut. Helsingør. Masten er anbragt paa Kronborg Slots store, firkantede aarn. Opslagskassen ved Havnekontoret. Odense. Masten er anbragt paa Havnepladsen mellem den ny og den gamle Havn. Opslagskassen paa oldbodbygningen. Aarhus. Masten er anbragt Syd for det S.-ligste røde Fyr paa Ø.-Molen ved Nordre-Havn. Opslagskassen paa Havnekontorets Mur. Aalborg. Masten er anbragt Vest for Vinkelfyret paa Nyhavns V.-Mole. Opslagskassen paa en Mur ved Havneingeniørkontoret.. Masten er anbragt paa Havnepladsen indenfor den S.-lige Moles Inderende. Opslagskassen paa oldboden i Nærheden af Havnekontoret. Skagen. Masten (Vindsemaforen) er anbragt paa en Klit, NNV. for Skagen Fyrtaarn. [Vindsemaforen, hvorfra ogsaa vises Vindens Retning og Styrke ved Hanstholm og ved AnhoIt, bestaar af en Gittermast med en Raa. Paa hver kvart Raa er anbragt en Kreds, der bæres af en mindre Gittermast og er forsynet med en bevægelig Viser til at angive Vindens Retning. Paa hver Side af Masten over Raaen er anbragt 6 bevægelige Arme, der ved at stilles vandret angive Vindens Styrke. Forsiden af Semaforen vender mod Ø. Paa N.-Siden af Masten er anbragt et H, der betegner, at Viser og Arme paa denne Side angive Vindens Retning og Styrke ved Hanstholm; paa S.-Siden af Masten er anbragt et A, der betegner, at Viser og Arme paa denne Side angive Vindens Reining og Styrke ved Anholt. Paa den N.-lige Raanok er anbragt et Ø og paa den S.-lige et V til Hjælp for Aflæsning af Vindretning, naar Semaforen ses bagfra. Ses Semaforen Ø. fra, og betragtes hver Kreds som et Kompas med N. opefter, angiver Viseren den Retning, hvorfra Vinden kommer. Set V. fra vise derimod de Ø.-lige Kompasstreger sig til Venstre, de V.-lige til Højre for Iagttageren, hvilket altsaa yderligere er betegnet ved de udenfor Kredsene paa Raanokkene anbragte Bogstaver Ø og V. De vandret stillede Arme angive Vindstyrken saaledes, at hver Arm betyder 2 efter Beaufort's Skala. Stille angives ved, at Viser og Arme vende nedefter. At intet Signal kan gives, betegnes ved, at den øverste Arm er stillet 50 over vandret, og de øvrige Arme samt Viseren nedefter. Viser og Arme indstilles efter elegrammer fra Hanstholm og Anholt om Vindens Retning og Styrke], Blaavands-Huk. Masten, der ogsaa anvendes til Radiotelegrafering, er anbragt N.t. V. for Fyrtaarnet.. Masten er anbragt paa en Klit tæt V. for Havnebygningen. Opslagskassen ved Vagthuset V. for Dokslusen. horshavn. Masten er anbragt paa Skanseodde, N. for Havnen. Opslagskassen paa Gavlen af et Hus ved Østre-Vaag. Naar elegrafforbindelsen med er i Uorden, indstilles Stormvarseltjenesten, og der hejses da paa Masten et grønt Flag, om Natten en grøn Lanterne. *) Foruden de foranførte Stats-Signalstationer er endvidere Sejrø Fyr og Kjels-Nor Fyr forsynede med International Signalbog". **) Lignende Stationer skulle installeres paa Fyrskibene Skagens-Rev, Læsø-rindeI, Anholt-Knob, Læsø- Rende, Schultz's-Grund og Gjedser-Rev.

10 IX Paa Fyrskibene Horns-Rev og Vyl hejses Stormvarsel-Signalerne om Dagen under en Raa paa forreste Mast, om Natten paa den agterste Mast*). Stormvarslerne vises fra Masten, hvor der under den ene Raanok kan hejse følgende Signaler: 1 Ballon, der betyder: Uro i Vejret, saa Storm kan ventes, se elegrammer. 1 Kegle med Spidsen opad, der betyder: Storm fra NV. 1 Kegle med Spidsen nedad, Storm fra SV. 2 Kegler med Spidsen opad, Storm fra NØ. 2 Kegler med Spidsen nedad, Storm fra SØ. Ballon og Kegler ere sorte. Under den anden Raanok kan samtidig hejses: 1 rødt Flag, der betyder: Vinden drejer til højre (med Solem. 2 røde Flag, der betyder: Vinden drejer til venstre (mod Solen). Om Natten erstattes et hvilket som heist af disse Signaler med en rød Lanterne. For at undgaa Forveksling med andre Fyr er. hvor det gøres fornødent, Lanternen skærmet i Retning af Indløb til Havn eller over Farvandet. I, He1singør, Odense, Aa1borg,, Skagen Havn og vises tillige Signaler, naar der er haard eller stormende Kuling ved et eller flere af følgende Steder: Hammeren. Gjedser, Fornæs, Skagen, Hanstholm og Blaavands-Huk. Signalerne gives med Flag, der hejses paa oppen af Stormsignal-Masterne, undtagen ved Helsingør, hvor de hejses paa Masten paa Lods- og Karantænehuset paa Havnens S.-Mole, og ved Skagen Havn, hvor de hejses paa en Flagstang paa Havnepladsen. Flagenes Form angiver Vindstyrken, og Flagenes egning og Farve angiver det Sted, hvor der er haard eller stormende Kulling, saaledes som nedenstaaende abel udviser: Sted Vindstyrke (Beaufort's Skala) 79 Hammeren... Gjedser... Fornæs... Skagen... *) 1 19l6 vil lignønde Signaler blive givet fra Fyrskibet Graadyb. (B)

11 X Sted Vindstyrke (Beaufort's Skala) 79 Hanstholm... Blaavands-Huk... Sort gult hvidt rødt Signalerne hejses og nedtages efter telegrafisk Melding fra de ovennævnte Steder. De hejses dog i Almindelighed først efter Kl. 9 Fm. og nedhales i hvert ilfælde ved Mørkets Frembrud. Angaaende radiotelegrafiske Ismeldinger fra Station Radio se Fodnoten Side VII, in fine. Engelske Kyst-Signalstationer 1 ). he Society of Lloyd's har paa de engelske Kyster oprettet nedennævnte Signalstationer, og udenfor England findes endvidere ca. 0 Stationer, der sende eller modtage Bapporter og Meddelelser til og fra Lloyd's. Southend Pier. ynemouth* Dover* Flamborough Head* Sandgate Spurn Head. Dungeness* Haisbro Lightship. Beachy Head* Aldeburgh. Horse-Sand Fort* (Spithead). uskar Rock. St. atherine's Point* (1. of W.). Roche's Point. Needles (I. of W.). Old Head of Kinsale* Portland Bill. Fastnet* Berry Head (Brixham). Brow Head* Prawle Point* Inishtrahull* he Lizard* orr Head. Penzance. Kildonan* (Mouth of the lyde). Scilly Islands. Butt of Lewis (Hebrides). Lundy Island ape Wrath. Barry Island* Dunnet Head (Pentland Firth). St. Ann's Head (Milford Haven). St. Abb's Head he Smalls. Irland. Skotland. Skibe, som vise deres under Forbisejling af de ovennævnte Stationer, ville, uden Udgift, hurtigst mulig blive rapporterede i Lloyd's List samt i Lloyd's Weekly Shipping Index. Enhver Anmodning fra Bederierne angaaende Rapportering af Skibe eller om at faa Ordre signaleret til Skibe skal og maa kun adresseres til he Secretary of Lloyd's, London., der giver Oplysning om Betingelserne for Signalering fra Stationerne til forbisejlende Skibe. 1) De med * mærkede Stationer ere indrettede til ogsaa at modtage pyrotekniske Nat-er fra Skibe, hvis er have registreret hos Board of rade de Natsignaler, deres Skibe benytte. Et rødt Blus paa 30 Sekunders Varighed afgives af Stationerne som egn paa, at Signalet er forstaaet. De med mærkede Stationer modtage og afgive endvidere Natsignaler ved Blinklanterne efter Morse's ode. De med mærkede Stationer kommunicere kun med Skibe, der søge Læ mod haardt Vejr. De med mærkede Stationer give om Dagen Stormvarselsignaler. De med mærkede Stationer have Radiotelegraf.

12 XI Britiske og irske traadløse elegrafstationer meddele til Lloyd's modtagne Underretninger ang. Skibes Position o. 1.; Fyrtaarne og Fyrskibe ere forsynede med he International ode of Signals og ville, naar noget Skib ses at nærme sig Fare, meddele dette ved at hejse Signalet JD De stævner mod Fare og, om fornødent, affyre Skud eller opsende Raketter, indtil Signalet besvares. Spalte Oplysning og Forklaring angaaende Benyttelse af alfabetisk Register over Handelsskibe under dansk Flag. Spalte 3. Afsnit a. 1. Se Det internationale -System, Side VI. A. betyder Alm. M. betyder Mast. Awng. D. Awning Deck, se Anm. 1 m. enmnastet. B. Bøg. 2 m. tomastet. Bg. Brig. 3 m. tremastet. BH. Bulkheads : Vandtætte m. tiremastet. Skodder. Pr. Pram. Bjærgn. Bjærgningsskib. Pt. Partial : delvis. Bk. Barkskib. Radiot. Radiotelegrafstation. Bugs. Bugserskib. Redn. Redningsskib. Df. Dæksfartøj. S. Skrueskib. Eg. S. (2) Skrueskib med 2 Skruer. Elek. L. Elektrisk Lys. Sandgm. Sandgravemaskine. Ev. Evert. Sandpm. Sandpumpemaskine. Evgl. Evertgalease. Shelter D. Shelter Deck, se Anm. F. Fyr. Skonnert. F. Sb. Fuldrigget Skib (Fregat- Skbg. Skonnertbrig. skib). Sl. Slup. Ff. Fiskerfartøj. Slgl. Slupgalease. Fg. Færge. Spar D. Spar Deck, se Anm. G. Gran. Stl. Staal. Galease.. eak. Gm. Gravemaskine. jk. jalk. H. Hjulskib. rawl. rawlskib. J. Jærn. Uddybn. Uddybningsmaskine. Jt. Jagt. Udæk. Udækket Fartøj. Jtgl. Jagtgalease. Well D. Well Deck : Skib med Jtsk. Jagtskonnert. en enkelt Brønd (udækket k. kobberforhudel. Rum) mellem Overbygnin- Kf. Kuf. ger, f. Eks. Bak og Brohus Kt. Kutter. paa Dækket. Ktgl. Kuttergalease (Yawl). y. forhudet med Yellow Kv. Handelskvase. (gult) Metal. Lgt. Lægter. z. zinkforhudet. L. Y. Lyst Yacht. Anm. Benævnelserne: Spar Deck -Skib, Awning Deck -Skib og Shelter Deck -Skib betegne i den her nævnte Rækkefølge Skibe, der svare til de i ' Regler beskrevne og saaledes benævnte Skibstyper. De paagældende Skibstyper have mindst 2 gennemløbende Dæk, og deres Materialdimensioner i Skroget, særlig over Hoveddækket, ere noget spinklere end de saakaldte Full Deck -Skibe. der ere byggede saa stærkt og paa en saadan Maade, at de kunne erholde Minimums Fribord i Henhold til, for Danmarks Vedkommende, Reglerne og abel A (abel D for Sejlskibe) i Handelsministeriets Bekendtgørelse af 30. September 1909 om Anbringelse af Lasteliniemærker paa Skibe. Spar Deck -Skibe have, som Følge af deres spinklere Bygningsmaade, noget mindre Dybgaaende end de tilsvarende Full Deck -Skibe og faa derfor noget større Fribord end disse; Awning Deck -Skibe og Shelter Deck -Skibe have af samme Grund mindre Dybgaaende end de tilsvarende Spar Deck -Skibe og faa større Fribord end disse, alt i Henhold til Reglerne og abellerne B og (med nødvendige Korrektioner) i ovennævnte Bekendtgørelse. Spalte. For Maskinens Hestekraft HK betegner det øverste al den nominelle Hestekraft (Lloyd's nominal horse power), og det underste al den indicerede Hestekraft G., Ht. og. betyder henholdsvis ompound-, Højtryks - og riple expansion -Maskine. Spalte 5. Dataerne er angivet efter Bilbrev eller Bygningsattest. et er for Kortheds Skyld kun angivet med Aarstallets to sidste iffre. I ilfælde af Ombygning er et anført foran og Ombygningsaaret efter en Streg. (B*)

13 XII Spalte 6. De i denne Spalte anførte Oplysninger ere optagne efter vedkommende Klassifikationsselskabs Opgivelser. British orporation eller Br. orp. betyder: British orporation for the Survey and Registry of Shipping. eller B. Ver. betyder: International Register of Shipping. Germ. Lloyd eller Germ. Ll. betyder: Germanischer Lloyd. Lloyd's Register eller betyder: Lloyd's Register of British and Foreign Shipping. Norske Veritas eller N. Ver. betyder: Det norske Veritas. allene i Parentes umiddelbart eft er Klassebetegnelserne angive idspunktet (Maaned og Aar) for Skibets første Klassecertifikat eller for Klassens Fornyelse. (11) betyder saaledes: (November 19). allene i Grupper under Klassebetegnelserne angive Maaned og Aar for sidste ifølge Selskabernes Regler afholdte aarlige eller periodiske Eftersyn. Som Hovedregel for Skibenes Eftersyn gælder, at Jern- eller Staalskibe, klassede i de respektive Selskabers højeste Klasse, skulle have Klassebesigtelse hvert. Aar (i de lavere Klasser hvert 3. Aar). Samme Klassebesigtelsesperioder gælde ogsaa for Maskin- og Kedelanlægene. Vedrørende Kedlerne gælde desuden særlige Regler om rykprøver og specielle Besigteiser afhængige af Kedlernes Alder. Skibshunden skal som Regel (for Passagerskibe dog altid) efterses i Dok eller paa Bedding hvert Aar; Hoved- og Hjælpemaskineri samt Kedler, ligeledes Motoranlægene i Motoiskibe. skal efterses hvert Aar. og Skrueaxlerne skulle desuden trækkes ud for Eftersyn mindst hvert andet Aar. For ræskibe gælde særlige Regler, som kort omtales i det følgende. egnet ** foran Klassebetegnelserne angiver, at Skibet er bygget under vedkommende Selskabs særlige ilsyn. I British orporation betegnes dette ved Mærket * anbragt efter Bogstaverne B. S. (British Standard), saaledes: B. S. *. I British orporation betegnes højeste Klasse for Staal- og Jernskibe ved B. S. *. eller B. S. For Skibe bygget noget spinklere end almindeligt for søgaaende Skibe efter Selskabets Regler, og for Skibe bygget til særlige Formaal anføres en Bemærkning herom i en Parentes saaledes: B. S. *. (with Freeboard). B. S. *. (River Service! etc. I,, kunne Staal- eller Jernskibe klasses i Division I, 11 eller III: hyppigst anvendes Div. I. som er den højeste; Div. II anvendes kun sjældnere for nye søgaaende Skibe. Ældre Skibe kunne nedsættes fra Div. I til Div. II og fra Div. II til Div. III. eller betyder, at Skibet kan flyde med henholdsvis et eller to hvilke som helst af sine Hovedrum beskadiget, altsaa i fri Forbindelse med Søen. under Forudsætning af et bestemt Maximal-Dybgaaende for det lastede Skib. Skroget; Brøken anbragt efter Divisionsmærket betegner god Vedligeholdelsestilstand af ⅔ o.s.v. betegner ringere ilstande af samme. Bogstaverne L (Long Voyages), A (Atlantic), G (Great oasting rade), M (Mediteranean), P (Small oasting rade). R (Roadstead) og J (Inland Navigation) ere Betegnelser (Navigation marks) for de Farvande, som Skibet ifølge Størrelse, Bygningsmaade og Materialdimensioner er skikket til at befare. (I Parenteserne er Bogstavernes Betydning anført med de i Selskabets Byggeregler brugte engelske Betegnelser.) Skibe med Bogstaverne MPR eller J kunne bygges noget lettere end Skibe med Bogstaverne LA eller G. allene 1.1. anbragte i Klassebetegnelsen betyde henholdsvis god ilstand af rædelene i Skroget og god og komplet ilstand af Skibets Udrustning (Ankere, Kæder, Rigning. Baade o.s.v.); mindre gode ilstande af disse Dele betegnes ved eller PR. betyder, at Skibets Boug er forstærket af Hensyn til Fart i Is. ræskibe. Klassebetegnelserne ere, med Værdi i aftagende Rækkefølge: * / Brøken er et Udtryk (Karakter) for ræskibets Egenskaber og Paalidelighed; de efter Brøken følgende to al, der variere fra 1 til 2. ere hver for sig Udtryk for Kvalitet samt ilstand af selve Skroget og af Rigning, Sejl, Ankere, Kæder o.s.v. Efter Brøken anføres ofte et Bogstav (Navigation mark), f. Eks.: L, A, G eller P med Betyd- ning, som omtalt for Staalskibe. Hvis to al ere anførte foran Klassebetegnelsen, f. Eks. saaledes: G , betyde disse, at Skibet hører til -Aars ypen og er klasset for

14 XIII Aar, idet. ræskibene, afhængig af Arten af de Materialier. som benyttes til Bygningen, klasses i en bestemt ype (udtrykt i Antal Aar), til hvilke der under visse Betingelser som f. Eks. Materialiernes Kvalitet og Behandling (Lagring, Saltning). Arbejdets Udførelse, Forboltningens Art o.s.v. yderligere kan lægges et Antal Aar. og fra hvilke der, hvis Mangler forefindes, kan fradrages visse Aar (se ovenst. Eksempel). Hvis et ræskib er antaget i Klassen og klasset for 9 eller Aar 11 eller Aar eller Aar eller 16 Aar. skal det altid underkastes dels aarlige mindre Eftersyn og dels Halv-ids Besigtelse efter henholdsvis 567 og 8 Aars Forløb: hvis Klassevarigheden ønskes forlænget, skal Skibet ved den oprindelige Klasseperiodes Udløb underkastes Besigtelse og kan da faa Klassen fortsat henholdsvis 6 Aar6 à 7 Aar8 à 9 Aar og a 11 Aar. men skal dog i disse Perioder underkastes Halv-ids Besigtelse omtrent midt i Perioden, nemlig efter henholdsvis 3 Aars 3 à Aars à 5 Aars og 5 à 6 Aars Forløb. Herefter kan Klassen ikke opnaas mere, med mindre Skibet ombygges, men Skibet kan faa Klassen i en Aarrække, der varierer fra 6 Aar til Aar mod Besigtelse forinden denne nye Klasse tildeles og mod Halv-ids Besigtelse omtrent midt i Klasseperioden. For Klassen kan gives forlænget Klassevarighed i 6 Aar, med Besigtelse forinden Forlængelsen tilstaaes og mod Halv-ids Besigtelse midt i Perioden. Herefter kan Skibet efter forudgaaende Besigtelse faa Klassen *2. 1., i hvilken Klasse det kan staa i 3 Aar mod at underkastes aarlige Eftersyn. Klassen 3 /. 1. gives til Skibe, der ikke kunne faa Klassen *2. 1. I..Germanicher Lloyd" faa Staalskibe Klassebetegnelserne 0 eller 90 ; allet 0 eller 90 betegner Skibets Styrke eller Vedligeholdelsestilstand; allet eller 3 angiver Besigtelsesperiodens Varighed. Klassetegnet 0$ gives til Skibe, der fuldstændig tilfredsstille Forskrifterne i Selskabets Byggeregler, medens 90 gives til Skibe, der kun ufuldstændigt tilfredsstille disse Forskrifter, bl. a. navnlig vedrørende Vedligeholdelse og Udrustning. For Skibe, der bygges til at anvendes indenfor visse bestemte Omraader, tilføjes der et Bogstav eller Bemærkning (Fahrtzeicben), f. Eks. 0$K 0$ Nord-Ostsee" - 0$k; K og k betyder henholdsvis Grosse Kiistenfahrt u og kleine Kiistenfahrt*. Betegnelsen 0$ mit Freibord" kan gives Skibe, der efter visse Hegler bygges noget spinklere end almindeligt, mod at de erholde et særligt Fribord: samme Betegnelse kan ogsaa gives til Skibe, der ikke længere tilfredsstille Fordringerne ifølge Klassen 0 A. egnet -r betyder, enten at See Berufsgenossenschaffs Forskrifter for Antallet af vandtætte Skodder i Passagerdampere er tilfredsstillet eller, at der foreligger et paa Beregning støttet Bevis for Skibets Flydeevne, naar et. eller flere af dets Hovedrum er i fri Forbindelse rned Søen. Et bestemt Dybgaaende for det lastede Skib forudsættes i dette ilfælde. egnet [E] betyder, at Skibets Boug er forstærket af Hensyn til Fart i Is. ræskibe klassificeres saaledes: 1ste Klasse 1ste Aldl. : Al. 2den Klasse 1ste Afdl. : Bl. 2den : A. 2den : B 1 Forbindelse med Klassetegnet, anføres et al, der angiver for hvor mange Aar den paagældende Klasse er tildelt, idet Klassevarigheden, der særlig afhænger af Materialiernes Art, sættes til Aar for Materialier af bedste og stærkeste ræsort, f. Eks. Eg eller eak, hvilken Aarrække dog, naar f. Eks. Skibet bygges under ag og ommerne behandles med Saltning o.s.v., kan forlænges 1. 2 à 3 Aar, men den kan dog ogsaa i mangfoldige ilfælde formindskes. illige anføres ofte et Bogstav (Fahrtzeichen): L (Lange Fahrt), Atl. (Atlantische Fahrt), K (Grosse Kiistenfahrt) eller k (kleine Küstenfahrt). der angiver for hvilke Hejser Skibet ifølge sin Størrelse, Bygningsmaade, Udrustning o.s.v. er skikket. egnet [E] har samme Betydning som omtalt for Staalskibe. Skibe med Klasse Al og A og med Klassevarighed over Aar skulle underkastes speciel Besigtelse (Halb-Zeit Besichtigung) paa et idspunkt, der ligger mellem 1 2 og ⅔ af Klasseperiodens Varighed, og desuden underkastes visse periodiske Eftersyn, første Gang ved Udløbet af den første rediedel af Klasseperioden og derefter hvert andet Aar. Skibe med Klasse B 1 eller B skulle underkastes speciel Besigtelse henholdsvis hvert. Aar og hvert 2. Aar (hvis Klassevarigheden er 3 Aar. da ved denne Periodes Udløb); tillige skulle de underkastes periodiske Eftersyn henholdsvis hvert 2. Aar og hvert Aar. Paa Skibe af alle Klasser skal Skibshunden og dens Kalfatring efterses, afhængig af Bundens Materiale

15 XIV og dens Beklædning, med Mellemrum af 3 à 2 Aar (paa Passagerskibe dog hvert Aar); Master, Stænger og Ræer af ræ skulle grundigt efterses hvert. Aar, og det staaende Gods skal efterses hvert. à 5. Aar. Lloyd's Register. Staalskibes Klassebetegnelser ere 0 A eller 90 A for Skibe, der henholdsvis fuldstændigt eller ufuldstændigt tilfredsstille Fordringerne i Selskabets Byggeregler. allet 1, anbragt efter Klassetegnet, betyder, at Skibets Udrustning (Ankere, Kæder, Rigning. Baade o.s.v.) er i god og komplet forskriftmæssig Stand; hvis allet 1 mangler og erstattes med en kort Streg saaledes: 0 A eller 90 A, betyder dette, at Skibets Udrustning ikke fuldstændig tilfredsstiller Selskabets Fordringer. Skibe, der bygges til særlige Formaal eller til at anvendes indenfor bestemte Omraader, faa Klassetegnet A med en ilføjelse, f. Eks. saaledes: A For tug purposes, A Fishing Smack og lign. I visse ilfælde kunne Skibe klasses mod at der gives dem et særligt Fribord; i saadanne ilfælde sættes Bemærkningen with Freeboard efter Klassetegnet. ræskibe kunne klasses i efternævnte Klasser: Klasse A gives til nye Skibe eller til Skibe, som opfylde Betingelserne for at kunne vedblive at beholde denne Klasse, som kun tildeles Skibene for et bestemt Antal Aar, der kan variere fra 5 til 20 Aar, og indenfor hvilke Aaremaal der skal finde visse periodiske Eftersyn og specielle Besigteiser Sted efter nærmere fastsatte Regler, som i Princippet svarer til, hvad der er omtalt for ræskibe, klassede i og Germanischer Lloyd. Det Antal Aar. for hvilke Klassen er tildelt Skibet, anføres foran Klassetegnet, f. Eks. A. Endvidere anføres allet 1, efter Klassetegnet, f. Eks. A l, som et Udtryk for at Skibets Udrustning (Master, Rigning, Sejl, Ankere, Kæder. Baade m. m.) er i god, komplet og reglementeret Stand. Mindre god samt ufuldstændig Udrustning betegnes ved en Streg i Stedet for allet 1. Klasse A (rødt A) gives til Skibe, som have passeret det Aaremaal, for hvilke Klasse A (sort A) er gældende eller kan opretholdes, eller til Skibe, som ikke oprindelig ere blevne klassede i Selskabet: i begge ilfælde under Forudsætning af at. de ved indgaaende Besigtelse findes at være skikkede til at faa denne Klasse. Klasse Æ gives til Skibe, som ikke længere har Betingelserne for at kunne erholde en af ovennævnte to Klasser, men som dog ved Besigtelse findes egnede til at kunne transportere tør og let beskadelig Ladning paa kortere Rejser. Klasse E kan gives til Skibe, som ved Besigtelse tindes at være skikkede til at kunne befordre Ladning, der ifølge sin Natur ikke er udsat for at kunne beskadiges af Søvand. Norske Veritas. Dampskibe af Staal eller Jern. Staalskibe af den Styrke og Beskaffenhed, der forudsættes i Selskabets nu gældende Regler, tildeles Klasse 1 A 1. Skibe af ringere Styrke eller Kvalitet blive tildelt lavere Klasser, saasom 1 A 2 eller 2 A 2. Skibe, byggede for særligt Øjemed, kunne, naar de anses for at svare til Formaalet, tildeles Klasse A med en ilføjelse af f. Eks. Bugserbaad, Lægter etc. For Skibe, byggede før 1911, angiver det første al Pladeafdeling; der er tre Pladeafdelinger, nemlig 1, 2 og 3, af hvilke allet 1 angiver den sværeste ykkelse af Pladeklædningen, og allene 2 og 3 angive spinklere ykkelser i den her nævnte Orden. K. betegner Fart langs den norske Kyst, paa Danmark eller Sveriges Vestkyst. I. betegner Fart paa Indsøer, Elve og indelukkede Fjorde samt paa korte Kyststrækninger for Skibe, byggede før 1911; disse Bogstaver kunne supplere Klassetegnet. Karakter for ilstanden af Maskine, Kedler og Udrustning, alt taget under eet, angives ved et af allene 1, 2 eller 3 med mellemliggende Decimalbrøk efter Godheden og Fuldstændigheden i den her nævnte Orden, idet 1 er den bedste. Sejlskibe af Staal eller Jern. Der er to Klasser, A 1 og A 2, hvoraf A 1 er den bedste. allet foran Klassetegnet angiver Pladeafdeling med Betydning som omtalt for Dampskibe. Karakter for ilstanden af Rigning og Udrustning taget under eet angives ganske som for Dampskibe af Staal. ræ- og omposite Skibe. Klasse og Bæreevne angives henholdsvis tilvenstre og tilhøjre for en Bindestreg. Der er 3 Klasser, nemlig: A l, A 2 og B 1, anført efter Godheden, idet A 1 er den bedste. A 2* betegner A 2 Skibe, hvis Bæreevne ikke er ringere end 2 N. Bæreevnen udtrykkes ved et af allene 1, 2, 3, eller 5 i Forbindelse med et af Bogstaverne L, N, K eller I, idet allene ere Udtryk for Vægt i Forhold til Rumfang af de Varer, som skulle transporteres, regnet fra 1, der betegner Varer saasom Malme, Erts, natur-

16 XV lige Stenarter og lign., til 5, der betegner almindelig rælast, inders og lign. lette Varer. Bogstaverne ere Farvandsbetegnelser: L. betyder for A 1 og A 2* Skibe: Fart paa alle Have; desuden betyder L. for A 2 og lavere klassede Skibe: alene Fart paa denne Side Kap Gode Haab og Kap Horn; i begge ilfælde med en fuld Ladning af de under det tilkendte Bæreevnenummer og alle efterfølgende (lavere) Bæreevnenumre specificerede Varer. N. betyder: Fart imellem Steder i Europa Island undtaget og Fart paa de indenfor Gibraltar liggende Havne. K. betyder: Kystfart langs den norske Kyst og Fart paa Danmark samt Sveriges Vestkyst. 1. betyder: Fart paa Indsøer, Elve og Fjorde. Skibe med Bæreevne 1, 2 eller 3, og hvis Bæreevne kun er givet for Farvandet N., har Ret til Fart paa Farvandet L. med fuld Ladning af Varer, henhørende til noget Bæreevnenummer lavere end det for Farvandet N. tilkendte. Skibe med Klassen A 2 (uden Stjerne) og med lavere Klasser anses uskikkede til Fart forbi Kap Gode Haab og Kap Horn, og B 1 Skibe med Bæreevne eller o anses uskikkede til Fart paa Farvandet L. Beskaffenheden af Rigning og Udrustning udtrykkes ved allene 1, 2 eller 3 ganske som for Dampskibe og Sejlskibe af Staal. Den længste Klassevarighed i Henhold til Materialsort, som kan tilkendes et nyt Skil), er 11 Aar, naar Skibet for en væsentlig Del er bygget af Eg, og 9 Aar, naar det er bygget af Fyr. Afhængig af Materialiernes Kvalitet, Behandling (Lagring, Saltning), Arbejdets Udførelse m. m. kan der til forannævnte Klassevarighed lægges nogle faa Aar. Ved Udløbet af de givne erminer kan der efter forudgaaende Besigtelse tilstaas Forlængelse af erminen for Klasse og Bæreevne, i bedste ilfælde for Klasserne A1 og A2*, ikke over 65 à Aar efter Forholdene. Ethvert Skib, der er klassificeret i Norske Veritas, kan uden Hensyn til den for dets Klasse og Bæreevne bestemte Varigheds-ermin besigtes naar som helst og skal besigtes i del mindste hvert 3. Aar. Spalte 7 og 8. Antallet af ons DW. ( tons deadweight" à 220 lbs. = 16 kg.), som Skibet efter Angivelse fra et henholdsvis kan rumme i water ballast tanks" Spalte 7 kan føre i de permanente Kulrum (bunkers) Spalte 8 over Stregen og kan bære under almindelige Forhold (med fyldte bunkers" eller Brændselstanke), altsaa dets arrying apacity" Spalte 8 under Stregen. AP betyder After Peak ank. DB Double Bottom ank" ɔ: dobbelt Bund til Vandballast. D Deep ank ɔ: almindelige Vandballast-Rum (Højtank). FP Fore Peak ank. S Side ank. Spalte 9, og 11. Kendingsmaalene i engelske Fod (1 engelsk Fod = 0,971 danske Fod = 0,305 Meter): Længde paa øverste (faste) Dæk fra Forkant af Forstævn til Agterkant af Agterstævn; Bredde største udenbords mellem Yderfladerne af Yderklædningerne, [Bredde i Parentes er Bredde over Hjulkasserne]; Dybde, midtskibs paa 1 2 Længde, fra øverste (faste) Dæks Underside til Inderklædningen ved Kølsvinet. I Skibe med dobbelt Bund (Vandballast) er Dybden angivet til Inderklædningen paa den øverste Bund samt i Parentes til den nederste Bund. Spalte. Ved Maalingsdækket forstaas det øverste, faste Dæk i Skibe med 1 eller 2 Dæk, og det næstnederste, faste Dæk i Skibe med flere end 2 Dæk. 1 Registerton = 0 engelske = danske Kubikfod = 2.83 Kubikmeter. Spalte. Brutto (Gross) Register-onnagen er Summen af: 1) onnagen af Rummet under Maalingsdækket. 2) onnagen af Rum mellem faste Dæk over Maalingsdækket (Overdæksrum). 3) onnagen af de paa eller over øverste Dæk fast anbragte og lukkede Rum. Spalte. og 16. Netto Register-onnagen bestemmes ved i Brutto onnagen at fradrage saavel onnagen af det eller de Rum, der benyttes til Ophold eller

17 XVI Brug for Skibets og Mandskab samt til Skibets Navigering m. v. (Sp. ), for saa vidt nævnte Rum fyldestgøre de for saadant Fradrag stillede Betingelser, som ogsaa onnagen af det eller de Rum (Sp. ), der optages af eller ere fornødne for den bevægende Kraft. Ifølge den her i Landet fra den 1. April 1895 genindførte, saakaldte British Rule (a)" (Merchant Shipping Acts 189 & 1907, Sect. 78) gives Fradrag for sidstnævnte Rum i Skruedampskibe med 32 pt. af Brutto onnagen, naar onnagen af Maskin-, Kedel- og Axelrum (ekskl. Kulrum) udgør over men under 20 pt. af Brutto onnagen, og for Hjuldampskibe med 37 pt. af Brutto onnagen, naar onnagen af Maskin- og Kedelrum (ekskl. Kulrum) udgør over 20 men under 30 pt. af Brutto onnagen. Undtagelsesvis nemlig naar det egentlige Maskinrum enten er usædvanlig lille eller usædvanlig stort kommer den i fornævnte engelske Lovparagraf foreskrevne alternative Regel til Anvendelse. Denne Regel, der er overensstemmende med den her i Landet indtil den 1. April 1895 gældende. saakaldte Danube Rule", anvendes for Skrue dampskibe, naar onnagen af Maskin-, Kedelog Axelrum (ekskl. Kulrum) udgør enten pt. og derunder, eller 20 pt. og derover af Brutto onnagen, idet. Fradraget for den bevægende Kraft da skal gives med Gang onnagen af sidstnævnte Rum; samt for Hjul dampskibe, naar onnagen af Maskin- og Kedelrum (ekskl. Kulrum) udgør enten 20 pt. og derunder, eller 30 pt. og derover af Brutto onnagen, og Fradraget gives da med 11 2 Gang onnagen af disse Rum. Fradraget for Rum, optagne af eller fornødne for den bevægende Kraft, maa dog ikke overstige 55 pt. af den onnage, som bliver til Rest. efter at alle andre fradragsberettigede Rum ere fradragne Brutto onnagen. Denne Begrænsning finder ikke Anvendelse paa Bugserdampskibe. Motorskibe maales som Dampskibe. Naar der foran onnagen er anført et c." ( circa"), har det paagældende Skib et af en dansk Konsul i Udlandet udstedt Interims Nationalitets-ertifikat. Spalte 17. Eet betegner, al dette er fælles for og Skib, to er betegne henholdsvis ets og Skibets. Parentesen indeholder og for den bestyrende Reder, Forretningsfører, Bestyrelsens Formand o. 1.; naar intel er anført, har denne samme som et. Skibets er trykl med fede yper. Kbhvn. ɔ:. Afsnit b. Herunder er optaget Dampskibs-er med registreret onnage af og over 0 Registertons Brutto. erne ere ordnede efter erne i alfabetisk Rækkefølge samt efter Brutto onnagens Størrelse. Indenfor hvert ere Skibene ordnede efter Brutto onnagens Størrelse. Det efter Skibets tilføjede Stednavn i Parentes og al i Parentes betegner henholdsvis og Netto Register-onnage, det derpaa følgende al betegner Brutto Register-onnage. elegramadresse. Kontorflag og Skorstensmærke er optaget efter ernes Opgivelse. Afsnit c. Spalte 1, 2. 8, 5, 6, 7, 9,, 11,,,,, 16 og 17. Se under Afsnit a. Spalte. Som Motorens Hestekraft er opført den af et angivne effektive HK. Naar der efter allet staar indic. betyder dette den af et angivne indicerede HK. Spalte 8. Antallet af ons DW (tons deadweight à 220 lbs 16 kg) som Skibet efter Angivelse fra et kan hære med fyldte Brændselstanke. Afsnit d. Spalte 1. Se under Afsnit a. Spalte 2. En Stjerne * efter et betegner, at Rederen tillige er.

18 Spalte 3. Se under Afsnit a. Spalte. Se under Afsnit c. Spalte 5. Se under Afsnit a. Spalte 6. Se under Afsnit a. XVII Spalte 7. Dybden, der er angivet i engelske Fod feet, er maalt midtskibs paa 1 2 Længde fra Undersiden af Dækket til Inderklædningen ved Siden af Kølsvinet. 1 engelsk Fod = 0,971 dansk Fod = 0,305 Meter. Spalte 8 og 9. Se under Afsnit a, henholdsvis Spalte og 16 1 Registerton = 0 engelske = 91,59 danske Kubikfod = 2,83 Kubikmeter. Vedrørende registrerede Skibe under 20 Registertons Rrutto, se Lov af 1. April 1892 om danske Skibes Registrering, 8. Spalte. At Skibet ejes af et Aktieselskab betegnes ved (Akties.) Er der foran Skibets anført et Stednavn i Parentes, angiver dette et for den bestyrende Reder, Forretningsfører, Bestyrelsens Formand og lign. Frdberg ɔ: Frederiksberg. Frdhvn. ɔ:, Frdsund ɔ: Frederikssund, Kbhvn. ɔ:. Afsnit e. Herunder er optaget Motorskibs-er med registreret onnage af og over 50 Registertons Netto. erne ere indordnede efter erne i alfabetisk Rækkefølge samt efter Netto onnagens Størrelse. Indenfor hvert er Skibene ordnede efter Netto onnagens Størrelse. Spalte 1. Se under Afsnit a. Spalte 2. Se under Afsnit d. Spalte 3. Se under Afsnit a. Spalte. Se Spalte 5 i Afsnit a. Afsnit f. 1 ) Spalte 5. Se Spalte 6 i Afsnit a. Her er tillige anført iden for næste Klasseeftersyn. Spalte 6. Se Spalte 7 i Afsnit d. Spalte 7. Se Spalte i Afsnit a. Spalte 8. Et Sejlskibs Netto onnage bestemmes ved i Brutto onnagen at fradrage onnagen af det eller de Rum, der benyttes til Ophold eller Brug for Skibets og Mandskab samt til Skibets Navigering m. m.. for saa vidt de fyldestgøre de for saadanne Fradrag stillede Betingelser. I ilfælde, hvor intet Fradrag kan tilstaas, bliver altsaa et Sejlskibs Netto onnage lig med dets Brutto onnage. (Se tillige Spalte 16, sidste Stykke i Afsnit a). Spalte 9. Se Spalte i Afsnit d. Afsnit g. Herunder er optaget Sejlskibs-er med registreret onnage af og over 50 Registertons Netto, ordnede efter erne i alfabetisk Rækkefølge samt efter Netto on- 1 ) Herunder er optaget ikke selvbevægende Lægtere, Pramme o. 1., for saa vidt de ere optagne i Skibsregistret. ()

19 XVIII nagens Størrelse. Indenfor hvert ere Skibene ordnede efter Netto onnagens Størrelse. Det efter Skibets eller efter ets i Parentes tilføjede Stednavn betegner Skibets eller ets. Afsnit h: Færøske Skibe. Afsnit i: Islandske Skibe. Afsnit j: Dansk-vestindiske Skibe. egnet i nogen af de foran nævnte Spalter angiver, at den paagældende Oplysning savnes.

20 Afdeling I. Fortegnelse over er for Skibe under dansk Flag. (*)

21 XX Afsnit A. er for Krigsskibe. GRBH til GSFM Signalbogstaver Skibets Art Længde mel. Perpdkl. Dimensioner i Meter Bredde Dybgaaende agter 1 ) Register-onnage Brutto Netto (British Rule) Deplacement i engelske ons Maskinens indicerede Hestekraft Antal Kanoner QRBH Skjold 2 )... Kystforsvarsskib L Heimdal 2 )... Krydser Geiser 2 )... Krydser GRF. F. Grove 2 )... Fyrinspektionsskib H Kattegat... Fyrtransportskib J Nordsøen... Fvrtransportskib K Islands Falk2)... Fiskeriinspektionsskib L Absalon2)... Inspektionsskib Q Willemoes... Opmaalingsskib Krieger... Opmaalingsskib V Marstrand... Opmaalingsskib GRDK hyra... Kutter (Skoleskib) I Falster... Kanonbaad S Ingolf... Skonnert Lille Belt... Kanonbaad V Løvenørn 2)... Vagerinspektionsskib GRFD Svanen... Kutter (Skoleskib) H Dannebrog2)... Dampskib (til Hs. Majestæt Kongens Brug) J Grønsund2)... Værkstedsskib ) 2 K Guldborgsund... Kanonbaad L Sleipner... orpedotransportbaad M Iver Hvitfeldt... Defensionsskib N Valkyrien 2)... Krydser P Hjælperen2)... Mineskib Q Beskytteren2)... Inspektionsskib S Herluf rolle2)... Kystforsvarsskib Olfert Fischer2)... Kystforsvarsskib V Peder Skram 2)... Kystforsvarsskib GSD Narhvalen... orpedobaad F Havhesten... orpedobaad H Springeren... orpedobaad J Nordkaperen... orpedobaad K Makrelen... orpedobaad L Hajen2)... orpedobaad M Havørnen2)... orpedobaad H Søbjørnen 2)... orpedobaad P Ormen 2)... orpedobaad R Lossen 2)... Mineskib Vindhunden 2)... orpedobaad c ) 2 V Spækhuggeren2)... orpedobaad c ) 2 W umleren 2)... orpedobaad c ) 2 GSFB Søulven 2)... orpedobaad c ) 2 Flyvefisken2)... orpedobaad c ) 2 D Søridderen2)... orpedobaad c ) 2 J Bacchus... Kutter (Skoleskib) K Hvalrossen2)... orpedobaad L Delfinen2)... orpedobaad M Sværdfisken 2)... orpedobaad ) Fuldt udrustet. 2 ) Er forsynet med Radiotelegraf. 3 ) BHK.

22 XXI Afsnit B. 1 ) er for Handelsskibe. hjemmehørende i Kongeriget Danmark Færøerne undtaget. NBH til NFP Signalbogstaver Skibets Signalbogstaver Skibets Signalbogstaver Skibets NBH Evelyn (Mt) NFL Nordland NDIL arl R Hulda Mærsk (D) M Maren hristine (Mt) P Mary W NBD Jane (Mt) Anna P NGD Maja (D) Ruth NDLK Hebe Enigheden (D) Q Romanus K Vulcanus (D) R ecilie R Julie M Hekla (Mt) NDM Johanne Marie (Mt) NBFM Amor R Heimdal H Viking (D) R Hans Bille (Mt) V Robert Schou (Mt) L homas S Lexa Mærsk (D) NHS Martin P Philip NBGF Nøkken (Mt) W heodor Q Marie J Marie NJD hristine S P. M. Asp (Mt) M athrine L Mjølner (D) NDPB. Benzon (Mt) R Maria S yr (D) M Hekla (D) NBH Ourø (D) hora (D) NDQF De tre Sødskende V Aron (Mt) NKG Alf J Kronprinsesse Louise (D) NBJ Russia (D) J Mercurius M Fredensborg D Spurgeon (Mt) L Fredericia (D) NDRL Anna Margrethe P Douro (D) NLD Karen Marie NDSF Hermia (D) S Alfrede K Ella (D) M Astræa V harlotte Sophie P Forældres Minde NDF Nestved NBKR Rlborg NMB hor (D) G Venus NBLG Brage (D) G hy (D) K Margrethe ecilie H Anna (Mt) Freden L Dania J onstance NPD Frem (D) NDV Laura P Haabet (Mt) H Ellen G Elisabetha V Albertine L Valkyrien (Mt) L Fortuna NBM Dagmar (D) V Hosanna R Marie H Fremad NQD J. B. Berggren NDWF Emanuel J Helsingør (D) F Dorthea (Mt) J Marie Regine K Pregel (D) H hristian NFBK Hercules R Marie V Gotfred L Nordstjernen (Mt) S Immanuel (Mt) NRL J. L. Ginge (Mt) Q Botnia (D) NBPG Duen S Oluf Bager (D) Argo M Marie NSG Fiona (D) W Ludvig Q Activ (D) K Nicoline NFD Venus (Mt) NBQJ Yrsa (D) M Ivarine athrine H Ingeborg V Alice (D) amilla M Argus NBRK J.. Jacobsen (D) NK Vega S Susaa (D) L Rasmus Stolt NVH Stevns (Mt) NFGD Frem (Mt) P Nielsine Q Grane (D) Flid (Mt) Q Havørnen (D) Osmund NFHB Maria W Kate W Kattegat (Mt) NFJ H Sigurd NBSF Nidaros (D) NWD Laura K Søstjernen M Falken (D) M lara R Nordlyset W Elise (Mt) V hyborøn (D) NB Nordcap (Mt) NDB Niels NFK Maracaibo J Elise J Marie Mølgaard (Mt) M Laura (Mt) L Marie S Freia (D) P Refsnæs (Mt) S Hamlet (D) NDH Holger (D) NFLD Meta Anna NBVG Dania P Neptun G Martha H Baron Stjernblad (D) NDFB De fire Brødre J Emilie K Andrea (Mt) M Anne Sophie Q Langeland R Svanen Q Spurven R Johanne (Mt) NBWQ R. P. Pedersen W Else Marie V Energi (Mt) NBJ Haabet NDGW habor (Mt) NFM Finlandia (D) K Rovang (Mt) NDHF Frederikke G Sarpen Q Enoch (Mt) K Juliane L Svalen (Mt) S Nordpolen (Mt) Q Emma R Prøven NDB Marie (D) NDJQ Kolding (D) Rita (D) G Hansine (Mt) S M. Davidsen (D) NFP Nlels P hristine NDKG Hans K Alexandra (D) NFJ Brødrene J Hjemmet Agent Petersen 1 ) Se»Internationale -Lister over Krigs- og Handelsskibe«, Side V.