KRIGS- OG HANDELSSKIBE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRIGS- OG HANDELSSKIBE"

Transkript

1 DANMARKS SKIBSLISTE 23

2

3 OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAMT REGISTER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVET EFTER FORANSTALTNING AF HANDELSMINISTERIET VED REGISTRERINGS- OG SKIBSMAALINGS- BUREAUET 30. UDGAVE, JANUAR 23 FORHANDLES FRA DET KONGELIGE SØKORT-ARKIV KJØBENHAVN Pris 4.50 Kr.

4 BIANCO LUNOS BOGTRYKKERI KBVHN

5 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning. Internationale Kendingssignal-Lister over Krigs- og Handelsskibe... Det internationale Kendingssignal-System... Signalering med internationale Signalstationer... Danske Kyst-Signalstationer... Danske Stormvarsel-Stationer... Engelske Kyst Signalstationer... Oplysning og Forklaring angaaende Benyttelse af Registret... Side V VI VI VII VIII X XI Afdeling I. Fortegnelse over Kendingssignaler. Afsnit A. Kendingssignaler for danske Krigsskibe... XX B. Kendingssignaler for Handelsskibe, hjemmehørende i Kongeriget Denmark, Færøerne undtaget... XXII C. Kendingssignaler for Handelsskibe, hjemmehørende paa Færøerne.... XXXIII Afdeling II. Register over Handelsskibe ander dansk Flag. Afsnit a. Dampskib 1 )... 2 b. Dampskibs-er 1 ) c. Motorskibe 1 ) paa over 50 Brutto d. Motorskibs 1 ) paa og under 50 Brtto e. Motorskibs-er 1 ) f. Sejlskibe 1 ) g. Sejlskibs-er 1 ) h. Færøske Skibe... 5 l ) Hjemmehørende i Kongeriget Danmark, Færøerne undtaget. Tillæg. Tabel over Antal og Tonnage af de i Afdeling II opførte Skibe m. m (A*)

6 V INDLEDNING Internationale Kendingssignal-Lister oyer Krigs- og Handelsskibe. Som Tillæg til»international Signalbog«skal der til Brug for Skibe i Søen og Signalatationer i Land ifølge derom afsluttede internationale Overenskomster med passende Mellemrum af hver Søstat udgives Lister over sammes Krigsog Handelsskibe med Kendingssignaler efter det internationale Signalsystem. I Overensstemmelse hermed indbefatter de under Afdeling I (Afsnit A, B og C) optagne Lister alle Danske Skibe, der ere tildelte Kendingssignaler efter dette System, ordnede efter Signalbogstavernes alfabetiske Rækkefølge saaledes, at disse Signaler let kunne findes og aflæses; dog er der her, for ikke at gøre Listen vidtløftigere end nødvendigt, ikkun anført, idet Skibets Art eller Takling i Forbindelse med Nationsflaget, der selvfølgelig bør iagttages af de signalerende, vil afgive tilstrækkelige Oplysninger til Rapportering af det paagældende Skib. Ønskes imidlertid nærmere Underretning om Skibet, f. Ex. om et, et, Tonnagen m. m., opsøges saadanne Oplysninger i de under Afdeling II (Afsnit a, b, c, d, e. f, g og h) optagne alfabetiske Lister. For straks at kunne eftersøge det paagældende Skib i den rette Liste er der føjet Bogstavet»D«(for Dampskibe), eller»mt«(for Motorskibe) til de e, som føres af disse Skibe. Findes der flere Skibe af samme, vil Signalbogstaverne (Registreringsbogstaverne) straks vise, hvilket Skib det er, hvorom der er Spørgsmaal. As an Appendix to the International Code of Signals a Code List, containing the names of ships to which Code Signals have been allotted, ought, according to international arrangements, made to that effect, to be published at proper intervals by the maritime powers, which have adopted this system, for the purpose of enabling Officers at Signal Stations on shore, and Masters of ships at sea, to signal and report passing ships. In accordance herewith the present Code List contains the names of all Danish ships, to which signal letters have been allotted; but, to avoid too much prolixity, in this edition the Port of Registry and the Registered Tonnage has been left out, partly because these data can be found by referring to Part II (Section a, b, c, d, e, f, g and h), containing the Lists of steamers, motorboats and sailing vessels, separately arranged in alphabetical order, and partly because the rig, together with the national flag, which of course will be observed by the signalling parties, will suffice to report the ship in question. In order to know immediately in what List the ship in question is to be sought for, the letter»d«(for steamers), or»mt«(for motor vessels) has been added to the names carried by these ships. In case of more than one ship bearing the same name, the subjoined signal letters (letters of registry) will immediately show what ship is the right one.

7 VI Det internationale Kendingssignal-System. Ifølge den fra 1. Januar 02 gældende»international Signalbog«benyttes det engelske Alfabets samtlige Bogstaver der svare til det danske Alfabets 26 første Bogstaver til Signalering paa Søen. Ethvert af disse Bogstaver gengives ved et Flag eller en Stander af forskellig Farve og Mønster 1 ). Signalerne ere ordnede under 3 Grupper, nemlig: To-Flags Signaler, Tre-Flags Signaler og Fire-Flags Signaler. Naar Flagene ikke kunne skelnes, gengives Bogstaverne ved Afstandssignaler eller Semaforsignaler. Skibes Kendingssignaler bestaa af 4 Bogstaver Konsonanter. Naar der øverst vajer en Stander (svarende til Bogstavet G), er det paagældende Skib et Krigsskib, og naar der øverst vajer et firkantet Flag (Stutflag), er Skibet et Handelsskib. Fire-Flags Signalerne fra G Q B C til G W V T (1440 Signaler) ere saaledes tildelte Krigsskibene, og de fra H B C D til W V T S (53040 Signaler) ere tildelte Handelsskibene. Enhver Stat har fri Raadighed over samtlige Kendingssignaler til Fordeling blandt de Skibe, som føre dens Flag. Skibe af forskellig Nationalitet kunne følgelig have samme Kendingssignal; Skibe af samme Nationalitet derimod aldrig. Skibe, som mødes paa Søen, kunne altsaa ved at vise deres Kendingssignal give og modtage Meddelelse om deres,, Tonnage o. s. v. Ere de ikke i Besiddelse af det paagældende Lands Skibsliste, bør dog saavel Signalbogstaverne som Skibets Nationalitet og Art, foruden Længde- og Breddegrad samt Datum, optegnes til videre Rapportering efter Ankomst til Havn. Ethvert under dansk Flag farende Handelsskib af eller over Registertons Brutto tildeles der af Registrerings- og Skibsmaalings-Bureauet i et Kendingssignal. Dette er indført i Skibets Nationalitets-og Registrerings-Certifikat (Registreringsbogstaverne), samt indhugget i Dæksbjælken i en Dæksluge, og det følger saaledes Skibet, saa længe dette eksisterer. Hertil benyttes Kendingssignalerne fra N B C D til N W V T, idet dog Skibe, hjemmehørende paa Færøerne, tildeles Signalerne fra K B C D til K W V T. Signalering med internationale Signalstationer. Paa de fleste Søstaters Kyster, navnlig ved Fyrtaarnene, er der oprettet internationale Signalstationer, til hvilke passerende Skibe, af hvilken som helst Nationalitet, ved Hjælp af deres Kendingssignaler i de respektive Staters Skibslister samt af»international Signalbogz dels kunne opgive deres, og Netto Register-Tonnage, dels modtage eller afsende Telegrammer fra eller til deres Redere, Agenter eller andre interesserede efter nærmere opgiven Adresse, og dels forlange meddelt saadanne almindelige Oplysninger, som staa til Signalstationens Raadighed, saasom om Isforhold o. 1. Paa kortere Afstande, hvor Flagenes Farver kunne skelnes, benyttes de almindelige Signalflag. Paa længere Afstande anvendes Afstandssignaler eller Semaforsignaler. Stationerne, der i Reglen ere satte i Forbindelse med det elektriske Telegrafnet, befordre videre de dem fra Søen signalerede Meddelelser, enten pr. Telegraf eller pr. Post (pr. Telegraf dog kun for saa vidt Bestemmelsesstedet er beliggende i et af de Lande, der har tiltraadt den internationale Telegrafkonvention). Saadanne Telegrammer benævnes i Telegrafsproget»Signaltelegrammer«. I Indledningen anføres den tjenstlige Angivelse»Signal«for indenrigske og»sémaphorique«for internationale Signaltelegrammer. Naar de er bestemte til Skibe i Søen, skulle de indeholde Oplysning om Skibets, Art og Nationalitet. Telegrammerne bør være affattede enten i det Lands Sprog, i hvilket den paagæl dende Signalstation er beliggende, eller i Signalbogstav-Grupper efter Bestemmelserne i»international Signalbog«. Telegram fra Skib i Søen befordres i Signalbogstaver kun, naar dette af Afsenderen udtrykkelig forlanges, men ellers i Oversættelse paa almindeligt Sprog. 1 ) Se Flagtabel paa Bindets 2den Side.

8 VII En stor Del Signalstationer rapportere til Offentliggørelse (i Søfartstidender) ene paa de Skibe, der, idet de passere Stationen, hejse deres Kendingssignal og Nationsflag. I et til Skib i Søen bestemt Signaltelegram bør Adressen indeholde Oplysning om: Skibets Nationalitet, Kendingssignal,, Takling og samt Adressatens. Hertil føjes som Del af Adressen Signalstationens. Med Hensyn til selve Signaleringen er at bemærke: 1) Naar et Skib kun vil vise Kendingssignal, hejses dette i god Tid og hvor det kan ses bedst, medens samtidig Nationsflaget hejses under Gaflen eller paa en Stang agter. Kendingssignalet maa ikke nedhales, førend det er besvaret fra Stationen med Svarstanderen. 2) Vil Skibet signalere andre Meddelelser, hejses først Kendingssignalet, og samtidig hermed bør Systemflaget vises under Nationsflaget. Naar Kendingssignalet er besvaret, vises de andre Signaler under Iagttagelse af, at intet Signal nedhales, forinden det er besvaret. Taksten for hvert Telegram, der udveksles med Skibe i Søen, er 1 Franc. Dette Beløb lægges til Telegramtaksten efter de almindelige Regler, og det hele Beløb opkræves hos Afsenderen for de til Skibe i Søen adresserede Telegrammer, og hos Adressaten for de fra Skibe kommende Telegrammer. Danske Kyst-Signalstationer. Stats-Signalstationerne*) i Kongeriget Danmark ere for Tiden følgende: Hanstholm. Signal- Apparatet er anbragt NV. for Fyrtaarnet. Hirshals.»»» Ø.t.N.»» Skagen.»»» paa en Klit NO. for det ny Fyrtaarn. Fornæs.»»» OSØ. for Fyrtaarnet. Helsingør.»»» paa Kronborg-Pynt Ø. for Slottet. Hammeren.»»» NV. for Fyrtaarnet. Stationerne modtage og afgive Signaler samt Telegrammer fra Solopgang til Sol- nedgang. Der signaleres kun med Flag og Afstandssignaler**). Paa Forlangende signalere Stationerne saadanne almindelige Oplysninger, der staa til deres Raadighed, saasom om Fyrskibes Inddragelse, Isforhold o. s. v., ligesom de besørge Begæring om Lods, Bugserdamper m. m. *) I OR ved Blaavandshuk er oprettet Radiotelegrafstation (traadløs Telegrafstation) for offentlig Afbenyttelse. Disse Stationer (Kyststationer) kunne benyttes til Udveksling af Telegrammer til og fra Radiotelegrafstationer om Bord i Skibe i Soen (Skibsstationer) og ville under almindelige Forhold kunne korrespondere med saadanne Skibe, der befinde sig Indenfor en Afstand af ca. 0 Sømil om Dagen og ca. 500 Sømil om Natten fra Kyststationen. Stationerne, hvis Kaldesignal er henholdsvis OXA og OXB, ere aabne hele Døgnet rundt. Gebyret for et Radiotelegram omfatter: a) Kystgebyret, der for de to nævnte Stationer er 40 Centimer pr. Ord. Minimum 4 Francs. b) Sklbsgebyret. der for hver Skibsstation findes r.anfort i den officielle Radiotelegrafstationsfortegnelse. c) Gebyret for Befordringen paa Telegrafledningerne, hvilket er angivet i Telegramtakst for Danske Kyst- og Skibsradiotelegrafstationer. Telegrammer til Skibe i rum So, der have Radiotelegrafstation ora Bord, modtages ved alle danske Telegrnfstationer, der give Oplysning om Takster samt om hvilke Skibe, der have Telegrafstation, og saa vidt muligt over hvilke Kyststationer i Ind- og Udland Telegrammerne bor sendes for at naa Adressestedet saa hurtigt, som Forholdene tillade det. s Telefon-Aktieselskabs Abonnenter kunne indtelefonere Radiotelegrammer, der skulle befordres over Radio, direkte til denne Station. Om Vinteren under vanskelige Isforhold udsender Stationerne Radio oa Blaavand Radio efter Oplysninger fra Meteorologisk Institut 2 Gange i Døgnet radiotelegraflske Ismeldinger for de danske Farvande (se Danske Lods, 9de Udgave, Side 87, og angaacnde Vejrberetning se samme. Sted). Se endvidere Side VIII, Linje 710 fra oven. **) Stationen ved Skagen er indrettet ogsaa til Nat-Signalering med Morselanterne. Signaler kunne kun veksles med 8klbe, der pejle Fyret mellem SØ. og SV.

9 VIII Ønskes et Skibs Forbisejling meldt pr. Telegraf direkte til Rederen, maa vedkommende Signalstation enten forud underrettes derom, eller ogsaa maa Skibet begære dette ved Signaler samt, om nødvendigt, signalere Rederens og Adresse. Hele Depecher til Redere og Andre kunne ligeledes signaleres. Alle danske Fyrskibe ere forsynede med»international Signalbog«*) og ville, naar et Skib ses at nærme sig Fare, afgive Varselskud og hejse Signalet J D»De stævner mod Fare«. Fyrskibene»Drogden«.»Gilleleje Flak«,»Gjedser Rev«,»Horns-Rev«,»Vyl«,»Graadyb«,»Skagens-Rev«.,»Læsø-Rende«,»Læsø-Trindel«,»Anholt-Knob«og»Schultz's Grund«samt Statsbanernes Radiotelegrafstation»Gjedser«ere forsynede med Radiotelegraf, der dog kun er beregnet paa at afgive Melding om Søulykker. Danske Stormvarsel-Stationer. I, Helsingør, Odense, Aabenraa, Aarhus, Aalborg,, Skagen, ved Blaavands-Huk Fyr, i og Thorshavn samt paa Fyrskibene»Horns-Rev«,»Vyl«og»Graadyb«er oprettet Stormvarsel-Stationer i den Hensigt efter telegrafiske Meldinger fra Meteorologisk Institut i saavidt mulig at give Underretning om Storme, som nærme sig. Paa hver Station i de nævnte Byer findes en Signalmast med Raa, en Kasse, hvori Vejrberetningen og Vejrkortet kan opslaas, samt en Barograf, der er anbragt paa et for Publikum tilgængeligt Sted i Nærheden af Opslagskassen. Disse Apparater ere anbragte paa følgende Steder:. Masten er anbragt paa Orlogsværftets (Nyholms) gamle Kran. Opslagskasser paa Havnevæsenets Bygning paa Nordre-Toldbod og paa N.-Gavlen af Kvæst- husgades Bølgeblikskur paa Hjørnet af Set. Annæ-Plads. Meteorologisk Instituts Meddelelser ere opslaaede ved Gitterporten foran Meteorologisk Institut og paa Havnevæsenets Bygning paa Nordre-Toldbod. Helsingør. Masten er anbragt paa Kronborg Slots store, firkantede Taarn. Opslagskassen Odense. Aabenraa. Aarhus. ved Havnekontoret. Masten er anbragt paa Havnepladsen mellem den ny og den gamle Havn. Opslagskassen paa Toldbodbygningen. Masten og Opslagskassen er anbragt ved Havnekontoret. Masten er anbragt Syd for det S.-ligste røde Fyr paa 0.-Molen ved Nordre- Havn. Opslagskassen paa Havnekontorets Mur. Aalborg. Masten er anbragt Vest for Vinkelfyret paa Nyhavns V.-Mole. Opslagskassen paa en Mur ved Havneingeniørkontoret.. Masten er anbragt paa Havnepladsen indenfor den S.-lige Moles Inderende. Opslagskassen paa Toldboden i Nærheden af Havnekontorbygningen. Skagen. Masten (Vindsemaforen) er anbragt paa en Klit, NNV. for Skagen Fyrtaarn. [Vindsemaforen, hvorfra ogsaa vises Vindens Retning og Styrke ved Hanstholm og ved Anholt, bestaar af en Gittermast med en Raa. Paa hver kvart Raa er anbragt en Kreds, der bæres af en mindre Gittermast og er forsynet med en bevægelig Viser til at angive Vindens Retning. Paa hver Side af Masten over Raaen er anbragt 6 bevægelige Arme, der ved at stilles vandret angive Vindens Styrke. Forsiden af Semaforen vender mod Ø. Paa N.-Siden af Masten er anbragt et H, der betegner, at Viser og Arme paa denne Side angive Vindens Retning og Styrke ved Hanstholm; paa S.-Siden af Masten er anbragt et A, der betegner, at Viser og Arme paa denne Side angive Vindens Retning og Styrke ved Anholt. Paa den N.-Iige Raanok er anbragt et Ø og paa den S.-lige et V til Hjælp for Aflæsning af Vindretning, naar Semaforen ses bagfra. Ses Semaforen Ø. fra, og betragtes hver Kreds som et Kompas med N. opefter, angiver Viseren den Retning, hvorfra Vinden kommer. Set V. fra vise derimod de Ø.-lige Kompasstreger sig til Venstre de V.-lige til Højre for Iagttageren, hvilket altsaa yderligere er betegnet ved de udenfor Kredsene paa Raanokkene anbragt Bogstaver Ø og V. De vandret stillede Arme angive Vindstyrken saaledes, at hver Arm betyder 2 efter Beaufort's Skala. Stille angives ved, at Viser og Arme vende nedefter. At intet Signal kan gives, betegnes ved, at den øverste Arm er stillet 45 over vandret, og de øvrige Arme samt Viseren nedefter. Viser og Arme indstilles efter Telegrammer fra Hanstholm og Anholt om Vindens Retning og Styrke]. Blaavands-Huk. Masten, der ogsaa anvendes til Radiotelegrafering, er anbragt N. t. V. for Fyrtaarnet.. Masten er anbragt tæt V. for Havnebygningen. Opslagskassen ved Vagthuset V. for Dokslusen. *) Foruden de foranførte Stats-Signalstationer er endvidere Sejrø Fyr og Kjels-Nor Fyr forsynede med International Signalbog.

10 IX Thorshavn. Masten er anbragt paa Skansen, N. for Havnen. Opslagskassen paa Gavlen af et Hus ved Østre-Vaag. Naar Telegrafforbindelsen med er i Uorden, indstilles Stormvarseltjenesten, og der hejses da paa Masten et grønt Flag, om Natten en grøn Lanterne. Paa Fyrskibene Horns-Rev, Vyl og Graadyb hejses Stormvarsel-Signalerne om Dagen under en Raa paa forreste Mast, om Natten paa den agterste Mast. Stormvarslerne vises fra Masten, hvor der under den ene Raanok kan hejses følgende Signaler: 1 Ballon, der betyder:»uro i Vejret, saa Storm kan ventes, se Telegrammers «. 1 Kegle med Spidsen opad, der betyder:»storm fra NV.«1 Kegle med Spidsen nedad,»»»storm fra SV.«2 Kegler med Spidsen opad,»»»storm fra NO.«2 Kegler med Spidsen nedad.»»»storm fra SØ.«Ballon og Kegler ere sorte. Under den anden Raanok kan samtidig hejses: 1 rødt Flag, der betyder:»vinden drejer til højre«(med Solen). 2 røde Flag, der betyder:»vinden drejer til venstre«(mod Solen). Om Natten erstattes et hvilket som helst af disse Signaler med en rød Lanterne. For at undgaa Forveksling med andre Fyr er, hvor det gøres fornødent, Lanternen skærmet i Retning af Indløb til Havn eller over Farvandet. I, Helsingør, Odense. Aabenraa. Aalborg,, Skagen Havn og vises tillige Signaler, naar der er haard eller stormende Kuling ved et eller flere af følgende Steder: Hammeren, Gjedser. Fornæs, Skagen, Hanstholm og Blaavands- Huk. Signalerne gives med Flag, der hejses paa Toppen af Stormsignal Masterne, undtagen ved Helsingør, hvor de hejses paa Masten paa Lods- og Karantænehuset paa Havnens S.-Mole, og ved Skagen Havn, hvor de hejses paa en Flagstang paa Havnepladsen. Flagenes Form angiver Vindstyrken, og Flagenes Tegning og Farve angiver det Sted, hvor der er haard eller stormende Kuling, saaledes som nedenstaaende Tabel udviser: Sted Vindstvrke (Beaufort's Skala) Hammeren... Gejedser... Fornæs... Skagen...

11 X Sted Hanstholm... Vindstyrke 79 (Beaufort's Skala) 1012 Blaavands-Huk... sort gult hvidt rodt Signalerne hejses og nedtages efter telegrafisk Melding fra de ovennævnte Steder. De hejses dog i Almindelighed forst efter Kl. 9 Fm. og nedhales i hvert Tilfælde ved Mørkets Frembrud. Angaaende radiotelegrafiske Ismeldinger fra Station Radio se Fodnote*), Side VII, in fine. Engelske Kyst-Signalstationer 1 ).»The Society of Lloyd's«har paa de engelske Kyster oprettet nedennævnte Signalstationer, og udenfor England findes endvidere ca. 130 Stationer, der sende eller modtage Rapporter og Meddelelser til og fra Lloyd's. Southend Pier. Dover* Sandgate Dungeness* Beachy Head* Horse-Sand Fort* Spithead). St. Catherine's Point * (I. of W.). Needles* (I. of W.). Portland Bill. Berry Head Brixham). Prawle Point* The Lizard* Penzance. Scilly Islands. Lundy Islandº Barry Island * Penarth Head * St. Ann's Head (Milford Haven). The Smalls. Tynemouth* Flamborough Head* Spurn Head* Haisbro Lightvessel. Aldeburgh. Tuskar Rock. Templebreedy (Roche point). (Temporarily suspended). Old Head of Kinsale* Fastnet* Brow Head* Temporarily suspended). Torr Head. (Temporarily suspended). Kildonan* (Mouth of the Clyde). Lamlash (Mouth of the Clyde). Butt of Lewis (Hebrides). Cape Wrath. Dunnet Headº (Pentland Firth). St. Abb's Head * o Irland. Skotland. Skibe, som vise deres Kendingssignal under Forbisejling af de ovennævnte Stationer, ville, uden Udgift, hurtigst mulig blive rapporterede i»lloyd's List«samt i»lloyd's Daily Index«. Enhver Anmodning fra erne angaaende Rapportering af Skibe eller om at faa Ordre signaleret til Skibe skal og maa kun adresseres til»the Secretary of Lloyd's, London C. 3«, der giver Oplysning om Betingelserne for Signalering fra Stationerne til forbisejlende Skibe. 1 ) De med * mærkede Stationer ere Indrettede til ogsaa at modtage pyrotekniske Nat-Kendingssignaler fra Skibe, hvis er have registreret hos Board of Trade de Natsignaler, deres Skibe benytte. Et rodt Blus paa 30 Sekunders Varighed afgives af Stationerne som Tegn paa, at Signalet er forstaaet. De med x mærkede Stationer modtage og afgive endvidere Natsignaler ved Blinklanterne efter Morse's Code. De med x x mærkede Stationer kommunicere kun med Skibe, der søge Læ mod haardt Vejr. De med mærkede Stationer give om Dagen Stormvarselsignaier. De med mærkede Stationer have Radiotelegraf

12 XI Britiske og irske traadløse Telegrafstationer meddele til Lloyd s modtagne Underretninger ang. Skibes Position o. 1.; Fyrtaarne og Fyrskibe ere forsynede med»the International Code of Signals«og ville, naar noget Skib ses at nærme sig Fare, meddele dette ved at hejse Signalet J D»De stævner mod Fare«og, om fornødent, affyre Skud eller opsende Raketter, indtil Signalet besvares. Oplysning og Forklaring angaaendo Benyttelse af alfabetisk Register over Handelsskibe under dansk Flag. Afsnit a. Spalte 1. Kendingssignal. Se»Det internationale Kendingssignal-System«, Side VI. Skibstilsynets -Register for det registreringspligtige Skibsmateriel føres i efternævnte 12 Afdelinger: Intet Skib kan paa samme Tid findes opført under flere end een Afdeling i -Registret. A. Klassede Passagerskibe. B. Uklassede Passagerskibe. C. Klassede Dampskibe. D. Klassede Motorskibe. Klassede Sejlskibe med Hjælpemaskine. F. Klassede Sejlskibe. G. Uklassede Dampskibe. H. Uklassede Motorskibe. J. Uklassede Sejlskibe med Hjælpemaskine. K. Uklassede Sejlskibe. L. Fiskerfartøjer, ikke over 50 Registertons Brutto. M. Lægtere og andet Materiel uden Fremdrivningsmiddel. Indenfor den enkelte Afdeling tildeles der hvert Skib Løbenummer efter den Rækkefølge, hvori Skibene optages i Registerafdelingen. Afdelingens Bogstav i Forbindelse med Løbenummeret ved Optagelsen betegner Skibets nummer, der bestaar uforandret, saalænge Skibet forbliver staaende i vedkommende Registerafdeling. Spalte 3. A. betyder Aim. Jtgl. betyder Jagtgalease. Awng. D.»Awning Deck», se Anm. Jtsk. Jagtskonnert. B. Bøg. k. kobberforhudet. Bg. Brig. Kf. Kuf. BH.»Bulkheads«ɔ D: Vandtætte Kt. Kutter. Skodder. Ktgl. Kuttergalease. Bjærgn. Bjærgningsskib. Kv. Handelskvase. Bk. Barkskib. L. Lærk. Bugs. Bugserskib. Lgt. Lægter. Df. Dæksfartøj. L. Y. Lyst Yacht. Eg. M. Mast. Elek. L. Elektrisk Lys. Ma. Mahogni. Ev. Evert. 1 m. enmastet. Evgl. Evertgalease. 2 m. tomastet. F. Fyr. 3 m. tremastet. F. Sb. Fuldrigget Skib (Fregatskib). 5m. femmastet. 4 m. firemastet. Ff. Fiskerfartøj. Pr. Pram. Fg. Færge. Pt.»Partial«ɔ : delvis. G. Gran. Radiotelegrafstation.. Galease. Redn. Redningsskib. Gm. Gravemaskine. S. Skrueskib. H. Hjulskib. S (2) Skrueskib med 2 Skruer. J. Jærn. Sandgm. Sandgravemaskine. Jt. Jagt. Sandpm. Sandpumpemaskine.

13 XII Shelter D. betyder»shelter Deck«, se Anm. Uddybn. betyder Uddybningsmaskine. Skonnert. Udæk. Udækket Fartøj. Skbg. Skonnertbrig. Well D.»Well Deck«ɔ : Skib med Sl. Slup. en enkelt Brønd (udækket Slgl. Slupgalease. Rum) mellem Overbygnin- Spar D.»Spar Deck«, se Anm. ger, f. Eks. Bak og Brohus Stl. Staal. paa Dækket. T. Teak. Yl. Yawl. Tjk. Tjalk. y. forhudet med»yellow«trawl. Trawlskib. (gult) Metal. Turret D.»Turret Deck«. z. zinkforhudet. Anm. Spar Deck"-Skibe, (undertiden benævnet forstærkede Awning Deck"-Skibe) og Awning Deck -Skibe have mindst 2 gennemløbende Dæk, og deres Materialdimensioner, særlig over Hoveddækket, ere noget lettere end i de saakaldte Full Deck"-Skibe, der ere byggede saa stærkt, at de kunne erholde Minimums Fribord i Henhold til, for Danmarks Vedkommende, Handelsministeriets Bekendtgørelse af 30. September 09 om Anbringelse af Lasteliniemærker paa Skibe, Tabel A (for Sejlskibe Tabel D). Spar Deck -Skibe have som Følge af deres lettere Bygningsmaade større Fribord end de tilsvarende Full Deck -Skibe; Awning Deck -Skibe have af samme Grund større Fribord end de tilsvarende Spar Deck -Skibe (Tabellerne B og C). Shelter Deck - Skibe have samme Bygningsmaade som Awning Deck -Skibe men faar, da Mellemdæk-Rummet ikke er indbefattet i Tonnagen, større Fribord. Spalte 4. For Maskinens HestekraftHKbetegner det øverste Tal den nominelle Hestekraft Lloyd s nominal horse power), og det underste Tal den indicerede Hestekraft. C., Ht, T. og Q. betyder henholdsvis»compound«-,»højtryks«-,»triple- og»quadrupleexpansion «-Maskine. Spalte 5. Dataerne er angivet efter Bilbrev eller Bygningsattest. et er som Regel angivet med Aarstallets to sidste Ciffre. I Tilfælde af Ombygning er et anført foran og Ombygningsaaret efter en Streg. Spalte 6. British Corporation eller Br. Corp. betyder:»british Corporation for the Survey and Registry of Shipping«. eller B. Ver. betyder:» International Register of Shipping«. Germ. Lloyd eller Germ. LI. betyder:»germanischer Lloyd«. Lloyd s Register eller Lloyd s Reg. betyder:»lloyd s Register of Shipping«. Norske Veritas eller N. Ver. betyder:»det norske Veritas«. Tallene i Parentes umiddelbart efter Klassebetegnelserne angive Tidspunktet (Maaned og Aar) for Skibets første Klassecertifikat eller for Klassens Fornyelse. (1110) betyder saaledes: November 10. Tallene i Grupper under Klassebetegnelserne angive Maaned og Aar for sidste ifølge Selskabernes Regler afholdte aarlige eller periodiske Eftersyn. Som Hovedregel for Skibenes Eftersyn gælder, at Jærn- eller Staalskibe, klassede i de respektive Selskabers højeste Klasse, skulde have Klassebesigtelse hvert 4. Aar (i de lavere Klasser hvert 3. Aar). Samme Klassebesigtelsesperioder gælde ogsaa for Maskin- og Kedelanlægene. Vedrørende Kedlerne gælde desuden særlige Regler om Trykprøver og specielle Besigtelser afhængige af Kedlernes Alder. Skibsbunden skal som Regel (for Passagerskibe dog altid) efterses i Dok eller paa Bedding hvert Aar; Hoved- og Hjælpemaskineri samt Kedler, ligeledes Motoranlægene i Motorskibe, skal efterses hvert Aar, og Skrueaxlerne skulle desuden trækkes ud for Eftersyn mindst hvert andet Aar. For Træskibe gælde særlige Regler, som kort omtales i det følgende. Tegnet foran Klassebetegnelserne angiver, at Skibet er bygget under vedkommende Selskabs særlige Tilsyn. I British Corporation betegnes dette ved Mærket * anbragt efter Bogstaverne B.S. (British Standard), saaledes: B.S. *. 1 British Corporation betegnes højeste Klasse for Staal- og Jærnskibe ved B.S. * eller B.S. For Skibe, bygget noget spinklere end almindeligt for søgaaende Skibe efter Selskabets Regler, og for Skibe, bygget til særlige Formaal, anføres en Bemærkning herom i en Parentes saaledes: B.S. * (with Freeboard), B. S. * (River Service) etc.

14 XIII I kunne Staal- eller Jærnskibe klasses i Division I, II eller III; hyppigst anvendes Div. I, som er den højeste; Div. II anvendes kun sjældnere for nye søgaaende Skibe. Ældre Skibe kunne nedsættes fra Div. I til Div. II og fra Div. II til Div. III. eller betyder, at Skibet kan flyde med henholdsvis et eller to hvilke som helst af sine Hovedrum beskadiget, altsaa i fri Forbindelse med Søen, under Forudsætning af et bestemt Maximal-Dybgaaende for det lastede Skib. ved et Sejlskib betyder, at hver Mast er anbragt i sit vandtætte Rum. for et Passagerskib betyder, at Skibet opfylder Reglerne i International Convention for the Safety of Life at Sea. Brøken 3 / 3 anbragt efter Divisionsmærket betegner god Vedligeholdelsestilstand af Skroget; 5 / 6, o. s. v. betegner ringere Tilstande af samme. Bogstaverne L (Long Voyages), A (Atlantic), G (Great Coasting Trade), M (Mediterranean or channel), P (Small Coasting Trade), R (Roadstead) og I (Inland Navigation) ere Betegnelser (Navigation marks) for de Farvande, som Skibet ifølge Størrelse, Bygningsmaade og Materialdimensioner er skikket til at befare. (I Parenteserne er Bogstavernes Betydning anført med de i Selskabets Byggeregler brugte engelske Betegnelser.) Skibe med Bogstaverne MPR eller I kunne bygges noget lettere end Skibe med Bogstaverne LA eller G. Tallene anbragte i Klassebetegnelsen betyde henholdsvis god Tilstand af Trædelene i Skroget og god og komplet Tilstand af Skibets Udrustning (Ankere, Kæder, Rigning, Baade o. s. v.); mindre gode Tilstande af disse Dele betegnes ved 1.2. eller PR. betyder, at Skibets Boug er forstærket af Hensyn til Fart i Is. Træskibe. Klassebetegnelserne ere, med Værdi i aftagende Rækkefølge: 3 / 3 l.l. 5 / / 6 * / Brøken er et Udtryk (Karakter) for Vurderingen af Træskibes Beskaffenhed (den Tillidsgrad disse fortjene); de efter Brøken følgende to Tal. der kan variere fra 1 til 3, ere hver for sig Udtryk for Kvalitet samt Tilstand af selve Skroget og af Rigning, Sejl, Ankere, Kæder o. s. v., idet første Tal henviser til Skroget, andet Tal til Udrustningen etc. Efter Brøken anføres et Bogstav Navigation mark), f. Eks.: L, A, G eller P etc. med Betydning, som omtalt for Staalskibe. Hvis to Tal ere anførte foran Klassebetegnelsen, f. Eks. saaledes: / 3 G , betyde disse, at Skibet hører til 12-Aars Typen og er klasset for 10 Aar, idet Træskibene, afhængig af Arten af de Materialier. som benyttes til Bygningen, klasses i en bestemt Type (udtrykt i Antal Aar), til hvilke der under visse Betingelser som f. Eks. Materialiernes Kvalitet og Behandling (Lagring, Saltning), Arbejdets Udførelse, Forboltningens Art o. s. v. yderligere kan lægges et Antal Aar, og fra hvilke der, hvis Mangler forefindes, kan fradrages visse Aar (se ovenst. Eksempel). Hvis et Træskib er antaget i Klassen 3 / og klasset for 9 eller 10 Aar11 eller 12 Aar13 eller 14 Aar eller 16 Aar, skal det altid underkastes dels aarlige mindre Eftersyn og dels»halv-tids«besigtelse efter henholdsvis 567 og 8 Aars Forløb; hvis Klassevarigheden ønskes forlænget, skal Skibet ved den oprindelige Klasseperiodes Udløb underkastes Besigtelse og kan da faa Klassen fortsat i henholdsvis 6 Aar 6 à 7 Aar 8 à 9 Aar og 10 à 11 Aar, men skal dog i disse Perioder underkastes»halv-tids«besigtelse omtrent midt i Perioden, nemlig efter henholdsvis 3 Aars 3 à 4 Aars4 à 5 Aars og 5 à 6 Aars Forløb. Herefter kan Klassen 3 / ikke opnaas mere, med mindre Skibet ombygges, men Skibet kan faa Klassen 5 / i en Aarrække, der varierer fra 6 til 12 Aar, mod Besigtelse forinden denne nye Klasse tildeles og mod»halv-tids«besigtelse omtrent midt i Klasseperioden. For Klassen 5 / kan gives forlænget Klasse varighed i 6 Aar, med Besigtelse forinden Forlængelsen tilstaaes og mod»halv-tids«besigtelse midt i Perioden. Herefter kan Skibet efter forudgaaende Besigtelse faa Klassen 5 / 6 * 2. 1., i hvilken Klasse det kan staa i Perioder paa ikke over 3 Aar mod at underkastes aarlige Eftersyn. I Germanischer Lloyd faa Staalskibe Klassebetegnelserne 100 eller 90 ; Tallet 100 eller 90 betegner Skibets Styrke eller Vedligeholdelsestilstand: Tallet 4 eller 3 angiver Besigtelsesperiodens Varighed. Klassetegnet 100 gives til Skibe, der fuldstændig tilfredsstille Forskrifterne i Selskabets Byggeregler, medens 90 gives til Skibe, der kun ufuldstændigt tilfredsstille disse Forskrifter, bl. a. navnlig vedrørende Vedligeholdelse og Udrustning. For Skibe, der bygges til at anvendes indenfor visse bestemte Omraader, tilføjes der et Bogstav eller Bemærkning (Fahrtzeichen) f. Eks. 100 K 100»Nord-Ostsee«100 k; K og k betyder henholdsvis»grosse Küstenfahrt«og»kleine Küstenfahrt«. Betegnelsen

15 XIV 100»mit Freibord«kan gives Skibe, der efter visse Regler bygges noget spinklere end almindeligt, mod at de erholde et særligt Fribord; samme Betegnelse kan ogsaa gives til Skibe, der ikke længere tilfredsstille Fordringerne ifølge Klassen 100. Tegnet betyder, enten at»see Berufsgenossenschaft«s Forskrifter for Antallet af vandtætte Skodder i Passagerdampere er tilfredsstillet eller, at der foreligger et paa Beregning støttet Bevis for Skibets Flydeevne, naar et eller flere af dets Hovedrum er i fri Forbindelse med Søen. Et bestemt Dybgaaende for det lastede Skib forudsættes i dette Tilfælde: Tegnet [E] betyder, at Skibets Boug er forstærket af Hensyn til Fart i Is. Træskibe klassificeres med Klassebetegnelserne A lab lb i Forbindelse med et Tal, der angiver, for hvor mange Aar den paagældende Klasse er tildelt, idet Klassevarigheden, der særlig afhænger af Materialiernes Art, sættes til 12 Aar for Materialier af bedste og stærkeste Træsort, f. Eks. Eg eller Teak, hvilken Aarrække dog, naar f. Eks. Skibet bygges under Tag og Tømmerne behandles med Saltning o. s. v., kan forlænges 1, 2 à 3 Aar, men den kan dog ogsaa i mangfoldige Tilfælde formindskes. Tillige anføres ofte et Bogstav (Fahrtzeichen): L (Lange Fahrt), Atl. (Atlantische Fahrt), K (Grosse Küstenfahrt) eller k (kleine Küstenfahrt), der angiver, for hvilke Rejser Skibet ifølge sin Størrelse, Bygningsmaade, Udrustning o. s. v. er skikket. Skibe med Klassevarighed over 8 Aar skulle underkastes speciel Besigtelse (Halb- Zeit Besichtigung) paa et Tidspunkt, der ligger paa ½ (og 2 / 3 ) af Klasseperiodens Varighed, eller ved en Klassevarighed af 8 Aar og under efter 4 Aars Forløb. Skibe med Klasse A 1 og A skulle underkastes periodiske Eftersyn hvert tredje Aar. Skibe med Klasse B1 eller B skulle underkastes periodiske Eftersyn henholdsvis hvert 2. Aar og hvert Aar. Lloyd s Begister of Shipping. Jærn- og Staalskibe, der ere byggede i Henhold til Selskabets Regler, klasses 100 A, saalænge de holdes i en saadan Stand, at de sikkert kan føre»tør og let fordærvelig Ladning«. For Skibe bygget noget spinklere end almindeligt for søgaaende Skibe, tilføjes en Bemærkning saaledes: 100 A 1 with freeboard. Skibe, som ikke helt opfylder Selskabets Regler med Hensyn til Materialedimensioner, kan eventuelt klasses 90 A. Skibe, som bygges til særlig Fart eller Brug, klasses A med Tilføjelse, f. Eks. A for towing service, A for coasting service, etc. Tallet 1 efter Klassebetegnelsen angiver, at Skibets Udrustning er i Overensstemmelse med Selskabets Regler. Hvor Udrustningen ikke er i Overensstemmelse med Reglerne, anbringes en horisontal Streg efter Klassebetegnelsen men anvendes dog kun i særlige Tilfælde. Norske Veritas. Jærn- og Staalskibe. Staalskibe af den Styrke og Beskaffenhed, der forudsættes i Selskabets nu gældende Regler, tildeles Klasse 1 A 1. Skibe af ringere Styrke eller Kvalitet blive tildelt lavere Klasser, saasom 1 A 2 eller 2 A 2. Skibe, bygget spinklere end almindelige søgaaende Skibe faa Tilføjelsen»med Fribord«. Skibe, byggede for særligt Øjemed, kunne, naar de anses for at svare til Formaalet, tildeles Klasse A med en Tilføjelse af f. Eks. Bugserbaad, Lægter etc. Betegnelsen Is betyder, at Skibets Boug er forstærket af Hensyn til Fart i Is. For Skibe, byggede før 11, angiver det første Tal Pladeafdeling; der er 3 Pladeafdelinger, nemlig 1, 2 og 3, af hvilke Tallet 1 angiver den sværeste Tykkelse af Pladeklædningen, og Tallene 2 og 3 angive spinklere Tykkelser i den her nævnte Orden. K. betegner Fart langs den norske Kyst, paa Danmark eller Sveriges Vestkyst. I. betegner Fart paa Indsøer, Elve og indelukkede Fjorde; disse Bogstaver kunne supplere Klassetegnet. Træ- og Composite-Skibe. Klasse og Bæreevne angives henholdsvis tilvenstre og tilhøjre for en Bindestreg. Der er 5 Klasser, nemlig: A 1, A 2*, A 2, B 1 og B 2, anført efter Godheden, idet A 1 er den bedste. Skibe, bygget noget spinklere end fullbest Skibe faar Tilføjelsen»med Fribord«. Skibe, der ifølge Bygningsmaaden begrænses til særlig Fart, faar et Bogstav som for Staalskibe. Bæreevnen udtrykkes ved et af Tallene 1, 2, 3, 4 eller 5 i Forbindelse med et af Bogstaverne L, N, K eller I, idet Tallene ere Udtryk for Vægt i Forhold til Rumfang af de Varer, som skulle transporteres, regnet fra 1, der betegner Varer saasom Malme, Erts, naturlige Stenarter og lign., til 5, der betegner almindelig Trælast, Cinders og lign. lette Varer.

16 XV Fuld Bæreevne 1 tildeles kun Skibe med Klasse A 1, Bæreevne 2 Skibe med Klasse A 2*, Bæreevne 3 Skibe med Klasse A 2, Bæreevne 4 Skibe med Klasse B 1 og Bæreevne 5 Skibe med Klasse B 2. Dog kan der føres blandede Ladninger i et nærmere bestemf Forhold. Beskaffenhed af Rigning og Udrustning udtrykkes ved Tallene 1, 2 eller 3 ganske som for Skibe af Staal. Den længste Klassevarighed i Henhold til Materialsort, som kan tilkendes et nyt Skib, er 12 Aar, naar Skibet for en væsentlig Del er bygget af Eg, og 9 Aar, naar det er bygget af Fyr. Afhængig af Materialiernes Kvalitet, Behandling (Lagring, Saltning), Arbejdets Udførelse m. m. kan der til forannævnte Klassevarighed lægges indtil 4 Aar. Ved Udløbet af de givne Terminer kan der efter forudgaaende Besigtelse tilstaas Forlængelse af Terminen for Klasse og Bæreevne, i bedste Tilfælde for Klasserne A 1 og A 2*, paa 65 à 4 Aar efter Forholdene, for Skibe med Klasse A 2 og lavere paa 2 Aar. Ethvert Skib, der er klassificeret i Norske Veritas, kan uden Hensyn til den for dets Klasse og Bæreevne bestemte Varigheds-Termin besigtes naar som helst og skal besigtes i det mindste hvert 3. Aar. Spalte 7 og 8. Antallet af DW. (»tons deadweight«à 2240 Ibs. = 1016 kg), som Skibet efter Angivelse fra et henholdsvis kan rumme i»water ballast tanks«spalte 7 kan føre i de permanente Kulrum (bunkers) Spalte 8 over Stregen og kan bære under almindelige Forhold (med fyldte»bunkers«eller Brændselstanke), altsaa dets»carrying Capacity«Spalte 8 under Stregen. AFT betyder»after Peak Tank«. DBT»Double Bottom Tank«ɔ : dobbelt Bund til Vandballast. DT»Deep Tank«ɔ : Højtanke. FPT»Fore Peak Tank«. ST»Side Tank«. Poop»Poop Tank«. Spalte 9, 10 og 11. Kendingsmaalene i engelske Fod (1 engelsk Fod = 0, 971 danske Fod = 0, 305 Meter): Længde paa øverste (faste) Dæk fra Forkant af Forstævn til Agterkant af Agterstævn; Bredde største udenbords mellem Yderfladerne af Yderklæd- ningerne, [Bredde i Parentes er Bredde over Hjulkasserne]; Dybde, midtskibs paa ½ Længde fra øverste (faste) Dæks Underside til Inderklædningen ved Kølsvinet. I Skibe med dobbelt Bund (Vandballast) er Dybden angivet til Inderklædningen paa den øverste Bund samt i Pa- rentes til den nederste Bund. Spalte 12. Ved Maalingsdækket forstaas det øverste, faste Dæk i Skibe med 1 eller 2 Dæk, og det næstnederste, faste Dæk i Skibe med flere end 2 Dæk. 1 Registerton = 100 engelske = danske Kubikfod 2, 83 Kubikmeter. Spalte 13. Brutto (Gross) Register-Tonnagen er Summen af: 1) Tonnagen af Rummet under Maalingsdækket. 2) Tonnagen af Rum mellem faste Dæk over Maalingsdækket (Overdæksrum). 3) Tonnagen af de paa eller over øverste Dæk fast anbragte og lukkede Rum. Spalte 14, og 16. Netto Register-Tonnagen bestemmes ved i Brutto Tonnagen at fradrage saavel Tonnagen af det eller de Rum, der benyttes til Ophold eller Brug for Skibets og Mandskab samt til Skibets Navigering m. v. (Sp. ), for saa vidt nævnte Rum fyldestgøre de for saadant Fradrag stillede Betingelser, som ogsaa Tonnagen af det eller de Rum (Sp. 14), der optages af eller ere fornødne for den bevægende Kraft. Ifølge den her i Landet fra den 1. April 1895 genindførte, saakaldte»british Rule (a)«(merchant Shipping Acts 1894 & 07, Sect. 78) gives Fradrag for sidstnævnte Rum i Skruedampskibe med 32 pct. af Brutto Tonnagen, naar Tonnagen af Maskin-, Kedel- og Axelrum (ekskl. Kulrum) udgør over 13 men under pct. af Brutto Tonnagen, og for Hjuldampskibe med 37 pct. af Brutto Tonnagen, naar Tonnagen af Maskin- og Kedelrum (ekskl. Kulrum) udgør over men under 30 pct. af Brutto Tonnagen. Undtagelsesvis nemlig naar

17 XVI det egentlige Maskinrum enten er usædvanlig lille eller usædvanlig stort kommer den i fornævnte engelske Lovparagraf foreskrevne alternative Regel til Anvendelse. Denne Regel, der er overensstemmende med den her i Landet indtil den 1. April 1895 gældende, saakaldte >Danube Rule<, anvendes for Skruedampskibe, naar Tonnagen af Maskin-, Kedelog Axelrum (ekskl. Kulrum) udgør enten 13 pct. og derunder, eller pct. og derover af Brutto Tonnagen, idet Fradraget for den bevægende Kraft da skal gives med 1¾ Gang Tonnagen af sidstnævnte Rum; samt for Hjuldampskibe, naar Tonnagen af Maskin- og Kedelrum (ekskl. Kulrum) udgør enten pct. og derunder, eller 30 pct. og derover af Brutto Tonnagen, og Fradraget gives da med 1½ Gang Tonnagen af disse Rum. Fradraget for Rum, optagne af eller fornødne for den bevægende Kraft, maa dog ikke overstige 55 pct. af den Tonnage, som bliver til Rest, efter at alle andre fradragsberettigede Rum ere fradragne Brutto Tonnagen. Denne Begrænsning finder ikke Anvendelse paa Bugserdampskibe. Som Dampskibe maales ogsaa Motorskibe. Naar der foran Tonnagen er anført et >c< (>circa<), har det paagældende Skib et af en dansk Konsul i Udlandet udstedt Interims Nationalitets Certifikat. Spalte 17. Eet betegner, at dette er fælles for og Skib, to Hjem steder betegne henholdsvis ets og Skibets. Parentesen indeholder og for den bestyrende Reder, Forretningsfører, Direktør o. 1.; naar intet er anført, har denne det samme som et har. Skibets er trykt med fede Typer. Kbhvn. ɔ:. Afsnit b. Herunder er optaget Dampskibs-er med registreret Tonnage af og over 100 Registertons Brutto. erne ere ordnede efter erne i alfabetisk Rækkefølge samt efter Brutto Tonnagens Størrelse. Indenfor hvert ere Skibene ordnede efter Brutto Tonnagens Størrelse. De efter hvert Skibs anførte Tal ere henholdsvis Netto (i Parentes) og Brutto Tonnagen. Naar Skibet har andet end et, er Skibets anført i Parentes efter Skibets. Telegramadresse, Kontorflag og Skorstensmærke er optaget efter ernes Opgivelse. Afsnit c. Spalte 1, 2, 3, 5, 6, 7, 9, 10, 11, 12, 13, 14,, 16 og 17. Se under Afsnit a. Spalte 4. Som Motorens Hestekraft er opført den af et angivne effektive HK. Naar der efter Tallet staar indic, betyder dette den indicerede HK, som fastsættes af Statens Skibstilsyn. Spalte 8. Antallet af DW (tons deadweight à 2240 lbs. = 1016 kg), som Skibet efter Angivelse fra et kan bære med fyldte Brændselstanke. Afsnit d. Spalte 1. Se under Afsnit a. Spalte 2. En Stjerne * efter et betegner, at Rederen tillige er. Spalte 3. Se under Afsnit a. Spalte 4. Se under Afsnit c Spalte 5. Se under Afsnit a Spalte 6. Se under Afsnit a

18 XVII Spalte 7. Dybden, der er angivet i engelske Fod eet, er maalt midtskibs paa ½ Længde fra Undersiden af Dækket til Inderklædningen ved Siden af Kølsvinet. 1 engelsk Fod = 0,971 dansk Fod = 0,305 Meter. Spalte 8 og 9. Se under Afsnit a, henholdsvis Spalte 13 og Registerton = 100 engelske = 91, 59 danske Kubikfod = 2, 83 Kubikmeter. Vedrørende registrerede Skibe under Registertons Brutto, se Lov af 1. April 1892 om danske Skibes Registrering, 8. Spalte 10. At Skibet ejes af et Aktieselskab betegnes ved (Akties.), og af et Interessentskab ved (I. S.) Eet betegner, at dette er fælles for og Skib; to er betegner henholdsvis ets og Skibets. Er der anført et Stednavn i Parentes, angiver dette et for den bestyrende Reder, Forretningsfører, Direktør, o. 1. ɔɔɔɔaalbg : Aalborg, Frdberg : Frederiksberg, Frdhvn. :, Frdsund : Frederikssund, Frdvrk. ɔ: Frederiksværk, Kbhvn. ɔ:. Afsnit e. Herunder er optaget Motorskibs-er med registreret Tonnage af og over 50 Registertons Netto. erne ere ordnede efter erne i alfabetisk Rækkefølge samt efter Netto Tonnagens Størrelse. Indenfor hvert er Skibene ordnede efter Netto Tonnagens Størrelse. Det efter hvert Skibs anførte Tal er Netto Tonnagen (se tillige under Afsnit b). Afsnit f.*) Spalte 1. Se under Afsnit a. Spalte 2. Se under Afsnit d. Spalte 3. Se under Afsnit a. Spalte 4. Se Spalte 5 i Afsnit a. Spalte 5. Se Spalte 6 i Afsnit a. Her er tillige anført Tiden for næste Klasseeftersyn. Spalte 6. Se Spalte 7 i Afsnit d. Spalte 7. Se Spalte 13 i Afsnit a. Tallet i Parentes betegner Skibets Bæreevne og er kun anfort for Skibe paa over 50 Reg. Brutto (se tillige Spalte 8 i Afsnit a). Spalte 8. Et Sejlskibs Netto Tonnage bestemmes ved i Brutto Tonnagen at fradrage Tonnagen af det eller de Rum, der benyttes til Ophold eller Brug for Skibets og Mandskab samt til Skibets Navigering m. m., for saa vidt de fyldestgøre de for saadanne Fradrag stillede Betingelser. 1 Tilfælde, hvor intet Fradrag kan tilstaas, bliver altsaa et Sejlskibs Netto Tonnage lig med dets Brutto Tonnage. (Se tillige Spalte 1416, sidste Stykke i Afsnit a). Spalte 9. Se Spalte 10 i Afsnit d. Afsnit g. Herunder er optaget Sejlskibs-er med registreret Tonnage af og over 50 Registertons Netto. erne ere ordnede efter erne i alfabetisk Rækkefølge samt efter Netto Tonnagens Størrelse. Indenfor hvert ere Skibene ordnede efter Netto Tonnagens Storrelse. Det efter hvert Skibs anførte Tal er Netto Tonnagen (se tillige under Afsnit b) *) Herunder er optaget Ikke selvbevægende Lægtere. Pramme o. l.. for saa vidt de ere optagne i Skibsregistret. (B)

19 XVIII Afsnit h. Se for Dampskibenes Vedkommende under Afsnit a, idet dog Spalte 7, 8, 9 og 10 svare henholdsvis til Afsnit a's Spalte 11, 13, 16 og 17, og for Sejlskibenes Vedkommende under Afsnit d. (Mt) ï Spalte 3 betyder, at Skibet er forsynet med Motor. (DW) i Spalte 8 for Dampskibe og i Spalte 7 for Sejlskibe betegner Bæreevnen (se henholdsvis Spalte 7 og 8 i Afsnit a og Spalte 7 i Afsnit f). ning savnes Tegnet i nogen af de foran nævnte Spalter angiver, at den paagældende Oplys-

20 Afdeling I. Fortegnelse over Kendingssignaler.

21 XX GRBH til GSFP Signalbogstaver Skibets Afsnit A.*) Kendingssignaler for danske Krigsskibe. Art Længde mell. Perpdkl. Dimensioner i Meter Bredde Dybgaaende agter 1 ) Register-Tonnage Brutto Netto (British Rule) Deplacement i engelske Maskinens indicerede Hestekraft GRBH Skjold 2 )... Orlogsskib J Niels Juel 2 )... Orlogsskib L Heimdal 2 )... Krydser T Geiser 2 )... Krydser GRCF C. F. Grove 2 )... Fyrinspektionsskib H Kattegat... Fyrtransportskib J Nordsøen... Fyrtransportskib K Islands Fa!k2)... Fiskeriinspektionsskib L Absalon 2 )... Inspektionsskib M Diana 2 )... Inspektionsskib N Fenris 2 )... Inspektionsskib P Fylla 2 )... Inspektionsskib Q Willemoes... Opmaalingsskib T Krieger... Opmaalingsskib V Marstrand... Opmaalingsskib GRDK Thyra... Kutter (Skoleskib) S Ingolf 2 )... Skonnert V Levenern 2 )... Vagerinspektionsskib W Hermod 2 ) Transportskib GRFD Svanen... Kutter (Skoleskib) H Dannebrog 2 )... Dampskib (til Hs. Majestæt Kongens Brug) J Grensund2)... Værkstedsskib ) 2 L Sleipner... Torpedotransportbaad N Valkyrien2)... Krydser P Hjælperen2)... Mineskib Q Beskytteren2)... Inspektionsskib S Herluf Trolle2)... Orlogsskib T Olfert Fischer2).. Orlogsskib V Peder Skram2)... Orlogsskib GSDB Støren2)... Torpedobaad C Narhvalen2)... Torpedobaad F Havhesten2)... Torpedobaad H Springeren2)... Torpedobaad J Nordkaperen2)... Torpedobaad K Makrelen2)... Torpedobaad L Hajen2)... Torpedobaad M Havørnen2)... Torpedobaad N Søbjernen2)... Torpedobaad P Ormen2)... Torpedobaad Q Søhunden2)... Torpedobaad R Lossen2)... Mineskib T Vindhunden2)... Torpedobaad c ) 2 V Spækhuggeren2). Torpedobaad c ) 2 W Tumleren2)... Torpedobaad c ) 2 GSFB Søulven2)... Torpedobaad c ) 2 C Flyvefisken2)... Torpedobaad c ) 2 D Søridderen2)... Torpedobaad c ) 2 H Søløven2)... Torpedobaad J Bacchus... Kutter (Skoieskib) K Hvairossen2)... Torpedobaad L Delfinen2)... Torpedobaad M Svædfisken2)... Torpedobaad N Havkatten2)... Torpedobaad P Sælen2)... Torpedobaad *) Se Indledning Side V. 1 ) Fuldt udrustet. 2 ) Er forsynet med Radiotelegraf. 3 ) BHK. Antal Kanoner

22 XXI GSHB til GSHV Signalbogsta ver Skibets Art Længde mell. Perpdkl. Dimensioner i Meter Bredde Dybgaaende agter 1 ) Register Tonnage Brutto Netto (British Rule) Deplacement i engelske Maskinens indicerede Hestekraft GSHB Flora 2 )... Undervandsbaad... C Bellona 2 )... Undervandsbaad... D Rota 2 )... Undervandsbaad... F Galathea 2 )... Undervandsbaad... J Neptun 2 )... Undervandsbaad... K Triton 2 )... Undervandsbaad... Antal Kanoner L Ran 2 )... Undervandsbaad... M Ægir 2 )... Undervandsbaad... N Nymfen 2 )... Undervandsbaad... P Najaden 2 )... Undervandsbaad... Q 2den April 2... Undervandsbaad... R Havfruen 2... Undervandsbaad... T Thetis 2... Undervandsbaad... V Havmanden 2 )... Undervandsbaad...

23 XXII NBCD til NCBD Signalbogstaver Skibets Afsnit B.*) Kendingssignaler for Handelsskibe hjemmehørende i Kongeriget Danmark, Færøerne undtaget. Signalbogstaver Skibets Signalbogstaver Skibets NBCD Lindormen (D) NBJK Grotum (D) NBRC Eskll (D) F Maagen (D) M Als D Sunshine H Evelyn (Mt) P Douro (D) F Ebro (D) K Kodan (Mt) Q Erik (Mt) G Havet (Mt) L Tove (D) R Palnatoke (D) H Rigmor (D) M Anna Kirstine (Mt) T Olga Elisabeth (Mt) J Sigvald (D) P Karnio (D) W Mars K J. C. Jacobsen (D) S Columba (Mt) NBKC Røsen (Mt) L Rasmus Stolt (Mt) V Edvin D Eva (Mt) M Senderborg (D) W Jane (Mt) F Søkongen (Mt) P Laura NBDC Hoopoe H Pax Q Havørnen (D) H Orla (Mt) J Mercur (D) T Munkebjerg (Mt) K Carla L Dorrit (D) W Kate (Mt) L Knuthenborg (Mt) M Jenny (D) NBSD (Mt) M Pax P Randi (D) F Nidaros (D) P Elisabeth Q Johanne (D) G Sine Q Romanus R Riborg (Mt) H Danedronning (Mt) R Hermod (Mt) S Neptun (D) K Tekla (D) T Sølvcohr T Nautik (D) L Bothal (D) V Gaabense (Mt) V Activ (D) M Falken (D) W Larsine (Mt) W Dronning Thyra (Mt) P Richard NBFC NBLC Sigrid Q Chiria (Mt) D Nykjøbing (Mt) D Dan (D) R Marie G Albert Mou (Mt) F Neptun T Lily (D) J Henny H Anna (Mt) W Samson K Hans (Mt) J Vega NBTC Nordcap (Mt) L Olaf (Mt) M Ruth D Anna (Mt) M Amor Q Anni G Emanuel Q Ludvig Theisen (Mt) R Dannebrog H Anne Marie R Uffe (D) S Nordstjernen (Mt) K Stafet (Mt) S Rollo (D) V Albertine L Heimdal T Sønderjylland (Mt) W Dannebrog (Mt) M Dagmar (D) V Inger (Mt) NBMC Dagmar (D) P Johnny (Mt) W Neerlandia H Fremad Q Hans NBGC Adrijanus (Mt) R Elly R Christine (Mt) D John S Immanuel (Mt) S Hamlet (D) F Nøkken (Mt) NBPC Afrika (Mt) V Peter M Cathrine D Ingrid W Bjørnen (Mt) P Mogens Koch (Mt) F Norls (Mt) NBVC Hekla I (D) Q Dansted (D) H Danekonge (Mt) D Hekla II (D) R Svend (D) K Elisabeth (Mt) F Hekla III (D) S Meta L Triton G Hekla IV (D) T Johanne M Marie H Danefelt (D) V Nøkken (Mt) R Hugin (Mt) J Alf NBHC Oure (D) S L Hekla (D) D Karl (D) T Alice (Mt) Q Venus (D) F Copenhagen (D) V Maagen (Mt) R Diana J Marie (Mt) NBQC Ternen (Mt) S Marie (D) K Duty D T. K. Jensen T Ebba (D) L Tatjana (Mt) G Yokohama (D) NBWC Inga (Mt) M Bugser (Mt) H Gunver (D) D Louise (Mt) P Claudia J Yrsa (D) K Astrid Q Orion (D) K Robert Mærsk (D) G Ymer (D) R Venus (Mt) L Densil (Mt) H Fyn (D) S Henry Smidt M Torsten (Mt) K Danefolk (Mt) V Aron (Mt) P Barteis (D) L Ruthby (Mt) W Rita (Mt) R Stege (Mt) M Olga S (D) NBJC Gaunø (Mt) S Næssund (Mt) P Agnes D Spurgeon (Mt) T Mexico (Mt) R Nordsøen (D) F Kurland (D) V Acacia (D) T Hvidehavet (D) G Leif (Mt) W Agnete (Mt) NCBD Elisabeth (D)

FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses.

FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses. DANMARKS SKIBSLISTE 1915 FLAGTABEL TIL DET INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under Nationsflaget. Anvendt som Svarstander hejses den paa

Læs mere

KRIGS- OG HANDELSSKIBE

KRIGS- OG HANDELSSKIBE DANMARKS SKIBSLISE 1917 OFFIIEL FOREGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAM ALFABEISK REGISER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVE EFER FORANSALNING AF HANDELSMINISERIE VED REGISRERINGS-

Læs mere

Næsfred Joun u J& i-i-n ->. //O 4 DANMARKS SKIBSLISTE

Næsfred Joun u J& i-i-n ->. //O 4 DANMARKS SKIBSLISTE Næsfred Joun u J& i-i-n ->. //O 4 DANMARKS SKIBSLISTE OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAMT REGISTER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVET EFTER FORANSTALTNING AF MINISTERIET

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART. "i U Ttf r i

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART. i U Ttf r i "i U Ttf r i DANMARKS SKIBSLISTE 1936 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE ANDEN DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE. 1937 fs.fi.jl. 02155 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE. 1937 fs.fi.jl. 02155 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1937 fs.fi.jl. 02155 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE ANDEN DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART DANMARKS SKIBSLISE 1926 UDGIVE AF MINISERIE FOR INDUSRI, HANDEL OG SØFAR FLAGABEL IL DE INERNAIONALE SIGNAL-SYSEM SYSEMFLAG OG SVARSANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under Nationsflaget.

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER ANDEN TREDIE OFFICIEL

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE 192O

DANMARKS SKIBSLISTE 192O DANMARKS SKIBSLISE 2O FLAGABEL IL DE INERNAIONALE SIGNAL-SYSEM SYSEMFI/A& OG SVARSANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under Nationsflaget. Anvendt som Svarstander hejses den paa Mastetoppen

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART DANMARKS SKIBSLISE 1928 UDGIVE AF MINISERIE FOR INDUSRI, HANDEL OG SØFAR OFFICIEL FOREGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAM REGISER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVE AF MINISERIE

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART. r å i

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART. r å i DANMARKS SKIBSLISE UDGIVE AF MINISERIE FOR INDUSRI, HANDEL OG SØFAR r å i FLAGABEL IL DE INERNAIONALE SIGNAL-SYSEM SYSEMFI/A& OG SVARSANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under Nationsflaget.

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISE 1940 UDGIVE AF MINISERIE FOR HANDEL, INDUSRI OG SØFAR BOGSAVFLAG ALSANDERE LIGHEDSSANDERE FØRSE ANDEN DE INERNAIONALE SIGNALSYSEMS KENDEEGN SAM SVARSANDER REDIE OFFICIEL FOREGNELSE OVER

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART. na & UI

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART. na & UI na & UI DANMARKS SKIBSLISE UDGIVE AF MINISERIE FOR HANDEL, INDUSRI OG SØFAR BOGSAVFLAG ALSANDERE LIGHEDSSANDERE FØRSE DE INERNAIONALE SIGNALSYSEMS KENDEEGN SAM SVARSANDER ANDEN REDIE OFFICIEL FOREGNELSE

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR SØFART OG FISKER]

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR SØFART OG FISKER] DANMARKS SKIBSLISE 1935 UDGIVE AF MINISERIE FOR SØFAR OG FISKER] BOGSAVFLAG ALSANDERE LIGHEDSSANDERE FØRSE DE INERNAIONALE SIGNALSYSEMS KENDEEGN SAM SVARSANDER ANDEN REDIE OFFICIEL FOREGNELSE OVER DANSKE

Læs mere

KRIGS- OG HANDELSSKIBE

KRIGS- OG HANDELSSKIBE DANMARKS SKIBSLISTE 21 OFFICIEL FORTEGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAMT REGISTER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVET EFTER FORANSTALTNING AF HANDELSMINISTERIET VED REGISTRERINGS-

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1939 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER ANDEN TREDIE OFFICIEL

Læs mere

FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses.

FLAGTABEL INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER. Anvendt som Systemflag. under Nationsflaget. Mastetoppen eller hvor den bedst ses. DANMARKS SKIBSLISE 1916 FLAGABEL IL DE INERNAIONALE SIGNAL-SYSEM SYSEMFI/A& OG SVARSANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under Nationsflaget. Anvendt som Svarstander hejses den paa Mastetoppen

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 948 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER ANDEN TREDIE OFFICIEL

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1929 UDGIVET AF MINISTERIET FOR INDUSTRI, HANDEL OG SØFART FLAGTABEL TIL DET INTERNATIONALE SIGNAL-SYSTEM SYSTEMFI/A& OG SVARSTANDER Anvendt som Systemflag hejses denne Stander under

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v.

Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Bekendtgørelse nr. 463 af 29. juli 1988 om syn og certifikater m.v. Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 I medfør af 11, stk. 2, 12, stk. 2, og 28 i lov nr. 98 af 12. marts 1980

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 0 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG A H O V B I P W C J Q X D K R Y E L S Z F M T G N U TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISE UDGIVE AF MINISERIE FOR HANDEL, INDUSRI OG SØFAR BOGSAVFLAG ALSANDERE LIGHEDSSANDERE FØRSE ANDEN DE INERNAIONALE SIGNALSYSEMS KENDEEGN SAM SVARSANDER REDIE OFFICIEL FOREGNELSE OVER DANSKE

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART

DANMARKS SKIBSLISTE UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART DANMARKS SKIBSLISTE 1949 UDGIVET AF MINISTERIET FOR HANDEL, INDUSTRI OG SØFART BOGSTAVFLAG TALSTANDERE LIGHEDSSTANDERE FØRSTE ANDEN DET INTERNATIONALE SIGNALSYSTEMS KENDETEGN SAMT SVARSTANDER TREDIE OFFICIEL

Læs mere

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen

Fortrolig. Oversvømmelsens etablering. Instruks for Lederen Fortrolig Oversvømmelsens etablering Instruks for Lederen Indholdsfortegnelse. Indledning Side 1. Kommandoets Formering - - 2. Kommandoets Inddeling - - 3. Uddeling af Ordrer, Afmarch - - 5. Lederens øvrige

Læs mere

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande:

Artikel 1. Denne Konvention omfatter følgende Farvande: BKI nr 228 af 21/06/1933 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Udenrigsministeriet Journalnummer: Udenrigsmin., j.nr. 63.D.31. Senere ændringer til forskriften BKI nr 8 af 27/01/1986 BKI

Læs mere

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI.

Oversvømmelsens Etablering. Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Oversvømmelsens Etablering Instruks for Betjeningen af Konstruktionerne ved Dæmningerne I og VI. Afskrift ved: John Damm Sørensen john (at) hovedpuden.dk Kilde: Rigsarkivet Personale. Kommandoet ved

Læs mere

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06

PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB 2010-12-06 PRÆSENTATION AF PROJEKT TIL SEJLSKOLESKIB GEORG STAGE III GS III SØFARTSTEKNISK FORENING / SKIBSTEKNISK SELSKAB INDHOLD AF PRÆSENTATION Baggrund og erfaring ASD Sejlskibsprojekter Skibstyper Rigning Georg

Læs mere

SØKORTRETTELSER 10 CHART CORRECTIONS

SØKORTRETTELSER 10 CHART CORRECTIONS Kort & Matrikelstyrelsen 17. marts 2000 12. årgang SØKORTRETTELSER 10 CHART CORRECTIONS Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Rettelse nr. / Correction No 66-73 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Foreningen for national Kunst

Foreningen for national Kunst 0 1 1. ^ FORTEGNELSE over Maleren PROFESSOR CHR. RLÅCHE' S Arbejder udstillede i Foreningen for national Kunst 1907, Malerier, Studier, Skitser og Tegninger. 1. Den gamle Havn ved Engelbrechts Badeanstalt.

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

MSI - Maritime Safety Information

MSI - Maritime Safety Information 108 - Maritime Safety Information Som nævnt under funktionskrav i GMDSS, skal skibe være i stand til at sende og modtage maritim sikkerhedsinformation (). Det drejer sig om navigationsadvarsler, meteorologiske

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf

Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Bekendtgørelse om Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, teknisk forskrift om skibes bygning og udstyr m.v. asfaf Kapitel XIII Kapitel XIII Afsnit A Regel 1 Regel 2 Afsnit B Regel 3 Regel 3-1 Regel 4 Regel

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Kong Frederik IXs Bro

Kong Frederik IXs Bro Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 12-5-2010 Kong Frederik IXs Bro Sidste opdateringer Tekst: 30-7-2008 Beliggenhed Guldborg Sund, S for Nykøbing Falster Havn. 54 45,5'N 11 51,8'E - kort 163 Set

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses..

den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. .hvilke Udbredelsen og Karakteren af denne, ikke nærmere omtalte Jordrystelse udførlig belyses.. Jordskælvet i det østlige Sjælland den 21. Maj 1881. Ved V. HINTZE. Om Jordrystelsen paa Sj ælian den 21. Maj 1881 har J. F. JOHNSTRUP. indsamlet en lang Række af Beretninger, gennem.hvilke Udbredelsen

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no Søkortrettelser / Chart Corrections på / via

Rettelse nr. / Correction no Søkortrettelser / Chart Corrections på / via 18. maj 2012 24. årgang SØKORTRETTELSER 19 DANISH CHART CORRECTIONS 2012 Rettelse nr. / Correction no. 140-154 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 93 (INT

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved kommunale og regionale valg

Bekendtgørelse om stemmesedler til brug ved kommunale og regionale valg BEK nr 1123 af 15/10/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 16. marts 2017 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsmin., j.nr. 2014-17902 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

DANMARKS SKIBSLISTE 193O UDGIVET AF MINISTERIET FOR SØFART OG FISKERI. Næ.Toldk.J.

DANMARKS SKIBSLISTE 193O UDGIVET AF MINISTERIET FOR SØFART OG FISKERI. Næ.Toldk.J. DANMARKS SKIBSLISE 193O UDGIVE AF MINISERIE FOR SØFAR OG FISKERI Næ.oldk.J. Nr, OFFICIEL FOREGNELSE OVER DANSKE KRIGS- OG HANDELSSKIBE MED KENDINGSSIGNALER SAM REGISER OVER HANDELSSKIBENE UDGIVE AF 37.

Læs mere

En sømand går sine enegang. RADIOBREVE

En sømand går sine enegang. RADIOBREVE En sømand går sine enegang. RADIOBREVE Radiobreve Det er besværligt at skrive til en sømand. Disse to er skibsbreve og har intet med radiobreve at gøre. Radioamatør QSL kort Grundlaget trådløs telegrafi

Læs mere

V - AUKTION OVER EFTERLADTE MALERIER AL PROFESSOR CHR. BLACHE

V - AUKTION OVER EFTERLADTE MALERIER AL PROFESSOR CHR. BLACHE V V - AUKTION OVER EFTERLADTE MALERIER AL PROFESSOR CHR. BLACHE CATALOG over Malerier af afdøde Marinemaler, Professor CHR. BLACHE hvilke efter Begæring af Boets Executorer, Overretssagførerne Fru Malling

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

CATALOfi ALFRED OLSENS. Maleriauktion. H 710 Privat Eftersyn: Torsdag d. 9. November Kl. 11 3. Marinemaler

CATALOfi ALFRED OLSENS. Maleriauktion. H 710 Privat Eftersyn: Torsdag d. 9. November Kl. 11 3. Marinemaler H 710 Privat Eftersyn: Torsdag d. 9. November Kl. 11 3. CATALOfi til Marinemaler ALFRED OLSENS Maleriauktion Mandag d. 13. November 1893, Kl. 11, i Kunstudstillingsbygningen paa Charlottenborg. EFTERSYN:

Læs mere

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942

DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 1 DE DANSKE STATSBANER BANEAFDELINGEN PALLAASEN DENS INDBYGNING OG VEDLIGEHOLDELSE KØBENHAVN S. L. MØLLERS BOGTRYKKERI 1942 2 Forord til reproduktionen Dette er en gengivelse af en beskrivelse af pallåsen

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 26-39. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk

Rettelse nr. / Correction no. 26-39. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk 17. februar 2012 24. årgang SØKORTRETTELSER 6 DANISH CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 26-39 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 60 26, 27

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE

FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920. samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORTEGNELSE over nogle SØNDERJYSKE KRIGSFANGER hjembragte paa danske Skibe i 1919-1920 samt NAVNEFORTEGNELSE fra forskellige allierede FANGELEJRE FORORD Efter Udarbejdelsen af de spredte Glimt omkring

Læs mere

J/80 DS-DM 2015 Dragør 14 16. august 2015

J/80 DS-DM 2015 Dragør 14 16. august 2015 SEJLADSBESTEMMELSER 1 REGLER 1.1 Stævnet sejles efter de i Kapsejladsreglerne definerede regler incl. Nordic Sailing Federations og Dansk Sejlunions forskrifter. 1.2 Desuden gælder Dansk Sejlunions statutter

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 24. oktober årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN

Kort & Matrikelstyrelsen 24. oktober årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN Kort & Matrikelstyrelsen 24. oktober 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 267-270 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat. Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om skibsmåling

Bekendtgørelse af lov om skibsmåling LBK nr 71 af 17/01/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2017 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2013017462 Senere ændringer til

Læs mere

Jelse Odde E Tilføj /Insert 1.4.-15.11. 56º39,50'N 9º09,60'E (9/343 2000) Århus Udtag / Delete Fl(2)G.5s 56º09,93'N 10º14,19'E (9/339 2000)

Jelse Odde E Tilføj /Insert 1.4.-15.11. 56º39,50'N 9º09,60'E (9/343 2000) Århus Udtag / Delete Fl(2)G.5s 56º09,93'N 10º14,19'E (9/339 2000) Kort & Matrikelstyrelsen 10. marts 2000 12. årgang SØKORTRETTELSER 9 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 53-65 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

Signalflag og deres brug

Signalflag og deres brug Signalflag og deres brug Den internationale signalbog Et-bogstavs-signaler Nogle udvalgte to-bogstavs-signaler Flagsignalering Fremgangsmåden ved flagsignaleringen Stavning Den internationale signalbog

Læs mere

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN

Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 HOVEDPLAN. for ETABLERINGEN AF FÆSTNINGSOVERSVØMMELSEN KØBENHAVN Afskrift ad JK 97/MA 1910 ad 2' J.D. 2' B.D. Nr. 48-85 / 1913 Pakke 8 Dato 10/2 Den kommanderende General 1' Generalkommandodistrikt København den 27/7 1910 Fortroligt D. Nr. 197 HOVEDPLAN for ETABLERINGEN

Læs mere

Kronprins Frederiks Bro

Kronprins Frederiks Bro Udskrift fra www.danskehavnelods.dk den: 6-1-2017 Kronprins Frederiks Bro Sidste opdateringer Tekst: 6-4-2016 Beliggenhed Roskilde Fjord ca. 1200 m N for Frederikssund Havn. 55 50,6'N 12 02,3'E - kort

Læs mere

DS-DM 2011. for. Spækhugger 30/6-2/7 2011

DS-DM 2011. for. Spækhugger 30/6-2/7 2011 DS-DM 2011 Foreløbige SEJLADSBESTEMMELSER 1 REGLER 1.1 Stævnet sejles efter ISAF kapsejladsregler inklusiv Skandinavisk Sejlerforbunds forskrifter. 1.2 Desuden gælder følgende regler: Dansk Sejlunions

Læs mere

Beregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER

Beregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER Beregning af navigationsopgaver til kort 102 kapitel B,C,D + PRØVER 1 B 5 a 082 O strøm (S) 8 O 074 O afdrift (N) 5 O 069 O B 5 c 198 O strøm (V) 6 O 192 O afdrift (Ø) 4 O 188 O B 5 b 102 O strøm (N) 4

Læs mere

SSB. Sydskandinavisk Klassebåd B

SSB. Sydskandinavisk Klassebåd B SSB Sydskandinavisk Klassebåd B I Øster Hurup Havn, Sydøsthimmerland, ligger side om side de to SSB-sejlbåde: Margot fra 1927 (SSB DEN 1), ejet og sejlet af Hugo Hørlych Karlsen fra nabobyen Als, og Leda

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 6. september årgang CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN

Kort & Matrikelstyrelsen 6. september årgang CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN Kort & Matrikelstyrelsen 6. september 2002 14. årgang CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 268-279 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction No Kort / Chart

Læs mere

Taarbæk Sejlklubs Huggert Pokal. for Ynglinge. Sejladsbestemmelser

Taarbæk Sejlklubs Huggert Pokal. for Ynglinge. Sejladsbestemmelser Sejladsbestemmelser 1 SEJLADSBESTEMMELSER 1 REGLER 1.1 Stævnet sejles efter de i Kapsejladsreglerne definerede regler incl. Nordic Sailing Federation s og Dansk Sejlunions forskrifter. 1.2 Reglerne er

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om oliejournal

Bekendtgørelse om oliejournal Nr. 236 9. juli 1958 Bilag 1 Bekendtgørelse om oliejournal Anvisning til førelse af oliejournal for tankskibe. Vejledning for førelsen af de enkelte rubrikker i oliejournalen. Formular for oliejournal

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Dansk Sejlunions Danmarksmesterskab for BB-10 meter Hvidovre Sejlklub Suset 27 29 august 2015

Dansk Sejlunions Danmarksmesterskab for BB-10 meter Hvidovre Sejlklub Suset 27 29 august 2015 Dansk Sejlunions Danmarksmesterskab for BB-10 meter Hvidovre Sejlklub Suset 27 29 august 2015 SEJLADSBESTEMMELSER 1 REGLER 1.1 Stævnet sejles efter de i Kapsejladsreglerne definerede regler inkl. Skandinavisk

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

VEJLEDNING OM KRAV TIL BESÆTNINGEN PÅ FISKESKIBE

VEJLEDNING OM KRAV TIL BESÆTNINGEN PÅ FISKESKIBE På alle fiskeskibe uanset længde gælder følgende: VEJLEDNING OM KRAV TIL BESÆTNINGEN PÅ FISKESKIBE Ingen må udføre arbejde om bord i et fiskeskib, uanset skibets længde, uden at have gyldigt sundhedsbevis

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Ejer rorsmands forpligtelser ved Kapsejlads:

Ejer rorsmands forpligtelser ved Kapsejlads: 1 Dansk Knarr Klub Ejer rorsmands forpligtelser ved Kapsejlads: Gyldigt klassebevis: For at starte som klassebåd i kapsejlads skal båden være udstyret med et gyldigt klassebevis. Klassebeviset er udstedt

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1987L0402 DA 01.01.2007 006.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 25. juni 1987 om styrtsikre frontmonterede førerværn

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 28. marts 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 12 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481

Kort & Matrikelstyrelsen 28. marts 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 12 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort & Matrikelstyrelsen 28. marts 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 12 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 74-82 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Standardformular STANDARDFORMULAR 1

Standardformular STANDARDFORMULAR 1 1 Bilag 1 Standardformular STANDARDFORMULAR 1 1) Identiteten på det selskab, som er udsteder af den underliggende aktie, hvortil der er knyttet stemmerettigheder, herunder selskabets fulde navn og selskabsform:

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 294-298. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk

Rettelse nr. / Correction no. 294-298. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk 5. august 2011 23. årgang SØKORTRETTELSER 30 DANISH CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 294-298 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 110 294,

Læs mere

Læserbrevsfejden 1899

Læserbrevsfejden 1899 Læserbrevsfejden 1899 Gennem læsebrevsfejden fra 18. februar 1899 28. juni 1899 mellem Kaptajn Peter Mærsk Møller og Skibsbygger J. Ring-Andersen kan overgangen fra den traditionelle træ- og sejlskibssejlads

Læs mere

Broreglement. Odins Bro over Odense Kanal

Broreglement. Odins Bro over Odense Kanal Broreglement Odins Bro over Odense Kanal Februar 2016 Beliggenhed Broen krydser Odense Kanal ved Oliekaj på position 55 25,3' N 10 22,8' E. Søkort 115. Brotype Broen er en dobbelt svingbro. Svingbroens

Læs mere

KODE OG KOMPAS AKTIVITET

KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET KODE OG KOMPAS AKTIVITET Nedenfor er beskrevet delaktiviteterne. I opbygningen af aktiviteterne er der lagt vægt på følgende forhold: 1. Opgaverne skal løses samlet. Det vil sige,

Læs mere

Sikkerhedsartikler SOLAS: Safety of Life at Sea

Sikkerhedsartikler SOLAS: Safety of Life at Sea Sikkerhedsartikler SOLAS: Safety of Life at Sea Elektrisk vandlys, m/ tilbehør Comet Beskrivelse 17 04 9550 Comet vandlys, selvaktiverende når de kastes i vandet og pæren vender opad 17 04 9560 Holder

Læs mere

REGISTRERINGSTIDENDE

REGISTRERINGSTIDENDE REGISTRERINGSTIDENDE FOR VARE- OG FÆLLESMÆRKER Tidenden udgives af Direktøren for Patent- og Varemaerkevæsenet, København, og indeholder Bekendtgørelse af registrerede Varemærker, Fællesmærker, Kommunevaaben

Læs mere

Aftaleloven. med kommentarer. 5. reviderede udgave

Aftaleloven. med kommentarer. 5. reviderede udgave Aftaleloven med kommentarer 5. reviderede udgave This page intentionally left blank Lennart Lynge Andersen Aftaleloven med kommentarer 5. reviderede udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2008 Aftaleloven

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG

HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG HIRTSHALS FYR 1862 TIL I DAG 3. 2. 5. 6. 1. Postkort fra ca. 1920. Lokaliteterne er markeret ude i terrænet med disse pæle. HIRTSHALS FYR Opført 1878. Nedrevet 1943. Opført af granitsten med et tagpapbelagt

Læs mere

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk 7. maj 2010 22. årgang SØKORTRETTELSER 17 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 110-120 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 61 110 188 116 103

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no

Rettelse nr. / Correction no 28. november 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 47 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 541-553 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no.

Læs mere

fortsætte høj retning mellem mindre over større

fortsætte høj retning mellem mindre over større cirka (ca) omtrent overslag fortsætte stoppe gentage gentage det samme igen mønster glat ru kantet høj lav bakke lav høj regel formel lov retning højre nedad finde rundt rod orden nøjagtig præcis cirka

Læs mere