Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering, Århus Sygehus er en af fem kræftcenterafdelinger i Danmark. Afdelingens optageområde udgør ca. 1 million indbyggere, og afdelingen har landsdelsfunktion for Region Midtjylland. Afdelingen indgår i et af de fem centre på Århus Sygehus og udgør sammen med Hæmatologisk Afdeling og Røntgen Afdelingen Kræftcenteret. Afdelingen har til huse i Bygning 5 (5J) og Bygning 1 på Nørrebrogade 44. I Bygning 1 varetages en del af den ambulante funktion. Afdelingen varetager den ikke-kirurgiske kræftbehandling og pleje, som omfatter medicinsk kræftbehandling, strålebehandling samt palliativ pleje og behandling. Onkologisk Afdeling er strukturelt opdelt i fire hovedgrupper efter lægefaglige diagnoser. Til hver gruppe er tilknyttet et pleje- og behandlingsteam (se i boksen patient/borger kategorier s. 2). Siden efteråret 2009 har hver hovedgruppe et eget lederforum med en gruppeansvarlig overlæge, én repræsentant fra afdelingssygeplejerskerne i sengeafsnittene, én repræsentant fra ambulatorieledelsen og én repræsentant fra stråleterapiledelsen. Gruppen har blandt andet til opgave at sikre et tværgående og forløbsorienteret ledelsesperspektiv samt at planlægge og optimere patientforløbene for patienterne i de respektive hovedgrupper. er normeret til 64 sengepladser fordelt på to 5-døgnsafsnit (D1 og D4) og to 7- døgnsafsnit (D2 og D3). For D4 gælder det, at en stor del af aktiviteten i afdelingen er ambulante forløb eller meget kortvarige indlæggelser. D6 varetager udelukkende ambulant behandling. Sengeafsnittene. Diagnosegrupper. D1: 5-døgnsafsnit (16 senge) Gynækologiske og gastrointestinale kræftsygdomme, Ungdomsafsnit bløddelsarkomer og knoglekræft. D2: 7-døgnsafsnit (17 senge) Mammaekræft, hoved- og halskræft, gastrointestinale og gynækologiske kræftsygdomme samt thyroideakræft. Tre af afsnittets senge benyttes til palliative patienter indlagt via det palliative team. D3. 7-døgnsafsnit (13 senge) Malign melanom, urologiske, testikel og lungekræftsygdomme samt hjernetumorer. D4. 5-døgnsafsnit (13 senge) Urologiske, testikel, lunge, mammae, hoved, hals, oesophagus, pankreas og ventrikel kræftsygdomme samt hjernetumorer. D6/D amb. Ambulant pleje og behandling af alle ovennævnte diagnosegrupper i behandlings- og kontrolforløbet. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 11

2 Samarbejdsrelationer Afdelingen varetager lange og komplekse patientforløb, som kræver et tæt og kvalificeret samarbejde mellem de forskellige afsnit. Der samarbejdes internt i afdelingen med følgende afsnit. Undersøgelses/operationsafsnit. Varetager gynækologiske undersøgelser under narkose, anlæggelse af radioaktive kilder under narkose, rektoskopi, cystoskopi, lumbalpunkturer og diverse biopsier. Stråleterapiafsnit. Varetager strålebehandling og sygepleje til alle diagnosegrupper. Som en integreret del af stråleterapien er desuden enheden ØD, hvor der er ansat to sygeplejersker, som fungerer som kontaktsygeplejersker for patienter, der er indlagt på patienthotellet under behandlingen. Til afsnittet er tilknyttet et læringscenter. Det Palliative Team. Det palliative team er et tværfagligt team, som består af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, sekretær, præst og psykolog samt en gruppe af frivillige. Indsatsen er rettet mod det uhelbredelige syge menneske og dennes familie. Teamets opgaver er at optimere og koordinere den palliative indsats til patienter med komplicerede problemer. Funktionen varetages i patientens hjem, under indlæggelse eller i ambulant regi. Indsatsen sker i tæt samarbejde med primærsektoren og patientens stamafdeling. Teamet rådgiver professionelle, underviser i den palliative indsats og har til opgave at udvikle indsatsen. Der er etableret en udviklingsenhed som en del af teamet. Teamet har til huse i bygning 12. Sektor for Klinisk Forskning (SKF). Varetager opgaver i forbindelse med iværksættelse og gennemførelse af nye behandlingsprotokoller. Alle kliniske eksperimentelle projekter forgår i samarbejde med de enkelte afsnit, hvor der er udpeget en sygeplejerske, der er medansvarlig for sygeplejen i relation til gennemførelsen. SKF har til huse i Bygning 19Z 1. sal. Afdelingen for medicinsk fysik. Varetager opgaver i forbindelse med planlægning af strålebehandlingen herunder blandt andet beregning af stråledosis og kontrol af stråleapparatur. Afdelingen er placeret i bygning 5J 2. sal. I afdelingen er der desuden ansat en diætist, en psykolog, en rehabiliteringskoordinator, en socialrådgiver to præster som alle vigtige samarbejdspartnere. Der er ansat fire sygeplejersker, som fungerer som forløbskoordinatorer i de fire diagnosegrupper. Patient/borger kategorier Patienterne er opdelt efter lægefaglige diagnoser i fire grupper: Gruppe 1: Blærecancer, prostatacancer, testiscancer, urologi i øvrigt, hjernetumorer, maligne melanomer. Specielle funktioner er stereotaksi og immunterapi. Gruppe 2: Mammaekræft, hoved- og halskræftsygdomme og thyreoideakræft. Gruppe 3: Gynækologisk og gastointestinale kræftsygdomme samt bløddelssarkomer, og knoglekræft, samt strålebehandling af hæmatologiske sygdomme. Gruppe 4: Lungecancer, mesotheliomer, pancreaskræft, ventrikelkræft og ukendte primærtumorer. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 11

3 Centrale kliniske problemstillinger Sygepleje til kræftpatienter er ofte karakteriseret ved at patientens pleje- og behandlingsforløb strækker sig over lang tid vekslende mellem ambulante besøg/behandlinger og indlæggelse. Kræftbehandlingen kan have såvel et kurativ som et palliativ sigte og både sygdom og behandling kan afstedkomme en lang række sygeplejefaglige problemstillinger. Det kan eksempelvis være træthed, kvalme/opkastning, ernæringsproblemer, respirationsbesvær og smerteproblemer samt problemer i forhold til mestring af sygdom, behandling og ændret body image. En stor sygeplejefaglig udfordring er at undervise og vejlede patienter og pårørende i forhold til at mestre behandling og de psykosociale udfordringer samt at bevare et hverdagsliv under behandlingen. Det er helt centralt i kræftsygeplejen, at drage omsorg for patienter og pårørendes psykosociale og eksistentielle problemstillinger knyttet til livstruende sygdom, forventet kort levetid og død. Tværfaglige og tværsektorielle forhold I afdelingen samarbejdes der bredt tværfagligt med læger, diætist, fysioterapeuter, ergoterapeut, rehabiliteringskoordinator, socialrådgiver og præst. I afdelingen er ansat en psykolog som bidrager til supervision og uddannelse af personalet. Tværsektorielt samarbejdes der med patientens hjemmepleje, privatpraktiserende læge og hospice. Der er i afdelingen et etableret et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse er i Århus fysisk placeret i bygningen Heimdal i bunden af hospitalsgaden. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener Onkologisk afdeling modtager patienter til både planlagte og akutte indlæggelser samt ambulante undersøgelser, behandlinger og kontrolforløb. Patienterne bliver henvist til onkologisk afdeling fra lokalsygehus eller anden afdeling, hvor de har fået stillet deres diagnose. De planlagte indlæggelser kan være med henblik på kemoterapi, strålebehandling eller immunterapi. De kan også være med henblik på yderligere undersøgelser. Patienter i kemoterapi får behandling af flere omgange med bestemte intervaller. Det kan eksempelvis være hver, hver anden eller hver tredje uge. Patienter i strålebehandling får behandling dagligt 5 dage om ugen. Nogle behandlinger indebærer, at patienten skal være indlagt, mens andre kan gives ambulant i dagafsnittet D6. Dette afgøres ud fra, hvor lang tid behandlingen tager (timer eller dage). Nogle patienter får både kemoterapi og strålebehandling. Det gælder f.eks. patienter med livmoderhalskræft eller kræft i spiserøret. De patienter der bliver akut indlagt kommer enten på grund af bivirkninger fra behandling, gener af sygdom eller begge dele. Det kan være patienter, der har problemer som f.eks. længerevarende kvalme, opkastninger og spiseproblemer. Det kan være patienter med påvirket knoglemarv, der medfører, at immunforsvaret ikke fungerer normalt, så patienten får infektion og risiko for at udvikle sepsis. Det kan være patienter præget af træthed, almen svækkelse eller smerter, der indebærer, at patienten ikke kan Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 11

4 klare sig i eget hjem. Det kan være patienter der har obstipation, illius eller patienter der får diarré af behandlingen. Det kan være patienter medrespirationsbesvær af forskellig årsag eller med konfusion på grund af metastaser. Indlæggelsesforløbene i afdelingen kan have meget forskellig varighed afhængig af årsagen til indlæggelsen. Patienter, der møder til planlagt behandling, tager hjem, når behandlingen er færdig og klarer sig derhjemme til næste behandling. Andre bliver udskrevet til eget hjem med hjælp fra hjemmepleje eller til hospice. Der er patienter der dør under indlæggelse i afdelingen. Sygeplejefaglige opgaver De sygeplejefaglige opgaver er ofte meget sammensatte og udøver i korte møder med patient og pårørende i ambulante forløb til længerevarende indlæggelsesforløb i sengeafsnit. Patienternes egenomsorgsevne er meget vekslende lige. Der ses et spektrum fra den ressourcestærke patient, der har behov for sygepleje af støttende og vejledende karakter, til patienter der har behov for fuldt kompenserende sygepleje. Der varetages sundhedsfremmende og forebyggende sygeplejeopgaver i forbindelse med patientens grundlæggende behov eksempelvis i forbindelse med kvalme/opkastning, obstipation, ernæring, aktivering og seksualitet. Der varetages rehabiliterende og lindrende sygepleje til såvel patienter i kurative som i palliative behandlingsforløb. Patienterne vejledes blandt andet i, hvilke rehabiliteringsmuligheder der er til rådighed i hjemkommunen og i afdelingen. Der ydes terminal sygepleje herunder koordinering og planlægning af terminal pleje i hjemmet eller på hospice. I indsatsen indgår mono- og tværfagligt samarbejde. De sygeplejemæssige vejlednings- og undervisningsopgaver i onkologien er mangeartede og afhænger af, hvor patienten er i sit behandlingsforløb. Den onkologiske patients livsfase, køn og kulturel baggrund har stor betydning for tilrettelæggelse af disse opgaver og dermed kvaliteten i sygeplejeindsatsen. Det er væsentligt, at give en individuel og differentieret vejledning til patienten, således at patienten kan reagere på og håndtere de symptomer og reaktioner, der er knyttet til de forskellige onkologiske behandlinger eksempelvis kemoterapeutisk behandling, strålebehandling, immunterapi, targeteret behandling og jodbehandling. Patienter vejledes om betydning af rygestop under behandling og tilbydes hjælp til rygestop. Der er vejledende og støttende opgaver i at hjælpe patienterne til at leve et hverdagsliv imellem behandlinger, at leve med begrænsninger i hverdagen, at opleve identitetstab samt at erfare ændringer af rolle og status i familien og i arbejdslivet. Der er sygeplejeopgaver knyttet til patienternes fysiologiske behov er mangeartede og afhænger af, hvilken behandling og hvor i behandlingen patienten befinder sig (detaljeret beskrivelse af grundlæggende behov hos den onkologiske patient kan ses i generelle kliniske studieplaner for Modul 4). Der er varierende instrumentelle sygeplejeopgaver i afdelingens afsnit eksempelvis observation og håndtering af bivirkninger under behandling, administration medicin, administration af Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 11

5 rammeordinationer til eksempelvis kvalmebehandling, hydrering af patienten og blodtransfusioner. I sygepleje indgår observation og pleje knyttet til ascitesdræn, pleuradræn, kateter a demeure, nefrostomikatetre, kolostomi, intravenøse pumper, perifert og centralt anlagte venekatetre samt infusioner. Der er mange sygeplejeopgaver knyttet til psykosociale og eksistentielle behov hos patienter og pårørende som eksempelvis angst, ensomhed, identitetstab, sorg, krise og mestring af en ny livssituation. I den forbindelse har sygeplejeopgaver overvejende en kommunikativ og relationel karakter. Det er helt afgørende at arbejde med udgangspunkt i patientens perspektiv på egen livssituation og egne værdier samt ønsker om indflydelse og kontrol. Det er en central i plejen af den onkologiske patient, at pårørende og patientens sociale netværk inddrages og støttes. Sygeplejersken indgår i samtale med og støtte patient og pårørende ved opstart af behandling, ved ændringer af behandling, ved statussamtaler, ved recidiv, når behandling må ophøre eller når behandlingen ændrer karakter fra kurativt intenderet behandling til pallierende behandling. Der kan være mange etiske dilemmaer i mødet med patient og pårørende, som sygeplejersken skal håndtere. Der er mange koordinerende opgaver i sygeplejen til den onkologiske patient, idet patienten i sit forløb kan have kontakt til flere afsnit i afdelingen. Der er koordinerende opgaver ved udskrivelse til primære sundhedstjeneste, patientens lokal sygehus og hospice. I koordinering og planlægning af behandlingsforløb og undersøgelser indgår tværfagligt samarbejde med f. eks. læger og fysioterapeuter. I dokumentation af sygeplejen bruges tjeklister, fortrykte og individuelle plejeplaner, epikriser og opdateret status ved udskrivelse. Der skal varetages ledelsesmæssige opgaver i situationer, hvor opgaver knyttet til tildelte patienter skal uddeleres. I den sammenhæng skal tids- og personalemæssige ressourcer samt personalets kompetencer vurderes. Det kan eksempelvis være i situationer, hvor der meldes en akut patient. Arbejdsmiljømæssige overvejelser skal foretages i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdet ved patientsengen, i skyllerummet, ved håndtering af medikamina og ved arbejdsopgaver på kontoret. Sygeplejersken skal bidrage til kvalitetssikring, når han/hun opdager kvalitetsbrist eller utilsigtede hændelser og tage initiativ til at drøfte situationerne med kollegaer. Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Afdelingen har etableret en enhed for Sygepleje, uddannelse, udvikling og forskning (SUUF). Enheden er en stabsfunktion. Det overordnede formål for enheden er at sikre forudsætninger for, at sygeplejepersonalet i Onkologisk Afdeling gennem uddannelse, udvikling og forskning er i stand til at udføre pleje og behandling af høj kvalitet. Medarbejdere med akademiske kompetencer i SUUF udgør SUD-udvalget, som har et særligt ansvar for vejledning og støtte til sygeplejersker i afsnittene, der Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 11

6 varetager udviklingsprojekter. For yderligere oplysning om SUUF se Indenfor de seneste to år er følgende udviklingsprojekter afsluttet: Den unge med kræft- et praksisforskningsprojekt i (Publikation vedr. projektet kan downloades fra hjemmesiden). Klinisk retningslinje: Hudpleje til patienter der får ekstern strålebehandling. Instruks: Forebyggelse og behandling af obstipation. Instruks: Mundpleje til den onkologiske patient. Motion under indlæggelse etablering af fysiske rammer til fysisk aktivitet og fysioterapeutisk vejledning og instruktion under indlæggelse. Klarlægning af rehabiliteringsmuligheder i optageområdet. Patientundervisning via gruppeundervisning, erfaringsudveksling og etablering af netværksgrupper. Følgende aktiviteter indenfor udvikling og forskning pågår: Pårørende og kræftpatientens sociale netværk. Alle afsnit med patientkontakter arbejder med selvvalgte projekter indenfor temaet. Krop og kræft. Projektet foregår i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og afvikles i Hejmdal i bygning 12. Færdig med behandling og hvad så. Et åbent tilbud om gruppesamtale for patienter og pårørende. Samtaler for familier med børn i alderen år, hvor far, mor eller et barn er uhelbredelig syg. Netværksgruppe for unge kvinder opereret for brystkræft. Etablering af onkologisk telefonrådgivning ved en onkologisk sygeplejerske. Kvalitetsudvikling af den sygeplejefaglige dokumentation. Som et led i kvalitetsreformen arbejdes med at udvikle afdelingens praksis i forhold til de standarder afdelingen er blevet tildelt fra Den Danske Kvalitetsmodel. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Kliniske metoder: Observationsark til opsporing af kritisk sygdom, kost- og væskeregistrering og udskillelse. Ernæringsscreening. Alle patienter ernæringsscreenes og deres ernæringsmæssige tilstand evalueres kontinuerligt i pleje- og behandlingsforløbet. Alle patienter i afdelingen tilbydes undervisning i grupper. Det overordnede tema for undervisninger er: At leve med kræft. Refleksionsmetoder: Det prioriteres at der er skabt rum for personalegruppen til fælles faglig refleksion over klinisk praksis. Alle i sygeplejegruppen tilbydes sundhedsfaglig supervision i grupper. Det varetages af medarbejdere, der er uddannede i sundhedsfaglig supervision. Det er også muligt for personale ansat i afdelingen at få individuel sundhedsfaglig supervision og supervision ved afdelingens psykolog. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 11

7 I sengeafdelingerne afholdes tværfaglige konferencer, og ved behov drøftes aktuelle eller afsluttede komplekse pleje- og behandlingsforløb. Udviklingsmetoder: Afdelingen har flere arbejdsgrupper med særlige opgaver og beføjelser eksempelvis Kvalitetsudvalget, SUUF, hygiejneudvalget, kostudvalget, procedureudvalget, dokumentationsgruppen og pjeceudvalget. Der forligger kommissorier for samtlige arbejdsgrupper. I disse grupper og udvalg fastlægges implementeringsstrategier i forhold til nye sygeplejeinitiativer. Der anvendes audit og mindre interviews i monitorering af udviklingstiltag. Forskningsmetoder: Der anvendes mange registreringsskemaer til dataindsamling i forbindelse med klinisk forskning, som iværksættes af Sektor for Klinisk Forskning. Aktuelt pågår der ikke sygeplejefaglig forskning, men det forventes opstartet Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse I afdelingen sikrer den uddannelsesansvarlige sygeplejerske i samarbejde med de kliniske vejledere og sygeplejeledelsen kvaliteten i den kliniske undervisning. Den uddannelsesansvarlige giver supervision til de kliniske vejledere og fungerer som afdelingens kontaktperson til sygeplejeskolen. Hun fungerer efter behov som ressourceperson for studerende. Den kliniske vejleder fungerer som den studerendes kontaktperson i afsnittet. Hun er i samarbejde med den studerende ansvarlig for den kliniske undervisnings tilrettelæggelse og gennemførelse. Hun varetager introduktion i afsnittet. Den kliniske vejleder har et særligt ansvar for at have overblik over den studerendes læreproces. Hun er ressourceperson for de daglige vejledere/ad hoc-vejledere som indgår i den kliniske undervisning. Den kliniske vejleder varetager evaluering og deltager som eksaminator ved den interne kliniske prøve. Det forventes, at alle i plejegruppen i afdelingen kan fungere som ad hoc vejleder og deltage i oplæring og vejledning af studerende. Ad hoc-vejlederen gør sig bekendt med den studerendes læreproces gennem dialog med kliniske vejleder og den studerende. Ad hoc-vejlederen vælges ud fra personlige og faglige kvalifikationer i forhold til den konkrete situation og det patientforløb, den studerende følger. Ad hocvejlederen kan være social og sundhedsassistent eller sygeplejerske afhængigt af, hvad der er i fokus for den studerendes læring. Sygeplejelærerne, der er tilknyttet afdelingen, deltager ved intern kliniske prøve og ved seminar. Ved specielle behov indgår de i drøftelser med den studerende og den kliniske vejleder. I tilrettelæggelsen af de kliniske studier tages der udgangspunkt i de kompetencer, der skal udvikles på modulet samt i den studerendes forudsætninger og de aktuelle læringsmuligheder i afsnittet. Den individuelle kliniske studieplan fastlægges ud fra overvejelser om graden af kompleksitet i plejeopgaverne. Den kliniske vejleder fungerer som vejleder i forbindelse med den studerendes udarbejdelse og justering Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 11

8 af den individuelle kliniske studieplan. Hun giver tilbagemelding på skriftlige afrapporteringer. I tilbagemeldinger på opgaver og i det kliniske arbejde vil der blive lagt vægt på de stærke sider, den enkelte studerende har udviklet samt de områder, den studerende skal arbejde videre med. Studiebogen/e-portefoliet udgør et centralt samarbejdsredskab og dokumentationsredskab imellem den kliniske vejleder og den studerende i forbindelse med ugeevalueringer. Den medvirker til at synliggøre den studerendes udviklingsproces. I planlægningssamtalen og i efterfølgende evalueringer fastsættes rammer for den kliniske undervisning. I det væsentligste er den kliniske undervisning organiseret ved, at den studerende følger udvalgte patienter i deres indlæggelsesforløb. I den direkte patientpleje lægges der vægt på at træne den studerendes evne til individuel faglig vurdering af patienten. Den studerende vejledes til at plejen bygger på indsigt i patientens perspektiv og sker i samarbejde med patienten og pårørende. Der arbejdes med før-, under- og eftervejledning i forhold til planlagte opgaver som eksempelvis modtagelse af nye patienter, modtagelse af akutte patienter, varetagelse af den vanskelige samtale, planlægning af en kompliceret udskrivelse og ved at sikre, at patienten kan varetage den nødvendige egenomsorg i perioden efter ambulant behandling. Der kan opstå vanskelige situationer, hvor den studerende skal have mulighed for at reflektere over situationen med en vejleder. Det kan eksempelvis være den vrede patient og ved akutte reaktioner på behandling: Det kan være situationer, hvor der har været brug for stort overblik, prioriteringsevne og fleksibilitet. Det kan være i vurdering af personaleressourcer i forhold til specifik opgaveløsning og uddelegering samt i vurderingen af, hvem der skal inddrages og høres i beslutninger. I arbejdet med det udviklingsbaserede temaforløb vil den studerende danne gruppe med mellem en og tre andre studerende på. Ved et fælles møde med øvrige studerende på præsenterer den uddannelsesansvarlige og eventuelt en klinisk sygeplejespecialist, hvilke projekter det er muligt at blive knyttet. Afdelingen har afgrænset opgaver, som man vurderer kan danne grundlag for et udbytterigt arbejde med det udviklingsbaserede temaforløb. Der præsenteres en tidsramme for arbejdet og tidspunkt for formidling af resultater. Ved planlægningssamtalen skal den studerende have gjort klart, hvilket projekt han/hun vil prioritere at indgå i. Den studerende skal forberede en 1. og 2 prioritering forud for planlægningsmødet. Grupperne dannes umiddelbart herefter, og der tilknyttes en vejleder. Der afsættes 2 eller maksimum 3 uger til det udviklingsbaserede temaforløb. Der er fortsat 30 timers studietid i afdelingen i forhold til den direkte pleje. Den studerende skal desuden udarbejde et patientforløb. Rammer og plan for dette fastlægges i samarbejde med den kliniske vejleder. Læringsmiljø /Studiemiljø Uddannelse og udvikling er højt prioriteret i afdelingen for både studerende og ansat personale og afdelingen ønsker at tilbyde gode studievilkår. Der bliver i afdelingen prioriteret tid til vejledning og til forsat at opkvalificere de kliniske vejledere og ad hoc vejledere samt til at udvikle kliniske vejledningsmetoder. Afdelingen har en stab af erfarne kliniske vejledere. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 11

9 Som studerende er der adgang til computere i lighed med det øvrige personale. Der er oversigt over tilgængelig litteratur og film i afdelingen, ligesom afdelingen har oprettet direkte links til relevante tidsskrifter indenfor det onkologiske speciale. Der foreligger en oversigt over relevante hjemmesider. Der er mulighed for at følge patienterne i undersøgelses- og behandlingsforløb såvel internt i onkologisk afdeling som eksternt, når dette vurderes at have læringsmæssig værdi. Der er planlagt undervisning i stråleterapiens virtuelle læringscenter. Afdelingens læger, socialrådgiver, fysioterapeuter og diætist kan bidrage med relevant information i de konkrete patientforløb. Den studerendes ansvar: Vi forventer, at den studerende har gjort sig bekendt med studieordning og den generelle kliniske studieplan. Det forventes, at den studerende selv tager initiativ til at bruge de mangfoldige læringsmuligheder, der er i afdelingen. Indenfor de første dage i afdelingen fastlægges en planlægningssamtale, hvor det forventes, at den studerende har lavet et udkast til en individuel klinisk studieplan. Denne færdiggøres efter planlægningssamtalen, og efterfølgende justerer den studerende studieplanen med støtte fra den kliniske vejleder. Ved planlægningssamtalen drøftes desuden den studerendes forventninger, ansvar, kompetence og ønsker til samarbejdet. Afdelingen finder det meget betydningsfuldt, at den studerende gør en indsats for at blive en del af afsnittets arbejdsfællesskab/teamet, samt at den studerende viser initiativ til at argumentere for plejen i de fælles faglige drøftelser. For at udvikle kvaliteten af den kliniske undervisning er tilbagemeldinger fra de studerende vigtige.derfor forventer afdelingen, at den studerende udarbejder en skriftlig evaluering til afdelingen, når den klinisk uddannelse i afdelingen afsluttes. Vejlednings- og evalueringstilbud Vejledning varetages af såvel ad hoc-vejledere som af den kliniske vejleder. Vejledningen tilrettelægges som en før-, under- og eftervejledning. Vejledningsfokus kan være fastlagt ved førvejledningen på baggrund af identificerede læringsbehov, men vejledningsfokus kan også være et nyt tema, som udspringer af den kliniske situation, som den studerende og vejlederen har været i sammen. Vejledning kan gives ud fra beskrivelser af situationer, som den studerende har brug for at drøfte. Det kan være situationer, som den studerende undres over, plejesituationer hvor plejen lykkedes godt, situationer som opleves særligt vanskelige eller situationer som har skabt tvivl og usikkerhed. I vejledningssituationer skabes der mulighed for refleksion. Gennem refleksion kan udvikles læring ved, at den studerende på afstand af en plejesituation kan tænke over egne eller andres handlinger/reaktioner i situationen. Refleksion indebærer, at man vender sine tanker om handlinger, hændelser, fænomener eller sig selv med det formål at få ny indsigt, ny viden og nyt perspektiv. Ca. en gang om ugen fastsættes et møde (det kan indgå i en følgedag med den kliniske vejleder), med det formål at reflektere over den seneste uges læringsudbytte og drøftelse af plan for det videre studieforløb. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 11

10 Det tilstræbes at vejlederen giver evalueringer i nær tilknytning til de opgaver den studerende løser i hverdagen. Ved behov for status over udviklede kompetencer kan såvel studerende som klinisk vejleder tage initiativ til evaluering. Når en skriftlig opgave er drøftet med den kliniske vejleder, formulerer den studerende skriftligt nogle få linjer om, hvad den fælles refleksion over opgaven har bidraget til i forhold til den fremtidige læreproces og planlægning. Disse refleksioner inddrages studieplanen. Der er mulighed for at få undervisning i strålebehandling i afdelingens virtuelle læringscenter (2 lektioner). Sektor for klinisk forskning etablerer undervisning i forhold til, hvordan der samarbejdes omkring klinisk forskning (2 lektioner). I nogle studieforløb vil der være indlagt studietid i stråleterapi eller i Det Palliative Team. Det afhænger af hvilke patientforløb den studerende hovedsageligt følger i stamafsnittet. Der vil fra disse afsnit være formuleret, hvilke læringsmål der kan opnås indenfor den afgrænsede tidsramme. Der er tilbud om at indgå i refleksionssamtaler i grupper. Med udgangspunkt i studerendes medbragte oplevelser, refleksioner over plejen og læst anbefalet litteratur samler de kliniske vejledere de studerende på tværs af afsnittene. Formålet er at dele viden, reflektere over praksis, få afklaret forståelsesspørgsmål og gensidig inspirere hinanden. Der afvikles 2 til 3 refleksionssamtaler over de 10 uger hver af ca. 90 minutters varighed. Tid, sted og deltagere i meldes ved introduktionen. Den kliniske undervisning afsluttes med en intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder er i et samarbejde med sygeplejelæreren ansvarlig for at udvælge patient og skabe rammerne for prøven. Ved forberedelse til eksamen kan den studerende søge vejledning hos den kliniske vejleder. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer De kliniske vejledere er typisk rekrutteret fra afdelingen og har lang erfaring med det onkologiske speciale. Hovedparten af afdelingens kliniske vejledere har en sundhedsfaglig diplomuddannelsen med et klinisk vejledermodul. Der er enkelte kliniske vejledere, som er undervejs med diplomuddannelse. En enkelt har masteruddannelse i klinisk sygepleje. Afdelingens uddannelsesansvarlige sygeplejerske har været beskæftiget med undervisning og udviklingsarbejde i flere år og har været ansat i afdelingen siden Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten angiver den obligatoriske litteratur, som studerende henvises til under klinisk undervisning i. Listen består af en fælles del og suppleres med litteraturangivelser for hvert af de fem afsnit afhængigt af hvilket studieforløb, der er planlagt for den studerende i afdelingen. Litteraturlisten fremsendes til den studerende med velkomstbrevet med kommentarer til i hvilken grad, der er adgang til materialet i afdelingen, og hvad der eventuelt kan være fordelagtigt for den studerende at Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 10 af 11

11 anskaffe. Den studerende skal selv vælge litteratur svarende til mellem 75 og 150 sider. Listen over selvvalgt litteratur fremsendes til den tilknyttede sygeplejelærer 14 dage forud for den interne kliniske prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser I den kliniske undervisningsperiode skal nedenstående studieaktiviteter være opfyldt, for at den studerende kan indstilles til den interne kliniske prøve. Planlægningssamtale: Forud for planlægningssamtalen afleverer den studerende skriftlige overvejelser over planlægning af studieforløbet i et udkast til individuel klinisk studieplan. Det betyder, at der er udarbejdet en beskrivelse af aktuelle faglige niveau og synliggjort overvejelser over. Ligeledes skal det beskrives, hvilke kompetencer der skal være i fokus de første 14 dage og hvordan der kan arbejdes med disse. Endelig skal ønsker til klinisk vejleder og forventninger til samarbejdet beskrives. Individuel klinisk studieplan: På baggrund af planlægningssamtalen og efterfølgende vejledningssamtaler skal en skriftlig individuel klinisk studieplan udarbejdes og efterfølgende ajourføres. Den individuelle kliniske studieplan skal indeholde fokus for læring for den kliniske undervisningsperiode. Den skal beskrive hvilke læringsmuligheder, metoder og undervisningstilbud, det er valgt at anvende, og hvilke aftaler der er lavet for støtte og vejledning i læreprocessen. Studiebogen/e-portfolie: Der skal arbejdes aktivt med studiebogen, og den skal løbende justeres på baggrund af de ugentlige samtaler. Der skal foreligge en beskrivelse af aktuelle faglige niveau forud for den interne kliniske prøve. Selvvalgt litteratur: 14 dage forud for intern klinisk prøve skal der foreligge dokumentation for selvvalgt litteratur, som fremsendes til sygeplejelæreren. Skriftlige opgaver: Der udarbejdes et patientforløb og et udviklingsbaseret temaforløb. Slutevaluering: Efter afviklet intern klinisk prøve afsluttes klinisk uddannelse med en evaluering. Den studerende beskriver sit aktuelle faglige niveau i studiebogen, og den kliniske vejleder evaluerer mundtligt den studerendes niveau og læringsproces. Sammen med øvrige studerende på evalueres afdelingens uddannelsestilbud inklusiv studieplan med afdelingens uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 11 af 11