Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering på er en af fem kræftcenterafdelinger i Danmark. Afdelingens optageområde udgør ca. 1 million indbyggere, og afdelingen har landsdelsfunktion for Region Midtjylland. Afdelingen indgår i et af de seks centre på Århus Universitetshospital og udgør sammen med 12 andre afdelinger Kræft og Inflammationscenteret. Afdelingen har til huse i Bygning 5, 5J og Bygning 1Z på Nørrebrogade 44. Afdelingens stråleterapi har satellitafdelinger på Palle Juhl Jensens Boulevard og på Regionshospitalet Herning. Afdelingen varetager den ikke-kirurgiske kræftbehandling og pleje, som omfatter medicinsk kræftbehandling, strålebehandling samt palliativ pleje og behandling. er strukturelt opdelt i fire hovedgrupper (Gruppe 1 4) omkring fire forskellige diagnosegrupper med hvert deres eget lederforum. Til hver gruppe er tilknyttet et pleje- og behandlingsteam. er normeret til 64 sengepladser fordelt på to 5-døgnsafsnit (D1 og D4) og to 7-døgnsafsnit (D2 og D3). For D4 gælder det, at en stor del af aktiviteten i afdelingen er ambulante forløb eller meget kortvarige indlæggelser. D6 og D7 varetager ambulant kontrol og behandling. Afsnittene Diagnosegrupper. D1: 5-døgnsafsnit (16 senge) Gynækologiske og gastrointestinale kræftsygdomme, Inkl. Ungdomsafsnit bløddelsarkomer og knoglekræft. D2: 7-døgnsafsnit (17 senge) Mammaekræft, hoved- og halskræft, gastrointestinale og gynækologiske kræftsygdomme samt thyroideakræft. Tre af afsnittets senge benyttes til palliative patienter indlagt via det palliative team. D3. 7-døgnsafsnit (13 senge) Malign melanom, urologiske, testikel og lungekræftsygdomme, ventrikel, hjernetumorer, ventrikel, pancreas og oesophaguscancer. D4. 5-døgnsafsnit (13 senge) Urologiske, testikel, lunge, mammae, hoved, hals, oesophagus, pancreas og ventrikel kræftsygdomme samt hjernetumorer. D6 Ambulant pleje og behandling af patienter fra gruppe 3 og 4 Behandlingsog kontrolforløbet (se under patientkategorier). D7 Ambulant pleje og behandling af patienter fra gruppe 1 og 2 i Behandlingsog kontrolforløbet (se under patientkategorier). ØD Afsnit for sygepleje til patienter, der er indlagt på patienthotellet. D-terapi Strålebehandlingsafdelingen lokaliseret på Nørrebrogade, Palle Juhl Jensens Boulevard og Regionshospital Herning. Side 1 af 12

2 Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Afdelingen varetager lange og komplekse patientforløb, som kræver et tæt og kvalificeret samarbejde med andre specialer på universitetshospitalet og regionshopitalerne. Der er inden for sygeplejen et tæt samarbejde med de kommuner, patienterne er bosat i. Patienterne er udredt for deres kræftsygdom, når de kommer i afdelingen. I pleje- og behandlingsforløb vil mange patienter have forløb igennem flere afsnit internt i vores afdeling. Der samarbejdes internt i afdelingen med følgende afsnit: Stråleterapiafsnit varetager strålebehandling og sygepleje til alle diagnosegrupper. Som en integreret del af stråleterapien er desuden enheden ØD. Til afsnittet er tilknyttet et læringscenter. Afdelingen for medicinsk fysik varetager opgaver i forbindelse med planlægning af strålebehandlingen herunder blandt andet beregning af stråledosis og kontrol af stråleapparatur. Afdelingen er placeret i bygning 5J 2. sal. Undersøgelses/operationsafsnit varetager gynækologiske undersøgelser under narkose, anlæggelse af radioaktive kilder under narkose, rektoskopi, cystoskopi, lumbalpunkturer og diverse biopsier. Forløbsenheden o central visitering, booking og akutlinje o ansvar for at monitorere og kvalitetssikre den tværgående opfølgning på kræftpakker i afdelingen. Disse opgaver varetages af fire forløbskoordinatorer, som alle er sygeplejersker. o central postsortering, arkiv og distribution af journaler og post samt service i forhold til den daglige drift. Det Palliative Team er et tværfagligt team, som består af læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, sekretær, præst og psykolog samt en gruppe af frivillige. Teamets opgaver er at optimere og koordinere den palliative indsats til patienter med komplicerede problemer. Funktionen varetages i patientens hjem, under indlæggelse eller i ambulant regi. Indsatsen sker i tæt samarbejde med primærsektoren og patientens stamafdeling. Teamet rådgiver professionelle, underviser i den palliative indsats og har til opgave at udvikle indsatsen. Teamet har til huse i bygning 12. Klinisk Forsknings Enhed (KFE) varetager opgaver i forbindelse med iværksættelse og gennemførelse af nye behandlingsprotokoller. KFE har til huse i Bygning 19Z 1. sal. I afdelingen er der ansat en diætist, en psykolog og en rehabiliteringskoordinator. Afdelingen har mulighed for at benytte en socialrådgiver og to præster som ressource for patienterne i deres forløb i afdelingen. Patientkategorier/borgerkategorier Patienterne er opdelt efter lægefaglige diagnoser i fire grupper: Gruppe 1: Patienter med blærecancer, prostatacancer, testiscancer, andre tumores i urinvejene, hjernetumorer og maligne melanomer. Gruppen har specielle funktioner i forhold til stereotaksi og immunterapi. Gruppe 2: Patienter med mammaekræft, hoved- og halskræftsygdomme og thyreoideakræft. Side 2 af 12

3 Gruppe 3: Gynækologisk og gastointestinale kræftsygdomme samt bløddelssarkomer og knoglekræft. Gruppen har specielle funktioner i forhold til strålebehandling af hæmatologiske sygdomme. Gruppe 4: Lungecancer, mesotheliomer, pancreaskræft, ventrikelkræft og ukendte primærtumorer. I afdelingen behandles hovedsageligt voksne. I D1 er der dog patienter ned til 15 år, og i stråleterapien behandles børn ambulant. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Patienterne i afdelingen har en kræftdiagnose og kommer til medicinsk kræftbehandling og strålebehandling. Sygeplejen til afdelingens patienter er blandt andet karakteriseret ved, at patientforløbene strækker sig over lang tid vekslende mellem ambulante besøg/behandlinger og indlæggelse. En stadig større del af pleje og behandling varetages i dag ambulant. Kræftbehandlingen kan have såvel et kurativ som et palliativ sigte. Både sygdom og behandling kan afstedkomme en lang række sygeplejefaglige problemstillinger. Det kan eksempelvis være træthed, kvalme/opkastning, ernæringsproblemer, respirationsbesvær, smerteproblemer samt problemer i forhold til mestring af sygdom, behandling og ændret body image. En stor sygeplejefaglig udfordring er at undervise og vejlede patienter og pårørende i forhold til at mestre behandling, de psykosociale udfordringer og at bevare et hverdagsliv under behandlingen. I kræftsygeplejen er det helt centralt at drage omsorg for patienter og pårørendes i forhold til psykosociale og eksistentielle problemstillinger knyttet til livstruende sygdom, forventet kort levetid og død. En stor del af de indlagte patienter indlægges akut. De akutte patienter kommer enten på grund af bivirkninger fra behandling, gener af sygdom eller begge dele. Det kan være patienter, der har problemer som f.eks. længerevarende kvalme, opkastninger og spiseproblemer. Det kan være patienter med påvirket knoglemarv, der medfører, at immunforsvaret ikke fungerer normalt, så patienten får infektion og risiko for at udvikle sepsis. Det kan være patienter præget af træthed, almen svækkelse eller smerter, der betyder, at patienten ikke kan klare sig i eget hjem. Det kan være patienter der har gener fra mave-tarmkanalen som obstipation, ileus eller diarré. Det kan være patienter med respirationsbesvær af forskellige årsager. Det kan være patienter med konfusion på grund af cerebrale metastaser. Indlæggelsesforløbene i afdelingen kan have meget forskellig varighed afhængig af årsagen til indlæggelsen. Patienter, der møder til planlagt behandling, tager hjem, når behandlingen er færdig og klarer sig derhjemme til næste behandling. Andre bliver udskrevet til eget hjem med hjælp fra hjemmepleje eller til hospice. Der er patienter der dør under indlæggelse i afdelingen. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Der er mange sygeplejeopgaver knyttet til psykosociale og eksistentielle behov hos patienter og pårørende som eksempelvis angst, ensomhed, identitetstab, sorg, krise og mestring af en ny livssituation. I den forbindelse har sygeplejeopgaver overvejende en kommunikativ og relationel karakter. Det er helt afgørende Side 3 af 12

4 at arbejde med udgangspunkt i patientens perspektiv på egen livssituation og egne værdier samt ønsker om indflydelse og kontrol. Det er en central i plejen af den onkologiske patient, at pårørende og patientens sociale netværk inddrages og støttes. I afdelingens sengeafdelinger er der mangeartede sygeplejeopgaver knyttet til patientens fysiologiske behov. Hvilke fysiologiske behov der kan være truet hos de enkelte patienter afhænger af sygdom og sygdomsudbredelse samt hvilken behandling patienten får eller har fået. Nedenfor præsenteres de typiske kliniske sygeplejeopgaver som optræder i de enkelte afdelinger der modtager studerende på Modul 4: D1 og D2 / D3. Sygeplejeopgaverne kan med fordel sammenstilles med de sygdomskategorier, der er i de enkelte afdelinger (se side 1). Afsnit D1(Femdøgnsafsnit) I afsnittet er sygeplejen karakteriseret ved forbyggende indsatser og hjælp til patientens mestring i perioderne mellem kontakter til afsnittet. Det drejer sig eksempelvis om, hvad patientens selv kan gøre for at opretholde en god ernæringstilstand og aktivitetsniveau. Nedenfor beskrives typiske sygeplejeopgaver i afsnittet. Ernæring og væske Alle patienter bliver ernæringsscreenet, da de er risiko for vægttab. Mange bliver vejledt i kost. Det drejer sig eksempelvis om, hvad er godt at spise, hvis man har kvalme, hvis man ingen appetit har eller hvis man har tabt sig meget. Mange patienter bliver vejledt i at forebygge kvalme og opkast, herunder hvordan de skal håndtere kvalme og opkast derhjemme. Der kan direkte sygepleje til indlagte patienter med kvalme og opkast som aktuelt sygeplejeproblem. Der vil være observationer og pleje af patient som modtager intravenøse infusioner. Aktivitet Træthed (fatique) er et problem, der opstår både i relation til det at have en kræftsygdom og til det at modtage kemoterapi og strålebehandling. Der er sygeplejeopgaver i relation til at afdække patientens træthedsproblem samt vejlede patienten i tiltag, der kan lindre trætheden. Søvn og hvile Afdække og vejlede patienter i forhold til søvnproblemer. Det kan eksempelvis være patienter, der er meget trætte og derfor hviler sig meget i løbet af dagen. Denne håndtering af trætheden kan betyde, at de får svært ved at sove om natten. Respiration og cirkulation Pleje af patienter med temperaturforhøjelse. Måling af blodtryk og puls hos patienter der kan få cirkulatoriske problemer på grund af overfølsomhed for kemoterapi. Observation af patienter der har været i narkose til en undersøgelse. Smerter og sanser Optage smerteanamnese hos patienter, der har smerter. Det kan både være smerter, der er opstået på grund af sygdom og smerter, der er opstået som bivirkning til kemoterapi. Behandling og lindring af smerter samt vejledning af patienterne. Side 4 af 12

5 Nogle typer kemoterapi kan give føleforstyrrelser i hænder og fødder, som patienterne skal vejledes i at lindre. Hud og slimhinder En del af det medicin patienterne får kan give tørre og ømme slimhinder. Der er sygeplejeopgaver i relation til at lindre og forebygge eksempelvis infektioner som følge af, at slimhinderne bliver mere sårbare. Patienter, der får strålebehandling, kan få rødme og forbrændinger på huden, og de skal derfor vejledes i, hvordan de bedst passer på deres hud. Udskillelse Nogle patienter får diarre eller forstoppelse som følge af enten sygdom eller behandling. Sygeplejen kan rette sig mod forebyggelse af forstoppelse eller diarre. Sygeplejen kan rette sig mod forstoppelse eller diarre som et aktuelt sygeplejeproblem. Seksualitet Afdække om og i givet fald hvordan patientens seksualitet ændrer sig som følge af sygdom og behandling. Iværksætte sygepleje, der kan mindske eller afhjælpe dette. Kropspleje De fleste patienter i afdelingen er selvhjulpne. Der kan indimellem være patienter, som på grund af almen svækkelse skal have hjælp til personlig hygiejne. Hygiejne, rent og urent Der vil være fokus på egen håndhygiejne og hygiejne i forhold til patienter, der får kemoterapi samt i forhold til at håndtere opkast, urin eller afføring. Der er hygiejniske aspekter i forhold til mad. Der er hygiejne knyttet til procedurer i forhold til infusionssæt. Der skal være opmærksomhed på rene og urene rum. Dokumentation af sygeplejen Ved alle patienter, der møder til indlæggelse, bliver der samlet data til sygeplejestatus. Det bliver ud fra de indsamlede data vurderet, om der skal laves plejeplaner. Plejeplaner kan enten oprettes ved risikodiagnoser med henblik på forebyggelse eller ud fra aktuelle problemer har. Samtale med patienter og pårørende Er en stor del af sygeplejen i afdelingen retter sig mod informationer patienterne og deres pårørende. Det indeholder blandt andet information om behandlingen og de bivirkninger behandlingen kan medføre. Desuden er der samtaler om, hvordan patienterne og deres pårørende håndterer det at leve med en kræftsygdom. Observation og handlinger knyttet til undersøgelser og behandling Ved siden af, at patienter er indlagt til behandling, er der nogle patienter, der får lavet undersøgelser under Indlæggelse, som de skal forberedes til. Det kan eksempelvis være forskellige røntgenundersøgelser. Afsnit D2/D3 (Syvdøgns afsnit) I afsnittene indlægges patienterne planlagt og akut. De fleste indlæggelser er akutte indlæggelse, hvor patienterne indlægges med symptomer fra deres sygdom eller med reaktioner knyttet til behandlingen. Nedenfor beskrives typiske sygeplejeopgaver i afsnittet. Side 5 af 12

6 Ernæring og væske Ernæringsscreening samt kostvalg til småtspisende og patient med kvalmede. Observation og pleje til den dehydrerede patient og den febrile patient herunder intravenøse infusioner gennem perifert eller centralt anlagt venekateter. Observation og pleje af patient med kvalme og opkastning samt vejledning i forebyggelse af kvalme og opkastning. Varetage sondeernæring og parenteral ernæring. Infusion af intravenøs væske i perifert anlagt drop (venflon), centralt anlagte venekatetre og central veneport. Infusion af subcutan væske til den terminale patient. Hud og slimhinder Hud og mundpleje til patienter i strålebehandling samt til terminale og døende patienter. Forebyggelse af tryksår. Almindelig og speciel mundpleje hos patient med mundsvamp og mundtørhed. Observation og pleje af patient med hududslet som bivirkning til behandling herunder hudforandringer som følge af langvarig Prednison behandling. Aktivitet Alle former for basal aktivering til delvist selvhjulpne patienter i kurative og palliative forløb samt til patient i det terminale forløb. Nogle patienter udvikler delvis eller hel paralyse på grund af tumorindvækst i columna. Respiration og cirkulation Patienter, som er i strålebehandling med bestråling mod hovedhalsregion, kan få respirationsproblemer, og anlæggelse af midlertidig trakeostomi (kunstig åbning til luftrøret) kan blive nødvendigt. Pleje af patient med trachealkanyle. Pleje af patient med sekretproblemer og lungemetastaser med svær dyspnø. Pleje af patienter med udvikler blødningstendens og anæmi på grund af kemoterapeutisk behandling. Immobiliserede patienter og afledte plejeproblemer som eksempelvis ødemer og pneumoni. Pleje og observation af patient med temperaturforhøjelse og insufficient immunforsvar. Måling og vurdering af blodtryk, puls, temperatur og saturation (TOKS). Smerter og sanseindtryk Observation og pleje af patient med smerter herunder indsamle data til smerteanamnese med henblik på forebyggelse af smertegennembrud/ afhjælpe smerterne. Pleje til patient med smerter relateret til recidiv af behandling, knoglesmerter, cancersmerter, synkesmerter og hudsmerter. Observation af ændringer i patientens sansning på grund af hjernemetastaser eller eksempelvis smagsændringer på grund af behandling. Psykosocialt Dataindsamling med et patientiologisk perspektiv i forhold til angst og krise hos patienten. Det er et område, som det vil være uundgåelig at komme i berøring med. Der forventes ikke, at den studerende opnår selvstændige kompetencer inden for dette felt. Det forventes dog at den studerende videregiver Side 6 af 12

7 observationer og data fra patientplejen. Det forventes, at den studerende opsøger vejledning omkring den betydning samt de tanker og følelser mødet med patienten har haft for den studerende selv. Søvn og hvile Observation af fatique på grund af sygdom og behandling herunder sovevaner og ændret/ødelagt døgnrytme. Vejlede patienten til opretholdelse af en hensigtsmæssig døgnrytme. Observation og pleje i forhold til forstyrrelser i søvn på grund af uro fra medpatienter og anden uro i afdelingen eller på grund af smerter, angst og uvished. Udskillelse af affaldsstoffer Observation og pleje i forhold til ændringer i normal udskillelse af urin og fæces på grund af udbredt sygdom, smertebehandling og bivirkning til onkologisk behandling. Hjælp til patient til forebyggelse af obstipation og sygeplejehandlinger ved obstipation. Observation og pleje af patienter med diarre/obstipation som bivirkning til behandling, eller hvor årsagen skyldes infektion. Registrering af urinmængde samt beskrivelse af udseende og lugt. Udtage prøver til urinstiks samt urin til dyrkning og resistensbestemmelse. Pleje og observation af patient med kateter a demeur og nefrostomikateter. Kropspleje En stor del af patienterne har behov for sengebad, hjælp til brusebad, mundpleje, hudpleje og hårvask. Patienter med hudreaktioner relateret til strålebehandling har brug for speciel hudpleje. Hygiejne, rent/urent Observation og pleje af kirurgiske sår og urene sår herunder forbindingsskift. Observation og pleje knyttet til ascitesdræn, central veneport etc. Herunder varetagelse af hygiejniske forholdsregler. Katerisation og pleje knyttet hertil. Pleje af patienter, der har anlagt perifert drop. Håndtering af rent og urent i skyllerum, på sygestuer og ved diverse procedurer eksempelvis kropsvask. Dokumentation af sygepleje Daglig dokumentation i patientjournalen. Oprettelse af plejeplaner, ankomstvurdering, opdateret status og sygeplejeepikriser. Samarbejde Deltage i og indgå samarbejdsaftaler med patient, pårørende og relevante personalegrupper og institutioner. Det kan være sygeplejerske, læger, fysioterapeut, ergoterapeut, diætist, serviceassistenter og hjemmeplejen/ lokalsygehus. Observation og handlinger knyttet til undersøgelser og behandling I afdelingen er patienterne typisk udredt inden de indlægges, men ved recidiv tilrettelægges udredningsforløb med eksempelvis røntgenundersøgelser, scanninger, tilsyn og diverse blodprøver. Observation og pleje knyttet til smertebehandling, strålebehandling, kvalmebehandling og kemoterapeutisk behandling. Side 7 af 12

8 Typiske patientforløb/borgerforløb I det ambulante regi kommer patienterne ofte med tre ugers intervaller til behandling. Behandlingen kan således strække sig over flere måneder. Undervejs i forløbet laves statusundersøgelser blandt andet med henblik på at følge effekten af behandlingen. Ved tilbagefald af sygdommen kan ny behandling blive aktuel. I stråleterapien behandles patienterne op til 6 uger med daglige behandlinger. Der er også patienter som kommer til lindrende strålebehandling for deres knoglemetastaser. I nogle patientforløb kombineres strålebehandling med kemoterapi. Akut indlagte patienter indlægges typisk til at få kontrol over fx smerter, dyspnø, obstipation, ernæringsproblemer og febrilia. I disse forløb fortages ofte undersøgelser. Patienterne overvåges tæt og den nødvendige pleje og behandling iværksættes. Sygeplejemetoder Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen TOKS Tidlig opsporing af kritisk sygdom Vurdering af mundhule og identifikation af behov for hjælp til mundplejen Ernæringsscreening og beregnings af ernæringsbehov. Alle patienter ernæringsscreenes og deres ernæringsmæssige tilstand evalueres kontinuerligt i pleje- og behandlingsforløbet Registrering af kost- og væskeindtag Alle patienter i afdelingen tilbydes undervisning i grupper. Det overordnede tema for undervisninger er: At leve med kræft. Der udbydes også mulighed for undervisning som led i rehabilitering Færdig med behandling og hvad så. Refleksionsmetoder: Det prioriteres, at der er skabt rum for personalegruppen til fælles faglig refleksion over klinisk praksis Alle i sygeplejegruppen tilbydes sundhedsfaglig supervision i grupper. Det varetages af medarbejdere, der er uddannede i sundhedsfaglig supervision. Det er også muligt for personale ansat i afdelingen at få individuel sundhedsfaglig supervision og supervision ved afdelingens psykolog I sengeafdelingerne afholdes tværfaglige konferencer, og ved behov drøftes aktuelle eller afsluttede komplekse pleje- og behandlingsforløb Udviklingsmetoder: Afdelingen har flere arbejdsgrupper med særlige opgaver og beføjelser eksempelvis Kvalitetsudvalget, enhed for Sygepleje, uddannelse, udvikling og forskning (SUUF), hygiejneudvalget, kostudvalget, procedureudvalget, dokumentationsgruppen og pjeceudvalget. Der forligger kommissorier for samtlige arbejdsgrupper. I disse grupper og udvalg fastlægges implementeringsstrategier i forhold til nye sygeplejeinitiativer Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Afdelingen har etableret en enhed for Sygepleje, uddannelse, udvikling og forskning (SUUF). Enheden er en stabsfunktion. Det overordnede formål for enheden er at sikre forudsætninger for, at sygeplejepersonalet i gennem uddannelse, udvikling og forskning er i stand til at udføre pleje og behandling af Side 8 af 12

9 høj kvalitet. Medarbejdere i SUUF har et særligt ansvar for vejledning og støtte til sygeplejersker i afsnittene, der varetager udviklingsprojekter. Indenfor de seneste år er følgende udviklingsprojekter afsluttet fx: Fremtidens kræftsygepleje kort men godt. Projektet bestod af flere delprojekter. Pårørende og kræftpatientens social netværk. Projektet bestod af flere delprojekter. Krop og Kræft. Færdig med behandling og hvad så. Et åbent tilbud om gruppesamtale for patienter og pårørende. Motion under indlæggelse etablering af fysiske rammer til fysisk aktivitet og fysioterapeutisk vejledning og instruktion under indlæggelse. Patientundervisning via gruppeundervisning, erfaringsudveksling og etablering af netværksgrupper. Aktuelle indsatser: Implementering af den elektroniske patientjournal: Midt Epj. Som et led i kvalitetsreformen arbejdes der fortsat med at udvikle afdelingens praksis i forhold til de standarder, afdelingen er blevet tildelt fra Den Danske Kvalitetsmodel. Afdelingen har udarbejdet en egen forskningsstrategi. Strategi for Forskning i Kræftsygepleje, Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afdelingen sikrer den uddannelsesansvarlige sygeplejerske i samarbejde med de kliniske vejledere og sygeplejeledelsen kvaliteten i den kliniske undervisning. Den uddannelsesansvarlige giver supervision til de kliniske vejledere og fungerer som afdelingens kontaktperson til sygeplejerskeuddannelsen. Hun fungerer efter behov som ressourceperson for studerende. Den kliniske vejleder fungerer som den studerendes kontaktperson i afsnittet. Hun er i samarbejde med den studerende ansvarlig for den kliniske undervisnings tilrettelæggelse og gennemførelse. Hun varetager introduktion i afsnittet. Den kliniske vejleder har et særligt ansvar for at have overblik over den studerendes læreproces. Hun er ressourceperson for de daglige vejledere, som indgår i den kliniske undervisning. Den kliniske vejleder varetager evaluering og deltager som eksaminator ved den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder giver tilbagemelding på skriftlige studieaktiviteter. I tilbagemeldinger på opgaver og i det kliniske arbejde vil der blive lagt vægt på de stærke sider, den enkelte studerende har udviklet samt de områder, den studerende skal arbejde videre med. Den kliniske vejleder fungerer som vejleder i forbindelse med den studerendes udarbejdelse og justering af den individuelle kliniske studieplan. I tilrettelæggelsen af de kliniske studier tages der udgangspunkt i de kompetencer, der skal udvikles på modulet samt i den studerendes forudsætninger og de aktuelle læringsmuligheder i afsnittet. Den individuelle kliniske studieplan fastlægges ud fra overvejelser om graden af kompleksitet i plejeopgaverne. Det forventes, at alle i plejegruppen i afdelingen kan fungere som daglige vejledere og deltage i oplæring og vejledning af studerende. Den daglige vejleder gør sig bekendt med den studerendes læreproces gennem Side 9 af 12

10 dialog med kliniske vejleder og den studerende. Den daglige vejleder vælges ud fra personlige og faglige kvalifikationer i forhold til den konkrete situation og det patientforløb, den studerende følger. Vejlederen kan være social og sundhedsassistent eller sygeplejerske afhængigt af, hvad der er i fokus for den studerendes læring. Underviserne fra VIA, der er tilknyttet afdelingen, deltager ved intern kliniske prøve og ved seminarer. Ved specielle behov indgår de i drøftelser med den studerende og den kliniske vejleder. eportfolio udgør et centralt samarbejdsredskab og dokumentationsredskab imellem den kliniske vejleder og den studerende fx i forbindelse med ugesamtaler. Den medvirker til at synliggøre den studerendes udviklingsproces. I planlægningssamtalen og i efterfølgende evalueringer fastsættes rammer for den kliniske undervisning. I det væsentligste er den kliniske undervisning organiseret ved, at den studerende følger udvalgte patienter i deres indlæggelsesforløb. I den direkte patientpleje lægges der vægt på, at den studerende træner sin individuelle faglige vurdering af patienten på baggrund af en valid dataindsamling. Den studerende vejledes til at plejen bygger på indsigt i patientens perspektiv og sker i samarbejde med patienten og pårørende. Der arbejdes med før-, under- og eftervejledning i forhold til planlagte opgaver. Det kan eksempelvis være modtagelse af nye patienter, modtagelse af akutte patienter, varetagelse af den vanskelige samtale, planlægning af en kompliceret udskrivelse og støtte patienten i at varetage den nødvendige egenomsorg i perioden efter ambulant behandling. Der kan opstå vanskelige situationer, hvor den studerende skal have mulighed for at reflektere over situationen med en vejleder. Det kan eksempelvis være ved pleje af den vrede patient og ved patientens akutte reaktioner på behandling. Tre gange i den kliniske undervisningsperiode samles gruppen af studerende på Modul 4 med en klinisk vejleder til fælles refleksioner over udvalgte grundlæggende sygeplejeproblemer. Det kan eksempelvis være et fælles tema om ernæringsproblemer, kvalme eller træthed. I de fælles faglige refleksioner inddrager de studerende deres erfaringer og praktiske eksempler. Der arbejdes med Model for praktisk færdighedsudøvelse i forhold til læring af de instrumentelle færdigheder. Der vil på Modul 4 være fastlagt undervisning i Strålebehandling i afdelingens læringscenter. Planlagt og fastlagt studieaktivitet Afvikling af planlagt studieaktivitet i form af seminar seminarer sker i mindre grupper med studerende på samme uddannelsesniveau og typisk men den sygeplejelærer, som deltager i den interne kliniske prøve. Datoen for seminar er typisk fastlagt ved modulets start. Fastlagte studieaktiviteter De kliniske vejledere fastsætter i afdelingen fastsætter formen for den fastlagte studieaktivitet med fokus på kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand. Den studerende præsenteres for den aktuelle form ved introduktionen. Rammerne for arbejdet med de fastlagte studieaktiviteter aftales med den kliniske vejleder. Side 10 af 12

11 Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende har gjort sig bekendt med modulbeskrivelsen for Modul 11 og den generelle kliniske studieplan forud for start i afdelingen. Det forventes, at den studerende selv tager initiativ til at bruge de mangfoldige læringsmuligheder, der er i afdelingen. Inden for de første dage i afdelingen fastlægges en planlægningssamtale, hvor det forventes, at den studerende har lavet et udkast til en individuel klinisk studieplan i eportfolio. Denne færdiggøres efter planlægningssamtalen, og efterfølgende justerer den studerende studieplanen med støtte fra den kliniske vejleder. Ved planlægningssamtalen drøftes desuden den studerendes forventninger, ansvar, kompetence og ønsker til samarbejdet. Afdelingen finder det meget betydningsfuldt, at den studerende gør en indsats for at blive en del af afsnittets arbejdsfællesskab/teamet, samt at den studerende viser initiativ til at argumentere for plejen i de fælles faglige drøftelser. For at udvikle kvaliteten af den kliniske undervisning er tilbagemeldinger fra de studerende vigtige. Derfor forventer afdelingen, at den studerende udarbejder en skriftlig evaluering til afdelingen, når den klinisk uddannelse i afdelingen afsluttes. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer De kliniske vejledere er typisk rekrutteret fra afdelingen, og de har lang erfaring med det onkologiske speciale. Hovedparten af afdelingens kliniske vejledere har en sundhedsfaglig diplomuddannelsen med et klinisk vejledermodul. Der er enkelte kliniske vejledere, som er undervejs med diplomuddannelse. En enkelt har masteruddannelse i klinisk sygepleje. Afdelingens uddannelsesansvarlige sygeplejerske har været beskæftiget med undervisning og udviklingsarbejde i flere år. Krav vedrørende klinisk pensum Litteraturlisten angiver den obligatoriske litteratur, som studerende henvises til under klinisk undervisning i. Litteraturlisten fremsendes til den studerende med velkomstbrevet som fremsendes elektronisk. Den studerende skal selv vælge litteratur svarende til mellem 90 og 150 sider. Listen over selvvalgt litteratur indskrives i eportfolio senest en uge før afvikling af den interne kliniske prøve. Side 11 af 12

12 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser I den kliniske undervisningsperiode skal nedenstående studieaktiviteter være opfyldt, for at den studerende kan indstilles til den interne kliniske prøve. Forberede planlægningssamtale Forud for planlægningssamtalen skal den studerende i eportfolio: beskrive sit aktuelle faglige niveau beskrive overvejelser over planlægning af studieforløbet i udkast til individuel klinisk studieplan komme med forslag til hvilke kompetencer, der skal være i fokus de første 14 dage beskrive ønsker til samarbejde med klinisk vejleder Udarbejde individuel klinisk studieplan På baggrund af planlægningssamtalen og efterfølgende vejledningssamtaler skal en skriftlig individuel klinisk studieplan udarbejdes og efterfølgende ajourføres. Den individuelle kliniske studieplan skal indeholde fokus for læring for den kliniske undervisningsperiode. Den skal beskrive hvilke læringsmuligheder, metoder og undervisningstilbud, det er valgt at anvende, og hvilke aftaler der er lavet for støtte og vejledning i læreprocessen. Ajourføre eportfolio Der skal arbejdes aktivt med eportfolio fx i form af ugeplaner, refleksioner over oplevede plejesituationer og egen læreproces, og det skal løbende justeres på baggrund af de ugentlige samtaler. Udarbejde liste over selvvalgt litteratur Jævnfør kriterier for intern klinisk prøve, skal der foreligge dokumentation for selvvalgt litteratur. Den selvvalgte litteratur dokumenteres i eportfolio. Afvikle fastlagt studieaktivitet: Præsenteres ved introduktionen. Fokus for fastlagt studieaktivitet er metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand og anvendelse af sygeplejeprocessen Deltage i seminar Der udarbejdes et oplæg til seminar og den studerende deltager i eget og medstuderendes seminarer. Slutevaluering Efter afviklet intern klinisk prøve afsluttes klinisk uddannelse med en evaluering. Den studerende beskriver sit aktuelle faglige niveau i eportfoliet, og den kliniske vejleder evaluerer mundtligt den studerendes niveau og læringsproces. Den studerende udfylder og sender det evalueringsskema som modtages elektronisk fra sygeplejerskeuddannelsen. Udarbejdet af:, Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Anne Brandborg. Redigeret Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen:, september 2012, februar 2015 Side 12 af 12