Digital Storytelling i et globaliseret forsknings- og læringsperspektiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Digital Storytelling i et globaliseret forsknings- og læringsperspektiv"

Transkript

1 Digital Storytelling i et globaliseret forsknings- og læringsperspektiv Projektrapport på 9.semester Skrevet af: Liv Jørgensen (Studienr ) Michael Zakarias (Studienr ) Vejleder: Md Saifuddin Khalid Ved: Aalborg Universitet, Aalborg IT, Læring og Organisatorisk Omstilling Institut for Læring og Filosofi svarende til 12,3 normalsider

2 Indhold Abstract... 2 Introduktion... 2 Udvælgelse af forskningsmateriale... 3 Evaluering af litteratur om Digital Storytelling... 4 Hvad er Digital Storytelling?... 4 Forfatterskab og publikum... 4 Artiklernes tilgang... 5 Centrale begreber... 8 Digital Storytelling som forskningsværktøj... 9 Digital Storytelling som læringsværktøj Konklusion Referencer Ansvarsfordeling Side 1 af 13

3 Abstract Vi reflekterer over Digital storytelling, anvendt som metodologi, metode og værktøj i forsknings- og læringskontekster i eksisterende litteratur. Med artikler fra Europa, USA, Afrika og Asien inddrager vi et globaliseret perspektiv, der viser relevansen af DS for en bred demografi. Det rejser dog spørgsmålet om begrænsningen i digitaliseringen af historierne, der stiller fysiske krav til digitale enheder, strøm og internetadgang, hvilke vi, i den vestlige verden, kan tage for givet. Afslutningsvis argumenterer vi for, at DS trods de specifikke krav er relevant i mange sammenhænge og med fordel kan indgå i forskellige forskningsmetodologier. Nøgleord: Digital Storytelling, Joe Lambert, Berkeley, livshistorier, globalisering, sundhed, Inklusion, Identitet, forskningsperspektiv, metodologi, metode, læringsperspektiv. Introduktion Storytelling eller historiefortælling kan dateres helt tilbage til år f.kr. og angiver den fællesbetegnelse, der bedst favner en gammel og velafprøvet fortælleform. Det er en fortælleform, der ikke kun taler til intellektet, men i høj grad også til følelserne, da der er en intention med budskabet. Vi kender primært historierne igennem vores egne erfaringer og som en del af vores samfund, kultur og vores identitet. Storytelling er igennem tiden blevet anvendt til at samle mennesker, formidle budskaber og skabe konsensus i verden(lambert, 2013, s. 6ff). De senere år har vist en stadig større interesse for digitalisering af disse historiefortællinger med åbningen af Center for Digital Storytelling, Berkeley i 1994 og særligt efter Joe Lambert udgav sin bog Digital Storytelling, Capturing Lives-Creating Community i 2002(Lambert, 2013). Vi har valgt at fokusere på Digital Storytelling 1 (DS), da det er et relativt nyt, men hastigt voksende begreb og vi i forvejen har en faglig interesse for livshistorier og disses indflydelse på vores livskvalitet, helbred, identitetsforståelse og tilhørsforhold til verden omkring os. Generelt kan vi udlede, at DS beskriver den moderne udvidelse af de gamle bålfortællinger, nu produceret med digitaliserede stillbilleder, video og audio. En historie, hvis indhold udelukkende defineres af formidleren selv, fx en historie om en person, der har/havde en særlig betydning for fortælleren, eller historien om en genkendelsesværdig begivenhed i livet. Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænsen for hvad, der er legitimt og af betydning. Særligt med fremkomsten af den nyere teknologi, er det nu muligt at fremstille multimodale videofortællinger, der med enkel teknologi kan formidles bredt, indgå i dialog og påvirke vores identitetsopfattelse over internettet.(lambert, 2013) When we believe what we see bears witness to the way the world is, it can form the basis for our orientation to or action within the world Bill Nichols, Introduction to Documentary(Lambert, 2013, s. 117) Med udbredelsen af web 2.0, er denne formidling eller publicering af egne livshistorier, der kan nå verden rundt, blevet let tilgængelige og fristende. Udgiveren har mulighed for at vælge platform, efter ønske om eksponering, sociale medier/netværk, blogs eller fx den højt eksponerende platform Youtube. Dette rejser 1 Også kaldet The Berkeley Method, qua centrets beliggenhed i Berkeley, CA, USA Side 2 af 13

4 spørgsmål vedrørende en generel politik for eksponering og hvilke etiske overvejelser, der bør ligge bag en publicering(lambert, 2013, s. 117ff), spørgsmål vi dog ikke vil belyse yderligere i denne undersøgelse. Vi anser DS i et globaliseringsperspektiv på to måder. Til litteraturundersøgelsen har vi udvalgt artikler fra det meste af verden, for på den måde at vise, hvordan DS anskues i forskellige kulturer, globalt. Den anden måde vi anvender globaliseringsperspektivet er i vores samfundssyn. Som illustreret i Globalization and its Impact on Education and Culture(Razak, 2011) bliver vores lokale samfund påvirket udefra til en sådan grad, at vi ikke kan undgå at ændre os. Denne påvirkning er ikke længere begrænset til, hvordan vi selv i vores kultur reflekterer, agerer og udvikler sig, men igennem tiden blevet udvidet til at inddrage normer fra verden over. De førnævnte sociale medier har i høj grad influeret denne globalisering af vores nærsamfund, hvor geografiske afstande bliver ophævet.(razak, 2011, s. 61) Vi belyser kort metoden DS, ud fra Joe Lamberts systematisering af grundtrinene i (Lambert, 2013, s. 53ff), samt anskuer DS i et globaliseret forsknings- og læringsbaseret perspektiv. Udvælgelse af forskningsmateriale Vores udgangspunkt i indsamlingen af empiri er Joe Lamberts bog(2013). Derfra kunne vi danne os en basis viden om begrebet DS, og fortsætte med at finde artikler omhandlende de ovenstående nøgleord. Vores intention var at finde alle publikationer, der omhandlede DS uden at være begrænset. Vi ville derefter kode os frem til de emner, der var mest relevante til vores definerede fokusområde. Vi anvendte seks forskellige søgemaskiner, ERIC, Primo, Academic Search Premier, Scopus, IEEE og Google Scholar. Derudover adspurgte vi Digital Storylab 2, som må antages at være dem, der har den største viden om DS i Danmark, om materiale til dette paper review. Kriterierne for databasesøgningen var som udgangspunkt artikler på engelsk. Vores primære emne digital storytelling anvendt i forskellige konstellationer, fx: digital storytelling AND quality of life digital storytelling AND Berkeley digital storytelling AND globalization AND cultural De søgninger gav et vis udvalg af artikler, der inspirerede os til at udvide vores søgninger til at inddrage relaterede begreber, vi ikke var opmærksomme på i første runde, eksempelvis: digital storytelling AND health digital storytelling AND inclusion digital storytelling AND Identity Der fremkom mere end hundrede forskningsbaserede artikler, hvor vi først udvalgte 31 relevante artikler. I første sortering blev emner valgt fra, på baggrund af fagområde og relevans. Blandt de fravalgte var boganmeldelser, info om workshopafholdning, nyhedsbreve og lignende. I anden sortering valgte vi yderligere nitten artikler fra, ud fra deres relevans i forhold til vores fokusområde og humanistiske faggruppe. Den vigtigste parameter var DS som the Berkeley Method og historiefortælling. Emner om lignende begreber blev fravalgt 3. Desuden fravalgte vi enkelte bøger, doktor afhandlinger samt 2 Digital Storylab er grundlagt i samarbejde med Joe Lambert i København, for mere info: 3 Eksempelvis en artikel, der omhandlede et storyboard, hvor børn sammen tegnede/fortalte historier digitalt. Side 3 af 13

5 forlagspræsentationer. Under denne udvælgelse kunne vi fastslå, at majoriteten af første søgning, var ikkevidenskabelige artikler. Hvilket kan indikere, at begrebet DS som område for forskning endnu er på pioner stadiet. Vi endte således med tolv artikler, en PhD afhandling og to bøger, hvor hovedparten er publiceret fra 2009 og senere. De overordnede emner i artiklerne er: DS i et forsknings- eller læringsperspektiv, som metodologi og metode. Evaluering af litteratur om Digital Storytelling Hvad er Digital Storytelling? Inden vi fordyber os i de udvalgte artikler, vil vi her kort præsentere de anvendte værktøjer til DS, definere DS og de syv trin. Som nævnt i indledningen kombinerer DS kunsten historiefortælling med multimedieteknologi så som fotografering, animation, tekst, lyd(musik/tale), voiceover, hypertekst og video. Der anvendes digital video software fx imovie eller Windows Movie Maker, der med deres enkle opsætning og brugervenlighed, gør det muligt for de fleste at arbejde med DS(Lambert, 2013, s. 46ff). Ifølge Jonas Gustafsson(2014) har storytelling(herunder DS) en dokumenteret positiv virkning på en lang række sundhedsfremmende indsatser og er bevist velegnet til at reflektere over følgende: Hvordan ser jeg på mig selv og mit liv? Hvordan ser andre på mig? Hvad er vigtigt for mig? Hvilke drømme har jeg? Og hvordan kan betydningsfulde personer omkring mig, blive en del af det? Ønsker jeg fx primært at se mig selv som værende syg, eller vil jeg hellere forholde mig til mit liv, som et liv med udfordringer, som jeg skal forholde mig til og overkomme? Hvilke valg er for mig vigtige? Og hvilke værdier og drømme bygger mine valg på?(gustafsson, 2014, p. 54ff) Lambert(2013, s. 53) har generelt beskrevet hvad livshistoriefortællinger kan, og udarbejdet en teori for feltet han kalder Seven Steps Of Digital Storytelling(de syv trin), hvor fokus er på at hjælpe fortælleren til at fortælle sin historie ud fra en veldefineret drejebog. Allerede her i den indledende fase har det vist sig, at fortælleren i denne proces gør sig nogle transformative erfaringer, der har karakter af en identitetsafklaring. Et element, der gengives i mange af de kodede artikler, og fører os over i den egentlige metodologi. De syv trin defineres således: 1)Owning your insights, 2)Owning your emotions, 3)Finding the moment, 4)Seeing your story, 5)Hearing your story, 6)Assembling your story.(lambert, 2013, s. 51ff) Forfatterskab og publikum Her belyser vi forfatterne bag artiklerne og hvilket medie de er udgivet igennem ud fra ekstraherede informationerne fra artiklerne. Samtlige forfattere er fra den akademiske verden PhD, professorer eller forskere, hvilket indikerer, at akademikere spiller en dominerende rolle i DS. Her er det interessent at bemærke, at visse forfattere går igen i flere af de udvalgte artikler, enten som hovedforfatter eller som medforfatter. Ved et nærmere kig på de treogtyve implicerede forfattere, kan vi udlede, at flere har sammenfaldende uddannelsesinstitution fx University of California, Berkeley. Forfatterne repræsenterer en bred vifte af uddannelsesmæssig baggrund som fx Computer Science, Engelsk, Fotografi, Journalistik, Kommunikationsvidenskab, Undervisning og Sundhedsformidling. Udgivelserne er fundet i tolv forskellige tidsskrifter og en bog. Tidsskrifterne repræsenterer både de sundhedsfremmende institutioner som American journal of public health, IEEE international conference on E-Health and Bio ingeneer, og de mere skolastiske institutioner som Computers & Education, National council of teachers of english og Learning and leading with technology. Dette betyder Side 4 af 13

6 også at artiklerne er adresseret til en bred skare af professioner, hvilket igen indikerer at DS har et bredt potentiale. Artiklernes tilgang I tabel 1 har vi kategoriseret de kodede artikler ud fra perspektiv og anvendelse. De to grundbøger står i en kategori for sig selv, da de er beskrivelser af DS, om end med eksempler på cases(lambert, 2010, 2013). Otte af artiklerne og PhD afhandlingen omhandler DS, i et forskningsperspektiv, enten som metodologi, blot metode eller begge. De sidste fire anvender DS, som metode i et læringsperspektiv. Se tabel 1(s.6-7). Vi har primært valgt disse kategorier, da de er vores fokusområder. I placeringen af artiklerne blev det tydeligt, at artiklerne kan placeres i flere af kategorierne. Vi kunne ha placeret alle artiklerne ud fra et læringsperspektiv, da læring vil indgå i enhver udviklingsproces, for både forskere og deltagere. Fx Beals(2012), hvor forskerne lærte om etikken i de frivilligorganisationer, de arbejdede sammen med og deltagerne lærte dem selv bedre at kende igennem DS processen. Vi har dog valgt at placere denne artikel under forskningsperspektivet, da artiklen omhandler forskernes roller med primært fokus på metodologien og sekundært på læringen. Omvendt har vi valgt at placere Wexler et al.(2013) under læringsperspektivet, da fokus i denne artikel er på, det de unge lærer om dem selv og det de ønsker resten af verden lærer af dem igennem deres digitale historier. Den omhandler også forskningsmetoden og kunne derfor være blevet placeret under det perspektiv, men her har vi valgt at vægte læringen mest. Vi har valgt at samle DS som metodologi og metode, men kunne også ha adskilt disse, da anvendelsen af DS, som metode ikke automatisk gør DS til en del af metodologien. I Gubrium, PhD, Hill, & Flicker(2014, s. 1608)bliver DS tydeligt placeret, som en etnografisk metodologi og anvendt som metode. I Reitmaier, Bidwell, & Marsden(2011) er DS det værktøj, de gerne vil introducere til to lokalsamfund, et i Sydafrika og et i Kenya, men deres forskningsmetode er etnografisk og Design-based i måden de tilpasser de konventionelle DS metoder til de muligheder og ressourcer, de har til rådighed i de områder. Som vi kan fra diversiteten af anvendelsen af DS i artiklerne, er der endnu ikke fremkommet en begrænset niche for DS. Hvilket kan være grundet, at anvendelsen af metodologien i DS stadig er forholdsvist uafprøvet og ny, men det kan også indikere, at metodologien er universel og nær ubegrænset i relevans. Vi ser dog en fysisk begrænsning ved metodologiens egnethed i verdens randområder, da der stilles krav til teknologi, både hardware og software, samt en forbindelse til internettet, hvis trin syv i metoden skal implementeres i det færdige produkt(lambert, 2010, s. 68). De tre artikler, der anvender DS i tre verdens randområder, bekræfter for os, at DS som metodologi har en relevans i teknologisk underudviklede områder, der er blot større krav til opfindsomhed, for at få metoden til at fungere i praksis. I Afrika valgte de at justere metoden til deres mobiler, i Alaska var den største udfordring, de store afstande imellem deltagerne og i Asien havde forskningsholdet medbragt generatorer og computere, for at kunne yde de tekniske nødvendigheder. (Gyabak & Godina, 2011; Reitmaier et al., 2011; Wexler, PhD et al., 2013) Side 5 af 13

7 Tabel 1: Titel(forfatter, udgivelsesår) Format Forskningskontekst/anvendelse Teoretiske grundbøger: Digital Storytelling Capturing Lives, Creating Den originale lærebog, der fordyber sig i principperne bag DS og beskrivelse af metodologi Bog Community(Lambert, 2013) med praksiseksempler. Digital Storytelling Cookbook(Lambert, 2010) Bog Koncentreret lærebog om DS, hvor metodologien beskrives med praksis eksempler. DS i et forskningsperspektiv som metodologi og metode Crafting an Agentive Self: Case Studies on Digital Storytelling(Hull & Katz, 2006) Digital Storytelling: An Emergent Method for Health Promotion Research and Practice (Gubrium, PhD, 2009) Digital Storytelling: Research-based practice in new media(meadows, 2003) Digital storytelling in Bhutan: A qualitative examination of new media tools used to bridge the digital divide in a rural community school(gyabak & Godina, 2011) Digital Storytelling in ESL Instruction: Identity Negotiation through a Pedagogy of Multiliteracies (Vinograda, 2011) Framing Health Matters - A Situated Practice of Ethics for Participatory Visual and Digital Methods in Public Health Research and Practice: A Focus on Digital Storytelling(Gubrium, PhD et al., 2014) Moving beyond the academic doors Addressing ethical issues in NGO youth research(beals, 2012) MyStory Digital Kit for Story Telling as a Therapy (Anca, Stefan, & Lucia, 2013) PhD DS som metode til identitets afklaring, hvor DS i kombinationen med social relationsudredning og praksisfællesskaber i et samfundsinstitutioner, bidrager til en opnåelse af empowerment hos individet, altså anvendes DS, som den overordnede metodologi. DS anvendes som metodologi i CBPR Community-Based Participatory Research, og brobygger i mellem sundhedsforskning og praksis DS anvendes som metodologi til at skabe en øget inddragelse af lokalbefolkningen, og fremvise regionen fra en ny grounded vinkel ud fra Research Based Practice RBP. DS anvendes metodologisk i en fortælleramme om, hvordan digitalisering indvirker i en udkants skole i Bhutan. DS som metode medvirker også til at introducere ny teknologi, foruden at bidrage til en øget selvforståelse blandt børn i landområderne. Anvender metodologien DS i en PhD afhandling til at belyse/fortælle genren, og hvordan DS bidrager til at formidle egne fortællinger og derigennem styrke identitetsforståelsen som et led i English as a Second Language undervisning. DS anvendes som metode i et forsøg på at opnå en højere inddragelse af patienter, dels som hjælp i sundhedsforskning og sygdomsudredelse, og dels for at relatere forskning til praksis. DS anvendes til indsamling af empiri og forskningsmetode. Desuden belyses det etiske perspektiv i historiedeling ved hjælp af metodologien DS. DS anvendes socio-terapeutisk som brobygger imellem generationer, med et ønske om at overføre teknologiske kompetencer fra unge til ældre, og overbringe livserfaringer fra ældre til unge. Side 6 af 13

8 Situating digital storytelling within African communities(reitmaier et al., 2011) DS i et læringsperspektiv A learning design for student-generated digital storytelling(kearney, 2011) Digital Storytelling, In the language arts classroom (Bull & Kajder, 2004) Message in a bottle Telling stories in a digital world (Bran, 2010) Promoting Positive Youth Development and Highlighting Reasons for Living in Northwest Alaska Through Digital Storytelling(Wexler, PhD et al., 2013) DS anvendes som værktøj til at indsamle empiri og data i to landsbyer i hhv. Kenya og Syd Afrika, til brug for forskning inden for området HCI i landdistrikter. Beskriver hvordan DS metodologien kan anvendes i en læringssituation, nærmere bestemt hvordan læringsgenereret DV(Digital Video), kan bidrage til at opnå ejerskab i, og øget konsensus, med egen læring blandt studerende. DS som et undervisningsforløb, som inkluderende redskab, hvor metoden tilgodeser børn med læse og skrive vanskeligheder. DS metoden udfoldes som lærings rum ved hjælp af web 2.0, samt i engelsk undervisning for første års journalist studerende. DS anvendes som metode i en identitetskonstruerende proces med fokus på forebyggelse af selvmord i randområderne i Alaska. Side 7 af 13

9 Centrale begreber Vi har tidligere identificeret forfatterne, deres baggrund, samt deres institutionelle tilhørsforhold, hvilket viste, at DS i forskning anvendes tværfagligt, samt at metodologien understøtter en forskningsbaseret fremgang både lokalt og internationalt. I tabel 1 har vi kategoriseret artiklerne ud fra DS anvendelse i et forskningsperspektiv, som metodologi og metode eller læringsperspektiv. For at danne os et tydeligere overblik over centrale begreber fra de respektive artikler, har vi valgt at lave en Wordle sky i figur 1, hvorefter vi analyserer dybere på emnerne i artiklerne. Figur 1: Udover digital og storytelling, ser vi research, learning, participants, community og process, som fremstående begreber. De kodede artikler viser, at nogle forfattere undersøger DS metodologiske muligheder, som en platform med specifikke funktioner, der kan implementere et paradigme, som støtte for forskningsbaserede undersøgelser.(gubrium, PhD, 2009; Gyabak & Godina, 2011; Hull & Katz, 2006; Meadows, 2003; Vinograda, 2011; Wexler, PhD et al., 2013) Som beskrevet tidligere anvender andre DS i en given læringssituation(anca et al., 2013; Bran, 2010; Bull & Kajder, 2004, 2010; Kearney, 2011) og andre bruger DS som en ramme for indsamling af empiri(beals, 2012; Gubrium, PhD et al., 2014; Reitmaier et al., 2011) Dette indikerer at DS anvendes bredt i det forsknings- og læringsbaserede felt, hvilket også understøttes af Lambert(2013, s. 25ff). Der fremgår endvidere en enighed blandt forskerne, om at konceptualisere DS i hver deres ramme. Dette ses også i artiklerne(gubrium, PhD, 2009; Vinograda, 2011), hvor forfatterne beskriver DS som en legitim og kompleks løsningsmodel, til at bygge bro mellem forskning og praksis. Altså kommer DS til at danne et begreb og en metode, der evner at behandle begge perspektiver(forskning og læring) i en og samme fortælleramme. Dette er i kongruens med de fremkomne begreber i Wordle skyen, research da hovedparten af de kodede artikler indeholder en eller flere forskningsbaserede tilgange i forhold til DS. Participants, eller deltagere set i lyset af at DS er en mellemmenneskelig måde at kommunikere en fortælling på, og altså derfor et naturligt begreb at undersøge når forskere anvender DS som metodologi. Side 8 af 13

10 Community og process, igen begreber, der inkluderes, når DS anvendes som metodologi, da DS er en mellemmenneskelig måde at kommunikere en fortælling på. Vi har nu konstateret, at DS anvendes som direkte metodologi i forsknings- og læringsbaserede konstellationer, så vil det være interessent at undersøge nærmere, hvordan DS helt konkret foldes ud, som værktøj i nogle udvalgte artikler. Digital Storytelling som forskningsværktøj Hvor ovennævnte artikler beskriver DS som platform i et praksis/lærings fællesskab, vil vi tage udgangspunkt i artiklen, Promoting Positive Youth Development and highlighting Reasons for living in Northwest Alaska through Digital Storytelling(Wexler, PhD et al., 2013) for at eksemplificere, hvordan DS kan anvendes som den overordnede metodologi i en forskningsbaseret undersøgelse. Forskningsprojektets mål var at undersøge om det var muligt ved hjælp af DS, at forebygge selvmord, at skabe en positivt forstærkende identitets forståelse og en bevidsthed om sund kost og motion i Alaska, USA. Projektets data grundlag strækker sig over tre år, og har i den periode berørt mere end 1400 unge mellem år. Tanken var at de unge skulle granske gamle billedarkiver, kameraer o. lign for billeder der kunne fortælle en positiv forstærkende historie om det at bo i udkants USA, Alaska. Familie, venner og sociale medier skulle inddrages i projektet, da forskerne havde en antagelse af, at især refleksionsprocessen kunne bidrage til et øget selvværd og en positiv identitets forståelse, og hvor netop de unges nærmeste udgør grundstenene i identitetsforståelsen. Pointen er, at DS skulle være den metode de unge anvendte i defineringen af egen identitet, at de unge fik mulighed for at online vise verden en anden side af Alaska igennem deres øjne, noget der bidrog til en national og kulturel stolthed. Konklusionen på projektet var at DS som metode var en succes. Forskerne fik sidst i projektet feedback igennem surveys fra de projekt implicerede der forankrede deres antagelser, om at DS kunne bidrage som en metodologi i arbejdet med bl.a. selvmordsforebyggelse. En kritik af projektet, vil være de unges tendens til at fremstille virkeligheden i en overdrevent positiv ramme. Dette ændrer ikke ved det faktum, at DS som den overordnede metodologi, fandt anvendelse på en større population af unge og understøttede deres selvrefleksion og deres fremstilling af et positivt selv, og at metodologien tillod forskerne løbende at indsamle empiri i feltet. En anden artikel, Framing Health Matters - A Situated Practice of Ethics for Participatory Visual and Digital Methods in Public Health Research and Practice: A Focus on Digital Storytelling (Gubrium, PhD et al., 2014), anvendes DS ligeledes som metodologi i en forskningsbaseret undersøgelse, hvor fokus her er lagt på inddragelsen af patienter, dels som hjælp i sundhedsforskning og sygdomsudredelse, og dels for at relatere forskning til praksis. Artiklen belyser de etiske spørgsmål der relaterer til patienters sygdoms forløb samt etikken vedrørende publicering af personlige fortællinger, hvor individet er sårbart og i et kriseforløb. Som nævnt understøtter de etiske relationer mellem forskningsinstitutioner, de syge faglige specialister og patienterne metoden DS, de syv trin, hvilket resulterer i en generel praksisnær etisk ramme for, hvordan et patient- forsknings- læringsforløb kunne se ud. Endvidere belyser artiklen hvordan forskere anvender DS som et accepteret forum for etnografisk forskning, hvor tanken med DS er at indsamle empiri ud fra deltagerobservationer og procesanalyser. Artiklen fremkommer ikke med ny viden i forhold til selve sygdoms forebyggelse og helbredelse, men giver et bud på en metodologisk ramme, for en etisk, korrekt politik inden for patient/sygdoms forskning. Side 9 af 13

11 Digital Storytelling som læringsværktøj I artiklen MyStory Digital Kit for Story Telling as a Therapy(Anca et al., 2013) anvendes DS, som platform i et større praksis-/læringsfællesskab. En gruppe af EU-støttede forskere ønskede at skabe konsensus omkring livshistoriefortællinger fra indlagte ældre borgere, til unge mennesker i den skolepligtige alder. Forskerne var bevidste om nødvendigheden i at have et fælles projekt, der kunne tilgodese de ældres og de unges iboende kompetencer. Ud fra denne antagelse blev projektet sat i værk, hvor tanken var at de ældres åbenlyse kompetence var deres erfaring på livet, hvor de unges var deres teknologiske know how. DS blev udset som metodikken i et praksis-/læringsfællesskab, hvor målet var at de unge skulle opnå en læring omkring livets forunderligheder fra de ældre, og de ældre skulle tilegne sig teknologiske kompetencer fra de unge. Dette var den overordnede ramme, men i processen blev forskerne opmærksomme på flere affordances, der voksede ud af projektet. De ældre oplevede en nedsat følelse af isolering, en udvidelse af deres sociale netværk, både i form af kontakten med den unge i fællesskabet og i det virtuelle miljø, samt et øget selvværd i kraft af at ens livshistorie var interessent for andre mennesker. Samtidig kunne forskerne dokumentere at majoriteten af de ældre, qua deres nye tilegnede kompetencer, selv kunne navigere på nettet og anvende it i en langt højere grad en tidligere set. Arbejdet med metoden DS i praksis/lærings fællesskabet, bidrog til en fælles interesse i mødet med ung og ældre. Dette medvirkede til at de unge havde et udgangspunkt i mødet med den ældre, og de sammen kunne arbejde ud derfra. Eksemplet viser hvordan DS anvendes socio-terapeutisk i en defineret læringsramme, og samtidigt fungerer som brobygger mellem generationer. Et andet eksempel er artiklen Digital Storytelling, In the language arts classroom(bull & Kajder, 2004), hvor DS som metode, anvendes i et undervisnings forløb. Målet er at forbinde den traditionelle skolastiske undervisning med samfundet uden for institutionen, og lade fortælleren(eleverne) opleve hvilke gevinster der er i den personlige fortælling, samt udfordre de teknologiske kompetencer. Metoden viste sig anvendelig, dog måtte facilitatorene ændre på den oprindelige syv trins metode(lambert, 2013), da klassen bestod af tyve elever og tidsperspektivet ville blive for langt og det faktum at udbuddet af teknologisk hardware var begrænset. Erfaringerne viste at der kunne kompenseres for tiden ved at lade de syv trin tage følgende form: 1. Skriv et indledende manuskript 2. Planlæg et tilhørende storyboard 3. Diskuter og revider manuskriptet 4. indsæt de udvalgte billeder i en defineret sekvens 5. Indsæt det narrative lydspor 6. Indsæt effekts og placer overgange 7. Indsæt musik eller andet lydspor Artiklen beskriver hvorledes eleverne kommer til at arbejde med ny teknologi i forhold til videoredigering, analyse og erfaringsdeling. Metodologien tilgodeser og differentierer på tværs af klassen, og tillader de elever der er begrænset i evnen til at udtrykke sig, at komme til orde i en autentisk digital fremstilling. Konklusion Digital Storytelling er et relativt nyt begreb, et web 2.0 baseret fænomen der anerkendes blandt forskere som metodologi i forskning- og læringsbaserede konstellationer, og som tilbyder en dynamisk og levende metode til at formidle en narrativ fortælling. Digital Storytelling tager udgangspunkt i, at alle mennesker Side 10 af 13

12 har en vigtig historie at fortælle, hvor historiefortælling udgør et vigtigt element i menneskers evne til at kommunikere og danne erfaringer. Ikke overraskende kan vi konkludere at DS anvendes bredt, ikke kun til menigmands historie og give den stemme i samfundet, men også til organisationsstrategier, kulturbevarelse, identitetsskabelse, narrativ terapi, inklusion, forskning, udvidelse af it kompetencer og i forskellige CSR konstellationer. Når forskerne vælger at anvende metodologien DS er det ud fra et grounded perspektiv, der afsøger individets egen fortælling, og hvad enten det er for at indsamle empiri om et overordnet emne, eller det er for at forske i selve metoden i en eller flere konstellationer, er det som udgangspunkt altid individet der er historiens genererende punkt. Denne konklusion peger på at DS i et forskningsperspektiv er, og altid vil være fokuseret på individet, hvilket giver forskerne et unikt indblik i hvad der har/havde særlig betydning for fortælleren. Det samme er gældende når fokus flyttes fra forskeren til individet, og DS får karakter som et udviklende læringsværktøj. Her vil det typisk igen være individets narrative fortælling som er i fokus, som en metode i tilnærmelsen af egen identitets afklaring. Det er klart at DS i klassesammenhæng måske vil virke begrænsende på enkelte elever, men arbejdet med teknologien og selve refleksionen af forløbet, udvælgelsen af fortællingen, i sig selv er et lærende forløb der ikke kun udvikler individet men også bidrager positivt til praksisfællesskabet. Når vi vælger at konkludere at DS kan anvendes bredt, konkluderer vi samtidig at anvendelsesfeltet DS, ikke endnu er fuldt afdækket. Der er givetvis stadig områder inden for forskning og læring hvor DS kunne finde sin anvendelse, hvilket også indikeres i artiklen Framing Health Matters - A Situated Practice of Ethics for Participatory Visual and Digital Methods in Public Health Research and Practice: A Focus on Digital Storytelling(Gubrium, PhD et al., 2014), hvor DS anvendes bredt i en både forsknings- og læringsdefineret ramme. Referencer Anca, C. C., Stefan, C., & Lucia, P. (2013). MyStory - Digital Kit for Story Telling as a Therapy. Presented at the The 4th IEEE International Conference on E-Health and Bioengineering, Grigore T. Popa University of Medicine and Pharmacy, Romania. Beals, F. M. (2012). Moving beyond the academic doors - Addressing ethical issues in NGO youth research. Youth Studies Australia, 31(3), Bran, R. (2010). Message in a bottle - Telling stories in a digital world. Procedia Social and Behavioral Sciences 2, doi: /j.sbspro Bull, G., & Kajder, S. (2004). Digital Storytelling in the Language Arts Classroom. Learning & Leading with Technology, 32(4 Leaders Sharing - The Connected Classroom), Gubrium, PhD, A. (2009). Digital Storytelling: An Emergent Method for Health Promotion Research and Practice. Health Promotion Practice, 10(2), doi: / Gubrium, PhD, A., Hill, A. L., & Flicker, S. (2014). Framing Health Matters - A Situated Practice of Ethics for Participatory Visual and Digital Methods in Public Health Research and Practice: A Focus on Digital Storytelling. American Journal of Public Health, 104(9), Gustafsson, J. (2014). Livshistorie Fortællinger - Nøglen til livet (1. udgave, 1. oplag.). Frydenlund. Gyabak, K., & Godina, H. (2011). Digital storytelling in Bhutan: A qualitative examination of new media tools used to bridge the digital divide in a rural community school. Computers & Education, 57, doi: j.co.compedu Side 11 af 13

13 Hull, G. A., & Katz, M.-L. (2006). Crafting an Agentive Self: Case Studies of Digital Storytelling. Research in the Teaching of English, 41(1), Kearney, M. (2011). A learning design for student-generated digital storytelling. Learning, Media and Technology, 36(2), doi: / Lambert, J. (Ed.). (2010). Digital Storytelling - Cookbook (pp. iv 35). California, USA: Digital Diner Press. Retrieved from 1684d91e4b0cbd5dcd5375b/ /cookbook.pdf Lambert, J. (2013). Digital Storytelling, Capturing Lives, Creating Community (4th ed.). New York, NY; London: Routledge. Meadows, D. (2003). Digital Storytelling: Research-Based Practice in New Media. Visual Communication, 2(2), doi: / Razak, M. A. A. (2011). Globalization and its Impact on Education and Culture. World Journal of Islamic History and Civilization, 1(1), Reitmaier, T., Bidwell, N. J., & Marsden, G. (2011). Situating digital storytelling within African communities. Human-Computer Studies, 69, Vinograda, P. (2011). Digital storytelling in ESL instruction: Identity negotiation through a pedagogy og multiliteracies (Ph.D. dissertation). University of Maryland, Baltimore, USA. Wexler, PhD, L., Gubrium, PhD, A., Griffin, MPH, M., & DiFulvio, PhD, G. (2013). Promoting Positive Youth Development and Highlighting Reasons for Living in Northwest Alaska Through Digital Storytelling. Healt, 14(4), doi: / Ansvarsfordeling Afsnit: Liv: Michael: Abstract Introduktion Udvælgelse af forskningsmateriale Hvad er DS Forfatterskab og publikum Artiklernes tilgang Centrale begreber DS som forskningsværktøj DS som læringsværktøj Konklusion Side 12 af 13

FORTÆLLINGER VIS DIN HISTORIE I FREMTIDENS BIBLIOTEK

FORTÆLLINGER VIS DIN HISTORIE I FREMTIDENS BIBLIOTEK FORTÆLLINGER VIS DIN HISTORIE I FREMTIDENS BIBLIOTEK fremtidens Se introduktionsfilmen til arbejdet med Digitale Fortællinger bibliotek DIGITALE FORTÆLLINGER 3 Brugerne og biblioteket 3 Hvad er digitale

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4

Indledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4 Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse

Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Uddannelsesretning: Sundhedsfaglig diplomuddannelse i sundhedsformidling og klinisk uddannelse Fælles obligatoriske moduler 15 ECTS-point Praksis videnskabsteori og metode Undersøgelse af sundhedsfaglig

Læs mere

Integrated journalism in Europe. Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten Roland Johansen * krj@dmjx.dk

Integrated journalism in Europe. Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten Roland Johansen * krj@dmjx.dk Integrated journalism in Europe Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten Roland Johansen * krj@dmjx.dk Integrated journalism in Europe Og i undervisningen? Asbjørn Slot Jørgensen * asbo@dmjx.dk Kresten

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef, Brandts Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef,

Læs mere

Kommunikations-/SEO-praktikant Lær om SEO samt resultatskabende online kommunikation og -markedsføring.

Kommunikations-/SEO-praktikant Lær om SEO samt resultatskabende online kommunikation og -markedsføring. AW Media ApS Høffdingsvej 34 2500 Valby 7070 2870 info@aw-media.dk www.aw-media.dk Kommunikations-/SEO-praktikant Lær om SEO samt resultatskabende online kommunikation og -markedsføring. AW Media søger

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i Multiplatform Storytelling and Production I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

SCENARIER. Forelæser: Nanna Inie September 2015

SCENARIER. Forelæser: Nanna Inie September 2015 SCENARIER Forelæser: Nanna Inie September 2015 dagsorden: feedback på skriveøvelse dagens case ontologi // epistemologi scenarier - åh min gud det er fedt herlighedscitater Når det er sagt, så er det afgørende

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Lisbeth Klastrup Forskningsgruppen Digital Kultur og Mobil Kommunikation IT Universitetet i København Agenda Sociale medier, identitet og (selv)fortælling

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Nøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst

Nøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst Nøglerelationer og trænerkompetencer i en dansk foreningskontekst Louise Kamuk Storm, adjunkt, PhD Institut for Idræt og Biomekanik Forskningsenheden for idrætspædagogik og sportspsykologi HVAD BETYDER

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Invitation til Konferencen: Community resiliens og samhørighed Projekt Paamiut Asasara i Grønland: Proces og Forskning. 8. oktober 2012 kl.

Invitation til Konferencen: Community resiliens og samhørighed Projekt Paamiut Asasara i Grønland: Proces og Forskning. 8. oktober 2012 kl. Invitation til Konferencen: Community resiliens og samhørighed Projekt Paamiut Asasara i Grønland: Proces og Forskning 8. oktober 2012 kl. 13 16 Invitation til Konferencen Community resiliens og samhørighed

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv

Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Publikationskategorier og definitioner

Publikationskategorier og definitioner Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation

Læs mere

Højskoleelever som globale historiefortællere

Højskoleelever som globale historiefortællere Højskoleelever som globale historiefortællere Højskoleelever som globale historiefortællere er FFD s udspil til et fælles internationalt projekt for højskolerne. Projektet går ud på at styrke højskolernes

Læs mere

Akkrediteringer & Certificeringer Kvalitet, Berettigelse, Udvikling

Akkrediteringer & Certificeringer Kvalitet, Berettigelse, Udvikling Akkrediteringer & Certificeringer Kvalitet, Berettigelse, Udvikling Vi arbejder med den mest dyrebare ressource: Mennesker Vores blåstempling, dit konkurrenceparameter 1 Uddannelses Akkrediteringer I ønsket

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Usability-arbejde i virksomheder

Usability-arbejde i virksomheder Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE

MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE MULTIMEDIEDESIGNER 1. ÅRS PRØVE Eksamensprojekt, 2. semester, forår 2010 TEMA: E-HANDEL Erhvervsakademiet København Nord Udleveret mandag d. 3. maj 2010 Afleveres i 4 eksemplarer senest d. 28. maj kl.

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

BA 1. Semester. Eksamen synopsis. Udarbejdet af Neslihan Gökce Kaya

BA 1. Semester. Eksamen synopsis. Udarbejdet af Neslihan Gökce Kaya BA 1. Semester Eksamen synopsis Udarbejdet af Neslihan Gökce Kaya 2013 BA 1. Semester Econcept development Præsentation og Motivation Til eksamen har min gruppe og jeg arbejdet med 3 rapporter indenfor

Læs mere

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst

Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Valgmodul 2013: Ikt, didaktisk design og billedkunst Undervisere: Professor Mie Buhl, adjunkt Stine Ejsing-Duun Kursusperiode: 24.1. 2013 14.6.2013 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER 10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb

Personlig og faglig udvikling. Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Personlig og faglig udvikling Vejen til et bedre studie og karrierer forløb Program for MM3 Supervision på studiejournaler og portofolier Hvilke kompetencegab er identificeret? Hvordan fyldes kompetencegabet

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Karrierevalg: Netjournalist

Karrierevalg: Netjournalist Karrierevalg: Netjournalist Lars K Jensen Ekstra Bladet Net / Nationen Del 1: Netjournalistik generelt Del 2: Nationen og mit arbejde Hvorfor netjournalist? 2003: Optaget på Danmarks Journalisthøjskole

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Feedback og vurdering for læring

Feedback og vurdering for læring Rune Andreassen, Helle Bjerresgaard, Ivar Bråten, John Hattie, Mads Hermansen, Therese Nerheim Hopfenbeck, Preben Olund Kirkegaard, Claus Madsen, Helen Timperley, Claire Ellen Weinstein og Trude Slemmen

Læs mere

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og

Læs mere

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

Social bæredyg5ghed i Paamiut Asasara

Social bæredyg5ghed i Paamiut Asasara 09/06/13 Social bæredyg5ghed i Paamiut Asasara FRIHED: At borgerne frit kan deltage og bidrage med deres egne ønsker og ressourcer 5l projektets ak5viteter, når de har lyst og mulighed for det 1 VISIONER

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus

Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus Forløb i dansk om Skagen med fokus på efterbearbejdning og evaluering, 2 uger, 5. klasse, Møllevangskolen, Århus FRA FÆLLES MÅL Kompetenceområde: Kommunikation og it/ fremstilling - frit formuleret Vidensmål:

Læs mere

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i

Læs mere

Mediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012

Mediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012 Mediepædagogisk møde i Silkeborg 17. september 2012 Digitale læremidler & Didaktisk fantasi Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

INFORMATION LITERACY...1

INFORMATION LITERACY...1 Indholdsfortegnelse INFORMATION LITERACY...1 INDLEDNING...1 BESKRIVELSE AF INFORMATION LITERACY...2 INFORMATION LITERACY - EN PROCES...2 BIBLIOTEKET OG DETS LÅNERE...3 FORUDSÆTNINGER FOR INFORMATION LITERACY

Læs mere

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011

Skabelon til KOSMOS projektansøgninger 2011 Navn på ansøger: VIA University College, Ernæring- og Sundhedsuddannelsen, Sundhedsfaglig Højskole og Pædagoguddannelsen, Pædagogisk-Socialfaglig Højskole KOSMOS tema (skriv bogstav A, B, C eller D) C

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme

SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme SOCIALE MEDIER De digitale dialogplatforme Facebook, LinkedIn, The Sima, Twitter, My Space alle sociale medier - og der er nok at vælge imellem. De kan bruges til langt mere end at fortælle om den seneste

Læs mere

Hvad er IT i matematikundervisningen egentlig? Professor, Ph.d. Morten Misfeldt, Aalborg Universitet, København

Hvad er IT i matematikundervisningen egentlig? Professor, Ph.d. Morten Misfeldt, Aalborg Universitet, København Hvad er IT i matematikundervisningen egentlig? Professor, Ph.d. Morten Misfeldt, Aalborg Universitet, København Spørgsmål der afsøges Hvilke udfordringer og muligheder stiller digitale teknologier matematikuddannelsen

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

Handlingsplan for 2015-2017

Handlingsplan for 2015-2017 Handlingsplan for 2015-2017 H andlingsplanen tager udgangspunkt i bibliotekspolitikkens værdigrundlag. Det handler om at omsætte disse til hverdag og kunne se værdierne leve sig ud i hverdagen på Brønderslev

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere