II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner"

Transkript

1 II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen af faget skal den studerende kunne adskille mellem en deskriptiv og en normativ handlingsanalyse og redegøre for forskellen mellem disse to analysetyper; kunne redegøre for de væsentlige begreber inden for disse to felter; kende de vigtigste videnskabelige paradigmer inden for handlingsteorien, være i stand til at identificere en forfatters holdning med hensyn til disse paradigmer i en handlingsteoretisk tekst; kunne anvende handlingsteoretiske analysemetoder, være i stand til at anvende dem for at analysere handlingsteoretiske aspekter af IT-problemer, som bl.a. menneske-maskine-interaktion, agent-systemer, IT-etik osv. c. Undervisningsfagets indhold: Formålet med undervisningen er at give den studerende kendskab til de væsentlige begreber i handlingsanalyse og handlingsforklaring såvel som til de centrale normative begreber brugt i handlingsbedømmelser. Dette vil ske ud fra en betragtning af informationsformidling og informationsanvendelse som former for kommunikative handlinger, der som sådan er underlagt handlingsteoriens begreber. Disse begreber forudsættes også i informationsetikken. Endvidere sigter faget mod at give den studerende kendskab til brugen af handlingsbegreber og deontiske begreber i beskrivelsen af informationssystemer som bestående af forskellige agenter i interaktion med hinanden. I undervisningen analyseres centrale begreber som agent/aktør, intention, forandring, grund, årsag, virkning osv. Endvidere behandler undervisningen en række modeller, som er udviklet i forskellige discipliner (som f.eks. handlingslogik, spil- og beslutningsteori, hermeneutik) for at analysere handlinger. Det vil med konkrete eksempler blive illustreret, hvordan handlingsteoriens metoder og begreber anvendes i informationsvidenskabelige sammenhænge. e. Bedømmelseskriterier: 15

2 Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen og kandidatuddannelsens niveau på det 2. semester lægges der vægt på i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de 1 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 4-11, som faget i særlig grad understøtter. Den studerende skal ved prøven vise sit kendskab til de basale begreber og problemstlinger indenfor handlingsteorien og etikken. Desuden skal den studerende demonstrere færdighed i at anvende handlingsteoretiske og etiske begreber for at analysere problemer inden for kommunikation og IT. g. Eksamensbestemmelser: Faget udprøves ved en skriftlig prøve. Normalt undervisningsforløb: Prøveform: Skriftlig prøve, jf. 12 Varighed: 4 timer Computer: Tilladt Censur: Ekstern prøve Bedømmelse: 7-trinsskala. Projektbaseret undervisningsforløb: Prøveform: Skriftlig prøve, jf. 12 Varighed: 4 timer Computer: Tilladt Censur: Ekstern prøve Bedømmelse: 7-trinsskala. 19. Logik og social analyse (Logic and social analysis) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen af faget skal den studerende kunne anvende de vigtigste formelle værktøjer til at analysere sociale strukturer; kunne bruge disse værktøjer til at opbygge modeller for sociale strukturer såvel som interaktioner inden for sociale grupper; kunne vurdere disse modellers muligheder og begrænsninger; kunne reflektere på de vigtigste analytiske teorier om centrale sociale fænomener som koordination, kollaboration, kommunikation og valg ( social choice ); udvise en forståelse for hvordan disse teorier kan bruges både i kognitive teorier og i udviklingen af software ( society design ); demonstrere færdighed i at anvende handlingsteoretiske og etiske begreber for at analysere problemer inden for kommunikation og IT. 16

3 c. Undervisningsfagets indhold: Mere komplekse handlinger finder typisk sted i en social kontekst, som på den ene side indskrænker agenternes handlingsmuligheder men på den andre side gør deres handlinger mere effektiv. Formålet med undervisningen er at give den studerende kendskab til socialfilosofiens og socialteoriens teorier om samfund og grupper, deres oprindelse og deres struktur såvel som deres betydning for vores og andres handlinger. Dette vil ske ud fra en informationsvidenskabelig synsvinkel, som er bestemt af tre centrale spørgsmål: (1) Hvilken betydning har den sociale kontekst for informationens strøm? (2) Er det muligt at analysere den samling af kognitive færdigheder som anvendes i informationsbehandlingen som et samfund ( society theory of mind )? (3) Er det muligt at integrere programmer i et samfund, så de bliver mere effektive? Ud fra disse perspektiver behandler kurset den formelle analyse af fænomener, som opfattes som væsentlige for et samfund: sociale konventioner, kommunikation, kooperation og valg. e. Bedømmelseskriterier: Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen og kandidatuddannelsens niveau på 2. semester lægges der vægt på i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 1 nævnte generelle kompetencer, især nr. 1-6, 10, 11 og nr. 15, som faget i særlig grad understøtter. Den studerende skal ved prøven vise sit kendskab til de basale begreber og problemstlinger indenfor handlingsteorien og etikken. f. Eksamensbestemmelser: Den studerende skal i en skriftlig fremstilling diskutere et nærmere bestemt socialt fænomen (f.eks.: sociale konventioner, kollaboration, valg, gruppedynamik, osv.). Emnet skal behandles ud fra et analytisk-metodisk synspunkt; der lægges særligt vægt på en fremstilling af de formelle modeller, som anvendes for at analysere det valgte sociale fænomen. Denne skriftlige fremstilling danner grundlag for det mundtlige forsvar og skal afleveres 3 uger før dette. Normalt undervisningsforløb: Prøveform: Fri hjemmeopgave med mundtligt forsvar ved udgangen af 2. semester. Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja. Max. to studerende kan bidrage til opgaven. Sideomfang pr. studerende: 1 studerende: max. 18 normalsider, 2 studerende: max. 16 normalsider. Alle sidetal eksklusive bilag. Tidsfrist: 1 uge. 17

4 Varighed: 30 min (inkl. censur). Forberedelse: Nej. Censur: Intern.prøve med to eksaminatorer Projektbaseret undervisningsforløb: Prøveform: Fri hjemmeopgave med mundtligt forsvar ved udgangen af 2. semester. Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja. Max. 3 studerende kan bidrage til opgaven. Sideomfang pr. studerende: 1 studerende: max. 25 normalsider, 2 studerende: max. 22, 3 studerende: max 20 normalsider. Alle sidetal eksklusive bilag. Tidsfrist: 1 uge. Varighed: 30 min (inkl. censur). Forberedelse: Nej 20. Kunstige agenter og multiagentsystemer (Artificial agents and multiagent systems) 18

5 a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 1. semester. Efter gennemførelsen af faget skal den studerende kunne redegøre for hvilke egenskaber, der gør et program til en intelligent agent ; kunne kende de vigtigste agentarkitekturer; kunne forklare, hvordan forskellige anskuelser fra handlings- og socialteorien afspejler sig i disse arkitekturer og i designbeslutninger for kunstige agenter; kunne planlægge kunstige agenter og samfund af sådanne agenter; have et operationelt kendskab til de vigtigste programmeringsteknikker for kunstige agenter. c. Undervisningsfagets indhold: Kurset forklarer de væsentlige ideer bag agentteknologien og udvikler en fælles teoretisk ramme, inden for hvilken de forskellige agentteknologier kan fremstilles og diskuteres. Disse arkitekturer skal relateres til ideerne fra handlings- og socialteori, som behandledes i uddannelsens første semester. Kurset behandler både hvordan agenter teoretisk opbygges og hvordan de kan realiseres på det programmeringstekniske plan. Der forklares, hvordan en agent beslutter, hvad der skal laves, hvordan flere agenter kan kombineres i et agentsamfund, hvordan et sådan samfunds medlemmer opnår enighed om deres aktioner (koordination og kollaboration) og hvordan de kan kommunikere med hinanden. e. Bedømmelseskriterier: Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen og kandidatuddannelsens niveau på 1. semester lægges der vægt på i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de i 1 nævnte generelle kompetencer, især nr. 1-4, 10, 11, 14 og 15, som faget i særlig grad understøtter. Karakteren gives i henhold til gradsopfyldelse, som beskrevet i karakterbekendtgørelsen. g. Eksamensbestemmelser: Den studerende skal i en skriftlig fremstilling diskutere et nærmere bestemt emne inden for kunstig-agent-teknologien. Vægten kan ligge såvel på problemets teoretiske aspekter som på programmeringen eller på spørgsmål om praktiske anvendelser inden for erhverv og videnskab. Den skriftlige fremstilling danner grundlag for det mundtlige forsvar og skal afleveres 3 uger før dette. Normalt undervisningsforløb: 19

6 Prøveform: Fri hjemmeopgave med mundtligt forsvar ved udgangen af 1. semester. Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja. Max. 2 studerende kan bidrage til opgaven. Sideomfang pr. studerende: 1 studerende: max. 18 normalsider, 2 studerende: max. 16 normalsider. Alle sidetal eksklusive bilag. Tidsfrist: 1 uge; henholdsvis 2 uger, hvis det valgte emne indeholder programmeringsopgaver. Ved godkendelsen af det valgte emner fastlægger underviseren tidsfristen og informerer studiesekretæren om det. Varighed: 30 min (inkl. censur). Forberedelse: Nej. Projektbaseret undervisningsforløb: Prøveform: Fri hjemmeopgave med mundtligt forsvar ved udgangen af 1. semester. Flere studerende kan bidrage til opgaven: Ja. Max. 3 studerende kan bidrage til opgaven. Sideomfang pr. studerende: 1 studerende: max. 25 normalsider, 2 studerende: max. 12 normalsider, 3 studerende max 20 normalsider. Alle sidetal eksklusive bilag. Tidsfrist: 1 uge; henholdsvis 2 uger, hvis det valgte emne indeholder programmeringsopgaver. Ved godkendelsen af det valgte emner festlægger underviseren tidsfristen og informerer studiesekretæren om denne. 20

7 Varighed: 30 min (inkl. censur). Forberedelse: Nej. 21. Handling, læring og IT (Action, Learning, and Information Technology) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 3. semester. Efter gennemførelsen af faget forventes den studerende at kunne analysere og vurdere teoretiske beskrivelser af samspillet mellem viden, handling og læring; anvende og vurdere sådanne beskrivelser i en reflekteret stillingtagen til, hvorledes IT kan inddrages i informationsbearbejdelse, kompetenceudvikling og videnshåndtering; analysere og vurdere den filosofiske, læringsteoretiske og organisatoriske betydning af, at viden og handling distribueres mellem mennesker og maskiner i konkret givne sammenhænge. c. Undervisningsfagets indhold: Undervisningen belyser erkendelses-, lærings- og organisationsteoretiske aspekter ved interaktionen mellem menneske og maskine. Der sættes fokus på formelle og uformelle kommunikationsformer og læreprocesser og på distributionen af viden og handling i ITrelaterede sammenhænge. Forholdet mellem menneskelige og maskinelle handlingsmuligheder diskuteres, herunder spørgsmålet om virtuelle aktører kan siges at handle, erkende og lære på samme måde som mennesker. f. Bedømmelseskriterier: Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen og niveauet på kandidatuddannelsens 3. semester lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til ovennævnte målbeskrivelse. Endvidere lægges der i bedømmelsen vægt på, i hvilken grad den studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 1, særligt pkt. 1-6, 8-10, 13 og 15. g. Eksamensbestemmelser: 21

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1.

Rettelsesblad til. Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02. Gælder for studerende indskrevet pr. 1. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse, ver. 02 Gælder for studerende indskrevet pr. 1. september 2016 For studerende indskrevet 2016 ændres studieordning fra 1. september

Læs mere

Valgfag for PBA11 - efterår 2015

Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Valgfag for PBA11 - efterår 2015 Professionsbachelor i Erhvervssprog og It-baseret markedskommunikation 68200101, 5 ECTS Language and Globalization Sprog og globalisering Hold: IVK31/IVK32, onsdag, kl.

Læs mere

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk

Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Rettelser til 2007 (rev. 2008) studieordningen for BA-Negot. i arabisk, engelsk, fransk, spansk eller tysk Godkendt i Cand.negot.-studienævnet den 8. oktober 2009 og den 21. januar 2010 og den 4. marts

Læs mere

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin STUDIEORDNING 2011 Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIE NÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG OMRÅDESTUDIER SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Studieordning for tilvalg i. Webkommunikation. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1. september 2010

Studieordning for tilvalg i. Webkommunikation. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1. september 2010 Studieordning for tilvalg i Webkommunikation Syddansk Universitet Kolding Gældende fra 1. september 2010 Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for tilvalg i Webkommunikation... 3 A. Mål og forudsætninger...

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning

Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Modulbeskrivelse Pædagogisk viden og forskning Den pædagogiske diplomuddannelse PD16-17 Ob1 Gennemgående underviser: Jens Skou Olsen (modulansvarlig) Studievejledning: Anders Holst Internater 9.-10. november

Læs mere

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin

Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR Propædeutisk sprogundervisning i Græsk og Latin DET HUMANISTISKE FAKULTET 2015 Indholdsfortegnelse Faglig del... 3 I. Bestemmelser for kurserne i propædeutisk sprogundervisning....

Læs mere

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN

STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin ODENSE  SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN STUDIEORDNING 2009 Elementarkurser i Græsk og Latin SUPPLERING AF STUDENTEREKSAMEN UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR KLASSISKE STUDIER, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE WWW.SDU.DK

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Fagmodul i Kommunikation

Fagmodul i Kommunikation ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Kommunikation DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-68 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Prøveform og prøvebestemmelse

Prøveform og prøvebestemmelse Modul 2 Prøveform og prøvebestemmelse Generelle Informationer til modulprøven De studerende skal i øvrigt orientere sig og læse: Informationer om elektronisk aflevering. Afleveres opgaven ikke rettidig,

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Dansekultur og procesledelse

Dansekultur og procesledelse D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Dansekultur og procesledelse 2014-ordningen Institut for Kunst- og

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS)

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Formålet med kurset er at sætte de studerende i stand til på højeste professionelle niveau at forfatte og oversætte centrale tekniske tekstgenrer mellem

Læs mere

Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018

Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018 Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018 Forår 2018 Beskrivelse af fagene: Forandringsledelse Innovationsstrategi og forretningsmodeludvikling Strategisk kommunikation Corporate Governance

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Læreplan Identitet og medborgerskab

Læreplan Identitet og medborgerskab Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Fagmodul i Psykologi

Fagmodul i Psykologi ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Psykologi DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 4. november 2015 2012-900 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Uddannelsen er udbudt af Studienævn for Engelsk og Amerikanske Studier, som hører under Det humanistiske

Uddannelsen er udbudt af Studienævn for Engelsk og Amerikanske Studier, som hører under Det humanistiske Studieordning 2013 Engelsk Kandiatuddannelsen Tilvalg Uddannelsen er udbudt af Studienævn for Engelsk og Amerikanske Studier, som hører under Det humanistiske Fakultet Odense www.sdu.dk 1 Indledning Engelsk

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Skabelon for læreplan

Skabelon for læreplan Kompetencer Færdigheder Viden Skabelon for læreplan 1. Identitet og formål 1.1 Identitet 1.2 Formål 2. Faglige mål og fagligt indhold 2.1 Faglige mål Undervisningen på introducerende niveau tilrettelægges

Læs mere

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål

Kulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere