Bachelorprojekt. Århus Maskinmesterskole AKUSTISK RENSNING AF OH RENOSYD I/S. Jesper Dahl

Transkript

1 Bachelorprojekt Århus Maskinmesterskole RENOSYD I/S AKUSTISK RENSNING AF OH Jesper Dahl

2 Titel: Akustisk rensning af OH Tidsramme: 1. februar 2010 til 11. juni 2010 Aflevering: 11. juni 2010 kl Projekttype: Bachelorprojekt, modul 31 Placering i uddannelsen: 6. Semester Sider: 52 Antal normalsider: 31,5 ( anslag) Antal bilag: 24 Vejleder: Uddannelsesinstitution: Niels Ole Birkelund Århus Maskinmesterskole Borggade Århus Kontaktperson: Firma: Finn Søgaard, Driftschef Renosyd I/S Norgesvej Skanderborg Forfatter: Studienummer: 5024 Jesper Nørby Dahl Side 1

3 Indholdsfortegnelse Indhold 1. Abstract Forord Indledning Problemstilling Problemformulering Metode Afgrænsning Empiri Beskrivelse af Anlægget Belægningsdannelse Beskrivelse af kuglerens Virkemåde Problemer Økonomien ved kuglerens Delkonklusion Emnesøgning Besøg på Horsens kraftvarmeværk Senere oplysninger fra Horsens Delkonklusion Emnesøgning på nettet Akustisk rensning Akustisk rensning som løsning Side 2

4 8.2 Etablering hos Renosyd Teori Lyd Teori akustisk rensning Installationsløsning til Renosyd Forslaget fra Nirafon Montage og drift Forsøgsordning Delkonklusion Økonomi Installationsomkostninger Driftsomkostningerne ved kuglerenseanlægget Besparelse Tilbagebetalingstid Delkonklusion Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger, rapporter Websider Side 3

5 1. Abstract Akustisk rensning af OH Renosyd is a combined heat and power plant, with is located in Skanderborg. They have experienced a lot of problems surrounding the current cleaning method of the superheater. Because of these problems the company, are looking to find out more about a cleaning method, with is called acoustic cleaning. In this report I will explain the problems surrounding the current cleaning method, and try too find out, how an acoustic cleaning system can be established at Renosyds superheater and which operating financial gains can be expected from an establishment in relation to the current cleaning system? The current cleaning method is shot cleaning. The system use small metal balls, which are being scattered over the superheater in the top of the boiler. After this the balls falls down over the superheater pipes all the way down in the boiler. The way down the balls will tear ash and other unwanted coating off the pipes. This is done to keep the heat transfer from fuel gas too steam high. The biggest problem with this method is the damage the balls are doing to some off the pipes. Over time the balls will wear some pipes down, this damage results in big losses, because the boiler needs to be shut down and checked for this problem a couple times a year, in order to ensure a stable operation. Too find out more about acoustic cleaning, I have visited Horsens CHP which have such a system, where I heard about there experience and opinions about the system. Acoustic cleaning is done by mounting some special horns through the inspection hatches. These horns will then blow sound waves into the boiler, which will cause ash particles to be shaken of the pipes. In the report there will be an explanation on how the sound waves can clean the pipes. The good thing with this type of cleaning is that it doesn t wear on the pipes. I contacted a firm which makes these types of systems and got them to make a proposal on an acoustic cleaning system too Renosyd. To see if there will be a financial gain, I compared the operations coast of both cleaning systems. Because of my comparison I realized the company can save a lot of money by chancing to the acoustic cleaning system. Side 4

6 From the experience I have gained through out the work on this project, I concluded that it economically would be better for Renosyd to invest in an acoustic cleaning system. Side 5

7 2. Forord Akustisk rensning af OH Under uddannelsen som maskinmester skal der på 6. semester gennemføres et praktikophold og skrives en bachelorrapport. Formålet med praktikken er at kunne udveksle viden, færdigheder og værdier mellem uddannelsen og erhvervsliv, samt etablering af netværk. Efter endt praktik skal den studerende skrive en bachelorrapport, hvor der skal drages sammenhæng mellem praktisk erfaringer og teoretisk viden, samt identificere og analysere emner, områder, problemstillinger og arbejde udviklingsorienteret og problemløsende i forhold til professionen som maskinmester. Jeg valgte at søge praktik plads på Renosyd s kraftvarmeværk, fordi jeg vidste det var et sted, hvor jeg kunne få opfyldt formålet med praktikken. Jeg havde desuden snakket med en tidligere elev fra maskinmesterskolen, som havde været i bachelor praktik på Renosyd og han havde kun godt at sige om stedet og medarbejderne. Nogle af mine medstuderende udarbejdede deres MPRJ7 projekt ud fra et problem på Renosyd, hvor de også havde positive oplevelser med stedet om medarbejderne. Jeg valgte derfor at ringe til Finn Søgaard som er driftschef på kraftvarmeværket, og fik aftalt et møde, efterfølgende tilbød de mig en praktikplads, som jeg takkede ja til. Vi fik skrevet under på uddannelsesaftalen som lød på, at jeg skulle starte d. 1/ og afslutte forløbet d. 23/4 2010, ved samme lejlighed fik jeg oplyst, at jeg skulle gå sammen med deres vedligeholdelses medarbejdere og deres driftsoperatører. Jeg vil gerne takke min bachelorvejleder Niels Ole Birkelund, som har været til stor støtte i udarbejdelsen af projektet. Derudover vil jeg takke Horsens kraftvarmeværk for, at jeg måtte høre deres erfaringer inden for akustisk rensning. Til sidst skylder jeg en stor tak til driftscheferne på Renosyd, Finn Søgaard og Anders Schjødt for den hjælp, som de har givet under udarbejdelsen af dette projekt. Side 6

8 3. Indledning Akustisk rensning af OH Her i Danmark afbrændes den største del af ikke-genanvendelig affald på forbrændingsanlæg, hvor dette gøres i stedet for at deponere affaldet. Varmen fra forbrændingen af affaldet bruges til produktion af damp, som videre kan bruges til fjernvarme og evt. el ved hjælp af en turbine. Renosyd har et sådanne anlæg i Skanderborg, der i dag kaldes et kraftvarmeanlæg, da det producerer både el og fjernvarme. Renosyd blev etableret i marts 1980, men først i 1983 byggede de affaldsforbrændingsanlægget i Skanderborg. Anlægget havde kun en linje på daværende tidspunkt som leverede fjernvarme, men i 1992 udvides forbrændingsanlægget til et kraftvarmeanlæg, der udnytter affaldet til produktion af både elektricitet og fjernvarme. Renosyd har i dag mere end 60 medarbejdere som arbejder på genbrugspladserne, kraftvarmeanlægget og administration. Efter min start ved Renosyd brugte jeg den første uge på at lære anlægget at kende, de næste to uger blev brugt på at finde forskellige problemstillinger som jeg evt. kunne arbejde videre med til min bachelorrapport. Der var flere faktorer der spillede ind på min beslutning om at udarbejde en rapport om akustisk rensning. På forhånd vidste jeg ikke meget om denne form for rensning, men synes det lød fagligt interessant, at man kunne rense med lyd. Driftschefen på stedet kendte nogle som brugte denne form for rensning, hvilket betød at jeg kunne få indsigt og viden omkring denne rensningsmetode, samt at få lov at opleve det i praksis. Driftschefen var også interesseret i at vide mere om denne form for rensning, hvilket medvirkede til at jeg syntes det ville være mere spændende at arbejde med, i og med andre end jeg selv kunne få udbytte af projektet. Side 7

9 3.1 Problemstilling Når man fyrer med affald kommer man op på meget høje temperaturer i ovnen og har masser af flyveaske i røggassen. Disse to ting tilsammen medfører en del problemer i form af belægninger i kedlen og på overhederrørene. For at fjerne disse problemer bruger Renosyd s kraftvarmeværk kuglerens til at fjerne belægningerne af overhederrørene. Men på grund af meget flyveaske i røggassen, benyttes kuglerensersprocessen meget ofte. Dette resulterer i slidskader på rørene og hurtig nedslidning af beskyttelsesjernet i overhederen. Disse skader medfører store økonomiske omkostninger, fordi kedlen skal lukkes ned og tjekkes et par gange om året, for at kunne sikre en stabil drift. Hver gang kedlen lukkes ned, koster det virksomheden mange penge i driftstab, f.eks. reparationer og mange arbejdstimer. En mindre reparation af et overhederrør koster omkring kr. i tabsomkostninger og arbejdsomkostninger. Disse omkostninger kommer af, at virksomheden skal leje folk udefra til at skifte eller svejse et rør, og de koster en del mere i arbejdsløn end de normale medarbejdere på værket. De går også glip af indtjeningen fra el og fjernvarme fra denne kedel. Dette fremgår af bilag 6 i bilagsmappen, hvor der er en udregning på omkostninger og tabs omkostninger ved en mindre reparation i overhederen. Den er udarbejdet i samarbejde med driftschefen på Renosyd, ud fra hans tidligere erfaringer. Derfor er man på Renosyd s kraftvarmeværk interesseret i viden om akustisk rensning, for at finde ud af om det virker og evt. om det kunne bruges til at supplere den nuværende rensningen af overhedertrækket, endvidere om det økonomisk ville kunne svare sig. Dette har ledt mig frem til følgende problemformulering. Side 8

10 3.2 Problemformulering Hvordan kan et akustisk rensningssystem etableres på Renosyd s overheder, og hvilken driftsøkonomisk gevinst kan forventes af en etablering i forhold til det nuværende rensningssystem? Side 9

11 3.3 Metode Ved udarbejdelsen af denne rapport vil den anvendte teori tage udgangspunkt i erfaringer og knowhow fra forskellige fagfolk og virksomheder, her kan nævnes kraftvarmeværket i Horsens og virksomheden Nirafon, som udarbejder løsninger inden for akustisk rensning. Disse virksomheder vil jeg løbende være i dialog med under udarbejdelsen af rapporten med henblik på indhentelse af relevant viden. Jeg vil sammenligne de informationer jeg modtager fra disse virksomheder, for der ved at kunne kontrollere, om disse data er korrekte. Der vil også blive anvendt teori fra artikler, som er skrevet af den førende i Danmark inden for viden om belægninger i kedler, nemlig Lektor Flemming Frandsen ved DTU Kemiteknik. Disse artikler vil blive diskuteret med medarbejderne på Renosyd for at høre om deres erfaringer og viden om belægningerne i deres kedel. De målinger som skal bruges fra Renosyd, vil blive målt med udstyr som allerede befinder sig i deres procesanlæg og bagefter aflæst på deres scada system. Der vil også blive indsamlet data fra Renosyd s arkiver, i form af tegninger og oplysninger om økonomiske aspekter, der skal bruges under udarbejdelsen af rapporten. Rapporten vil indeholde en kort beskrivelse om belægninger i affaldskedler, samt en beskrivelse af kuglerens og akustisk rensning samt hvordan disse former for rensning virker. Analysen vil indeholde hvordan en etablering af et akustisk rensningssystem hos Renosyd ville kunne finde sted, samt beregninger om der kunne være en økonomisk gevinst ved at bruge akustisk rensning i forhold til kuglerens. Ud fra min problemformulering vil jeg give en analyse af emnets omfang. Analysen vil tage udgangspunkt i et tilbud fra virksomheden Nirafon og dataene fra Renosyd om de økonomiske aspekter ved kuglerens. Analysen skal afklare eventuelle problemstillinger, der vedrører problemformuleringen. Analysen sammenfattes og forarbejdes til en konklusion på problemstillingen. Konklusionen vurderes i forhold til problemformuleringen. Side 10

12 3.4 Afgrænsning Jeg har valgt udelukkende at fokusere på etablering af et akustisk rensningssystem på overhedertrækket ved Renosyd. Nirafon er desuden den eneste virksomhed, som der er indhentet salgstilbud fra på et akustisk rensningssystem. Sikkerhedsaspekterne omkring en eventuel montering af det akustiske rensningssystem vil ikke blive diskuteret i rapporten. 3.5 Empiri Igennem mit arbejde med rapporten har jeg fulgt en tidsplan som jeg tilrettelage inden jeg begyndte mit praktikforløb, dette kan ses på bilag 24 samt en tidsplan som viser hvordan tiden er blevet udnyttet gennem hele forløbet. Jeg har indsamlet måledata fra overhederen, dataene er indsamlet over de sidste tre uger af praktikforløbet. Målingerne har været temperatur målinger i overhederen. De indsamlede måledata består af aflæste værdier fra scada-anlægget, der er Renosyd s styring, regulering og overvågningsanlæg. Værdierne aflæst i scada-anlægget kommer fra forskellige følere, der via transmittere sender signalerne gennem understationerne til scada-anlægget. I virksomhedens dokumentation har jeg udvalgt visse brugsanvisninger, diagrammer, datablade og oversigtstegninger for de områder, jeg beskæftiger mig med. Side 11

13 4. Beskrivelse af Anlægget Akustisk rensning af OH For at kunne danne et bedre overblik over anlægget hos Renosyd, vil der i det følgende afsnit være en kort beskrivelse af deres kraftvarmeværk, for at give læseren en bedre forståelse af affaldskedel 2. Renosyd s kraftvarmeværks hoveddata over kedel 2 kan findes i bilagsmappen, bilag 1. Renosyd s kedel 2 blev sat i drift i 1993 og gjorde værket til et affaldsfyret kraftvarmeanlæg, inden da havde værket kun en affaldskedel som lavede fjernvarme til Skanderborg. Kedel 2 ligger på en forbrændingskapacitet på ca. 6 tons affald i timen og har en installeret effekt på 3 MW og maksimal fjernvarmeydelse på 12 MW. Kedlen har tre oliebrænder, som kan bruges til at supplere driften med. Affaldsovnen er lavet af B&S miljøteknik, i dag kendt som Babcock & Wilcox Vølund ApS. Ovnen er en risteovn med W-riste, hvor der både brændes industriaffald og dagrenovation. Forbrændingstemperaturen i ovnen ligger omkring de 1100 C. Figur 1 oversigts billede af anlægget. Side 12

14 Selve kedlen er en stående ACI 3-træks vandrørskedel med naturlig cirkulation, som består af 1 damptromle, 2 strålingstræk og 1 konvektionstræk indeholdende 3 overhedersektioner, samt en stående economiser i 1-træk. Se oversigtstegning af kedellinjen på figur 1. De første 2-træk efter ovnen er ren strålingstræk med en røggastemperatur på ca. 970 C ved indgangen til 1-træk og ca. 672 C. ved udgangen af træk 2. I konvektionstrækket, også kaldet overhedertrækket, sidder 4 lodret hængende overheder rørtæpper. Røggassen møder først overheder 1 i trækket, så overheder 3 og bagefter overheder 2 som er delt i 2 sektioner. På bilag 2 kan man se oversigten over overhedertrækket. Inden econmiseren er røggassen kommet ned på ca. 349 C. I economiseren sker der endvidere et temperaturfald af røggassen, til den er nede på ca. 181 C ved udgangen. Efter dette træk ledes røggassen videre gennem forskellige røggasrensningsmetoder. Til røggasrensning bruges et DeNO x anlæg, dette er allerede placeret i første røggastræk af kedlen, da det er her ammoniakken sprøjtes ind. Der er også et elektrofilter efter economiseren. Bagefter er et NID anlæg og til sidst en skubber inden skorstenen. Selve turbinen ved Renosyd får sin damp fra overheder 3. Imellem overheder 2-2 og 3 er der vandindsprøjtning som sikrer en passende temperatur på dampen inden overheder 3. Dampen som kommer fra overheder 3 ligger omkring de 420 C. Efter dampen har været igennem turbinen, kommer den igennem turbineveksleren, hvor den afgiver varme til fjernvarmevandet og kondensere derved til fødevand igen. Herefter ledes det til fødevandstanken og videre gennem kedlen til damptromlen som så leder dampen ud igennem overhederen. For at holde røggastrækkene fri for aske og belægninger er der monteret forskellige rensesystemer i de forskellige træk. 2. røggastræk renses ved hjælp af vandspulingssystem som er monteret i toppen. I overheder og economiser bruges kuglerenseprocessen, da dette indgår i min problemformulering under nuværende rensningssystem, vil det blive beskrevet mere detaljeret senere hen i rapporten. Side 13

15 5. Belægningsdannelse Akustisk rensning af OH Dette afsnit vil give en kort forklaring på opbygningen af belægninger i affaldsfyrede kedler, altså hvordan de dannes og hvad det gør ved anlægget. Afsnittet er skrevet på baggrund af artikler fra lektor Flemming Frandsen fra CHEC forskningscentret, institut for kemiteknik på DTU. Se bilag 23 på webadresse for artiklerne. Allerede når man siger problemer ved et affaldsforbrændingsanlæg?, ved de fleste hvad det omhandler, da et stort problem med denne form for energiproduktion er opbygningen af askeog slaggeaflejringer på kedelhedefladerne pga. flyveaske. Disse opbygninger medfører en reduktion af varmeoverførelse og i det hele taget en forringelse af anlæggets virkningsgrad, men også egentlige driftsproblemer i form af slagger nedfald og forhøjede temperaturer. Problemet begynder allerede i affaldssiloen, når en skraldevogn kommer og tømmer af. Her medbringer den mange forskellige ting, alt fra metal, glas og haveaffald til madvarer. Så når man ser ned i affaldssiloen, ser man hurtig at det ikke er alle ting som kan brænde. Der er endvidere en del brandbare materialer, hvor det kan forekomme, at ikke hele materialet kan brændes op. Der er ikke mulighed for at sorter tingene fra, når de først er kommet i affaldssiloen er der kun en vej og det er igennem ovnen. En stor del af affaldet indeholder ubrændbare uorganiske metalforbindelser og det er disse, som under forbrændingen, danner flyveaske. En del af denne aske rives med op gennem kedlen ved hjælp af røggassen, der består af den tilførte luft til forbrændingen. Flyveaksen består mest af kalcium- og aluminiumsilikater. Men under forbrændingen frigives der også en række flygtige grundstoffer, herunder natrium, kalium, zink, bly, klor og svovl. Disse flygtige grundstoffer reagerer under forbrændingen og frigiver gasser, der herved danner gasformige klorider og metalsulfater. Denne gas vil også blive revet med op gennem kedlen med flyveasken og en del af gassen vil pga. afkøling kondensere på flyveasken og hedeflader. Selve belægningerne på overhederen starter ved, at der først kondenseres et tyndt lag af klorid og/eller sulfatforbindelser som giver en klæbrig overflade, hvor flyveasken kan afsættes. Flyveaksen begynder at smelte pga. den høje temperatur i overhederen. Derved kan der bygges et endnu større lag af aske udenpå dette, mens temperaturen på belægningen stiger. Dannelsen af belægninger stopper først, når de belægningsdannende processer og de belægningsnedbrydende processer er lige store, dette sker når temperaturdifferensen på Side 14

16 belægningsoverfladen og askepartiklerne i røggassen er lige store. Når denne proces sker, vil asken ikke længere sætte sig fast, men blive ført med røggassen. På det tidspunkt hvor belægningerne når op på denne størrelse, vil varmetransmissionen igennem belægningen være rigtig dårlig, idet belægningernes lag er porøse og meget dårlig termisk ledende. På figur 2 kan man se det porøse lag som har dannet sig oven på overheder 1 hos Renosyd. Figur 2 Oven på overheder 1 hos Renosyd En anden problematik som også opstår ved belægninger, udover dårlig varmetransmission, er korrosion på rørene. Denne opstår pga. en kemisk reaktion som sker, når belægningerne sætter sig på overhederne. Dette skyldes ofte, at belægningerne har et højt indhold af klor, svovl, natrium og zink, hvilket der er meget af ved affaldsforbrænding. Side 15

17 6. Beskrivelse af kuglerens Akustisk rensning af OH For at give en bedre forståelse af hvordan det nuværende rensningssystem virker og problematikken ved denne rensningsmetode, vil jeg i dette afsnit give en beskrivelse af kuglerenseanlægget, hvilke problemer det kan give og økonomien omkring det. I bilagsmappen, fra bilag 3 til bilag 4 er der hoveddata for anlægget og beskrivelse af, hvad de forskellige positionsnumre står for. Oversigtstegningen for anlægget kan ses på figur 3. Kuglerenseanlægget for både overheder og economiseren har samme virkemåde, derfor vil kun det ene anlæg blive forklaret. Først vil jeg give læseren en indsigt i, hvad kuglerens er, hvordan det fungerer, problemerne ved kuglerens, økonomien og til sidst en delkonklusion på emnet. 6.1 Virkemåde Kuglerens er en renseprocedure, der bruges til at rense varmeoverførende overflader i kedlen. Det udføres ved at stålkugler med forskellige geometriske størrelser sendes til et reservoir, (nr. 20 på figur 3) i toppen af trækket ved hjælp af en blæser (nr. 1 på figur 3). Fra reservoiret falder kuglerne gennem fordeler røret (nr. 23 på figur 3) til sprederen (nr. 24 på figur 3), som spreder kuglerne ud over trækket. De falder bagefter ned gennem trækket i en tilfældig orden ved hjælp af tyndekraften og refleksioner fra kedlens overflader. På vej ned gennem trækket sørger slagene fra kuglerne for at slå belægningerne af fra overfladerne på rørene. Det skal siges at kuglerne kun renser lodret ned mellem rørene. Til sidst falder kuglerne ud i bunden af trækket og igennem en vibrationssigte (nr. 19 på figur 3) til kuglebeholderen (nr. 12 på figur 3), hvor de så bliver genbrugt. I vibrationssigten sorteres de kugler fra som er slidt så meget ned, at de ikke har en passende geometrisk størrelse mere. Askepartikler fra kuglerne sorteres også fra her og føres derefter ud via et slaggetransportsystem. Producenten af kuglerensningsanlægget skriver i den tilhørende datamappe ved Renosyd, at denne rensningsmetode kan fjerne alle former for belægninger, både pulver, sintret og slagger. Derfor er den også meget udbredt på diverse kraftværker. Side 16

18 Figur 3 Oversigtstegning over kuglerenseanlægget 6.2 Problemer Problemet med kuglerens på Renosyd er den store slitage der opstår på overhederrørene pga. stålkuglerne. De tager tit den samme bane ned igennem trækket og rammer derfor tit de samme rør, dette medfører større slitager på de enkelte rør. Der opstår også et andet problem, når kuglerne tager den samme bane ned gennem trækket. De rør der næsten ikke bliver ramt af kuglerne, har derved meget større chance for, at der sker en større askeophobning på dem. Nogle askeophobninger kan ligefrem danne ramper for kuglerne, på den måde bliver der et mindre areal i kedlen, som igen betyder, at kuglerne bliver koncentreret på et mindre område og derved øges slitagen meget mere i dette område. Disse askeophobninger er også med til at forsage korrosion på rørene. Dette er også et problem hos Renosyd, næsten hvert år udskiftes et eller flere elementer i overhedertrækket pga. tæringer som skyldes korrosion. På bilag 5, i bilagsmappen kan man se hvor mange udskiftninger de har haft hvert år pga. tæringer. Siden år 2000, har der været 14 gange, hvor der er blevet udskiftet et eller flere elementer i overhedertrækket pga. af tæringer. Side 17

19 Hastigheden på kuglerne spiller desuden også en rolle i forhold til slitage af rørene. Hvis de rammer alt for hårdt på rørene, kan det derved skabe en slitage, så der kan opstå en lækage. Kuglerne får mest hastighed ude ved kedelvæggen, da de her kan falde mest uhindret. Dette betyder også samlingerne mellem kedelvæggen og rørbundterne er mest udsat, derfor er der også sat ekstra afskærmning på. Der er også sat ekstra beskyttelse på de øverste rør af hver overhedersektion på grund af hastigheden. Her er beskyttelsen vinkeljern, som monteret således, at kuglerne kan lægge sig i vinkeljernene og hjælpe med til at danne et beskyttende lag, se figur 4. I toppen er der også taget visse forudsætninger, hvis sprederen falder af pga. slid, korrosion, eller på anden måde går i stykker, så den ikke spreder kuglerne, så er der opsat en potte under hver spreder. Denne potte skal forhindre kuglerne i at skære sig ned gennem rørene, hvis sådan en situation opstår. På figur 5 kan man se sprederne og potterne under disse. Alle disse faktorer medfører problemer i form af slitagelse, som med tiden kan medføre driftstab, enten hvis en lækage opstår på et rør eller pga. udskiftning af et overhederrør for at sikre stabil drift, begge dele vil medfører driftsstop. Figur 4 Vinkeljern over rør Figur 5 Sprederne og potterne På bilag 5 kan man se hvor mange rør der er skiftet eller repareret i overhedersektionen og economiseren på grund af slitage, som enten skyldes kugleslid eller tæring, og i hvilket år reparationerne er sket og det fremgår heraf hvor problemet er størst. Siden år 2000 er der Side 18

20 blevet fortaget 13 reparationer i overhedertrækket som skyldes kugleslid, mens der kun er fortaget 2 i economisertrækket. Dette kan hænge sammen med, at kuglerenseanlægget kører væsentlig flere gange i overhedertrækket end economisertrækket. I overhedertrækket anvendes en cyklus på 3.25 min. i drift og min. pause, hvorimod econmicertrækket renses med en cyklus på 5 min. i drift og 90 min pause. Dette skyldes belægningens konsistens ved de forskellige temperaturer, der er i overheder - og economisertrækket. Det er heller ikke muligt at forlænge pauseperioden, dette ville bare medføre en dårligere varmetransmission pga. en tykkere opbygning af belægninger/aske på rørene, men også større chance for tæringerne. Et andet problem med kuglerens er arbejdsmiljøet omkring det. Jeg har igennem observationer og samtaler med de forskellige driftsoperatører på Renosyd, som arbejder med vedligeholdelse og påfyldning af kugler på kuglerenseanlægget, fundet ud af arbejdsgangen med kuglerenseanlægget. Kuglerne ankommer på en palle i en masse poser, pallen bliver placeret på gulvet i rummet ved siden af hvor man påfylder kuglerenseanlægget. Da pallen står på gulvet, skal man løfte poserne op på en sækkevogn, hvor hver pose vejer ca. 25 kg. Efter det kører man poserne ind i rummet, hvor de skal bruges, herefter løftes poserne op på et stativ i ca. 1.7 meters højde, så det er over skulder højde for nogle af de mindre medarbejdere på stedet. Bagefter skal man selv op på stativet og løfte poserne op ca. 1 meter, hvor man så kan komme kuglerne i kuglebeholderen. Alt i alt er der mange tunge løft og dårlige arbejdsstillinger forbundet med kuglerenseanlægget. Et andet problem som er med til at forværre arbejdsmiljøet omring kuglerenseanlægget er støj. Støjen opstår, når anlægget er i drift og kuglerne bliver blæst op til reservoiret i toppen af kedlen. Kuglebeholderen, røret op til reservoiret og selve reservoiret, er jern uden nogen form for isolering, derfor er det meget nemt at hører, når anlægget er i drift. Der opstår desuden en del støj, når kuglerne falder ned i bundtragten og videre gennem vibrationssigte. Alt dette er til stor gene i ovnhallen, hvor der i forvejen hersker en del støj. 6.3 Økonomien ved kuglerens Der er desuden en del økonomiske aspekter ved kuglerenseanlægget som driftstab pga. kugleskaber, kugler til anlægget, vedligeholdelse og arbejdstimer ved anlægget. Side 19

21 Kuglerne medfører, som tidligere anført, slitager på overhederrørene, som forsager driftsstop og derved driftstab. Det leder mig igen hen på hvor mange stop, der har været pr. år pga. kugleslid og hvor meget det har kostet. Jeg har i samarbejde med driftschefen udarbejdet en cirka pris på, hvad det ville koste i driftstab og omkostninger at lukke kedlen ned og fortage en mindre reparation på et overhederrør. Vores beregning kom ud med et prisoverslag på ca kr. denne beregning vises på bilag 6. Driftschefen gav dog udtryk for, at de fleste stop de havde haft pga. kugleslid havde kostet væsentligt mere. Det var ham desværre ikke muligt at give en mere præcis pris på, hvad hvert driftsstop som var forsaget af kugleskader havde kostet. Det fremgår af bilag 5, at der har været 13 reparationer af overhedertrækket siden år 2000 og hver reparation har minimum kostet kr. Det vil give omkostninger på minimum kr. siden år Kuglerne medfører også slitage på beskyttelsesjernet, hvilket betyder det skal skiftes med jævne mellemrum. På bilag 19 kan man se den sidste faktura som Renosyd har fået på beskyttelsesjern i form af vinkeljern. Driftschefen oplyser, at de bestiller vinkeljern en gang om året og selve regningen for jernet med arbejdsløn bliver kr. pr. år. Kuglerne som bliver brugt, slides også ned efterhånden, hvorefter de falder igennem vibrationssigten, hvilket bevirker at der skal fyldes nye kugler på løbende efter behov. I producentens datablad, som findes i bilagsmappen, bilag 2, står at man skal regne med et kugleforbrug pr. år ca. er 4-8 tons pr. linje. Påfyldningen hos Renosyd sker på baggrund af, hvad medarbejderne finder nødvendigt. Jeg har fået udleveret faktura for indkøb af kugler fra de sidste tre år, disse kan ses på bilag 7. Set over de sidste tre år, har Renosyd brugt ca. 10 tons pr. år. Beregnet gennemsnits pris pr. år for 10 tons er kr. Jeg kan ikke, med min nuværende erfaring inden for kraftvarmeværker, konstater om dette beløb er højt eller lavt. Kugleforbruget som beskrevet ovenfor, er til både overheder og econmicertrækket, ud fra medarbejdernes erfaringer er fordelingen 70/ % af de indkøbte kugler bliver brugt til overhedertrækket, mens de sidste 30 % bliver brugt til econmicertrækket, på baggrund af dette vil udgiften på kugler blive kr. om året til overhedertrækket. Strømforbruget for kuglerenseanlægget til overhedertrækket består af strøm til vibratormotoren og blæsemotoren. Vibratormotoren kører hele tiden på nær under et driftsstop, mens blæsemotoren kører efter et interval. Se bilag 8 i bilagsmappen for at se et billede fra scada anlægget, hvor man kan få et indtryk af intervallet for blæsemotoren. På Side 20

22 bilag 9 kan man se udregningen for strømforbruget til kuglerenseanlægget for overhedertrækket i år Strømforbruget i 2009 blev udregnet til at være 5975 kr. Vedligeholdelsen af kuglerenseanlægget står medarbejderne på Renosyd selv for, der er ingen virksomheder udefra som hjælper med at vedligeholde anlægget. Driftschefen kan på den baggrund sige, at det koster omkring kr. hvert år for at vedligeholde anlægget, hvor dette er bare for kuglerenselinjen til overhedertrækket. Jeg har ikke kunnet få oplyst hvad det har kostet i arbejdstimer hvert år for at holde anlægget kørende. Renosyd besidder ikke tal på hvor mange arbejdstimer, der bliver brugt på anlægget, hverken hvor mange timer der går med opfyldelse af kugler eller hvor mange timer der bliver brugt på vedligeholdelse. Man kan også sige det på en anden måde; de medarbejdere som påfylder og vedligeholder anlægget indgår i den daglige drift af selve kraftværket, de bliver ikke tilkaldt for kuglerenseanlægget alene. De samlede omkostninger ved kuglerens vil blive brugt under afsnittet, Økonomi. 6.4 Delkonklusion Der er en del problemstillinger omkring kuglerenseanlægget, såsom arbejdsmiljøet og støjen. Jeg kan konstatere, at det ikke er selve hovedproblemet, selvom nogle af medarbejderne kommer med en kommentar engang imellem om disse gener. Selve problemet er den slitage kuglerensning har på selve kedlen og kedelrørene, dette ville i værste tilfælde fører til havarier under driftsperioden pga. kugleskader. Omkostningerne viser at brugen af kuglerens som rensemetode ikke er en billig foranstaltning. Men der ville være meget at spare ved omkostningerne, hvis man kunne reducere slitagen i kedlen ved akustisk rensning, det er jo her de fleste omkostninger ligger. Det ville være mest optimalt, hvis man kunne mindske eller fjerne de andre problemer, der er forbundet med brugen af et kuglerensningsanlæg samtidig. Side 21

23 7. Emnesøgning Akustisk rensning af OH I starten af dette projekt havde jeg begrænset viden om akustisk rensning, jeg havde kun set det på en skoleudflugt hos Horsens kraftvarmeværk og læst en artikel i maskinmester bladet om emnet, se bilag 23 for web adr. til artikel. Jeg ville, som det første, indsamle mere viden om emnet, før jeg kunne begynde at tage stilling til, om dette kunne afhjælpe nogle af problemerne ang. kuglerens og om en etablering overhovedet ville kunne lade sig gøre. 7.1 Besøg på Horsens kraftvarmeværk Eftersom jeg vidste, at Horsens kraftvarmeværk havde det etableret på deres ene kedel, kontaktede jeg dem for at spørge til emnet. Efter at have snakket med administrationen hos Horsens kraftvarmeværk, havde jeg fået udleveret en mail adresser på en ansat, Martin Jensen, som havde haft en stor del af arbejdet med anskaffelsen og opsætning af deres akustiske rensningssystem. På bilag 10 kan man se de vigtigste mails som er blevet sendt imellem os. Efter at have læst det materiale som Martin havde sendt om emnet, fik jeg forklaret og diskuteret det med driftschefen. Vi ville egentligt begge gerne se anlægget i brug efter at havde snakket om virkemåden. Jeg aftaler efterfølgende et møde, hvor vi kunne se og høre anlægget i brug, jeg havde samtidig også fået samlet nogle spørgsmål sammen, som jeg gerne ville have svar på. Jeg fik aftalt en dato, hvor vi kunne få fremvist deres akustiske horn fra virksomheden Nirafon og jeg kunne få svar på mine spørgsmål. Den 4/ var vi oppe og se anlægget og hører deres erfaringer og meninger omkring akustisk rensning. Horsens kraftvarmeværk er også et affaldsforbrændingsanlæg, der blev bygget i 1991 og sat i drift i Værket har to kedellinjer som er ens, de har også en gasturbine som de kan supplere driften med. Forbrændingsanlægget har en forbrændingskapacitet på 2 x 5 ton affald og Nm3 naturgas pr. time. De kan levere 35 MW el og har en maksimal fjernvarmeydelse på 45 MJ/s, så værket er en del større end Renosyd. Næste afsnit omhandler den viden jeg fik hos Horsens kraftvarmeværk, både erfaringer og meninger fra deres driftspersonale på dagen. Da værket også er et affaldsforbrændingsanlæg som Renosyd, har de også oplevet de samme problemer med belægninger på deres overheder. De bruger også kuglerens som rensemetode til at fjerne belægningerne, og her har de også haft de samme problemer som Renosyd med kugleskader. Det var en medvirkende årsag til, at de ville prøve en ny metode til at rense Side 22

24 overhedertrækket, som så blev akustisk rensning. De valgte kun at montere akustisk rensning på den ene af kedel linjerne, så de kunne sammenligne effekten af de to rensemetoder. I sensommeren 2008 fik de monteret tre lufthorn, som hver kunne levere 150 db.. Men i løbet af kort tid fandt de ud af, at de tre horn ikke kunne fjerne belægningerne i toppen af kedlen 1 de begyndte derfor at kører med kuglerens en gang imellem. I sommer 2009 fik de monteret et gashorn i toppen af kedlen, der kunne levere 180 db. Dette horn hjalp utrolig meget på det akustiske rensningssystem, efter lidt indkøring var de nede på kun at køre med kuglerens en gang hver 14. dag i en time. Selvom de kun kørte kuglerens hver 14. dag, var varmeoverførelsen på de to kedler ens. Før de fik akustisk rensning kørte de i et interval på kuglerens som hed 5 min. on 30 min off, så der var sket noget af en reducering. Støjen er også reduceret lidt i ovnhallen, efter de er begyndt at bruge akustisk rensning, hvilket jeg troede ville være lige modsat, fordi at jeg havde læst, at de blæste med 150 db. Alle hornene er heller ikke i drift på én gang, men er i drift på skift. Lydbølgerne som kommer fra hornet virker bedst i starten, derfor blæser et horn også i et specielt interval, 4 sek. on, 1 sek. off, sådan gør det 5 gange i træk, inden det har en pause på 5 min. Hornene har dog en kappe på for at nedsætte støjen, hvilket må siges at virke, de larmer ikke ret meget i drift, hvilket har haft en positiv indvirkning på arbejdsmiljøet i ovnhallen. Men også arbejdsmiljøet ved påfyldning af kugler til kuglerens er blevet bedre. Der skal jo ikke påfyldes så mange kugler, når anlægget kun kører hver 14. dag. De havde kun haft åbnet en gang ind i kedlen, efter at de havde fået monteret gashornet, men her kunne de tydelig se på rørene, hvordan hornene havde virket. Alle hornene som var sat på kedlen sad ind igennem mandehullerne. På figur 6 kan man se et af hornene, som lige er taget ud af mandehullet. Billede er taget af Martin ved Horsens kraftvarmeværk under et driftstop. 1 Røggas flowet kommer oppe fra og ned efter, derfor er der flest belægninger i toppen. Side 23

25 Figur 6 Horn og mandehul Mandehullerne som hornene sidder ind igennem, er ikke større end de mandehuller vi har hos Renosyd. Det vil betyde, at der også er plads til hornene ved Renosyd, hvis en evt. etablering skulle finde sted. Der var selvfølgelig også nogle problemer ved akustisk rensning som vi fik hørt om på vores rundvisning. Det var jo meningen, at det akustisk rensningssystem helt selv skulle kunne holde overhedertrækket ren, uden brug af kuglerens, men det er desværre ikke lykkes for dem endnu. Deres horn som bruger luft til at skabe lydbølgerne, brugte en del mere under drift end hvad producenten havde sagt. Under driften af tre lufthorn og et gashorn, kunne de næsten holde en gamle 18 KW kompressor i gang, det skal siges, at hornene blæste på skrift. En 18 KW kompressor laver ca. 90 L/s, så hornene har brugt en del mere, også selvom man medregner køleluften, som de andre horn brugte. Gashornet renser ikke rundt i hele kedlen, det renser mest foran den. På figur 7 kan man se, hvordan gashornet mest renser foran den. Billede er taget af Martin ved Horsens kraftvarmeværk under et driftsstop. Side 24

26 Figur 7 Forskel hvor gashornet sidder. Men på trods af der har været disse problemer, siger medarbejderne, at de vil tror, at investering allerede har tjent sig selv hjem igen. De har sparet på kugler til kuglerens, og selvom de ikke rigtig har været inde i kedlen og se efter om der opstået kugleskader eller slitager på beskyttelse jernet, er de sikre på, det også er reduceret voldsom. Vi endte til sidst i kontrolrummet, hvor vi kunne se deres to identiske kedler på computerskærmene, her fremgik det tydelig hvor effektiv det akustisk rensningssystem var, fordi man kunne sammenligne de to kedler i forhold til hinanden. Det havde været 6 dage siden kedel 1 havde kørt med kuglerens i trækket, hvor det akustiske rensningssystem sidder, som betød, at vi nemmere kunne danne os et indtryk af effektiviteten af det akustiske system. Oversigtsbilledet af kedel 1 ses på figur 8, det var på denne kedel, at det akustiske rensningssystem var blevet monteret. De havde fra starten valgt at montere temperaturfølere mellem hver overheder, for bedre at kunne danne sig et overblik over, hvor det akustiske rensningssystem måske have problemer med at rense helt igennem. Side 25

27 Figur 8 Oversigtsbillede fra SRO over kedel 1 Problemerne som de kunne se ud fra temperaturfølerne var, at det største problem var i toppen af kedlen, hvilket gjorde, at de fik monteret et gashorn i toppen. De sagde, at det skyldes at temperaturen på røggassen er så høj her, og derfor er der stor risiko for, at de partikler der er i røggassen, vil smelte sammen og kondensere på rørene i større grad end længere nede i trækket, hvor røggastemperaturen er lidt lavere. Derfor dannes der et større lag belægning som også er svære at få af. Men som man kan se på figur 7, kan gashornet godt klare opgaven, bare ikke over i den ene side. Dette var også grunden til, at de var nødsaget til at køre med kuglerens hver 14. dag. Side 26

28 Man kan sammenligne de to kedler, altså figur 8 og 9, hvor figur 9 er kedlen uden det akustiske rensningssystem. Hvis jeg først kigger på røggassen i de to kedler; Kedel 1 Kedel 2 Temperaturen ved indgangen til overhedertrækket 712 C 696 C Temperaturen ved udgangen af economisertrækket 152 C 148 C Optaget temperatur i de to træk. 560 C 548 C Der bliver altså optaget 12 C mere i kedel 1, hvor det akustiske rensningssystem er på. Figur 9 Oversigtsbillede fra SRO over kedel 2 Side 27

29 Hvis man ser på damptemperaturen og dampmassen for de to kedler: Kedel 1 Kedel 2 Damptemperaturen til turbinen 426 C 430 C Dampmassen til turbinen 17.7 t/h 17.4 t/h Entalpi 3265 KJ/kg 3273 KJ/kg Effekt KW KW De to kedler har næsten samme damptemperatur fra overheder 3, men kedel 1 levere også mere i damp end kedel 2. Men effekt set levere kedel 1, 234 KW. mere end kedel 2. Hvis man ser disse to ting sammen, altså den optaget temperatur fra røggassen og effekten i dampen, er det et tydeligt udtryk for, at der bliver overført varme fra røggassen til dampen, ligeså effektivt på kedel 1 som på kedel 2, end hvis ikke bedre Senere oplysninger fra Horsens Efter besøget på Horsens kraftvarmeværk har jeg været i kontakt med Martin igen og fået oplyst, at de vil montere et gashorn mere øverst i trækket ved siden af den nuværende, så de undgår belægninger, der kan sætte sig i den ene side. Der vil også blive monteret lufthorn på economizertrækket på samme kedellinje. De håber på med denne løsning, helt at kunne undgå at bruge kuglerens i fremtiden på denne kedellinje. Martin kan også meddele, at de ikke har haft nogen kugleskader i overhedertrækket siden de begyndte at bruge akustisk rensning på denne linje, og det er 1½ år siden det kom på, de har heller ikke haft noget form for vedligeholdelse af det akustiske anlæg, siden det startede. De har gjort klar til også at få monteret akustisk rensning på den anden kedellinje, her har de lavet en udfletning af rørene for at montere gashornene midt i trækket. Der bliver monteret 2 gashorn, et over den øverste overheder og et lige under, begge bliver monteret midt i trækket, desuden er der monteret lufthorn som ved linje 1 i bunden af trækket. Desværre kommer det ikke op at køre, inden jeg skal aflevere denne rapport, så jeg får ikke mulighed for at få det med. Men det bliver rigtig interessant at se om det lykkes for dem helt at undvære kuglerens. Side 28

30 7.1.2 Delkonklusion Efter besøget og senere samtaler kunne jeg konkludere, at der er generel tilfredshed med akustisk rensning på Horsens kraftvarmeværk. De havde opnået en stor reducering af de problemer, der opstod ved brugen af kuglerens. Jeg har lige riset fordelene og ulemperne op, for at få et bedre overblik deres akustiske rensningssystem. Fordele: - Fjerner mange af problemerne med kuglerenseanlægget, f.eks. slid på kedlen og arbejdsmiljøet med kuglerens. - Sparer mange penge. - Hurtig tilbagebetalings tid. - Lav vedligeholdelses omkostninger. - Lufthorn renser rundt i hele trækket. - Begge horn renser både under og over rørene. - Gashornet er god til at fjerne de hårde belægninger. - Varmeoverførelsen er lige så god som med kuglerens, hvis ikke bedre. Ulemper: - Gashornet virker mere koncentreret, ikke så meget ud til siderne. - Stort luftforbrug på lufthornene. Alt i alt fik jeg nok viden om emnet fra Horsens kraftvarmeværk, til jeg kunne sige, at akustisk rensning kunne være en løsning på problemet hos Renosyd ang. kuglerens. Men selvom Renosyd og Horsens kraftvarmeværk minder meget om hinanden, kan etableringen af systemet ikke overføres direkte. Derfor vil jeg sammenligne de to værker for at se om der en forskel, der ville kunne gøre, at akustisk rensning ikke ville kunne blive monteret hos Renosyd. Dette bliver gjort under afsnittet akustisk rensning som løsning. 7.2 Emnesøgning på nettet Selvom jeg havde fået meget ud af besøget ved Horsens kraftvarmeværk, var teori bag denne rensningsform, som jeg manglede viden om. Jeg var inde på nettet og se efter, om jeg kunne finde nogle bøger på div. biblioteker eller artikler på nettet om teorien omkring akustisk rensning. Der er ikke skrevet meget teori om dette, hverken på dansk eller engelsk. Jeg fandt Side 29

31 dog noget på nogle hjemmesider fra forhandlere af akustisk rensning, men har også haft skrevet til forhandlere efter svar på nogle spørgsmål og noget mere teori om emnet. De forhandlere som jeg har haft kontaktet, har alle været gode til at svare på spørgsmål og komme med teori om emnet. Teorien som jeg havde modtaget fra forhandlerne, har jeg derefter sendt til acoustics institut ved Aalborg university for at høre, om de måske vidste mere om teorien. Men desværre var der ikke nogle hos dem, som havde arbejdet med denne specifikke problemstilling. Men det teori jeg har fået indsamlet indtil videre, vil blive beskrevet under afsnittet teori akustisk rensning. 8. Akustisk rensning I det næste afsnit vil jeg prøve at finde ud af, om denne rensningsmetode vil kunne bruges ved Renosyd. Dette bliver gjort ved at sammenligne Horsens kraftvarmeværk og Renosyd kraftvarmeværk, for at se om der er nogle forskelle som ville gøre, at det ikke ville være muligt at få monteret denne rensningsmetode. Hvis der ikke er nogen forskel som gør, at det ikke ville være muligt at få monteret akustisk rensning, vil næste afsnit omhandle hvordan en evt. etablering af sådan et rensningssystem ville kunne gøres. 8.1 Akustisk rensning som løsning Efter besøget hos Horsens kraftvarmeværk lød akustisk rensning som en god mulighed, for at reducere kugleskader og samtidig beholde samme varmeoverførelse fra røggas til damp. På baggrund af hvad jeg havde hørt hos Horsens kraftvarmeværk, kunne jeg konkludere, at akustisk rensning kunne være en løsning på problemerne med kuglerens. Det kunne være en løsning på rensningsproblemerne, betød det ikke at det kunne etableredes hos Renosyd. Men fordi Horsens kraftvarmeværk og Renosyd begge er affaldsforbrændingsanlæg og mindre meget om hinanden, kunne jeg sammenligne dem for at se om der var nogen forskel, der ville gøre at et akustisk rensningssystem ikke ville kunne monteres ved Renosyd. Forskellen på Horsens og Renosyd s kraftvarmeværk er: - Temperaturen ved mødet med første overheder rørtæppe. - Arealet af overhederen. Side 30

32 Temperatur: Temperaturen øverst 2 i overhedertrækket hos Horsens ligger omkring 640 C, ved Renosyd ligger temperaturen nederst 2 i overhedertrækket omkring 667 C. Denne forskel i temperatur inden første rørtæppe kan betyde, at belægningerne hos Renosyd er lidt hårdere. Spørgsmålet er så om et evt. gashorn vil have problemer med at rense her pga. denne ekstra hårdhed. Efter hvad jeg har set, på de billeder som jeg har modtaget fra Horsens og hvad Martin har fortalt, har gashornet ingen problemer med at fjerne de hårde belægninger. Producenten af gashornet skriver også på deres hjemmeside, at hornet kan rense op til en temperatur på 1500 C i en overheder, hvilket er væsentligt mere end temperaturen hos Renosyd. Ud fra de ting kan jeg konkludere, at det nok ikke bliver noget problem. Areal: Arealet af overhedertrækket, er heller ikke helt ens for de to værker. Overhedertrækket hos Horsens har et lidt større areal, end kedlen hos Renosyd. Men det skulle kun være en fordel, fordi lyden ville beholde mere styrke ud i krogene af kedlen. Røggas flowet er det samme for begge kraftvarmeværker, hvilket vil betyde at hastigheden er lidt større i trækket hos Renosyd, det er også kun en fordel. Under afsnittet teori akustisk rensning kan man se fordelen i større røggashastighed. Ud fra at have sammenlignet Horsens kraftvarmeværk og Renosyd s kunne jeg konkludere, at det burde være muligt at etablere akustisk rensning på overhedertrækket hos Renosyd. Men for at være helt sikker tog jeg kontakt til et firma, som leverer løsninger indenfor akustisk rensning, og fik dem til at hjælpe med et tilbud på en etablering. 8.2 Etablering hos Renosyd For at høre om en etablering af et akustisk rensningssystem i overhedertrækket hos Renosyd, tog jeg kontakt til firmaet som også havde leveret løsningen til Horsens kraftvarmeværk. Firmaet hedder Nirafon og er et finsk firma, der har leveret akustisk rensnings metoder til div. virksomheder siden Bilag 17 viser Nirafons referenceliste af virksomheder, som bruger deres horn indenfor affaldsforbrænding og biomasse. I bilag 11 kan man se de vigtigste mails imellem Nirafon og jeg. For at Nirafon kunne komme med en optimal løsning, skulle de bruge en række oplysninger. 2 Røggassen kommer oppe fra og ned efter hos Horsens kraftvarmeværk, ved Renosyd kommer røggassen nede fra og op efter. Side 31

33 Oplysningerne de skulle bruge kan ses her neden under: - dimensional drawing showing the boiler or at least the part where acoustic cleaning is intended to be used (a sketch if no drawing is available). -flue gas temperature in that area. - fuel - description of the ash; whether it is hard or soft, easy or difficult to remove etc.. - chemical composition of ash if available. På Renosyd havde man ikke alle oplysninger lige ved hånden, derfor måtte jeg i gang med at finde div. tegninger og lave målinger. For at kunne give Nirafon så mange oplysninger som muligt, måtte jeg foretage nogle målinger på kedlen. Temperatur på røggassen: Da der ikke er opsat temperaturfølere imellem de forskellige overhedere, var det nødvendigt at lave nogle målinger her. Det har nemlig meget at sige, hvilken temperatur der er mellem de forskellige overhedere, det er det som bestemmer hvilken slags horn der skal opsættes, fordi effekten på hornene hænger meget sammen med temperaturen. Jeg brugte en temperaturføler som allerede var koblet til deres scada system. På den måde kunne jeg følge temperaturen i kontrolrummet og udregne en gennemsnits temperatur ud fra tallene. Hver måling jeg foretog, er foretaget over en time, på den måde kunne temperaturføleren nå at falde til ro ved den nye temperatur, som den blev udsat for og jeg fik en mere konkret måling. På bilag 12 kan man se de forskellige gennemsnits temperaturer som jeg har målt mellem hver overheder. Beskrivelse af belægningen: En anden oplysning Nirafon skulle bruge var belægningens konsistens. Jeg havde ikke selv haft mulighed for at komme ind i kedlen på det daværende tidspunkt, så jeg vidste endnu ikke hvordan belægningerne var. Derfor gik jeg til driftschefen som kunne sige, at belægningen var en blanding af porøs og smeltet aske. Nederst var en hård belægning pga. af det smeltet aske og oven på det mere porøse lag. Siden da har jeg været inde i kedlen under et driftsstop, og mærket/set, at disse oplysninger stemmer overens med virkeligheden. Nirafon spurgte også om Renosyd havde fået lavet en kemisk sammensætning af asken på rørene, men dette måtte driftschefen sige nej til. Men eftersom Renosyd brænder Side 32