Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
|
|
- Rudolf Axelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
2 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt, så de bliver kvalificeret til job eller videreuddannelse, og så de opnår en generel livsduelighed. Hertil vil vi ruste eleverne til at tackle de udfordringer og forandringer, som de vil møde i deres fremtidige arbejdsliv. Vi tror på, at vi kan opnå dette gennem høj kvalitet i undervisningen, som er beskrevet i disse 7 pejlemærker: Læringstilgangen tager afsæt i tydelige og aftalte læringsmål Undervisningen kobles med virkeligheden Alle, uanset forudsætninger, oplever motiverende, varierende og udfordrende undervisning Dannelsesaspektet er en central del af undervisningen Alle elever trives Engagerede og kompetente undervisere Teknologi, IT og virtuel undervisning er centrale elementer i hverdagen 2
3 Pejlemærke 1 Læringstilgangen tager afsæt i tydelige og aftalte læringsmål Mercantecs læringstilgang tager afsæt i, at tydelige og aftalte mål er essentielle for elevens motivation for læring. Både underviser og elev følger løbende tæt op på den enkeltes progression i forhold til mål og delmål. Dette sker bl.a. gennem en konstruktiv og involverende feedback, der hele tiden har fokus på udvikling. Med dette pejlemærke ønsker vi grundlæggende at sætte elevens læringsudbytte i centrum. Sagt på en anden måde så ønsker vi, at vi med læringsmålstyret undervisning kan være med til at understøtte skolens, afdelingernes, teamenes og den enkelte medarbejders arbejde med at øge elevernes faglige niveau. I læringsmålstyret undervisning hænger valg af læringsmål, valg af undervisningsaktiviteter, tegn på læring og evaluering tæt sammen i alle faser af undervisningen. Når et forløb har afsæt i nogle bestemte læringsmål, vælges undervisningsaktiviteter, der fremmer netop disse læringsmål. Samtidig overvejer underviseren måder, der kan vise, hvor langt eleven er i forhold til at opfylde læringsmålene. Valg af undervisningsaktiviteter afhænger også af evalueringen fra sidste forløb, som skal danne grundlag for at vælge de læringsmål og undervisningsaktiviteter, der vil skabe passende udfordringer for alle eleverne. Elever oplever, at der altid er et formål med undervisningen, og dermed kan læringsmålstyret undervisning bidrage til en øget motivation blandt eleverne Eleverne oplever en forståelse af egen læring og kompetencer Eleverne og underviserne kan følge med i elevernes progression, og undervejs i forløbet kan undervisningen evt. justeres, så målene opnås De indholdsvalg, valg af aktiviteter, opgaver og processer, som underviseren foretager, er begrundet i, hvordan de understøtter alle elevers læring. Undervisningsaktiviteterne planlægges med sigte på at give underviseren viden om elevernes læringsudbytte, så underviseren kan give eleverne feedback Underviseren afgør forud for et undervisningsforløb, hvordan man sammen med eleverne kan se tegn på, at målene er nået Underviseren evaluerer løbende, hvor eleverne er i forhold til læringsmålene, og hvordan de støttes og udfordres i at komme videre i retning af målene 3
4 Pejlemærke 2 Undervisningen kobles med virkeligheden Undervisningen er baseret på, at den enkelte elev lærer mest, når undervisningens indhold og organisering kobles tættest mulig på praksis. Mercantec har et tæt samarbejde med erhvervslivet i forhold til at udvikle og planlægge uddannelser og kurser, og vi tror på, at dette samspil er med til at skabe den bedste kvalitet i undervisningen. Koblingen mellem undervisning og virkelighed skal bidrage til, at underviserne er opdaterede på den nyeste viden og de nyeste metoder inden for deres fag. Dette er altafgørende for, at vi kan være på forkant med samfundsudviklingen og ruste eleverne til de forandringer og udfordringer, som de vil møde i deres fremtidige arbejdsliv. Derudover kan koblingen øge elevernes forståelse og motivation. Vi vil arbejde målrettet på at få forløb, der er helhedsorienterede, og hvor teori, det praksisnære samt de uddannelsesspecifikke elementer komplementerer hinanden og inddrages på tværs af fagskel. Eleverne oplever at få øget deres forståelse og motivation for undervisningen Eleverne føler sig rustet til at tackle de udfordringer og forandringer, som de vil blive mødt af i deres fremtidige arbejdsliv Eleverne oplever, at deres forskellige fag komplementerer hinanden, og at der er sammenhæng mellem fagene og de enkelte fagområder Eleverne oplever, at den praksisnære undervisning som værende positiv Undervisere er opdaterede på den nyeste viden og de nyeste metoder inden for deres fag Underviserne tilrettelægger i stor udstrækning projekter og undervisningsforløb, hvor erhvervslivet bliver inddraget. Det kan være elementer fra virkeligheden, der danner omdrejningspunkt for undervisningens indhold, eller det kan være teori og elementer fra undervisningslokalerne, der skal afprøves i virkeligheden Undervisere kommer minimum hvert 3. år ud i virksomhedspraktik 4
5 Pejlemærke 3 Alle, uanset forudsætninger, oplever motiverende, varierende og udfordrende undervisning En motiverende og udfordrende undervisning er afgørende i forhold til, at hver enkelt elev kan blive så dygtige, han/hun kan. Herudover skal en motiverende og udfordrende undervisning bl.a. også bidrage til, at elever fastholdes i undervisningen, at de trives, at de får et udsyn, at de får innovative kompetencer og meget andet. På Mercantec får vi elever med vidt forskellige faglige og sociale baggrunde, og som har vidt forskellige udgangspunkter. Vi oplever denne diversitet som en gave i hverdagen, hvor undervisningen og det sociale liv oftest beriges af forskelligheden. Vi gør en dyd ud af netop at tage afsæt i forskelligheden og løfte hver enkelt elev uanset forudsætninger og baggrund. Dette gør vi, blandt mange andre ting, ved at variere undervisningsmetoderne, ved at trække på forskellige motivationsorienteringer, ved at tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger og herfra stille passende udfordringer og mål og meget andet. Eleverne bliver fastholdt i uddannelsen Eleverne har mulighed for at få et internationalt perspektiv på uddannelsen Eleverne oplever ikke at sidde stille og modtage undervisning i længere tid ad gangen Eleverne oplever stor grad af faglig trivsel på skolen Eleverne bliver inddraget i undervisningens tilrettelæggelse Eleverne oplever, at de bliver tilpas udfordret, så de bliver så dygtige, de kan Elevens motivation for læring understøttes af underviserens anerkendende tilgang Alle starter deres uddannelse med en kompetence-afklaring med det formål, at det bliver muligt at imødekomme den enkelte elevs individuelle kompetencer Underviserne har blik for, at eleverne skal motiveres på forskellige måder Læring foregår altid i en social kontekst, som påvirker læreprocessen, og eleverne inddrages derfor i undervisningens planlægning og gennemførelse 5
6 Pejlemærke 4 Dannelsesaspektet er en central del af undervisningen Med dette pejlemærke ønsker vi at understrege, at vi ikke alene har et specifikt uddannelsessigte for øje, med hvad der tilhører af uddannelsesspecifikke mål, krav og retningslinjer. Vi tror på og vi ønsker at uddannelsen skal sættes ind i en større ramme, hvor eleven også opnår almene og alsidige personlige og sociale kompetencer, som er med til at give eleven livsduelighed. Mercantecs fælles pædagogisk og didaktiske grundlag bygger på et dannelsesperspektiv, hvor målet er, at den enkelte elev opnår livsduelighed gennem en alsidig personlig og faglig udvikling, og dette er med særlig vægt på arbejdsmarkedet, omverdensforståelse og demokratiske værdier. Vi baserer således alle vores uddannelser på et alment og bredt fagligt fundament, og sigtet heri er, at eleverne bliver rustet til at tackle de udfordringer og forandringer, som de vil møde i deres fremtidige arbejdsliv. Dette fremtidsperspektiv kræver, at vi har et udsyn og et indblik i de kompetencer, som samfundet kræver, og at vi hele tiden prøver at være på forkant med samfundsudviklingen. Mercantecs dannelsesperspektiv forholder sig både til det enkelte individ og til fællesskabet. Vi ønsker at tage udgangspunkt i individets behov. Hertil vil vi finde og understøtte hver elevs styrker. Dette er vores udgangspunkt for at udfordre den enkelte. Samtidig ønsker vi at understøtte og sikre tilhørsforholdet til skolen gennem gruppedannelser og fællesskaber. Vi har en særlig interesse i at opbygge og understøtte faglige fælleskaber. Eleverne skal opleve sig selv som medborgere i vores samfund, med hvad der tilhører af rettigheder og pligter Eleverne oplever, at samværet med andre elever, såvel som lærere, er præget af gensidig respekt og tolerance Elever opnår en tro på egne evner Eleverne får en ballast til at møde et foranderligt samfund Lærerne oplever, at eleverne overholder aftaler Eleverne oplever, at der er en sammenhæng mellem det almene og det fagfaglige i deres uddannelse Flere gennemfører deres uddannelse Alle elever får ved opstart tildelt en kontaktlærer, for hvem opgaven er, at understøtte elevens faglige såvel som almene personlige og sociale kompetencer og udfordre eleven på dette. Underviserteamet omkring den enkelte elev er med til at sætte retningslinjer for samværet og fællesskabet i og omkring læringsrummet Underviserteamet omkring den enkelte elev er med til at opøve eleverne i at samarbejde og/eller diskutere faglige emner, såvel som emner af mere almen karakter Underviseren sætter i stor udstrækning undervisningens indhold ind i et større samfundsmæssigt perspektiv 6
7 Pejlemærke 5 Alle elever trives Trivsel er en helt afgørende forudsætning for, at eleverne kan blive fagligt dygtige og livsduelige, og derfor er det også et centralt element i vores fælles pædagogisk og didaktiske grundlag. På Mercantec hænger trivsel sammen med begreberne selvbestemmelse, læring og relationer. Vi tror på, at for at trives og være motiveret for de aktiviteter man indgår i, så har man behov for at opleve en grad af fri vilje og personligt initiativ at opleve faglige passende udfordringer at opleve gode relationer I forhold til sidstnævnte så gælder det både de gode relationer mellem eleven og underviserne, men det gælder også et godt fagligt og socialt fællesskab blandt elever. Eleverne oplever, at de har mulighed for at udvikle sig fagligt, socialt og personligt i et trygt og anerkendende miljø Alle elever føler, at de har en betydning, og at de er en del af fællesskabet Eleverne lærer bedre Eleverne oplever, at de bliver taget alvorligt af undervisere såvel som medstuderende Elever har en følelse af, at der aldrig er langt til hjælp og støtte, og der er en tæt og smidig kontakt mellem den enkelte elev og underviseren. Underviserne sætter rammen for et positivt og trygt fællesskab, hvor eleverne tør udfolde sig, og hvor de bliver inddraget i undervisningsplanlægningen. Skolen er rummelig, og undervisningen tilpasses den aktuelle målgruppe. Fastholdelse er i alle uddannelsesaktiviteter en klar målsætning, og undervisningen bidrager hertil ved at give eleven nøje afstemte udfordringer Skolen har hhv. unge- og voksenmiljøer, der har særligt fokus på at understøtte det sociale liv på skolen. Således udformes studiemiljøerne med respekt for forskellige målgruppers ønsker og behov Mercantec har et centralt elevråd såvel som et elevråd for hver uddannelsesafdeling. Elevrådet skal være med til at understøtte elevernes generelle trivsel 7
8 Pejlemærke 6 Engagerede og kompetente undervisere Undervisernes engagement og kompetencer er centrale i forhold til at nå intentionerne i vores fælles pædagogisk og didaktiske grundlag og heri at omsætte rammesætningerne til god praksis. Dette betyder bl.a., at underviserne skal besidde gode faglige og didaktiske kompetencer gode relationskompetencer gode klasseledelseskompetencer Hertil ser vi det som centralt, at underviserne trives i deres arbejde som forudsætning for deres engagement og i sidste ende elevernes oplevelse og udbytte af undervisningen. Alle undervisere og ledere er fagligt og pædagogisk opkvalificerede Alle undervisere oplever, at der er kort afstand til det erhvervsliv, som eleverne på et tidspunkt kommer ud i. Dette sker bl.a. gennem praktikforløb Underviserne er klædt på til at efterleve retningslinjerne i vores fælles pædagogisk og didaktiske grundlag Eleverne oplever velkvalificerede og engagerede undervisere Det er naturligt for underviserne, at undervisningen og tilrettelæggelsen af denne foregår transparent. Dette skal forstås således, at undervisningen og tilrettelæggelsen heraf enten foregår sammen med andre, eller at det foregår således, at andre kan følge med og sparre med på sidelinjen. Undervisere og ledere diskuterer løbende kompetenceudvikling, som sikrer, at skolen og den enkelte underviser hver især lever op til de krav, der stilles til en moderne erhvervsskole I hver afdeling er der en plan for kollegial udvikling og sparring. Det kan handle om supervision, teamsparring, to-lærerordning el.lign. Alle nyansatte undervisere gennemgår et introduktionsforløb, hvor de bl.a. får tildelt en mentor, som skal hjælpe den nyansatte til hurtigt at finde sig til rette på skolen Nærmeste leder observerer med jævne mellemrum hver enkelt undervisers undervisning 8
9 Pejlemærke 7 Teknologi, IT og virtuel undervisning er centrale elementer i hverdagen Gennem en bedre og differentieret udnyttelse af teknologi og digitale muligheder i undervisningen, ønsker vi, at løfte undervisningens kvalitet til gavn for den enkelte elev, og således at der kan opnås en bedre ressourceudnyttelse. Desuden tror vi på, at vi med dette kan understøtte indsatserne mht. at flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse, at alle udfordres, og at trivslen styrkes. Denne indsats skal således ses som et redskab, der ikke alene understøtter Mercantes fælles pædagogisk og didaktiske grundlag, men også lever op til erhvervsuddannelsesreformens generelle målsætninger. Flest mulige fuldfører deres uddannelse Alle elever oplever, at de bliver optimalt fagligt udfordret Eleverne bliver mere motiverede for undervisningen, og der opnås en øget trivsel Eleverne oplever, at IT og de digitale muligheder styrker deres læring Undervisere oplever, at det bliver nemmere at undervisningsdifferentiere Eleverne kan arbejde mere selvstændigt, effektivt og differentieret Skolen opnår den bedst mulige ressourceanvendelse Alle undervisere er opkvalificerede til didaktisk at anvende ny teknologi, IT og virtuel undervisningen Undervisningen anvender til enhver tid relevant, fagspecifik teknologi. Eleverne har adgang til fleksible IT-baserede læringsmateriale og forløb, samt it-værktøjer/itmedier som understøtter deres læringsforudsætninger, og som i stor udstrækning er selvinstruerende Underviserne opbygger digitale online læringsforløb og pakker, som eleverne har adgang til Der igangsættes en proces med det mål at undersøge muligheder og behov for elektronisk feedback 9
Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 1 Pædagogisk Strategi Mercantec Læsevejledning Mercantec vil med den pædagogiske strategi beskrive skolens overordnede pædagogiske
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec og betragtes som en konkretisering af Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik på
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategien skal understøtte praktisering af digital læring på Mercantec. Den konkretiserer Mercantecs pædagogiske strategi med særligt blik
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSkolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB
Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT Plakat og signaturprojekt i tema 2 i Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereSOSU-STV Dagens program:
SOSU-STV SOSU STV har implementeret LMS læringsplatformen Moodle i 2015. Implementeringen ændrede skolens strategi i forhold til elevernes tilgang til læringsmateriale. Dagens program: Hvordan den organisatoriske
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereVi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring
Læs mereLangelinieskolens målsætning Missionen hvordan gør vi?
Langelinieskolens målsætning 2013-2018 Vision hvor vil vi gerne hen som skole? På Langelinieskolen skaber vi stærke og inkluderende læringsrum for vores elever. Ved afslutningen af 9. klasse har alle elever
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereKodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være
Læs mereKodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre
Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆR GANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANG
ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAG DAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGO ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT
Læs mereFÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR
FÆLLES LÆRINGSSYN 0 18 ÅR Furesø Kommunes fælles læringssyn 0 18 år I Furesø Kommune ønsker vi en fælles og kvalificeret indsats for børns og unges læring i dagtilbud og skoler. Alle børn og unge skal
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereVores mission og vision i. altid i bevægelse-
Vores mission og vision i altid i bevægelse- 1 MISSION OG VISION Missionen er Landsbyordningens overordnede opgave. Visionen er udtryk for den retning, som Landsbyordningen ønsker at udvikle sig hen imod.
Læs mereDIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER
PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring
Læs mereVi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017
Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereDet gode skoleliv. Glostrup Kommune
Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til
Læs mereCenter for Uddannelse og Erhverv. Pædagogisk ramme for erhvervsuddannelserne
Center for Uddannelse og Erhverv Pædagogisk ramme for erhvervsuddannelserne Alle elever oplever succes uanset forudsætninger Introduktion Erhvervsuddannelsesreformen stiller nye krav til erhvervsuddannelserne
Læs mereVision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereStrategi Greve Gymnasium
Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereGuide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning
Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereSkoledagen styres af elevernes læring
LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er
Læs meregladsaxe.dk Personalepolitik
gladsaxe.dk Personalepolitik 2016 1 personalepolitik I Gladsaxe Kommune har vi høje ambitioner. Vi er en stærk velfærdskommune, der løser de kommunale opgaver på et højt niveau. Vi er en kommune, som prioriterer
Læs mereFælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune
Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Læs mereTeglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk
Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs mereSkive Tekniske Skoles fællespædagogiske og didaktiske grundlag
Skive Tekniske Skoles fællespædagogiske og didaktiske grundlag I dette afsnit beskriver og dokumenterer vi skolens arbejde med det fællespædagogiske og didaktiske grundlag i forhold til skolens udfordringer,
Læs mereopgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres
Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og
Læs mereStrategi faglighed, fornyelse og fællesskab
Strategi 2016-2020 faglighed, fornyelse og fællesskab Strategi 2016-2020 strategi Strategigruppens arbejde med de indkomne forslag fra strategidagen Vores vision er, at vi vil sende ansvarlige, nysgerrige
Læs mereProfessionel faglighed
Professionel faglighed Samarbejde Kommunikation Fleksibilitet håndtering af ændringer Relations kompetence Markedsføring PR Indledning og baggrund I Børne- og Familiecentret er det vores opgave og målsætning
Læs mereUdviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole
Udviklingsplan 2017/18 Sdr. Omme Skole Udviklingsplan 2017/18 tager sit afsæt i Billund Kommunes skolepolitik. Samtidig bygger udviklingsplanen videre på udviklingsplanen fra skoleåret 2016/17. Strategiske
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,
Læs mereAALBORG HANDELSSKOLE STRATEGI
AALBORG HANDELSSKOLE Strategi 2019-2024 fastlægger retningen for de kommende fem år. Udviklingen går imidlertid stærkt, og meget kan ske i løbet af en femårsperiode. Skolens bestyrelse vil derfor i samarbejde
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereSkolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.
Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs mereBørne- og læringssyn i Allerød Kommune
Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med
Læs mereSkolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION
Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen
Læs mereUdviklingscentret på EUC Sjælland
Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mere-i det som du brænder for
i det som du brænder for VOKSENUNDERVISER UDDANNELSE PÅ HOLD det, du brænder for Nu har du mulighed for få din egen underviser værktøjskasse lige til at bruge for Skjoldholm har oprettet en voksenunderviser
Læs mereRegion Midtjyllands politik for grunduddannelser
Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereSYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG
SYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG Pædagogisk-didaktisk grundlag øget anvendelse af IKT og medier eleven i centrum social ansvarlighed et attraktivt læringsmiljø styrket differentiering
Læs mereBilag 8. Idékatalog for anvendelsessporet - skoler
Bilag 8 Idékatalog for anvendelsessporet - skoler Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos børn
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereVi vil nytænke digitale læringsmiljøer, der rækker ud over grænser
Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk synsvinkel om, hvorfor Verninge skole har
Læs mereKompetenceudvikling EUD reform workshop
Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereHelhedsorienteret undervisning.
Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce
Læs mereKONSEKVENSPÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE
KONSEKVENSPÆDAGOGISK EFTERUDDANNELSE PÆDAGOGIK MED HANDLING UDDANNELSE MED VILJE ARBEJDE MED FREMTID Jeg har fået redskaber til at støtte indsatte i at ændre vaner. Det at anerkende individet som ligeværdigt
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereFORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE
010-2015 FORTÆLLINGEN LEJRE MUSIKSKOLE LEJRE MUSIKSKOLES MISSION: At give den enkelte elev instrumentale og/eller vokale færdigheder, udvikle et universelt sprog, til personlig musikalsk udfoldelse, individuelt
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereGuide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Læs mere