Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag"

Transkript

1 Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 1

2 Pædagogisk Strategi Mercantec Læsevejledning Mercantec vil med den pædagogiske strategi beskrive skolens overordnede pædagogiske målsætning, og herunder det pædagogiske fundament som undervisningen skal tage udgangspunkt i. Strategien beskriver endvidere, hvorledes målsætningen og fundamentet skal bringes helt ind i undervisningslokalet. Den pædagogiske strategi bygger på skolens overordnede strategi. Pædagogisk Målsætning Mercantecs pædagogiske målsætning bygger på vores vision og værdier, og skal opfattes som skolens helt grundlæggende pædagogiske kerneopgave. Pædagogisk fundament Mercantecs pædagogiske fundament er den ramme, herunder det menneske- og dannelsessyn, som vores pædagogiske målsætning skal ses ind i. Vores pædagogiske fundament er således ikke en vision, men det er de værdier og det grundlag, som vi bygger hele vores pædagogiske praksis på. Pædagogiske pejlemærker De pædagogiske pejlemærker er udledt af vores pædagogiske fundament, og skal ses som centrale pædagogiske fokusområder og målsætninger, der skal bane vejen for, at alle elever bliver fagligt dygtige og livsduelige. Der er store overlap mellem pejlemærkerne, men når vi alligevel mener, at det giver mening at udlede syv orskellige pejlemærker af vores pædagogiske fundament, så er det for at disse hver for sig skal stille skarpt på bestemte dele af vores pædagogiske fundament, og bidrage til at få fundamentet omsat til en pædagogisk praksis. og effekter har til formål at bringe skolens overordnede pædagogiske målsætning, -fundament og -pejlemærker helt ind i undervisningslokaler og værksteder. skal ses som initiativer, der konkretiserer pejlemærkerne. Hertil skal effekterne ses som en mulighed for at følge op på målsætningerne. Med effekterne kan vi med andre ord se, om vi er på rette vej med målsætningerne. Pædagogisk målsætning Målet er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt, så de bliver kvalificeret til job eller videreuddannelse, og til generelt at imødegå de udfordringer og forandringer, som et fremtidigt arbejdsliv må bringe. 2

3 Pædagogisk fundament Mercantecs pædagogiske fundament bygger på et dannelsesperspektiv, hvor målet er at den enkelte elev opnår livsduelighed gennem en alsidig personlig og faglig udvikling, og dette med særlig vægt på arbejdsmarkedet, omverdensforståelse og demokratiske værdier. Vi baserer således alle vores uddannelser på et alment og bredt fagligt fundament, og sigtet heri er, at eleverne bliver rustet til at tackle de udfordringer og forandringer, som de vil møde i deres fremtidige arbejdsliv. Dette fremtidsperspektiv kræver, at vi har et udsyn og et indblik i de kompetencer, som samfundet kræver, og at vi hele tiden prøver at være på forkant med samfundsudviklingen. Mercantecs dannelsesperspektiv forholder sig både til det enkelte individ og til fællesskabet. Vi ønsker at tage udgangspunkt i individets behov. Hertil vil vi finde og understøtte hver elevs styrker. Dette er vores udgangspunkt for at udfordre den enkelte. Samtidig ønsker vi at understøtte og sikre tilhørsforholdet til skolen gennem gruppedannelser og fællesskaber. Vi har en særlig interesse i at opbygge og understøtte faglige fælleskaber Mercantecs læringstilgang tager afsæt i, at tydelige og aftalte mål er essentielle for elevens motivation for læring. Både underviser og elev følger løbende tæt op på den enkeltes progression i forhold til mål og delmål. Dette sker bl.a. gennem en konstruktiv og involverende feedback, der hele tiden har fokus på udvikling. Her udover er undervisningen baseret på, at den enkelte elev lærer mest, når undervisningens indhold og organisering tager sit afsæt tættest mulig på praksis. Mercantec har et tæt samarbejde med erhvervslivet i forhold til at udvikle og planlægge uddannelser og kurser, og vi tror på at dette samspil er med til at skabe den bedste kvalitet i undervisningen. Pædagogiske pejlemærker på Mercantec 1. Undervisningen skal være læringsmålstyret med et dertil hørende fokus på feedback og på den enkelte elevs progression. 2. Undervisningen skal være erhvervsrettet 3. Vi vil skabe en motiverende, varierende og udfordrende undervisning for alle 4. Dannelsesaspektet skal være en central del af undervisningen 5. Vi vil sikre en høj grad af trivsel blandt elever og have fokus på de gode relationer 6. Vi vil have undervisere med højt fagligt niveau og med gode pædagogiske kompetencer 7. IT og virtuel undervisning skal være centrale elementer i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen 3

4 Pejlemærke 1: Undervisningen skal være læringsmålstyret med et dertil hørende fokus på feedback og på den enkelte elevs progression Med dette pejlemærke ønsker vi grundlæggende at sætte elevens læringsudbytte i centrum. Sagt på en anden måde så ønsker vi, at vi med læringsmålstyret undervisning kan være med til at understøtte skolens, afdelingernes, teamenes og den enkelte medarbejders arbejde med at øge elevernes faglige niveau. I læringsmålstyret undervisning hænger valg af læringsmål, valg af undervisningsaktiviteter, tegn på læring og evaluering tæt sammen i alle faser af undervisningen. Når et forløb har afsæt i nogle bestemte læringsmål, vælges undervisningsaktiviteter, der fremmer netop disse læringsmål. Samtidig overvejer underviseren måder, der kan vise, hvor langt eleven er i forhold til at opfylde læringsmålene. Valg af undervisningsaktiviteter afhænger også af evalueringen fra sidste forløb, som skal danne grundlag for at vælge de læringsmål og undervisningsaktiviteter der vil skabe passende udfordringer for alle eleverne. Undervisere og underviserteams nedbryder de kompetence-, færdigheds- og vidensmål, der knytter sig til uddannelserne og herunder de enkelte fag, som så omsættes til læringsmål for de specifikke undervisningsforløb De indholdsvalg, valg af aktiviteter, opgaver og processer, som underviseren foretager, skal være begrundet i hvordan de understøtter alle elevers læring. Undervisningsaktiviteterne skal også planlægges med sigte på at give underviseren viden om elevernes læringsudbytte, så underviseren kan give eleverne feedback Underviseren skal forud for et undervisningsforløb afgøre, hvordan man sammen med eleverne kan se tegn på, at målene er nået Underviseren skal løbende evaluere, hvor eleverne er i forhold til læringsmålene, og hvordan de kan støttes og udfordres i at komme videre i retning af målene Der tages udgangspunkt i elevens nærmeste udviklingszone i undervisningens tilrettelæggelse Elever oplever, at der altid er et formål med undervisningen, og dermed kan læringsmålstyret undervisning bidrage til en øget motivation blandt eleverne Eleverne oplever en forståelse af egen læring og kompetencer Eleverne og underviserne kan følge med i levernes progression, og undervejs i forløbet kan undervisningen evt. justeres, så målene opnås. 4

5 Pejlemærke 2: Undervisningen skal være erhvervsrettet Vi ønsker, at styrke koblingen mellem skole og erhvervsliv. Koblingen skal bidrage til, at underviserne er opdaterede på den nyeste viden og de nyeste metoder inden for deres fag. Dette er altafgørende for, at vi kan være på forkant med samfundsudviklingen og ruste eleverne til de forandringer og udfordringer, som de vil møde i deres fremtidige arbejdsliv. Derudover kan koblingen øge elevernes forståelse og motivation. Vi vil arbejde målrettet på at få forløb, der er helhedsorienterede, og hvor teori, det praksisnære samt de uddannelsesspecifikke elementer komplementerer hinanden og inddrages på tværs af fagskel. Underviserne tilrettelægger i stor udstrækning projekter og undervisningsforløb, hvor erhvervslivet bliver inddraget. Det kan være elementer fra virkeligheden, der danner omdrejningspunkt for undervisningens indhold, eller det kan være teori og elementer fra undervisningslokalerne, der skal afprøves i virkeligheden Ledere, underviserteams og undervisere har fokus på at få en tæt kobling mellem teori og praksis Undervisere skal minimum hvert 3. år ud i virksomhedspraktik Eleverne oplever at få øget deres forståelse og motivation for teoriundervisningen Bidrager til at undervisere er opdaterede på den nyeste viden og de nyeste metoder inden for deres fag Eleverne føler sig rustet til at tackle de udfordringer og forandringer, som de vil blive mødt af i deres fremtidige arbejdsliv Eleverne oplever at deres forskellige fag komplementerer hinanden, og at der er sammenhæng mellem fagene og de enkelte fagområder Eleverne oplever at den praksisnære undervisning som værende positiv. 5

6 Pejlemærke 3: Vi vil skabe en motiverende, varierende og udfordrende undervisning for alle Vi ved, at en motiverende og udfordrende undervisning er helt afgørende i forhold til at nå den overordnede nationale målsætning om, at alle elever skal blive så dygtige de kan. Men herudover skal en motiverende og udfordrende undervisning bl.a. også bidrage til at elever fastholdes i undervisningen, at de trives, at de får et udsyn, at de får innovative kompetencer og meget andet. Ved opstart på en uddannelse, starter man altid med en kompetence-afklaring, med det formål at det bliver muligt at imødekomme den enkelte elevs individuelle kompetencer Undervisning skal tage udgangspunkt i elevens niveau, og herudover skal der tages hensyn til elevens måde at lære på Elevens motivation for læring understøttes af underviserens anerkendende tilgang Læring foregår altid i en social kontekst som påvirker læreprocessen, og eleverne inddrages i undervisningens planlægning og gennemførelse Det internationale perspektiv i undervisningen skal fremmes ved eksempelvis anvendelse af gæstelærere, lærer- og elevudveksling, optag af udenlandske elever, dannelse af særlige internationale forløb og indarbejdelse af internationale perspektiver i undervisningen. Kreativitet, innovation og iværksætteri skal være tydelige elementer i uddannelserne og i undervisningen. Undervisningen skal være rettet mod fremtiden og søge at forberede eleven til kommende udfordringer Metodevariation er et centralt element i udarbejdelsen af undervisningsforløb og projekter. Eleverne evaluerer læreren 2 gange om året, og resultatet heraf diskuteres til MUS Motion og bevægelse/fysisk aktivitet er en integreret del af al undervisning på skolen. Motion og bevægelse/fysisk aktivitet er først og fremmest tænkt som et didaktisk redskab, der skal bidrage til læring. Eleverne bliver fastholdt i uddannelsen Eleverne har mulighed for at få et internationalt perspektiv på uddannelsen Eleverne oplever ikke at sidde stille og modtage undervisning i længere tid ad gangen Eleverne oplever stor grad af faglig trivsel på skolen Eleverne bliver inddraget i undervisningens tilrettelæggelse Eleverne oplever, at de bliver tilpas udfordret, så de bliver så dygtige de kan 6

7 Pejlemærke 4: Dannelsesaspektet skal være en central del af undervisningen Når dannelsesaspektet er et pejlemærke for sig selv, så er det for at understrege, at vi ikke bare har et specifikt uddannelsessigte for øje, med hvad dertil hører af uddannelsesspecifikke mål, krav og retningslinjer. Vi tror på og vi ønsker at uddannelsen skal sættes ind i en større ramme, hvor eleven også opnår almene og alsidige personlige og sociale kompetencer, som er med til at give eleven livsduelighed. Alle elever på får ved opstart tildelt en kontaktlærer, for hvem opgaven er, at understøtte elevens faglige såvel som almene personlige og sociale kompetencer og udfordre eleven på dette. Underviserteamet omkring den enkelte elev er med til at sætte retningslinjer for samværet i læringsrummet, såvel som på fælles arealer Underviserteamet omkring den enkelte elev er med til at opøve eleverne i at samarbejde og/eller diskutere faglige emner, såvel som emner af mere almen karakter Underviseren sætter i stor udstrækning undervisningens indhold ind i et større samfundsmæssigt perspektiv Eleverne har gennem fællesmøder, klassemøder og/eller elevrådet medindflydelse på læringsmiljøet Eleverne skal opleve sig selv som medborgere i vores samfund, med hvad der tilhører af rettigheder og pligter Eleverne oplever, at samværet med andre elever, såvel som lærere, er præget af gensidig respekt og tolerance Elever opnår en tro på egne evner Eleverne får en ballast til at møde et foranderligt samfund Lærerne oplever, at eleverne overholder aftaler Eleverne oplever, at der er en sammenhæng mellem det almene og det fagfaglige i deres uddannelse Flere gennemfører deres uddannelse 7

8 Pejlemærke 5: Vi vil sikre en høj grad af trivsel blandt elever og have fokus på de gode relationer Begreberne trivsel, relationer og læring er tæt knyttede til hinanden. Der er selvfølgelig mange ting, der spiller ind på, om eleverne trives, men gode relationer har en meget stor betydning i forhold til dette. Dette gælder både de gode relationer mellem eleven og underviserne, men det gælder også et godt fagligt og socialt fællesskab blandt elever. Herudover er trivsel en afgørende forudsætning for, at eleverne kan blive dygtige og livsduelige. Samtidigt gælder det selvfølgelig også, at læring bidrager positivt til trivslen. Underviserne skaber via en anderkendende tilgang den gode relation til eleven, bl.a. gennem løbende dialoger om faglige såvel som personlige og sociale emner Underviserne sætter rammen for et positivt og trygt fællesskab, hvor eleverne tør udfolde sig Med afsæt i Mercantecs koncept for det fysiske-, det psykiske og det æstetiske undervisningsmiljø, arbejder skolen, såvel som den enkelte underviser, løbende på at videreudvikle et undervisningsmiljø, hvor eleverne fastholdes og trives i undervisningen. Skolen skal være rummelig, og undervisningen skal til enhver tid tilpasses den aktuelle målgruppe. Fastholdelse er i alle uddannelsesaktiviteter en klar målsætning, og undervisningen skal bidrage hertil ved at give eleven en nøje afstemt udfordring Vi indretter hhv. unge- og voksenmiljøer, der har særligt fokus på at understøtte det sociale liv på skolen. Således udformes studiemiljøerne med respekt for forskellige målgruppers ønsker og behov. Mercantec har et centralt elevråd såvel som et elevråd for hver uddannelsesafdeling. Elevrådet skal være med til at understøtte elevernes generelle trivsel på skolen Elevtrivselsmålinger gennemføres en gang om året for alle skolens elever Eleverne føler, at de har mulighed for at udvikle sig fagligt, socialt og personligt i et trygt miljø Alle elever føler, at de har en betydning, og at de er en del af fællesskabet Eleverne er modtagelige over for læring Eleverne oplever, at de bliver taget alvorligt af undervisere såvel som medstuderende Elever har en følelse af, at der aldrig er langt til hjælp og støtte, og der er en tæt og smidig kontakt mellem den enkelte elev og underviseren. Skolen har gode rammer, der understøtter det sociale liv på skolen 8

9 Pejlemærke 6: Vi vil have undervisere med højt fagligt niveau og med gode pædagogiske kompetencer Undervisernes kompetencer er centrale i forhold til at nå målet om at gøre alle elever dygtige og livsduelige, og i det hele taget i forhold til at nå målene i de seks øvrige pejlemærker. Dette kræver, at underviserne er opdaterede fagfagligt såvel som pædagogisk. Underviserne skal ud over faglige og pædagogiske kompetencer bl.a. evne at arbejde i teams, stille krav til eleverne, vurdere elevernes kompetencer eksempelvis i forhold til niveau, og have indlevelsesevne i forhold til den enkelte elev. Undervisere og ledere diskuterer løbende kompetenceudvikling, som skal sikre at skolen og den enkelte lærer/underviser hver især lever op til de krav, der stilles til en moderne erhvervsskole I hver afdeling lægges der en plan for kollegial udvikling og sparring med og af hinanden. Det kan handle om supervision, teamsparring, to-lærerordning el.lign. Alle nyansatte undervisere gennemgår et introduktionsforløb, hvor de bl.a. får tildelt en mentor, som skal give den nyansatte en indføring i den pædagogiske terminologi Nærmeste leder observerer med jævne mellemrum hver enkelt undervisers undervisning Alle fastansatte undervisere skal efter ansættelsen uddannes således, at vedkomne har kompetencer svarende til pædagogisk diplomuddannelse/pædagogikum Alle underviserne på erhvervsuddannelserne skal have kompetencer svarende til niveauet i den erhvervsgymnasiale fagrække, herunder efter skolens vurdering relevante fag på A- niveau Alle undervisere og ledere er fagligt og pædagogisk opkvalificerede Alle undervisere oplever, at der er kort afstand til det erhvervsliv, som eleverne på et tidspunkt kommer ud i. Dette sker bl.a. gennem praktikforløb Underviserne er klædt på til at efterleve retningslinjerne i vores pædagogiske fundament og med de dertil hørende pejlemærker Eleverne oplever velkvalificerede undervisere Det er naturligt for underviserne, at undervisningen og tilrettelæggelsen af denne foregår transparent. Dette skal forstås således, at undervisningen og tilrettelæggelsen heraf enten foregår sammen med andre, eller at det foregår således, at andre kan følge med og sparre med på sidelinjen. 9

10 Pejlemærke 7: Digitalisering og virtuel undervisning skal være centrale elementer i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen Gennem en bedre og differentieret udnyttelse af de digitale muligheder i undervisningen, ser vi, at undervisningens kvalitet kan løftes til gavn for den enkelte elev, og at der kan opnås en bedre ressourceudnyttelse. Desuden kan indsatsen være med til at understøtte, at flere fuldfører en erhvervsuddannelse, at alle udfordres, og at trivslen styrkes. Digitaliseringsindsatsen skal således ses som et redskab, der ikke alene kan understøtte Mercantes pædagogiske målsætning og fundament men også leve op til erhvervsuddannelsesreformens generelle målsætninger. Undervisningen skal til enhver tid inddrage anvendelse af relevant, fagspecifik teknologi. Eleverne skal have adgang til fleksible IT-baserede læringsmateriale og forløb samt itværktøjer/it-medier som understøtter deres læringsforudsætninger, og som i stor udstrækning er selvinstruerende Alle undervisere skal opkvalificeres til didaktisk at kunne indtænke og anvende IT-medier og digitale muligheder i undervisningen. IT-platforme og netværksstrukturen skal leve op til de øgede behov Undervisningsmaterialer og læringsforløb skal deles elektronisk Der skal udvikles en fælles it-didaktisk ramme, som støtter underviserne i deres proces med at digitalisere undervisningen, og modeller for og skabeloner til opbygning af digitale læringspakker Underviserne skal opbygge digitale online læringsforløb og pakker, som eleverne har adgang til Skolens interaktive tavler anvendes aktiverende i forhold til eleverne Der skal igangsættes en proces med det mål, at undersøge muligheder og behov for elektronisk feedback Flest mulige fuldfører deres uddannelse Alle elever oplever at de bliver optimalt fagligt udfordret Eleverne bliver mere motiverede for undervisningen, og der opnås en øget trivsel Eleverne oplever at IT og de digitale muligheder styrker deres læring Undervisere oplever, at det bliver nemmere at undervisningsdifferentiere Eleverne kan arbejde mere selvstændigt, effektivt og differentieret Skolen opnår den bedst mulige ressourceanvendelse af lærerne 10

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Pædagogisk Strategi. Mercantec Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Pædagogisk Strategi Mercantec 2016 Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Vores pædagogiske mål er at udvikle unge og voksne mennesker fagligt, personligt og socialt,

Læs mere

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning

Pædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Strategi faglighed, fornyelse og fællesskab

Strategi faglighed, fornyelse og fællesskab Strategi 2016-2020 faglighed, fornyelse og fællesskab Strategi 2016-2020 strategi Strategigruppens arbejde med de indkomne forslag fra strategidagen Vores vision er, at vi vil sende ansvarlige, nysgerrige

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

SYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG

SYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG SYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG Pædagogisk-didaktisk grundlag øget anvendelse af IKT og medier eleven i centrum social ansvarlighed et attraktivt læringsmiljø styrket differentiering

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Center for Uddannelse og Erhverv. Pædagogisk ramme for erhvervsuddannelserne

Center for Uddannelse og Erhverv. Pædagogisk ramme for erhvervsuddannelserne Center for Uddannelse og Erhverv Pædagogisk ramme for erhvervsuddannelserne Alle elever oplever succes uanset forudsætninger Introduktion Erhvervsuddannelsesreformen stiller nye krav til erhvervsuddannelserne

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole

Meementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning.

Helhedsorienteret undervisning. Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter Den digit@le Digitaliseringsstrategi Vejle 2011-2015 Sprogcenter Ungdomsskolen CSV Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Mission... 2 3. Vision... 2 4. Fokusområder... 2 4.1 Helhed... 2 4.2 Udvikling...

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Udviklingscentret på EUC Sjælland

Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland Udviklingscentret på EUC Sjælland skaber sammenhænge mellem den overordnede kvalitetsudvikling og udviklingen af pædagogisk praksis. Udviklingscentret understøtter løbende

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

T VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆR GANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANG

T VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆR GANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANG ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAG DAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGO ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT

Læs mere

Strategi Greve Gymnasium

Strategi Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,

Læs mere

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017

Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 Vi vil være bedre Frederikshavn Kommunes skolepolitik inkl. udmøntning 2014-2017 #100254-14 Indhold Vi vil være bedre...4 Læring i fokus...6 Læring, motivation og trivsel...7 Hoved og hænder...8 Ambitionen

Læs mere

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.

Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

STRATEGI Udfordringerne i perioden

STRATEGI Udfordringerne i perioden For Randers Social- og Sundhedsskole Udfordringerne i perioden 2016-2018 Uddannelser I den kommende strategiperiode vil der være fokus på, at skolen i EUD-uddannelserne arbejder for at opfylde de fire

Læs mere

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Vision for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Visionens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Vision for alle børn og unges læring, udvikling

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Fælles børne- og læringssyn i Allerød Kommune Juni 2017 1 I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med vores børne- og læringssyn at sætte

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk

Teglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning

Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Skive Tekniske Skoles fællespædagogiske og didaktiske grundlag

Skive Tekniske Skoles fællespædagogiske og didaktiske grundlag Skive Tekniske Skoles fællespædagogiske og didaktiske grundlag I dette afsnit beskriver og dokumenterer vi skolens arbejde med det fællespædagogiske og didaktiske grundlag i forhold til skolens udfordringer,

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Synlig læring i 4 kommuner

Synlig læring i 4 kommuner Synlig læring i 4 kommuner Alle elever skal lære (at lære) mere i Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal af skolecheferne Hans Andresen, Michael Mariendal, Erik Pedersen & Martin Tinning FIRE

Læs mere

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune

Dagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen

Skolepolitiske mål unikke skoler i et fælles skolevæsen Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret 3 opfølgningspunkter,

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Odense Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen ************* Kulturen i afdelingen skal understøtte medarbejdernes professions- og

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning -

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU

GLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Pædagogisk grundlag GXU. Pædagogisk grundlag GXU GLADSAXE KOMMUNE GXU Pædagogisk grundlag GXU NOTAT Dato: 18. marts 2014 Af: Jette Blondin Pædagogisk grundlag GXU GXU vi uddanner til livet, og vi uddanner til uddannelse Indholdsfortegnelse GLADSAXE KOMMUNE...

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold

EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

VID Erhvervsuddannelser

VID Erhvervsuddannelser VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg:

Step Up. Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: Step Up Et samarbejde mellem ungdomsuddannelsesinstitutionerne i Sønderborg: STATSSKOLE SØNDERBORG StepUp StepUp Udkast til studieordning og årshjul Dette er et udkast til en studieordning samt et årshjul

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016

Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Opfølgningsplan Pædagogisk assistentuddannelse UCC 2016 Alle indsatsområder afrapporteres i forhold til fastsatte mål og/eller succeskriterier. Indsatsområde: Gennemførsel og frafald Som erhvervsuddannelse

Læs mere