Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus S 6. Materialeval g. Stål, rustfrit stål, aluminium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus S 6. Materialeval g. Stål, rustfrit stål, aluminium"

Transkript

1 Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus S 6 Materialeval g Stål, rustfrit stål, aluminium Kursusmateriale udviklet under lov 271 om efteruddannelse i et samarbejde melle m Danmarks Ingeniørakademi, Dansk Teknologisk Institut, FORCE Institutterne, Forskningscenter Risø m.fl. 1992

2 Materialeval g Stål, rustfrit stål, aluminiu m 1. udgave, 1. oplag, Undervisningsministeriet lov 27 1 Grafisk design : Grethe Jensen og Inger Vedel, DTI/Grafi k Sats : Repro-Sats Nord, Skage n Tryk : Omslag : Reproset, Københav n Indhold : DTI/Tryk, Taastru p Dansk Teknologisk Institut Forlaget ISBN Kopiering i uddrag tilladt med kildeangivelse

3 Materialevalg - stål, rustfrit stål, aluminiu m Materialevalg - generel t Materialevalg 1 1 Kvalitetsdimensioner og kvalitetsfaktorer 1 1 Systematisk materialevalg - arbejdstrin og hjælpemidler 1 5 Systematisk materialevalg i konstruktion - en model 1 6 Kravspecifikation til komponenten 1 8 Udarbejdelse af kravspecifikation 1 8 Konvertering af kravspecifikationen Grovsortering af materialer -»tværfaglig t materialevalga 22 Ide 23 Introduktion til materialevalgskort Anvendelse af materialevalgskort Udvælgelse af materialer - datamatstøttet materialevalg 25 Generelle faktuelle materialedatabaser 26 Specifikke faktuelle materialedatabaser Sammenfatning Livscyklus-vurdering 31 Hvorfor bekymre sig om et produkts miljøbelastning 32 Miljøbelastning og materialevalg 32 Materialevalg under hensyn til miljøbelastning - et eksempel 33 Sammenfatning 33 Prisforhold 35 Plader 35 Stangstål 38

4 Bygningsstål 39 Ror Abne koldvalsede profiler 39 Blankstål 39 Prissammenligning Rustfrit stål Prissammenligninger - rustfrit stål Aluminium Legeringstillæg Dimensionstillæg Materialeegenskaber og materialedata 47 Krav og vurdering af materialedata 47 Sliddata 50 Korrosionsdata 5 1 Mekaniske egenskabsdata 52 Fra kravspecifikation til materialespecifikation 55 Slid Korrosion Almen korrosion Pitting (grubetæring) Spaltekorrosion Spændingskorrosion Galvanisk korrosion Selektiv korrosion Turbulenskorrosion Korrosionsudmattelse Belastning Fra belastning til mekaniske spændinger Eksperimentel bestemmelse af deformatione r og spændinger Myndighedskrav, normer og standarder 73 Fremgangsmåde for materialeval g - indledende trin 77 Informationskilder 79 Stål - rustfrit stål - aluminium 80

5 Materialevalg - stå l 8 Valg af stål - Tværgående materialekrav Konstruktionsstål Bygningsstål Maskinstål Stål til plader, rør og tråd Højstyrkestål Svejsbare højstyrkestål (finkornstål) HSLA-stål DP-stål Støbelem og-stål Valg af stål set i relation til Fremstillingsproces Konstruktørens indflydelse på materiale i relation til proces Massiv overflade sandwich Rå plader (sorte plader) Overfladebelagte plader Laminerede plader Sammenføjningsmetoder Svejsning Lodning Nagling og nitning Skruesamling Limning Støbning 12 6 Materialevalg - rustfrit stå l 10 Valg af rustfrit stål Generelt Hensyn til fysiske egenskaber Mekaniske egenskaber Termiske egenskaber Elektriske egenskaber Magnetiske egenskaber Hensyn til overfladeegenskaber Overfladetyper Visuelle krav 134

6 10.4 Hensyn til korrosionsbestandighed Specifikation af korrosionsmiljø Vurdering af levetidsbestemmende korrosionsform Fremskaffelse af korrosionsdata Vurdering af korrosionsforhold Vurdering af økonomi og leveringsforhold Hensyn til fabrikationsmetoder Forarbejdningsmetoder Sammenføjning 145 Materialevalg - aluminium 11 Valg af aluminium Kendetegn aluminium Datasugning, rådgivning Valg af aluminiumlegeringer Komponenter med lav vægt Komponenter udsat for høje eller lave temperaturer Komponenter udsat for svingende belastning Komponenter udsat for korrosion Komponenter, som skal støbes Komponenter, der skal anodiseres Komponenter, som skal sammenføjes Komponenter, der skal plastisk formgives Komponenter, som skal spåntages 180 Stikord 183

7 Forord Denne lærebog indgår i et omfattende, modulopbygget syste m af efteruddannelseskurser,»efteruddannelse i Materialeteknologi«, som har til formål at ruste dansk erhvervsliv til a t arbejde optimalt med såvel nye som kendte materialetyper. Systemet dækker således alle materialetyper fra støbejern, stål, rustfrit stål, aluminium og diverse metallegeringer ove r plast, fiberforstærket plast og sandwichmaterialer til keramiske og pulvermetallurgiske materialer. For hver materiale - type vil der være kurser i relevante emner som grundlæggende materialekendskab, materialevalg, forarbejdning og konstruktion, nedbrydningsformer og tilstandskontrol m.m.m. Tanken med det modulopbyggede efteruddannelsessyste m er, at virksomheder - eller enkeltpersoner - har mulighed for at sammensætte et kursusforløb som er tilpasset det aktuelle behov, hv.ad enten det drejer sig om at gå i dybden med et materialeområde, eller man ønsker at udvide sin e kvalifikationer til flere materialetyper f.eks. inden for e t emne som forarbejdningsprocesser. Det er naturligvis vore s håb, at denne lærebog enten i forbindelse med det pågældende kursus - eller ved selvstudium - vil være et godt bidrag til en sådan opgradering af kvalifikationerne hos de n enkelte. For at bogen kan tjene både som kursusmateriale, opslagsbog og kilde til supplerende viden, er den forsynet me d mange figurer, der underbygger teksten, samt margentekste r og index, der letter opslag. Visse afsnit i teksten vil være skrevet med andre typer, samt forsynet med en grå streg langs margin som indikation af, at det pågældende afsni t specielt henvender sig til læsere med ingeniørmæssig bag - grund el.lign.. I forbindelse med kurser vil bogen blive led - saget af en arbejdesmappe indeholdende supplerende mate - rialer, øvelsesvejledninger, opgaver m.v. Kurserne er udviklet i et konsortium bestående af Danmarks Ingeniørakademi (maskinafdelingen), Dansk Teknologis k Institut, FORCE Institutterne og Forskningscenter RIS Ø samt en række danske virksomheder. I denne forbindelse 7

8 skal der lyde en tak til de mange rundt omkring i virksom - hederne, der har bidraget til udviklingsarbejdet i form af klarlægning af behov og løbende vurdering af materialet ve d deltagelse i følgegrupper m.v. (ingen nævnt - ingen glemt!). Udviklingsarbejdet er foretaget med støtte fra Undervisningsministeriet (Lov Lov om Efteruddannelse) og her - under har Indsatsgruppen for Materialeteknologi samt de tilknyttede referee's ligeledes ydet en god indsats med henblik på afstemning mellem erhvervslivets behov og materialets indhold. Taastrup, september 1991 På konsortiets vegne - Lorens P. Sibbesen (projektadministrator) 8

9 Forord til 56 Denne bog samt en tilhørende arbejdsmappe udgør kursus - materialet til modulet S6»Materialevalg - metaller «Kursets formål er at fremme kendskabet til materialeteknologiens anvendelse og betydning for et produkt, og at give deltagerne viden om de særlige forhold, der knytter sig til val g af stål, rustfrit stål og aluminium. I overensstemmelse hermed falder bogens 11 kapitler i følgende afsnit : Materialevalg - generelt Materialevalg - stål (minus værktøjsstål ) Materialevalg - rustfrit stål Materialevalg - aluminium Som forfattere har følgende medvirket : Bent Bay, Danmarks Ingeniørakademi Maskinafdelingen ; Ebbe Rislund, Force In - stitutterne ; Erik Kaag, SCS Stål A/S ; Søren Ahrensberg og Kirsten Arndal Rotvel, Danmarks Teknologiske Institut. Århus, januar 1992 Kirsten Arndal Rotvel Civilingeniør 9

10

11 Materialevalg 1 Hvis en brugers krav og forventninger til et produkt ikke opfyldes, vil brugeren sandsynligvis være utilfreds med produktet, og brugeren vil næppe genkøbe eller anbefale pro - duktet til andre. Dette lyder banalt, og er det for såvidt også. Ikke desto mindre glemmes denne banale lærdom ofte. Konstruktøren, som er den person, der typisk er ansvarlig for materialevalg, kan have tendens til at ignorere kundernes behov og gældende markedsvilkår. Årsagen er sandsyn - ligvis, at konstruktørens traditionelle ansvarsområde er løsning af tekniske problemer. Kundernes behov og de gældende markedsvilkår er imidlertid afgørende for produktets succes, og det er væsentligt, at konstruktøren er opmærksom på, hvordan hans beslutninger har indflydelse herpå. Et produkt skal både opfyld e brugerens krav og forventninger Konstruktørens roll e Konstruktøren skal være opmærksom på kunderne s behov og markedsvilkå r Dette er baggrunden for, at foreliggende kompendium indle - des med et afsnit, som anskuer materialevalg ud fra et virksomheds synspunkt i modsætning til materialevalg som en teknisk isoleret disciplin. Nedenstående tager udgangspunkt i ref. 1, hvortil der henvises for yderligere information. Kvalitetsdimensioner og kvalitetsfaktorer Internationale undersøgelser af et stort antal succesrige pro- Et produkts kvalitet ka n dukter peger på, at et produkts kvalitet kan vurderes ud fra vurderes ud fra 8 grundlæg - 8 grundlæggende kvalitetsdimensioner, som er : Bende kvalitetsdimensione r Ydeevne. Brugeren ønsker at produktet skal besidde viss e funktioner og egenskaber. Hvor mange af disse funktione r og egenskaber kan produktet yde? Brugsvenlighed. Hvor let og sikkert er det for brugeren at anvende og betjene produktet? Pålidelighed. Hvor lang er produktets tekniske levetid, hvor driftsikker er produktet, og hvor godt holder det sin e specifikationer?

12 Servicevenlighed. Hvor ofte skal der ydes service på pro - duktet? Hvor lang tid tager det at udføre service? Hvilke n indflydelse har service på brugerens mulighed for at an - vende produktet? Samt hvor lang tid tager det at reparer e et fejlende produkt? Anskaffelsesomkostninger. Hvilke omkostninger er de r forbundet med produktets anskaffelse? Herunder eventuelle omkostninger til installation, indkøring og oplæring a f personale. Anvendelsesomkostninger. Hvilke omkostninger er der forbundet med produktets normale brug og vedligeholdelse? Kompatibilitet (= forenelighed). Hvor foreneligt og fleksibelt er produktet med hensyn til at passe sammen med o g indgå i de systemer og omgivelser, som brugeren allered e har etableret eller påtænker at etablere? Designludseende. Hvor godt tiltaler produktets design o g udseende brugeren. Disse kvalitetsdimensioner er generelle og anses for at gælde for alle typer af produkter. Kvalitetsdimensioner opdeles i kvalitetsfaktorer Hver af disse kvalitetsdimensioner kan opdeles i en række kvalitetsfaktorer, der beskriver det aktuelle produkt. Der laves en prioritering af kvalitetsfaktorerne i 3 grupper : Nøgle kvalitetsfaktorer (maks. 9). D.v.s. kvalitetsfaktorer, som er afgørende for produktets kvalitetsniveau inden for produktstandarden. F.eks. det, der adskiller Porche fra Jaguar. Basis kvalitetsfaktorer. D.v.s. kvalitetsfaktorer, som er afgørende for produktets generelle standard. F.eks. det, der adskiller Porche fra Skoda. Mindre væsentlige kvalitetsfaktorer. Sammenhængen mellem kvalitetsdimensioner, kvalitetsfaktorer, basisfaktorer og nøglefaktorer er illustreret i fig Kvalitetsfaktorerne er afgørende, såfremt kundens produkt - valg udelukkende beror på egenskaber ved produktet selv. Dette er imidlertid ikke altid tilfældet. Andre motiver og kriterier kan ligge til grund for kundens endelige produktvalg. 12

13 Kvalitetsdimensioner Ydeevne Kvalitetsfaktorer imp< ow alp Basi s Kvalitetsfaktorer Nøgl e Kvalitets - faktore r Fig Sammenhængen melle m kvalitetsdimensioner, kvalitets - faktorer, basis kvalitetsfaktore r og nøgle kvalitetsfaktorer. (Ref. 1). Brugsvenlighed alo omp Pålidelighed Servicevenlighed ~~~~~= Anskaffelsesomk. 40e Anvendelsesomk. Kompatiblitet Design / udseende 110~ Som eksempel herpå kan virksomhedens image spille in d på kundens produktvalg. Andre og meget aktuelle eksempler er energiforbrug, genanvendelsesmuligheder og miljøpåvirkning, som behandles i kapitel 3. Sammenfattende kan det anføres, at kundens sociale og følelsesmæssige motive r kan være afgørende for det endelige produktvalg. Såfremt disse påvirkningsfaktorer kan identificeres bør d e naturligvis indgå i det videre arbejde helt parallelt me d basis- og nøglefaktorerne. Påvirkningsfaktore r Identifikation af kvalitetsfaktorerne bør udføres på et tidligt stadium i produktudviklingen og af en gruppe med repræ - 1 3

14 sentanter fra udvikling, marketing, produktion og salg samt ledelsen. Kobling mellem kvalitetdimensioner og materialevalg Det væsentlige i denne sammenhæng er, at konstruktøre n må være opmærksom på sammenhængen mellem materiale - valget og produktets kvalitetsfaktorer. Som åbenbare eksempler herpå kan nævnes»anskaffelsesomkostninger«, hvori råvareprisen f.eks. indgår og»design / udseende«som f.eks. er bestemt af overfladefinish m.v. Det er derfor yderst vigtigt, at konstruktøren (og virksomheden) investerer tid og ressourcer i materialevalg som mod - sætning til at lade tilfældighederne råde : Hvilke materialer har vi på lager? Hvad plejer vi at vælge? Hvilke materialer anvender konkurrenten? Konstruktørens retningslinier Med en oversigt over produktets basis- og nøglekvalitetsfaktorer får konstruktøren mulighed for at bidrage til produktets succes, idet han skal henholde sig til : at produktet blot skal opfylde et vist minimumkrav for basis kvalitetsfaktorerne, idet en yderligere forbedring herud - over ikke vil øge produktets attraktivitet for kunderne og derfor oftest blot medfører øgede omkostninger. Eksempel : Cykelstel til børn. Her vil stellets vægt typisk være en basiskvalitetsfaktor. at den teknologiske udvikling, som har relation til nøgle kvalitetsfaktorer konstant overvåges og nyttiggøres i produktet. Eksempel : Cykelstel til professionelle cykelryttere. Her vil stellets vægt typisk være en nøglekvalitetsfaktor. Reference r 1. Henning C. Juhl :»Håndbog i Markedsorienteret Teknologiplanlægning«, Dansk Teknologisk Institut,

15 Systematisk materialevalg - arbejdstrin og hjælpemidle r 2 Flertallet af materialevalg sker pr. tradition efter princippet»støbejern GG25 har altid fungeret godt til lignende komponenter, hvorfor vi hellere må vælge dette materiale«. Denne enkle materialevalgsfilosofi er på ingen måde uberettiget ud fra en teknisk synsvinkel, idet værdifulde erfaringe r nyttiggøres, men fra et helhedssynspunkt er metoden stærk t kritisabel, da denne fremgangsmåde ikke tager hensyn til produktets kvalitetsfaktorer, som beskrevet i kapitel 1. Mange konstruktører kender dog eksempler på den modsat - te situation, hvor funktionskrav i en avanceret teknologi el - ler omkostningsaspekter ved masseproduktion nødvendig - gør en yderst detaljeret analyse af materialespørgsmålene. Ud fra et helhedssynspunkt er faldgruben her, at konstruktøren ikke er bevidst om kundernes behov eller markedsvilkårene og derfor er tilbøjelig til at forbedre og raffinere u d over det nødvendige. Reference 1 redegør for resultatet af en undersøgelse bland t industrivirksomheder, og sammenfatter følgende typisk e baggrunde for materialevalgsopgaver : 5 årsager til materialeval g Produktudvikling - d.v.s. udvikling af et nyt produkt. Produktmodifikation - d.v.s. hvis et af firmaets produkte r skal kunne anvendes under ændrede betingelser. Produktrevision - når et ændret materialevalg kan give et produkt med en lavere pris. Nye materialer kan give mulighed for udvikling af nye produkter. Begrænsede eller strategisk vigtige råstoffer. Uanset baggrunden for en materialevalgsopgave, kan materialevalg som arbejdsproces ikke isoleres fra virksomhedens øvrige tekniske arbejde. Materialevalg er ikke en isoleret proces 15

16 Som følge heraf findes der mange modeller for, hvordan ma- terialevalg kan ses i forhold til virksomhededens øvrige aktiviteter dog hyppigst som en del af produktudviklingen. Mange modeller for materialevalg 2.1 Systematisk materialevalg i konstruktio n en model I denne lærebog samt i»materialevalg - plast«har vi valgt e n model, som viser materialevalgets placering i konstruktionsprocessen (ref. 2). Denne model er valgt, fordi : den beskriver trinene og rækkefølgen for systematisk materialevalg, den beskriver, at materialevalg er en cyklisk proces, de r normalt kræver flere gennemløb, den skitserede fremgangsmåde i kraft af opstilling af krav og materialespecifikationer vil imødekomme det stadi g voksende krav til virksomhederne om at dokumentere alle aktiviteter herunder materialevalg (ISO 9000). Modellen er vist i fig Den beskriver alle faser fra produktspecifikation til produktionsforberedelse med fokus p å samspillet : Konstruktio n Material e Proces Den viste model er Den viste model er en idealmodel, som er valgt som denn e en idealmodel lærebogs reference for konstruktionsprocessen. I det følgen - de vil vi begrænse os til trinene i rammen»systematisk mateiralevalg«, idet vi vil se på : Kravspecifikation til komponen t Konvertering (omsætning af krav til materialeegenskaber ) Materialespecifikation Grovsortering af materialer Udvælgelse af egnede materialer Hvordan konstruktøren praktisk kommer igennem de enkel - te trin, afhænger af mange faktorer. Det kan f.eks. være pro - duktets type, opgavens art og baggrund, arbejdets organise - ring, økonomi, tidsplan, konstruktørens erfaring/materialekendskab m.v. 16

17 A Kravspecifikation 1 1 Projektspecifikation /produktspecifikation Kravspecifikatio n til komponen t i B Konverteringsliste 3 Udkast til skitse Overslagsberegninge r Grovvalg af processe r i Konverterin g C L Materialedata D Ekspertviden vedr. belastningssammenfal d 5 Materialespecifikation I 6 1 Grovsortering af materialer 7 Udvælgelse af egnede materiale r ~ J -- I I I I (\Materialevalgsmetodi kken~) Nej UDKAST1 1 0 rudkast rudkast3 1 Konstruktion f ~ Korrektioner og I Konstruktion Iri1 Konstruktion I Material e overslagsberegninger I Materiale I I Materiale I Proces Proces Proces Ja Nej J 15 Analytiske beregninger a f komponentens styrke og stivhed v.h.a. f.eks. fem-analyse, samt p rocestekn icke analyser I I 1 6 Optimering Optimering- - Afprøvning a f prototype r Nej 18 Valg af konstruktion, material e og produktionsproces unde r hensyntagen til økonomiske forhol d 19 Produktionsforberedelse Fig Eksempel på flowdiagram for konstruktionsprocessen. Elementerne i det systematisk e materialevalg er indrammet foroven med en stiplet linie.

18 Det væsentlige er, at konstruktøren under de givne betingelser : 1. Omhyggeligt dokumenterer trinene i materialevalget. 2. Afpasser materialevalget til produktets kvalitetsfaktorer. En praktisk fremgangsmåde for trin 2:»Kravspecifikation til komponent«, er beskrevet i afsnit 2.2, som er et sammen - drag af ref. 3. Konvertering omtales kort i afsnit 2.3 og uddybes i kapitel 6, hvor slid, korrosion, belastning og myndighedskrav diskuteres. I afsnit 2.4 gennemgås en nyere metode til grovsortering af materialer. Metoden er især beregnet til materialevalg i pro - duktudvikling. I afsnit 2.5 gennemgås materialedatabaser. Materialedatabaser ses her som et værktøj, der kan benyttes i lighed me d håndbøger, leverandørkataloger m.v Krav- og materialespecifikationerne er værdifulde informationskilde r Dokumentation for, at intet væsentligt er overset Kravspecifikation til komponenten Omhyggeligt udarbejdede kravspecifikationer og materiale - specifikationer udgør værdifulde informationskilder, dels som dokumentation i lighed med tegninger og beregninger, dels som udgangspunkt for fremtidige ændringer eller nye anvendelsesområder for produktet. De udarbejdede specifikationer er også en naturlig del af den dokumentation, som flere og flere virksomheder har behov for i relation til krave - ne i kvalitetsstyringssystemet (ISO 9000). Den største værdi ud fra en teknisk synsvinkel er dokumentationen for, at intet væsentligt er overset i materialevalget. I det følgende gives et forslag til, hvordan opstilling af krav - specifikationen kan udføres Kravspecifikation, definition Udarbejdelse af kravspecifikatio n Kravspecifikationen til komponenten sammenfatter all e funktioner, som komponenten skal opfylde, iberegnet det miljø i hvilken den skal fungere, idet funktion og miljø op - fattes som uadskillelige faktorer. 18

19 Det totale funktionsmiljø omfatter mekaniske-, kemiske-, biologiske-, optiske-, elektriske - og magnetiske aspekte r (fig. 2.2). Tid (levetid) og temperatur er overordnede faktorer so m kombineres med samtlige aspekter. Baggrunden for fig. 2.2 er, at konstruktøren hyppigst sætte r fokus på det mekaniske miljø, men at det imidlertid er a f største betydning at beskrive hele funktionsmiljøet i det omfang, det overhovedet er muligt. (Ud fra et praktisk syns - punkt er det naturligvis umuligt at opstille en kravspecifikation, som er fuldstændig bl.a. p.g.a. af de usikkerheder, som knytter sig til de påvirkninger, som produktet udsættes for). For at sikre svar på alle relevante spørgsmål bør konstruktøren inddrage personer uden for konstruktionsafdelingen. Det kan f.eks. være virksomhedens sælgere, medarbejdere fra produktionen, servicepersonale, kunder m.fl. I den forbindelse er huskelister/checklister nyttige hjælpemidler, især hvis de er udarbejdet med udgangspunkt i virksomheden s Af største betydning at beskriv e hele funktionsmiljøet Konstruktøren bør inddrag e personer uden for konstruktionsafdelinge n Huskelisterkheckliste r Kravspecifikation Materialespecifikatio n I kombination med tid og temperatu r Mekaniske krav funktion Fig Eksempel på hovedpunkter i e n krav- og materialespecifikatio n Formbevarend e Lastbærende spændin g spændings - koncentratio n dynamisk belastnin g slagpåvirknin g slid hårdhed, slidbestandighed, varmeudvidelses - koefficien t elasticitets- og forskydningsmodu l flydespænding /0.2-spændin g krybestyrk e brudsejhed, kærvfølsomhed, forsprødning fx ve d overfladebehandlin g udmattelsesstyrke, kærvfølsomhed ved udmattelse, korrosionsudmattelse, temperaturvekslin g (termisk udmattelse, termochock ) sprødhedsrisik o slagsejhed, omslagstemperatu r brudsejhe d slidbestandighed, hårdhed, tørsmøringsegenskaber, smøremiddelvedhæftnin g Figur 2.2 fortsættes 19

20 Kravspecifikation Materialespecifikatio n Lastfordelend e energioptagelse plastisk brudstyrken og brudforlængelsen, slagsejhe d elastisk elastisk (fjeder)energi (0,2 spændingen) 2 /E kinetisk friktionskoefficient, temperaturvekslingsbestandighed varme varmekapacitet, varmeledningsevne, varmeudvidelseskoefficient, termisk udmattelsesstyrke elektrisk modstand, magnetisk permeabilitet, ko- ercitiv kraft, mætningsinduktio n Kemisk miljø Optiske krav Elektriske/ magnetiske krav Biologiske krav korrosionsbestandighed absorbtion, reflektion, emissio n toksikologiske egenskabe r korrosionsbestandighed Uden tid o g temperaturkrav Forarbejdningsmetoder støbning (smeltepunkt, størkningsinterval, fluidi - citet, varmekapacitet og smeltevarme) plastisk formgivning : deformationshærdning, anisotropifaktor, flydespænding, brudforlængelse Erichsen-tal m.fl. skærbarhed : teknologiske testværdier for halvfabrikata/færdig form. egne produkter og afsætningsmarkeder. Ved udarbejdelsen af kravspecifikationen kan det være nyttigt at lave en over - sigt over de faser, som produktet gennemløber fra fremstil - ling til destruktion, og som kan resultere i krav, som skal med i kravprofilen. Fig 2.3. er et foreslag til, hvordan et sådan hjælpeskema kan stilles op. Når kravspecifikationen er opstillet, kan det anbefales at dele den i to grupper som hhv. repræsenterer : krav som nødvendigvis skal opfyldes, krav som bør opfyldes i størst mulig omfang, Primære og sekundære krav Den første type krav er primære krav og den anden grupp e er sekundære krav. Ved at opdele kravene i disse to gruppe r kan arbejdet med den første grovsortering af mulige mate - 20

21 Fig Kravspecifikation i skematisk for m Krav Fase r Lag - ring Mon - tering Drift Repa - ration Fremstilling Transport Desstruktion Tota l krav - profi l Tidkrav Temperaturkra v Mekaniske krav + tid og temp. Kemisk milj ø + tid og temp. Optiske krav + tid og tem p Elektriske/magnetiske krav + tid og temp. Biologisk krav + tid og temp. Forarbejdningsmetode rialer lettes, idet konstruktøren på dette trin bør begræns e sig til at finde materialer som opfylder de primære krav. Konvertering af kravspecifikationen Når kravspecifikationen til komponenten er opstillet, skal kravene omsættes til materialeegenskaber. Formålet med denne omsætning er at få opstillet en materialespecifikation, som kan sammenlignes med leverandørens materialedata. Denne proces kaldes konvertering. 2.3 Materialespecifikationen ska l sammenlignes med leverandørens materialedata Omsætning af kravspecifikationen til materialespecifikatio - nen er enkel for simple komponenter, der f.eks. belaste s med konstante kræfter, idet man her kan udnytte simpl e formler fra styrkelæren. I almindelighed er det dog ganske kompliceret at gennemføre konverteringen selv for komponenter/produkter, som typisk anses for at være enkle - f.eks en cykellås. Hvordan ud - trykkes kravet til låsens pal»må ikke kunne sparkes op«so m materialeegenskaber (brudstyrke/slagstyrke/hårdhed)? Kompliceret at gennemføre konverterin g 2 1

22 Forudsætning for konverterin g er en omhyggeligt beskrevet kravspecifikatio n I sådanne tilfælde er det vigtigt at kravspecifikationen er omhyggeligt beskrevet, således at det senere er muligt at kontrollere om kravet er overholdt. Jo flere kravspecifikationer der er omsat til standardisered e materialedata, desto lettere bliver det at udføre det første trin i materialevalget»grovsortering af materialer«. 2.4 M.F. Ashby Metoden er perspektivri g Fig. 2.4 Ashby's simplificerede model for konstruktion som viser samspil - let mellem fagområderne i konstruktion og materialetekni k samt behovet for materialedatas nøjagtighed på de tilhørend e trin. Grovsortering af materialer -»tvabrfagligt materialevalg «M.F. Ashby har udviklet en materialevalgsmetode for konstruktionsprocessens indledende trin jvf. fig Når denne metode gøres til genstand for nærmere præsentation, er det fordi, metoden er perspektivrig, og fordi den foreløbig er den eneste metode, der anviser en praktisk fremgangsmåde for»tværfagligt«materialevalg. D.v.s. et ma - terialevalg, hvor alle materialer uanset type (plast, metaller, keramer, kompositter) bliver vurderet i relation til en given materialevalgsopgave. I henhold til flowdiagrammet fig. 2.1 kan metoden anvende s på trin 6»Grovsortering af materialer«. Markedsbehov Konstruktionsmetoder Material e valg Ingeniør fag Stati k Spændingsanalyse Fluidmekani k Varme - transmissio n Overslagsberegnin g (gennemførlighed) Modellering (funktion) Optimering (ydelse) Koncept Mode l Al le materialer (I i I le nøjagtig hed) Materiale tekni k Material e undergruppe r (større nøjagtighed) Struktu r Egenskabe r Processer Sammenføjnin g Overflader Compute r teknik Detaljeret analyse Incl. finite element etc. (Sikkerhed) Prototyp e Et material e (størst mu lige nøjagtighed) økonomi Produkt 22

23 Id~ Ashby's filosofi er, at alle konstruktionsmaterialer skal vurderes i konstruktionens indledende fase, da der ellers vil være risiko for, at muligheder for fornyelse eller forbedring overses Ashby's filosof i Dette ser han i lyset af, at antallet af tilgængelige konstruktionsmaterialer er meget stort. I litteraturen estimeres såle - des et antal på ca forskellige. For en specifik forskellig e opgave vil det potentielle antal konstruktionsmaterialer dog konstruktionsmateriale r være mindre, idet enhver konstruktion vil være begrænset af et eller flere primære krav til visse materialeegenskabe r f.eks. stivheden, flydespændingen eller kombinationer a f materialeegenskaber. Ved at følge en foreskreven fremgangsmåde, som uddybe s nedenfor er det muligt at isolere et antal materialer, som op - fylder de primære materialespecifikationer. De sekundære egenskabskrav kan herefter inddrages i den efterfølgend e materialevalgsproces. Muligt at isolere et begrænset antal materiale r Introduktion til materialevalgskort Alle konstruktionsmaterialers egenskaber har begrænsede, karakteristiske værdier. Variationsbredden er dog meget stor. F.eks er spredningen på elasticitetsmodulet, brudsejhede n og den termiske ledningsevne ca , hvilket afspejle r forskellene i de atomare mekanismer, som bestemmer egen - skabsværdierne. Inden for hver af hovedgrupperne : metaller, polymere, elastomere, keramer, glas og kompositter er variationsbredde n på materialeegenskaberne snævrere. For at få et overblik over denne fordeling arbejder Ashby med nogle materialevalgskort, som er en grafisk metode til præsentation af materialedata på en overskuelig måde. Materialevalgkor t Metode til præsentatio n af materialedata Ideen er illustreret i fig En egenskab (her stivheden = E-modulet) plottes mod en anden egenskab (her densitete n = massefylden) på logaritmiske skalaer. Akserne er afpasset således, at alle materialer - fra de letteste skum til de stivest e og tungeste materialer - kan indtegnes. Det ses, at data fo r de enkelte materialegrupper (f.eks polymere) samler sig i klynger, der omfatter alle materialer i gruppen. 23

24 Fig. 2.5 er et forenklet materialevalgskort. I praksis er korte - ne meget mere detaljeret og viser f.eks. også de enkelte materialetyper som f.eks. kobberlegeringers placering i»metalklyngen«. Fig Eksempel på materialevalgskort, hvor elasticitetsmodulet E e r afbildet mod massefylde n (densiteten) p på logaritmiske akser. Hver materialegrupp e dækker en bestemt del af kortet. De logaritmiske akser muliggø r indtegning af ligningen v = (E/p ) som en ret linie.) loo n P Designlinje r for materialevalg =c / Teknisk kerami k (keramer) Metallegeringe r Porøse keramer Kompositte r Træ Polymere (plastmaterialer) E '/3 / C F Polymere sku m Elastomere Massefylde, P (Mg/m 3) Eksempel Anvendelse af materialevalgskor t Nedenstående eksempel tjener til illustration af materialevalgskortenes anvendelse. Vi tænker os et tilfælde, hvor et primært funktionskrav er materialets evne til at transmitter e lyd. Lydens udbredelse i et materiale afhænger af E-modulet o g massefylden (densiteten). Lydens hastighed (longitudinal bølger) er beskrevet ved følgende sammenhæng : eller v = / E)v 2 l P log E = log P + 2 log v For en givet værdi af hastigheden v er denne ligning en lige linie med hældningen 1, som kan indtegnes på fig. 2.5 eller i det tilsvarende detaljerede diagram. I en konkret materialevalgsopgave kan de interessante linier (designlinier) tegne s ind på kortet. Hvis der foreligger et veldefineret krav til lydens udbredelse i materialet indsætter konstruktøren denne værdi i ovennævnte ligning 2.2 og indtegner linien i diagrammet. Mulige 24

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG KURSUSKATALOG 2014 Danmarks aluminiumsklynge Skolegade 2D 6000 Kolding +45 73743040 Tidssvarende kurser af høj faglighed Udtrykket at lære for livet gælder også inden for aluminiumsbranchen. Hvert år sker

Læs mere

GussStahl Lienen STRENOV PRODUKTER INFORMATION MATERIALER

GussStahl Lienen STRENOV PRODUKTER INFORMATION MATERIALER STRENOV PRODUKTER INFORMATION GussStahl Lienen GussStahl Lienen GmbH & Co. KG (GSL) som blev grundlagt i den tyske by Lienen i 1971, er specialister inden for støbning af komplekst formede stålkomponenter

Læs mere

Rustfrie stål. af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology. CSJ / 2009.01.22 rev. 01

Rustfrie stål. af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology. CSJ / 2009.01.22 rev. 01 Rustfrie stål af Carsten Jensen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology CSJ / 2009.01.22 rev. 01 FORCE Forretningskoncept Industri og samfund Undervisning og formidling Integrity Management

Læs mere

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode

GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode GPS stiller meget præcise krav til valg af målemetode 1 Måleteknisk er vi på flere måder i en ny og ændret situation. Det er forhold, som påvirker betydningen af valget af målemetoder. - Der er en stadig

Læs mere

Teknikfagsrapportens indhold. Design og Produktion, Maskinteknik

Teknikfagsrapportens indhold. Design og Produktion, Maskinteknik Teknikfagsrapportens indhold HTX-afdelingen Design og Produktion, Maskinteknik 2. udgave november 2002 Niels Aarup 2 Indholdet i en teknikfagsrapport En teknikfagsrapport kan typisk indeholde følgende

Læs mere

Grønbech. Stål & Metaldivisionen Rustfrit program

Grønbech. Stål & Metaldivisionen Rustfrit program Grønbech Stål & Metaldivisionen Rustfrit program Rustfrie plader Rustfrie coils og båndstål Rustfrit stangstål Rustfrie rør Mønstervalsede plader Rustfrie dørkplader Plasmaskæring, Vandskæring Profiler

Læs mere

Ansøgningsprocessen. ved sekretariatsleder Ole Ravn

Ansøgningsprocessen. ved sekretariatsleder Ole Ravn Ansøgningsprocessen ved sekretariatsleder Ole Ravn Testning Step 1 Ansøger Læs vejledninger og materialespecifikation Strukturér ansøgningen, fx hvor mange ansøgninger skal der indsendes i forhold til

Læs mere

DS/EN 1090-1 Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer

DS/EN 1090-1 Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer DS/EN 1090-1 Fabrikskontrol og CE-mærkning af stål og aluminium konstruktionselementer Jørgen Hagelund Dansk Standard Strukturen & de indbyrdes relationer BR 10 Eurocode 1993 +NA EN 1090-1/-2/-3 BR EN

Læs mere

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering:

Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: Emneopgave: Lineær- og kvadratisk programmering: LINEÆR PROGRAMMERING I lineær programmering løser man problemer hvor man for en bestemt funktion ønsker at finde enten en maksimering eller en minimering

Læs mere

Nordisk Vattenskadeseminarium 2007 i Ystad

Nordisk Vattenskadeseminarium 2007 i Ystad Korrosionserfarenheter från danska installationskomponenter Nordisk Vattenskadeseminarium 2007 i Ystad 31. August 2007 Asbjørn Andersen, akademiingeniør i kemi Korrosion og metallurgi FORCE Technology

Læs mere

Vandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut

Vandkvalitet og risiko for korrosion. Leon Buhl Teknologisk Institut Vandkvalitet og risiko for korrosion Leon Buhl Teknologisk Institut Leon Buhl, Teknologisk Vandkvalitet og risiko for korrosion 1. Korrosion generelt Leon Buhl, Teknologisk Bygningsreglementerne 8.4 Vand-

Læs mere

Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal?

Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal? Aluminium i levnedsmiddelindustrien Fremtidens metal? v. Lektor, kemiingeniør Birgit Kjærside Storm Aalborg Universitet Esbjerg Roskilde 27.januar 2010 1 Aluminium Aluminium findes i store mængder i jordskorpen.

Læs mere

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG KURSUSKATALOG 2013 Danmarks aluminiumsklynge. Tidssvarende kurser af høj faglighed Udtrykket at lære for livet gælder også inden for aluminiumsbranchen. Hvert år sker der udvikling inden for materialet,

Læs mere

KURSUSKATALOG. Danmarks aluminiumsklynge. Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal

KURSUSKATALOG. Danmarks aluminiumsklynge. Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal 2011 KURSUSKATALOG Danmarks aluminiumsklynge AluCluster nationalt videncenter for aluminium. Åvedvej 5, 6240 Løgumkloster +45 73743040 www.alucluster.com

Læs mere

Tfe-Lok PTFE OG FEP (TEFLON ) INTEGRERET I HÅRDKROM. AVANCERET HÅRDKROM OG KEMISK FORNIKLING. SILCOFA A/S

Tfe-Lok PTFE OG FEP (TEFLON ) INTEGRERET I HÅRDKROM. AVANCERET HÅRDKROM OG KEMISK FORNIKLING. SILCOFA A/S Tfe-Lok PTFE OG FEP (TEFLON ) INTEGRERET I HÅRDKROM. AVANCERET HÅRDKROM OG KEMISK FORNIKLING. SILCOFA A/S S t a m h o l m e n 1 9 3 A 2650 Hvidovre Danmark e-mail: salg@silcofa.dk w w w. s i l c o f a.

Læs mere

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb

Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse

Læs mere

Creating powderful shapes

Creating powderful shapes Creating powderful shapes DANSK SINTERMETAL A/S En ny dimension i fremstillingsprocessen Sammen skaber vi succes! Siden grundlæggelsen i 1959 har Dansk Sintermetal A/S udviklet ideer og innovative løsninger

Læs mere

INDUSTRIENS KOMPOSITLABORATORIUM. Industriens Kompositlaboratorium

INDUSTRIENS KOMPOSITLABORATORIUM. Industriens Kompositlaboratorium INDUSTRIENS KOMPOSITLABORATORIUM Industriens Kompositlaboratorium 1 Nye muligheder indenfor kompositmaterialer Industriens Kompositlaboratorium (IKL) er et spændende nyt samarbejde mellem FORCE Technology,

Læs mere

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet.

I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. Analysemodeller I dette appendiks beskrives de analysemodeller der er benyttet i projektet. H.1 Leavitt s diamantmodel...2 Omgivelser...2 Opgaven...2 Struktur...2 Teknologi...2 Aktør...3 H.1.1 Sammenkobling

Læs mere

Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571?

Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571? Hvad er forskellen på EN 1.4404 og EN 1.4571? Af Ebbe Rislund, Troels Mathiesen og J. Vagn Hansen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi, FORCE Technology Indledning De to stål EN 1.4404 og EN 1.4571 er

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Kurser inden for ekstrudering. Byg videre. på din uddannelse. Inspiration til dit næste AMU-kursus

Kurser inden for ekstrudering. Byg videre. på din uddannelse. Inspiration til dit næste AMU-kursus Kurser inden for ekstrudering Byg videre på din uddannelse Inspiration til dit næste AMU-kursus Inspiration til medarbejdernes næste AMU-kursus Kurserne kan tages enkeltvis eller stykkes sammen efter behov.

Læs mere

Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes?

Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Hvilken betydning har legeringselementerne i stål, og hvordan kan legeringssammensætningen bestemmes? Af Carsten Jensen, FORCE Technology, Afdelingen for Korrosion & Metallurgi Risø-DTU, Roskilde, 24.

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage.

CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. CO2-udledning ved distribution af fisk i genbrugsemballage, målt i forhold til EPS engangsemballage. Teknologisk Institut, september 2011 Indhold Projektets indhold... 3 Indledning... 4 Sammenligning af

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse 2016.09.09 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016- juni 2017 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HANSENBERG Gymnasium

Læs mere

STØBEGODS SYSTEM FOR DIMENSIONSTOLERANCER. DANIA A/S - MARKEDSVEJ 21 - DK-9600 AARS - DANMARK TEL.+45 98 62 19 11 FAX.+45 98 62 27 56 www.dania-as.

STØBEGODS SYSTEM FOR DIMENSIONSTOLERANCER. DANIA A/S - MARKEDSVEJ 21 - DK-9600 AARS - DANMARK TEL.+45 98 62 19 11 FAX.+45 98 62 27 56 www.dania-as. STØBEGODS SYSTEM FOR DIMENSIONSTOLERANCER DANIA A/S - MARKEDSVEJ 21 - DK-9600 AARS - DANMARK TEL.+45 98 62 19 11 FAX.+45 98 62 27 56 www.dania-as.dk Denne standard er baseret på standard ISO 8062-1996.

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

UPONOR INFRASTRUKTUR UPONOR KLOAKRØRSSYSTEM ULTRA DOUBLE NYHED! Uponor kloakrørssystem Ultra Double - Markedets mest komplette kloaksystem

UPONOR INFRASTRUKTUR UPONOR KLOAKRØRSSYSTEM ULTRA DOUBLE NYHED! Uponor kloakrørssystem Ultra Double - Markedets mest komplette kloaksystem UPONOR INFRASTRUKTUR UPONOR KOAKRØRSSYSTE UTRA DOUBE NYHED! Uponor kloakrørssystem Ultra Double - arkedets mest komplette kloaksystem Uponor kloakrørssystem Ultra Double Et sikkert og omkostningseffektivt

Læs mere

Svejsekonference Vingstedcenteret 24.-26. juni 2014

Svejsekonference Vingstedcenteret 24.-26. juni 2014 Kvalitetskrav og kontrol af tyndvæggede rustfrie rørsystemer der anvendes i fødevare og medicinalindustrien Svejsekonference Vingstedcenteret 24.-26. juni 2014 Jørgen Melchior Force Technology Danmark

Læs mere

ERHVERVSØKONOMI 5. maj 2003 Prøveeksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte

ERHVERVSØKONOMI 5. maj 2003 Prøveeksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Aalborg Universitet HD-studiet l.del 1 144 ERHVERVSØKONOMI 5. maj 2003 Prøveeksamen (4 timer) Alle skriftlige hjælpemidler er tilladte Dette opgavesæt beståraf 4 opgaver, der vejledende forventes at indgå

Læs mere

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner

Læs mere

YOUR LOCAL SOURCE IN A GLOBAL WORLD DIN LEVERANDØR AF METALKOMPONENTER

YOUR LOCAL SOURCE IN A GLOBAL WORLD DIN LEVERANDØR AF METALKOMPONENTER YOUR LOCAL SOURCE IN A GLOBAL WORLD DIN LEVERANDØR AF METALKOMPONENTER STØBEGODS SVEJSNING SMEDEGODS CNC PLADEBEARBEJDNING MONTAGE STØBEGODS SVEJSNING Der er mange oplagte fordele for dig ved at vælge

Læs mere

PTFE Tætningssystemer

PTFE Tætningssystemer M-STEP M-GLIDE M-TURN M-CAP M-WIPE M-GUIDE M-FLEX PTFE Tætningssystemer 05092 DK VER.1 PTFE Tætningssystemer. PTFE tætninger M-SEALS program af PTFE tætninger består af en række statiske og dynamiske højtydende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 12 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx Teknologi A Arne Lund Mogensen,

Læs mere

BUILDING POSSIBILITIES

BUILDING POSSIBILITIES ROOF UNIKT KONCEPT NG PRO - Roof sikrer at du -uden specialuddannet personale og værktøj, kan levere professionelle tagløsninger i zink, kobber og aluminium af højeste faglige kvalitet, til yderst konkurrencedygtige

Læs mere

Korrosion i skroggennemføringer og søventiler

Korrosion i skroggennemføringer og søventiler Korrosion i skroggennemføringer og søventiler Af Piet Jansen FORCE Technology Piet Jansen 2004 -- Kopiering og eftertryk tilladt med kildeangivelse Korrosion i skroggennemføringer og søventiler Sejlads

Læs mere

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 BEG.

Læs mere

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C 1. Fagets rolle Arktisk teknologi C omfatter sammenhængen mellem teknologiske løsninger og samfundsmæssige problemstillinger. Faget belyser samspillet mellem teknologiudviklingen og

Læs mere

AM (Additiv Manufacturing) af speciallegeringer til offshore

AM (Additiv Manufacturing) af speciallegeringer til offshore AM (Additiv Manufacturing) af speciallegeringer til offshore Søren Mark Teknologisk Institut - Center for Metal- og Overfladeteknologi Prøveemner leveret af Produktudvikling, TI (Jeppe Skinnerup Byskov)

Læs mere

Uponor - den foretrukne partner

Uponor - den foretrukne partner Uponor - den foretrukne partner 11 1.0 Uponor den foretrukne partner Hos Uponor Infra udvikles, fremstilles og markedsføres rørsystemer i plast til hovedområderne transport af drikkevand, afledning af

Læs mere

Solfanger. FIN Made in Germany

Solfanger. FIN Made in Germany Solfanger FIN Made in Germany Solfangere Made in Germany Førende teknologi Made in Germany fordi kun det bedste er godt nok! Solar Technologie Internationals (STI) højtydende plan solfangere er baseret

Læs mere

I praksis er det kun de statiske og i nogen grad de dynamiske metoder, som er standardiserede i en sådan grad, at de er universelle.

I praksis er det kun de statiske og i nogen grad de dynamiske metoder, som er standardiserede i en sådan grad, at de er universelle. C 3 Hårdhedsmåling Peter H. Gundel Bodycote Varmebehandling A/S Hårdhed er et særligt begreb, knap nok en egenskab, hvilket også afspejler sig i de forskellige opfattelser, der er af den ud fra den givne

Læs mere

Kvalitetshåndbog. for SMEMEK

Kvalitetshåndbog. for SMEMEK Kvalitetshåndbog for SMEMEK Side 1 af 8 0. Indholdsfortegnelse Kvalitetshåndbog 0. Indholdsfortegnelse 1 1. Forord 2 2. Organisationsplan 3 3. Kvalitetsmålsætning 4 4. Kvalitetspolitik 4 5. Leveringsformåen

Læs mere

Kontrol af varmebehandlingstilstand og styrke med transportabelt hårdhedsmåleudstyr

Kontrol af varmebehandlingstilstand og styrke med transportabelt hårdhedsmåleudstyr Dansk Metallurgisk Selskabs Vintermøde 2016 Kontrol af varmebehandlingstilstand og styrke med transportabelt hårdhedsmåleudstyr J. Vagn Hansen Afdelingen for Korrosion og Metallurgi FORCE Technology Basale

Læs mere

Temadag om vandbehandling og korrosion

Temadag om vandbehandling og korrosion Korrosionsformer Korrosion generelt Våd korrosion Korrosion typer i fjernvarmesystemer Materiale typer og korrosion Temadag om vandbehandling og korrosion Lea Korcakova, Bioenergy and Thermal Power, COWI

Læs mere

10 Skitur til Østrig. Faglige mål. Side til side-vejledning. Budget og opsparing. Klubfest. Opsparing til skituren. Penge. Budget og opsparing

10 Skitur til Østrig. Faglige mål. Side til side-vejledning. Budget og opsparing. Klubfest. Opsparing til skituren. Penge. Budget og opsparing 10 Skitur til Østrig Faglige mål Kapitlet Skitur til Østrig tager udgangspunkt i følgende faglige mål: Budget og opsparing: kunne udarbejde budget og regnskab, kende forskel på de to begreber samt vide

Læs mere

Ved at implementere disse teknologier, har Honda foretaget følgende forbedringer:

Ved at implementere disse teknologier, har Honda foretaget følgende forbedringer: Honda's filosofi Honda har i mange år været i front, når det drejer sig om miljøhensyn, og har været sig sit ansvar som global bilproducent bevidst. Honda har taget arbejdet med at minimere bilernes påvirkning

Læs mere

CCS Informationsniveauer

CCS Informationsniveauer CCS Informationsniveauer R0, december 2014 Kolofon 2014-12- 11 < Forrige side CCS Informationsniveauer Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37

Læs mere

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive Side 1 af 5 ISO/TS 16949 - Automotive Standarden ISO/TS 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 maj 2011 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX Teknologi B Michael

Læs mere

Sur-Tech A/S Surface Technology

Sur-Tech A/S Surface Technology Sur-Tech A/S Surface Technology KEMISK NIKKEL En slid og korrosionsbeskyttende belægning DS/ ISO 9001 ISO 14001 Kvalitetssikring Miljøledelse Hvad er kemisk nikkel? Kemisk nikkel er en proces til udfældning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni, 10/11 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx Mekatronik A Svend

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj 2012 HTX- Sukkertoppen, Københavns Tekniske

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

NAVEKSA ITEMPLANNING IVD

NAVEKSA ITEMPLANNING IVD NAVEKSA CADCONNECT PML NAVEKSA CADConnect PML system til Microsoft Dynamics NAV Et praksisorienteret, generisk, intelligent interface mellem et CAD-system og Dynamics NAV. CADConnect understøtter også

Læs mere

Aluminium konstruktion. Såfremt oplysninger videregives, skal AluCluster nævnes som kilde

Aluminium konstruktion. Såfremt oplysninger videregives, skal AluCluster nævnes som kilde Aluminium konstruktion Agenda Hvilken rolle spiller AluCluster Den danske erfaring med brug af aluminium i tunge offshore konstruktioner. Hvilke resultater har andre nationer opnået og hvordan udvikler

Læs mere

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton

Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Udbudsforskrifter for Ubundne bærelag af knust asfalt og beton Af civilingeniør Caroline Hejlesen, Per Aarsleff A/S Resume Udbudsforskriften for Ubundne bærelag med knust asfalt er opbygget på samme måde

Læs mere

Fremtidens bilteknologier

Fremtidens bilteknologier Fremtidens bilteknologier Baggrund og formål Internationale ønsker om reduktion af energiforbrug og emissioner i transportsektoren har medført skærpede krav og fokus på de tekniske muligheder for at indfri

Læs mere

Kloakering. Opmåling og valg af afløbsmaterialer.

Kloakering. Opmåling og valg af afløbsmaterialer. Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Kloakering. Opmåling og valg af afløbsmaterialer. Uddannelsen indgår i rørlæggeruddannelsen Forord Dette hæfte er udviklet af Efteruddannelsesudvalget

Læs mere

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG

Kom tæt på muligheder & udfordringer i et spændende metal KURSUSKATALOG KURSUSKATALOG 2012 Danmarks aluminiumsklynge. Tidssvarende kurser af høj faglighed Udtrykket Lære for livet gælder også inden for aluminiums branchen. Hvert år sker der udvikling inden for materialer,

Læs mere

Nukissiorfiit Kundeundersøgelse 2015. Nukissiorfiit Svarprocent: 24% (1454/5977)

Nukissiorfiit Kundeundersøgelse 2015. Nukissiorfiit Svarprocent: 24% (1454/5977) Kundeundersøgelse 215 Svarprocent: 24% (1454/5977) Indhold Indhold Introduktion Indledning og konklusion 3 Resultatparametre Tilfredshed, Loyalitet 6 Strategiske indsatsparametre Hvor skal der sættes ind

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse 2015.09.30

Undervisningsbeskrivelse 2015.09.30 Undervisningsbeskrivelse 2015.09.30 Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015- juni 2016 Institution HANSENBERG Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold

Læs mere

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk ny uddannelse MATERIALETEKNOLOGI 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk I vores højteknologiske samfund er der et stort behov for avanceret materialeviden, fordi det i høj grad er materialerne, der

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Simon Anders T & Mikkel 1.5

Simon Anders T & Mikkel 1.5 Affladsprojekt af Simon Anders T & Mikkel 1.5 Teknologi B - 2011 Inholdsfortegnelse 1 Indledning. Projektbeskrivelse. Problemafgrænsning. Livcyklus. Materialebeskrivelse. Værksted. Logbog. Indledning 2

Læs mere

Partikelfiltre til dieselkøretøjer

Partikelfiltre til dieselkøretøjer Partikelfiltre til dieselkøretøjer Baggrund Partikler fra køretøjer, specielt dieselkøretøjer, udgør det største trafikskabte miljøproblem i byerne. En af de mest lovende tekniske løsninger til reduktion

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER

KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER KAPITALFORVALTNING FOR MENNESKER MED SUNDE VÆRDIER BENJAMIN FRANKLIN, DEN AMERIKANSKE FILOSOF, FORFATTER, VIDENSKABSMAND OG JOURNALIST, STOD I SIN TID BAG ORDENE - TID ER PENGE. ET UDTRYK, DER HANDLER

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 maj 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC Ringsted Htx Teknologi B Maskiningeniør

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af aluminium i fødevareindustrien

Fordele og ulemper ved brug af aluminium i fødevareindustrien Fordele og ulemper ved brug af aluminium i fødevareindustrien Temadag Alternative materialer til procesudstyr i fødevareindustrien 19. Maj 2010 Anne Deacon Juhl www.anodizingworld.com AluConsult Startet

Læs mere

Kvalitetshåndbog. for. Kurt Jensen Maskinfabrik A/S

Kvalitetshåndbog. for. Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Kvalitetshåndbog for Kurt Jensen Maskinfabrik A/S Side 1 af 9 0. Indholdsfortegnelse Kvalitetshåndbog 0. Indholdsfortegnelse 1 1. Forord og virksomhedsdata 2 2. Organisationsplan 5 3. Kvalitetsmålsætning

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug. 2015 Jul. 2016 Institution VID Gymnasier Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Teknologi A+B Jørgen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2014 Institution Uddannelse HTX Vibenhus - Københavns Tekniske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau EUC Ringsted Htx Teknologi A Lærer Peter Benediktson/Christian

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Procedures for accepting road restraint systems in Denmark. Peter Johnsen Johnsen Consult Denmark

Procedures for accepting road restraint systems in Denmark. Peter Johnsen Johnsen Consult Denmark Procedures for accepting road restraint systems in Denmark Peter Johnsen Johnsen Consult Denmark WG 1 Road Restraint systems WG 6 Noise Barriers WG 10 Passive safety of support structures for road equipment

Læs mere

Modul opbygget usikkerhedsberegning for afprøvning af VA-komponenter. Nordtest, projektnr.: 1614-02 Teknologisk Institut, projektnr.

Modul opbygget usikkerhedsberegning for afprøvning af VA-komponenter. Nordtest, projektnr.: 1614-02 Teknologisk Institut, projektnr. Modul opbygget usikkerhedsberegning for afprøvning af VA-komponenter Nordtest, projektnr.: 1614-02 Teknologisk Institut, projektnr.: 1043072 MAJ 2004 Modul opbygget usikkerhedsberegning for afprøvning

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

STYRKE GENNEM KNOW-HOW

STYRKE GENNEM KNOW-HOW STYRKE GENNEM KNOW-HOW Egen konstruktion Kompetence i materialeegenskaber Bearbejdning med små tolerancer Præcis produktion af enkeltdele, Reservedele og småserier Komplette anlæg B E A R B E J D N I N

Læs mere

Biobaserede byggematerialer - Udvikling af biokompositter. 12. oktober 2016 Anne Christine S. Hastrup, Teknologisk Institut

Biobaserede byggematerialer - Udvikling af biokompositter. 12. oktober 2016 Anne Christine S. Hastrup, Teknologisk Institut Biobaserede byggematerialer - Udvikling af biokompositter 12. oktober 2016 Anne Christine S. Hastrup, Teknologisk Institut Plan for præsentationen Indledning Hvorfor biokompositter? Hvad er biokompositter?

Læs mere

Materialer og korrosion - offshore

Materialer og korrosion - offshore Materialer og korrosion - offshore FMV Temadag 28. januar 2010 Anne Dorthe Hede andh@teknologisk.dk tlf.: 7220 2235 Seniorkonsulent Korrosion & Metallurgi Center for Materialeprøvning, Teknologisk Institut

Læs mere

Produktoversigt DST-DEGREEZ DERUST DST-PAS DST-DEBURR. www.dstchemicals.com

Produktoversigt DST-DEGREEZ DERUST DST-PAS DST-DEBURR. www.dstchemicals.com Produktoversigt DST-DEGREEZ DERUST DST-PAS DST-DEBURR Pure Performance Et helstøbt koncept som bygger på grundig forberedelse, fra problemafdækning over løsning til after-sales. Vores succes bygger på

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder Sekretariat Teknologiparken 8000 Århus C. Tlf. 7220 1122 Fax 7220 1111 Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder 2001 v/diplomingeniør Peter Vestergaard

Læs mere

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter

Emne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse

Læs mere

Materialevalg og anlægsudformning

Materialevalg og anlægsudformning Materialevalg og anlægsudformning Valg af materialer og komponenter til varmtvandsanlæg Udformningen af varmtvandsanlæg med henblik på at overholde BR08 og DS 439 Leon Buhl, ingeniør Teknologisk Institut

Læs mere

METAL KOMPOSIT SYSTEMER PRODUKT VEJLEDNING

METAL KOMPOSIT SYSTEMER PRODUKT VEJLEDNING METAL KOMPOSIT SYSTEMER PRODUKT VEJLEDNING MCS METAL KOMPOSIT SYSTEMER Industriudstyr udsættes for skadelige miljøpåvirkninger, som angriber metalkomponenter og metalstrukturer, hvilket bringer pålidelighed

Læs mere

Lene Skovbo Heckmann. Den gode time

Lene Skovbo Heckmann. Den gode time Lene Skovbo Heckmann Den gode time Lene Skovbo Heckmann Den gode time 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo Forlag og forfatteren Omslag: Lars Clement Kristensen Omslagsillustration: Søren Bach Svendsen

Læs mere

kv AC Station

kv AC Station 132-400 kv AC Station Frilufts AC-Stationer Højspændingskomponenter Kapacitive Spændingstransformere ETS-50-06-10 Rev. 0 teknisk standard REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 24394/10 Version Forfatter Dokument

Læs mere

Differentialregning Infinitesimalregning

Differentialregning Infinitesimalregning Udgave 2.1 Differentialregning Infinitesimalregning Noterne gennemgår begreberne differentialregning, og anskuer dette som et derligere redskab til vækst og funktioner. Noterne er supplement til kapitel

Læs mere

Beskrivelse af jobområdet

Beskrivelse af jobområdet Side 1 af 5 Nummer: 2707 Titel: Køleteknisk område Kort titel: Køl Status: GOD Godkendelsesperiode: 01-01-2004 og fremefter Beskrivelse af jobområdet Definition af jobområdet Jobområdet omfatter alle de

Læs mere

E@4. Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus P6. Materialevalg. Plast. Bent Bay Danmarks Ingeniørakademi. Lars Larson Dansk Teknologisk Institut

E@4. Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus P6. Materialevalg. Plast. Bent Bay Danmarks Ingeniørakademi. Lars Larson Dansk Teknologisk Institut E@4 Efteruddannelse i Materialeteknologi Kursus P6 Materialevalg Plast Bent Bay Danmarks Ingeniørakademi Lars Larson Dansk Teknologisk Institut Kursusmateriale udviklet under lov 7 om efteruddannelse i

Læs mere

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse

Du udfordres på chokoladesmagning En organoleptisk undersøgelse 124567 John Schollar National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Dansk oversættelse og

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Aktuelle metallurgiske projekter i 2016

Aktuelle metallurgiske projekter i 2016 Aktuelle metallurgiske projekter i 2016 Uffe Bihlet udb@force.dk Kirsten Grønning Sørensen kgs@force.dk Vintermødet 2016 FORCE Technology FORCE Technology En international rådgivnings- og udviklingsvirksomhed

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

AquaCoat. En nyhed i overfladebehandling

AquaCoat. En nyhed i overfladebehandling AquaCoat En nyhed i overfladebehandling Her er beviset: Fantastisk holdbarhed AquaCoats helt enestående holdbarhed og evne til at beskytte mod korrosion er blevet testet igen og igen af uafhængige testinstitutter.

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere