Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk"

Transkript

1 Vejledning til folkeskolens prøver i faget dansk Note: Bilag 3 i denne vejledning indeholder prøvevejledningen til henholdsvis 9.- og 10.-klasseprøverne i dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet. Væsentlige ændringer i vejledningen er fremhævet med ændringsmarkeringer. Der er særligt ændringer vedrørende elevernes anvendelse af programmer til udformning af besvarelserne i skriftlig fremstilling og i bilag 3 om prøverne med adgang til internettet. De steder, hvor der ikke er ændringer, svarer vejledningen til de tidligere offentliggjorte vejledninger. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test Marts 2015 Vejledning til prøverne i faget dansk Side 1 af 132

2 1. Indhold 1. Indhold Indledning Aflæggelse af prøverne i dansk Folkeskolens prøve i dansk Læsning og retskrivning (dansk sprog og sprogbrug) Indhold i prøven i retskrivning (dansk sprog og sprogbrug) Vejledning af eleverne inden prøven i retskrivning (dansk sprog og sprogbrug) Skrift og rettelser Form og indhold i prøven i læsning Vejledning af eleverne inden prøven i læsning Markering af svar og rettelser Brug af hjælpemidler herunder ordbøger Praktiske forhold i forbindelse med prøven i læsning og retskrivning Besvarelser Skriftlig fremstilling Prøvens form Praktiske forhold i forbindelse med prøven Vejledning af eleverne inden prøven Vurdering af besvarelserne En helhedsvurdering Uddybning af vurderingskriterier Brug af hjælpemidler Mundtlig dansk Opgivelser Prøveoplæg Dansk litteraturs kanon Prøveform A Prøveoplæg Oplæsning Optegnelser og ordbog Prøven Bedømmelse af elevernes præstationer Vurderingskriterier Mundtlig fremstilling Tekstarbejde Prøveform B Forløbet af prøven Fordybelsesområder Lodtrækning Vejledning til prøverne i faget dansk Side 2 af 132

3 Tilrettelæggelse af fordybelsesområder nogle eksempler Forberedelsen til prøven Vejledning Prøveoplægget Synopse disposition for den mundtlige prøve Samarbejdet mellem lærer og censor Prøveafholdelsen Oplæsning Vurderingskriterier Votering og karaktergivning klasseprøver Aflæggelse af prøverne i dansk i 10. klasse Den skriftlige prøve Ramme Anbefalet tidsforbrug og pointfordeling Opgave i læsning og sprogbrug prøvedel a Besvarelse, skrift og rettelser Opgave i modtagerrettet kommunikation prøvedel b Vurderingskriterier Opgave i skriftlig fremstilling prøvedel c Vurderingskriterier Tre prøvedele et retteark Vejledning af eleverne inden den skriftlige prøve Brug af hjælpemidler herunder ordbøger Den mundtlige prøve Forløbet af prøven fra tilrettelæggelse til den mundtlige prøve Opgivelser Fordybelsesområder Beslutning om fordybelsesområder Antal fordybelsesområder Lodtrækning Prøveoplæg Vejledning Synopsen Dialog lærer og censor Oplæsning Vejledning til prøverne i faget dansk Side 3 af 132

4 6.10. Selve den mundtlige prøve Vurderingskriterier Bilag Bilag 1: Uddrag af prøvebekendtgørelsen, folkeskolens 9.-klassesprøve Bilag 2: Uddrag af prøvebekendtgørelsen, folkeskolens 10.-klasseprøve Bilag 3: Skriftlige prøver med adgang til internettet Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet (9. klasse) Beskrivelse af prøven Rammer for prøven Vurderingskriterier Vejledende karakterbeskrivelse Uddybende vurderingskriterier Skriftlig prøve med adgang til internettet (10. klasse) Del a Del b Del c Vejledende karakterbeskrivelse Uddybning af vurderingskriterierne Vejledning til prøverne i faget dansk Side 4 af 132

5 2. Indledning Formålet med denne vejledning er at præcisere og uddybe de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng, der er mellem prøvebekendtgørelsen og folkeskolens, fagformålet, de centrale kundskabsog færdighedsområder, slutmål og den vejledende læseplan. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 4, skal lærer og elev løbende samarbejde om fastlæggelse af målene for elevens arbejde, og undervisningsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærer og elever. Denne paragraf skal naturligvis ses i lyset af såvel den overordnede formålsbestemmelse som formålet for faget dansk, de centrale kundskabs-og færdighedsområder og trin- og slutmål. Kravene i faget dansk, som de er beskrevet i Fælles Mål 2009 og prøvebekendtgørelsen, er grundlaget for tilrettelæggelsen af prøverne i dansk. Ifølge folkeskolelovens 18, stk. 3, skal undervisningens indhold fastlægges således, at kravene ved prøverne i de enkelte fag kan opfyldes. Eleverne skal inden prøven orienteres om prøvekravene og vurderingskriterierne, og om hvordan prøvernes enkelte dele foregår. Denne vejledning er justeret i henhold til Bekendtgørelse nr af 15. september De vigtigste ændringer i regler, prøvernes udformning og vejledning om prøvernes tilrettelæggelse er nævnt med de seneste ændringer øverst: 1. Der gives nu én karakter i skriftlig fremstilling, FP9. Det betyder, at ordenskarakteren indgår i den samlede karakter. 2. Det er blevet præciseret, at kommaopgaven i retskrivningsprøven og 10.- klasseprøven bedømmes ud fra afkrydsningen. Hvis eleven fx sætter kryds ved ikke startkomma, men bruger startkomma, så rettes der efter afkrydsningen. Hvis eleven sætter kryds ved både startkomma og ikke startkomma eller glemmer at sætte kryds, gives der ikke point for de kommaopgaver, hvor denne valgmulighed findes. Se nærmere under Prøven i læsning består af et teksthæfte og et opgavehæfte. Teksthæftet indeholder de fire første tekster; opgavehæftet indeholder opgaver til de fire første tekster og hele tekst fem med parentesopgaver. Kun opgavehæftet skal afleveres. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 5 af 132

6 4. Ordbøger, der anvendes til retskrivning, læsning og skriftlig fremstilling, må også være onlineordbøger, men onlineadgangen gælder udelukkende ordbogsfunktionen. Se nærmere under I 10. klasse opgave B, Modtagerrettet kommunikation skal eleven som afslutning på opgaven angive det antal ord, der er brugt i besvarelsen. 6. Lodtrækningstidspunktet for prøveform B og den mundtlige prøve i 10. klasse finder sted tidligst 10 skoledage, før de skriftlige prøver påbegyndes. 7. Synopsen ved prøveform B og den mundtlige prøve i 10. klasse skal underskrives af elev og lærer. 8. Det er en betingelse for adgang til eksaminationen, at eleven ved prøveform B og den mundtlige prøve i 10. klasse har afleveret sin synopse og sit prøveoplæg, der er en forudsætning for prøven, jf. prøvebekendtgørelsens 3, stk. 2, nr. 4 og bilag 1 og 2. Folkeskoleloven https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Prøvebekendtgørelse 1001 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id= Fælles Mål DANSK les Maal Dansk/Undervisningsvejledning for faget dansk.aspx Denne vejledning har i forhold til tidligere vejledninger en uddybning af vurderingskriterierne, så der nu også er tilføjet beskrivelser for 10,4 og 00. Desuden er der en foreløbig vejledning for brug af skriftlig prøve med adgang til internettet i bilag 3. Spørgsmål vedrørende prøverne i dansk rettes til: eller Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test Vejledning til prøverne i faget dansk Side 6 af 132

7 3. Aflæggelse af prøverne i dansk Ved afslutningen af 9. klasse aflægger eleverne folkeskolens bundne prøve i faget dansk. Prøven består af en prøve i læsning og retskrivning, en prøve i skriftlig fremstilling og en prøve i mundtlig dansk, hvor der vælges mellem prøveform A og B. Ved afslutningen af 10. klasse kan en elev aflægge 10.-klasseprøven i faget dansk. Der er en skriftlig og en mundtlig prøve. Den skriftlige prøve omfatter tre dele: en prøve i læsning og sprogbrug, en prøve i modtagerrettet kommunikation og en prøve i skriftlig fremstilling. I 10. klasse kan eleverne, hvis det er anbefalet i den enkeltes uddannelsesplan, vælge at kombinere folkeskolens prøve og 10.-klasseprøven. Se herom under 3.1. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 7 af 132

8 4. Folkeskolens prøve i dansk 4.1. Læsning og retskrivning (dansk sprog og sprogbrug) Prøven i læsning og retskrivning (dansk sprog og sprogbrug) ligger samlet som én prøve, men består af to selvstændige dele en prøve i retskrivning og en prøve i læsning. I det følgende vil fælles retningslinjer for de to dele blive belyst, og prøverne vil også blive beskrevet hver for sig. Der vil være eksempler på nogle af de opgaver, der kan blive stillet i de to prøvesæt. Bekendtgørelsens mål for prøven i læsning og retskrivning bygger på slut- og trinmål for 9. klasse fra Fælles Mål Der prøves i at beherske et sikkert sprog med korrekt stavning, kunne læse korrektur på egne og andres tekster, erhverve sig viden om sprog og sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning og grammatik, kende forskellige sætningstyper og sætningsled samt ordklasserne og deres funktion i sproget, anvende de vigtigste regler for sprogrigtighed, læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse, beherske forskellige læseteknikker, afpasse læsemåde efter formål, genre og medie, fastholde det væsentligste af det læste i skriftlig form og udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden. (Fra Prøvebekendtgørelsen, bilag 1, afsnit 1.7) Indhold i prøven i retskrivning (dansk sprog og sprogbrug) Ved prøven i retskrivning prøves elevernes færdighed i at stave ord og vendinger i dansk skriftsprog, som de møder det i skønlitterære tekster og sagtekster. Endvidere afprøves deres færdighed i at bruge sproget korrekt, at sætte tegn, at finde de vigtigste sætningsled og at genkende og anvende ordklasser. Prøven i retskrivning varer 60 minutter og omfatter lærerens oplæsning og elevernes efterfølgende selvstændige arbejde med sprog- og sprogbrugsopgaver og opslag i ordbøger. Indholdsmæssigt omfatter prøveteksterne almindeligvis et bestemt emne, som fremgår af overskriften. Der vil altid være variationer i prøveteksternes emneområder, genrer og ordvalg. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 8 af 132

9 Prøvehæftet indeholder forskellige tekst- og opgavetyper. Der er en udfyldningsdiktat og en tekstdiktat, som læreren dikterer. De øvrige opgaver læses og løses af eleverne. I disse opgavetyper bliver eleverne prøvet i andre færdigheder som alfabetisering, korrekt afskrift, korrekt bøjningsform, brug af store og små bogstaver, bestemmelse af sætningsled og ordklasser, tegnsætning, korrektur af andres tekster og grammatisk indsigt. I en del af opgaverne er der ved et eksempel vist, hvordan eleverne skal løse opgaven. Specielle forhold kommenteres i de særlige rettevejledninger med omsætningstabeller, der hører til de enkelte prøver. Opgaverne rettes ud fra retteark, der lægges på Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens hjemmeside umiddelbart efter prøverne. Eksempler på opgavetyper Rigtig form Skriv den rigtige form af de ord, der står i parentes. De Olympiske Lege har været (afholde) afholdt siden 1896 til stor (fornøjelse) fornøjelse for både (deltager) og tilskuere. Legene har (byde) på mange store oplevelser, og adskillige atleter er gået over i historien på grund af deres (formidabel) præstationer. Komma Sæt de kommaer, som mangler. Sæt kryds: Jeg sætter startkomma i teksterne. Jeg sætter ikke startkomma i teksterne. 1. Det olympiske motto lyder; hurtigere højere stærkere. 2. Ifølge den olympiske målsætning er det vigtigste ikke at man vinder men at man deltager. 3. Den olympiske ild skal brænde mens legene foregår. Der kan læses om kommareglerne i hæftet Kommaregler, Dansk Sprognævns skrifter 34. Hæftet kan købes eller downloades gratis fra De findes også i Retskrivningsordbogen, 3. udgave, 4. oplag (2005), 5. oplag (2006) og 4. udgave, 1. oplag (2012). Dansk Sprognævn bruger betegnelserne startkomma og ikke startkomma. Hvis man anvender startkomma, sætter man komma foran ledsætninger. Det er vig- Vejledning til prøverne i faget dansk Side 9 af 132

10 tigt, at eleverne lærer at være konsekvente i deres kommasætning, men også, at de ved, hvilken kommateringsmulighed de anvender. Der skal arbejdes grundigt med at sætte komma og med tegnenes betydning i tekster i det hele taget. Eleverne lærer det ved regelmæssig træning og ved at sætte kryds og bolle i sætningerne. Tilfældig kommatering kan i høj grad forringe en ellers velskrevet tekst. Bemærk, at det er blevet præciseret, at kommaopgaven bedømmes ud fra afkrydsningen. Det betyder, at hvis eleven fx sætter kryds ved Jeg sætter ikke startkomma i teksterne og derefter sætter startkommaer, så er de pågældende kommaer ikke sat i overensstemmelse med afkrydsningen, og de giver derfor ingen point. Og hvis eleven sætter kryds ved både startkomma og ikke startkomma eller glemmer at sætte kryds, gives der heller ikke point for de kommaopgaver, hvor denne valgmulighed findes. Fra nutid til datid Teksten står i nutid/præsens. Lav den om til datid/præteritum ved at skrive datidsformen af de udsagnsord, som står i parentes. Det (er) var den 3. august Jesse Owens (gør) gjorde sig klar til finalen i 100-m-løb. Startskuddet (lyder) lød. Owens (lægger) hurtigt alle sine modstandere bag sig og (bryder) som den første målsnoren. Owens (vinder) her sin første af 4 guldmedaljer ved De Olympiske Lege i Berlin. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 10 af 132

11 Ordklasser Hvilken ordklasse tilhører de understregede ord? Sæt kryds i skemaet. Håndbold for kvinder kom på det olympiske program i I mere end 10 år tilhørte det danske kvindelandshold i håndbold verdenstoppen. Tre gange i træk vandt håndboldkvinderne guldmedaljer ved De Olympiske Lege. adjektiv/tillægsord adverbium/biord konjunktion/bindeord pronomen/stedord præposition/forholdsord substantiv/navneord X verbum/udsagnsord Ret en tekst Ret fejlene i teksten. Kommateringen skal ikke ændres. forbundet Mange symboler er forbunnet med De Olympiske Lege. Blandt dem er den olympiske ild, som blev introduceret ved legene i Amsterdam i Ideen blev udviklet yderliger og ved 1936-legene i Berlin indledte man traditionen med fakkelløbere. Flammen blev hentet i Grækenland og derpå i løbet af nogle måneder ført til den by, hvor legene skal holdes. Det gælder både ved sommer og vinterlegene Vejledning af eleverne inden prøven i retskrivning (dansk sprog og sprogbrug) Inden prøven skal eleverne gøres bekendt med de regler for prøven, der fremgår af bekendtgørelsen. De bør desuden have stiftet bekendtskab med prøveformen i praksis. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 11 af 132

12 Skrift og rettelser Det anbefales, at eleverne retter, som det fremgår af instruktionen på lærerarket: Hvis I vil rette noget, bør I strege hele det ord over, som I vil rette. Bagefter skal I skrive hele det nye ord oven over det ord, som I har streget over. Hvis en elev retter på en anden måde, bør det accepteres, hvis rettelsen er entydig. Under alle omstændigheder bør eleverne i forvejen have lært at rette hensigtsmæssigt. Hvis kun en del af et ord rettes, fremgår det ikke tydeligt af rettelsen, om eleven mener et eller to ord, og hvis eleven visker et helt ord ud, er der risiko for, at en dikteret endelse går tabt, når eleven skriver ordet igen. Derfor anbefales det, at eleverne retter ved at strege hele det forkerte ord ud og skrive det rigtige ovenover. Eleverne kan selv vælge skriveredskab. Det kan være kuglepen, tuschpen eller blyant. Det er tilladt at bruge viskelæder, da der ikke er krav om holdbar skrift. Men det anbefales dog, jf. ovenstående, at eleven undlader at bruge viskelæder og anvender holdbar skrift. Det kan være en god idé, at eleverne under rettearbejdet afprøver stavningen af ord på et stykke notatpapir, inden de beslutter sig for en form og skriver den ind på den rigtige plads på elevarket. Derfor bør der udleveres et blankt ark papir til afprøvning af staveformer etc. Det må anbefales, at eleverne ved rettearbejdet vænnes til at læse ordene i deres sammenhæng. Herved vil en del fejl i ordenes form sandsynligvis kunne undgås. Læreren bør præcisere over for eleverne, o at de enkelte bogstaver og ord skal være udformet entydigt o at der ved sammensatte ord skal være en tydelig sammenskrivning o at der skal være en tydelig adskillelse mellem enkeltord o at eventuelle rettelser skal være entydige o at der skal være tydelig forskel på stort og lille begyndelsesbogstav. Eleverne må anbefales at skrive med en læselig, personlig og sammenbundet håndskrift som beskrevet i slutmålene. Det kan give særlige problemer, hvis elever skriver alle bogstaver med store trykbogstaver. Disse elever må sikre sig, at de skriver begyndelsesbogstavet ekstra stort i de ord, der skal skrives med stort. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 12 af 132

13 Bindestreg accepteres kun i ord, der ifølge Retskrivningsordbogen kan skrives med bindestreg. Eleverne kan altså ikke rette to ord til et sammenskrevet ord ved at indføje en bindestreg. Såvel elevernes skrift som det valgte skriveredskab kan gøre det vanskeligt eller umuligt at afgøre, hvordan et ord er stavet. Læreren må derfor opfordre eleverne til at skrive så tydeligt som muligt ved blandt andet at vælge et hensigtsmæssigt skriveredskab. Da prøven i retskrivning vurderer elevernes færdighed i retskrivning og ikke i skrivning, må både personligt udformede og ubehjælpsomt skrevne bogstavformer accepteres, når de er identificerbare og entydige. Af og til kan censorerne have nytte af at sammenligne med andre forekomster af bogstavet og beslægtede bogstavformer i besvarelsen for at afgøre, om det er tilfældet. Tilsvarende kan censorerne sammenligne afstande mellem ord og bogstaver, hvis det kniber med at afgøre, om en elev har skrevet to ord eller blot har afstand mellem to bogstaver, der heller ikke sammenbindes andre steder i teksten. Hvis det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvordan en elev har stavet et ord, kan ordet ikke godkendes som rigtigt. Det betyder, at selv om det primære er retskrivningen, så er censor i sin gode ret til ikke at give point for ord, som ikke helt entydigt kan læses Form og indhold i prøven i læsning Prøven i læsning består af et teksthæfte og et opgavehæfte. Teksthæftet indeholder de fire første tekster; opgavehæftet indeholder opgaver til de fire første tekster og hele tekst fem med parentesopgaver. Kun opgavehæftet skal afleveres. Ved prøven i læsning vurderes elevernes læsefærdigheder (læseforståelse og læsehastighed) i forhold til forskellige typer tekster. Når man vil måle læseforståelse og læsehastighed er det derfor vigtigt, at det er på tid, hvilket er begrundelsen for de 30 minutter. Ved læsedelen vil der ikke som i prøven i retskrivning være et fælles emne som udgangspunkt for teksterne, men det kan være repræsenteret. Der vil altid være variationer i prøveteksternes emneområder, genrer og ordvalg. Specielle forhold kommenteres i de særlige rettevejledninger med omsætningstabeller, der hører til de enkelte prøver. Opgaverne rettes ud fra retteark, der lægges på Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens hjemmeside umiddelbart efter prøverne. Læsedelen består af forskellige tekster. Eleven skal vise evne til at indholdslæse i både skønlitterære og faglige tekster. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 13 af 132

14 Teksternes sammensætning kan fx være: o en brochure eller offentlige informative tekster (pjece, køreplan) o en opinionstekst (essay, klumme, leder, læserbrev, kronik, erindring) o en faglig tekst (sagprosa, fx en artikel) o en fortælling (eventyr, myte, sagn) o en nyere fiktiv tekst (novelle). Eleven skal anvende forskellige læsemåder, læseteknikker og læseforståelsesstrategier for hurtigt og hensigtsmæssigt at kunne løse opgaverne. Opgaverne kræver fx læseteknikker som at skimme en tekst, at punktlæse eller at nærlæse. I læseprocessen indgår, at eleven skal være i stand til at o aktivere korttidshukommelsen o se sammenhæng i teksten o bruge tidligere informationer i teksten o bruge generel viden om ords betydning o bruge almen viden om sprog. I den første tekst skal eleverne kun læse, hvad der er nødvendigt for at svare på opgaverne i opgavehæftet. Elever, der har svært ved at lade være med at nærlæse teksten, kan evt. gemme denne tekst til senere. Mange elever vil dog med fordel kunne løse opgaverne i den angivne rækkefølge. Den sidste tekst, som findes i opgavehæftet, vil som regel være en parentesopgave (cloze test). Selv om eleverne ikke når at læse denne femte tekst helt færdigt, har de derfor mulighed for stadig at opnå point. Ud over søgeteksten (brochure eller lignende) vil den samlede læsedel være på cirka ord. Tekster og opgaver vil have varierende længde og sværhedsgrad. Samlet vil prøven være så omfangsrig, at eleverne skal kunne læse med stor sikkerhed og høj hastighed, for at alle opgaver kan nås og besvares korrekt. Læseprøven er udformet med stigende sværhedsgrad. Der er 50 spørgsmål til læseprøven. Læseprøven er baseret på, at eleverne læser regelmæssigt. Det anbefales, at eleverne læser mindst 10 sider om dagen igennem hele deres skoletid og bl.a. får undervisning i læseformål og læseforståelsesstrategier i forbindelse med den læsetrænning, som eleverne skal opnå. Det er ikke nok at have knækket læsekoden. Læsningen skal plejes, trænes og styrkes kontinuerligt, så læseforståelsesstrategierne bliver automatiserede og hensigtsmæssige. Både forståelse og hastighed kan hele tiden forbedres og intensiveres. To af trinmålene i Det skrevne sprog læse i Fælles Mål 2009 lyder: læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste Vejledning til prøverne i faget dansk Side 14 af 132

15 fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur Disse to mål understreger vigtigheden af den kontinuerlige læseindsats ikke mindst i de ældste klasser! Eksempler på læseopgaver Multiple-choice-opgave I denne type opgave skal eleven finde det rigtige svar ud af fire mulige. Ét svar er altså rigtigt, og de tre andre forkerte; de forkerte fungerer som såkaldte distraktorer. Svaret i en distraktor kan være næsten rigtigt, modsat det rigtige eller på anden måde forkert, men der skal altid være noget, der gør det rigtige svar entydigt rigtigt, og dermed adskiller det fra distraktorerne. Nogle opgaver følger teksten kronologisk, andre springer rundt i teksten, og atter andre kræver en overordnet forståelse af tekstens indhold. Læs novellen Baghjul, og besvar opgaverne ud fra tekstens indhold. Sæt kryds ud for de rigtige svar. Der er kun ét rigtigt svar til hver opgave. Baghjul Martin Petersen Fredag først på aftenen tog hele holdet ud på en let træningstur. Solen hang et stykke over horisonten i en varmedis. De cyklede rundstrækningen over bakkerne to gange, for at få ruten i benene som Steen havde sagt. Pigerne blev sendt af sted først og Judith lagde sig tæt på Petra der efter kort tid i cykelklubben var blevet hendes bedste veninde. Petra var bedre end hende, og det gav god træning at hænge på i hendes baghjul. De ti piger trådte godt til i deres blanke blå og røde trøjer med VBC på ryggen og de tætsiddende bukser. Hjelmene gjorde deres hoveder små og fik dem til at se éns ud. Fra bilen bag dem lød Steens stemme når han opfordrede dem til at få pulsen op på det flade stykke med modvind. Hun elskede fartvinden der fik hende til at føle sig ét med naturen. Og også smerten. At være i smerten på bakkerne. At overvinde den og stadig sidde med når de var kommet over toppen. Judith er en suveræn juniorrytter, der altid vinder Vejledning til prøverne i faget dansk Side 15 af 132

16 er hurtigere end sin veninde Petra kan godt lide at cykle har astma, men cykler alligevel Parentesopgave Her skal eleven finde det rigtige ord ud af fire mulige i hver parentes (cloze test). Læs klummen Brokkerierne over tidens unge, og sæt streg under det ord eller udtryk i parenteserne, som passer bedst i sammenhængen. Se hvordan i eksemplet i første afsnit. Brokkerierne over tidens unge Henrik Dahl: Hvorfor siger de (unge gamle optimistiske yngre) altid, at de unge ikke kan finde ud af noget? Vi sidder ved morgenbordet, husets nybagte student og jeg selv. Resten af husstanden er kaldt bort af vigtigere gøremål, så der er god tid til at snakke. Henrik Dahl, sociolog, forfatter Gør de egentlig det? er jeg ved at spørge, men vælger at lade være. Bordet bugner af aviser. Øverst ligger en hel sektionsforside, hvor en universitetslektor (skammer brokker vigter bryster) sig over nutidens unge. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 16 af 132

17 Vejledning af eleverne inden prøven i læsning Inden prøven skal eleverne gøres bekendt med de regler for prøven, der fremgår af prøvebekendtgørelsen. Eleverne bør desuden have stiftet bekendtskab med prøveformen i praksis. De skal kende de tekstgenrer og opgavetyper, som de møder i prøven. Eleverne skal vide, at læseprøven starter umiddelbart efter retskrivningsprøven, når alle har modtaget prøven at de har 30 minutter, når læseprøven sættes i gang at understregning og afkrydsning i læsedelen skal være helt tydelig og entydig at eventuelle rettelser skal være tydelige og entydige. at der er et teksthæfte og et opgavehæfte at teksthæftet indeholder de fire første tekster at opgavehæftet indeholder opgaver til de fire første tekster og hele tekst fem med parentesopgaver at der foran hver opgave står en kort instruktion Markering af svar og rettelser Eleverne kan vælge at markere svar med holdbar skrift eller med blyant. Men det anbefales, at eleverne bruger blyant, idet de så er i stand til at viske forkerte svar ud og rette entydigt. I opgave 1 4 står der, at de skal sætte et kryds ud for det rigtige svar, men markering med en tuschmarker er også tilladt. I opgave 5 skal der sættes streg under det rigtige ord eller udtryk, men også her er markering med en tuschmarker tilladt. Hvis en elev retter sit svar, skal det forkerte svar streges over. Anvendelse af en ring omkring det rigtige eller forkerte svar er ikke en entydig rettelse og derfor ikke gyldig Brug af hjælpemidler herunder ordbøger Ved prøven i læsning og retskrivning må benyttes et skriveredskab og når dikteringen er afsluttet ordbøger (trykte eller elektroniske ordbøger, herunder onlineordbøger) til brug ved rettearbejdet. Der må altså også bruges ordbøger med ordforklaringer til læseprøven. Tosprogede elever har ret til at anvende ordbøger fra deres eget sprog til dansk og fra dansk til deres eget sprog, eventuelt via et tredje sprog. Ingen andre hjælpemidler er tilladt. I særlige tilfælde kan der fraviges fra reglerne. Læs mere på Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens hjemmeside under Afsluttende prøver/elever med særlige behov. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 17 af 132

18 Med muligheden for at anvende onlineordbøger skal det præciseres, at der hverken ændres i reglerne for de enkelte prøver eller i de tilladte hjælpemidler. Eleverne må således ikke benytte adgangen til internettet til at kommunikere med andre, og de må ikke benytte internettet til at få adgang til andre end de tilladte hjælpemidler. Det er skolelederes ansvar at sikre, at eleverne ikke kommunikerer utilsigtet eller benytter ulovlige hjælpemidler. Det er på den baggrund vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for brugen af internettet som konsekvenserne af snyd under prøverne. Eleverne må benytte de ordbøger, de selv ønsker. Skolen er imidlertid ikke forpligtet til at stille andre ordbøger til rådighed end dem, der er benyttet i undervisningen. De ordbøger, der benyttes, skal være i overensstemmelse med gældende retskrivning, som den er fastsat af Dansk Sprognævn i Retskrivningsordbogen. Det er vigtigt, at eleverne hver for sig arbejder med ordbøger, de er vant til at bruge, og som de kan overskue. En mindre omfangsrig ordbog kan betyde, at eleven ved prøven kan komme ud for ord, der ikke kan slås op i denne ordbog. På den anden side vil en elev, som ikke magter den større ordbog, kunne have glæde af en, der er mere overskuelig. Ordbøger, der har karakter af et leksikon, må ikke anvendes. Ordbøger med ordforklaringer må gerne benyttes. Det gælder i det hele taget, at der i prøven i læsning og retskrivning vil kunne forekomme ord, der ikke kan findes i alle ordbøger, i enkelte tilfælde ikke i nogen ordbøger, fx nye ord i sproget og en række sammensatte ord. Ved de sidstnævnte kan eleverne ofte hente hjælp til stavningen ved at slå de enkelte dele op. Der kan også forekomme retskrivningsproblemer, der kræver, at eleverne er i stand til at anvende ordbogens register- og paragrafdel. Denne del af Retskrivningsordbogen må eleverne også være fortrolige med. Kun stavemåder og opslag fra Retskrivningsordbogen, 3. udgave, 4. oplag (2005), 5. oplag (2006) og 4. udgave (2012) fra Dansk Sprognævn godkendes. Fra 4. oplag er de gældende kommaregler beskrevet, og henvisninger til afsnittet Retskrivningsregler bagest i ordbogen er justeret. Det anbefales at anskaffe den nye 4. udgave af Retskrivningsordbogen (2012), men Retskrivningsordbogen, 3. udgave, 4. og 5. oplag, vil være brugbar indtil 1. august Derefter vil kun den nye retskrivningsordbog fra 2012 kunne anvendes. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 18 af 132

19 Praktiske forhold i forbindelse med prøven i læsning og retskrivning Tidligst 15 minutter inden prøven åbner skolens leder eller dennes stedfortræder konvolutten med lærerark, således at den/de, der skal diktere, kan gennemse instruktionen og teksten på lærerarket. Lederen af skolen bestemmer, hvem der skal diktere. Det bør normalt være læreren i faget. Den, der dikterer, er ikke tilsynsførende og skal forlade lokalet, når dikteringen er færdig. Gennemlæsningen af instruktionen og teksten på lærerarket behøver ikke at finde sted i prøvelokalet, men må gerne ske fx på skolens kontor, således at alle de lærere på skolen, der skal diktere, i fællesskab kan afklare eventuelle tvivlsspørgsmål. De tilsynsførende bør også være til stede ved denne gennemgang. Det skal understreges over for de tilsynsførende, at de skal følge med i lærerens oplæsning og gribe ind, hvis der sker fejl, så disse fejl kan blive rettet med det samme. Samlet set varer prøven halvanden time. Heraf afsættes én time til retskrivningsprøven med lærerens diktering og elevernes selvstændige arbejde med opgaver i dansk sprog og sprogbrug og opslag i ordbøger. En halv time afsættes dernæst til elevens selvstændige arbejde med læseprøven. Der udleveres notatpapir. Besvarelsen anføres på opgavearket. Efter én time indsamles prøven i retskrivning, og prøven i læsning uddeles, således at eleverne hurtigt kan fortsætte med denne. Prøven i læsning og de 30 minutter, der er afsat til prøven, påbegyndes først, når læseprøven er uddelt, og alle elever er klar. Prøven i læsning består af to tekster et teksthæfte og et opgavehæfte. Kun opgavehæftet skal afleveres. Antallet af tilsynsførende i hvert prøvelokale være tilstrækkeligt til at sikre prøveafholdelsen efter bekendtgørelsens regler. En tilsynsførende kontrollerer, at lærerens diktering er korrekt, og skal straks gøre opmærksom på en eventuel fejldiktering eller anden afvigelse fra instruktionerne på lærerarket. Der kan ikke efterfølgende gives særregler eller tages specielle hensyn i forhold til fejldiktering; eventuelle fejl skal rettes med det samme. Den enkelte tekst oplæses først én gang i sammenhæng for eleverne, og derefter dikteres de enkelte dele mellem skråstregerne to gange med talesprogets udtale. Ved prøven i retskrivning er det vigtigt, at læreren taler tydeligt og klart. Vejledning til prøverne i faget dansk Side 19 af 132

20 Besvarelser Der gives én karakter for læsning og én karakter for retskrivning både som standpunktskarakter og prøvekarakter. Karakteren gives efter 7-trins-skalaen. I alt gives der altså nu fire karakterer i dansk, jf. skemaet nedenfor. Karaktergivningen skal ske på grundlag af de faglige krav og mål, der er opstillet for den enkelte prøve (absolut karaktergivning). Se i rigt Bundne prøvefag Dansk Læsning Retskrivning Skriftlig fremstilling Mundtlig Standpunktskarakter Prøvekarakter Efter at prøven er afholdt, udsender Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen en rettevejledning med oplysning om, hvilke ord der medregnes ved bedømmelsen, samt hvis særlige forhold gør det nødvendigt en supplerende rettevejledning. Til brug for karakterfastsættelsen udsender styrelsen desuden en omsætningstabel til hver prøve. Hvis der i ordbogen er angivet flere alternative stavemåder for et ord, godkendes disse. Alle tilladte stavemåder vil fremgå af rettearket, som sammen med rettevejledningen lægges ud på Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens hjemmeside efter prøvernes afholdelse og det efterfølgende evalueringsmøde. Når en besvarelse rettes, optælles antallet af rigtige prøveopgaver. I prøven i læsning og retskrivning er en prøveopgave defineret som: ord eller ordforbindelser, tegn og afkrydsning; en ordforbindelse kan fx være i hvert fald. Hver rigtig prøveopgave tildeles et point. Af og til giver en opgave først point, når flere delopgaver er løst, fx ved korrekt alfabetisering, korrekt punktum efterfulgt af stort begyndelsesbogstav eller korrekt markering af udsagnsled og grundled i en sætning. Retskrivningsprøven omfatter normalt 90 prøveopgaver, hvoraf mange er prøveord. Det er disse ord og ikke andre, der prøves i. Glemmes et af prøveordene, kan det naturligvis ikke regnes for rigtigt stavet. Skriver en elev et ord for meget, hvad enten det er et, der i forvejen er trykt i teksten, eller et, der ikke er dikteret, har det ingen betydning for vurderingen, da det ikke er et prøveord. I prøven i læsning gives der et point for hvert rigtigt svar på en stillet opgave. Der er kun ét rigtigt svar pr. opgave. Det er således omsætningstabellen, der Vejledning til prøverne i faget dansk Side 20 af 132

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag

Thyregod Skole. Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013. Bundne prøvefag Thyregod Skole Folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse 2013 Bundne prøvefag Dansk: Prøven er skriftlig og mundtlig. Læsning og retskrivning Ved den skriftlige del af prøven må der anvendes trykte og elektroniske

Læs mere

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter!

Vurdering. fp9 skriftlig fremstilling. CFU København. Kl. 13.00-16.00. Maj 2015. Charlotte Rytter! Vurdering fp9 skriftlig fremstilling CFU København Maj 2015 Kl. 13.00-16.00 Charlotte Rytter! Eftermiddagens program 13.00-13.25 Det formelle og vurderingskriterierne 13.25-15.50 3 x vurderingsrunder af

Læs mere

Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet

Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Vejledende materiale Indhold 1. Beskrivelse af prøven 2. Rammer for prøven 3. Vurderingskriterier 4. Vejledende karakterbeskrivelse 5. Uddybning

Læs mere

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4

Undervisningens organisering og omfang side 2. Evaluering og opfølgning side 2. Formål for faget side 3. Slutmål for faget side 4 Undervisningsplan for faget dansk Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget dansk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2 Undervisningsplanens

Læs mere

Engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet

Engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Engelsk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Vejledende materiale Indhold 1. Rammer for prøven 2. Beskrivelse af prøven 3. Vejledning i prøven 4. Vurderingen 1. Rammer for prøven Skriftlig

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1

Fælles Mål 2009. Dansk. Faghæfte 1 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Fælles Mål 2009 Dansk Faghæfte 1 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 3 2009 Indhold Formål for faget dansk 3

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 13 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven

Læs mere

OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010

OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010 OPLYSNINGER TIL DIG når du skal til folkeskolens skriftlige afgangsprøver 2010 (Specielt ved brug af computer se nederst.) 1. Du skal møde i god tid. Hvis du kommer for sent, kan du normalt ikke deltage

Læs mere

eksamensfolder 2015 Oversigt og regler vedr. Folkeskolens afsluttende skriftlige prøver 2014/15 på Randers Realskole

eksamensfolder 2015 Oversigt og regler vedr. Folkeskolens afsluttende skriftlige prøver 2014/15 på Randers Realskole eksamensfolder 2015 Oversigt og regler vedr. Folkeskolens afsluttende skriftlige prøver 2014/15 på Randers Realskole indhold Denne pjece er ment som en hjælp til alle elever på Randers Realskole, der skal

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Vel mødt til terminsprøve.

Vel mødt til terminsprøve. TERMINSPRØVE Uge 48 2014 I uge 48 skal alle afgangselever (9. og 10. kl.) til terminsprøve. Du skal inden prøven sætte dig ind i, hvilke regler der gælder, og hvordan man skal anvende sin computer. Det

Læs mere

MANDAG 9. DEC: 8.30-11.30 FSA Engelsk 13.00-17.00 FS10 Matematik. TIRSDAG 10. DEC: 8.30-11.30 FSA Tysk 13.00-17.00 FS10 Dansk, skriftlig fremstilling

MANDAG 9. DEC: 8.30-11.30 FSA Engelsk 13.00-17.00 FS10 Matematik. TIRSDAG 10. DEC: 8.30-11.30 FSA Tysk 13.00-17.00 FS10 Dansk, skriftlig fremstilling Elevinformation om at gå til terminsprøve Der er terminsprøver i uge 50, hvor 9. årgang skal til FSA-prøver, mens 10. skal til FS10. MANDAG 9. DEC: 8.30-11.30 FSA Engelsk 13.00-17.00 FS10 Matematik TIRSDAG

Læs mere

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen

Synopseprøven. -sådan kan du gøre. tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Synopseprøven -sådan kan du gøre tips, tricks og vejledning til fordybelsesperioden og synopseskrivningen Prøveform B Dansk prøveform B også kendt som synopseprøven Tekstopgivelserne skal indeholde: Fiktion

Læs mere

Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin

Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin Læseplan for dansk 1. 9. klassetrin Grundlaget for undervisningen er en sproglig bevidsthed samt de danskfaglige dimensioners indbyrdes sammenhæng og deres betydning for elevernes personlige, sociale og

Læs mere

Oplysninger, regler og gode råd

Oplysninger, regler og gode råd Oplysninger, regler og gode råd Sidst redigeret d. 4. maj 2013 vedr. de skriftlige afgangsprøver for 9. og 10. kl. maj 2013 1. 9. klasse: 9. klasse har tre formiddage med skriftlige prøver: Mandag den

Læs mere

It i Fælles mål 2009 - Dansk

It i Fælles mål 2009 - Dansk It i Fælles mål 2009 - Dansk Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Formålet for faget dansk Formålet med undervisningen i faget

Læs mere

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Regelgrundlaget fremgår af 14 og bilag 5 i bekendtgørelse nr. 749 af 13. juli 2009 om folkeskolens afsluttende prøver (Prøvebekendtgørelsen)

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering

Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering Årsplan dansk 2. klasse(indtil vinterferien) Christel Hjorth Bendtsen Uge Tema Indhold Materialer Evaluering 33-34 Vi kommer godt i Skriftlige opgaver gang: Hvad kan vi huske? Min sommerferie Skrive, tegne

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folkeskolens afgangsprøver () på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folketinget vedtog d. 30. marts 2006 en ny lov for folkeskolen (Lov nr. 313 af 19. april 2006) loven kan ses på Undervisningsministeriets

Læs mere

Folkeskolens 10. klasse afgangsprøver - Fs10 2014

Folkeskolens 10. klasse afgangsprøver - Fs10 2014 Engstrandskolen Hvidovrevej 440 2650 Hvidovre Tlf: 3649 6511 Samlede bestemmelser for Folkeskolens 10. klasse afgangsprøver - Fs10 2014 1 10. klasse, Selvvalgt opgave Indholdsfortegnelse Tilmelding:...3

Læs mere

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller med andre specifikke vanskeligheder kan aflægge folkeskolens afsluttende

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Trin - og slutmål for faget Tysk

Trin - og slutmål for faget Tysk Trin - og slutmål for faget Tysk Beskrivelse af undervisningen i 6.klasse Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige forudsætninger. Fra begyndelsen af forløbet skal undervisningen tilrettelægges,

Læs mere

Eksamens- og prøvereglement hhx Holstebro 2015-2016

Eksamens- og prøvereglement hhx Holstebro 2015-2016 Eksamens- og prøvereglement hhx Holstebro 2015-2016 Mødetidspunkter 1. Du skal overholde mødetidspunkter mv. for eksamen. 2. Din eksamensplan offentliggøres i Lectio. Planen indeholder oplysninger om fag,

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget tysk

Vejledning til prøverne i faget tysk Vejledning til prøverne i faget tysk Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold Vejledning til prøverne i tysk 6 1. Indledning 7 Vejledning til prøverne i faget tysk i 9. klasse FSA 8 1.1. Faglige

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer:

Årsplan Dansk (7) Materiale. Oversigt. Mål. Andre ressourcer. Aktiviteter. Dansk. 7. klasse 2013-2014. Der arbejdes med følgende materialer: Dansk Årsplan Dansk (7) 7. klasse 2013-2014 Oversigt Dansk i 6/7 klasse er planlagt differentieret efter niveau og timeantallet er: 3 * 90 min. Det første modul vil 7 kl. Modtage klasseundervisning, mens

Læs mere

Håndbog til synopseprøven i dansk

Håndbog til synopseprøven i dansk Side 1 af 5 Vigtige datoer Håndbog til synopseprøven i dansk Den 1. maj skal du trække dit fordybelsesområde. Herefter arbejdes der primært med synopser i dansktimerne. I har 10 timer på klassen med vejledning

Læs mere

Vejledning om Prøve i Dansk 3

Vejledning om Prøve i Dansk 3 Vejledning om Prøve i Dansk 3 Ministeriet for Børn og Undervisning, april 2012 1 Udgiver: Ministeriet for Børn og Undervisning Copyright: Ministeriet for Børn og Undervisning ISBN: 978-87-92275-12-7 2

Læs mere

Vejledning til prøven i idræt

Vejledning til prøven i idræt Vejledning til prøven i idræt Side 1 af 21 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 21 Indhold Forord side 4 Indledning side 5 Signalement side 5 Prøveforløbet

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab.

Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Vejledning til prøve med selvvalgt problemstilling i historie, samfundsfag og kristendomskundskab. Prøven er enkelfaglig, men denne vejledning gælder for alle tre fag. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet

Læs mere

5. Den skriftlige prøve i 9. klasse

5. Den skriftlige prøve i 9. klasse 5. Den skriftlige prøve i 9. klasse Den skriftlige prøve indeholder opgaver inden for: 1. lytning 2. læsning 3. sprog og sprogbrug 4. skriftlig fremstilling. Til besvarelsen af opgaven i skriftlig engelsk

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Information om avu eksamen maj/juni 2015

Information om avu eksamen maj/juni 2015 Information om avu eksamen maj/juni 2015 Information til avu kursister Tak for et godt samarbejde i det forløbne kursusår! I denne folder kan du læse om en række praktiske ting bl.a. i forbindelse med

Læs mere

PRØVE 2014. UGE 19: TIRSDAG DEN 6. MAJ 2014 DANSK FS10 Klokken 13.30 17.30 ONSDAG DEN 7. MAJ 2014 MATEMATIK FS10 Klokken 14.00 18.

PRØVE 2014. UGE 19: TIRSDAG DEN 6. MAJ 2014 DANSK FS10 Klokken 13.30 17.30 ONSDAG DEN 7. MAJ 2014 MATEMATIK FS10 Klokken 14.00 18. 10. Aabenraa PRØVE 2014 UGE 19: TIRSDAG DEN 6. MAJ 2014 DANSK FS10 Klokken 13.30 17.30 ONSDAG DEN 7. MAJ 2014 MATEMATIK FS10 Klokken 14.00 18.00 PRØVE 2014 UGE 19: TORSDAG DEN 8.MAJ 2014 ENGELSK FS10 Klokken

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Dansk

Selam Friskole Fagplan for Dansk Selam Friskole Fagplan for Dansk Formål Formålet med undervisningen i dansk er at oplive og at udvikle og fremme elevernes forståelse af sproget, som det væsentligste middel til at knytte os sammen i forskellige

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget dansk

Vejledning til prøverne i faget dansk Vejledning til prøverne i faget dansk Kvalitets- g Tilsynsstyrelsen Center fr Prøver, Eksamen g Test Januar 2014 Vejledning til prøverne i faget dansk Side 1 af 89 1. Indhld 1. Indhld... 2 2. Indledning...

Læs mere

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16

Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Information om Større Skriftlig opgave (SSO) Køreplan 2015/16 Køreplan for SSO - 2015/16 Dato / tid Hvad Hvem 08/12 kl. 11:30 (senest) Valg af fag og område tilkendegives på Kursisterne spørgeskema i Lectio

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i dansk

Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i dansk Vejledning til de skriftlige og mundtlige prøver i dansk Inerisaavik/KIIIN 2009 Colofon Udgivet af Inerisaavik / KIIIN - 2009 Udarbejdet af fagkonsulent Birthe Nielsen Redigeret af souschef Louise Richter

Læs mere

Orientering om eksamen AVU 2015

Orientering om eksamen AVU 2015 AVU: Eksamen Orientering om eksamen AVU 2015 Framelding Du kan framelde dig prøverne ved din lærer i faget. Modtager du SU eller deltager du efter aftale med kommunen, forventes det, at du deltager i prøverne.

Læs mere

PRØVEREGLEMENT 2015. Ringkøbing Vasevej 24 6950 Ringkøbing Tlf. 9627 5870 Skjern Skolebyen 14 6900 Skjern Tlf. 9627 5850 vucrs.dk

PRØVEREGLEMENT 2015. Ringkøbing Vasevej 24 6950 Ringkøbing Tlf. 9627 5870 Skjern Skolebyen 14 6900 Skjern Tlf. 9627 5850 vucrs.dk PRØVEREGLEMENT 2015 Indholdsfortegnelse TILMELDING OG FRAMELDING TIL PRØVEN 3 MØDETIDSPUNKTER 3 PRØVENS START 3 KONSEKVENSER AF AT KOMME FOR SENT 3 ANVENDELSE AF HJÆLPEMIDLER VED MUNDTLIGE OG SKRIFTLIGE

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Censorvejledning. Maj/juni 2013. for beskikkede censorer

Censorvejledning. Maj/juni 2013. for beskikkede censorer Censorvejledning Maj/juni 2013 for beskikkede censorer formål opgaver praktiske forhold februar 2013 Indhold Forord... 3 Formål... 3 Baggrundsmaterialer... 3 Indstilling som statslig beskikket censor...

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Eksamensreglement for Akademiuddannelserne (AU)

Eksamensreglement for Akademiuddannelserne (AU) Eksamensreglement for Akademiuddannelserne (AU) Viborg Redigeret nov 2012 Indholdsfortegnelse Eksamensreglement... side 4 Tilsyn...... side 5 Placering af eksaminander...... side 6 Prøverne... side 6

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå Find Selv Fejlen asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

Eksamens- og prøvereglement HF og AVU

Eksamens- og prøvereglement HF og AVU Eksamens- og prøvereglement HF og AVU Indholdsfortegnelse 1. Til- og framelding til eksamen... 2 2. Mødetidspunkter... 2 3. Prøvens start... 2 3.1. Billedlegitimation 2 4. Konsekvenser af at komme for

Læs mere

Qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq. ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer. tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty. uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui

Qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq. ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer. tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty. uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui Qwertyuiopasdfghjklzxcvbnmq wertyuiopasdfghjklzxcvbnmqw ertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwer Eksamens- og prøvereglement tyuiopasdfghjklzxcvbnmqwerty HF, HF e og SK uiopasdfghjklzxcvbnmqwertyui 2013/2014 opasdfghjklzxcvbnmqwertyuiop

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Eksamensreglement. Teknisk Gymnasium Silkeborg

Eksamensreglement. Teknisk Gymnasium Silkeborg Eksamensreglement Teknisk Gymnasium Silkeborg Maj 2015 Indhold: 1. Indledning... 3 2. Adgang til prøver... 3 3. Antal prøver... 3 4. Beståelseskriterier... 4 5. Projekteksamen... 4 6. Skriftlige prøver...

Læs mere

Formål for faget. Signalement af faget

Formål for faget. Signalement af faget Formål for faget Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for sproget, som det væsentligste middel til at knytte os sammen i forskellige personlige, kulturelle,

Læs mere

AVU-prøver ved Herning HF og VUC 2013 Indholdsfortegnelse

AVU-prøver ved Herning HF og VUC 2013 Indholdsfortegnelse AVU-prøver ved Herning HF og VUC 2013 Indholdsfortegnelse De skriftlige prøver... 1 Fremmøde... 1 Hvad skal du huske at medbringe til skriftlig prøve?... 1 Det må du godt have med til prøven... 1 Det må

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013

Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 Årsplan for yngste klasse, dansk 2012/2013 10 lektioner pr. uge. Tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Børnehaveklassen. Trinmål efter Børnehaveklassen Og i Fælles mål 2009 - Dansk, trinmål efter 2. klassetrin

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Dansk. 1. Er sproget Dansk i Open Office og er der dansk stavekontrol?

Dansk. 1. Er sproget Dansk i Open Office og er der dansk stavekontrol? NEED TO KNOW Nedenstående er et bud på nogle af de funktioner man kan have glæde af i Open Office når man skriver opgaver til skolen. - Nedenstående er alene en anvisning på nogle af de punkter der står

Læs mere

At lære at skrive - hvad vil det sige?

At lære at skrive - hvad vil det sige? At lære at skrive - hvad vil det sige? Mange ting at lære Når man skriver, skal man have sin viden, sine erfaringer, tanker og følelser ned i de små tegn på papiret, så andre derefter kan få noget ud af

Læs mere

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP

Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Studieretningsprojekt i 3.g Regler og gode råd 2015/2016 SRP Indholdsfortegnelse 1. Formål og fag... 2 2. Praktisk information... 3 2.1 Opgavens opbygning... 3 2.2 Bedømmelsen... 3 2.3 Litteratursøgning...

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Kriterier og indstilling til eksamen (nuværende 3.g elever)

Kriterier og indstilling til eksamen (nuværende 3.g elever) Eksamensreglement for Københavns Tekniske Gymnasium, HTX Sukkertoppen Eksamensreglementet er udarbejdet på baggrund af Undervisningsministeriets "Bekendtgørelse om prøver og eksamen i folkeskolen og i

Læs mere

Undervisningsplan for faget dansk

Undervisningsplan for faget dansk RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget engelsk

Vejledning til prøverne i faget engelsk Vejledning til prøverne i faget engelsk Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Marts 2014 Indhold Indledning... 5 Vejledning til prøverne i faget engelsk... 6 9. klasse... 6 1. Faglige områder... 7 2. Prøverne...

Læs mere

Bilag 4. Hverdagsskrivning for voksne

Bilag 4. Hverdagsskrivning for voksne Bilag 4 Hverdagsskrivning for voksne Udviklet til FVU af Elisabeth Arnbak og Ina Borstrøm Undervisningsministeriet, 2002 2 Hverdagsskrivning for voksne Et materiale til afdækning af voksnes skriftlige

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Censorvejledning. for. prøveperioden maj/juni 2015. for beskikkede censorer. formål opgaver praktiske forhold

Censorvejledning. for. prøveperioden maj/juni 2015. for beskikkede censorer. formål opgaver praktiske forhold Censorvejledning for prøveperioden maj/juni 2015 for beskikkede censorer formål opgaver praktiske forhold Februar 2015 Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Ændringer som følge af folkeskolereformen... 6 1.1 Nyt

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget hjemkundskab

Vejledning til prøven i valgfaget hjemkundskab Vejledning til prøven i valgfaget hjemkundskab Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test April 2014 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven 6 Generelt 7 Prøveform

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Vejledning til prøverne i faget tysk

Vejledning til prøverne i faget tysk Vejledning til prøverne i faget tysk Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen April 2015 Side 1 af 75 Indhold Indledning... 5 Vejledning til prøverne i faget tysk i 9. klasse... 6 1.1. Faglige områder... 7 1.2.

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme.

Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Sommerkurser 2015 Om sommerkurser Hovedstadens Ordblindeskole udbyder i år 12 forskellige sommerkurser, som foregår i juni, juli og august måned. Kursus nr. 2 og 12 er det samme. Hvis du vil tilmelde dig

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Lærervejledning. for afgivelse af standpunktsbedømmelse, afvikling af prøver og censorvirksomhed

Lærervejledning. for afgivelse af standpunktsbedømmelse, afvikling af prøver og censorvirksomhed for afgivelse af standpunktsbedømmelse, afvikling af prøver og censorvirksomhed 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse... 2 2. Afgivelse af standpunktsbedømmelse... 3 3. Mundtlig prøve i områdefag,

Læs mere

Evaluering af dansk efter 2. klasse.

Evaluering af dansk efter 2. klasse. EVALUERING AF DE HUMANISTISKE FAG Efteråret 2012 DANSK, ENGELSK, TYSK, HISTORIE, KRISTENDOM, SAMFUNDSFAG og FORTÆLLING Evaluering af ovenstående fag er foretaget i efteråret 2012, dels som fælles evaluering

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer

Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Ministeriet for Børn og Undervisnings forfattervejledning til ministeriets publikationer Denne forfattervejledning er et bilag til de interne retningslinjer for udarbejdelse af publikationer Sammen med

Læs mere

Marianne Borup, Årsplan dansk 3.C 2013-2014

Marianne Borup, Årsplan dansk 3.C 2013-2014 Marianne Borup, Årsplan dansk 3.C 2013-2014 August begyndelsen af september. Pippi Læse skønlitterært, svensk forfatterskab og som oplæg til norsk/svensk-emne. Udvikle ordforråd og begreber. Læse fiktive

Læs mere

Prøver - Evaluering Undervisning

Prøver - Evaluering Undervisning Prøver - Evaluering Undervisning Dansk Maj juni 2014 Ved læringskonsulenter Pernille Tjellesen og Jette Henriksen 1 Indholdsfortegnelse Forord 4 Læsning og retskrivning 4 Retskrivning 4 De klassiske staveproblemer

Læs mere

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse

Lærervejledning. Hæleri. - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Lærervejledning Hæleri - er det prisen værd? Undervisningsforløb om hæleri for 8.-9. klasse Hæleri - er det prisen værd? Indhold Sådan kan du arbejde med materialet.......................... 3 Forløb på

Læs mere