Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet

Transkript

1 Dansk skriftlig fremstilling med adgang til internettet Vejledende materiale Indhold 1. Beskrivelse af prøven 2. Rammer for prøven 3. Vurderingskriterier 4. Vejledende karakterbeskrivelse 5. Uddybning af vurderingskriterierne 1. Beskrivelse af prøven Bekendtgørelsens mål for skriftlig fremstilling med adgang til internettet bygger direkte på slut- og trinmål for 9. klasse fra Fælles Mål I forhold til den traditionelle prøve i skriftlig fremstilling er der tilføjet to ekstra dimensioner, som handler om søgning og anvendelse af informationsteknologi. Der prøves i at forholde sig analytisk og reflekterende til tekster og andre udtryk fra forskelligartede medier styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation udvikle og udvide ordforråd og begrebsverden vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer beherske et sikkert sprog med korrekt stavning kunne læse korrektur på egne tekster anvende forskellige genrer, stilarter og de vigtigste regler for sprogrigtighed anvende forskellige fremstillingsformer, fortælleteknikker og virkemidler layoute tekster, så det fremmer kommunikationen og vidner om æstetisk bevidsthed. anvende informationsteknologi og elektroniske mediers muligheder bevidst og hensigtsmæssigt anvende informationsteknologi til søgning Til prøven med internetadgang er der udviklet et selvstændigt opgavesæt med fire opgaver, hvor der er mulighed for anvendelse af internettet i skriveprocessen. Det digitale opgavesæt består af fire opgaver, og eleverne skal vælge at skrive én af dem. Nogle af opgaverne i prøvesættet vil kræve, at eleverne benytter internettet, andre tilbyder det som en mulighed. Den nye prøveform adskiller sig derfor primært fra den traditionelle ved, at der i en del af opgaverne stilles krav om at anvende internettet i opgavebesvarelsen. Selve prøven består af et elektronisk opgavesæt med fire opgaver modsat seks opgaver i det traditionelle opgavesæt. Opgavesættet rummer til forskel fra det traditionelle prøvemateriale flere modaliteter, herunder lyd og levende billeder. I denne prøve skal eleven blandt andet via søgning på nettet og læsning af multimodale tekster, arbejde med billeder og filmklip, undersøge forskellige forhold, og på den baggrund skrive sin besvarelse.

2 Færdighed i og viden om informationssøgning på nettet er en naturlig forudsætning i denne prøve. Det vil sige, at eleven skal være i stand til anvende målrettede strategier og teknikker til systematisk informationssøgning på nettet. Eleven skal kunne vurdere links på søgeresultatsider, og eleven bør kunne navigere på tværs af flere hjemmesider For at forstå og bruge forskellige kilder målrettet og kritisk, skal eleven kunne skelne mellem forskellige typer af afsendere, have viden om målgrupper og være i stand til at undersøge og vurdere informationer ud fra et kildekritisk perspektiv. Det handler også om at kunne sortere, vurdere og udvælge de relevante og brugbare informationer i forhold til kravene til opgaven og selve skrivning af besvarelsen. 2. Rammer for prøven Rammerne for prøven er de samme som ved den traditionelle prøve i skriftlig fremstilling. Prøvens varighed er 3 ½ time og opgaven besvares individuelt. Der er mulighed for samtalerunde som indledning til prøven. Der henvises til beskrivelsen af prøven i skriftlig fremstilling i Prøvevejledningen for faget dansk: Opgaverne Oplæggene til prøven i skriftlig fremstilling med adgang til internettet er udformet i et opgavesæt med normalt 4 opgaver. Til hver opgave er der en overskrift, en opgaveformulering og som regel et link, der indeholder informationer, oplysninger eller udtryk, der skal anvendes i opgaven. Det vil fremgå af opgaveformuleringen, hvorvidt eleven kan eller skal bruge indholdet som inspiration og/eller som udgangspunkt i sin besvarelse. Anvendelse af internettet Eleven må anvende internettet til informationssøgning under hele den skriftlige prøve. Med muligheden for at anvende internettet skal det præciseres, at der hverken ændres i reglerne for de enkelte prøver eller i de tilladte hjælpemidler. Eleverne må således ikke benytte adgangen til internettet til at kommunikere med andre, og fx dele deres dokumenter med andre. Det er skolelederes ansvar at sikre, at eleverne ikke kommunikerer utilsigtet eller benytter ulovlige hjælpemidler. Det er derfor vigtigt, at skolelederen informerer eleverne grundigt om såvel reglerne for brugen af internettet som konsekvenserne af snyd under prøverne. Særligt omkring aflevering af besvarelsen Eleven vælger selv, hvilket tekstbehandlingsprogram der benyttes til besvarelsen, men når eleven er færdig med opgaven, skal eleven gemme besvarelsen som pdf-fil, printe den ud og aflevere på papir. 3. Vurderingskriterier Der gives én karakter baseret på en helhedsvurdering af 3 dimensioner; indhold, sprog og form:

3 Vurderingens 3 dimensioner Tekstens indhold Teksten sprog Tekstens form Vurderingskriterier Opgavens krav Genrebevidsthed Indholdets fylde og disponering Søgning og brug af internettet Sprog Retskrivning og tegnsætning Orden og layout Forklaring Opfyldelse af de krav til indhold og genre der er stillet i opgaven Sikkerhed i skrivegenrens krav til indhold, form og sprog I hvilken grad besvarelsen er besvaret fyldestgørende og er hensigtsmæssigt disponeret Såfremt der i opgaven stilles krav om søgning på internettet, eller eleven har udnyttet muligheden, vurderes desuden: kritisk anvendelse og bearbejdning af informationer fra internettet Sproglig klarhed, forståelighed og variation i ordforråd og syntaks I hvor høj grad er der anvendt korrekt stavning og sikkerhed i tegnsætning I hvilken grad formår eleven at udnytte de layoutmæssige muligheder, der er i et tekstbehandlingsprogram, og layoute sin tekst i forhold til skrivegenren. 4. Vejledende karakterbeskrivelse

4 Dimensioner Vurderingskriterier Indhold Opgavens krav Opfyldelse af de krav til indhold og genre, der er stillet i opgaven. Genrebevidsthed Sikkerhed i skrivegenrens krav til indhold, genretræk og sprog Besvarelsen opfylder på en sikker måde alle de krav, der er stillet i opgaven. Der demonstreres overbevisende sikkerhed i forhold til skrivegenrens krav til indhold, genretræk og sprog. Besvarelsen opfylder de krav, der er stillet i opgaven. Der demonstreres sikkerhed i forhold til skrivegenrens krav til indhold, genretræk og sprog. Besvarelsen er netop acceptabel i forhold til de krav, der er stillet i opgaven. Der er usikkerhed i skrivegenrens krav til indhold, genretræk og sprog. Sprog Indholdets fylde og disponering I hvilken grad besvarelsen er besvaret fyldestgørende og er hensigtsmæssigt disponeret. Søgning og brug af internettet Såfremt søgning på internettet enten har været et opgavekrav eller en mulighed, som eleven har udnyttet, vurderes brugen af dette. Sprog Sproglig forståelighed, klarhed og variation i brug af ordforråd og syntaks. Indholdet er særdeles fyldigt og veldisponeret i forhold til opgavens og genrens krav. Information søgt på internettet er bearbejdet og anvendt på en særdeles sikker og kritisk måde. Sproget er særdeles forståeligt, klart og sikkert. Der er særdeles stor variation i brug af ord og begreber samt en sikker syntaks. Indholdet er fyldigt, og besvarelsen er hensigtsmæssigt disponeret i forhold til opgavens og genrens krav. Information søgt på internettet er bearbejdet og anvendt på en sikker og kritisk måde. Sproget er forståeligt og klart. Der er en god variation i brug af ord og begreber samt en god syntaks. Indholdet er tilstrækkeligt, men ikke fyldigt. Disponeringen er uklar og tilfældig i forhold til opgavens og genrens krav. Information søgt på internettet er ikke bearbejdet og anvendt på en sikker og kritisk måde. Sproget er forståeligt, men det er ikke klart og varieret i hverken brug af ord og begreber eller syntaks. Form Retskrivning og tegnsætning I hvor høj grad der er anvendt korrekt stavning og sikkerhed i tegnsætning. Orden og layout I hvilken grad eleven formår at udnytte de layoutmæssige muligheder, der er i et tekstbehandlingsprogram, og layoute sin tekst i forhold til skrivegenren. I forhold til mangler Retskrivning og tegnsætning er sikker og fejlfri. Besvarelsens layout er i sikker overensstemmelse med skrivegenrens krav. Skrifttyper, marginer, orddeling og afsnitsinddeling er meget sikkert anvendt og afstemt. Der kan forekomme få uvæsentlige fejl og mangler. Retskrivning og tegnsætning er forholdsvis sikker. Besvarelsens layout er i overensstemmelse med skrivegenrerne. Skrifttype, marginer, orddeling og afsnitsinddeling er anvendt sikkert. Der forekommer en del fejl og mangler. Retskrivning og tegnsætning er præget af en del usikkerhed. Besvarelsens layout understøtter ikke skrivegenrerne. Skrifttype, marginer, orddeling og afsnitsinddeling er anvendt uden konsekvens og med en del usikkerhed. Besvarelsen har væsentlige fejl og mangler.

5 5. Uddybning af vurderingskriterierne Sammenfattende skal kravet om helhedsvurdering endnu en gang understreges. De forskellige dele af vurderingskriterierne skal vægtes både enkeltvis og samlet. Mangler ved et enkelt af kriterierne kan fx ikke i sig selv trække en besvarelse helt i bund. En fremragende besvarelse er yderst velskrevet og eksemplarisk både hvad angår indhold, sprog og form. Tekstens indhold: Opgavens krav Skriftlig fremstilling er ikke nogen selvstændig genre med særlige regler og normer. Tværtimod tilstræbes det, at opgaveformuleringen lægger op til en skrivesituation, der er så autentisk som mulig, og det er denne situation, besvarelsens form skal vurderes i forhold til. I reglen kræver opgaveformuleringen et bestemt fokus i besvarelsen og oftest også en bestemt genre, modtager eller målgruppe osv. Normalt indgår disse krav i den meddelelsessituation, som næsten altid eksplicit eller implicit er indeholdt i opgaveformuleringen. Ved prøven betyder det, at eleverne må forestille sig den meddelelsessituation, de skriver i. Og for at en besvarelse kan siges at være dækkende i forhold til opgaveformuleringen, må den være udformet, som om den var et svar på en tilsvarende opgave i det virkelige liv. Det kan ikke trække ned i bedømmelsen, hvis der er anlagt særlige synsvinkler eller tilføjet materiale i naturlig forlængelse af opgaven, blot proportionerne er rimelige, således at hovedvægten er lagt på at besvare den stillede opgave. Man må være opmærksom på, at det ikke er korrektheden, værdien eller sandheden af besvarelsens indhold og elevens viden og tanker, men fremstillingen, formidlingen og argumentationsformen, der skal bedømmes. Ved kommenteringsopgaver og analyse- og fortolkningsopgaver må besvarelsen ganske vist være tydeligt forankret i oplægget, og eksempler og henvisninger må være tydelige, men det er den skriftlige fremstilling som helhed og ikke den faglige metode alene, der er afgørende for, om besvarelsen kan betragtes som dækkende. Genrebevidsthed Opgavernes formulering af genrekrav danner en væsentlig ramme for besvarelsens udformning. Hvis kravet er at skrive en novelle, skal besvarelsen skrives, så man kan genkende en novelles karakteristika med fx et anslag, et kort handlingsforløb, et enkelt eller få temaer, få hovedpersoner etc. Hvis opgaven er et debatindlæg til en avis, skal problemstillingen være tydelig, og der skal være argumenter for afsenderens meninger og holdninger. Hvis eleven skal skrive en reportage fra et sted i verden eller en historisk begivenhed fra deres egen levetid, skal besvarelsen indeholde historisk og geografisk korrekte steder og tidsangivelser samtidig med, at eleven anvender de sproglige virkemidler, genren kendetegnes ved. Ud fra de gængse genrekarakteristika må det vurderes, om eleven besvarer opgaven, så genrebevidstheden fremstår tydelig og sikker, som det er kendetegnende for den fremragende besvarelse. Elever bliver naturligvis hverken journalister eller essayister på 3½ time, men når de i undervisningen er blevet præsenteret for forskellige genrers karakteristika, har eleverne en ramme med sig, som de så ud fra det givne emne og den givne opgaveformulering skal fylde ud. Til denne prøve har eleven

6 endvidere den mulighed at undersøge genren, som de skriver i enten via egne digitale noter eller simpel søgning på nettet. Indholdets fylde og disponering Ved prøven i skriftlig fremstilling skal eleverne bl.a. kunne skrive forståeligt, klart og varieret i en form, der passer til genre og situation, styre skriveprocessen fra ide til færdig tekst og udtrykke sig i en sammenhængende og disponeret form. Det vil sige, at sammenhængen mellem genre, længde, indhold og disponering er med til at angive, om opgaven er besvaret fyldestgørende. Vægtningen afhænger af opgavens krav, men det må under alle omstændigheder ses i en sammenhæng. Lange tomme passager og mange gentagelser kan i nogle sammenhænge være mere belastende end korte besvarelser. Om en besvarelses indhold kan vurderes som fyldigt, afhænger blandt andet af, i hvilket omfang der inddrages forskellige aspekter ved emnet eller detaljer i et handlingsforløb. Fylde er således ikke et spørgsmål om antallet af ord, men om en nuanceret belysning af stoffet og om en formidling, der er i overensstemmelse med de karakteristiske træk for den genre, der skrives i. Ved opgaver, hvor der foreligger et oplæg, fx en nyhedsudsendelse, der skal kommenteres, er det en svækkelse af besvarelsen, hvis væsentlige aspekter af oplæggets indhold og form ikke indgår i besvarelsen. Disponeringen må være i overensstemmelse med genrekrav, opgaveformulering og indhold. Den må underbygge hensigten, overblikket og den røde tråd i den aktuelle besvarelse i forhold til den stillede opgave. Dispositionen skal ikke fremgå eksplicit, men være integreret i den form, eleven vælger til sin besvarelse. Uanset genre gælder det, at en god besvarelse bærer præg af overvejelser over, hvad der skal præsenteres, og i hvilken rækkefølge det skal formuleres. En usammenhængende og tilfældig ophobning af ideer og udsagn vil være belastende for vurderingen. Gennem en velovervejet tilrettelæggelse og en indsigt i genrens karakteristika kan eleven vise overblik over sit stof og udtrykke en samlende ide eller hensigt med besvarelsen. I de tilfælde, hvor opgaveformuleringen er todelt, er det uden betydning for vurderingen, om eleven har valgt at skrive sin besvarelse som en sammenhængende helhed eller i to adskilte dele, medmindre det klart er formuleret, at besvarelsen skal todeles. Søgning og brug af internettet Såfremt der i opgaven stilles krav om søgning på internettet, vurderes elevens anvendelse og bearbejdning af informationer og stof fra internettet. I vurderingen tages der stilling til om den anvendte information, som er søgt på internettet er bearbejdet og anvendt på en særdeles sikker og kritisk måde. Eleven skal demonstrere evne til at anvende informationer fra internettet og multimodale tekster, der er knyttet til opgaveformuleringen i sin besvarelse. Det kan være en serie af pressefotos fra en internetavis, en lydfil fra et radioprogram, et klip fra en nyhedsudsendelse, en musikvideo eller en reklamefilm, der indgår som udgangspunkt for den opgave, eleven har valgt. Eleven skal i en del af opgaverne bearbejde informationer fra internettet, og anvende dem i deres skrivning i samspil med deres egen viden. Disse informationer og elevernes viden er selve fundamentet for elevernes skrivning. Eleverne skal anvende informationerne i en hensigtsmæssig

7 sammenhæng og inddrage dem i sin samlede besvarelse. Det kan være anvendelsen af historiske begivenheder og personer i en øjenvidneberetning, reference til en aktuel samfundsmæssig debat eller søgning på en debattør eller en afsender, der indgår som kilde i opgaveformuleringen. Informationerne inddrages i elevens samlede besvarelse og danner den helhed, der vurderes. Opgaverne lægger på forskellig vis op til, at eleven skriver på baggrund af noget, som skal undersøges. Og det er i dette lys, at vurderingen af elevernes brug af internettet skal foretages. I hvor høj grad evner eleven, at bruge disse oplysninger og undersøgeler i sin skrivning? For eksempelvis hvis en opgave lægger op til en historisk dimension, forventes det, at eleven har undersøgt forskellige historiske kendsgerninger og brugt disse i sin skrivning. Indeholder opgaven et klip fra en nyhedsudsendelse, der omhandler en samfundsmæssig debat, bør eleven søge yderligere informationer evt. fra andre medier omkring det emne, der debatteres. Disse informationer skal eleven anvende til at nuancere sin egen besvarelse. Hvis eleven skal skrive et essay om et særligt emne kan faktuelle oplysninger om dette emne inddrages. Hvis en elev ikke anvender nettet i sin besvarelse, selvom opgaven lægger op til dette, vil det naturligvis trække ned i vurderingen. Det er ikke intentionen, at censor og faglærer skal krydstjekke elevens kilder. Dog med undtagelse af de tilfælde, hvor der vil være mistanke om direkte afskrift/kopiering fra internettet, hvilket ikke er tilladt, med mindre det er anvendt som citat eller reference. Eleven skal have viden om, hvordan man anvender kilder korrekt og i hvor høj grad, hvordan man anvender citater og referencer fra nettet. Eleven bør kende forskel på at citere direkte og referere fra kilder. Direkte citater skal markeres tydeligt. Uanset hvilken måde eleven anvender sine kilder på, skal det være tydeligt for læseren, hvor citaterne og referencerne er fra. En liste over anvendte kilder (links) angives sidst i besvarelsen. Tekstens sprog: Sproget er forståeligt, klart og varieret At sproget skal være forståeligt indebærer, at fremstillingen med hensyn til indhold og sammenhæng skal være umiddelbart tilgængelig. Et uklart sprogligt udtryk er sjældent helt uforståeligt, men under alle omstændigheder uhensigtsmæssigt. Hvis en fremstilling er præget af uforståelige passager også som følge af en usikker stavning og tegnsætning, må sproget betragtes som usikkert. Et klart sprog kendetegnes ved ikke blot at være forståeligt, men også overskueligt og hensigtsmæssigt i forhold til ordvalg, syntaks, meningsafgrænsning, sammenkædning af meninger og afsnitsinddeling. Et varieret sprog er ikke blot forståeligt og klart; det undgår også det stereotype, ensformige og unuancerede. Der er variation i såvel ordvalg som syntaks. Derved bliver det ofte særdeles personligt og selvstændigt og et meget præcist redskab til at udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i såvel fiktive som ikke fiktive genrer. Det anbefales selvfølgelig, at eleverne læser grundig korrektur på deres besvarelser, inden de afleverer. I denne korrekturfase skal eleverne også være opmærksom på de markeringer på skærmen, stave- og grammatikkontrollen måske har forsynet teksten med.

8 Sikkerhed i retskrivning og tegnsætning Ved folkeskolens afgangsprøve indgår formelle sproglige forhold i vurderingen af besvarelsens forståelighed og klarhed. Eleverne skal vise, at de kan anvende korrekt sprog herunder retskrivning og tegnsætning. Forskellige typer af stavefejl må vurderes forskelligt. I nogle besvarelser kan stavningen være så usikker, at indholdet alene på grund af retskrivningsfejl er vanskeligt eller umuligt at forstå selv efter flere gennemlæsninger, fx Min mor ryer ned i en kæmpe rævene og forsviner mellem brogger og klippe avgrøder eller Jeg gik en tur med min anstaltsdame. Nogle stavefejl kan gå ud over besvarelsens klarhed. Dette kan gælde stavefejl, der medfører, at betydningsgrænser overskrides som fx for/får, ligge/lægge, og fejl, der viser mangelfuld beherskelse af det danske sprogs bøjningssystem, fx -ene/-ende, r-fejl, synes/syntes. En besvarelse, der er præget af stavefejl, må vurderes som sprogligt usikker. Enkeltstående stavefejl, fx i fremmedord, bør derimod tillægges mindre betydning for den samlede helhed. I skriftlig fremstilling vil det også være belastende for vurderingen, hvis der er mange talesprogsvendinger. I en tid med megen kortfattet kommunikation via fx sms, sociale medier og e- mails forledes eleverne til tider til at skrive med stor inspiration fra det talte sprog og med sætninger, hvor fx subjektet er udeladt. Dette kan naturligvis i særlige genrer, fx dagbogen og novellen, i enkelte replikker og i afgrænsede passager være et særligt virkemiddel, men som samlet sprogligt udtryk er det ikke hensigtsmæssigt i skriftsproget og vil være belastende for vurderingen af det skriftsproglige udtryk. Det kan anbefales, at eleverne i replikker forsyner visse ord, der staves efter udtalen, med en apostrof for derved at demonstrere, at man er bevidst om den korrekte stavemåde, fx i replikord som have > ha, tager > ta r. Med hensyn til afsnitsinddeling og tegnsætning gælder det, at mangelfuld brug af nyt afsnit og punktum altid er belastende for overskueligheden og dermed forståelsen. Det gælder også, når eleven undlader at sætte spørgsmålstegn efter spørgsmål eller at være konsekvent i markering af replikker. Eleverne kan i deres besvarelser vælge at skrive med eller uden startkomma, jævnfør reglerne, som de er formuleret af Dansk Sprognævn i Retskrivningsordbogen. Hvad enten eleverne vælger at skrive med eller uden startkomma, skal deres valg være konsekvent. Fejlagtigt anbragte kommaer, der opdeler sætninger, således at de bliver meningsløse eller får en åbenlyst anden betydning end tilsigtet, må under alle omstændigheder betegnes som usikre. Omvendt kan manglende kommaer undertiden skabe forvirring og tvetydighed ved ikke at markere de enkelte leds tilhørsforhold. I begge tilfælde må kommafejl anses for belastende for læsningen af besvarelsen og dermed for vurderingen. Uanset hvilke kommaregler der følges, kan enkelte kommafejl ikke have væsentlig betydning for vurderingen, men tæller naturligvis forskelligt, alt efter hvor på karakterskalaen man befinder sig, jævnfør uddybningen af de enkelte karakterer. Uhensigtsmæssig og tilfældig brug af tegn svækker i det hele taget besvarelsens klarhed. Andre formelle fejl, der kan svække en besvarelses klarhed, er fx ubegrundet vekslen mellem verbernes tempusformer, forkert eller overdreven anvendelse af særlige begreber og fremmedord, gentagelser og uklare og uhensigtsmæssige skift i synsvinkel.

9 Tekstens form Orden og layout For at en orden kan beskrives som hensigtsmæssig skal følgende være opfyldt i væsentlig grad: Teksten er skrevet med harmonisk højrekant. Der anvendes orddeling ved linjeskift. Overskriften er harmonisk i forhold til teksten, og der er balance mellem højde og bredde i teksten. Afsnit markeres konsekvent. Skrifttypen er velvalgt, tegn anvendes korrekt, og mellemrum anvendes korrekt i forbindelse med tegn. Der er meget bevidst arbejdet med layout særligt i forhold til den genre, der skrives i. Som udgangspunkt for bedømmelsen kan man gå ud fra, at eleven har udarbejdet sin besvarelse med tekstbehandlingsprogrammets standardopsætning altså den opsætning, som fx Word leveres med. Til en standardopsætning er der fastlagt spaltebredde til brødteksten, skrifttype, skriftstørrelse og linjeafstand, således at der er et harmonisk forhold mellem margin og brødtekst. Der gives ikke standardiserede eksempler på besvarelser, som giver en bestemt karakter, og orden og layout må vurderes i det enkelte tilfælde i forhold til den stillede opgave og besvarelsens indhold og form. Det kan ofte virke således, at det er lettere at få en højere vurdering af orden og layout i forbindelse med ikke-fiktive tekster, men også i de fiktive tekster kan der arbejdes meget bevidst med layoutet, fx via særlige valg af skrifttyper, fremhævelser, brødtekstens bredde, overskriftens udformning og liggende eller stående sideopsætning. I undervisningen må man arbejde med overblik over og bevidsthed om, hvordan forlag, aviser etc. fra den virkelige verden opsætter forskellige typer tekster. Det kan virke som inspiration til at udnytte computerens mange muligheder for at tilrettelægge et hensigtsmæssigt layout i overensstemmelse med den genre, der skrives i. Nogle elever skriver med halvanden linjeafstand, fordi de er vant til, at læreren så nemmere kan skrive rettelser. Dette kan svække tekstens sammenhængskraft og må derfor frarådes, med mindre noget helt specielt i tekstens indhold gør det relevant. Eleverne må gerne justere på linjeafstanden afhængig af genren og det øvrige layout i besvarelsen. Til denne prøve må eleverne gerne indsætte billeder i deres besvarelse. Eleverne skal demonstrere, at de kan udnytte de layoutmæssige muligheder, der er i et tekstbehandlingsprogram. Eleverne må være bekendt med de forskellige genrers særkende også hvad angår layout og være i stand til at anvende disse karakteristiske træk, når de udformer deres besvarelse. Layoutet skal på denne måde forøge kommunikationsværdien af det skrevne. Vurdering af orden og layout sker på baggrund af det arbejde, eleven har udført for at tydeliggøre sammenhængen mellem den grafiske form og indholdet, og indgår i den samlede karakter for skriftlig fremstilling.