INTELLIGENTE KOMPONENTER TIL VARMEANLÆG MED PLUG-AND- PLAY FUNKTIONALITET

Transkript

1 INTELLIGENTE KOMPONENTER TIL VARMEANLÆG MED PLUG-AND- PLAY FUNKTIONALITET Teknologisk Institut Industri og Energi Juli 2004

2 Energiministeriets Forskningsudvalg Område: Produkter og industrielle processer ENS-journal nr. 1273/ Projektansvarlig: Teknologisk Institut Redigeret af: Andy Drysdale, Teknologisk Institut, Industri og Energi Intelligente komponenter til varmeanlæg med plug-and-play funktionaliteter 1 st udgave, 1. oplæg 2004 Teknologisk Institut, Industri og Energi ISBN nr

3 Forord Denne rapport er resultatet af projektet Industrielle installationer med plug-and-play komponenter, som er blevet gennemført med bevilget støtte fra Energiministeriets Forskningsprogram (EFP). Projektet blev igangsat under ministeriets program for 2001 (Energistyrelsens journal nr. 1273/ ) og støttet med et tilsagn om et maksimalt tilskud på kr. Projektet er blevet gennemført i en projektgruppe bestående af producenter, brugere (procesindustrivirksomheder) og institutter. Deltagerne har været Danfoss A/S, Exhausto A/S, Grundfos A/S, Kamstrup A/S, LK A/S, Arla Foods, Novo Nordisk Engineering, Danmarks Tekniske Universitet/DTU Ørsted og Teknologisk Institut, Industri og Energi. Alle har været repræsenteret i projektgruppen, hvor de aktuelle deltagere har været: Danfoss A/S Salgschef Niels Tuxen, projektleder Kaj Christensen (indtil december 2002), projektleder Ole Stenderup, ingeniør Per Ballegaard og udviklingsingeniør Jan Erik Thorsen Exhausto A/S Produktchef Per Munch Jakobsen Grundfos A/S Regional segment manager Torben Kynde Nielsen, chefingeniør Niels Bidstrup, afdelingsleder Jens Kierstein Hansen (repræsentant fra Grundfos Fabrik), udviklingsingeniør Allan Moos, udviklingsingeniør Henrik Frederiksen og civilingeniør Erik Olsen Kamstrup A/S Afdelingsleder Lasse Pedersen LK A/S Markedschef Henning Toft og markedschef Jens Søndergaard Arla Foods, Brabrand Mejeri Driftschef Knud Iversen (indtil juli 2002) Novo Nordisk Engineering Preben Bille Brahe Danmarks Tekniske Universitet, DTU Ørsted Docent Ole Jannerup Teknologisk Institut, Industri og Energi Divisionen Centerchef Kaj Bryder, civilingeniør Søren Gundtoft (indtil juni 2003) og projektleder Andy Drysdale Projektet har været et element i et større initiativ omkring anvendelse af intelligente komponenter og er blevet gennemført delvis parallelt og koordineret med et ligeledes af Energistyrelsen finansieret projekt vedr. etablering af en pilotinstallation med intelligente komponenter. Denne installation blev etableret hos Grundfos Fabrik og afrapporteret særskilt i Se nærmere herom i afsnit 2. På grund af projektgruppens størrelse blev der oprettet et antal arbejdsgrupper, som gav mulighed for parallelt at arbejde med forskellige delfaser af projektet. Yderligere har der været nedsat en styregruppe samt følgegruppe. 1

4 Der blev oprettet følgende tre arbejdsgrupper, hver med deres egen formand. De tre grupper og deres formænd har været: Arbejdsgruppen for styringsstrategier: Kaj Christensen, Danfoss og senere Niels Bidstrup, Grundfos Arbejdsgruppen for simulering: Indledningsvis Niels Bidstrup, Grundfos, derefter Søren Gundtoft, Teknologisk Institut og senere Erik Olesen/Grundfos Arbejdsgruppen for kommunikation: Lasse Pedersen, Kamstrup og senere Per Ballegaard, Danfoss. Deltagerne i projektets styregruppe var: Niels Tuxen, Danfoss (formand) Torben Kynde Nielsen, Grundfos (næstformand) Kaj Bryder og Andy Drysdale, Teknologisk Institut Ved opstart på nærværende projekt og på det omtalte projekt vedr. en pilotinstallation foreslog Energistyrelsen, at der blev oprettet en følgegruppe. Følgegruppens deltagere har været: Styregruppen (se ovenfor) Vagn Nielbo (senere Dorte Maimann), Energistyrelsen Villy Falk, COWI Niels Tuxen, Danfoss, har desuden virket som projektgruppens formand. Teknologisk Institut har virket som projektleder, og udarbejdelse af rapporten er foretaget af Teknologisk Institut med bidrag fra og i samspil med projektgruppen. Teknologisk Institut, juli

5 Indhold Forord...1 Indhold Sammenfatning og konklusion Indledning Projektets formål, baggrund, sammenhæng med andre aktiviteter og deltagere Projektets formål Projektets baggrund og sammenhæng med andre aktiviteter Projektets deltagere 2.2 Intelligente komponenter og plug-and-play: Hvad er det? 3. Projektets resultater Definition af plug-and-play 3.2 Udvikling af et fælles plug-and-play koncept til en typisk blandesløjfe 3.3 Resultater fra simulering og pilottest af konceptet 3.4 Energibesparelser ved anvendelse af plug-and-play komponenter i en blandesløjfe 3.5 Andre resultater samt barrierer, muligheder og videre perspektiver 4. Projektets delaktiviteter Analyse af blandesløjfen og dens komponenter Blandesløjfens opbygning og dens komponenter 4.2 Kommunikationsmuligheder Medier og teknologier Specifikke forhold for blandesløjfer 4.3 Blandesløjfekomponenter med plug-and-play funktionalitet Allerede kendte plug-and-play koncepter Hvordan installerer komponenterne sig selv? Systematisering af plug-and-play spilleregler i blandesløjfen 4.4 Forbedret styrings- og reguleringsmuligheder med intelligente komponenter med plug-and-play funktionaliteter Natsænkning Estimering af sekundærflow Forsyning af énstrengsanlæg Fejldiagnose og fejlhåndtering Temperaturføring af pumpe Forbedret regulering 4.5 Afprøvning og test af forbedret styrings- og reguleringsmuligheder Testværktøj, inkl. Hardware in the loop simulering Test af natsænkning 4.6 Blandsløjfens samspil med andre installationer og delsystemer 3

6 5. Andre installationsmæssige erfaringer Referencer og forkortelser Referencer 6.2 Forkortelser Bilag Generel beskrivelse af simuleringsmodellen 4

7 1 Sammenfatning og konklusion Sammenfatning Denne rapport beskriver et plug-and-play koncept til intelligente komponenter til varmeanlæg, som er koblet sammen via et bus-baseret kommunikationssystem. Projektet er det seneste i en række af projekter om intelligente komponenter og udover en indledning til projektet, er der i kapitel 2 givet en gennemgang af projektets sammenhæng med tidligere projekter og aktiviteter samt en introduktion til intelligente komponenter og plug-and-play koncepter. Plug-and-play konceptet kendes fra pc-verdenen, hvor formålet er at give nemmere installation af hardware og software for slutbrugeren. Intelligente installationskomponenter til varmeanlæg omfatter komponenter som pumper, ventiler og flowmålere mv. Intelligente komponenter adskiller sig fra traditionelle komponenter ved at have intelligens bl.a. i form af indbygget mikroelektronik, flere indbyggede sensorer, kommunikation og ekstra funktionaliteter. De senere år er der set en fremgang af disse komponenter. Et plug-and-play koncept for installationskomponenter er en naturlig videreudvikling af intelligente komponenter. Formålet med plug-and-play komponenter til varmeanlæg er ligeledes at give slutbrugeren en nemmere installation af komponenter ( plug ), samt en efterfølgende optimal drift ( play ). I kapitel 3 defineres plug-and-play for komponenterne i et varmeanlæg. Plug-and-play består kort sagt af 3 dele: Detektering af ny enhed, der er tilført systemet, unik identificering af enheden og installation af de nødvendige informationer for enhedens funktion i systemet. Plug-and-play begrebet i pc-verden er ikke helt det samme som i komponentverdenen, men af ligheder kan konstateres, at det er nødvendigt at identificeringsinformationer er fastprogrammeret i enhederne, og at målet er at minimere brugerens interaktion ved tilføjelse af nye enheder. Projektets arbejde tager udgangspunkt i en traditionel blandesløjfe. En blandesløjfe blev valgt fordi den er en grundlæggende installationstype, som anvendes bredt i varmeventilations- og køleanlæg og består af typiske installationskomponenter, dvs. pumpe, motorventil og flowmåler m.v. Yderligere er det muligt at oprette kommunikation mellem komponenterne i en blandesløjfe. Projektet har givet en række erfaringer vedrørende et plug-and-play koncept til blandesløjfen og varmeanlæg generelt. I kapitel 3 bl.a. påpeges og beskrives en række hurdler og barrierer, som er nødvendige at overkomme inden implementering af plug-and-play i varmeanlæg. Der gives et bud på muligheder for energibesparelser samt en gennemgang af de øvrige muligheder og barrierer, der er blevet belyst i løbet af projektet. I kapitel 4 er der foretaget en analyse af blandesløjfen og dens komponenter. Der er beskrevet de gængse kommunikationsmedier og teknologier samt muligheder for kommunikation mellem komponenter i en blandesløjfe. Der er beskrevet et plug-and-play koncept set fra et kommunikationsmæssigt synspunkt, dvs. hvordan kan komponenterne installerer sig selv, og hvilke spilleregler komponenterne skal overholde når de fungerer i et plug-and-play netværk. 5

8 Dette suppleres med et afsnit om forbedret styrings- og reguleringsmuligheder, hvor der er blevet identificeret og beskrevet en række muligheder for forbedret styring- og regulering, og hvor natsænkning er blevet udvalgt som egnet funktionalitet til afprøvning og test. Projektgruppen råder over en række værktøjer til afprøvning og test af enkelte komponenter og systemer bestående af flere komponenter, bl.a. Test som simulering, test i simpel opstilling med pc og LON komponenter og test som Hardware in the loop. I forbindelse med test af natsænkning er det af forenklingsmæssige grunde valgt ikke at implementere den ekstra funktionalitet decentralt i de enkelte fysiske komponenter. I stedet implementeres den ekstra funktionalitet centralt på en pc i simuleringsprogrammet Matlab/Simulink. Der er arbejdet videre på en simuleringsmodel, som nu fremgår som et godt stykke værktøj. Modellen er baseret på modellen anvendt i projektet Etablering af pilotinstallation med intelligente komponenter, men er blevet yderligere udviklet og tilpasset. Simulering giver mange muligheder for hurtigt og billigt at afprøve nye idéer, og kan med fordel anvendes til at rationalisere udviklingsarbejdet. Til test i simpel opstilling med pc og LON-komponenter er komponenterne ikke monteret i en fysisk blandesløjfe, men har mulighed for at kommunikere med hinanden via et LON kommunikationsnetværk. På pc en er der installeret Matlab/Simulink, der via en LON DDEserver (en server, der tillader at data kan deles eller kommunikeres mellem forskellige edbprogrammer) kan få adgang til de LON-variable komponenterne stiller til rådighed på nettet. Test i Hardware In The Loop-prøvestanden ligner test i simpel opstilling, men nu er komponenterne installeret i en virkelig blandesløjfe, der belastes med et systemtrykfald og en returtemperatur, der genereres ud fra simulering af varmesystemet. Der er blevet opbygget en prøvestand og der blev kørt et afgangsprojekt på ingeniørhøjskolen i Århus, under titlen Modellering, simulering og regulering af belastningssimulator til fjernvarmeanlæg med intelligente blandesløjfe i LON-netværk, hvor der bl.a. er blevet opbygget en brugervenlig brugerflade i Matlab/Simulink, hvorfra prøvestanden styres. Endeligt er der i kapitel 5 præsenteret andre installationserfaringer med plug-and-play. 6

9 Konklusion vedr. plug-and-play komponenter Projektet har vist: - At det teknisk set er muligt at bygge en blandesløjfe med plug-and-play komponenter og at etablere kommunikation, kablet eller trådløst mellem komponenterne - At det kan identificeres, hvad komponenterne skal kunne, dvs. hvilke funktionaliteter, det er vigtige for de enkelte komponenter at have for at opnå plug-and-play - At blandesløjfen udviser hensigtsmæssige funktionaliteter ved de forhold, den er afprøvet under via simulering og test. - At simuleringsværktøjer er et væsentligt og nødvendigt grundlag for at kunne fastlægge og vurdere forskellige styringer og reguleringer. - At energibesparelser i størrelsesordenen 5% er realistiske ved anvendelse af plug-andplay i forbindelse med natsænkning, og at dette ikke vil forringe brugernes komfort men også: - At kompleksiteten ved sammenbygning af plug-and-play komponenter med indbygget intelligens hurtigt bliver stor, så det selv med simuleringsværktøjer kan være vanskeligt at overskue samspillet og fastlægge den optimale løsning. - At der er behov for værktøjer til fejlfinding i systemer med flere plug-and-play komponenter, så der hurtigt kan skaffes sikkerhed for at komponenterne fungerer korrekt. Erfaringer fra det tidligere projekt vedr. etablering af en pilotinstallation med intelligente komponenter peger således på en række problemer med idriftsætning af en installation med avancerede komponenter og styring samt kompleks kommunikationsvej. Ligeledes var der efter endt installation efterfølgende problemer med lokalisering af fejl i installationen, mens den var i drift. Projektets gennemførelse har derudover: - Bevirket øget viden og erfaring om plug-and-play problemstillinger hos de deltagende virksomheders medarbejdere samt styrkelse af samarbejdsgrundlaget. Her spiller det ind, at den samlede projektgruppe har omfattet ca. 20 deltagere, heriblandt eksperter fra nogle af Danmarks førende virksomheder. - Bevirket øget viden og kendskab specifikt til andre producenters komponenter og disses virkemåde, hvilket er en væsentlig forudsætning for videre udvikling af egne komponenters styringer og reguleringer ikke mindst i forbindelse med udvikling af plugand-play komponenter - Medvirket til at give inspiration til iværksættelse af nye produktudviklings tiltag og andre aktiviteter hos producenterne samt skabt øget opmærksomhed om mulighed for kommunikation med installationer og komponenter via Internettet. 7

10 Samtidig kan imidlertid konstateres: - At udviklingen hen imod plug-and-play komponenter går langsommere end forventet ved projektets opstart. Dette skyldes ikke så meget tekniske problemer, da det vurderes at relevant teknologi for kommunikation og databehandling er ved at være til stede. Derimod skyldes det snarere en kombination af bl.a. den komplekse problemstilling, manglende standardisering, manglende efterspørgsel og en manglende driver til den større udviklingsmæssig indsats. For at plug-and-play lykkes skal der nødvendigvis et netværk eller alliance til. - At det udviklingsmæssigt også spiller ind, at trenden i disse år er, at komponentproducenterne især fokuser på udvikling af funktionaliteter til egne komponenter og med hurtig markedsmæssig indføring frem for på langsigtede tiltag med mere indirekte effekt. Dvs. at investeringsindsatsen i udvikling af intelligente komponenter med plug-and-play funktionaliteter skal konkurrere med andre indsatsområder, fx alternative teknologier som giver store energibesparelser hurtigere og for en mindre investering. Af hensyn til de langsigtede muligheder med plug-and-play er det imidlertid vigtigt at overvinde disse barrierer såvel som at få sat fokus på de nu væsentligste tekniske problemstillinger. En videre indsats bør derfor rettes mod: Fejldetekterings- og håndteringssystemer, så der hurtigt skabes sikkerhed for at den enkelte komponent er installeret og virker korrekt og mod at der ikke opstår uventede systemmæssige konflikter. I nogle uheldige driftssituationer kan en traditionel blandesløjfe være tvunget til at regulere dårligt eller lukke helt ned. Ved at anvende en mere fejltolerant regulering vil det være muligt at delvis eller helt undgå disse situationer. Resultatet er ikke energibesparelser men vurderes at have store værdi for brugeren. Avancerede optimeringsmetoder, så de stadigt mere komplekse styringsmæssige problemstillinger kan løses på en måde, der ikke stiller stadig stigende krav til ingeniørens og teknikerens viden og indsigt. Jo flere målinger, parametre og valgmuligheder, der indgår i den aktuelle installationen, jo vanskeligere bliver det at lave traditionelle algoritmer for valg af løsninger. I projektets indledende fase var der overvejelser vedr. alternative løsninger bygget på anvendelse af avancerede adaptive værktøjer som neurale netværk, fuzzy logic og multivariat dataanalyse og modelleringssystemer m.v., men på daværende tidspunkt blev det vurderet at der ikke var tilstrækkelige erfaringer med disse værktøjer. Udviklingen på disse felter går imidlertid kraftigt videre og åbner nye anvendelsesmæssige muligheder. En målrettet udviklingsindsats, som anvender potentialet af disse kraftige værktøjer kombineret med erfaringerne, som er blevet høstet i dette og tidligere projekter vil være et godt udgangspunkt til at komme videre på. 8

11 2 Indledning 2.1 Projektets formål, baggrund, sammenhæng med andre aktiviteter og deltagere Projektets formål Projektets formål er at opnå energibesparelser og effektivisering i systemer af forskellige intelligente komponenter ved at komponenterne kan installeres og spille optimalt sammen efter plug-and-play princippet. Plug-and-play konceptet kendes fra pc-verdenen, hvor formålet med plug-and-play er at give nemmere installation af hardware og software for slutbrugeren. De seneste år er der sket mange tiltag omkring udvikling af intelligente installationskomponenter til bl.a. varmeanlæg, dvs. komponenter, som eksempelvis pumper, ventiler og flowmålere mv. med indbygget mikroelektronik og ekstra funktionaliteter. Et plug-and-play koncept for installationskomponenter er en naturlig videreudvikling af den nuværende indbygning af intelligens i komponenterne. Formålet med plug-and-play installationskomponenter er ligeledes at give slutbrugeren en nemmere installation af komponenter samt en efterfølgende optimal drift. Komponenterne skal være i stand til at installere sig selv ( plug ), og efter endt installation energi- og driftsmæssigt at spille optimalt sammen med installationens øvrige komponenter ( play ). I projektet er der taget udgangspunkt i en blandesløjfe. Blandesløjfer indeholder typisk installationskomponenter, bl.a. pumper, ventiler og målere og blandesløjfer findes i mange forskellige energiforbrugende installationstyper Projektets baggrund og sammenhæng med andre aktiviteter Projektet udgør den seneste fase af et projektinitiativ vedr. anvendelse af intelligente komponenter til reduktion af energiforbrug og miljøbelastning i energiforbrugende industrivirksomheder. Projektinitiativet har oprindelig baggrund i VVS Fabrikanternes projekt VVS-industriens nye horisonter, som blev afsluttet med en rapport af samme navn i I fortsættelse heraf blev der under EFP-96 programmet gennemført et forprojekt Analyse af muligheder for anvendelse af intelligente VVS-komponenter til forbedret energieffektivitet med deltagelse af komponent-producenterne Danfoss, Grundfos, Kamstrup, LK og Toni Armatur samt Dangas/DGC, DTU og Teknologisk Institut. EFP-forprojektet blev suppleret med en velbesøgt temadag om Intelligente komponenter og installationer i byggeri og industri i december I fortsættelse af EFP-projektet blev der i 1997 i et samarbejde mellem komponentproducenterne Danfoss, Grundfos, LK, Kamstrup og Exhausto, procesvirksomhederne Novo Nordisk, MD Foods (nu Arla Foods) og Grundfos fabrik samt DTU og Teknologisk Institut udarbejdet et langsigtet idégrundlag for det fremtidige arbejde med intelligente komponenter. Idegrundlaget strakte sig fra indledende vurderingsaktiviteter til visioner om fremtidens komponenter med plug-and-play muligheder. 9

12 I 1998 bevilgede Energistyrelsen to projekter under programmet for statstilskud til energibesparelser mv. i erhvervsvirksomheder. De to projekter omfattede parallelt løbende aktiviteter i hhv. et informationsprojekt, Viden- og erfa-samspil med industrivirksomheder angående anvendelse af intelligente komponenter til reduktion af energiforbrug og miljøbelastning og i et analyse- og vurderingsprojekt, Analyse og vurderinger af samspil mellem intelligente komponenter i konkrete installationsmæssige sammenhænge. Projekterne blev betegnet henholdsvis info-projektet og analyse-projektet. Projektgruppen bag ansøgningen til analyse- og info-projektet omfattede Danfoss, Grundfos, LK, Kamstrup og Exhausto samt DTU og Teknologisk Institut. Analyseprojektet omfattede endvidere procesvirksomhederne Novo Nordisk, MD Foods og Grundfos fabrik. Info-projektet omfattede bl.a. afholdelse af en række informationsmøder rundt om i landet, indlæg ved diverse andre temadage, udarbejdelse af artikler mv. Projektet blev afsluttet i juni 1999 med udarbejdelse af et ringbind med en opsamling af relevant materiale om intelligente komponenter. Analyse-projektet omfattede bl.a. analyse og vurderinger af dels nuværende typiske energikrævende installationer med traditionelle komponenter, dels af de muligheder, som intelligente komponenter i samspil giver med hensyn til at opnå energi- og ressourcebesparelser. De undersøgte installationer omfattede pasteuriserings- og filtreringsanlæg hos et mejeri, stinkskabsinstallationer hos en medicinal virksomhed, og et kombineret aircondition- og radiatoranlæg hos en komponentproducent. Projektet blev afsluttet i december 1999 med en rapport Analyse og vurdering af samspil mellem komponenter. Informations- og analyse-projektet viste: - At der typisk er intet eller begrænset samspil mellem de forskellige komponenter i de undersøgte installationer. Hvis der anvendes intelligente komponenter i typiske procesinstallationer, er der grundlag for energibesparelser på 5-15%. I særlige tilfælde kan besparelser være på op til 30% - At ud over energibesparelser giver anvendelse af intelligente komponenter mulighed for besparelser i kabeltræk på op til 50 70% samt service-, drifts- og vedligeholdsbesparelser og øget driftssikkerhed - At der er betydelig interesse fra såvel producenter som brugere for at udvikle og anvende nye intelligente komponenter i procesinstallationer og i installationer omkring selve kerneprocessen - At der er et stort behov for fastlæggelse af samspil og kommunikation mellem intelligente komponenter i typiske procesinstallationer, således at intelligente komponenter af forskellig fabrikat kan spille sammen I fortsættelse heraf bevilgede Energistyrelsen i 2000 et projekt vedr. etablering af en pilotinstallation bestående af et kombineret aircondition-, radiator og belysningssystem. Pilotinstallation blevet etableret hos Grundfos. Pilotinstallationen er baseret på en eksisterende installation, hvor der er blevet foretaget en række ændringer. Der blev gennemført målinger på installationen, og en ny styringsstrategi blev udviklet og afprøvet, 10

13 både i form af simuleringer og i praksis. Simulering giver mulighed for hurtigt og billigt at afprøve nye idéer. Der er blevet opbygget en simuleringsmodel, som anvendes for at kunne afprøve potentielle nye ideer til nye komponenter og samspillet mellem disse i komplekse varme og ventilationsanlæg. Simulering er blevet brugt til at undersøge virkning af forskellige styringsstrategier, hvor resultaterne viser, at der er gode muligheder for besparelser ved anvendelse af nye styringsstrategier. Dette underbygges af målingerne i praksis, hvor det kan konstateres, at der med den nye styringsstrategi kan opnås besparelser på omkring 45% (målt som effektforbruget til udsugningsventilatoren i en periode med traditionel ventilationsdrift og en tilsvarende periode med den nye styringsstrategi). Besparelsen ved anvendelse af den nye styringsstrategi er et godt eksempel på, at der kan spares ved bedre sampil mellem komponenterne. Man udnytter viden om nogle komponenters tilstand til at optimere driften af andre komponenter. Da pilotinstallationen er baseret på en eksisterende installation, har opbygning af pilotinstallationen givet en række erfaringer vedr. ombygning af eksisterende installationer. Herudover kaster målingerne lys over en række driftssituationer og andre fænomener, som ellers ikke vil blive opdaget af den almindelige drift. Eksempler er bl.a. pumper, der øger deres omdrejningstal ved overgang til natsænkning, ustabil ventilatortrykregulering, ustabil drift af en motorventil samt en dårligt placeret sensor. Projektet blev afsluttet i juni 2003 med en rapport Etablering af pilotinstallation med intelligente komponenter i en erhvervsvirksomhed samt afholdelse af en velbesøgt temadag og åbent-hus arrangement Anvendelse af LON i en eksisterende bygning til kommunikation mellem intelligente komponenter - Besøg på en pilotinstallation, som blev afholdt i samarbejde med Lonuser Group Danmark hos Grundfos den 20. maj Nærværende projekt er det sidste i rækkefølgen af projekter om intelligente komponenter. 11

14 2.1.3 Projektets deltagere Projektet er gennemført i et samarbejde mellem følgende industrivirksomheder: - Danfoss A/S - Exhausto A/S - Grundfos A/S - Kamstrup A/S - LK A/S samt Danmarks Tekniske Universitet, Ørsted DTU og Teknologisk Institut, Industri og Energi. På brugersiden har Arla Foods, Novo Nordisk Engineering og Grundfos Fabrik været tilknyttet projektet. Deltagernes baggrund og deres indsats i projektet fremgår efterfølgende: Danfoss A/S Danfoss er Danmarks største industrielle virksomhed med ca medarbejdere og er en af verdens førende producenter af mekaniske og elektroniske komponenter til industrielle applikationer. Produkterne, som har særlig interesse i forbindelse med anvendelse af intelligente komponenter, er bl.a. ventiler, motorer med indbyggede frekvensomformere, controllere, temperatur- og tryktransducere m.v. Danfoss har hele projektet igennem været involveret i generelle drøftelser og overvejelser vedr. anvendelse af nye komponenter, inkl. deres fordele, barrierer m.v. og med særlig interesse for samspil mellem komponenter. Danfoss har været repræsenteret i projektet ved bl.a. Niels Tuxen (formand for projekt-, styre- og følgegruppen) og Ole Stenderup. Exhausto A/S Exhausto er en international koncern med datterselskaber i flere europæiske lande og USA. Virksomheden har ca. 300 ansatte og producerer bl.a. ventilationstekniske produkter til hjemmemarked og eksport. Produkterne er baserede på optimal energiudnyttelse og konstrueret til behovsstyring, og anvendes primært til komfortventilation, herunder kontorventilation. Exhausto har specielt været involveret i drøftelserne vedr. nye styringsstrategier til ventilationsanlæg og dettes samspil med radiatorinstallation. Exhausto har været repræsenteret ved Per Munch Jakobsen. Grundfos A/S Grundfos er en af verdens førende pumpefabrikanter med ca medarbejdere og en årlig produktion på i alt ca. 10 mio. pumpeenheder. Ud over pumper producerer Grundfos også elmotorer til pumperne, og udvikler avanceret elektronik til styring af pumper og pumpeanlæg, fx piezoresistiv-baserede tryktransducere produceret på en ny fabrik i Farum. Grundfos producerer en række elektronisk styrede pumper bl.a. de såkaldte UPE-pumper, som har indbygget frekvensomformer og nogle selvregulerende egenskaber samt kommunikationsmuligheder. I mindre pumper er der mulighed for et elektronisk estimat af bl.a. væskeflow og væsketemperatur, effekt og pumpetryk. I nogle større pumper findes der desuden indbyggede temperaturfølere og tryktransducere. Grundfos har projektet igennem været meget involveret i generelle drøftelser og overvejelser vedr. anvendelse af nye komponenter, inkl. deres muligheder, fordele, barrierer m.v. og med særlig interesse i komponenter til væskeførende varme- og køleanlæg. Grundfos har som komponentproducent været repræsenteret ved bl.a. Torben Kynde Nielsen, Niels Bidstrup og Erik Olsen 12

15 Kamstrup A/S Kamstrup er en førende dansk producent af elektronisk måleudstyr til fjernvarmeinstallationer og procesindustrien. Virksomheden har ca. 300 medarbejdere, og produkterne omfatter bl.a. flow-, energi- og elmålere og temperatursensorer samt fjernaflæsningsudstyr. I projektet har Kamstrup været involveret i måling, måleudstyr og instrumentering og kommunikationssystemer m.v. Kamstrup har været repræsenteret ved Lasse Pedersen. LK A/S LK udvikler, producerer og markedsfører el-installationer, herunder datainstallationsmateriel og intelligente systemer. Virksomheden beskæftiger ca. 500 medarbejdere i Danmark. LK har bl.a. udviklet IHC-systemet, som er et styringssystem til bl.a. styring af belysnings- og varmeanlæg og har også LK NETLON, som er et dansk udviklet intelligent installationskoncept til bygninger baseret på LonWorks teknologien. Der er anvendt bl.a. LKNetlon controllermoduler m.v. i pilotinstallationen. I løbet af projektarbejdet har LK været meget involveret i generelle drøftelser og forslag vedr. intelligente komponenter, kommunikationssystemer og samspilsmuligheder m.v. LK har hovedsagelig været repræsenteret ved Henning Toft og Jens Søndergaard. Danmarks Tekniske Universitet, Ørsted DTU På Ørsted DTU undervises og forskes på internationalt plan inden for kerneområder, der inkluderer metoder til og principper for udvikling og implementering af elektroniske systemer til specifikke anvendelsesområder. Instituttet har en række forskningsområder med tilknytning til industriel automation. DTU har virket som projektgruppens forskningsmæssige sparringspartner med hensyn til generelle drøftelser og overvejelser vedr. anvendelse af intelligente komponenter, deres fordele og barrierer, osv. DTU har været repræsenteret i projektgruppen ved Ole Jannerup. Teknologisk Institut, Industri og Energi Teknologisk Institut har virket som projektleder, koordinator og administrator for projektet og har også medvirket ved etablering af pilotinstallationen, simulering af nye styringsstrategier, behandling af måledata fra pilotinstallationen m.v. Instituttet har virket som aktiv samspilspartner for virksomheder gennem samtlige projektetfaser og har varetaget rollen som sekretær ved projektgruppemøder, rapportering m.v. Deltagerne fra Industri og Energi, har primært været projektleder Andy Drysdale, civilingeniør Søren Gundtoft samt centerchef Kaj L. Bryder fra Center for Installation og Kalibrering. 13

16 2.2 Intelligente komponenter og plug-and-play: Hvad er det? Intelligente komponenter adskiller sig fra traditionelle komponenter ved at have intelligens bl.a. i form af indbygget mikroelektronik. Indbygning af mikroelektronik i komponenter er en konsekvens af informationsteknologiens udbredelse. De senere års stigende efterspørgsel på mikroelektronik har resulteret i let tilgængelige, billige, små, men samtidigt kraftige mikroelektroniske chips, som let kan indbygges i komponenter til bl.a. at forbedre energieffektiviteten. I projektgruppens tidligere arbejde er det blevet fremført, at hvis komponenten ved hjælp af indbygget mikroelektronik kan udføre styrings- og reguleringsopgaver på en intelligent måde, og den kan kommunikere eksternt, så kan man passende definere komponenten som intelligent. I analyseprojektet blev en intelligent komponent defineret, som en komponent, der: - har indbygget mikroelektronik i form af en eller flere mikroprocessorer - kan foretage målinger eller har adgang til måledata - kan udføre databehandling lokalt - kan kommunikere, dvs. kan sende og modtage data - kan reagere på en i forvejen defineret måde baseret på en eller flere målinger eller evt. baseret på kommunikation med omverdenen - kan lagre data og indstillinger/setpunkter, dvs. har historik - har indbygget bruger- og servicevejledning Det vurderes, at denne definition stadig er dækkende, og anvendes derfor også i nærværende projekt. Plug-and-play konceptet kendes allerede fra pc-verdenen og der findes mange definitioner, som bl.a. følgende eksempler og beskrivelser: Microsoft ( Properly implemented, Plug and Play provides automatic configuration of pc hardware and devices. For modern versions of Microsoft Windows, the system and its firmware must comply with Advanced Configuration and Power Interface Specification (ACPI). The driver architecture for Windows XP/2000 supports comprehensive, operating system-controlled Plug and Play. Each Plug and Play device must: - Be uniquely identified - State the services it provides and resources it requires - Identify the driver that supports it - Allow software to configure it Computer User High-tech Dictionary ( Plug and Play: The ability of a computer to automatically detect and configure new hardware components when they are plugged in, without requiring the user to go through complicated installation procedures. With plug and play, it should be possible to immediately use a new peripheral as soon as it is plugged in. A computer must have a plug and play BIOS (Basic Input/Output System) on the motherboard as well as the right operating system for plug and play. Expansion boards are designed specifically for plug and play, though if an older expansion board is added, the plug and play system will help the user find the correct settings for it. 14

17 Webopedia ( Plug and play refers to the ability of a computer system to automatically configure expansion boards and other devices. You should be able to plug in a device and play with it, without worrying about setting DIP-switches, jumpers, and other configuration elements. Plug and Play is a technology developed by Microsoft and Intel that supports plug-and-play installation. PnP is short for Plug and Play. Microsoft has made Plug-andplay technology a part of its operating systems since Windows 95. PC guide ( The large variety of different cards that can be added to pc s to expand their capabilities is both a blessing and a curse. Configuring the system and dealing with resource conflicts is part of the curse of having so many different non-standard devices on the market. Dealing with these issues can be a confusing, difficult and time-consuming task. Many users say that this is the single most frustrating part of owning and maintaining a pc, or of upgrading the pc's hardware. In an attempt to resolve this ongoing problem, the Plug and Play (also called PnP) specification was developed by Microsoft with cooperation from Intel and many other hardware manufacturers. The goal of Plug and Play is to create a computer whose hardware and software work together to automatically configure devices and assign resources, to allow for hardware changes and additions without the need for large-scale resource assignment tweaking. The goal is to be able to just plug in a new device and immediately be able to use it, without complicated set-up manoeuvres. Det konstateres, at plug-and-play består af 3 dele: - Detektering af ny enhed, der er tilført systemet. - Unik identificering af enheden, baseret på forud definerede identifikationsnumre, som er programmeret i enheden. - Installation af de nødvendige informationer for enhedens funktion i systemet. Begrebet i pc verden er ikke helt det samme som i komponentverdenen, men der er nogle ligheder, bl.a.: - Identificeringsinformationer er fastprogrammeret i enhederne. - Det fælles mål er at minimere brugerens interaktion ved tilføjelse af nye enheder. Anvendelsen af et plug-and-play koncept i installationskomponenter er en naturlig videreudvikling af den nuværende indbygning af mikroelektronik (intelligens) i komponenter. Formålet med plug-and-play installationskomponenter er at danne en ny generation af intelligente komponenter, som er i stand til at installere sig selv ( plug ), og som efter endt installation kan spille energi- og driftsmæssigt optimalt sammen med installationens øvrige komponenter ( play ). 15

18 3 Projektets resultater 3.1 Definition af plug-and-play Plug-and-play begrebet stammer fra pc-verdenen, hvor det er defineret som muligheden for automatisk at konfigurere udvidelseskort og andre enheder. En enhed skal kunne tilsluttes uden bekymringer om dip switches, jumpers eller andre hardware konfigureringer. Plug-and-play begrebet blev introduceret i Windows 95, og er udviklet af Microsoft og Intel. Definition af plug-and-play Plug-and-play består af 3 dele: Detektering af ny enhed, der er tilført systemet Unik identificering af enheden, baseret på forud definerede identifikationsnumre, som er programmeret i enheden Installation af de nødvendige informationer for enhedens funktion i systemet Plug-and-play (eller PnP) begrebet i pc-verdener er ikke helt det samme som i komponent verdenen. Forskelle mellem plug-and-play begrebet i pc-verdener og i komponent verdenen: I pc verdenen: pc en er masteren, hvor der tilføres nye enheder God betjeningsflade, hvor man kan følge enheden Den primære intelligens ligger i pc ens software I komponentverdenen: Selvstændige enheder uden en master Simpel HMI (Human-Machine Ineterface), hvor det er svært at følge den enkelte enheds status Distribueret intelligens Ligheder mellem plug-and-play begrebet i pc-verdener og i komponentverdenen: Identificeringsinformationer er fastprogrammeret i enhederne Det fælles mål er at minimere brugerens interaktion ved tilføjelse af nye enheder I kapitel 4 beskrives et plug-and-play koncept til en typisk blandesløjfe. Plug delen bygger på metoder til, hvordan komponenterne installerer sig selv og play delen bygger på, hvilke fælles spilleregler komponenterne skal overholde, når de er koblet sammen og fungerer i et plug-and-play netværk. 16

19 3.2 Udvikling af et fælles plug-and-play koncept til en typisk blandesløjfe Der blev besluttet at tage udgangspunkt i en traditionel blandesløjfe. En blandesløjfe blev valgt fordi den er en grundlæggende installationstype, som anvendes bredt i varme-, ventilations- og køleanlæg og består af typiske installationskomponenter, dvs. pumpe, motorventil og flowmåler samt evt. diverse temperaturfølere. Yderligere er det muligt at oprette kommunikation mellem komponenterne. I denne sammenhæng blev drøftet mulighed for anvendelse af avancerede adaptive værktøjer som neutrale netværk og fuzzy logic, men det blev vurderet at erfaring med disse værktøjer var på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig. Figur 3-1 viser en blandesløjfe, hvor der er monteret nye, intelligente komponenter, der alle kommunikerer via et LON kommunikationssystem. LON anvendes her som et eksempel på et kommunikationssystem, da alle de deltagende producenter kunne levere deres komponenter med LON. Figur 3-1 En typisk blandesløjfe og dens komponenter 17

20 I en blandesløjfe er der nogle umiddelbare fordele ved anvendelse af intelligente komponenter. Blandesløjfens funktion er at levere den optimale fremløbstemperatur og det optimale differenstryk. De intelligente komponenter (pumpe, motorventil, vejrkompensator og energimåler) skal bl.a.: Øge robusthed i blandesløjfen ved at benytte redundante målesignaler Diagnosticere fejl i komponenterne ved at udnytte den samlede information, der er tilstede Optimere driften ved at tilpasse varmekurver og pumpekurver til hinanden I kapitel 4 er der foretaget en analyse af blandesløjfen og dens komponenter. Der er blandesløjfens forskellige opbygninger og reguleringsformer beskrevet. Efterfølgende beskrives blandesløjfekomponenternes forudsætninger for forbedret styrings- og reguleringsmuligheder ved hjælp af intelligente komponenter med plug-and-play funktionaliteter. Der gives eksempler på dette. 18

21 3.3 Resultater fra simulering og pilottest af konceptet Med baggrund i de beskrevne forudsætninger og eksempler på ekstra funktionaliteter og muligheder for forbedret styring og regulering blev der udviklet følgende værktøjer: En simuleringsmodel opbygget i Matlab/Simulink En simpel opstilling med pc og virkelige komponenter forbundet med LON kommunikation. På pc en er installeret simuleringsprogram og model, som sender data til komponenterne. Komponenterne er virkelige, men ikke installeret i en virkelig blandesløjfe. En prøvestand med Hardware in the loop, som er en blanding af virkelige komponenter i en virkelig blandesløjfe og simulering. De virkelige komponenter belastes med nogle variable, fx returtemperatur og trykfald, der genereres ud fra simuleringsmodellen. Som et eksempel på en funktionalitet med mulighed for energibesparelse blev natsænkning udvalgt til test. Nuværende kommunikationsmuligheder (LON) mellem de forskellige komponenter i blandesløjfen er blevet analyseret og det kan konkluderes, at komponenterne kunne kommunikere sammen i et netværk. Med hensyn til natsænkning er vejrkompensator og pumpe blevet underkastet en nærmere analyse for at kortlægge mulighederne for kommunikation af de nødvendige data mellem komponenterne. Resultatet herfra var, at selvom komponenterne havde netværksvariable af samme type, var det ikke umiddelbart muligt at konfigurere komponenterne til den ønskede funktionalitet. Testen bestod derfor af simulering, da det gav størst mulighed og fleksibilitet for afprøvning af komponenterne under forskellige driftsstrategier, fx pumpens valg af reguleringsstrategier ved natsænkning. I de valgte eksempler viser resultaterne, at der er basis for energibesparelser af størrelsesorden 5 % ved samtidig opretholdelse af en rimelig rumtemperatur, dvs. inden for 1 C efter natsænknings ophør. Testen viser også, at det er vigtigt at pumpen ved, hvornår natsænkning starter for ikke at modvirke vejrkompensatorens sænkning af fremløbstemperaturen i sekundærkredsen ved at skrue op for pumpetrykket. Omvendt ses det, som forventet, at hvis pumpetrykket bliver for lavt samtidig med at fremløbstemperaturen også er sænket kan det går voldsomt ud over komforten, fx vises en situation, hvor rumtemperaturen falder til ca. 13 C efter natsænknings ophør. 19

22 3.4 Energibesparelser ved anvendelse af plug-and-play komponenter i en blandesløjfe Med hensyn til potentialet for energibesparelser i blandesløjfer kan det konstateres, at det stadigt er muligt at opnå besparelser via forbedret drift, jf. bl.a. besparelser i forbindelse med optimal udnyttelse af natsænkningsstrategier (ca. 5 % ved opretholdelse af en god komfort). Samtidigt kan det dog konstateres, at indbygning af elektronik og flere sensorer i den enkelte komponent, større informations- og datamængder samt mulighed for datakommunikation imellem komponenterne betyder en øget kompleksitet af installationen. For komponentproducenter er det omkostningstungt at fremstille helt nye produktserier. Derfor er mange udviklingstiltag ofte foretaget som add-on funktionaliteter, dvs. hvor supplerende funktioner er tilføjet standard komponenter. Den største virkning af disse tiltag kommer dog, når de nye funktionaliteter er indbygget som en fuldstændig standarddel i komponenten. Det kan faktisk konstateres, at der ikke er sket radikale ændringer til traditionelle blandesløjfer til varmeinstallationer eller deres komponenter i mange år. Selv under energikriserne blev nogle af de største energibesparelser opnået ved forholdsvis simple tekniske tiltag, som fx øget isolering. Dette havde en forholdsvis stor virkning, samtidigt med at det var nemt at implementere. Ændring af blandesløjfer med traditionelle installationskomponenter til blandesløjfer med intelligente komponenter med plug-and-play funktionaliteter vil uundgåeligt resultere i en teknisk set mere kompleks installation. Hvis kompleksiteten resulterer i besvær for brugeren kan det højere teknisk niveau være en alvorlig barriere for en udnyttelse af de nye funktionaliteter og en bremse mod den brede anvendelse af de nye komponenter. Hvis anvendelsen af den nye teknologi er besværlig, skal graden af besværlighed holdes op mod værdien af de ekstra funktionaliteter og besparelser man får ud af komponenterne og installationen. Her er fordelen, at potentialet for bedre og mere sikker drift af blandesløjfen og dens komponenter ved anvendelse af intelligente plug-and-play komponenter er stort. Det vurderes, at bedre installationskomponenter og installationer stadig er en farbar vej til at optimere den løbende drift og at opnå energibesparelser. Problematikken er dog kompleks og i mange tilfælde vurderes energibesparelserne som beskeden i forhold til den ekstra investering, som er nødvendig. Kombinationen af kompleksitet, pris og risiko for begrænset besparelse gøre, at der er nogle, der mener, at der kan opnås større energibesparelser for den samme arbejdsindsats ved at satse på andre kommende, nye teknologier. Som eksempel kan nævnes anvendelsen af fx soldrevne air-condition anlæg til varme områder med stort antal solskinstimer, fx i Californien. Allerede for mange år siden (under de første energikriser i USA) blev der peget på denne mulighed, da teknologien er forholdsvis simpel og potentialet for energibesparelser er stort. Der blev dog ikke satset, muligvis fordi prisen for energi var for lav, selv om der var en energikrise. I dag overvejes løsninger som denne og andre lignende energibesparende alternativer - igen, hvor anvendelsen af forholdsvis simpel ny teknologi ved begrænset investering og oplæring af brugerne har et stort energibesparelses potentiale. 20

23 3.5 Andre resultater samt barrierer, muligheder og videre perspektiver Det vurderes, at en blandesløjfe er et godt valg af system til en plug-and-play løsning, da en typisk blandesløjfe indeholder få typiske, men repræsentative installationskomponenter. Men også for blandesløjfer findes en række forskellige typer og opbygninger, hvor der kan anvendes et bredt mix af komponenter fra forskellige producenter. Den samlede projektgruppe har omfattet ca. 20 deltagere, heriblandt eksperter fra nogle af Danmarks førende virksomheder. Projektet har styrket relationer og samarbejdet mellem de forskellige deltagere og virksomheder, som har gavnet udviklingstiltag både direkte og indirekte. Direkte har det gode samarbejde resulteret i udveksling af konkret viden og knowhow. Indirekte har den styrkede samarbejde været med til at skubbe til nye udviklingstiltag inden for indsatsen for bedre installationskomponenter og systemer. Hvad angår barrierer med en plug-and-play blandesløjfe kan konstateres, at problemstillingen er kompleks. Udviklingstiltag går langsomt da der ikke umiddelbart er en tydelig part der driver udviklingen inden for feltet. Teknisk set er det muligt at bygge en blandesløjfe med plug-and-play komponenter, men der er en række barrierer i vejen før implementering af en løsning kan finde sted. Yderligere må det konstateres, at udviklingen hos producenterne og omverdenen i øvrigt generelt går og er gået langsommere end forventet. Dette vurderes ikke at skyldes teknologiske problemer. Tidligere har fx kommunikation mellem komponenter og delsystemer eller efterfølgende databehandling været fremhævet som problematiske områder. Der er sket væsentlige teknologiske fremskridt inden for disse felter i den seneste tid, og teknisk set er teknologien til disse discipliner på plads i dag, og teknologien er tilgængelig, jf. projektet vedr. etablering af pilotinstallation.. Problemets kompleksitet kan være en af grundene til, at det er ikke producenterne, der driver udviklingen. Trenden hos producenterne i dag er at satse på produkter eller tiltag som giver stor ekstra værdi, eller har stort potentiale ved et minimum af kompleksitet, eller minimum af besværlighed ved implementering. Tiltag og aktiviteter med en begrænset effekt for den enkelte producent, der er svære eller ressourcekrævende at implementere, bliver ikke prioriteret højt. Hvis et nyt tiltag eller aktivitet er yderligere vurderet til at have lavt potentiale eller lav værdi satses der ikke. En anden grund til at producenterne er tøvende for tiden er, at der jævnlig kommer meldinger om alternative teknologier på banen, som giver forventninger om større energibesparelser (eller andet udbytte og andre fordele). En anden faktor er, at for at dække alle de mange installationstyper, -komponenter og systemkonfigurationer skal løsningen være meget generel. Der er mange producenter af installationskomponenter, og for generelle løsninger kan betyde, at mange skal være enig om en løsning. Med mange aktører kan dette være vanskeligt. Selv om producenterne vurderer problematikken som kompleks, kan der ikke konstateres, at der foregår mange forskningsmæssige aktiviteter inden for området hos universiteterne. Forskning og udvikling på universitetsniveau inden for forbedring af traditionelle installationer eller installationsteknikker nyder ikke høj prioritet. Derimod ses betydelig interesse og forskningsindsats inden for bl.a. nye teknologier, fx brændselsceller. 21

24 Dette kan måske undre nogen, da der stadig er fokus på energiforbrug, CO 2 -problemattikken mv. og det vurderes, at bedre installationer stadig er en farebar vej til stadig at optimere drift og reducere energiforbrug. Der findes ingen standarder inden for dette område, og der foregår ingen standardiseringsarbejde som adresserer den generelle problemstilling. Med hensyntagen til de mange mulige aktører forventes et evt. standardiseringsarbejde at være meget vanskeligt og tidskrævende. Der kan ikke forventes en standard inden for den nærmeste tid. Det forventes ikke at efterspørgslen for intelligente komponenter med nye funktionaliteter vil komme fra de rådgivende ingeniører og/eller dem, der projekterer installationskomponenter og installationer. De rådgivende har brug for simple løsninger, som er lette at implementere, da denne gruppe i dag er presset tids- og ressourcemæssigt, og har dårlig tid til at sætte sig ind i komplekse problemstillinger. De rådgivende kender udmærket traditionel installationsteknik og kan allerede specificere kendte løsninger over for deres kunder. Disse kendte løsninger er baseret på komponenter og teknikker, som findes i forvejen, og som de rådgivende har erfaring med, og ved med sikkerhed virker. Hvis der er en risiko for, at den specificeret løsning ikke fungerer, eller brugeren efterfølgende kommer i tvivl over brugen af det, vil der ikke blive satset fra rådgivernes side. Brugerne er heller ikke en drivende faktor, og ingen producenter kan mærke eller rapportere en klar efterspørgsel eller signal fra brugerne om, at det er det de vil have. Der kan derfor konkluderes, at plug-and-play installationer til varmeanlæg ikke ligger lige forud. På den ene side indikerer projektet at plug-and-play teknisk set er muligt. På den anden side er der en række barrierer, som ikke umiddelbart står til at løse. For at det kan lykkes skal producenterne have kendskab til ikke alene deres egne komponenter, men også til de andre producenters komponenter, som deres komponenter skal spille sammen med. I nogle tilfælde betyder det også, at producenterne skal tilpasse sig andres produkter. Så snart producenten reklamerer for, at deres egne komponenter kan spille sammen med andre komponenter i en plug-and-play scenario, skal han have sikret sig, at han har kendskab til de alle de andre komponenter samt de komponentmæssige samspil i installationen. Viften af andre komponenter er stor, og det er en ressourcekrævende opgave for den enkelte producent at have detaljeret kendskab til det hele. Der er dog klare indikationer om, at plug-and-play konceptet kan bevirke forbedrede driftsmæssige muligheder, og resultaterne fra simulering og test viser at der er basis for energibesparelser uden at det går ud over brugernes komfort. Ofte vil de økonomiske fordele ved energibesparelser dog være små i forhold til investeringen. Det betyder ikke, at der ikke stadig er fokus på energibesparelser, men det betyder at betydningen er vægtet mindre end andre ting. Fx skal evt. energibesparelser kunne opveje investeringen i nye komponenter samt ressourceforbruget i oplæring af den nye teknik. I nogle krævende processer, hvor produktsikkerhed er det væsentligste parameter, er risikoen for et overforbrug af energi sekundært. Og ligeledes med hensyn til opretholdelsen af et optimalt indeklima. Der er en stigende fokus på indeklimaproblematikken, og i visse situationer er det muligt at opretholdelse af et godt indeklima er mere energikrævende end tidligere. 22