Dagsorden til bestyrelsesmødet den 6. februar 2015

Transkript

1 Dagsorden til bestyrelsesmødet den 6. februar 2015 Bestyrelsesmødet afholdes i sekretariatet fra kl ca Ordinært bestyrelsesmøde 1. Bestyrelsens lukkede punkt 2. Godkendelse af dagsorden 3. Godkendelse af referat (Bilag A) 4. Siden Sidst Orientering fra formand, bestyrelsesmedlemmer og direktør 5. Årshjul 2015 (Bilag B1-B2) Gennemgang af årshjul for bestyrelsens møder i Foreningens holdning til profilskoler (Bilag C1-C3) Drøftelse af foreningens holdning til profilskoler på baggrund af Rysenssteens godkendelse 7. Fremtidens ungdomsuddannelse (Vidensalon arrangeret af DEA) (Bilag D1-D2) Drøftelse af foreningens holdning til udviklingen af en kreativ og kulturel ungdomsuddannelse samt deltagelse i vidensalon 8. Videndelingsseminar om HF (Bilag E1-E3) Drøftelse af initiativet/konceptet samt om foreningen skal indgå i et samarbejde med VUC og GL 9. De fagdidaktiske kurser i pædagogikum (Bilag F1-F2) Beslutning om tiltag i forhold til eventuelle ændringer 10. It-udvalget 2015 (Bilag G1-G3) Godkendelse af arbejdsbeskrivelse og nyt kommissorium 11. Dialogmøder i regionerne 2015 (Bilag H) Fastlæggelse af datoer samt drøftelse af punkter til dagsorden 12. Strategi 2020 (Bilag I1-I2) Endelig godkendelse af Strategi Oplæg til interessentanalyse (Bilag J1-J5) Præsentation og godkendelse af model 14. Ledelseskonferencen 2015 (Bilag K) Udleveres på mødet Godkendelse af invitation og program 15. Folkemøde 2015 (Bilag L1-L2) Status på arrangementer og tilkendegivelse om bestyrelsesmedlemmers deltagelse 16. TEMA er på hjemmesiden, forår 2015 (Bilag M) Oversigt over planlagte TEMA er på hjemmesiden 17. Kodeks for samfundsengagerende ungdomsorganisations adgang til ungdomsuddannelser (Bilag N1-N2) Evaluering af kodeks og udpegning af repræsentant til best practise-katalog 18. Tænketank om fremtidens uddannelsessystem (Bilag O) Beslutning om nedsættelse af en tænketank om fremtidens uddannelsessystem 19. Orientering fra Sekretariatet - Orientering fra første møde i udvalget for fremtidssikring af HF-uddannelsen (Bilag P1-P5) - Orientering fra første møde i udvalget om Kvalitet, synlig læring og måling af dette - Orientering om den samlede evaluering af SIP 1-4 og forventninger til SIP fremadrettet (Bilag Q1-Q2) - Orientering om PL-årsmødet herunder dagsorden samt status på antal tilmeldte (Bilag R1-R5) - Orientering om møde i ministeriet om budgetanalysen (Bilag S1-S3) - Orientering om ændrede optagelsesfrister i regionerne 20. Evt.

2 Bilagsoversigt: Bilag A: Referat af bestyrelsesmødet den 12. december 2014 Bilag B1: Forklæde Årshjul for bestyrelsesmøder 2015 Bilag B2: Årshjul for bestyrelsesmøderne 2015 Bilag C1: Forklæde - Profilskole - Rysensteen Gymnasium Bilag C2: Profilansøgning Bilag C3: Afgørelse - ansøgning om særlig profil Rysensteen Bilag D1: Forklæde - Fremtidens ungdomsuddannelser Bilag D2: Invitation til Vidensalon for fremtidens ungdomsuddannelser Bilag E1: Forklæde - Videndelingsseminar om HF Bilag E2: Forslag til Forum for vidensopbygning og videndeling på hf Bilag E3: GL-E tilbud i forhold til Forum for vidensopbygning og videndeling på hf Bilag F1: Forklæde - De fagdidaktiske kurser i pædagogikum Bilag F2: Brev om de fagdidaktiske kurser Bilag G1: Forklæde til bestyrelsen kommissorium for It-udvalg og arbejdsplan for 2015 Bilag G2: Kommissorium for it-udvalget Bilag G3: Arbejdsplan for it arbejdsgruppen 2015 Bilag H: Forklæde Dialogmøder 2015 Bilag I1: Forklæde - Strategi 2020 Bilag I2: Endelig udgave af Strategi 2020 Bilag J1: Forklæde - Interessentanalyse Bilag J2: Notat - Interessentanalyse Bilag J3: Interessentkort Bilag J4: Dansk Erhverv - Dialogmøde Bilag J5: Talepapir møde med Kristian Jensen V Bilag K: Bilag vedr. ledelseskonferencen 2015 udleveres på mødet Bilag L1: Forklæde - folkemødet 2015 Bilag L2: Notat - Folkemødet 2015 Bilag M: Forklæde TEMA'er forår 2015 Bilag N1: Forklæde - Evaluering af kodeks Bilag N2: Notat - Evaluering af kodeks Bilag O: Forklæde nedsættelse af ny tænketank Bilag P1: Forklæde Fremtidssikring af HF Bilag P2: Brev til medlemmerne af hf udvalget fra UVM Bilag P3: Kommissorium for hf-udvalget UVM Bilag P4: Brev fra departementschefen til HF-udvalget Bilag P5: Opsamling og konklusioner fra hf-udvalgets første møde Bilag Q1: Opsamling på det samlede SIP forløb Bilag Q2: Opsamling på alle fire SIP forløb Bilag R1: Forklæde PL-årsmøde 2015 Bilag R2: Program for PL-Årsmøde 2015 Bilag R3: PL-Årsmøde indledende manchet Bilag R4: PL-Årsmøde oplæg og workshops Bilag R5: Redigeret kommissorium Bilag S1: Forklæde - Orientering om møde i ministeriet om budgetanalyser Bilag S2: Notat fra mødet i ministeriet Bilag S3: Slides fra mødet 2

3 BILAG A Referat af bestyrelsesmødet den 12. december 2014 Bestyrelsesmødet afholdes i sekretariatet fra kl afsluttende med frokost kl Deltagere Bestyrelsen: Anne-Birgitte Rasmussen (ABR), Jakob Thulesen Dahl (JTD), Bjarne Thams (BT), Christian Alnor(CA), Dorthe Fristrup (DF), Henrik Boberg Bæch (HB) Sekretariatet: Helle Otte (HOT), Christian Hedegaard (CHE)(referent), Mads Sylvest Bybæk Pedersen (MBP), Karina Vittarp Gøling (KVI), Kirsten Overgaard Bach (KOB), Kirstine Kjemtrup (KKJ), Marianne Larsen (MLA) og Stine Mandrup Lund (SML) Ordinært bestyrelsesmøde 1. Bestyrelsens lukkede punkt 2. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt 3. Godkendelse af referat (Bilag A) Referat blev godkendt med en enkelt rettelse ift. arbejdsgruppe for Pædagogikum II. (pkt.10). Christian Alnor er ikke ansvarlig for nedsættelse af arbejdsgruppen. Han er derimod bestyrelsens repræsentant i arbejdsgruppen. 4. Siden Sidst Orientering fra formand, bestyrelsesmedlemmer, arbejdsgrupper og direktør KL/netværks-møde om bl.a. UPV: Jakob Thulesen Dahl har deltaget i nætværksmøde med repræsentanter fra KL. Fra KL er der stort fokus på det fremtidige arbejde i Rådet for Ungdomsuddannelser. Der er fra KLs side forventninger om, at rådet vil for stor indflydelse på den generelle uddannelsespolitik ikke mindst i forhold til vilkårene for vejledning/upv. Samarbejdet med KL bør derfor styrkes. På sekretariatsniveau er der fra KLs side udtrykt ønske om tættere samarbejde. Foreningen skal overveje, om der skal tages initiativ til at udarbejde best practise-katalog for god vejledning til brug i overgangen mellem grundskole og gymnasium. 5. Regeringens gymnasieudspil Gymnasier til fremtiden (Bilag B1-B2) Gennemgang og drøftelse af udspillet Bestyrelsen gennemgik gymnasieudspillets fokusområder og havde en diskussion omkring foreningens holdning hertil. Overordnet blev det konkluderet, at udspillet i høj grad stemmer overens med de forventninger og ønsker foreningen har haft forud for udspillet, hvorfor det er svært at kritisere udspillets elementer. Det er dog under alle omstændigheder vigtigt, at få kommunikeret tydeligt til omverdenen, hvad foreningen mener om gymnasieudspillet, så man er tydeligere over for de medlemmer, der er mere kritiske omkring udspillet.

4 BILAG A Side 2 af 4 Gennemgang af udspillets 7 fokusområder: Bedre og færre studieretninger: Bestyrelsen diskuterede de nye studieretningssammensætninger og mulige konsekvenser heraf. Umiddelbart er opbygningen relativt restriktiv. Indtil muligheder for at oprette yderligere studieretninger, er afprøvet, er det dog uklart, hvor restriktive studieretningsmulighederne er. Derudover har MatA fået en meget fremtrædende position, hvilket er kommet som en overraskelse. Der er bekymring omkring, hvilke konsekvenser studieretningsopbygningen har for begyndersprog og musisk- kreative fag, og om forskellene i krav til niveauer mellem hhx og stx vil få konsekvens i forhold til elevstrømmene ved at rykke elever fra stx til hhx, da studieretningerne i hhx vil virke mere overkommelige. samtidig er der en risiko for, at endnu flere elever vælger studieretning med samfundsfag. Det blev konkluderet, at foreningen kan udtrykke bekymring omkring eventuelle dårligere vilkår for begyndersprog. Samtidig skal der udtrykkes ønske om, at det ekstra c-niveaufag også skal kunne bruges til at hæve et eksisterende fag i niveau fra C-B eller B-A. Bedre færdigheder: Bestyrelsen diskuterede, hvilke konsekvenser kravet om kemi C har for gymnasierne og hvor stor belastningen er ift. studenter, der supplere med kemi på GSK. Sekretariatet skal undersøge, hvor mange studenter der supplerer med kemi på GSK. Samtidig kan foreningen udtrykke bekymring om den ekstraudgift det bliver, at skulle finansiere og planlægge ca. 50 timer ekstra om året. Udfordringen kan være særligt stor for de skoler, der har særlige talentprogrammer og eliteidræt. Det må dog være en kritik, de enkelte skoler må formulere lokalt. Bedre skriftelige færdigheder og klarere feedback fra lærerne: Bestyrelsen havde en kort diskussion omkring konsekvenserne af øget omlagt skriftlighed, som i nogle dele af landet kan give transportlogistiske udfordringer, da skoledagens længde øges. Det er desuden vigtigt, at der fastholdes et fornuftigt forhold mellem hjemmearbejde, omlagt skriftlighed og rettetid. Bedre start i gymnasiet: Bestyrelsen diskuterede kort konsekvenserne ved et 2-tal som adgangsgivende karakter. Hvorvidt man ender på 2, eller noget andet, afhænger af den politiske proces. Det vigtigste er, at karakteren ikke kommer til at stå alene, og at UPVens betydning ikke svækkes. Gymnasierne skal være åbne over for omverdenen - og hele tiden udvikle sig: Bestyrelsen er meget enig i de elementer, der ligge i denne del af gymnasieudspillet Klare mål for gymnasierne: Bestyrelsen diskuterede udspillets fokus på resultatmål for gymnasierne. Der er generel opbakning til de fire overordnede mål omkring faglighed, overgang, trivsel og sociale faktorer. Det er dog afgørende, at måltallene bliver benyttet som indikatorer, og ikke ultimative faktorer. Fremtidssikring af hf: Bestyrelsen diskuterede den fremadrettede proces omkring hf. Foreningen har udpeget Susanne Stubgaard, Næstved Gymnasium, som repræsentant i regeringens hf-udvalg. Når første møde i regeringsudvalget er afholdt, indkaldes foreningens hf-gruppe for input til videre proces. Indtil da er foreningens holdning til hf som beskrevet i beretningen Sekretariatet vil forberede et TEMA om hf til hjemmesiden, der er klar til udgivelse primo 2015, hvor foreningens syn på hf udfoldes.

5 BILAG A Side 3 af 4 Der blev i forlængelse af diskussionen orienteret om UVMs fremadrettede initiativer i forhold til udspillet. Herunder: Justering af faglige niveauer/indhold, Ensretning af bedømmelse, udviklingsarbejde ift. prøver samt systematisk og løbende evaluering. Foreningens fremadrettede fokus: Som afslutning på diskussionen omkring gymnasieudspillet konkluderedes det, at foreningen bør fokusere på generel bekymring omkring øget fokus på MatA og eventuelle konsekvenser - Herunder vilkår for begyndersprog. Derudover kan der udtrykkes generel bekymring om de ekstraudgifter, som sektoren tilføres. 6. Udvalg for fremtidssikring af hf-uddannelsen (Bilag C1-C2) Som det fremgår af diskussionen om regeringens gymnasieudspil har foreningen udpeget Susanne Stubgaard; Næstved Gymnasium, som repræsentant for Danske Gymnasier til regeringens hf-udvalg. 7. Opdatering af forretningsorden (Bilag D1-D1) Bestyrelsen gennemgik forretningsordenen med følgende ændringer: Konsekvensrettelse: Sekretariatschefen ændres til direktøren i punkterne: 2.6, 3.2, 5.2, : tilføjelse formanden konkluderer på punkterne 2.5: slettes 4.2: slettes 9.1: slettes 10.1: Rektorforeningen ændres til Danske Gymnasier Den opdaterede forretningsorden omdeles forud for bestyrelsesmødet i februar og lægges på hjemmsiden 8. Gennemgang af liste over arbejdsgrupper og udvalg (Bilag E1-E2) Fordeling af ledige poster i diverse arbejdsgrupper og udvalg Der skal ryddes op i listen så det tydeligt fremgår hvilke repræsentanter, der repræsentere foreningen og hvilke, der er udnævnt i andre sammenhænge. Derudover skal kommissorier for foreningens egne udvalg og arbejdsgrupper være tydeligere. Udvalg for fremtidssikring af HF: Susanne Stubgaard Rådet for ungdomsuddannelserne: Anne-Birgitte Rasmussen og (Dorte Fristrup udpeget af UVM) Udvalget for ledelsesudvikling: Henrik Madsen udgår og Henrik Bæch indgår PL-udvalget: Udvalget udpeger selv nye medlemmer Taxameter: Gymnasiernes bestyrelsesforening inviteres ind i udvalg samt 1-2 medlemmer fra PL Internationalisering: Torben Poulsen tildeles formandsposten. Kirsten Danving bliver siddende og Anders Østergaard udgår. De gymnasiale uddannelsers særlige kendetegn: Arbejdsgruppen nedlægges Vejledning: arbejdsgruppen nedlægges OK13: gruppen fortsætter frem til 1/ Rådet for de gymnasiale Uddannelser: udvalget er nedlagt Moderniseringsstyrelsens dialogmøder om OK13: arbejdsgruppen nedlægges Arbejdsgruppen om uddannelsesparathedsvurdering: arbejdsgruppen er nedlagt Arbejdsgruppen for introkurser: arbejdsgruppen er nedlagt Reorganisering af SPS: PL bedes udpege ny repræsentant GL-E: Kirsten Danving udgår og Henrik Bæch indgår GL Arbejdsmiljøkurser: Arvid Bech udgår og Henrik Bæch indgår Projekt Ledelse af højtuddannede : Henrik Madsen fortsætter, da udvalget snart nedlægges Kontaktudvalget: Kirsten Danving udgår, Bjarne Thams fortsætter og Christian Alnor indgår Styregruppen for gymnasieforskning: arbejdsgruppen nedlægges

6 BILAG A Side 4 af 4 CEFU: Henrik Madsen udgår og Bjarne Thams indgår EVA: Bjarne Thams ændres til Torben Poulsen Nationalt dialogforum: Inge Carlé stopper, Lars Kofoed Hansen indstilles som mand og PL vil blive bedt om at indstille kvinde 9. Evaluering af Rektormødet 2014 (Bilag F1-F2) Evaluering af rektormødet Bestyrelsen havde følgende kommentere til Rektormødet 2014: Overordnet havde der været god sammenhæng i hele rektormødeprogrammet. Undervisningsministerens tilstedeværelse som debatdeltager var fin og parringen med Kristian Jensen var god. Uddannelsesdebatten om uddannelseskæden var ikke skarp nok. Der var ikke holdninger nok og repræsentanterne blev defensive omkring egne interesser. Strategi-arbejdet med bestyrelsens udkast til Strategi 2020 var godt tilrettelagt og gruppearbejdet fungerede fint. Den efterfølgende plenumdebat blev dog lidt ensidig, da det er et fåtal der tager ordet. Det blev besluttet, at det fremadrettet er den ansvarlige region for festmiddagen, der også tilrettelægger eventuelle underholdningselementer (musik) efter middagen. I forbindelse med at Kristian Jakobsen ikke længere ønsker at være hus-pianist, har han spurgt Peter J.O Rasmussen, Nakskov Gymnasium, om han vil overtage hvervet. Sekretariatet tager kontakt til Peter J.O. Rasmussen om dette. 10. Status på arbejdsgruppe med GL om gymnasiernes økonomi (Bilag G1-G3) Drøftelse af kommissorium og tidsplan Der blev orienteret om udgangspunktet for kommissoriet for arbejdsgruppen, og der var en diskussion om hvorvidt det er for snævert kun at fokusere på institutionstyper med stx. Det blev dog besluttet, at fastholde dette fokus af metodiske hensyn. Bestyrelsen godkendte kommissoriet og vedtog, at sekretariatet selv fortsætter arbejdet, hvis der ikke kan findes fornuftig snitflade med GL. 11. Nyt koncept for lønanalyse (Bilag H1-H2) Gennemgang af nyt koncept samt opdaterede tal Det nye koncept for lønanalyse blev gennemgået og godkendt. Der er udfordringer med at trække oplysninger om pædagogiske ledere/vicerektorer, da systemet ikke udtrækker nok oplysninger. Dette skyldes måske, at der anvendes forskellige lønkoder pga. forskellige overenskomster. Sekretariatet vil påpege dette overfor moderniseringsstyrelsen, da det giver forkert billede af lønniveau. For at opnå retvisende billede af lønniveau for pædagogiske ledere skal sekretariatet fremover udsende internet spørgeskema til medlemmer om lønniveau for denne personalegruppe. Fremadrettet bør lønanalysen desuden indeholde lønoplysninger på skolernes øvrige HKpersonalegrupper. 12. Orientering fra Sekretariatet Intet at orientere 13. Evt. Intet at orienterer

7 BILAG B1 Forklæde Emne: Årshjul for bestyrelsesmøderne 2015 Til: Fra: Bestyrelsen HOT Dato: 2. februar 2015 Årshjul for bestyrelsesmøderne 2015 Årshjulet indeholder faste, tilbagevende dagsordenspunkter for bestyrelsesmøderne i Desuden er anført årets større begivenheder. Dagordenerne for møderne vil naturligvis løbende blive opdateret. Det indstilles, at bestyrelsen tager årshjulet til efterretning.

8 BILAG B2 Årshjul for bestyrelsen 2015 JANUAR/FEBRUAR MARTS APRIL MAJ JUNI/JULI Den februar 2015 Årsmøde for de Pædagogiske Ledere Bestyrelsesmøde 6. februar 2015 Den marts 2015 Dialogmøder i regionerne Bestyrelsesmøde 11. marts 2015 Den 15. april 2015 Ledelseskonferencen Bestyrelsesmøde 16. april 2015 Den maj 2015 Studietur i New York Den juni 2015 Folkemødet - Bornholm Bestyrelsesmøde juni 2015 (Folkemøde) Faste tilbagevendende punkter: Faste tilbagevendende punkter: Faste tilbagevendende punkter: Faste tilbagevendende punkter: Folkemødet på Bornholm Afklaring om deltagelse og orientering om events og setup Ledelseskonferencen Godkendelse af program PL-årsmøde Orientering Økonomiundersøgelsen Ledelseskonferencen Status på tilmeldte Folkemødet på Bornholm Budget, event-beskrivelse og programtekst Ledelseskonferencen Evaluering af konferencen, fastlæggelse af dato næste år og nedsættelse af arbejdsgruppe Folkemødet på Bornholm Status Bestyrelsesseminaret i maj Planlægning input til dagsorden Ledelsesudvikling Evaluering af ledelses - udviklingsindsatsen forår og planlægning af nyt kursusudbud Folkemødet på Bornholm Praktisk information Rektormødet Brainstorm på programindhold samt indledende diskussion som grundlag for arbejdsgruppens arbejde Elevtrivselsundersøgelse Resultat af undersøgelsen Foreningens årsrapport Godkendelse og underskrivning Kvartalsrapport 1. kvartal Økonomiorientering herunder placerings af foreningens midler

9 BILAG B2 Side 2 AUGUST SEPTEMBER OKTOBER NOVEMBER DECEMBER Ultimo august 2015 Internationaliseringskonference Bestyrelsesmøde 27. august 2015 Den 22. september 2015 Faglighedskonference Bestyrelsesmøde og seminar sep Bestyrelsesmøde 30. oktober 2015 Den november 2015 Rektormøde Bestyrelsesmøde 14. december 2015: Faste tilbagevendende punkter: Faste tilbagevendende punkter: Faste tilbagevendende punkter: Faste tilbagevendende punkter: Folkemødet Evaluering forelæggelse af regnskab, beslutning om deltagelse næste år Forslag til finanslov Gennemgang af forslaget Rektormødet Status Bestyrelsesseminaret efteråret Drøftelse af program Beskæftigelsesundersøgelse Resultat af undersøgelsen Kvartalsrapport 2. kvartal Økonomiorientering Generalforsamlingen Skriftlig beretning samt godkendelse af indkaldelse, kontingentfastsættelse, budget samt forslag til dirigenter Rektormødet Godkendelse invitationer, endeligt program, gæsteliste samt afklaring om afholdelse af regionsmøder PL-årsmøde Drøftelse af program Pjecen: Gymnasiet i tal - Godkendelse af udkast til pjece Generalforsamlingen Godkendelse af skriftlig beretning og endelig indkaldelse og drøftelse af mundtlige beretning Rektormødet Godkendelse af øvrigt materiale til udsendelse samt gennemgang af drejebog Kvartalsrapport 3. kvartal Økonomiorientering Lønstatistik Opdateret lønstatistik Rektormødet Evaluering af dagene, fastlæggelse af dato næste år og nedsættelse af ny arbejdsgruppe Udvalg og arbejdsgrupper Gennemgang og fordeling af ledige poster Forretningsorden Gennemgang og evt. opdatering

10 BILAG C1 Forklæde Emne: Rysensteen Gymnasium godkendt som profilskole Til: Fra: Bestyrelsen MBP Dato: Den 6. februar Godkendelse af Rysensteen Gymnasium som profilskole Rysensteen Gymnasium har indsendt ansøgning til Undervisningsministeriet om godkendelse af status som profilskole (Se bilag). Undervisningsministeriet godkendt ansøgningen den 16. januar for en femårig periode med mulighed for fornyelse (se bilag). Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen drøfter foreningen holdning til profilskoler og eventuelle udmelding i forhold til profilskoler generelt.

11 BILAG C2 1 Ansøgning om godkendelse af profilen Global Citizenship Programme Verdensborgerskab og internationalt orienteret faglighed I Undervisningsministeriets Udviklingsplan fremhæves som det 6. indsatsområde, at der skal arbejdes målrettet med at styrke internationale profiler i gymnasierne. Det fremhæves på Ministeriets hjemmeside at: Målet med dette indsatsområde er at udvikle de gymnasiale uddannelsers internationale profiler og at nytænke fremmedsprogsundervisningen, så flere elever/kursister bliver interesserede i sprog, kultur og internationale muligheder. Det kan både ske indenfor sprogfagene, og når sprogfagene samarbejder med andre fag, der i forvejen har et internationalt fokus. Det skal både give ny dynamik til sprogfagene og give andre fag nye perspektiver for, hvordan de kan bidrage til at stimulere elevernes internationale udsyn og kompetencer. I arbejdet med at styrke elevernes internationale kompetencer vil projektet således fokusere på at styrke koblingen mellem sprogfag og andre fag at udvikle hver af de forskellige gymnasiale uddannelsers internationale profiler at udvikle undervisningsforløb, hvor fagene samarbejder om globale problemstillinger at styrke elevernes kommunikative kompetencer og konkrete sprogfærdigheder, fx gennem brug af it og medier i undervisningen at samarbejde med udenlandske skoler og institutioner. På Rysensteen Gymnasium har vi de seneste 4 år arbejdet målrettet med en international profil gennem et Global Citizenship Programme. Et program, som til forskel fra hvordan man på andre gymnasier arbejder med internationalt fokus, dækker alle skolens elever og alle skolens fag. Rysensteen Gymnasium tilbyder således sine elever - ikke som en del af et udviklingsprogram for enkelte elever, men som én samlet pakke - at styrke deres internationale og interkulturelle kompetencer som en del af deres gymnasieforløb, hvor der arbejdes med alle de pinde, der samlet udgør ministeriets udviklingsmål vedrørende internationale kompetencer. Ligesom man som elev kan modtage musikundervisning på adskillige, om ikke alle landets gymnasier, eller deltage i større arrangementer som fx musicals eller big bands, kan man som elev deltage i internationale projekter på en del af landets gymnasier. To gymnasier har en særlig ramme for musikken både indenfor og udenfor undervisningen, som adskiller sig fra andre gymnasier, hvorfor disse har en godkendelse til at optage elever med særlige musiske kompetencer udenom afstandskriteriet. På Rysensteen Gymnasium tilbyder vi sammenligneligt vores elever en særlig ramme for arbejdet med interkulturelle og internationale kompetencer, som finder sted både indenfor og udenfor undervisningen. Derfor ønsker vi analogt med de nævnte gymnasier, at kunne optage elever, der påviseligt har opnået internationale kompetencer, og som ønsker at udbygge disse som en del af deres gymnasieforløb. Vi ønsker desuden gennem evalueringer, at styrke og udvikle vores internationale program til udbredelse til andre gymnasieskoler, som måtte ønske at drage nytte af vores erfaringer og arbejde med det 6. indsatsområde i Undervisningsministeriets udviklingsplan.

12 BILAG C2 2 Som det fremgår af nedenstående beskrivelse, er Global Citizenship Programme på Rysensteen Gymnasium en gennemgribende og målrettet profil med konsekvens for alle på institutionen - såvel elever, som lærere og ledelse. Det strategiske valg har stor betydning for indholdet i undervisningen, for prioriteringerne for aktiviteterne uden for undervisningen og for studierejser og talentudviklingen på skolen. På Rysensteen Gymnasium er det internationale perspektiv dagligdag. Derfor ønsker vi en godkendelse af skolens profil, så der kan optages kompetente internationalt orienterede elever også uden for Rysensteen Gymnasiums nærområde. Indhold: 1 Introduktion og begrundelse 3 2 Global Citizenship Programme i fagene Baggrunden for læreplan og progressionsplan Partnerskoler i 12 forskellige lande Tværfaglig toning med internationalt perspektiv jvf. lære- og progressionsplanen GCP-toningen i de enkelte fag Global Citizenship dagen 14 3 Global Citizenship uden for fagene MEP og MUN RysMUN klasses Global Citizenship projekt Global Citizenship udvekslingsprogrammer for særligt interesserede elever Global Citizenship i nordisk perspektiv Individuelle udlandsophold Deltagelse i talentkonkurrencer med Global Citizenship perspektiv 15 4 Global Citizenship i organisationen Lærer - og ledelsesudvalg Kompetenceudvikling for Rysensteens lærere Advisory Board 16 5 Eksterne samarbejdspartnere Partnerskoler Eksterne partnere i erhvervslivet, universiteter, NGOer etc Global Citizenship Programme i tal Global Citizenship Programme forløb jvf. progressionsplanen (over tre år) Dage med home stay (i Danmark og på rejserne) Kompetenceudvikling i Sidste års evaluering af 3.g elevernes første gennemløb af GCP (bilag 1) 21 7 Faglige forudsætninger og krav til dokumentation 22

13 BILAG C2 3 Global Citizenship Programme på Rysensteen Gymnasium Verdensborgerskab og internationalt orienteret faglighed 1 Introduktion og begrundelse På Rysensteen Gymnasium har vi de seneste 4 år arbejdet med en samlet og systematiseret plan for udvikling af elevernes internationale og interkulturelle kompetencer i Global Citizenship Programme (GCP). Programmet omfatter ALLE skolens elever, og er integreret i alle aspekter af skolens virke og har sin egen læreplan (se punkt 2.1) med faglige mål, som udmøntes gennem: international toning i fagundervisningen tværfaglige samarbejder med internationalt perspektiv for alle klasser adskillige gange gennem gymnasieforløbet en lang række af faglige og almendannende aktiviteter, der ligger udenfor den almindelige undervisning Programmet indeholder udvekslingsture og genbesøg med home stay for alle skolens klasser til en af vores 12 partnerskoler i hhv. Argentina, Canada, Egypten, Indien, Island, Kina, Rusland, Singapore, Spanien, Tyrkiet og USA (2 skoler). Global Citizenship Programme har to overordnede formål: 1. at Rysensteens elever udvikler kompetencer til at handle som ansvarlige verdensborgere med blik for kulturelle forskelligheder 2. at eleverne gennem skolens særligt internationalt orienterede faglighed bliver stimuleret til at studere i udlandet og gøre karriere i internationale og globale virksomheder. Global Citizenship Programme er et unikt uddannelsestilbud, som giver sig udtryk såvel intracurriculært som ekstracurriculært. Derfor bør ansøgere med særlige internationale og interkulturelle faglige forudsætninger have mulighed for at blive optaget, også uden tæt geografisk afstand til Rysensteen Gymnasium. 2 Global Citizenship Programme i fagene 2.1 Baggrunden for læreplan og progressionsplan GCP har sin egen lære- og progressionsplan. Læreplanen ekspliciterer den faglige og dannelsesmæssige ramme om arbejdet med GCP gennem en beskrivelse af det overordnede formål og de konkrete faglige mål. Progressionsplanen udmønter læreplanens formål og faglige mål i en række konkrete forløb, der både indeholder særlige GCP områdestudier med fokus på klassernes partnerlande og integrerer AT med GCP i en række forløb, hvor de involverede fag har klart definerede roller. Den første læreplan for GCP blev udarbejdet for 3-4 år siden. Denne læreplan udgjorde rammen om arbejdet med GCP for den første GCP årgang, årgangen I sommeren 2014 blev GCP læreplanen revideret på basis af både lærer- og elev-evalueringer samt ikke mindst råd fra vores Advisory Board medlemmer, der repræsenterer både erhvervslivet, NGOer og uddannelsessektoren (se punkt 4.3). I den nye og gældende læreplan er både formålet med GCP og GCPs faglige mål blevet konkretiseret betydeligt, bl.a. for at gøre dem mere mål-og evaluérbare. Derudover er de faglige mål i endnu højere grad end før formuleret således, at alle fag skal bidrage til udmøntningen af GCP læreplanens mål. Idéen hermed er, at eleverne ikke kan klædes på til at være verdensborgere og internationalt orienterede medarbejdere gennem et enkelt fag, men gennem den samlede påvirkning fra både de naturvidenskabelige fag, de humanistiske fag, de samfundsvidenskabelige og de kunstneristiske fag. Og naturligvis ikke mindst ved at bruge deres faglige viden og kompetencer i møder og samarbejder med repræsentanter fra andre lande og andre kulturer.

14 BILAG C2 4 Læreplan for Global Citizenship Programme 1. Identitet og formål: Global Citizenship Programme er en ramme om en internationalt orienteret faglighed og et fornyet almendannelsesbegreb kaldet verdensborgerskab - som skal rumme globaliseringens indflydelse på undervisningen i STX. Internationalt orienteret faglighed Den internationalt orienterede faglighed skal, gennem anvendelse af begreber, teorier og metoder fra forskellige fag, gøre eleverne i stand til at forholde sig reflekterende til det omgivende samfund og udvikle deres forståelse for kulturelle værdier og kulturelle forskelle, og på denne vis udvikle deres evner til at begå sig i og forholde sig kritisk og konstruktivt til egen og fremmede kulturer. Den internationalt orienterede faglighed skal også give eleverne konkret indsigt i muligheder for og krav til både uddannelse i udlandet og til at arbejde i et internationalt orienteret erhvervsliv. Vi vil gennem GCP forberede Rysensteens elever på og motivere dem til, at læse videre på udenlandske uddannelsesinstitutioner, søge arbejde i virksomheder, som opererer på et internationalt marked og udfolde deres evner for innovation og iværksætteri på tværs af lande- og kontinentgrænser. Verdensborgerskab Målet med det fornyede almendannelsesbegreb er, at eleverne udvikler sig til verdensborgere. Hermed menes borgere, som kan forstå sig selv som både individer og som en del af et lokalt, nationalt og et verdensomspændende fællesskab i en globaliseret tidsalder. Verdensborgere har evnen og modet til at reflektere over både egne og andres værdier i mødet med fremmede kulturers mangfoldighed. De respekterer, med en stærk forankring i egne, demokratiske værdier, forskelle i tradition, sprog, religion, vaner og livsform, og er indstillet på forskellene til trods - at forstå og tage ansvar for løsningerne på globale problemstillinger. Verdensborgerskabet består således af tre overordnede komponenter: forståelse af de komplekse sammenhænge, som ligger til grund for aktuelle globale problemstillinger. evnen til at bidrage til løsningerne på disse globale problemstillinger. evnen til at reflektere over egne og andres værdier i mødet med fremmede kulturer og møde disse kulturer med åbenhed og empati. Forståelsen af de globale problemstillinger skabes ved, at eleverne løbende beskæftiger sig med skiftende centrale globale problemstillinger i både enkeltfaglige, tværfaglige og flerfaglige forløb. Undervisningen i både enkeltfaglige, tværfaglige og flerfaglige forløb bidrager ligeledes til elevernes evne til at løse de globale problemstillinger. Fx gennem et stærkt fokus på viden om, hvordan man kan påvirke relevante politiske beslutningsprocesser eller indsigt i, hvordan man gennem science-innovation kan løse udfordringer som fx global opvarmning, vandmangel eller hungersnød. Evnen til at reflektere over egne og andres værdier i mødet med fremmede kulturer, og møde disse med åbenhed og empati skabes i såvel den faglige undervisning, som gennem samarbejdet med bl.a. elever fra en partnerskole ude i verden. Tilegnelsen af denne kompetence er et mål i sig selv, men er også forudsætningen for, at eleverne kan bruge deres ovennævnte handlekompetencer konstruktivt i forhold til at bidrage til løsningerne på globale problemstillinger. Globale problemstillinger løses således ikke ved viden og gode idéer alene, men i ligeså høj grad gennem evnen til at kommunikere og samarbejde på tværs af kulturelle og nationale skel.

15 BILAG C Faglige mål og fagligt indhold Nedenstående faglige mål vedrører både tilegnelse af faktuel viden og opnåelse af kompetencer. Tilsammen udgør de fundamentet for, at eleverne kan udnytte deres egne muligheder i en globaliseret verden og handle som ansvarlige verdensborgere. Disse mål er: at øge elevernes viden om politiske, geografiske, naturfaglige, kulturelle og historiemæssige forhold på en sådan måde, at de ser deres eget og andre landes muligheder og begrænsninger i lyset heraf. at forstå andre kulturer gennem disse kulturers kunstneriske og æstetiske udtryk. at udvikle elevernes fremmedsprogkundskaber. at øge elevernes forståelse for nutidens globale problemkomplekser. Disse problemkomplekser vil løbende ændre sig, men udgøres lige nu af: demokratiske problemer relateret til den økonomiske globalisering, forholdet mellem kultur og nationalstat samt forholdet mellem økonomisk vækst og miljømæssig bæredygtighed. udvikle elevernes innovative kompetencer med henblik på, at sætte dem i stand til at indgå i processer, der kan bidrage til at løse nutidens globale udfordringer. gøre eleverne i stand til at indgå i dialog på tværs af kulturelle skel, bl.a. om hvordan der ved nationalt og internationalt samarbejde kan skabes løsninger på nutidens globale problemer. stifte bekendtskab med, hvordan borgerskabsbegrebet har udviklet sig, for på den måde at forstå, hvordan det at være verdensborger i dag adskiller sig fra tidligere tiders borgerskabstanker og hermed også sætte eleverne i stand til at vurdere de forpligtelser, der følger med verdensborgerskabstanken. udvikle elevernes lokale, nationale og især internationale netværk på en sådan måde, at de kan være dem selv og deres netværk til nytte efter færdiggørelsen af STX. 3. Tilrettelæggelse og didaktiske principper Undervisningen i Global Citizenship Programme tilrettelægges hovedsageligt problemorienteret og projektorganiseret med inddragelse af cases til belysning og analyse af problemstillinger. Der arbejdes ud fra en laboratorietilgang med følgende faste programpunkter: et kort områdestudium i 1.g med udgangspunkt i partnerskolens geografiske beliggenhed en kort præsentation gennem eksemplariske tekster af grundlæggende opfattelser af mennesket mindst 2 internetbaserede projekter med elever fra partnerskolen (hvis det kan lade sig gøre med partnerskolen) udveksling med partnerskolen opfølgende konference i 3.g, hvor klassens global citizenship-erfaringer fremlægges for de øvrige klasser De valgte emner/nøgleproblemer tager udgangspunkt i studieretningen. I forbindelse med undervisningen inddrages eksterne samarbejdspartnere fx virksomhedsrepræsentanter, iværksættere eller forskere. Gennem undervisningsformen fremmes elevernes evne til at strukturere, formulere og formidle faglige problemstillinger i en interkulturel forståelsesramme. Vejledning til Lære- og progressionsplanen i Global Citizenship Programme på Rysensteen Gymnasium Målsætning Med udgangspunkt i læreplanen for Global Citizenship-programmet og den skematiske struktur af progressionsplanen for den konkrete udformning af elevernes arbejde er der herunder beskrevet en vejledning til, hvordan man kan arbejde med læringsmålene. Målene er at skabe en internationalt orienteret faglighed og en forståelse hos eleverne af dem selv som medborgere på både lokalt, nationalt og globalt plan altså et verdensborgerskab. De bærende elementer i denne faglighed og denne dannelsestanke er at oparbejde elevernes evne

16 BILAG C2 6 til at begå sig i fremmede lande og kulturer samt til - både på egen hånd og i samarbejde med Rysensteen Gymnasiums partnerskoler - at kunne sætte fokus på og bidrage til at løse problemstillinger, som vi deler som globale medborgere. Verdensborgerskabs-dannelsen skal ske som en vekselvirkning mellem elevernes gradvise større forståelse af både egen og fremmed kultur. Ingen af de to kan stå alene. Viden om egen kultur uden globalt udsyn skaber ikke kompetencer til at forholde sig til verden og indeholder faren for eurocentrisme, og viden om fremmede kulturer uden udgangspunkt i eget udgangspunkt blokerer for den refleksion omkring kulturmødet, som er fundamentet i den dannelse, vi vil nå med Citizenship-programmet. Teoretisk/pædagogisk grundlag Vores læreplan knytter sig til et dannelsesperspektiv, som skal gøre eleverne i stand til forstå deres omverden og dens udfordringer, samt begribe dem selv i denne verden. I udmøntningen af dette er vi blevet inspireret af Peter Kemps forståelse af verdensborgerskab, hvor eleverne bliver bevidste om kulturelle og samfundsmæssige forskelligheder og lærer at forstå og navigere i disse. Uafhængigt af geografi, samfundssystemer og kulturelle forskelligheder deler alle mennesker på jorden nogle bestemte udfordringer i en stadig mere globaliseret verden. Det er på disse områder, vi kan møde vores partnerskoler og arbejde sammen i en fælles forståelsesramme ud fra elevernes viden og metodiske kundskaber og diskutere og reflektere over forskelligheder i opfattelse af problemer og løsninger. For at kunne opnå disse kompetencer er vores læreplan bygget op i en progression, der er inspireret af Lars Qvortrups teorier om læringens ordner. Således skal eleverne i løbet af de tre år på Rysensteen først oparbejde faktuel viden om politik, religion, kultur, produktion og miljømæssige udfordringer i partnerlandene og Danmark. Derefter skal de bruge den opnåede viden som stillads til at behandle problemstillinger på et dybere niveau ved brug af teori og metode - disse problemstillinger kan dreje sig om landespecifikke forhold, men skal også beskæftige sig med de aktuelle globale problemstillinger, som vi er konfronteret med på tværs af lande- og kontinent-grænser. I den sidste del af elevernes gymnasieforløb (primært 3.g) skal de kunne indgå i selvstændigt arbejde omkring løsning af autentiske problemstillinger om muligt, i samarbejde med elever fra partnerskolen. Om virtuelle projekter Da formålet med projektet er indsigt i kulturforskelle- og møder, er et direkte møde med en anden kultur det mest optimale. Det er herved, der skabes den autencitet, som ikke kan etableres i almindelig undervisning. Internetbaserede møder som fx videokonferencer, blogs og sociale medier reducerer afstanden i tid og rum mellem eleverne og giver en platform, hvor eleven er taget ud af sin rolle som lærling og fungerer som producent af viden. Ved denne læringsform opstår tilegnelse af viden ikke gennem tilretninger af læreren, men kvalificeres gennem samtale, spørgsmål og problematiseringer. Et sådant projekt er altså særdeles induktivt, da læringen opstår i det virtuelle møde og den efterfølgende refleksion, diskussion og evaluering. En af pointerne med internetbaserede projekter er, at der i udgangspunktet er få regler og grundlæggende viden, der skal indlæres før mødet, men at erkendelsen af nødvendig kulturspecifik viden opstår undervejs i processen hos begge klasser. Hvis det er muligt, er det altså oplagt med fælles internetbaserede projekter allerede fra 1.g. Rysensteen Gymnasium d. 2. juli 2014

17 BILAG C2 7 Citizenship, AT og Toning Progressionsplan for CAT årgang RYSENSTEEN GYMNASIUM 2014 >>

18 BILAG C2 8 1g FAGLIGE MÅL FORLØB FOKUS MODULER PRODUKTKRAV OG EVALUERING På baggrund af en prædefineret skabelon udarbejder alle klasser et website, hvortil de uploader tekster de arbejder med i løbet af ugen. Meningen er herefter, at der løbende lægges ting på klassens website i takt med arbejdet med alle nedenstående temaer. Teamlærerne er ansvarlige for at klassens website oprettes Fredagens arbejde skal desuden munde ud i en lille optræden el. lign., der vises til girafmøde. 7 fagmoduler (2 dage) Torsdag: 4 moduler i nedenstående fag. 1a: en, fy, sa, ng 1b: en, fy, sa, sp 1c: en, fy, sa, ma 1d: en, fy, sa, ki 1e: en, fy, sa, fr 1s: en, fy, sa, ng 1t: en, fy, sa, ma 1u: en, fy, sa, ma 1w: en, fy, sa, ng 1x: en, fy, sa, ma 1y: en, fy, sa, ma 1z: en, fy, sa, ma Fredag: 3 moduler i fagene musik og/ eller drama (afhængig af studieretningen) Forløbet er en lille smagsprøve på fagene og deres arbejde med destinationen, og fungerer som introduktion til hele Global Citizenship Programmet. Eleverne skal i dette forløb opnå viden om det land/den region de skal besøge i slutningen af 2g/ starten af 3g. De skal opnå viden om landets og regionens kultur, historie, samfundsforhold, fysiske rammer, geografiske forhold etc. Om fredagen er der særligt fokus på kunst og kultur. Områdestudier og kulturforståelse (September) Forståelse af centrale problematikker i destinationslandet problematikker der er valgt med studieretningen for øje. Forståelse af forholdet mellem et samfund og dets kulturelle produkter, og dermed kulturelle produkters muligheder og begrænsninger i forhold til at undersøge samfundet. Plenum hvor de forskellige positioner holdes op imod hinanden. 4 AT-moduler (1 dag) 3x1 moduls oplæg med hhv. humanistisk, samfundsvidenskabelig og naturvidenskabeligt fokus + 1 moduls plenum. Formålet med dette forløb er at forstå opfattelser af, hvad der gør os til mennesker. Den globale udfordring det er at forstå hinanden på tværs af kulturer kræver en forståelse af mennesket. Men er vi henholdsvis samfundsvæsener, kulturvæsener eller naturvæsener? Dette diskuteres på denne dag. AT-1: At være (oktober før uge 42) Kendskab til de enkelte fakulteters teoretiske og metodiske tilgang Kendskab til forskellene mellem fakulteterne Vurdere de forskellige fakulteters metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag. Arbejdsark med spørgsmål af både faglig og metodemæssig karakter. Mindst en af opgaverne i forløbet skal være af innovativ karakter. Fremlæggelse af besvarelse af problemformulering. 12 AT-moduler Matematik: 4 Fysik: 4 (lærerdublering på 6 moduler i matfys) Engelsk: 4 moduler I dette forløb introduceres eleverne til humanistisk, induktiv og deduktiv metode gennem arbejdet med robotter. De skal arbejde med problemformulering og se på de indgående fags muligheder og begrænsninger i forhold til at besvare denne. Der skal relateres til elevernes viden om naturvidenskabelig fag fra NV (f.eks. variabelkontrol). AT-2: Robotter og mennesker (oktober-december) Kendskab til forskelige faglige metoder. Grundlæggende kendskab til forskellene mellem fakulteterne. Kendskab til problemformulering som grundlag for projektarbejde. Eleverne skal stifte bekendtskab med AT s identitet og de AT-faglige mål, herunder også hvordan man kan arbejde innovativt i ATsammenhæng. >

19 BILAG C2 9 Anvendelse af problemformulering som grundlag for projektarbejde. Undersøgelse af og besvarelse på et problem ud fra flere fag. Anvendelse af synopsis i projektarbejdet. Anvendelse af synopsis ved mundtlig prøve Udvikle elevernes kreative og innovative evner. Arbejde med innovative løsningsforslag i ATsammenhæng. AT-3: Sundhed (Maj) AT-4: Årsprøve (innovation) Den gode skole. 19 AT-moduler Retorik: 1 (mundtlig præsentation) Studieretninger med Samf A: Idræt: 4 Samfundsfag: 7 Matematik: 7 Eller (hvis mat ikke er med i produktet) Idræt: 9 Samfundsfag: 9 Science-retninger: Idræt: 6 Samfundsfag: 6 Fysik: 6 Studieretninger med drama B eller musik A: Idræt: 6 Samfundsfag: 6 Musik eller drama: 6 Eller Idræt: 9 Musik eller drama: 9 Herunder en skrivedag til udarbejdelse af synopsis. Udarbejdelse af en synopsis, der ligner den der anvendes til eksamen med særlig vægt på udarbejdelse af gode problemformuleringer Hovedområdernes metode og empiri. Gerne med fokus på tydelig anvendelse af fagets metoder på empirien: Samf: Kvantitativ eller kvalitativ undersøgelse Idræt: Forsøg i laboratoriet Mat: statistiske test over data fra eksperimenter i idræt eller fra sundhedsdatabaser. Musik/drama: musik/drama med fokus på sundhed 19 AT-moduler et naturvidenskabeligt fag eller kreafag sammen med et selvvalgt andet fag. Synopsis i grupper Mundtlig prøve i grupper på baggrund af synopsis. I studieretninger med samf A og mat B/A: De enkelte klasser vælger selv om der skal laves tværfagligt skriftligt produkt med mat-samf (kun 2 fag) i dette forløb eller i Globale Tendenser. Planche, synopsis og mundtlig fremlæggelse. > Fokus er på værktøjer, der er relevante, når der arbejdes innovativt.

20 BILAG C2 10 2g FAGLIGE MÅL FORLØB FOKUS MODULER PRODUKTKRAV OG EVALUERING Problemformulering. Selvstændig udvælgelse og vurdering af teori og metode. Synopsisskrivning Kendskab til grundlæggende videnskabsteoretiske diskussioner. Anvendelse af videnskabsteoretiske refleksioner i synopsis og mundtlig fremlæggelse Perspektivering af en sag. AT-5: Periode for eksempel renæssance eller det moderne gennembrud (sidste to uger af december) Fokus på videnskabeligt, teknologisk og/eller kunstnerisk gennembrud i perioden. Indsigt i (moderne) videnskabelig tankegang og forståelse for skiftet i tankemønstre, centrale forestillinger og samfundsmæssige, videnskabelige, teknologiske og kunstneriske gennembrud. AT-eksamen 2010 har problemstillinger og materiale, der evt. kan benyttes. For de klasser, hvor ToRS-samarbejde er en mulighed, kan dette indtænkes. 24 AT-moduler. Historie og/eller dansk skal deltage. Derudover mindst ét naturvidenskabeligt fag. Andre fag kan også deltage Deltagende fag planlægges på møde i foråret i 1.g. Videnskabsteori: 4 moduler (klassevis) Synopsis. 2 moduler med gruppefremlæggelser for to lærere Anvendelse af indsigt i destinationslandet til at besvare opgaven. Forstå en lokal tendens i en global sammenhæng. Selvstændigt valg af en sag. Selvstændig søgning efter empiri. Formulere relevante videnskabsteoretiske spørgsmål. AT-6: Globale tendenser (marts-april) Forløbet bør så vidt muligt tones i forhold til studieretningen og destinationen. Eleverne skal undersøge og diskutere en global udfordring, hvis løsning forudsætter borgeres aktive deltagelse. 21 AT-moduler, 2 studieretningsfag eller 1 studieretningsfag og et andet fag på A-niveau. Refleksionsgrupper: 1 modul (klassevis) Virtuelt samarbejde med partnerskolen om det valgte tema for de destinationer, hvor det er muligt. Valg af produkt bør ske under hensyntagen til de AT-faglige mål. I studieretninger med samf A og mat B/A: De enkelte klasser vælger selv om der skal laves tværfagligt skriftligt produkt med mat-samf (kun 2 fag) i dette forløb eller i Sundhedsforløbet. Teamet har igennem dialog med klassens lærere og elever ansvaret for at klarlægge, hvilke af de faglige mål, der er størst behov for at arbejde med. 3-5 siders synopsis i grupper og mundtlig prøve i grupper.

21 BILAG C2 11 3g FAGLIGE MÅL FORLØB FOKUS MODULER PRODUKTKRAV OG EVALUERING På rejsen produceres en film, der afspilles ved et fællesarrangement. Studierejsen indgår som en del af forløbet. AT-8: Rejseprojekt (Septemberoktober) Problemformulering med udgangspunkt i opholdet og mulighederne. Filmen og eventuelle andre produkter fra forløbet lægges på klassens website. 14 AT-moduler, heraf 8 på rejsen og 6 forud for eller efter rejsen. Herudover kommer et antal fagmoduler. Eleverne skal lære at anvende de kompetencer, de har oparbejdet i forhold til at undersøge og udlægge globale udfordringer, der relaterer sig til destinationen. Metodiske overvejelser omkring indsamling af empiri og viden. Der afholdes fire moduler pr hverdag på rejsen og seks timers skemalagt elevtid til udarbejdelse af produkt. Indsamle egen empiri. Formidle faglige og metodiske overvejelser til andre elever. Gruppefremlæggelser på baggrund af en synopsis 12 AT-moduler. To moduler, hvor begge deltagende lærere forelæser omkring deres faglige vinkling og der brainstormes omkring underemner. To moduler med fokus på problemformulering og emner i grupper á tre elever, evt. arrangeret som refleksionsgrupper. Tre halve skrivedage. To modulers fremlæggelse med to lærere til stede. Fokus på at samtlige AT-faglige mål er i spil. AT 9: Prøve-eksamen (Januar) Selvstændighed i forhold til søgning, udvælgelse og anvendelse af teorier, metoder og materialer. Det er essentielt at synopsisformen trænes. Deltagende fag: et studieretningsfag og et andet fag. Fokus på at fag, der ikke har været repræsenteret i AT-sammenhæng tidligere, kommer i spil. Seks timers elevtid tildelt. De deltagende lærere samler en færdig pakke af underemner ud fra et givet overemne på et skemalagt planlægningsmøde i december. >

22 BILAG C moduler. Retorik: 2 Refleksionsgrupper: 2 Videnskabsteori: 1 De resterende 11 moduler går til elevtid og vejledning Synopsis og mundtlig prøve > Problemformulering og synopsis og mundtlig fremstilling med udgangspunkt i årets emne. Fokus på vejledning i grupper AT-eksamen (Januar-marts) Tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder. Foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf. Perspektivere sagen. Vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag. Demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag. Forløbet af AT-eksamen: Emnet for AT-eksamen meldes ud af Undervisningsministeriet. Strukturen for afvikling af AT-eksamen ser således ud: Ultimo januar/primo februar præsenteres emnet for alle elever ved et fællesarrangement. Få dage efter vil en særlig taskforce af lærere, der er blevet bekendt med emnet lidt før andre, præsentere de forskellige fakulteters bud på vinkler på emnet for de enkelte klasser. Det foregår således, at en lærer får ansvaret for at præsentere sit fakultets vinkel på emnet og mulige materialer og metoder for tre klasser 30 minutter til hver klasse. Få dage senere skal taskforcen stå til rådighed ved en åben vejledning, hvor eleverne spørger til mulige emner og faglige vinkler og derved afprøver deres idéer til emner og fag. Herefter vælger eleverne fag til AT-eksamen, og der bliver koblet lærere på til vejledning af eleverne. Oftest vil der være to vejledere tilknyttet én elev, men man kan også være enevejleder med begge sin fag. Man kan med fordel bede eleverne samarbejde om et emne og eventuelt skrive synopsen sammen så de får mere tid til vejledning. Eleverne kan også vælge at gå til mundtlig prøve i grupper. Efter vinterferien starter de første vejledningsrunder. Det er oplagt at anvende dialogblomster og vejledningspapirerne. Der vil være to vejledningsrunder for eleverne. Medio marts afleverer eleverne deres AT-synopser. Eksamen finder sted og en af de to vejledere til være eksaminator.

23 BILAG C Partnerskoler i 12 forskellige lande Valget af skoler Kernen i Global Citizenship Programme er samarbejdet med vores 12 partnerskoler i hhv. Argentina, Canada, Egypten, Indien, Island, Kina, Rusland, Singapore, Spanien, Tyrkiet og USA (2 skoler) - en for alle a-klasserne (1.a, 2.a og 3. a), en for alle b-klasserne (1.b, 2.b og 3.b) og så fremdeles. Partnerskolerne er valgt ud fra et ønske om geografisk og kulturel spredning og tildelt med tanke på klassernes studieretningsfag. Den geografiske og kulturelle spredning er således forudsætningen for at udvikle Rysensteen elevernes verdensborgerskab og skabe internationale og interkulturelle kompetencer. Selvom en klasse kun besøger én partnerskole, sikrer en række fælles arrangementer, at elevernes erfaringer fra deres rejser, genbesøg og landestudier bliver delt med eleverne i deres parallelklasser. På denne vis kan eleverne sætte deres landespecifikke viden i globalt perspektiv - både i forhold til at forstå de globale problemstillinger, som vi er udfordret af på tværs af lande- og kontinent-grænser, og i forhold til at gøre deres erfaringer med at begå sig i én fremmed kultur til generelle internationale og interkulturelle kompetencer. Global Citizenship Programme på Rysensteen gymnasium tager således udgangspunkt i, men overskrider samtidigt, i sit læringsindhold den europæisk inspirerede kulturramme, der ligger i ministerielle ramme for STX bekendtgørelsen og er alene herved en særlig profil. Udover den geografiske og kulturelle spredning, har vi også prioriteret samarbejde med skoler fra nogle af de fremadstormende vækstøkonomier i tidligere udviklingslande. Dette har vi gjort ud fra en betragtning om, at dansk samhandel med disse vækstøkonomier formentlig vil vokse betydeligt i de kommende år, hvorfor de vil være oplagte omdrejningspunkter i Rysensteen elevernes fremtidige erhvervskarrierer. I øjeblikket er partnerskolerne alene bundet sammen af Rysensteen, men vi arbejder på, at alle skolerne bliver knyttet sammen i et globalt netværk med fælles faglige projekter og afholdelse af fælles faglige og pædagogiske konferencer. Strukturen for samarbejdet Samarbejdet med partnerskolerne er, som før nævnt vertikalt struktureret, således at alle a- klasserne (1.a, 2.a og 3.a) alle b-klasserne (1.b, 2.b og 3.b) og så fremdeles er knyttet til den samme partnerskole. Igennem alle tre gymnasieår holder de enkelte klasser et særligt fagligt fokus på deres partnerskole-lande i både de enkelte fag og i flere tværfaglige projekter - af hvilke flere foregår sammen med deres partnerskole-elever på virtuelle platforme. I 3. g rejser alle klasser ud og besøger deres partnerskoler, hvor de bor hos partnerskoleeleverne, ligesom partnerskoleeleverne kommer til Danmark og bor hos Rysensteens elever. Ved genbesøg fra partnerskolerne på Rysensteen Gymnasium inddrages oftest alle klasser, der har tilknytning til den besøgende skole. Disse fysiske møder er essentielle for Global Citizenship Programme, da de skaber refleksion hos eleverne over egen og andres kulturelle værdier, og træner dem i at kommunikere på tværs af kulturelle forskelligheder. På rejserne møder eleverne ud over partnerskolens elever bl.a. også lokale forskere, politikere og repræsentanter for NGOer. Alle rejser og genbesøg evalueres skriftligt på basis af målene i GCP læreplanen.

24 BILAG C Tværfaglig toning med internationalt perspektiv jvf. lære- og progressionsplanen I alle klasserne og i alle fag tones der jvf. GCP læreplanen i tværfaglige forløb i retning af partnerskolelandet, partnerskolelandets region og globale problemstillinger af relevans for partnerlandet. Alt sammen med udgangspunkt i klassens særlige studieretning. Et indledende områdestudium, hvor udvalgte fag står for en grundlæggende introduktion til partnerlandets historie, økonomi og kultur. Et integreret GCP/AT projekt, At være, hvor eleverne arbejder med at forstå sig selv som menneske ud fra forskellige fakultære tilgange, hvilket ruster dem til at forstå dem selv og deres partnerskole-elever på tværs af kulturer skel. Et integreret GCP/AT projekt om globale problemstillinger, hvor udvalgte fag arbejder med globale problemstillinger, som de er defineret i GCP læreplanen, og hvor der tilstræbes virtuelt samarbejde med partnerskolen. En integreret del af dette forløb er oplæg fra landeeksperter fra ToRS instituttet, som Rysensteen har lavet et formaliseret samarbejde med. Et integreret GCP/AT rejseprojekt, hvor forskellige fag forbereder og afvikler udvekslingsrejsen i 3.g ud fra en bestemt faglig problemstilling: fx. kulturens påvirkning på den frie forskning, national identitet eller kulturens æstetiske udtryk. En del af både det forberedende arbejde og arbejdet i partnerskolelandet foregår i samarbejde med partnerskolen, og udmøntes i en AT-dokumentarfilm (se under 2.5). 2.4 GCP-toningen i de enkelte fag Alle lærere i alle fag toner ligeledes til partnerlandene i enkeltfaglige forløb: fx. om Singapores demografi i matematik, Canadas mulitikuturelle samfund i samfundsfag eller decodes genforskning i Island. Den internationale toning kan også foregå gennem løbende perspektivering i forløb, der som udgangspunktet ikke har partnerskolelandet i centrum. En del af denne toning foregår i virtuelt samarbejde med partnerskolerne. 2.5 Global Citizenship dagen Global Citizenship Programme kulminerer hvert år i oktober på GCP-dagen, der afholdes i DGI byen og arrangeres i samarbejde med udenrigsmagasinet Ræson. På dagen fremviser alle 3.g klasser udvalgte AT-dokumentarfilm, som de har produceret som led i deres netop afviklede udvekslingsrejser til vores partnerskoler. Filmene, der i lighed med rejserne har et særligt fagligt fokus alt efter rejseland og studieretning, bliver i løbet af formiddagen diskuteret af eksperter fra Ræson og Rysensteens elever. Eftermiddagen udnyttes til erfaringsudveksling, hvor klasserne er samlet i grupper vertikalt med samme rejseland: 3.gerne orienterer om deres udbytte af GCP-programmet til 1.gerne og 2.gerne,og eleverne diskuterer sammen deres faglige og praktiske erfaringer. Således gives GCP-stafetten videre fra generation til generation. 3 Global Citizenship uden for fagene 3.1 MEP og MUN I tråd med ideen i GCP-læreplanen om at styrke elevernes evne til kommunikere og argumentere på tværs af nationale og kulturelle skel sender Rysensteen hvert år mindst 60 elever ud i verden for at deltage i Model United Nations (MUN) eller Model European Parliament (MEP). 3.2 RysMUN Inspireret af erfaringerne med MUN og MEP afholder Rysensteen Gymnasium selv hvert år i april sit eget RysMUN, hvor alle skolens 2.g elever deltager sammen med inviterede elever fra vores partnerskoler. Sidste år deltog elever fra Kina, USA, Spanien, Egypten, Tyrkiet og Indien. I år har vi ligeledes fået tilsagn fra Rusland og Argentina. RysMUN planlægges og gennemføres af en 3.g styregruppe, der selv har erfaringer fra deltagelse i adskillige MEP og MUN gennem deres gymnasieår. Styregruppen afgør hvilke aktuelle politiske emner, der skal diskuteres på RysMUN. Tilstedeværelsen af de mange partnerskole-elever fra forskellige lande og kulturer gør det nødvendigt

25 BILAG C2 15 at afholde RysMUN på engelsk, og gør de diplomatiske overvejelser i diskussioner af aktuelle politiske problemstillinger særdeles autentiske klasses Global Citizenship projekt Fra januar til marts 2015 afvikler Rysensteen for første gang et kursusforløb i Global Citizenship Programme for særligt interesserede 9. klasses elever. Lærere og 4.g elever fra Rysensteen vil stå for undervisningen, der gennem projektorienteret arbejde vil introducere folkeskoleeleverne til GCPs vision om at skabe verdensborgere og forberede vores elever på at læse i udlandet og arbejde i internationalt orienterede virksomheder. Vi har på nuværende tidspunkt stor interesse for deltagelse af elever fra hele københavnsområdet. 3.4 Global Citizenship udvekslingsprogrammer for særligt interesserede elever Udover klassernes partnerskoler samarbejder Rysensteen også med en skole i Haag, en skole i Dublin og en skole i Dortmund i forbindelse med særlige sprog-talentprogrammer. Hvert år rejser 24 særligt interesserede 1.g elever til hhv. Haag og Dublin, hvor de bor på home stay ligesom de også senere på året modtager de hollandske og irske elever i DK. Det samme gør ca g elever i udvekslingen med skolen i Dortmund. Før, under og efter besøgene deltager eleverne i citizenshipprojekter og virtuelt samarbejde på hhv. engelsk og tysk. 3.5 Global Citizenship i nordisk perspektiv Fra 2014 har Rysensteen indledt et samarbejde med 4 nordiske skoler under projektformuleringen: Nordisk identitet i mødet med det globale, som er finansieret af Nordplus junior. Projektet er for særligt interesserede og udvalgte 1.g elever. I år rejser 10 Rysensteen elever til Sverige og 10 til Island, hvor de mødes med elever fra de nordiske partnerskoler og samarbejder om den overordnede tematik. Besøgene forberedes gennem ekstra-curricukulær undervisning og projektbaseret arbejde. 3.6 Individuelle udlandsophold Da ideen om verdensborgerskab står helt centralt i Global Citizenship Programme giver vi hvert år interesserede 3.g elever mulighed for at rejse ud i verden i op til 2 måneder for typisk at deltage i NGO arbejde. Vi har de senere år haft elever i Guatemala, Equador og Indien. Denne udveksling kan også finde sted på andre tidspunkter, hvis der opstår mulighed for nogle af vores elever. Fx har vi i øjeblikket en 2.g-elev på high school ophold i 2 måneder i USA. Denne fleksibilitet er naturligvis vigtig med det fokus på internationale kompetencer, som vi har på Rysensteen Gymnasium. 3.7 Deltagelse i talentkonkurrencer med Global Citizenship perspektiv Hvert år deltager mange af Rysensteens elever i internationale talentkonkurrencer indenfor både science, sprog og samfundsfag. Vi har bevidst valgt at satse særligt på de talentkonkurrencer, der har et GCP perspektiv, bl.a. World School Debating Championships, Public Speaking Contest og den årlige historiekonkurrence, hvor vores elever flere år i træk har deltaget med GCP temaer. 4 Global Citizenship i organisationen 4.1 Lærer - og ledelsesudvalg Global Citizenship Programme er en integreret del af organisationen på Rysensteen Gymnasium. Der er ansat en leder, der med 4/5 af fuldtid har ansvar for programmet, og en sekretær, der i samarbejde med GCP lederen arbejder ca. 3/4 af fuldtid med det internationale felt på skolen. Derudover er der nedsat to, af skolens 8 stående, udvalg med fokus på internationaliseringsopgaver. Det er CAT (udvalget for Citizenship, AT og Toning) og udvalget for Internationalisering. I begge udvalg sidder både lærere, elever og en leder repræsenteret. CAT har - som tidligere nævnt -

26 BILAG C2 16 formuleret og revideret GCP-læreplanen og laver hvert år på baggrund af evalueringer en revideret progressionsplan, der rammesætter arbejdet med GCP og integrerer det med AT. Udvalget står ligeledes for arbejdet med at dokumentere lærings- og motivationseffekterne af GCP samt for indsamling og strukturering af GCP-undervisningsmateriale i et fælles arkiv. Internationalisering står for at evaluere udvekslingsrejserne og besøgene i DK, og for at lette den enkelte lærers arbejde med rejser og besøg ved at indsamle erfaringer fra gennemførte udvekslinger i et fælles arkiv. 4.2 Kompetenceudvikling for Rysensteens lærere De seneste 5 år har der været arbejdet systematisk med at udvikle Rysensteen gymnasiums profil fra at omhandle demokrati og medborgerskab til at omhandle verdensborgerskab og internationale perspektiver i fag og tværfag. Der har været afholdt mindst 4 pædagogiske dage om året med dette perspektiv, hvor lærerne i faggrupper, studieretningsteams eller klasseteams sammen har drøftet tilgange og udviklet planer for en GCP-pædagogik. GCP kursusrejser til partnerskoler I sidste skoleår sendte Rysensteen gymnasium - på samme tid i marts - ca. 60 lærere ud til vores forskellige partnerskoler - valgt efter hvilke studieretninger de underviser på - hvor de bl.a. mødtes med ledelses- og lærerrepræsentanter for at drøfte, hvorledes samarbejdet mellem skolerne kunne styrkes. Lærerne opsøgte ligeledes de universiteter og andre samarbejdspartnere, som vi på nuværende tidspunkt har kontakt med på destinationerne. Efter hjemkomst afleverede alle lærere en kortfattet rapport, som skitserede ideer for, hvordan arbejdet med GCP og destinationen kunne udvikles indenfor eget fakultet. GCP Kompetenceudviklingsprojekt I gennemfører Rysensteen gymnasium et GCP-kompetenceudviklingsprojekt, som er centreret omkring lærer til lærer observation. Alle lærere følger en anden lærers arbejde med GCP i undervisningen. I forbindelse med observationerne drøfter de to lærere undervisningen i GCP. Underviseren fortæller, hvad hensigten er med lektionen (hvilke af GCP-læreplanens mål, der styrkes og på hvilken måde forståelsen af GCP styrkes) samt hvordan lektionen fagligt og didaktisk er grebet an. Lærer til lærer observationen samles senere op på to GCP-faggruppe møder, som bl.a. skal udmønte sig i min. 3 nye GCP-undervisningsforløb til GCP materialebanken, der skal implementeres fra Advisory Board I 2014 oprettede Rysensteen et Advisory Board for GCP, som skal hjælpe os med at realisere visionen om at skabe verdensborgere og forbedre Rysensteen Gymnasiums elevers mulighed for at klare sig på uddannelsesinstitutioner i udlandet og på et globalt arbejdsmarked. Boardets input har bl.a. været medvirkende til den skærpelse af de faglige mål i læreplanen, som fandt sted i foråret Boardet har ligeledes været medvirkende til at igangsætte arbejdet med at udvikle evalueringsredskaber for GCPs langsigtede mål, som er mere præcise, end dem vi benytter os af i øjeblikket. Et arbejde, som er undervejs i øjeblikket i samarbejde med uddannelsestænketanken DEA. Advisory Boardet består af følgende medlemmer: Anders Ladekarl Bjarne Lundager Eva Melbin Frans Gregersen Frans-Michael Melbin Generalsekretær Dansk Røde Kors Formand for efterskoleforeningen og bestyrelsesformand på Rysensteen Forfatter, lærer ved Krebs Skole Professor, KU EUSR ambassadør (tidligere ambassadør i Afghanistan og Japan)

27 BILAG C2 17 Grethe Bertelsen Jakob Dreyer Jakob Skovgård Petersen Jesper Nygård Manu Sareen Merete Eldrup Mette Fjord Sørensen Mogens Lykketoft Naser Khader Peter Højland Peter Thagesen Rikke Helms Simon Wandell Sofie Steen Bagger Stina Vrang Elias Svend E. Pedersen Thomas Thune Andersen Torben Möger Petersen Ulf Hedetoft Prodekan ved Science KU Stud.scient.pol DIIS Professor på KU, ToRS instituttet Adm. direktør for Realdania Minister for Ligestilling, integration og sociale forhold Adm. direktør for TV2 Udannelses-og forskningschef, Dansk Erhverv Formand for Folketinget Samfundsdebattør og Adjunct Fellow Hudson Institute Bestyrelsesformand for Bikuben Fonden Afsætningspolitisk chef, Dansk Industri Tidligere Kulturattaché i Skt. Petersborg Stud.scient.pol Stud.scient.pol Direktør for DEA Tidligere rektor ved SFC Chairman Lloyd`s Register Adm. direktør for PensionDanmark Dekan, KU

28 BILAG C Eksterne samarbejdspartnere 5.1 Partnerskoler Partnerskoleaftalerne er skabt over en årrække og efter konkrete besøg på skolerne med repræsentanter for både Rysensteens ledelse og lærerkollegium samt i de fleste tilfælde genbesøg fra skolerne. Aftalerne er formaliserede således at både Rysensteen Gymnasium og partnerskolerne har bundet sig til at modtage besøg med home stay, og indgå i fagligt samarbejde før og under besøgene. Klasse Destination Partnerskoleoplysninger a-klasserne USA, New York Beacon High, b-klasserne Spanien, Madrid Colegio Estudio, es/eng/index.html c-klasserne Egypten, Kairo Dr. Nermien Ismails Language Schools, d-klasserne Kina, Hangzhou Zheda Fu Zhong, English/english1.html e-klasserne Toronto, Canada North Toronto Collegiate Institute w-klasserne Singapore Dunman secondary High School, s-klasserne Argentina, Bahia Blanca La Escuela Normal Superior, Bahia Blanca, t-klasserne USA, Boston South Kingstown High School, hs.skschools.net/ u-klasserne Rusland, Skt. Petersborg Gymnasium no. 168, ingen website x-klasserne Island, Reykjavik Verzlunarskoli Islands, y-klasserne Indien, Puna Fergusson College, index.html z-klasserne Tyrkiet, Istanbul Cevre Coleji, index.html

29 BILAG C Eksterne partnere i erhvervslivet, universiteter, NGOer etc. ToRS på KU. Rysensteen har et formaliseret samarbejde med ToRS på KU. ToRS forskere med speciale i Rysensteens partnerlande giver, som en integreret del af GCP forløb, foredrag og forestår undervisning for Rysensteens klasser på gymnasiet og på KU. I sommeren 2014 deltog Rysensteen og ToRS i et fælles projekt på den store Esof konference (Science in the City) på Carlsberg, hvor 3 2.g klasser skypede med ToRS-samarbejdspartnere i partnerlandene, og på basis heraf producerede en synopsis samt et oplæg til deres 3.g AT- rejsefilm. DEDI (Det Danske Dialog Institut) i Kairo. DEDI finansierede den første udveksling med partnerskolen i Kairo. Efterfølgende har vi fortsat samarbejdet bl.a. i forhold til at planlægge klassebesøg i Kairo, og gennem et fælles GL/ DEDI/ Rysensteen projekt, hvor danske lærere samarbejder med den første stats-uafhængige lærerforening i Egypten. Ræson: Rysensteen samarbejder med Ræson om bl.a. planlægning og afholdelsen af Global Citizenship dagen, hvor interviews med eksperter bliver styret af Clement Kjærsgaard Musikkonservatoriet i Bahia Blanca, Argentina. s-klassen, der er en musikklasse, har indledt et samarbejde med musikkonservatoriet i partnerskabsbyen, Bahia Blanca. Dette samarbejde indbefatter bl.a., at s-klassen tager del i musikundervisning på konservatoriet over flere dage under besøget i Argentina. Fergusson College (universitets forskningsafdeling) i Puna, Indien Fergusson Colleges forskningsafdeling har ekstraordinært åbnet for rundvisninger og foredrag under y-klassens besøg i Puna. Professor Jørgen Ørstrøm, Singapore. Har bla. formidlet kontakter til lokale ungdomspolitikere, journalister og forskere, som w-klassen har talt og debatteret med under deres rejse til Singapore. Tobias Colding, professor på MIT, Boston: Den danske professor på MIT vil byde den nystartede science t-klasse velkommen til besøg og forelæsning på verdens førende scienceuniversitet, MIT. Project Rousseau (NGO med fokus på uddannelse for socialt belastede unge i New York): Giver a-klasserne mulighed for at møde og lave aktiviteter med unge fra Project Rousseau og følge mange aspekter af projektets arbejde. Enkelte unge fra projektet besøger ligeledes Rysensteen i forbindelse med RysMUN. DeCode, Island: X-klasserne, som er biotek-klasser, har gennem en lærer på den islandske partnerskole fået adgang til besøg på DeCode og foredrag af eksperter herfra. Sprogskolen på Flæsketorvet: Rysensteen samarbejder med sprogskolen på Flæsketorvet om bl.a lektiecafeer, hvor Rysensteen-elever hjælper sprogskoleelever med dansk, og sprogskoleeleverne hjælper Rysensteen-eleverne med kinesisk og spansk. Derudover har Rysensteen og sprogskolen samarbejdet om forløb, hvor enkelte elever fra sprogskolen fortæller deres personlige historie om deres vej til Danmark eller forholdene i deres hjemlande, og på denne vis skaber et personligt perspektiv på GCP forløb.

30 BILAG C Global Citizenship Programme i tal 6.1 Global Citizenship Programme forløb jvf. progressionsplanen (over tre år): Områdestudier:... 7 moduler fordelt på alle fag At være (integreret med AT)... 4 moduler Globale tendenser (integreret med AT) moduler Rejseprojekt (integreret med AT) moduler I alt moduler/84 timer Hertil kommer den toning, der foregår på rejser, GCP dag og i forbindelse med RysMUN. Over 3 år er det estimeret til moduler/67,5 timer Her er ikke medregnet den GCP-toning, som alle lærere foretager i alle fag. 6.2 Dage med home stay (i Danmark og på rejserne) For alle skolens elever: På rejserne i gennemsnit... 4,5 dage pr. elev I Danmark... 5 dage pr. elev I alt... 9,5 dage pr. elev Hertil kommer ekstra dage med home stay for elever, der melder sig til særlige GCP projekter MEP og MUN (60 elever)... 5 dage pr. elev Talentelever 1.g og 2.g (50 elever)... 6 dage i DK... 6 dage i udlandet dage pr. elev 6.3 Kompetenceudvikling i GCP kompetenceudviklingsprojekt: lærer til lærer observation af GCP undervisning med opsamling i faggrupperne: timer pr. skoleår

31 BILAG C Sidste års evaluering af 3.g elevernes første gennemløb af GCP (bilag 1) Elevernes evaluering af GCP årgang I hvor høj grad oplever du, at GCP har bidraget til at forberede dig til i fremtiden evt. at læse videre på en uddannelsesinstitution i udlandet? I hvor høj grad oplever du, at GCP har motiveret dig til i fremtiden at søge arbejde internationalt? I meget høj grad I meget høj grad Ved ikke 2% Ved ikke 2% Ved ikke 10% I høj grad 14% 14% 14% I meget ringe grad I meget ringe grad 11% 11% I meget ringe grad I meget ringe grad 8% 8% I meget høj grad I meget 5% høj grad 5% I høj grad I høj 19% grad 19% I ringe grad 19% I ringe grad 19% I ringe grad 17% I ringe grad 17% I nogen grad 44% I nogen grad 44% I nogen grad I nogen 37% grad 37% I hvor høj grad oplever du, at GCP har motiveret dig for at tage ansvar for at bidrage til løsningerne på aktuelle globale problemstillinger? I meget ringe grad I meget 15% ringe grad 15% problemstillinger? Ved ikke Ved 16% ikke 16% I meget høj grad I meget 4% høj grad 4% I høj grad 15% I hvor høj grad oplever du, at GCP har bidraget til at motivere dig til i fremtiden at læse videre på en uddannelsesinstitution i udlandet? I meget ringe grad I meget ringe grad 17% 17% Ved ikke 10% I meget høj grad I meget 5% høj grad 5% I I høj grad 14% I ringe grad I ringe grad 13% 13% I nogen grad I nogen 37% grad 37% I ringe grad I ringe 14% grad 14% I nogen grad I nogen grad 40% 40% I hvor høj grad oplever du, at GCP har bidraget til at skabe relationer i udlandet (fx. partnerskolelandet), som du vil fastholde i fremtiden? I hvor høj grad oplever du, at GCP har bidraget til din forståelse af aktuelle globale problemstillinger? Ved ikke 9% I meget høj grad I meget 8% høj grad 8% Ved ikke 11% I meget høj grad 12% I meget høj grad 12% I meget I meget ringe ringe grad grad 13% 13% I I ringe grad 8% 15% I høj grad I høj grad 23% 23% I I meget ringe grad 8% I ringe I ringe grad 8% 8% I høj grad 28% I høj grad 28% I nogen grad I nogen 32% grad 32% I nogen grad 33% I nogen grad 33%

32 BILAG C Faglige forudsætninger og krav til dokumentation Ansøgere, der kan optages på baggrund af Rysensteen Gymnasiums GCP-profil og dermed uden om det geografiske afstandskriterium, skal være i besiddelse af særlige internationale og interkulturelle kompetencer, defineret som: Viden om andre kulturers normer og værdier. Evnen til at fungere i andre kulturer i forbindelse med uddannelse eller arbejde, hvilket bl.a. indbefatter benyttelse af fremmedsprogkundskaber. Opnået viden om og resultater med globale problemstillinger (fx. gennem NGO arbejde), som fx. (jvf. Rysensteens GCP læreplan) den økonomiske globalisering, forholdet mellem kultur og nationalstat eller forholdet mellem økonomisk vækst og miljømæssig bæredygtighed. Ovenstående kvalifikationer/kompetencer kan opnås gennem følgende erfaringer og engagement: 1: Længerevarende ophold i udlandet i forbindelse med arbejde og/eller uddannelse, fx: Ansøgere, der som en del af deres opvækst har boet og gået i skole i udlandet (vedlagt udtalelse fra lærer eller leder fra uddannelsesinstitutionen, som dokumenterer ansøgerens internationale og interkulturelle kompetencer.) Ansøgere, der har været udvekslingsophold i udlandet i minimum et halvt år. (vedlagt udtalelse fra lærer eller leder fra uddannelsesinstitutionen, som dokumenterer ansøgerens internationale og interkulturelle kompetencer.) Ansøgere med en afgangseksamen fra en efterskole med et internationalt orienteret uddannelsesprogram (vedlagt program for uddannelsens indhold samt udtalelse fra lærere eller ledelse med eksempler på opnåede interkulturelle og internationale kompetencer.) 2: Engagement i internationalt og interkulturelt arbejde, fx: Ansøgere, der gennem deres grundskoletid har arbejdet målrettet med internationale opgaver i en NGO: fx CISV, Mellemfolkeligt Samvirke eller andre, der kan dokumenteres ift. indhold og resultater. Ansøgere med tokulturel opvækst, som påviseligt har benyttet deres interkulturelle kompetencer i arbejdet med at bygge bro mellem kulturer. Ansøgere, der har gennemført Rysensteen Gymnasiums eget 8./9. klasses GCP projekt med et efter skolens vurdering tilfredsstillende resultat. For begge områder skal der foreligge dokumentation for såvel omfanget af det internationale engagement, som de opnåede kvalifikationer ansøgeren har udviklet. Dokumentationen kan være en udtalelse fra en lærer eller leder, eksamenspapirer eller standpunktskarakterer samt beskrivelser af det program, som ansøgerne har gennemført på fx efterskole, high school o.l.

33 BILAG C3

34 BILAG C3

35 BILAG C3

36 BILAG C3

37 BILAG C3

38 BILAG D1 Forklæde Emne: Fremtidens ungdomsuddannelser Hvad kan vi lære af udviklingen af en kulturel og kreativ ungdomsuddannelse? Til: Fra: Bestyrelsen MBP Dato: Den 6. februar 2015 Fremtidens ungdomsuddannelser Hvad kan vi lære af udviklingen af en kulturel og kreativ ungdomsuddannelse? DEA udsendte den 8. januar invitation til vidensalon omhandlende Fremtidens ungdomsuddannelse Hvad kan vi lære af udviklingen af en kulturel og kreativ ungdomsuddannelse? Den konkrete vidensalon afholdes onsdag den 18. februar 2015, fra kl i Århus (Remisen på Godsbanen). På Vidensalon i Aarhus ønsker DEA at sætte fokus på, hvordan man får ungdomsuddannelser, som er attraktive for flere unge, og som de videregående uddannelser og arbejdsmarkedet vil aftage studenter fra. Hvilke fag skal der undervises i? Hvordan skal det gøres? Hvordan kobles teori og praksis? Og hvor meget, hvordan og hvornår skal virksomheder og videregående uddannelser involveres? I Aarhus debatteres bl.a. en alternativ gymnasial uddannelse - en kulturel og kreativ ungdomsuddannelse (KKX) samt hvordan man kan styrke fremtidens gymnasiale uddannelser. Den konkrete invitation til vidensalon med fokus på fremtidens ungdomsuddannelse er vedlagt som bilag. Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen drøfter foreningens holdning til en kulturel og kreativ ungdomsuddannelse samt om en eller flere fra bestyrelsen skal deltage i den konkrete vidensalon.

39 BILAG D2 Se dette nyhedsbrev i en browser Vidensalon Fremtidens ungdomsuddannelser Hvad kan vi lære af udviklingen af en kulturel og kreativ ungdomsuddannelse? Onsdag den 18. februar 2015, kl Remisen på Godsbanen Skovgaardsgade Aarhus C Ville vi indrette vores gymnasiale uddannelser, som de ser ud i dag, hvis vi kunne tænke det hele forfra? På Vidensalon i Aarhus sætter vi fokus på, hvordan vi får ungdomsuddannelser, som er attraktive for flere unge, og som de videregående uddannelser og arbejdsmarkedet vil aftage studenter fra. Hvilke fag skal der undervises i? Hvordan skal det gøres? Hvordan kobles teori og praksis? Og hvor meget, hvordan og hvornår skal virksomheder og videregående uddannelser involveres? I Aarhus har folkene bag en spirende gymnasial uddannelse - en kulturel og kreativ ungdomsuddannelse (KKX) haft lejlighed til at gentænke uddannelsesvejen fra folkeskole til arbejdsliv. De har talt med unge, videregående uddannelser og erhvervslivet og har indsamlet et solidt fundament af viden om, hvad der kræves af en ny ungdomsuddannelse i alt fra fagpakker og undervisningsformer til erhvervede kompetencer og samspil med omverdenen. Kom og hør mere om erfaringerne og vidensfundamentet bag udviklingen af den kulturelle og kreative ungdomsuddannelse og vær med til debat om fremtidens ungdomsuddannelser, når KKX, Aarhus Universitet og DEA inviterer til Vidensalon.

40 BILAG D2 TILMELD DIG HER Program Velkomst v. Stina Vrang Elias, adm. direktør, tænketanken DEA Udviklingen af en kreativ og kulturel ungdomsuddannelse v. Mille Obel Høier og Carsten Borup, ideudviklere af KKX og Mogens Enevoldsen, uddannelsesdirektør, AarhusTech Pause Debat: Hvordan kan vi styrke fremtidens gymnasiale uddannelser? Emilie Quist, kreativ udvikler, Viborg Ungdomsskole, student 2014 Anders Ladegaard, centerleder UU Lillebælt og næstformand, UU Danmark Lars Kiel Berthelsen, lektor og udviklingskonsulent, Arts, Aarhus Universitet Svend Berg, uddannelseschef, Dansk Erhverv Tak for i dag Frameld dig dette nyhedsbrev

41 BILAG E1 Forklæde Emne: Videndelingsseminar om HF Til: Fra: Bestyrelsen MBP Dato: Den 6. februar 2015 Videndelingsseminar om HF Danske Gymnasier blev af GL inviteret til en drøftelse om mulighederne for at etablere et samarbejde omkring etablering af et forum for vidensopbygning og videndeling på hf. Initiativet kom oprindelig fra Haderlev Katedralskole, som havde taget kontakt til GL. På den baggrund satte GL et møde op den 22. januar, hvor repræsentanter fra VUC, DG, Haderslev Katedralskole samt GL var til stede. På mødet blev det konkrete udspil til forum for vidensopbygning og videndeling på hf (fremsendt af Ruth Funder og Birgit Krogh fra Haderslev Katedralskole) drøftet samt mulighederne for at etablere et samarbejde herom (Se bilag 1) På mødet tilbød GL-E sekretariatshjælp til tilrettelæggelse og afvikling af hfvidensdelingsseminaret. (For en nærmere gennemgang af hvad dette indebærer se bilag 2) Hvis der kan etableres et samarbejde om det konkrete udspil, forventes det, at det første styregruppemøde afholdes den 9. april fra kl til GL har tilbudt, at det kan foregå i deres lokaler. Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen drøfter det konkrete initiativ, samt tager stilling til, om Danske Gymnasier skal indgå i samarbejde med VUC og GL om det konkrete initiativ.

42 BILAG E2 Notat Emne: Forum for vidensopbygning og videndeling på hf Til: Fra: Bestyrelsen MBP Dato: Den. 6. februar 2015 Beskrivelse af Forum for vidensopbygning og videndeling på hf Baggrund for vores tanker Vi har været rundt på VUC er og gymnasier med grupper af lærere, der har afholdt et oplæg om arbejdet med niveaudeling i matematik, engelsk samt i dansk. Udgangspunktet for vores oplæg har været workshops i de enkelte fag suppleret med lidt fælles plenum for at sikre den røde tråd i arrangementet. På hver eneste skole, som vi har besøgt, oplevede vi på forskelligvis, at de enkelte workshops ud-løste et engagement og lyst til at tage fat om de pædagogiske udfordringer, som kendetegner lærernes dagligdag i undervisningen. Lærerne rundt om på skolerne, udtrykte ofte et ønske om gøre sådan noget igen og gerne i et større fora, og lederne de enkelte steder gjorde det samme, eftersom de tydeligt fornemmede lærernes engagement og mod på at kaste sig ud i at udvikle deres undervisning på det plenum, som afsluttede vores besøg på de enkelte skoler. De rammer, som vi havde sat for vores oplæg rundt om på skolerne skabte et grundlag for en reel videndeling og dermed en pædagogisk udvikling af den enkelte lærers undervisningspraksis, som kan være svær at få gang i under det daglige arbejde på den enkelte skole. Her bliver det ofte til et samarbejde om afvikling af den konkrete undervisning og ikke til en reel uforbeholden videndeling, som i langt højere grad understøtter den pædagogiske udvikling af den enkelte lærers undervis-ningspraksis og af uddannelsen som sådan. Tillige skabte det også en dialog lærere og ledere i mellem hinanden om den daglige undervisning på den enkelte skole, som alt andet lige er forudsætningen for at videndelingen mellem lærerne kan udfolde sig og vise sig i form af et pædagogisk arbejde, som understøtter og udvikler den daglige undervisning på skolen. Helt utilsigtet skabte workshopsene rammerne for en unboss ledelsestilgang, som i praksis tydeligt viste sit værd på vore besøg rundt om på skolerne. Vi oplevede med andre ord, at vores oplæg ikke alene fungerede som et oplæg, men også udgjorde en ramme for en videndeling

43 BILAG E2 2 om undervisningen, der foregik på flere planer; lærer lærer, lærer leder og leder-leder. Alt i alt en videndeling, som vi selv har draget meget nytte af i vores eget arbejde med undervisningen på hf. Alle de positive oplevelser er baggrunden for, at vi ser et potentiale i det koncept for videndeling udfoldet i en større ramme og fordi videndeling i dag er helt centralt for den pædagogiske udvikling af undervisningen og dermed også for arbejdet med udviklingen af undervisningen på den enkelte skole. Vision: Videndeling omkring undervisningen på hf for at understøtte det pædagogiske arbejde med udviklingen af hf på den enkelte skole og af hf uddannelsens om helhed. Mere generelt kan konceptet for videndeling i relation til undervisningen på hf tænkes udbredt på andre områder, hvis det viser sig at være en succes på hf-området. Seminar for vidensopbygning og videndeling Der etableres en styregruppe af skoler, som har det overordnede ansvar for indhold og afvikling af et seminar for videndeling i workshops rettet mod de centrale fag på hf. Man kunne forestille sig 7 workshops, sådan at fagene dansk, engelsk, matematik, ks, nf, idræt samt eventuelt de kunstneriske fag bliver repræsenteret ved en workshop på seminaret. Workshopsene kan suppleres med aktiviteter af den ene eller den anden slags i plenum, hvis enten det giver mening for det konkrete arbejde i de enkelte workshops eller er væsentligt for at fastholde en rødtråd under selve seminaret. Den enkelte skole i styregruppen får ansvaret for planlægning og afvikling af en workshop på seminaret, og tænker vi seminaret som en tilbagevendende arrangement, kan skolerne jo på skift have ansvaret for at planlægge og afvikle de forskellige faglige workshops. Seminaret strækker sig over 2 dage for at give den uformelle videndeling mellem lærere og ledere på kryds og tværs optimale vilkår for at udfolde sig under både de mere organiserede rammer i form af workshopsene og under de mere uformelle rammer gennem det sociale fællesskab, som ligger rundt om workshopsene. Styregruppen udsender en invitation med program for seminaret til alle relevante skoler. Styregruppen. Styregruppen kan bestå at et antal skoler, som arbejder med hfundervisningen, samt af repræsentant(er) fra GL, Lederforeningen for VUC og af repræsentant(er) fra Danske Gymnasier. I og med at skolerne i styregruppen hver især vil være ansvarlig for afvikling af et af de 6-7 workshops på seminaret, vil det give de deltagende skoler i styregruppen mulighed for direkte at udnytte/integrere arbejdet med afvikling af den enkelte workshop som led i det pædagogiske arbejde på selve skolen.

44 BILAG E2 3 Umiddelbart vil det være hensigtsmæssigt at styregruppen består af mindst 6-7 skoler - er der flere end 6-7 skoler med i styregruppen giver det mulighed for, at man som skole kan sidder over ved afviklingen af et seminar, hvis vi tænker i seminaret, som en fast tilbagevendende begivenhed. Udvælgelse af skolerne til styregruppen kan foregå på flere måder: 1. Vi kontakter de skoler, som vi har en formodning om at kunne være interesseret i at være med i styregruppen for hurtigt at komme i gang med arbejdet med planlægning af et seminar. 2. Vi laver en generel invitation til alle relevante skoler om muligheden for at tilmelde sig som deltager i styregruppens arbejde med afvikling af et seminar for videndeling og vidensopbygning på hf. 3. Vi tænker i en kombination af 1) og 2). Ligegyldigt hvilken af de 3 muligheder, som vi vælger, skal vi være præcise omkring konceptet for seminaret og rammerne for arbejdet i styregruppen, når vi indbyder andre skoler til at være med. Rammerne og selve konceptet kan naturligvis ændres undervejs af de deltagende skoler, hvis det viser sig relevant for enten arbejdet i styregruppen eller for afviklingen af det enkelte seminar. Tovholdere. For at fastholde et fælles fokus og sikre arbejdet i styregruppen med afvikling af de enkelte workshops vil det være hensigtsmæssigt med tovholdere, som indkalder til statusmøder i styregruppen og som har mulighed for at indgå i et samarbejde med den enkelte skole i styregruppen om arbejdet med en workshop til et seminar. Økonomi 1. Tovholderne her i første omgang vil vi (Haderslev Katedralskole) gerne bidrage med den tid, som det kræver. Det vil være fint, hvis det i den sammenhæng er muligt at få sekretariatsbistand fra GL, Lederforeningen for VUC og/eller fra Danske gymnasier. 2. Skolerne i styregruppen bidrager selv med den tid, som det vil kræve at indgå i styregruppen, samt at planlægge og afvikle en workshop på et seminar. Udbyttet af det arbejde skal gerne kunne ses som en investering i den pædagogisk udvikling af under-visningen på den enkelte skole. 3. Seminaret er brugerfinansieret det vil sige at der fastsættes en pris pr. seminardel-tager, sådan at udgifterne til afvikling af seminaret er dækket. Man kan forestille sig, at de lærere, som afvikler en workshop deltager uden betaling deres pris er indregnet i den fastsatte deltagerpris for seminaret. Invitationen til et seminar udsendes til alle relevante skoler, hvilket betyder at deltagerne i seminaret kan bestå af såvel lærere og ledere fra skolerne i styregruppen som fra skoler, der ikke deltager i styregruppens arbejde med afviklingen af seminarerne. Alle betaler den samme fastsatte pris for del-tagelse i seminaret og skolerne kan sende det antal lærere og ledere som den enkelte skoles pengepung tillader.

45 BILAG E Etablering af underskudsgaranti for afviklingen af et seminar Tidsplan Forårssemestret 2015: Etablering af styregruppen og igangsættelse af arbejdet med planlægning af et seminar med workshops. Efterårssemestret 2015: Pr- materiale for seminaret udsendes på forskellig vis med bl.a. oplysninger om deltagerpris og tilmeldingsfrist til seminaret. De enkelte skoler i styregruppen arbejder videre med planlægning af den enkelte workshop. Forårssemestret 2016: Afvikling af seminaret og evaluering med henblik på en eventuel næste seminar om 2 år. Birgit Krogh og Ruth Funder Haderslev Katedralskole

46 BILAG E3 Notat Emne: GL-E tilbud i forhold til Forum for vidensopbygning og videndeling på hf Til: Fra: Bestyrelsen MBP Dato: Den 6. februar 2015 GL-E tilbud i forhold til Forum for vidensopbygning og videndeling på hf GL-E tilbyde sekretariatshjælp inden for nedenstående skitserede rammer i relation til tilrettelæggelsen og afviklingen af hf-vidensdelingsseminarerne: 1. GL-E lægger mødelokale til og byder på frokost ved styregruppemødet d kl Hvis den på styregruppemødet nedsatte tovholder-/kursusledergruppe ønsker at holde planlægningsmøder i København lægger GL-E gerne lokaler til. 3. Videndelingsseminarerne annonceres i GL-E appendix kataloget, der kommer til december 2015 og lægges ind på det elektroniske kursuskatalog på hjemmesiden og på EMU en. Input til kataloget skal være klar til Ud over at blive omtalt i GL- E katalog og på hjemmesiden vil aktiviteten blive nævnt under GL-E nyheder i Gymnasieskolen og evt. i direkte GL-E kursusnyhedsmails. 4. Prisen for deltagelse i videndelingsseminarerne fastlægges i en åben dialog mellem kursusledergruppen og GL-E efter følgende principper. Der beregnes en pris pr. deltager der dækker hotelinternatudgiften til et to-dages kursus, udgift til de evt. oplægsholderhonorarer der skal betales, de udgifter der ønskes dækket ind via kursistprisen for tovholder-/kursusledergruppens forberedende arbejde og deltagelse i selve videndelingsseminarerne. Styregruppen tager stilling til om skolerne dækker en del eller hele denne udviklingsomkostning eller den skal indregnes i kursusprisen. Herudover medregnes transportudgift til de eksterne oplægsholdere og styregruppen skal tage stilling til hvorvidt skolerne eller kursusprisen skal dække

47 BILAG E3 2 transport/ophold for de øvrige oplægsholdere der medvirker ved videndelingsworkshoppene og tilsvarende for så vidt angår udgiften til transport og ophold for tovholder-/kursusledergruppen. Endelig indregnes der et mindre administrationsbidrag til GL-E. I dialogen fastlægges det antal deltagere som vi skal beregne prisen ud fra. Hvis der kommer færre deltagere end prisen er beregnet ud fra gennemføres aktiviteten ved at underskuddet dækkes fra GL-E s dækningsbidrag indtil dette er i 0, hvor kurset i givet fald aflyses. Skulle der komme flere deltagere er overskuddet så med til at bidrage til, at andre kurser kan gennemføres, da GL-E aktiviteten principielt er nonprofit, så et evt. overskud anvendes ikke til andre GL-aktiviteter men kun til at finansiere arbejdet med at afvikle GL- E kurser. Erfaringerne fra første gang kurset udbyder og forhåbentlig afvikles vil indgå i prisberegningen ved en evt. gentagelse senere. Dette sker i dialog med tovholder/kursusledergruppen. 5. GL-E varetager tilmeldinger, fakturerer og afregner med de medvirkende der skal have honorarer eller transportudlæg dækket, jf. hvad der fastlægges ovenfor, og GL-E afregner med kursusstedet.

48 BILAG F1 Forklæde Emne: De fagdidaktiske kurser i pædagogikum Til: Fra: Bestyrelsen MBP Dato: Den 6. februar 2015 De fagdidaktiske kurser i pædagogikum På baggrund af informationer om at SDU har overvejet at skære i de fagdidaktiske kurser i pædagogikum og lægge mere teori ind i disse, har der været et ønske om at markere, at Danske Gymnasier ikke ønsker dette. På den baggrund har sekretariatet udarbejdet udkast til brev, som kan sendes til Undervisningsministeriet, hvor foreningen gør opmærksom på, at foreningen ikke ønsker en sådanne reduktion i de fagdidaktiske kurser i pædagogikum. Udkast til brev er vedlagt som bilag. Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen drøfter brevet samt tager stilling til, om vedlagte brev skal sendes til Undervisningsministeriet.

49 Ny Vestergade 13, st København K Danskegymnasier.dk mail@danskegymnasier.dk Bilag F Undervisningsministeriet Kontor for Gymnasiale Uddannelser Att: Annegrete Larsen Frederiksholms Kanal København K S Danske Gymnasier er overordnet tilfreds med den nuværende pædagogikumsordning, som er med til at sikre, at nye lærere i gymnasiet erhverver undervisningsfærdigheder, viden om de gymnasiale uddannelsers skoleform og skole som organisation, viden om teoretisk pædagogik samt indsigt i uddannelsernes samspil med det omgivende samfund. I forhold til den teoretiske del af pædagogikum er Danske Gymnasier af den overbevisning, at det er vigtigt at fastholde opdelingen i en almenpædagogisk del og en fagdidaktisk del, som vi har nu. Den almenpædagogiske del har fokus på de generelle pædagogiske og didaktiske forhold, som er generelle for de gymnasiale skoleformer, samt på de forhold, der har grundlæggende betydning for udviklingen af de gymnasiale uddannelser. De fagdidaktiske kurser derimod beskæftiger sig med de særlige pædagogiske og didaktiske forhold, der kendetegner faget, fagets discipliner og fagets funktioner i de gymnasiale uddannelser. Kvaliteten af de fagdidaktiske kurser højnes af, at kurset planlægges og afvikles i samarbejdet med Undervisningsministeriets fagkonsulenten og med deltagelse af gymnasielærere, som er anerkendte for deres særlige kompetencer inden for deres fag. Herudover er de fagdidaktiske kurser kendetegnet ved en hands on tilgang, som er med til at støtte og udvikle kandidaterne i forhold til deres pædagogiske praksis. De fagdidaktiske kurser har dermed stor betydning for pædagogikum kandidaterne, idet de her har mulighed for at drøfte mange fagspecifikke problemstillinger, og idet de får mange praktiske værktøjer med sig, som de kan bruge i den daglige undervisning. Dette er selvsagt især værdifuldt for kandidater, som ikke har undervisningserfaring, og det er jo netop dem, pædagogikumordningen skal tage sit udgangspunkt i.

50 Bilag F2 Kandidaterne har derfor altid sat de fagdidaktiske kurser meget højt. Det bekymrer derfor Danske Gymnasier, når vi får kendskab til, at der har været overvejelser om at skære i de fagdidaktiske kurser, og at der i samme moment har været overvejelser om at bruge mere tid på den teoretiske del i de fagdidaktiske kurser frem for på den praktiske vidensdeling mm. Danske Gymnasier ønsker med dette brev at gøre opmærksom på, at foreningen er bekymret for kvaliteten af de fagdidaktiske kurser i pædagogikum, hvis der bliver skåret i længden af de fagdidaktiske kurser, og hvis kurserne får en mere teoretisk vinkling. S Hvis Ministeriet på baggrund af ovenstående ønsker en uddybende kommentar, så deltager Danske Gymnasier gerne i et møde for nærmere at uddybe ovenstående Med venlig hilsen Anne- Birgitte Rasmussen Formand

51 BILAG G1 Forklæde Emne: Kommissorium for it-udvalget samt arbejdsplan for 2015 Til: Fra: Bestyrelsen KOB/MBP Dato: Den 6. februar 2015 Kommissorium for it-udvalget samt arbejdsplan for 2015 På it-udvalgsmødet den 28. januar blev udvalgets kommissorium drøftet. Udvalgets kommissorium er fra 2011og på den baggrund, fandt sekretariatet det nødvendigt, at gennemgå kommissoriet for at vurdere, om der på baggrund af den generelle udvikling og it-udvalgets arbejde frem til nu var behov for at opdatere dette. Det reviderede kommissorium er vedhæftet. Arbejdet skal også ses som en generel gennemgang af foreningens forskellige udvalgs kommissorier, da disse fremadrettet skal ligge på den åbne hjemmeside. På it-udvalgets møde den 14. november 2014 blev arbejdsplanen for 2015 i itudvalget udarbejdet, og arbejdsplanen blev endeligt konfirmeret i udvalget den 28. januar. Der er to aktiviteter, der er udgiftskrævende udover den sædvanlige udvalgsbetjening. Det er dels nyudgivelse af foreningens strategi i forhold til nyt navn, design og strategi og dels, at udvalget planlægger en studietur i Arbejdsplanen er vedlagt som bilag.. Indstilling Det indstilles at bestyrelsen drøfter og godkender det reviderede kommissorium for it-udvalget samt arbejdsplanen for 2015.

52 BILAG G2 Notat Emne: Kommissorium for it-udvalget Til: Fra: Bestyrelsen MBP/KOB Dato: 6. februar 2015 Kommissorium for it-udvalget Baggrund It-udvalget blev nedsat ved et kommissorium af 9. august 2011 med det opdrag at udvikle en it-politik for sektoren og samarbejde med det daværende UNIC, nu STIL, om it-udviklingen i forhold til såvel administrativ som pædagogisk it. Efter godkendelse i bestyrelsen blev it-politikken drøftet på Rektormødet i Samtidig blev området prioriteret i Undervisningsministeriet ved en omstrukturering af indsatsen og organisationen, således af Styrelsen for it og læring i højere grad skulle påtage sig rollen som myndighed og i mindre grad som systemleverandør. AIT-projektet (Ambitiøs it) blev afsluttet, og er erstattet af målrettede projekter, der har sit ophæng i politiske beslutninger og den fælles offentlige digitaliseringsstrategi. Det udmøntes aktuelt konkret i Datavarehus-projektet og i projektet om digital eksamen samtidig med, at Undervisningsministeriet ved STIL har et større arbejde i gang med myndighedskrav ift de selvejende institutioners systemanvendelse. Der er et tæt samarbejde mellem ministeriet og lederforeningerne i disse processer. Formål Formålet med udvalgets arbejde er at arbejde proaktivt med foreningens indsats i den strategiske udfordring som it-udviklingen er i både fag, pædagogik og læring samt på områderne organisation, administration og økonomi. Investeringerne i it er nødvendige og dyre både i forhold til udstyr og kapacitet, men også i forhold til kompetencer. Der er fortsat behov for en fælles indsats i sektoren ikke mindst i forhold til den generelle interessevaretagelse om vilkår og innovativ udvikling. Strategi og indsatser

53 BILAG G2 2 Fremadrettet peger foreningens 2020 strategi under overskriften Et tidssvarende gymnasium af høj kvalitet og relevans på følgende indsatser:; Tydeliggøre samfunds- og erhvervsperspektivet i uddannelserne Revitalisere dannelsesbegrebet Fremme udviklingen af innovative undervisnings- og eksamensformer Udvikle elevernes innovative, digitale og globale kompetencer Opgaver It-udvalget skal med fokus på den aktuelle dagsorden Konkretisere indsatserne i foreningens strategi gennem evaluering og implementering af foreningens it-politik Repræsentere foreningen i diverse fora inden for området Varetage foreningens interesser ved kontakt til relevante interessenter og samarbejdspartnere Bidrage til ny viden og formidling af viden på området. Udvalgets sammensætning Udvalget består af fire seks rektorer med en fordeling på skoler, der anvender forskellige studieadministrative systemer og et medlem fra Pædagogisk udvalg. Der er hensigtsmæssigt, hvis et af udvalgets medlemmer samtidig er fra Danske Gymnasiers bestyrelse. Udvalget sekretariatsbetjenes af foreningens sekretariatet.

54 BILAG G3 Notat Emne: Arbejdsplan for it-udvalg 2015 Til: Fra: It udvalget KOB/MBP Dato: Den 28. januar 2015 Arbejdsplan for it-arbejdsgruppen It-udvalget arbejder aktivt med de fem fokusområder, der blev udformet og præsenteret i it-strategien. De fem fokusområder er: Organisation, lærerkompetencer, elevkompetencer, digitale læremidler samt eksamen og læreplaner. It-udvalget arbejder dels gennem tilblivelse af konkrete produkter og aktiviteter såsom publikationer, konferencer/temadage og interessevaretagelse gennem møder med relevante interessenter og samarbejdspartnere, deltagelse i konferencer om emnerne, og i 2015 planlægger udvalget også en studietur. It-arbejdsgruppen besluttede på sidste møde den 14. november på Tornbjerg Gymnasium følgende indsatsområder for 2015: Evaluering af it-strategien og ny-udgivelse i foreningens nye design It-udvalget planlægger en evaluering af it-strategien, herunder en ny udgivelse af publikationen med henblik på at konsekvensrette i forhold til nyt navn, design og strategi. Udvalget planlægger endvidere efter dialog med Gymnasiekontoret at udarbejde et tekstforslag til, hvordan bilaget i stx-bekendtgørelsen kan rumme det nye dannelsesbegreb og anvendelsen af it i undervisningen og prøveformer. Organisation: Legaliseringen af de studieadministrative systemer i samarbejde med STIL It-udvalget fortsætter det løbende samarbejde med STIL om myndighedskrav til gymnasiernes systemer og anvendelsen af data. Der foretages fortsat en regelmæssig dialog med leverandørerne af de studieadministrative systemer om de administrative og organisatoriske forhold omkring it-anvendelsen. Der arbejdes videre med at sikre legaliseringen af de studieadministrative systemer således, at de lever op til kravene i persondataloven, sikkerhedsbekendtgørelsen og god forvaltningsskik. Konkret arbejdes der videre med at udarbejde paradigmer for styringsdokumenter i forbindelse med it-revision, kontrakter med leverandørerne, databehandleraftaler mm.

55 BILAG G3 2 Datavarehus Repræsentanter fra It-udvalget deltager stadig i møder omhandlende datavarehuset, for derigennem at påvirke hvilke data der skal indgå i datavarehuset og påpege hvilke typer af data, som sektoren ønsker samt finder relevant at få adgang til. It-udvalget vil endvidere følge indsamlingen af data til brug for indikatorer (KPI) generelt og KPI erne om anvendelse af lærernes arbejdstid specielt. Skolernes arbejde med it-strategi og udvikling I samarbejde med DE_L og Forum 100 % udbydes kurset Ledelse og udvikling af Skole it-strategi. Ildsjæledag It-udvalget planlægger at afholde en it ildsjæledag i slutningen af 2015 eller start Ildsjæledagen skal have fokus på mange ildsjæle der er ude på skolerne samt synliggøre de skoler, der er frontløbere på it-området. Herudover er intentionen at skabe videndeling og inspiration på tværs af lærerne og skolerne. Udover det organisatoriske bør der være et elev fokus (DGS/Mathilde Winther inviteres) og et lærerfokus (GL/Anette Nordstrøm inviteres) Møder med relevante interessenter på området Møderne planlægges efter it-udvalgets kvartalsvise møder. Det kan i 2015 være. Undervisningsministeriet og styrelser, de administrative it-fællesskaber, repræsentanter for den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, leverandører Eksamen og læreplaner: XIT-projektet It-udvalget vil også i 2015 løbende følge XIT projektet for herigennem at bidrage med input til projektet samt påpege eventuelle udfordringer ved projektet. Via den tætte kontakt til XIT projektet ønsker udvalget også løbende at informere sektoren om udviklingen. For at kunne følge udviklingen tæt planlægger udvalget at afholde møder med de to nedsatte arbejdsgrupper (implementeringsgruppen og teknikergruppen). Møder med relevante interessenter på området Møder med fagkonsulenter om de digitale eksameners eventuelle betydning for læreplaner, eksamen osv. Konference med lederrepræsentanterne i de faglige fora Som et sidste element i XIT projektet planlægger it-udvalget en konference med lederrepræsentanterne i de faglige fora. Fokus på konferencen bliver konsekvenserne af de digitale eksamener for de skriftlige eksamener samt hvilke udviklingspotentialer de digitale eksamener åbner op for. Mødet forventes afholdt den 2/ i København fra kl. 10 til 14. Kommunikationsindsats Udvalget vil understøtte skolernes implementering gennem formidling af XIT via en kommunikationsplan, der afstemmes med STIL implementeringsplan. Lærerkompetencer Indsatsområdet lærerkompetencer skal mere i fokus i det kommende år. Årsagen til dette er den fortsatte udvikling på it-området og de herved afsmittende effekter det har på kravene til lærerkompetencer. 2

56 BILAG G3 3 På den baggrund ønsker udvalget at drøfte, hvilke kompetencer fremtidens lærer skal have på it-området samt, hvordan it kan innovere undervisningen og derigennem fremme elevernes læring. It-udvalget ønsker på den baggrund at opstille ønsker/forventninger til itinddragelsen i pædagogikum generelt og i fagdidaktikken samt evt. ønsker ift pædagogikum II. Møder med relevante interessenter på området Der tilstræbes møde med Helle Mathiassen, GL v/ Hans Laugesen og evt. Kurt Koudal, SDU, Gymnasiekontoret. Elevkompetencer Initiativerne omkring elevkompetencer skal ses i sammenhæng med implementering af digitale prøver og anvendelsen af it i undervisningen samt ildsjæledagen. Møder med relevante interessenter på området Møde med DGS og evt. andre elevorganisationer. Digitale læremidler Omkring strategiens formulering om Bæredygtige forretningsmodeller er der aftalt en temadag med Partnerskabet for indkøb under Undervisningsministeriet og Uddannelsesministeriets område. Der samarbejdes med SDU om et DEFF finansieret projekt om Digital informationsstyring og didaktik i gymnasieskolen. Møder med relevante interessenter på området Relevante forlag, Forlæggerforeningen, Undervisningsministeriet og indkøbsorganisationerne. 3

57 BILAG H Forklæde Emne: Dialogmøder 2015 Til: Fra: Bestyrelsen KKJ Dato: 6. februar 2015 Dialogmøder 2015 Der har været et ønske om at gennemføre dialogmøder i de enkelte regioner i foråret Nedenstående er et udkast til rammerne for de enkelte dialogmøder. Efter drøftelse på bestyrelsesmødet udarbejder sekretariatet det endelige koncept for møderne samt udsender invitation til møderne. Formålet med møderne er at få et uformelt forum for drøftelse af foreningens fremtidige strategiske indsatser. Temaer for møderne kunne være: OK15 Søgetal 2015 Gymnasieudspillet Kvalitet og faglighed Ønsker fra regionen Formanden deltager på alle fem møder gerne sammen med øvrige bestyrelsesmedlemmer. Det forventes, at regionsrepræsentanterne er til stede på mødet i deres egen region. Tid og sted Det foreslås, at møderne afholdes hos de enkelte regionsmedlemmer i uge 13. Hvis det kan lade sige gøre, foreslås det, at der afholdes to møder samme dag et om formiddagen og et om eftermiddagen, således at der holdes møde i Region Sjælland og Region Syddanmark samme dag og i Region Nordjylland og Region Midtjylland samme dag. Forslag til tid og sted er følgende: Mandag d. 23/3 fra kl. 9:45-12:45 hos Dorte Fristrup Aarhus Statsgymnasium Mandag d. 23/3 fra kl. 15:15-18:15 hos Torben Poulsen Aalborghus Gymnasium Tirsdag d. 24/3 fra kl. 9:45-12:45 hos Bjarne Thams Solrød Gymnasium Tirsdag d. 24/3 fra kl. 15:15-18:15 hos Christian Alnor Middelfart Gymnasium og HF-Kursus Onsdag d. 25/3 fra kl. kl. 10:00-13:00 hos Henrik Boberg Bæch Espergærde gymnasium og HF Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen drøfter temaerne og godkender tid og sted for møderne.

58 BILAG I1 Forklæde Emne: Strategi 2020 endelig udgave Til: Fra: Bestyrelsen Hot og Sml Dato: Strategi 2020 endelig udgave Strategi 2020 er nu rettet til i henhold til kommentarer på Rektormødet og på bestyrelsesmødet den 11. december Det indstilles, at bestyrelsen godkender det foreliggende dokument som den endelige udgave af Strategi 2020 og det følgelig offentliggøres på foreningens hjemmeside.

59 BILAG I2 Notat Emne: Til: Fra: Strategi 2020 endelig udgave Bestyrelsen Hot, Sml Dato: Strategi 2020 endelig udgave Hermed præsenteres den endeligt reviderede udgave af Strategi 2020, hvor bestyrelsens bemærkninger og ændringsforslag fra bestyrelsesseminaret den 11. december 2014 er inddraget. Tekst markeret med rødt viser ændringen.

60 BILAG I2 Strategioplæg 2020 Danske Gymnasier er en forening for de almene gymnasier og 2 årige hf-kurser og varetager sektorens uddannelsespolitiske interesser og servicerer skolerne Foreningen har gennem nogen tid arbejdet målrettet mod at blive en skoleforening for gymnasieskolernes samlede ledelse. Det mål er nu nået ved de pædagogiske lederes indtræden i foreningen. Der arbejdes også gennem lokalefællesskab for et øget samarbejde med Gymnasiernes Bestyrelsesforening. Målet er at samle ledelseskompetencer og ressourcer, så vi i fællesskab kan sætte retning og møde udfordringerne. Der er brug for en skoleforening med optimal viden og ekspertise inden for det faglige, pædagogiske felt og med ressourcer til at kunne agere strategisk på det politiske og mediemæssige niveau for at udvikle og tydeliggøre uddannelseskvaliteten i det almene gymnasium og hf. 2

61 BILAG I2 En ungdomsuddannelse i takt med tiden Uddannelsesbilledet undergår bestandigt store forandringer. Også stx og hf har været underlagt reformer på indhold, struktur og styring. Alligevel står uddannelserne stærkt og tydeligt i al omskifteligheden. Gymnasiet har udvist en enestående robusthed. Formål og faglig identitet og en klar studiekompetence er fastholdt med styrke og vedholdenhed trods en stedse mere åben social profil, der nu har gjort gymnasiet til et mødested for alle grupper i samfundet. Det har gjort det faglige niveau mere varieret end tidligere, men gymnasiets faglige profil er fortsat klar og skarp. Gymnasiets succes beror ikke mindst på, at skolen for de unge og deres forældre i en usikker, uforudsigelig og udfordrende verden er en almen uddannelse med et dannelsesbegreb, som ikke er stivnet i bestemte former, men som gennem tiderne altid har vist sig åbent i forhold til nye udfordringer for fag, viden og kompetencer. Og som også er åbent i forhold til, at flere og flere elever vælger en bredere vifte af videreuddannelser, end studenter tidligere gjorde. Vi kan være stolte af at kunne dokumentere, at stx er den uddannelse, der har den højeste gennemførselsprocent, de bedste eksamensresultater, den laveste dobbeltuddannelsesprofil og den højeste frekvens for overgang til videregående uddannelser. Og hf får de unge på rette vej ved at give dem mod og styrke til at tage en videregående uddannelse trods de mange problemer, unge i hf har. Samlet set bidrager stx og hf mest til at opfylde de uddannelsespolitiske målsætninger om, at 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Dertil kommer, at almengymnasiale uddannelser giver et højt afkast for de unge, uanset om de vælger at gå i en videregående uddannelse eller vælger en erhvervskarriere i direkte forlængelse af deres eksamen. De unge går i stx og hf, fordi de vil gå der, og de gennemfører! Og bliver til noget! Vi skal som forening agere i den politiske virkelighed, at man ønsker flere unge i erhvervsuddannelserne, at man ønsker at de unge fra stx er mere målrettede mod de lange videregående uddannelser. Det skal vi finde veje for at opfylde, men vi skal også hele tiden agere på en måde, hvor vi skaber nye veje for de mange unge i hf og stx, som i dag ønsker andet end lange videregående uddannelser. Foreningens strategi tager udgangspunkt i dette syn på de almene gymnasiale uddannelser. Vores strategi afspejler det som et politisk pejlemærke og en rettesnor for formandskab og bestyrelse. Strategien skal med det udgangspunkt definere rammerne for foreningens og sektorens fokusområder i de kommende fem år. 3

62 BILAG I2 Strategi 2020 Foreningens mission er: At placere stx og hf centralt i et stærkt og sammenhængende uddannelsessystem, der uddanner alle unge med kompetencer, der matcher fremtidens kompetencebehov og dermed sikrer Danmarks fortsatte position som et konkurrencedygtigt samfund med stærk indre sammenhængskraft. Foreningens vision er: at fastholde sektorens sammenhængskraft og være samlingspunkt for de almene gymnasier og to årige hf-kurser at være den toneangivende aktør på ungdomsuddannelsesområdet og en aktiv og synlig aktør i den danske uddannelsessektor at alle unge, der kan og vil, skal have muligheden for at tage en almengymnasial uddannelse at sikre fortsat høj kvalitet og relevans i almengymnasial uddannelse og undervisning Strategi 2020 bevæger sig i seks strategispor: En stærk og sammenhængende uddannelseskæde Et tidssvarende gymnasium af høj kvalitet og relevans Stærke og bæredygtige institutioner i hele Danmark Gode og stabile rammevilkår Kompetent skoleledelse og læringsfokuseret skoleudvikling Løsningsfokuseret og synlig interessevaretagelse 4

63 BILAG I2 En stærk og sammenhængende uddannelseskæde En uddannelseskæde med tydelig sammenhæng og progression. Som studieforberedende ungdomsuddannelse har de almene gymnasier og hf-kurser en central placering i uddannelseskæden fra grundskolen til de videregående uddannelser. Flest muligt unge skal finde rette ungdomsuddannelse fra første færd gennem god vejledning. Derfor er det vigtigt, at vejledningsindsatserne er gennemskuelige, synlige og sammenhængende. Den nye folkeskolereforms intentioner om at hæve det faglige niveau og skærpe afgangselevernes kompetencer, øger de unges forudsætninger for at gennemføre gymnasiet. Det medfører også, at de unge tidligere kan fokusere på valg af kommende studieretning. Der er naturligvis fortsat behov for løbende dialog og samarbejder mellem grundskolen og gymnasiet med henblik på fælles forståelse af faglige krav og forventninger, således at overgangen til det almene gymnasium lettes og fokuseres. Som studieforberedende ungdomsuddannelse er det gymnasiets opgave at uddanne studenter, hvis kompetencer matcher de videregående uddannelsers mangfoldige krav. I øjeblikket uddannes der studenter med en mangfoldighed af studieretningsfag som ikke alle matcher de respektive adgangskrav til videregående uddannelse. Der ligger en opgave i at tilpasse uddannelserne og styrke det studieforberedende, således at de unge får en god overgang til relevant videregående uddannelser. Det er et selvstændigt mål, at uddanne mere studieparate og målrettede studenter. For at sikre en bedre sammenhæng mellem udbud af fagrække på de almene gymnasieuddannelser og adgangskrav til de videregående uddannelser er der også mellem gymnasiet og de videregående uddannelser behov for løbende dialog. Målet er at undgå unødvendig supplerende uddannelse og omveje. Indsatser Foreningen vil arbejde for, at: 5

64 BILAG I2 Styrke samarbejdet med uddannelsesvejledningen for at tydeliggøre de unges fremtidsmuligheder Styrke samarbejdet med grundskolen med henblik på fælles forståelse af faglige krav og forventninger i overgangen til de almengymnasiale uddannelser Styrke de almengymnasiale uddannelsers studiekompetence Styrke samarbejdet med de videregående uddannelser for at sikre hensigtsmæssige optagelsesregler og adgangskrav 6

65 BILAG I2 Et tidssvarende gymnasium af høj kvalitet og relevans Almengymnasiale uddannelser af høj kvalitet og relevans. For at sikre Danmarks fortsatte position som et konkurrencedygtigt samfund med stærk indre sammenhængskraft er det afgørende, at uddannelsessystemet uddanner unge med kompetencer, der matcher fremtidens kompetencebehov. Derfor må uddannelsernes indhold løbende tilpasses, så skolerne uddanner studenter med kompetencer, der giver direkte adgang til relevante videregående uddannelser og matcher samfundets og arbejdsmarkedets krav. Der ligger en stor opgave for de almene gymnasier i at udvikle den høje faglighed og ikke mindst den høje studieforberedende faglighed. Uddannelserne skal som et integreret led i opbygning af studiekompetencen have et ajourført dannelsesperspektiv med vægt på en integreret faglig og personlig kompetenceudvikling og på udvikling af personlig, social og kulturel identitet. Der skal fortsat være fokus på, hvordan de unge udvikles og dannes, så de kan indgå aktivt i vores samfund og i vore fællesskaber til gavn for både sig selv og fællesskabet og så de kan bearbejde og anvende viden, færdigheder og kompetencer på måder, hvorved de opnår selvforståelse, omverdensforståelse og personlig myndighed, opnår livsduelighed og mod til at engagere sig, tage ansvar og skabe værdi for andre. Der er derfor behov for, at de enkelte skoler og sektoren som sådan løbende arbejder med kvalitetsudvikling og nye tiltag, der øger kvaliteten og opdateringen af undervisningen. Et gymnasium, der uddanner halvdelen af en ungdomsårgang, bør nødvendigvis i fremtiden bedre afspejle samfundets og erhvervslivets behov og interesser og åbne for en større bredde i elevernes erhvervshorisont. De unge har i stigende grad behov for, at samfunds- og erhvervsperspektivet, erhvervstoningen bliver tydeligere i fagene og i uddannelsernes formål. Dette skal markeres gennem bekendtgørelser med 7

66 BILAG I2 klarere toning mod samfunds- og erhvervsperspektiver, og med prøveformer, der understøtter dette Der er derfor mere end nogensinde behov for et moderne og dynamisk dannelsesbegreb. Det er vigtigt, at alle fag er åbne over for og justeres i forhold til nye elementer, som inddrages i videnskabsfaget, men også åbne over for nye fag og kompetenceområder som digitale og sociale medier og over for nye kulturelle kompetencer i forbindelse med internationalisering af faglighed og viden. Dannelsen udmøntes i fagene og vi skal være åbne for, at fagene både kan ændres og præges af samfundsliv og erhvervsliv tydeligere end i dag. Lige såvel som det almene gymnasium skal levere studenter, der er parate til en voksende digital og global verden, skal det levere studenter der kan samtænke teori og praksis på en innovativ måde og kunne kombinere den faglige viden med evnen til at skifte perspektiv og iagttage nye sammenhænge. Den anvendelsesorienterede profil skal styrkes både i forhold til samfundsliv og i forhold til videregående uddannelse generelt. Vi har brug for at nytænke samspillet mellem erhvervskompetencer og almene kompetencer. Det udvikler det almendannende og studieforberedende perspektiv for de gymnasiale uddannelser. Men det udfordrer samtidig den samlede uddannelsestænkning og forudsætter smidigere overgange på tværs af uddannelsessystemet. Det almene gymnasiums studenters kompetencer skal anerkendes i endnu højere grad, end tilfældet er i dag. De unge skal have fuld merit for opnåede kompetencer. Indsatser Foreningen vil arbejde for, at: Tydeliggøre samfunds- og erhvervsperspektivet i fagene og i uddannelserne Revitalisere dannelsesbegrebet Etablere nye veje til uddannelse og erhverv 8

67 BILAG I2 Fremme udviklingen af innovative undervisnings- og eksamensformer Udvikle elevernes innovative, digitale og globale kompetencer 9

68 BILAG I2 Stærke og bæredygtige institutioner i hele Danmark Et attraktivt og varieret udbud af ungdomsuddannelser i alle dele af landet. Det er afgørende, at der over hele landet findes stærke og bæredygtige institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser af høj kvalitet og relevans, således at alle unge har mulighed for at vælge den ønskede uddannelse uanset bosted og social baggrund. Det skal være lettilgængeligt og enkelt for alle unge at tage en almengymnasial uddannelse i nærmiljøet, også i udkantsområderne og i områder med lav uddannelsesfrekvens. Der er bred politisk enighed om, at alle unge skal have lige adgang til en ungdomsuddannelse. Den økonomiske og demografiske udvikling har imidlertid skabt en situation, hvor nogle skoler ikke har et bæredygtigt elevgrundlag. Da gymnasieskolerne samtidigt hører til blandt de mindre selvejende institutioner, er den nuværende institutionsstruktur sat under voldsomt pres. Både fra politisk og økonomisk side er der udmeldt ønske om, at de forskellige ungdomsuddannelser integreres i samme institution med henblik på at sikre bedre koordinering og smidigere skift uddannelserne imellem og via campusdannelser at sikre en række ellers lukningstruede ungdomsuddannelser. For foreningen er det afgørende, at en ny institutionsstruktur bidrager til at fastholde et varieret uddannelsesudbud i udkantsområderne, så unge i alle dele af landet har mulighed for at vælge den ønskede uddannelse og derigennem bidrage til at øge uddannelsesfrekvensen blandt de unge. Foreningen er tilhænger af forpligtende og gode samarbejder mellem de institutioner, der har ansvaret for de unges uddannelse. Vi er imidlertid ikke tilhænger af bestemte modeller som f.eks. fusioner, hvor eneste hensigt er, at stort er godt. Al praksis i uddannelsesinstitutionerne viser klart, at størrelse nemt kan ødelægge elevperspektivet og dermed fjerne 10

69 BILAG I2 institutionen fra dens hovedformål. Men fusioner kan være gode, hvis de løser et lokalt behov og bevarer fokus på de unge og deres muligheder. På samme måde kan campus-løsninger være gode, hvis fokus bevares på uddannelsernes formål og sigte. Det er afgørende at undgå samarbejder og bindinger, der ikke lokalt er brug for, eller som er irrelevante for uddannelsernes kvalitet og relevans. Institutionssamarbejde og campus skal og må være definerede ud fra lokale og uddannelsesgeografiske behov. Indsatser Foreningen vil arbejde for, at: Sikre regler der understøtter - ikke modarbejder geografisk spredning af uddannelsestilbuddet Styrke foreningens samarbejde med kommuner og regioner omkring den geografiske spredning af uddannelsestilbuddet samt den transportmæssige understøttelse heraf Tydeliggøre mangfoldigheden af brugbare samarbejder og samarbejdsformer Tydeliggøre fordele og ulemper ved forskellige typer organisationsformer og samarbejdsmodeller Formidle eksempler på vellykket implementering Indgå i strategiske samarbejder omkring den fremtidige institutionsstruktur 11

70 BILAG I2 Gode og stabile rammevilkår De styringspolitiske rammevilkår og tildelte ressourcer skal understøtte kvalitet og effektiv skoledrift. Udviklingen i den offentlige styring mod øget mål- og rammestyring, markedsorientering og deregulering har medført, at gymnasierne som selvejende institutioner har fået et større lokalt ledelsesrum. Foreningen er positiv overfor det øgede ledelsesrum og det fokus på outputstyring, som er fulgt med selvejet og OK13. Det giver mulighed for øget fokus på resultater og skaber større fleksibilitet til at finde lokale løsninger på lokale udfordringer. Det bliver en central opgave i de kommende år at fastholde reelt råderum for skolerne til selv at bestemme tilrettelæggelsen af opgavevaretagelsen og prioritere de strategiske beslutninger. Der består en stor udfordring i at sikre, at ministerielle styrings- og tilsynstiltag ikke udvikles som centrale kontrolsystemer, der forhindrer skolerne i selv at beslutte indsatsområder ud fra lokale prioriteringer og behov. Styringspolitisk bliver det en central udfordring at finde en ny balance mellem konkurrence og samarbejde, så der på den ene side fortsat er rum til innovativ skoleudvikling og på den anden side sikres et bredt uddannelsesudbud i alle dele af landet. En stor udfordring bliver endvidere fortsat generelt at sikre skolerne fornuftige økonomiske rammevilkår og længere planlægningshorisont. Igennem de seneste år har gymnasieskolerne stået overfor store tilpasninger af deres økonomier som følge af finanslovsbesparelser og effektiviseringer. Hertil kommer faldende tilgang til gymnasiet som følge af den demografiske udvikling og det politiske fokus på at flytte flere unge over på erhvervsuddannelserne. 12

71 BILAG I2 Alt i alt tilspidses de økonomiske vilkår i sektoren, og der venter alvorlige ressourcemæssige udfordringer forude. Hvis gymnasierne fortsat skal kunne udbyde uddannelser af høj kvalitet rettet mod de videregående uddannelser, er der brug for fortsat investering i almen gymnasial uddannelse. Indsatser Foreningen vil arbejde for, at: Sikre enkle og afbalancerede styringsmodeller, der åbner for lokale frihedsgrader Sikre økonomiske rammevilkår, der muliggør uddannelsesudbud for alle unge uanset hjemsted og social baggrund Sikre sammenhæng mellem finansiering, myndighedskrav og omkostningsniveau i sektoren Sikre effektive og gennemskuelige finansieringsmodeller, der muliggør langsigtet planlægning for skolerne Sikre få og overordnede resultat- og kvalitetsmål 13

72 BILAG I2 Kompetent skoleledelse og læringsfokuseret skoleudvikling Kompetent skoleledelse, øget adgang til strategisk ledelsesinformation og læringsfokuseret skoleudvikling. Skoleledelse og ledelseskompetencer er naturligvis i fokus i en sektor, hvor vilkår, krav og forventninger fra det politiske niveau konstant skærpes. Gymnasieskolernes ledere skal i stigende grad være i stand til at mestre en række nye ledelsesdiscipliner og implementere nye styringsvilkår hurtigt og innovativt. Danmark investerer mange ressourcer i uddannelse. Der er derfor et tilsvarende stærkt politisk behov for at sikre, at ressourcerne forvaltes effektivt. Det betyder fokus på, hvorvidt der er effekt nok af elevens læringsproces, tilstrækkelig kvalitet i undervisningen og om skolerne drives og udvikles effektivt. Gymnasiet har en stærk tradition for ledelse af faglighed, kvalitet, læring og attraktive undervisningsmiljøer. De lokale ledelser tager ansvaret for at nytænke og udvikle skolerne i samarbejde med medarbejderne. Overenskomsten fra 2013 har medført øget behov for dialog mellem ledelse og lærere om, hvordan opgaverne organiseres, løses og udvikles i fællesskab. Ledelseskompetencer bringes i spil i alle led i organisationen fra bestyrelse, rektor og øvrige ledere til de lærere, der leder klassen, teamet, studieretningen eller projektet. Der ligger en opgave i at øge samspillet mellem de forskellige ledelsesniveauer. Der er derfor behov for at sikre, at der udbydes relevant og tidssvarende kompetenceudvikling inden for centrale ledelsesdiscipliner for såvel rektorer som andre ledende medarbejdere. Ledelsen bærer ansvaret for, at kerneopgaven god uddannelse løses effektivt og med høj kvalitet. Der ligger en stor udviklingsopgave for skoleledelserne i at formulere og fremme klare læringsmål og sikre, at disse bliver realiserede i den daglige undervisning. Det er vigtigt, at den målstyrede udvikling af læringsmiljøet sker på baggrund af viden om, hvad der virker bedst og med aktiv brug af data om elevernes læring, 14

73 BILAG I2 udvikling og trivsel. Det er derfor afgørende, at der er adgang til intelligent information og data, så ledelsen kan træffe de rette strategiske beslutninger i bestræbelserne for at udvikle effektive og innovative uddannelsesinstitutioner. Indsatser Foreningen vil arbejde for, at: Understøtte og udbyde ledelsesudvikling inden for centrale ledelsesdiscipliner for bestyrelsesformænd, rektorer, pædagogiske ledere og kommende ledere Understøtte samspillet mellem de forskellige ledelsesniveauer Fremme udviklingen og anvendelsen af kvalitetssikringsværktøjer, herunder tilvejebringelse af relevant og sammenlignelig ledelsesinformation Fremme erfaringsspredning på tværs af institutioner og regioner Fremme formidlingen af ny viden og forskning inden for skoleledelse Understøtte strategisk kompetenceudvikling skolens medarbejdere 15

74 BILAG I2 Løsningsorienteret og synlig interessevaretagelse Toneangivende på gymnasieområdet og en aktiv og synlig aktør på hele uddannelsesområdet - nationalt såvel som internationalt. Foreningen har fra begyndelsen haft som særligt indsatsområde at støtte og rådgive medlemsskolerne driftsmæssigt samt repræsentere sektoren gennem politisk interessevaretagelse. Vilkårene for at varetage sektorens interesser har dog ændret radikalt karakter de sidste par år. Sektoren er under voldsomt pres og foreningen har derfor løbende justeret sine virkemidler og i arbejdet på at sikre gymnasieskolerne de bedste rammevilkår styrket sit fokus på analyse, kommunikation og mere traditionel politisk interessevaretagelse. Foreningen har fortsat en særlig udfordring i at fastholde sammenhængskraften i sektoren og understøtte samarbejde på tværs af skolerne. Det er afgørende, at foreningen står samlet, så vi kan fremme erfaringsspredningen og i fællesskab videreudvikle kvaliteten og relevansen af uddannelsesudbuddet såvel som en effektiv skoledrift. Samtidig er der mere end nogensinde behov for at tydeliggøre og fastholde kendskabet til de almene gymnasiers og hf s særlige uddannelsesprofiler og samfundsnytte, således at disse uddannelser står stærkt profilerede i uddannelsesbilledet. Der kommer til at ske forandringer i sektoren de kommende år. Samtidig er der en risiko for, at præmissen for beslutningerne om det almene gymnasiums fremtid sættes af andre end sektoren selv. Det er naturligt, at foreningen, der repræsenterer en så stor offentlig interesse som de almene gymnasier, er den toneangivende aktør på gymnasieområdet og dermed sætter dagsordenen for udviklingen i det almene gymnasium. Det er imidlertid en stor udfordring, at vilkårene for politisk indflydelse har ændret sig radikalt de seneste år. 16

75 BILAG I2 Politiske beslutninger sker ikke længere kun i et samspil mellem sektor og ressortminister/ ministerium. Det politiske rum, der skal ageres inden for, er udvidet til i øget omfang også at omfatte medierne og befolkningen som sådan. Politik udvikles nu i høj grad i det offentlige rum. Politiske beslutninger får dermed en tids- og emnemæssig uforudsigelighed. Ingen er pr. automatik sikret indflydelse, tværtimod er kampen om indflydelse skærpet og fremstår ofte som en alle mod alle -kamp. Det er derfor helt afgørende, at foreningen er kendt i den brede offentlighed som en hurtig og tilgængelig aktør med stor viden om skolernes og deres samlede virke. Foreningen ønsker at være en del af løsningen af den samlede uddannelsesopgave. Indsatser Foreningen vil arbejde for, at: Øge indsats på strategisk og proaktiv kommunikation for at fremme de almene gymnasiers synlighed og gennemslagskraft i den offentlige debat Tydeliggøre de almene gymnasiers og hf s særlige uddannelsesprofiler Tilvejebringe og formidle sektorrelevante data og fakta Være en professionel og løsningsorienteret samarbejdspartner for embedsværket, de politiske beslutningstagere og medierne 17

76 BILAG J1 Forklæde Emne: Interessentanalyse Til: Fra: Bestyrelsen Hot, Che, Sml Dato: I forbindelse med foreningens oprustning på det kommunikationsstrategiske område indledes processen med en udførelse af Danske Gymnasiers interessentanalyse. Interessentanalysen vil udgøre grundlaget for - og første del af - foreningens kommende kommunikationsstrategi. En kommunikationsstrategi der med tiden vil omfatte interessentanalyse, mediestrategi, kommunikationskanaler og kommunikationspolitik. Det indstilles, at bestyrelsen gennemgår og tager den foreliggende analysemodel til efterretning, hvorefter sekretariatet vil fortsætte kortlægningen af Danske Gymnasiers interessenter.

77 BILAG J2 J Notat Emne: Interessentanalyse Til: Fra: Bestyrelsen Hot, Che, Sml Dato: Interessentanalyse Modellen for interessentanalysen består af to delelementer: - Et kort med mapping af interessenterne ift. deres relation til Danske Gymnasier - En skematisk opdeling af interessenterne med detaljer defineret for hver enkelt interessent såsom mødehyppighed, mærkesager mv. Mapping af interessenter I bilag XX ses den såkaldte mapping af interessenter, hvoraf det fremgår, at Danske Gymnasiers interessenter er opdelt i 3 segmenter: primære, sekundære og tertiære. Modellen er opbygget som en målskive med Danske Gymnasier i centrum, hvorefter relationen til interessenten følger ringene. Desto nærmere interessenten er placeret ift. Danske Gymnasier, desto nærmere er interessenten og desto vigtigere er det for foreningen at opretholde en god relation til interessenten. Interessenterne kan således placeres forskellige steder inden for samme cirkel for at definere grader af nærhed. Modellen er et dynamisk dokument, der konstant kan ændres i forhold til foreningens relation og det specifikke behov for interessentens samarbejde i pågældende periode. Mappingen af interessenten er udført med disse 3 kriterier for øje: Magt - interessentgruppens beføjelse til at øve indflydelse på foreningen? Legitimitet hvor legitimt er interessentens forhold til foreningen? Uopsættelighed - hvor presserende er interessentens krav og ønsker over for foreningen?

78 BILAG J2 J 2 Skematisk interessentopdeling I denne skematiske opdeling over interessenterne specificeres interessenterne efter mærkesager, mødefrekvens og kontaktpersoner mv. Her vises 3 eksempler, en fra hver interessentgruppe. Placering i mapping Interessent Udd. politisk holdning/bidrag til udd. pol. Primær Venstre Karakterkrav 4, færre studieretninger, fokus på Mat B (Vedhæftet bilag 1) Mødefrekvens 1-3 x årligt med formand og sekretariat Samarbejder og opmærksomhedspunkter Løbende dialog ifbm. udmeldinger på gym.- området. Send Venstre udgivelser om gym.-området. Evt. øget dialog v. folketingsvalg Kontaktperso n Kristian Jensen, gruppeformand : vmoas@ft.dk Esben Lunde Larsen, udd. forskn. Ordfører: vesll@ft.fk Peter Juel Jensen, børne og undv. Ordfører: Peter.Juel.Jense n@ft.dk Tertiær DUF Følger ofte DGS i holdninger Sekundær Dansk Erhverv Karakterkrav på 4, Færre studieretninger i gymnasiet, obligatorisk mat B, øget gymnasiesamarbejde med virksomheder, Campusdannelser, Læringstaxameter (Vedhæftet bilag 2) Kun ved specifikke enkeltsager Regelmæssige møder. 1 x årligt ml. formand og DE-direktør. Sekretariatet mødes med øvrige DEchefer halvårligt. God stil i Vinterferien og Kodeks for samfundsenga gement i ungdomsudd. Vigtigt med løbende dialog ifbm. udgivelser og analyser. Husk at skabe kontakt v./ konferencer Signe Bo, formand signebo@gmail.com Laurits Rønn, direktør: lkr@danskerhv erv.dk Mette Fjord Sørensen, udd. pol. Forskningschef : mfs@danskerh verv.dk

79 BILAG J3 MAPPING AF INTERESSENTER

80 BILAG J4 J Dialogmøde - Dansk Erhverv og Gymnasieskolernes Rektorforening Fra Rektorforeningen deltager: Anne-Birgitte Rasmussen, Formand Helle Otte, Direktør Stine Mandrup Lund, Kommunikationsmedarbejder Fra Dansk Erhverv deltager: Laurits Rønn, Direktør Mette Fjord, Uddannelses- og forskningspolitisk chef Følgende notat samler Dansk Erhvervs udmeldinger på gymnasieområdet. I notatet fremgår også link til relevante artikler og rapporter herom. Sidst i notatet fremgår formål og ønsker for mødet. Mødet opstod på baggrund af rapporten Gymnasieeffekter i Danmark, som blev udgivet i oktober. Rektorforeningen tog kontakt til DE, da det undrede os, at de to foreninger ikke før havde mødtes til dialog. Rapporten Gymnasieeffekter i Danmark Dansk Erhverv udgav den 6. oktober en rapport over danske gymnasiers løfteevne. Rapporten blev blandt andet udgivet i Jyllandsposten. I rapporten rankes alle gymnasiers løfteevne ift. hvem der løfter elever mest og mindst ift. elevens udgangspunkt. Dansk Erhvervs analyse er lavet på samtlige skriftlige eksaminer, da Dansk Erhverv har vurderet, at de skriftlige eksaminer er formuleret af Undervisningsministeriet og derfor bedst kan sammenlignes. Dansk Erhverv mener, at det er problematisk, at 29 pct. af STX løfter under niveau på de skriftlige eksamener. Formålet med rapporten er, at argumentere for indførelsen af et læringstaksameter frem for et socialt taksameter i den kommende finanslov: Vi skal belønne gymnasierne, når de formår at løfte eleverne. Samtidig vil det være et incitament til de gymnasier, der lige nu har en negativ gymnasieeffekt, om at målrette arbejdet og gøre det bedre. Et læringstaxameter vil batte meget mere på kvaliteten end et socialt taxameter, som overser gymnasiernes evne til at rykke eleverne i forhold til udgangspunktet, siger Mette Fjord Sørensen. LINKS: Artikel i JP: Nyhed om rapporten: Side hvor gymnasiers løfteevne rankes: etgodegymnasium&reportpath=/danskerhvervweb/onlinereports/

81 BILAG J4 J Kritik af rapporten Rektorforening udgav i forbindelse med Dansk Erhvervs rapport om løfteevne, et debatindlæg i Jyllandsposten den som hed Tal der forvirrer! En sammenligning mellem Dansk Erhvervs analyse og Undervisningsministeriets socioøkonomiske reference viser, at de to modeller tager udgangspunkt i to vidt forskellige grundlag, hvilket derfor giver forskellige resultater for løfteevnen. - Dansk Erhvervs gymnasieeffekt beregnes med udgangspunkt i kun de skriftlige eksamenskarakterer, mens ministeriets socioøkonomiske reference ser på både mundtlige og skriftlige eksamenskarakterer. - Derudover undersøger Dansk Erhverv kun stx, og der er derfor ingen opgørelse over de øvrige gymnasiale uddannelser, som Undervisningsministeriets socioøkonomiske referencer også dækker. - Vi kan derfor ikke forstå, hvorfor DE ikke er tilfreds med ministeriets opgørelse over de socioøkonomiske referencer. Rektorforeningens debatindlæg: SKEMA OVER MENINGER Grøn=helt enige, gul = overordnet enige og rød=uenige Dansk Erhverv Regeringen Rektorforeningen Karakterkrav på 4 i mat og dansk Øget gymnasiesamarbejde med virksomheder Campusdannelser Færre studieretninger / fokus på MatB Læringstaksameter (taksameter der belønner de skoler der løfter bedst) Intet karakterkrav eller 2 Intet karakterkrav / UPV Fokus på øget anvendelsesorientering Ingen tvangsfusioner men forpligtende samarbejder hvor det giver mening Færre studieretninger / fokus på MatB Socialt taksameter Enighed om at mønsterbrydere skal løftes, men ikke om finansieringsmodellen Fokus på øget anvendelsesorientering Kun institutionssamarbejder ved lokale behov Færre studieretninger / fokus på MatB Socialt taksameter Enighed om at mønsterbrydere skal løftes, men ikke om finansieringsmodellen

82 BILAG J4 J Dansk Erhverv mener: Karakterkrav på 4 Færre studieretninger i gymnasiet (for at nedbringe GSK) Mere eller obligatorisk matematik på B-niveau Øget gymnasiesamarbejde med virksomheder Campusdannelser Indførelse af læringstaxameter, der belønner gymnasier som rykker elevernes faglighed Artikel med Dansk Erhvervsudmeldinger: Rektorforeningen mener: Om karakterkrav: Et retskrav på 4 vil kun lukke flere elever ind i gymnasiet end tilfældet er i dag med UPV en, hvor den vejledende karakter er 7. Øget erhvervsretning: De unge har i stigende grad behov for, at samfunds- og erhvervsperspektivet, erhvervstoningen bliver tydeligere i fagene og i uddannelsernes formål. Dette skal markeres gennem bekendtgørelser med klarere toning mod samfunds- og erhvervsperspektiver, og med prøveformer, der understøtter dette. Vi vil tydeliggøre samfunds- og erhvervsperspektivet i fagene og i uddannelserne og skabe nye veje til erhvervslivet. Om campus: Ideen om at det per definition er bedre at have flere institutionstyper under samme tag, tror Rektorforeningen ikke på - det er der ikke noget forskning, der understøtter. Tværtimod er det modsatte eksempelvis tilfældet for mange Hhx-institutioner, der ofte er placeret sammen med erhvervsuddannelserne. Begge uddannelsers elever dobbeltuddanner sig i højere grad end de øvrige ungdomsuddannelsers. Socialt taksameter: De gymnasiale uddannelser løfter i dag en stor samfundsnyttig opgave og bidrager til, at mange unge bryder den sociale arv. I 2008 var det 4 ud af 10 studenter på stx, der brød den sociale arv. Samtidig ved vi, at en stor del af de gymnasiefremmede har større risiko for at falde fra. Det vil et socialt taxameter kunne rette op på, hvis det udformes rigtigt. Mødets formål og ønsker DE har fået tilsendt tidligere skriv: Sådan skal gymnasiet se ud i fremtiden og Gymnasiet skal undervise i innovation. Den nye udgave af Gymnasiet i tal deles ud ved mødet. - Ønske om gensidig orientering om relevant information for fremtiden - Det er for Rektorforeningen og gymnasierne afgørende, at der hurtigt opnås politisk enighed, så sektoren kan kaste sig over den reelle uddannelsesopgave og hæve kvaliteten i stx.

83 BILAG J4 J - Undersøge muligheden for en fremtidig fælles udmelding, der kan presse forliget på plads. ( Evt. om højere grad af erhvervssamarbejde i det almene gymnasium, om færre studieretninger og om fokus på mat. B) - Mulighed for samarbejde i forbindelse med Folkemødet 2014??

84 BILAG J5 J Notat Emne: Møde den 5/ med Kristian Jensen, V Til: Fra: Anne-Birgitte Rasmussen CHE Dato: 4. november 2014 Følgende notat samler Venstres udmeldinger på gymnasieområdet. I notat fremgår også link til enkelte relevante artikler herom. Sidst i notatet fremgår centrale spørgsmål som skal forsøges afklaret på mødet. Venstres udmeldinger ifbm. gymnasieeftersyn: Venstre annoncerede ved partiets årsmøde i starten af oktober et bredt uddannelseseftersyn/udspil forud for det kommende valg. I den forbindelse er følgende elementer i udspillet kendte. Karakterkrav på 4 Skal sikre højt fagligt niveau og mindske frafald. Fokus på Studieforberedelse STX skal primært lede mod de lange videregående uddannelser. Færre studieretninger og fokus på adgangsgivende fag Skal mindske GSK og styrke sammenhængen med de videregående uddannelser. Der er endnu ikke viden om, hvor langt Venstre er ift. et endeligt udspil, og om det bliver præsenteret forud for forhandlingerne i forligskredsen om regeringens serviceeftersyn, eller om de lader det vente til en valgkamp. Sammenført med vores viden om regeringens gymnasieudspil samt vores egne anbefalinger til serviceeftersynet betyder Venstres udmeldinger dog, at der i skrivende stund reelt kun er uenighed om et karakterkrav på 4. Grøn=helt enige, gul = overordnet enige og rød=uenige Venstre Regeringen Rektorforeningen Karakterkrav på 4 Intet karakterkrav eller 2 Intet karakterkrav / UPV Fokus på studieforberedelse primært mod lang videregående udd. Fokus på studieforberedelse alle videregående udd. Fra tandtekniker til folkeskolelærer eller ingeniør," Fokus på studieforberedelse hele uddannelseskæden, korte, mellemlange og lange.

85 BILAG J5 J Færre studieretninger / fokus på MatB Færre studieretninger / fokus på MatB Færre studieretninger / fokus på MatB Kristian Jensen har forud for de forestående gymnasieforhandlinger udtalt følgende om det almene gymnasium: Profilen på det almene gymnasium er blevet alvorligt sløret med gymnasiereformen, og derfor skal der strammes op på den Det er blevet uoverskueligt at se, hvad en studentereksamen reelt dækker over i dag, og det skal der gøres noget ved "Vi blev ikke ramt af en psykose, og jeg synes, at gymnasiereformen var godt tænkt ved skrivebordet. Den er bare blevet dårligt udført i virkeligheden," "Ideen om, at de unge kan sammensætte deres egne studieretninger, som de kan bruge til at læse videre, er rigtig tænkt. Det kræver bare, at de har overblikket over, hvad de vil efter gymnasiet, og det er der mange, som ikke har. Derfor kan vi se, at antallet af gymnasiale suppleringskurser virkelig er eksploderet på få år. Når de unge kan komme nemt igennem gymnasiet uden særlig mange hårde krav, så kommer de ud uden de rigtige kompetencer," "Det er spild af samfundsressourcer, at så mange må supplere op bagefter. Derfor bør matematik B være obligatorisk i alle fagretninger på nær de tunge sprogretninger" Der er flere veje ind på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, heriblandt hf'en og eux'en, som nu bliver mere udbredt. Men vi har kun et eneste sted, som er målrettet de lange videregående uddannelser, og det er stx. Derfor skal det fortsat være hovedfokus for det almene gymnasium." Venstre mener i dag, at der er brug for at skære ned i antallet af studieretninger på gymnasierne og sikre, at eleverne får de adgangsgivende fag, de har brug for for at kunne læse videre, mens de går på gymnasiet. HF: Venstre ønsker at optaget på HF sænkes, da uddannelsen ifølge de borgerlige har bevæget sig væk fra det uddannelsen var tænkt som. Heller ikke på dette område er partiet kommet med noget udspil men følgende citater skitserer partiets holdning til HF. Kristian Jensen om HF: jeg føler eksempelvis ikke, at hf har den rigtige form i dag, og derfor kunne jeg godt tænke mig, at der blev samlet nogle folk, som skal tænke 2

86 BILAG J5 J alle ungdomsuddannelserne igennem og gøre dem mere klare og overskuelige end i dag." Venstres undervisningsordfører Peter Juel Jensen om HF: Hf skal ikke lukkes. Men vi skal sørge for, at den bliver den uddannelse, som den oprindelig var tiltænkt. Hf en har ikke den samme bredde som de andre gymnasiale ungdomsuddannelser, og derfor kan man ikke ligestille den med eksempelvis det almene gymnasium. Vi har ikke lagt os fast på noget endnu. Det er et indspil til forhandlingerne, og så må vi se, hvad vi når frem til i fællesskab. Men jeg er sikker på, at de andre partier kan se, at vi har nogle udfordringer i forhold til hf en. Mødet den 5/11: Kristian Jensens kontor har allerede modtaget program for Rektormødet samt debatbeskrivelse af hans debat med Antorini, men for god ordens skyld kan dette også kort vendes på mødet. Følgende er interessant at finde ud af på mødet med Kristian Jensen: Hvornår forventes Venstre at komme med et samlet gymnasieudspil? Er der tale om en reform af hele ungdomsuddannelsessystemet eller et eftersyn i stil med regeringens? Indeholder gymnasieudspillet andet end det vi allerede ved? Hvad er Venstres tilgang til de kommende forhandlinger i gymnasieforligskredsen? Kan Rektorforeningen gøre noget for at bane vejen for et hurtigt forlig? Følgende synspunkter er vigtige at få fremhævet ved mødet: Det er for Rektorforeningen og gymnasierne afgørende, at der hurtigt opnås politisk enighed, så sektoren kan kaste sig over den reelle uddannelsesopgave og hæve kvaliteten i stx og med karakterkrav som det eneste der skiller parterne ad, burde det være muligt Rektorforeningen ønsker en fortsat dialog om relevante uddannelsespolitiske emner konkret ift HF, hvor rektorforeningen selv er i gang kortlægge mulige udviklingspotentialer for uddannelsen. 3

87

88

89

90 BILAG L1 L Forklæde Emne: Folkemødet 2015 Til: Fra: Bestyrelsen Che og Sml Dato: FOLKEMØDET Status på arrangementer og tilkendegivelse om bestyrelsesmedlemmers deltagelse Det blev sidste år besluttet, at foreningen deltager på Folkemødet Bosted og bestyrelsens deltagelse Grundet den massive efterspørgsel på bosteder på Folkemødet har det ikke været muligt for sekretariatet at fremskaffe andet end Hotel Gudhjem, hvor bestyrelsen også boede sidste år. Som løsning på de logistiske problemer foreslår sekretariatet at leje flere biler. Det forventes, at bestyrelsen flyver derover og billetter vil blive bestilt umiddelbart efter bestyrelsesmødet. Synlighed For at skabe synlighed på Folkemødet foreslår sekretariatet at videreudvikle på ideen om en mulepose med nyt logo på samt en evt. budskabs t-shirt, som har været populær de forrige år. Event Tendensen bevæger sig imod at flere organisationer går sammen om fælles events for at nedbringe antallet af konkurrerende events. Derfor har sekretariatet indledt ideudviklingen på et fælles event med Politiken, GL og Danske Erhvervsskoler Lederne. Det indstilles, at bestyrelsen giver en individuel tilkendegivelse om, hvorvidt der ønskes deltagelse eller ej, samt at bestyrelsen tager de øvrige praktiske forhold til efterretning. Det indstilles, at bestyrelsen drøfter foreningens fortsatte deltagelse i samarbejdet om et fælles gymnasieevent på Gæstgiveren med Politiken, GL og Danske Erhvervsskoler Lederne.

91 BILAG L2 L Notat Emne: Folkemødet 2015 Til: Fra: Bestyrelsen Che og Sml Dato: Folkemødet Status på arrangementer og tilkendegivelse om bestyrelsesmedlemmers deltagelse Efter folkemødet 2014 evaluerede bestyrelsen, og der var enighed om, at det fortsat er relevant for foreningen at være repræsenteret på Folkemødet, hvorfor planlægningen for 2015 ( juni) er igangsat. BESTYRELSESMEDLEMMERS DELTAGELSE Udover at der deltager en delegation fra sekretariatet, indstilles det, at formandskabet deltager og de bestyrelsesmedlemmer der ønsker det også deltager i dagene med udrejse torsdag den 11. lørdag den 13. juni Det indstilles, at bestyrelsen giver en individuel tilkendegivelse om, hvorvidt der ønskes deltagelse eller ej, da der bestilles flybilletter umiddelbart efter bestyrelsesmødet Praktiske forhold og bolig Som altid er bosteder tæt på Allinge revet væk allerede flere år inden Folkemødet. På trods af at foreningen står opskrevet på diverse ventelister, har det ikke været muligt at fremskaffe andet end 9 værelser på Hotel Gudhjem, hvor bestyrelsen også boede sidste år. Derudover har sekretariatet booket samme sommerhus, som sekretariatet boede i sidste år. Som løsning på sidste års logistiske problemer med bustransport indstilles det, at bestyrelsen godkender, at der i år lejes 2-3 biler til bestyrelsens brug. Synlighed på pladsen

92 BILAG L2 L 2 Det har hidtil været en succes at designe t-shits som dialogskabende element. I år har foreningen desuden et nyt navn og logo, som skal brandes. På Rektormødet 2014 blev det foreslået af flere bestyrelsesmedlemmer, at man designede en mulepose med foreningens logo på. Dette vil skabe synlighed om det nye navn og være praktisk i forhold til at have talepapirer og eventuelle publikationer på sig under hele folkemødet. Det indstilles, at bestyrelsen godkender at sekretariatet udarbejder forslag til mulepose og muligvis også t-shirts. EVENTS OG SAMARBEJDER Tendensen på folkemødet er gået fra, at alle organisationer i de første år havde eget telt og egne events, hvor det nu i højere grad er deltagelse uden eget telt og samarbejder mellem organisationer der trender ikke mindst for at nedbringe antallet af events og dermed nedbringe forekomsten af mange ensartede og konkurrerende events på samme tidspunkt. Danske Gymnasier har i den forbindelse ideudviklet på et koncept i samarbejde med Politiken, GL og Danske Erhvervsskoler Lederne. Politiken havde sidste år stor succes med eventen Er gymnasiet blevet en pølsefabrik?, som tiltrak samtlige uddannelsesaktører og uddannelsespolitikere. Eventen skulle i år under den provokerende og dermed fængende overskrift Hue til helvede? omhandle alle gymnasiale uddannelser og studenternes færd efter endt gymnasial uddannelse. Danske Erhvervsskoler Lederne repræsenterer således kun de gymnasiale erhvervsuddannelser HHX og HTX og ikke erhvervsuddannelserne. Debattens indhold foreslås at omfatte gymnasiets indhold, elevernes perspektiv på hvad der læres om i de fire forskellige gymnasiale uddannelser, og erhvervslivet samt de videregående uddannelsers efterspørgsel og kompetencebehov som aftagere af gymnasieelever. Debatten vil i samme stil som sidste års event Er gymnasiet blevet en pølsefabrik? være opdelt i 3 deldebatter, hvor debattørerne hives på scenen af omgange. 1. del elevernes perspektiv 2. del institutionernes perspektiv (rektor og lærer) 3. del erhvervslivet/de videregående uddannelsers perspektiv Afslutningsvist vil man forsøge at få Christine Antorini og Kristian Jensen til at gå på scenen og debattere, hvad de fik ud af at høre denne debat. For at gøre debatten mere folkelig foreslås det, at man finder repræsentanter fra sektoren til scenen, og at de tre foreningers formænd i stedet for at indtage pladsen på scenen, får pladser på første række hvortil Jacob Fuglsang beder dem om at kommentere eller, at formændene selv tager ordet.

93 BILAG L2 L 3 Deltagelsen i dette samarbejde vil give Danske Gymnasier synlighed på en populær platform, der ofte tiltrækker store dele af sektoren politisk såvel som organisatorisk. Deltagelse i samarbejdet betyder også, at Danske Gymnasier får indflydelse på, hvilke repræsentanter der indgår i debatten. Prisen for arrangementet er kroner fordelt mellem de tre foreninger. Eventen afholdes på Politikens store scene Gæstgiveren med Jacob Fuglsang som moderator. Ud over en times plads på Folkemødets mest populære scene og moderatorrollen, bistår Politiken med ideudvikling af konceptet, hjælp med kontakt til relevante gæster og debattører, samt markedsføring i Politikens Folkemøde-tillæg, der udkommer med Politiken til alle avisens abonnenter forud for Folkemødet samt omtale i det officielle Folkemøde-program. Det indstilles, at bestyrelsen drøfter foreningens fortsatte deltagelse i samarbejdet, samt drøfter gode repræsentanter fra rektorkredsen, der kan repræsentere sektoren i debatten. Ud over denne fællesevent er sekretariatet i dialog med Dansk Erhverv, DTU og FTF om andre events, hvor Anne-Birgitte skal deltage som debattør. Sekretariatet er i dialog med FTF om et muligt fælles event.

94 BILAG M Forklæde Emne: TEMA er til hjemmesiden forår 2015 Til: Fra: Bestyrelsen SML og CHE Dato: 27/ Oversigt over TEMA er til danskegymnasier.dk i foråret 2015 Som aftalt på bestyrelsesmødet i december følger hermed en plan over TEMAer til danskegymnasier.dk i foråret Medio januar: Medio februar: Medio marts: Medio april: HF FOR FREMTIDEN Tema om hf i anledning af regeringens arbejdsgruppe om samme. Nøgletal, DNA-beskrivelser og personlige historier om hf. (Allerede udgivet) DANNELSE OG FAGLIGHED Indspark til faglighedsdebat og revitalisering af dannelsesbegreb. Nøgletal, DNA-beskrivelser, personlige historier og debatindlæg fra sektoren. SØGETAL Udgivelse i forbindelse med offentliggørelse af årets søgetal. Nøgletal, perspektiver og tendenser ift. politisk dagsorden SYNLIG LÆRING Tema om foreningens projekt med synlig læring Debatoplæg, projektbeskrivelse, case-beskrivelser og interview (bl.a. med John Hattie) Primo juni: FOLKEMØDET 2015 Tema i anledning af Folkemødet med Danske Gymnasiers politiske budskaber på årets Folkemøde Reportage, debatoplæg, debatbeskrivelser, arrangementskalender Ovenstående er en foreløbig plan, der kan ændres og tilpasses til den politiske dagsorden, ligesom deadlines tilpasses i forhold til ferier og helligdage. Det indstilles, at bestyrelsen tager ovenstående plan til efterretning.

95 BILAG N1 Forklæde Emne: Evaluering af kodeks for samfundsengagerende ungdomsorganisationer og udpegning af repræsentant til best practise-katalog Til: Fra: Bestyrelsen CHE Dato: 26. januar 2015 Evaluering og udvikling af best practise-katalog for samfundsengagerende ungdomsorganisationers adgang til ungdomsuddannelserne I forbindelse med at Kodeks for samfundsengagerende ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner er blevet evalueret, er det blevet indstillet, at der bliver udviklet et ide-katalog med gode eksempler på samarbejder mellem ungdomsuddannelser og ungdomsorganisationer. I den forbindelse vil Danske Gymnasier blive bedt om at udpege en repræsentant fra sektoren, der kan indgå i dette arbejde. Til orientering har Søren Hindsholm, Nørresundby Gymnasium og HF, tidligere været involveret som ressourceperson i forbindelse med projektet, da der forud for selve evaluereingen, blev gennemført en forundersøgelse om kodeksets udbredelse på ungdomsuddannelserne herunder bl.a. Nørresundby Gymnasium. Det indstilles, at bestyrelsen udpeger en rektor, der kan indgå i arbejdet med at udvikle et ide-katalog med best practises.

96 BILAG N2 Notat Emne: Evaluering af kodeks for samfundsengagerende ungdomsorganisationer og udpegning af repræsentant til best practise-katalog Til: Fra: Bestyrelsen CHE Dato: 26. januar 2015 Undervisningsministeriet udarbejdede i foråret 2013 sammen med DUF Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Gymnasier og Danske Erhvervsskoler- Lederne Kodeks for samfundsengagerende ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner. Kodekset opstiller rammer og spilleregler for samfundsengagerende ungdomsorganisationers1 adgang og tilstedeværelse på ungdomsuddannelsesinstitutionerne. Kodekset blev udviklet på baggrund af anbefalinger fra Valgretskommissionen og har til formål at øge samarbejdet mellem samfundsengagerende ungdomsorganisationer (herunder de partipolitiske ungdomsorganisationer) og ungdomsuddannelsesinstitutionerne ud fra den betragtning, at et øget samarbejde vil øge samfundsengagement og demokratiforståelse blandt de unge. Fra start har der været stor politisk bevågenhed og ønske om engagement fra Undervisningsminister Christine Antorini og daværende indenrigsminister Margrethe Vestager. Undervisningsministeriet iværksatte i efteråret 2014 en evaluering af kodekset, som Pluss Leadership har udført i november Danske gymnasier, øvrige lederforeninger og DUF har deltaget i processen med at kvalificere denne evaluering. Følgende er en opsamling på evalueringsrapportens hovedbudskaber. Rapporten er endnu ikke offentliggjort og derfor fortrolig. Evalueringens resultater: Evalueringen af Kodeks for samfundsengagerende ungdomsorganisationers adgang på ungdomsuddannelsesinstitutioner viser, at der ikke er store udfordringer med adgang. 79 % af lederne på uddannelsesinstitutionerne får

97 BILAG N2 2 mindre end én henvendelse om måneden. Det er hyppigst partipolitiske ungdomsorganisationer samt elev- og studenterorganisationer, som retter henvendelse til ungdomsuddannelsesinstitutionerne, og disse afvises relativt sjældent. 51 % har aldrig afvist en ungdomsorganisation, 38 % afviser et par gange om året, og kun en enkelt uddannelsesinstitutioner angiver, at de afviser alle. De eksisterende udfordringer knytter sig til et værdimæssigt ønske om mangfoldig debat fra lederne på uddannelsesinstitutionerne mere indholdsrig og alsidig debat end medlemshvervning. For det andet er der praktiske, ressourcemæssige udfordringer for både uddannelsesinstitutioner og de partipolitiske ungdomsorganisationer. Endelig er der en tredje udfordring, som knytter sig til spørgsmålet om effekt af indsatsen dette særligt ift. EUD-området De tre udfordringer er gensidigt forbundne: Ressourcemæssige udfordringer, herunder mangel på tid og overblik for begge parter, er en væsentlig begrænsning både i forhold til, hvilke aktiviteter de partipolitiske ungdomsorganisationer laver, i hvor høj grad de kommer samlet, samt hvilke uddannelsessteder de kommer på. Det sidste knytter sig dog ligeledes til sociale og kulturelle barrierer samt til de partipolitiske ungdomsorganisationers strategiske prioriteringer. Undersøgelsen viser her, at størstedelen af de partipolitiske ungdomsorganisationer ikke prioriterer at komme på uddannelsesinstitutioner på EUD-området, og disse får markant færre henvendelser og besøg end de gymnasiale uddannelsesinstitutioner. Konklusionen er, at der overordnet set er opbakning til hensigten bag kodekset, men at der er behov for en styrket indsats, hvis man skal opnå den ønskede effekt i relation til hensigten med kodeks og målet om at skabe mere samfundsengagement blandt unge. Der eksisterer således ifølge Pluss Leadership et stort potentiale for øget samarbejde og det anbefales, at der faciliteres en fælles udviklingsproces med inddragelse af en bred skare af relevante aktører fra både ungdomsorganisationerne og uddannelsesinstitutionerne med henblik på at udvikle nye samarbejdsformer og værktøjer, som kan testes og videreudvikles i praksis med henblik på at skabe en mere kvalificeret og sammenhængende indsats. Tilbagemeldinger på rapporten: Danske gymnasier har på sekretariatsniveau deltaget i arbejdet omkring kodeks siden dets tilblivelse i 2013, og har givet positiv tilbagemeldinger på evalueringens resultater, da det har vist sig at langt størstedelen af Danske Gymnasiers medlemmer har et godt samarbejde med de samfundsengagerende ungdomsorganisationer dette til trods for diverse historier i pressen om det modsatte. Derfor har sekretariatet også givet til kende over for UVM, at man ikke mener, at er behov for yderligere initiativer på foreningsniveau ift. at fremme samarbejdet mellem ungdomsorganisationer og ungdomsuddannelser.

98 BILAG N2 3 UVM har dog taget initiativ til, at der i forlængelse af kodeksets anbefalinger udarbejdes et Best Practise-katalog til brug for ungdomsorganisationerne. Kataloget skal opstille gode rammer for, hvordan uddannelsesinstitutionerne gerne ser ungdomsorganisationerne facilitere mere mangfoldige debatter, der tager udgangspunkt i demokratisk og samfundsengagerende dannelse end i medlemshvervning. Den videre proces: Undervisningsministeren offentliggør snarrest evalueringen af kodeks på uvm.dk. Det er endnu ikke beslutte fra ministeriets side, om der laves yderligere presse på sagen. Efterfølgende inviteres lederforeningerne og DUF til opfølgningsmøde hos undervisningsministeren. UVM igangsætter, i samarbejde med lederforeninger og DUF, udarbejdelse af best-practise-katalog, som skal være klar til udgivelse før kommende valg. Danske Erhvervsskoler og DUF indgår samarbejde omkring evalueringens specifikke EUD-problematikker.

99 BILAG O Forklæde Emne: Tænketank om fremtidens uddannelsessystem Til: Fra: Bestyrelsen Helle Otte Dato: 27. januar 2015 Tænketank om fremtidens uddannelsessystem På Rektormødet i november 2014 blev der stillet forslag (v/ Anders Kloppenborg) om nedsættelse af en tænketank med det formål at udarbejde en vision for fremtidens uddannelsessystem. Indstilling: Det indstilles, at bestyrelsen tager stilling til nedsættelse af en sådan tænketank og i givet fald tager en indledende diskussion af kommissorie og sammensætning.

100 BILAG P1 P Forklæde Emne: Den ministerielle nedsatte arbejdsgruppe til fremtidssikring af hf Til: Fra: Bestyrelsen MBP Dato: Den 6. februar 2015 Arbejdsgruppe til fremtidssikring af hf-uddannelsen På bestyrelsesmødet i december blev det besluttet, at Susanne Stubgaard skal være Danske Gymnasier repræsentant i den ministerielle nedsatte arbejdsgruppe til fremtidssikring af hf. Arbejdsgruppen havde sit første møde den 8. januar Tema på mødet var den særlige hf-profil og hvordan kursisternes faglige udbytte, motivation og fremmøde øges. På baggrund af mødet blev der i Danske Gymnasier efterfølgende afholdt et møde den 12. januar i Danske Gymnasier hf-udvalg. På mødet den 12. januar gav Susanne Stubgaard en kort orienteret fra det første møde i det ministerielle udvalg, herudover blev de fremtidige mødetemaer drøftet. Vedlagt er materialet til første møde i det ministerielle udvalg den 8. januar 2015 samt efterfølgende opsamling med supplerende materiale, som var blevet efterspurgt på mødet. Udvalget har aftalt følgende møder fremadrettet: - 2. møde den 4. februar 2015 Tema: Hf-uddannelsens struktur, fag og niveau - 3. møde den 27. februar 2015 Tema: Standpunktskarakterer, prøveudtræk, vinteroptag, etablering af ungdoms- og voksenuddannelsesmiljøer - 4. møde den 18. marts 2015 Tema: Drøftelse af udvalgets samlede anbefaling Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen tager opsamling fra det først møde i det ministerielle udvalg til efterretning.

101 BILAG P2 P Camilla Hutters, Elsebeth Jensen, Michael Paulsen, Ole Fabech, Ole Kamp Hansen, Mathilde Vinther, Hans Jørgen Hansen, Lars Krogh Petersen, Susanne Stubgaard Departementet Kære medlemmer af hf-udvalget Frederiksholms Kanal København K Tlf Fax uvm@uvm.dk CVR nr Tak fordi I vil indgå i regeringens hf-udvalg, som er nedsat i forlængelse af offentliggørelsen af regeringens udspil Gymnasier til fremtiden. I udspillet anføres det, at regeringen vil nedsætte et hurtigt arbejdende udvalg, som skal komme med forslag til en fremtidssikring af hf. Vi går derfor i gang umiddelbart efter nytår. 19. december 2014 Sags nr.: M.351 Første møde er den 8. januar 2015 kl Mødet holdes i Ministeriet i mødelokalet Kudskestuen, som ligger på Frederiksholms kanal 21, 1. sal. Dagordenen for mødet er: 1) Udvalgets formål og arbejdsform. Se bl.a. vedlagte kommissorium for udvalget. 2) Udfordringer i hf-uddannelsen. Se bl.a. vedlagte baggrundsmateriale om hf. 3) Tema 1: Drøftelse af hf-uddannelsens profil. Herunder bordrunde. 4) Tema 2: Drøftelse af hvordan kursisternes faglige udbytte, motivation og fremmøde øges. Herunder bordrunde. 5) Opsamling Jeg ser frem til samarbejdet med jer og ønsker jer en god jul og et godt nytår. Med venlig hilsen Jesper Fisker

102 BILAG P3 Kommissorium for hf-udvalget Udvalg for fremtidssikring af hf-uddannelsen Baggrund Hf spiller en væsentlig uddannelsespolitisk rolle i forhold til at løfte unge og voksne med en uddannelsesfremmed og svag faglig baggrund gennem en gymnasial uddannelse. Der vurderes dog også at være en række udfordringer forbundet med hfuddannelsen: En meget differentieret elevgruppe Et højt frafald og manglende motivation Lave eksamenskarakterer Studenterne gør i stort omfang brug af GSK Overgangen til videregående uddannelse er den laveste af de fire gymnasiale uddannelser Hf-uddannelsen udfordres i stigende grad af, at stadig flere kursister med et lavt karaktergennemsnit optages på uddannelsen. Antallet af hf-kursister, der optages med et karaktergennemsnit blandt de 25 pct. laveste i folkeskolen, har været stigende de seneste år. Således havde 43 pct. af tilgangen til hf i 2013 et grundskolegennemsnit fra 9. klasse, som lå blandt de 25 pct. laveste, hvilket er en stigning fra 32 pct. i Det tilsvarende tal for stx var på 7 pct. Elevernes baggrund vurderes at udgøre den væsentligste udfordring for hfuddannelsen. Dette bekræftes af undersøgelser på området, som konkluderer, at specielt elevernes grundskolekarakterer, men også den sociale baggrund har afgørende betydning for elevernes resultater på de gymnasiale uddannelser. De øvrige udfordringer skal derfor ses i lyset heraf. Formål og rammer for udvalget Udvalget har til opgave at komme med forslag til fremtidssikring af hfuddannelsen, herunder hvordan snitfladerne i forhold til de treårige gymnasiale uddannelser kan gøres mere klare, og uddannelsens indhold og struktur mere målrettet. Udvalget skal bl.a. tage stilling til en række konkrete forslag til fremtidssikringen af hf, jf. nedenfor. Samtidig har udvalget mulighed for at komme med yderligere forslag, som understøtter samme formål. Udvalget skal overordnet tage udgangspunkt i følgende:

103 BILAG P3 Side 2 af 3 Motivation. Elevernes motivation skal øges med henblik på at mindske frafald og øge gennemførelsesprocenter og videreuddannelsesfrekvens. Styrket faglighed. Hf-studenternes faglige udgangspunkt for videreuddannelse skal styrkes. Målgruppe. Målgruppen for hf-uddannelsen skal fortsat være faglig og aldersmæssig bred. Uddannelsen skal således både rumme unge, der ikke kan gennemføre eller trives i stx, hhx og htx og fagligt stærke og målrettede unge, der er afklaret ift. det fremtidige valg af studie, og derfor ønsker en kortere vej igennem en gymnasial uddannelse. Samtidig skal målgruppen også fortsat rumme voksne, som tager hf som led i uddannelsespålæg mv., eller som er afklaret i forhold til deres videre uddannelse og derfor gerne vil tage en gymnasial uddannelse hurtigt. Det er således afgørende, at udvalget ikke kun fokuserer på de fagligt svage elever i hf, men at der også skabes gode muligheder for gruppen af fagligt stærke elever på hf. Uddannelsespolitisk rolle. Hf-uddannelsens evne til at mindske betydningen af social arv skal øges yderligere. Hf-uddannelsens uddannelsespolitiske rolle som den gymnasiale uddannelse, der har størst vægt på anvendelsesorientering og er bedst til at løfte en meget sammensat kursistgruppe, skal således styrkes. Hf-uddannelsen skal fortsat give brede almene studiekompetencer, og der skal forsat være mulighed for adgang til både professionsbacheloruddannelserne og universitetsuddannelser på baggrund af hf. Det er derfor også væsentligt, at der ikke opstår blindgyder, som vil øge det samlede behov for GSK. Konkret skal udvalget bl.a. drøfte følgende initiativer: 1. Justeret struktur med mulighed for spor mod akademisk bachelor, erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser 2. Justering af obligatoriske fag og niveauer 3. Standpunktskarakterer og prøveudtræk 4. Etablering af hhv. ungdoms- og voksenuddannelsesmiljøer 5. Mulighed for vinteroptag Det bemærkes, at de øvrige initiativer i regeringens udspil på det gymnasiale område også vil berøre hf-uddannelsen og dermed bidrage til at styrke det faglige niveau og mere målrettede uddannelsesvalg. Særligt vil initiativet om adgangskrav og bedre udnyttelse af skoleåret og mere lærer-elevtid have betydning. Såfremt de to initiativer indgår i den endelige aftale, vil de også gælde for hf-uddannelsen og dermed skabe et udgangspunkt for de øvrige justeringer. Udvalgets sammensætning Udvalget vil bestå af repræsentanter fra Danske gymnasier (herunder pædagogiske ledere i stx og hf), VUC lederforeningen,, GL og DGS samtrepræsentanter for de videregående uddannelser, samt eksterne eksperter, fx forskere, der især har be-

104 BILAG P3 Side 3 af 3 skæftiget sig med hf-uddannelsen eller hf-relaterede emner. Udvalgets formand er Undervisningsministeriets departementschef. Udvalget sekretariatsbetjenes af Undervisningsministeriet og Finansministeriet. Undervisningsministeriet vil være formand for sekretariatet. Proces Udvalget skal i foråret 2015 komme med deres konkrete anbefalinger til undervisningsministren ift. fremtidssikringen af hf-uddannelsen. Herefter udarbejdes der et konkret oplæg til fremtidssikringen af hf med henblik på drøftelse i forligskredsen Det vil være hensigtsmæssigt, at fremtidssikringen af hf kan træde i kraft samtidig med justeringen af de treårige gymnasieuddannelser. Økonomi Justeringen af de 3-årige uddannelser og justeringer af hf forventes at være udgiftsneutral. Udvalget skal som følge heraf komme med anbefalinger, der samlet set ikke medfører statslige merudgifter.

105 BILAG P4 Camilla Hutters, Elsebeth Jensen, Michael Paulsen, Ole Fabech, Ole Kamp Hansen, Mathilde Vinther, Hans Jørgen Hansen, Lars Krogh Petersen, Susanne Stubgaard Departementet Kære medlemmer af hf-udvalget Frederiksholms Kanal København K Tlf Fax uvm@uvm.dk CVR nr Tak for en konstruktiv drøftelse ved vores møde den 8. januar Som aftalt sender jeg her vores bud på konklusioner fra mødet. Ved vores møde den 4. februar 2015 vil der være lejlighed til at kommentere på udkastet med henblik på ændringer. 22. januar 2015 Sags nr.: M.351 Jeg sender jer også notater med de efterspurgte tal vedrørende karakterfordeling og frafald. De sidste mødedatoer er nu faldet på plads. Temaerne for de enkelte møder er følgende: 2. møde den 4. februar 2015 kl. 8:30-12:30: Hf-uddannelsens struktur, fag og niveauer. 3. møde den 27. februar 2015 kl. 12:00-14:00: Standpunktskarakterer, prøveudtræk, vinteroptag, etablering af ungdoms- og voksenuddannelsesmiljøer. 4. møde den 18. marts kl. 10:30-12:30: Drøftelse af udvalgets samlede anbefalinger. Jeg vender tilbage uddybende dagsorden og mødemateriale forud for de enkelte møder. Med venlig hilsen Jesper Fisker

106 BILAG P5 Konklusioner fra 1. møde i hf-udvalget d. 8. januar 2015 Mødets temaer jf. kommissoriet var: 1. den særlige hf-profil 2. hvordan kursisternes faglige udbytte, motivation og fremmøde øges. Ad.1 Den særlige hf-profil Udfordringer: 1. Den faglige, aldersmæssige og sociale rummelighed i uddannelsen: Der er en stigende kursistdifferentiering med et stort fagligt spænd. Hf-uddannelsen rummer både målrettede, modne og fagligt stærke kursister og uafklarede, sårbare eller kursister med uddannelsesfremmed baggrund. Dette er dog samtidig en af hf s styrker. 2. Den almene studiekompetence og videreuddannelsesmuligheder: Hf-uddannelsen giver på to år kursisterne almen studiekompetence og adgang til videreuddannelse på lige fod med de øvrige gymnasiale uddannelser. Videreuddannelsesfrekvensen er dog lavere, og det er en stor udfordring at kvalificere og målrette den meget differentierede kursistgruppe til videreuddannelse. 3. Det uddannelsesmæssige miljø og studieaktivitet: Det er en udfordring at skabe et studiemiljø, som imødekommer og stimulerer kursisterne og deres studieaktivitet. Dette skal også ses i lyset af de forskelligartede institutionstyper som udbyder toårigt hf, fra gymnasier til hf-kurser og VUC. Løsninger: 1. Hf skal fortsat være en rummelig uddannelse, idet mangfoldighed er en del af styrken ved hf. Men der er behov for at varedeklarere uddannelsen tydeligere. Det skal tydeliggøres, hvilke krav der stilles til at kunne gennemføre en hf-uddannelse. Et evt. adgangskrav på 02 kan ikke stå alene, men kan suppleres med optagelsessamtaler, screeninger i centrale fag og klare krav til indholdet af Uddannelsesparathedsvurderingen. 2. Den almene studiekompetence skal fastholdes, så uddannelsen fortsat er ligestillet med de øvrige gymnasiale ungdomsuddannelser. 3. Studiekompetencen kan som en særlig hf-profil øges ved en styrkelse og præcisering af anvendelsesorientering i undervisningen kombineret med målretning imod professioner. Det anvendelsesorienterede bør også indgå i prøverne. 4. Uddannelsen skal på den ene side målrette til et realistisk og motiverende videreuddannelsesperspektiv for den enkelte kursist, men på den anden side må målretning i indhold og struktur ikke skabe blindgyder i forhold til videreuddannelsesområder. Det kan overvejes, om målretning mod professionsområder skal ske gradvist igennem uddannelsen. Introduktion til og samarbejder med såvel erhvervsakademiuddannelser som professionsbacheloruddannelser vil kunne give et realistisk uddannelsesperspektiv for kursisterne. 1

107 BILAG P5 Ad.2 Hvordan kursisternes faglige udbytte, motivation og fremmøde øges (skal samles op på næste møde) Udfordringer: 1. Det faglige udbytte: Hf-studenterne har generelt lave eksamensresultater sammenlignet med de øvrige gymnasiale uddannelser. Dog har hf-uddannelsen en god løfteevne. 2. Motivation: Der er gennemgående motivationsproblemer på mange hf-institutioner. 3. Fremmøde og frafald: Der er et stort frafald, særligt for de svage kursister, men også blandt de stærke kursister. Ud over det store frafald, er der også fremmødeproblemer. Løsninger: 1. Læringsmiljøet skal styrkes. Studieaktiviteten kan øges gennem strukturelle tiltag som opdeling af uddannelsen i kortere moduler, fx halvårlige forløb i visse fag, samt øget tilstedeværelse fremfor lektier. Desuden kan der ses på det samlede timetal samt på fordelingen og anvendelsen af timer til de enkelte fag. 2. Kursisternes indlæring og motivation kan også fremmes gennem individuelle samtaler mellem lærere og kursister om faglige emner og om kursistens studiesituation og behov. Forøget fagsamarbejde kan ligeledes indgå som et led i skabe et studiemiljø præget af sammenhæng og progression. Løbende (formativ) evaluering og vejledning af den enkelte kursist er allerede et centralt element i hf-uddannelsen, som skal bevares og styrkes. 2

108 BILAG Q1 Forklæde Emne: Opsamling på det samlede SIP forløb Til: Fra: Bestyrelsen MBP Dato: Den 6. februar 2015 Opsamling på det samlede SIP forløb Danske gymnasier blev i oktober 2013 inviteret til de første drøftelser om Skoleudvikling I Praksis (SIP) af Undervisningsministeriet. I møderne deltog også repræsentanter fra GL, DE-L og VUC. På baggrund af drøftelserne i ultimo 2013 og primo 2014 udarbejdede Undervisningsministeriet det endelige koncept for SIP forløbet. Skoleudvikling I praksis (SIP) forløbene blev afhold i forår og efterår SIP forløbet indeholdt 4 kursusdage for delt med 2 i foråret og 2 i efteråret og hvert forløb havde forskellige temaer: - Forløb 1: Fokus på elevernes udbytte og trivsel - Forløb 2: Fokus på udviklingen af undervisnings- og arbejdsformer - Forløb 3: Fokus på en forandret skolehverdag - Forløb 4: Kvalitetsudvikling som omdrejningspunkt for forandringer. Skolerne kunne tilmelde 4 deltagere, som gerne skulle være følge hele forløbet. Det blev i invitationen til skolerne påpeget, at det skulle være to fra ledelsessiden samt to medarbejder (heriblandt normalt TR). Efter hvert forløb har Danske Gymnasier sammen med repræsentanter fra GL, VUC, DE-L, IDA, DJØF været inviteret til efterfølgende evaluering. Her har evalueringerne været overordnede positive. Enkelte mindre positive elementer har været drøfte og givet anledning til mindre justeringer undervejs i forløbet. Samme gruppe blev inviteret med til dele af Undervisningsministeriets interne evaluering (Se opsamling fra dette møde i bilaget). SIP forløbene er generelt blevet evalueret meget positivt af deltagerne og givet grobund for gode refleksioner, debatter og tiltag ude i sektoren (se bilag for uddybning) EVA skal stå for den samlede evaluering, som forventes at blive offentliggjort medie maj. Undervisningsministeriet påtænker at fortsætte SIP konceptet i de næste tre år jævnfør regeringens gymnasieudspil Gymnasiet til fremtiden. I regeringsudspillet påpeges det, at SIP skal understøtte skolernes arbejde med og samarbejde om selvevaluering og udvikling og styrkelse af det lokale kvalitetsarbejde. Temaerne for fremtidens SIP forløb er løbende blevet drøftet, og følgende har været nævnt i den forbindelse: - SIP for bestyrelserne - SIP temadag for konkrete fag - SIP med fokus på læring (Skriftlighed, internationalisering, sprogfag) - SIP med fokus på fremtidige indsatsområder Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen tager orienteringen til efterretning.

109 Ny Vestergade 13, st København K Danskegymnasier.dk mail@danskegymnasier.dk BILAG Q Opsamling på de fire SIP forløb (den 6. januar 2015) Deltagere: Dem som var med til at planlægge og stå for forløbene (fagkonsulenter, læringskonsulenterne samt rektorer, interessenter (GL, DE-L, IDA, DJØF, VUClederforeningen og DG) Sted: GL EVA s arbejde med at evaluere SIP Kort oplæg fra EVA om de første nedslag de har gjort på baggrund af evalueringsskemaerne. En samlet svarprocenten på 57 pct. som ikke er prangende, men nok til at man kan lave en evaluering ud fra besvarelserne. I den samlede evaluering kan man kun se rækkevidden på kort tid. Dvs. evalueringen vil lægge vægt på de umiddelbare indtryk. Den endelige evaluering vil blive offentliggjort medio maj. Evalueringen vil bestå af en summativ evaluering samt en mere kvalitativ evaluering, som vil blive lavet på baggrund af interviews på 8 tilfældigt udvalgte skoler, 16 eksterne kursusledere og 8 interne kursusledere. De overordnede konklusioner er Der har i forbindelse med forløbene været meget materiale, der skulle læses eller høres vha. vodcast. På trods af dette har der været en høj grad af forberedelse. SIP materialet er blevet brugt som inspirationsmateriale ude på skolerne. På baggrund af SIP forløbene er der blevet igangsat mange aktiviteter ude på skolerne fx afholdt møder (50 %), nedsættelse af arbejdsgrupper (25 %), beskrivelse af konkrete indsatser (45 %), igangsat konkrete indsatser (39 %). 26 pct. giver udtryk for, at der endnu ikke er gennemført aktiviteter på skolen som følge af SIP. SIPs betydning for udviklingen af kvaliteten på skolerne har været forskelligt alt efter hvilket område der blev spurgt ind til. Fx svarer 57pct. at SIP har haft

110 BILAG Q2 betydning for udviklingen af undervisningen med fokus på bedre elevudbytte. 30 pct. har svaret, at SIP har haft betydning for udviklingen af arbejds-, og organiseringsformer, så tiden anvendes mere effektivt. 55 pct. har svaret at SIP har haft betydning for øget fokus på en mere sikker viden om elevernes faglige udbytte og progression. Hertil svarer 56 pct., at SIP har været med til at styrke samarbejdet mellem lærere og ledelse om faglige og pædagogiske emner. S. 2 SIP har til gengæld haft mindre betydning for trivslen blandt eleverne (15 pct.), for styrkele af samarbejdet om den enkelte klasse (21 pct.) og det at styrke samarbejdet i faggrupperne (24 pct.). På baggrund af SIP påtænker skolerne at igangsætte forskellige indsatser. 71 pct. af skolerne forventer at igangsætte udvikling af undervisningen med fokus på bedre/mere elevudbytte. 50 pct. ønsker at styrket samarbejde mellem ledelse og lærere om faglige og pædagogiske emner. Andre ønsker øget fokus på mere sikker viden om elevernes udbytte og progression (47 pct.), udvikling af arbejds- og organisationsformer, så tiden anvendes mere effektivt (45 pct.), styrket samarbejde i faggrupperne (38 pct.), øget samarbejde om den enkelte klasse (32 pct.) og øget trivsel blandt eleverne (24 pct.). Interessenternes input Interessenterne var blevet bedt om at forholde sig til følgende spørgsmål: - Hvad har været de vigtigste gevinster ved SIP-forløb? - Hvor har i konstateret de største udfordringer? - Hvilke elementer bør der være fokus på ved en opfølgning jf. regeringsudspillet? Der blev givet udtryk for, at SIP havde været med til at styrke dialogen på skolerne og havde virket inspirerende. Herudover havde SIP været med til at skabe videndeling og stille praktiske værktøjer til rådighed. Det oplevedes positivt, at der var stillede opgaver, som skulle løses inden forløbene. Af mere kritisk karakter blev det fremhævet, at der med SIP var en del ressourceforbrug, og at netværksdelen havde været af svingende kvalitet. Herudover kunne man godt arbejde med den samlede opsamlingen på kursusdagene. Fremadrettet blev der givet udtryk for, at det ville være oplagt at lave en opfølgende evaluering, for at få et billede af effekten af SIP forløbet. Herudover vil det være relevant at koble fremtidige indsatsområder til et kommende gymnasieforlig. Der blev konkret givet udtryk for et ønske om SIP forløb, som blev målrettet bestemte fag (fx matematik), SIP for bestyrelser, SIP med fokus på læringen (skriftlighed, internationalisering, sprogfagene) Der blev givet udtryk for, at SIP fremadrettet skal være både ledelses og medarbejderfunderet, men mere frit ift hvem der skal deltage. SIP skal stadig være et tilbud, man som skole ikke kan afslå.

111 BILAG R1 Forklæde Emne: PL-årsmødet den 25. til 27. februar Til: Fra: Bestyrelsen CHE/MBP Dato: Den 6. februar 2015 PL-årsmødet PL-udvalget afholder sit årsmøde den. 25. til 27. februar Udkast til dagsorden mm. har været forelagt bestyrelsen på tidligere bestyrelsesmøder Den endelige dagsorden for årsmødet er vedlagt som bilag. Endvidere er beskrivelserne af de enkelte oplæg samt workshops vedlagt. Det revidere kommissorium for PL-udvalget er vedlagt. Ændringerne i kommissoriet er konsekvensrettelser pga. foreningens navneskifte samt ændringer i forhold til valg af medlemmer til udvalget. Indstilling Det indstilles, at bestyrelsen tager dagsorden mm. til efterretning.

112 BILAG R2