Passivhuse i dansk kontekst

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Passivhuse i dansk kontekst"

Transkript

1 Energiforskningsprogrammet EFP Programområde EFP07-II - Energieffektivisering vejledning, hjælpeværktøj og eksempler Journalnr.: November 2008

2

3 Energiforsknings-programmet EFP Programområde EFP07-II -Energieffektivisering Journalnr.: vejledning, hjælpeværktøj og eksempler November 2008 (seneste revision ) Klaus Ellehauge Troels Kildemoes Kirsten Engelund Thomsen Ole Michael Jensen Søren Pedersen Ellehauge & Kildemoes Vestergade 48 H, 2s.tv. DK-8000 Århus C Tlf: SBi Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Dr. Neergaards Vej 15 DK Hørsholm Passivhus.dk ApS Helgenæsvej 54 DK-4700 Næstved Tlf.:

4 side 4 af 98

5 side 5 af 98 Indhold Summary 8 1 Indledning Baggrund Passivhus definition Passivhus certificering Passivhuse i Danmark 11 2 Beregninger med PHPP og Be Konvertering fra PHPP til Be Struktur Inddata Gulvareal (netto gulvareal) b-værdier U-værdier Dimensionerende temperaturer Arealfradrag Omregning af linietab (ark fundamenter ) Vinduer Uopvarmet rum Ventilation Overtemperatur Varmepumpe og kompaktunit 27 4 Sammenligning af beregninger med PHPP og Be Referencer 31 Bilag 1 Eksempler 33 Eksempel 1 Fuldmuret parcelhus - Thyholm Huset 33 Eksempel 2 Villa Langenkamp 36 Eksempel 3 Boligforeningen Ringgården, ny afdeling i Lystrup 39 Eksempel 4 - Enderækkehus, Darmstadt-Kranichstein, Tyskland 41 Eksempel 5 - eec living, 45 Bilag 2 Dansk vejledning i benyttelse af PHPP Regneark Verification Regneark Areas Regneark U-list 60

6 side 6 af Regneark U-Values Regneark Ground Regneark WinType Regneark Windows Regneark Shading Regneark Ventilation Regneark Annual Heat Demand Regneark Monthly method Regneark Heating Load Regneark Summer Regneark Shading-S Regneark SummVent Regneark Cooling Regneark Cooling Units Regneark Cooling Load Regneark DHW + Distribution Regneark SolarDHW Regneark Electricity Regneark Electricity Non-Dom Regneark Aux Electricity Regneark PE Regneark Compact Regneark Boiler Regneark District Heat Regneark Climate Regneark IHG Regneark IHG Non-Dom Regneark Use Non-Dom Regneark Data Regneark Conversion 94 Bilag 3 Tysk norm 95

7 side 7 af 98 Forord Formålet med denne rapport er at lette realiseringen af passivhuse i Danmark, jævnfør passivhuskonceptet fra Passivhaus Institut i Darmstadt, Tyskland. Specifikt til projektering af passivhuse er udviklet energiberegningsprogrammet PHPP, som er blevet grundigt evalueret igennem målinger på et stort antal bygninger opført i og uden for Tyskland, og som anvendes til at eftervise, at et projekt overholder kravene til passivhuse. I byggeprojekter i Danmark kræves dog oftest også en beregning baseret på Be06. Derfor er der i dette projekt udviklet et konverteringsprogram, som med brugerens tilføjelser og tilpasning oversætter den ene beregning til den anden. I nærværende rapport gennemgås konverteringsprogrammet, og der peges på de data, som kræves af PHPP, men ikke af Be06 og omvendt, således at en PHPP-beregning med tilføjelser direkte danner den samlede model (xml-fil) til Be06. I rapporten trækkes der paralleller mellem de to energiberegningsprogrammer, således danske designere kan blive bekendt med vigtige og afgørende forskelle imellem de to programmer. Endvidere diskuteres passivhuskriterierne i relation til energiklasserne i det danske bygningsreglement. I anden del af rapporten vises eksempler på en række passivhuse beregnet i PHPP og i Be06. I rapportens bilagsdel findes en gennemgang af den engelske udgave af PHPP I rapporten refereres, så præcist det er praktisk muligt, til bl.a. bygningsreglement, SBianvisninger og kriterier og certificeringsordning for passivhuse. For nøjagtig fortolkning henvises dog til de primære kilder. Projektet er initieret af det rådgivende ingeniørfirma Ellehauge & Kildemoes, som også har stået for projektledelse. Øvrige projektdeltagere har været det rådgivende ingeniørfirma Passivhus.dk samt Statens Byggeforskningsinstitut (SBi).

8 side 8 af 98 Summary The aim of this project is to facilitate the implementation of super low energy houses in Denmark. This is obtained by facilitating the use of the passive house design tool PHPP. PHPP is a tool developed by the Passive House Institute in Germany especially to design super low energy houses. The tool is thoroughly validated and is an effective design tool, both regarding the design process and regarding reliable results. This report gives an introduction to passive houses in Denmark. Until now only a very few certified passive houses have been constructed in Denmark, while it is estimated that around houses have been constructed in other countries, mainly Germany and Austria. In the report the Passive house criteria are compared to the Danish energy classes in the building regulation. Furthermore comparisons are given between similarities and differences on the PHPP tool and the tool Be06, which is used for the calculation of the energy performance of buildings in Demark. As part of the project an excel conversion file has been elaborated, which can catch values from the PHHP tool and together with additional data prepare an input file for the Be06. This will help the understanding and use of the PHPP and save double work since it is expected, that PHPP will gain use in designing of low energy houses, while Be06 still will be the tool for validating of the energy class compared to the DK building regulation. The excel conversion file is downloadable from Part of the report explains the use of the conversion file, while a Danish guide for the use of PHPP is given in the Annex. Finally 5 examples on passive house building calculated both in PHPP and in Be06 are given, and results are discussed.

9 side 9 af 98 1 Indledning 1.1 Baggrund Især i Tyskland og Østrig har de såkaldte passivhuse vundet stor udbredelse indenfor de senere år. Passivhuskonceptet blev i første gang realiseret af den tyske forsker Wolfgang Feist, som siden grundlagde Passivhaus Institut (Passivhusinstituttet) i Darmstadt i Tyskland, der har varetaget videre udvikling og standardisering. Passivhuskonceptet er en frivillig standard, som sikrer at huse bygget efter standarden har et meget lavt energiforbrug til rumopvarmning og et reduceret energiforbrug til teknik og husholdning. Endvidere sikrer standarden, at husene har et godt indeklima. Det dimensionerende effektbehov er endvidere så lille, at passivhuse ofte kan opvarmes direkte via ventilationsluften, med minimalt luftskifte. Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, så alle har lov til at kalde en bygning for et passivhus. Der eksisterer imidlertid en certificeringsordning, således at kun huse der opfylder en række nøje definerede bestemmelser kan opnå et certifikat. Certificeringsordningen er ligeledes udviklet af Passivhaus Institut i Darmstadt. Det anslås, at der i dag er bygget mere end huse efter passivhuskonceptet, hvoraf de fleste er bygget i Tyskland og Østrig. Medvirkende til udbredelsen i Tyskland og Østrig er, at man i begge lande har gunstige låneordninger for finansiering af lavenergibyggeri. I det europæiske PEP-projekt (Promotion of European Passive Houses), hvor Ellehauge & Kildemoes var dansk deltager, blev der arbejdet med at formidle viden om passivhuse til 9 europæiske lande, og det har i projektet været diskuteret, hvorledes definitionen for et certificeret passivhus skulle se ud i andre lande og klimaer. Resultatet var, at man sammen med Passivhaus Institut i Darmstadt blev enige om en fælles europæisk definition, som lyder således:

10 side 10 af Passivhus definition Under forudsætninger specificeret i PHPP beregningsmodellen er: det totale varmebehov til rumopvarmning begrænset til 15 kwh/m² boligareal det totale primærenergibehov til varmt brugsvand, rumopvarmning/køling, ventilation, pumper, husholdningsstrøm, lys mv. begrænset til 120 kwh/m² boligareal. husets lufttæthed målt ved blowerdoor-test n 50 < 0.6 h -1 Et byggeri kan således først certificeres som passivhus, hvis det overholder disse kriterier, herunder det årlige varmebehov til rumopvarmning på højst 15 kwh/m², udregnet med lokale klimadata, men med beregningsprogrammet PHPP. Med hensyn til energibehovet til rumopvarmning skal det bemærkes, at det ikke er tilladt at nå de 15 kwh/m² ved hjælp af produceret varme f. eks. fra et solvarmeanlæg. Derimod kan det primære energibehov godt nedsættes ved hjælp af solvarme, men ikke ved hjælp af el fra solceller. Endvidere skal bemærkes følgende vigtige forskelle mellem beregningerne med PHPP i relation til passivhuskriterierne og beregningerne med Be06 i relation til energiklasserne i det danske bygningsreglement: at der i ovenstående passivhusdefinitioner som referenceareal benyttes det indvendige nettoareal, medens der i Be06 benyttes opvarmet bruttoetageareal at der i passivhuse kun indregnes ca. 1/3 af det varmetilskud, der forudsættes i Be06 at de 120 kwh/m²/år primærenergiforbrug, som benyttes ved passivhuse, forudsætter en konverteringsfaktor 2,7 mellem elforbrug og primært energiforbrug til produktion af el og for varme 0,2-1,5 (1,1 for olie og naturgas). I Be06 anvendes lidt enklere blot en vægtningsfaktor for el (2,5). Udover de ufravigelige krav har PHI opstillet en række stærke anbefalinger Stærke anbefalinger U-værdi for vinduer < 0.85 W/m²/K (inklusive kuldebro ved indbygning) U-værdier for vægge, lofter, gulve < 0.15 W/m²/K (typisk omkring 0.1 W/m²/K) Linietab < 0.01 W/m/K (udvendige mål) Varmeveksler med Passivhus certificering I alt 14 institutioner/firmaer i Tyskland, Østrig, Schweiz, Danmark, England og USA er godkendte til at certificere passivhuse efter retningslinier udarbejdet af PHI. Der er desu-

11 side 11 af 98 den certificeret passivhuse i Irland, Luxembourg og Polen. Passivhus.dk er blandt de firmaer, der udfører certificering, og afklarer også spørgsmål ang. fortolkning af reglerne. Ordningen er frivillig og indgår ikke som en del af bygningsreglementet i landene. Certificeringen bruges udelukkende som en sikring af, at en bygning vil leve op til forventningerne. Certificeringen omfatter check af konstruktionsdetaljer og teknisk udstyr. Endvidere foretages der en komplet PHPP-beregning. (PHPP-beregninger af passivhuse er nu så udbredt i Tyskland, at beregningerne accepteres af byggemyndighederne som dokumentation ved nybyggeri). Hvis bygningen overholder energikravene samt overholder den endelige trykprøvning, bliver der udstedt et certifikat. Typisk pris for en certificering af et enfamiliehus er kr. Ud af ca tidligere opførte passivhuse var ca huse certificerede. Mange byggefirmaer, arkitekter mv. vælger at certificere de første byggerier for at få god sikkerhed for succes. Når der er opnået tilstrækkelig erfaring, fravælges certificeringen ofte Certificering af bygningskomponenter Passivhaus Institut udfører også certificering af komponenter for passivhuse. Certificeringen indebærer bl.a. at komponentens egenskaber i relation til anvendelsen i et passivhus er eftervist og dokumenteret. De certificerede produkter er testet efter uniforme kriterier og således at de lever op til skrappe energimæssige krav. Det er ikke et krav for certificering af et byggeri som passivhus, at der er brugt certificerede produkter. Men ved at bruge certificerede produkter, slipper de projekterende for selv at tjekke lange testrapporter, som det ofte endda kan være svært at få udleveret. Værdierne fra produktcertifikaterne kan indsætte direkte i PHPP, som bruges til at lave de nødvendige energiberegninger for passivhuse. På PHI s hjemmeside (www.passivehouse.com) er der en oversigt over firmaer godkendt til at foretage certificering af passivhuse samt lister over certificerede komponenter til passivhuse (vinduer, døre, ventilationsanlæg, facade-elementer mv.). 1.4 Passivhuse i Danmark Igennem de seneste år er et mindre antal danske passivhusprojekter blevet realiseret, og flere er på vej. Det første certificerede passivhus er et enfamiliehus, som blev færdiggjort i vinteren 2007/2008 (se bilag 1, eksempel 2). I løbet af 2007/2008 er der bl.a. blevet bygget en række passivhuse ved Vejle (de såkaldte Komforthuse ), som også er undervejs med certificering.

12 side 12 af 98 Der er endvidere blevet opført kollegium og børnehaver efter passivhuskriterierne og et etageboligbyggeri i Kolding er undervejs. I efteråret 2008 har der været afholdt en konkurrence af bl. a. Teknologisk Institut i samarbejde med Nordicom om opførelse af industrielt fremstillet rækkehusbyggeri (se bilag 1, eksempel 5) I Erhvervs- og Byggestyrelsen arbejdes der med, at udvide bygningsreglementets lavenergiklasser med en ekstra lavenergiklasse, hvor det formentlig er meningen at energirammen skal være så lav, at den kommer ned på niveau med passivhuskriterierne. Dette sker bl.a. som følge af, at der I EU er planer om, at indføre at fremtidigt byggeri på et tidspunkt skal udføres efter passivhuskriterierne Passivhusklassen sammenlignet med danske energiklasser Passivhuskriterierne er udviklet ud fra et bruger- eller bygherre synspunkt, hvor der har været ønske om at dokumentere husets samlede energiforbrug, og hvorfor husets energiforbrug til husholdningsapparater og belysning m.v. også indgår som et kriterium ved opgørelsen af primærenergiforbruget. Endvidere har det været et ønske med passivhuskriterierne at fremelske bygninger, hvor der specielt er lagt vægt på at rumvarmeforbruget er lavt med deraf følgende høj isoleringsstandard og godt indeklima. Passivhuskriterierne indeholder således også en grænse for det samlede primærenergibehov inklusive husholdning. Dette kolliderer til en vis grad med at indpasse kriterierne i bygningsreglementerne, hvor der ikke er politisk vilje til lovgive om husholdningsenergiforbruget, og hvor der endvidere lægges vægt på friheden til at udforme lavenergihuse således, at en del af energiforbruget kan suppleres med vedvarende energikilder, d.v.s. at et i princippet vilkårligt højt energiforbrug kan substitueres af en tilsvarende stor energiproduktion fra solvarme eller solceller. Uden kendskab til forudsætningerne for både Be06 og PHPP kan det derfor være svært at sammenligne passivhuskriterierne med de energirammer, som indgår i det danske bygningsreglement. Følgende gives dels en principiel sammenligning og dels to eksempler. Principiel sammenligning I denne principielle sammenligning korrigeres der for de tre mest betydende forskelle mellem Be06 og PHPP: Referencearealet (20-30% forskel i det samlede resultat) Det interne varmetilskud (forskel ca. 11 kwh/m²/år) Vægtningsfaktorer/primærenergifaktorer (10% forskel i det samlede resultat) I kriterierne for passivhuse er der en direkte grænse for varmebehovet og en direkte grænse for det samlede primærenergiforbrug. Imellem disse grænser ligger dels øvrigt energiforbrug til bygningsdrift og dels opvarmning af brugsvand samt el til husholdning.

13 side 13 af 98 For at kunne sammenligne, må en af disse variable lægges fast. Det vælges at betragte en bygning, der netop opfylder minimumskravene til passivhuse og samtidig netop overholder kravene til lavenergibyggeri klasse 1. Som eksempel anvendes et etplans enfamiliehus med 135 m² bruttoetageareal, som SBi tidligere har anvendt ved baggrundsberegninger for nye energibestemmelser (juni 2007). Det har betydning for beregning af energirammen og for beregning af brutto- og nettoareal. Overslagsmæssigt regnes arealet af indre skillevægge at svare til arealet af ydervægge. Der antages en tykkelse for ydervægge på 50 cm og for skillevægge på 13 cm. Derved er nettoarealet 105 m² eller, ganske typisk, 78% af bruttoetagearealet. I det efterfølgende regneeksempel illustreres hvordan et hus, der netop opfylder den danske energiklasse 1, kan omregnes ud fra passivhuskriterierne. Endvidere illustreres, hvor stort et husholdningselforbrug der er plads til efter passivhuskriterierne, for det danske energiklasse 1 hus: Udgangspunktet er energirammen for Lavenergibyggeri klasse 1 43,1 kwh/m²/y Først fratrækkes elforbruget til bygningsdrift (pumper og ventilatorer, fra standardseksemplet i Be06 2,3 kwh/m²/år, som vægtes med en faktor 2,5) Resterende ramme for bruttoenergibehov til bygningsdrift (dvs. ramme for direkte energibehov til rumvarme og varmt brugsvand) 37,4 kwh/m²/y Der korrigeres for brutto/nettoareal Resterende ramme for bruttoenergibehov til bygningsdrift (dvs. ramme for direkte energibehov til rumvarme og varmt brugsvand), pr. m² nettoareal I PHPP indregnes, bl.a. pga. elbesparelser, et lavt internt varmetilskud på blot 2,1 W/m² nettoareal mod 5 W/m² bruttoetageareal i Be06. Det betyder, at varmebehovet skal korrigeres med 11,1 kwh/m²/y. Resterende ramme for bruttoenergibehov til bygningsdrift (dvs. ramme for direkte energibehov til rumvarme og varmt brugsvand), pr. m² nettoareal, korrigeret for internt varmetilskud 47,9 kwh/m²/y 59,0 kwh/m²/y Opvarmning vægtes, afhængigt af kilden, med en primærenergifaktor på 0,8-1,5. For naturgas og olie er faktoren 1,1, hvilket anvendes i eksemplet Resterende ramme for bruttoenergibehov til bygningsdrift (varme), pr. m² nettoareal, korrigeret for internt varmetilskud og primærenergivægtning Primærenergirammen for passivhuse er 120 kwh/m²/år. For at beregne den resterende primærenergiramme til elforbrug, fratrækkes rammen for bruttoenergibehov til bygningsdrift 64,9 kwh/m²/y Resterende passivhusprimærenergiramme til elforbrug, vægtet med primærenergifaktor (2,7 for el) Resterende passivhusprimærenergiramme til direkte (altså uvægtet) elforbrug Af denne ramme går til bygningsdrift 2,3 kwh/år pr. m² bruttoetageareal, altså 2,9 kwh/år pr. m² nettoareal 55,1 kwh/m²/y 20,4 kwh/m²/y

14 side 14 af 98 Resterende passivhusprimærenergiramme til direkte (altså uvægtet) elforbrug til husholdning Standardforudsætning fra PHPP er et nettoareal på 35 m²/person Resterende passivhusprimærenergiramme til direkte (altså uvægtet) elforbrug til husholdning Resterende passivhusprimærenergiramme til direkte (altså uvægtet) elforbrug til husholdning, pr. fire personer 17,5 kwh/m²/y 611 kwh/pers/år 2444 kwh/år I et byggeri svarende til eksemplet, der netop overholder kravene til Lavenergibyggeri klasse 1, er der altså plads til et elforbrug til funktioner udover bygningsdrift (i en bolig således husholdning) på 611 kwh/pers/år eller 2444 kwh/år pr. fire personer. Til sammenligning viser en modelberegning fra Elsparefonden, der er opstillet i forbindelse med BOLIG+ konkurrencen, at en husstand med fire medlemmer forudsat særligt energibevidst adfærd, og at husstanden ikke har meget elforbrugende apparater, herunder tørretumbler kan komme ned på et elforbrug på 2124 kwh/år. Tillagt tørretumbler (som ikke er forbudt i passivhuse) svarer denne modelberegning ganske nøje til minimumskravene i passivhuse som udledt i eksemplet ovenfor. Således kan man altså med to forskellige udgangspunkter nå frem til praktisk taget samme resultat. Det bemærkes, at hvis primærenergiforbruget til bygningsdrift er mindre end lavenergibyggeri klasse 1, er der plads til et større (el)forbrug til husholdning og vice versa, så længe den samlede primærenergiramme og rammen for varmebehovet er overholdt. Det bemærkes også, at der med andre varmekilder i en bygning svarende til det pågældende eksempel er plads til et direkte elforbrug på kwh/år/person. To eksempler Dernæst illustreres forskellene vha. to eksempler. De to kolonner drejer sig om det samme hus, som i relation til PHPP har et indvendigt etageareal på 140 m² og i relation til Be06 har et udvendigt etageareal på 180 m². Det ses af tabellen at passivhuset i relation til Be06 har et energirammeforbrug på 30.9 kwh/m² pr. år og altså ligger bedre end lavenergiklasse 1, som har en energiramme på /A = 41.1 kwh/m² pr. år for boliger og /A = 56.1 kwh/m² pr. år for andre bygninger end boliger. Det ses endvidere, at en stor del af passivhusets energiforbrug går til opvarmning af det varme brugsvand. Areal Be PHPP m² El-forbrug Primær (x 2,5) El-forbrug Primær (x 2,7) Rumvarme kwh/m² pr. år BV kwh/m² pr. år El til bygning kwh/m² pr. år Energiramme 30.9 kwh/m² pr. år kwh/m² pr. år El til husholdning kwh/m² pr. år Passivhusramme kwh/m² pr. år

15 side 15 af 98 Hvis passivhuset forsynes med et solvarmeanlæg, som nedsætter energibehovet til det varme brugsvand, kan tabellen komme til at se ud som nedenfor, hvor energiforbruget i relation til energirammen er 19.7 kwh/m² pr. år. Be06 PHPP Areal m² El-forbrug Primær (x 2,5) El-forbrug Primær (x 2,7) Rumvarme kwh/m² pr. år BV kwh/m² pr. år El til bygning kwh/m² pr. år Energiramme 19.7 kwh/m² pr. år kwh/m² pr. år El til husholdning kwh/m² pr. år Passivhusramme kwh/m² pr. år I forhold til eventuelle planer om, at en ny lavenergiklasse i DK består i nedsætte den nuværende standard energiramme ( /A = 82.2 kwh/år) med 75 %, vil passivhuset i eksemplet med et solvarmeanlæg således kunne overholde denne Problemer i forhold til det danske bygningsreglement De nuværende erfaringer med at opføre passivhuse i Danmark kolliderer på et par punkter med bestemmelser i bygningsreglementet. Hidtil har bestemmelserne givet anledning til unødig fordyrelse af husene eller til ansøgninger om dispensation for reglerne. Individuel rumregulering Ifølge DS 469 skal: Varmeafgivere skal være forsynede med udstyr for automatisk regulering af varmeafgivelsen efter rumtemperaturen i det enkelte rum, således at det forudsatte termiske indeklima opnås, og unødvendigt energiforbrug undgås, samtidigt med at betjeningen er enkel for brugeren Bestemmelsen kolliderer til en vis grad med bestræbelserne i passivhuskonceptet, hvor der udføres så god isolering, at det er vanskelligt at opretholde temperaturforskelle indenfor klimaskærmen. Endvidere kolliderer det mod en af fordelene ved passivhuskonceptet, nemlig at varmetilførslen er så lille, at den klares ved hjælp af ventilationsanlægget. Selvfølgeligt er det muligt i et passivhus at udføre ventilationsanlægget med mulighed for at regulere indblæsningstemperaturen i hvert rum eller at installere f.eks. radiatorer i hvert rum, men dels er det fordyrende, og spørgsmålet er endvidere, i hvor høj grad det er muligt på denne måde at opretholde væsentlig temperaturforskelle indenfor klimaskærmen, som kan sammenlignes med en termoflaske. Den mest effektive måde at opretholde temperaturforskelle på kan således være at ventilere rummet til det fri med deraf forøget varmespild, hvilket kolliderer mod bestræbelserne på at spare energi. I forbindelse med superlavenergihuse er bestemmelsen i bygningsreglementet således uhensigtsmæssig.

16 side 16 af 98 Erfaringerne fra interviews m.m. i udlandet viser endvidere, at ønsket om at sove for åbent soveværelsesvindue oftere er forbundet med ønsket om frisk luft end med ønsket om lave temperaturer. I store dele af Europa ( -også i perioder i Danmark) soves der i forvejen om sommeren i temperaturer omkring 20 om natten, uden at dette forstyrrer nattesøvnen. Ventilation ved emhætte Bygningsreglementet siger: Derudover skal der monteres en emhætte over komfur. Emhætten skal have regulerbar, mekanisk udsugning og afkast til det fri og have tilstrækkelig effektivitet til at opfange de luftformige forureninger fra madlavningen. Dette kan endvidere være en fordyrende bestemmelse. I passivhuse i udlandet klarer man sig ofte med emhætter med recirkulation gennem kulfiltre, idet det mekaniske ventilationsanlæg i forvejen sørger for en ventilation af rummet. Såfremt emhættens udsugning ikke sker via ventilationsanlæggets varmegenvinding giver emhættens udsugning også anledning til et energispild.

17 side 17 af 98 2 Beregninger med PHPP og Be06 Beregningsværktøjet PHPP er udviklet af Passivhaus Institut i Tyskland, og er det grundlæggende værktøj til beregning, certificering og kvalitetssikring af passivhuse i Europa. PHPP blev introduceret i 1998 og er siden blevet intensivt valideret gennem en lang række måleprogrammer. Programmet har i dag mere end 2000 brugere. PHPP er baseret på Excel-regneark. Beregninger og formelapparat er fuldt gennemskueligt i PHPP, hvilket giver mulighed for god forståelse af resultaterne. Endvidere er programmet åbent for individuelle tilpasninger, såfremt de eksisterende funktioner ikke er tilstrækkelige. Den nuværende version af PHPP 2007 sælges i tysk og engelsk udgave. I DK forhandles programmet af Ellehauge & Kildemoes til en pris af ca kr. Da lavenergihuse i Danmark designes og beregnes med beregningsprogrammet Be06 (eller programmer som bygger på dette), som også benyttes ved energimærkningen, er det naturligvis interessant at sammenligne de 2 programmer. De afgørende forskelle mellem beregninger med de to programmer er: Forskelle i beskrivelse: I PHPP opgives energiforbruget pr. m² i forhold til det indvendige beboede gulvareal, medens det i Be06 opgives i forhold til det udvendige opvarmede etageareal. For lavenergihuse kan forskellen f.eks. betyde, at Be06 resultatet er 20 % mindre end PHPP resultatet. De to programmer benytter forskellig geometri ved beregning af transmissionsarealer og som følge heraf ved beregning af linietabskoefficienter. Forskelle i beregningsbetingelser: De to programmer benytter forskellige jordtemperaturer. I PHPP udregnes en særlig variabel og faseforskudt jordtemperatur, medens der i Be06 regnes lidt enklere, med en temperaturfaktor til jord, hvorved jordtemperaturen varierer på samme måde som udetemperaturen.

18 side 18 af 98 I PHPP sættes internt varmetilskud fra personer og apparater til i alt 2,1 W/m² (pr. m² indvendigt areal), medens der i Be06 i henhold til SBI-anvisning 213 benyttes 5 W/m² (per m² udvendigt areal, dvs. 6-7 W/m² indvendigt areal). Dette betyder at den samme bygning i Be06 vil få et væsentligt mere optimistisk varmebehov end i PHPP Med BR08 kræves nu et mindste luftskifte på 0,35 l/s per m² nettoareal. Anbefalingen i PHPP er et ventilationsbehov 30 m³/h pr. person, dog min. 0,3 h -1 ), som ved standardantagelsen 35 m² nettoareal pr. person giver et mindste luftskifte på 0,24 l/s/m². (I SBi-anvisning 216, der er direkte knyttet til BR08, angives som baggrund et ventilationsbehov på ca. 7 l/s/pers. og indirekte et nettoareal på 20 m² pr. person. Danmarks Statistik oplyser dog, at det gennemsnitlige boligareal i 2005 var 51,4 m²/person, brutto). For beregning af primærenergiforbruget ganges elforbruget i PHPP med 2.7 medens der benyttes faktoren 2.5 i Be06. For varme i PHPP hhv. 1.0 i Be06. Forskelle i resultater I PHPP indgår elforbrug til belysning og husholdningsapparater m.m. i beregningen af primær energiforbruget. I Be06 medtages elforbrug til husholdningsapparater ikke og belysning medtages kun i andre bygninger end boliger. I Be06 medtages en slags energiforbrug til køling, selvom der ikke er installeret køleanlæg, hvis temperaturen i bygningen bliver for høj. Dette sker ikke i PHPP som i stedet angiver hyppigheden af for høje temperaturer. Udover ovennævnte forskelle som har betydning for beregningsresultatet findes der en række forskelle i faciliteter i de 2 programmer som vist nedenfor. PHPP Kan udregne U-værdier Be06 Er god til parametervaritioner Kan regne på jordslanger til vent. luft Kan regne på glasudestue Kan regne el-forbrug til husholdningsartikler m.m. Kan udegne CO 2 belastning Mere præcis specifikation af en række af opvarmningssystemets komponenter

19 side 19 af 98 De hidtidige erfaringer med benyttelse af de to programmer viser, at de (naturligvis med ens forudsætninger) med hensyn til det årlige energiforbrug giver nogenlunde ens resultater Dimensionsgivende effektbehov Hvis man derimod kigger på det dimensionsgivende effektbehov, er der mere forskellige resultater. I Be06 benytter man som bekendt -12 C som dimensionsgivende udetemperatur. I PHPP har man foretaget en dynamisk analyse af klimadataene og fundet 2 vejrsituationer som vil være dimensionsgivende for et passivhus. Effektbehovet bestemt ved PHPP vil som regel være væsentligt mindre end bestemt med Be06 og mere realistisk (typisk % lavere). Det dimensionerende effektbehov i passivhuse er ofte omkring 10 W/m², dvs. et hus med et indvendigt areal på 120 m² kan opvarmes med 1200 W Anvendelsen af PHPP og Be06 Da PHPP programmet er grundigt valideret i forhold til lavenergihuse og er udviklet specielt til at designe disse f.eks. især faciliteterne til med det samme at se resultaterne f.eks. for et større vinduesareal eller en forøget isoleringstykkelse gør det til et velegnet værktøj - og da certificeringen bygger på en PHPP beregning må det forventes at PHPP programmet vinder fortsat udbredelse i Danmark. Da den danske byggetilladelse bygger på Be06 er det imidlertid en ulempe at et dansk passivhus skal beregnes med 2 programmer. For at lette anvendelsen af PHPP er der bagest i denne rapport udarbejdet en dansk vejledning til PHPP. Vejledningen opsummerer ark for ark de vigtigste punkter i PHPP med hovedvægten især på de punkter der er betydning for dansk anvendelse af PHPP. Vejledningen erstatter imidlertid ikke den engelske eller tyske manual, som der må henvises til for mere detaljerede oplysninger. Endvidere er der udarbejdet en konverteringsfil, som kan hente de fleste data fra PHPP Excel regnearket og ud fra disse samt supplerende data danne en inddatafil til Be06. Hermed kan dels en del indtastningsarbejde undgås og dels kan konverteringen lette forståelsen af PHPP, hvis man er fortrolig med Be06, idet man kan se hvor PHPP dataene anvendes i Be06. Det næste kapitel beskriver konverteringsfilen og anvendelsen af denne.

20 side 20 af 98 3 Konvertering fra PHPP til Be06 Selvom et lavenergihus er planlagt og beregnet ved brug af PHPP, kan der være brug for at der foretages en beregning med Be06, eller et program som bygger på Be06, f.eks. i forbindelse med udstedelse af byggetilladelse. For at lette udarbejdelsen af Be06 beregningen er der udarbejdet en Excel regnearksfil, som henter indtastede værdier fra PHPP filen, og ud fra disse samt fra supplerende oplysninger, som ikke er tilgængelige i PHPP filen, genererer en inddatafil til Be06. Dette kapitel forklarer brugen af regnearksfilen: konverterphpp-be06.xls. Filen kan hentes på hjemmesiden 3.1 Struktur Konverteringsfilen linker til forskellige steder i PHPP filen, når begge filer er åbne i det samme bibliotek og navnet på PHPP filen er angivet korrekt i arket Start. Dvs. data overføres med det samme som de evt. ændres i PHPP filen. Inddatafilen til Be06 dannes ved hjælp af en makro ved tryk på knappen i arket start. Det er nødvendigt at angive hele stien til der, hvor Be06 inddatafilen skal lægges.. Be06 filen får samme navn som PHPP filen blot med extension xml i stedet for xls. PHPP fil Konverteringsfil Be06 fil PHPPprojA.xls automatisk PHPPprojA-konv.xls generer med makro PHPPprojA.xml. Når Be06 inddatafilen er genereret kan den åbnes med Be06 programmet.

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber

PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et

Læs mere

Passivhuse i dansk kontekst Ellehauge, Klaus; Thomsen, Kirsten Engelund; Jensen, Ole Michael; Kildemoes, Troels; Pedersen, Søren

Passivhuse i dansk kontekst Ellehauge, Klaus; Thomsen, Kirsten Engelund; Jensen, Ole Michael; Kildemoes, Troels; Pedersen, Søren Aalborg Universitet Ellehauge, Klaus; Thomsen, Kirsten Engelund; Jensen, Ole Michael; Kildemoes, Troels; Pedersen, Søren Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication

Læs mere

En svær fødsel men nu sker det!!

En svær fødsel men nu sker det!! En svær fødsel men nu sker det!! Komforthusene med 10 en -familie som passivhuse (2008) En`-familiehus i Ebeltoft (2007) Kollegium (Fruehøjgård) i Herning med 66 små lejligheder (2008) Hjortshøj bogruppe

Læs mere

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden

Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Energirigtigt byggeri Status og fremtiden Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Torsdag 22. marts 2007 Århus Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav i Bygningsreglementet

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

HVAC i Thyholm Huset & Trends fra udlandet

HVAC i Thyholm Huset & Trends fra udlandet HVAC i Thyholm Huset & Trends fra udlandet Troels Kildemoes Ellehauge & Kildemoes Thyholm Huset i Skibet Kongstanken der skal også være plads til ganske almindelige parcelhus! Sydvest Sydøst Thyholm Huset

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Passivhuse & renovering

Passivhuse & renovering Passivhuse & renovering - afgørende brikker! Troels Kildemoes Passivhus Nordvest Passivhus Nordvest Danmarks største erhvervsnetværk indenfor superlavenergihuse Den ultimative drøm selvforsyning! Alene

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13

Notat BILAG 2. Fremtidens Parcelhuse - Energiberegningerne Jesper Kragh. 27. aug. 2010 Journal nr. 731-051. Side 1 af 13 Notat BILAG 2 Fremtidens Parcelhuse - Energierne Jesper Kragh 27. aug. Journal nr. 731-51 Side 1 af 13 Side 2 af 13 Energierne Energimærkning af bygninger sker ved en af energiet til varme og varmt brugsvand

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker

Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Udgangspunkt, ændring ift. BR10 og væsentlige problematikker Lavenergi-klasser: Implementering i fremtidens byggeri DAC - Building Green - 12. oktober 2011 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?

Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? Temadag 10. juni 2010 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 Udgangspunktet

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser

De nye energibestemmelser og deres konsekvenser De nye energibestemmelser og deres konsekvenser Energirammen og energieffektivisering: Nye muligheder med intelligente komponenter 1. juni 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012

HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012 HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE BYGNINGSDELE 02 Temperaturfaktor "b faktor" 02 VARMEFORDELINGSANLÆG 06 Varmerør

Læs mere

Kursus i energiregler og energiberegninger

Kursus i energiregler og energiberegninger Kursus i energiregler og energiberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten Faktaark Dagens program 9.30 velkomst 10.00 energireglerne i bygningsreglementet

Læs mere

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S

Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Grønn Byggallianse medlems møde 28 Februar 2008 Bygningsdirektivet - Erfaringer fra Danmark v. Civilingeniør Arne Førland Esbensen A/S Program Udgangspunktet i Danmark Energibruk i Dansk kontorbygg Byggedirektivet

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR

BYGNINGSREGLEMENT 2015 BR BYGNINGSREGLEMENT 2015 IKRAFTTRÆDEN Bygningsreglement 2015 trådte i kraft den 1. januar 2016. Bygningsreglementet har dog en overgangsperiode på et halvt år, hvilket betyder, at det frem til 30. juni er

Læs mere

Bygningers energibehov

Bygningers energibehov Bygningers energibehov Beregningsvejledning Søren Aggerholm Karl Grau SBi-anvisning 213, 4. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 2016 Titel Bygningers energibehov Undertitel Beregningsvejledning

Læs mere

Checkliste for nye bygninger

Checkliste for nye bygninger Checkliste for nye bygninger Bygningsreglement 2015 Bygningens tæthed Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5

Læs mere

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer

Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Energimærkningsordningen - lovgivning og procedurer Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Aalborg Universitet God energirådgivning - Hvordan 30. oktober 2007 Indhold Baggrunden

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug

Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Be06-beregninger af et parcelhus energiforbrug Center for Køle- og Varmepumpeteknologi, Teknologisk Institut har besluttet at gennemføre sammenlignende beregninger af energiforbruget for et parcelhus ved

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Tofteengen 25 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. september 2012 Til den 18. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense

Energirammerapport. Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Energirammerapport Rosenlundparken bygninge, 5400 Bogense Dato for udskrift: 20-08-2015 15:13 Udarbejdet i Energy10 af Bedre Bolig Rådgivning ApS, Peter Dallerup - bbr@bedreboligraadgivning.dk Baggrundsinformation

Læs mere

Vejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units

Vejledning til udfyldning af inddata i Be15 med Danfoss Air Units Eksempel: Danfoss Air Unit a2 i hus med opvarmet etageareal på 160 m 2 og 2 x bad, 1 x bryggers og 1 x køkken. Ingen eftervarmeflade monteret. Tæthedsprøvning er ikke udført. El-HC Danfoss Air Unit a2.

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger

DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger DS 418 Kursus U-værdi og varmetabsberegninger Karen Margrethe Høj Janus Martin Jørgensen Niels Hørby Jørgensen Energivejledere i Energitjenesten 26.11.2008 Program for dagen 9.30 Velkomst og morgenbrød

Læs mere

Generelle projektinformationer

Generelle projektinformationer Projekt: Casa Negra 27. oktober 2009 Side 1/23 Generelle projektinformationer Projektdata Navn: Casa Negra Projekttype: Nybyggeri Vej: Kaprifolievej 6A By: 8400 Ebeltoft Bygherre Firma: Navn: Vej: By:

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Toftebjergvej 31F 2970 Hørsholm Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. august 2015 Til den 5. august 2025. Energimærkningsnummer

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Udsigten 7 3500 Værløse Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. december 2013 Til den 18. december 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool

BR10 v/ Helle Vilsner, Rockwool BR10 v/ 1 Helle Vilsner, Rockwool BR10 BR10 teori og praksis 2 BR10 og baggrund for BR10 Begreber Nyt i BR10 + lidt gammelt Renoveringsregler Bilag 6, hvad er rentabelt? Fremtid BR10 konsekvenser Hvad

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper

Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Be10 Indtastninger og beregninger på køleanlæg og varmepumper Pia Rasmussen Køle- og Varmepumpeteknik 3.marts 2011 copyright Danish Technological Institute Indhold Be10 beregningsmetoder Generelt Køleanlæg

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Checkliste for nye bygninger BR10

Checkliste for nye bygninger BR10 Checkliste for nye bygninger Bygningens tæthed. Krav til bygningens tæthed i rum opvarmet > 15 C. Hvis der ikke foreligger prøveresultater for prøvning af luftskiftet anvendes 1,5 l/s pr. m² ved 50 Pa.

Læs mere

Flemming Hoff Jakobsen

Flemming Hoff Jakobsen Termopassive Betonelementer af Flemming Hoff Jakobsen HUNDSBÆK & HENRIKSEN A/S Overvejelser i forbindelse med byggeriet 1. Krav til lavenergibyggeri? 2. Akit Arkitektur kt og komfort 3. Energiforbrug 4.

Læs mere

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1

Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Bilag 5: Energiforhold - Lavenergiklasse 1 Notat NV009.B Viby J, 20-11-2009 rev. 11-12-2009 projekt nr. 100509-0002 ref. BOB/MHJE Side 1/8 Multimediehuset, Århus Energiforhold Lavenergiklasse 1 Indledning

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Energibestemmelserne i bygningsreglementet

Energibestemmelserne i bygningsreglementet Energibestemmelserne i bygningsreglementet Dansk Betonforening 6. december 2006 v/ Ejner Jerking 1 Situationen i Europa Kyotoaftalen Europas afhængighed af energiimport fra politisk ustabile områder Bygninger

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen

ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen ELplus Beregn apparaters elforbrug - og Vask -besparelser i boliger tidligt i projekteringsfasen Brugervejledning 11.12.2012 Elforsk reference 340-022 Resultater med Be10 energidata Nu vises to kagediagrammer.

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nye rækkehuse Teglværkshaven 60 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. september 2012 Til den 3. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt rækkehus Møllemoseparken 124 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. september 2014 Til den 24. september 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

Overvejelser ved valg af energitekniske installationer

Overvejelser ved valg af energitekniske installationer Komforthus Konference 03-06-2010 Konsekvensanalyse som designværktøj Overvejelser ved valg af energitekniske installationer Johannes Thuesen Rambøll Danmark Passivhus, Stenagervænget 43, Skibet KOMFORTHUSENE

Læs mere

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance

Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Solvarme 2: Danske solvarmeanlæg til rumopvarmning - er det den rigtige type anlæg?

Solvarme 2: Danske solvarmeanlæg til rumopvarmning - er det den rigtige type anlæg? Solvarme 2: Danske solvarmeanlæg til rumopvarmning - er det den rigtige type anlæg? I Danmark er der en udbredt praksis for at solvarmeanlæg til rumopvarmning udføres efter et princip, som f.eks. ikke

Læs mere

Den nye håndbog HB2016

Den nye håndbog HB2016 Følgende gennemgang skal ses som et udpluk af de mest betydende ændringer fra HB2014 til HB2016. Der kan nemt være andre ordlyde, betydninger mv. som kan være ændrede mellem de to håndbogsversioner. Vi

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

mod en 2020-lavenergistrategi

mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Øbyvej 12 6990 Ulfborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 24. september 2012 Til den 24. september 2022. Energimærkningsnummer 310005802

Læs mere

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U

Indholds fortegnelse. Isoleringens CO₂ regnskab i et enfamiliehus Bachelorspeciale af Kenneth Korsholm Hansen BKAR 73U BILAG 1 energikravene fra BR 1995 Kenneth Korsholm Hansen 178630 Energikravene fra BR 2015 39 Indholds fortegnelse 1.0 Indledning med problemformulering...... 7 1.1. Baggrundsinformation og præsentation

Læs mere

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S

Energikonsulentens kommentarer Bygningen er et fuldmuret vinkel hus med integreret garage fra AAlsrode Tømrerfirma A/S SIDE 1 AF 7 Adresse: Nordbakken 17 Postnr./by: 8570 Trustrup BBR-nr.: 707-114855-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen

Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:

Læs mere

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 2 x 95 mm mm mineraluld.

Bygningsdele Loft og tag Loft mod uopvarmet tagrum er isoleret med 2 x 95 mm mm mineraluld. SIDE 1 AF 5 Adresse: Strandvænget 6 Postnr./by: 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-000000-001 Energikonsulent: Bo Bramsen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres

Læs mere

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet

Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Energirigtige og sunde skoler - en udfordring for samfundet Konferencen Den gode skole, 14. marts i Århus Kirsten Engelund Thomsen Statens Byggeforskningsinstitut Et par tal om skoler 1700 folkeskoler

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Bygningen er et nyopført enfamiliehus. Ved bygningsgennemgangen forelå delvis energirammeberegning, tegningsmateriale og dokumentation på vinduer.

Bygningen er et nyopført enfamiliehus. Ved bygningsgennemgangen forelå delvis energirammeberegning, tegningsmateriale og dokumentation på vinduer. SIDE 1 AF 6 Adresse: Østervænget 26 Postnr./by: Resultat 8381 Tilst BBR-nr.: 751-984093-001 Energikonsulent: Vivi Gilsager Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder

Energitjenesten Bornholm. Energirenovering A-Z. I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Energirenovering A-Z I Johan Lorentzen, Energivejleder Energitjenesten Bornholm Emner til i aften Få overblik før du går i gang Målsætning og bygningsreglement Krav til uværdier

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Tankefuld Blok 12 Fælleshus Sofielund Skovvej 100 5700 Svendborg Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. november 2013 Til den 13. november

Læs mere

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle

Kapitel 7. Grønnere byggeri med mindre energiforbrug. Komforthusene i Skibet, Vejle Kapitel 7 Grønnere byggeri med mindre energiforbrug Komforthusene i Skibet, Vejle 7. ENERGIFORBRUG - baggrund Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget 1) 22 initiativer indenfor: Nybyggeri

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS

Læs mere

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI

Skal du bygge nyt? NYBYGGERI NYBYGGERI Skal du bygge nyt? Så vær opmærksom på, at nye regler er trådt i kraft fra 1. april 2006. Det kan varmt anbefales, at du allierer dig med en professionel såsom en rådgiver, arkitekt, energikonsulent

Læs mere

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser

Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Indeklimaets temadag 27. September 2016 Ole Ravn Teknologisk institut, Energi & Klima or@teknologisk.dk Projekt:

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Ny Strandvej 66 3060 Espergærde Bygningens energimærke: Gyldig fra 29. februar 2016 Til den 28. februar 2026. Energimærkningsnummer

Læs mere

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør!

De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! De nye energibestemmelser giver mere spændende huse og mere dialog mellem arkitekt og ingeniør! af Projektleder Ole Alm, Det Grønne Hus og EnergiTjenesten i Køge De fleste ved godt, at det er en god ide

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport Diget 26 7500 Holstebro Bygningens energimærke: Gyldig fra 25. september 2013 Til den 25. september 2023. Energimærkningsnummer 311019004

Læs mere

Agenda 30-10-2012. Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering

Agenda 30-10-2012. Krav til indeklima i boliger??? Udfordringer og erfaringer fra hidtidigt nybyggeri Indeklima og energiforbrug efter renovering Passivhuse og inde - Erfaringer fra passivhusbyggerier ved Vejle, 27. oktober 2012 Tine Steen Larsen, Konsulent Energi, Inde & Miljø Center for Byggeri & Business, UCN Agenda Krav til inde i boliger???

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Bondager 62 2670 Greve Bygningens energimærke: Gyldig fra 28. februar 2014 Til den 28. februar 2024. Energimærkningsnummer

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lupinmarken 188 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-230137 Energikonsulent: Erling Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Erling

Læs mere

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E -

Bautavej 1 ombygning 2008. Energimæssige tiltag Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - Å R H U S K O M M U N E V A N D O G S P I L D E - V A N D, B A U T A V E J 1 Denne rapport behandler energimæssige tiltag, der ved implementering kan nedbringe ombygningen på ovenstående adresse til et

Læs mere

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI

Bygning: Bygherre: Rådgiver: Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår Areal: Bygningstype IndeklimaI Bygning: Bygherre: Rådgiver: Lyngby Port Nordea Ejendomme Rambøll Danmark Total Concept method Step 1. Creating the action package Bygningens layout og bygningens brug Bygningens opførelsesår: 1992 Areal:

Læs mere