Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu"

Transkript

1 Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste Foreningsnr Udgivet i maj 2010

2 Denne tjekliste er udarbejdet under vejledning af STARS Rådgivende Lægelige Udvalg. Det primære formål er at hjælpe dig og andre læger med at nå frem til den rigtige diagnose i forbindelse med ethvert tilfælde af uforklarligt bevidsthedstab (besvimelse). Tjeklisten giver dig information og vejledning om de vigtigste årsager til besvimelser, hjælper dig med at forberede et lægebesøg samt forbereder dig på, hvad du kan forvente, hvis du skal på hospitalet. TJEKLISTE: Hvad har du brug for at vide? En besvimelse er et midlertidigt bevidsthedstab Mister man bevidstheden i nogle få sekunder eller minutter, kalder man det en besvimelse eller synkope, som er den lægelige betegnelse. Enhver patient, der har haft en uforklarlig besvimelse, bør have foretaget et 12-afledningers EKG (hjertediagram, registrering af hjerterytmen) Det er vigtigt, at EKG et viser, at alt er normalt. Årsagen til de fleste uforklarlige bevidsthedstab er synkoper (besvimelser) Mange mennesker, deriblandt læger, går ofte ud fra, at årsagen til pludeselige bevidshedstab er epileptiske anfald. Ikke desto mindre skyldes et pludseligt bevidsthedstab langt hyppigere en synkope, der er udløst af et problem i reguleringen af blodtrykket og/eller hjerterytmen. Op til 40 % af befolkningen vil på et eller andet tidspunkt i deres liv miste bevidstheden som følge af en synkope. Synkopen kan ramme alle aldersgrupper, men årsagerne varierer afhængig af alderen, og hos ældre mennesker er der ofte flere årsager. De fleste besvimelser kræver blot, at du bliver tilset af din læge Ved mange besvimelser er det som oftest tilstrækkeligt, at du bliver tilset af en praktiserende læge, der ofte kan give en forklaring på besvimelsen og berolige med, at der sandsynligvis ikke er noget alvorligt galt. Det er dog nødvendigt, at du konsulterer en hjertespecialist, hvis der fortsat er tvivl om årsagen til besvimelsen, usikkerhed omkring symptomerne eller familiære dispositioner til hjertesygdom i din familie. De tre vigtigste årsager til besvimelser er: En pludselig indsættende dårlig blodforsyning af hjernen, som skyldes et pludseligt blodtryksfald og/eller pludselig langsom puls eller pauser i hjerterytmen. Epilepsi: En elektrisk kortslutning i hjernen. Epileptiske anfald kaldes normalt bare anfald. Diagnosen epilepsi stilles af en neurolog. Psykogene besvimelser: Årsagen er stress eller angst. Psykogene besvimelser forekommer som oftest blandt unge og kan være svære at diagnosticere. Og her betyder psykogen ikke, at anfaldet er noget, patienten finder på eller simulerer. Derimod er årsagen ofte underliggende stress som følge af ekstremt pres, for eksempel i skolen eller på jobbet. I særlige tilfælde kan det skyldes, at patienten har været udsat for mishandling eller overgreb i barndommen. En forkert diagnose er almindelig, men kan undgås Mange synkoper (besvimelser) forveksles med epilepsi. Ikke desto mindre rammer epilepsi kun under 1 % af befolkningen. Engelsk forskning viser, at cirka 30 % af voksne og op til 40 % af børn, der er diagnosticeret med epilepsi i England, reelt ikke har denne sygdom. Mange symptomer ved et synkopeanfald, for eksempel den ufrivillige rykvise spjætten med arme og ben, er de samme som dem, der ses ved et epileptisk anfald. Det kan være svært at sige, hvad den præcise årsag til den enkelte besvimelse er. Besvimelser og fald Besvimelser er skyld i et betydeligt antal fald blandt ældre, især fald, der kommer pludseligt og ikke skyldes, at den ældre blot er snublet. Mange ældre kan kun huske, at de er faldet, og vil ikke indse, at de samtidig har haft en besvimelse. En større viden om, at besvimelser kan forårsage fald, er nøglen til effektiv behandling og forebyggelse af tilbagevendende fald. Ved for langsom puls kan implantation af en pacemaker ofte hjælpe patienten.

3 Besvimelsestjekliste TJEKLISTE: Forbered dig, inden du skal til konsultation hos din læge Før du skal til konsultation hos din læge, er det vigtigt, at du har skrevet ned, hvad der er sket inden, under og efter din besvimelse eller fald, inklusive de symptomer du har oplevet. Tag eventuelt et familiemedlem eller en ven, som har set din besvimelse eller fald, med til lægesamtalen. Hvis de ikke kan tage med dig, så bed dem udfylde tjeklisten med, hvad de præcist har set. Spørg dem eventuelt også om, hvordan lægen kan komme i kontakt med dem, hvis det er nødvendigt. Hvis de kan filme et af dine anfald, vil det ofte være en stor hjælp. Familiære dispositioner: Spørg rundt i din familie, om der er fortilfælde af blackouts, besvimelser, epilepsi eller pludselige/uforklarlige dødsfald. Det er vigtigt, da det ofte kan give et fingerpeg om årsagen til din besvimelse. Har du spørgsmål, du gerne vil stille din læge eller hjertespecialisten, så skriv dem på tjeklisten, så du ikke glemmer at stille dem under konsultationen. Sørg for, at du bliver undersøgt for både synkope og epilepsi. Bed om en henvisning til en synkopespecialist, hvis det er muligt, eller til både en hjertespecialist og en neurolog, hvis du ikke er sikker på, at diagnosen er korrekt. Spørg også, om du kan få en henvisning til en hospitalsafdeling, der er specialiseret i udredning for besvimelser, fald eller rytmeforstyrrelser. Lav detaljerede beskrivelser brug pladsen længere henne i tjeklisten. Tag tjeklisten og dine notater med til lægesamtalen. TJEKLISTE: Spørgsmål til din læge Det kan være svært at huske at få stillet alle de nødvendige spørgsmål under lægesamtalen. Her er nogle forslag til spørgsmål, som kan være relevante at få svar på. Der er et afsnit i tjeklisten, hvor du kan notere spørgsmål til din læge. Kan jeg fortsætte med at gå i skole eller på arbejde, mens jeg venter på at komme til hos en specialist? Kan jeg fortsætte med at gå i træningscenteret/dyrke motion, mens jeg venter på at komme til hos en specialist? Kan jeg fortsætte med at køre bil, mens jeg venter på at komme til hos en specialist? Hvad er sandsynligheden for, at de første undersøgelser vil give et endeligt resultat? Hvad indebærer behandlingen? Skal jeg ofte på sygehuset? Hvor længe skal jeg indlægges? Vi vil hjælpe dig og din læge at nå frem til den rigtige diagnose efter et uforklarligt bevidsthedstab eller fald

4 Besvimelsestjekliste TJEKLISTE: Forberedelse til undersøgelser på hospitalet Når du har været til samtale med din læge, bliver du muligvis henvist til nogle undersøgelser hos en specialist for at finde årsagen til dine besvimelser. Ved at forberede dig på undersøgelserne i forvejen kan du mindske angsten for et hospitalsbesøg. Du kan læse mere om undersøgelserne og behandling af hjerteproblemer på vores engelske website Ifølge de seneste retningslinjer for udredning patienter med besvimelser skal patienter med mistanke om besvimelser tilbydes en af de følgende undersøgelser. Sørg for, at du får den rigtige undersøgelse i forhold til dine symptomer. Du kan finde informationsmateriale om følgende undersøgelser på 12-afledningers-EKG 12-aflednings-elektrokardiogram (EKG) til analyse af hjerterytmen: Alle patienter, der oplever en uforklarlig besvimelse, bør have foretaget et 12-afledningerselektrokardiogram (EKG). Er der usikkerhed om diagnosen, skal EKG et vurderes af en hjerterytmespecialist (elektrofysiolog). Undersøgelser i forbindelse med besvimelse (synkope) Liggende og stående blodtryksmåling: Blodtryksfald i forbindelse med skift af stilling kan medføre svimmelhed, fald og besvimelse, især hos ældre patienter og hos patienter, der får blodtryks- og vanddrivende medicin. Vippelejetest (tilt table-test): Denne undersøgelse bruges til at fremkalde et besvimelsesanfald, mens patienten er tilsluttet hjerterytme- og blodtryksovervågning. Undersøgelsen giver et fingerpeg, om besvimelsen er udløst af puls- og/eller blodtryksfald. Langtidsmonitorering af hjerterytmen: Denne undersøgelse anvendes til at optage hjerterytmen hos ambulante patienter.der findes forskellige rytmeoptagere, der enten optager hjerterytmen kontinuerlig i op til 7 døgn (Holter-monitorering) eller i op til 4 uger, når patienten aktiverer optageren (eventrecorder). En Holter-monitorering vil sandsynligvis ikke påvise årsagen til besvimelsen, hvis du oplever dem højst én gang om ugen eller sjældnere. Så vær opmærksom på at bede om andre muligheder. Implanterbar loop-recorder (ILR): Denne enhed anvendes til at overvåge hjerterytmen flere måneder ad gangen, hvis episoderne forekommer sjældnere end hver fjerde uge. Enheden indopereres og kan sidde i kroppen i op til tre år. Undersøgelser i forbindelse med epileptiske anfald Elektroencefalogram (EEG): Til analyse af hjerneaktiviteten som led i udredning for epilepsi. EEG kan ikke anvendes til at diagnosticere epilepsi, men kan hjælpe neurologer med at finde ud af, hvilken type epilepsi der er tale om. Nytteværdien af EEG er mindre hos patienter over 35 år. MRI- eller CT-scanning: Ingen af disse undersøgelser er beregnet til at stille diagnosen epilepsi, men bruges til at lede efter årsagen, når der er sandsynlighed for epilepsi. TJEKLISTE: Spørgsmål til din specialist Det kan være svært at huske at få stillet alle de nødvendige spørgsmål under samtalen med din specialist. Her er nogle forslag til spørgsmål, som kan være relevante at få svar på. Der er et afsnit i tjeklisten, hvor du kan notere dine spørgsmål til din specialist. Kan jeg fortsætte med at køre bil? Hvad er sandsynligheden for, at en undersøgelse vil give et endeligt resultat? Hvis du bliver tilbudt behandling, vil du måske gerne vide, om den helt kan forhindre yderligere besvimelser eller fald. Bliver du ikke tilbudt nogen behandling, skal du huske at spørge, hvordan du bedst selv kan håndtere din tilstand.

5 Besvimelsestjekliste Udarbejdelse af din egen TJEKLISTE Under en konsultation kan det sommetider være svært at huske det hele. Tjeklisten er derfor beregnet til, at du skal udfylde den inden konsultationen. Hvis du har en ven eller et familiemedlem, som har været sammen med dig under et af dine besvimelser eller fald, kan det være til stor hjælp at bede dem medvirke ved udfyldelse af visse dele af tjeklisten. Det kan hjælpe din læge med at henvise dig til den rigtige specialist og gøre det lettere for den specialist, du bliver henvist til, at stille den rigtige diagnose. For at give lægerne de bedste forudsætninger for at henvise dig til den rigtige specialist eller stille den rigtige diagnose, skal du komme med så mange detaljer som muligt om dine besvimelser og/eller fald. Navn: 1. Skriv al den medicin ned, som du tager i øjeblikket: 2. Oplever du besvimelser, fald eller begge dele? (Sæt kryds) Besvimelser Fald Besvimelser og fald Hvis du oplever fald, er de så uforklarlige, eller skyldes de, at du snubler? Uforklarlige Snubler 3. Mister du altid bevidstheden? (Sæt kryds) Hvor længe er du bevidstløs? 4. Hvor hyppigt forekommer dine besvimelser eller fald? (Sæt kryds) Hver dag Hver uge Hver måned Sjældnere end hver fjerde uge 5. Får du advarselstegn før en besvimelse eller et fald? (Sæt kryds) Uklarhed Sved Kvalme Bleghed Hjertebanken Andre (beskriv nedenfor) 6. Er der noget bestemt, der udløser dine besvimelser eller fald? Sæt kryds (hvis en udløsende faktor har optrådt på ét tidspunkt og en anden på et andet tidspunkt, skal du afkrydse begge) Smerte eller frygt Glemt at spise Alkohol Søvnmangel Stressende situation Blinkende lys Angst Skift fra siddende/liggende stilling til stående Stå op i lang tid Stærk varme Motion Andet (beskriv nedenfor)

6 7. Beskriv, hvad der sker under et af dine besvimelser eller fald Hvis du ikke er ved bevidsthed eller ikke kan huske, hvad der sker, så bed en, der har været sammen med dig på det pågældende tidspunkt, om at beskrive det. Din beskrivelse Ven eller familiemedlems beskrivelse Bevæger dine arme eller ben sig, mens du er bevidstløs? Spjætter de tilfældigt eller rytmisk?* (Sæt kryds) Tilfældigt Rytmisk Bevæger dine arme sig op over eller omkring hovedet?* (Sæt kryds) Ved du, om dine øjne er åbne eller lukkede?* (Sæt kryds) Ved ikke Åbne Lukkede Hvis de er åbne, hvordan bevæger dine øjne sig så? 8. Efter din besvimelse Hvor lang tid går der, før du har genvundet bevidstheden efter en besvimelse eller et fald?* Er du forvirret, når du kommer til dig selv igen efter en besvimelse eller et fald? Hvor længe varer den følelse? Hvordan har du det efter en besvimelse eller et fald? Påvirker dine besvimelser eller fald dine daglige aktiviteter eller din livskvalitet? (Sæt kryds) *Spørg en, der var sammen med dig under dit blackout eller fald. 9. Familiære dispositioner Er der fortilfælde af bevidsthedstab i din familie? (Sæt kryds) Hvis der er, hvilken/hvilke slægtning(e)? Har der været tilfælde af pludselige død hos personer under 55 år i din familie? Og er årsagen i så fald kendt? Andre spørgsmål du gerne vil stille din læge eller specialist:

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst

Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Oplysning om at være Pårørende til et menneske med angst Indhold Forord............................. 3 De forskellige angstlidelser................. 4-5 Mette er pårørende.................... 6-7 Angsten

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk

Læs mere

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom

Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Lewy Body demens og demens ved Parkinsons sygdom Novartis Healthcare A/S, Lyngbyvej 172, DK-2100 København Ø Tlf. +45 39 16 84 00, Fax +45 39 16 84 01, E-mail skriv.til@novartis.com EXE-12/2009-42 EXE.1876

Læs mere

Når vi rammes af en voldsom hændelse

Når vi rammes af en voldsom hændelse Når vi rammes af en voldsom hændelse Håndbogen er udarbejdet som hjælp til dig, din famile og kollegaer. Når vi rammes af en voldsom hændelse En traumatisk hændelse er enhver begivenhed, der kan anses

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Temahæfte for patienter med migræne I. Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation

Temahæfte for patienter med migræne I. Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation Temahæfte for patienter med migræne I Menstruel migræne - gode råd til dig med migræne i forbindelse med menstruation Indledning Dette hæfte handler om migræne i forbindelse med menstruation, i fagsprog

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre?

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre? Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Jeg har fået kræft hvad kan jeg selv gøre? Tekst og redaktion: Nanna Kathrine Riiber Heidi Friis Sisse Bang Kilder: Cand. scient., ph.d. Nina Føns Johnsen Socialrådgiver

Læs mere

At finde balancen. - en undersøgelse om stress og trivsel hos døvblinde

At finde balancen. - en undersøgelse om stress og trivsel hos døvblinde At finde balancen - en undersøgelse om stress og trivsel hos døvblinde At finde balancen mellem at bevare selvstændigheden og at afgive kontrol det er en af de mange svære og energikrævende udfordringer,

Læs mere

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt

Susanne Ohrt og Lene Poulsen. at være Pårørende til en parkinsonramt Susanne Ohrt og Lene Poulsen at være Pårørende til en parkinsonramt formål Parkinsonforeningen har udarbejdet denne pjece for at støtte pårørende, der ligesom den parkinsonramte er blevet kastet ud i en

Læs mere

Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det. Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det

Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det. Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det 2007 Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det 1 Kender du til stress? Sådan kan du gøre noget ved det. Center for Forebyggelse Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi

Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Kolofon Det er altså vores sygdom! En undersøgelse af 12 15-åriges oplevelser af deres liv med astma, diabetes eller epilepsi Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser Chefkonsulent Rikke Gut Evalueringskonsulent

Læs mere

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom

DU ER IKKE ALENE. Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom DU ER IKKE ALENE Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Indhold DEL 1 Reaktioner 4 Nye tanker og følelser 4 Om oplevelser, tanker og følelser ved hjertekarsygdom At huske alt det praktiske

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER. og hvad man kan gøre ved det

EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER. og hvad man kan gøre ved det EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER og hvad man kan gøre ved det Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne vejledning støtte virksomheden

Læs mere

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov

Unge på kanten af livet. Spørgsmål og svar om selvmord. Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov Unge på kanten af livet Spørgsmål og svar om selvmord Bente Hjorth Madsen Center for Selvmordsforebyggelse, Risskov 1 Indhold Brugervejledning 3 Hvad er problemet? Fup eller fakta 5 Metode 9 Piger/Drenge

Læs mere

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Bliv køreklar igen - efter en voldsom oplevelse/hændelse Indhold Indledning.... 1 Hvad er en voldsom oplevelse/hændelse?...

Læs mere

ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE

ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE ADFÆRDSPROBLEMER HOS HUNDE I denne pjece kan du læse om symptomerne på nogle af de mest almindelige adfærdsproblemer, som hunde kan lide af og om, hvad du kan gøre for at forsøge at afhjælpe dem. Foto:

Læs mere

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER

BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BEHOV FOR SELVREALISERING At opnå sine mål. Realisere og udvikle specielle potentiale og kompetencer. Højdepunktsoplevelser, spiritualitet. BEHOV FOR ANERKENDELSE Alle

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

vanskelige samtale trivselssamtale

vanskelige samtale trivselssamtale omsorgssamtale den nødvendige samtale den den svære samtale vanskelige samtale trivselssamtale Til ledere og personaleansvarlige Når samtaler med medarbejderne er svære Viden og værktøjer til at gøre de

Læs mere

HELENS BOG OM Børn & Søvn

HELENS BOG OM Børn & Søvn HELENS BOG OM Børn & Søvn Sådan får du dit barn til at sove H e l e n L y n g H a n s e n KAPITEL 3 Du skal lære dit barns søvnrytme at kende Barnets søvn hænger sammen med dets døgnrytme. Derfor er det

Læs mere

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI

ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI ET BEDRE LIV AT LEVE MED SKIZOFRENI 1 Forord: - At leve med skizofreni Formålet med dette hæfte er at informere patienter med skizofreni og deres pårørende om sygdommen og dens behandling. Der er flere

Læs mere

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Jo mere udsat jo mere syg Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Kolofon Oplag: 2. Grafisk produktion og layout:

Læs mere

Gør en forskel for en ung - bliv mentor

Gør en forskel for en ung - bliv mentor Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere

Læs mere

Hvad er afasi? Danish

Hvad er afasi? Danish Hvad er afasi? Danish For et stykke tid siden er du sikkert blevet konfronteret med afasi for første gang. I starten rejser afasi spørgsmål som: Hvad er afasi, hvordan udvikler det sig og hvilke nye problemer

Læs mere

Kåre Jansbøl. Sammenhængende patientforløb: Hvad oplever patienter med autoimmune kroniske lidelser?

Kåre Jansbøl. Sammenhængende patientforløb: Hvad oplever patienter med autoimmune kroniske lidelser? Kåre Jansbøl Sammenhængende patientforløb: Hvad oplever patienter med autoimmune kroniske lidelser? Sammenhængende patientforløb: Hvad oplever patienter med autoimmune kroniske lidelser? kan hentes fra

Læs mere