BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER"

Transkript

1 BLIV DIN EGEN OMSORGSFULDE FORÆLDER BEHOV FOR SELVREALISERING At opnå sine mål. Realisere og udvikle specielle potentiale og kompetencer. Højdepunktsoplevelser, spiritualitet. BEHOV FOR ANERKENDELSE Alle mennesker er født med nogle grundlæggende behov, som skal dækkes, for at vi kan fungere. Det er både fysiske og sociale behov og behovet for tryghed. Maslows behovspyramide er et mindmap i forhold til alle de forskellige typer af behov. De tre nederste trin kalder han mangelbehov. Det handler i bund og grund om overlevelse, det der er nødvendigt for at eksistere. Maslows pyramide er en hierarkisk inddeling af behovene ud fra de muligheder, folk har i verden. Du kan ikke sidde i toppen og realisere dig selv, hvis du ikke har de basale behov dækket ind, du kan ikke gå i gang med et uddannelsesforløb og en skolegang, hvis ikke du har mad i maven. Så det er helt grundlæggende, at vi begynder fra bunden og arbejder os op. Voksne børn vil allerede i det nederste trin opleve mangler. I barndommen fik de ikke dækket deres behov. Det kunne være, at deres forældre ikke sørgede for kontinuerligt og hver dag at børste deres tænder, at de ikke kom i seng i tide, at de ikke altid fik ordentlig mad, eller endda at de selv måtte sørge for at få noget at spise i det hele taget. Rytmen i en sund familie er, at der bliver taget udgangspunkt i børnenes behov, og forældrene indstiller sig på den rytme, som det spæde barn har. Undervejs fra barnet bliver født, til det bliver ældre, lærer man barnet at lave et stræk, så det begynder at følge med i en fælles rytme i familien. Men har barnet hele tiden nok behovsdækkelse, så er det okay, at det bliver frustreret over, at moderen lige skal finde maden, og at det tager lidt Selvrespekt og agtelse, selvtillid, kunnen, status, værdighed. SOCIALE BEHOV Fællesskab, kærlighed, venskab, tilhørsforhold til de nærmeste og til grupper. Accept fra sin familie, nabo, arbejdskollega og som borger i samfundet. BEHOV FOR SIKKERHED Tryghed, stabilitet, beskyttelse mod vind og vejr, smerte, og andet ubehag, samt fravær af frygt og angst. Base, bolig, økonomi. FYSISKE BEHOV Føde, vand, luft, varme, søvn, bevægelse, gå på toilettet

2 ekstra tid, inden forælderen finder ud af, hvad det er, barnet beder om. Fordi barnet får dækket sine behov til sidst. Den behovsdækkelse findes sjældent i alkoholiske hjem. Omsorgen bliver taget fra børnene for at dække forældrenes behov. Her skal børnene i mere eller mindre grad varetage deres egne behov. Men børn ved ikke, hvad de har brug for. Dine behov blev tilsidesat på ubestemt tid, og du fik ikke hjælp til dine lektier, fordi din mor og far havde travlt med deres egne konflikter, eller fordi din mor for det meste lå og sov på sofaen, når du kom hjem fra skole. I alkoholiske hjem fylder forældrenes behov mere end børnenes behov. Og der går uforholdsmæssig meget tid med at drikke. Når du som barn ikke har fået dækket dine behov helt ned til de aller - mest nødvendige, så vil du også have svært ved at tage dig af dem som voksen. Hver enkelt person kan have nogle områder, som de har svært ved at tage vare på, og som derfor bliver et problem. Det kan være, at du ikke får spist sund mad regelmæssigt, at du ikke får sovet nok, at du holder dig i stedet for at gå på toilettet med det samme, at du ikke sørger for at mærke efter, hvornår du har brug for hvad. Det at spise kan være et stort problem for nogen, som enten sluger deres mad, trøstespiser eller sulter sig selv. Så at tage fat på behovet, der handler om at spise godt, at give sig selv den føde, din krop har brug for, og måske også arbejde med at spise sammen med andre mennesker, kan være et stort område i sig selv at tage fat på. Men det er et nødvendigt område. Det er med til at holde dit selvværd lavt, når du undertrykker dine følelser og ikke tager dig af dine behov. Når et livsområde ikke får næring og ikke bliver fyldt ud, vil du være i en underskudssituation, og det skaber stress i kroppen og anspændthed. Det betyder tit, at voksne børn vil melde sig ud af fællesskaber. Du kan have svært ved at række ud til dine venner, når du ikke har det godt, også selvom du egentlig kan mærke et behov for at være sammen med andre mennesker. Men du kan komme til at isolere dig på grund af det lave selvværd og deler verden op i dem og mig. Som voksent barn skal du lægge lige så meget energi i det nederste trin i pyramiden som i de øverste. Det er det, der ligger i begrebet at blive sin egen omsorgsfulde forælder. Du skal være forælder for dig selv og ikke længere ubevidst vente på, at der kommer nogen og gør det for dig. Du skal begynde at tage dig af disse mangler, og du skal begynde at lytte til de signaler, din krop sender. For signalerne er der. Du får bare ikke lyttet til dem. Måske kender du dem ikke engang. For dig bliver det en opdagel- Jeg er blevet bedre til at være omsorgsfuld, overbærende og rummelig over for mig selv. Når jeg bliver angst og får katastrofetanker, prøver jeg at berolige mig selv ved at sige, at det er ok, jeg er bange, og at det er ok at have den følelse. At forsøge at være min egen omsorgsfulde forælder gør, at jeg tager hånd om mine følelser frem for at kæmpe imod dem. Anna Jeg har sluppet ønsket om at få min barndom og ungdom tilbage. Nu er jeg i mit voksenliv med Annette 4 år på armen eller kommer gående med hende i hånden. Annette

3 sesproces, som begynder med hele motivationen for at gøre noget ved din livssituation. Det er det samme som med de primære følelser. De findes, du kan måske bare ikke mærke dem. Det handler om dit ønske om at ville tage sig af dig selv og rette det ønske indad. Og stille dig selv spørgsmålet : Hvad er det, jeg har brug for? Alle har behov Hierarkiet rammer forskellige steder ind i livet. De behov, der ikke bliver dækket, ligger som en understregning af, at så er du ikke særligt meget værd, og det er med til at holde dit selvværd lavt. Enten fordi du ikke selv får taget ansvar for at dække dine behov, måske ved du slet ikke, hvordan du skal gøre, eller fordi du lader andre mennesker overse dig. Det rammer på forskellige måder i dit liv, alt efter hvor på pyramiden, du er. De fysiske behov giver sig udslag i, at du fungerer dårligere. Kroppen er vores tempel, så det at sørge godt for dine kropslige behov er hele fundamentet for at kunne virke som menneske. Og du kan føle dig ensom, når du ikke får rakt ud og får dækket dine sociale behov. Det kan også betyde noget, om du sørger for at have en økonomisk sikkerhed i tilværelsen. Mange har svært ved at sørge for at have en ordentlig bolig, at have forsikringer, pensionsforhold og at blive ordentligt betalt på deres arbejde. Hver gang du stresser over ikke at have styr på de økonomiske forhold, tærer det på energien. Der vil højst sandsynligt være områder i dit liv, hvor du lever med en usikker situation, og hvor du ikke er dækket ind. Måske har du nogle manglende aftaler med din ægtefælle, som ikke er til din fordel, det kan også være, at du ikke har sørget for, at dine rettigheder bliver varetaget. Det kan være svært at konfrontere de uretfærdigheder, der er i dit liv, hvor du ikke får sørget godt nok for dig selv, men det vil få stor betydning for din tryghed i fremtiden, hvis du får taget de samtaler. Dårlige forhold behøver ikke at være dit livsvilkår. Du behøver ikke altid at sætte dig selv sidst, og du behøver ikke at være mere optaget af at være en sød kunde i banken end at få nogle gode vilkår. Pleasermentaliteten skal du arbejde med, så hensynet til dig selv vejer mere end hensynet til din bankrådgiver, din chef eller dine forældre. Behovene er universelle, men er samtidig også afgjort af den personlighed, du er født med. Mange vil kunne føle sig veltilpasse ved at tage sig af de helt grundlæggende behov og har ikke brug for den store selvrealisering. De har deres urtehave eller deres malegrej og har ikke brug for højdepunktsoplevelserne fra behovspyramiden. Når vores behov bliver tilfredsstillet, er vi i balance og i flow. Alt for mange voksne børn føler skam over at have behov, men behovene har vi alle. Og vi har alle brug for at få dækket vores behov. For det er det, der i sidste ende har betydning for vores selvværd. Overladt til sig selv og sin egen logik Mange børn har ondt i maven og oplever at være stressede og bekymrede. De prøver at regne ud, hvad de skal gøre anderledes i morgen, så deres forældre bliver gladere. Måske har du også brugt den magiske tankegang, hvor du prøvede at lade være med at træde på stregerne i fortovet, fordi ellers ville din mor være fuld, når du kom hjem. Børnene tænker på, hvorvidt de nu har hjulpet nok til derhjemme, om de har taget sig nok af de praktiske ting, fik taget hele opvasken osv. De tænker, at hvis de ikke har gjort de ting, har de været for egoistiske og har glemt de store problemer, deres far eller mor har, og at det er med til, at forælderens druk fortsætter. Det er de færreste børn, der vil tænke, at forældrene har været dumme, eller at de ikke kan være bekendt ikke at sørge for mad. I stedet retter barnet det indad mod sig selv. Hvad kan jeg gøre anderledes? Det er det, barnet undersøger, når det ikke må træde på stregerne eller på dørtærskelen. Det er i gang med at undersøge, hvor langt dets magt går, og hvor meget det kan påvirke omgivelserne. Når ens forældre ikke formår at dække barnets behov, så føler barnet et ansvar for at hjælpe dem og at få dem til at vågne op som forældre, så behovene kan blive dækket igen. De børn vil stresse hele tiden og vil forsøge at finde løsninger på problemerne, for forældrene tager sig ikke af dem. Barnet har kun den mulighed tilbage at undersøge sin egen magt og udvikle sine egne teorier og forklaringer. For eksempel ved ikke at træde på stregerne på vej hjem og tro, at hvis det træder forkert, er det barnets skyld, at far har det dårligt. I sunde familier bliver den tankegang reguleret. Intet barn har indflydelse på de ulykker, der sker, og intet barn har magten til at forhindre det. Men i alkoholiske familier bliver det ikke reguleret. Og barnet er overladt til sin egen logik. Børnene forsøger at få dækket de behov, familien har. De roller, som børnene har fået : helten, syndebukken, det glemte barn og klovnen er alle roller, som er opstået på grund af forældrenes og drikkeriets behov

4 Voksne børn kan også være i fare for selv at udvikle et misbrug. Når forældrene ikke har formået at varetage barnets behov, må barnet snyde sig til at få nogle behov dækket selv. Det kan resultere i et madmisbrug, eller at barnet eller den unge begynder at ryge. De begynder at fylde op af alle de forkerte ting og forsøger at bygge noget op af alt det uhensigtsmæssige, præcis som forældrene har gjort det. Behovet for at drikke eller for at ryge er ikke et naturligt behov, det er et misbrug, som er opstået. Den unge eller det voksne barn begynder at bruge stimulanser for at få nydelse frem for at gå en tur, lave sine opgaver eller at tale med en god ven. Den tilfredsstillelse, man får, når man varetager sine naturlige behov, har barnet ikke set hos forældrene. De har ikke haft mulighed for at leve et liv, hvor de naturlige behov bliver stillet, fordi misbruget har fyldt for meget. Barnet er igen og igen blevet overladt i en mangeltilstand. Tiden, der tages fra familien En af de helt væsentlige ting, der er kendetegnet ved en eller begge forældres misbrug er den store mængde tid, der går med at drikke og blive fuld, med at blive ædru igen, have tømmermænd og være sur og irritabel indtil næste gang der bliver drukket igen. Al den tid, faderen bruger ude i garagen, alle de ture med hunden, alle de sene aftener, hvor mor lige skal i kiosken, eller når hun ikke kommer hjem til tiden fra arbejde, det er alkoholikerens behov for at få planlagt, hvornår han eller hun kan drikke igen. Al den tid, der går med det, bliver taget fra at tage sig af sine børns behov. Disse meningsløse handlinger bliver vigtigere end familiens behov for at gøre nogle ting sammen. På grund af druk. Tag vare på dine behov De fysiske behov handler om, at du får stabiliseret fundamentet. Det helt grundlæggende er, at du skal begynde at tage dig af dig selv, ligesom forældre i en sund familie vil sørge for at give deres barn træningen i at kunne klare sig selv, når det engang flytter hjemmefra. Det voksne barn skal kunne sørge for at købe ind, lave mad, være sammen med nogle gode mennesker, sørge for uddannelse og arbejde. Alle de ting skal fungere. Det er en træning, du højst sandsynligt ikke har haft i din opvækstfamilie, hvor du enten har haft alt for store ansvarsområder eller er blevet forsømt. Når du tager dig af dine behov og skaber fundamentet, vil du få et højere selvværd, og du vil få bedre trivsel. Da jeg var barn, elskede jeg også min far meget højt. Han var en fantastisk legekammerat, og vi var tit i zoologisk have, hvilket jeg elskede. Jeg ved ikke, hvor den far, jeg havde dengang, forsvandt hen, men der er en anden, der har overtaget ham. Der har været gange, hvor det var nemmere for mig at forestille mig, at min far døde, da jeg var mindre, end det er at acceptere den, han har været de sidste 5-7 år. Jeg kan ikke se nogen sammenhæng mellem de to personer. Jeg kan ikke forstå, at min far, der havde tålmodighed til at lade mig stå og se på en elefantunge i 1,5 time, ikke vil acceptere, at han har et problem. Han har ikke set sin datter i over et år og er gået glip af min studentereksamen. Det er umuligt for mig at forene de to personer i én og samme. Lina

5 ØVELSER : OPFYLD DINE BEHOV Øvelserne handler om, at du skal begynde at kigge på alle dine typer af behov. Maslows behovspyramide : 1. Skriv ud fra pyramiden, hvordan du forholder dig til dine forskellige behov. Sæt en cirkel om de behov, du allerede tager vare på. Anerkend det. Det er vigtigt i din udviklingsproces at se og anerkende det, som du gør godt, og som fungerer. 2. Er der nogle af behovene, du har særlige problemer med at tage vare på? Hvis ja, hvilke? Hvorfor/hvordan? Og hvor kommer det fra? Beskriv gerne, hvad det pågældende problem består i. Prøv også at begrunde det. Det kan for eksempel være, at du ikke er så god til at sørge for at spise regelmæssigt, og det, du spiser, er måske ofte usund mad, som du bare sluger for at stille en sult. Prøv at beskrive, hvordan det var at spise i din familie. Hvordan var jeres måltider? Spiste I morgenmad? Spiste I sammen? Fik du madpakke med i skole? Spiste I aftensmad sammen? Hvordan var det? Hvad spiste I? Hvad elskede du, eller hvad kunne du ikke lide at spise? Hvordan var dit forhold til mad som barn/ung? Hvor tror du, det kommer fra, at du i dag ikke sørger for, at du selv spiser regelmæssigt og sundt? Ligegyldigt hvilke behov du mangler at få opfyldt, så prøv at stille dig selv opklarende spørgsmål som de ovenstående. De behov, du ikke har sat cirkel om, er mulige arbejdspunkter for dig selv i den næste periode. Prøv at kategorisere de behov, du har problemer med at tage vare på, i forhold til, hvor vigtige de er for din sundhed, balance og din selvomsorg. Lav to grupper. Gruppe 1 Skriv de behov, du hurtigst muligt skal i gang med at tage ansvar for, som ellers vil tære for meget på dig selv. Skriv også, hvordan du vil få dem ind i dine daglige rutiner? Gruppe 2 Skriv behovene, du vil tage dig af, når Gruppe 1 ikke længere indeholder flere arbejdspunkter, fordi du har fået en bedre selvomsorg

6 Måske er der andre behov, du på længere sigt kan tage vare på? At opfylde dine behov er med til at styrke dit selvværd. Hvis et af de behov, du har problemer med at tage vare på, i sig selv er et stort og omfattende område, så er det vigtigt, at du ikke kræver af dig selv at få styr på det i løbet af en uge. For eksempel hvis du har problemer med mad. Når du ved, hvor udfordringen ligger, så vær realistisk og målrettet i forhold til, at dine behov nu skal være et dagligt fokuspunkt, så du øger din selvomsorg. Lige så god du kan være til at tage dig af andre, lige så god skal du nu være til også at tage dig af dig selv. Det er meget håndgribeligt at gå i gang med at tage vare på dig selv ud fra udvalgte områder i behovspyramiden. Det kan for eksempel være i forhold til de helt basale behov som at lytte efter dine kropssignaler og spise, når du føler sult, og hvile når du mærker træthed. Det kan være, at nogle af behovene i pyramiden kræver sparring med andre mennesker. Måske har du skrevet, at du ikke opfylder dine sociale behov. Måske ser du ikke dine venner så tit, eller måske har du svært ved at begå dig med mennesker, som du endnu ikke er tryg sammen med. Disse behov kan du ikke bare beslutte at ændre på, for du vil højst sandsynligt have brug for mere hjælp. I forhold til sociale kompetencer kan du søge mere viden i for eksempel Irene Henriette Oestrichs bog Selvværd og nye færdigheder. Manual til dig i udvikling (2010). Du kan også arbejde med områderne omkring dine sociale kompetencer i terapi. Har du selv et misbrug? Cirka 25 procent af voksne børn har en risiko for selv at udvikle misbrug. Det er der gode grunde til. For det første kan det hænge sammen med, at dine forældre har forsømt dig, og du derfor ikke har fået dine behov dækket kontinuerligt. Frustrationer over at være forsømt kan udløse smerte og ubehag, som du kan have brug for at komme væk fra. En anden grund kan være, at dine forældre heller ikke selv er gode til at få deres behov dækket, og du derfor har måttet tage dig af deres behov frem for dine egne behov. Du har også manglet gode rollemodeller, og du har måske manglet, at de støttede og hjalp dig til gradvist at tage mere og mere vare på dig selv i takt med din alder. Forskellige ting kan dulme eller hjælpe til i nuet at fjerne de ubehagelige følelser. En del børn af alkoholikere kender til at bruge sukker eller fastfood som en slags trøst. Eller at forsvinde ind i en computerverden og i spil, eller de begynder selv at drikke alkohol. Nogle har måske udviklet decideret spiseforstyrrelser. Eller du har måske udviklet andre former for forstyrrelser eller misbrug. Har du, eller har du haft, problemer med misbrug af en slags? Spise/ købe/drikke/ryge/spille/kærester/sex? Prøv at skrive lidt om, hvis du i en periode har haft tilbøjelighed til at misbruge noget? Beskriv perioden og de tanker, som falder dig ind. Giv dig selv lov til at mærke de følelser, som kan aktiveres ved denne øvelse. Måske mærker du en smerte eller en skam eller en spænding eller en uro. Giv følelserne plads, og skriv også dine følelser ned. Hvis du helt aktuelt kæmper med et misbrug, må du søge hjælp. Nogle misbrug kan være en kompensation for mangeltilstande, og de vil gå væk, når du tager ansvar for at dække dine egne behov. Andre misbrug kan udvikle sig til en afhængighed, som du skal have hjælp til at få standset

7 At kunne være alene med sig selv Kendetegnet ved mennesker, som er trygge, er, at de har det godt både alene og sammen med andre mennesker. Kendetegnet ved voksne børn af alkoholikere er, at de har det dårligt alene og også sammen med andre mennesker. En stor del af at arbejde med sig selv er netop at blive i stand til at kunne være alene med sig selv. Mange voksne børn oplever paniksituationer, når partneren går ud ad døren, eller når de har nogle dage uden planer, hvor de blot skal være hjemme alene. De tænder for fjernsynet, skruer op for musikken og gør alt for ikke at høre på deres egen indre, kritiske stemme. Når de er alene, er de overladt til deres egne fordømmende tanker, hvor de kritiserer sig selv og er bekymrede. At kunne være alene handler om at skabe et positivt forhold til sig selv og bevidst gå ind og arbejde med at blive tryg i sit eget selskab. Du skal have opbygget en tillid til dig selv. Og du skal ville dig det godt og kunne tænke : Jeg vil være mig med mig selv. Det er muligt at få et kærligt forhold til sig selv, og det er muligt at kunne komme til at elske sig selv. Du skal altså tage en beslutning om, at du gerne vil dig selv det godt og få skabt nogle retningslinjer for, hvordan du skal bruge tiden med dig selv. Når du lukker dørene Mens du arbejder med denne bog, vil det være en god idé, at du tænker alenetid ind i dit skema hver dag. Det vil sige, at du skal være med dig selv hver dag og være på en måde, der giver dig glæde og tryghed. Du skal i det hele taget have bygget et sundt udgangspunkt op, så du kan være mere dig selv, når du er sammen med andre mennesker. Psykolog Thomas Mackrill kalder det jeg-fokus, at være i sig selv. Hvis du har tendens til hurtigt at miste dig selv, når du er sammen med andre, kan en måde at komme tilbage til kontakten med dig selv være, at du simpelthen udfører en form for meditation. Du kan gå ud på badeværelset og låse døren, eller du kan gå en tur. Du skal for en kort periode afbryde samværet med de andre, når du føler, at du har mistet dig selv i kontakten med de andre mennesker. Voksne børn mister nemt fokus på sig selv, fordi de automatisk registrerer alle andres sindsstemninger. Når du kan mærke, at du hele tiden er ovre i de andre i stedet for at være i dig selv, er det vigtigt, at du får arbejdet med at blive mere dig selv. Derfor er det nødvendigt at træne dit jeg-fokus. Nogle voksne børn oplever også, at de i løbet af en weekend mister sig selv, når de har været sammen med deres partner hele tiden. De ender med at være alt for meget ovre i partneren og med ikke at kunne mærke sig selv længere. Også her vil alenetid være noget, du skal sørge for at få lagt ind i løbet af en dag. Sørg for at komme ud og løbe en tur, eller sæt dig ned og skriv, hvordan du har det lige nu eller lav en meditationsøvelse for at styrke din bevidsthed om det. At kunne være med sig selv kommer kun af at arbejde med det. Det er en proces, hvor du skal fokusere på, at du ikke bare gerne må, men skal sætte tid af til dig selv. Alenetid handler ikke om at flygte fra at kunne være sammen med andre. Når du kan nyde og udfylde din tid alene, vil det også betyde, at du bliver i stand til at være sammen med andre. At blive i stand til at lukke døren og være for dig selv, så du kan åbne dørene, når du har behov for andre mennesker. At være alene er ikke det samme som at være ensom. Og alenetid er ikke det samme som at have en følelse af tomhed. Du skal lære at nyde at være med dig selv. Alt reguleres Der sker hele tiden en regulering. Du trækker vejret ind, og du puster ud igen. Bølger ruller ind mod land og bevæger sig væk igen. Forår følger efter vinter, sommer følger efter forår. Der forekommer hele tiden en regulering i verden omkring os for at skabe balance i tingene. Det samme sker for mennesker. Det er ikke muligt hele tiden at være sammen med andre mennesker og at være opmærksom og nærværende. Derfor er der også en sund og organisk regulering i at blot at være med dig selv. For barnet i et alkoholikerhjem ligger der ubehagelige associationer knyttet til det at være alene. For alenetiden har ofte været forbundet med at være afskåret fra andre eller at skamme sig. Dine forældre ønskede ikke, at andre skulle se virkeligheden i jeres familie, og for mange børn har det betydet, at deres hjem blev afskåret fra en verden udenfor. For tænk, hvis nogen begyndte at undre sig over forholdene i hjemmet. Skammen over ikke at være som de andre familier ligger dybt i de børn, og de tager det med sig ind i voksenlivet, hvor tiden alene vil være fyldt med fordømmende tanker og en indre kritik. Det kan for et voksent barn føles som tortur at være alene, fordi barnet aldrig er blevet støttet i at få noget godt ud af for

8 ØVELSER : FIND TILBAGE TIL KONTAKTEN MED DIG SELV Kropsscanning : Kan udføres på 5 minutter. Sæt dig med rank ryg, eller stil dig med en hoftebreddes afstand mellem dine fødder. For at løsne op i skulder, nakke og halsområde kan du løfte dine skuldre og sænke dem igen, drej dit hoved stille til den ene og den anden side. Træk nu vejret dybt tre gange. Træk vejret ind gennem næsen. Fyld dine lunger helt op og hold vejret kort tid, inden du langsomt ånder ud gennem munden. Lad nu dit åndedræt passe sig selv. Mærk dine fødder og brug et øjeblik på at etablere en god kontakt til underlaget. Jordforbindelse er beroligende. Lav nu en kort kropsscanning. Luk eventuelt dine øjne, mens du laver resten af øvelsen, eller defokuser dit syn, og lad dit blik hvile et sted foran dig, hvis det føles bedre. Kropsscanning handler om, at du lader din bevidsthed sanse kroppen og følelser, sådan som det er lige nu. Uden at ændre på noget, så lader du nu din bevidsthed scanne din krop. Det betyder, at du lægger mærke til, hvordan du har det. Mærk efter, om du oplever behagelige eller ubehagelige fornemmelser, om du er afspændt eller spændt forskellige steder i kroppen. Uden at lade dig fuldstændig suge ind i de svære og ubehagelige oplevelser, så lad din opmærksomhed søge derhen, hvor der er spændt og ubehageligt. Vær nysgerrig, og forsøg ikke at dømme dig selv over at have det svært eller skidt. Der er altid en god grund til, at dine følelser eller din krop lige nu reagerer. Det første skridt for at få det bedre er at finde ud af, hvad det drejer sig om. Mærk følelserne, og sæt eventuelt navn på de følelser, som hører til oplevelsen indeni. Prøv at spørge dig selv, hvad det kunne handle om. Når du har været lidt i de ubehagelige sansninger, så lad din opmærksomhed gå hen til de områder, hvor du mærker ro, og hvor det føles godt. Afslut øvelsen med at mærke dine fødder og få en god jordforbindelse. Hvis du fortsat oplever meget uro, kan det være tegn på, at du har brug for noget ekstra selvomsorg. Engleøvelsen : Sid på en stol med fødderne i gulvet, hofteafstand. Sid i en oprejst værdig holdning uden at overspænde, men med rank ryg, så du kan trække vejret helt ned i maven. Lad dine arme falde ned til siderne (forestil dig, at du er et barn, der ligger enten i sneen eller på stranden og laver englevinger ved at bevæge dine strakte arme op over hovedet og ned langs siden af kroppen). Nu skal du lave englevinger i luften

9 Træk vejret ind, fyld dine lunger helt, og mens du trækker vejret ind, så løfter du samtidig begge strakte arme, så de mødes højt oppe over dit hoved med håndryggene mod hinanden, bevægelsen følger din vejrtrækning, pust så ud langsomt, mens du sænker begge strakte arme, til de peger ned mod gulvet. Det var øvelsen én gang. Lav nu øvelsen med din egen rytme, så når du trækker vejret helt ned i maven og fylder dig helt med luft, så mødes dine strakte arme med håndryggene mod hinanden over hovedet, fortsæt lav øvelsen fem-otte gange. Øvelsen styrker din kropsfornemmelse og rummet lige omkring dig. Mange voksne børn har det svært med at respektere egne grænser og med helt at fornemme, hvor tæt de vil have andre mennesker. Rummet helt tæt på dig, inden for dine arme (englevinger) er dit rum, og alle, som du lukker derind, skal du føle dig fuldstændig tryg ved. Hvis du laver øvelsen regelmæssigt, vil du opleve, at du bliver mere opmærksom på dine fysiske grænser, og at du kan/skal beskytte og bestemme, hvem der skal være indenfor, og hvem du ikke ønsker at være i fysisk kontakt med. I rigtig mange år og stadigvæk en sjælden gang imellem kører mine tanker i ring. Dog aldrig mere så voldsomt som tidligere. Når det var værst, skulle jeg altid have fjernsynet tændt om aftenen eller om natten, når jeg var alene hjemme og skulle sove. Da kørte mine tanker altid i ring, når jeg var alene, og de bestod mest af sort/hvide negative tanker og var i lange perioder i samme mønstre. For eksempel når jeg, på grund af mit til tider meget selvdestruktive liv og hårde fysiske belastninger mod kroppen, jævnligt var bange for at dø, så kunne jeg ligge længe og tænke på liv og død, uden at det førte til tanker om det gode og kærlige liv. Jeg kan i dag se, at jeg dengang i realiteten egentlig var bange for at leve, og at jeg i lange perioder var en utrolig bange person, fuld af frygt for livet og med et meget dårligt selvværd. Brian

10 holdet til sig selv. Samtidig har forælderen, som drikker, også kunnet finde på at kritisere barnet, når det netop en gang imellem tænkte på sig selv eller talte om sig selv. Det er blevet set på som egoistisk og navlepillende, og barnet er blevet beskyldt for at tage sig selv alt for højtideligt. Generelt er der i din barndom blevet vendt op og ned på, hvem det er, der skal tages hensyn til, og hvem som har ansvaret for hvem. Dine forældre har ikke formået at prioritere hensynet til dig som det vigtigste, og i mange tilfælde har de også overladt deres eget forældreansvar til enten dig eller dine søskende. Ved at du begynder at tænke og handle anderledes, kan du ændre din nuværende situation, og du vil opleve, at du kan ændre tiden med dig selv til noget trygt og meningsfuldt, og ikke som før hvor det føltes som en isolation, du var sat i. Men barren skal rykkes højere op, for alenetiden skal være det sted, hvor du varetager dine egne behov, hvor du hygger dig, udvikler dig og i det hele taget gør noget rart. Hvis du er bange for at være alene, vil du også være ekstra på mærkerne, når du er sammen med andre. For du vil altid være bange for at blive forladt igen. Det er nemt at komme til at misbruge sine venner og at cykle rundt mellem dem simpelthen for ikke at skulle sidde alene. Arbejdet kan komme til at tage overhånd, fordi du altid gerne vil arbejde over og få fyldt al din tid ud, så du slipper for at skulle sidde alene derhjemme. Du kan altså nemt komme til at misbruge nogle situationer og at gøre ting, der ikke er gode for dig, fordi du er så bange for selskabet kun med dig selv. Det er ikke egoistisk at have alenetid. Det er nødvendigt for at blive et helt menneske. I dag og gennem den seneste lange tid har jeg langt det meste af døgnets timer det rigtig godt, og jeg er igen bevidst om at finde en god balance imellem at pleje omgivelserne og samtidig passe på og pleje mig selv. Det er for eksempel ud over at være der for familien og passe job også at dyrke egne interesser og holde måde med min arbejdstid og pligter. Brian Læs mere om Jeg-fokus : Thomas Mackrill, Håndbog til unge og voksne fra familier med alkoholproblemer (2011)

11 ØVELSER : ALENETID Tid med dig selv : Lav en date med dig selv. Planlæg din alenetid. Når du ved, at du snart står over for en aften, en hel dag eller en weekend, hvor du ikke har nogle planer, så udnyt denne mulighed for at tage ansvar for tiden med dig selv, frem for pludselig at stå midt i ingenting uden at have taget stilling til dine behov. At planlægge er at tage ansvar. Du skal udfordre dig selv og planlægge, hvad dagen/weekenden skal gå med. Hvad kan du lide at lave? Hvad vil du? Hvad elsker du? Hvad gør dig glad? Hvis det er en hel weekend, vil det sikkert være godt også at se nogle mennesker, som du er glad for. Læg den samme energi i for eksempel at købe ind og lave mad til dig selv, som hvis du har besøg af din bedste ven. Brug din alenetid til arbejdet med øvelserne i bogen. Skriv på din livshistorie eller skriv bekræftelser. Lyt til musik, som betyder noget for dig, og dyrk motion. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Formålet med at tage vare på dig selv og dyrke din alenetid er, at du kommer væk fra oplevelsen af at være fanget eller forladt. Mindfulnessøvelse : Øvelsen styrker din balance. Sid med en værdig holdning med ret ryg og med dine fødder i en hoftebreddes afstand i gulvet (kryds ikke fødder eller ben!). Luk dine øjne. Lad dine hænder hvile i dit skød eller på dine lår. Læg først mærke til, hvordan det er at sidde. Mærk dine fødder i gulvet og mærk siddeknuderne, du sidder på. Er der lyde i rummet? Har du spændinger eller smerter i kroppen? Uden at ændre på noget skal du blot observere, sådan som det er lige nu. Træk nu vejret dybt tre gange. Træk vejret ind gennem næsen og hold et øjeblik på luften, før du puster ud igen gennem munden. Lad nu din vejrtrækning passe sig selv. Fokuser 1-2 minutter på hele venstre side af kroppen. Skift nu til at fokusere 1-2 minutter på hele højre side af kroppen. Fokuser nu på hele forsiden af kroppen. Helt fra hovedet og ned til fødderne. Og fokuser nu på hele bagsiden af kroppen. Fokuser på hele undersiden af kroppen, fra navlen og ned efter. Fokuser nu på hele oversiden af kroppen. Fokuser nu på hele indersiden af kroppen. Fokuser nu på hele overfladen af kroppen. Sid til sidst og observer hele kroppen. Øvelsen er god til at skabe ro og balance. Beroligende indsovningsøvelse : Inden du sover, lægger du dig med den ene hånd på hjertet og den anden hånd på solarplexus (området lige over din navle). Solarplexus er center for alle nervetråde fra hjernen. Så snart du tænker en tanke, udløser tanken en følelsesmæssig reaktion i solarplexus et nanosekund efter. Når du lægger en hånd på hjertet og på solarplexus skaber du kontakt mellem de to områder, og hænderne kan virke beroligende efter et lille stykke tid. Denne øvelse er altid god at lave. Den giver ro og måske bestyrker den dig også i, at du er i stand til at give omsorg og gøre dig selv rolig. Forskning af børn viser, at når de mangler fysisk kontakt, vil de fleste selv nusse med en hårlok eller snippen på en ble inde i håndfladen eller på kinden eller ved munden, eller de vil sutte på tommelfinger eller lave bevægelser (knipser) med tæerne. Bevægelserne skaber en oplevelse af berøring og kan virke beroligende

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Træn maven flad med måtten som redskab

Træn maven flad med måtten som redskab Træn maven flad med måtten som redskab Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Double leg extension Det giver øvelsen: Styrker og former balder, baglår og rygmuskler, træner stabiliteten omkring skulderpartiet

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Mave- og rygtræningsøvelser

Mave- og rygtræningsøvelser Mave- og rygtræningsøvelser Rygsøjle twist Det træner du: den dynamiske stabilitet omkring lænd og bækken i samarbejder med hoftens muskler. Du bruger specielt de skrå mavemuskler til at dreje kroppen

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan

Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Det praktiske hvornår, hvor og hvordan Allerførst skal du planlægge de praktiske rammer for din meditation. Første skridt er at lægge aktiviteten ind i din kalender. Sæt allerførst en startdato, gerne

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1.

Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. Nærvær og empati i pædagogisk praksis (mindfulness) - Pædagogisk konsulent Line Maxen, CFU, Sjælland - Pædagogkonferencen - den 1. oktober 2015 Program: Velkommen og øvelsen Pusterummet Introduktion til

Læs mere

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk

Sov godt. Af Anne Søvang. Juni 2012. www.annesoevang.dk Sov godt Af Anne Søvang Juni 2012 www.annesoevang.dk Copyright 2012 1 Søvn er vigtig. En god søvn hjælper kroppen med at regenerere og forny sig. Så kan føle os veludhvilede og er klar til den nye dag,

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive mennesker/er du også særligt sensitiv? Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er

Læs mere

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h

Træningsprogram. Rygklinikken PROMETHEUS h Træningsprogram Rygklinikken PROMETHEUS h Begynd forsigtigt. Du må ikke få smerter, når du træner. Du må gerne føle at musklerne strækkes, og blive lidt muskeløm af de første træningsomgange. Lav udspændingsprogrammet

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET

5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 5 VIGTIGE HUSKE DE REGLER FOR EN SUND KROP PÅ FRISØRSALONEN HELE LIVET 1. BRUG KLIPPESTOLEN SÅ OFTE DU KAN De få sekunder du sparer på at stå fremadbøjet i stedet for at trække klippestolen i den rette

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma

Rygfitness med Ergo Multistol. ergoforma. ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol ergoforma ergoforma Rygfitness med Ergo Multistol RYGPROBLEMER ER EN DEL AF HVERDAGEN FOR MANGE Årsagen kan være dårlige arbejdsstillinger, forkert arbejdsstol, manglende

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Træning med Redondobold

Træning med Redondobold Øvelse 1 Rygstræk Læn forover med strakte arme og bolden mellem hænderne. Spænd i maven. Løft armene så langt op du kan uden at bukke armene. Øvelsen kan mærkes på skuldre og øvre ryg. Øvelse 2 Squat med

Læs mere

Migræne & Hovedpineforeningen

Migræne & Hovedpineforeningen Migræne & Hovedpineforeningen - er også for børn og unge gode råd test om du har migræne øvelser mod spændingshovedpine læs om massage og motion er du teenager med hovedpine? www.hovedpineforeningen.dk

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013

zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio For kajakroere påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv 15-08-2013 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfgh jklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Basis pilates program zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen

Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Mindfulness en kort introduktion At skabe små åndehuller i hverdagen Oplæg ved Susanne Konnerup Oversygeplejerske AUH Master i organisationsetik, Sundhedsfaglig supervisor Mindfulnessinstruktør Program

Læs mere

springer jeg rundt som en 14-årig

springer jeg rundt som en 14-årig Alternativ behandling springer Nu jeg rundt som en 14-årig En angst, der havde gennemsyret hendes liv, siden hun var barn, betød, at Annalis Valentin sjældent var alene i sit hus og altid var anspændt.

Læs mere

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG

Ilse Wilmot. Ilse Wilmot. over LEVE MED EN ALKOHOLIKER. - mit liv med Jacob Haugaard GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER GADS FORLAG Ilse Wilmot AT over LEVE MED EN ALKOHOLIKER - mit liv med Jacob Haugaard Ilse Wilmot At overleve med en alkoholiker mit liv med Jacob Haugaard Bogen

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1

HOFTEALLOPLASTIK. Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 HOFTEALLOPLASTIK Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 EFTER OPERATIONEN De seneste års forskning har vist, at effektiv smertebehandling, tidlig mobilisering

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1

D e 5 T i b e t a n e r e w w w. b a l a n c e n. n e t rite 1 rite 1 Stå som billedet viser med armene strakt ud væk fra kroppen, horisontalt mod gulvet. Drej rundt med uret og hold dig mental koncentreret, så du tæller hver gang du når en omgang. Kan du, så fortsæt

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Gravide med ryg- og bækkensmerter

Gravide med ryg- og bækkensmerter Denne pjece er udgivet af Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi i september 2009. Tekst & Redaktion: Fagforum for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi. Layout: Design 03 Illustration: Mikkel

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+

STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ STYRKE- TRÆNINGS- ØVELSER TIL 60+ SENIORØVELSER 60+ LET - LÅRØVELSE Sæt dig så langsomt ned på en stol som muligt uden at falde det sidste stykke Rejs dig op igen på letteste måde SENIORØVELSER 60+ LET

Læs mere

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk

7 enkle råd. - til at få det bedre. Henriette Hagild.dk 7 enkle råd - til at få det bedre Henriette Hagild.dk 1 Henriette Hagild 7 enkle råd - til at få det bedre Saxo Publish 2 7 enkle råd til at få det bedre 5 7 gode råd 7 enkle råd 7 Livshjulet 9 1. Du er

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

FORDYBELSE OG MINDFULNESS

FORDYBELSE OG MINDFULNESS FORDYBELSE OG MINDFULNESS Temauge i Rønbjerg Ved AKT konsulent Karen Tange og psykolog Louise Hagn-Meincke Efteråret 2013 INDHOLD 1. Fokus 2. Baggrund 3. Forløb 4. Overordnet struktur 5. Program for dagene

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien

Patientinformation. Genoptræning efter fødsel. Fysioterapien Patientinformation Genoptræning efter fødsel Fysioterapien Indhold Efter fødslen... side 4 Bækkenbunden... side 5 Knibeøvelser... side 6 Knib inden belastninger... side 7 Målet med bækkenbundstræningen...

Læs mere

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning:

SCL - 90 -R. Navn: Eksempel på afkrydsning. Vejledning: SCL - 9 -R Navn: Vejledning: I skemaet er der anført en række problemer og gener, som man undertiden kan have. Læs punkterne igennem ét ad gangen og sæt derefter et kryds ved det tal, der bedst beskriver

Læs mere

Antistressøvelser for kroppen

Antistressøvelser for kroppen Antistressøvelser for kroppen For bedre at kunne slappe af... har nogle brug for øvelser der sætter gang i kroppen, andre har brug for afspænding. Prøv hvad der virker for dig. At afstresse kroppen handler

Læs mere

16 ØVELSER DER STYRKER DIG

16 ØVELSER DER STYRKER DIG 16 ØVELSER DER STYRKER DIG STRÆK DIG STÆRK - NÅR DU HAR 5 MINUTTER - I PAUSER PÅ ARBEJDET OG I FRITIDEN Øvelserne på disse ark kan ved lidt træning mindske smerter i nakke-, skulder- og armmusklerne. De

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR

MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR tema: MINDFULNESS I MØD ANGSTEN MED BEVIDST NÆRVÆR Tekst: Heidi Strandberg Andreasen Alle oplever angst og nervøsitet i løbet af deres liv. For nogle kan dette dog blive så voldsomt og invaliderende, at

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede!

Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede! Dag 6: Sådan finder du dine muligheder I dag skal vi tale om dine muligheder. Kan du huske, hvordan vi har talt om at hvis du har et ønske / et behov, så er opfyldelsen her allerede! I dag skal du finde

Læs mere

Hvor smidig vil du være? Uge 1

Hvor smidig vil du være? Uge 1 Hvor smidig vil du være? Uge 1 Smidighedstest Her er en række tests af din smidighed i nogle af de vigtigste bevægelser. Du skal kunne bestå hver test for at have tilstrækkelig bevægelighed til at kunne

Læs mere

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

forstå og derefter holde sig helt væk fra al alkohol i et stykke tid. Denne type pause holder bare aldrig og når han vender tilbage til at drikke, er

forstå og derefter holde sig helt væk fra al alkohol i et stykke tid. Denne type pause holder bare aldrig og når han vender tilbage til at drikke, er Lina: Mit navn er Lina og jeg er barn af en alkoholiker. Havde du mødt mig for et par år siden, ville den sætning have været næsten umulig for mig at skrive, men sådan er det heldigvis ikke i dag. For

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

INSPIRATIONS- KORT. Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress INSPIRATIONS- KORT Inspirationskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er til for at hjælpe dig til at finde indre balance,

Læs mere

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer

Åben Anonym Rådgivning. www.dedrikkerderhjemme.dk. Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge i familier med alkoholproblemer Åben Anonym Rådgivning for børn og unge i familier med alkoholproblemer Ca. hvert tiende barn eller ung i Danmark vokser op i familier med alkoholproblemer.

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk

Øvelser med elastik. www.fysiovel.dk Øvelser med elastik Lig på ryggen med bøjede knæ, hoftebredde afstand mellem fødderne og elastikken over lysken. Tag fat om elastikken i hver side ud for hofterne, løft overkroppen og stræk begge arme

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

Center For Selvværd. ELSK DIG SELV - Minibog

Center For Selvværd. ELSK DIG SELV - Minibog Center For Selvværd ELSK DIG SELV - Minibog Er du træt af at bruge energi på at kritisere og være mod dig selv, og har du lyst til at opleve mere kærlighed, ro og åbenhed i dit liv, så er denne mini- bog

Læs mere

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Hvad er stress?  skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb Hvad er stress? Kender du til at gå rundt om dig selv og sige, at du har travlt og ikke kan nå alt det, du skal og gerne vil?! Bliver du mere fortravlet over at skulle holde fri?! Når vi stresser eller

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ

Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ Introduktion til MINDFULNESS & MEDITATION ved SUSSANNE WEXØ Det som vi tænker og gør, er begrænset af, hvad vi undlader at lægge mærke til. - Og fordi vi undlader at bemærke, at vi undlader at bemærke,

Læs mere

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge

N r. 3 4. Få det bedre med at gå til tandlæge N r. 3 4 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Gid han var død af noget andet

Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet Gid han var død af noget andet. Sådan havde jeg det. Som om jeg ikke havde ret til at sørge og græde, fordi min stedfar havde drukket sig selv ihjel, og ikke var død af en

Læs mere

Personlig energi og engagement

Personlig energi og engagement Personlig energi og engagement Hvordan du kan udvide din kapacitet og styre din energi som chauffør i dit eget liv Den offentlige sektor 3.0. laboratorium den 31. marts 2014 Det personlige energisystem

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014

Tag med i biffen... Kognitiv terapi og tanker... Sunde tanker 08-05-2014 Sunde tanker Det værste er ikke, når det sker, men tanken om det, der skal ske. Når det bygger sig op... 7. maj 2014 Når det er sket, så bliver jeg lettet. Niels Baden, psykolog Citat fra klient i fobibehandling,

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Introduktion til KAT-kassen

Introduktion til KAT-kassen Introduktion til KAT-kassen - Kognitiv Affektiv Træning SIKON 16. april 2012 Kirsten Callesen Psykolog, e-mail: kca@psyk-ressource.dk Hypotese om disconnectivity 1. Anderledes forbindelser mellem de forskellige

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar

Viivaa.dk. Træningsprogram Viivaa genoptræningsprogram Bryst. Af: Viivaa Træningsekspert. Øvelse Illustration Træningsfokus Øvelsesdata Kommentar 1 - Overkrop 3 Lig med det nederste af ryggen på bolden og god afstand mellem benene. Stræk armene op over hovedet og forsøg at lade resten af kroppen ligge afslappet. Når der mærkes stræk i ryggen og

Læs mere

af konkurrence med mig selv.

af konkurrence med mig selv. 4 Da jeg så Michelle første gang, var det som at træde ind i en film om kz-lejre. En lille fugl af skind og ben, hår over det hele og med et skræmmende sammensurium af belastede organer. Men jeg så også

Læs mere

Afslut dine relationer. ordentligt

Afslut dine relationer. ordentligt Din personlige udvikling Ofte er vi ikke klar over, hvor meget det påvirker vores fremtidige liv, når vi ikke får sagt ordentlig farvel til dem, der betyder noget for os. Dem, vi bliver uvenner med eller

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere