Udbyttebegrænsende svampesygdomme i økologisk kartoffeldyrkning
|
|
- Frederikke Ipsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Markbrug nr. 224 Maj 2000 Udbyttebegrænsende svampesygdomme i økologisk kartoffeldyrkning Søren Holm, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
2 2 Markbrug nr Forsiden: Bladangreb af kartoffelskimmel med en karakteristisk lys randzone og angreb af rodfiltsvamp på kartoffelspirer. Bemærk at læggeknolden er belagt med sorte sklerotier af rodfiltsvamp. Kartoffelskimmel er meget udbyttebegrænsende i økologisk kartoffelavl, idet plantevæksten ofte stopper /2 måned før naturlig nedvisning. Ved meget tidlige angreb af kartoffelskimmel går væksten i stå før den daglige knoldtilvækst kulminerer. Rodfiltsvamp spiller normalt en langt mindre rolle end kartoffelskimmel, men da rodfiltsvamp medfører forsinket og uens fremspiring kan den få uforholdsmæssig stor betydning i år med meget tidlige angreb af kartoffelskimmel. Over en 4-årig periode blev der gennemført undersøgelser i 30 økologiske marker med spisekartofler. Undersøgelsens formål var at få et mere præcist kendskab til, hvad der øver indflydelse på udbytte og kvalitet hos økologiske kartofler, og ikke mindst betydningen af forekommende svampesygdomme. De undersøgte marker var forholdsvis små (1-5 ha). Halvdelen af markerne var på planteavlsbrug (inkl. brug med mink eller æglæggende høns), medens den anden halvdel af markerne var på kvægbrug. En del avlere var relativt uerfarne med dyrkning af kartofler. I alle marker blev der dyrket Sava, der hidtil har været den mest anvendte sort i økologisk kartoffeldyrkning. Sava vælges typisk fordi sorten har nogle særlig gode knold-egenskaber så som god smag, kogefasthed, kødfarve, form og ikke mindst fordi knoldene har en særlig god skimmelresistens. En ulempe ved Sava er, at den er forholdsvis sen i udviklingen, og at skimmelresistensen på toppen er forholdsvis ringe. Sorter med en tidlig knoldtilvækst er en fordel i økologisk kartoffelavl, men de tidlige sorter, der er tilgængelige, har kun en lille eller slet ingen skimmelresistens. Metode I de enkelte marker er der registreret eller udtaget planteog knoldprøver i 5 faste punkter igennem vækstsæsonen. Der er for rodfiltsvamp undersøgt 5 x 10 planter pr. mark, og for knoldsygdomme er der undersøgt 5 x 100 knolde pr. mark. Udbyttebestemmelse er foretaget for hele marken ved vejning eller opmåling af rumfang af knolde i vogn eller kartoffelkule. Kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Kartoffelskimmel overvintrer udelukkende i knolde, og anvendes angrebne knolde som læggemateriale, medfører det ofte primærangreb af kartoffelskimmel i marken. Ved primærangreb vokser skimlen fra læggeknolden op i stænglerne og videre ud på bladene. Herfra spredes svampen ud i marken. Er læggematerialet fri for knoldangreb af kartoffelskimmel, sker smitten kun sekundært via luftsmitte fra kartoffelmarker i naboområder. Skimmel der breder sig til resten af marken fra den først angrebne plet.
3 Markbrug nr Sekundærsmitte iagttages typisk 2-3 uger senere end primærsmitte. Jordsmitte fra overvintrende oosporer har ingen betydning i økologisk kartoffelavl, fordi der oftest er 3-4 eller flere år mellem kartofler i den samme mark. I efterfølgende figurer er resultater vist som gennemsnit af hhv. 4 optagningstider og 4 forfrugter. Hvor der ikke er foretaget statistiske beregninger er variationsbredden (størst og mindst) angivet ved I på søjlerne. Af figur 1 og 2 ses, at læggetidspunktet havde stor indflydelse på, hvor lang tid kartoflerne havde til vækst inden begyndende angreb af skimmel, og dermed afgørende betydning for udbyttets størrelse. Af figur 1 ses desuden, at skimmelen i starten af angrebsforløbet (fra 0,1 til 50% bladangreb) bredte sig langsomst i de senest lagte og dermed senest fremspirede planter. Dette kan skyldes, at kartoffelplanterne i de første uger efter fremspiring har en vis aldersbetinget resistens over for kartoffelskimmel. Forfrugten havde ingen indflydelse på, hvornår angreb af kartoffelskimmel begyndte, hvor hurtig den bredte sig i marken og på udbyttets størrelse. Ved de laveste bruttoudbytter var andelen af små knolde meget stor og tilsvarende var udbyttet af spisesortering (40-65 mm) mindre. Udbytte af store knolde over 65 mm var meget lille, og i de fleste marker var der ingen knolde i denne sortering. Dage fra fremspiring 100 Kartoffelskimmel på blade /4-20/4 21/4-30/4 1/5-10/5 11/5-20/5 Læggetider 0,1% skimmel 50% skimmel Figur 1. Tidspunkt for 0,1 og 50% bladangreb ved forskellige læggetider Hkg/ha 400 Udbytte og læggetid /4-20/4 21/4-30/4 1/5-10/5 11/5-20/5 Læggetider Bruttoudbytte mm Figur 2. Bruttoudbytte og spisesortering (40-65 mm) ved forskellige læggetider. Rodfiltsvampens kønnede stadium på stængelbasis (hvid mycel) ses ofte under fugtige forhold.
4 4 Markbrug nr Rodfiltsvamp (Rhizotonia solani) Symptomer på angreb. Angreb af rodfiltsvamp ytrer sig især ved, at spirer og stoloner (udløbere hvorpå knoldene dannes) angribes fra lægning til kort efter fremspiring. Bortfald af enkelte spirer eller stoloner medfører ikke nødvendigvis udbyttetab, men medfører uens fremspiring og plantebestand i marken. Dertil kommer, at både små og store knolde bliver overrepræsenteret, mængden af deforme Angrebsindex Angrebsindex og vækstrevnede knolde øges og andelen af grønne knolde bliver også større. Smittekilder. Angreb af rodfiltsvamp i kartofler kan skyldes både knold- og jordsmitte. Hvilken smittekilde der betyder mest afhænger i grove træk af, hvornår der sidst har været kartofler i marken, og hvor stor belægningsgraden af sklerotier er på læggeknoldene. Efter 4-5 kartoffelfrie år er jordsmitte der skyldes svampens saprofytstadie på ikke omsat organisk materiale bragt ned på Rodfiltsvamp og forfrugter Kløvergræs Havre Byg/hvede Rodfrugter Forfrugt Spirer Stoloner Figur 3. Angreb af rodfiltsvamp efter forskellige forfrugter. Angrebsindex Rodfiltsvamp og læggetidspunkt 11/4-20/4 21/4-30/4 1/5-10/5 11/5-20/5 Læggetidspunkt et lavt niveau. Frie sklerotier kan overleve i 1-2 år i jorden. Klimaets betydning. Der er store årsvariationer i angreb af rodfiltsvamp på grund af klimatiske og jordfysiske forhold. En fugtighedsmættet jord med tilstrækkelig tilgang af ilt (luft i jorden) gavner infektion og svampens vækst og senere dannelse af sklerotier på datterknoldene, medens en vandmættet jord uden lufttilgang hæmmer rodfiltsvampen. Temperaturen i jorden har mindre betydning for svampen end fugtigheden. Derimod har temperaturen betydelig indflydelse på kartoflernes fremspiringshastighed. Ved jordtemperatur over 7-8 C afkortes fremspiringshastigheden, hvilket er en fordel for kartoflerne i kapløb med rodfiltsvampen. Tidlig lægning af kartofler medfører dog ikke nødvendigvis stærke angreb af rodfiltsvamp, tværtimod ses undertiden de kraftigste angreb efter sen lægning. Af figur 3 ses, at angrebsindex for rodfiltsvamp på spirer og stoloner følges ad uafhængig af forfrugten. Med kløvergræs som forfrugt var der signifikant flere angreb på spirer og stoloner end efter de andre forfrugter. Med havre som forfrugt var der signifikant færre angreb på spirer og stoloner end efter byg, hvede og rodfrugter. Af figur 4 ses, at læggetidspunktet efter midten af april ingen indflydelse havde på angreb af rodfiltsvamp udover, at der var tendens til færre angreb efter lægning midt i april. Spirer Stoloner Figur 4. Angreb af rodfiltsvamp efter forskellige læggetider.
5 Markbrug nr Foto 1. Angreb af rodfiltsvamp medfører tab af spirer og uens fremspiring. Foto 2 og 3. Rodfiltsvamp kan medføre vækstrevner, eller at overhuden får et rudeagtigt mønster. Foto 4. Skala til karakterisering af sklerotiebelægning af rodfiltsvamp på læggeknolde. 4
6 6 Markbrug nr Almindelig skurv (Streptomyces scabies) Denne skurvform er udbredt i alle danske jorder og den hyppigste årsag til angreb af skurv. Alm. skurv angriber knoldenes overhud allerede, når stolonerne (udløbere hvorpå knoldene dannes) begynder at svulme op, dvs. 5-6 uger efter lægning. Infektionen sker igennem nydannede lenticeller (korkporer i overhuden), der efterfølgende omdannes til uregelmæssige korkceller, der giver knoldene den skurvede overflade. Angreb af alm. skurv kan ikke helt undgås, idet skurv kan angribe så snart, der er tørrende forhold i jorden. Modsat kan angreb forebygges noget, hvis der fra begyndende knoldsætning (udløberne begynder at svulme op) og ca. 4 uger frem sikres, at jorden altid er fugtig. Alm. skurv begunstiges af et højt reaktionstal i jorden, hvorfor kalkning i sædskiftet bør ske efter kartofler. Angreb af rodfiltsvamp øger andelen af små, store og grønne knolde. Til venstre ses knolde fra en plante angrebet af rodfiltsvamp. Der er betydelige forskelle i kartoffelsorternes modtagelighed over for alm. skurv. Sava hører til de mindre modtagelige sorter. Forfrugten havde som forventet ingen indflydelse på knoldangreb af kartoffelskimmel og alm. skurv, udover at der var mere skurv efter kløvergræs. Efter kløvergræs forekom ligeledes flest deforme, vækstrevnede og grønne knolde, der skyldes angreb af rodfiltsvamp svarende til, at der også var flest angreb af rodfiltsvamp på spirer og stoloner. Andre udbyttebegrænsende faktorer Stenstrenglægning synes især at have påvirket antal ukrudtsarter, idet der skete en halvering af både rod- og frøukrudt, og samtidig skete der en mindre reduktion i tæthed af samtlige ukrudtsplanter på arealet. Det antages, at rodukrudt (kvikudløbere og andre rodstumper) ved stenstrenglægning er bragt ned i jorden samtidig med stenstrenglægning. Effekt af stenstrenglægning 4 på frøukrudt antages at være lyspåvirkning af frøene, som har fremprovokeret spiringen af ukrudtsfrø, der efterfølgende er bekæmpet ved harvning og især hypning. Ukrudtsbekæmpelsen, der blev foretaget med 4-5 striglinger og hypninger, var så effektiv, at den resterende ukrudtsmængde næppe har påvirket udbytteniveauet. Gødskning På planteavlsbrugene blev der gødet med kvæg- eller svinegylle og i enkelte tilfælde med fast gødning fra høns eller mink. Beregnet ud fra normtal blev der i gns. pr ha tilført 157 kg total-n og 90 kg ammonium-n. På kvægbrugene blev der gødet med staldgødning eller dybstrøelse samt kvæg- eller svinegylle. Beregnet udfra normtal blev der i gns. pr. ha tilført 176 kg total- N og 64 kg ammonium-n. I gns. var udbytteniveauet (brutto) stort set ens, idet der på planteavlsbrugene blev opnået 210 hkg knolde pr. ha, og på kvægbrugene 230 hkg knolde pr. ha. De anvendte gødningsmængder havde ingen indflydelse på vækstperiodens længde, da væksten stoppede pga. skimmelangreb før planterne viste symptomer på næringsstofmangel, og før naturlig nedvisning og afmodning af kartoflerne. I enkelte tilfælde kunne der konstateres udbredte symptomer på kaliummangel. Konklusion Udbyttet i Sava fra 30 marker varierede fra hkg/ha. Stedvariationer var væsentlig større
7 Markbrug nr Tabel 1. Knoldsygdomme efter forskellige forfrugter. Forfrugt % knolde Kartoffelskimmel Alm. skurv* Deforme og vækstrevnede Grønne Kløvergræs Havre Byg/hvede Rodfrugter 0,5 a 0,3 a 0,9 a 0,9 a 4,2 a 2,9 b 2,6 b 1,7 b 6,1 a 0,8 b 3,2 b 2,8 b 4,1 a 2,4 b 3,0 b 1,5 b * % overflade. Forskellige bogstaver angiver signifikante forskelle. Tabel 2. Ukrudtsbekæmpelse samt antal og tæthed af mest betydende arter i august. Strigling (antal gange) Hypning (antal gange) I alt Med stenstrenglægning 0,8 3,7 4,5 Uden stenstrenglægning 1,7 3,1 4,8 Arter Pr. m 2 Arter Pr. m 2 Rodukrudt (antal) Frøukrudt (antal) I alt ,4 1,5 3, ,7 1,7 5,4 end årsvariationen. De største udbytter blev opnået efter lægning af kartofler midt i april samt på JB 4-6 jorder og på lokaliteter, hvor der var langt mellem kartoffelmarker. Afstand mellem kartoffelmarker kan have betydning for, hvor stort smittetrykket bliver af kartoffelskimmel. Forfrugten havde ingen indflydelse på, hvornår angreb af kartoffelskimmel fandt sted, og hvor stort udbyttet blev. Læggetidspunkt havde stor indflydelse på udbyttet, idet sen lægning medførte en meget kort vækstsæson pga. angreb af kartoffelskimmel. Hverken forfrugt eller læggetidspunkt havde indflydelse på knoldangreb af kartoffelskimmel. På de lette jordtyper og pletvis i markerne fandtes flest knoldangreb af kartoffelskimmel, hvor der ved den afsluttende hypning blev lagt for lidt jord over knoldene. Større nedbørsmængder i perioden fra lægning til fremspiring øgede angreb af rodfiltsvamp, medens en hurtig fremspiring reducerede angreb af rodfiltsvamp. Læggetidspunkt efter midten af april og frem til midten af maj havde ingen indflydelse på angrebsgrad af rodfiltsvamp. Kløvergræs (især 2. års) som forfrugt øgede angreb af rodfiltsvamp på spirer og stoloner samt mængden af deforme, vækstrevnede og grønne knolde. Havre som forfrugt reducerede angreb af rodfiltsvamp i forhold til forfrugt af vårbyg, vintersæd og rodfrugter. Hvor meget angreb af rodfiltsvamp betød for udbyttet i de enkelte marker kunne ikke Alm. skurv på knoldenes overflade. Infektion er sket tidligt i knoldsætningsfasen.
8 8 Markbrug nr Grøn Viden indeholder resultater og erfaringer fra Danmarks JordbrugsForskning. Grøn Viden udkommer i en husdyr-, en markbrugs- og en havebrugsserie, der alle henvender sig til konsulenter og interesserede jordbrugere i videste betydning. Abonnement kan tegnes hos Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Foulum Postboks 50, 8830 Tjele Tlf / Prisen for 2000: Markbrugsserien kr. 210, husdyrbrugsserien kr. 150 og havebrugsserien kr Adresseændringer meddeles særskilt for de tre serier til postvæsenet. Redaktør: Britt-Ea Jensen og Anders Correll (ansvarshavende) ISSN X NORDISK MILJØMÆRKNING skønnes på grund af, at kartoffelskimmel øvede stor og afgørende indflydelse på udbyttet. Kløvergræs som forfrugt øgede angreb af alm. kartoffelskurv. De anvendte gødningsmængder var ikke begrænsende for udbyttet, idet kartoffelskimmel var årsag til tidlig vækststandsning. Mængden af ukrudt var ikke begrænsende for udbyttet, idet den mekaniske bekæmpelse ved strigling/hypning var tilstrækkelig effektiv. Stenstrenglægning reducerede mængden af frø- og især rodukrudt. Sammendrag Udbytte af spisekartofler (Sava) på 30 økologiske landbrug over en 4-årig periode varierede fra hkg/ha. Den væsentligste årsag til den store variation var angreb af kartoffelskimmel og tidspunkt for lægning af kartofler. Angreb af rodfiltsvamp varierede meget fra år til år, og de kraftigste angreb fandt sted, hvor nedbøren var størst i perioden fra lægning til fremspiring. Efter forfrugt af kløvergræs var angreb af rodfiltsvamp størst, og efter forfrugt af havre var angreb af rodfiltsvamp mindst, og mindre end efter forfrugt af byg, vintersæd og rodfrugter. Angreb af alm. kartoffelskurv var størst efter kløvergræs. Ukrudtsbekæmpelsen var tilfredsstillende og blev gennemført ved kombination af 4-5 striglinger Vejledning Undgå at anvende læggekartofler, der indeholder synligt skimmelangrebne knolde. Det mindsker risiko for tidlige primærangreb af kartoffelskimmel og forlænger vækstperioden mindst 1-2 uger. Optagning af kartofler bør ske senest 2-3 uger efter nedvisning, eller når huden kan holde til mekaniske påvirkninger. Tidlig nedvisning giver flere gunstige vejrperioder til optagning af kartofler. Senere optagning end 2-3 uger efter nedvisning reducerer ikke infektionsmulighederne for knoldsmitte, fordi skimmelsporer kan overleve i en fugtig jord i flere måneder efter nedvisning. Der er kun minimal risiko for at knoldene inficeres med kartoffelskimmel under optagning, hvis optagningen sker under tørre vejrbetingelser. Anvend sorter med skimmelresistens, hvis sorterne i øvrigt opfylder forbrugernes forventninger til spisekvalitet. og hypninger. Udbyttets størrelse var ikke afhængig af de tilførte gødningsmængder, antagelig fordi angreb af kartoffelskimmel forårsagede tidlig nedvisning. Lægning af kartofler i april (ved jordtemperatur på 7-8 C) øger ikke angreb af rodfiltsvamp, men forlænger vækstperioden inden angreb af kartoffelskimmel finder sted. Anvend forvarmede læggekartofler, da det øger fremspiringshastigheden og reducerer angreb af rodfiltsvamp. Anvend læggeknolde med mindst mulig sklerotiebelægning af rodfiltsvamp, det mindsker angreb af rodfiltsvamp på spirer og stoloner. Rettidig optagning (indtil 2 uger efter nedvisning) medfører mindre sklerotiebelægning af rodfiltsvamp på knoldene, hvilket har betydning, hvis knoldene skal anvendes som læggekartofler. Efter forfrugt med kløvergræs (især 2. års) kan der ske større angreb af rodfiltsvamp. Hvis angreb af alm. kartoffelskurv ønskes minimeret, kan det være aktuelt med vanding fra begyndende knolddannelse og ca. 4 uger frem. Der skal i givet fald vandes op til markkapacitet, og der vandes igen, når halvdelen af den tilgængelige vandmængde i pløjelaget er fordampet.
Grøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereInnovativ bejdsning. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger.
Innovativ bejdsning Indledning BJ-Agro her i samarbejde med en landmand prøvet at nytænke måden at bejdse på, med lidt inspiration fra udlandet. Problemet med rodfiltsvamp er enormt men varierer meget
Læs mereBedømmelse af græsmarkens kløverindhold
Markbrug nr. 225 Juni 2000 Bedømmelse af græsmarkens kløverindhold Marian Damsgaard Thorsted og og Karen Søegaard Afdeling for for Plantevækst og og Jord, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereGrøn Viden. Ramularia-bladplet på byg. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Grøn Viden Ramularia-bladplet på byg Hans O. Pinnschmidt og Mogens S. Hovmøller, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereRisikovurdering af goldfodsyge i hvede
Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for
Læs mereSupplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier
Markbrug nr. 263 Oktober 2002 Supplement til BBCH skala for korn (vintersæd) i de tidlige stadier Kamilla Jentoft Fertin, Afdeling for Plantebeskyttelse, Forskningscenter Flakkebjerg Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereInnovativ Bejdsning. Innovativ Bejdsning
2012 2012 Innovativ Bejdsning Innovativ Bejdsning Innovativ bejdsning fortsættelse 2012 Indledning I 2011 nytænkte vi måden at bejdse på, med lidt inspiration fra udlandet. Resultaterne var meget lovende
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereIntroduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011
Introduktion Udbytte og kvalitet af kartofler er af stor betydning for den endelige afregning som landmanden får for sine kartofler. Frit levende nematoder kan have stor indflydelse på udbyttet i marken.
Læs mereKontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler
Rapport Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Støttet af Kartoffelafgiftsfonden Januar 214 Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker, Videncentret for Landbrug, e-mail: lab@vfl.dk
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereSortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014
Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
217 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 217 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereBejdsning af kartofler og cikadebekæmpelse 2019
Bejdsning af kartofler og cikadebekæmpelse 2019 BJ-Agro Kartoffelkursus Hovborg Kro, 7. januar 2019 Benny Jensen, BJ-Agro Uden Prestige hvad så? Hvordan kontrollerer vi cikader? Lidt om Cikader Bekæmpelse
Læs mereDe vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu.
De vigtigste tendenser i den danske økologiske kartoffelproduktion lige nu. Lars Bødker TOPKVALITET I ØKOLOGISKE SPISEKARTOFLER, Gram Slot den 16. august 2018 Projektet Topkvalitet i Økologiske Spisekartofler
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
26 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
28 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
215 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 215 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereSortsforsøg rapport 2010
Sortsforsøg rapport 21 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter til det danske marked. De afprøvede sorter
Læs mereVækståret. september august Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Markbrug nr. 229 September 2000
Markbrug nr. 229 September 2000 Vækståret september 1999 - august 2000 Birgit Sørensen, Flemming Nielsen & Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugssystemer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereSpisekartoffel. Økologisk dyrkningsvejledning Ajourført den 28. marts 2008. www.landscentret.dk. Gødskning Lægning Nedvisning Kvalitetskrav
1 af 5 03-04-2008 09:18 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 3. april 2008 LandbrugsInfo
Læs mereSlutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.
Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-
Læs mereUkrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug
Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereEU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel
EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel Hvis der er rådne kartofler i den nyindkøbte pose, har kartoflerne med stor sandsynlighed kartoffelskimmel en alvorlig plantesygdom, som skyldes angreb af mikroorganismen,
Læs mereForsøgsresultater 2013
Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Forsøgsresultater 2013 Jordløsning i kartofler Jordløsning ved lægning Bejdsemetoder Jordløsningsforsøg i Nordjylland 8 forsøg i 2011-13 Gns. udbytte i forsøgene 576 hkg med
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
1 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 1 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter
Læs mereKartoffeldyrkning. Bayer Magasinet forår Nem og enkel bejdsning. Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp. En ren kartoffelmark
Bayer Magasinet forår 2013 Kartoffeldyrkning Nem og enkel bejdsning Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp En ren kartoffelmark bayercropscience.dk / 2 Bejdsning med / 3 Nem og enkel beskyttelse
Læs mereHold bladene grønne længst muligt!
NYHED! Bekæmper både og skimmel! Hold bladene grønne længst muligt! TM solani - kartoffelbladplet Hvorfor skal den bekæmpes? Hvor svær er den at opdage? Uddrag fra Faktablad om kartoffelbladplet som forårsages
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
213 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 213 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereRød cikoriesalat (Radicchio)
Havebrug nr. 13 Juli 2000 Variationer til salatskålen Rød cikoriesalat (Radicchio) Gitte K. Bjørn og Kai Grevsen, Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer, Forskningscenter Årslev Rød cikoriesalat
Læs mereBibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark
Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt
Læs mereBest practise så n gør vi!
1 Temadag om økologiske spisekartofler Gram Slot, 16. august 2018 Best practise så n gør vi! Kjeld Forsom og Anne Eriksen, Økologirådgivning Danmark Projektet Topkvalitet i Økologiske Spisekartofler gennemføres
Læs mereRadrensning giver merudbytte i vårsæd
Radrensning giver merudbytte i vårsæd I 2016 alene er der opnået merudbytte på 3,1 hkg. pr. ha. ved radrensning i vårsæd med 25 cm rækkeafstand. Det samlede gennemsnitlige merudbytte for begge forsøgs
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen. Markbrug nr.
Grøn Viden Vejret i vækståret september 2004 - august 2005 Birgit Sørensen og Lise Nistrup Jørgensen Vækståret som helhed var mildt med større stråling og lidt mere nedbør end normalt. Middeltemperaturen
Læs mereØkologisk vinterraps
Økologisk vinterraps - 2018 Landmandsdata fra 37 økologiske vinterrapsmarker i 2018 viser store udbytteforskelle og potentielle udbyttebegrænsende faktorer. Sammenligning med data fra tilsvarende registreringer
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret september august Birgit Sørensen & Iver Thysen. Markbrug nr. 297 Oktober 2004
Grøn Viden 2 Vejret i vækståret september 2003 - august 2004 Birgit Sørensen & Iver Thysen 2 Vækståret som helhed var mildt og der faldt lidt mere nedbør end Middeltemperaturen for perioden var 0,9 C højere,
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereForåret 2012. Kartoffeldyrkning. Bejdsning den bedste forsikring. Succes med lægge- og spirekartofler. Nytænkning er nødvendig. bayercropscience.
Foråret 2012 Kartoffeldyrkning Bejdsning den bedste forsikring Succes med lægge- og spirekartofler Nytænkning er nødvendig bayercropscience.dk Forsøg viser, at manglende bejdsning i værste fald kan betyde
Læs mereSeptoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder
MARKBRUG NR. 216 DECEMBER 1999 Septoria i hvede alternative bekæmpelsesmetoder 1 Sygdomskomplekset Septoria består af 2 sygdomme som angriber hvede: Hvedegråplet (Septoria tritici) og hvedebrunplet (Stagonospora
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereØkologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018.
Bilag 3 Økologisk dyrkning af peberrod fra den danske klondyrkning på Skyttes Gartneri i 2018. Af Lars Skytte De tre sorter af peberrod der afprøves i praktisk dyrkning er: Klon nr. 9: Sindal Klon nr.
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 8. Titel Hvordan stoppes begyndende angreb af kartoffelskimmel 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Læs mereEftergødskning nedbørsregnskab Lagring Forvarmning Hypning Spildkartofler/gengroninger Spireprøve Vanding Plantetal Ukrudt
af 6 2-4-28 13:41 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 28 LandbrugsInfo > Planteavl
Læs mereKepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle
Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereBusiness Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009
Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering
Læs mereOverskæring af læggekartofler
Overskæring af læggekartofler Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov i samarbejde med Lars Bødker, Videncentret for Landbrug Indhold Resumé... 3 Baggrund...
Læs mereBegrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning
Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...
Læs mereDyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler
Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...
Læs mereSucces eller katastrofe. Dansk Landbrugsrådgivning
Succes eller katastrofe Analyse af begrænsende faktorer i melkartofler i Holland Samarbejdsprojekt mellem Avebe og PPO Formål: at afdække årsagen til store udbytteforskelle mellem avlere hæve nettoudbyttet
Læs mereAvlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt
Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere
Læs meredet stærkeste svampemiddel til byg
2006 det stærkeste svampemiddel til byg slut med tankblanding beskytter mod sygdomme og stress optimerer udbytte og kvalitet The Chemical Company Svampebekæmpelse i byg betaler sig..! Opera Opera er det
Læs mereHvedebladplet - biologi og bekæmpelse
Hvedebladplet - biologi og bekæmpelse Indlæg til seminar om Planteværn 28-31 Januar 2002 Charlotte H. Hansen & Karen Frænde Jensen Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg Hvedebladplet Kønnede stadium:
Læs mereReduceret jordbearbejdning
I den næste halve time vil Knud Bastholm og jeg gennemgå resultater vedr. forsøg med direkte lægning af kartofler i stub, risikotal og beslutningsstøtte til kontrol af kartoffelskimmel og nedvisning af
Læs mereØKOLOGISKE SPISEKARTOFLER
Dyrkningsvejledning for ØKOLOGISKE SPISEKARTOFLER DYRKNINGSVEJLEDNING FOR ØKOLOGISKE SPISEKARTOFLER INDHOLD TOPKVALITET I ØKOLOGISKE SPISEKARTOFLER S. 3 1. KLARGØRING INDEN DYRKNINGSSÆSONEN S. 5 Registrering
Læs mereBetydning af efterafgrøder for angreb af fritlevende nematoder i kartofler
Betydning af efterafgrøder for angreb af fritlevende nematoder i kartofler Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A., Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N. Konsulent Stine Styrup
Læs mereAfrapportering af tilskud fra Fonden i 2016
27. februar 2016 Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 Titel. Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning. Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.,
Læs mereJordskok - en gammel dansk grønsag
Havebrug nr. 152 September 2003 Jordskok - en gammel dansk grønsag Kaj Henriksen og Gitte Bjørn, Forskningscenter Aarslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Havebrug
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til
Læs mereFritlevende nematoder Dyrkningsstrategi for at reducere skader. Rapport 2016
Fritlevende nematoder Dyrkningsstrategi for at reducere skader Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4
Læs mereGrøn Viden. Krusesygegalmyggen. Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen. Markbrug nr. xxx Januar 2006
Grøn Viden Markbrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen Pernille Mia Madsen og Lars Monrad Hansen Havebrug nr. xxx Januar 2006 Krusesygegalmyggen (Contarinia nasturtii) forårsager skade på korsblomstrede
Læs mereSortsforsøg spisekartofler
218 Sortsforsøg spisekartofler Spisekartofler Sortsforsøg 218 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter til
Læs mereInstruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves
Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til
Læs mereHva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø
Hva gjør Samsøprodusenten for å sikre god settepotetkvalitet Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Dyrkning tidlig kartoffel i DK Finde de bedste arealer Stenstreng lægge eller stenfræsning Sædskifte (ingen) Tidlig
Læs mereNotat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler
Plantedirektoratet Notat vedrørende konsekvenser af forbud mod jordbearbejdning efter høst af kartofler Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 05. oktober 2009
Læs mereMeldug er almindelig udbredt...
Meldug er almindelig udbredt......nedbryder svampemyceliet Meldug er almindelig udbredt, og en svampesygdom som de fleste genkender. Tab i forbindelse med meldugangreb er afhængig af 1. sortens modtagelighed
Læs mereDyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler
Dyrkningsvejledning Avl af egne læggekartofler 2 Dyrkningsvejledning læggekartofler Indhold En krævende produktion...3 Lovens krav...4 Et sundt udgangspunkt...4 Før lægning...5 Lægning... 6 Speciel gødskning...
Læs mereVejret i vækståret september 2002 august 2003
Markbrug nr. 287 2003 Markbrug nr. 287 December 2003 Vejret i vækståret september 2002 august 2003 Birgit Sørensen og Iver Thysen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereØkonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard
university of copenhagen Københavns Universitet Økonomiske konsekvenser ved et krav om ingen jordbearbejdning i efteråret før forårssåede afgrøder Jacobsen, Brian Højland; Vinther, Finn Pilgaard Publication
Læs mereØkologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport
Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Økologisk landmand Flemming Skov Resume: Der er ikke tidligere lavet sortsforsøg
Læs mereDyrkningsstrategier. rodfiltsvamp i kartofler. Sabine Ravnskov. Aarhus University
Dyrkningsstrategier AARHUS mod UNIVERSITET rodfiltsvamp i kartofler Sabine Ravnskov Aarhus University Faculty of Agricultural Sciences, Department of Integrated Pest Management, Dk-4200 Slagelse, Denmark
Læs mereGrøn Viden. Vejret i vækståret September August DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009
Grøn Viden Vejret i vækståret September 2008 - August 2009 DJF Markbrug nr. 334 oktober 2009 2 det jordbrugsvidenskabelige VEJRET I VÆKSTÅRET 2008-2009 Vækståret som helhed var lunt og solrigt. Middeltemperaturen
Læs mereStivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro
Stivelseskartofler hvordan optimerer vi udbyttet. Kan vi nå 20 t (kartofler) Af Agronom og Planteavlskonsulent Jan Baunsgaard Pedersen BJ-Agro Dagens tekst 20 T forsøg i stivelseskartofler Hvordan er det
Læs mereSvampestrategi 2017 Dit nettoudbytte
Svampestrategi 2017 Dit nettoudbytte Hkg/ha 14 12 10 8 Bruttomerudbytter for svampebekæmpelse i mest dyrkede hvedesorter, landsforsøg i vinterhvede Omkostninger til delt akssprøjtning med samlet 75 procent
Læs mereIV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen
Pesticidafprøvning 2008 Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, DJF Markbrug nr. 140, s. 71-80 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen I 2008 er der
Læs mereIII Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen
Pesticidafprøvning 2007 III Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Indledning I 2007 er der udført forsøg med Dithane NT, Tridex samt nye mancozeb- og manebformuleringer.
Læs mereLæggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning. Aftenkongres Aulum 2016
Læggekartoflerne/opformering Ib Clemmensen Planterådgiver SAGRO kartofler Herning Aftenkongres Aulum 2016 Disposition Indledning Forudsætninger for succes Phoma og Fusarium Vejrets indflydelse i høst og
Læs mereKartoffelsygdomme. Forebyggelse af blødråd
Kartoffelsygdomme Forebyggelse af blødråd 2 Kartoffelsygdomme blødråd Indhold Forebyg blødråd...3 Forebyggelse af sortbensyge...4 Kartoffelblødråd-sortbensygekomplekset... 6 Kartoffelblødråd...10 Teksten
Læs mereAktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Læs mereBeskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus
Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper
Læs mereGrøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Læs mereGår jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereEftergødskning nedbørsregnskab Lagring Modtagelse af læggekartofler Hypning Spildkartofler/gengroninger Forspiring - forvarmning Vanding
1 af 6 2-4-28 13:47 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 28 LandbrugsInfo > Planteavl
Læs merePLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017
PLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017 KARTOFLER Bejdsning og ukrudt Bejdsning Rodfiltsvamp Bejdsemetoder Middelvalg Ukrudt Midler og anvendelse Sort natskygge Middelvalg RODFILTSVAMP AKS 10. marts
Læs mereChips/Pulver/Pommes Frites sorter
17 Chips/Pulver/Pommes Frites sorter Hkg pr ha Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af kartofler til forarbejdning. De afprøvede sorter er leveret af AKV-Langholt, Thorsen
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereCurzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel.
Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Curzate M blev opdaget i 1972 og registreret i Frankrig første gang i 1975. Anvendelsen i Danmark understøttes derfor af mange gode erfaringer
Læs mereForsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst
Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening
Læs mereSådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt
Sådan dyrker du e KARTOFLER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kartofler er sunde. De indeholder plantefibre og gode næringsstoffer, bl.a. mange forskellige vitaminer og mineraler. Kartoflen
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereTest af sødkartoffelproduktion i Danmark
Test af sødkartoffelproduktion i Danmark Potter med udplantningsplanter af sorterne Burgundy, Bellevue og Orleans ankom fra Irland den 9. maj og blev plantet ud på to lokaliteter ved hhv Hvalpsund og Allingåbro
Læs mereOptimering af kartoffelavlen. V. Benny Jensen. BJ-Agro ApS, Hovborg
Optimering af kartoffelavlen V. Benny Jensen BJ-Agro ApS, Hovborg www.bj-agro.dk Agenda Lidt om optimering Spise- / læggekartofler Stivelseskartofler Optimering Optimering Optimering er en matematisk metode
Læs mere