Betydningen af forbehandling for læggekartofler i økologisk kartoffelavl. Konsulent Rolf Thostrup Poulsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betydningen af forbehandling for læggekartofler i økologisk kartoffelavl. Konsulent Rolf Thostrup Poulsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret"

Transkript

1 Betydningen af forbehandling for læggekartofler i økologisk kartoffelavl Konsulent Rolf Thostrup Poulsen Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Skejby, maj 2010

2 Betydningen af læggekartoflernes forbehandling for udbyttet i økologisk kartoffelavl Indholdsfortegnelse 1 Forord Resumé Baggrund Formål Kartoflens livscyklus Fysiologisk alder Hvilestadiet Stadiet med apikal dominans Stadiet med maksimal vækstpotentiale Aldringsstadiet Metoder til forbehandling Lagring Lagring i lagerhus og på køl Forspiring Metode og teknikker Forspiring i spirekasser Forspiring i sække Forsøgsresultater forspiring Forvarmning og varmechok Metode og teknikker Forsøgsresultater varmebehandling Læggetidspunkt Diskussion Konklusion Referencer

3 1 Forord I Danmark anvendes der ikke nogen form for kemisk forebyggelse af kartoffelskimmel i den økologiske kartoffelproduktion. Forspiring/forbehandling er en af de metoder, hvorved det er muligt at fremskynde kartoflernes fremspiring, så der hurtigere opnås et økonomisk acceptabelt udbytte, inden nedvisning som følge af kartoffelskimmel. Der er udført en række forsøg med forspiring af kartoflerne i Nordeuropa, hvoraf kun få er publiceret i en tilgængelig form. Denne rapport indeholder derfor kun de forsøgsresultater, der er tilgængelige ved en almindelig litteratursøgning. 2 Resumé For at optimere udbytterne i den økologiske kartoffelproduktion er det vigtigt, at kartoflerne er i stand til at give et økonomisk acceptabelt udbytte, inden kartoffelskimlen nedvisner planterne. I denne rapport er samlet resultater og erfaringer omkring forbehandling af læggekartofler med henblik på, at kunne give de økologiske avlere de bedste forudsætninger for en tidlig avl. Resultaterne viser, at forbehandling altid giver et merudbytte, uanset om der anvendes forspiring, varmestød eller forvarmning. Det er dog vigtigt, at forbehandlingsmetoden tilpasses sortens øvrige dyrkningsegenskaber. Forbehandling har dog altid en stabiliserende effekt på udbyttet. 3 Baggrund I den økologiske kartoffelproduktion er kartoffelskimmel i de fleste år en begrænsende faktor for udbyttet. Forspiring og varmestød er nogle af de metoder, som kan sikre, at kartoflerne spirer hurtigere frem og dermed opnår et tilfredsstillende udbytte, inden de nedvisner på grund af kartoffelskimmel. 4 Formål Formålet med rapporten er at samle forsøgsresultater og erfaringer vedrørende forbehandling af læggekartofler fra ind- og udland. 4.1 Kartoflens livscyklus En kartoffels livscyklus kan opdeles i to dele. Knolddannelsen og efterfølgende plantevækst. Knolddannelsen afsluttes af en spirehvile, hvor spiringen først igangsættes, når spirehvilen brydes ved en given sortsafhængig fysiologisk alder. Den fysiologiske aldring er i nogen grad påvirket af moderknoldens alder, men starter i princippet ved knolddannelse og påvirkes primært af temperatur og luftfugtighed. Dette gælder både under væksten i marken og i løbet af den efterfølgende lagring Fysiologisk alder Den fysiologiske alder af en kartoffelknold har gennem tiderne haft forskellige definitioner herunder: Den fysiologiske udvikling af kartoflen, der bestemmer dens produktive kapacitet (Reust, 1986) Og: Den udvikling af en kartoffelknold der sker over tid, afhængig af væksthistorie og lagerforhold (Struik & Wiersema, 1999) 2

4 Hvor den kronologiske alder relateres til tid (timer, dage, uger, måneder), relaterer den fysiologiske alder sig til livscyklus og udviklingstrin. Hastigheden, hvormed den fysiologiske aldring sker, er ikke konstant, men afhænger af temperatur og andre faktorer f.eks. lys og fugtighed. Fysiologisk alder kvantificeres ofte ved hjælp af daggrader, dvs., at længden af en periode (dage) og temperaturen (i o C) kombineres i et matematisk udtryk, nemlig temperatursummen: Daggrader (dg) beregnes ved: dg=ʃdagx(t a T b ) Hvor: T a : Gennemsnitlig lufttemperatur over dagen T b : Basis temperaturen, under hvilken der ikke sker nogen udvikling i kartoflen. De fysiologiske processer i knolden foregår hurtigere ved højere temperaturer, således at knoldene ældes forholdsvis hurtigere ved høje temperaturer end ved lave. En kartoffelknolds livsforløb gennemløber fysiologisk set fire udviklingsfaser, hvor fase 1 starter ved begyndende knolddannelse og slutter i fase 4 ved begyndende spiring: Fase 1: Hvilestadiet Fase 2: Stadiet med apikal dominans Fase 3: Stadiet med maksimal vækstpotentiale Fase 4: Aldringsstadiet Lægges kartoffelknolden til spiring på et hvilket som helst tidspunkt i et af stadierne (med undtagelse af hvilestadiet), vil den fysiologiske aldring afbrydes til fordel for den egentlige plantevækst (Struik & Wiersema, 1999). Tidspunktet i livscyklen har stor betydning for plantens vækstmønster. I nedenstående afsnit beskrives de enkelte stadier. I figur 1 er vist en skematisk tegning af kartoffelknoldens spirehvile og efterfølgende vækstkraft. Figur 1. En kartoffelknolds livscyklus. A: Hvilestadiet, B: Stadiet med apikal dominans, C: Stadiet med maksimal vækstpotentiale, D: Aldringsstadiet. Den stiplede pil indikerer nedvisningstidspunkt (Struik, 2006). 3

5 Hvilestadiet Hvilestadiet (også kaldet spirehvilen) er det fysiologiske stadie, hvor kartoffelknolden ikke kan spire. Spirehvilen begynder umiddelbart efter knolden er dannet i jorden. Ved nedvisning af moderplanten er den maksimale spirehvile endnu ikke nået (jf. den stiplede linje på figur 1). Det vil sige, hvis de nye kartofler lægges umiddelbart efter optagning, vil de ikke kunne spire, selv om både temperatur og fugtighed i jorden er optimal. Intensiteten af spirehvilen falder efter at have nået et maksimum omkring optagningstidspunktet. Der er store sortsforskelle på længden af spirehvilen. Sorten Desiree har en spirehvile på ca. 4,5 mdr., hvorimod sorten Diamant har en spirehvile på 3 mdr. I den økologiske kartoffelavl er det interessant med sorter, der har en kort spirehvile, da det er vigtigt med et hurtigt skifte fra hvilestadiet til stadierne med egentlig vækst (Struik, 2006) Stadiet med apikal dominans Stadiet med den apikale dominans er kendetegnet ved, at den unge knold kun sætter 1-2 dominerende spirer (stadie B på figur 1). Væksthastigheden af disse spirer er lav. Det betyder, at en kartoffelknold, der lægges på dette stadie, kun opnår få men kraftige stængler. Afhængig af sorten, varierer længden af stadiet med apikal dominans. En sort som Bintje vil f.eks. gerne spire i dette stadie (Struik & Wiersema, 1999) Stadiet med maksimal vækstpotentiale Opbevares knoldene i længere tid ved en lav temperatur (f.eks. 2-4 grader), vil de efterhånden nå stadiet med maksimalt vækstpotentiale (stadie C på figur 1). Afbrydes lagringen på dette stadie, og lægges knoldene til forspiring under optimale forhold, vil knoldene spire med et stort antal spirer/knold (typisk 4-7 spirer). Væksthastigheden af disse spirer er høj. I dette stadie har kartoffelknolden optimale betingelser for at spire og gro, og vil i normale år også producere et højt udbytte Aldringsstadiet I dette stadie falder antallet af spirer igen (stadie D på figur 1), og spirerne er abnorme og hårede. Væksthastigheden er igen lav. På et tidspunkt mister knolden helt evnen til at udvikle en plante. 5 Metoder til forbehandling Formålet med forbehandlingen for økologiske kartoffelproducenter er at ramme den fysiologiske alder af knoldene, der giver den korteste vækstsæson og det højeste udbytte. Til dette formål er det bedst at anvende knolde med en relativ høj fysiologisk alder (se figur 1, stadie C). Disse knolde vil danne flere større spirer og spire hurtigere og tidligere frem, fulgt af en tidligere udvikling af de overjordiske dele og dermed en tidligere knolddannelse som følge af den tidlige udnyttelse af lyset. Den fysiologiske alder af knoldene ved optagning er primært sortsafhængig. Klimaet i vækstsæsonen har også betydning, hvorfor det kan være svært at vide nøjagtigt, hvilken fysiologisk alder knoldene har før indlagring. Har knoldene allerede overstået en stor del af spirehvilen ved optagningen, er det vigtigt, at de hurtigst muligt køles ned, således at knoldens aldringsprocesser bremses. I dette afsnit gives praktiske informationer om de forskellige metoder til forbehandling af læggematerialet. Fælles for alle metoderne er, at læggeknoldene skal være større end normalt anbefalet ved konventionel dyrkning. Det skyldes, at større knolde er mere robuste over for de ekstra påvirk- 4

6 ninger, de udsættes for under forbehandlingen, herunder især kraftige udsving i temperatur og fugtighed. Store knolde vil også, alt andet lige, have mere kraft til at spire efter lægning. 5.1 Lagring I et lager med temperaturstyring er det muligt at klargøre knoldene til den næste sæson, med en minimal påvirkning af knoldenes vækstkraft. Det stiller imidlertid høje krav til lagerstyringen, da ikke to partier er ens. Fra optagning til udlagring gennemløber lagringen følgende faser (Schmidt, 2005): a. Tørring og indlagring Under indlagringen er det vigtigt, at knoldene er rene og tørre, så kartoflerne kan ventileres jævnt i hele lageret. Det er vigtigt, at indlagringen foregår så skånsomt som muligt, så stødpletter og udvendige beskadigelser undgås. b. Sårheling Når kartoffelknoldene tages op, vil det altid medføre små skader og sår på knoldene. Da en kartoffelknold er en levende biologisk organisme, der består af ca. 25 % tørstof og 75 % vand, vil disse skader føre til en forøget ånding fra knoldene umiddelbart efter optagning (som en konsekvens af at cellerne under sårene begynder at danne nyt skind). En forøget ånding fra knoldene betyder, at tørstof omdannes til varme, vanddamp og kuldioxid. Fjernes denne varme ikke, vil åndingsintensiteten igen stige sammen med risikoen for, at partiet går i forrådnelse. For at opretholde de optimale lagerbetingelser i sårhelingsfasen, skal lagertemperaturen ligge på C i 7-14 dage efter optagningen, samtidig med at der sikres en god ventilation af kartoffelpartiet ved både at cirkulere luften igennem - og oven over partiet. Mængden af luft skal afpasses efter mængden af vanddamp og varme frigivet fra partiet. c. Nedkøling Når sårhelingen er fuldført, skal temperaturen på lageret sænkes. Dette bremser de fysiologiske processer i knoldene, således at de ikke ældes for hurtigt. Hvis læggekartoflerne skal lagres i ca. 7 måneder, er den optimale lagertemperatur 3-4 C. Der er dog stor forskel sorterne imellem. Eksempelvis kan en sort som Kuras lagres ved en lidt højere temperatur end eksempelvis sorten Oleva, der har tendens til at spire på lageret. Det er vigtigt ikke at sænke temperaturen på lageret for hurtigt, da det vil give en forøget risiko for kondens på knoldene og derfor øget risiko for råd. Undgå derfor at sænke temperaturen med mere end 0,5 C/døgn. Opretholdes samtidig en høj luftfugtighed på lageret (ved læggekartoffelproduktion er % optimalt), sikres det, at knoldene er i stand til at etablere en ligevægt med den omgivende luft, uden at de udtørrer. Bemærk, der er andre krav til nedkølingen, hvis kartoflerne skal anvendes til chips, pommes frites eller granulat, ligesom problemer med sølvskurv og black dot også vil kræve en anden håndtering af nedkølingen. Figur 2. Er temperaturen på lageret ikke lav nok, kan meget spirevillige sorter begynde væksten for tidligt. Foto taget 7. december. (Foto: Rolf Thostrup Poulsen, Landscentret). 5

7 d. Lagerperioden Efter endt nedkøling er det vigtigt at holde temperaturen konstant i lageret. Ethvert udsving i temperatur vil påvirke knoldenes fysiologiske alder og kan frembringe for tidlig spiring i følsomme sorter. I lagerperioden er luftfugtigheden også en afgørende parameter. Fastholdes luftfugtigheden ikke på et passende højt niveau, kan det føre til store lagertab. Et parti opbevaret i 6 måneder ved 85 % relativ luftfugtighed vil således tabe 8,5 % af vægten, hvor et parti opbevaret ved 95 % relativ luftfugtighed kun vil tabe 3 % af vægten. Ved en kartoffelpris på 1,0 kr./kg vil der således kunne spares kr. ved et lager på 1000 tons. e. Udlagring Udlagring er det tidspunkt, hvor de forskellige forbehandlinger iværksættes. Erfaringer, forsøg og metoder er sammenstillet i næste afsnit. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret har udarbejdet et hæfte om lagring af kartofler (Schmidt, 2005). Her gives praktiske anbefalinger til etablering og drift af eget kartoffellager Lagring i lagerhus og på køl Forskellen mellem lagring af kartofler i kartoffellagerhuse og på køl er undersøgt i en lang række forsøg i perioden i sorterne Dianella, Bintje og Posmo (Oversigten 1990 side 226 og 1991 side 237). I alle fire forsøgsår blev effekten af opbevaring i kølerum sammenlignet med opbevaring i avlernes eget lagerhus (uden temperaturstyring). Resultaterne i tabel 1 viser, at der i gennemsnit er et merudbytte for opbevaring ved 3 C på 15 Hkg/ha. 6

8 Tabel 1. Udbytte efter læggekartofler, opbevaret i kølerum ved 3 C samt merudbytte for opbevaring hos avler. Hkg knolde pr. ha. Udbyttet er et gennemsnit af to forsøg (Oversigten 1989, 1990 og 1991). Avler nr. Dyrket ved Opbevaret ved 3 C Opbevaret hos avler Opbevaret ved 3 C Opbevaret hos avler Opbevaret ved 3 C Opbevaret hos avler 1989 Dianella 2 forsøg 1990 Bintje 2 forsøg 1991 Bintje 1 Tylstrup Lundgård Tylstrup Lundgård Tylstrup Lundgård Tylstrup Lundgård Tylstrup Lundgård forsøg 1988 Dianella 2 forsøg 1990 Posmo 2 forsøg 1991 Posmo 1 Tylstrup Lundgård Tylstrup Lundgård Tylstrup Lundgård Tylstrup Lundgård Tylstrup Lundgård Gennemsnit alle forsøg: -15 Hkg knolde/ha for opbevaring hos avler 5.2 Forspiring Metode og teknikker Ved forspiring, som også kaldes varmebehandling, tages knoldene fra et lager og placeres lunt i en periode inden lægning. Hvor lang denne periode er, afhænger meget af sorterne og lagringen, men også af knoldenes vækstbetingelser det foregående år. Disse forskelle betyder, at det er vigtigt løbende at justere lys og temperatur under forbehandlingen. Styres forbehandlingen ikke, risikerer man, at der udvikles lange og skrøbelige spirer, som nødvendiggør en afspiring, eller der slet ikke dannes spirer. Traditionelt set har der været tale om forspiring af læggematerialet på et lager, hvor disse parametre kan styres. I de senere år er der dog kommet nye teknikker til, der bryder med denne tradition, så som opbevaring af kartofler i netsække, som anbringes udenfor i frostfrie perioder. Disse sække rummer hver ca. 125 kg og hænges i stativer med op til 10 sække, hvorefter de lagres hele vinteren indtil lægning (se figur 3) Forspiring i spirekasser I Oversigt over landsforsøgene 2003 gives følgende beskrivelse af den traditionelle teknik til forspiring: Til forspiring anvendes læggekartofler, der har været opbevaret ved ca. 4 C frem til seks til syv uger, før de skal lægges. Kartoflerne fordeles på dette tidspunkt i spirekasser med maksimum halvandet lag knolde i hver spirekasse. Herefter hæves temperaturen i spirehuset 7

9 til C. I løbet af en uge ved denne temperatur vil knoldene begynde at vise tegn på spiring. Så snart de små hvide øjne begynder at bryde, sænkes temperaturen, samtidig med at der hænges lysstofrør op mellem spirekasserne. Lyset bør være tændt døgnet rundt. Spirevæksten kan bremses ved at sænke temperaturen og øge lysmængden. Herved bliver spirene mere robuste og bedre i stand til at klare lægningen. Gøres det modsatte, fremmes spirevæksten, og der udvikles mange skrøbelige og lange spirer. For at sikre stærke spirer er det endvidere vigtigt, at luftfugtigheden er høj (gerne %). I Holland anbefales det at forspire kartoflerne på nogenlunde samme måde som beskrevet ovenfor, indtil knoldene har spirer på maksimalt en halv cm (NIVAP, 2009) Forspiring i sække Forspiring af kartofler lagret i sække begynder ca. seks uger før lægning, hvor sækkene overføres til et velventileret rum med C. Det er vigtigt med samme temperatur ved gulv og loft, så ensartet spiring fremmes. Når knoldene har dannet spirer på 1-2 mm (1-3 uger afhængigt af sort og temperatur), sænkes temperaturen til 5-7 C. Til forskel fra den konventionelle metode med spirekasser, flyttes kartoflerne i sække herefter ud i lyset uden for varmerummet. Kartoflerne skal stå i fri luft og lys i ca. 4 uger før lægning, hvorved spirerne hærdes. Det er dog vigtigt, at knoldene ikke udsættes for frost eller direkte regn ved denne forspiringsmetode. Omvendt må knoldene heller ikke tørre ud, så spirekraften reduceres. Der er især to fordele ved opbevaring i sække. For det første kan der spares en del arbejdskraft i forspiringsprocessen, idet knoldene kun håndteres en enkelt gang (når de hældes i sækkene). Det har den yderligere fordel, at stød og sår, der ellers ville kunne opstå ved en håndtering, undgås. Den anden fordel er sparede omkostninger til lageret, idet der ikke anvendes ekstra lys osv. Lageret skal blot kunne holdes velventileret og køligt, men samtidig frostfrit. Opbevaring af sækkene på lageret har endelig den fordel, at det er nemmere at overvåge sækkene mht. sygdomme, end det er at overvåge en hel pallekasse. Desuden skal Figur 3 Forspiring af læggekartofler i sække kan være et fornuftigt alternativ til traditionel forspiring på lager. Foto: Lars Bødker, Landscentret Planteproduktion der ikke kasseres så mange knolde ad gangen. Ulempen ved metoden er, at den er relativt afhængig af det udendørs klima. Så længe det er tørt og køligt, er det ikke noget problem, men bliver knoldene udsat for frost eller regn, risikeres store tab. Sækkesystemet bruges ofte i Holland, samt i Norge og Sverige Forsøgsresultater forspiring I perioden fra 2001 til 2003 blev effekten af forspiring undersøgt i landsforsøgene (Oversigten 2003, side 253). Forsøgene er udført ved brug af forspiring i kasser (se afsnit ). Ud af de i alt 11 forsøg er et, to og otte forsøg gennemført i hhv. Ukama, Ditta og Sava (Tabel 2). Det ses, at der i de fleste tilfælde er opnået et stabilt merudbytte ved forspiring svarende til kr. pr. ha ved en pris på 200 kr. pr. hkg. I opgørelsen af forsøget fremhæves, at i de enkelte tilfælde, hvor der ikke har været noget merudbytte for forspiring, kan årsagen findes i enten håndteringen ved lægning (afbrækning af spirer) eller tidligere afmodning som følge af de fysiologisk ældre kartofler. 8

10 Tabel 2. Effekten af forspiring på udbytte og størrelsesfordeling i økologiske spisekartofler (Oversigten, 2003 s. 253). Udbytte og merudbytte (hkg/ha) Ubehandlede Forspirede Størrelsesfordeling , 11 forsøg I alt < 35 mm mm mm 79 8 > 50 mm Salgbart udbytte, kr. pr. ha Forudsætning: 200 kr./hkg > 40 mm I svenske forsøg med forspiring udført i perioden , er der fundet sammenlignelige resultater (tabel 3). Tabel 3. Effekt af forspiring på udbytte af konventionelt dyrkede spisekartofler (oversat fra Andersson, 2006). Udbytte og merudbytte (hkg/ha) Sort Ubehandlede Forspirede King Edvard 427 7,2 Sava 461 8,7 Asterix ,0 Appell ,7 Folva ,0 Gennemsnit ,2 1 Kun gennemsnit af , 2 Kun medtaget i 2002 I forsøgene er de ubehandlede partier taget direkte fra et koldt opbevaringsrum, hvorimod de forspirede knolde blev forspiret i sække i et væksthus. Lægningen blev foretaget under favorable forhold med en halvautomatisk læggemaskine. Resultaterne viser, at der kan hentes endog ganske betragtelige merudbytter ved forspiring i sække. Normalt sker der en opvarmning efter udlagring, og det er ikke muligt fra forsøgene at se, om der er sket en naturlig opvarmning efter udlagring, eller om kartofler er lagt i marken umiddelbart efter udtagningen fra lager. Forsøg fra Tyskland viser, at forspiring også har en ganske betragtelig effekt på fremspiringstidspunktet (Karalus & Rauber, 1997). Som i Danmark er formålet også her at undgå de tidligste sygdomsangreb. Dog er der i denne del af Tyskland en lige så stor risiko for udbyttetab som følge af angreb af Coloradobiller. Her resulterer 4-6 ugers forspiring i en 8-12 dages tidligere fremspiring, sammenlignet med knolde, der kun er opvarmet over to dage til C. I disse forsøg er der opnået signifikante merudbytter af forspiring (figur 2). Dette er især fundet ved en tidlig optagning allerede i juli. Ved optagning i september udjævnes effekten af forspiring. 9

11 Figur 4. Effekten af forspiring på udbyttet af økologiske læggekartofler i juli (venstre) og september (højre). Gennemsnit over 4 sorter dyrket i den sydlige del af Tyskland. Forskellene i udbytter er signifikant forskellige med *(95 % sikkerhed), **(99 % sikkerhed) og *** (99,9 % sikkerhed). Efter (Karalus & Rauber, 1997). 5.3 Forvarmning og varmechok Metode og teknikker Forvarmning Forspiring og forvarmning bygger på samme princip. Ved forvarmning udsættes kartoflerne for en højere temperatur i en kortere periode sammenlignet med forspiring. Knoldene kan f.eks. tages direkte fra lager og flyttes over i et varmerum med ca. 18 C og høj luftfugtighed i 7-9 dage, hvorefter de lægges. På denne måde sikres det, at der opnås en mere ensartet fysiologisk alder end ved forspiring. Hvis temperaturen er for lav ved lægning, kan knoldene imidlertid få et kuldechok ved denne behandling, hvorved væksten bremses Varmechok Knoldene kan også udsættes for et decideret varmechok. En måned før forventet lægning (ca. 1. marts) tages knoldene ud af kulen eller kølelageret og sorteres forsigtigt i spirekasser eller lignende, så stødpletter og sår undgås. Det er endvidere vigtigt, at knoldene ikke ligger i flere lag, end det er muligt at belyse alle knoldene. Som ved traditionel forspiring anbefales maksimalt 1,5 lag knolde i hver kasse. Straks efter opsortering, og inden knoldene bliver tempererede, overføres de til et mørkt varmerum med ca. 18 C. Luftfugtigheden skal være så høj som muligt i lokalet, således at lagertab undgås. Med høj luftfugtighed og varme vil knoldene begynde at ånde mere, hvorved CO 2 koncentrationen stiger. En god ventilation skal derfor sikre, at det ikke fører til udvikling af lagersvampe. Knoldene skal opbevares på denne måde, indtil der dannes små hvide spirer af 1-3 mm længde. Afhængigt af sortens spirevillighed, vil dette typisk tage ca. 1 uge. Det er vigtigt, at temperatur og CO 2- indhold overvåges konstant. Efter dette første varmechok, skal de skrøbelige hvide spirer hærdes. Dette gøres ved at sætte lys op mellem spirekasserne, således at alle knolde får lys (se figur 3). Lyset flyttes med jævne mellemrum, således at skyggesider undgås. Når spirerne belyses, bliver de små spirer grønne og fortykkede, og længdevæksten stoppes. Belysningen af spirerne fortsætter i ca. 2 uger, med en lavere temperatur på ca C, ventilation og en høj luftfugtighed. 10

12 Figur 5. Venstre: For at hærde spirerne på de varmebehandlede knolde, sættes der lys op mellem spirekasserne. Højre: Når knoldene belyses, bliver spirerne fortykkede og grønlige. (Foto: Henning C. Thomsen, DJF). Den sidste uge inden forventet lægning bruges på at tilvænne knoldene til lægning. Dette gøres ved at sænke temperaturen til et niveau svarende til jordtemperatur (ca. 7-8 C). I denne fase skal knoldene stadig belyses. Det er dog ikke nødvendigt med den samme intensitet som tidligere i forløbet. Den beskrevne metode er også en af de mest almindelige i Tyskland til stabilisering af udbyttet i økologisk kartoffelproduktion (Pers. Kommentar A. Paffrath, 2010). Her er anbefalingen ligeledes at anvende et kammer med mulighed for styring af temperatur og luftfugtighed. Det påpeges dog, at forbehandlingen skal tilpasses sorten. Er sorten særdeles spirevillig, kan det være nok blot at hæve temperaturen og sætte lys op mellem spirekasserne Forsøgsresultater varmebehandling Normalt foretages varmebehandling i spisekartofler. Varmebehandling i stivelseskartofler er dog afprøvet i en forsøgsserie over fire år (Oversigten 1992 side 219). I forsøgene er det endvidere undersøgt, om vanding i løbet af vækstsæsonen har en yderligere effekt på udbyttet. Det ses ikke overraskende, at der opnås de største og mest stabile merudbytter ved at forvarme knoldene i kombination med vanding. Der er ikke forskel i stivelsesindholdet. Tabel 4. Effekten af forvarmning og vanding på udbyttet (Hkg/ha) af fabrikskartofler (Oversigten 1992). Merudbytte i kr./ha er justeret til 2009-priser. Ikke forvarmede Forvarmede Merudbytte Sort År Knolde %stivelse Knolde %stivelse Kr./ha Vandet Dianella ,5 4 19,7 365 Amia , , Amia , , Senator , ,5 332 Tylva , , Tylva ,2-9 16,8-636 Posmo , ,0 474 ikke vandet Saturna , , Tylva ,1-7 21,1-307 Kaptah , , Gennemsnit: , ,7 750 Der er i perioden udført forsøg med økologiske kartofler i Tyskland, hvor effekten af varmechok, gødskning og svampebehandling på udbyttet er undersøgt (Tabel 5). For at sikre en ensartet spiring af læggematerialet er knoldene i dette forsøg taget direkte fra kølelager og 11

13 placeret i et varmerum med 20 C i 3-4 dage, hvorefter spirerne belyses. Forsøgene viser, at forspiring kan give merudbytter på op til 316 % i skimmelår. Der blev i forsøgene observeret en tidligere fremspiring, helt op til 14 dage af de forspirede kartofler. Det blev også vist, at der ikke er det store merudbytte i år, hvor skimmelangrebene kommer relativt sent. Varmechokket kan således bruges til at stabilisere udbyttet over flere år. (Paffrath & Milz, 2008). Tabel 5. Den relative effekt af forspiring, varmechok, gødskning og forebyggelse af skimmel på udbyttet af økologiske læggekartofler. Merudbytte i forhold til led 1 (efter Paffrath & Milz, 2008). Led nr. Forspiring Gødskning Kobber Gns 1 Uden Uden 2 Med 116,2 98,5 89,2 101,3 Uden 3 Uden 150,3 131,3 149,8 143,8 Med 4 Med 76, ,7 64,3 5 Uden 64,7 16,6 168,7 83,3 Uden 6 Med 75 20,4 198,7 98 Med 7 Uden 93,7 58,9 196,2 116,3 Med 8 Med 113,3 102,5 246,7 154,2 5.4 Læggetidspunkt Selvom det egentlig ikke er en del af forbehandlingen, medtages læggetidspunktets betydning. Tidligere landsforsøg har konkluderet, at udbyttet er højest i kartoffelpartier lagt omkring april, dog meget afhængig af jordtemperaturen efter lægning (Oversigten, 1994, tabel 6). I enkeltforsøgene, har det optimale tidspunkt for lægning været: 1994 ca. 20. april, 1993 hele april, 1992 omkring 1. maj. Tabel 6. Læggetidspunktets indflydelse på kartoffeludbyttet (Oversigten, 1994). Pct. stivelse Udbytte og merudbytte knolde, hkg/ha 4 forsøg a. Lagt april 16,8 389 b. Lagt april 17,6 17 c. Lagt 1-7. maj 17,1 23 d. Lagt maj 16, Diskussion Sammenstillingen af nationale og internationale forsøgsresultater og erfaringer har ikke overraskende vist, at forbehandlingen af læggekartofler har en stor betydning for det efterfølgende udbytte. Dog er antallet af anvendelsesorienterede forsøg meget begrænset, hvilket betyder, at meget viden er baseret på praktiske erfaringer og dertilhørende anbefalinger. Forsøgene viser, at alle processer og forbehandlingsmetoder, hvad enten det er lagring, forspiring, varmestød eller læggetidspunkt, har en indflydelse på udbyttet. For den økologiske kartoffelavler er det vigtigste mål med forbehandlingen dog udbyttestabilisering. Spørgsmålet er, hvordan det sikres, at man også i år med tidlige skimmelangreb opnår fornuftige udbytter i de økologiske marker? Svaret er styring af knoldenes fysiologiske alder. Jo længere fremme knoldene er i udvikling ved lægning, jo kortere tid skal der bruges til at opnå et tilfredsstillende udbytte. Det er imidlertid ikke ligegyldigt, hvilken forbehandling der vælges. Består læggematerialet f.eks. af 12

14 en meget spirevillig sort, vil et varmestød ofte være for voldsomt og resultere i knolde med lange spirer, der knækker af under lægning. Omvendt vil en sort med lang spirehvile måske skulle have en lidt højere temperatur i hele lagerperioden for at opnå en passende fysiologisk alder ved forspiringstidspunktet. Det er derfor vigtigt, at læggematerialet inspiceres ofte i lagerperioden. Er knoldenes øjne f.eks. ved at brydes (som på figur 2), bør temperaturen sænkes yderligere på lageret. Samtidig bør luftfugtighed og CO 2 -niveau kontrolleres, så lagertab minimeres. Et stabilt udbytte i den økologiske kartoffelavl opnås således kun med indgående kendskab til tidligheden og spirevilligheden af den/de valgte sorter. Forbehandlingsmetoden skal tilpasses sorten og ikke omvendt. For at kunne sige nøjagtigt, hvilken kombination af metoder der passer bedst til den enkelte sort, kræves der yderligere undersøgelser og forsøg. Der er ingen metode eller laboratorietest, som kan bestemme den fysiologiske alder af en kartoffel. Der har ligeledes ikke kunnet findes forsøgsresultater eller publikatione, der beskriver, hvordan forskellige forbehandlingsteknikker påvirker det samme parti knolde i det samme år. I langt de fleste tilfælde er sammenligningen foretaget mellem behandlede og ubehandlede knolde, og der er ikke nogen indikation af, om en anden forbehandlingsmetode ville have givet et bedre resultat. Med et potentielt merudbytte på 15 hkg pr. ha for korrekt lagring (Tabel 1), hkg pr. ha for forspiring (Tabel 2 og 3), 19 hkg pr. ha for varmestød (Tabel 4) og op til 14 dages tidligere fremspiring i marken (Paffrath & Milz, 2008), burde der arbejdes videre med at indsamle og systematisere viden om de enkelte sorter og med at udvikle et rådgivningsværktøj, som gør det muligt at målrette lagring og forvarmning i henhold til den enkelte sorts behov. Tages f.eks. et gennemsnitligt merudbytte på 17 hkg pr. ha på en ejendom med 40 ha kartofler, giver det således et merudbytte på 680 Hkg. Til en pris af 200 kr. pr. hkg, giver det en øget indtægt på kr. om året til dækning af udgifter til lagring og forbehandling. Tages muligheden for en tidligere høst også i betragtning, kan det bidrage yderligere til indtjeningen. Mange af de viste forsøg er gennemført i konventionelle dyrkningssystemer, og det er derfor ikke givet, at der kan opnås samme merudbytte i den økologiske avl. I denne rapport er de økonomiske konsekvenser af forbehandlingen ikke gennemanalyseret. Dels er det vanskeligt at overføre disse til den økologiske produktion, dels findes der ikke mange forsøg, hvor der er tilstrækkeligt med baggrundsmateriale til at gennemføre en sådan analyse. Det er dog afgørende, at avleren får et overblik over økonomien i en investering i en forbehandling, hvorfor det vil være nødvendigt med en grundigere beskrivelse og gennemregning heraf. 7 Konklusion I dette litteraturstudie er forsøgsresultater og erfaringer med forbehandling af læggekartofler samlet. Det blev konstateret, at den nuværende praksis i mange tilfælde bygger på praktiske erfaringer og ikke på forsøgsresultater fra praksisnære eller videnskabelige forsøg. Der er kun udført få forsøg under forhold, der er sammenlignelige med de danske, og endnu færre inden for den økologiske avl. Der findes ingen metode eller laboratorietest, der kan måle en kartoffels fysiologiske alder. Fra de undersøgelser, som indgår i denne rapport, fremgår det, at alle former for forbehandling kan bidrage positivt til enten udbytte eller fremspiringsdato. For den økologiske kartoffelavler betyder det, at lagring og forbehandling bør være en særdeles central del af produktionen. En god forbehandling af læggematerialet vil i de fleste år kunne give et markant merudbytte, og i år med særligt tidlige angreb af kartoffelskimmel kan det være afgørende for produktionen. Forbehandling kan således være med til at reducere udbytteudsvingene, hvorved en stabil produktion sikres. 13

15 Der er i fremtiden behov for en grundig analyse af økonomien i forbehandlingen i den økologiske kartoffelproduktion. Det er især vigtigt at få koblet betydningen af sorts- klima- og dyrkningsforskelle med forbehandlingsmetoden, således at der altid kan vælges den økonomisk optimale metode. Det er ligeledes vigtigt at få videreudviklet metoder, hvor der kan ske en forbehandling af store mængder læggekartofler på en rationel måde. 8 Referencer Andersson, M. (2006): Förgroning af matpotatis. Gro-konsult AB, Skara. Citeret d. 20/ , fundet online på: Karalus W. & R. Rauber (1997): Effect of Presprouting on Yield of Maincrop Potatoes (Solanum tuberosum L.) in organic farming. Journal of Agronomy & Crop Science, vol. 179, pp: NIVAP, 2009: Why pre-sprouting? Netherlands potato consultative foundation. Online information, citeret d. 20/ , fundet online på: Paffrath A., (2010): Landwirtschaftskammer NRW, Zentrum für Ökologischen Land- und Gartenbau, Referat 54, Gartenstr. 11, Köln-Auweiler, Germany, Personlig kommentar modtaget 19/ Paffrath A. & E. Milz, 2008: Vorkeimung, organische Stickstoffdüngung, Kupferbehandlung welche Maßnahme sichert im ökologischen Landbau den Kartoffelertrag? Gesunde Pflanzen, vol. 60, pp: 1-4. Schmidt, G. (2005): Lagring af kartofler. Byggeri og Teknik, udgivet af Dansk landbrugsrådgivning Landscentret, Byggeri og Teknik. Struik, P.C. (2006): Physiological age of seed potato. Præsentation fra NJF-seminar nr Citeret d. 26/ , fundet online på: f Struik, P.C. & S.G. Wiersema (1999): Seed potato technology. Første udgave, Wageningen Pers, Wageningen, Holland. Oversigt over Landsforsøgene, 1988: Afsnit I, Kartoffeldyrkning. Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion. Oversigt over Landsforsøgene, 1989: Afsnit I, Kartoffeldyrkning. Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion. Oversigt over Landsforsøgene, 1990: Afsnit I, Kartoffeldyrkning. Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion. Oversigt over Landsforsøgene, 1991: Afsnit I, Kartoffeldyrkning. Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion. 14

16 Oversigt over Landsforsøgene, 1992: Afsnit I, Kartoffeldyrkning. Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion. Oversigt over Landsforsøgene, 1994: Afsnit I, Kartoffeldyrkning. Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion. Oversigt over Landsforsøgene, 2001: Afsnit I, Kartoffeldyrkning. Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion. Oversigt over Landsforsøgene, 2003: Afsnit Q, Kartoffeldyrkning. Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion. 15

Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø

Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Metoder og teknikk for lysgroing av tidligpotet i Danmark. Knud Ravn Nielsen, LMO Samsø Tidlig høst Lysgroning Forspiring Fordele merudbytte på 15 20 pct. eller 50 80 hkg pr. ha ved korrekt forspiring

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af egne læggekartofler Dyrkningsvejledning Avl af egne læggekartofler 2 Dyrkningsvejledning læggekartofler Indhold En krævende produktion...3 Lovens krav...4 Et sundt udgangspunkt...4 Før lægning...5 Lægning... 6 Speciel gødskning...

Læs mere

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009

Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Business Check Kartofler Pæne tal på bundlinien. Martin Andersen Landbonord Sarpsborg den 9. nov. 2009 Lars Wiik, Sverige Stay-green projekt, 2003 2005 Udbytteoptimering i stivelseskartofler Helhedsvurdering

Læs mere

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt

Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere

Læs mere

Reduceret jordbearbejdning

Reduceret jordbearbejdning I den næste halve time vil Knud Bastholm og jeg gennemgå resultater vedr. forsøg med direkte lægning af kartofler i stub, risikotal og beslutningsstøtte til kontrol af kartoffelskimmel og nedvisning af

Læs mere

Rapport Danske kvalitetskartofler eller Danish Qualitet Seed Potato (DQS-Potato).

Rapport Danske kvalitetskartofler eller Danish Qualitet Seed Potato (DQS-Potato). Rapport Danske kvalitetskartofler eller Danish Qualitet Seed Potato (DQS-Potato). Af Kim Madsen, Danespo, Henrik Pedersen, AKV-Langholt, Christian Feder, KMC og Lars Bødker, Dansk Landbrugsrådgivning Maj

Læs mere

Spisekartoffel. Økologisk dyrkningsvejledning Ajourført den 28. marts 2008. www.landscentret.dk. Gødskning Lægning Nedvisning Kvalitetskrav

Spisekartoffel. Økologisk dyrkningsvejledning Ajourført den 28. marts 2008. www.landscentret.dk. Gødskning Lægning Nedvisning Kvalitetskrav 1 af 5 03-04-2008 09:18 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 3. april 2008 LandbrugsInfo

Læs mere

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle

Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Havebrug nr. 153 Oktober 2003 Kepaløg (Allium cepa L) dyrket konventionelt og økologisk - ligheder og forskelle Gitte Bjørn og Anne Mette Fruekilde Forskningscenter Årslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel

EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel Hvis der er rådne kartofler i den nyindkøbte pose, har kartoflerne med stor sandsynlighed kartoffelskimmel en alvorlig plantesygdom, som skyldes angreb af mikroorganismen,

Læs mere

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler

Dyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere

SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Vækst i skolehaven

SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Vækst i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven NATUR/TEKNOLOGI Vækst i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven NATUR/TEKNOLOGI VÆKST i skolenhaven SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Vækst i skolehaven INTRODUKTION

Læs mere

Stødmærker i Kartofler 2003

Stødmærker i Kartofler 2003 Stødmærker i Kartofler 3 Poul Erik Lærke (DJF-Foulum), Fin Trosborg (Estrella) og Ingolf Sørensen (Flensted) Korrespondance til PoulE.Laerke@agrsci.dk Stødfølsomhed (%) 26 24 22 18 16 14 12 8 3 6 9 1 15

Læs mere

JEG er din KARTOFFEL!

JEG er din KARTOFFEL! JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt

Læs mere

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper

Læs mere

Lav ultra lav input Afsluttende rapport

Lav ultra lav input Afsluttende rapport Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad

Læs mere

Status og de første resultatene fra lagringsprojektet. Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll

Status og de første resultatene fra lagringsprojektet. Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Status og de første resultatene fra lagringsprojektet Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Improved quality of Norwegian fruits, potatoes and vegetables after long-and short-term storage (2010-2014)

Læs mere

Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø

Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø Totalløsninger til tørring og opbevaring af korn og frø 60 års erfaring i hele Europa - 40 faste medarbejdere inkl. service i Hedensted Nymontage via eksterne firmaer i sæsonen (40-60 personer) - Omsætning

Læs mere

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

Sådan dyrker du økologiske LØG. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt Sådan dyrker du økologiske LØG Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Løg er godt for helbredet. Det har man vidst så at sige altid. Da de ægyptiske pyramider blev bygget, fik arbejderne

Læs mere

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov

Stennedlægningsfræser, Muratori (se sidste års undersøgelse) Stenstrenglægning til 25 cm dybde (se sidste års undersøgelse) Plov Side 1 af 5 LandbrugsInfo Søg overalt Søg kun i FarmT.. Byggeri Driftsledelse IT Fjerkræ Får Heste Kvæg Lov&ret Maskiner Miljø Pelsdyr Planteavl Svin Tværfagligt Uddannelse LandbrugsInfo > Tværfaglige

Læs mere

Anvendelsesorienteret Planteværn 2011

Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 & Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 VII Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans), kartoffel bladplet (Alternaria solani & A. alternata) samt rodfiltsvamp (Rhizocto nia solani) i kartofler

Læs mere

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012 Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye

Læs mere

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration

UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER. Varde Bolig Administration UNDGÅ PROBLEMER MED MUG/SKIMMEL I VORE BOLIGER Varde Bolig Administration Forsidebilledet er fra en pjece, som er udarbejdet af By og Byg, LBF og BL. Side 1 Forord: Fra sent efterår til tidlig forår (fyringssæson)

Læs mere

Det innovative læggemaskineprogram. GL 30-serien. Læg med succes Høst med succes!

Det innovative læggemaskineprogram. GL 30-serien. Læg med succes Høst med succes! Det innovative læggemaskineprogram fra GL 30-serien Læg med succes Høst med succes! Med GL 30-serien fra Grimme lægger du perfekt! Gå i gang med at lægge: med det innovative læggeelement fra Grimme, som

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN

REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN REVISIONSFIRMAET ERIK CHRISTENSEN STATSAUTORISEREDE REVISORER I/S VESTER VOLDGADE 106, 1552 KØBENHAVN V TLF: 33 13 29 12. FAX: 33 32 02 12. E-MAIL: EC@REVEC.DK ANSVARLIGE INDEHAVERE: HENNING ROSENVOLD.

Læs mere

Kartoffelafgiftsfonden CVR-nr. 83 48 28 18. Årsregnskab for 2009

Kartoffelafgiftsfonden CVR-nr. 83 48 28 18. Årsregnskab for 2009 Deloitte Statsautoriseret Revisionsaktieselskab CVR-nr. 24 21 37 14 Egtved Allé 4 6000 Kolding Telefon 75530000 Telefax 75530038 www.deloitte.dk Kartoffelafgiftsfonden CVR-nr. 83 48 28 18 Årsregnskab for

Læs mere

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE

AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE AB RYESGADE/HEDEMANNSGADE INFORMATIONSMØDE OM I BYGNINGER MANDAG DEN 16. JANUAR 2012 JANUAR 2012 FORMÅL Formålet med dette informationsmøde er: at I får mere information om forekomsten af svampe i bygninger

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

I rapporten Arbejdsmiljø ved håndtering af kartofler gennemgås risikoområderne ved lægning, optagning og indlagring samt lagring af kartofler.

I rapporten Arbejdsmiljø ved håndtering af kartofler gennemgås risikoområderne ved lægning, optagning og indlagring samt lagring af kartofler. I rapporten Arbejdsmiljø ved håndtering af kartofler gennemgås risikoområderne ved lægning, optagning og indlagring samt lagring af kartofler. Anvisningerne er velegnede til at anvende ved kortlægning

Læs mere

Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele

Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele sorter og gødskning Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele Tidlige sorter På Samsø er der siden 2003 udført ni forsøg med tidlige kartofler, opdelt i henholdsvis meget tidlige, tidlige og

Læs mere

Stivelseskartofler. Etablering. Kartofler kan dyrkes til. spisekartofler pulverkartofler, chips og pommes frites læggekartofler stivelseskartofler

Stivelseskartofler. Etablering. Kartofler kan dyrkes til. spisekartofler pulverkartofler, chips og pommes frites læggekartofler stivelseskartofler Stivelseskartofler Kartofler kan dyrkes til spisekartofler pulverkartofler, chips og pommes frites læggekartofler stivelseskartofler Denne dyrkningsvejledning handler om produktion af stivelseskartofler.

Læs mere

Jordskok - en gammel dansk grønsag

Jordskok - en gammel dansk grønsag Havebrug nr. 152 September 2003 Jordskok - en gammel dansk grønsag Kaj Henriksen og Gitte Bjørn, Forskningscenter Aarslev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Havebrug

Læs mere

Følg deres råd og få selv bedre økonomi og en nemmere kartoffelavl i 2010!

Følg deres råd og få selv bedre økonomi og en nemmere kartoffelavl i 2010! Effektiv beskyttelse indefra og ud Hvilke erfaringer har dine nordiske kolleger gjort sig med Revus i 2009? Følg deres råd og få selv bedre økonomi og en nemmere kartoffelavl i 2010! God økonomi i højere

Læs mere

Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel

Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Høj biologisk effekt Regnfast let at bruge fri for at blande Beskytter bladenes nytilvækst

Læs mere

Noter til Kartoffelafgiftsfondens ændringsbudget 2011.

Noter til Kartoffelafgiftsfondens ændringsbudget 2011. Noter til Kartoffelafgiftsfondens ændringsbudget 2011. 1. Skimmelbekæmpelse ved brug af reducerede doser. Der er udviklet en model skimmelstyring som ud fra en beregnet prognose for angreb af kartoffelskimmel

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET

LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET LAGRING TØRSTOFTAB KVALITET OMHU VED LAGRING ER VIGTIGT FOR AT MINDSKE TAB AF TØRSTOF OG SIKRE GOD FLISKVALITET Resultater fra lagringsforsøg 2013 Forsøg med lagring af pil og poppel i Tyskland Ældre danske

Læs mere

Tillægsvejledning. Fuldlimning

Tillægsvejledning. Fuldlimning Tillægsvejledning Fuldlimning 1 Fuldlimning med Stauf produkter Douglas, Fyr, Eg For at få et vellykket resultat er det vigtigt, at gulvet lægges korrekt, og at de beskrevne produkter anvendes efter anvisningerne.

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2012.

Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2012. Noter til Kartoffelafgiftsfondens budget 2012. 1. Kvalitetsskadegørere i læggekartofler. Læggekartofler angribes af en række sygdomme, hvoraf en del forekommer latent og først kommer til udbrud under lagring

Læs mere

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle

Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Spilder din tærsker for meget? eller for lidt! Maskinkonsulent Christian Rabølle Mejetærskerspild?? Dryssespild Skærebordsspild Tærskespild rystere/rotor/solde - Hvad kan accepteres? - Betyder det noget?

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx

Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx Indvendig analyseret termografisk gennemgang xxxx 7/11-2010 Nr 18. Skunk i lille rum IR000293.IS2 Her ses skunken i det lille rum. I skunken var der fugtig luft, og der måltes en ligevægtsfugtighed (træfugtighed)

Læs mere

Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt

Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt Fødevarestyrelsen Susanne Elmholt Dato: 6. november 2009 Bidrag til brug ved besvarelse af FLF alm. del, Spm. 10 om teknikker til opbevaring af frugt Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL

BRUGSANVISNING BY0011 H610 CAL BRUGSANVISNING BY0011 CAL H610 FUNKTIONSOVERSIGT Gang reserve indikation Overopladning sikkerheds funktion Utilstrækkelig opladnings advarsels funktion (to-sekunders interval bevægelse) Energibesparende

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider?

Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Hvordan kan Planteværn Online bruges til at planlægge indkøb af pesticider? Januar 2011 Indhold Side: 1 Planlæg indkøb af herbicider 2 1.1 Forskelligt ukrudt kræver forskellige behandlinger 2 1.2 Hvilke

Læs mere

Trådløse sensorer til lager og proces overvågning

Trådløse sensorer til lager og proces overvågning Trådløse sensorer til lager og proces overvågning Margrethe Høstgaard Global Sales Support, Cand. Agro., MBA Ole Green opfinder og grundlægger af WEBSTECH - med sensorenheder til ensilage Gns. tab af ensilage

Læs mere

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen

Remote Telecom Sites. Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele. Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites Praktiske erfaringer med konventionelle og vedvarende energikilder inden for Tele Mogens G. Nielsen Remote Telecom Sites (RTS) Formål Optimere energiforsyningen til Remote Telecom

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas November 1998 * INDHOLD: Side Forord 3 Resumé 4 Proj ektbeskrivelse

Læs mere

Hold bladene grønne længst muligt!

Hold bladene grønne længst muligt! NYHED! Bekæmper både og skimmel! Hold bladene grønne længst muligt! TM solani - kartoffelbladplet Hvorfor skal den bekæmpes? Hvor svær er den at opdage? Uddrag fra Faktablad om kartoffelbladplet som forårsages

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014

Læs mere

Lagerfast korn! Korn er først lagerfast, når det både er nedtørret til 14 - til max 15% vand og dernæst er afkølet, så det er på max +7 C!

Lagerfast korn! Korn er først lagerfast, når det både er nedtørret til 14 - til max 15% vand og dernæst er afkølet, så det er på max +7 C! Grundregler for tørring og lagring af korn (Dette materiale er udarbejdet, samt revideret ad flere omgange, af maskinteknisk rådgiver Gunnar Schmidt, under sin ansættelse hos Byggeri & Teknik I/S, Herning,

Læs mere

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014

Manual til regneark anvendt i bogen. René Vitting 2014 Manual til regneark anvendt i bogen René Vitting 2014 Introduktion. Dette er en manual til de regneark, som du har downloadet sammen med bogen Ind i Gambling. Manualen beskriver, hvordan hvert regneark

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

AARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.

Læs mere

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK. Vær med på den grønne revolution TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE HYBRIDSÅSÆD 2 007 ØST DANMARK Vær med på den grønne revolution Dyrk hybridraps og få et sikkert merudbytte og en god rapsmark hvert år Hybridraps er blevet dyrket i danmark de

Læs mere

CTS fra strategi til praksis

CTS fra strategi til praksis CTS fra strategi til praksis Om CTS fra strategi til praksis Processen Tekniske løsninger Projektmæssige løsninger Opvarmning af brugsvand i to trin Kontakter Udrulning af CTS i Brøndby Kommune er baseret

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

NEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER. Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8

NEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER. Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8 NEER ENGI OVERVÅGNING AF KORN- LAGRE MED INTEGREREDE TRÅDLØSE SENSORER Mechanical Engineering Technical Report ME-TR-8 DATA SHEET Titel: Overvågning af kornlagre med integrerede trådløse sensorer. Undertitel:

Læs mere

Energirigtig Brugeradfærd

Energirigtig Brugeradfærd Energirigtig Brugeradfærd Rapport om konklusioner fra fase 1 brugeradfærd før energirenoveringen Rune Vinther Andersen 15. april 2011 Center for Indeklima og Energi Danmarks Tekniske Universitet Institut

Læs mere

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven

NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI. Høstdag i skolehaven SIDE 1 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven SIDE 2 NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN NATUR/TEKNOLOGI HØSTDAG I SKOLEHAVEN SIDE 3 NATUR/ TEKNOLOGI Høstdag i skolehaven

Læs mere

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER 16. JANUAR 2013 UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER DANSKE PLANTESKOLERS VINTERMØDE 2013 POST DOC MAJKEN PAGTER, AARHUS Oversigt Frosthårdførhed i planter Hvad kræver succesfuld overvintring

Læs mere

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord

Betydningen af kvalitetsarbejde. Martin Ringsing Agri Nord Betydningen af kvalitetsarbejde Martin Ringsing Agri Nord Disposition Etablering af majs Etablering af græs Etablering af korn Betydningen af rettidighed og omhu Kløvergræs skal nedvisnes om efteråret

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Innovative coatings. af solstråling. bliver udformet i nært samarbejde med kunderne. Mardenkro er leverandør af produkter til det

Innovative coatings. af solstråling. bliver udformet i nært samarbejde med kunderne. Mardenkro er leverandør af produkter til det Mardenkro. I et kvart århundrede har vi udtænkt løsninger Innovative coatings til optimering af solstråling Mardenkro er leverandør af produkter til det moderne havebrug. Som specialist i løsninger til

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008

PRODUKT INFORMATION. KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds. Værd at vide om 2008 PRODUKT INFORMATION Værd at vide om 2008 KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Oversigt: 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 11 udefra og ind. Facadebeklædning Type Klink (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand

Læs mere

Målinger og analyser, D26

Målinger og analyser, D26 Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds

KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds Værd at vide om 2010 Oversigt: KEFA Drænpuds-System Multifunktionspuds 1. Generelt om problemer med fugt i bygninger 1.1 Byggematerialer i relation til problemer 1.2 Fugt i kældre et særligt problem 2.

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Lagring af kartofler Kasselager til læggekartofler op til 100 tons i eksisterende bygning Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 103.10-03 Udgivet 28.06.2006 Revideret - Side 1 af 10 Dette

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg?

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg? Nilan Calculator Passiv forvarmeveksling af luften via indbygget Heat-pipe, baseret på miljøvenligt kølemiddel Stort tilbehørs- og udvidelsesprogram Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

CA hjertestarterskab HSS100GSM

CA hjertestarterskab HSS100GSM Hjertestarterskab/AED - din garanti for en tryg opbevaring! CA hjertestarterskab HSS100GSM Uden lås - Sender SMS besked, hvis man åbner lågen - Skabet kan overvåges (CA service program) - Isoleret, rustfri

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Referenceblad for SPT-forsøg

Referenceblad for SPT-forsøg Referenceblad for SPT-forsøg Dansk Geoteknisk Forenings Feltkomité September 1995 1. INDLEDNING Dette referenceblad beskriver retningslinier for udførelse af SPT-forsøg eller Standard Penetration Test

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere