SeniorKursusSletten. Back2Nature

Transkript

1 SeniorKursusSletten Back2Nature Søren Nissen Efterår 2016

2 Beskrivelse af gruppen og formålet med denne Gruppen fokuserer på basale friluftsfærdigheder gennem opbygning af, og livet i en standlejr. Det handler om at leve i naturen, ikke blot overleve. Vores primære formål er at give deltagerne de nødvendige færdigheder, til at kunne tage på en tur i det fri i en gruppe. Vi arbejder med teorilektioner i hvordan man holder varmen i sin sovepose, hvordan man klæder sig praktisk på, og hvordan man laver det gode bål. Alt sammen med en naturlig praktisk opfølgning. Vi skal i løbet af ugen selv lave mad over bål, og skal tilberede dyr vi selv skaffer, hvilket vil sige både slagtning, flåning og partering. Følgende færdigheder og kompetencer får deltagerne på dette kursus: - Bål - opbygning og vedligeholdelse - Opbygning af lejr - lækkerhedsværdi, optimering og vedligeholdelse. - Tilberedning af hele dyr - slagtning, flåning, partering, fuld udnyttelse og madlavning. - Madskafning - bygning af fangsredskaber. - Personligt overskud - og hvordan man kan dele ud af det. - Basale Friluftsfærdigheder - Tør og varm, i soveposen og tøjet. - Naturen - Nyd dens forskellige sider og tider. Instruktører Alexander Neergaard Alexander.fdf@gmail.com Camilla Svane Camillabechsvane@gmail.com Søren Nissen Lind.nis@gmail.com 1

3 Indholdsfortegnelse Beskrivelse af gruppen og formålet med denne... 1 Instruktører... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Overordnet program over ugen... 4 Lørdag:... 4 SvendÅges Mark:... 4 Lejr... 4 Søndag:... 4 Formiddag... 4 EfterMiddag... 4 Aften... 4 Mandag:... 4 Nat... 5 Tirsdag (Gruppernes Døgn)... 5 Morgen... 5 Formiddag... 5 Eftermiddag... 5 Aften/Nat... 5 Onsdag (Fortsat grp. døgn)... 5 Morgen... 5 Formiddag... 5 Eftermiddag... 5 Aften... 6 Nat... 6 Torsdag... 6 Formiddag... 6 Eftermiddag

4 Aften... 6 Fredag... 6 Formiddag... 6 Eftermiddag... 6 Lørdag... 6 Aktivitet... 8 Opbygning af lejr... 8 Fange Fisk Snare Fangst Flå rådyr Teorilektioner Hold varmen i posen Påklædning i naturen Det gode bål og brænde Svedhytte Bilag Hygiejneråd Ildregler Snare inspiration Opskrifter Fisk Persille Sovs Rodfrugtblanding Kaniner Rådyr Dyrekøller (27 pers): DyreGryde: Bagte Kartofler: Høns Salat

5 Ris-oste-mix Kylling Overordnet program over ugen Lørdag: SvendÅges Mark: Navnelege Slå telt op konkurrence Lejr Ankomst, regler, forventningsafstemning. Opsætning af telte. Navnelege Søndag: Formiddag Introduktion til løbende evaluering. - Evaluerings sedler i evaluerings kassen Fange fisk Opstarte madlavningsprojekt evt. rygeovn Opbygning af lejr EfterMiddag Skum Fortsat opbygning af lejr, Forberede snarer 17:30 afslutning af madlavning 18:00 Mad Aften 18:45 Opvask 20:30 Fællesprogram Mandag: Fællesdag Guds TJ. Pub og cafe 4

6 Nat Opsætning af snare. Tirsdag (Gruppernes Døgn) Morgen Opsætte kaniner (instruktør) Formiddag Kontrollere snarer Flå Kaniner - Ordne skin, - Koge kranier - osv. Eftermiddag Det gode bål og brænde. Lave Kaniner Lave Mad Lave SvedHytte - Presenning - Gran - Evt presenning Aften/Nat FriluftsBad / SvedHytte Onsdag (Fortsat grp. døgn) Morgen Daggry: Jagt Formiddag Langtidsstegt dyr - Tændt bål - Flå dyret - Klargøre kød til jordovn - Ordne skin Eftermiddag Lang Siesta Madlavning, Basic Frilufts viden (Kan evt udskydes til torsdag) - Tøj - Overnatning 5

7 Aften Opvask, Optimering af lejr. 21:00 Pub & Café Nat Godnat Torsdag Formiddag Slagte Høns, Plukke høns Lave bålvifter, Gudstjenste Eftermiddag Lave mad, Lave bålvifter Optimere lejr, Aften Deltagernes egen aften Fredag Formiddag Klar til nedrivning (egne ting er pakket) Nedrivning og CleanShop (Søren går fra efter morgenmad til opsætning af CleanShop) 13:00 aflevering af grej. Eftermiddag Evaluering - Post its - Postkassen Opsumere ugens teori Lørdag Fælles. 6

8 7

9 Aktivitet Opbygning af lejr Opbygning af lejren foregår som en løbende proces gennem hele kurset. Vi starter ud første dag med at dele i hold af 5. Hvert hold laver så sin egen plan for lejren, holdene samles i to, der så diskuterer og finder deres bedste plan. Til sidst samles de to hold og fremlægger deres planer, overensstemmelse diskuteres og afstemmes. Materialer stilles til rådighed: 5 klassiske patruljetelte (bomuld), 1 lavvu (bomuld), Rafter, besnøringsreb, kraftige presenninger, 2 store pallebure (til udstyr og mad), 2 spader, 1 skovl. Når man skal ligge i standlejr i en længere periode, gælder det om at indrette sig godt. Det handler ikke længere om at skabe et sted hvor man kan overleve men i stedet lever i naturen. Det er derfor vigtigt at man hele tiden optimerer hvis der er noget der går en på. En måde at gøre lejren til et behageligt sted at være, er ved at skabe orden og funktionalitet. Ting vi som instruktører mener er nødvendigt på en lejrpladsen til 25 pers: - Telte, - Fra instruktørernes side har vi valgt at skaffe bomuldstelte til hele gruppen, dette er gjort ud fra en afvejning af fordele ved bomuld vs nylon telte: Bomuldstelte er langt mere åndbare, og der er derfor et bedre klima end i nylon telte. Dog er bomuldstelte tungere men da vi skal ligge i fast lejr er vægt ikke den store faktor. - Samlingstelt Et samlingstelt er et fantastisk redskab for grupper så store at man ikke kan samles i en normale telte. Det giver mulighed for at komme i tørvejr og hygge samlet. - latrin, Latrin vil på dette kursus ikke være vigtigt da vi ligger tæt på faste toiletter. Vi har dog valgt at bygge det alligevel for at give kursisterne den erfaring.. Et latrin er en nødvendighed for større grupper der ligger fast. Se billede herunder for inspiration. 8

10 - To bålsteder (mindst) Vi skal lave meget mad på bål, nogle gange over flere gryder. Det er altid en fordel at have et ekstra bål ud over dem man laver mad på til at lave gløder og varme deltagere o.lign. - spisebord med overdækning, Når man er i naturen er der basalt tre ting man skal sikre sig: Mad, varme og søvn. Hvis man bliver våd når man spiser bliver man kold, og så opbygger man ikke sine basale behov. Desuden er det yderst demotiverende at spise god mad mens man sidder dårligt og bliver våd. Skal man ligge det samme sted i en længere periode, kan det rigtig godt betale sig at lave et lækkert spisebord. - køkken med overdækning, Når man skal lave mad til at større antal i en længere periode er det yderst vigtigt at have hygiejnen i orden. Vi skal lave meget mad, derfor er det vigtigt at vi har et godt køkken med ståhøjde og halvtag så man ikke bliver våd (og kold) når man laver mad. På denne måde undgår man også at der drysser skidt i maden fra træer osv. - materialedepot, Hvis man gerne vil på tur mere end en gang er det vigtigt at passe på sit udstyr. Udstyret kan godt tåle vand, men længere tids eksponering vil fremprovokere rust og andre dårligdomme. Derfor er et materialedepot en god idé og det har yderligere den fordel at materialet har en plads, så vi på den måde undgår en rodet og uoverskuelig lejrplads. 9

11 - brændehugningsområde, Når man er mange på en lejrplads gælder det om at undgå skader. brændehugning er farligt hvis man ikke er opmærksom på hinanden. En indhegnet økse plads er en effektiv hjælp til at hjælpe folk med at holde afstand. Ligeledes afhjælper en høj huggeblok en del benskader og ømme rygge. Fange Fisk En måde selv at skaffe mad når man er på tur er at fange fisk. Fisk er nemt at tilberede og smager fantastisk. Vi har fået kørt fisk ind i en stor tank, hvor man så kan fange dem med hænderne og aflive dem med et slag på nakken. Herefter renses de i et nærtliggende grovkøkken. Normalt kan man satse og prøve at fange dem med medbragt fiskestang net eller lignende. Snare Fangst Formålet med denne aktivitet er at vise hvordan man kan opsætte fælder for at fange mad. Man skal være opmærksom på lovgivning omkring dette felt. Man må som udgangspunkt ikke sætte fælder op i Danmark, men er man i en nødsituation er det naturligvis rart at kunne. Til aktiviteten er der brugt faldskærmsline og høstbindegarn, og så deltagernes egne medbragte knive. Deltagerne har fået udleveret inspiration (findes som bilag) og skal selv finde på en god måde at sætte snare op, naturligvis med støtte fra instruktørerne. Fælderne er sat op sent om aftenen, efterfølgene uskadeliggjort af instruktørene. Næste morgen satte instruktørerne slagtede kaniner i. Grupperne bliver sendt ud og tømme/nedtage fælderne efter morgenmaden. Kaninen tilberedes efter opskriften i bilaget. Gavningsproces påbegyndes efter denne opskrift: Kranier og andre brugbare/sjove knogler koges rene. Flå rådyr Har man jagttegn kan man naturligvis gå ud og skyde sin aftensmad. Dog er kødet bedst hvis det har hængt i den rette periode i forhold til temperatur (40 gradedage). Vi har kontaktet en jæger som har skudt dyret og bragt det til os. Han hjælper også med at flå og partere dyret. Vi spænder skindet ud og påbegynder garvningsprocessen med salt, det gælder om at bruge hele dyret. Teorilektioner Hold varmen i posen Når man skal sove i naturen er det vigtigt at kunne holde varmen. Dette punkt kan betegnes som en religion, der er mange måder at gøre det på. Vi har valgt at holde os til de klare facts som udgangspunkt, for derefter at krydre med lidt personlige erfaringer. 10

12 Vi bygger op nedefra: For at holde varmen er det vigtigt ikke at blive kold nedefra. Mange har en god sovepose, men sparer på liggeunderlaget. Her skal man huske at liggeunderlagets vigtigste og primære formål, er at isolere for kulde fra jorden. Til dette formål er et godt tykt skumunderlag lige så godt som et oppusteligt. Det vigtige er at få stillestående luft mellem soveposen og jorden, da det er stillestående luft der isolerer. Har man problemer med at liggeunderlaget ikke isolere godt nok, kan man bruge gran til at supplere op. Fylder man hele bunden af teltet med gran, og lægger teltunderlaget over, er man garanteret en god nats søvn. Så kommer vi til posen: Her er der to muligheder for materiale. Den mest almindelige er fiber; her er fordelene at det er billigt og det varmer selv om posen er fugtig/våd. Ulempen er at posen er tungere og kan føles kunstigt at ligge i. Dun; her er fordelene at dun er lette og meget behageligt at ligge i. Ulempen er at det er dyrere og klapper sammen når det bliver vådt. Fælles for begge typer er at personen i dem skal prøve at holde varmen. Som tommelfingerregel mister man omkring 80% af ens kropsvarmen gennem hovedet. En effektiv måde at holde varmen er altså at tage en hue på i posen. Det gælder også om at bruge soveposens funktioner. De fleste poser har en krave ved skulderne, denne skal ikke sidde stramt, men blot strammes let til, så skuldrene møder den og man begrænser cirkulation af luften i posen når man vender sig i søvne. Elastikken ved åbningen kan strammes til efter behov, men skal dog sørge for at kunne trække vejret. Når man kommer til mængden af tøj man har på i posen er det vi kommer lidt ud i et religionsspørgsmål. Den mest almene holdning er at man skal have et sæt langt undertøj (helst uld). Det sidste at sige at der ikke nogen tvivl eller uenighed om: soveposen kan ikke varme, men holde varmt, det er derfor vigtigt at være varm inden man går i posen. Denne varme skal være indefra, og opnås altså bedre ved en rask gåtur eller aktiv leg/træning end ved et bål der kun varmer huden. Påklædning i naturen Når man klæder sig på til natur eventyret er der en ting man skal huske: Ingen bomuld! Bomuld har meget let ved at suge vand, og er meget svært at tørre. Har man en våd bomulds trøje på vil den suge alt varmen fra kroppen til at blive tør. Denne pointe vil fremover blive henvist til med betegnelsen Ingen Bomuld (IB). Det bedste resultat opnås ved at tænke i lag. Starter man indefra har man langt undertøj, igen er uld klart at foretrække, men fiber kan også bruges, IB. På fødderne er et par gode sokker alpha omega. De fleste tager deres gamle tennissokker på, dette er synd for personen da det vil ødelægge megen glæde ved turen. Find i stedet nogle sokker i uld 11

13 eller nylon fødderne kan holde sig tørre og varme. Som fodbeklædning er et par kraftige sko eller støvler klart at foretrække. Går man ud og køber støvler skal man huske at tænke over at Gore-Tex er en membran, og altid vil nedsætte åndbarheden. Har man et par gode læderstøvler kan man give dem voks og opnå et fantastisk resultat som både er vandtæt og meget åndbart. På benene fås friluftsbukser i mange udformninger og modeller. Fælles for alle er at de er hurtigttørrende og vandafvisende. Når man er i standlejr kan det være en fordel at have mere slidstærke end lette bukser. Derefter har man på overkroppen sine mellemlag. Her er fleece, uld eller fiber det bedste, og ingen IB! Udenpå har man en skal. Dette kan være en regnjakke af forskellige typer og kvaliteter. Det mest ønskelige er dog at man har noget der er tyndt, vandtæt og åndbart. på denne måde kan man regulere varmen fra tøjet, uden at give slip på sit yderste vandtætte lag. Har man en jakke af robust stof, kan denne være rigtig rar i godt vejr, da den vil være mere slidstærk og åndbar end en regnjakke. Det gode bål og brænde Noget om brænde: Generelt kan man sige at jo tungere brændet er, jo højere brændværdi har det. Altså, jo længere tid kan det brænde. Det er ikke ensbetydende med at det altid er bedst at bruge tung brænde, men det forskellige brænde giver mening i forskellige situationer. Træ med høj brændværdi giver gode gløder og holder længe, til gengæld kræver det meget arbejde, da det er hårdt at save i og flække. Træ med lav brændværdi er godt som optænding og nemt at forberede til bålet, men det holder ikke længe. Det handler om prioritere indsats vs. udbytte. Og så handler det selvfølgelig om hvad der er til rådighed. 12

14 Tabel hentet fra: Noget om bål: Bål består af 3 ting: varme, ilt og brændbart materiale. Er disse 3 elementer til stede, er vi allerede kommet langt. Herefter kan man begynde at kigge på båltyper. Der findes masser af forskellige båltyper til forskellige formål. Men det vi kommer til at bruge mest i vores gruppe er en bund af berberild med pyramidebål ovenpå og pagodebål udenpå. Dette fordi berberilden er god som glødebål og gør at ilden kommer væk fra den kolde jord, samt ikke går til spilde, da ild også kravler nedad. Pyramidebålet er godt til at få varmen fra bålet til at tænde flere stykker træ, da den centrere varmen til toppen af pyramiden og pagodebålet er godt da det for meget brænde tæt på ild, så det både kan tørre, og senere tænde. Herunder ses billeder af de tre båltyper: 13

15 Kilde: Svedhytte Svedhytte er en fed lækkerhedsaktivitet i en standlejr. Man kan bygge svedhytte af flere forskellige materialer. Det der er vigtigt for at få et godt resultat er isolering. Isolering kan laves på flere forskellige måder. Man kan nøjes med luft som isolering, således at man fx blot har 2 lag tyk presenning. Man kan også isolere med soveposer og tæpper mm. Vi har valgt at bruge gran og andre ting fra naturen, som bregner og mos. Det er vigtigt at svedhytten ikke er for høj, da varmen ryger opad, og det er vigtigt at den er bygget så det passer til antallet af mennesker. Det er klart nemmest at få et godt resultat med en lille svedhytte.. Varmekilden til svedhytten er sten. Vi samler sten i skoven, varmer dem i bålet til de er helt gennemvarme (2-3 timer), og herefter flytter man dem til svedhytten. For at få varmen godt ud i hytten hældes vand på stenene. 14

16 Bilag Hygiejneråd Vask hænder jævnligt og altid efter toiletbesøg og før madlavning Vask redskaber jævnligt Ryd op efter dig Tør bordet af jævnligt Brug to baljer til hånd- og opvask, én til at skylle og én til at vaske i Brug kun viskestykker til at tørre rene ting Hold madvarerne tildækket, og helst løftet over jorden Vask altid redskaber når de har været i kontakt med råt kød Adskil råt kød og grøntsager Gennemsteg hakket kød, fisk og fjerkræ Vask og skyl grøntsager i koldt vand Arbejd roligt når du bruger knive og har kogende vand, ild eller andre varme ting omkring dig Ildregler Ild kræver opmærksomhed. Gå aldrig fra et bål, eller anden tændt ild. Etablering af bålsteder sker ovenpå jorden, da der ikke må graves på plænerne. Hav altid en branddasker og en spand med vand i nærheden, når du laver bål eller har ild-aktiviteter. Leg ikke med ild, når du har nylontøj eller Gore-Tex på. I værste fald kan tøjet brænde sig fast på huden. Al leg med og brug af ild foregår udendørs og langt væk fra huse med stråtag, træer og tørt græs. 15

17 Snare inspiration Kilde: sensiblesurvival.blogspot.com Kilde: 16

18 Opskrifter Fisk Evt røget fisk, ellers i sølvpapir med citroner salt og peber. RygeOvn 800 g frisk fisk Fiskende fastklemmes mellem to ovnriste og placeres i rygeovnen. Fiskende ryges til de er løse i kødet. Staniol Pakker 800 g frisk fisk Salt Peber ½ citron Fiskende pakkes hele i staniolpakker med salt peber og citron, kommes i bålet til de er godt møre. Persille Sovs 2. Spk Hvedemel 3.5 dl Sødmælk 10 g smør 1 bdt frisk persille Pisk mel og 1 dl mælk til jævning i en tykbundet gryde. Pisk resten af mælken i. Bring sovsen i kog under piskning, og lad den småkoge ca. 5 min. Tilsæt fedtstoffet, og smag til med salt og peber. Tilsæt skyllet, hakket persille. Sovsen kan også laves ved opbagning. Rodfrugtblanding 500 g Kartofler 300 g Gulerødder 300 g Pastinakker 2 Porre 1 Bouillon (Grøntsags) 1 foliebakke Snittes i tern og kommes i foliebakker med vand, bouillonterning salt og peber. 17

19 Kaniner Gryderat 1 kanin 500 g Gulerødder 500 g Kartofler 100 g Løg 2 Porre 1 Bouillon terning (Grønt) 200 g Svampe mix 2 spsk hvedemel 300 ml Mørk Øl 1 flute pil/rens gulerødderne og kartofler, pil løget og skær det hele i terninger. Rens porren og skær den i ringe. Gnid kaninstykkerne med salt og peber. Kom det hele i en gryde, Hæld vand ved og kog op. Tilsæt bouillon og Øl. Tilsæt de rensede champignon 30 min før spisning. Jævn retten med melet, der er rørt ud i vand, fluted ristes over bålet. Rådyr Rådyr i jordovn med bagekartofler og brunsovs Hele gruppen (27 mand) deler et rådyr. Vi tænker at invitere en anden gruppe på middag. Dyrekøller (27 pers): 250g smør 1 bdt Timian 2 fed hvidløg Dyrets køller skæres i passende størrelser, pakkes i sølvpapir med Timian, smør og hvidløg, stegen kommes i en jordovn og steger i 2.5 time plus 30 min pr kg. DyreGryde: 500 g rådyrkød 50 g peberbacon ¼ bdt Timian 30 g Smør 3 Persillerødder ½ fed hvidløg 2 spsk Hvedemel 0.5 L Rødvin 18

20 20 g Persille 1 L Vand Svits kødet, bacon og timian i smørret en gryde. Tilsæt hakkede persillerødder og hvidløg. Drys melet over og lad det brune, hæld rødvin ved, og kog det ind uden løg. Tilsæt vand og lad det simre under låg i en times tid (til kødet er mørt). Drys med persille og server. Bagte Kartofler: 4 Kartofler 50 g smør ½ fed hvidløg Kartoflerne pakkes ind i sølvpapir, og lægges på båles til de er møre. Høns Grilkylling med salatpakke og Ris 1 Høne 2 ris i kogepose 200 g revet ostemix (alla parmesan) Salat Salatpakken forberedes. Ris-oste-mix Risene koges, og vandet hældes fra. Inden servering tilsættes osten i risene og vendes i. Kylling Grill-kylling sættes på pind, ben og vinger bindes op og den grilles over bål ved konstant langsom rotation til kødet er løst. 19