Fuglene i Tofte Skov og Mose

Transkript

1 Fuglene i Tofte Skov og Mose Af Tscherning Clausen I tiden efter Karl O. Pedersens aktive perioden indtil 1958 skyldes iagttagelserne den nye revirjæger i Tofte Skov, Peter Knudsen, og fra 1989 desuden Tscherning Clausen m.fl. Der er endvidere adgang til mange fuglekiggeres mange observationer fra Toftesø efter at søen igen sættes under vand i Skarv Den mest markante ændring i fuglelivet i området indtræffer nogle år efter reetableringen af Toftesø i Fra omkring 1980 begynder Skarven at vise interesse for søen og i 1982 ynglede de første 5-6 par i de elletræer der stadig står ude i søen. Fig. 1 Skarvkolonien ved Tofte sø. 11. maj Foto Jan Skriver. 268

2 Allerede tre år senere i 1985 er kolonien vokset til næsten 400 par, og den flyttes efterhånden fra træerne i søen til bevoksningen på søbredden. I 1992, ti år efter at kolonien er opstået, er den vokset til 1480 par. Endnu ti år senere i 2002 er kolonien den største i Danmark med par. I de seneste år er kolonien reduceret til under det halve. Denne tilbagegang skyldes en generel tilbagegang for arten i Danmark samt formentlig også den konstante tilstedeværelsen af Havørne ved søen. Se også side 133. Artens massive optræden ved søen har naturligvis i høj grad påvirket området. Sort Stork I dagene august 1975 ses der op til 5 Sort storke i Toftesø. Arten forekom dette år invasionsagtig med minimum 65 individer i Danmark. Invasionen menes at skyldes en rekordagtig varm sommer i hele Europa eventuelt kombineret med udtørring af den østeuropæiske bestands traditionelle fourageringsområder i Polen og Østtyskland (Rasmussen, E.V. 1979). Sort Stork er derudover set fåtalligt i området, og som oftest er der tale om enlige fugle på træk eller kortvarige ophold: 26/ Tofte Skov, 23/ Tofte Skov, 18/ Tofte Skov, 25/4 og 11/ Tofte Skov, maj Tofte Skov, 20/ Toftesø, 27/ Tofte Skov, 12/8 og 14/ Tofte Skov, 18/ Tofte Skov, 28/ Toftesø, 30/4-1/5, 30/5, 1/8 og 18/ Tofte Skov og Toftesø, 10/ Tofte Skov, 26/6 og 2/ hhv. 1 Toftesø og 3 sydtrækkende over Tofte Mose samt 10/ Tofte Skov. Sædgås Lille Vildmose har været kendt som overvintringslokalitet for Sædgås, så langt tilbage som vi kan påvise i kilderne, bl.a. bliver den nævnt hos digterpræsten og jægeren Steen Steensen Blicher i Vestligste Profil af den cimbriske Halvø i Sædgæssene foretager et dagligt træk mellem fourageringsområderne, som regel dyrkede marker, til nattesædet i Lille Vildmose primært Tofte Sø, men også Lillesø, oversvømmede marker, gamle tørvegrave og endelig Tofte Moses mere vandfyldte dele, som stednavnet Gåsehullerne er udtryk for. Karl O. Pedersen beretter om hundredtallige flokke af Sædgæs i marts og april. Hos Fog ( ) bliver Lille Vildmose ligeledes beskrevet som en typisk forårslokalitet (1975). Men fra midt i 1980 erne registreredes der et stigende antal fugle i årets sidste halvdel, og i dette århundrede vil man kunne træffe en stabil bestand på fem til ottehundrede fugle fra primo november til primo marts, dog undtaget de sidste uger før afrejsen i marts, hvor der kan ses op til 1200 gæs. Det bemærkes, at gæssenes afrejse om foråret er rykket en måned. Sædgæssene i Lille Vildmose er en del af en forholdsvis beskeden jysk vinterbestand. Mens verdensbestanden og forekomsterne af Sædgæs, i lighed med hvad der er tilfældet hos de fleste andre gåsearter, er stærkt stigende i disse år, er det ikke tilfældet for Sædgæssene, der tage ophold i Jylland. For Vildmosebestandens vedkommende finder der en påviselig udveksling sted især med flokkene ved Tjele og i Nørreådalen (i luftlinie ca. 60 km). En formodning om, at de jyske gæs repræsenterer den lille nordskandinaviske ynglebestand, 269

3 Fig. 2 Ung Havørn. Arten begyndte i 2010 atter at yngle i Lille Vildmose. 15. oktober Foto Jan Skriver. er i de seneste år blevet bekræftet ved aflæsning af halsbåndsmærkede gæs i både Lille Vildmose og i Nørreådalen. Hvepsevåge Hvepsevågen lever en tyst og skjult tilværelse på ynglelokaliteterne, og det er langt fra hvert år der er sikker viden om ynglepar. Arten yngler dog formentlig årligt med 1-2 par i Tofte Skov. Havørn Indtil begyndelsen af 1990 erne ses der kun enkelte i området: 17/ Tofte Skov, 4/ Tofte Sø, 6/ Toftesø, 4/ Toftesø. I august 1991 slippes der en gammel Havørn fri i Tofte Skov, og det bliver begyndelsen på regelmæssige og næsten årlige forekomster af Havørne i Lille Vildmose. I en del af de følgende år ses der flere forskellige individer af Havørn, således i , , , , , , , 2005 min. 5, , samt Fra 2000 er der næsten årlige iagttagelser af adulte ørne. I 2006 blev et par set samle redemateriale, men først i 2008 har de færdigbygget en rede i Tofte Skov, dog uden at yngle. I 2009 byggede parret endnu en rede i skoven, men først året efter blev denne rede taget i brug, og parret fik en unge på vingerne. 270

4 Slangeørn I 2003 blev tilstedeværelsen af to stationære Slangeørne det helt store tilløbsstykke for fugleinteresserede i hele landet. 20/7 ses den første, en lys type, over Tofte Mose og 26/7 får den følgeskab af en mørk type. Begge ørne kunne ses indtil 24/8, hvor den sidst ankomne ses for sidste gang. Den først ankomne forblev i området indtil 1/9. Fuglene kunne i hele perioden ses fouragere over Tofte Mose. Året efter, i 2004, gentog begivenheden sig. I perioden 30/5-13/6 var der igen Slangeørn over Tofte Mose. Denne blev dog kun set på ret stor afstand og vurderet til at være en mørk type. Fra 11/7 og til 22/8 blev endnu en Slangeørn set og denne gang med sikkerhed en lys type. Rørhøg Der har i de seneste år været ynglepar eller par som med skiftende held forsøger at yngle i Toftesø. Duehøg Indtil slutningen af 1990 erne hvor Kongeørnene etablerede sig i området ynglede Duehøgen med 1-2 par årligt, som oftest var der to par. Herefter ses Duehøgen årligt i området, men yngler ikke hvert år og har ikke ynglet de seneste to år. Fig. 3 Rørhøg, han, over redeområde. 5. april Foto Jan Skriver. 271

5 Kongeørn I Nordjysk Ornitologisk Kartotek findes der indtil 1993 kun oplysninger om sporadiske observationer af Kongeørn i Lille Vildmose. Fra 1888 og til 1990 er der blot 11 iagttagelser, men siden 1993 bliver arten set årligt, og fra efteråret 1996 er der et stationært par i Lille Vildmoseområdet, primært i Tofte Skov (Clausen 2000). Dette var indledningen til den største ornitologiske overraskelse i nyere tid, idet parret begyndte at yngle i 1999 i Tofte Skov. Midt i august måned blev der set en ung fugl i skoven, og ved månedens udgang blev der fra fugletårnet ved Toftesø set to unge ørne (Knudsen 2000). Parret blev sikret fred og ro omkring deres yngleplads og fik indtil 2002 endnu tre unger på vingerne. I foråret 2003 blev hunnen imidlertid set for sidste gang, mens hannen fortsat opholdt sig i området og hævdede territorium i de følgende år. Først på året i 2004 blev ørnenes rede fundet i en gammel rødgran i den centrale del af Tofte Skov. Redetræet væltede imidlertid under en storm i vinteren Fig. 4 Kongeørn. Arten begyndte i 1999 at yngle i Lille Vildmose. 15. december Foto Jan Skriver. 272

6 Fig. 5 Traneflok i Mellemområdet. 1. december Foto Jan Skriver. I flere omgange var der immature fugle i området i kortere eller længere perioder, men uden at det medførte ny pardannelse. I foråret 2007 ses den gamle han for sidste gang, og herefter er der kun sporadiske besøg i området af Kongeørnene fra Høstemark Skov, hvor et par etablerede sig og ynglede første gang i 2003 og fortsat yngler der. I efteråret 2010 optræder der igen et Kongeørnepar i Tofte Skov. Parret, en ung hun og en adult han, er meget aktive med flyvninger og territoriemarkeringer over skoven. Urfugl Tilbagegangen for denne art fortsætter, og i 1966 var forårsbestanden på fugle og efterårsbestanden på 50 (Johnsen 1967). De sidste Urfugle ses i 1973 og 1974 i den østlige del af Toftesø området. Trane Siden begyndelsen af 1920 erne og frem til 1971 ynglede der uregelmæssigt Trane i Tofte Mose/ Lille Vildmose. Men herefter kommer der en pause på næsten 20 år, hvor der ikke konstateres ynglefugle i området før et par igen i 1992 yngler og får en unge på vingerne. I de følgende år frem til 2004 er der Traner i Tofte Mose, hvor de har held med at yngle i 1994, 1995, 1997, 1998, 2000, 2001, 2003 og Der er i hvert af disse år højest kommet en unge på vingerne. Fra 2005 har der ikke været ynglende Traner i Tofte Mose, men derimod i den nordlige del af Lille Vildmose. Stor Regnspove I hele perioden er der 4-5 ynglepar i Tofte Mose, hvor der er territorier som spoverne i årtier vender tilbage til år efter år. 273

7 Fig. 6 Stor Hornugle begyndte atter at yngle ved Lille Vildmose i juni Foto Jan Skriver. Tinksmed I årene ses og høres den ved Tofte Sø. I 1976 ses der ved flere lejligheder fugle i sangflugt ved Tofte Sø. Senere rapporteres der i årene om ynglefugle både ved Tofte Sø og på Tofte Mose. Derudover ses arten under forårs- og efterårstrækket. Huldue Hulduen har i perioden ynglet i Tofte Skov med 6-10 par årligt. Stor Hornugle I Nordjylland ynglede den oprindelige bestand indtil 1884, og de sidste ses/høres i Rold Skov i 1902 og Der var herefter ingen forventninger om, at arten skulle genindvandre i Danmark. I årene blev der imidlertid udsat flere end 350 Stor Hornugler i Nordtyskland, og herfra stammer de første danske ynglefugle i nyere tid i De første ses i Nordjylland i I 1995 er der så to par der yngler. Det ene i Tofte Skov og det andet i det nærliggende Kongerslev Kalkværk. Parret i Tofte Skov vælger en gammel duehøg rede at yngle på, men af de tre unger der i maj måned kan ses på reden, findes de to senere døde under reden og den tredje forsvinder. I 1996 er der blot enkelte iagttagelser af uglerne i skoven. Året efter, i 1997, gøres der igen et yngleforsøg. Først lægges der et æg i bunden af udsigtstårnet på Tofte Bakke. Senere et nyt kuld æg på den gamle duehøg rede, der også blev anvendt i 1995, men som efterhånden er et vrag. 10/5 ses der 2 unger og 1 æg i reden, men 15/5 er ungerne forsvundet. En af de gamle ugler ses 25/5 og igen i oktober og december. 274

8 Natravn Arten har været fast ynglefugl på 1-2 lokaliteter i Tofte Skov i en lang årrække, hvor den formentlig yngler med 1-2 par årligt. Vendehals I årene er der flere iagttagelser, og der er op til 4 ynglepar i disse år. I de seneste år er der disse observationen: 5/ hørt Bønderskov, 26/ Tofte Sø 1 hørt, 10/ hørt i Bønderskov samt 23/ syngende Tofte Bakke. Derudover er der i 2004 et ynglepar, idet der dette år blev set et par med unger i Sandhuse området. Grønspætte Grønspætte har i 1980 erne og 90 erne været pænt repræsenteret i Tofte Skov, hvor der i visse år er registreret 6-9 par. Men fra slutningen af 1990 erne falder antallet til 1-2 par, og i de seneste år er arten ikke registreret. Det er imidlertid en udvikling, der også er gældende på landsplan, idet DOF s punkttællingsprojekts populationsindeks for ynglefugle næsten årlig viser nedgang for arten efter 1995 (fra indeks 90 i 1995 til indeks 31 i 2010). Sortspætte Arten indvandrede sidst i 1950 erne til Jylland sydfra og ynglede fra først i 1960 erne. I Nordjylland gøres de første iagttagelser i begyndelsen af 1980 erne, og i 1991 registreres den for første gang i Tofte Skov. Sortspætten har formentlig ynglet med 1-3 par årligt siden Den største observation er 28/3-2007, hvor der blev set 4 fugle indenfor blot 100 meter. Hedelærke Efter mange års fravær er der i 2009 og 2010 igen observeret syngende Hedelærker i Tofte Skov. Det var at forvente, at arten kunne optræde i skoven igen som følge af, at der i de seneste år er fældet en stor del nåleskov med efterfølgende nyplantninger. Græshoppesanger Arten er hørt årligt med 2-4 syngende fugle langs Toftesøvej i Tofte Mose. Desuden er den hørt enkelte gange i Nordmosen, Gl. Enge og i Tofte Mose vest for Hurupvej. På sidstnævnte lokalitet blev der observeret fugle under omstændigheder der tydede på ynglefugle. Rødstjert Rødstjert optræder ganske talrigt i Tofte Skov. På punkttællingsruter er der flere gange siden 1991 registreret op til 15 syngende hanner. På baggrund heraf skønnes det, at der årligt er mindst territorier, ligesom det skønnes at bestanden har været relativt stabil i hele perioden. DOF s punkttællingsprojekts populationsindeks for ynglefugle viser en stigning i perioden (fra indeks 115 i 1991 til 250 i 2010). Broget Fluesnapper Arten optrådte tidligere almindeligt i Tofte Skov, men med et markant fald i antal i perioden. På punkttællingsruter er der fra 1991 til 2005 er der i de fleste år registreret mellem 4 og 9 syngende hanner. På baggrund heraf skønnes det, at der årligt er mellem 10 og 15 territorier i denne periode. Herefter falder antallet af syngende hanner til 1-2. DOF s punkttællingsprojekts 275

9 populationsindeks for ynglefugle viser et markant fald i perioden (fra indeks 148 i 1991 til 49 i 2010). Skægmejse I begyndelsen af 1990 erne er der en stor stigning i antallet af Skægmejser på dens kernelokaliteter, især Vejlerne, og der sker spredning til mange sekundære lokaliteter. Ved Toftesø ses de første i 1993 og fra 1997 er der iagttagelser hvert år på nær De største antal der er set er: 23/ , 7/ , 11/ Rødrygget Tornskade I de seneste år har der ynglet 8-12 par Rødrygget Tornskader i Tofte Skov. Bestanden har formentlig ligget på det niveau siden 1970 erne, hvor arten, efter en betydelig tilbagegang generelt i Danmark i løbet af 1900-tallet, igen var i fremgang. Fig. 7 Rødrygget Tornskade, han. 18. juni Foto Jan Skriver. 276

10 Fig. 8. Rørdrum-par i området mellem Tofte Skov og Høstemark Skov. 15. april Foto Jan Skriver. Ravn Arten har ynglet uregelmæssigt i perioden, men kan træffes hele året i området. Visse år optræder den i store antal, således op til 18 i vintertiden. Følgende sjældne arter er set i området i perioden: Nordisk Lappedykker 26+28/ Tofte Sø. Rørdrum 5-31/ hørt Tofte Sø og 26/ hørt Tofte Sø. Sølvhejre 27/ Tofte Sø. Hvid Stork / Tofte Mose, 13/ Tofte Sø, 15+16/ Tofte Sø, 28/ Tofte Mose, 24/ Tofte Skov og 22/ Tofte Sø 277

11 Skestork 29/ Tofte Sø, 4/ Tofte Sø, 17/ Tofte Sø og 9-11/ Tofte Sø. Skrigeørn sp. 26/ Tofte Skov, 28/ Tofte Skov og 23/ Tofte Skov. Plettet Rørvagtel 6/ hørt Tofte Sø. Tredækker 25/ Tofte Skov. Odinshane 18/ Tofte Sø, 2/ Tofte Sø, 29/ Tofte Sø, 19/ Tofte Sø, 7-11/ Tofte Sø og 30/8-9/ Tofte Sø. Dværgmåge 25-30/ Tofte Sø, 8/ Tofte Sø, 31/ Tofte Sø, 15-16/ Tofte Sø, 17/ Tofte Sø, 13/ Tofte Sø, 13/8-7/ Tofte Sø, 10/8-8/9 1-2 Tofte Sø, 24-26/ Tofte Sø, 25/ Tofte Sø, 14+28/ Tofte Sø og 29/ Tofte Sø. Sandterne 10/ Tofte Skov. Rovterne 13/ Tofte Sø. Dværgterne 7/ Tofte Sø og 8/ Tofte Sø. Sorterne 29/ Tofte Sø, 27/ Tofte Sø, 12+17/ Tofte Sø, 26-28/8 1 Tofte Sø, 25/ Tofte Sø, 1/ Tofte Sø, 12/ Tofte Sø, 26/8-2/ Tofte Sø og 6/ Tofte Sø. Hvidvinget Terne 24+26/ Tofte Sø og 17/ Tofte Sø. Biæder 7/ Tofte Skov og 2/ Tofte Skov. Hærfugl 18/ Tofte Skov og 15/ Tofte Skov. Hvidbrynet Løvsanger 5/ Tofte Sø. Lille Fluesnapper 6/ Tofte Skov. Korttået Træløber 11/ Tofte Skov og 2/ Tofte Skov. Pungmejse 12/ Tofte Sø. Pirol 6+10/ Tofte Skov og 5/ Tofte Skov. 278

12 Fig. 7 Biæder med stor guldsmed. 27. juli Foto Jan Skriver. Hvidvinget Korsnæb 20/ Tofte Skov. Karmindompap 21/ Tofte Mose. Laplandsværling 15/ Tofte Mose og 23/ Tofte Mose. Hortulan 11/ Tofte Sø. 279

13 Fig 1 Vildsvin ved Sandhusene. 10. oktober Foto Peter O. Knudsen. 280