Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele

Transkript

1 sorter og gødskning Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele Tidlige sorter På Samsø er der siden 2003 udført ni forsøg med tidlige kartofler, opdelt i henholdsvis meget tidlige, tidlige og middeltidlige kartoffelsorter med og uden plastdækning. Solist giver det største udbytte i forsøgene med meget tidlige og tidlige sorter både med og uden plastdækning. I gruppen af middeltidlige sorter indgår kun tre sorter i 2009, og der er ikke sikker forskel i udbyttet. I forsøgene med de meget tidlige spisesorter uden plastdækning er det generelle knoldudbytte stort allerede fra midten af juni. I 2009 er der udført en vurdering af revnedannelse to til tre dage efter optagning i forsøget med den tidlige optagning. Revnedannelse er meget påvirket af vandindholdet i jorden ved optagning. Solist er den sort, som er mindst disponeret for revnedannelse, hvorimod Arielle og Monaco er mest følsomme. Revnedannelse kan i nogen grad forhindres ved at foretage en rodunderskæring eller optage kartoflerne under mere tørre forhold. Sorter til Oleva giver ved den tidlige høst i september normalt et signifikant større sudbytte end størstedelen af de øvrige sorter trods en lavere sprocent. Dette gælder også i Selv om Oleva, Stayer og Odin giver et større økonomisk udbytte end Kuras, er der ikke sikker forskel i sudbyttet mellem Kuras, Oleva, Stayer, Odin og Fenja. I 2009 er Odin den eneste sort, som giver et knoldog sudbytte på størrelse med Kuras ved den sene høst i oktober. Odin har dog den ulempe, at mellem 5 til 10 procent af ne i 2009 er hule, hvilket kan medføre en fejlmåling af sindholdet. Sorterne Oleva og Kuras er henholdsvis en tidlig og sildig ssort. Ved den tidlige høst i september giver Oleva og Kuras som gennemsnit af 20 forsøg det samme økonomiske udbytte. Ved den sene høst giver Kuras i 19 forsøg et merudbytte på 12 og et økonomisk merudbytte på kr. i forhold til Oleva. Sorter med et højt sindhold premieres med en højere afregningspris på grund af de reducerede produktionsomkostninger. Selv om sorten Signum er kendetegnet ved et særdeles højt sindhold, som i 2009 er målt til 24,4 procent, giver den alligevel et tab på kr., målt i syv forsøg i perioden 2003 til 2007 i forhold til Kuras. Kombination af bredspredning og placering af kvælstof Forsøgene viser ikke nogen fordel ved at kombinere bredspredt og placeret handelsgødning. I modsætning til 2008 ses der i 2009 et sikkert merudbytte på 95 og 14 ved at kombinere svinegylle og placeret kvælstofgødning, selv om sindholdet falder med cirka 1 procentpoint, når der anvendes svinegylle. Klorholdige gødningers betydning for kvaliteten af spisekartofler Prisen på gødning til kartofler udgør en stigende andel af den totale omkostning i forbindelse med dyrkning af kartofler. Overskud af kvælstof i forhold til kalium kan medføre kvalitetsforringelser som mørkfarvning og udkogning. Der er udført ét forsøg, der viser, at ved tilførsel af gødning, indeholdende 70 kg klor, er der ingen risiko for udbyttetab og heller ikke for udkogning og misfarvning efter 24 timer. Dette skal undersøges nærmere på flere jordtyper, før det kan anbefales i praksis. 297

2 plantebeskyttelse Kartoffelskimmel kan forebygges med reducerede doseringer Kartoffelskimmel Anvendelse af et dansk og hollandsk beslutningsstøttesystem viser i 2009, at det er muligt at spare op til 25 procent i behandlingsindeks (BI) ved at bruge beslutningsstøttesystemer. I skartofler er der ligeledes en økonomisk besparelse i forhold til at anvende en rutinestrategi med Dithane NT. Resultaterne falder alligevel ud til fordel for Dithane NT, hvis der indregnes to ekstra behandlinger mod kartoffelbladplet samt investeringer i eventuelt klimaspyd til PlantPlus. Modellerne er kun afprøvet i et år med sen forekomst af skimmel og lange perioder med lav skimmelrisiko. Forsøgene viser, at der er gode perspektiver i at anvende en beslutningsstøttemodel, men at modellen skal testes under meget skimmelfavorable forhold tidligt i vækstsæsonen samt gøres mere brugervenlig, før den kan anvendes af avlere i praksis. Sortben og blødråd Sortbensyge og blødråd i kartofler kan forårsages af tre bakterier, som i daglig tale kaldes Erwinia-komplekset. Dickeya dianthicola (= E. chrysanthemi) er et stærkt stigende problem i udlandet, men er hidtil kun sjældent fundet i Danmark. I 2009 er D. dianthicola fundet i 22 af de 34 undersøgte planteprøver (65 procent), som viser en positiv reaktion på én af de tre bakteriearter. Undersøgelsen fortæller ikke noget om udbredelsen af Erwinia-komplekset i Danmark, men understreger vigtigheden af en effektiv forebyggelse mod spredning af D. dianthicola. Virus På grund af de store problemer med bladlusoverført virus i læggekartofler i 2007 og 2008 er bladlusmoniteringen i 2009 allerede begyndt i uge 19. Risikotallet forbliver lavt indtil uge 29, hvor der fanges store mængder af kartoffel-, ærte- og bedebladlus. Ferskenbladlus, som udgør den største risiko for spredning af virus, fanges først i uge 30. Risikotallet i 2009 er på niveau med 2008 og markant lavere end i Gengroninger er en vigtig smittekilde for kartoffelvirus Y. (Foto: Lars Bødker, Landscentret, Planteproduktion). 298

3 I 2009 er der inden for forsøgssamarbejdet i kartofler mellem Dansk Landbrugsrådgivning, Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, AKV-Langholt, KMC og Danespo gennemført i alt 21 forsøgsserier i kartofler. Forsøgene er primært samlet på fire forsøgsarealer ved henholdsvis Flakkebjerg, Tarm, Sunds og Dronninglund. Desuden indgår der forsøgsresultater fra Samsø. Sortsforsøg I 2009 er der gennemført ni sortsforsøg med afprøvning af tidlige spisesorter og tre forsøgsserier med afprøvning af sorter til sproduktion. Tidlige sorter På Samsø er der siden 2003 udført ni forsøg med tidlige kartofler, opdelt i henholdsvis meget tidlige, tidlige og middeltidlige kartoffelsorter med og uden plastdækning. Kolonnerne i tabellerne med forskellige optagningstider repræsenterer hvert sit forsøg. Det er derfor ikke muligt at lave en direkte sammenligning i udbyttet mellem forskellige optagningstider, eller hvorvidt kartoflerne har været dyrket med eller uden plastdække. Det vil kræve, at forsøgene udformes, så plastdækning indgår i forsøget, og at udbyttet måles på samme dato. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 1 til 3. Foruden udbyttebestemmelse er der i alle forsøg fra anden optagning udført en kogetest for mørkfarvning og udkogning samt en smagstest på kogte, hele kartofler, der repræsenterer forbrugerens smagsoplevelse. Alle kartoffelsorterne er kogefaste, hvorfor kun opgørelsen af smagsoplevelse fremgår af tabellen. I forsøgene med de meget tidlige sorter indgår i 2009 fem sorter. De tre sorter har været med i seks forsøg i perioden 2003 til Solist fungerer som målesort og giver i 2009 et signifikant større udbytte end Leoni, Monaco og Marianne ved den tidlige optagning den 2. juni. Solist giver også det største udbytte ved den sene optagning med og uden plastdækning, uden at forskellene dog er statistisk Tabel 1. Sortsforsøg med meget tidlige spisekartofler med eller uden plastdækning. (Q1 til Q9) Spisekartofler Udbytte og merudbytte, med plastdækning tidl. optag. sen optag. uden plastdækning sen optag. Revnedannelse, vægtpct. Smagskarakter forsøg 2. juni 8. juni 16. juni 5. juni 8. juni Solist ,4 Arielle ,2 Leoni ,8 Monaco ,6 Marianne ,0 LSD 22 ns ns forsøg Solist ,6 Arielle ,8 Leoni ,5 Monaco ,1-49,5-5,5 Marianne (M96-167) ,7 LSD ns forsøg Solist ,2 Leoni ,6 Arielle ,2 LSD ns Skala: 0-10, 10 = bedst smag. sikre. I perioden 2003 til 2009 giver Solist det største udbytte ved alle tre optagningstidspunkter med og uden plastdækning. I forsøgene med de meget tidlige spisesorter uden plastdækning er det generelle knoldudbytte meget stort allerede fra midten af juni. Merudbyttet i Solist er dog kun statistisk sikkert ved den tidlige optagning. Der er gennemført én smagsvurdering pr. forsøg. Smagskarakteren for tidlige kartofler kan variere som følge af vækstforhold og sammensætning af smagspanel. Smagskarakteren er derfor kun vejledende, men er dog med til at sikre, at nye kartoffelsorter med ringe smag (mindre end karakteren 4) opfanges ved den indledende forsøgsafprøvning. Smagskaraktererne for de afprøvede sorter i 2009 afviger ikke signifikant. I 2009 er der udført en vurdering af revnedannelse to til tre dage efter optagning ved den tidlige optagning. Revnedannelse er meget påvirket af vandindholdet i jorden ved op- 299

4 Tabel 2. Sortsforsøg med tidlige spisekartofler med eller uden plastdækning. (Q10 til Q15) Spisekartofler Udbytte og merudbytte, med plastdækning tidl. optag. sen optag. uden plastdækning sen optag Revnedannelse, vægtpct. Smagskarakter forsøg 8. juni 16. juni 17. juni 10. juni 12. juni Solist ,4 Sofia ,2 Agata ,5 Anuschka Borwina ,7 96-CIU LSD ns 36 ns forsøg Solist ,7 Sofia ,3 Agata ,4 Borwina ,5 LSD Skala: 0-10, 10 = bedst smag. tagning. Solist er den sort, som er mindst disponeret for revnedannelse, hvorimod Arielle og Monaco er mest følsomme. Revnedannelse kan i nogen grad forhindres ved at foretage en rodunderskæring eller optage kartoflerne under mere tørre forhold. I forsøgene med tidlige kartofler indgår seks sorter. Solist indgår også her som målesort. Udbyttet i Solist er ved alle tre optagningstidspunkter generelt større end for de øvrige sorter, selv om der kun ved den sene optagning uden plastdækning er sikre forskelle mellem sorternes udbytte. I de fire forsøg i perioden 2006 til 2009 er udbyttet i Solist i alle år signifikant større end i Sofia, Agata og Borwina. Ballerina og Elfe er med for første gang i afprøvningen af middeltidlige kartofler. Ballerina var i perioden 2006 til 2008 med i forsøgene under tidlige sorter. Der er ingen statistisk sikker forskel på udbyttet mellem de tre sorter ved den tidlige og sene optagning, uanset om de dyrkes med eller uden plastdækning. Sorter til I 2009 er der gennemført tre sortsforsøg med skartofler med høst i september og to Tabel 3. Sortsforsøg med middeltidlige spisekartofler med eller uden plastdækning. (Q16 til Q18) Udbytte og merudbytte, med plastdækning tidl. optag. uden plastdækning sen optag. sen optag. Spisekartofler Revnedannelse, vægtpct. Smagskarakter forsøg 16. juni 17. juni 17. juni 18. juni 17. juni Folva ,3 Ballerina ,1 Elfe ,1 LSD ns ns ns Skala: 0-10, 10 = bedst smag. forsøg med høst i oktober. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 4. Ved udregning af nettoudbyttet er der anvendt en afregningsform uden efterbetaling, hvor der betales en højere pris for at levere kartofler med et højt sindhold. Læggemateriale til sortsforsøgene i skartofler opformeres på den samme lokalitet (A) for at undgå, at kvaliteten af læggematerialet influerer på forsøgsresultatet. I 2009 er der for Kuras og Oleva medtaget et ekstra parti fra en anden avler (B) for at se, om der er forskel i udbyttet, afhængigt af opformeringssted. Plantefarven ved høst indikerer sildigheden af sorterne. Kuras indgår i 2009 som målesort ved begge høsttidspunkter. Oleva giver ved den tidlige høst i september normalt et signifikant større sudbytte end størstedelen af de øvrige sorter trods en lavere sprocent. Dette gælder også i Selv om Oleva, Stayer og Odin giver et større økonomisk udbytte end Kuras, er der ikke sikker forskel i sudbyttet mellem Kuras, Oleva, Stayer, Odin og Fenja. I 2009 er Odin den eneste sort, som giver et knold- og sudbytte på højde med Kuras ved den sene høst i oktober. Odin har dog den ulempe, at mellem 5 og 10 procent af ne i 2009 er hule, hvilket kan foranledige en fejlmåling af sindholdet. Oleva og Eurostarch har et lavt sindhold og giver et mindre udbytte og dermed økonomisk udbytte. Der er betydelig forskel 300

5 Tabel 4. Sortsforsøg med skartofler. (Q19 til Q26) Plantefarve Udb. og merudb. rel. udb., kr. 2) forsøg 1 fs. Høst september Kuras - A 9 20, Kuras - B 9 20, Oleva - A 6 19, Oleva - B 6 19, Stayer - A 7 21, Avaya - A 4 21, Wisent - A 8 19, Odin - A 7 20, Fenja - A 7 21, Eurostarch - A 4 19, LSD forsøg 1 fs. Høst oktober Kuras - A 2 22, Kuras - B 2 21, Oleva - A 0 19, Oleva - B 0 19, Stayer - A 1 21, Avaya - A 0 21, Wisent - A 4 21, Odin - A 2 22, Fenja - A 1 22, Eurostarch - A 1 19, LSD forsøg 4 fs. Høst september Kuras 7 19, Oleva 4 17, Stayer 7 20, Avaya 4 19, Wisent 8 18, Odin 6 19, Fenja 7 20, LSD 55 ns forsøg 4 fs. Høst oktober Kuras 1 20, Oleva 0 17, Stayer 2 21, Avaya 0 20, Wisent 4 19, Odin 1 20, Fenja 0 20, LSD fortsættes mellem de to partier af sorten Oleva (parti A og B) ved den sene høst, som dog ikke er statistisk sikker. Forsøgene viser, at der kan være større forskel i udbyttet som følge af læggematerialets dyrkning/lagring end ved brug af forskellige sorter, og at der er en vekselvirkning i udbyttet mellem læggekartoflernes oprindelse og høsttidspunkt. Selv om Oleva, Tabel 4. Fortsat Plantefarve Udb. og merudb. rel. udb., kr. 2) forsøg 5 fs. Høst september Kuras 7 19, Oleva 4 18, Avaya 4 20, Wisent 8 18, Odin 6 19, Fenja 7 20, LSD forsøg 4 fs. Høst oktober Kuras 1 20, Oleva 0 18, Avaya 0 20, Wisent 4 19, Odin (95-CLA-5) 1 20, Fenja 0 20, LSD forsøg 10 fs. Høst september Kuras 6 19, Oleva 4 17, LSD 21 ns forsøg 7 fs. Høst oktober Kuras 1 20, Oleva 0 18, LSD ns 5,6 Plantefarven ved begyndende afmodning angives i en skala fra 0-10, hvor 0 = gul, og 10 = grøn. 2) Beregnet efter afregningstabel for ved KMC, Brande. parti B, giver et merudbytte af på 28, er det økonomiske udbytte kr. mindre end ved dyrkning af Kuras på grund af den lavere sprocent. Betydningen af læggekartoflernes oprindelse for anvendelse i sortsforsøg bør undersøges nærmere. Sorterne Oleva og Kuras er henholdsvis en tidlig og sildig ssort. Ved den tidlige høst i september giver Oleva og Kuras som gennemsnit af 20 forsøg det samme økonomiske udbytte. Ved den sene høst giver Kuras i 19 forsøg 12 mere og et økonomisk udbytte, der ligger kr. pr. ha over Olevas. I 2009 er der ingen sortsforsøg til chips- og pulverproduktion. Avaya har potentiale for at kunne indgå i denne specialproduktion, men er desværre rustmodtagelig. 301

6 Tabel 5. Sortsforsøg med skartofler. (Q27, Q28, Q29) Udbytte og merudb. rel. sudbytte kr. pr. ha forsøg 1. Kuras 22, Signum 24, Stayer 22, Energi 21, Wisent 22,1-64,8-17, LSD forsøg 1. Kuras 21, Signum 24, Stayer 22, Energi 21, Wisent 21, LSD forsøg 1. Kuras 21, Signum 24, LSD 40 ns Beregnet efter afregningstabel for ved KMC, Brande. Der er stor forskel i forekomsten af rust i de forskellige år, men i 2009 viser sorterne Avaja i ét forsøg og specielt Wisent i to forsøg sig at have et højt indhold af med rustsymptomer. Rust er uden betydning i sproduktionen, men har stor betydning i produktionen af chips- og spisekartofler. I Nordjylland ved Dronninglund er der i 2009 gennemført ét forsøg med fem sorter af skartofler. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 5. I forsøget i 2009 udviser alle sorter et højere sindhold end sædvanligt. Kuras er målesort og fortsat den sort, som giver det største samlede s- og økonomiske udbytte. Trods et mindre udbytte er Stayer i perioden 2007 til 2009 den sort, som kommer tættest på Kuras i sudbytte. Selv om sorten Signum er kendetegnet ved et særdeles højt sindhold og i 2009 indeholder 24,4 procent, har der alligevel været et negativt merudbytte på kr., målt i syv forsøg i perioden 2003 til Der er en tendens til, at Kuras og Stayer i 2009 er mere modtagelige for rust end Signum og Energie. Gødskning Kombination af bredspredning og placering af kvælstof Placering af kvælstof i kammen giver i de fleste år et sikkert merudbytte, sammenlignet med en bredspredning før eller lige efter lægning. Se Oversigt over Landsforsøgene 2008, side 303 og 304. Dette gælder specielt i år med en lang vækstsæson, hvor planterne har en bedre kvælstofforsyning sidst på vækstsæsonen. Ved anvendelse af husdyrgødning er der en forsinket frigivelse af kvælstof i forhold til bredspredt handelsgødning og dermed også en bedre forsyning sidst på sæsonen. I 2008 og 2009 er gennemført forsøg for at undersøge effekten af bredspredt og placeret NS 24-7 samt effekten af forskellige kombinationer af gylle og bredspredt eller placeret NS 24-7 i skartofler. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 6. Der opnås et merudbytte på 8 procent ved at placere 186 kg kvælstof til skartofler i forhold til bredspredning. Forskellen er ikke statistisk sikker, men er i overensstemmelse med tidligere års forsøgsresultater. Anvendelse af både svinegylle og placeret handelsgødning giver på grund af den forsinkede kvælstoffrigivelse en senere naturlig afmodning. Dette er mest udtalt, når hele kvælstofmængden placeres, hvilket ses ved, at planterne stadig står grønne i august. Forsøgene viser ikke nogen fordel ved at kombinere bredspredt og placeret tildeling af ren handelsgødning. I modsætning til 2008 ses der i 2009 et sikkert merudbytte af på 95 og 14 ved en kombineret anvendelse af svinegylle og placeret kvælstofgødning. Det er på trods af, at sindholdet falder med cirka 1 procentpoint, når der anvendes svinegylle. Forsøget bør fortsættes for at kunne drage endelige konklusioner om anvendelse af svinegylle i kombination med placeret kvælstoftilførsel. Betydning af kvælstof for kvaliteten af læggekartofler En god kvalitet læggekartofler er afgørende for udbytte og kvalitet af brugskartoflerne i 302

7 Tabel 6. Placeringsforsøg i skartofler. (Q30, Q3 Plantefarve, august, st. 85 Udbytte og merudbytte, forsøg st kg N bredspredt (NS 24-7) 8 23, kg N placeret (NS 24-7) 10 23, kg N bredspredt (NS 24-7) kg N, placeret (NS 24-7) 9 23, kg N svinegylle kg N placeret (NS 24-7) 9 22, LSD forsøg kg N bredspredt (NS 24-7) 7 21, kg N placeret (NS 24-7) 9 21, kg N bredspredt (NS 24-7) kg N placeret (NS 24-7) 8 21, kg N svinegylle kg N placeret (NS 24-7) 8 20, LSD ns ns Skala 0-10, 0 = gule planter, 10 = mørkegrønne planter. det efterfølgende år. Læggekartoflerne skal nedvisnes tidligt, men en høj kvælstofmængde vanskeliggør nedvisningen og udsætter tidspunktet for knolddannelse og knoldfyldning. En høj kvælstofmængde påvirker også den fysiologiske alder af kartoflerne, så læggekartoflerne er fysiologisk yngre og dermed længere tid om at spire og mere modtagelig for stress påvirkninger. I 2009 er der anlagt to forsøg for at undersøge, hvordan udbytte og kvalitet af spise- og skartofler påvirkes af kvælstofmængden til læggekartoflerne. Læggekartoflerne blev i 2008 gødet med henholdsvis 50 kg kvælstof (lav) og 90 kg kvælstof (høj) i forsøget ved Dronninglund og 80 kg kvælstof (lav) Tabel 7. Betydning af kvælstof i læggekartofler i 2008 for kvaliteten af skartofler i (Q32, Q33) og 120 kg kvælstof (høj) i forsøget ved Tarm. I 2009 er kartoflerne i foråret opsorteret i en ensartet størrelse og tildelt samme kvælstofmængde. Udbytte- og kvalitetsforskelle er derfor et udtryk for kvælstofpåvirkningen af læggekartoflerne i Der er anvendt en tidlig ssort Oleva og en sildig Kuras. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 7. Forsøgene giver ingen statistisk sikre forskelle i hverken størrelsesfordeling, knold- eller sudbytte, når forsøgene opgøres for hver sort. Når de to forsøg lægges sammen, ses et sikkert merudbytte, hvor læggekartoflerne er gødet med den høje kvælstofmængde. Forsøgene kan således ikke bekræfte observa- Plantefarve, st. 97 Antal stængler pr. plante Udbytte, procent < 40 mm mm > 60 mm Stivelse, pct. af råvare Udb. og merudbytte, Udb. og merudbytte, forsøg, Oleva Lav N-mængde (50-80 kg N) 1 4, , Høj N-mængde ( kg N) 1 4, , LSD ns ns forsøg, Kuras Lav N-mængde (50-80 kg N) 4 3, , Høj N-mængde ( kg N) 5 3, , LSD ns ns forsøg, Kuras og Oleva Lav N-mængde (50-80 kg N) 3 3, , Høj N-mængde ( kg N) 3 3, , LSD 12 ns Skala 0-10, 0 = gule planter, 10 = mørkegrønne planter. 303

8 tioner om større udbytte i brugsavlen ved tildeling af en lavere kvælstofmængde i produktionen af læggekartofler. Der er derimod en tendens til større udbytte samt en større andel af kartofler over 60 mm, når læggekartoflerne er gødet med den høje kvælstofmængde. Dette bør dog efterprøves over flere år for at give entydige resultater. Klorholdige gødninger og kvaliteten af spisekartofler Prisen på gødning til kartofler udgør en stigende andel af den totale omkostning ved dyrkning af kartofler. Overskud af kvælstof i forhold til kalium kan give kvalitetsforringelser som mørkfarvning og udkogning. Der har derfor i de senere år været en tendens til at give mere kalium til både spise- og melkartofler. Både kalium og klor reducerer sindholdet i kartoflerne. Det er dog kun klor, som medfører et fald i sudbyttet. Almindelige NPK-gødninger indeholder 1,1 til 1,2 kg klor for hvert kg kalium. Der er gennemført et forsøg med det formål at undersøge effekten og vekselvirkningen mellem kaliumog klortilførslen på udbytte, udkogning og mørkfarvning. Alle behandlinger tildeles 140 kg kvælstof og 30 kg fosfor, men varierende mængder af kalium og klor ved at anvende forskellige slags gødninger. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 8. Forsøget er udført på JB 1, hvor udbyttet stiger op til 220 kg kalium, når der anvendes klorholdige gødninger. Ved brug af klorfri gødning stiger udbyttet op til 280 kg kalium. Udbyttet er dog ikke større end ved tildeling af 220 kg kalium og 70 kg klor. Forsøget viser en større effekt af kalium end klor på mørkfarvningen. Der er en klar tendens til mindre mørkfarvning ved op til 220 kg kalium, hvorimod der ikke er nogen sikker effekt af klor. Det ser ud til, at man kan tilføre 70 kg klor, uden det påvirker indholdet af tørstof og dermed sindholdet. Der er ligeledes ingen klar Figur 1. Betydningen af klor og kalium for antallet af deforme, tørstofindhold samt mørkfarvning henholdsvis én og 24 timer efter kogning. Mørkfarvning, indeks Mørkfarvning, indeks Deformiteter, pct. Tørstof, pct. 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 20,5 20,0 19,5 19,0 18,5 18,0 Mørkfarvning efter 1 time Kalium, kg Mørkfarvning, 24 timer Kalium, kg Deformiteter Kalium, kg Tørstof Kalium, kg 0 kg klor 70 kg klor 170 kg klor 304

9 Tabel 8. Betydning af klorholdige gødninger i spisekartofler. (Q34) Spisekartofler K, kg Cl, kg Karakter for udkogning Deformitet Mørkfarvning 2), 1 time Mørkfarvning 2), 24 timer Udbytte, procent < 40 mm mm > 60 mm Tørstof, pct. Udb. og merudbytte, forsøg ,7 1 0,6 1, , ,5 0 0,7 0, , ,3 1 0,5 0, , ,8 1 0,4 0, , ,2 1 0,5 0, , ,5 1 0,5 0, , ,1 1 0,0 0, , ,2 1 0,3 0, , ,4 1 0,2 0, , ,0 0 0,1 0, , ,9 1 0,2 0, , ,0 0 0,1 0, ,1 43 LSD 39 Skala 0-10, 0 = faste, 10 = helt udkogte. 2) Skala 0-10, 0 = gule planter, 10 = mørkegrønne planter. påvirkning af hverken kalium eller klor på kartoflernes udkogning. Der er ingen forskel på antallet af deforme op til 220 kg kalium, men en tendens til, at klor kan øge andelen af deforme, men kun ved en høj tildeling af kalium. Det er almindeligt at anvende klorfri gødninger til skartofler i både ind- og udland, mens anvendelsen af klorfri gødning til spisekartofler næsten udelukkende er et dansk fænomen. Dokumentationen for at anvende klorfri gødning er begrænset til ganske få forsøg. En økonomiberegning primo 2009 af gødningsstrategier viser, at der er over kr. i forskel på forskellige gødningsstrategier i spisekartofler, afhængigt af gødningstypen. Prisen på gødninger er faldet i løbet af Hvis det kan lade sig gøre at anvende gødning indeholdende 70 kg klor uden risiko for udbyttereduktion, udkogning og misfarvning, er det muligt ultimo 2009 at reducere gødningsomkostningerne med cirka 500 kr.. Effekten af klor kan være forskellig på sand- og lerjord. Der er derfor behov for flere forsøg på forskellige jordtyper i både spise- og skartofler, før der kan drages endelige konklusioner. Gødskning med flydende ammoniak og handelsgødning Flydende ammoniak anvendes i stor udstrækning i kartofler på grund af en lavere pris, Tabel 9. Grundgødskning af skartofler. (Q35 til Q38) Plantefarve i august, st. 85 Udbytte og merudbytte, forsøg, lokalitet kg flydende ammoniak, nedfældet 5 20, kg flydende ammoniak, placeret l NS 24-7, flydende, placeret 6 20, kg NS 24-7, fast placeret 7 20, LSD ns ns 2006, 2008 og forsøg, lokalitet kg flydende ammoniak, nedfældet 7 20, kg flydende ammoniak, placeret 8 20, l NS 24-7, flydende, placeret kg NS 24-7, fast placeret 7 20,3 2-1 LSD ns ns forsøg, lokalitet 1 og kg flydende ammoniak, nedfældet 7 20, kg NS 24-7, fast, placeret 8 20,5 3 0 LSD ns ns Skala 0-10, 0 = gule planter, 10 = mørkegrønne planter. sammenlignet med fast handelsgødning. Det er derfor interessant at undersøge, om der kan opnås samme effekt ved at placere flydende ammoniak i kammen som ved placering af henholdsvis flydende og fast NS Der er i 305

10 perioden 2006 til 2009 udført syv forsøg med placeret flydende kvælstof (NS 24-7), placeret flydende ammoniak, nedfældet flydende ammoniak og bredspredt fast NS Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 9. På grund af forsøgstekniske forhold har det i de fire forsøgsår ikke været muligt at afprøve alle udbringningsformer på de to lokaliteter. Forsøget er derfor opdelt efter lokalitet. Selv om der på lokalitet 1 er et merudbytte på 26 ved at placere fast NS 24-7 i forhold til nedfældet flydende ammoniak, er denne forskel ikke statistisk sikker. Ukrudt Ukrudtsbekæmpelse efter kartoflernes fremspiring I de seneste år har tørre forhold omkring fremspiring af kartoflerne vanskeliggjort en effektiv bekæmpelse af ukrudt med jordmidler, når disse udbringes før kartoflernes fremspiring. Fenix er det primære jordmiddel mod ukrudt i kartofler, men må fra 2009 kun anvendes i Tabel 10. Ukrudtsbekæmpelse efter kartoflernes fremspiring. (Q39) Kartofler Før kartoflernes fremspiring Behandlingstidspunkt 8 dage efter fremspiring 16 dage efter fremspiring 14 dage efter sidste beh. pl. pr. m 2 græs en dosering på 1,0 liter i kartofler. Tidligere er Fenix anvendt i en dosering på 1,25 til 2,0 liter, afhængigt af ukrudtstrykket. En begrænsning til 1,0 liter vil derfor i mange tilfælde give problemer med ukrudt og dermed risiko for betydelige udbyttetab. I perioden 2005 til 2007 blev der gennemført i alt ni forsøg for at belyse ukrudtsmidlernes effekt på ukrudt og svidningsskade på kartofler, når ukrudtsmidlerne blev udbragt i kartofler, som var 90 procent fremspiret. Se Oversigt over Landsforsøgene 2007, side 303. Der var et udbyttetab på 10 til 14 ved at bruge 0,75 liter Fenix ved 90 procent fremspiring. Dette udbyttetab var langt mindre end udbyttetabet ved ikke at bekæmpe ukrudt. Reglone er et effektivt svidningsmiddel og er fra 2009 godkendt til ukrudtsbekæmpelse, indtil kartoflerne er i vækststadium 14 (4 udfoldede blade). MCPA er i lave doseringer effektiv mod specielt hvidmelet gåsefod. Midlet er ikke længere godkendt til anvendelse i kartofler i Danmark og må kun anvendes i forsøg. Efter en revidering af godkendelsesteksten i efteråret 2009 er det nu præciseret, at Fenix ikke er tilladt efter kartoflernes frem- Svidningsskade på afgrøden Før høst pct. dækning Ved rækkelukning tokimbl. tokimbl. ukrudt græsukrudt i Udb. og merudb., forsøg 2 fs. 2 fs. 1. Ubehandlet , l Fenix 15 g Titus 2) 15 g Titus , ,75 l Fenix 0,25 l Fenix 3) 15 g Titus 15 g Titus , ,5 l Fenix 0,5 l Fenix 3) 15 g Titus 15 g Titus , l Fenix 15 g Titus 15 g Titus 0,1 l M-750 3) , l Fenix 1,25 l Reglone 15 g Titus 15 g Titus , l Fenix 15 g Titus 1,25 l Reglone 15 g Titus , l Fenix 15 g Titus 15 g Titus 1,25 l Reglone , ,75 l Fenix 1 l Boxer 15 g Titus , ,75 l Fenix 1 l Boxer 15 g Titus , LSD LSD 2-10 ns ns Skala for svidningsskade 14 dage efter sidste behandling: 0-10, 0 = uden skade. 2) Tilsat 0,2 liter Agropol. 3) Fenix er ikke tilladt til brug efter kartoflernes fremspiring, M-750 er ikke tilladt til brug i kartofler. 306

11 ukrudt. Forsøgene bør videreføres over flere år for at kunne give et grundlag for at søge om en udvidet godkendelse af MCPA og Fenix til brug efter kartoflernes fremspiring. Sygdomme og skadedyr Kartoffelskimmel En stor ukrudtsbestand kan udvikle sig og give store udbyttetab i kartofler. (Foto: Lars Bødker, Landcentret, Planteproduktion). spiring. Der er gennemført tre forsøg i 2009 med det formål at skabe dokumentation for en mere effektiv udnyttelse af ukrudtsmidler i kartoflerne, hvis de også kan anvendes umiddelbart efter kartoflernes fremspiring. Dette ønske gælder specielt år, hvor tørke forsinker fremspiringen af ukrudt til efter kartoflernes fremspiring. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 10. Forsøgene i 2009 viser et stort udbyttetab ved manglende ukrudtsbekæmpelse, men ingen sikker udbytteforskel ved brug af de forskellige kombinationer af ukrudtsmidler. Der er dog en tendens til, at en kombination af Fenix og Titus giver det højeste merudbytte, hvor Fenix enten udbringes i en dosering på 1,0 liter før kartoflernes fremspiring, eller hvor Fenix deles i 0,5 liter før og efter kartoflernes fremspiring, efterfulgt af to gange Titus efter kartoflernes fremspiring. Der er udbredt forekomst af hvidmelet gåsefod i ét forsøg. I dette tilfælde vil 0,5 liter Fenix efter kartoflernes fremspiring give den bedste effekt. MCPA giver mod forventning ikke den ønskede effekt på hvidmelet gåsefod. Dette kan skyldes, at 0,1 liter MCPA pr. ha først er tildelt lige før rækkelukning, hvilket er for sent. MCPA bør anvendes samtidig med den anden Titus-behandling. Forsøgene i 2009 viser, at der er risiko for udbyttetab, hvis Reglone anvendes efter kartoflernes fremspiring. Hvis ukrudtet først spirer frem efter kartoflerne, kan det dog bedre betale sig at få en svidningsskade fremfor ikke at bekæmpe Effekt af svampemidler I PlanteInfo ( beregnes infektionsrisikoen for skimmel som et gennemsnit over fem dage, der dækker over to dage frem (prognose for skimmelvejr), den aktuelle dag og to dage tilbage (aktuelt skimmelvejr). Når infektionstrykket er over 40, og der samtidig er konstateret kartoffelskimmel i lokalområdet, betegnes det som højrisiko. I 2009 er der udført tre forsøg, hvor forskellige svampemidler anvendes i højrisikoperioder og med Dithane NT som grundbehandling i de resterende lavrisikoperioder. Se tabel 11. Formålet er at undersøge, om svampemidlernes anvendelse kan tilpasses i forhold til infektionsrisiko for kartoffelskimmel og svampemidlernes effektivitet, virkemekanisme og pris, så der opnås den mest effektive bekæmpelsesstrategi. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 11 og 12. I forsøget igangsættes alle behandlinger ved første varsling mod kartoffelskimmel i området. Derefter anvendes en ugentlig rutinestrategi med de i forsøgsplanen angivne midler og doseringer. Forsøgsteknikerne på hver forsøgslokalitet vurderer risikoen for skimmel i den kommende uge på baggrund af registreringsnettet for kartoffelskimmel, risikoværdier for skimmel og vejrudsigten for de kommende syv dage. De tørre forhold fra fremspiring til rækkelukning betyder, at der er registreret kartoffelskimmel første gang den 3. juni i form af primærsmitte fra kartoffelskimmelens overvintrende hvilelegemer (jordsmitte). På baggrund af lave risikoværdier for kartoffelskimmel er den første behandling foretaget den 11. juni. Kartoffelskimmel begynder rigtigt at vise sig i Danmark den 22. juni og i forsøgene omkring 27. til 28. juli. 307

12 Tabel 11. Høj- og lavrisikoperioder for kartoffelskimmel ved tre forsøgslokaliteter, vurderet ud fra risikoværdier for kartoffelskimmel Lokalitet Tidspunkt for behandling, uge nr Dronninglund L L L H 2) H H L H 3) H H L H H H L Sunds L L L L H L H H 3) H H H L H H L Flakkebjerg L L 3) H H L H H H L L L L L L Forud for en lavrisikoperiode (L) for kartoffelskimmel og i led 2 udbringes 2 kg Dithane NT. 2) Forud for en højrisikoperiode (H) i led 3-9 udbringes 0,2 liter Ranman + 0,15 liter additiv, 1,6 kg Valbon, 2 liter pr.ha Tyfon, 2,2 kg Curzate M68 WG, 2 kg Acrobat + 0,375 liter Designer (additiv) eller 0,6 liter Revus. 3) Første uge, hvor der registres kartoffelskimmel i forsøget. Det forventes, at der skal gennemføres 12 behandlinger, hvoraf de seks udføres forud for henholdsvis høj- og lavrisikoperioder. I 2009 er der ved Dronninglund og Ytteborg udført i alt 15 behandlinger, hvoraf de seks til syv behandlinger er med Dithane NT. Ved Flakkebjerg er der markant lavere skimmelrisiko og udført 14 behandlinger, heraf er ti behandlinger med Dithane NT i lavrisikoperioder. På grund af stor variation i enkeltforsøgene vises i tabel 12 resultatet af både enkeltforsøg samt et gennemsnit af de tre forsøg. Trods den lavere skimmelrisiko er der som følge af et højt smittetryk fra andre forsøg en udbredt forekomst af skimmel i forsøget ved Flakkebjerg. I forsøgene ved Sunds og Dronninglund er smittetrykket lavere som følge af mindre arealer med ubeskyttet plantevækst. Der er generelt opnået en forbedret effekt mod bladskimmel, hvis Dithane NT udskiftes med et af de øvrige midler forud for en højriskoperiode med Ranman, Tyfon og Revus som de tre bedste midler. Valbon og Acrobat har lidt svagere effekt. Som gennemsnit af de tre forsøg er det kun Ranman, som giver et sikkert merudbytte af, sammenlignet med Dithane NT. Merudbyttet i enkeltforsøg skal dog tages med forbehold, da nogle af midlerne, herunder Ranman og Revus, ikke har effekt mod kartoffelbladplet. I forsøget i Sunds er der således 4 procent bladplet ved brug af Tyfon, 8 procent ved brug af Dithane NT, 8 til 9 procent ved Valbon, Curzate M68 WG og Acrobat og 18 til 20 procent ved anvendelse af Ranman eller Revus. Knoldskimmel er kun observeret i ét forsøg i de ubehandlede parcel- Tabel 12. Effekten af forskellige svampemidler, udbragt seks gange i højrisikoperioder for kartoffelskimmel, på udbyttet. (Q40) blad- Flakkebjerg Dronninglund Sunds Gennemsnit skim- mel knoldskimmel Udb. og merudb. pr. ha blad- skim- mel knoldskimmel Udb. og merudb. pr. ha blad- skim- mel knoldskimmel Udb. og merudb. pr. ha blad- skim- mel knoldskimmel Udb. og merudb forsøg 2. sep. 18. aug. 26. aug 1. Ubehandlet kg Dithane NT , , ,2 l Ranman + 0,15 l additiv , ,6 kg Valbon , l Tyfon ,2 kg Curzate M68 WG , , kg Acrobat + 0,375 l Designer (additiv) , , ,6 l Revus , , LSD LSD 2-8 ns 30 ns ns 5 pr. ha 308

13 Tabel 13. Principper for justering af dosering (procent af normaldosering) i skimmelstyring, afhængigt af smitterisiko i marken HSPO Ingen forekomst af skimmel i Danmark Dos/ Middel Antal dage Forekomst af skimmel i Danmark Dos/ Middel Antal dage Forekomst af skimmel i regionen Dos/ Middel Antal dage Forekomst af skimmel i marken Dos/ Middel Spisekartofler > 60 Meget højt 1/1 Di 7 1/1 Ra 7 1/1 Re 7 1/1 Ty Højt 1/1 Di 7 3/4 Ra 7 1/1 Re 7 1/1 Ty Middel 1/1 Di 7 1/2 Ra 7 3/4 Re 7 1/1 Re Lavt 1/1 Di 7 1/4 Ra 7 1/2 Re 7 3/4 Re 7 0 Ingen risiko ingen beh. afvent. ingen beh. afvent. 1/4 Re 7 1/2 Re 7 > 60 Meget højt 1/1 Di 7 3/4 Ra 7 1/1 Re 7 1/1 Ty Højt 1/1 Di 7 1/2 Ra 7 1/1 Re 7 1/1 Ty Middel 1/1 Di 7 1/4 Ra 7 3/4 Re 7 1/1 Re Lavt ingen beh. afvent. ingen beh. afvent. 1/2 Re 7 3/4 Re 7 0 Ingen risiko ingen beh. afvent. ingen beh. afvent. 1/4 Re 7 1/2 Re 7 Di = Dithane NT, Ra = Ranman + additiv, Re = Revus, Ty = Tyfon. Antal dage Tabel 14. Effekten af forskellige strategier for bekæmpelse af kartoffelskimmel. (Q4 Kartofler Bladplet pct. pct. pct. Antal behandlinger BI Infektionsrisiko Bladskimmel Knoldskimmel Behandlingspris, kr. Udb. og merudb. 25/8-31/8 4/ forsøg, Kuras 1 fs kg Dithane, ugentlig ,7 13, ,2 l Ranman + 0,15 l additiv, ugentlig 0, ,7 13, Trinvis stigning i dosering 2), ugentlig 0, ,7 9, Skimmelstyring 3), ugentlig 0, ,7 8, PlantPlus, dynamisk 0, ,0 8, LSD ns ns forsøg, Folva 5-31/8 1 fs kg Dithane, ugentlig ,7 11, ,2 l Ranman + 0,15 l additiv, ugentlig 0,8 2-11,7 11, Trinvis stigning i dosering 2), ugentlig ,7 8, Skimmelstyring 3), ugentlig 0,6 0-11,7 8, PlantPlus, dynamisk 1 0-7,0 7, LSD ns ns I behandlingsprisen indgår udgifter til sprøjtemiddel samt kørsel (70 kr. ). 2) Ved den trinvise stigning øges doseringen af Ranman fra 0,05 liter (25 procent) til 0,2 liter (100 procent) i løbet af sæsonen afhængigt af forekomsten af skimmel i henholdsvis Danmark, region eller mark. 3) Valg af middel og dosering i skimmelstyring fremgår af tabel 13. ler, samt hvor der er behandlet med Dithane NT og Curzate M 68. Anvendelse af beslutningsstøtte ved bekæmpelse af kartoffelskimmel I Holland anvendes en model fra et kommercielt beslutningsstøttesystem PlantPlus (www. dacom.nl) til at bestemme risikoperioder for kartoffelskimmel. Det hollandske system er et lukket system, hvor risikoværdier for skimmel udregnes i Holland og returneres i form af en anbefaling om bekæmpelse. Den danske beslutningsstøttemodel er et åbent system, som bygger på prognoseværdier for sporuleringsrisiko (HSPO) i et fem dages glidende gennemsnit. Valg af dosering, antal beskyttelsesdage og middelvalg fremgår af tabel 13. I en forsøgsserie sammenlignes det danske og hollandske beslutningsstøttesystem for at se, om det hollandske system er anvendeligt under danske produktionsforhold, og om nogle elementer eventuelt kan implementeres i en 309

14 Skimmel kan forebygges med lavere dosering. (Foto: Lars Bødker, Landscentret, Planteproduktion). dansk model. I forsøget afprøves de to modeller over for en ugentlig rutinestrategi med henholdsvis 2 kg Dithane NT og 0,2 liter Ranman samt en model, hvor doseringen øges i takt med stigende risiko for skimmel i to sorter Kuras og Folva. Ved den trinvise stigning øges doseringen af Ranman fra 0,05 liter (25 procent) til 0,2 liter (100 procent) i løbet af sæsonen, afhængigt af forekomsten af skimmel i henholdsvis Danmark, region eller mark. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 14. Forsøgene viser, at det i 2009 er muligt at opnå den samme beskyttelse mod kartoffelskimmel ved at kombinere et beslutningsstøttesystem og nyere plantebeskyttelsesmidler i forhold til brug af Dithane NT i fuld dosering. I den danske model anvendes varierende doseringer i primært faste intervaller, hvorimod der ved brug af PlantPlus indgår varierende intervaller og fulde doseringer. Ved brug af de to modeller er der således opnået en besparelse på helt op til 40 procent i BI. Det skal understreges, at dette kan ske i år som 2009, hvor skimmelen kommer forholdsvis sent, og hvor der er relativt lange perioder med ufavorable betingelser for skimmel. Den sene forekomst af skimmel betyder, at der ikke er sikker forskel i det gennemsnitlige udbytte ved anvendelse af de forskellige strategier. I forsøgene ved Sunds er der en tendens til et negativt merudbytte ved brug af beslutningsstøttesystemerne, hvorimod der ved Flakkebjerg er en tendens til et positivt merudbytte. Det mindre udbytte ved Sunds tilskrives en udbredt forekomst af kartoffelbladplet, som ikke bekæmpes i tilstrækkelig grad, når behandlingerne styres af et beslutningsstøttesystem og derved primært af midler med lille effekt over for bladplet. Besparelsen i skimmelbehandlingerne modvirkes derfor til dels af to ekstra behandlinger mod bladplet, hvorved den samlede besparelse kun bliver op til 25 procent. Den simple regel om trinvis stigning, afhængigt af smittetrykket, giver en god beskyttelse og viser, at smittetrykket er lavt i begyndelsen af sæsonen, og at det er muligt at kombinere den naturlige resistens med lave doseringer. Selv om det hollandske system er velafprøvet i Holland, er det vigtigt at afprøve begge modeller over for hinanden i Danmark i flere år med forskelligt epidemiforløb af kartoffelskimmel. Anvendelse af PlantPlus giver i skartofler de laveste samlede omkostninger til svampemidler og kørsel. I spisekartofler opnår man den laveste behandlingspris ved brug af ugentlige behandlinger med Dithane NT, når udgifterne til behandling fastsættes til 70 kr. pr. kørsel. PlantPlus kræver dog en større investering i form af en lokal klimastation, betaling for brug af beslutningsstøttesystem samt daglig monitering i marken, som ikke er taget med i beregningerne. Det danske system er kun afprøvet i et beskedent antal forsøg i Tabel 15. Principper for at justere doseringen (procent af normaldosering) i skimmelstyring, afhængigt af timer med sporuleringsrisiko (HSPO) HSPO Infektionsrisiko Ingen forekomst af skimmel i Danmark Forekomst af skimmel i Danmark Forekomst af skimmel i regionen Forekomst af skimmel i marken Spisekartofler > 60 Meget høj Høj Middel Lav Ingen risiko > 60 Meget høj Høj Middel Lav Ingen risiko

15 Tabel 16. Bekæmpelse af kartoffelskimmel med reducerede doser Strategi Behandling Ubeh. Ubeh. Ubeh. Ubeh. Ubeh. Ubeh. Ubeh. Ubeh. Ubeh. Ubeh. Ubeh. Ubeh Di 2 Di 2 Di 2 Di 2 Di 2 Di 2 Di 2 Di 2 Di 2 Di 2 Di 2 Di 3. 0,1 Ra 0,1 Ra 0,1 Ra 2,2 Cu 2,2 Cu 2,2 Cu 0,2 Re 0,2 Re 0,2 Re 0,1 Ra 0,1 Ra 0,1 Ra 4. 0,2 Re 0,2 Re 0,07 Ra 0,07 Ra 0,2 Re 0,2 Re 0,07 Ra 0,07 Ra 0,2 Re 0,2 Re 0,07 Ra 0,07 Ra 5. 0,3 Re 0,3 Re 0,1 Ra 0,1 Ra 0,3 Re 0,3 Re 0,1 Ra 0,1 Ra 0,3 Re 0,3 Re 0,1 Ra 0,1 Ra 6. 0,6 Re 0,6 Re 0,2 Ra 0,2 Ra 0,6 Re 0,6 Re 0,2 Ra 0,2 Ra 0,6 Re 0,6 Re 0,2 Ra 0,2 Ra 7. var. Re 2) var. Re var. Ra var. Ra var. Re var. Re var. Ra var. Ra var. Re var. Re var. Ra var. Ra 8. 0,2 Re 0,2 Re 0,07 Ra, 0,07 Ra, 0,2 Re 0,2 Re, 0,07 Ra, 0,07 Ra 0,2 Re 0,2 Re 0,07 Ra 0,07 Ra 1 Cu 1 Cu 1 Cu 1 Cu 2 Di: 2 kg Dithane, 0,2-0,6 Re: 0,2-0,6 liter Revus, 0,07-0,2 Ra: 0,07-0,2 liter Ranman + additiv, 1-2,2 Cu: 1-2,2 liter Curzate M68WG. 2) Behovsbestemte doser, se tabel til 2009, selv om prognosen for skimmelrisiko blandt rådgivere allerede anvendes til behovsbestemte anbefalinger om middelvalg og dosering. Modellen skal gøres mere brugervenlig, før den kan anvendes af avlere. Reducerede doser til bekæmpelse af skimmel Ranman og Revus er to effektive midler til bekæmpelse af kartoffelskimmel, men også forholdsvis dyre set i forhold til prisen for en behandling med Dithane NT. I 2008 er der udført ét forsøg i ssorten Kuras, hvor skiftende behandlinger med henholdsvis 0,2 til 0,3 liter Revus, efterfulgt af 0,07 til 0,1 liter Ranman, giver en god bekæmpelse af kartoffelskimmel. Se Oversigt over Landsforsøgene 2008, side 310. Formålet med forsøgene i 2009 er at undersøge muligheden for at bekæmpe skimmel ved hjælp af behovsbestemt dosering af Revus, Ranman og Curzate M68 WG i sorterne Kuras og Ditta. I forsøgsled 7 udføres en behovsbestemt dosering af skiftende behandlinger med henholdsvis Revus og Ranman efter skemaet i tabel 15. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 16 og 17. Tre forsøg i Kuras viser, at brugen af reducerede doser af Ranman og Revus kan forebygge angreb af kartoffelskimmel på blade på samme niveau som ved ugentlige behandlinger med 2 kg Dithane NT. Anvendelse af Ranman og Revus, hvor doseringen styres efter en behovsbestemt model (forsøgsled 7), har givet samme bekæmpelse som fuld dosering (forsøgsled 6), men med et lavere forbrug af svampemiddel (cirka 30 procent). Tabel 17. Effekten af forskellige strategier for bekæmpelse af kartoffelskimmel. (Q42) Bladskimmel, pct. Bladplet, pct. Udb. og merudb. Antal behandlinger forsøg Kuras 18/8-2/9 2 fs , ,0 11, ,3 13,3 3. 1,0 36, ,3 8,9 4. 2,0 45, ,3 4,6 5. 2,0 46, ,3 6,6 6. 1,0 46, ,3 13,3 7. 2,0 45, ,3 8,9 8. 2,0 43, ,3 5,6 LSD LSD 2-8 ns ns forsøg Ditta 17-19/8 1 fs ,0 0, ,0 12,0 3. 1,0 1,0 9-12,0 7,3 4. 0,9 0, ,0 4,1 5. 0,5 0, ,0 6,0 6. 0,3 0, ,0 12,0 7. 0,3 1, ,0 8,5 8. 0,6 0, ,0 5,6 LSD 62 LSD 2-8 ns Se tabel 16 for behandlinger. Der er ikke sikker forskel mellem de enkelte behandlinger på s- eller knoldudbytte. På grund af udbredt forekomst af kartoffelbladplet i specielt ét af forsøgene er der opnået et større udbytte end forventet ved brug af Dithane NT. Det er derfor afgørende, at der ved brug af lavdosisstrategier med Ranman og Revus i ssorter også anvendes et forebyggende middel mod bladplet. BI 311

16 I den mere modtagelige spisesort Ditta er der ved brug af alle kombinationer af Ranman, Revus og Curzate M68 WG en bedre bekæmpelse af kartoffelskimmel på bladene end ved brug Dithane NT. Der er ikke sikker forskel i merudbyttet. Det er derfor behandlingsprisen, som er afgørende for, hvilken strategi der skal anvendes. Der er ikke forskel i hverken effekten eller udbyttet ved brug af de faste, reducerede doseringer og anvendelse af den behovsbestemte dosering. Lave doseringer giver mindre sikkerhed end anvendelsen af fulde doseringer. Forsøgene understreger derfor potentialet i at anvende behovsbestemte doseringer frem for faste, reducerede doseringer. Effekten af lave doseringer kan være påvirket af tidspunktet for skimmelens fremkomst og de klimatiske forhold i vækstsæsonen. Det er derfor vigtigt, at forsøg med lave doseringer gentages over flere år, før der drages endelige konklusioner om anvendeligheden i praksis. Bekæmpelse af skimmel Der er afprøvet forskellige kombinationer af svampemidler til bekæmpelse af kartoffelskimmel i sorterne Folva og Kuras på to lokaliteter. I forsøgene indgår forskellige kombinationer af Revus, Shirlan, Dithane NT, Ridomil Gold, Ranman og Amistar. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 18, 19, 20 og 21. Effekten af de forskellige midler er meget afhængig af, hvornår kartoffelskimmelen optræder i marken. Ved Flakkebjerg forekommer de første skimmelsymptomer i Kuras allerede den 29. juni, hvorimod der ved Sunds Tabel 18. Behandlingsstrategier til bekæmpelse af kartoffelskimmel i sorten Kuras i ugeintervaller ved brug af kombinationer af midler og doseringer på to lokaliteter Ugenr. Sunds Strategi Flakkebjerg Ubehandlet 2. Di 2) Di Di Di Di Di Di Di Di Di Di Di Di Di 3. Di Di Di ½Ra, ½Ra, Di Di Di Di ½Ra, ½Ra, ½Ra, ½Ra, ½Ra, 4. Shi Shi ½Rev, ½Rev, ½Rev, Shi Shi ½Rev, ½Rev, Shi Shi Shi Shi Shi 5. Shi Shi ½Rev, ½Rev, ½Rev, Shi Shi, A ½Rev, ½Rev, Shi Shi Shi Shi Shi, A 6. Shi Shi Rev Rev Rev Shi Shi Rev Rev Shi Shi Shi Shi Shi Registrering af de første angreb af kartoffelskimmel i forsøget. 2) Di: 2 kg Dithane NT, Ra: 0,2 liter Ranman + additiv, A: 0,5 liter Amistar, Shi: 0,4 liter Shirlan, Rev: 0,6 liter Revus. Tabel 19. Effekten af kombinationer af midler og doseringer til brug i bekæmpelsen af skimmel i sorten Kuras. (Q43) bladskimmel knoldskimmel Sunds Flakkebjerg Gennemsnit bladplet Udb. og merudb. bladskimmel knoldskimmel Udb. og merudb. bladskimmel knoldskimmel Udb. og merudb forsøg 11. sep. 14. sep , ,01 0, , , ,01 0, , LSD ns 17 LSD ns ns Se tabel 18 for behandlinger. 312

17 Tabel 20. Behandlingsstrategier for bekæmpelse af kartoffelskimmel i sorten Folva i ugeintervaller ved brug af kombinationer af midler og doseringer på to lokaliteter Strategi Lokalitet Uge nr. Sunds Flakkeberg Ubehandlet 2. Di 2) Di Di Di Di Di Di Di Di Di Di Di 3. Di Di Di ½Ra, ½Ra, Di Di Di Di ½Ra, ½Ra, ½Ra, 4. Shi Shi Rev Rev Rev Rev Rev Rev Shi Shi Shi Shi 5. Shi Shi ½Rev, ½Rev, ½Rev, ½Rev, ½Rev, ½Rev, Shi Shi Shi Shi 6. Shi Shi Rev Rev, A Rev Rev Rev, A Rev Shi Shi Shi Shi 7. Shi Shi Rid Rev Rev Rev Rev Rev Shi Shi Shi Shi Registrering af de første angreb af kartoffelskimmel i forsøget. 2) Di: 2 kg Dithane NT, Ra: 0,2 liter Ranman + additiv, A: 0,5 liter Amistar, Shi: 0,4 liter Shirlan, Rev: 0,6 liter Revus. Tabel 21. Effekter af kombinationer af midler og doseringer til brug i bekæmpelsen af skimmel i sorten Folva. (Q44) Bladskimmel, pct. Sunds Flakkebjerg Gennemsnit Knoldskimmel, pct. Udb. og merudb., Bladskimmel, pct. Knoldskimmel, pct. Udb. og merudb., Bladskimmel, pct. Knoldskimmel, pct. Udb. og merudb., forsøg 19. aug. 26. aug , , , ,03 0, , ,06 0, , , , , , ,5 157 LSD ns LSD ns Se tabel 20 for behandlinger. først registreres symptomer den 28. juli. Det er derfor kun muligt at inddrage effekten af de behandlinger, som ligger efter og umiddelbart før denne dato. Der er ikke sikker forskel mellem de enkelte strategier, hvad angår gennemsnitlige knold- eller sudbytter i de to forsøg. Der er en tydelig effekt af både Dithane NT og Amistar mod bladplet i forsøget i Sunds. Der god effekt af Shirlan ved anvendelse sidst på sæsonen. Det er dog ikke muligt at vurdere effekten af Shirlan over for de øvrige midler, da de ikke anvendes i samme udstrækning og på samme tid. I sorten Folva optræder skimmelen først i uge 31 på begge lokaliteter, hvorved de tidlige behandlinger har mindre effekt. Trods en lille forekomst af bladskimmel i de behandlede forsøgsled er der i et af forsøgene markant mere knoldskimmel, hvor der er behandlet med Dithane NT. I forsøget ved Sunds reduceres angrebet af knoldskimmel fra 12 til 1 procent ved at blande 0,1 liter Ranman og 1 kg Dithane NT i de tre sidste behandlinger, sammenlignet med udelukkende at anvende Dithane NT. Hvor der er behandlet med 0,4 liter Shirlan i de sidste fire behandlinger, ligger angrebet af knoldskimmel mellem 0,5 og 0,9 procent. Forsøgene ved Flakkebjerg viser generelt god bekæmpelse, hvor der anvendes Revus alene eller i blanding med Dithane NT. Shirlan har også i Folva god effekt på både blad- og knoldskimmel ved anvendelse sidst på sæsonen. I forsøget ved Flakkebjerg er der anvendt en blanding af 0,3 liter Revus og 1 kg Dithane NT to uger efter, at skimmelen 313

18 Tabel 22. Strategier til bekæmpelse af kartoffelbladplet, 2009 Strategi Lokalitet Uge nr. Jyndevad Flakkebjerg Sunds Ra 2) Ra Ra Ra Ra Ra Ra Ra Ra Ra Ra Ra Ra 2. Di Di Di Di Di Di Di Di Di Di Di Di Di 3. 0,5A + Ra Ra 0,5A + Ra Ra Ra Ra Ra Ra Ra Ra Ra Ra Ra 4. Ra Ra 0,5A + Ra Ra 0,5A + Ra Ra Ra Ra Ra Ra Ra Ra Ra 5. Ra Ra Ra Ra 0,5A + Ra Ra 0,5A + Ra Ra Ra Ra Ra Ra Ra 6. Ra Ra Ra Ra Ra Ra 0,5A + Ra Ra 0,5A + Ra Ra Ra Ra Ra 7. Ra Ra 0,5A + Ra Ra Ra Ra 0,5A Ra Ra Ra Ra Ra Ra 8. 0,25A + Ra Ra 0,25A + Ra Ra 0,25A + Ra Ra 0,25A + Ra Ra Ra Ra Ra Ra Ra 9. Ra Ra Ra Ra Ra Ra Ra Ra 0,5A + Ra 0,5A + Ra Ra Ra Ra 10. Model - Plant Plus Første registrering af bladplet i forsøget. 2) Ra: 0,2 liter Ranman, 0,5 A: 0,5 liter Amistar, Plant Plus: Ugentlige behandlinger med 0,2 liter Ranman. 0,5 liter Amistar pr.ha efter modellen Plant Plus. Tabel 23. Effekten af forskellige strategier for bekæmpelse af kartoffelbladplet ved Sunds, Flakkebjerg og Jyndevad. (Q45) Sunds Bladplet, pct Flakkebjerg Jyndevad Stivelse, pct Udb. og merudb. pr. ha forsøg 11. sep. 15. sep. 28. sep. 1 fs. 2 fs. 1 fs. 1. 2) , , , , , , , , , , LSD ns ns Høstudbytter fra Flakkebjeg og Jyndevad. 2) Se tabel 22 for behandlinger. optræder i forsøget, uden det ændrer effekten i forhold til anvendelse af 0,6 liter Revus pr. ha. På grund af den sene fremkomst af skimmelen er det ikke muligt at drage endelige konklusioner om effekten af at anvende en blanding af 0,3 liter Revus og 1 kg Dithane NT. Bekæmpelse af kartoffelbladplet Kartoffelbladplet er i de senere år blevet et stigende problem i modtagelige sorter i Nordeuropa og i Danmark. Bladplet fremmes af en vekslen mellem varme perioder og kraftig nedbør. Den hidtidige strategi er baseret på ældre forsøg, hvor bekæmpelsen sker helt hen i august. Der er flere indikationer på, at de forebyggende behandlinger skal ligge tidligere i vækstsæsonen. Der er derfor behov for at finde det optimale sprøjtetidspunkt i forbindelse med angreb, der kommer over en længere periode. I 2009 er gennemført forsøg på tre lokaliteter. Forsøgsplan og resultater fremgår af tabel 22 og 23. Kartoffelbladplet, pct Udvikling af kartoffelbladplet /7 16/7 26/7 5/8 15/8 25/8 4/9 14/9 24/9 4/10 Dato Flakkebjerg Jyndevad Sunds Figur 2. Udvikling af kartoffelbladplet på tre forsøgslokaliteter. 314

19 Bladplet optræder på forskelligt tidspunkt i de tre forsøg, hvorfor effekten af behandlingerne varierer. Ved Jyndevad er registreret et kraftigt angreb allerede den 23. juni (uge 26), hvilket betyder, at smitstof har været til stede og inficeret planter, allerede før de første behandlinger er startet. Symptomerne udvikler sig også med forskellig hastighed, hvilket ses ved en meget sen, men hurtig udvikling af bladplet i forsøget i Sunds. Ubehandlede parceller er i dette forsøg fuldstændigt nedvisnet på cirka fire uger som følge af angreb af bladplet, hvilket understreger vigtigheden af denne skadegører. Se figur 2. Bladplet kan forebygges ved behandlinger med Dithane NT. Hvis der anvendes Amistar, opnås den bedste effekt ved brug umiddelbart før den primære infektion og igen 14 dage senere. Ved brug af bladpletmodulet i beslutningsstøttesystemet PlantPlus opnås også en god effekt. Denne bygger dog på henholdsvis fem behandlinger med 0,5 liter Amistar ved Sunds og Flakkebjerg og fire behandlinger ved Jyndevad og er derfor ikke umiddelbart sammenlignelig med de øvrige behandlinger. Sortben og blødråd Sortbensyge og blødråd i kartofler kan forårsages af tre bakterier, som tidligere hed Erwinia carotovora var. carotovora, E. carotovora var. atroseptica og E. chrysanthemi. Efter ny navngivning hedder de nu henholdsvis Pectobacterium carotovorum, P. atrosepticum og Dickeya dianthicola. I almindelig tale sammenfattes de fortsat som Erwinia-komplekset. I Holland og flere af landene i Sydeuropa og Mellemøsten er D. dianthicola nu et af de Dickeya dianthicola (E. chrysanthemi) forårsager stængelbakteriose og blødråd og forekommer i både spise- og skartofler. (Foto: Lars Bødker, Landscentret, Planteproduktion). primære problemer i læggekartoffelavlen. I Danmark ses et stigende antal marker med symptomer, forårsaget af D. dianthicola, men udbredelsen og betydningen er dog ukendt. Den seneste opgørelse over forekomsten af sortben og blødråd blev foretaget i 2004 til 2005, hvor det fremgår, at D. dianthicola (= E. chrysanthemi) forekommer sjældent (se Oversigt over Landsforsøgene 2005, side 30. I nærværende undersøgelse indgår i alt 41 planteprøver med symptomer på sortben og blødråd fra basisavlen i I tabel 24 ses, at D. dianthicola forekommer i 22 af de 41 planteprøver. Af de 34 planteprøver, som viser en positiv reaktion på én af de tre bakteriearter, findes D. dianthicola i 65 procent af tilfældene. I undersøgelsen indgår ti spisesorter og otte ssorter fra 24 avlere og forsøgslokaliteter. Undersøgelsen viser, at D. dianthicola forekommer på 15 af lokaliteterne Tabel 24. Forekomst af Erwinia-komplekset i planter med symptomer på sortben og blødråd Kartofler med sortben eller blødråd Uden Erwinia D. dianthicola P. carotovorum P. atrosepticum Antal planteprøver med forskellige typer af Erwinia P. carotovorum, P. atrosepticum P. carotovorum, D. dianthicola P. atrosepticum, P. atrosepticum, D. dianthicola P. carotovorum D. dianthicola, I alt 41 planteprøver Spisekartofler, 22 planteprøver , 19 planteprøver Pectobacterium carotovorum (Ecc = Erwinia carotovora ssp. carotovora). Pectobacterium atrosepticum (Eca = Erwinia carotovora ssp. atroseptica). Dicheya dianthicola (Ech = Erwinia chrysanthemi). 315

20 Tabel 25. Bejdse- og sprøjtestrategier over for smælderlarver, cikader og bladlus. (Q46, Q47) Cikader, antal pr. 10 blade Bladlus, antal pr. 10 blade 1 beh. 2 beh. afmod. 1 beh. 2 beh. afmod. med smælderlarver Stivelse, Behand- pct. lings- pris Udbytte og merudb forsøg, mange cikader ml Monceren FS 250 2) , ml Monceren FS x 0,16 kg Teppeki 3) , ml Monceren FS x 0,25 kg Mospilan SG 3) , ml Monceren FS x 0,3 l Biscaya OD 240 4) , ,2 l Prestige FS 370 5) , LSD forsøg, ingen cikader ml Monceren FS 250 2) , ml Monceren FS x 0,16 kg Teppeki 3) , ml Monceren FS x 0,25 kg Mospilan SG 3) , ml Monceren FS x 0,3 l Biscaya OD 240 4) , ,2 l Prestige FS 370 5) , LSD ns ns forsøg ml Monceren FS 250 2) , ml Monceren FS x 0,16 kg Teppeki 3) , ml Monceren FS x 0,25 kg Mospilan SG 3) , ml Monceren FS x 0,3 l Biscaya OD 240 4) , ,2 l Prestige FS 370 5) , LSD 21 6 Der er ikke medregnet udgifter til udbringning. 2) Ml pr. læggekartofler. 3) Kg. 4) Liter. 5) Der er suppleret med 0,24 liter Monceren FS 250, så der i alt er tilført samme mængde pencyceron som i led 1-4. kr. (63 procent) og kan findes i både spise- og ssorter. Hos én avler findes D. dianthicola i seks ud af ti partier. Undersøgelsen tyder derfor på, at der er stor risiko for spredning af D. dianthicola til andre partier ved håndtering inden for samme bedrift. Undersøgelsen viser ikke noget om udbredelsen af Erwiniakomplekset i Danmark, men understreger vigtigheden af en effektiv forebyggelse af spredning af D. dianthicola. Bladlus og cikader På grund af de senere års stigende problemer med cikader behandles cirka 90 procent af skartoflerne nu ved lægning med Prestige FS 370. Prestige FS 370 indeholder en blanding af svampemidlet pencyceron og insektmidlet imidacloprid. Imidacloprid har en systemisk virkning mod både cikader og bladlus samt nogen virkning mod gnav af smælderlarver i ne. Pencyceron har primært effekt på rodfiltsvamp. Prestige FS 370 anvendes forebyggende uden kendskab til årets angreb af både cikader og bladlus. Tidligere undersøgelser giver ingen endelig konklusion vedrørende nettomerudbyttet ved henholdsvis bejdsning med Prestige FS 370 og sprøjtning med lambda-cyhalothrin, der indgår i Karate 2,5 WG. Se Oversigt over Landsforsøgene 2007, side 306. Der er dog en tendens til større udbytte ved brug af Prestige FS 370, hvilket kan skyldes den manglende effekt af Karate 2,5 WG på bladlus. Midler med systemisk virkning må formodes at have effekt i længere tid end Karate 2,5 WG. Disse midler anvendes derfor kun to gange i vækst- 316