III Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen
|
|
- Jette Nissen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pesticidafprøvning 2007 III Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Indledning I 2007 er der udført forsøg med Dithane NT, Tridex samt nye mancozeb- og manebformuleringer. Desuden er der udført forsøg med forskellige bekæmpelsesstrategier, virkning af stigende doser af Shirlan, forsøg med bekæmpelse af skimmel på nytilvækst samt virkning på knoldskimmel af Ranman og Reglone. Metode Kartoffelforsøgene er anlagt på Forskningscenter Flakkebjerg (JB 5-6) samt på Jyndevad Forsøgsstation (JB 1). Forsøgene er udført med tilfældig parcelfordeling og 4 gentagelser. Parcelstørrelse er på Flakkebjerg: 36 m 2 (brutto)/21 m 2 (netto). Kartoflerne blev lagt ca. 19. april og spirede frem midt i maj. Sprøjtning blev startet ved rækkelukning og gentaget med 7 dages intervaller i de fleste forsøgsplaner. Den anvendte sprøjteteknik er 300 l vand/ha, Hardi ISO LD 025 dyse og 3 bar. Der er foretaget høst af hver parcel enkeltvis og bestemt indhold af tørstof (vægt i vand). Stivelsesprocent er beregnet som tørstofprocent 5,75. Angreb af knoldskimmel er bedømt på 100 knolde pr. parcel efter lagring ca. 1 måned. Der blev udbragt kunstig smitte (sporangiesuspension) af kartoffelskimmel den 20. juni på enkeltplanter af sorten Bintje ud for hver parcel i smitterækker midt i forsøget. På Jyndevad blev der smittet den 27. juni med samme sporangiesuspension som på Flakkebjerg, men i hele smitterækken. På grund af den rigelige nedbør i 2007 blev der næsten ikke vandet på Flakkebjerg. I forsøgene med kartoffelskimmel er der anvendt sorterne Fontane, Folva, Dianella, Oleva, Kuras og Kardal. Kartoflerne blev taget op i den sidste uge af september. I samarbejde med Landscentret blev der udført forsøg efter samme forsøgsplan med for- Imellem hver række af forsøgsparceller er der anlagt rækker med Oleva og Bintje. Ud for hver forsøgsparcel blev der den 20. juni 2007 smittet en plante i Bintjerækken, som om aftenen blev dækket med plastikpose for at fremme angrebet (foto til venstre). Posen blev fjernet næste dag, og efter fem dage kunne de første angreb ses. Herefter udviklede angrebet sig hurtigt i de modtagelige smitterækker (foto til højre). 71
2 skellige bekæmpelsesstrategier (fsg ) ved Sunds (Ytteborg) og Dronninglund (LandboNord). Desuden blev forsøget med virkning på knoldskimmel af Ranman og Reglone (fsg ) også udført ved Dronninglund. Udvikling af kartoffelskimmel 2007 Forsøgene på Flakkebjerg blev smittet kunstigt med kartoffelskimmel om aftenen den 20. juni, og allerede den 25. juni kunne de første symptomer på angreb ses. Herefter gik det stærkt, og i ubehandlede forsøgsparceller af de modtagelige sorter var 80% - 90% af planterne ødelagte af skimmel efter første uge af juli (figur 1). Der blev også set tidlige angreb i sorterne Kuras og Kardal, men udviklingen af skimmel forløb mere moderat senere i juli (figur 1). På Jyndevad blev de første angreb i sorterne Producent Figur 1. Udvikling i angreb af kartoffelskimmel 2007 i ubehandlede forsøgsparceller på Flakkebjerg i sorterne Fontane, Folva, Dianella, Oleva, Kuras og Kardal. Forsøgene blev smittet den 20. juni. Flakkebjerg Figur 2. Udvikling i angreb af kartoffelskimmel i ubehandlede forsøgsparceller 2007 på Jyndevad Forsøgsstation (Oleva og Producent). Forsøgene blev smittet den 27. juni. På Dronninglund er udvikling af kartoffelskimmel i ubehandlede forsøgsparceller med Kuras estimeret ud fra 2% angreb den 30. juli (naturlig smitte). 72
3 Tabel 1. Sprøjteplan for forsøg med Dithane NT, Tridex WG (mancozeb), en ny mancozebformulering (ATOFBX28) samt en manebformulering (ATOFBZ16). Flakkebjerg Figur 3. Bekæmpelse af kartoffelskimmel med Dithane NT, Tridex WG, ATOFBX28 samt ATOFBZ16 (maneb). Forklaring til de enkelte behandlinger fremgår af tabel 1. Dithane NT er led 2, kun med Dithane. De øvrige forsøgsled er med Ridomil Gold. Sort Kardal, Flakkebjerg og Oleva set den 3. juli, og først de sidste to uger af juli kom der for alvor gang i skimmeludviklingen (figur 2). I forsøget ved Dronninglund (LC) blev de første angreb af kartoffelskimmel set i ubehandlede forsøgsparceller den 16. juli, og den 30 juli var angrebet på 2%, hvorefter de ubehandlede forsøgsparceller blev nedvisnet for at undgå for kraftig opformering og spredning af smitte (figur 2). Resultater 2007 I det følgende bringes resultaterne af forsøgene Ved forsøg over flere år henvises der til tidligere publicerede resultater af afprøvningerne ved DJF. Forsøg med Dithane NT og Tridex I 2007 blev der udført forsøg i sorten Kardal med Dithane NT, Tridex WG (mancozeb), en ny mancozebformulering (ATOFBX28) samt en manebformulering (ATOFBZ16). 73
4 Figur 4. % bekæmpelse af kartoffelskimmel med Dithane NT, Tridex WG, ATOFBX28 samt ATOFBZ16 (maneb). Forklaring til de enkelte behandlinger fremgår af tabel 1. Dithane NT er led 2, kun med Dithane. De øvrige forsøgsled er med Ridomil Gold. Sort Kardal, Flakkebjerg Forsøgsplanen fremgår af tabel 1, og det ses, at der i led 3-6 er indlagt en enkelt sprøjtning med Ridomil Gold den 18. juni. Desuden er der i alle sprøjteled behandlet med Ranman ved de to sidste sprøjtninger for at bekæmpe knoldskimmel. Tidspunktet for anvendelse af Ridomil Gold blev valgt ud fra sprøjtning før første risikoperiode. Der blev opnået en god virkning mod kartoffelskimmel af alle produkterne (figur 3-4) med en samlet bekæmpelseseffekt på 76% - 81% uden signifikant forskel mellem midlerne (figur 4). Sprøjtningen med Ridomil Gold forbedrede ikke den samlede virkning mod kartoffelskimmel i forhold til ren Dithane NT (led 2), og behandlingen har muligvis ligget en uge for tidlig i forhold til det aktuelle smittetryk (figur 4). Sprøjtning med Ridomil Gold den 18. juni gav dog et merudbytte i forhold til ren Dithane NT (led 2) på 39,7 hkg/ha for Tridex + Ridomil Gold og 49,1 hkg/ha for Dithane NT og Ridomil Gold (figur 5). Der kom næsten ingen angreb af knoldskimmel i forsøget (0,3% angreb i ubehandlede parceller). Det regnede meget i sæsonen 2007, og i tabel 1 er angivet summen af den nedbør, der faldt mellem sprøjtningerne. Det ses, at der trods megen nedbør stadig var en god effekt af mancozeb- og manebprodukterne, og at der ikke var forskel mellem Dithane NT og Tridex med hensyn til afvaskning. 74 Forskellige strategier til bekæmpelse af kartoffelskimmel I 2007 er der afprøvet forskellige sprøjtestrategier med anvendelse af Shirlan (fluazinam), Dithane NT (mancozeb), Tyfon (fenamidon + propamocarb), Electis (zoxamid + mancozeb), Revus (mandipropamid), Ridomil Gold (metalaxyl + mancozeb), Amistar (azoxystrobin), Tanos (famoxadone + cymoxanil) og Curzate M (cymoxanil + mancozeb). Der er udført tre forsøg (Flakkebjerg, Sunds og Dronninglund) og sprøjtet med ugeinterval. Sprøjteplanen for forsøget på Flakkebjerg fremgår af tabel 2. Med hensyn til forsøgene ved Sunds og Dronninglund henvises til Oversigt over Landsforsøgene 2007 s Første Tyfon-blok (led 5) og første Ridomil Gold behandling (led 6 samt led 8-9) blev startet ved højrisikoperiode for kartoffelskimmel. I tabel 2 er angivet summen af den nedbør, der faldt mellem sprøjtningerne. De første angreb af kartoffelskimmel blev set i de ubehandlede forsøgsparceller i begyndelsen af juli, og der var en meget kraftig udvikling af skimmel i løbet af måneden. I begyndelsen af august var de ubehandlede forsøgsparceller stort set nedvisnet på grund af kartoffelskimmel (figur 6). Allerede fra de første bedømmelser i begyndelsen af juli kunne der ses en svagere virkning af Shirlan end af f.eks. Dithane NT (figur 6). Den samlede virkning af Dithane
5 Figur 5. Merudbytte (hkg/ha) ved de forskellige behandlinger. Ubehandlet = 355,4 hkg/ha; LSD(95) = 42,6 hkg/ha. Forklaring til de enkelte behandlinger fremgår af tabel 1. Dithane NT er led 2, kun med Dithane. De øvrige forsøgsled er med Ridomil Gold. Sort Kardal, Flakkebjerg NT under disse kraftige smittetryk og hyppig nedbør var moderat (57% bekæmpelse), men virkningen af Shirlan var meget lavere end forventet, med en samlet bekæmpelse på 18% (figur 6 og figur 9). I forsøget ved Dronninglund kom angrebet af kartoffelskimmel ca. en måned senere end på Flakkebjerg (figur 2), men også ved Dronninglund kunne der ses en reduceret effekt af Shirlan på den skimmel, der udviklede sig i august (jævnfør tabel 18, Oversigt over Landsforsøgene 2007). Placeringen af de tre Tyfonbehandlinger (led 4) gav kun en moderat virkning, og en senere anvendelse af en blok med 2 x Tyfon (led 5) kom på et tidspunkt, hvor der var så meget skimmel, at sprøjtningen ikke kunne reducere angrebet ret meget (figur 6). I forsøget ved Dronninglund bemærkedes det, at den sidste Tyfon blok (led 5) var placeret således, at der kunne ses en effekt på angrebet af kartoffelskimmel. I led 6 er der anvendt Electis det meste af sæsonen med en enkelt Ridomil Gold sprøjtning den 25. juni (Flakkebjerg). Det resulterede i en god virkning mod kartoffelskimmel (72% bekæmpelse, figur 7 og 9). I led 7-10 er anvendt Revus (endnu ikke godkendt i Danmark) i forskellige kombinationer. Som det fremgår af figur 7 og 9 er der generelt opnået en god bekæmpelse (76%-81% bekæmpelse, figur 9). I led er der sprøjtet de første tre gange med Tanos og dernæst Shirlan (led 11) eller de efterfølgende tre gange med Curzate M henholdsvis med 2,5 kgh/ha (led 12) og 2 kg/ha (led 13). Sprøjtning med Tanos alene gav kun en moderat virkning på skimmel, mens en senere behandling med Curzate M forbedrede virkningen noget (figur 8-9), men kun til en samlet bekæmpelse på 53%-56% (figur 9). På det tidspunkt, hvor Curzate M behandlingerne startede (3. juli), var der allerede begyndende angreb i forsøgsparcellerne. I figur 10 er vist de høstede merudbytter i forsøget på Flakkebjerg efter de forskellige sprøjtestrategier. Ved at sammenligne figur 9 med bekæmpelseseffekten og figur 10 med det høstede merudbytte, fremgår det, at der i forsøget på Flakkebjerg er en nøje sammenhæng med bekæmpelse af kartoffelskimmel og det høstede merudbytte. Behandlingerne med Revus samt Electis/Ridomil Gold gav en udbyttefremgang på 81-94%, mens behandling med Dithane NT, 2 x Tyfon eller Tanos+Curzate M gav en udbyttefremgang på 57-61%. Sprøjtning med Shirlan gav en udbyttefremgang på 25%. I forsøget ved Dronninglund var der ingen sikker sammenhæng mellem samlet bekæmpelse og merudbytte antageligvis, fordi angrebet kom så sent. I forsøget ved Sunds kom der ingen angreb af kartoffelskimmel. 75
6 Tabel 2. Forskellige sprøjtesystemer afprøvet 2007 mod kartoffelskimmel. I tabellen er angivet dato for sprøjtning i forsøget med sorten Oleva på Flakkebjerg Figur 6. % bladareal angrebet af kartoffelskimmel efter sprøjtning med Shirlan, Dithane NT samt Shirlan kombineret med Tyfon, se tabel 2 for detaljer. Sort Oleva, Flakkebjerg
7 Figur 7. % bladareal angrebet af kartoffelskimmel efter sprøjtning med Shirlan, Dithane NT, Electis + Ridomil Gold samt forskellige kombinationer med Revus, se tabel 2 for detaljer. Sort Oleva, Flakkebjerg Virkning af trinvis stigende dosering af fungicid I 2007 er der på Flakkebjerg udført et forsøg i sorten Kuras, hvor der hen gennem sæsonen blev anvendt stigende dosering af Shirlan. Formålet med undersøgelserne er at undersøge, om det er muligt at udnytte sortens resistens til at udsætte første behandling eller anvende nedsat dosering. Planen fremgår af tabel 3. I led 2-5 er der anvendt fra 0,1 til 0,4 l Shirlan hver uge. I de øvrige led er første behandling startet på forskellige tidspunkter, og der sket en gradvis øgning af doseringen. Procent angreb af kartoffelskimmel sidst på sæsonen (15. august 2007) samt procent bekæmpelse (baseret på AUDPC) er angivet ud for de enkelte sprøjteled (tabel 3). Det bemærkes, at der i dette forsøg i sorten Kuras generelt er opnået en meget bedre bekæmpelse af kartoffelskimmel end i de andre forsøg i mere modtagelige sorter på Flakkebjerg Det fremgår af tabel 3, at der er opnået en god virkning med 0,2 0,4 l Shirlan anvendt med ugeinterval hele sæsonen (82-86% bekæmpelse), og kun den helt lave dosering (0,1 l/ha) giver en markant dårligere virkning. De forskellige strategier med øget dosering har Figur 8. % bladareal angrebet af kartoffelskimmel efter sprøjtning med Shirlan, Dithane NT, samt forskellige kombinationer med Tanos og Curzate M, se tabel 2 for detaljer. Sort Oleva, Flakkebjerg
8 Figur 9. % bekæmpelse af kartoffelskimmel ved de forskellige sprøjtestrategier (baseret på AUDPC), se tabel 2 for detaljer. Sort Oleva, Flakkebjerg Figur 10. Merudbytte (hkg/ha) efter forskellige sprøjtestrategier, se tabel 2 for detaljer. Ubehandlet = 330 hkg/ha; LSD(95)=39,6 hkg/ha. Sort Oleva, Flakkebjerg haft en meget forskellig virkning på bekæmpelsen afhængig af, om der var tilstrækkelig med fungicid på bladene i de afgørende uger sidst i juni og begyndelsen af juli (sprøjtning B-D). Bedst virkning blev opnået med led 8 (0,2 0,3-0,4 l/ha ved sprøjtning B-D) og samlet behandlingsindeks på 7,5. Der er således muligheder for i en mere resistent sort at opnå en god bekæmpelse med en lavere indsats i starten af sæsonen, hvor sortens resistens er mere udtalt. 78 Beskyttelse af nytilvækst mod kartoffelskimmel I 2007 blev der i sorten Fontane udført forsøg med beskyttelse af nytilvæksten i kartofler. Forsøgsparcellerne blev sprøjtet enten to eller tre gange med fungicid (Ranmen eller Tyfon). I dagene efter sprøjtningen udviklede der sig næsten et helt småblad i toppen af afgrøden. Dette blad (nytilvæksten, TOP i figur 11-12) var kun i knopstadie eller meget lidt udviklet ved forsøgsbehandlingen og er således ikke sprøjtet direkte. Der blev sprøjtet henholdsvis to og tre gange, hvorefter der blev bedømt for angreb af kartoffelskimmel på nytilvæksten (TOP) og på resten af kartoffelplanten
9 Tabel 3. % angreb af kartoffelskimmel sidst på sæsonen (15. august 2007) samt % bekæmpelse i forsøg med stigende dosering af Shirlan. I tabellen er desuden angivet dosering af Shirlan ved de forskellige sprøjtedatoer og den samlede mængde udbragt Shirlan. Sort kuras, Flakkebjerg
10 Figur 11. % angreb af kartoffelskimmel bedømt 7 og 9 dage efter sprøjtning. TOP: Øverste blade udviklet siden sidste sprøjtning (nytilvækst). BUND: Resten af planten, som er sprøjtet. Behandlinger: 12. juni og 19. juni. Sort Fontane, Flakkebjerg (BUND). Det fremgår af figur 11, at der efter 9 dage kom et kraftigt angreb på de usprøjtede topblade, og at en forudgående sprøjtning med Ranman på de ældre blade (eller på bladanlæget) reducerede angrebet på de nye blade betydeligt. Virkningen var endnu mere udtalt i de forsøgsled, hvor der blev sprøjtet tre gange. Her kunne der ses en god bekæmpelse af skimmel på de nye blade både af Ranman og Tyfon (figur 12). I et andet forsøg (07567) blev der den 10. juli indsamlet blade fra den øverste top af parceller, der den 3. juli var blevet sprøjtet med henholdsvis Ranman og Tyfon. Sprøjtningen den 3. juli var fjerde behandling i sæsonen, og de topblade (nytilvækst), der efterfølgende udviklede sig, var ikke blevet fungicidbehandlet eller kun i ringe grad på bladanlægget. De indsamlede blade blev smittet kunstigt med kartoffelskimmel i laboratorium og efter inkubation bedømt for angreb af skimmel. Som det fremgår af figur 13, var der en betydelig reduktion i skimmel på den nytilvækst, som kom fra parceller, der ugen før var blevet sprøjtet. To forsøg i 2007 samt tilsvarende forsøg tidligere ved Flakkebjerg har således bekræftet, at det med visse fungicider kan lade sig gøre at beskytte nytilvæksten. Med Tyfon og indholdet af det systemiske fungicid propamocarb Figur 12. % angreb af kartoffelskimmel bedømt 10 og 13 dage efter tredje sprøjtning. TOP: Øverste blade udviklet siden sidste sprøjtning (nytilvækst). BUND: Resten af planten, som er sprøjtet. Behandlinger: 12. juni, 19. juni og 29. juni. Sort Fontane, Flakkebjerg
11 kan der være tale om en optagelse i bladet og fordeling af fungicid, men for kontaktfungicidet Ranman må der være tale om binding til vokslaget og fordeling med bladets vækst ud på de nye blade. Virkning på knoldskimmel af Ranman og Reglone I 2007 er der i samarbejde med Landscentret udført forsøg med bekæmpelse af knoldskimmel på Flakkebjerg og Dronninglund, hvor virkningen af Reglone alene eller i kombination med Ranman er belyst. Alle forsøgsparcellerne (inklusive ubehandlet) er frem til Reglonebehandlingen sprøjtet med Dithane NT for at begrænse udvikling af kartoffelskimmel. Den 8. august var der 9-18% kartoffelskimmel i forsøgsparcellerne på Flakkebjerg. Den 12. august blev første behandling foretaget (tabel 4). Herefter blev alle forsøgsparceller vandet den 16. august og den 20. august blev de sidste forsøgsbehandlinger foretaget. Alle forsøgsparceller blev vandet igen den 27. august. Vanding efter forsøgsbehandlingerne blev foretaget for at fremme nedvaskning af sporer til knoldene. Forsøgsbehandlingerne var ens på de to lokaliteter, bortset fra forsøgsled 3 og 4 kun med enkeltbehandling med Reglone, som var en del af forsøget på Flakkebjerg. Reglone alene ved de to nedvisningstidspunkter har en betydelig effekt på kartoffelskimmelen i afgrøden, som afspejler sig i et reduceret angreb på knoldskimmel. Blanding med Ranman ved de to behandlinger reducerer yderligere angrebet af knoldskimmel, men virkningen er ikke signifikant forskellig fra Reglone alene (tabel 4 og figur 14). I forsøget på Flakkebjerg er der sprøjtet med Reglone kun ved første behandling og kun ved anden behandling (led 3-4, tabel 4). Der synes at være bedre effekt af den første Reglonebehandling, men forskellene er ikke signifikante. Kartoffelsorters resistens over for skimmel Der er de senere år udført forsøg på Flakkebjerg, hvor en række sorter undersøges for resistens mod kartoffelskimmel. Forsøgene udføres efter retningslinier beskrevet af den europæiske arbejdsgruppe EUCABLIGHT ( I disse retningslinier indgår anvendelse af de samme standardsorter (Eersteling, Bintje, Gloria, Alpha, Robijn og Sarpo Mira). Forsøgsparcellerne er 4 x 4 planter og usprøjtede parceller. Resultaterne fra forsøg 2007 på Flakkebjerg fremgår af ta- Figur 13. % angreb af kartoffelskimmel på blade udtaget fra nytilvækst (topblade) efter sprøjtning med Ranman (0,2 l/ha) eller Tyfon (2 l/ha). Gennemsnit af 20 blade pr. parcel udtaget den 10. juli, 7 dage sprøjtning med Ranman eller Tyfon (fire sprøjtninger, sidste gang den 3. juli). Bladene blev smittet kunstigt i laboratorium og inkuberet 7 dage inden bedømmelse for angreb. Sort Folva (07567), Flakkebjerg
12 Figur 14. % angreb af knoldskimmel i forsøg med Ranman kombineret med Reglone ved nedvisning. LSD(95) = 1,6 (Flakkebjerg) og 3,6 (Dronninglund). Sort Karnico, Flakkebjerg (DJF) og Dronninglund (Landscentret) bel 5. Ud fra sygdomsudviklingen i den enkelte sort sammenholdt med sygdomsudviklingen i standardsorterne er der beregnet en resistenskarakter (nærmere omtalt på org). Resistenskarakteren ligger mellem 0 og 9 og er et udtryk for sortens resistens (9 = mest resistent). Der er store forskelle i sorternes resistens over for kartoffelskimmel, og en sort som f.eks. Sarpo Mira fik slet ikke angreb på Flakkebjerg 2007 til trods for meget stort smittetryk og meget skimmelfavorable forhold (figur 15). Resultater fra sortsforsøg på Flakkebjerg kan ses på Litteratur Nielsen, B.J Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans). Pesticidafprøvning Landbrugsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning Rapport nr. 101 (2004), Markbrug, Nielsen, B.J Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans). Pesticidafprøvning Landbrugsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Rapport nr. 112 (2004), Markbrug, Nielsen, B.J Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans). Pesticidafprøvning Landbrugsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Rapport nr. 118 (2005), Markbrug, Nielsen, B.J Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) og kartoffelbladplet (Alternaria solani & A. alternata). Pesticidafprøvning Landbrugsafgrøder. Danmarks JordbrugsForskning. Rapport nr. 129 (2006), Markbrug,
13 Tabel 4. % angreb af knoldskimmel i forsøg med Ranman kombineret med Reglone ved nedvisning. Sort Karnico, Flakkebjerg (DJF) og Dronninglund (Landscentret) Knoldskimmel bedømt efter antal af kartoffelknolde med skimmel ud af 100 knolde. Tabel 5. Karakter for resistens over for kartoffelskimmel (0-9; 9 mest resistent) i forskellige kartoffelsorter. Flere detaljer kan ses på www. eucablight.org. Flakkebjerg Kartoffelplante fra et jordsmitteforsøg, der lige efter fremspiring er angrebet af skimmel formodentlig forårsaget (oospore) i begyndelsen af juni. 83
14 Figur 15. % angreb af kartoffelskimmel i ubehandlede parceller 10. juli og 1. august i sortsforsøg. Flakkebjerg
IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans)
Pesticidafprøvning 7 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen Indledning I 7 er der udført forsøg med Dithane NT, Tridex samt nye mancozeb- og manebformuleringer. Desuden
Læs mereIV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen
Pesticidafprøvning 2008 Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, DJF Markbrug nr. 140, s. 71-80 IV Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans) Bent J. Nielsen I 2008 er der
Læs mereAnvendelsesorienteret Planteværn 2011
& Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 VII Bekæmpelse af kartoffelskimmel (Phytophthora infestans), kartoffel bladplet (Alternaria solani & A. alternata) samt rodfiltsvamp (Rhizocto nia solani) i kartofler
Læs merePotatisbladmöglet allt svårare att bekämpa?
Potatisbladmöglet allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Institut for Plantesygdomme og skadedyr, Århus Universitet, Flakkebjerg Bent J. Nielsen Regional Växtodlings- och Växtskyddskonferens
Læs mereVII Bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler Bent J. Nielsen
Pesticidafprøvning 2010 VII Bekæmpelse af svampesygdomme i kartofler Bent J. Nielsen Indledning I 2010 er der afprøvet forskellige strategier for bekæmpelse af kartoffelskimmel, dels forsøg med forskellige
Læs mereAfrapportering af KAF-projekt 2015
Kartoffelafgiftsfonden 15 Afrapportering af KAF-projekt 15 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 8. Titel Hvordan stoppes begyndende angreb af kartoffelskimmel 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter Flakkebjerg, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Læs mereBekæmpelse af kartoffelskimmel
Bekæmpelse af kartoffelskimmel Bent J. Nielsen & Lars Bødker Danmarks JordbrugsForskning Planteværnsseminar 2002 Disposition Beslutningsstøtte Sprøjtetidspunkt Regnfasthed Sprøjteteknik Nye midler Beslutningsstøtte
Læs mereAfrapportering af KAF-projekt 2014
Kartoffelafgiftsfonden 2014 Afrapportering af KAF-projekt 2014 Titel. Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,
Læs mereBibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark
Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt
Læs mereBekæmpelse af kartoffelskimmel forsøg 2008
Bekæmpelse af kartoffelskimmel forsøg Bent J. Nielsen Plantekongres 2009 Bedre bekæmpelse af kartoffelskimmel Virkning af forebyggende (præventiv) sprøjtning Beskyttelse af nytilvækst Virkning af sprøjtning
Læs mereBLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS
16. JANUAR 2013 BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS BENT J. NIELSEN, & LARS BØDKER & VIDENCENTRET FOR LANDBRUG UNI VERSITET Kartoffelbladplet To arter Alternaria solani
Læs mereBehovsbestemt bekæmpelse af kartoffelskimmel
Behovsbestemt bekæmpelse af kartoffelskimmel Bent J. Nielsen, Aarhus Universitet Lars Bødker (LC), Jens Grønbech Hansen (DJF), Henrik Pedersen (AKV) & Hans Hansen (DJF) Plantekongres, 14 januar 2011, Herning
Læs mereTitel Effektiv bekæmpelse af Alternaria i kartofler og strategier som kan modvirke fungicidresistens
Afrapportering af KAF-projekt 2016 Titel Effektiv bekæmpelse af Alternaria i kartofler og strategier som kan modvirke fungicidresistens Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Annemarie Fejer
Læs mereAARH AAR US H US UNI UN VER I SITET VER SITET
2 Anvendelse af Skimmelvarsling Hvor tæt er skimmel på mit område? Er det skimmelvejr? Skimmelvejr de kommende dage? Er der behov for særligt effektive midler? Skal der anvendes kurativt middel (Ridomil)?
Læs mereRevus - fremtidens skimmelmiddel i kartofler
Revus - fremtidens skimmelmiddel i kartofler Plantekongres 2009 Michael Flø, Syngenta Revus - ny standard for bekæmpelse af kartoffelskimmel Muligheder for nye sprøjtestrategier Sikkerhed for optimal vækst
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Afrapportering af KAF projekt 2018 1. Titel Nye modeller til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Test af hollandsk model i sammenligning med danske systemer 2. Projektdeltagere Bent J. Nielsen, Forskningscenter
Læs mereBeskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus
Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper
Læs mereCurzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel.
Curzate M, det nye basis-middel til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Curzate M blev opdaget i 1972 og registreret i Frankrig første gang i 1975. Anvendelsen i Danmark understøttes derfor af mange gode erfaringer
Læs mereAfrapportering af KAF-projekt 2015
Kartoffelafgiftsfonden 15 Afrapportering af KAF-projekt 15 Titel. Kartoffelsorters modtagelighed over for kartoffelbladplet (Alternaria). Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter
Læs mereKARUP KARTOFFELMELSFABRIK december 2016 og 24. januar 2017
KARUP KARTOFFELMELSFABRIK 13.- 2. december 216 og 24. januar 217 5 1 15 2 25 1 3 5 7 9 11 13 15 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 61 63 65 67 69 71 73 75 77 79 81 83 85
Læs mereKartoffelafgiftsfonden
Kartoffelafgiftsfonden Kilde: AKV Langholdt Titel Bekæmpelse af skimmel i nye resistente stivelsessorter Projektansvarlig og deltagere Ansvarlig: Jens G. Hansen, Forskningscenter Foulum, Institut for Agroøkologi,
Læs mereKartoffelafgiftsfonden 2015
Kartoffelafgiftsfonden 2015 Afrapportering af KAF-projekt 2015 Titel. Nye modeller til bekæmpelse af kartoffelskimmel. Projektdeltagere Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter Flakkebjerg,
Læs mereLise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen
2 Sygdomsangreb 2012 Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen I dette afsnit nævnes fortrinsvist hvilke forekomster, der har været af svampesygdomme
Læs mereEffektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel
Effektiv beskyttelse indefra og ud NYHED! Revus et nyt middel med unike egenskaper i bekæmpelsen af kartoffelskimmel Høj biologisk effekt Regnfast let at bruge fri for at blande Beskytter bladenes nytilvækst
Læs mereIII Bekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter Lise Nistrup Jørgensen og Karen Eberhardt Henriksen
Pesticidafprøvning 2010 III Bekæmpelsesstrategier i forskellige kornsorter Lise Nistrup Jørgensen og Karen Eberhardt Henriksen Bekæmpelsesstrategier i 6 hvedesorter I 6 forskellige hvedesorter er afprøvet
Læs merePLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017
PLANTEVÆRN I KARTOFLER AKS 10. marts 2017 KARTOFLER Bejdsning og ukrudt Bejdsning Rodfiltsvamp Bejdsemetoder Middelvalg Ukrudt Midler og anvendelse Sort natskygge Middelvalg RODFILTSVAMP AKS 10. marts
Læs mereUdvikling i skimmelstrategier
Skimmel og Bladplet Udvikling i skimmelstrategier Periode Basis middel Frem til ca. 1997 Dithane Rimelig beskyttelse mod bladplet 1997-2008 Shirlan ½, ¾ eller fuld dosis 2009 2014 Ranman eller Revus ½,
Læs mereHold bladene grønne længst muligt!
NYHED! Bekæmper både og skimmel! Hold bladene grønne længst muligt! TM solani - kartoffelbladplet Hvorfor skal den bekæmpes? Hvor svær er den at opdage? Uddrag fra Faktablad om kartoffelbladplet som forårsages
Læs mereBekæmpelse af bladsygdomme i majs
Anvendelsesorienteret Planteværn 2013 IV Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen, Sidsel Kirkegaard & Anders Almskou-Dahlgaard Med henblik på at undersøge effekten
Læs mereLise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen
2 Sygdomsangreb 2013 Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen I dette afsnit nævnes fortrinsvis, hvilke forekomster der har været af svampesygdomme
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
215 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 215 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereChips/Pulver/Pommes Frites sorter
15 Chips/Pulver/Pommes Frites sorter Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af kartofler til forarbejdning. De afprøvede sorter er leveret af AKV-Langholt, MYCO A/S, Danespo,
Læs mereVIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske
Pesticidafprøvning 2010 VIII Skadedyr i landbrugsafgrøder Klaus Paaske Der er i 2010 gennemført 9 forsøg med insektmidler til landbrugsafgrøder og de afprøvede midler, afgrøder og skadegørere er vist i
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
1 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 1 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter
Læs mereStivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele
sorter og gødskning Stivelsesindholdet betyder meget, men ikke det hele Tidlige sorter På Samsø er der siden 2003 udført ni forsøg med tidlige kartofler, opdelt i henholdsvis meget tidlige, tidlige og
Læs mereKartoffelafgiftsfonden. Statusrapport 2016: Bekæmpelse af Alternaria
Kartoffelafgiftsfonden. Statusrapport 216: Bekæmpelse af Alternaria Titel: Bekæmpelse af kartoffelbladplet (Alternaria) i kartofler Deltagere Seniorforsker Bent J. Nielsen (projektansvarlig), Forskningscenter
Læs mere2. Sygdomsangreb 2011 Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen
2. Sygdomsangreb 2011 Lise Nistrup Jørgensen, Bent J. Nielsen, Helene Saltoft Kristjansen, Hans-Peter Madsen & Hans Hansen I dette afsnit nævnes fortrinsvis, hvilke forekomster der har været af svampesygdomme
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
213 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 213 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mere3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger
3. Bekæmpelse af septoria med triazoler og triazolblandinger Bekæmpelse af septoria Forskellige midler blev afprøvet imod bekæmpelse af septoria i 2010. Forsøgene var også tilsigtet til at vurdere effekten
Læs merePlanteskoleforsøg Svampe og insektmidler
AARHUS UNIVERSITET Planteskoleforsøg Svampe og insektmidler Klaus Paaske Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Flakkebjerg Forsøgsaktiviteter senere år Svampe og insektmidler til anvendelse i planteskoler
Læs mereBekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard
Anvendelsesorienteret Planteværn 2011 V Bekæmpelse af bladsygdomme i majs Lise Nistrup Jørgensen, Helene Saltoft Kristjansen & Anders Almskou-Dahlgaard Majsarealet i Danmark er øget fra 10.000 ha i 1980
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
26 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs mereChips/Pulver/Pommes Frites sorter
17 Chips/Pulver/Pommes Frites sorter Hkg pr ha Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af kartofler til forarbejdning. De afprøvede sorter er leveret af AKV-Langholt, Thorsen
Læs mereEU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel
EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel Hvis der er rådne kartofler i den nyindkøbte pose, har kartoflerne med stor sandsynlighed kartoffelskimmel en alvorlig plantesygdom, som skyldes angreb af mikroorganismen,
Læs mereChips/Pulver/Pommes Frites sorter
214 Chips/Pulver/Pommes Frites sorter Knolde pr plante Chips/Pulver/Pommes Frites sorter, BJ-Agro 214 Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af kartofler til forarbejdning.
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
217 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 217 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereMeldug er almindelig udbredt...
Meldug er almindelig udbredt......nedbryder svampemyceliet Meldug er almindelig udbredt, og en svampesygdom som de fleste genkender. Tab i forbindelse med meldugangreb er afhængig af 1. sortens modtagelighed
Læs mereAfrapportering af tilskud fra Fonden i 2016
27. februar 2016 Afrapportering af tilskud fra Fonden i 2016 Titel. Udvikling af videnbase og specialrådgivning inden for kartoffeldyrkning. Projektansvarlig og deltagere. SEGES, Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.,
Læs mereInnovativ bejdsning. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger.
Innovativ bejdsning Indledning BJ-Agro her i samarbejde med en landmand prøvet at nytænke måden at bejdse på, med lidt inspiration fra udlandet. Problemet med rodfiltsvamp er enormt men varierer meget
Læs mereMelsortsforsøg 2014 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.
Melsortsforsøg 2014 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: Forsøget: 1.optagning KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær DJF-Jyndevad Ove Edlefsen
Læs mereBegrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning
Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...
Læs mereSortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler
2015 Sortsforsøg Stivelseskartofler Sortsforsøg Stivelseskartofler Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af stivelsessorter. De afprøvede sorter er leveret af KMC, Karmark,
Læs mereFølg deres råd og få selv bedre økonomi og en nemmere kartoffelavl i 2010!
Effektiv beskyttelse indefra og ud Hvilke erfaringer har dine nordiske kolleger gjort sig med Revus i 2009? Følg deres råd og få selv bedre økonomi og en nemmere kartoffelavl i 2010! God økonomi i højere
Læs mereSortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler
214 Sortsforsøg Stivelseskartofler Sortsforsøg Stivelseskartofler Stivelsessorter, BJ-Agro 214 Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af stivelsessorter. De afprøvede sorter
Læs mereKartoffeldyrkning. Bayer Magasinet forår Nem og enkel bejdsning. Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp. En ren kartoffelmark
Bayer Magasinet forår 2013 Kartoffeldyrkning Nem og enkel bejdsning Effektiv beskyttelse imod skadedyr og rodfiltsvamp En ren kartoffelmark bayercropscience.dk / 2 Bejdsning med / 3 Nem og enkel beskyttelse
Læs mereNordisk Alkali er medlem af Dansk Planteværn.
KARTOFLER 2 Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse. Vær opmærksom på de advarselssætninger og advarselssymboler, der fremgår
Læs mereResultater med forskellige bekæmpelsesstrategier i korn
Indlæg på Seminar om Planteværn 3 arrangeret af Landbrugets Rådgivningscenter Resultater med forskellige bekæmpelsesstrategier i korn Lise Nistrup Jørgensen, Danmarks JordbrugsForskning Hvordan bekæmpes
Læs mereUddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget. Dithane NT
MACOZEB Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Dithane T, reg.nr. 687-4, 10 kg, Indofil Industries Limited Tridex DG, reg.nr. 291-7, 25 kg, United Phosphorus Manfil 75 WG, reg.nr. 687-2,
Læs mereMelsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.
Melsortsforsøg 2015 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: 1.optagning Sort /ha KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Steen Møller Madsen DJF Jyndevad Ove
Læs mereVI Fungicidbehandlingers indflydelse på kernekvaliteten. Lise Nistrup Jørgensen & Mohasin Mohamad Mokhtar
Pesticidafprøvning 2010 VI Fungicidbehandlingers indflydelse på kernekvaliteten. Lise Nistrup Jørgensen & Mohasin Mohamad Mokhtar Formålet med resultaterne i dette kapitel har været at sammenstille forsøgsdata
Læs mereVekselvirkning mellem gødning og sygdomme
Anvendelsesorienteret Planteværn 213 VI Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme Lise Nistrup Jørgensen & Peter Kryger Jensen I et GUDP projekt ønsker man at undersøge, om behovet for svampebekæmpelse
Læs mereSortsforsøg rapport 2010
Sortsforsøg rapport 21 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter til det danske marked. De afprøvede sorter
Læs mereEftergødskning nedbørsregnskab Lagring Forvarmning Hypning Spildkartofler/gengroninger Spireprøve Vanding Plantetal Ukrudt
af 6 2-4-28 13:41 Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 28 LandbrugsInfo > Planteavl
Læs mereFocus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen
Focus på udbyttejagt - tænk anderledes 1 DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen Gefion s Planteavlsmøde - d. 22.11.2012 Set focus på udbyttejagt! Afgrødernes værdi forøget med ~1.300.000 kr. hos en
Læs mereGhita Cordsen Nielsen. Nye midler nye strategier. Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede.
Ghita Cordsen Nielsen Nye midler nye strategier Jeg vil starte med svampebekæmpelse i hvede. Smittetrykket var stort, som vi ser her. I gennemsnit af godt 400 forsøg er der i 2002 opnået et bruttomerudbytte
Læs mereReduceret jordbearbejdning
I den næste halve time vil Knud Bastholm og jeg gennemgå resultater vedr. forsøg med direkte lægning af kartofler i stub, risikotal og beslutningsstøtte til kontrol af kartoffelskimmel og nedvisning af
Læs mereSortben og nedvisningsmetoder. Endelig Rapport 2014
Sortben og nedvisningsmetoder Endelig Rapport 2014 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4-5 Gennemførelse af forsøg...
Læs merePlacering af gødning betaler sig
sorter, gødskning og etablering Placering af gødning betaler sig Tidlige sorter Sorten Solist har igen i 2008 vist sig som en stabil og højtydende sort blandt de meget tidlige og tidlige sorter, når den
Læs mereLav ultra lav input Afsluttende rapport
Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Deltagere: Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad
Læs mereForskellige bekæmpelsesstrategier i korn. Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning
Forskellige bekæmpelsesstrategier i korn Lise Nistrup Jørgensen Danmarks JordbrugsForskning Hvordan behandlede I hvede med fungicider i 2002 92 % af hele arealet blev behandlet med fungicider I gennemsnit
Læs mereKartoffel nyt 51. Bekæmpelse af fritlevende nematoder og rodfiltsvamp Af Henrik Pedersen, AKV Langholt AmbA.
Kartoffelforsøg 2004 ved Dansk Kartoffelforsøgssamarbejde - august 2004 Deltagere: AKV-Langholt, KMC, Danespo, Danmarks JordbrugsForskning og Dansk Landbrugsrådgivning (Landscentret Planteavl, Midtjysk
Læs mereVejen til et godt resultat i 2015
1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne
Læs mereMelsortsforsøg 2013 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.
Melsortsforsøg 2013 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: Forsøget: 1.optagning Sort KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær DJF-Jyndevad Ove Edlefsen
Læs merePotetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING
Potetnytt, bransjemøte Lars Bødker SISTE NYTT FRA DANSK POTETFORSKNING TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN- OG DILDFRØ (Foto: Makhteshim-Agan) 2... TALENTBEHANDLING ESSENTIELLE OLIER AF KOMMEN
Læs mereLav ultra lav input Afsluttende rapport
Lav ultra lav input Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
28 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.
Læs mereUdvikling af Skimmelstyring for bekæmpelse af kartoffelskimmel Blight Management for the chemical control of potato late blight
20. Danske Planteværnskonference 2003 Udvikling af Skimmelstyring for bekæmpelse af kartoffelskimmel Blight Management for the chemical control of potato late blight Jens Grønbech Hansen & Iver Thysen
Læs mereGødskning-sprøjteforsøg i stivelseskartofler.
Gødskning-sprøjteforsøg i stivelseskartofler. Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær AU Jyndevad forsøgsstation Ove Edlefsen Forsøget: Forsøget er udtænkt som følge af
Læs mereNy dværgsort er den højestydende i 2008
sorter Ny dværgsort er den højestydende i 2008 Dværgsorten Buggy har i årets landsforsøg givet hele 13 procent i merudbytte i forhold til målesorten Pergamon. Sidste års højestydende sort, Dominik, har
Læs mereMelsortsforsøg 2012 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelstivelsesproduktion.
Melsortsforsøg 2012 afprøvning af sorter til anvendelse til kartoffelsproduktion. Projektansvarlig: Deltagere: Forsøget: 1. optagning Sort KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær DJF-Jyndevad Ove Edlefsen
Læs mereDyrkningsvejledning. Avl af stivelseskartofler
Dyrkningsvejledning Avl af stivelseskartofler 2 Dyrkningsvejledning stivelseskartofler Indhold Den største kartoffelavl...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning af melkartofler...5 Ryd op i ukrudtet...
Læs mereFritlevende nematoder Dyrkningsstrategi for at reducere skader. Rapport 2016
Fritlevende nematoder Dyrkningsstrategi for at reducere skader Rapport 2016 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé... 3 Baggrund... 4
Læs mereRapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug
Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent
Læs mereBegrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning
Begrænsning af spredning af sortbensyge og andre sygdomme ved langtidsfrilægning Delrapport 2015 Skrevet af: Henrik Pedersen og Claus Nielsen AKV Langholt AmbA Gravsholtvej 92 9310 Vodskov Indhold Resumé...
Læs mereRisikovurdering af goldfodsyge i hvede
Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for
Læs mereForåret 2012. Kartoffeldyrkning. Bejdsning den bedste forsikring. Succes med lægge- og spirekartofler. Nytænkning er nødvendig. bayercropscience.
Foråret 2012 Kartoffeldyrkning Bejdsning den bedste forsikring Succes med lægge- og spirekartofler Nytænkning er nødvendig bayercropscience.dk Forsøg viser, at manglende bejdsning i værste fald kan betyde
Læs mereSortsforsøg Stivelseskartofler. Sortsforsøg Stivelseskartofler
2017 Sortsforsøg Stivelseskartofler Sortsforsøg Stivelseskartofler Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af stivelsessorter. De afprøvede sorter er leveret af KMC, Semagri,
Læs mereLav ultra lav input. Landmand Carl Heiselberg
Lav ultra lav input Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Ytteborg Ole Elkjær Landmand Carl Heiselberg Resume: Der snakkes meget om IPM produktion i øjeblikket, men hvad er IPM i kartofler?
Læs mereIntroduktion. Efterafgrøder. Efterafgrødeforsøg 2011
Introduktion Udbytte og kvalitet af kartofler er af stor betydning for den endelige afregning som landmanden får for sine kartofler. Frit levende nematoder kan have stor indflydelse på udbyttet i marken.
Læs mere1,5 kg. Midlet er et Varemærke registreret af DuPont. vanddispergerbart granulat.
1,5 kg MÅ KUN ANVENDES TIL BEKÆMPELSE AF SVAMPESYGDOMME I KARTOFLER Gældende fra 26. november 2015: Dette plantebeskyttelsesmiddel må kun købes af professionelle og anvendes erhvervsmæssigt og kræver gyldig
Læs mereMaskiner og planteavl nr. 84 2007. FarmTest. Sprøjteteknik i kartofler
Maskiner og planteavl nr. 84 2007 FarmTest Sprøjteteknik i kartofler Sprøjteteknik i kartofler Af Niels Enggaard Klausen, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Planteproduktion Titel: Sprøjteteknik
Læs mereLandmandstræf ///////////
Landmandstræf Cossack Ukrudtsopfølgning efter et vanskeligt efterår Propulse det stærkeste SDHI mod septoria Vårbyg med topudbytte sådan gør du HussarPlus tænk strategisk mod græsukrudt i vårsæd ///////////
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2014
Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent
Læs mereHoveddata på bygsygdommenes biologi
Bygsygdomme Hoveddata på bygsygdommenes biologi Spredning Krav til vært latentstid Temperatur optimum Meldug Vind, spildkorn Grøn, Biotrof Bygrust Bipolaris Fusarium spp. Skoldplet Bygbladplet Ramularia
Læs mereØkologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport
Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Afsluttende rapport Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Økologisk landmand Flemming Skov Resume: Der er ikke tidligere lavet sortsforsøg
Læs mereLandskonsulent Ghita Cordsen Nielsen
Nyt fra Landsforsøgene: Strategier for bekæmpelse af svampe og skadedyr i korn, raps og majs Landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter
Læs mereErfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012
Erfaringer fra 2011 og strategier for planteværn 2012 Ved Ditte Clausen Korn: Disposition Svampesprøjtning i hvede, inkl. hvedebladplet Sadelgalmyg Raps: Erfaringer med angreb af glimmerbøsser i 2011 Nye
Læs mere