Evalueringsrapport. Mad og Motion i Børnehøjde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evalueringsrapport. Mad og Motion i Børnehøjde"

Transkript

1 Evalueringsrapport Mad og Motion i Børnehøjde 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Beskrivelse af projektet Formål Projektets forløb og organisering Projektansvarlige Projektets ressourcer Dataindsamling Evaluering Evaluering af projektets fokusområder Gymnastik Rytmik Friluftsliv Det sunde frokostmåltid Sammenfatning af evalueringen på projektets fokusområder Evaluering af formålet Evaluering af projektmålene Evaluering af succeskriterier Evaluering af projektorganiseringen Anbefalinger Konklusion Projektmål Projektforløb Bilag Forældreinformation Forældrebrev introduktion til projektet Forældrebrev angående det sunde frokostmåltid Forældrebrev angående det sunde frokostmåltid Forældrebrev til hallen / (skoven / rytmik) Kost og bevægelsespolitik Aktivitetsmappe

3 1. Indledning Mad og motion i børnehøjde er et projekt, der blev gennemført i børnehaven Regnbuen i efteråret 2009 og støttet af Ældre- og Sundhedsudvalgets sundhedspulje. Projektet er et modelprojekt, som dels skal bidrage til udvikling af det sunde frokostmåltid samt bevægelsesaktiviteter i Regnbuens hverdag og dels som inspiration til andre institutioners mad- og bevægelseskultur. 2. Beskrivelse af projektet 2.1. Formål Børnehaven Regnbuen vil medvirke til at give børnene nogle sunde vaner. Der skal i den forbindelse være en bevægelseskultur, hvor personalet skaber rammer for, at alle børn bliver motorisk udfordret på forskellige måder. Samtidig vil børnehaven bidrage til at påvirke børnene til at spise sundt både via den mad, der serveres og gennem samtale om maden. 2.2 Projektets forløb og organisering Projektperioden forløb over 12 uger, hvor bevægelsesaktiviteterne intensiveredes og personalegruppen blev kompetenceudviklet af gæstelærere fra DGI Midtjylland. I den forbindelse var der fokus på 3 forskellige slags bevægelsesområder: Aktiviteter i hallen, rytmik og sanglege samt bevægelse og lege i skoven. De enkelte bevægelsesområder var der fokus på 4 fredage i træk, hvorefter fokus skiftede til den næste bevægelsesform. Det med undtagelse af aktiviteter i skoven, som var opdelt i to fredage i august og to fredage i december for at inspirere til aktiviteter på forskellige årstider. Inspirationsforløbet skulle ligeledes kompetenceudvikle og forberede personalet på selv at videreføre de nye bevægelsesaktiviteter samt det høje aktivitetsniveau efter projektperioden. I projektperioden fik børnene serveret frokost om fredagen efter aktiviteterne. Frokosten blev tilberedt af en økonoma i børnehavens eget køkken og indeholdt både koldt og varmt mad. Erfaringerne både pædagogisk, økonomisk og praktisk - med frokostmåltidet havde til hensigt at bidrage til implementeringen af det sunde frokostmåltid som en permanent ordning i børnehaven fra januar Projektansvarlige Ansvarlige for projektet var følgende personer: 1 ansat fra Regnbuen som fungerede som tovholder på projektet 3 personalegrupper, der havde ansvaret for hver sin aldersinddelte børnegruppe 1 økonoma, der stod for indkøb og tilberedning af frokostmåltidet Gæstelærere fra DGI Midtjylland. Sundhedsfremme og Forebyggelse, Silkeborg kommune, der bidrog til organisering samt evaluering af projektet 3

4 2.4 Projektets ressourcer Der blev i alt bevilliget kr. til projektet, fordelt på følgende budgetposter: Fødevarer til det sunde frokostmåltid DGI Midtjylland (12 inspirationsdage) Løn til økonoma (12 gange) Frikøb af medarbejder til udarbejdelse af aktivitetsmappe mv. I alt 7800 kr kr kr. 900 kr kr. 3. Dataindsamling Inden projektets begyndelse blev personalets kompetencer og praksis indenfor mad og bevægelsesområdet samt forventninger til projektet klarlagt dels gennem et individuelt spørgeskema og dels gennem et fokusgruppeinterview. Gennemførelsen heraf fandt første gang sted den 26. august 2009 med otte fra personalegruppen. Umiddelbart efter projektforløbet, den 11. januar 2010, blev der ligeledes gennemført et fokusgruppeinterview samt udfyldt spørgeskemaer hvor syv af Regnbuens personale deltog. I begyndelsen af juni måned 2010, et halvt år efter projektets afslutning, blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt Regnbuens personale, hvor syv besvarede spørgeskemaet. Det med henblik på at evaluere på den kompetenceudvikling, som personalet, ud fra deres egne vurderinger, havde opnået i forbindelse med projektet, og hvilke forandringer projektet havde ført med sig på mad- og bevægelsesområdet i børnehaven. Dataindsamlingen blev gennemført af Sundhedsfremme og Forebyggelse, Silkeborg Kommune. Børnenes opfattelse af og reaktioner på projektet blev evalueret på baggrund af et spørgeskema udfyldt af børnenes forældre umiddelbart efter hvert bevægelsesforløb i projektperioden. Skovforløbet var to-delt for, at der kunne hentes inspiration til både sommer- og vintervejr, og der blev evalueret efter begge inspirationsforløb. Herudover blev der evalueret efter henholdsvis gymnastik og rytmik forløbet. Ud af de 51 børn svarede 21 på den første skovdel (41%), 20 på den anden skovdel (39%), 30 på gymnastik (59%) og 26 på rytmik (51%). Denne del af dataindsamlingen forestod Regnbuens personale. Regnbuens personale forestod at indsamle materialet om forældreinformation fra projektet. Det er vedhæftet denne fil som bilag. Børnehavens personale udarbejdede ligeledes en mad-, måltids- og bevægelsespolitik, som efterfølgende er blevet godkendt og vedtaget på et husmøde 1 samt af forældrebestyrelsen. Sundhedspolitikken vil være at finde på Regnbuens hjemmeside i oktober Evaluering Evalueringen af projektet indeholder en analyse af personalets kompetenceudvikling samt de erfaringer, de opnåede i forbindelse med projektet i forhold til de 3 bevægelsesområder efterfulgt af en sammenfatning heraf. Herefter evalueres henholdsvis på projektets formål, projektmål og de opstillede succeskriterier. Evalueringen baseres på fokusgruppeinterviewene og spørgeskemaerne udfyldt af 1 Vuggestuen og børnehaven er deltagere ved Regnbuens husmøder 4

5 Regnbuens personale både før og efter projektet samt spørgeskemaerne udfyldt af forældrene indeholdende børnenes opfattelse af projektet. 4.1 Produktudarbejdelse En mad-, måltids- og bevægelsespolitik som har til formål at bevidstgøre personalet om deres praksis i forhold til sundhed, og hvor de forholder sig til, hvorledes de ønsker at sætte fokus på sundhed i børnehaven. Udarbejdelsen af en politik danner grundlag for en drøftelse af sundhed i Regnbuens hverdag blandt personalet og en fælles retning for deres arbejde med sundhed. Samtidig skal politikken synliggøre Regnbuens praksis og holdning til sundhed overfor forældre og andre interesserede. Politikken godkendtes dels af Regnbuens personale men også af Regnbuens forældrebestyrelse. Sundhedspolitikken kan findes på Regnbuens hjemmeside fra oktober En aktivitetsmappe med beskrivelser af aktiviteter indenfor gymnastik, rytmik og friluftsliv samt erfaringer med det sunde frokostmåltid. Aktivitetsmappen blev udarbejdet af en frikøbt medarbejder, der samlede inspirationsmaterialet fra DGI Midtjylland, idéerne fra forløbene og andet relevant materiale. Aktivitetsmappen havde til formål at hjælpe personalet med at huske de forskellige idéer, så de kan omsættes til praksis efter projektets afslutning. Ligeledes skal også forældre og nye medarbejdere kunne lade sig inspirere og informere om Regnbuens bevægelsesområde ved at læse i aktivitetsmappen. Aktivitetsmappen kan findes på Regnbuens hjemmeside: onshæfte%20regnbuen.pdf 4.2 Evaluering af projektets fokusområder Gymnastik Inden projektet oplevede størstedelen af personalet, at de enten i høj grad eller i nogen grad var i stand til at i gangsætte både spontane og organiserede aktiviteter indenfor bevægelsesområdet. Cirka halvdelen af personalet lavede nogle gange aktiviteter på bevægelsesområdet og cirka halvdelen lavede sjældent eller aldrig gymnastik med børnene. Efter projektet mente alle, at de havde fået en smule mere viden på området og skalamæssigt havde rykket sig fra 1 til 2 eller 3, hvor 5 var det højest mulige. Det må således vurderes som forholdsvist begrænset, hvad personalegruppen vidensmæssigt mener, de har fået ud af forløbet. Personalets egne forklaringer herpå er, at det var et område flere vidste forholdsvist meget om, inden projektets begyndelse, og at der var mange gentagelser i forløbet. Samtidig giver de dog også udtryk for, at der var gode tiltag og idéer til lege og forskellige anvendelsesmuligheder med redskaber, som de føler, de kan anvende efterfølgende. Flere fra personalegruppen udtrykte dog, at flere af idéerne, af praktiske grunde (fx for tidskrævende i forhold til opstilling osv.), ikke vil kunne lade sig gøre i praksis i Regnbuen. Projektforløbet førte til, at personalet oplevede en forbedring af deres kompetencer indenfor de 3 aktivitetsområder (gymnastik, rytmik og friluftsliv), der var fokus på. Til trods herfor er det ikke alle fra personalegruppen, der har mod på selv at igangsætte aktiviteter indenfor de forskellige bevægelsesområder, og efter projektet er det overvejende de samme fra personalegruppen, som igangsætter aktiviteter. Samlet set har projektet ikke medført, at personalet i større omfang end tidligere laver aktiviteter inden for gymnastikområdet. Omsætningen af idéerne fra forløbet på 5

6 gymnastikområdet var umiddelbart efter forløbet nærmest fraværende, hvilket blev forklaret ved, at der endnu ikke havde været tid til at gå i hallen. Dette indikerer samtidig, at personalet begrænser gymnastik til at foregå i hallen. Til gengæld udtrykkes det af personalet, at inspirationen fra projektet har skabt en øget bevidstgørelse af hvilke øvelser, der styrker noget forskelligt ved børnene. Overordnet gav børnene udtryk for, at de syntes, det var sjovt at være med i hallen og glædede sig til at skulle derover hver gang. Der blev af forældrene nævnt eksempler på mange forskellige lege, som børnene efterfølgende har snakket om og været begejstrede for Rytmik Rytmik er et område, hvor der inden projektet hovedsageligt var én fra personalegruppen, som stod for aktiviteterne. Herudover var der enkelte, der nogle gange varetog rytmikaktiviteter og en forholdsvis stor personaleandel (3 ud af 8), der kun sjældent eller aldrig lavede aktiviteter på området. Rytmikken er det område, som personalet samlet set giver udtrykt for, at de vidensmæssigt har rykket sig mindst på i forbindelse med projektet. Det forklares ved, at en stor del af personalet oplevede inspirationsforløbet som meget ensidigt med mange gentagelser, og at det hovedsageligt henvendte sig til småbørnsgruppen. Flere nævnte dog også de mange gentagelser som positive i forhold til selv at kunne huske idéerne efterfølgende og som appellerende til børnene. Den rytmikansvarlige i personalegruppen inden projektet oplevede, at hun havde fået en del nye idéer til videreudvikling inden for rytmikområdet. Efter projektet følte størstedelen, at de havde fået mere mod på at lave aktiviteter indenfor rytmikområdet, men flere udtrykte, at de stadig ikke havde lyst til at stå for det alene. Et par enkelte nævnte, at de havde brug for at blive presset lidt, før de ville gå i gang med at lave rytmikaktiviteter. Efter forløbet fortalte personalet, at de nye sanglege og aktiviteter fra rytmikforløbet blev brugt, men at det stadig hovedsageligt var de samme som inden projektet, der stod for rytmikken. Samlet set har projektet ikke medført, at personalet i større omfang end tidligere laver aktiviteter inden for rytmikområdet. Rytmikken er et område, som børnene generelt ikke har talt så meget om til forældrene, men de kommentarer, der har været, var udelukkende positive. Til gengæld nævner flere forældre, at børnene har optrådt med nogle af sangene overfor dem Friluftsliv Friluftsliv er et område, hvor de fleste fra personalegruppen inden projektet ofte eller nogen gange forestod aktiviteter. Dette med undtagelse af to personer, som kun sjældent eller aldrig varetog aktiviteter indenfor friluftsliv. Det var et område, som personalet glædede sig til at få nogle idéer til, så de havde alternativer til bare at gå en tur med børnene i skoven. Friluftsliv er det bevægelsesforløb, som personalet efter projektforløbet samlet set udtrykker sig mest positivt omkring, og hvor de vidensmæssigt føler, de har flyttet sig mest. De giver udtryk for, at de har fået mange gode idéer og mere lyst til at lave aktiviteter i skoven. Eksemplerne på de idéer personalet nævnte, de havde fået på friluftsområdet, var i mange tilfælde relateret til sanseoplevelser - lugte til jorden, kramme et træ, rulle på jorden - som normalt ikke anvendes i skoven. Herudover nævnes, at de har fået idéer til, hvad man kan snakke med børnene om, så som dyrespor, kogler, snegle osv. Også børnene har, ifølge deres forældre, haft positive oplevelser på friluftsområdet i forbindelse med projektet. Her nævnes det, at børnene glædede sig til at skulle i skoven, og syntes det var sjovt. Børnene nævner, i modsætning til personalet, ikke sanseoplevelser men i stedet forskellige lege som 6

7 riddere, pirater, sørøvere, sygehus osv. som eksempler på aktiviteter fra friluftsdelen af projektet. Det vurderes på baggrund heraf, at børnene udover sanseoplevelserne også har haft mange og inspirerende oplevelser med bevægelsesaktiviteter i skoven. Børnene giver ligeledes udtryk for, at der har været en læring/opdragelse forbundet med oplevelserne i skoven så som, hvad der må smides i naturen, at man ikke må træde på svampene osv. Et enkelt af børnene har ifølge forældrene udtrykt at have været ked af at skulle i skoven og har ikke ønsket at lave alle øvelserne. Idéerne som personalet havde fået fra projektforløbet var umiddelbart efter forløbets afslutning ikke blevet omsat til praksis i hverdagen endnu, hvor især årstiden blev brugt som en forklaring herpå. Samlet set har projektet ikke medført at personalet oftere laver aktiviteter i skoven, men det vurderes hovedsageligt at være på grund af årstiden og vejrforholdene, som har vanskeliggjort dette Det sunde frokostmåltid Inden projektet var der en udbredt skepsis blandt personalet overfor madordningen. Deres skepsis omhandlede i sær tidsaspektet og det ekstra praktiske arbejde og bekymringen om, hvorvidt det ville tage tid fra deres daglige pædagogiske arbejde. Alligevel udtrykte personalet, at mad denne del af projektet ville være en god erfaring for børnehaven, inden en permanent implementering i Efter projektet var personalet mere delte i deres holdninger til madordningen. De positive opfattelser var, at madordningen skabte kontinuitet i arbejdet med sundhed (både fokus på kost og bevægelse), at personalet selv blev mere bevidste om sunde kostvaner, og at det gav Regnbuens økonoma nogle gode erfaringer med, hvad der praktisk og økonomisk kan lade sig gøre. Bekymringen om tid, som personalet udtrykte inden forløbet, nævnes af flere som ikke værende et problem i praksis, mens andre mente, at deres tid kom til at gå for meget med servicering og det praktiske i forbindelse med madordningen. Der var delte meninger om, hvorvidt den nye madordning skaber mere ro i forbindelse med frokosten. Personalet udtrykte, at de er blevet opmærksomme på, at middagsmåltidet er forbundet med en masse pædagogisk læring for børnene, i forhold til at hjælpe hinanden, deles om maden, bordskik osv. Børnenes reaktioner på det sunde frokostmåltid var meget positive, hvilket der er enighed om blandt både forældre og personale. Børnene syntes maden var spændende og nævnte forskellige retter overfor deres forældre, som de har syntes særligt godt om. Nogle nævnte madpakkerne i hallen/skoven som det bedste, andre nævnte smør-selv dagene, og andre igen nævnte nogle af de varme retter. Personalet udtrykte, at Regnbuens økonoma var god til at inddrage børnene, at børnene smagte mad, de ikke før havde smagt, og at børnenes synssans stimuleredes i forbindelse med serveringen af maden Sammenfatning af evalueringen på projektets fokusområder Overordnet set, så gav personalet udtryk for, at de som følge af projektet vidensmæssigt havde fået størst udbytte i forhold til friluftsliv og mindst i forhold til rytmikken. På en skala fra 1-5 mente 57%, at de havde flyttet sig til 2, mens 43% havde flyttet sig til 3, hvad angår gymnastik. 43% havde vidensmæssigt flyttet sig til 2, 43% til 3 og 14% til 4 på skalaen fra 1-5 i forhold til friluftsliv, og hvad angår rytmikken mente 71% at have flyttet sig til 2 og 29% vidensmæssigt at være rykket til 3. Der blev generelt set nævnt, at der var mange gentagelser i de rytmikaktiviteter, de blev præsenteret for. Umiddelbart efter forløbets afslutning var der ikke sket de store ændringer indenfor de forskellige bevægelsesaktiviteter og arenaer 2, fordi tiden og årstiden, ifølge personalegruppen, ikke havde muliggjort det. Personalet gav udtryk for at have fået flere idéer, som de kan inddrage i de forskellige arenaer. De følte umiddelbart, at de var blevet en smule bedre i stand til at igangsætte aktiviteter 2 Regnbuens bevægelsesarenaer består hovedsageligt af den nærliggende idrætshal, skoven og friluftsgården 7

8 indenfor de forskellige bevægelsesaktiviteter men alligevel var det overvejende de samme fra personalegruppen, der efter projektet igangsatte aktiviteter. Projektet havde umiddelbart efter dets afslutning kun i begrænset udstrækning ført til, at personalegruppen i større omfang end tidligere satte aktiviteter i gang indenfor de forskellige bevægelsesområder. Det sunde frokostmåltid blev positivt modtaget af børnene, som udviste stor begejstring herfor. Personalet havde delte meninger om madordningen, hvor nogen syntes det skabte mere ro, kontinuitet i forhold til arbejdet med sundhed samt en øget viden om sund kost. Andre mente at det førte mere uro med sig, og at der var for meget praktisk arbejde forbundet hermed. Frokostmåltidet gav Regnbuens økonoma nyttige erfaringer i forhold til implementeringen af frokostordningen i børnehaven. 4.3 Evaluering af formålet I det følgende vil der blive evalueret på det formål, som blev opstillet i projektbeskrivelsen. Spørgeskemabesvarelserne samt fokusgruppeinterviewet med Regnbuens personale har fungeret som datakilde hertil. Vi ønsker at skabe en bevægekultur i børnehaven, hvor personalet skaber rammer for at alle børn bliver motorisk udfordret på forskellige måder Ovenstående del af formålet vurderes som værende delvist opfyldt. Personalet vurderer, at der under projektet i nogen grad var fokus på, at alle børn (både motorisk stærke og svage) blev motorisk udfordrede, og at der efter projektet også i nogen grad har været fokus herpå. Herudover vurderes det, at de nye og forskellige bevægelsesaktiviteter i forskellige bevægelsesarenaer giver øgede muligheder for en større variation i bevægelsesaktiviteterne og således bedre forudsætninger for, at alle børn bliver motorisk udfordret. Vi vil gerne være en af de brikker, blandt mange andre, der er med til at påvirke børnene til at spise sundt, både via den mad, vi serverer, men også gennem den snak, vi har om mad, når vi sidder og spiser med børnene, ser råvarerne i køkkenet, låner bøger om emnet på biblioteket osv. På madområdet vurderes formålet opfyldt, eftersom børnenes reaktioner både overfor personalet men også overfor forældrene indikerer, at de er blevet påvirket til at spise sundt. Påvirkningen har fundet sted gennem den mad, de har fået serveret i børnehaven, hvor de har fået serveret meget forskelligt sund mad, de syntes var lækkert. Samtidig er børnene blevet præsenteret for og har smagt former for sund mad, de ikke nødvendigvis har smagt før. Herudover har påvirkningen fundet sted gennem inddragelse af børnene i forberedelse af maden, ved at snakke om og se på råvarerne og ved at kigge i bøger lånt på biblioteket om sund mad. 4.4 Evaluering af projektmålene I det følgende vil de i projektbeskrivelsen opstillede projektmål blive evalueret enkeltvis. At personalet udvikler kompetencer indenfor gymnastik, rytmik og aktiviteter i skoven, for at kunne føre det videre efter projektets ophør. Personalet vurderer, at de har udviklet kompetencer inden for de forskellige områder. Samlet set har de i størst udstrækning udviklet kompetencer inden for aktiviteter i skoven, hvoraf kompetencerne til 8

9 dels ligger udenfor bevægelsesområdet og i stedet omhandler sanseoplevelser osv. På flere af bevægelsesområderne mener alle fra personalegruppen ikke, til trods for, at de har fået en øget viden på området, at de efter projektforløbet havde mod på at gennemføre aktiviteter indenfor området alene. Det er hovedsageligt på rytmikområdet, det gør sig gældende. I tråd hermed vidner spørgeskemaerne om, at personalegruppen ikke i større udstrækning end inden projektet laver aktiviteter inden for de forskellige bevægelsesområder. Dette bekræftes i fokusgruppeinterviewet gennemført efter projektet, hvor det udtrykkes, at det ofte er de samme personer som inden projektet, der varetager igangsættelsen af bevægelsesaktiviteter indenfor de forskellige områder. Således er videreførelsen af projektet baseret blot på en del af personalet. Projektmålet vurderes på baggrund heraf kun delvist at være opnået, fordi personalets udvikling af kompetencer kun i nogen grad har ført til at projektindholdet videreføres efter projektets ophør. At børnene bliver præsenteret for disse bevægeformer både af gæstelærere og af Regnbuens personale. Børnene er i projektperioden blevet præsenteret for bevægelsesaktiviteter af gæstelærerne. Regnbuens personale har, umiddelbart efter projektet, kun i meget begrænset omfang præsenteret børnene for bevægelsesaktiviteterne, hvilket forklares ud fra manglende tid pga. andre aktiviteter, ferie og årstiden (kulde, sne og is har ikke muliggjort alle bevægelsesaktiviteterne fra projektet). Projektetmålet vurderes derfor kun som delvist opnået. At børnene smager forskellige former for sund mad tilberedt i Regnbuens køkken i overensstemmelse med Regnbuens kostpolitik Projektmålet vurderes på baggrund af personalets udtalelser til fulde at være opnået. Børnene er blevet præsenteret for forskellige former for sunde frokostmåltider bestående af retter, der serveres, madpakker og smør-selv mad. Det udtrykkes af både personalet og forældrene, at børnene har smagt på mad, de ikke tidligere har smagt, og at den mad de er blevet præsenteret for har været sund og meget varieret. Børnene har udvist stor begejstring for maden, hvilket blandt andet er udtrykt gennem forældrenes spørgeskemabesvarelser. 4.5 Evaluering af succeskriterier De i projektbeskrivelsen opstillede succeskriterier vil i det følgende enkeltvist blive evalueret. At vi ser nye lege og flere tiltag i vores bevægekultur end tidligere Succeskriteriet om nye lege og flere tiltag er i nogen grad blevet indfriet. Umiddelbart efter projektforløbet var det mest i forbindelse med samlingen, de nye idéer var blevet omsat, men ellers vurderede personalet, at de havde fået mange idéer fra projektforløbet, men blot ikke havde haft tid til at indføre dem i hverdagen endnu. Et halvt år efter projektet vurderede personalet samlet set, at nye lege i nogen grad var blevet en del af deres bevægekultur. De nye lege nævnes også af forældrene, som giver udtryk for, at deres børn har fortalt om flere eksempler på nye lege, de har lært i børnehaven i forbindelse med projektet. Udover nye bevægelsesaktiviteter, så udtrykte personalegruppen, umiddelbart efter projektet at bevægeniveauet ikke var blevet højnet efter projektforløbet. Et halvt år efter projektet vurderede personalegruppen, at projektet i nogen grad havde ført flere bevægelsesaktiviteter med sig. En forklaring på den forholdsvis begrænsede stigning i 9

10 bevægelsesaktiviteter kan skyldes årstiden og vejrforholdene som vanskeliggjorde mange udendørsaktiviteter. At børnene selv efterspørger bevægeaktiviteterne, fordi de syntes, det var sjovt eller spændende, og således får bevæget sig mere Succeskriteriet om børnenes efterspørgsel på bevægelsesaktiviteter var umiddelbart efter projektet blevet indfriet men et halvt år efter projektets afslutning var det dog i mindre grad tilfældet. Personalet på Regnbuen gav udtryk for, at børnene umiddelbart efter projektet efterspurgte enkelte af legene, eller selv tog initiativ til at synge/lege nogle af de sanglege, de havde lært fra rytmikken. Sidstnævnte er også noget som enkelte af forældrene gav udtryk for Er startet med at synge nogle af sangene og barnet har også givet opvisning fra dagen. Personalet udtrykker, at børnenes efterspørgsel på legene kan hænge sammen med aktiviteternes nyhedsværdi, og at efterspørgslen således sandsynligvis kun er kortvarig. Ja, de har jo spurgt flere gange om vi ikke skulle lege den og den leg. Men det er jo tæt på, lige efter. Så fader det sådan lidt ud igen. Til trods for at personalet udtrykker, at børnene efterspørger nogle af de bevægelsesaktiviteter, som de er blevet præsenteret for i projektperioden, så vurderes det dog ikke som ensbetydende med, at børnene får bevæget sig mere, hvilket også var en del af succeskriteriet. I stedet formodes det, at børnene får bevæget sig på en anderledes måde, end de hidtil har været vant til. På baggrund heraf kan det ikke vurderes, hvorvidt sidste del af succeskriteriet, omhandlende et øget aktivitetsniveau, er indfriet. At børnene synes om maden i hinandens selskab og enten opfordrer til, at vi får den pågældende kost i børnehaven eller i hjemmet. Opskrifter skal hænge tilgængeligt på forældreopslagstavlen Børnene har taget meget positivt imod madordningen, hvilket både udtrykkes af forældrene og af personalet i fokusgruppeinterviewet. Der er flere eksempler på at børnene har opfordret til, at nogle af retterne også serveres derhjemme og at de har sagt at Jonna gerne må komme hjem til dem og lave mad. Dette udtrykkes således i fokusgruppeinterviewet fra den 11. januar: Der er jo også flere af børnene, der har sagt, at Jonna må gerne komme hjem og lave mad til dem. Men det er også lækkert. I modsætning til madpakkerne, så er det i forbindelse med madordningen den samme mad alle spiser, hvilket personalet giver udtryk for skaber en form for fællesskab. Den fælles mad bidrager også til en fælles madkultur, hvor børnene opfordres til at tage hensyn til hinanden, dele maden imellem sig, holde bordskik osv. På baggrund af ovenstående vurderes succeskriteriet som værende indfriet. Succeskriteriet om at opskrifterne hænger tilgængeligt på forældreopslagstavlen er ligeledes blevet indfriet. At personalet kan mærke på aktiviteter, støjniveau og koncentration, at børnene er mætte på den gode måde Personalet mener ikke hverken umiddelbart efter projektet eller et halvt år efter projektets afslutning - at kunne mærke en ændring på aktiviteter, støjniveau og koncentration som en afledt effekt af børnenes mæthed. Dette succeskriterium vurderes således som ikke værende indfriet. 4.6 Evaluering af projektorganiseringen Personalet udtrykker, at de har været meget tilfredse med måden, hvorpå projektet har været organiseret en periode på 12 uger, hvor det er hver fredag, der er fokus på bevægelsesaktiviteter og 10

11 sund mad i form af gæstelærere og en økonoma til at varetage tilberedningen af frokostmåltidet. Én giver udtryk for, at hun forinden var bekymret for om det ville være for stor en mundfuld, men at det viste sig ikke at være tilfældet i praksis. Der er enighed blandt Regnbuens personale om, at projektet har fungeret godt, fordi personalet alle har været indstillet på, at det skulle fungere, og i den forbindelse også har udvist stor fleksibilitet. Det har været afgørende, at det var et fælles projekt, der involverede og vedrørte alle i personale- og børnegruppen. I forbindelse med projektorganiseringen nævnes også instruktørerne som meget velforberedte til alle inspirationsforløb, hvilket også har været afgørende for et succesrigt projekt. 5. Anbefalinger Personalets anbefalinger retter sig særligt mod gæstelærerne, som de vil opfordre til større variation i inspirationen til bevægelsesaktiviteterne og en øget differentiering i aktiviteterne, så de i højere grad kan tilpasses de forskellige aldersgrupper. I den forbindelse anbefaler evaluatorerne, at der finder en tydelig forventningsafstemning sted mellem gæstelærere og alle fra personalegruppen inden forløbet, ligesom forventningsafstemningen kan gentages løbende i projektperioden. Blandt Regnbuens personale er der herudover en stor enighed om, at projektet har fungeret tilfredsstillende og godt kan anbefales til andre institutioner, der ønsker at lave lignende forløb. Sundhedsfremme og Forebyggelse vurderer, at projektforløbet særligt kan anbefales til institutioner, der ønsker erfaringer med at skabe et samlet fokus på motion og det sunde frokostmåltid. Bevægelsesdelen af projektet kan anbefales til institutioner, hvor personalet ønsker inspiration til nye idéer til aktiviteter i institutionens nærområde. Forløbet henvender sig ikke til institutioner, der ønsker at ændre på ansvarsfordelingen blandt personalet i forhold til varetagelsen af aktiviteter inden for de forskellige bevægelsesaktiviteter. Ligeledes er projektet ikke direkte fordrende til at få skabt mere bevægelsesaktivitet i institutioner. Til gengæld kan et lignende forløb, men med færre gentagelser i inspirationsoplæggene, anbefales, hvis der i institutionen er behov for idéer til nye bevægelsesaktiviteter. Projektforløbet omhandlende friluftsliv (eller elementer herfra) kan særligt anbefales til institutioner, som ønsker mere fokus på friluftsliv. Anbefalingen baseres på datamaterialet, hvor friluftsliv var et område som Regnbuens personale inden projektet i stor udstrækning efterspurgte inspiration til og det bevægelsesforløb som personalet efter projektet udtrykker, at de har fået størst udbytte af. For en mere langsigtet effekt af forløbet anbefales det, at der skabes et øget fokus på en kompetenceudvikling af personalet, og hvordan de selv kan udvikle nye idéer, lege osv. samt på hvor der kan hentes inspiration frem for udelukkende et inspirationsforløb med aktiviteter, der kan kopieres. Det anbefales at lignende forløb strækker sig over en længere periode, hvor det er muligt at få erfaringer med bevægelsesaktiviteter på forskellige årstider, hvor personalet under projektet har bedre tid til at integrere projektindholdet i hverdagen samt hvor der i endnu større udstrækning kan blive skabt et fælles fundament og en fælles referenceramme for arbejdet med mad og motion i institutionen. 11

12 6. Konklusion 6.1 Projektmål Det kan konkluderes, at madordningen i forbindelse med projektet har givet økonomaen gode erfaringer både pædagogisk, økonomisk og praktisk - med frokostmåltidet, og at det har bidraget til implementeringen af det sunde frokostmåltid som en permanent ordning. Samtidig kan det konkluderes, at det pædagogiske personale har fået praktiske erfaringer med frokostordningen, som de kan anvende i forbindelse med implementeringen af madordningen i børnehaven. Børnenes reaktioner har været positive, og de er blevet påvirket til at spise sundt. Påvirkningen har fundet sted gennem den mad, de har fået serveret i børnehaven, som har været meget forskelligt, sund og mad, som børnene syntes var lækkert. Herudover har påvirkningen fundet sted gennem inddragelse af børnene i forberedelse af maden, ved at snakke om og se på råvarerne og ved at kigge i bøger lånt på biblioteket om sund mad. Det kan konkluderes, at personalet mener, at de i forbindelse med projektforløbet har forbedret deres kompetencer indenfor alle de 3 bevægelsesområder (gymnastik, rytmik og friluftsliv), der var fokus på. Til trods herfor er det ikke alle fra personalegruppen, der har mod på selv at igangsætte aktiviteter indenfor de forskellige bevægelsesområder og efter projektet er det overvejende de samme fra personalegruppen, som igangsætter aktiviteter indenfor de forskellige bevægelsesområder. Personalets kompetenceudvikling vurderes kun delvist til at have bidraget til videreførelsen af bevægekulturen efter projektets ophør. Præsentationen af nye lege i forbindelse med projektet har givet personalet idéer til nye bevægelsesaktiviteter. Dog kan det konkluderes, at der var mange gentagelser i præsentationerne, og at tilgangen i overvejende grad handlede om påfyldning af idéer hos personalet frem for redskaber til selv at udvikle nye idéer. Personalet udtrykker, at de har fået mere lyst og motivation til at anvende forskellige bevægearenaer og er blevet mere bevidstgjorte om mulighederne herfor. Projektet bidrog ikke til øget bevægeaktivitet umiddelbart efter projektets ophør og kun i nogen grad til et højnet aktivitetsniveau et halvt år efter projektets ophør. Her var begrundelser som andre aktiviteter, ferie og årstiden forklaringer herpå. På baggrund heraf kan det konkluderes, at projektet i nogen grad har bidraget til nye bevægelsesformer i Regnbuen og et øget aktivitetsniveau. Det kan konkluderes, at projektet førte nogle uventede positive bidrag med sig. Eksempler herpå er, at personalegruppen havde stor glæde af at engagere sig i et projekt, de var fælles om, som øjensynligt havde en afsmittende effekt på deres fællesskab som personalegruppe og fungerede som retningsgivende for deres bevægelsesaktiviteter og fokus. Herudover viste det sig, at personalegruppen fik mange idéer til aktiviteter og læring i skoven, der i sær omfattede sanseoplevelser, opdragelse, naturlære osv. 6.2 Projektforløb Projektforløbets organisering viste sig hensigtsmæssig i forhold til Regnbuens øvrige hverdag, så det var overskueligt for både børn, forældre og personale. Det viste sig hensigtsmæssigt, at skov-delen var delt i to, så der var inspiration at hente til forskellige årstider. Ligeledes viste det sig hensigtsmæssigt at invitere gæstelærerne ud til Regnbuen og at inspirationen til de nye bevægelsesaktiviteter tog udgangspunkt i de kendte arenaer. På den måde var det nemmere at overføre idéerne direkte til hverdagen. 12

13 7. Bilag 7.1 Forældreinformation Forældrebrev introduktion til projektet Kære forældre. Vi har igen i år søgt Silkeborg kommunes pulje for sundhedsfremmende foranstaltninger om penge til et projekt, som vi har kaldt: Mad & motion i børnehøjde. Vi er så heldige at vi har fået bevilget kr. til projektet, men vi har ikke fået pengene uden at der også følger nogle forpligtigelser med. En af forpligtelserne er, at der skal evalueres med spørgeskemaer til bl.a. forældrene, og erfaringerne skal samles, så andre institutioner også kan drage nytte af projektet. Projektet omfatter alle børnehavebørnene og skal køre over 12 fredage, hvor børnene, og voksne, kommer 4 gange i hallen, 4 gange i skoven og 4 gange til rytmik her i børnehaven. Det vil dreje sig om følgende fredage: 18. august(tirsdag, pga. sommerfesten), 28. august, 18. september, 25. september, 2. oktober, 9. oktober, 30. oktober, 6. november, 13. november, 20. november, 11. december, 18. december. I denne periode holder vi ikke fødselsdage for børnene om fredagen, men tilbyder tirsdag og torsdag i stedet for. I kan se gruppeinddelinger og mødetidspunkter på den store opslagstavle i gangen, hvor I skriver møde og hentetider. Alle gange vil der være instruktører fra DGI som vil lære os nye ting. Jonna vil de 12 fredage lave sund mad, som vi skal have efter motionen. Børnene bedes medbringe en lille madpakke. Vi glæder os rigtig meget til at få nye input sammen med børnene, og håber også på jeres opbakning. Tovholdere på projektet er Anne Mette og Lene. Spørg endelig hvis I vil have yderligere information. Hilsen Personalet i Børnehaven 13

14 7.1.2 Forældrebrev angående det sunde frokostmåltid Mad og motion i børnehøjde Følgende to fredage skal børnehaven ikke have madpakke med: ( men 1 stk frugt ) Formiddag: Brød og grønt Fredag d. 30 / 10 Menu Grønsagssuppe med pasta og brød Eftermiddag : Brød og frugt Fredag d 6 / 11 Menu Formiddag: Brød og grønt Hirsegrød med jordbærkompot Eftermiddag: Brød og frugt Venlig hilsen Jonna 14

15 7.1.3 Forældrebrev angående det sunde frokostmåltid Mad og motion i børnehøjde uge 38 & 39 Børnehavebørnene skal kun have lille madpakke med 18 / 9 og 25 / 9 09 Menuen som følger: Kl Kl Kl Brød og gulerødder Anretning på tallerken Brød og frugt Uge 38: Rugbrød, leverpostej, frikadeller, pølsehorn, frugt og grønt Uge 39: Rugbrød, leverpostej, kylling, pizzasnegl, frugt og grønt. Venlig hilsen Køkkenet 15

16 7.1.4 Forældrebrev til hallen / (skoven / rytmik) 3 Kære forældre Som vi tidligere har skrevet til jer, vil vi løbende bede jer svare på nogle spørgsmål om vores projekt Mad og motion i børnehøjde. Vi har nu været 4 gange i hallen, og vil spørge lidt til jeres børns kommentarer omkring oplevelserne. 1. Har I snakket med jeres barn om aktiviteterne i hallen, inden vi skulle af sted? (Sæt X) Ja Nej Hvis ja, hvilke kommentarer havde barnet? 2. Har barnet uopfordret snakket om aktiviteterne efterfølgende? (Sæt X) Ja Nej Hvis ja, hvilke kommentarer havde barnet? 3. Har I spurgt ind til aktiviteterne efterfølgende? (Sæt X) Ja Nej Hvis ja, hvilke kommentarer havde barnet? 3 Forældrebrevet er et eksempel de breve, der er sendt ud i forbindelse med projektet og det er således tilsvarende breve for skoven og for rytmikforløbene 16

17 4. Har jeres barn snakket om den mad, som Jonna har lavet til dem de 4 fredage? (Sæt X) Ja Nej Hvis ja, hvilke kommentarer havde barnet? I bedes lægge besvarelserne i den blå postkasse i fællesrummet senest d Tak for hjælpen 17

18 7.2 Kost og bevægelsespolitik Børnehaven Regnbuen. Buskelundhøjen Silkeborg. Tlf Vi tilstræber at børnene får et godt og sundt grundlag for fysisk og psykisk trivsel. Dette søger vi at gøre gennem fokus på sund kost og fysisk aktivitet. 18

19 Børnehavens kost- og bevægelsespolitik er opdelt i tre delmål som er: Kost Særlige aktiviteter Fysiske aktiviteter Den 4. januar 2010 startede vi på en kostordning for børnehavebørnene. Maden bliver lavet af vores køkkenleder som i snart 10 år har stået for maden til vuggestuebørnene. Køkkenlederen har ansvaret for indkøb samt tilberedning af maden. Køkkenlederen laver en varieret kost som er tilpasset børnenes alder. Madplanen laves af køkkenlederen og kan ses på opslagstavlen i gangen. 1. Kost Børnehaven Regnbuen ønsker at den energi børnene får, kommer af sundt og ernæringsrigtig mad. Derfor tilstræbes det, at maden følger de 8 kostråd. 19

20 Delmål: at kosten følger de overordnede retningslinjer og anbefalinger for sammensætning og kvalitet. Sundheds- og levnedsmiddelstyrelsens retningslinjer om ernæringsmæssigt rigtig kost følges. at sikre at børnenes energibehov bliver dækket, mens de er i Regnbuen. 0 3 års børn har et stort energibehov, fordi de bl.a. vokser så hurtigt i denne periode. Dette tilgodeses ved et højere fedtindhold i maden i form af fx mælk, smør, olie m.v. at kosten tilberedes i overensstemmelse med barnets alder og udvikling. Den mad, der serveres skal passe til barnets udviklingstrin og formåen. Maden skal både være indbydende og overskuelig, for børnene har brug for at kunne forholde sig til hver enkelt ting på tallerkenen. De skal kunne se farverne og mærke formerne. Det er vigtigt at børn bruger deres sanser i forbindelse med et måltid. Derfor er det vigtigt at børnene kan lide maden både med øjnene og gennem duften så de får lyst til at smage på varieret mad. Når måltidet sammensættes bruges følgende tilberedningsmetoder: kogt stegt dampet og bagt. Tilbehør: kartofler ris pasta og brød. Frisk frugt serveres som mellemmåltid eller dessert. Hjemmebagt brød til formiddags- og eftermiddagsmåltid, på nær mandag formiddag og tirsdag eftermiddag. at der i planlægningen tages højde for: ernæring sæson farvesammensætning konsistens variation smag kvalitet/kvantitet personaleressourcer økonomi minimum af tilsætningsstoffer, farvestoffer og sprøjtemidler. Maden skal laves af gode råvarer og fra bunden, og der skal bruges så lidt som muligt af halv- og helfabrikata. Når maden laves af sæsonvarer, sikres et højere indhold af vitaminer og mineraler, og maden bliver dermed også varieret. at der ved indkøb af fødevarer skal tænkes på naturlige råvarer og årstidens danske frugt og grønt. at special- og diætkost skal være lægelig begrundet. Diætkost er kost som indgår i en behandling, fx kost til børn med sukkersyge. Specialkost er kost, hvor enkelte fødemidler er udeladt, fx til børn med allergi. 20

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Kostpolitik 2014-2016

Kostpolitik 2014-2016 Kostpolitik 2014-2016 Indholdet i denne pjece er drøftet og godkendt af forældrebestyrelsen i Daginstitutionen Kjellerup/Levring i maj 2014. Generelt Daginstitution Kjellerup/Levring ønsker at implementere

Læs mere

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg

Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Udarbejdet af Eventyrhusets kostudvalg Forord Eventyrhuset vil gerne give dit barn en god hverdag med velvære, trivsel, udvikling og en god opvækst med sunde kostvaner. Det er vigtigt med en sund kost,

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

FORÆLDREINFORMATION. Kost i Dagplejen

FORÆLDREINFORMATION. Kost i Dagplejen FORÆLDREINFORMATION Kost i Dagplejen Forord Gode kostvaner grundlægges i barndommen og følger os livet igennem. En del børn får hovedparten af deres mad i dagplejen. Derfor er det naturligt, at vi i dagplejen

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen

Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011. Vuggestuen - Mad og måltider i Valhalla Udarbejdet af kostgruppen 2007 Redigeret 2011 Vuggestuen Indledning Denne pjece er en informationsfolder til dig som forældre. Den fortæller om målene for mad og måltider i

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017. Sund mad til børn på Bornholm Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik 2015-2017 Sund mad til børn på Bornholm Godkendt af Børne- og Skoleudvalget 29. april 2014 Fokus på mad og måltider i Bornholms Regionskommune Bornholms Regionskommune

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Rødding Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Rødding Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011

Version 3.0. Godkendt 16. november 2010 / Revideret 1. november 2011 Gældende fra 1. januar 2011 Formålet med kostpolitikken Kostpolitikken er udarbejdet af bestyrelsen på baggrund af tanken om, at sund kost og en aktiv hverdag giver glade børn. Grundlaget for politikken er gode råd fra sundhedsstyrelsen

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole Madskolen Tingbjerg Heldagsskole Skolesiden 2 2700 Brønshøj Februar 2012 Indhold FORMÅL... 3 TILGÆNGELIGHED... 3 MADSKOLEN... 4 Målet med

Læs mere

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK

SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK SKOVBØRNEHUSETS MAD & MÅLTIDSPOLITIK FORORD Uden mad og drikke duer helten ikke, siger et gammelt ordsprog. Det skal faktisk tages helt bogstaveligt. Selv den dyreste bil kan ikke køre uden benzin og smøring

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

Inspirationsfolder til Kibæk Skoles frugt, snack- og frokostordning. Sund mad = Glade børn

Inspirationsfolder til Kibæk Skoles frugt, snack- og frokostordning. Sund mad = Glade børn Inspirationsfolder til Kibæk Skoles frugt, snack- og frokostordning 6. udgave 2014 Hvad går ordningen ud på? Kibæk Skole har siden september 2009 haft en frugt- og frokostordning, som nu fra skoleåret

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Mad- og Måltidspolitik

Mad- og Måltidspolitik Mad- og Måltidspolitik 2014 Idræts og naturbørnehuset Tingvej 3 6535 Branderup J 13-01-2014 2 Mad- og Måltidspolitik 1. Derfor er det vigtigt at vi har en mad- og måltidspolitik. Hvad og hvorfor: - Idræts-

Læs mere

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014.

Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Frokost tilbud for alle børn i Kernehuset, SpilLoppen og Vidensgruppen fra august 2014. Kære forældre. Frokost tilbuddet kan i Skive Kommune tilbydes i 2 former. Kommunalt arrangeret frokost mad ordning

Læs mere

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune

Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Bilag 3. Noter fra interview med Lejre kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners navn(e)

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING

FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING FROKOST I DAGTILBUD INFORMATION TIL FORÆLDRE DAGTILBUD OG LÆRING Frokostmåltid i daginstitutioner 2015-17 Alle børn i daginstitutioner skal have tilbud om en kommunalt arrangeret frokostordning, som alternativ

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Buldervang 2009 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Måltidet er ikke bare mad Ud over at skulle dække et fysisk behov, er måltidet en social funktion, som vi vægter højt. Vi spiser sund og varieret kost. Vi spiser

Læs mere

Kostpolitik for Korsholm/Søften

Kostpolitik for Korsholm/Søften Kostpolitik for Korsholm/Søften Favrskov Kommune Den rette ernæring har stor betydning for barnets udvikling og trivsel. Barnet bruger energi på bevægelse, udvikling og læring. Derfor har kroppen brug

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Stribonitten. Forældremøde med valg til bestyrelsen d. 26.3.2014

Stribonitten. Forældremøde med valg til bestyrelsen d. 26.3.2014 Stribonitten Forældremøde med valg til bestyrelsen d. 26.3.2014 Dagsorden. 1. Velkommen V/Helle. 19.30-19.40 2. Madordning V/Birthe.19.45-20.00. Spørgsmål og svar. 20.00-20.30. (kaffe pause.) Eftermiddags

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune

Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune Bilag 4. Noter fra interview med Vordingborg kommune Projekt om mad i Daginstitutioner m. UCR VIFFOS besøg i 5 kommuner: Lejre, Ringsted, Roskilde, Vordingborg og Kalundborg. Kommune Interviewpersoners

Læs mere

Værdigrundlag og læreplan

Værdigrundlag og læreplan Værdigrundlag og læreplan Fuglereden er en integreret institution, hvor vuggestuen og børnehaven blev sammenlagt i august 2010. At slå to institutioner, to personalegrupper, to kulturer og to faglige kontekster

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra AFGIV STEMME SENEST onsdag den 12. juni klokken 17.00 Bestyrelsen for Vibereden har på bestyrelsesmødet den 30. maj besluttet at

Læs mere

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn

Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Kære forældre Vi ønsker alle et godt nytår Dejligt at komme i gang igen efter en lang juleferie og dejligt at møde Jeres glade børn Tak for Jeres til- og frameldinger til vinterferien. Bedst som vinteren

Læs mere

Inspirationsfolder til Kibæk Skoles frugt- og frokostordning. Sund mad = Glade børn

Inspirationsfolder til Kibæk Skoles frugt- og frokostordning. Sund mad = Glade børn Inspirationsfolder til Kibæk Skoles frugt- og frokostordning 5. udgave 2013 Hvad går ordningen ud på? Kibæk Skole har siden september 2009 haft en frugt- og frokostordning. Alle elever har mulighed for

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt Kulinarisk kvalitet Hvor mange køkkenmedarbejdere tilsmager maden i forbindelse med tilberedning af hvert måltid? En To Flere end to Ingen Foretager køkkenet systematisk opfølgning og evaluering af dagens

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Skole madens mange muligheder

Skole madens mange muligheder Skole madens mange muligheder Mad- og måltidsguide til Madskoler Mad- og måltidsguide til madskoler Skolemad kan give eleverne mætte maver og energi til resten af skoledagen men skolemad indeholder også

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud

Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Mad- og måltidspolitik for Stavtrup dagtilbud Intro: Denne folder indeholder Stavtrup dagtilbuds mad- og måltidspolitik - som tager udgangspunkt i Århus Kommunes overordnede kostpolitik. (søg evt. links

Læs mere

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09

Frokost i dagtilbud. Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets. Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Frokost i dagtilbud 2014 Notat til Børne- og uddannelsesudvalgets møde den 20. august 2014 Sags-id: 16.06.10-P21-1-09 Baggrund Med loven om frokostordning i dagtilbud i 2009, var det et ønske fra Folketingets

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner

Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution. Kostpolitik i daginstitutioner Pjece til forældre og personale, når der skal laves kostpolitik i din institution Kostpolitik i daginstitutioner Hvorfor en kostpolitik? Stevns kommune ønsker med en overordnet kostpolitik på før-skoleomådet

Læs mere

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30

Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Velkommen i Børnegården Lemtorp Nissumvej 8 7620 Lemvig 96 63 18 30 Kære forældre! Jeres barn skal nu til at opleve livet i en børnehave. Barnet er måske vant til dagpleje eller vuggestue, og skal nu til

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN

MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN MAD OG MÅLTIDS- POLITIK I PLEJEN 1 22 KÆRE BORGER i Fredericia Kommune Politikkens mål er at bevare, fremme og støtte arbejdet med Længst Mulig I Eget Liv. Fokus skal derfor være på muligheder frem for

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 VI SÆTTER AFTRYK Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Metode 4 Analysens resultat 5 Handleplan 6 Hvor er vi nu? 7 Arbejdsmiljø i fremtiden 9 Indledning. Børn i

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Velkommen til Rønde Børnehus Vigen

Velkommen til Rønde Børnehus Vigen Velkommen til Rønde Børnehus Vigen Anemonevej 12, 8410 Rønde Tlf. 87535180 Åbningstider: Mandag Torsdag kl.6.30 17.00 Fredag kl. 6.30 16.00 Leder: Birte Rask Pedersen Med denne pjece vil personalet i Vigen,

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Hverdagen i dit barns daginstitution

Hverdagen i dit barns daginstitution Hverdagen i dit barns daginstitution 2 Indhold Hverdagen i dit barns daginstitution... 1 Hvad er en daginstitution?... 3 Derfor er det vigtigt at gå i daginstitution... 3 Hverdagen i daginstitutionen...

Læs mere

Velkommen. i Dagplejen ved Skødstrup Dagtilbud

Velkommen. i Dagplejen ved Skødstrup Dagtilbud Velkommen i Dagplejen ved Skødstrup Dagtilbud Kære forældre, Velkommen i Dagplejen ved Skødstrup Dagtilbud. For at sikre at du/i og dit/jeres barn får så god en start som mulig, er der udarbejdet denne

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

1. Hvad skal vi med kost og bevægelse?... side 2. 2. Kost... side 3

1. Hvad skal vi med kost og bevægelse?... side 2. 2. Kost... side 3 1 Pjecens indhold 1. Hvad skal vi med kost og bevægelse?... side 2 2. Kost... side 3 a. Dagplejen Lolland om kost... side 3 b. Ved bordet i Dagplejen... side 3 c. Børn med behov for diæt/special (fro)kost...

Læs mere

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6

FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 Frokostmåltid i daginstitutioner 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 ERNÆRINGSMÆSSIGE RAMMER FOR ET SUNDT FROKOSTMÅLTID 4 FORVENTET PRISNIVEAU 5 RETNINGSLINIER FOR FRAVALG AF FROKOSTMÅLTID 6 RETNINGSLINIER

Læs mere

Mariehønen. Integreret dagpleje, vuggestue og børnehave

Mariehønen. Integreret dagpleje, vuggestue og børnehave Mariehønen Integreret dagpleje, vuggestue og børnehave ariehønen Bækvej 6, Asp 7600 Struer Tlf. 96 84 89 40 grs@struer.dk http://mariehonen.struer.dk Velkommen hos os i Mariehønen Når Jeres barn starter

Læs mere

Til nye børn og deres forældre

Til nye børn og deres forældre Velkommen til Børnegården Ryesgade 80 Information fra Køkkenet Til nye børn og deres forældre Køkkenleder Mit navn er Bettina og er uddannet køkkenassistent fra Suhr s husholdningsskole i 1984 og har deltaget

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Velkommen til. Kløverløkken!

Velkommen til. Kløverløkken! Velkommen til Kløverløkken! Kære Velkommen i Kløverløkken. Nu skal du til at gå i Du skal være hos De voksne på din stue hedder Vi glæder os til at se dig! At starte i institution kan være både sjovt og

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Kold College Mad & Måltidspolitik

Kold College Mad & Måltidspolitik Kold College Mad & Måltidspolitik Stine Henriksen > Aut. Klinisk Diætist > Sundhedskonsulent Kold College Sund Skole Kantinen: > Hvor er vi? > Hvor skal vi hen? > Hvordan? Først: I har en virkelig skøn

Læs mere

Sundhedspolitik på Skibet Skole

Sundhedspolitik på Skibet Skole Sundhedspolitik på Skibet Skole Dækker både bevægelses- og kostdelen. Målet for en SUNDHEDSPOLITIK på Skibet Skole er; At vi i vores dagligdag på skolen, arbejder ud fra en positiv og anerkendende vinkel,

Læs mere

DeViKa. Velkommen til. Find ud af:

DeViKa. Velkommen til. Find ud af: Velkommen til DeViKa Find ud af: Hvem DeViKa er Hvilke tilbud DeViKa har til dig, også hvis du har særlige behov Hvordan du bestiller Hvornår og hvordan maden leveres Priser og betaling Kostråd Velkommen

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune

Pædagogiske Læreplaner for Dagplejen Syd, Horsens Kommune I Dagplejen Syd arbejder vi generelt med Krop og Bevægelse på Skaber læringsmiljø, der giver børnene plads, muligheder og udfordringer for bevægelse ude og inde Leg i haven, på legepladser, forskelligt

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 -

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? Regnbuen

Læs mere

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås.

Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for at mestre eget liv og sundhed, så størst mulig livskvalitet opnås. HILLERSLEV SKOLE Overordnet kostpolitik for Thisted Kommune Den 11. september 2014 Vores ref.: KVR Sagsnr.: 119187 BrevID.: 1313506 Thisted kommune vil bidrage til at borgerne i kommunen får mulighed for

Læs mere

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE OVERORDNET MAD OG MÅLTIDSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE August 2009 Den overordnede mad- og måltidspolitik er udarbejdet på baggrund af Gentofte Kommunes Sundhedspolitik, og skal danne grundlag for udarbejdelse

Læs mere

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden

E V A L U E R I N G. Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling. er støttet af TrygFonden Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling E V A L U E R I N G Aktivitetsteamets projekt Til Sans og Samling er støttet af TrygFonden 1 Evaluering af projektet Til Sans og Samling Indledning Projektets

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Børnehuset. Venlig hilsen personalet i Børnehuset. Tlf.nr. 72 10 50 41

VELKOMMEN TIL. Børnehuset. Venlig hilsen personalet i Børnehuset. Tlf.nr. 72 10 50 41 BESTYRELSEN. Da børnehaven hører under skolen, har vi fået dispensation til at få to forældrevalgte repræsentanter fra børnehuset med i skolebestyrelsen, som er på valg hvert andet år. KOMMENDE SKOLEBØRN.

Læs mere

Det obligatoriske frokostmåltid

Det obligatoriske frokostmåltid Det obligatoriske frokostmåltid Information til forældre med børn i Frederikssund Kommunes daginstitutioner Afdelingen for Dagtilbud INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING...3 HVAD ER RAMMERNE?...3 HVAD ER EN

Læs mere

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik!

Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Så er vi endelig klar med evalueringen af vores sundhedspolitik! Vi har arbejdet med følgende fire grupper: 1. Elev (18 besvarelser) 2. Elev/forældre (12 besvarelser) 3. Forældre (2 besvarelser) 4. Medarbejdere

Læs mere

Velkommen til Sabro Dagpleje

Velkommen til Sabro Dagpleje Velkommen til Sabro Dagpleje Et godt lære-værested Sabro Dagpleje. Sabro dagpleje består af 12 dagplejehjem alle beliggende i Sabro midtby. Et dagplejer har op til 4 fastindskrevne børn i alderen ½ år

Læs mere