Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation"

Transkript

1 l Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009

2 Kort 1, Visning af postnumre. Tabel Kort 3, Gennemsnitlig ejendomsstørrelse. Postnumre. Analyse af region og kommuner. Visning af postnummer og kommuner inden for polygonen. Antallet af kommuner og herunder postdistrikter for den givne region og kommune. GLR-data for GR-data for OIS-Data Indhold Landbrugsareal (ha), Antal ejendomme, Antal bedrifter, Gennemsnitlig bedriftstørrelse ( >2 ha), Antal kvægbedrifter, Gennemsnitlig kvægbedrifts størrelse ( >2 ha), Antal svinebedrifter, Gennemsnitlig svinebedrifts størrelsen ( >2 ha). OIS-data udtrukket oktober Alle ejendomme med hovedkode landbrug under OIS og placering i landzone er taget med. Ejendommene er placeret efter postadressen. Vist på postnummerniveau. Farvekoden viser gennemsnitsstørrelsen af alle ejendomme i de angive størrelsesklasser og med adresse inden for området. Herudover vises som label den specifikke gennemsnitsstørrelse for postdistriktet. 2 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

3 Kort 4, Gennemsnitlig bedriftstørrelse GLR-data for Bedrifter er placeret i området efter CVR-adressens koordinat. Vist på postnummerniveau. Farvekoden viser gennemsnitsstørrelsen af alle bedrifter med adresse inden for området i de angive størrelsesklasser. Herudover vises som label den specifikke gennemsnitsstørrelse inden for postdistriktet. Kort 5, Overvejende husdyrproduktion GLR-data for GR-data for Analyse af region og kommuner. De enkelte bedrifters produktioner er opgjort på markblok niveau, og derefter opsummeret på de enkelte postdistrikter. Der er foretaget en farvelægning af arealerne efter nedenstående produktions fordeling. Temaet viser den overvejende husdyrart i henhold til gødningsregnskabets angivelser. Ubetydeligt landbrugsdrift: Under 15 % af ansøgte areal udnyttes til landbrugsdrift Ubetydelig husdyrproduktion: Over 15% af arealet er ansøgt Antal DE/ha < 0.1 DE/ha Ekstensiv husdyrproduktion: Antal DE/ha: DE/ha Kvægproduktion: Over 0.25DE/ha og DE-kvæg > 50% af DE-total Svineproduktion: Over 0.25DE/ha og DE-svin > 50% af DE-total Blandet produktion: Øvrige over 0.25 DE/ha Ved overvejende husdyrproduktion forstås, at minimum 50 % af en husdyrtype dækker det totale antal DE for det pågældende postdistrikt og at der er et dyretryk på over 0,25 DE/ha. 3 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

4 Kort 6, Arealanvendelse GLR-data for GR-data for Analyse af region og kommuner. De enkelte bedrifters produktioner er opgjort på markblok niveau, og derefter opsummeret på de enkelte postdistrikter Lagkagediagrammet viser fordelingen af arealanvendelsestyper i postdistriktet. Informationer om arealanvendelsen bygger på en inddeling af bedrifterne i bedriftstyper og følger paradigmer benyttet i LOOPafrapporteringerne. Den skalerede gråtoning af postdistriktets areal angiver på hvor stor en del af arealet der foreligger ansøgning efter enkeltbetalingsordningen. Med tal er angivet den konkrete procentsats for areal med ansøgt enkeltbetalingsordning. Landovervågningsoplandene (LOOP) er en del af Landovervågningsprogrammet, der er en analyse af forskellige specielt udvalgte overvågningsoplande. Overvågningen har til formål at kortlægge landbrugets indflydelse på næringsstofudvaskning og -transport. LOOP behandles udfra paradigmer med en inddeling af det dyrkede areal som kvægbrug, svinebrug, blandede brug og planteavlsbrug. 4 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Kort 7 9, Ændring i DE-kvæg; DE-svin; DE-total GR data for 2001 og 2006, samt GLR data for 2001 og Alle bedrifter, hvor landbrugsarealet er > 2 ha og der forefindes både GR og GLR data, er taget med. De enkelte bedrifters husdyrtryk er opgjort på markblok niveau for at sammenholde opgørelser over det samlede husdyrhold og det dyrkede areal i registrene. Data fra markblokkene er herefter opsummeret på postdistriktsniveau for 2001 og 2006 data og udviklingen gengives som ændring i %. Der tages højde for ændring i størrelsen af det dyrkede areal. Farvelagt efter procentændring mellem 2001 og Negative værdier betyder et fald i antal DE, positive værdier betyder en stigning i antal DE. For hvert postdistrikt er 2001 værdien angivet for antallet af DE. Der er anvendt data fra 2001 og 2006, da der ikke foreligger nyere data. Kort 10, Ændring i DE-total (DE/ha) GR-data for 2001 og 2006, samt GLR-data for 2001 og Alle bedrifter hvor landbrugsarealet er større end 2 ha og hvor bedriften findes i både GR og GLR, er taget med. De enkelte bedrifters husdyrtryk er opgjort på markblokniveau for, at sammenholde opgørelser over det samlede husdyrhold og det dyrkede areal i registrene. Data fra markblokkene er herefter opsummeret på postdistriktsniveau. Det opsummerede antal DE sættes i forhold til det dyrkede areal i området for data fra 2001 og Der tages højde for ændring i størrelsen af det dyrkede areal. Farvelagt efter ændring mellem årene 2001 og Negative værdier angiver et fald i antal DE/ha, positive værdier angiver en stigning i antal DE/ha. Den eksakte værdi for 2001 angivet med tal.

5 Kort 11, Husdyrhold på bedriftsniveau GR-data fra Opsummering på postdistriktsniveau for alle bedrifter med adresse inden for området. Adressekoordinaten for CVR-nummeret i GR registeret benyttes. Farvekoden viser det gennemsnitlige husdyrhold for alle dyrearter inden for postdistriktet. Gennemsnitsstørrelsen for kvæg- og svinebedrifter inden for området er angivet på kortet. Kort 12, Husdyrtryk GLR-data for GR-data for Alle bedrifter der er registreret i både GR og GLR er taget med. : De enkelte bedrifters husdyrtryk beregnes (DE/dyrket areal) og distribueres på markblokniveau. Data opsummeres på postnummerniveau. Ved beregningen af antal DE for den enkelte bedrift, er der taget hensyn til import og eksport af husdyrgødning. Som farvekode vises det beregnede husdyrtryk (DE/ha) for det dyrkede areal i området. De eksakte værdier er anført som label. Tallene for husdyrtrykket angiver på postdistrikt et gennemsnit for kvæghold, svinehold og andre husdyrhold, hvorfor værdier der nærmer sig 1,4 DE/ha, er en høj værdi. Kort 13, Kategorisering på baggrund af husdyrtryk GLR-data for GR-data for De enkelte bedrifters produktioner er opgjort på markblokniveau og derefter opsummeret på de enkelte postdistrikter. Som farvekode vises hvor stor en del af arealet, inden for postdistriktet, der ville have et husdyrtryk på over 1,4 DE/ha, hvis ikke der blev taget hensyn til import/ eksport af husdyrgødning. viser dermed indirekte, hvor mange bedrifter, der har et behov for gylleaftaler. Farvekoden og label viser procent af totalarealet med en husdyrtryk på over 1,4 DE/ha inden eksport/import. 5 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

6 Kort 14, Fordeling af ejendomme efter størrelse i ha Kort 15, Samlet areal for ejendomme inden for givne størrelsesklasser Kort 16, Fordeling af bedrifter efter størrelse i ha OIS-data udtrukket oktober Alle ejendomme med hovedkode landbrug i OISdatabasen og i landzone er taget med. Ejendommene er placeret efter postadressen. Lagkagediagram som på postnummerniveau viser den antalsmæssige fordeling af ejendomme i de angive størrelsesklasser og med adresse inden for området. Gennemsnitsstørrelsen for alle ejendomme i postdistriktet er anført med røde tal. Det er vigtigt at bemærke at der er tale om data udtrukket for 2008, hvorfor jordbrugsarealerne/landbrugsarealerne kan varierer i forhold til kort 16 der er baseret på data fra Analyse af jordbrugserhvervene 2009 OIS-data udtrukket oktober Alle ejendomme med hovedkode landbrug i OIS databasen og i landzone er taget med. Ejendommene placeres efter postadressen. Lagkagediagram som på postnummerniveau viser fordelingen af det samlede areal for ejendomme i de angive størrelsesklasser og med adresse inden for området. Det samlede areal for landbrugsejendommene i postdistriktet er anført med røde tal. Det er vigtigt at bemærke at der er tale om data udtrukket for 2008, hvorfor jordbrugsarealerne/landbrugsarealerne kan varierer i forhold til kort 16 der er baseret på data fra GLR-data for GR-data for Alle bedrifter over 2 ha i GLR eller med mere end 2 ha meldt i GR er taget med. For bedrifter med registreringer i både GR og GLR eller bedrifter med registreringer udelukkende i GR. Ved registrerin i GR benyttes adressekoordinaten for CVR-adressen i GR. For bedrifter med registreringer udelukkende i GLR benyttes adressekoordinaten for sagsnummer-adressen i GLR. I tilfælde af flere GLR-registreringer for bedriften, benyttes resultater på adressen med det største GLR areal. Dette paradigme gælder udelukkende for opgørelsen af antallet af bedrifter inden for området. Arealfordelingen af størrelsesklasserne beregnes ud fra beliggenheden af de tilhørende marker. Der kan således for postdistriktet godt kan være registreret et areal hørende til klassen over 400 ha, selvom der er anført 0 for antallet af bedrifter over 400 ha. Dette skyldes at den pågældende bedrift har adresse i nabopostdistriktet, men at markerne er lokaliseret i flere af de tilstødende postdistrikter.

7 Lagkagediagram, som på postnummerniveau viser det summeret landbrugsareal fordelt på bedrifterne i de angive størrelsesklasser. Kort 17, Afgrødevalg GLR-data for Oplysninger for alle registreringer i GLR tages med.. Data opsummeres på postdistriktsniveau. Alle afgrødearter (ca. 250 arter) er inddelt efter følgende gruppering: Vårkorn (alle vårkornarter til modenhed) Vinterkorn (alle vinterkornarter til modenhed) Grovfoder (græs, foderroer, majs, helsæd, grønkorn, foderbælgplanter) Kartofler (stivelseskartofler, spisekartofler) Frøgræs (alle sorter) Oliefrø/bælgsæd (alle oliefrø herunder raps; alt bælgsæd til modenhed herunder markært) Fabriksroer (sukkerroer) Andet (resten) Det samlede areal for afgrødegrupperne er vist i lagkagediagrammet (arealvægtet). Produktion af grovfoder er ofte forbundet med kvægdrift og produktion af korn ses i forbindelse med svinedrift. Kort 18, Fordeling af bedrifter efter antal dyreenheder GR-data fra Alle bedrifter med et husdyrhold over 75 DE er taget med. omfatter kun egentlige husdyrbedrifter.. Opsummering på postdistriktsniveau for alle bedrifter med adresse inden for området. Adressekoordinaten for CVR-nummeret i GR benyttes. Lagkagediagram som på postnummerniveau viser antal ha fordelt på de angivne bedriftsklasser. 7 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

8 Kort 19, Fordeling af husdyr efter husdyrart GR-data fra Opsummering på postdistriktsniveau for alle bedrifter med adresse inden for området. Adressekoordinaten for CVR-nummeret i GR-registeret benyttes. Figuren er baseret på gødningsregnskaber hvorfor det er nødvendigt at tage højde for eksport og import af husdyrgødning for at kunne angive så præcise tal som muligt, for fordelingen af DE. Lagkagediagram som på postnummerniveau viser den procentuelle fordeling mellem DE-kvæg, DE-svin og DE-andet. Andet er alle dyrearter ud over kvæg og svin. Hvis en husdyrtype i analysen omtales som værende dominerende, er det beregnet på grundlag af en dominanssats på 66 % eller mere af det samlede antal dyreenheder pr. ha for postdistriktet. Ved anvendelse af en dominanssats på 66 % er det muligt at trække en parallel til harmoniregler, hvor en kvægbestand på 2/3 af bedriften vil muliggøre en øget udbringningsmængde svarende til 2,3 De/ha i forhold til normen på 1,4 De/ha. 8 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Kort 20, Lokalisering af husdyrhold CHR-data, status ved udgangen af Produktionen er opsummeret på CHR og placeret på adressen for den konkrete produktion. viser antal DE fordelt på henholdsvis svin, kvæg og andet for de enkelte produktionssteder. medtager alle kvæg- og svineejendomme over 75 DE og Fjerkræ og pelsdyr fra 5 DE. Kort 21, Forholdet mellem N-norm og fordelt husdyr-n for planteavlere GLR-data for GR-data for Alle bedrifter klassificeret som planteavlsbedrifter og som findes i GR er taget med. De enkelte planteavleres N-norm og tildeling er opgjort på markblok niveau, og derefter opsummeret på de enkelte postdistrikter. Temaet viser hvor stor en del af planteavlernes kvælstofnorm, der bliver dækket med importeret husdyr N. Planteavlernes import af husdyrgødning opgøres på de til bedriften tilhørende udbringningsarealer og sættes i forhold til bedriftens N-norm. Der foretages herefter en opsummering på postdistriktsniveau. Når der i forbindelse med kort 21 benyttes begrebet importeret husdyr-n, er der for den enkelte bedrift tale om gødning importeret fra en anden bedrift og ikke nødvendigvis et andet postdistrikt. Farvekoden viser hvor stor en del af arealet, der dækkes af husdyr-n. Den resterende mængde tilegnes tildelingen af handelsgødning.

9 Forholdet mellem N-norm og den fordelte husdyr-n kan ses som en indikator for det reelle husdyrtryk. Dette skyldes at farvekoden, som angivet ovenfor, beskriver størrelsen af importeret husdyr-n og dermed hvor trykket fra husdyr reelt findes. Farvekoden kan ligeledes benyttes udfra et miljømæssigt synspunkt, idet det er muligt at få et billede af transport forbundet med importen af gødning. Kendes det totale areal, er det muligt at beregne hvor mange kg husdyr-n der bliver transporteret. Kort 22, Fordeling af husdyr efter husdyrart GR-data fra Alle bedrifter, hvor antallet af DE/ ha er større end 0 og landbrugsarealet er større end 2 ha er taget med.. Opsummering på postdistriktsniveau for alle bedrifter med adresse inden for området. Adressekoordinaten for CVR-nummeret i GR benyttes. Lagkagediagram som på postnummerniveau viser den antalsmæssige fordeling af bedrifter inden for de angive DE/ha klasser. Kort 23, Jordbundsdata Afgrænsningerne svarer til dem der findes for Farvekodekortet for Jordbundstyper, der er tilgængeligt på Miljøportalen. Jordbundens farvekode er transformeret til et JB-nummer. En underinddeling af farvekoder i JB-numre er frem for alt baseret på jordens tekstur og mere specifikt finsand. Oplysningerne hentes fra teksturdatabasen (database over jordprøver fortrinsvis udtaget i overjorden) der indeholder oplysninger om jordens tekstur samt humusindhold. Landsdækkende foreligger der ca prøver. Databasen administreres af Dansk Jordbrugsforskning (DJF) med trækningsret for det offentlige. På baggrund af data fra teksturdatabasen foretages en rummelig opskalering ved hjælp af farvekodekortet. I praksis foretages en GIS interpolation af de koordinatsatte teksturpunkter, hvor de grupperes efter farvekoden. Herefter beregnes der gennemsnitsværdier for de enkelte kornstørrelser og humusindholdet. Farvekodekortet gengiver jordtyperne i en forenklet form. Jb-numrene (1-12) er reduceret til Farvekoder (1-8). Se også Herudover vises lavbundsområder givet som særskilt afgrænsning.. 9 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

10 Farvelægning i henhold til områdeafgrænsninger i farvekodekortet. viser overjordens JB-nummer. Valg af JB-nummer baseres på analysedata fra teksturdatabasen med en udtagningsdybde på 0 20 cm. Herudover vises lavbundsarealer særskilt. Sidstnævnte bygger på en kortlægning fra midten af 1800-tallet og illustrerer, hvor der på dette tidspunkt blev registreret lavbundsarealer. Arealer i JB-kortet, som ikke er klassificeret som JB11 (organisk) kan antages at være drænet/ inddæmmet siden hen. 10 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Kort 24, Lokalisering af specialafgrøder GLR-data for Oplysninger for alle registreringer i GLR medtages.. Vises på adressekoordinaten registreret i GLR. Afgrødearter fra GLR grupperes på følgende måde: Alle træ- og buskfrugter Alle frilandsgrøntsager Alle registreringer af planteskoler/væksthuse Juletræsbeplantninger Afgrødearter markeres på kortet ved en specifik tegnsætning. Herudover markeres alle adressekoordinater hvor der i GLR er anmeldt økologisk drevne arealer. Disse bedrifter grupperes på kortet efter bedriftstype. Markeringen for økologisk drift kan have samme placering som visningen af specialafgrøder, f.eks. økologiske frilandsgrøntsager. Kort 25, Økonomi viser en beregning af den potentielle produktionsværdi for landbrugsbedrifter inden for postdistrikterne. Der er ikke taget højde for produktionsomkostninger. Beregninger er baseret på tal Økonomien i Landbrugets Driftsgrene 2005; FØI, 2007 samt Gartneriernes regnskabsstatistik Herfra anvendes produktionsværdien for afgrøder (kr/ha) og produktionsværdien for forskellige husdyrproduktioner (kr/stk). På bedriftsniveau opsummeres produktionsværdien ved at tage højde for den enkelte bedrifts areal med de enkelte afgrødetyper og antal/art husdyr (data fra GLR og GR). Der tages i denne simple approksimation f.eks. ikke højde for forskelle i jordbundstyper og dermed høstforskelle. Den samlede produktionsværdi for den enkelte bedrift beregnes som kr/ha/år. Disse værdier er opgjort i de til bedriften hørende marker og opsummeret på postdistriktsniveau. Alle bedrifter med registreringer i GLR er taget med. Lagkagediagram samt label på postdistriktsniveau Lagkagediagram, der viser fordeling af bedrifter i for-

11 hold til produktivitet, hvor der ikke differentieres mellem den andel af produktionsværdien, der kommer fra planteavlsdrift og husdyravl. Den gennemsnitlige totale produktionsværdi for bedrifter vises som farvekode for de enkelte postdistrikter. Kort 26, Bedriftsstatistik/ændringer Koblede GLR og GR data fra 2001 og Der medtages kun bedrifter over 5 ha og med registreringer i begge registre. Dette gøres for at undgå skævvridninger opstået gennem indførelsen af enkeltbetalingsordningen, som i 2005 medførte en voldsom stigning i antallet af ansøgninger fra bedrifter under 5 ha.. Data opsummeres på postdistriktsniveau efter at være blevet opgjort på markblokniveau for 2001 og I kortet vises der for hver postdistrikt en databoks med udviklingen af: - Antallet af bedrifter opdelt efter type - Det totale areal for bedriftstyperne - Gennemsnitsstørrelsen for bedriftstyperne - Gennemsnitlig husdyrhold for kvæg og svin 11 Analyse af jordbrugserhvervene 2009

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber

Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Landbrugsdata anvendelse og faldgruber Af Inge T. Kristensen, Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks Jordbrugsforskning Lars Bjørn Hansen, Miljø- og Naturteknolog, Rambøll Omar Christian Thomsen, projektchef,

Læs mere

BNBO: Arealkortlægning

BNBO: Arealkortlægning BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet.

Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til udarbejdelse af ansøgning om enkeltbetaling på internettet. Tjek din ansøgning om enkeltbetaling inden

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1

Produktionsøkonomi. Planteavl 2009. Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktionsøkonomi Planteavl 2009 Produktionsøkonomi Planteavl 1 Produktions økonomi Planteavl Forfattere Der er anført forfatternavn ved hvert afsnit i pjecen. Hvor intet andet er anført, er forfatteren

Læs mere

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark

En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark En statusopgørelse og beskrivelse af nutidens landbrug samt de emissioner, der er knyttet til de nuværende landbrugssystemer i Danmark Workshop 25-3- 2014 En kort beskrivelse af landbruget nu og 30 år

Læs mere

Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder

Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Anmeldelse af husdyrhold op til og med 15 dyreenheder Anmelder m.v. Anmelder Navn Adresse og e-mail Telefon nr. Ejer/ejere Husdyrbrugets ejendomme Adresse CVR-nr. CHR-nr. Matrikel nr. Husdyrproduktion

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Upload til Tastselv.ferv.dk 2015

Upload til Tastselv.ferv.dk 2015 Indhold Generelt... 2 Ansøgning om enkeltbetaling via internet... 2 Kortet og indtegnede arealer på kortet er i dag styrende for støtten... 3 9 m randzone langs vandløb og søer over 100 m2... 3 Randzoner

Læs mere

Landbrugsregisterdata anvendt i regionale og landsdækkende beregninger af N og P tab

Landbrugsregisterdata anvendt i regionale og landsdækkende beregninger af N og P tab Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Landbrugsregisterdata anvendt i regionale og landsdækkende beregninger af N og P tab Christen Duus Børgesen

Læs mere

Bilag til Regionplan 2005-2017

Bilag til Regionplan 2005-2017 Jordbrugsanalyse 2004 - en del af landdistriktsplanlægningen Bilag til Regionplan 2005-2017 Storstrøms Amt Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Tlf. 54 84 48 00 E-mail stoa@stam.dk www.stam.dk Udgivet af: Storstrøms

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Bedriftens ejendomme I Mark Online findes disse ejendomsoplysninger ikke, så ændringer skal ske direkte i Tast selv.

Bedriftens ejendomme I Mark Online findes disse ejendomsoplysninger ikke, så ændringer skal ske direkte i Tast selv. Dataeksport fra Mark Online Eksporten til Tast Selv Service er delt i 2 filer: Markplandata til ansøgningen i Fællesskemaet Efterafgrøde- og gødningsoplysninger Markplandata til Fællesskemaet 2015 i Tast

Læs mere

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte

Uvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på friland, kvælstof-, fos- og kaliumnormer er og retningsgivende normer fos og kalium i kg pr. ha 2007/08 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For

Læs mere

Debatoplæg: Kan det betale sig at omlægge til økologi?

Debatoplæg: Kan det betale sig at omlægge til økologi? Dato: 25. februar 2015 Sagsbehandler: Thyge Nygaard, 31 19 32 55, tny@dn.dk Debatoplæg: Kan det betale sig at omlægge til økologi? Landbrugsproduktion, økonomi og beskæftigelse i et økologisk landbrugsscenarie

Læs mere

Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug

Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug Kap.6 Potentialet for kombineret afgrøde- og energiproduktion på økologiske planteavlsbrug Randi Dalgaard & Niels Halberg, Afdelingen for Jordbrugsproduktion og Miljø, DJF Som vist i de foregående kapitler

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens

Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens university of copenhagen Den eventuelt kommende YJ-ordnings indflydelse på ejendomspriserne Hansen, Jens Publication date: 2011 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Havne- og Transportkonference Markedssituationen for havne og bulkfart

Havne- og Transportkonference Markedssituationen for havne og bulkfart Havne- og Transportkonference Markedssituationen for havne og bulkfart v/ Søren Villumsen, DLG Drift & Logistik Transport, bulkterminal, driftsregioner, Friskvareterminal 25.000 landmænd 22 DLG-forretninger/kredsbestyrelser

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

Landbrugsgazellerne 2008

Landbrugsgazellerne 2008 Landbrugsgazellerne 2008 Landbrugsgazellerne 2008 Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Forord Landbruget i Danmark som væksterhverv. Udsagnet lyder måske forkert for mange udenforstående. Forestillingen

Læs mere

Kontrolinstruks for 2015 Gødningsregnskaber og Harmoniregler

Kontrolinstruks for 2015 Gødningsregnskaber og Harmoniregler Kontrolinstruks for 2015 Gødningsregnskaber og Harmoniregler Planperioden 1. august 2013 til 31. juli 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Kolofon Kontrolinstruks for

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Peter Vig Jensen E-mail: pvj@foi.dk

Peter Vig Jensen E-mail: pvj@foi.dk 6DPPHQOLJQLQJDIXGYDOJWH VYHQVNHRJGDQVNHODQGEUXJVEHGULIWHU Peter Vig Jensen E-mail: pvj@foi.dk $EVWUDFW 1 UY UHQGHZRUNLQJSDSHUHUSURGXNWHWDIHWSLORWSURMHNWVRP) GHYDUH NRQRPLVN,QVWLWXW6WDWLVWLVN$IGHOLQJ KDUXGI

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud

Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud Næringsstofbalancer på bedriftsniveau til forenklet regulering af landbrugets næringsstofforbrug og -overskud Aarhus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion og

Læs mere

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger

Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Bilag 11 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger 1 Drivhusgasudledning fra animalsk fødevareproduktion internationale sammenligninger Når Danmark afrapporterer

Læs mere

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard

FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard FødevareErhverv v. Kontorchef Peter Ritzau Eigaard Hvordan kan FOTdata bruges som et bidrag til beregning af landbrugsstøtte? FødevareErhverv uddeler hvert år op mod 7 mia. kroner i landbrugsstøtte på

Læs mere

Arealgodkendelse. Martin Riisgaard-Jensen Vanstedvej 61 9670 Løgstør. Indledning

Arealgodkendelse. Martin Riisgaard-Jensen Vanstedvej 61 9670 Løgstør. Indledning Postadresse: Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars Martin Riisgaard-Jensen Vanstedvej 61 9670 Løgstør Tel.: +45 99 66 70 00 post@vesthimmerland.dk www.vesthimmerland.dk Dato: 18. juni 2014

Læs mere

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015

GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 2 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne

Læs mere

Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Økologiske afhoppere og manglende omlægning Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING 4 2.1 Baggrund 4 2.2 Hovedresultater 5 2.3 Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE

Læs mere

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.

NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk. Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc. NYETABLERET MED SUCCES! Cheføkonom Morten Dahl Thomsen Mail: mdt@hflc.dk Virksomhedsrådgiver Jacob Schmidt Rossen Mail: jro@hflc.dk NYETABLERING - MED HEDEN & FJORDEN Sådan kommer du succesfuldt ind i

Læs mere

Tjekskema Miljøgodkendelse 11 / 12 (TL = Team Landbrug, det er os. TNatur = Team Natur og Vandløb. TBYG = Team Byg. TVand = Team Vand og Affald)

Tjekskema Miljøgodkendelse 11 / 12 (TL = Team Landbrug, det er os. TNatur = Team Natur og Vandløb. TBYG = Team Byg. TVand = Team Vand og Affald) Tjekskema Miljøgodkendelse 11 / 12 (TL = Team Landbrug, det er os. TNatur = Team Natur og Vandløb. TBYG = Team Byg. TVand = Team Vand og Affald) Når der nedenfor konstateres forhold, der ikke er i orden

Læs mere

Sådan henter du oplysninger ved hjælp af funktioner

Sådan henter du oplysninger ved hjælp af funktioner Sådan henter du oplysninger ved hjælp af funktioner I fællesskemaet kan du hente oplysninger om bl.a. marker og tilsagn ved hjælp af funktioner. Du finder funktionerne i rullelisten øverst til venstre

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

Opdateret analyse. driftsøkonomiske muligheder. pesticidanvendelse

Opdateret analyse. driftsøkonomiske muligheder. pesticidanvendelse Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 197 Opdateret analyse af de driftsøkonomiske muligheder for en Opdateret analyse reduceret af reduceret pesticidanvendelse pesticidanvendelse i i dansk dansk landbrug

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

Vejledning. af 28. september 1998 ansøgning om gratis tildeling og køb af mælkekvote. lse. Indholdsf. 1. Indledning. 2. Ansøgningsgrundlag

Vejledning. af 28. september 1998 ansøgning om gratis tildeling og køb af mælkekvote. lse. Indholdsf. 1. Indledning. 2. Ansøgningsgrundlag Ve-280998.p65 Kvoteåret 1998/99 Ansøgning på grundlag af etablering skal være Mælkeudvalget i hænde senest den 2. november 1998 Vejledning af 28. september 1998 ansøgning om gratis tildeling og køb af

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005

PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005 PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2005 og forventede resultater for 2004 Tre udvalgte driftsformer PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2004 FOTOS OMSLAG: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier

Læs mere

Notat om økonomi i husdyrproduktionen i Danmark

Notat om økonomi i husdyrproduktionen i Danmark Københavns Universitet Fødevareøkonomisk Institut Brian H. Jacobsen, Alex Dubgaard, Lars-Bo Jacobsen og Hanne Marie L. Jespersen 16. august 2010 Notat om økonomi i husdyrproduktionen i Danmark Plantedirektoratet

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk bedrift med kødproduktion og planteavl SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser.

Læs mere

Vejledning om gødskningsog

Vejledning om gødskningsog Vejledning om gødskningsog harmoniregler Planperioden 1. august 2007 til 31. juli 2008 Revideret udgave april 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Vejledning om gødskningsog

Læs mere

Erstatning ved pålæg om ændret dyrkningspraksis i BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO)

Erstatning ved pålæg om ændret dyrkningspraksis i BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) S K A N D E R B O R G O G F A V R S K O V K O M M U N E R Erstatning ved pålæg om ændret dyrkningspraksis i BoringsNære BeskyttelsesOmråder (BNBO) Marts 2013 Skanderborgvej 190 8260 Viby J Denmark Tlf.:

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Det videre forløb Jø J r ø ge g n e O l O e l s e e s n e

Det videre forløb Jø J r ø ge g n e O l O e l s e e s n e Det videre forløb Jørgen Olesen Forventet tidsplan December 2010: Energiregnskaber med nøgletal og grafer afleveres til kommunerne Afleveringsdato vil afhænge af eksterne dataleverandører samt af jer Januar-

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 2011 til 31. juli 2012 Revideret udgave januar 2012 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá k~íìêbêüîéêîëíóêéäëéå= Kolofon VEJLEDNING

Læs mere

husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Skema nummer: 2070 Dato: 14-06-2007

husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Skema nummer: 2070 Dato: 14-06-2007 husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Skema nummer: 2070 Dato: 14-06-2007 Navn Niels Birkmand Adresse Hellemosevej 11, 8305 Samsø Telefon 86592676 Mobil 24942222 E-Mail Birkmand@mail.tele.dk 1. Oplysninger

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 28 til 31. juli 29 Revideret oktober 28 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon VEJLEDNING OM GØDSKNINGS-

Læs mere

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle

Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram. 21. januar 2015. Per Faurholt Ahle Arealstøtteordninger under det nye landdistriktsprogram 21. januar 2015 Per Faurholt Ahle 1 Miljø- og økologi ordninger fra 2015 Nyt eller fortsætter Økologisk arealtilskud (5-årig) Pleje af græs- og naturarealer

Læs mere

Landbrugsgazellerne 2002

Landbrugsgazellerne 2002 Landbrugsgazellerne 2002 Landbrugets Rådgivningscenter Forord Formålet med landbrugsgazelleundersøgelsen er at sætte positiv fokus på vækst i landbruget. Vækst forbindes i alle andre sektorer almindeligvis

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat

Abonnenter på Landbrugsinfo har adgang til prognosepriserne for 2016 direkte i www.farmtal.dk. Driftsresultat 1 / 14 Sammendrag De fortsat lave svinepriser presser driftsresultatet for de danske svineproducenter. I forhold til seneste indkomstprognose er noteringen dog blevet opjusteret med 35 øre, hvilket bidrager

Læs mere

Over 12000 Slagtesvin. Gruppering Alle 0-4000 Slagtesvin Slagtesvin. Slagtesvin

Over 12000 Slagtesvin. Gruppering Alle 0-4000 Slagtesvin Slagtesvin. Slagtesvin Gruppering Alle 0-4000 Slagtesvin 8000 12000 Slagtesvin Slagtesvin Over 12000 Slagtesvin Antal 704 146 270 159 129 Antal vejet 1.121,17 214,54 405,02 261,03 240,57 Landbrugsareal, ha 171 93 138 200 263

Læs mere

Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005

Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005 Prognose for landbrugets driftsresultater 2006 og forventede resultater for 2005 PROGNOSE FOR LANDBRUGETS DRIFTSRESULTATER 2006 FOTOS OMSLAG: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier TRYK: Special-Trykkeriet

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas

Læs mere

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark

Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Lantbruksforetagets växt Problemer og udfordringer set fra Danmark Af Svend Rasmussen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet (KU) Disposition Danske landbrugsbedrifter Behov

Læs mere

Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning

Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning Danske deltidslandbrugs samfundsøkonomiske betydning Netværk for deltidsrådgivere 18. november 2014 v/ Eva Gleerup Videncentret for Landbrug Rapportens indhold Baggrund og formål Afgrænsning og karakteristika

Læs mere

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?

Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 28 til 31. juli 29 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

Læs mere

Vejledning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve 2015

Vejledning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve 2015 Vejledning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve 2015 Revideret udgave april 2015 Kolofon Vejledning om tildeling af betalingsrettigheder fra den nationale reserve 2015 Denne vejledning

Læs mere

Kan dansk svineproduktion være økologisk?

Kan dansk svineproduktion være økologisk? SAMFUND OG MILJØ 5. semester Aalborg universitet Kan dansk svineproduktion være økologisk? Linn K. Øverland Anders P. V. Sørensen Camilla Harkjær Hansen Marie Hoelgaard 2011 Indholdsfortegnelse 1. INTRODUKTION...

Læs mere

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv

Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv Dansk mælkeproduktion i et internationalt perspektiv V/ afdelingsleder Susanne Clausen, Dansk Kvæg Indhold! Trends og tendenser i kvægbruget indtil nu! Strukturudviklingen frem mod 2015! Reformens konsekvenser

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Landzonetilladelse. Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre

Landzonetilladelse. Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre Heidi Braae Haxholm VVS og Kloak Aps Hvidovregårds Alle 25 2650 Hvidovre Plan og Byg Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse Slagelse Kommune

Læs mere

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due 19b-lovgivningen 19b: Aktiviteter nævnt på bilag 2 i NBL i Natura 2000 skal anmeldes Kommunen

Læs mere

RKSK-Modellen for biogas

RKSK-Modellen for biogas RKSK-Modellen for biogas Energinet.dk 18.8 2009 Lars Byberg, Bioenergikoordinator Ringkøbing-Skjern Kommune Selvforsynende med Vedvarende Energi i 2020 Bioenergi Vind Bioenergi Transport 100 % VE Byggeri

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1

Velkommen til. Marts 2011. www.slf.dk. Nr. 1 Velkommen til økonomiorienteringsmøde Marts 2011 Nr. 1 Program Landbrugets aktuelle økonomiske situation v/erhvervsøkonomisk chef Klaus Kaiser, Videnscentret for Landbrug Kaffepause Resultater og prognoser

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2012

Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2012 Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2012 Autorisation & Produktion September 2013 Kolofon Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2012 Autorisation & Produktion Denne vejledning er udarbejdet

Læs mere

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012

Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 Prognose for planteproducenternes økonomiske resultater 2010-2012 September 2010 1 / 14 Indhold Sammendrag... 2 Relation til tidligere prognoser... 3 Resultatopgørelse... 3 Alle heltids planteavlsbedrifter...

Læs mere