Litteratur med udsyn

Transkript

1 Litteratur med udsyn Globale perspektiver i danskundervisningen 1 migration Netlitteratur Vidnesbyrd dansklærerforeningens forlag

2 Indhold Forord til lærer og elev 4 migration 11 INTRODUKTION 12 Migration og globalisering 13 Turister og vagabonder 16 Migrationslitteratur eller indvandrerlitteratur? 18 Henrik Nordbrandt: Vuggevise 20 Hvad er migrationslitteratur? 21 Dansk migrationslitteratur 25 Antologi Alen Mešković 28 Alen Mešković: af Enmandstelt (2016) 31 Hassan Preisler 40 Hassan Preisler: af Brun mands byrde (2013) 42 Halfdan Pisket 47 Halfdan Pisket: af Dansker (2016) 51 Jonas Hassen Khemiri 62 Jonas Hassen Khemiri: af Et øje rødt (2003) 65 Madame Nielsen 71 Madame Nielsen: af Invasionen (2016) 77 Jens Christian Grøndahl 88 Jens Christian Grøndahl: af Europas ambassade (2016) 91 Netlitteratur 97 Hvad er en tekst? 98 Robotdigte Individ i fællesskab 100 Den interaktive tekst Peter Adolphsen 103 Internettets metaforer 107 Afsnit P og Lyrikporten 109

3 Multimodale muligheder 110 Multimodalitet i netlitteratur Niels Lyngsø, Poetikon.no og Søren Ulrik Thomsen 112 Facebooklitteratur Andrea Hejlskov 117 SMS-noveller Steen Langstrup 125 ipad-litteratur Merete Pryds Helle 128 Internetgenerationen og de litterære blogs Caspar Eric og Olga Ravn 132 Afsluttende om netlitteratur 144 Vidnesbyrd 147 Arven fra Auschwitz 148 Vidnesbyrdlitteratur er global litteratur 149 Holocaust folkedrabet på Europas jøder 151 Koncentrationslejre og udryddelseslejre 152 Vidnesbyrdlitteratur 154 Et grænseoverskridende indhold 156 Et etisk spørgsmål 157 Fokusområder i læsningen 160 Virkemidler fortælling og sprog 161 Indhold holocaust og mennesket 163 Genretræk metavidnesbyrd 164 Tekstudvalg 165 Antologi Primo Levi 166 Primo Levi: af Hvis dette er et menneske (1947) 169 Iboja Wandall-Holm 184 Iboja Wandall-Holm: af Farvel til århundredet. En fortælling om Europa (2000) 187 Imre Kertész 202 Imre Kertész: af De skæbneløse (1975) 208 Paul Celan 236 Paul Celan: Dødsfuga (1945, udg. 1952) 240 billedfortegnelse 243 litteraturliste 244

4 Litteratur med udsyn Globale perspektiver i danskundervisningen 2 Postkolonialisme: grønland Orienten dansklærerforeningens forlag

5 Indhold forord til lærer og elev 4 grønland 11 Historisk overblik over det dansk-grønlandske forhold 12 Litterære billeder af Grønland 18 Postkolonialisme en introduktion 18 Hans Egede Grønland og den kolonialistiske grundfortælling 21 Henrik Pontoppidan Grønland som fristed for den danske umulius 27 Knud Rasmussen Grønland og det store eventyr 29 Peter Høeg Grønland og den postkoloniale hævner 33 Kim Leine Grønland som frelse og fristelse 37 Mette Moestrup Grønland og den reflekterede turists kvaler 41 Naja Marie Aidt Barndommens tabte (Grøn)land 42 Sume grønlandske rocklegender 43 Niviaq Korneliussen Grønland og det globale som udvej 46 Kap Farvel Uummannarsuaq 50 Antologi HANS EGEDE: af Det gamle Grønlands nye perlustration (1741) 54 HENRIK PONTOPPIDAN: af ISBJØRNEN (1887) 59 KNUD RASMUSSEN: af MIN REJSEDAGBOG (1915) 66 TOM KRISTENSEN: DET ER KNUD, SOM ER DØD (1933) 74 the MINDS OF 99: DET ER KNUD, SOM ER DØD (2014) 75 PETER HØEG: af FRØKEN SMILLAS FORNEMMELSE FOR SNE (1992) 77 KIM LEINE: af PROFETERNE I EVIGHEDSFJORDEN (2012) 82 METTE MOESTRUP: NUUK 2005 (2006) 87 NAJA MARIE AIDT: du siger: (2009) 89 NIVIAQ KORNELIUSSEN: af HOMO SAPIENNE (2014) 91

6 orienten 107 Billeder af Orienten 108 LUDVIG Holberg og de fremmede helte 113 Carsten Niebuhr og det lykkelige Arabien 115 Romantikkens Orient 118 Adam Oehlenschläger Den store digter og lykkens søn 120 H.C. ANDERSEN OG DEN STORE ORIENTREJSE 123 Henrik Nordbrandt og den bevægelige Orient 125 Yahya Hassan ferie i flygtningelejr 126 Lars Bukdahls sheiker 127 Antologi Ludvig Holberg: af Saladin (1739) 128 Carsten Niebuhr: af Rejsebeskrivelse fra Arabien og andre omkringliggende lande (1774) 133 Adam Oehlenschläger: af Aladdin (1805) 139 H.C. Andersen: af EN DIGTERS BAZAR (1842) 145 Henrik Nordbrandt: af EGNE DIGTE (1999) 150 Yahya Hassan: af YAHYA HASSAN (2014) 154 billedfortegnelse 158 litteraturliste 159

7 Forord til lærer og elev Alle ungdomsuddannelser vil give eleverne et globalt udsyn. Globalisering og internationalisering er nøgleord, der fylder meget på hjemmesider, til temadage og i skåltaler men har det indvirkning på den daglige undervisning? Litteratur med udsyn viser, hvordan danskfaget kan medtænke globaliseringen, og hvordan faget kan arbejde med nogle af de muligheder, globaliseringen åbner for. Globaliseringen er ikke blot virkelighed for en økonomisk og kulturel elite. Det er et vilkår, der på forskellig vis og på godt og ondt er konkret hverdagserfaring for os alle. Vores telefoner, T-shirts, arbejde, mad, viden, sociale medier, musik, internet, netværk, tanker og fremtidsdrømme er formet af globaliseringens bevægelser. En tidssvarende litteraturundervisning må kunne medtænke globaliseringen, hvis litteraturlæsning og litteraturanalyse skal være en vej til at forstå, hvad det vil sige at være moderne menneske. Globale perspektiver i danskundervisningen (modsatte side) Street art er et klassisk eksempel på et globalt kulturfænomen: Den spreder sine former og ideer på tværs af landegrænser, men forholder sig samtidig konkret til de helt lokale omgivelser. Værkerne lever både deres liv på gaden og i globale mediekredsløb. Her er det et værk fra Birmingham i England: Parabolerne indsamler signaler, og kikkerterne peger ud i verden. Globaliseringen er nu både danskfagets præmis og mål. Vi må læse med globaliseringen som præmis, forstået som den kulturelle kontekst, som værkerne er opstået i, og med globaliseringen som mål, nemlig som den virkelighed, vi skal danne og uddanne os til at navigere i. Vi læser, fordi skønlitteraturen kan gøre os klogere på globaliseringen, men samtidig gælder det, at globaliseringen kan gøre os klogere på skønlitteraturen. Vi forstår i denne bog globalisering som en stigende udveksling på tværs af landegrænser og kontinenter af produkter, viden, ideer, kulturelle udtryk, penge og mennesker. Denne udveksling er ikke ny, men den voldsomme intensivering i bevægelsen er ny. Når vi har erkendt globaliseringen som en realitet, bliver det afgørende spørgsmål: Hvad vil det sige at tage globaliseringen alvorligt i litteraturundervisningen? 4

8 5

9 Det vil grundlæggende sige at have blik for denne udveksling. Hvilken udveksling og hvilken type af bevægelse skildrer den enkelte tekst? Hvilken form for globalisering er teksten et resultat af? Eller skildring af? Hvilke konkrete, globale hverdagserfaringer sætter teksten ord på? Tager den stilling til dem? Bringer bevægelsen os nye steder hen, eller giver den et nyt blik på kendte steder? Hvilken betydning har tekstens steder for tekstfigurernes identitet? Hvordan påvirker bevægelsen tekstens komposition, fortælleformer og sproglige virkemidler? De gode spørgsmål opstår i læsningen af det enkelte værk, men sikkert er det, at globaliseringen åbner for nye spørgsmål og dermed en ny læsemåde. Samtidig åbner den også for emner, som i ungdomsuddannelsernes litteraturundervisning ikke har fået den store opmærksomhed, for eksempel migration og postkolonialisme, ligesom det globale perspektiv kunne øge interessen for genrer som for eksempel rejselitteratur og vidnesbyrdlitteratur. Globalisering og dannelse Beskæftigelsen med globaliseringen må få os i uddannelsessystemet til at genoverveje vores dannelsesprojekt. Kan en forestilling om det globale supplere det nationale som den ramme, individet danner sig indenfor og stræber efter at finde sin plads i? Og hvilke egenskaber skal i givet fald danne forbillede for en sådan verdensborger? I uddannelsessystemet har skønlitteraturen netop fået og bevaret en central position, fordi vi her betragter den som en afgørende del af et dannelsesprojekt. Vi skal udvikle os i mødet med det anderledes. Det anderledes oplever vi i mødet med vægtig videnskab og banebrydende kunst. Vi møder også det andet i dannelsesrejsens uderum, der viser os, at livet kan leves på anden vis, og som gennem kontrast skaber bevidsthed om det særegne ved det hjemlige. Netop forestillingen om et hjem er vigtig i dannelsesprocessen, fordi dannelse ikke bare er et spørgsmål om at udvide sin horisont, men også om at finde sin plads i en helhed og sammenhæng, der opleves som så meningsfuld, at den er værd at engagere sig i. Denne ramme om individets dannelse har i 200 år været nationalstaten. Tilegnelsen af en national litteraturhistorie er i dette perspektiv et indblik i, hvordan vi er blevet dem, vi er. En nations fødsel og udvikling samt individets plads heri. Globaliseringen påvirker denne forestilling og må medtænkes ikke som en erstatning, der overflødiggør ideen om 6

10 nationalstaten men som en realitet, der sammen med lokale og nationale forhold påvirker hvert enkelt individ. Litteratur med udsyn Danskfaget læser ofte litterære perioder med udgangspunkt i en snæver forestilling om, hvad Danmark geografisk og kulturelt er og har været for en størrelse, men pointen er, at dansk litteratur er påvirket af en lang række af sprog, kulturer og religioner, der har spillet og spiller en rolle i Danmark. Ligeledes må vi forholde os til det faktum, at Danmark har haft enorme besiddelser i nabolandene og nordligere, i Trankebar, på de vestindiske øer og i Afrika. Litteraturundervisningen kan sagtens medtænke vores mange internationale forbindelser, og en sådan åbning er ikke en trussel mod det danske, men er med til at belyse en historie, der altid har udspillet sig i en udveksling med udlandet i modspil og medspil. Det traditionelle danskfag kender dog hverken rigsfællesskab eller kolonier, ligesom det sjældent synes at forholde sig til, at vi har en betydelig indvandrerbefolkning men en refleksion over begrebet globalisering kan medføre en åbning for perspektiver, der har været underbelyste. På den ene side rykker det globale blik andre forfattere, værker og emner frem i spotlightet. For eksempel gør en undervisning med et globalt blik det lettere at medtænke forfattere, der ikke er knyttet entydigt til en bestemt nation, såsom migrantforfatteren. På den anden side handler det i høj grad også om at stille nye spørgsmål til de kendte forfatterskaber. Derudover skaber et globaliseret danskfag plads til en elevgruppe, der ofte er knyttet til internationale fællesskaber, medier og kulturprodukter, og som repræsenterer forskellige kulturelle, religiøse og etniske baggrunde. Globaliseringen flytter økonomisk, politisk og kulturel magt, men ikke altid på bekostning af det lokale: Mange globale impulser får nemlig en lokal form. For eksempel kan de kun rappe i Aarhus Vest takket være de amerikanske forbilleder, men de udtrykker lokale erfaringer og det på dansk. Enhver tekst er påvirket af det globale, men ikke dermed løsrevet fra det lokale. Netop kosmopolitten Georg Brandes ( ) havde blik for dette og argumenterede for, at litteratur uden lokal forankring taber i Saft og Kraft hvad det vinder i Almenfattelighed. Det globale danskfag skifter ikke bare dansk litteratur ud med 7

11 verdenslitteratur. Det handler derimod mere om, hvordan man læser den danske litteratur. Værket hedder Litteratur med udsyn, fordi vi i faget har et ståsted og herfra prøver at se lidt længere, end vi ofte har gjort. Dette udsyn er på den ene side nytænkende, men på den anden side også et forsvar for en ganske klassisk forståelse af, hvad litteratur kan: Man kan danne sig og udvide sin verden ved at læse og diskutere litteratur. Det globale udsyn er således både, at den danske litteratur forholder sig til verden omkring os, og det er at opleve, hvordan de nationale skel ophæves, når forfattere fra forskellige lande sammen skaber en litterær genre, som det for eksempel sker omkring holocaustlitteraturen. Holocaust er en verdenserfaring, der ikke kan reduceres til et anliggende for ét land alene. De store europæiske værker om holocaust læses mest udbytterigt sammen som vidnesbyrdlitteratur i stedet for som værker af forfattere, der tilhører hver deres nationale litteratur. Alt i én Litteratur med udsyn består af to bind med i alt fem kapitler, der hver indeholder et færdigt undervisningsforløb. Kapitlerne indledes med en indføring i emnet og i stofområdets centrale begreber. Derefter følger tekster med tilhørende arbejdsspørgsmål. Emnerne er valgt, fordi de er vigtige i et danskfag, der medtænker globaliseringen. De kan læses uafhængigt af hinanden, og man kan derfor selv vælge, hvor langt man vil gå i arbejdet med det globale perspektiv: Man kan gå all in og dermed gentænke fagets fundament, eller man kan tage et enkelt forløb eller to som supplement til den undervisning, faget traditionelt gennemfører. Med globaliseringen som udgangspunkt har vi mulighed for at præsentere mange helt nye værker, men det er samtidig en vigtig pointe, at globaliseringen ikke kun ændrer vores arbejde med nyere litteratur. Opmærksomheden på udvekslingen over landegrænser får os også til at stille nye spørgsmål til den ældre litteratur. Måske dukker nye forfattere op, der ikke før har været fremhævet. Måske læser vi andre tekster af de kendte forfattere. Måske læser vi de kendte tekster af de kendte forfattere på en ny måde. Det bliver især tydeligt i bind to i kapitlerne om Grønland og Orienten.

12 De fem kapitler i overblik MIGRATION definerer migration som mennesker, der bevæger sig fra ét sted til et andet på flugt eller i jagten på arbejde, kærlighed eller noget helt tredje. Efter at have tydeliggjort sammenhængen mellem migration og globalisering kaster kapitlet sig over tekster af blandt andre Hassan Preisler, Madame Nielsen og Alen Mešković. Med udgangspunkt i kategorierne bevægelse og sted spørges der ind til, hvilket billede af migration og det at være migrant, teksterne giver. NETLITTERATUR tager udgangspunkt i det forhold, at internettet er rammen om mange af de globale kredsløb, som vi deltager i, og de valgte værker viser, at det flow, som netlitteraturen indgår i, er en global strøm. Kapitlet handler om litteratur, der er skabt på og til internettet, og det undersøger blandt andet robotdigte, interaktive tekster, litterære hjemmesider, multimodale værker, facebooklitteratur, sms-noveller, ipadromaner og blogs, fordi der her findes interessant litteratur, som ændrer vores opfattelse af, hvad en forfatter, en tekst og en læser er. VIDNESBYRD behandler den litterære genre, der har udkrystalliseret sig omkring de litterære vidnesbyrd om Auschwitz. Auschwitz og holocaust er det største traume i den moderne, vestlige civilisation, og kapitlet beskæftiger sig med vidnesbyrdlitteraturens muligheder for at gøre erfaringerne fra holocaust levende og nærværende for et nutidigt publikum. Rædslerne har så ufattelige dimensioner, at man befinder sig i sprogets og forståelsens grænseland, når man skal begribe hændelsernes karakter, og forfatterne må i deres vidnesbyrd anvende litterære strategier, der medtænker de nærmest uoverstigelige formidlingsmæssige barrierer, der opstår i forbindelse med vidnesbyrdet. GRØNLAND giver et kort historisk overblik over forholdet mellem Danmark og Grønland og ser derefter nærmere på litteraturens fremstilling af Grønland. Med udgangspunkt i en præsentation af postkolonialismen undersøger kapitlet en række litterære værker, der har hver deres tilgang til det dansk-grønlandske forhold, og som viser, at der ikke bare findes én sandhed om, hvad Grønland er. 9

13 ORIENTEN undersøger, hvordan danske forfattere har fremstillet Orienten. Med Ludvig Holberg, Carsten Niebuhr, Adam Oehlenschläger og H.C. Andersen kan vi opleve forskellige tilgange til Orienten og blive klogere på kulturmødet mellem øst og vest. Samtidig er kapitlet en undersøgelse af oplysningstiden og romantikken, fordi værkerne om Orienten siger meget om de litteraturhistoriske perioder, de er skrevet i. Afslutningsvis perspektiveres til to moderne og ganske anderledes forfattere, nemlig Henrik Nordbrandt og Yahya Hassan. God fornøjelse! Rasmus Urup Kjeldsen Anders Hedegaard Kristiansen Thor Gustafsson september