Borgerjuryens slutdokument

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgerjuryens slutdokument"

Transkript

1 Borgerjuryens slutdokument Dette slutdokument rummer de afstemningsresultater, en borgerjury på 16 lægfolk er nået frem til efter i fire dage at have drøftet fordele og ulemper ved nye gensplejsede medicinindustri- og prydplanter med en række forskellige eksperter og aktører på området. Borgerjuryens medlemmer : Anders Filtenborg Spliid, Vandel, 1974, efterskolelærer og fotograf Anne Lylloff Petersen, Roskilde, 1965, system manager Ann-Lise Vest Hansen, København, 1942, dameskrædder Brian Teglgaard Jensen, Frederiksberg, 1970, ejendomsmægler Else Agergaard, Ribe, 1956, lærer Frank Assing, Svenstrup J, 1962, maskintekniker Henriette Vibeke Valeur Lorentzen, Jyderup, 1980, stud. scient. pol. Jens Jørn S. Nielsen, Odder, 1941, pensioneret merkonom Jytte Christensen, Borup, 1950, kontorassistent Kaj Bæk Larsen, Assens, 1948,specialarbejder Klaus Leonhardt Danielsen, Kastrup, 1959, CTI konsulent Klaus Rasmussen, Lundby, 1963, jord og betonarbejder Palle Kristensen, Allerød, 1951, varmemester Sabine Heesemann, Kolding, 1975, sygeplejerske Sara Hegelund, Skive, 1980, lærerstuderende Stinne Orboe Nielsen, Haslev, 1965, ctp operatør Borgerjuryen er blevet bedt om at tage stilling til følgende spørgsmål: 1. Hvilke argumenter for eller imod skal vægtes højest, når der fremover skal tages stilling til, om følgende planter skal dyrkes på danske marker? GM-planter til medicinproduktion GM-planter, der producerer enzymer, stivelse, plastic mm. til industrielt brug GM-prydplanter og GM-planter til rekreative formål 2. Under hvilke betingelser kan det tillades at dyrke følgende planter på danske marker? GM-planter til medicinproduktion GM-planter, der producerer enzymer, stivelse, plastic mm. til industrielt brug GM-prydplanter og GM-planter til rekreative formål 3. Har borgerjuryen generelle anbefalinger til den fremtidige håndtering af nye GMplanter? Borgerjuryens medlemmer formulerede selv de forskellige svarmuligheder og afgav til sidst deres stemmer til de argumenter, betingelser og anbefalinger, de fandt mest overbevisende.

2 Vejen til afstemningsresultatet Borgerjuryen har løbende under jurydagene formuleret argumenter, betingelser og anbefalinger i grupper og i plenum. Formuleringerne er blevet finpudset af borgerjuryen sidst i processen, hvorpå borgerjuryens medlemmer hver især har stemt på de forskellige svarmuligheder. Der har været foretaget 7 afstemninger. Hvert borgerjurymedlem har haft mulighed for at afgive et antal stemmer, der svarer til halvdelen af de svarmuligheder, der er blevet formuleret til den givne afstemning. De har så placeret deres stemmer på de svarmuligheder, de prioriterer højest dog med den begrænsning, at de hver især ikke har måttet placere mere end fem stemmer på en given svarmulighed. Rent praktisk er det foregået således, at de ved hver afstemning har fået tildelt det rette antal klistermærker, som de så har kunnet fordele på de givne svarmuligheder, der alle har været hængt op på væggen i afstemningslokalet. For eksempel har borgerjuryen sammen formuleret 20 argumenter for og imod GM-industriplanter. De har derfor hver fået 10 stemmer, som de har placeret på de argumenter for eller imod, de prioriterer højest. Og for eksempel har de hver haft 8 stemmer at afgive på de 16 betingelser for at dyrke GMmedicinplanter i Danmark. Afstemningerne er afholdt i følgende rækkefølge: 1. Afstemning: Argumenter for og imod dyrkning af GM-planter til industrielt brug på danske marker (10 stemmer hver) 2. Afstemning: Betingelser for dyrkning af GM-planter til industrielt brug på danske marker (6 stemmer hver) 3. Afstemning: Argumenter for og imod dyrkning af GM-planter til medicinfremstilling på danske marker (9 stemmer hver) 4. Afstemning: Betingelser for dyrkning af GM-planter til medicinfremstilling på danske marker (8 stemmer hver) 5. Afstemning: Argumenter for og imod dyrkning af GM-prydplanter på danske marker (10 stemmer hver) 6. Afstemning: Betingelser for dyrkning af GM-prydplanter på danske marker (6 stemmer hver) 7. Afstemning: Generelle anbefalinger til den fremtidige håndtering af nye GM-planter (7 stemmer hver) Afstemningsresultater Resultaterne præsenteres i den rækkefølge, de 7 afstemninger blev afholdt i. Først 2 afstemninger vedrørende industriplanter, derpå 2 om medicinplanter, efterfulgt af to om prydplanter og til sidst en afstemning om generelle anbefalinger. 2

3 GM-planter til industrielle formål 1. Afstemning: Argumenter for og imod dyrkning af GM-planter til industrielt brug på danske marker Argumenterne for og imod er formuleret af medlemmerne af borgerjuryen. De har ved denne afstemning hver fået 10 stemmer, som de har kunnet fordele på de 20 argumenter for eller imod, de prioriterer højest. I alt 160 stemmer. Argumenter for GM-planter til industrielt brug: 109 af 160 mulige stemmer Hvis vi dyrker GM-planter i Danmark sikrer vi, at vi beholder forskning og udvikling, samt at vi bibeholder det danske kontrolsystem (21 stemmer) GM-planter er en mulighed for at reducere det stadigt voksende forbrug af kemikalier i industrien. (16 stemmer) Mulighed for produktion af mere miljørigtige produkter (15 stemmer) Grundet de begrænsede olieressourcer, kan GM-planter være et alternativ, eksempelvis til fremstilling af bioplast (12 stemmer) Udnyttelsen af GM-planter kan være mere ressourcebesparende i forhold til traditionel produktion (f.eks. GM-kartoflen indeholder mere stivelse) (9 stemmer) Kan føre til reduktion i anvendelse af ukrudtsmiddel (8 stemmer) Kontrollen af GM-planter er større end kontrollen med traditionelle produktionsformer (8 stemmer) Brugen af kemikalier i fremstillingsprocessen kan sandsynligvis begrænses (f.eks. i form af reduceret indhold af lignin i træ til papirfremstilling) (6 stemmer) Erfaringen med dyrkning i andre lande har været uden de store problemer, trods mindre/lempeligere kontrol (5 stemmer) Alternativ til råstoffer (f.eks. olie til plastproduktion) (4 stemmer) Vi har viden og erfaringer til at kunne gennemføre de nødvendige kontrolforanstaltninger (4 stemmer) Mulig økonomisk gevinst i kraft af større udbytte pr. kvm. (1 stemme) 3

4 Argumenter imod GM-planter til industrielt brug: 51 af 160 mulige stemmer Ved dyrkning af GM-planter kan der være risiko for spredning af utilsigtede egenskaber og gener (f.eks. spredning af rapspollen til omgivende natur) (16 stemmer) Der kan være risiko for at GM-planter til industriproduktion afgiver uønskede stoffer der udvaskes til grundvandet (13 stemmer) Der kan være risiko for sammenblanding af GM-planter til industriel produktion med planter til fødevare- og foderproduktion (10 stemmer) Det er ikke muligt at opnå 100% afklaring af risici (5 stemmer) Grundlæggende ændring af skaberværket (3 stemmer) Risiko for anvendelse af GM-planter til forbryderiske formål, (f.eks. giftige planter som iblandes fødevareeller foderprodukter.) (2 stemmer) Der mangler praktisk dyrkningserfaring i Danmark (1 stemme) Man skal ikke pille ved naturen med mindre man har en god grund (f.eks. redde liv) (1 stemme) 4

5 2. Afstemning: Betingelser for dyrkning af GM-planter til industrielt brug på danske marker Betingelserne er formuleret af medlemmerne af borgerjuryen. De har ved denne afstemning hver fået 6 stemmer, som de har kunnet fordele på de 12 betingelser, de prioriterer højest. I alt 96 stemmer. At miljøbelastningen ikke øges i forhold til traditionelle produktionsmetoder (12 stemmer) At nuværende lovgivning, herunder sameksistensloven, opretholdes som mindstekrav (12 stemmer) Eventuel negativ påvirkning af grundvand og jord skal være en del af risikovurderingen (11 stemmer) Bortskaffelse af GM-planter og plantedele, skal ske forsvarligt og med mindst mulig risiko for miljøet (10 stemmer) Der skal være skrappe krav i forbindelse med godkendelse af nye produkter. Det gælder når planter skal godkendes til videre forskning, og når den færdigudviklede plante skal godkendes til produktion. I tilfælde af ny viden, tilpasses kontrolkravene (10 stemmer) At genspredningen er kontrollabel og overholder grænseværdierne i sameksistensloven. (9 stemmer) Undersøgelse af indvirkning på grundvandet skal indgå i kontrolprocessen, når GM-planterne står på marken (8 stemmer) Risiko for naturforringelse skal vægtes højere end skabelsen af arbejdspladser (8 stemmer) At forskning/produktion/kontrol sker i samspil mellem offentlig forskning og erhvervsøkonomiske interesser (7 stemmer) Hvis GM-planten indeholder gifte, skal den risikovurderes som pesticider (f.eks. bt-toksin og lektin) (4 stemmer) En landmand der producerer GM-planter må ikke producere fødevarer indenfor samme plante art (f.eks. stivelseskartofler og spisekartofler) (4 stemmer) En landmand der producerer GM-planter må ikke samtidig have en fødevareproduktion (1 stemme) 5

6 GM-planter til medicinfremstilling 3. Afstemning: Argumenter for og imod dyrkning af GM-planter til medicinfremstilling på danske marker Argumenterne for og imod er formuleret af medlemmerne af borgerjuryen. De har ved denne afstemning hver fået 9 stemmer, som de har kunnet fordele på de 18 argumenter for eller imod, de prioriterer højest. I alt 144 stemmer. Argumenter for GM-planter til medicinfremstilling: 85 af 144 mulige stemmer Vi får mulighed for at udvikle nye typer medicin, f.eks. ved effektivt at dække behovet hos de patienter, som ikke kan optage B12 vitamin uden at få meget kostbar medicin (16 stemmer) GM-medicin mindsker risikoen for overførsel af sygdomme i forhold til medicinproduktion ved hjælp af dyre- og menneskeceller (15 stemmer) Der kan være økonomiske fordele ved denne type medicinproduktion i form af lavere udgifter for den enkelte patient og for de offentlige budgetter. Dertil kommer muligheden for at tilbyde behandlingsformer, der ikke tilbydes i dag pga. for høje omkostninger (15 stemmer) Det er en fordel for miljøet, at vi kan planteproducere råmateriale til medicinfremstilling, idet det kan medføre mindre brug af kemikalier (15 stemmer) I Danmark har vi et stort videns- og erfaringsgrundlag, og er underlagt en sikker og skrap lovgivning sammenlignet med udenlandske forhold (13 stemmer) GM-teknologi og produkter kommer alligevel fra udlandet, så det er vigtigt at være en del af udviklingen (11 stemmer) 6

7 Argumenter imod GM-planter til medicinfremstilling: 59 af 144 mulige stemmer Ved dyrkning af GM-planter kan der være risiko for spredning af utilsigtede egenskaber og gener (f.eks. spredning af pollen til omgivende natur) (11 stemmer) Der er risiko for, at stoffer produceret i GM-planter, f.eks. toksiner, enzymer eller proteiner, kan udvaskes til grundvandet, fra planterester eller rodnet (9 stemmer) Forøget fokus på GM-medicin kan give mindre fokus på alternative behandlingsformer (8 stemmer) Manglende viden om betydningen og konsekvenserne af det uidentificerede DNA ( junk DNA ) (6 stemmer) Det er etisk problematisk, hvis der indsættes menneske- eller dyregener i plantemateriale (5 stemmer) Der er risiko for at dyr og insekter eller mennesker spiser af medicinproducerende afgrøder. Risiko for at genetiske egenskaber springer fra planter til mennesker (5 stemmer) Der er risiko for, at dyr og insekter eller mennesker spiser af medicinproducerende afgrøder. Risiko for sundhedsmæssige påvirkninger (5 stemmer) Det er ikke muligt at opnå 100% afklaring af risici (5 stemmer) Der kan blive behov for at sprøjte marker, hvor der dyrkes GM-planter, hvilket vil være en miljø belastning (3 stemmer) Grundlæggende ændring af skaberværket (1 stemme) Risiko for anvendelse af GM-planter til forbryderiske formål, (f.eks. giftige planter som iblandes fødevareeller foderprodukter.) (1 stemme) Det er unaturligt, hvis der indsættes menneske- elle dyregener i plantemateriale (0 stemmer) 7

8 4. Afstemning: Betingelser for dyrkning af GM-planter til medicinfremstilling på danske marker Betingelserne er formuleret af medlemmerne af borgerjuryen. De har ved denne afstemning hver fået 8 stemmer, som de har kunnet fordele på de 16 betingelser, de prioriterer højest. I alt 128 stemmer. Produktion hvor der indgår menneske- og dyregener, skal foregå i lukkede miljøer (17 stemmer) Bortskaffelse af GM-planter og plantedele, skal ske forsvarligt og med mindst mulig risiko for miljøet (16 stemmer) Der skal være skrappe krav i forbindelse med godkendelse af nye produkter. Det gælder når planter skal godkendes til videre forskning og når den færdigudviklede plante skal godkendes til produktion. I tilfælde af ny viden, tilpasses kontrolkravene (14 stemmer) En eventuel negativ påvirkning af grundvand og jord skal være en del af risikovurderingen (10 stemmer) GM-produkter skal i konsumleddet være mærket med det indsatte gens oprindelse. Det kunne være et system som E-mærkningen af fødevarer (9 stemmer) At nuværende lovgivning, herunder sameksistensloven, opretholdes som mindstekrav (9 stemmer) At forskning/produktion/kontrol sker i samspil mellem offentlig forskning og erhvervsøkonomiske interesser (9 stemmer) At det skal kunne gøre en medicinsk behandling bedre eller billigere eller have en miljømæssig gevinst (hensyn til sundhed sættes over hensyn til producentens udbytte) (8 stemmer) Undersøgelse af indvirkning på grundvandet skal indgå i kontrolprocessen når GM-planterne står på marken (8 stemmer) At miljøbelastningen i hvert fald ikke øges i forhold til traditionel produktion (8 stemmer) At sikkerhed vurderes fra sag til sag (7 stemmer) Sikring af tilstrækkelige midler til offentlig forskning og kontrol (7 stemmer) At der ikke bruges foder- og fødevareafgrøder for ikke at risikere sammenblanding eller mistanke om det (3 stemmer) Landmænd må ikke have blandet produktion af fødevarer og GM-medicin i samme planteart, f.eks. kartofler til konsum og kartofler til GM-medicin (3 stemmer) At der ikke bruges fødevareafgrøder (1 stemme) Landmænd må ikke have blandet produktion af fødevarer og GM-medicinproducerende planter samtidig (1 stemme) 8

9 GM-prydplanter 5. Afstemning: Argumenter for og imod dyrkning af GM-prydplanter på danske marker Argumenterne for og imod er formuleret af medlemmerne af borgerjuryen. De har ved denne afstemning hver fået 10 stemmer, som de har kunnet fordele på de 19 argumenter for eller imod, de prioriterer højest. I alt 160 stemmer. Argumenter for GM-prydplanter: 75 af 160 mulige stemmer Genmodificering af prydplanter vurderes ikke nær så problematisk, idet der er tale om plante til plante genmodifikation og kan derfor være en god prøveballon, der kan give os vigtige informationer til fremtidig GM-forskning (18 stemmer) Udviklingen af nye produktionsmetoder kan styrke dansk erhvervsliv i konkurrence- og eksportmæssig henseende (13 stemmer) GM-prydplanter kan i visse tilfælde mindske forbruget af kemiske stoffer f.eks. stråforkortere og insekticider (13 stemmer) Vi har et stærkt/tilstrækkeligt kontrolsystem og vi har viden og erfaring til at kunne gennemføre de nødvendige kontrolforanstaltninger (13 stemmer) Der er større kontrol med forædling af GM-planter fremfor traditionel forædling (8 stemmer) Tørketolerante GM-prydplanter nedsætter behovet for kunstvanding (5 stemmer) GM-prydplanter dækker et kundebehov for nye og anderledes arter både m.h.t. æstetik og holdbarhed (2 stemmer) Kan skabe flere arbejdspladser (2 stemmer) GM-prydplanter kan gøre verden smukkere (1 stemme) 9

10 Argumenter imod pryd GM-prydplanter: 85 af 160 mulige stemmer Hvis Roundup-resistente GM-planter f.eks. krybende hvene (græs) indføres, kan det være problematisk, hvis disse spredes til områder, hvor Roundup benyttes til ukrudts-bekæmpelse (23 stemmer) Ved dyrkning af GM-planter kan der være risiko for spredning af utilsigtede egenskaber og gener (f.eks. spredning af pollen til omgivende natur) (15 stemmer) Stor risiko for spredning af gener, grundet ringe mulighed for kontrol af brugen af planter hos den enkelte forbruger (12 stemmer) Det kan være problematisk ikke at have årligt sædskifte, hvor der dyrkes GM-planter, f.eks. juletræer, idet jorden ellers udsættes for konstant påvirkning, hvor stoffer udvaskes (11 stemmer) GM-prydplanter kan opfattes som unyttigt og derfor føre til generelt negative holdninger fra borgerne over for genteknologi (9 stemmer) Man skal ikke pille ved naturen med mindre man har en god grund (f.eks. redde liv) (5 stemmer) Det er spild af ressourcer i forbindelse med forskning (3 stemmer) Ingen sundhedsmæssig værdi (3 stemmer) Grundlæggende ændring af skaberværket (2 stemmer) Det er ikke muligt at opnå 100% afklaring af risici (2 stemmer) 10

11 6. Afstemning: Betingelser for dyrkning af GM-prydplanter på danske marker Betingelserne er formuleret af medlemmerne af borgerjuryen. De har ved denne afstemning hver fået 6 stemmer, som de har kunnet fordele på de 11 betingelser, de prioriterer højest. I alt 96 stemmer. Herbicid-tolerante græsser kan ikke godkendes, da der er en betydelig risiko for spredning til både dyrkede arealer og anden vegetation (21 stemmer) At miljøbelastningen, i form af f.eks. kemikalieforbrug/pesticider ikke øges i forhold til traditionel produktion (12 stemmer) Idet der kan være særlige miljørisici i forbindelse med GM-prydplanter, skal forbrugeren informeres om deres håndtering af planten og de eventuelle risici der kan være forbundet med planten (10 stemmer) GM-planter der i en betydelig årrække (f.eks år) ikke udsættes for sædskifte må ikke godkendes til det danske marked (f.eks. juletræer) (9 stemmer) Godkendelsen af prydplanter skal prioriteres lavere end godkendelsen af medicin (8 stemmer) Bortskaffelse af GM-planter og plantedele, skal ske forsvarligt og med mindst mulig risiko for miljøet (7 stemmer) Der skal være skrappe krav i forbindelse med godkendelse af nye produkter. Det gælder når planter skal godkendes til videre forskning, og når den færdigudviklede plante skal godkendes til produktion. I tilfælde af ny viden, tilpasses kontrolkravene (7 stemmer) Undersøgelse af indvirkning på grundvandet skal indgå i kontrolprocessen, når GM-planter står på marken (6 stemmer) Indførelse af sameksistensregler for gartnerier og andre GM-prydproducerende virksomheder (6 stemmer) At forskning/produktion/kontrol sker i samspil mellem offentlig forskning og erhvervsøkonomiske interesser (5 stemmer) At nuværende lov, herunder sameksistensloven, opretholdes som mindstekrav (5 stemmer) 11

12 Generelle anbefalinger 7. Afstemning: Anbefalinger til den fremtidige håndtering af nye GM-planter Anbefalingerne er formuleret af medlemmerne af borgerjuryen. De har ved denne afstemning hver fået 7 stemmer, som de har kunnet fordele på de 13 anbefalinger, de prioriterer højest. I alt 112 stemmer. Ved optælling viste det sig dog, at der var afgivet 117 stemmer. Det vides ikke, hvordan fejlen er opstået. Der er behov for folkelig oplysning. Viden og en åben og nuanceret debat bidrager til at afmystificere teknologien. Det skal ske gennem oplysning via TV, radio, skrevne medier, internettet samt undervisning allerede i folkeskolen. Oplysningen skal indeholde faktuel viden om f.eks. sammenligning med konventionel produktion, lovgivning (sameksistenslovgivning, godkendelsesprocedure og kontrolprocessen, m.v.) samt risici forbundet med GM-planter (27 stemmer) Forbrugeren skal have mulighed for at vælge mellem GM-producerede og traditionelt producerede produkter (14 stemmer) Det skal være fordelagtigt at etablere produktion i Danmark baseret på sikre systemer, samt højeste hensyn til miljø og sundhed (12 stemmer) Der skal tages hensyn til, at virksomhederne har behov for effektiv sagsbehandling i hele godkendelses processen også på det politiske niveau (11 stemmer) Når GM-planter skal godkendes skal det undersøges om vandmiljøet, og i særdeleshed grundvandet påvirkes, og i hvilken grad det påvirkes (10 stemmer) Den offentlige GM forskning skal tilføres midler, så det ikke alene er industrien der sætter dagsordenen (10 stemmer) Offentlige kontrolinstanser skal tilføres tilstrækkelige midler til fortsat grundig kontrol af GM-planter (7 stemmer) At GM-området får flere forskningsmidler (7 stemmer) Det bør sikres, at der findes et dansk system for godkendelse af GM-planter, der muliggør at også mindre virksomheder får mulighed for og råd til at få godkendt deres produkter (7 stemmer) Landmænd skal have mulighed for at dyrke både GM-planter og almindelige afgrøder på samme bedrift (5 stemmer) Den enkelte landmand skal sikres frihed til valg af afgrøder (sameksistensloven) (4 stemmer) Sikre at man visuelt kan skelne GM-planter fra andre så vidt muligt (f.eks. anden farve) (3 stemmer) Udvikling af simple tests ude i marken, så det er muligt at undersøge om der er tale om GM-planter, frem for at GM-planter tilføres farvesporing. (0 stemmer) 12

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Eksempler på nye lovende værdikæder 1

Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner

Læs mere

Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede (GM) afgrøder

Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede (GM) afgrøder Vejledning for maskinstationer, transportvirksomheder m.v., der håndterer genetisk modificerede (GM) afgrøder Marts 2008 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Kolofon Vejledning

Læs mere

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi...

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... . 1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... 4 Etiske overvejelser... 4 Dialog med omverdenen... 4

Læs mere

Monstermad Frankenstein mad!

Monstermad Frankenstein mad! GMO hvad gør vi nu? Anna Haldrup Institut for Plantebiologi og Bioteknologi LIFE Københavns Universitet Herning Kongrescenter, 21. oktober, Dansk Svindeproduktion Dias 1 Monstermad Frankenstein mad! Dias

Læs mere

Økologisk planteforædling

Økologisk planteforædling Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning

Læs mere

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007 Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Gensplejsning, planteforædling og økologi

Gensplejsning, planteforædling og økologi Gensplejsning, planteforædling og økologi Økologisk jordbrug har et stort behov for afgrødesorter med et højt niveau af resistens mod sygdomme og skadedyr, god konkurrenceevne overfor ukrudt, god næringsstof-udnyttelse

Læs mere

Bioprocessering af proteinafgrøder

Bioprocessering af proteinafgrøder FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

gode om arbejde med kemikalier

gode om arbejde med kemikalier gode om arbejde med kemikalier 10 GODE RÅD OM ARBEJDE MED KEMIKALIER Her er 10 gode råd om arbejde med farlige kemikalier. De 10 gode råd handler om principperne for forebyggelse, og hvordan man sikrer

Læs mere

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning

Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning Biprodukter som foder? Tag den rigtige beslutning En guide til landmanden Hvad er biprodukter? Biprodukter er rester fra fødevare- og nonfoodindustrien. Der er biprodukter fra produktionen af fødevarer,

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand

Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand Tænk dig om: Du bor oven på dit drikkevand 1 fersk grundvand salt grundvand Vi er privilegerede i Danmark Vi kan åbne for vandhanen og drikke vandet direkte fra den. Sådan skal det gerne blive ved med

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR)

Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Fod på forureningen Jordforureningslovens Areal Register (JAR) Ny Vejviser til forurenede grunde i Danmark Frem med fortidens synder Danmark er et foregangsland, når talen falder på bæredygtig håndtering

Læs mere

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening

Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvad betyder forureningen på din grund? Værd at vide om nuancering af jordforurening Hvorfor nuancerer vi? I regionerne nuancerer vi alle forurenede boliggrunde for at gøre det nemmere at forstå, hvad

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050?

Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050? Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050? Preben Bach Holm Institut for Molekylærbiologi og Genetik Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse Landboforeningen Odder-Skanderborg

Læs mere

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu

Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu Præsentation 4: Hvordan ved jeg, om der bruges nanomaterialer på min arbejdsplads? www.nanodiode.eu EU-lovgivning om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen Vigtig europæisk lovgivning vedrørende beskyttelse

Læs mere

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast.

I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Plast Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Plast arbejdes med plasts opbygning, anvendelse, genbrug og de miljømæssige konsekvenser ved brugen af plast. Forløbet består af 6

Læs mere

Fokusgruppe om mobning

Fokusgruppe om mobning "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Nye gensplejsede planter til nye formål

Nye gensplejsede planter til nye formål Nye gensplejsede planter til nye formål >

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd

Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd Derfor er det ikke tilladt at anvende trykimprægneret træ i Stenløse Syd Stenløse Kommune Stenløse Syd Billigste køb? 1 kvm beklædningsbrædder lærk, ubehandlet 1 kvm beklædningsbrædder fyr, trykimprægneret.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd)

Muligheder Mere økologi på globalt niveau vil betyde noget i forhold til bæredygtighed (sundhed, miljø, dyrevelfærd) Økologi i forhold til maden til ældre- og handicappede SWOT analyse på 60-75 procent SWOT analysen skal have til formål at belyse interne styrker og svagheder samt muligheder og trusler i forhold til omverden

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger

MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger Institut for Fødevarer Faculty of Science and Technology MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger De overordnede formål 1. Begrænse det nuværende spild i prydplanters værdikæde

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt

Kommunekemi behandler PCB-holdigt. sikkert. bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi behandler PCB-holdigt sikkert bygningsaffald - sikkert og effektivt Kommunekemi løser PCB-problemer PCB i bygninger udgør et sundheds- og miljømæssigt problem. Det erkender kommuner, centrale

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler

Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler Når ukrudtet beskytter sig mod sprøjtemidler Værd at vide om resistens Solutions for the Growing World Forebyg resistens ved at planlægge din sprøjtestrategi rigtigt og flere år frem Sammensat af tre stærke

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU

:PVS DBSHP PVS DPNNJUNFOU Transport udover alle grænser Den stærkt stigende internationale samhandel skærper kravene til godssikring. Kravene til virksomhederne øges. Det handler om at undgå dyre transportskader, vel at mærke på

Læs mere

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer

Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Forbrugerpanelet om oprindelsesmærkning på fødevarer Den Europæiske forbrugerorganisation BEUC gennemførte i juli 2012 en undersøgelse af forbrugernes holdning mm. til oprindelsesmærkning i Østrig, Sverige,

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

Udvinding af skifergas i Danmark

Udvinding af skifergas i Danmark Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske

Læs mere

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder

Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Havets grønne guld skal blive til bioenergi og fiskefoder Teknologisk Institut har med seniorforsker, ph.d. Anne-Belinda Bjerre i spidsen fået lidt over 20 millioner kroner til at omdanne de to algearter

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser

DI SÅDAN. Hygiejne. Amu-kurser > Hygiejne Amu-kurser Uddannelsestilbud til med arbejdere, der beskæftiger sig med fødevareproduktion, forarbejdning af råvarer, rengøring og kantinedrift. Hygiejne AMU-kurser Uddannelsestilbud til med

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Hvad er en miljøtilsynsplan Den 23. maj 2013 trådte en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Arbejdspladsbrugsanvisning

Arbejdspladsbrugsanvisning Arbejdspladsbrugsanvisning Krav om arbejdspladsbrugsanvisning når: - Opfylder kriterier for klassificering (orange mærker) - Optaget på AT- liste over grænseværdier - Indeholder 1% af klassificeret stof

Læs mere

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Identificerede sundhedskonsekvenser indtil nu Nanomaterialer kan trænge længere ind i den menneskelige

Læs mere

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere?

Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Hvilken betydning har physical agents-direktivet for arbejdsgivere og medarbejdere? Hvem påvirkes af direktiverne og reglerne? Direktiverne og reglerne henvender sig primært til arbejdsgivere for personer, der som led i deres arbejde skal holde og betjene værktøj eller udstyr, der overfører

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond

Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Vejledning til ansøgning om projekttilskud under Grøn Omstillingsfond Det anbefales, at du læser denne vejledning omhyggeligt, inden du udfylder ansøgningsskemaet. 1. Fondens formål Formålet med Grøn Omstillingsfond

Læs mere

Kommunal fremme af ressourceeffektivitet gennem udbud & indkøb. Case: Skolemadsemballage i KK

Kommunal fremme af ressourceeffektivitet gennem udbud & indkøb. Case: Skolemadsemballage i KK Kommunal fremme af ressourceeffektivitet gennem udbud & indkøb Case: Skolemadsemballage i KK Johannes Michelsen, Udbudsjurist (Cand.merc.jur) Sundhed og Indkøb, Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Skolemadsemballage

Læs mere

NOTAT. Etablering af skøjtebane i Kalundborg. Baggrund. Økonomiske konsekvenser

NOTAT. Etablering af skøjtebane i Kalundborg. Baggrund. Økonomiske konsekvenser Etablering af skøjtebane i Kalundborg DATO 1. august 2012 SAGSNR. Baggrund I forlængelse af planseminaret har Økonomiudvalget anmodet om at der udarbejdes et notat om muligheder og omkostninger ved etablering

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Inbicon Demonstrationsanlæg

Inbicon Demonstrationsanlæg x Inbicon Demonstrationsanlæg - for 2. generations bioethanol LandboUngdom konference Bygholm, 27. april 2010 Inbicon demonstrationsanlæg Agenda DONG Energy løsninger indenfor biomasse Inbicon demonstrationsanlægget

Læs mere

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003

INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 18. oktober 2004 Af Thomas V. Pedersen Resumé: INDUSTRIENS OUTSOURCING OG GLOBALISERING 1966-2003 Notatet foretager over en længere årrække analyser af udviklingen i sammensætningen af industrivirksomhedernes

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage Oversættelse til dansk af Executive Summary fra Life Cycle Assessment of Biogas from Maize silage and from Manure Dato: 10. august 2007 Resumé af: Livscyklusanalyse af biogas produceret på majsensilage

Læs mere

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle?

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle? Biobrændsel fremtiden eller dømt til at fejle? Den almene dansker ville som udgangspunkt have svært ved at definere, hvad begrebet biobrændsel helt præcis dækker over. Dette afsøger denne artikel, der

Læs mere

EGO Clean Light - Fakta!

EGO Clean Light - Fakta! - Fakta! EGO Clean Oil er en ny revolutionerende lampeolie, der udvikler markant mindre CO2-forurening Nyt miljøvenligt produkt fra EGO Indeklima EGO introducerer EGO Clean Light, som er et vegetabilsk

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

Kilde: www.okologi.dk

Kilde: www.okologi.dk Side 1 Omkring en tredjedel af al verdens mad bliver produceret direkte til skraldespanden. Kilde: Rapporten The food we waste af WRAP (Waste & Resources Action programme) tal fra 2008 Du får mad uden

Læs mere

Analyse af bæredygtighed som fremmer af regional grøn erhvervsudvikling

Analyse af bæredygtighed som fremmer af regional grøn erhvervsudvikling Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Region Hovedstaden BÆREDYGTIGT BYGGERI Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Analyse af bæredygtighed som

Læs mere

Forskningsplan for økologiske bær

Forskningsplan for økologiske bær Forskningsplan for økologiske bær Udarbejdet med støtte fra Fonden for Økologisk Landbrug via projektet: Netværk for økologiske bær. Af seniorforsker Hanne Lindhard Pedersen 1 og chefkonsulent Hans Bach-Lauritsen

Læs mere

Fremtiden tilhører de forberedte! Lav en strategi for nedsættelse af risiko

Fremtiden tilhører de forberedte! Lav en strategi for nedsættelse af risiko Fremtiden tilhører de forberedte! + Lav en strategi for nedsættelse af risiko Hvad er risiko Risiko er usikkerhed om hvad fremtiden bringer. Risiko er forhold der kan hindre realiseringen af bedriftens

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges.

Det overordnede mål med udspillet er at minimere miljøbelastningen fra affald samtidig med at udbuddet af vigtige ressourcer øges. De nye købmænd Aktørerne i affaldssektoren er fremtidens nye ressourcekøbmænd. Blandt varerne på hylderne er fosfor, kulstof og sjældne metaller, som findes i affaldet. Den fagre nye ressourceforretning

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Nye projektmuligheder i Staalcentrum. Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz

Nye projektmuligheder i Staalcentrum. Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz Nye projektmuligheder i Staalcentrum Alan Friis, Staalcentrum/Tech4Bizz FoodNetwork årsprogram Indsatsen adresserer to hovedmålgruppers forskellige roller og behov samt samspillet imellem disse: At styrke

Læs mere

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER

GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-PLAN FOR INDUSTRIOPERATØRER GVU-UDDANNELSE SPECIALE NAVN CPR-NUMMER ADRESSE TELEFON EMAIL GVU-VEJLEDER GODKENDTE KOMPETENCER PÅ BAGGRUND AF DOKUMENTATION, UDTALELSER FRA NUVÆRENDE OG TIDLIGERE ARBEJDSGIVERE

Læs mere

NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER 01.09.2010

NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER 01.09.2010 NY PROCES TIL RAFFINERING AF KARTOFFELSTIVELSE OG FIBRE TIL LEVNEDSMIDLER MV. NYHEDER GENERELLE OPLYSNINGER OM PROJEKTET SE NEDENSTÅENDE 01.09.2010 Demonstrationsanlæg for afprøvning af ny proces til raffinering

Læs mere

Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion

Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Intelligent, bæredygtig og effektiv planteproduktion Prof. Svend Christensen, institutleder Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Link:

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors

PROSPEKT. TradingAGROA/S. Investering i afgrødefutures. AgroConsultors PROSPEKT TradingAGROA/S Investering i afgrødefutures AgroConsultors TradingAGRO A/S HVORFOR? Peter Arendt og Anders Dahl har i en årrække investeret i afgrødefutures. I de seneste år har de genereret et

Læs mere

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led

Systemer og forståelse. Kæden er ikke stærkere end det svageste led Systemer og forståelse Kæden er ikke stærkere end det svageste led Kæden er ikke stærkere end det svageste led Denne påstand gælder i mange forbindelser og kan let anvendes i tre meget forskellige forhold

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Plantedirektoratet/departement Sagsnr.: PD 11-2221-000001/Dep. sagsnr.: 10815 Den 29. juni 2011 FVM 903 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

På vej mod ny EU lovgivning om. plantesundhed frø og planteformeringsmateriale

På vej mod ny EU lovgivning om. plantesundhed frø og planteformeringsmateriale På vej mod ny EU lovgivning om plantesundhed frø og planteformeringsmateriale Evaluering 2010-11 af EU plantesundhedsordningen og markedsføringsreglerne Sikker fødevareforsyning Natur og landskabsværdier

Læs mere