Borgerrettede Add Ons til Fælles Medicinkort

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Borgerrettede Add Ons til Fælles Medicinkort"

Transkript

1 Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU CESA Om Lev Vel Brugerindsigter D Sundhedshus med online fællesskab FOPI Robotteknologiske træningsfliser Nordic Walking Sticks Social Yoga Mats Brugerindsigter B april 2012 Borgerrettede Add Ons til Fælles Medicinkort Compliance support Forebyggende Selvmonitorering Den intelligente pilleæske Tidli

2

3 Indholdsfortegnelse Lev Vel-Visionen 3 Formålet og organiseringen 4 Tilgangen 5 Innovationsprojekter og videnspredning 8 Mødestedet Sundhedshus med online fællesskab Robotteknologiske træningsfliser Social Yoga Mats og Nordic Walking Sticks 16 Forebyggende Selvmonitorering SELMA Helbredsmonitorering i hjemmet System til hjemmetræning af rygpatienter Tidlig sporing af hørenedsættelse Tidlig sporing af stress 29 Borgerrettede Add Ons til Fælles Medicinkort Compliance Support Spørgeskema til ny medicin Den Intelligente Pilleæske Your Meds Medicin-app til ipad Intelligent dosisdispensering 38 FOPI: Forskning-Offentlig-Privat Innovation 41 Potentiale og værdi Helstøbte løsninger på komplekse udfordringer Adgang til ekspertise og viden Rum for eksperimenter og afprøvning af idéer Tværfaglighed der udvikler og løfter Tillid og en samarbejdsramme 47 Udfordringer Etablering af et balanceret samarbejde Usikkerhed om resultaterne Forskellige ressourcer, tidshorisonter og risici Juridiske forhold Den nuværende økonomiske situation 53 Gode råd 54 Kontakt 56

4 Formålet med Lev Vel er at bidrage til håndtering af de specifikke samfundsmæssige udfordringer, der er forbundet med det aldrende samfund. 2 Lev vel

5 lev VEL-VISIONEN I Lev Vel har vi en vision. En vision om at gøre en af samfundets store udfordringer til nye muligheder. Og denne bog er fortællingen om, hvordan vi gør det. Udfordringen Udfordringen udspringer egentlig af en glædelig ting. Vi lever længere og længere. Og vi lever godt i længere og længere tid. Men vi lever også længere med kroniske sygdomme, behov for behandling, pleje og støtte til dagligdagsaktiviteter. Den demografiske udvikling betyder, at samtidig med, at der bliver flere og flere ældre, bliver der færre og færre yngre til at behandle, støtte og pleje. Læg dertil en økonomisk krise, som tvinger den offentlige sektor til at effektivisere og prioritere og gør det svært at skabe vækst. Ja, så får du en af tidens største samfundsudfordringer. Løsningen Vi løser udfordringen ved at hjælpe ældre med at blive mere selvhjulpne. Vi hjælper dem med at bevare et godt helbred i længere tid samt til at have kontrol og medbestemmelse i deres eget liv. Det gør vi ved at udvikle innovative løsninger, som kræver færre hænder til at behandle og pleje, effektivisere den offentlige sektors ydelser samt give danske virksomheder unikke produkter og services, der er konkurrencedygtige på et globalt marked. På den måde løser vi ikke kun udfordringen med et stigende antal af ældre, men skaber også nye muligheder for virksomheder, kommuner, hospitaler og forskere. Så visionen i Lev Vel er klar. Vi arbejder sammen på tværs af sektorer, fagligheder og kompetencer for at skabe nye innovative løsninger, der kan hjælpe ældre med at bevare deres selvhjulpenhed og livskvalitet. Og i de følgende afsnit, kapitler og på viser vi de muligheder, vi har skabt. Lev vel 3

6 FORMÅLet og organiseringen Formålet Formålet med Lev Vel er at bidrage til håndtering af de specifikke samfundsmæssige udfordringer, der er forbundet med det aldrende samfund. Derfor vil vi: Give ældre bedre livskvalitet ved at sikre, de bliver selvhjulpne så længe som muligt. Sikre ressourcebesparelser og større fokus på brugernes behov i den fremtidige offentlige ældrepleje. Sikre kommercielle muligheder for de virksomheder, der deltager i udviklingen af nye services og produkter til ældre. Give danske forskere mulighed for at skabe den nyeste viden på området til gavn for både virksomheder og det offentlige. Det gør vi ved at skabe en partnerkreds af virksomheder, kommuner, hospitaler, organisationer, forsknings- og vidensinstitutioner, som i innovationsprojekter og andre aktiviteter arbejder tæt sammen for at realisere vores fælles vision. organiseringen Lev Vel er et strategisk partnerskab mellem en stor kreds af virksomheder, kommuner, hospitaler, organisationer, forsknings- og vidensinstitutioner, som arbejder tæt sammen for at udvikle nye løsninger, samt for at lære af hinandens kompetencer. Lev Vel er ledet af Alexandra Instituttet og Væksthus Hovedstadsregionen i tæt samarbejde med forsknings- og vidensinstitutionerne, som udgør Lev Vels konsortiekreds. Derudover får Lev Vel faglig sparring af en rådgivende bestyrelse bestående af repræsentanter fra brancheforeninger, universiteter, hospitaler, interesseorganisationer samt Region Hovedstaden. Lev Vels organisering er med til at sikre, at der er fokus på relevante og centrale problemstillinger, en faglig tyngde samt tilstrækkelig innovationshøjde. 4 LEV VEL

7 tilgangen Fase 0 POTENTIALE Fase 1 PLATFORM Fase 2 SPOR Fase 3 IDÉ Fase 4 TEST Fase 5 SKALERING Kun gennem partnerskaber på tværs af sektorer kan vi styrke eller bevare ældres selvhjulpenhed og dermed løse de centrale samfundsudfordringer. Vi kalder partnerskabet på tværs af sektorer for FOPI: Forskning-Offentlig- Privat Innovation. Det gør vi for at understrege, at løsningerne på vores samfundsudfordringer skabes i et ligeværdigt samarbejde mellem forskning, den offentlige og den private sektor. Når vi skal lave nye løsninger, har vi brug for partnere med den nyeste viden om ældre, sundhed og teknologi; partnere med ansvar for at forebygge, behandle og støtte de ældre i hverdagen, samt partnere der kan udvikle og producere nye produkter og services, der kan hjælpe de ældre. For at støtte ældre kræver det, at vi forstår dem. Vi tager derfor i Lev Vels innovationsprojekter udgangspunkt i en dyb indsigt i de ældres hverdag, bekymringer, drømme og håb. Vi taler, griner, udfordrer og lytter til ældre hele vejen igennem vores projekter for at kunne skabe de rigtige løsninger til dem. Borgerne er derfor en helt central partner i Lev Vel. I Lev Vel forsøger vi at løse komplekse udfordringer, hvilket kræver en systematisk og velfunderet tilgang. Til at styre vores FOPI-projekter bruger vi derfor en innovationsmodel, som er udviklet på baggrund af erfaringerne fra en række tværsektorielle innovationsprojekter de sidste fire år. I Lev Vel lærer vi gerne af andre. Og det er centralt i vores innovationsmodel. I alle modellens faser bygger vi på partnernes viden og kompetencer, men skaber også ny forskning og indsigt i borgernes hverdag. Vi inviterer hele tiden praksiseksperter og borgere til at udfordre vores løsninger. På den måde bliver de nemlig helstøbte løsninger, som kan gøre en forskel, når de kommer på markedet. Lev vel 5

8 Lev Vels partnere deler samme vision om at gøre ældre mere selvhjulpne, men måler succes ud fra forskellige bundlinjer. Det gør de, fordi de arbejder i forskellige organisationer med forskellige formål. Gennem FOPI-samarbejdet skaber vi nye løsninger med værdi på flere bundlinjer på samme tid. bundlinjerne Når vi skaber nye løsninger, bruger vi den nyeste forskning og viden. Forsknings- og vidensinstitutioner får i Lev Vel mulighed for at afprøve deres viden i praksis, indsamle nye data og dele deres viden gennem publikationer og oplæg. Løsningerne forankres hos virksomheder, som bringer nye produkter og services til markedet og dermed får forbedret deres muligheder for at skabe vækst. Ikke kun på det danske, men også det globale marked. Den offentlige sektor får indblik i og adgang til nye løsninger, som kan lette det daglige arbejde. De får mulighed for at fokusere på omsorg og støtte til borgerne, når nye produkter og services gør de ældre mindre afhængige af hjælp. Borgerne bevarer deres selvhjulpenhed. De bevarer kontrollen over deres eget liv og får bedre muligheder for at træffe centrale beslutninger om for eksempel eget helbred. I Lev Vel er denne bundlinje den mest centrale. For borgernes muligheder for at bevare kontrol og selvhjulpenhed er afgørende for, at vi kan skabe værdi på de øvrige bundlinjer. Og i sidste ende for at vi kan løse den samfundsudfordring, vi som partnere deler en vision om at gøre. fremtiden Vi vil i de kommende år lave flere FOPI-projekter, så vi kan adressere flere områder, hvor ældre ønsker at bevare deres selvhjulpenhed, og som kan give værdi på alle bundlinjer. Ud over FOPI-projekter laver vi i Lev Vel en række aktiviteter, hvor vores partnere deler deres viden og kompetencer med alle, der har interesse i området. Vi laver videnspredningsarrangementer, hvor vi deler viden fra projekterne eller anden ny interessant viden på området, deltager i internationale konferencer, som for eksempel E-health, holder oplæg om FOPI og innovation samt skaber kontakter mellem sektorer. Vores første store projekter er nu afsluttet, og vi fortæller om resultaterne og erfaringerne i denne bog. Vi vil gerne dele al vores viden med dig, så du kan finde uddybende beskrivelser af vores løsninger, brugerindsigter, og forskningsreviews på Lev Vels hjemmeside Vi håber, at vores resultater giver dig lyst til at deltage i vores FOPI-projekter og andre aktiviteter. Hvis vi skal bidrage til at løse udfordringerne med at skabe vækst i virksomheder, effektivere den offentlige service og hjælpe ældre med at bevare deres selvhjulpenhed, har vi brug for flere partnere med unikke kompetencer. Partnere, som deler vores vision om at gøre ældre mere selvhjulpne og øge deres livskvalitet! 6 LEV VEL

9 Lev vel 7

10 innovationsprojekter og videnspredning Lev Vel har igangsat og afsluttet tre store FOPI-projekter. I projekterne har vi udviklet nye produkter og services, der kan gøre ældre mere selvhjulpne på tre centrale områder: forebyggende selvmonitorering, mental og fysisk aktivitet og medicinering. Mødestedet Formålet med projektet er at udvikle nye typer af mødesteder for selvhjulpne ældre. Mødesteder, der vil virke tiltrækkende og motiverende, fordi de øger både den mentale og fysiske fitness gennem en kombination af leg, oplevelse, træning og samvær. Forebyggende Selvmonitorering Formålet med projektet er at udvikle nye og kommercielle løsninger, der gør ældre til mere informerede og aktive borgere. Løsninger, som giver dem adgang til indsigt i egen sundhed, helbred og behandling, så de selv kan forebygge og handle. Dermed kan de aktivt være med til at bevare deres livskvalitet, funktionsevne og en højere grad af selvhjulpenhed. Borgerrettede Add Ons til Fælles Medicinkort Formålet med projektet er at udvikle innovative løsninger, der støtter ældre i at tage deres medicin. Løsninger, der giver dem en bedre forståelse for medicineringen og dermed også større handlemuligheder og tryghed. Læs mere om Mødestedet i kapitel 2 Læs mere om Forebyggende Selvmonitorering i kapitel 3 Læs mere om Borgerrettede Add Ons til Fælles Medicinkort i kapitel 4 8 LEV VEL

11 Brugerindsigter ITU Brugerindsigter KU CESA Brugerindsigter DKDS Mødestedet Sundhedshus med online fællesskab Robotteknologiske træningsfliser Om Lev Vel FOPI Brugerindsigter Nordic Walking Sticks Compliance support Social Yoga Mats Forebyggende Selvmonitorering Brugerindsigter SELMA Helbredsmonitorering i hjemmet System til hjemmetræning af rygpatienter Tidlig sporing af hørenedsættelse Tidlig sporing af stress Borgerrettede Add Ons til Fælles Medicinkort Den intelligente pilleæske Værd at vide State of the art Your Meds - Medicin-App til ipad Intelligent dosisdispensering Compliance teknologi rapport Lev vel 9

12 Formålet med Mødestedet er at udvikle nye typer af mødesteder for selvhjulpne ældre. Mødesteder, der vil virke tiltrækkende og motiverende, fordi de øger både den mentale og fysiske fitness gennem en kombination af leg, oplevelse, træning og samvær. 10 Mødestedet

13 Mødestedet I dette kapitel præsenterer vi de indsigter og koncepter, der er udviklet i Lev Vel projektet Mødestedet. Du kan indledningsvist læse om den tilgang, vi har haft til udviklingen af nye koncepter, der sikrer fysisk og mental aktivitet hos ældre. Dernæst vil vi dele de brugerindsigter og koncepter, vi har udviklet i projektet. Forskningen viser, at fysisk og mental aktivitet i en social sammenhæng er nøgleparametre for, om man som ældre bliver ved med at holde sig selvhjulpen. Der er med andre ord et stort potentiale i at sammentænke fysisk og mental aktivitet og samvær. Kombinationen kan på en god måde motivere ældre til at holde sig i gang og dermed forebygge sygdom, skavanker og isolation. Og det vil give den enkelte ældre øget livskvalitet og samfundet store besparelser på sundheds- og plejeområdet. I projekt Mødestedet har vi arbejdet med, hvordan ny teknologi kan stimulere ældre til fysisk og mental aktivitet. Vi har undersøgt, hvordan ny teknologi kan understøtte nye fysiske og virtuelle mødesteder, hvor det vil være attraktivt for ældre at mødes og holde sig i gang. Formålet med projektet Formålet har været at udvikle nye typer af mødesteder for selvhjulpne ældre. Mødesteder, der vil virke tiltrækkende og motiverende, fordi de øger både den mentale og fysiske fitness gennem en kombination af leg, oplevelse, træning og samvær. For at kunne bruge teknologien bedst muligt har det været centralt for os at få grundig viden om brugerne, den varierede og aldersspredte gruppe af selvhjulpne ældre, som vi udvikler til. Vi har derfor undersøgt deres hverdagspraksis, deres forhold til sundhed og til at holde sig i gang, deres sociale liv og forhold til teknologi. Derudover har vi gennem udviklingen af vores prototyper løbende foretaget brugerstudier, hvor de ældre på forskellig vis har været inddraget, og hvor forskere, kommuner og virksomheder løbende har fået ny viden om brugerne. Vores forståelse af de ældre har været afgørende for, at vi har kunnet udvikle nogle gode koncepter. Vi har løbende i projektet været bevidste omkring at sikre en sammenhæng mellem teknologien og Fakta Tid: Aug Feb Projektledelse: Alexandra Instituttet Partnere: Dansk Fitness, Fit&Sund, Entertainment Robotics, Medical Device Business Catalyst, Falck, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Københavns Kommune, Aktivitetshuset Wiedergården Dragør, DTU Center for Playware, ITU, KU CESA, Danmarks Designskole,Professionshøjs kolen Metropol, Den danske Diakonissestiftelse, Foreningen Hjernesund, Foreningen Sundt Seniorliv Mødestedet 11

14 de ældres virkelighed og respekteret dem og de forbehold, de måtte have. For eksempel hvis de føler sig pressede af krav om aktivitet og brug af ny teknologi. Det er vigtigt, at vores løsninger skaber lyst og motiverer de ældre og dermed ikke kommer til at virke som pres, tvang eller som et instrument til at udpege svagheder hos dem. Grundforståelsen for de ældre, vores brug af denne viden og skabelsen af ny viden på området har været væsentligt i projektet. Derudover selvfølgelig at få bragt den viden i anvendelse efterfølgende. Vi har i projektet også udviklet servicedesign for vores koncepter. Vi har set på, hvordan de konkrete løsninger kan bringes til live i virkeligheden. Er de lette at gå til og forstå for brugerne? Er der for- hindringer? Hvordan præsenteres og formidles de, og hvordan vil de leve på markedet? Vi har ikke bare villet udvikle ny teknologi, men også sikre os, at den vil fungere i praksis, og at den er god og enkel at forstå. Fremtiden for Mødestedet Vi har i Mødestedet gennem vores eksperimentelle fremgangsmåde og utraditionelle inddragelse af brugerne, skabt en perspektivrig kombination af indsigt i ældres fysiske og mentale sundhed og ældres interaktion med teknologi. På baggrund af denne indsigt kan vi nu skabe flere nye motiverende mødesteder for ældre. Mødesteder, hvor de ældre leger sig i form og får et stærkt netværk, som kan hjælpe dem med at passe på sig selv og hinanden. Du kan læse mere om vores brugerindsigter og prototyper på Fra plejekrævende til aktiv I projekt Mødestedet har vi udviklet fire nye prototyper, der kombinerer ny teknologi med leg, oplevelse, træning og samvær. 1. Sundhedshus med online fællesskab 2. Robotteknologiske træningsfliser 3. Social Yoga Mats og Nordic Walking Sticks Brugerstudier Etnografiske studier Kvalitative interviews Servicedesign Brugerworkshops og test 12 Mødestedet

15 1. Sundhedshus med online fællesskab Vores brugerundersøgelser viser, at ældres motivation for at træne i høj grad hænger sammen med det sociale samvær, der opstår på et træningshold. Og at noget så enkelt som en kop kaffe og en bolle efter træningen, en ticket to talk, kan være afgørende for, om et hold bliver velbesøgt og populært. Derudover har mange ældre behov for en venlig introduktion til træning, som er tilpasset dem og deres behov. Vi har derfor undersøgt, hvordan vi bedst inviterer de ældre brugere indenfor i sundhedshuse, og hvordan vi hjælper dem med at overvinde deres barrierer og motiverer dem til at komme. På baggrund af vores viden om ældre har vi udviklet konceptet seniorambassadøren, som vores partnere allerede har indført i deres sundhedshuse. Seniorambassadøren er en frivillig ældre person, der tager imod de ældre, når de starter i sundhedshuse eller fitnesscentre, og tilbyder dem forskellige aktiviteter ud over træningen. Motiverende fysiske og virtuelle mødesteder For at bygge videre på de gode erfaringer med seniorambassadører har vi udviklet Seniorklubben - et onlinefællesskab for ældre. Seniorklubben kan knyttes til sundhedshusene og deres brugere, men tanken er, at klubben også skal være åben for andre interesserede. Onlinefællesskabet er tænkt som en slags portal for alt, der har med sundhed for aldersgruppen at gøre. Som bruger kan man for eksempel gå ind og se, hvad forskellige foreninger i ens nærområde tilbyder af sundhedsaktiviteter. Man kan via links gå til relaterede foreninger som for eksempel Hjerteforeningen eller finde artikler om kost og træning. Brugeren vil også kunne kontakte seniorambassadøren i sit lokale sundhedshus med spørgsmål og følge en blog om sundhed. Man kan booke træningstider og eventuelt finde nye træningskammerater, følge chats og diskussioner og måske melde sig til arrangementer og foredrag. Ved at opsætte en personlig profil vil man kunne sætte sig personlige mål og blive mindet om træningstider. Onlinefællesskabet udvider med andre ord døren til fitnesscentrene for de ældre. I kombination med sundhedshusene gør det fitness til en social og udvidet aktivitet og dermed et motiverende mødested både fysisk og virtuelt. Seniorklubben er på prototypestadiet, men vores partneres implementering af seniorambassadører viser, at der er store kommercielle muligheder i at sætte sig godt ind i gruppen af selvhjulpne ældre, deres behov og virkelighed. Partnere bag Seniorklubben Fit&Sund ITU KU CESA Danmarks Designskole Foreningen Livsnettet Gentofte Kommune Mødestedet 13

16 2. Robotteknologiske træningsfliser Med alderen oplever ældre en nedsat funktionsevne og mindsket muskelstyrke. Den nedsatte funktionsevne kan være starten på en negativ spiral, hvor funktionstabet fører til endnu mindre mobilitet, som medfører endnu større funktionstab, faldrisiko og eventuel isolation. Især den øgede risiko for fald er væsentlig, da faldulykker i dag er den hyppigste ulykkestype blandt ældre i Danmark og medfører store skader, indlæggelser og risiko for flere fald 1. Der er således høj risiko både for store menneskelige skader og store samfundsøkonomiske omkostninger. Undersøgelser viser, at ældre med styrketræning relativt nemt kan begrænse nedsættelsen af deres funktionsevne og dermed mindske risikoen for faldulykker. For at motivere ældre til fysisk aktivitet har vi udviklet nogle robotteknologiske træningsfliser, som kan være et kommende element i genoptræningsprogrammer for ældre. Motion, styrke, koordination og balance gennem leg Robotteknologiske træningsfliser er interaktive lysplader i enkeltmoduler, der kan sættes sammen efter lyst og behov. Man kan spille en stor mængde spil på pladerne og på en enkel og motiverende måde træne motion, styrke, koordination og balance. Træningen kan foregå enten alene eller sammen med andre. Træningsfliserne indfører et stykke lettilgængelig teknologi i styrke- og koordinationstræningen for ældre. De gør træningen til leg, fællesskab og et motiverende mødested i stedet for sur pligt. Træningsfliserne kan varieres og tilpasses til den enkelte bruger. De kan kobles sammen i alle mulige forskellige figurer, eksempelvis en lang stribe eller en stor kvadratflade. Modulerne aflæser selv, hvordan de er koblet sammen. De lyser op, når man træder på dem med foden, og blinker, når man skal hen på dem. Hver spiller kan have sin egen farve, så man vil kunne spille kryds og bolle mod hinanden eller et utal af andre spil. I spillene skal man koordinere og holde styr på, hvor ens farve er, og hvor man skal hen. Man skal i fælles spil uden om hinanden og kommer hurtigt tæt på hinanden på en legende og motiverende måde, så man strækker sig og træner mere og mere uden at lægge mærke til det. Fliserne kan sættes op til det, man gerne vil træne, og lærer i løbet af spillet brugeren at kende. Som et slags individuelt golfhandicap tager fliserne således hensyn til, om man eksempelvis er skrøbeligt gående eller bevæger sig langsommere Vores test af fliserne viser, at spillene udfordrer den enkelte inden for hans eller hendes rammer. De sætter både mental træning, fysisk træning og social interaktion i gang på en meget enkel måde og får således meget positiv brugerfeedback. Fliserne er simpelthen sjove at bruge, giver grobund for et godt socialt samvær og fungerer i deres design. De er nemme at gå til og virker 1 Sundhedsstyrelsen 14 Mødestedet

17 hverken teknologiafskrækkende eller som et demotiverende ældre- eller træningsredskab. Gentofte Kommune er i øjeblikket sammen med fysioterapeuter i gang med at se på, hvordan fliserne kan bruges til træning og genoptræning. Samtidig afprøver kommunen, om man kan få ældre til at lege på fliserne sammen med børnehavebørn og på den måde få endnu mere motiverende møder op at stå for begge aldersgrupper. Fliserne kan anvendes som et element, kommunen låner ud til ældre som led i en genoptræning, hvor der både skal trænes på pladerne derhjemme og i et kommunalt genoptræningscenter sammen med fysioterapeuter. Derudover kan der skabes et online community koblet til pladerne. Her vil man gennem en personlig profil kunne notere hjemmetræning, træningsplan og fremskridt online og diskutere det med fysioterapeuten på centeret. Der er i det hele taget mange muligheder for, at træningsfliserne kan blive et godt nyt mødested. Partnere bag de robotteknologiske træningsfliser Gentofte Kommune DTU Center for Playware Entertainment Robotics Dansk Fitness ITU KU CESA Danmarks Designskole Alexandra Instituttet Mødestedet 15

18 3. Social Yoga Mats OG Nordic Walking Sticks I vores brugerstudier har vi set, at mange ældre holder af at have skemalagte aktiviteter som at gå til yoga hver tirsdag eller mødes i en gruppe, der går stavgang hver onsdag. Det er en stærk motivationsfaktor, at tingene er tilrettelagt. Det er ligeledes en stærk motivationsfaktor, at aktiviteten er noget, man udøver i et fællesskab. Ved at man mødes i gruppen, udvikles der relationer, og man får en ticket to talk - en lejlighed til at tale sammen via gruppeaktiviteten. Det sociale og det fysiske har altså en meget gunstig og motiverende indvirkning på hinanden. Men hvad sker der mellem de ugentlige møder? Får de ældre trænet nok derhjemme uden holdmotivationen? Kan man med ny teknologi forlænge og forstærke de sociale relationer fra gruppen til hjemmet i tiden mellem holdmøderne? Vil det være en ekstra motivation, så ældre får mere kontinuitet i træningen og holder sig yderligere i gang både fysisk og socialt? Vi har udviklet to prototyper, der tilfører teknologi til de redskaber, der bruges i holdtræningen. Ideen er, at vi gennem teknologien kan skabe et socialt fællesskab om den ældres hjemmetræning, så de også bliver motiverede til at træne derhjemme. Vores prototyper Social Yoga Mats og Nordic Walking Sticks har således et fælles udgangspunkt. Begge prototyper ønsker at forlænge den synergi mellem motion og socialt samvær, der motiverer mange ældre til at deltage i ugentlig holdttræning. Forlængelsen af synergien sker ved at skabe et socialt fællesskab uden for den ugentlige holdtræning. Social Yoga Mats Sociale yogamåtter, Social Yoga Mats, er udstyret med sensorer, som kan mærke, om man træner på dem. Yogamåtten sender besked ud på et onlinefællesskab til resten af yogaholdet om, at man træner, ligesom man selv kan se, når andre fra holdet træner. På den måde bliver man set og ser andres aktiviteter uden for holdtimerne. Man forlænger altså opmærksomheden om øvelserne, og gør holdet mere nærværende og forbundet. Yogamåtten er koblet til en lille skærm, en yoga tablet, hvor man kan følge video-instruktioner, mens man træner. Instruktionen bliver på den måde forlænget ud over de ugentlige timer. På onlinefællesskabet kan man følge egne og andres træningsrytme, og man kan kommunikere med holdmedlemmer, sende opmuntringer, præmier og applaudere eller dele sundhedstips. Relationer og hjemmetræning understøttes på den måde, og der kan eventuelt etableres en norm i gruppen om regelmæssig hjemmetræning, motiveret af det virtuelle nærvær. 16 Mødestedet

19 Mødestedet 17

20 Nordic Walking Sticks Nordic Walking Sticks er digitaliserede stavgangsstave. Konceptet udstyrer stavgangsstavene med informationsteknologi for at motivere til flere vandreture, skabe anderledes og varierede ture og forstærke fællesskabet i vandregruppen. Stavgangsstavene gør det muligt at bygge let og bærbar digitalteknologi ind i motionsformen, så man med stavene kan kommunikere og bære forskellige informationer med sig på turen. På de digitaliserede stave kan man eksempelvis downloade lyd, nyhedsklip, musik og jokes. Eller uploade ting fra computeren, der kan deles med vandregruppen og overføres til andre stave ved at lade dem forbinde sig med hinanden på turen. Stavene kan også have sensorer, der noterer ens præstationsdata såsom puls, hastighed og vandrelængde, som man kan kigge på, når man kommer hjem og derved følge sin udvikling. Man kan forberede sig til vandreturene i gruppen ved at finde indhold, man gerne vil dele undervejs. De delte oplevelser kan åbne fællesskabet endnu mere, og bagefter kan man tage noget med sig fra turen, som forlænger oplevelsen og forstærker relationerne. Man kan også forestille sig, at stavene er koblet på et onlinefællesskab, hvor man aftaler ture sammen og motiverer hinanden indbyrdes. Man vil eventuelt kunne se, når andre i gruppen er ude at gå, man vil via en personprofil kunne tjekke sin vandrestatus og sundhedsdata og måske via lysdioder på stavene blive gjort opmærksom på, at man har en aftalt tur. Man kan have deciderede træningsplaner online som del af et genoptræningsprogram, hvor ens data efterfølgende kan diskuteres med en fysioterapeut. I det hele taget har Nordic Walking Sticks potentiale til at blive en ny generation af vandrestave. Både Social Yoga Mats og Nordic Walking Sticks er eksperimenteret frem i tæt samarbejde med brugerne. Vi har spurgt brugerne, hvordan teknologien skal virke, hvordan den kan motivere dem, og hvad de ønsker sig af den. På baggrund af den tætte interaktion med brugerne i udviklingen har vi tilpasset koncepterne undervejs. Begge koncepter har undervejs måttet forholde sig til privacy ældres behov for privatsfære, når nu teknologien kan se én derhjemme. Føler man sig afsløret, hvis man ikke træner, når teknologien forlænges ind i hjemmet? I den forbindelse har vi overvejet, hvornår motivationen glider over i et pres, og hvor meget et fællesskab på en vandretur skal fyldes ud med ekstrainformation, hvis man har nok at snakke om og måske oven i købet har en iphone med nogle af de samme bærbare muligheder. Vores dialog med de ældre under udviklingen viser, at hvis vi i vores videre udvikling af teknologierne kan finde den rette balance mellem motivation og pres og det rette niveau for ekstrafunk- 18 Mødestedet

21 tioner, så har koncepterne stort potentiale for at blive velfungerende og motiverende udvidelser af ældres mødesteder. Partnere bag social yoga mats og nordic walking sticks ITU Aktivitetshuset Wiedergården Dragør KU CESA Danmarks Designskole Mødestedet 19

22 Formålet med Forebyggende Selvmonitorering er at udvikle nye og kommercielle løsninger, der gør ældre til mere informerede og aktive borgere. Løsninger, som giver dem adgang til og indsigt i egen sundhed, helbred og behandling, så de selv kan forebygge og handle. Dermed kan de aktivt være med til at bevare deres livskvalitet, funktionsevne og en højere grad af selvhjulpenhed. 20 Forebyggende Selvmonitorering

23 FOREBYGGENDE SELVMONITORERING I dette kapitel præsenterer vi resultaterne af Lev Vel-projektet Forebyggende Selvmonitorering. Vi beskriver baggrunden for projektet og den viden om ældre borgeres motivation til at selvmonitorere deres helbred, vi har skabt i projektet. Derefter beskriver vi de innovationsspor, vi har arbejdet med i projektet og deres resultater. At tage ansvar for sit eget liv har stor betydning for, om man bevarer sin selvhjulpenhed i en høj alder. Handler man i tide, hvis man kan se, at det går den forkerte vej med helbredet? Er man selv aktivt med til at forebygge sygdomme? Vi ved, at fysisk aktivitet er det bedste forebyggelsesmiddel i forhold til hele aldringsprocessen. Opbygning af stærke knogler og god muskulatur er væsentlig for ens fysiske formåen, ligesom kost, rygning, alkohol og levestil har stor indflydelse på både helbredet og hvor hurtigt, man aldres. Derudover spiller livsindstilling, livskvalitet og den mentale indstilling en væsentlig rolle en 80-årig kan således sagtens være mere ung end en 60-årig. Vores gener betyder cirka 25 procent 1 for, hvor hurtigt vi ældes, så langt hovedparten afgøres af ydre vilkår, som vi selv kan være med til at påvirke. I Forebyggende Selvmonitorering har vi arbejdet med, hvordan ældre i højere grad selv kan inddrages i at holde øje med eget liv og helbred - selvmonitorere. Vi har haft fokus på, hvordan ældre kan involveres og deltage i egen behandling, overvågning og genoptræning, hvis der er opstået problemer og forværring af helbredet. Hvis vi kan give ældre og især yngre ældre, altså borgere som typisk stadig er på arbejdsmarkedet, adgang til nyttige oplysninger om eget helbred og eventuel sygdom, giver vi dem også mulighed for i langt højere grad at tage hånd om sig selv. Vi giver dem bedre mulighed for i tide at opdage symptomer, så de kan reagere og få dem behandlet. Derudover skaber vi grundlag for et mere involverende samspil mellem ældre, pårørende og sundhedsprofessionelle gennem øget kommunikation og feedback på konkrete målinger og helbredsparametre, der er til at forstå. Målet er at gøre ældre borgere mere aktive og selvhjulpne omkring deres eget liv og helbred for på den måde at give større velvære og bevare livskvalitet og muligheder i længere tid. Fakta Tid: Aug Feb Projektledelse: DELTA Partnere: GN Resound, Oticon, Welfare Solutions, Denmark Communications Dencomm, Optimov, Nabto, C4U Technologies, Bispebjerg Hospital, Helsingør Kommune, Helsingør Diskuscenter, DI ITEK, Foreningen Sundt Seniorliv, Castberggård, Alexandra Instituttet, Aarhus Universitet Datalogisk Institut, KU CESA, Center for Sundhedsinnovation. 1 Værd at vide (2012): Forebyggelse er mere end tobak interview med Carsten Hendriksen, overlæge, dr. med. ( Forebyggende Selvmonitorering 21

24 Et mål, der også medfører store offentlige samfundsmæssige besparelser. Formålet med projektet Formålet har været at udvikle nye og kommercielle løsninger, der gør ældre til mere informerede og aktive borgere. Løsninger, som giver dem adgang til og indsigt i egen sundhed, helbred og behandling, så de selv kan forebygge og handle. Dermed kan de aktivt være med til at bevare deres livskvalitet, funktionsevne og en højere grad af selvhjulpenhed. Hvad skal motivere, når man er rask? Vi har haft et stærkt produktfokus i projektet og et ønske om at bevæge os længst muligt i retning af nye og anvendelige teknologier og produkter, der kan kommercialiseres af danske virksomheder. Men vi arbejder også i et komplekst felt, hvor det har været vigtigt at gøre os nogle overvejelser og få en række grundindsigter i det område, vi bevæger os i. Vi har derfor gennem etnografiske studier, interviews, en kvantitativ undersøgelse og flere workshops med brugerne fået indsigt i ældres forhold til selvmonitorering. Et af de forhold, vi har set på, er, hvornår de ældre er interesseret i at tage hånd om deres eget liv og eventuelt ændre adfærd og livsstil. Vores undersøgelser viser, at det ofte først sker, når man bliver syg og dermed klar over, at der skal ske noget. Først der bliver man motiveret til at handle og opstille nye helbredsmål. Vi har også undersøgt de forskellige stadier i forebyggelse. Det vil sige, hvor er den ældre i sin forebyggelse. Er han eller hun i gang med at mindske risikoen for sygdomsudvikling (primær forebyggelse)? I gang med at lindre symptomer (sekundær forebyggelse)? Eller i gang med at forhindre tilbagefald og kroniske tilstande (tertiær forebyggelse)? Jo længere man er i stadierne, jo mere klar bliver motivationen også for at sætte handlinger i gang og ændre på situationen. Forskning viser, at det helt store potentiale i forebyggelse ofte ligger i de tidlige stadier - altså jo før jo bedre. Men hvis man er rask eller ser sig selv som rask, hvad skal få en til at holde øje med sig selv? Til at sætte egne mål og forfølge dem? Hvordan kan vi motivere ældre til at handle tidligere? Vores kvantitative spørgeskemaundersøgelse har givet os indblik i målgruppens holdning til selvmonitore- ringsteknologier. Undersøgelsen viser, at alder og eventuel kronisk sygdom er afgørende for, om man er villig til at bruge selvmonitorerende teknologi. Herunder viser undersøgelsen, at det er aldersgruppen +50-årige, der ejer flest selvmonitoreringsapparater, sammenlignet med de yngre. Teknologien er efterhånden så tilgængelig, at vi kan udvikle en række relevante monitoreringer med godt forebyggelsesperspektiv. Smartphones og applikationer giver os nye muligheder. Vores brugerundersøgelser viser dog, at det er vigtigt at finde en god balance, så borgeren ikke bliver sygeliggjort gennem en målemani. Ligesom der er en etisk overvejelse om, hvordan besøgende hos den ældre opfatter at blive fulgt og overvåget. Der skal derfor arbejdes med at finde en fornuftig balance i monitoreringen. 22 Forebyggende Selvmonitorering

25 Der er dog ingen tvivl om, at der er store muligheder i feltet, hvis vi forstår at udnytte dem. Det er det fokus, vi har arbejdet med. FREMTIDEN FOR FOREBYGGENDE SELVMONITORERING Vi har igennem projektet forsket i, hvordan man bedst selvmonitorerer, og fået en dyb indsigt i ældres forhold til og interesse i at selvmonitorere eget helbred. Erfaringerne fra vores projekt viser, at teknologien findes, men at den skal gøres meget let tilgængelig, kunne passe ind i daglige rutiner, samt tilpasses den enkelte. Gør vi det, og kan vi samtidig motivere de ældre til at selvmonitorere tidligere, vil vi kunne forhindre eller formindske en række sygdomme og deres konsekvenser, ikke kun for den enkelte, men for hele samfundet. Du kan læse mere om vores innovationsspor og indsigter på FLERE VEJE TIL SELV AT TAGE ANSVAR FOR SIT HELBRED Vi har i projektet udforsket fire forskellige muligheder for selvmonitorering, som både ældre og yngre kan få glæde af: 1. SELMA Helbredsmonitorering i hjemmet 2. System til hjemmetræning af rygpatienter Brugerstudier Etnografiske studier Antropologiske studier Kvalitative interviews Spørgeskemaundersøgelser Brugerworkshops og test Elektronisk sketching 3. Tidlig sporing af hørenedsættelse 4. Tidlig sporing af stress Forebyggende Selvmonitorering 23

26 1. SELMA HELBREDS- MONITORERING I HJEMMET SELMA er en personlig og mobil platform til monitorering af egen sundhed i hjemmet enten til brug på smartphones eller tablets. Tanken med SELMA en forkortelse af selvmonitoreringsapplikation er at give især yngre ældre adgang til øget indsigt i egen sundhedstilstand. Dermed får de også redskaber til aktivt at kunne opstille personlige mål for egen sundhed og for at kunne realisere de mål med individuelt tilpassede services, støtte og vejledning. Med SELMA kan man selv gå ind og måle på en række udvalgte sundhedsdata, når og hvor man har lyst til det. Man kan løbende se ens egne sundheds- og helbredsoplysninger og på sigt gennemføre de ændringer i livsstil, man eventuelt måtte ønske sig. Et vigtigt element i SELMA er, at konceptet er tilpasset den enkelte borger. Når man starter med at bruge SELMA, gennemgår man en screeningsproces, hvor ens generelle helbredstilstand og livsstil vurderes. Herefter sættes en personlig profil op, så der måles på relevante data, man får den hjælp, man har brug for, og der opstilles nogle personlige sundhedsmål. Målingerne kan være på helbredsparametre som blodtryk, vægt, kolesteroltal, blodsukker og eventuelt stressniveau. Men altså kun parametre, der er ønskede og vil være meningsfulde for den enkelte ældre. Måleresultaterne visualiseres, så de er hurtige og nemme at forstå. SELMA samler resultaterne, giver overblik og tilbyder en række råd og vejledninger opstillet ud fra den ældres kompetencer og motivation, så de personlige mål bliver realistiske. Platformen skræddersyes altså til den ældre, så både intensitet i målingerne, vejledning og motivation tilpasses behovet og danner udgangspunkt for relevante tjek og eventuelle ændringer i livsstil. Adgang til personlige helbredsoplysninger I dag ligger de fleste personlige helbredsoplysninger hos sundhedsprofessionelle eksempelvis hos lægen. Den ældre har derfor begrænset indsigt i dem. Med SELMA rykker oplysningerne tættere på borgeren. Man får et bedre grundlag for at forstå og handle på dem og måske også et bedre grundlag for en dialog med sundhedssystemet via en øget fælles forståelse for de delte oplysninger. Et af perspektiverne i SELMA er netop, at målingerne fra platformen kan sendes og gerne deles med pårørende, læge eller hospital. Det kunne være inden en konsultation eller led i en længere fælles overvågning af en sygdom. Udgangspunktet er, at den ældre selv ejer sine data og vælger, hvem der får tilladelse til at se alle eller udvalgte data og oplysninger. SELMA giver helt nye muligheder for at handle aktivt på egen sundhed og for løbende at 24 Forebyggende Selvmonitorering

27 blive hjulpet på en måde, der er tilpasset den enkelte. Platformen kan hjælpe med til at bringe den ældre og sundhedssystemet tættere på hinanden i en bedre dialog. Samfundsmæssigt kan den hjælpe med at reducere en række store og voksende sundhedsomkostninger som genindlæggelser, hjælp til hjemmeovervågning og generelt dårligere sundhed hos ældre. Vores prototype på SELMA måler i første omgang kun blodtryk. Men perspektivet er selvfølgelig, at platformen skal kunne måle på en række relevante parametre. Udvikling af SELMA har gjort os opmærksomme på en række forhold, som vi skal adressere i den videreudvikling. Et af disse er, hvordan sundhedsteknologien skal fungere i hjemmet? Derudover hvordan vi motiverer de ældre til at selvmonitore og dele deres oplysninger med andre? Hvordan viser vi bedst resultaterne, så de bliver relevante og nemt tilgængelige? Og hvem ejer borgerens sundhedsdata? Samtidig giver SELMA anledning til overvejelser om de overordnede aspekter af hele forebyggelsestankegangen den nye rolle- og ansvarsfordeling, som den medfører i og med, at den enkelte ældre bliver aktivt involveret i sin egen behandling. Det flytter delvist ansvaret for at opdage og forebygge sygdomme. Ved at gøre de ældre mere aktive og ansvarlige for eget helbred og forebyggelse af sygdomme, er SELMA med til at gøre ældre mere selvhjulpne og spare offentlige ressourcer. Partnere bag SELMA Alexandra Instituttet DenComm C4U Technologies Nabto Foreningen Sundt Seniorliv DELTA Aarhus Universitet KU CESA Forebyggende Selvmonitorering 25

28 2. SYSTEM TIL HJEMMETRÆNING AF RYGPATIENTER Ondt i ryggen er en af de helt store folkesygdomme herhjemme og blandt de største årsager til nedsat arbejdsevne og sygefravær. Rygsmerter berører op mod 35 procent af den voksne befolkning. Det er naturligvis til stor gene for den enkelte, og årsag til cirka to millioner fraværsdage på arbejdsmarkedet årligt. En kolossal omkostning for samfundet, ikke mindst i form af udgifter til træning, genoptræning og operationer. Det betyder, at der er meget værdi at hente i forebyggelse og i nye løsninger på området. Både for den enkelte og for samfundet. 2 Vi har derfor udviklet en prototype på et samlet trænings- system, der skal støtte rygpatienter i at træne derhjemme. Et system, som både motiverer til at træne vedholdende, korrekt og effektivt, men som også er individuelt tilpasset til den enkelte patients behov. Målgruppen er patienter, der har behov for rygtræning mod rygsmerter, både med et forebyggende og et behandlende sigte. Ønsket er, at en del af disse patienter kan træne sig raske og derved undgå operation, og at man kan afkorte sygdomsforløbet, så patienterne hurtigere kan fungere normalt i deres liv igen. På længere sigt vil systemet også kunne bruges af andre, der har behov for træning, f.eks. andre patientgrupper, i genoptræningssammenhænge eller i kommunerne. Bedre hjemmetræning gennem feedback Træningssystemet består af en træningsvideo, et mavebælte udstyret med en sensor, en mindre skærm og en online træningskalender. Patienten instrueres af en fysioterapeut i en række øvelser, som skal udføres derhjemme. Instruktionen foregår på et sundhedscenter, hos en fysioterapeut eller på en specialafdeling på et hospital. Der optages en video af patienten, der udfører øvelserne, som efterfølgende lægges ud på en lukket hjemmeside, hvortil kun patienten har adgang. Her kan patienten logge ind og genopfriske øvelserne, for på den måde at afklare usikkerheder omkring øvelserne og blive tryg ved at udføre dem derhjemme. Patienten træner hjemme med et mavebælte, der er udstyret med en sensor og koblet til en mindre skærm, som også kan være en tablet eller smartphone. Bevægelserne registreres og måles via bæltet og visualiseres. Patienten kan i billed- og lydfeedback holde øje med, at øvelserne udføres korrekt. Bagefter får patienten en score for, hvor godt øvelserne er udført, og dataene læses automatisk ind i en træningskalender med dagbog, hvor patienten løbende kan følge fremgang, kvalitet i øvelserne, og hvor ofte han/hun træner. Ligeledes kan data sendes og deles med fysioterapeuten på diskuscenteret, så der er detaljeret grundlag 2 Koch, Mette Bjerrum, Michael Davidsen, Knud Juel, 2011: De samfundsmæssige omkostninger ved rygsygdomme og rygsmerter i Danmark, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet 26 Forebyggende Selvmonitorering

29 for effektiv og målrettet konsultation og individuel behandling. Træningssystemet tilpasses den enkelte og kan varieres i sværhedsgrad og udfordringer. I træningsdagbogen kan patienten selv gå ind og se videoer, sin træningsplan og få et samlet overblik over sine data. Patienten motiveres med løbende feedback og støtte, styrkes og aktiveres i eget forløb og kan eventuelt via det elektroniske system deltage i onlinekonsultationer med fysioterapeuten. Konceptet er meningsfuldt, motiverende og sjovt at bruge ifølge patienterne, som mener, det vil kunne assistere dem til at forbedre deres rygtræning. De sundhedsprofessionelle brugere ser potentialer i at kunne intensivere og effektivisere rygbehandlingen gennem træning med konceptet. Teknologien og designet skal selvfølgelig justeres og videreudvikles, men der er et stort potentiale i en helhedsløsning til mere effektiv og involverende rygtræning. Partnere bag systemet Helsingør Diskuscenter Welfare Solutions Optimov KU CESA DELTA Effektiv og involverende rygtræning Træningssystemet er testet sammen med Helsingør Hospitals Diskuscenter og har fået meget positiv brugerfeedback fra både patienter, fysioterapeuter og læger. Forebyggende Selvmonitorering 27

30 3. TIDLIG SPORING AF hørenedsættelse Omkring ti procent af den danske befolkning har nedsat hørelse, og mennesker bruger i dag høreapparat. 3 Aldring er en af de hyppigste årsager til hørenedsættelse. Hørenedsættelsen kan føre til, at man mister arbejdet eller bliver førtidspensioneret. Det kan også føre til, at man isolerer sig socialt, og generelt kan hørenedsættelsen forringe ens livskvalitet betragteligt. Vi har derfor undersøgt, hvordan vi med ny teknologi så tidligt som muligt kan identificere hørenedsættelse. Og ud fra det tidligt sætte ind med tiltag, der kan afhjælpe og forebygge symptomerne og dermed sikre større livskvalitet og være med til at bevare erhvervsevnen for målgruppen. Til glæde for den enkelte og af stor samfundsmæssig og økonomisk værdi. Test din hørelse hjemmefra på nettet Vi har udviklet en onlinehøretest, som er tilgængelig på nettet og kan tages gratis af alle. I høretesten afspilles en række lydklip, hvor tale er sløret af baggrundsstøj. Brugeren skal i testen identificere de tal, som oplæses. Tydeligheden af talen i forhold til baggrundsstøj varierer i de forskellige klip, der præsenteres i testen. Der findes tilsvarende test på andre sprog, og tests med toner, men denne test er den første af sin slags herhjemme. Hørbarhed af tale i støj-metoden er mindre usikker end test med toner, da resultatet ikke er betinget af, hvordan brugerne afvikler dem. Altså, hvorvidt testen tages med højttalere eller høretelefoner, og i støjfyldt eller roligt miljø. Testen foregår som en anonym screening for hørenedsættelse. Identificeres en hørenedsættelse, bliver man rådgivet til at få foretaget yderligere test hos en audiolog. Høretesten er afprøvet i tæt samarbejde med en højskole for hørehæmmede, som arbejder med, hvordan mennesker med hørenedsættelse kan forblive på arbejdsmarkedet. Her vil den fungere som et led i højskolens arbejde og er derudover en generel hjælp til alle, der hurtigt og nemt kan teste sig selv. Med testen kan vi sikre, at blandt andre ældre så tidligt som muligt får gjort noget ved en hørenedsættelse, at de får den rigtige rådgivning og hjælp, og dermed også i længere tid kan bevare et aktivt og socialt liv med en højere kvalitet. Testen ligger i øjeblikket på hjemmesiden Siden vil senere blive flyttet, idet den overdrages til og skal drives af højskolen Castberggård. Partnere bag høretest DELTA Oticon GN Resound Castberggård 3 Rapport 9, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Af Steen Bengtsson og Maria Bøgeskov Forebyggende Selvmonitorering

31 4. TIDLIG SPORING AF STRESS Langvarig stress er én af de største helbredsudfordringer. Langvarig stress har betydning for aldringsprocessen og medfører ofte en række af skadelige påvirkninger på kroppen som hjertekarsygdomme og et svækket immunforsvar. Stress er årligt skyld i cirka hospitalsindlæggelser, førtidspensioneringer og dødsfald danskere er hver dag sygemeldt på grund af stress, og danskere kontakter hvert år lægen med arbejdsrelateret stresssygefravær Med andre ord er omkostningerne for samfundet og for den enkelte enorme. Der foreligger meget begrænset materiale omkring aldring og stress. Vi har derfor i projektet forsket i, hvorvidt det er muligt tidligt at opspore stress gennem måling af fysiologiske parametre som eksempelvis hjertesignal og hjerterytmevariabiliteten. Tilgængelig forskningslitteratur på området er blevet reviewed for at afklare efterfølgende muligheder for forskning og produktudvikling på dette område. Mulighed for at måle stress Vi har undersøgt, hvordan vi med hjælp fra ny teknologi kan spore stress tidligt. Ved at måle stress kan borgeren sætte ind med forebyggende tiltag og dermed forhåbentligt hindre stressen. Kan stress hindres ved hjælp af monitorerende og forebyggende løsninger, vil det betyde bevaret livskvalitet for den enkelte og være ressourcebesparende for det offentlige. På baggrund af vores forskningsreview har vi fundet ud af, at stress måske vil kunne måles gennem hjerterytmevariabiliteten. Vi har derfor undersøgt mulighederne for at benytte det elektroniske og trådløse plaster epatch til en hurtig, kontinuerlig og usynlig stressmåling. epatch kan usynligt placeres under tøjet på brystbenet og måle hjerterytme og hjertesignal løbende. Målingerne kan via algoritmer behandles og herefter sendes trådløst til eksempelvis en mobiltelefon eller til lægen. Hvis plasteret viser, at man har stress, vil lægen og borgeren tidligt kunne sætte ind ved at ændre vaner og kost, ordinere mere motion, eller andet der kan dæmpe stressen, og måske forhindre, at man går ned med den. Stressplasteret kan give indsigt i stressniveau her og nu og på sigt måske også sige noget om, hvornår stress opstår og udvikling over tid. Teknologien eksisterer, så med udvikling af rigtige algoritmer og yderligere forskning på feltet er der grundlag for nye lovende løsninger. Partnere bag stress-sporing DELTA KU CESA Bispebjerg Hospital DI ITEK 4 Juel K, Sørensen J, Brønnum-Hansen H, Statens Institut for Folkesundhed. Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, København, Sundhedsstyrelsen, juni Sundhedsstyrelsen. Kender du til stress. Sådan gør du noget ved det, december Stressforeningen. k2&view=item&id=40:stress-i-tal&itemid=38 Forebyggende Selvmonitorering 29

32 Formålet med Borgerrettede Add Ons til Fælles Medicinkort er at udvikle innovative løsninger, der støtter ældre i at tage deres medicin. Løsninger, der giver dem en bedre forståelse for medicineringen og dermed også større handlemuligheder og tryghed. 30 Borgerrettede add ons til Fælles Medicinkort

33 BORGERRETTEDE Add Ons TIL FÆLLES MEDICINKORT Resultaterne og indsigterne fra Lev Vel-projektet Borgerrettede add ons til Fælles Medicinkort præsenteres i dette kapitel. Indledningsvist beskriver vi den viden om ældres medicinering og brug af teknologi, vi har skabt i projekter. Efterfølgende beskriver vi de prototyper, som vi har udviklet i projektet. Medicinering har stor betydning for ældres livskvalitet og er en af de største udfordringer på ældreområdet. De fleste ældre i Danmark tager medicin, og medicineringen fylder meget i deres hverdag. Samfundsøkonomisk er det en tung og voksende udgiftspost. Der sker mange fejl i medicineringen af ældre. Det resulterer i over indlæggelser om året 1, dødsfald, og at mange ældre generelt får det dårligere og bliver mindre selvhjulpne. Fejlene skyldes især sektorovergangsproblemer. At systemerne hos forskellige instanser som lægen, hospitalet og hjemmesygeplejersken ikke taler særlig godt sammen, hvilket gør, at man det ene sted ikke ved, hvad der er blevet udskrevet af medicin et andet sted. Dermed er vejen til fejldosering banet. Det problem er man imidlertid ved at løse med det nye Fælles Medicinkort (FMK), som er ved at blive indført i regioner, kommuner og hos praktiserende læger. FMK giver alle de sundhedsprofessionelle, der er involveret i behandlingen af en patient en fuldt opdateret elektronisk liste over alle borgerens aktuelle medicinordinationer. Ud fra FMK kan sundhedssystemet og borgeren selv logge ind i og se, hvilken medicin borgeren skal tage. Udgangspunktet for vores projekt har været at bruge informationerne fra Fælles Medicinkort, det vil sige en konstant opdateret og korrekt liste over den enkelte borgers medicin, som et informationsredskab til borgeren selv. Hvordan kan vi anvende kortets informationer til at støtte ældre borgere i deres medicinering? Formålet med projektet har derfor været at udvikle innovative løsninger, der støtter ældre i at tage deres medicin. Løsninger, der giver dem en bedre forståelse for medicineringen og dermed også større handlemuligheder og tryghed. Fakta Tid: Aug Feb Projektledelse: Væksthus Hovedstadsregionen Partnere: DELTA, Alexandra Instituttet, Bispebjerg Hospital, Trifork, BioPeople, Pharmakon, Detech Development, Dansk Lægemiddelinformation, Gentofte Kommune, Hillerød Kommune, Hvidovre Kommune, National Sundheds-IT 1 Dansk Selskab for Patientsikkerhed Borgerrettede add ons til Fælles Medicinkort 31

Mødestedet tiltrækkende motiverende

Mødestedet tiltrækkende motiverende Formålet med Mødestedet er at udvikle nye typer af mødesteder for selvhjulpne ældre. Mødesteder, der vil virke tiltrækkende og motiverende, fordi de øger både den mentale og fysiske fitness gennem en kombination

Læs mere

20 Forebyggende Selvmonitorering

20 Forebyggende Selvmonitorering Formålet med Forebyggende Selvmonitorering er at udvikle nye og kommercielle løsninger, der gør ældre til mere informerede og aktive borgere. Løsninger, som giver dem adgang til og indsigt i egen sundhed,

Læs mere

Tidlig sporing af Stress

Tidlig sporing af Stress Brugerindsigter Sundhedshus med online fællessk Robotteknologiske træningsfliser Tidlig sporing af Stress Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel FOPI Nordic Walking Sticks Social

Læs mere

Den Intelligente Pilleæske

Den Intelligente Pilleæske Brugerindsigter Sundhedshus med online fællessk Robotteknologiske træningsfliser Den Intelligente Pilleæske Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel FOPI Nordic Walking Sticks Forfattere

Læs mere

Robotteknologiske træningsfliser

Robotteknologiske træningsfliser Brugerindsigter Sundhedshus med online fællessk Robotteknologiske træningsfliser Robotteknologiske træningsfliser Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel FOPI Nordic Walking Sticks

Læs mere

Invitation. til den nytænkende kommune. Vi inviterer 10 kommuner til at indgå i et advisory board for ældrepleje og service

Invitation. til den nytænkende kommune. Vi inviterer 10 kommuner til at indgå i et advisory board for ældrepleje og service Forebyggende selvmonitorering styres af DELTA www.madebydelta.com Vi inviterer 10 kommuner til at indgå i et advisory board for ældrepleje og service Tænker din kommune nyt inden for ældrepleje? Så har

Læs mere

30 Borgerrettede add ons til Fælles Medicinkort

30 Borgerrettede add ons til Fælles Medicinkort Formålet med Borgerrettede Add Ons til Fælles Medicinkort er at udvikle innovative løsninger, der støtter ældre i at tage deres medicin. Løsninger, der giver dem en bedre forståelse for medicineringen

Læs mere

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Y Brugerindsi Sundhedshus med online fælle COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter K Om Lev Vel FOPI Robotteknologiske træningsf Nordic Walking Sticks

Læs mere

YOUR MEDS MEDICIN- APP TIL IPAD

YOUR MEDS MEDICIN- APP TIL IPAD Robotteknologiske træningsfliser YOUR MEDS MEDICIN- APP TIL IPAD Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel Brugerindsigter FOPI Sundhedshus med online fællessk Nordic Walking Sticks

Læs mere

DELTA. Mikkel Leth Olsen - mlo@delta.dk madebydelta.com

DELTA. Mikkel Leth Olsen - mlo@delta.dk madebydelta.com DELTA Mikkel Leth Olsen - mlo@delta.dk madebydelta.com BACK TRACK Fremtidens Rygtræning i Hjemmet History & highlights Technology pathfinders since 1941 70 years of history in headlines: 40 ties Knowledge

Læs mere

Velfærdsteknologi hvem designer vi for?

Velfærdsteknologi hvem designer vi for? Robotteknologiske træningsfliser Velfærdsteknologi hvem designer vi for? Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel Brugerindsigter FOPI Sundhedshus med online fællessk Nordic Walking

Læs mere

System til hjemmetræning af rygpatienter

System til hjemmetræning af rygpatienter Brugerindsigter Sundhedshus med online fællessk Robotteknologiske træningsfliser System til hjemmetræning af rygpatienter Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel FOPI Nordic Walking

Læs mere

Sundhedshus med online fællesskab

Sundhedshus med online fællesskab Brugerindsigter Sundhedshus med online fællessk Robotteknologiske træningsfliser Sundhedshus med online fællesskab Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel FOPI Nordic Walking Sticks

Læs mere

Borgerrettede Add Ons til Fælles Medicinkort

Borgerrettede Add Ons til Fælles Medicinkort Brugerindsigter SELMA Helbredsmonitorering i hjemmet Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel FOPI Forfattere Nervo Verdezoto, Aarhus Universitet; Erik Grönvall, Aarhus Universitet;

Læs mere

DELTA. Mikkel Leth Olsen - mlo@delta.dk madebydelta.com

DELTA. Mikkel Leth Olsen - mlo@delta.dk madebydelta.com DELTA Mikkel Leth Olsen - mlo@delta.dk madebydelta.com DEN INTELLIGENTE PILLEÆSKE History & highlights Technology pathfinders since 1941 70 years of history in headlines: 40 ties Knowledge & corporation

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Forebyggelse er Interview med Carsten Hendriksen, overlæge, dr.

Læs mere

32 piller om dagen kl. 7, kl. 11, kl. 12, kl. 16, kl. 18, og kl. 22

32 piller om dagen kl. 7, kl. 11, kl. 12, kl. 16, kl. 18, og kl. 22 32 piller om dagen kl. 7, kl. 11, kl. 12, kl. 16, kl. 18, og kl. 22 Borgerrettede add-ons til Fælles Medicinkort Charlotte Vittrup 4. april 2011 Lev Vel skaber innovation, der sikrer livskvalitet hos selvhjulpne

Læs mere

Hvor blev værdien af? Offentlige private innova/onsprojekter som adgang /l det offentlige marked. Erfaringer fra Lev Vel

Hvor blev værdien af? Offentlige private innova/onsprojekter som adgang /l det offentlige marked. Erfaringer fra Lev Vel Hvor blev værdien af? Offentlige private innova/onsprojekter som adgang /l det offentlige marked Erfaringer fra Lev Vel Lev Vel skaber innova/on, der sikrer livskvalitet hos selvhjulpne ældre. Lev Vel ledes

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Teknologi i eget hjem

Teknologi i eget hjem Nøglen til it-gevinster ligger i at sikre, brugerne oplever, it-systemet er en succes Teknologi i eget hjem En kvalitativ analyse af brugernes erfaring med anvendelse af træningsteknologier i eget hjem

Læs mere

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår

Sundhedspolitik. Sundhed. over Billund Kommune. Sociale fællesskaber. Kulturelle faktorer. Livsstil (KRAM) Leve- og arbejdsvilkår Sundhedspolitik Sociale fællesskaber Livsstil (KRAM) Personlige valg og prioriteringer Alder, køn, arv (biologi) Sundhed over Billund Kommune Kulturelle faktorer Leve- og arbejdsvilkår Socialøkonomi, miljø

Læs mere

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012

Idékatalog. Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland. Forår 2012 Idékatalog Udviklet af virksomheder og medarbejdere på træningsafsnittet på Sygehus Syd, Region Sjælland Forår 2012 Med udgangspunkt i spørgsmålet Hvordan kan vi aktivere patienter med kroniske sygdomme

Læs mere

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013

Ældrepolitik. Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Ældrepolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente, hvoraf en

Læs mere

De legende mennesker FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

De legende mennesker FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Henrik Hautop Lund De legende mennesker Fakta Fald i kondition fra 20-60 års alderen på 30% - hvis man ikke holder samme vægt forværres den med yderligere 10% Muskelstyrken falder med 20% Fra 60 års alderen

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Rapport fra workshop i Forebyggende Selvmonitorering spor 2: Fysisk

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

Projekter i Sundhed 2015

Projekter i Sundhed 2015 Indsatser 2015 Type af aktivitet Effekt Kompetenceudvikling af medarbejdere Osteoporose, Ernæring, kroniske smerter, fald, KOL I forhold til den geriatriske borger har optimeret træningsindsatsen Ernæring

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed

Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Dit Liv Din Sundhed - forskningsprojekt i samarbejde med Aarhus Universitet. Projektets titel: Dit Liv Din Sundhed Sundhedsudvikling og Folkesundhed Aarhus (FSAa) har i samarbejde med Institut for Folkesundhed

Læs mere

Personlig interaktiv hjemmeside

Personlig interaktiv hjemmeside 2012 Vision Ortopædkirurgisk Afdeling ESA 2 på Aarhus Universitetshospital ønsker at skabe et mere målrettet og personligt informations- og vejledningskoncept til patienter, som skal have nyt hofteled.

Læs mere

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune

Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for :

Aktive borgere Fredensborg Kommune skaber rammer for at ældre selv får mulighed for : Seniorrådets forslag til ældrepolitik med indbyggede værdighedskriterier 7. Februar 2016 Indledning Fredensborg Kommune har revideret sin ældrepolitik i lyset af den lov om værdighed i ældreplejen, som

Læs mere

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje

Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje april 2016 Værdighedspolitik for Furesø Kommunes Ældrepleje 1. Forord Værdighedspolitikken skal sikre bevarelse af værdighed i ældreplejen, og er den politisk besluttede ramme om alle indsatser og indgår

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Erfaringer fra OPI - samarbejdet Opsamling og interviews, om offentlig-privat

Læs mere

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND

ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik sundhed-plejeogomsorg@albertslund.dk Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Sundheds-hotspottet betyder en fælles elektronisk platform til deling af information som borger, kommune, egen læge, hospital og apotek kan anvende.

Sundheds-hotspottet betyder en fælles elektronisk platform til deling af information som borger, kommune, egen læge, hospital og apotek kan anvende. BORGERINFORMATION Horsens på Forkant med sundhed er et tværsektorielt udviklings- og forskningsprojekt i Horsens Kommune. I projektet er der både fokus på behandlingen af borgeren og på kommunikationen

Læs mere

Business case. Klik her for hjælp til udfyldelse af business casen

Business case. Klik her for hjælp til udfyldelse af business casen Business case Klik her for hjælp til udfyldelse af business casen Projekttitel Virtuel holdtræning Befolkningsudviklingen i Helsingør Kommune indeholder frem mod 2020 store forskydninger i alderssammensætningen.

Læs mere

Gør borgeren til mester

Gør borgeren til mester Gør borgeren til mester Tanker fra en tænketank Volume 1 Sundhed&Omsorg Denne pjece er resultatet af den første Tænketank og innovationscamp, der blev afholdt den 7. oktober 2010 for 36 innovative ledere

Læs mere

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011

Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Kvalitetsstandarder på ældreområdet i Randers Kommune 2011 Træning/Rehabilitering Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven...2 Genoptræning efter Serviceloven...5 Vedligeholdelsesaktivitet

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Politikken om Det Gode Samarbejde

Politikken om Det Gode Samarbejde Politikken om Det Gode Samarbejde Indholdsfortegnelse Forord... 2 Hvad er hjemmepleje, hjemmesygepleje og træning... 3 Samarbejde... 4 Mester i eget liv... 5 Indflydelse og medbestemmelse... 6 Tryghed

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

Ældrestrategi

Ældrestrategi 1 # 6 1 0 /2 1 1 / 29 Ældrestrategi 2017-2021 Forord forord 03 forord Lyngby-Taarbæk Kommune har en vigtig rolle i forhold til at bidrage til det gode og aktive liv som ældre. Vi ønsker som kommune at

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Opmærksomhedspunkt for Sundhed

Opmærksomhedspunkt for Sundhed Opmærksomhedspunkt Opmærksomhedspunkt for Rygning Forslag nr.: 1 OG nettovirkning 0 0 0 0 Muusmann rapporten peger på forebyggelse af rygestart og rygestop som et væsentlig indatsområde for Billund Kommune.

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Computerassisteret fysioterapi og fysisk træning

Computerassisteret fysioterapi og fysisk træning D E P A R T M E N T O F C O M P U T E R S C I E N C E U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N Computerassisteret fysioterapi og fysisk træning Kim Steenstrup Pedersen Image Group Datalogisk Institut,

Læs mere

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv

Ældrepolitik Et værdigt ældreliv Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov

Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov Ringsted Kommunes Politik for voksne med særlige behov 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Politikkens opbygning...5 Kvalitet i hverdagen...6 Fællesskab, deltagelse, erhverv,

Læs mere

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DEN FAGLIGE VINKEL PÅ POTENTIALET I SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI Patientforløb

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Lev Vels formål og indhold

Lev Vels formål og indhold Lev Vel Slutrapport Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Lev Vels formål og indhold... 3 Målgruppe... 3 Faglige innovationsprojekter... 4 Store innovationsprojekter... 4 Borgerettede Add ons til Fælles

Læs mere

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017

Det Gode Liv. - Velfærdsteknologi for dig. Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Det Gode Liv - Velfærdsteknologi for dig Velfærdsteknologisk Strategi 2014-2017 Indhold Hvad er velfærdsteknologi? Velfærdsteknologi til fremtidens udfordringer Det gode liv for borgeren og det gode arbejdsliv

Læs mere

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning.

Ydelsen kan sammensættes af flere tilbud: Individuel træning Holdtræning Instruktion til selvtræning Hjemmetræning Specialiseret genoptræning. Genoptræning efter udskrivning fra hospital efter Sundhedsloven Hvad er ydelsens 140 i Sundhedsloven samt Vejledning om træning i lovgrundlag? kommuner og regioner. Kommunen tilbyder genoptræning efter

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler.

Køreplanen er tænkt som en hjælp og vejledning til dig som møde leder til at styre dialogen frem mod nogle konkrete aftaler. KØREPLAN TIL DIALOG OM GOD FYSISK TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Forberedelse 1. Vælg på forhånd, hvilket af de fem temaer der skal danne udgangspunkt for mødet. Vælg, om du vil holde et kort møde i plenum

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE MOBILITET MOBILITET AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Der er forskel på, hvordan multipel sklerose påvirker den enkeltes mobilitet. For at få bedre viden om emnet, gennemførte man for nogle år siden en stor international undersøgelse.

Læs mere

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune

Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Værdighedspolitik for ældreplejen i Frederikshavn Kommune Det er borgerens liv. Derfor ved borgeren bedst, hvad der er brug for. Borgeren er herre i eget hus og liv. Vi motiverer og bakker op. Vi forventer

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i

Læs mere

Temadag om forebyggelse af ældres faldulykker

Temadag om forebyggelse af ældres faldulykker Temadag om forebyggelse af ældres faldulykker Forebyggelse og partnerskaber Oktober 2016 Fakta om kondition, muskelstyrke og motorik Fald i kondition fra 20-60 års alderen på 30% - hvis man ikke holder

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater

Genopliv hørelsen. Vellykket brug af høreapparater Genopliv hørelsen Vellykket brug af høreapparater Velkommen tilbage til en verden af lyde Nu da du har taget det første skridt mod at genoplive din hørelse, vil du opdage, at det er nødvendigt med nogle

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Sundhedsboost til jeres Rigtige mænd

Sundhedsboost til jeres Rigtige mænd Sundhedsboost til jeres Rigtige mænd Kære kommune, Rigtige Mænd Sjakket er en mulighed for jer som kommune til at motivere jeres kommunes Rigtige Mænd til at komme i gang med en sundere livsstil, ligesom

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv

ÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv ÆLDREPOLITIK Vejle Kommune 2018-2025 et godt, aktivt og værdigt ældreliv FORORD Hvad er det gode ældreliv? Netop det spørgsmål giver mange forskellige svar. Det, der er vigtigt for dig, er ikke så vigtigt

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik

Et godt og aktivt ældreliv. Dragør Kommunes ældrepolitik Et godt og aktivt ældreliv Dragør Kommunes ældrepolitik Udgivet af: Social, Børn og Kulturudvalget Ansvarshavende redaktør: Mette Brinch, direktør Tekst og redaktion: Pernille Dørr Kjær og Johannes Bo

Læs mere

SIMPLE FITNESS STRATEGIER DER VIRKER

SIMPLE FITNESS STRATEGIER DER VIRKER SIMPLE FITNESS STRATEGIER DER VIRKER FortiusFitness.dk GARANTI FOR RESULTATER Velkommen til det første skridt i retning af den krop, du ønsker Et forløb hos Fortius Fitness er et samarbejde, hvor alt er

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget

Udvalgsplan for Velfærds- og Sundhedsudvalget Udvalgsplan 2014-2017 for Velfærds- og Sundhedsudvalget FØRSTEBEHANDLING VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalgets ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Ringsted Kommunes Ældrepolitik

Ringsted Kommunes Ældrepolitik Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed

Læs mere

ÆLDRES BRUG AF MEDICIN

ÆLDRES BRUG AF MEDICIN Brugerindsigter Sundhedshus med online fællessk Robotteknologiske træningsfliser ÆLDRES BRUG AF MEDICIN Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter KU C Om Lev Vel FOPI Nordic Walking Sticks Forfattere

Læs mere

Visionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab

Visionen. Patient, pårørende og sundhedsvæsen. Et stærkt og udviklende partnerskab Visionen Patient, pårørende og sundhedsvæsen - Et stærkt og udviklende partnerskab Vores fælles sundhedsvæsen Visionen er et sundhedsvæsen, som borgerne i regionen opfatter som deres. Det gør de, fordi

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke

Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Ældrepolitik Fokusgruppeinterview om Sundhed og forebyggelse på ældreområdet Referat den 12. september 2011 af Rune Thielcke Hvad forstår vi ved sundhed og forebyggelse på ældreområdet? Kan det defineres?

Læs mere

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Horsens en vækstkommune kendt for koncerter og FÆNGSLET 87.000 borgere - vokser med 800 pr. år en procentvækst på niveau med Storkøbenhavn og Aarhus Er

Læs mere

Den pårørende som partner

Den pårørende som partner Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016

FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED

Udvalgsplan Velfærds- og Sundhedsudvalget. Web udgave VELFÆRD OG SUNDHED Udvalgsplan 2014-2017 Velfærds- og Sundhedsudvalget VELFÆRD OG SUNDHED Forord Velfærds- og Sundhedsudvalget ønsker, at børn, unge og voksne i Horsens Kommune skal leve gode og aktive liv. Horsens Kommune

Læs mere

Innovation i sundhedsvæsnet - beslutningsunderstøttende apps & kunstig intelligens

Innovation i sundhedsvæsnet - beslutningsunderstøttende apps & kunstig intelligens Innovation i sundhedsvæsnet - beslutningsunderstøttende apps & kunstig intelligens Sanne Lindskov Knudsen, Projektleder i Esbjerg Kommune, sanha@esbjergkommune.dk Case Esbjerg Kommune har igennem længere

Læs mere