Museum og Moesgård Museum

Transkript

1 Vikinger på tværs Ansøgning om midler til et formidlingspartnerskab mellem Ringkøbing-Skjern Museum og Moesgård Museum

2 Vikinger på tværs Ansøgning om midler til et formidlingspartnerskab mellem Ringkøbing Skjern Museum og Moesgård Museum Projektideen På hver sin kyst af Region Midt er den levende formidling af vikingetiden stærk, og dermed er der et spændende oplevelsesøkonomisk perspektiv i et samarbejde på tværs. To af landets store vikingeattraktioner, der begge tiltrækker et stort antal besøgende ligger henholdsvis i øst ved Moesgård Museum nær Århus og i vest ved Bork Vikingehavn under Ringkøbing-Skjern Museum. Det har taget mange års udvikling at nå til nuværende besøgsantal og kvalitet i oplevelserne, og nu er tiden inde til at afprøve nye grænser, optimere besøgskapaciteten og skabe innovativ formidling, som kan gøre Region Midt til ikke bare landets førende kulturhistoriske region, men gøre området gældende som Nordens førende vikingesite. Ved at slå de to museers know-how og kompetencer sammen i et fælles udviklingsprojekt er vi overbeviste om, at det er muligt at tilføre museernes levende vikingemiljøer bedre formidlere, en større sammenhæng mellem forskeren og turisten, og dermed øge de besøgendes begejstring og antal. Med projektet Vikinger på Tværs er målet at indfri det store oplevelsesøkonomiske potentiale, der ligger i historien om de vikinger, der levede og døde, fascinerede og forfærdede overalt på det europæiske kontinent for 1000 år siden, og som har rod lige her i Region Midt. Projektets hensigt er at udvikle den nuværende museumsform til at kunne imødekomme nutidens og fremtidens besøgendes forventninger til historisk formidling i et levende miljø. Events og erhvervsliv skal sammentænkes og udvikles, ligesom forskning i samspil med formidling i langt højere grad skal forme oplevelserne i vikingecentrene. For at nå disse mål er samarbejde (deling af know-how) og uddannelse (fælles undervisning/opkvalificering af medarbejdere) vigtige punkter. Erfaringerne fra det toårige uddannelsesforløb for de to vikingecentres medarbejdere skal også ses som et eksperimenterende forløb med henblik på at oprette en vikingeskole eller vikingeakademi, som et udviklingsorienteret forum for forskningsbaseret levendegørelse. Derudover afsættes der midler til at styrke centrenes netværk nationalt og internationalt med henblik på udvikling af fremtidige samarbejdsprojekter. Hvert museum har endvidere sit eget kerneprojekt med elementer, der er fælles for begge museer, som nedenfor beskrevet. Præsentation af Moesgård Museums projekt Storfyrstens landsby Fascinationen af vikingetiden findes hos mange både børn og voksne, danskere og turister og Moesgård Museum har en stor samling af originale vikingegenstande og en stærk forskningstradition inden for vikingetiden. I det nye Moesgårds Museums udstillinger (forventet åbnet i 2013) er det mennesket bag den udstillede genstand, som skal i fokus sammen med det levede liv i fortiden. Allerede i

3 genåbnede Vikingemuseet i Århus midtby med en totalrenoveret udstilling, hvor der er tilføjet historier om nogle af de mange fund, som de seneste års udgravninger i Århus har bragt for dagen. Disse fund har bl.a. vist, at Århus er en af Danmarks ældste byer, og at byen var en af vikingetidens vigtigste med handelskontakter mod både nord og øst. En tur ned ad trappen til kælderen under Nordea er i bogstaveligste forstand en rejse tilbage til vikingernes Aros. Moesgård Museum har i mange år haft en tradition for og været kendt for den levende formidling af vikingetiden og budt skoler og besøgende indenfor i det eksisterende vikingemiljø med stavkirke og vikingehus. Dertil kommer vikingetræffet ved Moesgård Strand, der er Nordens største, og som hvert år tiltrækker besøgende fra hele landet. Erfaringerne viser, at der er en stor interesse for at opleve fortiden, og det er de nuværende bygningers begrænsninger, som dikterer omfanget af museets vikingeaktiviteter, og det skal der laves om på, så Moesgård kan matche den stigende efterspørgsel på levende formidling. Derfor er ambitionen, at vikingetiden skal gengives i et stort og visionært rekonstrueret vikingemiljø på Skovmarken ved siden af den nye museumsbygning. Her vil det være muligt for vores gæster både at se de nye udstillinger om vikingerne med de originale genstande, og derefter gå udenfor og opleve vikingetiden på egen krop, være med til at gøre nye opdagelser om vikingernes liv sammen med forskerne og gennem stemningsfuld iscenesættelse at træde tusinde år tilbage i den levende historie. Det vil give en stærk totaloplevelse og en meningsfuld synergi i opfattelsen af vores fortid. Udgangspunktet for vikingemiljøet på Skovmarken bliver en rekonstruktion af et stormandssæde udgravet ved Lisbjerg nord for Århus. Det er et stort og ambitiøst projekt, som vil skabe et spændende vikingemiljø, hvor tilknytningen til museets store samlinger og udstillinger samt samarbejdet med forskere og studerende fra Aarhus Universitet vil give stedet en helt speciel dynamik, som er enestående for Moesgård og ganske enkelt unik i Europa. Ideen er, at gæsterne skal være med, når ny viden skabes i det eksperimenterende miljø og deltage i den videnskabelige proces som en del af oplevelsen. Hos Skovmarkens vikinger ophæves grænsen mellem forskning og formidling og gæsterne inddrages i forskernes arbejde med fortiden. Det er oplevelse med indhold og mening. Storfyrstens gård Under Lisbjerg kirke nord for Århus har Moesgård Museum fundet resterne af et imponerende anlæg, som uden tvivl har været en vikingefyrstes stormandssæde. Gårdsanlægget var selv for vikingetiden et stort anlæg. Stormandens pragthal var bygget af kløvet egetømmer og bygningen målte ca. 25 meter i længden og 6-7 meter i bredden. Hallen var omgivet af mindre håndværkshuse og op til 4 store langhuse, som var placeret omkring en stor åben plads, hvor vikingefyrsten i 1000 årene lod en trækirke opføre. Hele anlægget var indhegnet af et kraftigt palisadehegn, som målte 170 x 110 meter og dermed indhegnede knap to hektarer, eller hvad der svarer til 2 fodboldbaner. Moesgård Museum har allerede opført stavkirken, som er bygget efter Lisbjergkirkens mål, og den kan flyttes fra det eksisterende vikingemiljø til Skovmarken. Stormandssædet fra Lisbjerg giver dermed de helt rigtige rammer for et vikingemiljø med masser af plads til oplevelser og et stærkt udgangspunkt i den lokale østjyske historie. 30 års erfaringer med levende formidling på Moesgård viser, at der er et stort ønske blandt befolkningen at opleve fortiden. Der er således ikke nogen tvivl om, at der er et stort uudnyttet 2

4 potentiale i at skabe et vikingemiljø, som har kapacitet til og lever op til fremtidens besøgendes forventninger om en lærerig totaloplevelse. Storgården vil kunne danne rammerne om begivenhedsorienterede arrangementer, som vikingemarkeder, håndværksdage og rollespil, der inddrager gæsterne i dialog med det levende vikingemiljø i en langt større skala, end det i dag er muligt. 3

5 Præsentation af Bork Vikingehavns projekt Velkommen i den levende historie Allerede ved indgangsporten til Bork Vikingehavn træder gæsterne ind i den levende historie. Herfra begynder vikingernes verden, hvor gæsterne på egen krop kan opleve, hvordan livet kan have foregået for 1000 år siden. Det er kombinationen af formidlernes levendegørelse og de mange rekonstruerede bygninger og anlæg fra vikingetidens Vestjylland, der er styrken i Bork Vikingehavns formidling af den levende historie. Bork Vikingehavn er et veletableret museum, der med denne ansøgning har mulighed for at foretage et kvalitetsløft i den allerede velfungerende formidling. Målet for Bork Vikingehavn er at gennemføre konceptudvikling, vidensdeling og innovation vedrørende formidling af vikingetiden med fokus på de tre centrale temaer i vikingetiden: Til højbords i vikingetiden Til havs i vikingetiden Kult og Kirke fra hedenskab til kristendom Ud fra disse tre temaer skal der realiseres en oplevelsesøkonomisk helhedsoplevelse for museets gæster. Det giver muligheder for håndværksformidling og sejlads i vikingeskibe, festmåltider og fortællinger i langhuset samt musik og kirkehandlinger i stavkirken. Bork Vikingehavn er en del af Ringkøbing-Skjern Museum og åbnede i Den har siden gennemgået en massiv vækst i besøgstallet og nåede ca gæster i Ringkøbing-Skjern Museums samlede besøgstal er på ca gæster, hvilket gør museet til én af Region Midtjyllands største kulturhistoriske attraktioner. Bork Vikingehavn er blevet udviklet med hjælp fra bl.a. Arbejdsmarkedets Feriefond, Kulturministeriets Provinspulje, Friluftsrådet samt Ringkøbing-Skjern Kommune. I dag består attraktionen Bork Vikingehavn af en række rekonstruerede bygninger, et havneanlæg, vikingeskibe, voldanlæg samt biograf, butik og udstillingsbygninger. Vikingeskibene og beliggenheden ved Ringkøbing Fjord giver enestående muligheder for fortsat at udvikle vikingemuseets maritime aktiviteter. Bork Vikingehavns flåde er på 4 vikingeskibe samt 3 mindre både, og er dermed den største af sin art uden for Vikingeskibsmuseet i Roskilde. I starten af 2006 gik Ringkøbing-Skjern Museum i gang med en stor udvidelse af Bork vikingehavn. Formålet er at rekonstruere flere vestjyske vikingetidsfund samt igangsætte nye aktivitetstiltag og formidlingstilbud til de mange besøgende.: 4

6 Stavkirken Stavkirken blev færdigbygget i I påsken 2010 bliver stavkirken indviet af biskoppen til at gudstjenesterum. Bork Vikingehavns kombination af en hedensk offerplads og en kristen stavkirke giver unikke muligheder for at formidle overgangen fra hedenskab til kristendom. Det er desuden ambitionen, at gæster skal kunne afholde bryllupper og barnedåb i kirken og på den måde selv blive en del af den levende historie. Den første barnedåb afholdes umiddelbart efter indvielsen. Forlægget for kirkegenskabelsen er især baseret på fund af stolpehuller fra en trækirke under den vestjyske stenkirke i Vorgod nord for Skjern. Vandmøllen Mølledammen er allerede etableret og byggeriet af vandmøllen vil blive påbegyndt Når den står færdig er planen at der også skal bygges et bageri, hvilket giver gode muligheder for formidling af vikingernes forarbejdning af maden fra korn til brød. Forlægget for vandmøllen er bl.a. et fund af mølledele fra omkring år 970 på vikingetidsbebyggelsen i Omgård ved Nr. Omme mellem Skjern og Holstebro. Dette fund har skabt belæg for en ny opfattelse af vandmøllernes indtog i Danmark, idet vandmøllerne sandsynligvis er kommet til landet tidligere end før antaget. Håndværkerhusene Langs den centrale vej gennem Bork Vikingehavn opføres i øjeblikket to mindre huse til håndværk og beboelse på baggrund af forlæg fra Tarm og Henne Kirkeby. Husene indrettes som håndværkerhuse for vikingefamilier og skoleklasser. Det er således tanken, at frivillige vikingefamilier får et hus stillet til rådighed mod at indgå som håndværkerfamilier i Vikingebyen. Det kan f.eks. være som kammager, skomager, buemager eller andet. Vikingefamilierne vil uden for levendegørelsesperioden have mulighed for at deltage på forskellige håndværkerkurser, som museet gennemfører for sine frivillige, og på denne måde dygtiggøre sig eller inddrage nye håndværk i formidlingen. For skoleklasser vil husene give eleverne mulighed for selv at arbejde med vikingetidens håndværk. Forsvarsvolden Der er allerede rekonstrueret en forsvarsvold, som kendes fra vikingetidens Ribe i 900-tallet. Den forstærkede vold anvendes dels til afgrænsning af Bork Vikingehavn mod øst dels som tribune/ siddepladser ved demonstrationer af vikingetidens våbenbrug og kampformer. De to vagttårne skal etableres i de kommende år. Vandfyldt grav rundt forsvarsvolden Flere af vikingetidens byer er kendetegnet ved en naturlig afgrænsning enten af et åløb eller en gravet kanal. Planen er at etablere en vandfyldt grav uden om forsvarsvolden. Dette giver en formidlingsmæssig mulighed for fx drift af den planlagte vandmølle, sejlads i stammekano og fiskeri med hørliner og håndsmedede kroge efter udsatte fisk. Endvidere skal der etableres folde til dyrehold, frokostområde samt dyrkede marker. Fagligt funderet formidling Formidlingen på Bork Vikingehavn er fagligt funderet. Ringkøbing-Skjern Museums arkæologer har igennem de seneste 10 år i samarbejde med arkæologer fra Herning og Holstebro museer indsamlet og systematiseret den regionale viden om vikingetiden i Midt- og Vestjylland. Denne 5

7 viden er integreret i udviklingen af Bork Vikingehavn. I 2009 kulminerede dette store arbejde i en gennemarbejdet monografi med titlen Vikinger i Vest som udgør et arkæologisk hovedværk for faglig formidling af vikingetiden i området. Forskning i kulturarvspædagogik Ringkøbing-Skjern Museum gennemfører, som det eneste sted i Danmark, et Ph.d.-projekt i kulturarvspædagogik hvordan vi underviser i kulturarv. Projektet, som løber i skal belyse lærings- og dannelsespotentialet i kulturarvspædagogiske aktiviteter for grundskoleelever, og vil bl.a. tage udgangspunkt i den formidling de personlige formidlere gennemfører på Bork Vikingehavn. De formidlingsmæssige og pædagogiske resultater, som Ph.d.-projektet munder ud i, skal danne grundlag for yderligere udvikling af den formidlingsmæssige indsats på Bork Vikingehavn. Desuden vil resultaterne indgå i de workshops der afholdes i partnerskabet. 6

8 Fælles projektmål Formålet med dette projekt er, at de to institutioner indgår i en vidensdeling og opbygger en vidensbase, som fremadrettet kan anvendes i udviklingen i centrenes fysiske udvidelse, formidling og service. Målet er, at udvikle og optimere gæstens helhedsoplevelse i de levende vikingemiljøer. Dette skal ske både gennem en øget fokus på servicen og de særegne formidlingsmuligheder, der er ved levende formidling, gennem forskningsprojekter som publikum og andre interessenter kan blive en del af, gennem en afklaring af hvilke styrker og svagheder vikingemiljøer og levendegjort formidling har som en attraktion og gennem en afsøgning af, hvordan et levende miljø som dette kan indgå partnerskabet med undervisningsverdenen både indenfor grundskolen og håndværkeruddannelser. Målet skal være at skabe en type bæredygtig formidling, hvor driften er selvkørende og afhængigheden af projektmidler og tilskudsordninger minimeres. Heri ligger et uudnyttet potentiale, som projektet skal afdække med fokus på den kulturhistoriske oplevelsesøkonomi i Region Midt. Helt konkret skal de ovenfor beskrevne projektmål danne basis for det samarbejde, der skal etableres mellem de to centre. Selve projektets løbetid berammes til to år med start 1. september I løbet af den tid skal seminarer, workshops og netværksmøder opkvalificerer projektets parter og danne udgangspunkt for en kompetent og innovativ formidling og styrket oplevelsesøkonomisk strategi i Region Midt med fokus på vikingecentre. Det færdige produkt forventes at blive en bedre oplevelse af levende formidling, som kan danne skole og være eksempler for andre kulturinstitutioner i Regionen. Det skal give sig til udtryk i de to centres daglige drift, målrettede udvikling og være tilgængelig for andre institutioner som to rapporter, der fremlægger projektets konklusioner undervejs. Fælles arbejdsopgaver Projektets kerne vil være en række workshops og seminarer, hvor centrenes medarbejdere uddannes og opkvalificeres i forhold til de ovenfor beskrevne projektmål. Det toårige forløb bygges op omkring: Fire interne workshops af tre dages varighed målrettet mod de medarbejdere, der har med det pågældende tema at gøre. To interne seminarer af to dages længde, der refererer og reflekterer over erfaringerne fra de to forudgående workshops (et per år). Her pålægges det foredragsholderne at skrive et indlæg til den årlige seminarrapport. To netværksseminarer, hvor eks. uddannelsesinstitutioner i Regionen inviteres ind til et dages forløb, om hvordan de kan være med til at give centrene liv og udvikling. Sideløbende med workshops og seminarer er der netværksaktiviteter som netværks- og styregruppemøder med det formål at udvikle projektet og etablerer kontakter, der kan styrke centrenes netværk regionalt, nationalt og internationalt med henblik på udvikling af fremtidige projekter. Fælles uddannelsesforløb Flowet i de to års interne uddannelsesforløb løber fra praktik og eksperimenter det første år til formidling og service det andet år. Forløbet er delt op i to parallelle grupper. Den første gruppe Hands On består af fire workshops, hvor medarbejdere, som har direkte berøring med emnet 7

9 som en del af deres ansvarsområde, får lov til at gå i dybden og eksperimentere. Den anden gruppe Minds On seminarerne er en teoretisk overbygning til de praktiske workshops, og de inkluderer flere medarbejdere. I den teoretiske overbygning konkluderes der på de erfaringer, som er gjort i de praktiske workshops, og de diskuteres sammen med inviterede foredragsholdere, som projektlederne i samarbejde med styrergruppen finder frem til i planlægningen af seminarerne. Første år: Praktik og eksperimenter Workshopperne og seminarerne er indtænkt i et forløb, hvor det første år er tiltænkt praktik i centrene. Her er det spørgsmål omkring, hvordan får vi vores centre til at fungerer i forhold til servering af vikingemad som især erhvervsrettet event (Workshop I) og inddragelse af rekonstruktion og eksperimentel arkæologi (Workshop II). Workshop I & II efterfølges af et internt seminar, som er en teoretisk overbygning til WS I&II, der inddrager alle medarbejdere, der er involveret i vikingecentrene, hvor resultater og erfaringer fra de to forudgående workshops fremlægges og foredragsholdere i form af konsulenter, eksperter o.a. holder oplæg og forpligter sig til at skrive et indlæg til første års afrapportering af projektet. Denne rapport skal også indeholde en markedsanalyse af et eksternt konsulentfirma for Bork Vikingehavn og Moesgårds vikingemiljø med henblik på rentabilitet (se bilag 1). Som afslutning på første år afholdes et endags regionalt netværksseminar Kunsten at give liv hvor Region Midts uddannelsesinstitutioner inviteres til at komme og indgå i en fremadrettet dialog omkring, hvordan de kan indgå i mere eller mindre forpligtende samarbejder med centrene omkring brugen af faciliteterne til projekter, sådan at de kan være med til at skabe et alsidigt levende miljø i både øst og vest. Heri er der også indtænkt mulighed for brugerdreven innovation, hvor institutionerne kan have indflydelse på udviklingen af centrene. Mulige deltagere kunne være: Århus Universitet omkring forskningseksperimenter i vikingemiljøet. Praktikordninger for studerende i vikingemiljøer. Eksperimentel arkæologi evt. formidling. Evt. Syddansk Universitet og Ålborg Universitet inviteres med. Eks. materialelæreforsøg. Andre af regionens museer, der har et levende historisk miljø. Tekniske skoler omkring undervisningselementer, der kan placeres i et vikingemiljø. ET EKSEMPEL PÅ IGANGVÆRENDE PROJEKT MED EN EKSTERN PARTNER FRA MOESGÅRD MUSEUM: Vikingemiljøet skal kunne bruges som ramme om undervisningsrettede formidlingsaktiviteter som eksempelvis eksperimenter, hvor naturvidenskaberne sættes i spil. Moesgård Museum deltager i øjeblikket i NatPLUS projektet, som er forankret i Naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro. I projektet danner museet partnerskab med Mercantec i Viborg ved fysiklærer Klaus Bisgaard, og samarbejdet har foreløbig mundet ud i et undervisningsforløb om jernudvinding i middelalderen. I forløbet veksles der mellem undervisning på skolen og reelle eksperimenter på museet. Omdrejningspunktet for forløbet er konstruktionen af flere typer jernudvindingsovne, forsøg med at omdanne myremalm til jern i dem og undersøgelser af brændigsprocessen, slaggen og jernet. Projektet er det første i en række, som vil blive gennemført i de kommende år, og hvor der vil blive arbejdet med at udvikle modeller for, hvordan arkæologiske eksperimenter kan anvendes som undervisningsressource i såvel grundskolen som på ungdomsuddannelserne. Disse projekter vil alle 8

10 blive gennemført i partnerskaber med andre museer, undervisningsinstitutioner og forskningsmiljøer. I projekterne afklares, hvilke ressourcer der er behov for i forhold til at kunne udbyde de enkelte forløb, og der opbygges relationer til forskellige brugergrupper, således at aktiviteterne i Vikingemiljøet vil bygge på et solidt fundament. HR ledere i erhvervslivet og den offentlige sektor skal kontaktes for i samarbejde med dem, at udvikle produkter, der kan bruges til personalepleje og personaleudvikling. Turistorganisationer og udvalgte konsulenter, der skal være med til at afklare centrenes oplevelsesøkonomiske potentialer som attraktioner. Andet år: Formidling Projektets anden fase vil fokusere på formidling og service. Workshop III henvender sig også til de frivillige historiske organisationer, som er med til at levendegøre centrene. Her er dramatisering og levendegørelse af bygninger og pladser omdrejningspunktet for de tre dages workshop. Den sidste workshop IV vil være orienteret mod gæsterne med fokus på hvordan de bliver modtaget på stedet. Det efterfølgende seminar vil tage formidling op i bred forstand og have indbudte talere fra erhvervsliv, turistorganisationer, dramatikere mv. Alt sammen med det formål at ruste medarbejderne til at leverer formidling og service på et højt plan med et gennemtænkt koncept bag. Afslutningsvis afholdes et internationalt netværksseminar, hvor museerne i regionen og mulige netværkspartnere, der kan indgå i et fremadrettede EU projekter inviteres til Regionen til et netværksopstartsmøde. Potentialet for uddannelsesforløbet i Vikinger på Tværs Erfaringerne fra det toårige uddannelsesforløb for de to vikingecentres medarbejdere skal også ses som et eksperimenterende forløb med henblik på at oprette en generel vikingeskole eller vikingeakademi, hvor medarbejdere, frivillige og andre, der er interesseret i at arbejde med levende formidling, kan tilmelde sig forskellige typer kurser (som afspejlet i WS I-IV) og derigennem dygtiggøre sig. Uddannelsen skal være åben for alle og blive udbudt i et samarbejde mellem Ringkøbing-Skjern Museum og Moesgård Museum. Det arbejde og de erfaringer, som de to projektledere samler sammen på de to år, som projektet er berammet til, vil blive et solidt grundlag for at kunne realisere en gammel drøm i regionen om at udbyde denne type kurser, som ideen om vikingeakademiet repræsenterer. 9

11 Workshop I IV Hands On Første år praktik og eksperimenter Andet år formidling Seminarer Minds On Interne seminarer Netværksseminarer 10

12 Organisation Projektet vil blive koordineret af en styregruppe, der vil bestå af lederne af de to museer, en repræsentant fra Region Midt, projektlederne og to andre repræsentanter fra hvert af museerne Begge museer vil ansætte en projektleder, der bliver tovholder i udviklingen af projektet på hver deres institution. De to vil i et nært samarbejde arrangere de seminarer og workshops beskrevet under fælles projektmål. Moesgård Museums projektleder vil derudover også skulle stå for udarbejdelse af en arbejdsplan for opførelsen af vikingemiljøet på Skovmarken. Projektlederen ved Ringkøbing-Skjern Museum skal også stå for at koordinere den formidlingsmæssige udbygning af Bork Vikingehavn. De fast tilknyttede inspektører fra hvert museum vil følge projektet fra sidelinjen og være med til at planlægge strategierne bag workshops og seminarer, i det omfang det er relevant i forhold til projektlederne, der skal samarbejde om at planlægge henholdsvis samarbejdsprojektet og de to lokale projekter. Eksterne konsulenter skal inddrages i mindre omfang til at lave enkelte understøttende analyser af udvalgte emner i forbindelse med workshops og seminarer. 11

13 Budget Udgifter: Tekst I alt MM Løn projektleder RSM Løn projektleder MM Løn deltagere RSM løn deltagere MM Løn inspektør RSM løn inspektør Undersøgelsesrapport Afholdelse af 4 workshops Afholdelse af 4 seminarer Netværksmidler RSM - Materialer, dragter, inventar m.v Administration, rejser mv. for projektledere Udgifter i alt Finansering: Tekst I alt MM løn deltagere RSM løn deltagere MM løn inspektør RSM løn inspektør Tilskud Ringkøbing-Skjern kommune Reg. Midt - gl. bevilling vdr oplevelsesøkonomi Reg. Midt - ny bevilling vdr partnerskab Finansering i alt

14 Kontakt For yderligere information kontakt: Jeanette Varberg Moesgård Museum Tlf Peter Carstensen Ringkøbing-Skjern Museum Tlf

15 Bilag 1 Forslag til hvordan en eventuel konsulentopgave kunne se ud (med forbehold for at styrergruppen under den indledende planlægning kan vælge andre alternativer): I forbindelse med udvikling af oplevelser koncentreret omkring vikingemad i workshop I kan en international markedsanalyse identificere forskellige typer af historiske centre, hvor historisk madlavning indgår, og gennem forskellige cases gå ind og se på deres forretningsmodeller og økonomi samt vitale faktorer for succes. Derefter kan der laves nogle fokusgruppeundersøgelser, som tester forskellige koncepter af på definerede målgrupper. Resultaterne herfra kan indsnævre de potentielle koncepter. Derefter kan interviews gennemføres med potentielle aftagere til de forskellige typer koncepter. Afslutningsvis laves feasibility studier med produktions- og driftsomkostninger og break-even scenarier (der viser scenarier med forskellige entréstørrelser, sponsorater, besøgstal m.v.). Efterfølgende kan resultaterne fra sådan en undersøgelse præsenteres på et af seminarerne, evt. en halv dag med konsulenterne bag undersøgelsen og udvalgte "eksperter" for at konkretisere konceptmulighederne, og hvad en egentlig forretningsplan skal belyse for at tiltrække investorer og samarbejdspartnere. 14

16 Tidslinie over projektets aktiviteter Minds On Internt seminar I WS I+II teoretisk overbygning Konsulentrapport Regionalt netværksseminar Kunsten at give liv Internt seminar II WS III+IV teoretisk overbygning Internationalt netværksseminar EU samarbejde Aug 2010 Jan 2011 Aug 2011 Jan 2012 Aug 2012 Netværksmøde Netværksmøde Rapport I Rapport II St.gr.m. St.gr.m. St.gr.m. St.gr.m. St.gr.m. Praktik Formidling Workshop I Mad Workshop II Bebyggelse/eksperimentel arkæologi Workshop III Dramatisering Workshop IV Formidling + service Hands On St.gr.m. = Styregruppemøde