Fra eksperimentalarkæologisk metode til undervisning
|
|
- Rikke Søndergaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 TEMA Genstandsfeltets metoder Fra eksperimentalarkæologisk metode til undervisning Af: Kathrine Noes Sørensen Undervisnings- og udviklingsansvarlig, Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet Tlf: En undersøgelse i et pædagogisk laboratorium på Vikingeskibsmuseet viser, at den eksperimentalarkæologiske metode på særlig vis kan bidrage til elevernes læring i historiefaget. Det foregår gennem brug af museets genstande som kilder, ved at øve og skabe forståelse for tværfagligt arbejde i undersøgelser samt ved at understøtte evnen til at kunne formulere undersøgelsesspørgsmål. Denne artikel beskriver vejen fra en museal arbejdsmetode til undervisning på et museum. I 2019 har Skoletjenesten på Vikingeskibsmuseet undersøgt, hvordan den eksperimentalarkæologiske metode kan omsættes i undervisningen, dels ud fra en forståelse af, at Vikingeskibsmuseet som læringsrum skal tage afsæt i museets metoder og genstande, dels ud fra en forventning om, at metoden kan tilføre eleverne vigtige erkendelser af, hvad historie er, og hvordan den bliver til. På museet står fundene af vikingeskibe i Roskilde Fjord som fysiske kilder om fortiden, og dem skal eleverne nu prøve kræfter med at aflæse, sådan som fageksperterne gør. Arbejder ind i skolens fag Anvendelse Denne artikel indgår i en serie om pædagogiske metoder. Målgruppe Artiklen henvender sig primært til undervisningsansvarlige på eksterne læringsmiljøer. udgiver løbende viden og værktøjer, der kan bruges til at kvalificere undervisning i eksterne læringsmiljøer. Vikingeskibsmuseets undervisning har historie som omdrejningspunkt og forholder sig til historiefagets kompetenceområder. Historie som fag i grundskolen handler både om, at eleverne tilegner sig viden om historien, og hvordan de får viden om historien. Det sidste er kernen i den eksperimentalarkæologiske metode. Evnen til at observere, beskrive og analysere et kildemateriale anser vi som et særlig centralt omdrejningspunkt for undervisningen på Vikingeskibsmuseet. Her får eleverne mulighed for at træne deres evne til at opstille hypoteser og argumentere for disse med hjemmel i deres observationer. Netop dette har været særlig interessant for os, da vi oplever, at mange elever, der besøger museet, er trænet i at skulle svare på spørgsmål ud fra en forståelse af viden som faktuel. Det er et muligt afsæt, men på Vikingeskibsmuseet vil vi gerne bidrage til, at eleverne også lærer at gå mere undersøgende til værks og dermed forstår, hvordan historie skabes. 1
2 EN UNDERSØGELSE I TRE FASER I vores undersøgelse af, hvordan den eksperimentalarkæologiske metode kan omsættes til undervisning, rejser der sig en række spørgsmål af mere generel karakter. Hvordan indkredses og beskrives de måder, som museets forskellige faggrupper arbejder på? Og hvordan omsætter man praksis i en videnskabelig metode til undervisning uden at miste det, der karakteriserer metoden? Vi greb undersøgelsen an ved først at indkredse, hvilken forståelse af eksperimentalarkæologi museets praksis bygger på, og dernæst hvordan den bliver praktiseret af de deltagende faggrupper. Her foretog vi interviews med håndværkere og eksperimentalarkæologer samt foretog research på det eksperimentalarkæologiske felt. Herefter stod vi med en beskrivelse af museets praksis, hvor vi kunne udpege de centrale aktiviteter, der fører frem til de resultater om vikingetiden, der formidles på museet. Det blev til en beskrivelse af den eksperimentalarkæologiske metode på Vikingeskibsmuseet. Den næste fase bestod i at afprøve, hvordan metodens praksisser kunne omsættes til aktiviteter og øvelser i undervisning. Der var to ting i spil her; det ene var at finde frem til konkrete øvelser, der afspejler det centrale og væsentlige i metoden, og det andet var at undersøge, hvad aktiviteterne bidrog med i forhold til elevernes udbytte. Den sidste fase bestod af refleksioner over undersøgelsen, og hvilken betydning dette kunne få i videreudvikling af en metodebaseret undervisningspraksis på Vikingeskibsmuseet. Den eksperimentalarkæologiske metode Den eksperimentalarkæologiske metode praktiseres på museet igennem et tværfagligt arbejdsfællesskab inden for maritime håndværk, akademiske fag som f.eks. historie og arkæologi samt sejladskyndige discipliner. I dette arbejdsfællesskab rekonstrueres skibe fra vikingetiden for efterfølgende at testsejle dem. Selve arbejdet med rekonstruktionen foregår i åbne værksteder, hvor museets gæster bliver inviteret indenfor. I rekonstruktionen skabes viden, der formidles på museet. Fageksperterne rekonstruerer skibene efter tegninger af de forskellige funddele, hvor de hele tiden genbesøger og revurderer de observationer og tolkninger, de indledningsvist har gjort sig, i takt med at byggeprocessen skrider frem. At rekonstruere et skib giver billeder af, hvordan skibene så ud, og giver viden om vikingernes samfund og de mennesker, som byggede skibene. Rekonstruktionen som en konkret og praktisk aktivitet er på museet en nøgle til at åbne for en fortid, som vi i mangel på sammenhængende kildemateriale grundlæggende ikke ved særlig meget om. Som supplement til rekonstruktionen inddrages skriftligt materiale og billedkilder fra samtiden. I rekonstruktionen centrerer arbejdet sig om at opnå en erkendelse og forståelse af fortiden, mere end at raffinere det nutidige håndværk. Eksperterne på museet bliver fortolkere af historie, og deres redskaber er observation, beskrivelse og rekonstruktioner, som skaber grundlaget for hypoteser, der er meningsskabende. En væsentlig praksis i metoden er, at faggrupper med vidt forskellige baggrunde og tilgange samarbejder om at skabe indsigt i historien, hvor et fysisk, konkret objekt er det bærende omdrejningspunkt. 2
3 TRÆNER EVNEN TIL AT OBSERVERE Da undervisningen skulle indeholde væsentlige elementer fra den eksperimentalarkæologiske metode, blev observationer af de fysiske kilder til en vigtig aktivitet. Vi udviklede øvelser, hvor der var fokus på at træne elevernes evne til at observere, beskrive og analysere konkrete fund. Dertil kom øvelser, hvor eleverne skulle konstruere undersøgelsesspørgsmål til fundene og formulere hypoteser. Vi planlagde forskellige typer af observationsøvelser i flere testforløb. I nogle af øvelserne var der en høj grad af elevinstruktion, og andre gange lod vi elevernes umiddelbare intuition og nysgerrighed være pejlende for deres undersøgelser. Fælles for testforløbene var, at museumsunderviseren efter hver øvelse foretog en fælles opsamling af elevernes resultater og forskellige perspektiver på det undersøgte, og derved gjorde elevernes iagttagelser til genstand for undervisningen. Målet var at træne observation, ikke blot for at finde svar, men som en åbning af de fysiske fund og dermed en metode til kildearbejde. Det skulle anskueliggøre, at fund kan være kilde til en lang række af informationer om fortiden, der igen rejser nye spørgsmål. Den vigtigste pointe var, at eleverne var aktive i en konstruktion af historien gennem observation og spørgsmål om, hvad skibene kunne fortælle og ikke fortælle. SKIFT I ROLLERNE Vi erfarede et interessant skift i museumsunderviserens og elevernes rolle, hvor museumsunderviseren i højere grad blev facilitator af elevernes aktive deltagelse frem for en underviser med en bestemt faktuel viden, som skulle overføres til eleverne. Vi bevægede os væk fra, at det er underviseren, der fortæller eleverne, hvordan vi undersøger skibene, og hvad de har været brugt til, til elever, der selv er aktive udøvere af undersøgelser. Her bliver skibene omdrejningspunktet for undervisningen, og det har udfordret den måde, vi plejer at inddrage skibene på i undervisningen, hvor de mest har fungeret som en kulisse eller noget, vi som undervisere har brugt som en anledning til at tale om forskellige temaer. Testforløbene gav forskellige resultater. Et fælles træk ved alle tests var, at eleverne begyndte at observere og beskrive den fysiske genstand, de stod over for, mere minutiøst. Herved begyndte de helt naturligt at forholde sig nysgerrigt og reflekteret til det ved skibene, som de ikke forstod. Samtidig havde eleverne i nogen grad vanskeligt ved at forstå, at det i udgangspunktet ikke handlede om at komme med et rigtigt eller forkert svar, men om at træne en metode, der så i sidste ende skulle lede frem mod plausible svar. Én dialog med en elev står særligt klart og er et eksempel på en tilgang til historien, som vi ofte ser, at eleverne er bærere af. Dialogen handlede om, at det at arbejde med den eksperimentalarkæologiske metode ikke giver absolutte sandheder, men opererer inden for kvalificerede sandsynligheder. Hos eleven lå der en underliggende forventning om, at vi som kulturinstitution kender sandheden om fortiden, fordi vi har eksperter, der undersøger fortiden. Det var en stærk oplevelse at være vidne til, hvordan forholdet mellem sandhed og viden gik op for eleven ikke mindst den komplicerede erkendelse af, at viden om fortiden ikke er konstant, men en størrelse i evig forandring. STILLER UNDERSØGELSESSPØRGSMÅL Som i enhver anden videnskabelig undersøgelse vil der i den eksperimentalarkæologiske metode være en række spørgsmål, man ønsker at få belyst. Et afgørende element i den eksperimentalarkæologiske proces er ikke kun at tolke og anvende det fysiske kildemateriale, men også at kunne afprøve rekonstruktionerne og dermed teste de hypoteser, man har opstillet. Vi kan ikke lade eleverne deltage i alle dele af den eksperimentalarkæologiske proces, men vi kan give dem en forståelse for de dele af arbejdet, som vi forventer kan bidrage til elevernes læring på væsentlige områder. Vi har på museet helt særlige muligheder for at invitere eleverne med ind i den skabende proces i vores værksteder, hvor eleverne kan prøve kræfter med, ikke blot hvor lang tid, men også hvor dygtige håndværkere vikingetidens mennesker rent faktisk var. I denne del af omsætningen af den eksperimentalarkæologiske metode var vores fokus i testforløbene at få erfaringer med at lade eleverne formulere undersøgelsesspørgsmål for herefter at angive måder, hvorpå man kunne undersøge de spørgsmål, som de havde formuleret. Også her blev eleverne inddraget og var aktive i langt højere grad end tidligere. 3
4 Hvorvidt eleverne er i stand til at stille kvalificerede undersøgelsesspørgsmål, afhænger af en række faktorer. Vi kan blandt andet se, at elevernes forforståelse af det, der skal undersøges, spiller ind, men også, at der er behov for at træne evnen til at stille spørgsmål på måder, der bringer undersøgelsen videre. Det handler ikke om at kunne stille spørgsmål, der umiddelbart kan besvares, men om at stille spørgsmål, der lægger op til en undersøgende tilgang til kilderne. Hvad er mulige svar på spørgsmålet? Og hvordan kan vi teste, om svaret kan bruges meningsfuldt? Vi ved, at de spørgsmål, som eksperterne stiller, hviler på en ekspertviden, som eleverne ikke har, og det stiller os i en særlig situation i undervisningen. Det blev derfor helt centralt for os, at eleverne skulle trænes i at stille åbne spørgsmål dvs. stille spørgsmål, der ikke lukker med en enkelt svarmulighed, men giver anledning til videre refleksioner og nye veje for undersøgelser. Det var en svær øvelse for både os undervisere og eleverne. FORSKELLIGE FAGLIGHEDER KOMMER TIL SYNE Et vigtigt perspektiv i vores arbejde med at kvalificere elevernes muligheder for at stille spørgsmål vedrører ikke mindst den tværfaglige arbejdsform i den eksperimentalarkæologiske metode. Når eleverne skal stille spørgsmål til de fysiske kilder på museet, sker det, som beskrevet, ved hjælp af konkrete observationer. Og her kommer de forskellige fagligheder til syne. Et huggespor i et skib rejser én type af spørgsmål for bådebyggeren, der f.eks. vedrører det værktøj, der har frembragt det, hvorimod det rejser en anden type af spørgsmål for historikeren, der forsøger at sætte det store ressourceforbrug til at bygge skibe ind i en samfundsmæssig kontekst og se på, hvad det kan fortælle os om vikingernes måde at skaffe materialer og organisere sig på. I vores undersøgelse betød det, at vi ved at fastlægge, hvilket emne spørgsmålene skulle omhandle, kunne kvalificere elevernes spørgsmål i forhold til reelle problemstillinger for museets forskellige fageksperter. Et emne, vi tog op, var livet ombord på skibet. Hertil kom, at vi gennemførte en del af forløbene i vores rekonstruktioner i havnen, hvor de kunne gå konkret til værks og undersøge skibets materialer, rum, siddepladser mv. Eleverne fik således også mulighed for at gå mere fysisk undersøgende til værks. UNDERVISEREN KAN SÆTTE RETNING Når emnet i den del af undervisningen, hvor eleverne skulle stille spørgsmål, blev fastsat af os undervisere, viste det sig, at eleverne i langt højere grad kunne stille kvalificerede spørgsmål om f.eks., hvordan man laver mad ombord, hvor de sov og gik på toilettet, eller hvordan man kunne navigere og sejle skibet i overskyet vejr. På den måde koblede de helt naturligt deres egne refleksioner over, hvad de ville gøre, til spørgsmål om, hvordan det havde været for datidens mennesker, og hvad de gjorde i tilsvarende situationer. Spørgsmålene kan synes at relatere sig til banale og ganske grundlæggende forhold ved menneskets eksistens. Men ikke desto mindre forholdt eleverne sig til spørgsmål, der relaterede sig til relevante perspektiver på vikingetiden, og hvordan vi kan undersøge det ud fra en nutidig optik og ud fra forskellige faglige perspektiver. Samtidig gav det eleverne en vigtig erkendelse af, at historien består af mennesker og deres levede liv. Igennem den opsamlende dialog kvalificerede og udfordrede vi elevernes spørgsmål, og hvordan de tænkte, man kunne besvare spørgsmålene. I disse dialoger med eleverne tegnede der sig også et billede af, at eleverne havde svært ved at forholde sig til, at det er muligt at skabe viden om historien ved at gå konkret og aktivt undersøgende til de fysiske kilder. På Vikingeskibsmuseet vil vi gerne arbejde med metodebaseret undervisning, fordi vores arbejdsmetode rummer erfaringer og viden, der er relevant i skolens historieundervisning. Vores undersøgelser har vist os, at vi kan tilbyde metoder til kildearbejde, hvor målet er, at eleverne får en forståelse for, hvordan vi skaber viden om fortiden. Vi tror, at den eksperimentalarkæologiske metode med dens konkrete, fysiske og tværfaglige tilgang til udforskningen af historien kan bidrage til elevernes læring og gøre det på en praktisk og konkret måde med eleverne som deltagere. 4
5 SUPPLERENDE REFLEKSIONER En ekstra pointe ved den pædagogiske praksis, vi har udviklet, er, at skibsfundene på museet som fysiske genstande blev det centrale omdrejningspunkt for undren og nysgerrighed, der gav anledning til, at eleverne ville vide mere om historien på mange forskellige niveauer. Det har været en meget vigtig læring. Det er en tilbagevendende udfordring at få vikingeskibene i vores museumshal til at være aktive og levende direkte ind i undervisningen og dermed vise, at genstande og fund er kilder til at åbne vores historie. Resultaterne peger også på, at eleverne anså det som udfordrende at deltage i undervisningen, fordi den udfordrede deres forståelse af, hvad de skulle lære, og hvordan de skulle lære om historien. Og det kan jo næsten ikke være bedre for os. I udviklingsarbejdet har vi fået indkredset nogle centrale træk ved den eksperimentalarkæologiske metode, der kredser om nogle forståelser og logikker om konstruktion af historien, som vi også igennem testforløbene fik bekræftet var meningsgivende at arbejde videre med. De tre områder: brug af genstande som kildemateriale, tværfaglige arbejdsprocesser samt evnen til at kunne formulere undersøgelsesspørgsmål er fremover områder, vi skal arbejde indgående med i vores pædagogiske profil til flere målgrupper og i flere fag. 5
De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereMålgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag
Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,
Læs merePå jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning
På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.
Læs mereDialog som undervisningsmetode
Dialog som undervisningsmetode I det museale læringsrum v/ Linda Nørgaard Andersen Hvem er vores målgruppe? Elever fra grundskolen Elever fra ungdomsuddannelserne Forhåndsviden Abstraktionsniveau Koncentrationsevne
Læs mereSelvvalgte problemstillinger og kildebank
HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab
Læs mereGrauballemanden.dk i historie
Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.
Læs mereDen professionelle lærings cirkel
Den professionelle lærings cirkel For at styrke og drive vores professionelle læring fremad anvender vi den professionelle lærings cirkel som metodisk grundlag for vores professionelle læring, for vores
Læs mereUNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS - DIFFE RENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til undervisere på erhvervsuddannelserne. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb.
Læs mereFormål: Hvad skal de lære?
Evaluering af Håndværk og design #Gislinge et samarbejde mellem Absalons Skole, Boserupgaard Naturcenter og Skoletjensten på Vikingeskibsmuseet i efteråret 2015 Undervisningen Håndværk og design #Gislinge
Læs mereHoney og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori
Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det
Læs mereAktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme
Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til lærere og pæda goger i grundskolen. Redskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet
Læs mereBilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE
Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin
Læs mereTematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag.
Undervisning onsdag d.18.2.15 Unge Stemmer Tematik: København, elevernes egen verden går herfra. De bedste arkivalier, mulighed for at koble på elevernes egen verden og hverdag. Grupperne skal arbejde
Læs mereLærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro
Lærervejledning Slaget på Fælleden En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring
Læs meredig selv og dine klassekammerater
Tro på dig selv og dine klassekammerater Øvelser til 4. 6. klasse 6 1 Hvad vil det sige at tro på sig selv? Særlig tre temaer i klassefællesskabet er interessante, når vi skal beskæftige os med elevernes
Læs mereKickoff praktik 3 - dag 2
- dag 2 At modtage og vejlede elever på avanceret niveau på social- og sundhedsassistentuddannelsen Uddannelse / Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Program 8.30 9.00 Velkommen og formål med dagene 9.00
Læs mereAktionslæring. Sommeruni 2015
Aktionslæring Sommeruni 2015 Indhold De fem faser i et aktionslæringsforløb - (KLEO) Interview (i flere afdelinger) Kontrakt - SMTTE Positioner, domæner Observation og observationsnotater Teamets rolle
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen
Læs mereDit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM
Dit Demokrati: LÆRER VEJLEDNING TIL EU-FILM DIT DEMOKRATI LÆRERVEJLEDNING TIL EU-FILM SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 3 dele: Filmene: Hvad bestemmer EU?, Hvordan
Læs mereAfrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027
Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk
Læs mereSommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum
Sommeruni 2015 dag 2 Den åbne skole varieret undervisning gennem tværfagligt samarbejde med Arbejdermuseet og Statens Naturhistoriske Museum Ane Riis Svendsen, Sara Tougaard, Susanne Arne-Hansen Mål for
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs mereSundhed og selvbestemmelse
Sundhed og selvbestemmelse 1 PRAKSISERFARING SANNE BILLE NIELSEN KATRINE WORSØE BAKKEN Medicinpædagogik Medicin i et pædagogisk perspektiv Recovery Medicin og socialpsykiatri supplerer hinanden Medicin
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereAktionslæring som metode
Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program
Læs mereDet er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.
Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig
Læs mereLÆRERVEJLEDNING INDLEDNING FÆLLES MÅL OPGAVESÆTTET
Dit Demokrati: OPGAVER TIL FILMEN HVAD ER ET POLITISK PARTI? Udarbejdet af Folketingets Administration LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dette materiale består af 2 dele: Filmen HVAD ER ET POLITISK PARTI? Opgavesættet
Læs mereFra opgave til undersøgelse
Fra opgave til undersøgelse Kan man og skal man indrette læringsmiljøer med undersøgende tilgang til matematik? Er det her en Fed Fobilooser? Det kommer an på! Hvad kan John Dewey bruges til i dag? Et
Læs mereLÆRERVEJLEDNING Familien Sørensen (ungdomsuddannelserne)
LÆRERVEJLEDNING Familien Sørensen (ungdomsuddannelserne) Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkomne til undervisningsforløbet Familien Sørensen på Arbejdermuseet. Lærervejledningen er udarbejdet
Læs mereHvert kursus strækker sig over 40 lektioner, og eleven deltager i 2 kurser under hver overskrift i løbet af 7.-9.kl.
Enghaveskolen april 2018 Fagplan Kursusforløb 7.-9.kl. Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl.er der i 7., 8, og 9. klasse nogle kursusforløb med følgende overskrifter: Den Vide Verden, Demokrati
Læs mereInnovation - viden i spilved Kirsten Lauta
Innovation - viden i spilved Kirsten Lauta Uddannelsens formål: Kapitel 1; 2 stk.4 stx. hf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes /kursisternes udvikling af personlig
Læs merePERSONAL MEANING MAPPING
PERSONAL MEANING MAPPING Duft Dyr Duft er en sans Snuse Se Hval Dyr har sanser Også lidt det samme også en se sans Hvaler taler ikke sammen på samme måde som mennesker Sanser Mennesker har sanser Mennesket
Læs mereOpmærksomhedsbegrebets
Opmærksomhedsbegrebets historie Anders Kruse Ljungdalh Aarhus Universitetsforlag 1. Opmærksomhedsarbejdets ustyrlige genstand Det vanskeligste i verden er at styre sin opmærksomhed. Når man forsøger at
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mere5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
Læs mereKOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN
KOMMENTARER FRA EN KRITISK VEN FEEDBACK TIL ARKEN INDLEDNING Tak for invitationen! Oplægget i dag er en invitation til uddybning, refleksion og udvikling Grundantagelser i feedbacken: Undervisningen på
Læs mereWorkshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman
Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere
Læs mereBIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten
BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten INDLEDNING Som en del af videreudviklingsfasen i ansøgningsrunden Unge på kanten har Bikubenfonden
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereFagbilag Omsorg og Sundhed
Fagbilag Omsorg og Sundhed 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Det faglige tema omfatter elementer fra beskæftigelsesområder, der relaterer til omsorg, sundhed og pædagogik. Der arbejdes med omsorgs-
Læs mereForenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes
Læs mereKLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE
KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har
Læs mereMålene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:
1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015
Pædagogikumrelaterede kurser for årsvikarer, vejledere og kursusledere 2015 Praktiske oplysninger Kursus for årsvikarer Tilmeldingen til kurserne foregår elektronisk. Følg linket her Tilmeldingsfristen
Læs mereErhvervsrettet innovation
Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem
Læs mereVIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS
9.-10. DECEMBER 2013 VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS Ved, PH Metropol og, Brøndby Kommune en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORSKNING, PRAKSIS
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer
Læs mereModerne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015
Moderne naturfagsundervisning Skolemessen i Aarhus den 23. april 2015 Kim Christiansen, C. la Cour skole, Randers Martin Krabbe Sillasen, VIA University College Christina Frausing Binau, NTS-Centeret På
Læs mereFælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling. 8. nov kl Museumscenter Hanstholm
Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling 8. nov. 2016 kl. 8.30 15.00 Museumscenter Hanstholm Hvem er jeg? Uddannet lærer i 2004, bl.a. som historielærer og kristendomskundskabslærer.
Læs mereDet er lysten, der driver værket
Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 1 Det er lysten, der driver værket Inquirybaseret undervisning i naturfag - sådan! Klip 2 Indenfor naturfagsundervisning
Læs mereGør tanke til handling VIA University College. Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1. maj 2014
Gør tanke til handling VIA University College Case i undervisning Oplæg til IK møde den 1 Program 09.00 - Oplæg om cases i undervisning 09.15 - Arbejde med praksiscases i blandede grupper 09.45 - Kort
Læs mereDit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING
Dit Demokrati: OVERORNET LÆRER VEJLEDNING DIT DEMOKRATI: OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING SIDE 1 OVERORDNET LÆRERVEJLEDNING INDLEDNING Dit Demokrati film og opgaver Folketinget ønsker at engagere unge i demokrati
Læs mereKvaN-konference. undervisningsdifferentiering
KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?
Læs mereLærervejledning til læremidlerne i kildebanken
Lærervejledning til læremidlerne i kildebanken Læremidlet er tilrettelagt, så eleverne kan arbejde med forskellige historiske emner. Eleverne tager afsæt i selvvalgte problemstillinger, som de søger at
Læs mereDELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring
DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse
Læs mereDET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Læs mereWorkshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen
1 Workshop 10.4: Anvendelse af video i udvikling af undervisningen Facilitatorer: Leif Vibild, Harald Brandt, Pernille Ulla Andersen VIA, Læreruddannelsen i Aarhus 2 Agenda i workshop 10.4 Anvendelse af
Læs mereInnovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen
Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11 Innovation Metropol Dorrit Sørensen Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke viden,
Læs mereLÆRINGSSTILSTEST TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald.
TEST TESTVÆRKTØJ TIL VEJLEDERE / LÆRINGSSTILSTEST Et screeningsværktøj så du sikrer en god læring hos dine elever og mindsker frafald. 1 LÆRINGSSTILSTEST / Når du kender dine elevers måde at lære på, kan
Læs mereDEN DIDAKTISKE SAMTALE
DEN DIDAKTISKE SAMTALE Formålet er: at skabe rum for refleksion og udvikling at kunne reflektere over egen praksis Grundlaget for den didaktiske samtale er, at: Vi stiller spørgsmål i stedet for at give
Læs mereInnovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014. Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef
Innovation og innovationsdidaktik cphbusiness 12.12 2014 Dorrit Sørensen, Lektor og Projektchef Afsæt Strategi 2020 CPHBUSINESS GØR VIDEN TIL VÆRDI Værdien af at få en god idé Derfor Udvikle en pædagogik,
Læs mereLærervejledning. Slaget på Fælleden. En byvandring på industrialiseringens Nørrebro
Lærervejledning Slaget på Fælleden En byvandring på industrialiseringens Nørrebro Intro Vi glæder os til at byde dig og dine elever velkommen til undervisningsforløbet Slaget på Fælleden en byvandring
Læs mereFOSSILER OG EVOLUTIONSTEORI
Geomuseum Faxe sørger for værktøj til brug i kalkbruddet. Vi indskærper, at kalkbruddet stadig er en aktiv arbejdsplads, og der derfor gives plads for maskiner og køretøjer. Husk påklædning der kan tåle
Læs mereKursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.
Læs mereEgaa Gymnasium) Feedback for læring I Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb
Kvalificerede medarbejderudviklingsforløb - Egaa Gymnasium På Egaa Gymnasium har det været fast procedure, at leder foretager observationer af undervisning forud for MUS. Ledere og lærere ønsker dog at
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereAktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis
Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence
Læs mereOm erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereKræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig?
VIDENSKONSTRUKTION Kræves det, at eleverne opbygger og anvender viden? Er denne viden tværfaglig? Oversigt Mange skoleaktiviteter kræver, at eleverne lærer og gengiver de oplysninger, de modtager. Det
Læs merePh.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.
Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.
Læs mereSans sproget om tværfaglig og tværinstitutionel samskabelse
Sans sproget om tværfaglig og tværinstitutionel samskabelse Sprog som sanselighed For at udvikle barnets begreber er det nødvendigt at arbejde med ordene og genstandene. Og det er nødvendigt at tale med
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Læs mereSÅDAN ARBEJDER VI I TAMU. Fokus Hvad vil det sige at arbejde med værdier? TAMU i virkeligheden Værdiernes betydning for medarbejdere
SEPTEMBER 2017 SÅDAN ARBEJDER VI I TAMU Fokus Hvad vil det sige at arbejde med værdier? TAMU i virkeligheden Værdiernes betydning for medarbejdere Konsekvenspædagogiske perspektiver Kan værdier bruges
Læs mereVelkommen til 2. undervisningsdag
Velkommen til 2. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Kolding/Haderslev Fredag d. 20. marts 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereBYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen
BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen
Læs merePædagogisk og didaktisk grundlag for undervisning og læring
Pædagogisk og didaktisk grundlag for undervisning og læring 2014 Pædagogisk og didaktisk grundlag for Teknisk Skole Silkeborg Bemærk: Oplæg til drøftelse Indledning Målet for vores uddannelser på TSS er
Læs mereVelkommen til 2. undervisningsdag
Velkommen til 2. undervisningsdag Tættere på elevers læring Et kompetenceudviklingsforløb for skoleledere i Glostrup/Albertslund Torsdag d. 22. januar 2014 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skolelederforeningentaettere-paa-elevernes-laering
Læs mereLærervejledning til 1000 meter Odense
Lærervejledning til 1000 meter Odense Mormors historie om Odense fortalt med 20 meter streetart er en oplevelse i sig selv, der kan bruges til at engagere eleverne i Odenses historie. Materialet her tager
Læs mereAfrapportering: Beskrivelse af processen:
Afrapportering: Forløbet: Din historie-min historie- vores historie Målgruppe: Modtagelsesklasser på mellemtrinnet (4.-6. klassetrin) Deltagende institution: Museum Vestsjælland Formidler: Jesse-Lee Costa
Læs mereMITrack Dokumentation og transfer af den unges læring
MITrack Dokumentation og transfer af den unges læring Et væsentligt parameter i MITrack er at kunne dokumentere den unges læring i særdeleshed overfor den unge selv for at bidrage til transfer, men ligeledes
Læs mereUndervisningsplan for faget historie
RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereIntroduktion til IBSE-didaktikken
Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare
Læs mereHistoriebrug. Historiekultur og -brug. Date : 1. oktober 2014
HistorieLab http://historielab.dk Historiebrug Date : 1. oktober 2014 I en række blogindlæg vil Jens Aage Poulsen præsentere de tre hovedfokusområder for de nye læringsmål i historiefaget. Det første indlæg
Læs mereMIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Læs mereFUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS. Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans
FUELED BY CLAIM DIN KULTURARV // DANS Den lille havfrue nyfortolket og sat i perspektiv gennem dans Dette er et gratis undervisningsforløb, der åbner op for fysisk tilgang til tekst. Vi vil gerne forundre,
Læs mereFå fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune
Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog
Læs mereforventningsko og oplevelseskort
Forventnings-Fo r v e n t n i n g s k og oplevelseskort (FØR OPLEVELSEN Oversigt over ) forventningsko ti l el ev rt R V ko ENTN Op le ve lsf Oes I N G S KO R T FOR FØR OG EFTER DEN KUNSTNERISKE OPLEVELSE
Læs mereSkærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog
Studieunit Juni 2019 Skærmbesøg i hjemmeplejen Læringsforløb for Social- og sundhedselever - Inspirationskatalog Indhold Introduktion 3 Hvad er skærmbesøg? 3 Hvorfor skærmbesøg i SUF? 3 Hvorfor er skærmbesøg
Læs mereStudieunit på plejecenter Kristiansminde
Studieunit på plejecenter Kristiansminde Nærvær hver dag Roskilde Kommune 83.137 borgere 6.068 årsværk 1.270 årsværk i ældre og pleje 150 SSH og SSA elever 45 Sygeplejestuderende 5 huse med i alt 100 boliger
Læs mereValg af metoder og didaktik sætter spot på undervisernes pædagogiske kompetencer
Valg af metoder og didaktik sætter spot på undervisernes pædagogiske kompetencer Sådan lød mit oplæg for i dag og pointen er, at effekten af de metoder vi bringer i spil, har en vidt forskellig effekt
Læs mere7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.
Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske
Læs mereNår man reserverer forløbet får man tilgang til et undervisningssæt med fem forskellige temaer at arbejde med.
Målgruppe: 0. - 2. klasse Navn: Skip Ohøj Fagområder: Dansk, historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Skip Ohøj er et 120 min. undervisningsforløb for 0. 2. klasse. Forløbet er et forløb på egen hånd
Læs mereACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur
ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i
Læs merePædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Læs mereDyr i bevægelse. Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018. Naturhistorisk Museum Århus
Dyr i bevægelse Rapport vedr. J.nr. 2008-7.42.04-0018 Naturhistorisk Museum Århus 2 Indhold Dyr i bevægelse...4 Udvikling og sammenhæng...5 Lige ind i fællesmål og de fire naturlige delkompetencer...5
Læs mere