RAPPORTER. Nr TEMA: TEKSTIL FORSKNING. fra tekstilernes verden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORTER. Nr. 3 2013 TEMA: TEKSTIL FORSKNING. fra tekstilernes verden"

Transkript

1 RAPPORTER fra tekstilernes verden Nr TEMA: TEKSTIL FORSKNING

2 Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi Lauget blev stiftet i 1946 (tidligere Landsforeningen Stoftrykker- & Væverlauget). Foreningens formål er at udbrede kendskabet til de tekstile håndværk og deres kulturelle forankring i Danmark. Som medlem af foreningen optages enhver, der er interesseret i at støtte dette formål. Foreningen ledes af en demokratisk valgt bestyrelse, der arbejder til fremme af foreningens formål over hele landet. Alle medlemmer har stemmeret ved generalforsamlingen, der afholdes hvert år i april måned. Foreningens kursusvirksomhed varetages af S&V Tekstilkurser, der er en selvstændig organisation under NETOP - netværk for oplysning. Information om kursusvirksomheden kan ses på hjemmesiden Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi Forsiden Tre sound suits fra udstillingen: The World is My Skin. Nick Caves drømmeverden på Trapholt - en udstilling som får den taktile sansning i højt gear. Foto: Nils Rosenvold. Medlemsbladet ISSN: Rapporter - fra tekstilernes verden udgives af Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi. Bladet udkom mer 4 gange årligt: primo januar, april, juli, oktober. Stof, der ønskes optaget i bladet, skal være re daktionen i hænde 1½ måned før bladet udkom mer. Dead line for indsendelse af stof til næste blad er: 15. august Bladet udsendes med Post Danmark. Husk at adresseændring skal meddeles til: Sekretær Kirsten Thomsen (se bagsiden). Redaktion Redaktør: Gina Hedegaard Nielsen. Artikler og meddelelser sendes direkte til: Gina H. Nielsen, Hollænderdybet 22, 5.tv Køben havn S. Tlf Bladets artikler & billeder er tilsendt redaktionen som pres semate riale, eller bringes efter aftale med ophavsmanden. Annoncer An noncer til bladet sendes til: Ella Bihl Christensen, mail: Annoncepriser: 1/1 side kr. 800 (kr ved min. 3 annoncer i træk) ½ side kr. 500 (kr. 800 ved min. 3 annoncer i træk) ¼ side kr. 200 (kr. 400 ved min. 3 annoncer i træk), 1/8 side kr. 150 (kr. 250 ved min. 3 annoncer i træk). Erhvervsmæssige kurser godkendt af Lauget er gratis. Andre kurser: priser som ovenfor. Små medlemsannoncer i blad eller på nettet kr for medlemmer og kr for ikke medlemmer Bestyrelsesmøde den 10. nov Tema - Tekstil forskning Sommeren står for døren, og der er flere tekstile oplevelser at rejse efter både indenlands og udenlands. Eksempelvis Nick Caves udstilling The World is My Skin på Trapholt i Kolding, tekstilkunstner Sanne Ransbys udstilling Coexistence hos Nicolai Kunst i Kolding, en gruppeudstilling med stoftryk hos Design Center i Malmø, Artapestry 3 i Ronneby, Sverige og 14th International Triennale of Tapestry i Lodz i Polen. Her udstiller 130 internationale tekstilfolk, og danske væver Lise Frølund modtog en Spezial Price på åbningsdagen - rigtig flot og stort tillykke med den! På tekstilmuseet vises endvidere udstillinger af polske vævere i store som små formater, og studerende fra designskoler i Europa er inviteret til at udstille, hvilket er et fint supplement til alt det etablerede. Udstillingen på tekstilmuseet i Lodz varer til 3. november. Et andet sted i byen er der en retrospektiv udstilling med den polske tekstilkunstner Magdalena Abakanowicz, der har været banebrydende for den frie tekstilkunst. Denne udstilling varer kun til den 28. juli. Hvis man får mod på en tur til Polen, så er der stadig pladser på studieturen som Dansk Tekstillaug arrangerer (se side 25) - sidste tilmelding er 20. juli. Hvis sommeren skal nydes i det danske så tjek udstillingskalenderen - der er en del at se nærmere på og deltage i. Ellers er der i dette nummer sat fokus på tekstilforskningen, hvilket bliver belyst fra flere vinkler med hensyn til metoder, katalogisering og studier af blandt andet landets bispekåber. Redaktøren ønsker alle en god sommer og fornøjelig læsning! Billeder - øverst og ned: Elena Tkachenko, Rusland, med værket Presentiment of love (guldtråd). Magdalena Sobon, Polen, med værket Mars (papir) Xavery Wolski, Mexico, med værket Balloons (metaltråd) Cindy Hickok, USA, med værket Café de Musée (silke og uld) Alle er udstillere på udstillingen i Lodz. Foto: Gina Hedegaard Nielsen 2 3

3 Tekstilforskning hvad er det? Ulla Mannering, seniorforsker, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning, Nationalmuseet Introduktion Tekstiler og skind har i tusindvis af år beskyttet os mod vejr og vind. De har varmet og kølet, og været med til at underbygge menneskets identitet. Og ligesom tekstil- og skindproduktion i dag spiller en vigtig rolle i verdensøkonomien, indtog den også tidligere en central rolle i menneskets udvikling. Tekstilforskning har længe været en del af den arkæologiske forskning, men forskningsgrenens fokus og betydning for de arkæologiske tolkninger og forståelsen af de forhistoriske samfund har selvfølgelig vekslet. I Norden har vi haft mange pionerer inden for tekstilforskningen; Marta Hoffmann fra Norge, Agnes Geijer fra Sverige og Margrethe Hald fra Danmark, hvis arbejde har været med til at opbygge forskningsgrenens metode og arbejdsfelt, og som stadig nyder international anerkendelse. Af nulevende forskeres arbejde har særlig Lise Bender Jørgensens registreringer af tekstilfragmenter fra gravfund i store dele af Europa indtil år 1000 e.kr. givet et uvurderligt grundlag for at sammenligne tekstiler på tværs af tid og rum. Det er således på baggrund af en lang tradition, at Center for Tekstilforskning (CTR) i 2005 blev etableret med hjælp fra Danmarks Grundforskningsfond. Ét af CTRs vigtigste mål er at gøre tekstilforskningen synlig og resultaterne lette at anvende. Herudover arbejder vi i tæt kontakt med de naturvidenskabelige discipliner for at udvikle og forbedre forhåndenværende analysemetoder. Kulstof 14-analyser, isotopanalyser og særlig strontium isotopanalyser, men også DNA-analyser, farveanalyser og fiberanalyser er metoder, som kan give nye oplysninger om forhold, som man umiddelbart ikke kan se. Med resultaterne fra disse analyser kan vi stille spørgsmål, som det ikke tidligere var muligt at besvare, og som bringer vores viden om de forhistoriske samfund i nye retninger. For at kunne beskrive et stykke arkæologisk tekstil skal der inddrages en hel række observationer, og det er ikke altid let at beskrive et stykke tekstil præcist og ensartet. Alt efter ens erfaring vil man lægge vægt på forskellige kriterier og netop derfor er det vigtigt at anvende en ensartet terminologi og metode. For eksempel kan tekstiler med de samme tekniske karakteristika (fibermateriale, snoning, vævning, trådtæthed og tråddiameter) synes og føles ganske forskellige, mens tekstiler med forskelle i den tekniske konstruktion kan synes og føles meget ens. Selvom to tekstiler, er fremstillet af tråd med forskellig spinderetning, kan godt ligne hinandens så meget, at de umiddelbart kan se ud til at stamme fra den samme vævning. Ved at inddrage tekstilteknologiske karakteristika er det videre muligt at iagttage regionale og kronologiske tendenser i tekstilernes udseende og produktion. Bevaring Danmark har en af verdens største samlinger af forhistoriske tekstiler. Tekstiler er ellers sjældne i arkæologiske udgravninger, for som alle organiske materialer nedbrydes de ofte hurtigt af mikroorganismer med mindre ganske særlige omstændigheder er til stede. I områder med meget tørt klima, som fx i Egypten og i Syrien, er tekstiler bevaret fordi de er tørret ud. Salt har bevaret tekstilmateriale i de østrigske saltminer og i Tarim ørkenen i det nordvestlige Kina. Vandfyldte fundsteder har bevaret tekstilfund i Alperne og i det nordvestlige Europa, mens permafrosten i Grønland har overleveret dragterne fra nordboernes begravelser næsten intakte. Når vi i Danmark har så store samlinger af forhistoriske tekstiler skyldes det især de enestående bevaringsforhold i bronzealderens gravhøje og i de danske tørvemoser. Tekstiler kan også være bevaret gennem den mineralisering, der sker, når tekstilet kommer i kontakt med metalsalte fra metalgenstande under nedbrydning (ofte jern- eller kobbersalte). I Danmark er mange tekstiler netop overleveret som mineraliserede, dels i begravelser og dels i forbindelse med våbenofferfund. Desværre er det arkæologiske tekstil- og skindmateriale i Denmark ikke lige velbevaret fra alle forhistoriens perioder. Vi ved kun lidt om stenalderens dragter, hvorimod vi har et rigt dragtmateriale fra bronzealderen og ældre jernalder (Figur 1). I den sene del af jernalderen er de arkæologiske tekstiler uheldigvis meget fragmentarisk bevarede, da de fleste tekstilfund stammer fra grave. Til gengæld kan vi supplere vores viden med samtidige gengivelser af dragter, som f.eks. findes på smykker og guldgubber. (Figur 1) Kvindedragt fra ældre jernalder, som er fundet i Huldremose på Djursland. Foto: Roberto Fortuna, Nationalmuseet. Tekstilteknologi Det er vigtigt for udforskningen af de forhistoriske tekstiler og skindgenstande, at man også har kendskab til deres produktion og de tilhørende teknikker og redskaber, som man har anvendt. Alt efter hvilket råmateriale, der har været benyttet, har man anvendt forskellige fremstillingsmetoder. Nogle processer kan vi uden videre udlede af tekstil- og skindfundene, mens andre får vi kendskab til gennem redskaberne, og endnu andre må vi gætte os til eller erfare gennem eksperimentel arkæologi. Tekstilteknologi omfatter således alle skridt i produktionen af et stykke tekstil fra tilvejebringelse af råmateriale, f.eks. fibre fra planter eller dyr, der blev spundet og vævet til et stykke tekstil, der herefter blev farvet og eventuelt overfladebehandlet, og først derefter forarbejdet til dragter eller andre brugsgenstande. Det er variationer mellem alle disse processer, der skaber slutprodukternes forskellige udseender, og som har indflydelse på deres egenskaber, holdbarhed og værdi. Skindforarbejdning er en anden teknologi, som har samme udgangspunkt, dyr, men som anvender helt andre metoder og teknikker. Udover at fremskaffe skindet skal det renses, skrabes, garves, tilskæres og syes. Vi ikke ved hvilken teknik, man anvendte for at blødgøre og garve skindene, før de blev videreforarbejdet, men det står klart, at man må have konserveret skindene for at undgå forrådnelse. Sandsynligvis anvendte man i garveprocessen en fedtholdig substans, f.eks. fiskeolie, spæk eller dyrehjerne, men alun eller plantegarvning er også en mulighed. Redskaber og produktionsanlæg er andre kilder, som kan fortælle om produktion og teknologi, men det er ikke alle dele af produktionen, som har efterladt lige synlige spor i det arkæologiske materiale. Eksempelvis er hovedparten af de redskaber, som er bevaret i arkæologiske kontekster, lavet af mindre forgængelige materialer, såsom tenvægte og vævevægte af brændt ler eller nåle, knive, sakse og vævesværd af metal (Figur 2). I heldige tilfælde kan redskaber lavet af let forgængelige materialer såsom kamme, tenpinde og brikvævningsbrikker af træ eller ben dog også forekommer. Videre kan forskellige typer produktionsanlæg så som grubehuse, gruber og brønde til hør- eller skindforarbejdning give vigtige informationer om organiseringen af produktionen. Undersøgelser af redskaber og produktionsanlæg fra forskellige arkæologiske fund kan give et overordnet billede af tekstil- og skindproduktionen på en bestem lokalitet eller et større område. Herved 4 5

4 (Figur 2) Udvalg af rekonstruerede tekstilredskaber: en bøjlesaks, en håndten, et vævesværd, to uldkamme med tænder af jern og tre bennåle. Foto: Eva Andersson Strand, CTR. kan man få værdifulde oplysninger om brug af og udveksling af viden om forskellige teknikker og håndværkstraditioner, samt forandringer i produktionen over tid. Råmaterialet Fibre er det råmateriale, som tekstiler fremstilles af, og de kan stamme fra forskellige kilder. Forskellige råmaterialerne har forskellige egenskaber. Uld er en fiber med gode isolerende egenskaber og den kan absorbere meget væske, således at bærerens krop forbliver tør. Det er modsat hørfibre, som karakteriseres som en kølig fiber. I Nordeuropa er det første fibermateriale, som mennesket bearbejdede til tekstiler og net, forskellige vegetabilske fibre såsom træbast (f.eks. lind, pil og poppel) og plantefibre (f.eks. hør, hamp og brændenælde) (Figur 3). Blandt de animalske fibre var uld det vigtigste råmateriale, og i Danmark er størstedelen af de bevarede tekstilfund fremstillet af fåreuld. Silke, som også er en animalsk fiber, findes ikke i Skandinavien før i slutningen af jernalderen, hvor det importeres som en luksusvare. Et andet vigtigt luksusmateriale var metaltråd, som blev fremstillet ved at trække ganske tynde tråde af metallet eller ved at sno flade sølv- eller guldstrimler omkring en spunden tråd. Metaltråd blev i den sene del af jernalderen anvendt til dekorationer på dragten og i brikbånd. (Figur 3) Brændenældetekstilet fra Lusehøj på Fyn. Tekstilet stammer fra en brandgrav dateret til yngre bronzealder. Foto: Roberto Fortuna, Nationalmuseet. Tråden En tråd kan dannes ved at strække og sno fibrene. Det er den proces, man kalder at spinde. En simpel spindekrog eller en håndten, der består af en lille pind med en vægt, og som sørger for at tenen roterer jævnt, er alt, hvad der kræves. Det er ofte kun tenvægten, som arkæologerne finder i grave eller på bopladser, mens tenpinden, som kunne være lavet af træ, i de fleste tilfælde er forsvundet. En særegen håndten er fundet i forbindelse med Hjortspringbåden på Als i Sydjylland, hvor den sikkert udgjorde et lille offerfund (Figur 4). Den er fremstillet af en hasselgren, som har en fortykning i den ene ende i stedet for en tenvægt. Mens man spinder kan man holde fibrene i den ene hånd, eller de kan fæstnes til et rokkehoved. Fibre kan spindes eller snos i to retninger, som hver især giver tråden en forskellig struktur. En tråd er Z-snoet, hvis den er spundet med uret, og S-snoet, hvis den er spundet mod uret. Trådens (Figur 4) Ten fra Hjortspring på Als. Spinderedskabet er dateret til ældre jernalder. Foto: Nationalmuseet. tykkelse eller finhed angives ved dens diameter. Alt efter hvilken trådkvalitet, man ønsker at opnå, kan man vælge en let tenvægt til en fin tråd eller en tungere tenvægt til en tyk tråd. En uldtråd indeholder ofte meget luft, hvorved de isolerende egenskaber forstærkes, mens en hørtråd ofte er glat og stram, det vil sige uden den store isoleringsevne. Tekstilet Den spundne tråd kan væves til et tekstil ved at sammenføje to vinkelrette trådsystemer. På en væv kaldes det statiske system trenden, og det bevægelige islættet. Den simpleste form for vævning, lærredsbindingen, fremkommer ved, at islættet skiftevis føres over og under en trendtråd. Når trådtætheden i trend og islæt er ens, kalder man vævningen en balanceret lærredsvævning. Er trådtætheden højere i det ene frem for det andet system, fremkommer en repsvævning. I en kipervævning føres islættet over og under flere trendtråde ad gangen i et forskudt mønster, hvorved der fremkommer karakteristiske diagonallinier på tekstilets overflade. Hvis vævningens islættråde går under to og over to, beskrives kipervævningen som en 2/2 kiper. Der findes mange variationer af den diagonale kipervævning, fra den mere enkle spidskiper og brudt kiper til de mere komplicerede gåseøje og krystalkiper. Alt efter trådtykkelsen og trådtætheden i de to systemer bliver vævningen tæt eller åben. Trådtallet, det vil sige antallet af tråde per cm i hvert system, angiver både tekstilets tæthed og finhed. I dag anvendes lærredsvævningen hovedsagelig til tekstiler i plantefibre, men i bronzealderen blev uldvævningerne primært fremstilet i denne binding. Kipervævninger derimod blev meget populær til uldvævninger i den tidlige del af jernalderen (Figur 5). Det ældste kipertekstil fra Danmark er fundet i en grave dateret til yngre bronzealder, og det ligner på mange punkter samtidige fund af kiperstoffer fra Central- og Sydeuropa. Dette tidlige kipertekstil viser, at tekstilteknologi hurtigt udvikledes og spredtes over store områder. (Figur 5) Typisk 2/2 kiper uldtekstil fra Haraldskær Mose nær Vejle. Tekstilet er dateret til ældre jernalder. Foto: Roberto Fortuna, Nationalmuseet. Vævning Væveteknologi er et meget bredt begreb, der dækker mange aspekter af tekstilhåndværket, både det færdige produkt, redskaber, arbejdsmetoder og organisering af arbejdet. Vævning 6 7

5 udføres oftest på en væv, men tekstiler kan også fremstilles på andre måder f.eks. i brikvævning eller sprang. I Danmark stammer de ældste vævede tekstiler fra ældre bronzealder, mens de endnu tidligere stenaldertekstiler er lavet i nålebinding eller fletværksteknik. En væv består i sin enkleste form af en firkantet ramme af stolper og pinde, der enten kan placeres lodret eller vandret, hvortil trendtrådene er fastgjort. På en opstadvæv holdes trenden udstrakt ved hjælp af vævevægte, der bindes fast til bundter af trendtråde. Vægtene kan bestå af sten, eller de kan være fremstillet af ler. Vævevægtene kan fortælle os en hel del om håndværkstraditionen, idet vævevægtenes vægt og udformning har betydning for, hvilke tekstilkvaliteter man har kunnet væve. Vævevægte kendes allerede fra den yngre stenalder og de stammer oftest fra bopladser. Vævevægte er desværre ikke ligelig repræsenteret gennem forhistorien, og det er ikke før i den sene del af jernalderen, at vævevægte udgør almindelige fund på bopladserne (Figur 6). Vævevægtenes ujævne repræsentation kan både skyldes ugunstige bevaringsforhold, men også at man vævede med et redskab, som ikke krævede anvendelsen (Figur 6) Række af vævevægte fundet på Sorte Muld på Bornholm. Vævevægtene er dateret til yngre jernalder. Foto: Nationalmuseet. af vævevægte. Eksempelvis er de fleste af de mosefundne tekstiler fra ældre jernalder, som f.eks. tekstilerne fra Huldremose på Djursland, fremstillet på en tobommet væv, hvor trenden ikke blev tynget af vævevægte (Figur 7). Brikvævning er en særlig båndvævningsteknik, som kan anvendes til at fremstille simple eller mere komplicerede bånd og kanter med mange (Figur 7) Tegning af den type væv, som tekstilerne fra ældre jernalder formentlig er fremstillet på. Tegning Annika Jeppsson: CTR. forskellige mønstre og strukturer. Ved brikvævning benyttes små kvadratiske brikker med et hul i hvert hjørne til at kontrollere trendtrådene. Trenden trådes med én tråd gennem hvert af de fire huller i brikken. I den ene ende holdes trendtrådene samlet i et fast punkt, mens de i den anden ende kan hænge mere frit. Når brikkerne drejes indsætter man en islætstråd i det naturlige skel, som opstår mellem trådene i brikkerne. Det er antallet af brikker og hvorledes de er trådet, som bestemmer bredden og hvilket mønster man kan væve. De tidligste brikvævede tekstiler fra Danmark stammer fra ældre jernalder, og de er bevarede både i moser, i grave og i forbindelse med våbenofferfund. Det tidligste fund af vævebrikker kommer fra Dejbjerg Mose nær Skjern i Vestjylland og er dateret til århundrederne e.kr. (Figur 8). Efterbehandling Når et stykke tekstil er blevet vævet, kan det gennemgå forskellige efterbehandlinger og færdiggørelsesprocesser. Fibrene kan f.eks. filtes, eller stoffets overflade kan børstes for at opnå en blød luv. Farvning kan også indgå i efterbehandlingen af et stykke tekstil. De nævnte efterbehandlinger benyttes hovedsagelig til uldstoffer, mens hør og andre plantefibre kan bleges og glattes for at gøre stoffet hvidt og skinnende. Et tekstil kan også tilskæres og syes sammen til en beklædningsdel, eller det kan lægges i læg eller plisseres. Med syning menes de forskellige måder at sammenholde og færdiggøre tekstiler og skind, og til denne kategori hører også syede reparationer som f.eks. lapning og stopning. Dekorationer kan udføres på forskellig vis, såsom broderi med anvendelse af mange forskellige stingtyper. Skaller, frø, perler og metalornamenter kan sys på stoffet for at give en dekorativ effekt. Arkæologiske fund af tekstil- og skinddragter viser, at det forhistoriske menneske kendte til alle disse teknikker, og at det har været almindeligt at reparere sit tøj lige siden stenalderen. Afslutning Der er således mange forskelligartede oplysninger i de arkæologiske kilder, som skal bringes sammen, for at man kan få et samlet billede af en periodes tekstilproduktion. Forandringer i tekstilernes og dragtens udseende kan observeres fra de tidligste stenalderfund og gennem hele vores forhistorie. Visse forandringer er bestemt af teknologiske forandringer eller nyskabelser, mens andre udelukkende er baseret på bevidste valg eller fravalg. Set i forhold til den arbejdskrævende proces, det er at producere et stykke tekstil eller en skinddragt, er der dog ingen tvivl om, at disse objekter var langt mere værdifulde i det forhistoriske samfund, end vi umiddelbart er i stand til at forstå. Der er vigtigt, at man for at kunne givet et overblik over en periodes tekstil- og skindteknologi, forholder sig til hvordan bevaringsforholdene har påvirket det forhåndenværende studiemateriale, samt at man har et indgående kendskab til de forskellige teknologier og produktionsmetoder, som der kan have været anvendt. Tilsammen giver de forskelligartede arkæologiske kilder et nyt billede af en periodes tekstilproduktion. Nogle af oplysningerne er umiddelbart synlige, mens andre er mere indirekte, men alt i alt fortæller de om design og metoder, om naturen og de forhåndenværende råmaterialer, organiseringen af håndværket samt den kundskab, som cirkulerede i de forhistoriske samfund. Ulla Mannering (Figur 8) Brikvævningsbrikker af træ fundet i Dejbjerg Mose nær Skjern. Brikkerne er dateret til ældre jernalder. Foto: Lise Ræder Knudsen. 8 9

6 Detalje af bispekåbe til Roskilde Domkirke. Foto: Dorte Krogh Den 15. maj udkom bogen: Se min kåbe de dansk bispekåber som pragt, dragt og magt. Bogen, som er skrevet af Vibeke Lindhardt, væver og cand. pæd. i Didaktik, Materiel Kultur, er udgivet på Bibelselskabets forlag og rig på fotos taget af fotografen Dorte Krogh. Bogen er kulminationen på mange års arbejde, først som med-væver af en bispekåbe, senere fulgt af et kandidatspeciale om emnet. På væven I 1989 stod jeg på en væv og kiggede gennem en omvendt teaterkikkert på stoffet nedenunder: Den nye kåbe til Roskilde Domkirke som var ved at blive skabt. Det blev for mig et afgørende øjeblik. Bispekåben er den mest spektakulære af de liturgiske klædedragter, og det var et stort held og privilegium som ung væver at få mulighed for at deltage i skabelsesprocessen inviteret af tekstilkunstner Ann-Mari Kornerup. Der var en god grund til, at jeg stod der på væven. Normalt er væveren tæt på stoffet og kerer sig om detaljen og det næste islæt. Sådan skal det være, men man mister nemt overblikket. I denne lidt akavede og komiske positur fik jeg overblik over det vævede og motivet. Ved hjælp af teaterkikkerten kunne jeg for mit indre øje enkelt og effektivt illudere, hvordan kåben ville fungere i det store domkirkerum. Fra bispekåbe til kandidatspeciale fra kandidatspeciale til bog Roskilde bispekåbe blev for mig begyndelsen på en livslang interesse for kirkelige tekstiler som udøvende væver og med lyst til at se tingene i et større perspektiv. Og kåben var led i et brud med en århundredelang tradition og starten på en ny epoke. Det kunne jeg ikke se dengang jeg var for tæt på. Nu har årene givet afstand, og jeg har haft mulighed for at anskue bispeka berne samlet og fra flere vinkler. Sådan lyder indledningen til bogen Se min kåbe de danske bispekåber som pragt, dragt og magt, som jeg citerer her, fordi den er et fint billede på, hvordan bispekåben er gået som en rød tråd i mit liv. Fra start til slut fotodokumenterede jeg vævningen af bispekåben. Disse billeder har jeg gennem årene vist til foredrag, hvor jeg har fortalt om kunsthåndværkerens arbejdsproces, om hvordan man gendigter en skitse til tekstil. Det har været af stor betydning at have dette materiale, fordi billederne har været en hjælp til at huske processen, men også fordi de fik ny betydning, da jeg begyndte at forske i kåberne. Dengang jeg stod på væven i værkstedet for at se de store linjer i bispekåbens vævede stof, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle komme til at bruge flere år af mit liv på at forske i bispekåber. Nok fyldte det meget, da jeg som ung sammen med Isabel Abos Madsen vævede Ann-Mari Kornerups kåbe til Roskilde Domkirke, men at jeg så mange år efter skulle udgive en bog om de danske bispekåber var svært at forudsige. Siden vævningen af kåben, som blev taget i brug i 1989, har jeg arbejdet som væver og tekstilkunstner. På den ene side har jeg arbejdet med billedvævningen og med broderede og syede papirbilleder i store formater, og på den anden side har jeg udført mange kirketekstiler messehageler, billeder og kortæpper. Arbejdet med kirketekstilerne er langsomt kommet til at fylde mere og mere. Fra væven til kandidatspeciale Som ganske ung, lige efter studentereksamen blev jeg med vævning som hovedfag, uddannet fra Skals Håndarbejdsskoles Seminarium og herefter udlært som svend fra tekstilkunstner Ann-Mari Kornerups værksted. Håndarbejdslæreruddannelsen kvalificerede mig til at komme ind på DPU, Institut for Uddannelse og pædagogik ved Aarhus Universitet. Her måtte jeg dog bestå en bacheloreksamen for at komme på kandidatstudiet. I 2011 afsluttede jeg kandidatuddannelsen i Didaktik, Materiel Kultur med et speciale med titlen Bispekåber som pragt-, dragt- og magt set i et forsker-, producent- og brugerperspektiv. Under hele min uddannelse forsøgte jeg i de akademiske opgaver at tage udgangspunkt i tekstilet og kunsthåndværket; og det var en glæde at kunne skrive speciale om bispekåberne og komme tilbage til udgangspunktet. Her kunne jeg ud fra min dobbeltposition som både væver og forsker beskæftige mig med emnet. Specialets metodiske greb var ud fra tre perspektiver at analysere bispekåber. Først fra et forskerperspektiv at se på kåberne som kulturhistoriske forskningsobjekter, dernæst fra et producentperspektiv, som kunsthåndværker og set fra kunsthåndværkerens proces eller praksisperspektiv at analysere kåben til Roskilde domkirke. Det sidste perspektiv var et brugerperspektiv, forstået på den måde, at jeg så på brugen af kåben. Det er let fra et kunsthåndværkersynspunkt kun at se på kåben som et pragttekstil, fordi en bispekåbe på en ganske særlig måde allerede fra det øjeblik den bliver taget i brug nærmest er at betragte som museal. Den bliver behandlet med omhu, taget på med hvide bomuldshandsker og lagt i et specialudført skuffedarium. Til mit speciale savnede jeg et professionelt og ensartet fotomateriale. I første omgang forestillede jeg mig, at det var muligt at fremstille dette fotomateriale samtidig med, at jeg skrev specialet, hvilket jeg hurtigt måtte erfare ikke var overkommeligt, hverken arbejdsbyrden eller den økonomiske del. Jeg drømte om et ambitiøst fotomateriale, at alle kåberne som er beskrevet i specialet skulle fotograferes som pragttekstiler på giner og desuden detaljebilleder, som kunne gengive sanseligheden, det fantastiske håndværk og de skønne materialer, som kåberne repræsenterer. Allervigtigst fandt jeg dog at se kåberne i brug i rum og få billeder af bispekåberne som beklædning, festdragt på biskopperne i fuld ornat. Bispekåbe til Roskilde Domkirke. Foto: Dorte Krogh 16 17

7 Kåbe i Maribo. Foto: Dorte Krogh Detalje af bispekåbe til Odense. Foto: Dorte Krogh Detalje af bispekåbe til København Foto: Dorte Krogh Fra kandidatspeciale til bog Jeg fik fotografen Dorte Krogh med på ideen, ligesom jeg fik Roskilde stifts biskop Peter Fischer Møller til at stille op til en prøvefotografering. Disse billeder sammen med mit speciale overbeviste Bibelselskabets Forlag om, at der var potentiale til en bog. Til bogen er alle de 15 kåber, som er fremstillet mellem 1980 og 2008, blevet fotograferet og beskrevet. Det drejer sig om kåberne til alle ti stifter i Danmark, kåberne til Grønland og Færøerne samt tre rejsekåber. Alle kåberne, som er fornemt kunsthåndværk, ses i detaljen, ligesom de ses i sammenhæng med den arkitektur i kirkerummet, de skal spille sammen med. Det er her blevet muligt i tekst og billeder at forene den koncentrerede vævers blik på det fantastiske håndværk og de prægtige materialer med kåberne set i et større perspektiv som pragttekstiler i funktion i en ramme af arkitektur. Denne bog giver det første samlede overblik over disse nye kåber. Som kunsthåndværk og håndarbejde, kulturhistorie og som liturgiske klæder i brug i de kirkerum, de er skabt til. Bogen er den første samlede beskrivelse af samtlige danske, færøske og grønlandske nyere kåber. Bogen fortæller om bispekåberne, både som pragttekstiler og som udtryk for gejstlig magt. De danske bispekåbers udseende har siden reformationen stort set været uændret; men i 1980 skete der et brud. Kunstneren Bodil Kaalund skabte den første bispekåbe, der både i materiale, udsmykning og farvevalg bryder med traditionen. Det bliver begyndelsen på en periode, hvor Danmarks ti stifter samt Grønland og Færøerne får nye bispekåber udført af en bred vifte af kunstnere og kunsthåndværkere. Bogen handler om denne enestående manifestation i dansk kirke- og tekstilkunst. Om Vibeke Lindhardt Uddannet fra Skals Håndarbejdsskoles Seminarium Udlært som svend fra Tekstilkunstner Ann-Mari Kornerups værksted Cand. pæd. Didaktik Materiel Kultur Har arbejdet med broderede billeder i store formater i papir og udført kirketekstiler for en række kirker. Holder foredrag rige på billeder og materialer: Bispekåber: Pragt, dragt og magt Pibekraver og fløjsmaver. Præstens ornat og messeklædernes historie, symboler og brug Hånd og ånd kunsthåndværkeren og kirken Bogen Se min kåbe de danske bispekåber som pragt, dragt og magt er udgivet af Bibelselskabets Forlag og koster 399,95 kr

8 S&V Tekstilkurser har afsluttet 3 faglige kurser dette forår - 2 x skaftevæv og 1 x billedvæv. De afsluttende opgaver kunne ses i Fuglevad Vandmølle i København og på Viborg Stiftsmuseum, Jylland. Her vises et lille udpluk fra de tre hold. Foto: Gina Hedegaard Nielsen Skaftevæv modul IV - et fotomix af færdige arbejder fra København og Viborg Billedvæverne viste deres arbejder fra ideskitse til optegnet kalke i fuld 34 størrelse. Fra kalken var valgt et udsnit, der var vævet op i 25 x 25 cm. 35

9 Udstillingskalender København Biblioteket, Rentemestervej 76, Kbh.NV Broderede Fredsduer Verdens Broderidagen Knotted Gun kl Kunsthåndværkermarked på Frue Plads i Kbh Kunstforeningen GLSTRAND, Gl. Strand 48, Kbh Neck plus ultra, Art moves#3 Henrik Vibskov Sjælland Esrum Kloster & Møllegård Klostergade 11-12, Esrum, Græsted Messehagelen, kirken & kunstneren Greve Museum, Bækgårdsvej 9. Greve Klædt på fra bonderøv til hængerøv Munkeruphus, Munkerup Strandvej 78, Dronningmølle Polske designere viser en designudstilling, hvor der vises spændende sider af aktuel polsk design, især med inspiration og input fra polsk folklore Ågalleriet, Hans Futtrups Sti 4, Frederiksværk Små Huse sommerudstilling. Indsendte værker Ovnhus marked Censureret kunsthåndværkermarked Havnevej 24. Nykøbing Sj Haslev Bibliotek, Jernbanegade 62, Haslev Den klassiske Broderiskole udkast motivkreds 1 gine over foto på podie Slagelse Kunstforeningen Det Røde Tårn Sdr. Stationsvej 1, Slagelse ad astra & Ole Akhøj Det Dobbelte Lotte Dalgaard og Ann Schmidt-Christensen viser eksperimenter med beklædning i dobbeltvæv. Fotograf Ole Akhøj er med som gæst UDSTILLING Dobbeltvæv- og fotoudstilling hos Slagelse Kunstforening. Foto: Ole Akhøj Jylland Gimsinghoved Kunst-& kulturcenter, Gimsinghoved 1, Struer Vævede billedtæpper Åse Frøyshov Tekstiler Trapholt, Æblehaven 23, Kolding The world is my skin. 40 store textile skulpturer Nick Cave Kvindemuseet i Danmark, Domkirkepladsen 5, Århus Kvinderne og børnene i Gorom-Gorom Original folkekunst på broderede lagner, kunsthåndværk & redskaber Textilforum, Vestergade 20, Herning Broderet Design. Re-design m. stramajbroderier Lotte Dandanell Textilforum, - museummidtjylland.dk Modsætninger, 36 stofbilleder : natur-kultur/ liv-død/godt-ondt/lys-mørke/mand-kvinde/sjællegeme. Dorte Jensen Textilforum Troens Ord / Skriften på væggen Broderede skriftsteder fra DOK#1 Censureret Kunsthåndværkermarked Toldbod Plads, Ålborg Børglum Kloster, Børglum Klostervej 255 A, Vrå Kunstudstilling m. bl.a. håndsyede gobelinbilleder Anette Bagger Rødding Højskole, Flors allé 1, Rødding Tekstile Højskoledage Temaudstilling: Beholdere Fyn Cra-s, Kunsthåndværkermarked, Torvet i Svendborg Web udstilling: - en enestående samling på 5000 stykker stofbidder fra 1700-tallet. Storbritanniens største samling af hverdagstekstiler. Hver eneste "Grundspørgsmålene i Nick Caves arbejde handler om æstetisk transformation - hvilken betydning har materialerne for vores sanselighed? Nick Cave ønsker gennem sin kunst at bringe os over i en verden af inspiration, håb og styrke, hvor vi for i en kort stund reflekterer, fantaserer og suger, udtaler direktør på Trapholt Karen Grøn. lille bid fortæller en skæbnesvanger historie. Stofbidderne er en form for pant, som kvinderne dengang afleverede sammen med deres spædbarn til Londons Foundling Hospital. Disse kvinder havde ikke mulighed for at beholde og opdrage deres børn og måtte se sig nødsaget til at overdrage børn og deres skæbne til et børnehjem. Stofbidderne var en form for textil identifikation det dyrebareste man ejede (hvis man vel & mærke ejede noget). Det kunne være et silkebånd, et stykke at en kjole med et fint tryk, en broderet kyse eller et vævet stykke klæde, som blev vedhæftet dokumentet for det lille barn. Dette diasshow viser 60 forskellige unikke stofbidder fra samlingen. Litteratur: Threads of Feeling, The London Foundling Hospital s Textile Tokens, John Styles. ISBN Udland Textilmuseum. Vadianstrasse 2. St. Gallen. Schweiz Drøm og realisering, stoffer fra det Østlige Schweiz. Historisk indblik i textilproduktionen fra 1500-tallet til i dag, set via: Vævning & Tryk, broderi & mekanisering, design & udvikling, opfinde & undersøge Kunsthallen Ronneby Kunstcentrum, Kallingevägen 3, Ronneby, Sverige Artapestry 3 billedtæpper fra 14 lande Foto: Nils Rosenvold 37

10 Broderi Bureauet Håndbroderet navnetræk på Dåbskjoler Brodeuse Rikke Ruff mobil: mail: vaevegarnogkunst.dk Serica silke Pagoda silke Tussah silke Chenillesilke Kamgarn/Silke Merceriseret bomuld Kamgarn Hørgarn Tura-Bast: viskose Papirgarn Kunstvævgarn: spelsau Åklegarn: spelsau Brodergarn: spelsau Finuld m.m. Tingvad Vævegarn & Vævet Interiør Uhre Byvej 30, Uhre, 7330 Brande Tlf Butik åbent: torsdage eller efter aftale Strandalléen 50, 5800 Nyborg tlf: Garn i høj kvalitet Annoncer i Rapporter Kontakt for annoncering Ella Bihl Christensen mail: tlf: Assistance til grafisk layout: Gina Hedegaard Nielsen, mail: tlf: / Salg af kompendium Kompendium til den faglige uddannelse i skaftevævning koster 350 kr. + porto Kan købes hos: Mona Lise Martinussen tlf: mail: 38

11 Afsender: Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi c/o Kirsten Thomsen Thulevej Vejle B PP DANMARK Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi Hjemmeside: - CVR nr Henvendelse vedr. Dansk Tekstillaug: Formand Mette Lise Rössing, billedvæver, Slagelse Lan de vej 115, 4242 Boeslunde. mail.dk Tlf.: Næstformand Mona Lise Martinussen, billedvæver og farver, Koldingvej 29, 6760 Ribe. Tlf.: Henvendelse vedr. ind- og udmeldelse af foreningen, adresseændringer, udeblevne/ be skadigede blade m.v.: Sekretær sekretær Kirsten Thomsen, væver, Thulevej 13, 7100 Vejle. Tlf.: Henvendelse vedr. betaling: Kasserer Lise Frantzen, væver, Violvej 27, 3500 Værløse Tlf.: Henvendelse vedr. annoncer: Ella Bihl Christensen, professionsbachelor i tekstile fag, Sdr. Højrupvej 6, 5750 Ringe Tlf.: Henvendelse vedr. udstillinger: Rikke Ruff, Bag Poplerne 6, 3390 Hundested. Tlf.: Henvendelse vedr. lørdagsmøder: Kirsten Klie, stoftrykker, Lauggårdsalle 58, 2860 Søborg. Tlf.: Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Ulrikka Mokdad, gobelinvæver, Kbh, Mai-Britt Bille Nielsen, væver /broderi, Sjælland, Amy Lyngaa, broderilærer, Midtjylland, / Suppleanter til bestyrelsen: Anne-Mette Heie Kjær, væver, Sjælland, Kirsten Klie, stoftrykker, Kbh, Medlemskon tingent giro- og banknummer: Alm. medlemskab kr. 340 pr. år, bonusmed lemskab kr. 290 pr. år, værkstedselever/tekstilstuderende kr. 175 pr. år. Udland kr. 440 pr. år Bank: reg.nr kontonr Betaling fra udlandet: BIC (SWIFT): DABADKKK, IBAN: DK Angiv tydeligt dit navn og medlemsnummer. Layout: Gina Hedegaard Nielsen Tryk: CENTERTRYK A/S Oplag: 800 udsendelse via Københavns postcenter ISSN:

Tekstiler fortæller Europas historie

Tekstiler fortæller Europas historie Tekstiler fortæller Europas historie På det gamle Københavns Universitet Amager sidder en gruppe kvinder i et stort lyst lokale med kunstfærdige og farverige billedtæpper på væggene. De har på få år formået

Læs mere

RAPPORTER. Nr. 1 2015 TEMA: TEKSTIL INNOVATION. fra tekstilernes verden

RAPPORTER. Nr. 1 2015 TEMA: TEKSTIL INNOVATION. fra tekstilernes verden RAPPORTER fra tekstilernes verden Nr. 1 2015 TEMA: TEKSTIL INNOVATION Forsiden Smoke - detalje af kjole af Iris Van Herpen set på Borås Textilmuseum. Foto: Gina H. Nielsen Dansk Tekstillaug - væv, tryk

Læs mere

RAPPORTER. Nr. 1 2013. TEMA: ÆRESMEDLEMMER (fortsat) fra tekstilernes verden

RAPPORTER. Nr. 1 2013. TEMA: ÆRESMEDLEMMER (fortsat) fra tekstilernes verden RAPPORTER fra tekstilernes verden Nr. 1 2013 TEMA: ÆRESMEDLEMMER (fortsat) Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi Foreningen blev stiftet i 1946 (tidligere Landsforeningen Stoftrykker- & Væverlauget).

Læs mere

Nyhedsbrev. Garnindkøbsforeningen af 1998 april 2014. #1 Væver Pia Jensen har sammenlignet indfarvningen af Tæppegarnet med indfarvning af Åkleog

Nyhedsbrev. Garnindkøbsforeningen af 1998 april 2014. #1 Væver Pia Jensen har sammenlignet indfarvningen af Tæppegarnet med indfarvning af Åkleog Nyhedsbrev Garnindkøbsforeningen af 1998 april 2014 Udvalgte vævere har fået udfordringen at afprøve det nye tæppegarn fra garnkort 2013. 14-006 Tæppegarn Uld Råhvid www.yarn.dk/product/14-006-taeppegarn-uld-raahvid-566/

Læs mere

LAUGETS VÆVEKURSER Efterår 2014 Forår 2015 1

LAUGETS VÆVEKURSER Efterår 2014 Forår 2015 1 LAUGETS VÆVEKURSER Efterår 2014 Forår 2015 1 Laugets Vævekurser Efterår 2014 og forår 2015 VÆVNING for nybegyndere og viderekomne Faglige moduler i skaftevævning i København og Jylland TILMELDING TIL Laugets

Læs mere

RAPPORTER. Nr. 3 2015 TEMA: STOFTRYK. fra tekstilernes verden

RAPPORTER. Nr. 3 2015 TEMA: STOFTRYK. fra tekstilernes verden RAPPORTER fra tekstilernes verden Nr. 3 2015 TEMA: STOFTRYK KKV KONSTNÄRERNAS KOLLEKTIVVERKSTAD TEXTILTRYCK MALMÖ KORSGATAN 6, 21132 MALMÖ INFO@TEXTILTRYCKMALMO.SE / WWW.TEXTILTRYCKMALMO.SE Tack till Region

Læs mere

RAPPORTER. Nr. 1 2014 TEMA: HISTORISKE TEKSTILE ØJEBLIKKE. fra tekstilernes verden

RAPPORTER. Nr. 1 2014 TEMA: HISTORISKE TEKSTILE ØJEBLIKKE. fra tekstilernes verden RAPPORTER fra tekstilernes verden Nr. 1 2014 TEMA: HISTORISKE TEKSTILE ØJEBLIKKE Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi Lauget blev stiftet i 1946 (tidligere Landsforeningen Stoftrykker- & Væverlauget).

Læs mere

RAPPORTER. Nr. 3 2014 TEMA: MINITEKSTILER. fra tekstilernes verden

RAPPORTER. Nr. 3 2014 TEMA: MINITEKSTILER. fra tekstilernes verden RAPPORTER fra tekstilernes verden Nr. 3 2014 TEMA: MINITEKSTILER Forsiden Minitekstil vist i Polen i forbindelse med International Triennial of Tapestry i Lodz 2013. Foto: Mette Lise Rössing. Dansk Tekstillaug

Læs mere

S&V Tekstilkurser Efterår 2013 Forår 2014

S&V Tekstilkurser Efterår 2013 Forår 2014 S&V Tekstilkurser Efterår 2013 Forår 2014 S&V Tekstilkurser Efterår 2013 og forår 2014 VÆVNING for nybegyndere og viderekomne Faglige moduler i skaftevævning - København og Jylland TILMELDING TIL: S&V

Læs mere

MIDTSJÆLLANDS VÆVEKREDS FOREDRAG & KURSER

MIDTSJÆLLANDS VÆVEKREDS FOREDRAG & KURSER MIDTSJÆLLANDS VÆVEKREDS 2011 2012 FOREDRAG & KURSER Velkommen Så står en ny sæson for døren og vi håber at de valgte emner er noget for dig. I denne sæson vil vi under Domus Felix - dagene i september

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 Overordnet formål med P-fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-fag, som omfatter Billedkunst, Håndværk og design og Madkundskab. Undervisningen i de tre

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF?

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF? FORLØB NR. 3 Vidste du, at tekstilbranchen er en af verdens mest forurenende brancher? Mange tænker ikke over, hvor mange ressourcer der er forbundet med fremstilling af tekstil, og mange køber rigtig

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen.

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Velkommen til en ny verden med din Hästens-seng Nyd din drømmeseng resten af dit liv begynder her.

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Denne blanket SKAL udfyldes og vedhæftes din optagelses opgave.

Denne blanket SKAL udfyldes og vedhæftes din optagelses opgave. Birk Centerpark 5 Tel. +45 87 55 05 00 teko@viauc.dk DK-7400 Herning CVR 30 77 30 47 www. Viauc.dk/teko Specialevalgs skema Denne blanket SKAL udfyldes og vedhæftes din optagelses opgave. Navn: Ida Leerbæk

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

LYN G B Y KUNSTFORENINGEN FOR SAMTIDSKUNST

LYN G B Y KUNSTFORENINGEN FOR SAMTIDSKUNST LYN G B Y KUNSTFORENINGEN FOR SAMTIDSKUNST 4Efterår 2010 Marie Irmgard Bingegirl and Bingeboy 40 x 40 cm KUNSTFORENING COBRA-RUMMET I Cobra-rummet ved Sophienholm, Nybrovej 401, 2800 Kgs Lyngby udstiller

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

25 år med... VEJRET. Nr. 3-26. årgang August 2004 (100)

25 år med... VEJRET. Nr. 3-26. årgang August 2004 (100) 25 år med... VEJRET Nr. 3-26. årgang August 2004 (100) Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Michael Jørgensen Morbærhaven 8-50, 2620 Albertslund Tlf. 43 46 39 22, trimi@aub.dk Giro 7 352263,

Læs mere

Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015

Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015 Nyhedsbrev fra Historisk Samfund for Sydøstjylland Januar 2015 Godt nytår. Lokalhistorisk inspirationsdag 2015 Historisk Samfund inviterer igen i år til Lokalhistorisk Inspirationsdag. Denne gang bliver

Læs mere

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum 2013 Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer 16.1. ECHO Dialogudstilling Fyns Kunstmuseum 27.2. På rejse med H.C. Andersen H.C. Andersens Hus 21.3. En bid af historien 30.4. En landsby på H.C.

Læs mere

Årsplan for kreafag (her håndarbejde og billedkunst) i 3.4.5.kl for skoleåret 2013/2014 på Herborg Friskole

Årsplan for kreafag (her håndarbejde og billedkunst) i 3.4.5.kl for skoleåret 2013/2014 på Herborg Friskole Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 48-51 52 1 2-12 IT og broderi Evt. opstart på strik af sutsko se uge 2. Sy, strikke og væve symaskinekørekort, der bliver til en brugsting. Strikke et par

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Andrei Kolkoutine: Georg og Dragen

Andrei Kolkoutine: Georg og Dragen NÆSTVED KUNSTFORENING Amtsgården Amtmandsstien 1 Blad nr. 6/2011 Andrei Kolkoutine: Georg og Dragen Andrei Kolkoutine og Leif Sylvester 1 7/9-1 6/1 0 2011 Næstved Kunstforening Inviterer til ferniseringen

Læs mere

2014-2 015. Gelsted Kreativ Aktivitets forening. GKA Et medlemskab af foreningen koster 150 kr om året. For medlemskabet.

2014-2 015. Gelsted Kreativ Aktivitets forening. GKA Et medlemskab af foreningen koster 150 kr om året. For medlemskabet. Side 12 GKA Et medlemskab af foreningen koster 150 kr om året. For medlemskabet får du: 10 % rabat på kurser dog ikke på materialeudgifter Stemmeret på den årlige generalforsamling Modtagelse af kursusprogram

Læs mere

No. 1½ 2009. Medlemsblad for Damptromleklubben. Kom til officiel præsentation af Vølund Senior i Esbjerg lørdag den 23. maj 2009, kl.

No. 1½ 2009. Medlemsblad for Damptromleklubben. Kom til officiel præsentation af Vølund Senior i Esbjerg lørdag den 23. maj 2009, kl. No. 1½ 2009 Medlemsblad for Damptromleklubben Kom til officiel præsentation af Vølund Senior i Esbjerg lørdag den 23. maj 2009, kl. 12 00 Damptromleklubben Bent Delfs "Truelskærgård" Næsbygade 2, Næsby-Orø

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Kunstforeningen i Lantmännen Cerealia, Danmark

Kunstforeningen i Lantmännen Cerealia, Danmark Kunstforeningen i Lantmännen Cerealia, Danmark Nedenfor kan du se de kunstværker, som er indkøbt til udlodning ved den kommende generalforsamling d. 17. marts 2011. Bodil Tobiesen er uddannet maler fra

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog?

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog? Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Arkæologikasse Hvad er flint? Hvorfor er der mørke pletter? Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad laver en arkæolog? Hvad har man brugt

Læs mere

Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine

Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine Pernille Sjøgreen Kathrine Amalie Russell Harder Line Rasmussen www.pernillesjoegreen.com www.kathrineharder.com

Læs mere

Efter generalforsamling / årsmøde 29.-30.april 2014 på Sørup Herregård, Sørupvej 26, 4100 Ringsted, bestod bestyrelsen af følgende:

Efter generalforsamling / årsmøde 29.-30.april 2014 på Sørup Herregård, Sørupvej 26, 4100 Ringsted, bestod bestyrelsen af følgende: 1 Dansk Socialrådgiverforening Seniorsektionen Oversigt over seniorbestyrelser Efter generalforsamling / årsmøde 29.-30.april 2014 på Sørup Herregård, Sørupvej 26, 4100 Ringsted, bestod bestyrelsen af

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

Tråden 1. Midtsjællands Vævekreds

Tråden 1. Midtsjællands Vævekreds Tråden 1 2014 Midtsjællands Vævekreds Lokalesituationen Vævekredsen er i store problemer, i skrivende stund har vi intet lokale! Efter mere end 20 år har Osted Skole opsagt vores kontrakt på vævelokalerne

Læs mere

Tekstiler fra 200 år

Tekstiler fra 200 år Tekstiler fra 200 år Hvad dragkisten gemte Onsdage og fredage kl. 15-17, i juli og august Den gamle Købmandsgård i Ballen Kornmagasinet indgang fra Strandvejen Arrangeret af Firmaet L. Rasmussen og Købmandsgårdens

Læs mere

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 5/201 4

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 5/201 4 NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 5/201 4 Jens Galschiøt 28. juni - 31. august 201 4 Næstved Kunstforening inviterer til fernisering af Jens Galschiøt lørdag den 28.juni

Læs mere

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011

Holbæk Arkæologiklub. Generalforsamling 2011 Holbæk Arkæologiklub Generalforsamling 2011 Nyhedsbrev nytår 2012 Bestyrelsesmøde Bestyrelsen havde oprindeligt planlagt at holde møde den 5. december, men på grund af andre mødeaktiviteter måtte det flyttes

Læs mere

LLZ DESIGN. Skabeloner og stencils

LLZ DESIGN. Skabeloner og stencils DANSK DESIGN LLZ DESIGN Skabeloner og stencils Kataloget er din inspiration til de mange skabeloner, der findes. Du kan bruge skabelonerne kreativt, dekorativt, samt i dit erhverv. Til at lave vægdekorationer,

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Månedens. Galleri Lars Falk

Månedens. Galleri Lars Falk Tekst: Erik S. Christensen, Layout: Poul Erik Dybdal Pedersen Galleri Lars Falk Lars Falks galleri hører til en af byens nye gamle butikker. Konceptet bygger dog på det fællestræk hos os mennesker, at

Læs mere

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse

Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Smukt resultat af forebyggende vedligeholdelse Forebyggende vedligeholdelse kan være smukt! Frederiksberg Kirkes menighedsråd har her i oktober fået færdiggjort en facaderenovering af præsteboligen og

Læs mere

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse.

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse. AKTIVITETER 2015 Trapholt ligger Æblehaven 23 og nås med bus nr. 4 mod Strandhuse/Nr. Bjert fra Kolding Rutebilstation. Husk at det er gratis at låne vores madpakkehus Trappergården - reservering anbefales.

Læs mere

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK

Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Per Brunsgård fra Tim ved Ringkøbing DK Fotografering af de kongelige har jeg som hobby. Begivenhederne vælges fra den kongelige kalender på Internettet eller fra dagspressen. For at komme tæt på, ved

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

»Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af

»Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af »Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af Kits fine nål. Kit har gjort det digitale analogt. Det

Læs mere

Efterår 2014 29. årg. nr. 2

Efterår 2014 29. årg. nr. 2 Efterår 2014 29. årg. nr. 2 Uldkredsen Vestfyn Styregruppen Kasserer Connie Søgaard Basselundvej 9 5620 Glamsbjerg Tlf.: 6445 1815/20448015 Mail: connie.soegaard@mail.dk Gunhild Berg Bodebjergvej 37, Køng

Læs mere

Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi. I min morfars kones stue - Hammerhøj

Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi. I min morfars kones stue - Hammerhøj Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi I min morfars kones stue - Hammerhøj Bogen tager afsæt i et af Vilhelm Hammershøis billeder Interiør. Åbne døre. Strandgade 30. 1905. Sammen med

Læs mere

NÆSTVED UDSTILLING 29/1 0-27/11 2011

NÆSTVED UDSTILLING 29/1 0-27/11 2011 NÆSTVED KUNSTFORENING Amtsgården Amtmandsstien 1 Blad nr. 7/2011 DEN CENSUREREDE NÆSTVED UDSTILLING 2011 29/1 0-27/11 2011 Næstved Kunstforening Inviterer til ferniseringen af Censureret Udstilling Lørdag

Læs mere

Id Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling. 21 001X021 korsklæde knipling

Id Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling. 21 001X021 korsklæde knipling Id Genstand nr.:dragtdel Studieegnet Materiale Sted Herred Amt 20 001X020 korsklæde knipling 21 001X021 korsklæde knipling 22 001X022 korsklæde blonde (maskin) 23 001X023 korsklæde m. broderi 24 001X024

Læs mere

En T-shirts livscyklus

En T-shirts livscyklus En T-shirts livscyklus Når du køber en ny bomulds T-shirt, har den allerede været på en lang rejse og krævet en masse ressourcer. Måske er bomulden, som T-shirten er lavet af, dyrket i Afrika, spundet

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE

MED BILLEDHUGGERENS ØJNE MED BILLEDHUGGERENS ØJNE Undervisningsmateriale til særudstillingen ILDSJÆL Anne Marie Carl-Nielsen 150 år BRANDTS, Jernbanegade 13, Odense ( tidligere Fyns Kunstmuseum ) Kære underviser De fire opgaver

Læs mere

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet

Arkitektur HEART Undervisningsforløb målrettet mellemtrinnet Samarbejdsprojekt mellem Lundgårdskolen og HEART/ undervisning UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Arkitektur HEART Undervisningsforløb

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV!

UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV! UDPLUK FRA BEDSTEMORS BARSELSKURV! OPSKRIFTER PÅ LIDT AF HVERT TIL DEN NYFØDTE. Jeg håber at du må få glæde af dette udpluk af OPSKRIFTSBOGen og ønsker dig god fornøjelse. Med venlig hilsen JETTE STEEN

Læs mere

Den første portræt fotograf på Bornholm

Den første portræt fotograf på Bornholm Den første portræt fotograf på Bornholm Johan Christoffer Hoffmann daguerreotyperede ( fotograferede ) som den første i Danmark Kongens Nytorv i februar 1840 og Bornholms første daguerreotypist arbejdede

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

MYPLACE. Fotodeling på nettet med topografisk fokus. Et samarbejde mellem de fem kunstmuseer i Region Sjælland (KURS)

MYPLACE. Fotodeling på nettet med topografisk fokus. Et samarbejde mellem de fem kunstmuseer i Region Sjælland (KURS) MYPLACE Fotodeling på nettet med topografisk fokus Et samarbejde mellem de fem kunstmuseer i Region Sjælland (KURS) Kulturnet DK tematimer 10.12.2008 Andreas Brøgger Vestsjællands Kunstmuseum ab@vestkunst.dk

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Powerwall - facadeisolering

Powerwall - facadeisolering Powerwall - facadeisolering 1. Generelt 2. Savning og skæring af Powerwall plader 3. Montering af Powerwall 3,1 Generelt 3,2 Montering af Powerwall 4. Tapening 5. Fastholdelse af Powerwall isolering 1.

Læs mere

- Renoveringsarbejde Travlt kaffestuen mm.

- Renoveringsarbejde Travlt kaffestuen mm. Stabil fremgang i medlemstallet Støtteforeningen Hirtshals Fyr bag en lang række aktiviteter i 2013 398 medlemmer i Støtteforeningen Hirtshals Fyr ved årsskiftet, og det skulle være mærkeligt, hvis ikke

Læs mere

SaBInE L emire. ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn

SaBInE L emire. ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn SaBInE L emire 365 ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn Til Philip, Florian, Manon og Inès Tak for masser af inspiration 365 ting, DU KaN LAVe MEd DIt barn er en idé-bog til ting, du enten kan lave til dit barn

Læs mere

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 6/201 4

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 6/201 4 NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 6/201 4 Jens Ingvard Hansen Hans Ole Madsen Udstiller i Kunstforeningen 6. september - 5. oktober 201 4 Næstved Kunstforening inviterer

Læs mere

EFTERRETNINGER FOR SKIBSLAGET JENSINES VENNER OG ANDRE SØFARENDE

EFTERRETNINGER FOR SKIBSLAGET JENSINES VENNER OG ANDRE SØFARENDE EFTERRETNINGER FOR SKIBSLAGET JENSINES VENNER OG ANDRE SØFARENDE NR. 94 SEPTEMBER 2005 Skibslaget er en afdeling af Det Danske Spejderkorps og styres af gruppestyrelsen. Gruppestyrelsen består af 7 personer

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik. Elena Bering Lisbeth Poulsen Inge Lis Jørgensen (udsnit)

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik. Elena Bering Lisbeth Poulsen Inge Lis Jørgensen (udsnit) BILLED VÆRKSTEDET Elena Bering Lisbeth Poulsen Inge Lis Jørgensen (udsnit) Vibeke Krog Sidsel Brix maleri. tegning. akvarel. keramik FORÅR 2011 BILLED VÆRKSTEDET Billedværkstedet er en lille kunstskole

Læs mere

DBK Medlemsundersøgelse oktober 2012

DBK Medlemsundersøgelse oktober 2012 DBK Medlemsundersøgelse oktober 2012 Beskrivelse af svarpersonerne Antal besvarelser: 196 (49% af medlemmerne). De fordeler sig således på en række egenskaber: Medlemsnummer Indmeldelsesår Alder 1-99 16-2000

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende år i vor forening. Kunstmuseet i Tønder fik i 2012 et af sine bedste besøgstal i museets 40 års levetid, næsten

Velkommen til et nyt og spændende år i vor forening. Kunstmuseet i Tønder fik i 2012 et af sine bedste besøgstal i museets 40 års levetid, næsten MEDLEMSBLADET 2012 2013 Velkommen til et nyt og spændende år i vor forening. Kunstmuseet i Tønder fik i 2012 et af sine bedste besøgstal i museets 40 års levetid, næsten 32.000 besøgende og vor forening

Læs mere

Dyner og puder. Vælg med Varefakta fordi der er forskel

Dyner og puder. Vælg med Varefakta fordi der er forskel Dyner og puder Vælg med Varefakta fordi der er forskel Udvalget af dyner og puder i butikkerne er meget stort og kan virke uoverskueligt. Denne pjece er ment som en hjælp til at finde ud af, hvilken type

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Jobsnuseren 2013-2014. - et kursus for 7. klasser i Gladsaxe Kommune. Gladsaxe Ungdomsskole

Jobsnuseren 2013-2014. - et kursus for 7. klasser i Gladsaxe Kommune. Gladsaxe Ungdomsskole Jobsnuseren - et kursus for 7. klasser i Gladsaxe Kommune 2013-2014 Gladsaxe Ungdomsskole Velkommen til Hvad er Jobsnuseren? Som en del af din uddannelsesvejledning kan du sammen med dine klassekammerater,

Læs mere

SVANEMØLLEN Svaneke.

SVANEMØLLEN Svaneke. SVANEMØLLEN Svaneke. Løse og nedfaldende egespåner 2010 Tilstand Beklædning, vinduer og døre. Istandsættelse NIELS-HOLGER LARSEN 2013 Indledning. Ved møllen opførelse blev både skrog og hat beklædt med

Læs mere

& WORKFLOW PRODUKTSPECIFIKATIONER. PROGRAMMER Adobe InDesign, Adobe Photoshop og Adobe Acrobat pro.

& WORKFLOW PRODUKTSPECIFIKATIONER. PROGRAMMER Adobe InDesign, Adobe Photoshop og Adobe Acrobat pro. JULENS ÅBNINGSTIDER & SPIND THE BOTTLE Vinter BLUES? Klædt på til kulden MODE PÅ FOR HELE FAMILIEN 4. NOVEMBER BENT Å til folket DOLORES & LOREM Se de nyeste trends TREND lorem ipsum dolores PÅ XXXXXXX

Læs mere

VMJK klubblad 1. kvartal 2012

VMJK klubblad 1. kvartal 2012 VMJK klubblad 1. kvartal 2012 Side 1 Nu er vi kommet godt ind i 2012, og jeg ønsker alle har haft en god jul med mange gode tog gaver og er kommet godt ind i 2012. På klubplan er vi kommet et godt stykke

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Industrivej 7 Vester Aaby 5600 Faaborg DENMARK Tlf./Phone: +45 6261 6125. Direkte/Direct: +45 6361 8107 Mail: sn@bago-line.dk www.bago-line.

Industrivej 7 Vester Aaby 5600 Faaborg DENMARK Tlf./Phone: +45 6261 6125. Direkte/Direct: +45 6361 8107 Mail: sn@bago-line.dk www.bago-line. SPONSORER TIL MEDLEMSBLADET: Marts kvartal 2013 6 Årgang Medlemsblad NUFFGIELD UNIVERSAL M 4 Industrivej 7 Vester Aaby DENMARK Tlf./Phone: +45 6261 6125 Direkte/Direct: +45 6361 8107 Mail: sn@bago-line.dk

Læs mere

DESIGN MANUAL. Designmanualen beskriver grundelementerne i Who Brands profil, og den giver eksempler og retningslinjer for deres anvendelse.

DESIGN MANUAL. Designmanualen beskriver grundelementerne i Who Brands profil, og den giver eksempler og retningslinjer for deres anvendelse. DESIGN MANUAL Designmanualen beskriver grundelementerne i Who Brands profil, og den giver eksempler og retningslinjer for deres anvendelse. Designmanualen er et værktøj til brug for dem, der i det daglige

Læs mere

Referat af Bestyrelsesmøde hos Jan Marker, Ledreborg Allé 10 søndag den 25. maj 2014

Referat af Bestyrelsesmøde hos Jan Marker, Ledreborg Allé 10 søndag den 25. maj 2014 Referat af Bestyrelsesmøde hos Jan Marker, Ledreborg Allé 10 søndag den 25. maj 2014 Tilstede: Peter Vestergaard Charlotte Christoffersen Jan Marker Jesper Petersen Mogens Frølund Michael Jakobsen Fleur

Læs mere

Byloppemarked i Troense

Byloppemarked i Troense Byloppemarked i Troense Lørdag og søndag 4.og 5.juni Kl. 10.00-16.00 Den hyggelige nye tradtion med at holde loppemarked i hele Troense by den første weekend i juni er i år den 4. og 5. juni. Sidste år

Læs mere

udtryk, men også et blød og feminint touch som ville appelerer til kvinderne.

udtryk, men også et blød og feminint touch som ville appelerer til kvinderne. GRAFISK DESIGN REDEGØRELSE GRAFISK DESIGN 3 OPGAVEN skulle have opdateret deres nuværende identitet, og kom derfor til os og ønskede et redesign af logo, emballage og website. Vi tog imod opgaven, og glædede

Læs mere

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik BILLED VÆRKSTEDET maleri. tegning. akvarel. keramik FORÅR 2015 Keramiker Rikke Elgaard www.rikkeelgaard.dk Uddannelse: Designskolen Kolding Arbejdsområde: Brugsting og unika Keramik for øvede Vi arbejder

Læs mere

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo

Lad klassen opleve. Hvolris Jernalderlandsby. En anden tid - et andet tempo Lad klassen opleve Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo Hvolris Jernalderlandsby En anden tid - et andet tempo I 1960`erne fandt og udgravede man de første arkæologiske spor efter vores

Læs mere

Referat dragtpuljen workshop

Referat dragtpuljen workshop Referat dragtpuljen workshop Dag 1 Kort introduktion til workshopforløb ved Marie Mønster Døllner Vi har været fire i en arbejdsgruppe, som har planlagt en lille workshop. Tove stopper til nytår og vi

Læs mere

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015

LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 TRACs INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM STYRK DIG SELV I ROLLEN SOM LEDER AF KREATIVE PROJEKTER INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM TRACS INNOVATIONSLEDELSESPROGRAM LEDELSE AF KREATIVE PROJEKTER EFTERÅR 2015 STYRK DIG

Læs mere