RAPPORTER. Nr TEMA: TEKSTIL FORSKNING. fra tekstilernes verden

Transkript

1 RAPPORTER fra tekstilernes verden Nr TEMA: TEKSTIL FORSKNING

2 Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi Lauget blev stiftet i 1946 (tidligere Landsforeningen Stoftrykker- & Væverlauget). Foreningens formål er at udbrede kendskabet til de tekstile håndværk og deres kulturelle forankring i Danmark. Som medlem af foreningen optages enhver, der er interesseret i at støtte dette formål. Foreningen ledes af en demokratisk valgt bestyrelse, der arbejder til fremme af foreningens formål over hele landet. Alle medlemmer har stemmeret ved generalforsamlingen, der afholdes hvert år i april måned. Foreningens kursusvirksomhed varetages af S&V Tekstilkurser, der er en selvstændig organisation under NETOP - netværk for oplysning. Information om kursusvirksomheden kan ses på hjemmesiden Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi Forsiden Tre sound suits fra udstillingen: The World is My Skin. Nick Caves drømmeverden på Trapholt - en udstilling som får den taktile sansning i højt gear. Foto: Nils Rosenvold. Medlemsbladet ISSN: Rapporter - fra tekstilernes verden udgives af Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi. Bladet udkom mer 4 gange årligt: primo januar, april, juli, oktober. Stof, der ønskes optaget i bladet, skal være re daktionen i hænde 1½ måned før bladet udkom mer. Dead line for indsendelse af stof til næste blad er: 15. august Bladet udsendes med Post Danmark. Husk at adresseændring skal meddeles til: Sekretær Kirsten Thomsen (se bagsiden). Redaktion Redaktør: Gina Hedegaard Nielsen. Artikler og meddelelser sendes direkte til: Gina H. Nielsen, Hollænderdybet 22, 5.tv Køben havn S. Tlf rapporter@mail.dk Bladets artikler & billeder er tilsendt redaktionen som pres semate riale, eller bringes efter aftale med ophavsmanden. Annoncer An noncer til bladet sendes til: Ella Bihl Christensen, mail: ellabihl@hotmail.com Annoncepriser: 1/1 side kr. 800 (kr ved min. 3 annoncer i træk) ½ side kr. 500 (kr. 800 ved min. 3 annoncer i træk) ¼ side kr. 200 (kr. 400 ved min. 3 annoncer i træk), 1/8 side kr. 150 (kr. 250 ved min. 3 annoncer i træk). Erhvervsmæssige kurser godkendt af Lauget er gratis. Andre kurser: priser som ovenfor. Små medlemsannoncer i blad eller på nettet kr for medlemmer og kr for ikke medlemmer Bestyrelsesmøde den 10. nov Tema - Tekstil forskning Sommeren står for døren, og der er flere tekstile oplevelser at rejse efter både indenlands og udenlands. Eksempelvis Nick Caves udstilling The World is My Skin på Trapholt i Kolding, tekstilkunstner Sanne Ransbys udstilling Coexistence hos Nicolai Kunst i Kolding, en gruppeudstilling med stoftryk hos Design Center i Malmø, Artapestry 3 i Ronneby, Sverige og 14th International Triennale of Tapestry i Lodz i Polen. Her udstiller 130 internationale tekstilfolk, og danske væver Lise Frølund modtog en Spezial Price på åbningsdagen - rigtig flot og stort tillykke med den! På tekstilmuseet vises endvidere udstillinger af polske vævere i store som små formater, og studerende fra designskoler i Europa er inviteret til at udstille, hvilket er et fint supplement til alt det etablerede. Udstillingen på tekstilmuseet i Lodz varer til 3. november. Et andet sted i byen er der en retrospektiv udstilling med den polske tekstilkunstner Magdalena Abakanowicz, der har været banebrydende for den frie tekstilkunst. Denne udstilling varer kun til den 28. juli. Hvis man får mod på en tur til Polen, så er der stadig pladser på studieturen som Dansk Tekstillaug arrangerer (se side 25) - sidste tilmelding er 20. juli. Hvis sommeren skal nydes i det danske så tjek udstillingskalenderen - der er en del at se nærmere på og deltage i. Ellers er der i dette nummer sat fokus på tekstilforskningen, hvilket bliver belyst fra flere vinkler med hensyn til metoder, katalogisering og studier af blandt andet landets bispekåber. Redaktøren ønsker alle en god sommer og fornøjelig læsning! Billeder - øverst og ned: Elena Tkachenko, Rusland, med værket Presentiment of love (guldtråd). Magdalena Sobon, Polen, med værket Mars (papir) Xavery Wolski, Mexico, med værket Balloons (metaltråd) Cindy Hickok, USA, med værket Café de Musée (silke og uld) Alle er udstillere på udstillingen i Lodz. Foto: Gina Hedegaard Nielsen 2 3

3 Tekstilforskning hvad er det? Ulla Mannering, seniorforsker, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning, Nationalmuseet Introduktion Tekstiler og skind har i tusindvis af år beskyttet os mod vejr og vind. De har varmet og kølet, og været med til at underbygge menneskets identitet. Og ligesom tekstil- og skindproduktion i dag spiller en vigtig rolle i verdensøkonomien, indtog den også tidligere en central rolle i menneskets udvikling. Tekstilforskning har længe været en del af den arkæologiske forskning, men forskningsgrenens fokus og betydning for de arkæologiske tolkninger og forståelsen af de forhistoriske samfund har selvfølgelig vekslet. I Norden har vi haft mange pionerer inden for tekstilforskningen; Marta Hoffmann fra Norge, Agnes Geijer fra Sverige og Margrethe Hald fra Danmark, hvis arbejde har været med til at opbygge forskningsgrenens metode og arbejdsfelt, og som stadig nyder international anerkendelse. Af nulevende forskeres arbejde har særlig Lise Bender Jørgensens registreringer af tekstilfragmenter fra gravfund i store dele af Europa indtil år 1000 e.kr. givet et uvurderligt grundlag for at sammenligne tekstiler på tværs af tid og rum. Det er således på baggrund af en lang tradition, at Center for Tekstilforskning (CTR) i 2005 blev etableret med hjælp fra Danmarks Grundforskningsfond. Ét af CTRs vigtigste mål er at gøre tekstilforskningen synlig og resultaterne lette at anvende. Herudover arbejder vi i tæt kontakt med de naturvidenskabelige discipliner for at udvikle og forbedre forhåndenværende analysemetoder. Kulstof 14-analyser, isotopanalyser og særlig strontium isotopanalyser, men også DNA-analyser, farveanalyser og fiberanalyser er metoder, som kan give nye oplysninger om forhold, som man umiddelbart ikke kan se. Med resultaterne fra disse analyser kan vi stille spørgsmål, som det ikke tidligere var muligt at besvare, og som bringer vores viden om de forhistoriske samfund i nye retninger. For at kunne beskrive et stykke arkæologisk tekstil skal der inddrages en hel række observationer, og det er ikke altid let at beskrive et stykke tekstil præcist og ensartet. Alt efter ens erfaring vil man lægge vægt på forskellige kriterier og netop derfor er det vigtigt at anvende en ensartet terminologi og metode. For eksempel kan tekstiler med de samme tekniske karakteristika (fibermateriale, snoning, vævning, trådtæthed og tråddiameter) synes og føles ganske forskellige, mens tekstiler med forskelle i den tekniske konstruktion kan synes og føles meget ens. Selvom to tekstiler, er fremstillet af tråd med forskellig spinderetning, kan godt ligne hinandens så meget, at de umiddelbart kan se ud til at stamme fra den samme vævning. Ved at inddrage tekstilteknologiske karakteristika er det videre muligt at iagttage regionale og kronologiske tendenser i tekstilernes udseende og produktion. Bevaring Danmark har en af verdens største samlinger af forhistoriske tekstiler. Tekstiler er ellers sjældne i arkæologiske udgravninger, for som alle organiske materialer nedbrydes de ofte hurtigt af mikroorganismer med mindre ganske særlige omstændigheder er til stede. I områder med meget tørt klima, som fx i Egypten og i Syrien, er tekstiler bevaret fordi de er tørret ud. Salt har bevaret tekstilmateriale i de østrigske saltminer og i Tarim ørkenen i det nordvestlige Kina. Vandfyldte fundsteder har bevaret tekstilfund i Alperne og i det nordvestlige Europa, mens permafrosten i Grønland har overleveret dragterne fra nordboernes begravelser næsten intakte. Når vi i Danmark har så store samlinger af forhistoriske tekstiler skyldes det især de enestående bevaringsforhold i bronzealderens gravhøje og i de danske tørvemoser. Tekstiler kan også være bevaret gennem den mineralisering, der sker, når tekstilet kommer i kontakt med metalsalte fra metalgenstande under nedbrydning (ofte jern- eller kobbersalte). I Danmark er mange tekstiler netop overleveret som mineraliserede, dels i begravelser og dels i forbindelse med våbenofferfund. Desværre er det arkæologiske tekstil- og skindmateriale i Denmark ikke lige velbevaret fra alle forhistoriens perioder. Vi ved kun lidt om stenalderens dragter, hvorimod vi har et rigt dragtmateriale fra bronzealderen og ældre jernalder (Figur 1). I den sene del af jernalderen er de arkæologiske tekstiler uheldigvis meget fragmentarisk bevarede, da de fleste tekstilfund stammer fra grave. Til gengæld kan vi supplere vores viden med samtidige gengivelser af dragter, som f.eks. findes på smykker og guldgubber. (Figur 1) Kvindedragt fra ældre jernalder, som er fundet i Huldremose på Djursland. Foto: Roberto Fortuna, Nationalmuseet. Tekstilteknologi Det er vigtigt for udforskningen af de forhistoriske tekstiler og skindgenstande, at man også har kendskab til deres produktion og de tilhørende teknikker og redskaber, som man har anvendt. Alt efter hvilket råmateriale, der har været benyttet, har man anvendt forskellige fremstillingsmetoder. Nogle processer kan vi uden videre udlede af tekstil- og skindfundene, mens andre får vi kendskab til gennem redskaberne, og endnu andre må vi gætte os til eller erfare gennem eksperimentel arkæologi. Tekstilteknologi omfatter således alle skridt i produktionen af et stykke tekstil fra tilvejebringelse af råmateriale, f.eks. fibre fra planter eller dyr, der blev spundet og vævet til et stykke tekstil, der herefter blev farvet og eventuelt overfladebehandlet, og først derefter forarbejdet til dragter eller andre brugsgenstande. Det er variationer mellem alle disse processer, der skaber slutprodukternes forskellige udseender, og som har indflydelse på deres egenskaber, holdbarhed og værdi. Skindforarbejdning er en anden teknologi, som har samme udgangspunkt, dyr, men som anvender helt andre metoder og teknikker. Udover at fremskaffe skindet skal det renses, skrabes, garves, tilskæres og syes. Vi ikke ved hvilken teknik, man anvendte for at blødgøre og garve skindene, før de blev videreforarbejdet, men det står klart, at man må have konserveret skindene for at undgå forrådnelse. Sandsynligvis anvendte man i garveprocessen en fedtholdig substans, f.eks. fiskeolie, spæk eller dyrehjerne, men alun eller plantegarvning er også en mulighed. Redskaber og produktionsanlæg er andre kilder, som kan fortælle om produktion og teknologi, men det er ikke alle dele af produktionen, som har efterladt lige synlige spor i det arkæologiske materiale. Eksempelvis er hovedparten af de redskaber, som er bevaret i arkæologiske kontekster, lavet af mindre forgængelige materialer, såsom tenvægte og vævevægte af brændt ler eller nåle, knive, sakse og vævesværd af metal (Figur 2). I heldige tilfælde kan redskaber lavet af let forgængelige materialer såsom kamme, tenpinde og brikvævningsbrikker af træ eller ben dog også forekommer. Videre kan forskellige typer produktionsanlæg så som grubehuse, gruber og brønde til hør- eller skindforarbejdning give vigtige informationer om organiseringen af produktionen. Undersøgelser af redskaber og produktionsanlæg fra forskellige arkæologiske fund kan give et overordnet billede af tekstil- og skindproduktionen på en bestem lokalitet eller et større område. Herved 4 5

4 (Figur 2) Udvalg af rekonstruerede tekstilredskaber: en bøjlesaks, en håndten, et vævesværd, to uldkamme med tænder af jern og tre bennåle. Foto: Eva Andersson Strand, CTR. kan man få værdifulde oplysninger om brug af og udveksling af viden om forskellige teknikker og håndværkstraditioner, samt forandringer i produktionen over tid. Råmaterialet Fibre er det råmateriale, som tekstiler fremstilles af, og de kan stamme fra forskellige kilder. Forskellige råmaterialerne har forskellige egenskaber. Uld er en fiber med gode isolerende egenskaber og den kan absorbere meget væske, således at bærerens krop forbliver tør. Det er modsat hørfibre, som karakteriseres som en kølig fiber. I Nordeuropa er det første fibermateriale, som mennesket bearbejdede til tekstiler og net, forskellige vegetabilske fibre såsom træbast (f.eks. lind, pil og poppel) og plantefibre (f.eks. hør, hamp og brændenælde) (Figur 3). Blandt de animalske fibre var uld det vigtigste råmateriale, og i Danmark er størstedelen af de bevarede tekstilfund fremstillet af fåreuld. Silke, som også er en animalsk fiber, findes ikke i Skandinavien før i slutningen af jernalderen, hvor det importeres som en luksusvare. Et andet vigtigt luksusmateriale var metaltråd, som blev fremstillet ved at trække ganske tynde tråde af metallet eller ved at sno flade sølv- eller guldstrimler omkring en spunden tråd. Metaltråd blev i den sene del af jernalderen anvendt til dekorationer på dragten og i brikbånd. (Figur 3) Brændenældetekstilet fra Lusehøj på Fyn. Tekstilet stammer fra en brandgrav dateret til yngre bronzealder. Foto: Roberto Fortuna, Nationalmuseet. Tråden En tråd kan dannes ved at strække og sno fibrene. Det er den proces, man kalder at spinde. En simpel spindekrog eller en håndten, der består af en lille pind med en vægt, og som sørger for at tenen roterer jævnt, er alt, hvad der kræves. Det er ofte kun tenvægten, som arkæologerne finder i grave eller på bopladser, mens tenpinden, som kunne være lavet af træ, i de fleste tilfælde er forsvundet. En særegen håndten er fundet i forbindelse med Hjortspringbåden på Als i Sydjylland, hvor den sikkert udgjorde et lille offerfund (Figur 4). Den er fremstillet af en hasselgren, som har en fortykning i den ene ende i stedet for en tenvægt. Mens man spinder kan man holde fibrene i den ene hånd, eller de kan fæstnes til et rokkehoved. Fibre kan spindes eller snos i to retninger, som hver især giver tråden en forskellig struktur. En tråd er Z-snoet, hvis den er spundet med uret, og S-snoet, hvis den er spundet mod uret. Trådens (Figur 4) Ten fra Hjortspring på Als. Spinderedskabet er dateret til ældre jernalder. Foto: Nationalmuseet. tykkelse eller finhed angives ved dens diameter. Alt efter hvilken trådkvalitet, man ønsker at opnå, kan man vælge en let tenvægt til en fin tråd eller en tungere tenvægt til en tyk tråd. En uldtråd indeholder ofte meget luft, hvorved de isolerende egenskaber forstærkes, mens en hørtråd ofte er glat og stram, det vil sige uden den store isoleringsevne. Tekstilet Den spundne tråd kan væves til et tekstil ved at sammenføje to vinkelrette trådsystemer. På en væv kaldes det statiske system trenden, og det bevægelige islættet. Den simpleste form for vævning, lærredsbindingen, fremkommer ved, at islættet skiftevis føres over og under en trendtråd. Når trådtætheden i trend og islæt er ens, kalder man vævningen en balanceret lærredsvævning. Er trådtætheden højere i det ene frem for det andet system, fremkommer en repsvævning. I en kipervævning føres islættet over og under flere trendtråde ad gangen i et forskudt mønster, hvorved der fremkommer karakteristiske diagonallinier på tekstilets overflade. Hvis vævningens islættråde går under to og over to, beskrives kipervævningen som en 2/2 kiper. Der findes mange variationer af den diagonale kipervævning, fra den mere enkle spidskiper og brudt kiper til de mere komplicerede gåseøje og krystalkiper. Alt efter trådtykkelsen og trådtætheden i de to systemer bliver vævningen tæt eller åben. Trådtallet, det vil sige antallet af tråde per cm i hvert system, angiver både tekstilets tæthed og finhed. I dag anvendes lærredsvævningen hovedsagelig til tekstiler i plantefibre, men i bronzealderen blev uldvævningerne primært fremstilet i denne binding. Kipervævninger derimod blev meget populær til uldvævninger i den tidlige del af jernalderen (Figur 5). Det ældste kipertekstil fra Danmark er fundet i en grave dateret til yngre bronzealder, og det ligner på mange punkter samtidige fund af kiperstoffer fra Central- og Sydeuropa. Dette tidlige kipertekstil viser, at tekstilteknologi hurtigt udvikledes og spredtes over store områder. (Figur 5) Typisk 2/2 kiper uldtekstil fra Haraldskær Mose nær Vejle. Tekstilet er dateret til ældre jernalder. Foto: Roberto Fortuna, Nationalmuseet. Vævning Væveteknologi er et meget bredt begreb, der dækker mange aspekter af tekstilhåndværket, både det færdige produkt, redskaber, arbejdsmetoder og organisering af arbejdet. Vævning 6 7

5 udføres oftest på en væv, men tekstiler kan også fremstilles på andre måder f.eks. i brikvævning eller sprang. I Danmark stammer de ældste vævede tekstiler fra ældre bronzealder, mens de endnu tidligere stenaldertekstiler er lavet i nålebinding eller fletværksteknik. En væv består i sin enkleste form af en firkantet ramme af stolper og pinde, der enten kan placeres lodret eller vandret, hvortil trendtrådene er fastgjort. På en opstadvæv holdes trenden udstrakt ved hjælp af vævevægte, der bindes fast til bundter af trendtråde. Vægtene kan bestå af sten, eller de kan være fremstillet af ler. Vævevægtene kan fortælle os en hel del om håndværkstraditionen, idet vævevægtenes vægt og udformning har betydning for, hvilke tekstilkvaliteter man har kunnet væve. Vævevægte kendes allerede fra den yngre stenalder og de stammer oftest fra bopladser. Vævevægte er desværre ikke ligelig repræsenteret gennem forhistorien, og det er ikke før i den sene del af jernalderen, at vævevægte udgør almindelige fund på bopladserne (Figur 6). Vævevægtenes ujævne repræsentation kan både skyldes ugunstige bevaringsforhold, men også at man vævede med et redskab, som ikke krævede anvendelsen (Figur 6) Række af vævevægte fundet på Sorte Muld på Bornholm. Vævevægtene er dateret til yngre jernalder. Foto: Nationalmuseet. af vævevægte. Eksempelvis er de fleste af de mosefundne tekstiler fra ældre jernalder, som f.eks. tekstilerne fra Huldremose på Djursland, fremstillet på en tobommet væv, hvor trenden ikke blev tynget af vævevægte (Figur 7). Brikvævning er en særlig båndvævningsteknik, som kan anvendes til at fremstille simple eller mere komplicerede bånd og kanter med mange (Figur 7) Tegning af den type væv, som tekstilerne fra ældre jernalder formentlig er fremstillet på. Tegning Annika Jeppsson: CTR. forskellige mønstre og strukturer. Ved brikvævning benyttes små kvadratiske brikker med et hul i hvert hjørne til at kontrollere trendtrådene. Trenden trådes med én tråd gennem hvert af de fire huller i brikken. I den ene ende holdes trendtrådene samlet i et fast punkt, mens de i den anden ende kan hænge mere frit. Når brikkerne drejes indsætter man en islætstråd i det naturlige skel, som opstår mellem trådene i brikkerne. Det er antallet af brikker og hvorledes de er trådet, som bestemmer bredden og hvilket mønster man kan væve. De tidligste brikvævede tekstiler fra Danmark stammer fra ældre jernalder, og de er bevarede både i moser, i grave og i forbindelse med våbenofferfund. Det tidligste fund af vævebrikker kommer fra Dejbjerg Mose nær Skjern i Vestjylland og er dateret til århundrederne e.kr. (Figur 8). Efterbehandling Når et stykke tekstil er blevet vævet, kan det gennemgå forskellige efterbehandlinger og færdiggørelsesprocesser. Fibrene kan f.eks. filtes, eller stoffets overflade kan børstes for at opnå en blød luv. Farvning kan også indgå i efterbehandlingen af et stykke tekstil. De nævnte efterbehandlinger benyttes hovedsagelig til uldstoffer, mens hør og andre plantefibre kan bleges og glattes for at gøre stoffet hvidt og skinnende. Et tekstil kan også tilskæres og syes sammen til en beklædningsdel, eller det kan lægges i læg eller plisseres. Med syning menes de forskellige måder at sammenholde og færdiggøre tekstiler og skind, og til denne kategori hører også syede reparationer som f.eks. lapning og stopning. Dekorationer kan udføres på forskellig vis, såsom broderi med anvendelse af mange forskellige stingtyper. Skaller, frø, perler og metalornamenter kan sys på stoffet for at give en dekorativ effekt. Arkæologiske fund af tekstil- og skinddragter viser, at det forhistoriske menneske kendte til alle disse teknikker, og at det har været almindeligt at reparere sit tøj lige siden stenalderen. Afslutning Der er således mange forskelligartede oplysninger i de arkæologiske kilder, som skal bringes sammen, for at man kan få et samlet billede af en periodes tekstilproduktion. Forandringer i tekstilernes og dragtens udseende kan observeres fra de tidligste stenalderfund og gennem hele vores forhistorie. Visse forandringer er bestemt af teknologiske forandringer eller nyskabelser, mens andre udelukkende er baseret på bevidste valg eller fravalg. Set i forhold til den arbejdskrævende proces, det er at producere et stykke tekstil eller en skinddragt, er der dog ingen tvivl om, at disse objekter var langt mere værdifulde i det forhistoriske samfund, end vi umiddelbart er i stand til at forstå. Der er vigtigt, at man for at kunne givet et overblik over en periodes tekstil- og skindteknologi, forholder sig til hvordan bevaringsforholdene har påvirket det forhåndenværende studiemateriale, samt at man har et indgående kendskab til de forskellige teknologier og produktionsmetoder, som der kan have været anvendt. Tilsammen giver de forskelligartede arkæologiske kilder et nyt billede af en periodes tekstilproduktion. Nogle af oplysningerne er umiddelbart synlige, mens andre er mere indirekte, men alt i alt fortæller de om design og metoder, om naturen og de forhåndenværende råmaterialer, organiseringen af håndværket samt den kundskab, som cirkulerede i de forhistoriske samfund. Ulla Mannering (Figur 8) Brikvævningsbrikker af træ fundet i Dejbjerg Mose nær Skjern. Brikkerne er dateret til ældre jernalder. Foto: Lise Ræder Knudsen. 8 9

6 Detalje af bispekåbe til Roskilde Domkirke. Foto: Dorte Krogh Den 15. maj udkom bogen: Se min kåbe de dansk bispekåber som pragt, dragt og magt. Bogen, som er skrevet af Vibeke Lindhardt, væver og cand. pæd. i Didaktik, Materiel Kultur, er udgivet på Bibelselskabets forlag og rig på fotos taget af fotografen Dorte Krogh. Bogen er kulminationen på mange års arbejde, først som med-væver af en bispekåbe, senere fulgt af et kandidatspeciale om emnet. På væven I 1989 stod jeg på en væv og kiggede gennem en omvendt teaterkikkert på stoffet nedenunder: Den nye kåbe til Roskilde Domkirke som var ved at blive skabt. Det blev for mig et afgørende øjeblik. Bispekåben er den mest spektakulære af de liturgiske klædedragter, og det var et stort held og privilegium som ung væver at få mulighed for at deltage i skabelsesprocessen inviteret af tekstilkunstner Ann-Mari Kornerup. Der var en god grund til, at jeg stod der på væven. Normalt er væveren tæt på stoffet og kerer sig om detaljen og det næste islæt. Sådan skal det være, men man mister nemt overblikket. I denne lidt akavede og komiske positur fik jeg overblik over det vævede og motivet. Ved hjælp af teaterkikkerten kunne jeg for mit indre øje enkelt og effektivt illudere, hvordan kåben ville fungere i det store domkirkerum. Fra bispekåbe til kandidatspeciale fra kandidatspeciale til bog Roskilde bispekåbe blev for mig begyndelsen på en livslang interesse for kirkelige tekstiler som udøvende væver og med lyst til at se tingene i et større perspektiv. Og kåben var led i et brud med en århundredelang tradition og starten på en ny epoke. Det kunne jeg ikke se dengang jeg var for tæt på. Nu har årene givet afstand, og jeg har haft mulighed for at anskue bispeka berne samlet og fra flere vinkler. Sådan lyder indledningen til bogen Se min kåbe de danske bispekåber som pragt, dragt og magt, som jeg citerer her, fordi den er et fint billede på, hvordan bispekåben er gået som en rød tråd i mit liv. Fra start til slut fotodokumenterede jeg vævningen af bispekåben. Disse billeder har jeg gennem årene vist til foredrag, hvor jeg har fortalt om kunsthåndværkerens arbejdsproces, om hvordan man gendigter en skitse til tekstil. Det har været af stor betydning at have dette materiale, fordi billederne har været en hjælp til at huske processen, men også fordi de fik ny betydning, da jeg begyndte at forske i kåberne. Dengang jeg stod på væven i værkstedet for at se de store linjer i bispekåbens vævede stof, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle komme til at bruge flere år af mit liv på at forske i bispekåber. Nok fyldte det meget, da jeg som ung sammen med Isabel Abos Madsen vævede Ann-Mari Kornerups kåbe til Roskilde Domkirke, men at jeg så mange år efter skulle udgive en bog om de danske bispekåber var svært at forudsige. Siden vævningen af kåben, som blev taget i brug i 1989, har jeg arbejdet som væver og tekstilkunstner. På den ene side har jeg arbejdet med billedvævningen og med broderede og syede papirbilleder i store formater, og på den anden side har jeg udført mange kirketekstiler messehageler, billeder og kortæpper. Arbejdet med kirketekstilerne er langsomt kommet til at fylde mere og mere. Fra væven til kandidatspeciale Som ganske ung, lige efter studentereksamen blev jeg med vævning som hovedfag, uddannet fra Skals Håndarbejdsskoles Seminarium og herefter udlært som svend fra tekstilkunstner Ann-Mari Kornerups værksted. Håndarbejdslæreruddannelsen kvalificerede mig til at komme ind på DPU, Institut for Uddannelse og pædagogik ved Aarhus Universitet. Her måtte jeg dog bestå en bacheloreksamen for at komme på kandidatstudiet. I 2011 afsluttede jeg kandidatuddannelsen i Didaktik, Materiel Kultur med et speciale med titlen Bispekåber som pragt-, dragt- og magt set i et forsker-, producent- og brugerperspektiv. Under hele min uddannelse forsøgte jeg i de akademiske opgaver at tage udgangspunkt i tekstilet og kunsthåndværket; og det var en glæde at kunne skrive speciale om bispekåberne og komme tilbage til udgangspunktet. Her kunne jeg ud fra min dobbeltposition som både væver og forsker beskæftige mig med emnet. Specialets metodiske greb var ud fra tre perspektiver at analysere bispekåber. Først fra et forskerperspektiv at se på kåberne som kulturhistoriske forskningsobjekter, dernæst fra et producentperspektiv, som kunsthåndværker og set fra kunsthåndværkerens proces eller praksisperspektiv at analysere kåben til Roskilde domkirke. Det sidste perspektiv var et brugerperspektiv, forstået på den måde, at jeg så på brugen af kåben. Det er let fra et kunsthåndværkersynspunkt kun at se på kåben som et pragttekstil, fordi en bispekåbe på en ganske særlig måde allerede fra det øjeblik den bliver taget i brug nærmest er at betragte som museal. Den bliver behandlet med omhu, taget på med hvide bomuldshandsker og lagt i et specialudført skuffedarium. Til mit speciale savnede jeg et professionelt og ensartet fotomateriale. I første omgang forestillede jeg mig, at det var muligt at fremstille dette fotomateriale samtidig med, at jeg skrev specialet, hvilket jeg hurtigt måtte erfare ikke var overkommeligt, hverken arbejdsbyrden eller den økonomiske del. Jeg drømte om et ambitiøst fotomateriale, at alle kåberne som er beskrevet i specialet skulle fotograferes som pragttekstiler på giner og desuden detaljebilleder, som kunne gengive sanseligheden, det fantastiske håndværk og de skønne materialer, som kåberne repræsenterer. Allervigtigst fandt jeg dog at se kåberne i brug i rum og få billeder af bispekåberne som beklædning, festdragt på biskopperne i fuld ornat. Bispekåbe til Roskilde Domkirke. Foto: Dorte Krogh 16 17

7 Kåbe i Maribo. Foto: Dorte Krogh Detalje af bispekåbe til Odense. Foto: Dorte Krogh Detalje af bispekåbe til København Foto: Dorte Krogh Fra kandidatspeciale til bog Jeg fik fotografen Dorte Krogh med på ideen, ligesom jeg fik Roskilde stifts biskop Peter Fischer Møller til at stille op til en prøvefotografering. Disse billeder sammen med mit speciale overbeviste Bibelselskabets Forlag om, at der var potentiale til en bog. Til bogen er alle de 15 kåber, som er fremstillet mellem 1980 og 2008, blevet fotograferet og beskrevet. Det drejer sig om kåberne til alle ti stifter i Danmark, kåberne til Grønland og Færøerne samt tre rejsekåber. Alle kåberne, som er fornemt kunsthåndværk, ses i detaljen, ligesom de ses i sammenhæng med den arkitektur i kirkerummet, de skal spille sammen med. Det er her blevet muligt i tekst og billeder at forene den koncentrerede vævers blik på det fantastiske håndværk og de prægtige materialer med kåberne set i et større perspektiv som pragttekstiler i funktion i en ramme af arkitektur. Denne bog giver det første samlede overblik over disse nye kåber. Som kunsthåndværk og håndarbejde, kulturhistorie og som liturgiske klæder i brug i de kirkerum, de er skabt til. Bogen er den første samlede beskrivelse af samtlige danske, færøske og grønlandske nyere kåber. Bogen fortæller om bispekåberne, både som pragttekstiler og som udtryk for gejstlig magt. De danske bispekåbers udseende har siden reformationen stort set været uændret; men i 1980 skete der et brud. Kunstneren Bodil Kaalund skabte den første bispekåbe, der både i materiale, udsmykning og farvevalg bryder med traditionen. Det bliver begyndelsen på en periode, hvor Danmarks ti stifter samt Grønland og Færøerne får nye bispekåber udført af en bred vifte af kunstnere og kunsthåndværkere. Bogen handler om denne enestående manifestation i dansk kirke- og tekstilkunst. Om Vibeke Lindhardt Uddannet fra Skals Håndarbejdsskoles Seminarium Udlært som svend fra Tekstilkunstner Ann-Mari Kornerups værksted Cand. pæd. Didaktik Materiel Kultur Har arbejdet med broderede billeder i store formater i papir og udført kirketekstiler for en række kirker. Holder foredrag rige på billeder og materialer: Bispekåber: Pragt, dragt og magt Pibekraver og fløjsmaver. Præstens ornat og messeklædernes historie, symboler og brug Hånd og ånd kunsthåndværkeren og kirken Bogen Se min kåbe de danske bispekåber som pragt, dragt og magt er udgivet af Bibelselskabets Forlag og koster 399,95 kr

8 S&V Tekstilkurser har afsluttet 3 faglige kurser dette forår - 2 x skaftevæv og 1 x billedvæv. De afsluttende opgaver kunne ses i Fuglevad Vandmølle i København og på Viborg Stiftsmuseum, Jylland. Her vises et lille udpluk fra de tre hold. Foto: Gina Hedegaard Nielsen Skaftevæv modul IV - et fotomix af færdige arbejder fra København og Viborg Billedvæverne viste deres arbejder fra ideskitse til optegnet kalke i fuld 34 størrelse. Fra kalken var valgt et udsnit, der var vævet op i 25 x 25 cm. 35

9 Udstillingskalender København Biblioteket, Rentemestervej 76, Kbh.NV Broderede Fredsduer Verdens Broderidagen Knotted Gun kl Kunsthåndværkermarked på Frue Plads i Kbh Kunstforeningen GLSTRAND, Gl. Strand 48, Kbh Neck plus ultra, Art moves#3 Henrik Vibskov Sjælland Esrum Kloster & Møllegård Klostergade 11-12, Esrum, Græsted Messehagelen, kirken & kunstneren Greve Museum, Bækgårdsvej 9. Greve Klædt på fra bonderøv til hængerøv Munkeruphus, Munkerup Strandvej 78, Dronningmølle Polske designere viser en designudstilling, hvor der vises spændende sider af aktuel polsk design, især med inspiration og input fra polsk folklore Ågalleriet, Hans Futtrups Sti 4, Frederiksværk Små Huse sommerudstilling. Indsendte værker Ovnhus marked Censureret kunsthåndværkermarked Havnevej 24. Nykøbing Sj Haslev Bibliotek, Jernbanegade 62, Haslev Den klassiske Broderiskole udkast motivkreds 1 gine over foto på podie Slagelse Kunstforeningen Det Røde Tårn Sdr. Stationsvej 1, Slagelse ad astra & Ole Akhøj Det Dobbelte Lotte Dalgaard og Ann Schmidt-Christensen viser eksperimenter med beklædning i dobbeltvæv. Fotograf Ole Akhøj er med som gæst UDSTILLING Dobbeltvæv- og fotoudstilling hos Slagelse Kunstforening. Foto: Ole Akhøj Jylland Gimsinghoved Kunst-& kulturcenter, Gimsinghoved 1, Struer Vævede billedtæpper Åse Frøyshov Tekstiler Trapholt, Æblehaven 23, Kolding The world is my skin. 40 store textile skulpturer Nick Cave Kvindemuseet i Danmark, Domkirkepladsen 5, Århus Kvinderne og børnene i Gorom-Gorom Original folkekunst på broderede lagner, kunsthåndværk & redskaber Textilforum, Vestergade 20, Herning Broderet Design. Re-design m. stramajbroderier Lotte Dandanell Textilforum, - museummidtjylland.dk Modsætninger, 36 stofbilleder : natur-kultur/ liv-død/godt-ondt/lys-mørke/mand-kvinde/sjællegeme. Dorte Jensen Textilforum Troens Ord / Skriften på væggen Broderede skriftsteder fra DOK#1 Censureret Kunsthåndværkermarked Toldbod Plads, Ålborg Børglum Kloster, Børglum Klostervej 255 A, Vrå Kunstudstilling m. bl.a. håndsyede gobelinbilleder Anette Bagger Rødding Højskole, Flors allé 1, Rødding Tekstile Højskoledage Temaudstilling: Beholdere Fyn Cra-s, Kunsthåndværkermarked, Torvet i Svendborg Web udstilling: - en enestående samling på 5000 stykker stofbidder fra 1700-tallet. Storbritanniens største samling af hverdagstekstiler. Hver eneste "Grundspørgsmålene i Nick Caves arbejde handler om æstetisk transformation - hvilken betydning har materialerne for vores sanselighed? Nick Cave ønsker gennem sin kunst at bringe os over i en verden af inspiration, håb og styrke, hvor vi for i en kort stund reflekterer, fantaserer og suger, udtaler direktør på Trapholt Karen Grøn. lille bid fortæller en skæbnesvanger historie. Stofbidderne er en form for pant, som kvinderne dengang afleverede sammen med deres spædbarn til Londons Foundling Hospital. Disse kvinder havde ikke mulighed for at beholde og opdrage deres børn og måtte se sig nødsaget til at overdrage børn og deres skæbne til et børnehjem. Stofbidderne var en form for textil identifikation det dyrebareste man ejede (hvis man vel & mærke ejede noget). Det kunne være et silkebånd, et stykke at en kjole med et fint tryk, en broderet kyse eller et vævet stykke klæde, som blev vedhæftet dokumentet for det lille barn. Dette diasshow viser 60 forskellige unikke stofbidder fra samlingen. Litteratur: Threads of Feeling, The London Foundling Hospital s Textile Tokens, John Styles. ISBN Udland Textilmuseum. Vadianstrasse 2. St. Gallen. Schweiz Drøm og realisering, stoffer fra det Østlige Schweiz. Historisk indblik i textilproduktionen fra 1500-tallet til i dag, set via: Vævning & Tryk, broderi & mekanisering, design & udvikling, opfinde & undersøge Kunsthallen Ronneby Kunstcentrum, Kallingevägen 3, Ronneby, Sverige Artapestry 3 billedtæpper fra 14 lande Foto: Nils Rosenvold 37

10 Broderi Bureauet Håndbroderet navnetræk på Dåbskjoler Brodeuse Rikke Ruff mobil: mail: vaevegarnogkunst.dk Serica silke Pagoda silke Tussah silke Chenillesilke Kamgarn/Silke Merceriseret bomuld Kamgarn Hørgarn Tura-Bast: viskose Papirgarn Kunstvævgarn: spelsau Åklegarn: spelsau Brodergarn: spelsau Finuld m.m. Tingvad Vævegarn & Vævet Interiør Uhre Byvej 30, Uhre, 7330 Brande Tlf Butik åbent: torsdage eller efter aftale Strandalléen 50, 5800 Nyborg tlf: Garn i høj kvalitet Annoncer i Rapporter Kontakt for annoncering Ella Bihl Christensen mail: ellabihl@hotmail.com tlf: Assistance til grafisk layout: Gina Hedegaard Nielsen, mail: ginahn@mail.dk tlf: / Salg af kompendium Kompendium til den faglige uddannelse i skaftevævning koster 350 kr. + porto Kan købes hos: Mona Lise Martinussen tlf: mail: ribevaev@post6.tele.dk 38

11 Afsender: Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi c/o Kirsten Thomsen Thulevej Vejle B PP DANMARK Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi Hjemmeside: - CVR nr Henvendelse vedr. Dansk Tekstillaug: Formand Mette Lise Rössing, billedvæver, Slagelse Lan de vej 115, 4242 Boeslunde. roessing@ mail.dk Tlf.: Næstformand Mona Lise Martinussen, billedvæver og farver, Koldingvej 29, 6760 Ribe. ribevaev@post6.tele.dk Tlf.: Henvendelse vedr. ind- og udmeldelse af foreningen, adresseændringer, udeblevne/ be skadigede blade m.v.: Sekretær sekretær Kirsten Thomsen, væver, Thulevej 13, 7100 Vejle. designkirsten@gmail.com Tlf.: Henvendelse vedr. betaling: Kasserer Lise Frantzen, væver, Violvej 27, 3500 Værløse lise.s.frantzen@gmail.com Tlf.: Henvendelse vedr. annoncer: Ella Bihl Christensen, professionsbachelor i tekstile fag, Sdr. Højrupvej 6, 5750 Ringe ellabihl@hotmail.com Tlf.: Henvendelse vedr. udstillinger: Rikke Ruff, Bag Poplerne 6, 3390 Hundested. rikke-ruff@sol.dk Tlf.: Henvendelse vedr. lørdagsmøder: Kirsten Klie, stoftrykker, Lauggårdsalle 58, 2860 Søborg. kirstenklie@hotmail.com Tlf.: Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Ulrikka Mokdad, gobelinvæver, Kbh, Mai-Britt Bille Nielsen, væver /broderi, Sjælland, Amy Lyngaa, broderilærer, Midtjylland, / Suppleanter til bestyrelsen: Anne-Mette Heie Kjær, væver, Sjælland, Kirsten Klie, stoftrykker, Kbh, Medlemskon tingent giro- og banknummer: Alm. medlemskab kr. 340 pr. år, bonusmed lemskab kr. 290 pr. år, værkstedselever/tekstilstuderende kr. 175 pr. år. Udland kr. 440 pr. år Bank: reg.nr kontonr Betaling fra udlandet: BIC (SWIFT): DABADKKK, IBAN: DK Angiv tydeligt dit navn og medlemsnummer. Layout: Gina Hedegaard Nielsen Tryk: CENTERTRYK A/S Oplag: 800 udsendelse via Københavns postcenter ISSN: