RAPPORTER. Nr TEMA: TEKSTIL FORSKNING. fra tekstilernes verden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORTER. Nr. 3 2013 TEMA: TEKSTIL FORSKNING. fra tekstilernes verden"

Transkript

1 RAPPORTER fra tekstilernes verden Nr TEMA: TEKSTIL FORSKNING

2 Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi Lauget blev stiftet i 1946 (tidligere Landsforeningen Stoftrykker- & Væverlauget). Foreningens formål er at udbrede kendskabet til de tekstile håndværk og deres kulturelle forankring i Danmark. Som medlem af foreningen optages enhver, der er interesseret i at støtte dette formål. Foreningen ledes af en demokratisk valgt bestyrelse, der arbejder til fremme af foreningens formål over hele landet. Alle medlemmer har stemmeret ved generalforsamlingen, der afholdes hvert år i april måned. Foreningens kursusvirksomhed varetages af S&V Tekstilkurser, der er en selvstændig organisation under NETOP - netværk for oplysning. Information om kursusvirksomheden kan ses på hjemmesiden Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi Forsiden Tre sound suits fra udstillingen: The World is My Skin. Nick Caves drømmeverden på Trapholt - en udstilling som får den taktile sansning i højt gear. Foto: Nils Rosenvold. Medlemsbladet ISSN: Rapporter - fra tekstilernes verden udgives af Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi. Bladet udkom mer 4 gange årligt: primo januar, april, juli, oktober. Stof, der ønskes optaget i bladet, skal være re daktionen i hænde 1½ måned før bladet udkom mer. Dead line for indsendelse af stof til næste blad er: 15. august Bladet udsendes med Post Danmark. Husk at adresseændring skal meddeles til: Sekretær Kirsten Thomsen (se bagsiden). Redaktion Redaktør: Gina Hedegaard Nielsen. Artikler og meddelelser sendes direkte til: Gina H. Nielsen, Hollænderdybet 22, 5.tv Køben havn S. Tlf Bladets artikler & billeder er tilsendt redaktionen som pres semate riale, eller bringes efter aftale med ophavsmanden. Annoncer An noncer til bladet sendes til: Ella Bihl Christensen, mail: Annoncepriser: 1/1 side kr. 800 (kr ved min. 3 annoncer i træk) ½ side kr. 500 (kr. 800 ved min. 3 annoncer i træk) ¼ side kr. 200 (kr. 400 ved min. 3 annoncer i træk), 1/8 side kr. 150 (kr. 250 ved min. 3 annoncer i træk). Erhvervsmæssige kurser godkendt af Lauget er gratis. Andre kurser: priser som ovenfor. Små medlemsannoncer i blad eller på nettet kr for medlemmer og kr for ikke medlemmer Bestyrelsesmøde den 10. nov Tema - Tekstil forskning Sommeren står for døren, og der er flere tekstile oplevelser at rejse efter både indenlands og udenlands. Eksempelvis Nick Caves udstilling The World is My Skin på Trapholt i Kolding, tekstilkunstner Sanne Ransbys udstilling Coexistence hos Nicolai Kunst i Kolding, en gruppeudstilling med stoftryk hos Design Center i Malmø, Artapestry 3 i Ronneby, Sverige og 14th International Triennale of Tapestry i Lodz i Polen. Her udstiller 130 internationale tekstilfolk, og danske væver Lise Frølund modtog en Spezial Price på åbningsdagen - rigtig flot og stort tillykke med den! På tekstilmuseet vises endvidere udstillinger af polske vævere i store som små formater, og studerende fra designskoler i Europa er inviteret til at udstille, hvilket er et fint supplement til alt det etablerede. Udstillingen på tekstilmuseet i Lodz varer til 3. november. Et andet sted i byen er der en retrospektiv udstilling med den polske tekstilkunstner Magdalena Abakanowicz, der har været banebrydende for den frie tekstilkunst. Denne udstilling varer kun til den 28. juli. Hvis man får mod på en tur til Polen, så er der stadig pladser på studieturen som Dansk Tekstillaug arrangerer (se side 25) - sidste tilmelding er 20. juli. Hvis sommeren skal nydes i det danske så tjek udstillingskalenderen - der er en del at se nærmere på og deltage i. Ellers er der i dette nummer sat fokus på tekstilforskningen, hvilket bliver belyst fra flere vinkler med hensyn til metoder, katalogisering og studier af blandt andet landets bispekåber. Redaktøren ønsker alle en god sommer og fornøjelig læsning! Billeder - øverst og ned: Elena Tkachenko, Rusland, med værket Presentiment of love (guldtråd). Magdalena Sobon, Polen, med værket Mars (papir) Xavery Wolski, Mexico, med værket Balloons (metaltråd) Cindy Hickok, USA, med værket Café de Musée (silke og uld) Alle er udstillere på udstillingen i Lodz. Foto: Gina Hedegaard Nielsen 2 3

3 Tekstilforskning hvad er det? Ulla Mannering, seniorforsker, Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning, Nationalmuseet Introduktion Tekstiler og skind har i tusindvis af år beskyttet os mod vejr og vind. De har varmet og kølet, og været med til at underbygge menneskets identitet. Og ligesom tekstil- og skindproduktion i dag spiller en vigtig rolle i verdensøkonomien, indtog den også tidligere en central rolle i menneskets udvikling. Tekstilforskning har længe været en del af den arkæologiske forskning, men forskningsgrenens fokus og betydning for de arkæologiske tolkninger og forståelsen af de forhistoriske samfund har selvfølgelig vekslet. I Norden har vi haft mange pionerer inden for tekstilforskningen; Marta Hoffmann fra Norge, Agnes Geijer fra Sverige og Margrethe Hald fra Danmark, hvis arbejde har været med til at opbygge forskningsgrenens metode og arbejdsfelt, og som stadig nyder international anerkendelse. Af nulevende forskeres arbejde har særlig Lise Bender Jørgensens registreringer af tekstilfragmenter fra gravfund i store dele af Europa indtil år 1000 e.kr. givet et uvurderligt grundlag for at sammenligne tekstiler på tværs af tid og rum. Det er således på baggrund af en lang tradition, at Center for Tekstilforskning (CTR) i 2005 blev etableret med hjælp fra Danmarks Grundforskningsfond. Ét af CTRs vigtigste mål er at gøre tekstilforskningen synlig og resultaterne lette at anvende. Herudover arbejder vi i tæt kontakt med de naturvidenskabelige discipliner for at udvikle og forbedre forhåndenværende analysemetoder. Kulstof 14-analyser, isotopanalyser og særlig strontium isotopanalyser, men også DNA-analyser, farveanalyser og fiberanalyser er metoder, som kan give nye oplysninger om forhold, som man umiddelbart ikke kan se. Med resultaterne fra disse analyser kan vi stille spørgsmål, som det ikke tidligere var muligt at besvare, og som bringer vores viden om de forhistoriske samfund i nye retninger. For at kunne beskrive et stykke arkæologisk tekstil skal der inddrages en hel række observationer, og det er ikke altid let at beskrive et stykke tekstil præcist og ensartet. Alt efter ens erfaring vil man lægge vægt på forskellige kriterier og netop derfor er det vigtigt at anvende en ensartet terminologi og metode. For eksempel kan tekstiler med de samme tekniske karakteristika (fibermateriale, snoning, vævning, trådtæthed og tråddiameter) synes og føles ganske forskellige, mens tekstiler med forskelle i den tekniske konstruktion kan synes og føles meget ens. Selvom to tekstiler, er fremstillet af tråd med forskellig spinderetning, kan godt ligne hinandens så meget, at de umiddelbart kan se ud til at stamme fra den samme vævning. Ved at inddrage tekstilteknologiske karakteristika er det videre muligt at iagttage regionale og kronologiske tendenser i tekstilernes udseende og produktion. Bevaring Danmark har en af verdens største samlinger af forhistoriske tekstiler. Tekstiler er ellers sjældne i arkæologiske udgravninger, for som alle organiske materialer nedbrydes de ofte hurtigt af mikroorganismer med mindre ganske særlige omstændigheder er til stede. I områder med meget tørt klima, som fx i Egypten og i Syrien, er tekstiler bevaret fordi de er tørret ud. Salt har bevaret tekstilmateriale i de østrigske saltminer og i Tarim ørkenen i det nordvestlige Kina. Vandfyldte fundsteder har bevaret tekstilfund i Alperne og i det nordvestlige Europa, mens permafrosten i Grønland har overleveret dragterne fra nordboernes begravelser næsten intakte. Når vi i Danmark har så store samlinger af forhistoriske tekstiler skyldes det især de enestående bevaringsforhold i bronzealderens gravhøje og i de danske tørvemoser. Tekstiler kan også være bevaret gennem den mineralisering, der sker, når tekstilet kommer i kontakt med metalsalte fra metalgenstande under nedbrydning (ofte jern- eller kobbersalte). I Danmark er mange tekstiler netop overleveret som mineraliserede, dels i begravelser og dels i forbindelse med våbenofferfund. Desværre er det arkæologiske tekstil- og skindmateriale i Denmark ikke lige velbevaret fra alle forhistoriens perioder. Vi ved kun lidt om stenalderens dragter, hvorimod vi har et rigt dragtmateriale fra bronzealderen og ældre jernalder (Figur 1). I den sene del af jernalderen er de arkæologiske tekstiler uheldigvis meget fragmentarisk bevarede, da de fleste tekstilfund stammer fra grave. Til gengæld kan vi supplere vores viden med samtidige gengivelser af dragter, som f.eks. findes på smykker og guldgubber. (Figur 1) Kvindedragt fra ældre jernalder, som er fundet i Huldremose på Djursland. Foto: Roberto Fortuna, Nationalmuseet. Tekstilteknologi Det er vigtigt for udforskningen af de forhistoriske tekstiler og skindgenstande, at man også har kendskab til deres produktion og de tilhørende teknikker og redskaber, som man har anvendt. Alt efter hvilket råmateriale, der har været benyttet, har man anvendt forskellige fremstillingsmetoder. Nogle processer kan vi uden videre udlede af tekstil- og skindfundene, mens andre får vi kendskab til gennem redskaberne, og endnu andre må vi gætte os til eller erfare gennem eksperimentel arkæologi. Tekstilteknologi omfatter således alle skridt i produktionen af et stykke tekstil fra tilvejebringelse af råmateriale, f.eks. fibre fra planter eller dyr, der blev spundet og vævet til et stykke tekstil, der herefter blev farvet og eventuelt overfladebehandlet, og først derefter forarbejdet til dragter eller andre brugsgenstande. Det er variationer mellem alle disse processer, der skaber slutprodukternes forskellige udseender, og som har indflydelse på deres egenskaber, holdbarhed og værdi. Skindforarbejdning er en anden teknologi, som har samme udgangspunkt, dyr, men som anvender helt andre metoder og teknikker. Udover at fremskaffe skindet skal det renses, skrabes, garves, tilskæres og syes. Vi ikke ved hvilken teknik, man anvendte for at blødgøre og garve skindene, før de blev videreforarbejdet, men det står klart, at man må have konserveret skindene for at undgå forrådnelse. Sandsynligvis anvendte man i garveprocessen en fedtholdig substans, f.eks. fiskeolie, spæk eller dyrehjerne, men alun eller plantegarvning er også en mulighed. Redskaber og produktionsanlæg er andre kilder, som kan fortælle om produktion og teknologi, men det er ikke alle dele af produktionen, som har efterladt lige synlige spor i det arkæologiske materiale. Eksempelvis er hovedparten af de redskaber, som er bevaret i arkæologiske kontekster, lavet af mindre forgængelige materialer, såsom tenvægte og vævevægte af brændt ler eller nåle, knive, sakse og vævesværd af metal (Figur 2). I heldige tilfælde kan redskaber lavet af let forgængelige materialer såsom kamme, tenpinde og brikvævningsbrikker af træ eller ben dog også forekommer. Videre kan forskellige typer produktionsanlæg så som grubehuse, gruber og brønde til hør- eller skindforarbejdning give vigtige informationer om organiseringen af produktionen. Undersøgelser af redskaber og produktionsanlæg fra forskellige arkæologiske fund kan give et overordnet billede af tekstil- og skindproduktionen på en bestem lokalitet eller et større område. Herved 4 5

4 (Figur 2) Udvalg af rekonstruerede tekstilredskaber: en bøjlesaks, en håndten, et vævesværd, to uldkamme med tænder af jern og tre bennåle. Foto: Eva Andersson Strand, CTR. kan man få værdifulde oplysninger om brug af og udveksling af viden om forskellige teknikker og håndværkstraditioner, samt forandringer i produktionen over tid. Råmaterialet Fibre er det råmateriale, som tekstiler fremstilles af, og de kan stamme fra forskellige kilder. Forskellige råmaterialerne har forskellige egenskaber. Uld er en fiber med gode isolerende egenskaber og den kan absorbere meget væske, således at bærerens krop forbliver tør. Det er modsat hørfibre, som karakteriseres som en kølig fiber. I Nordeuropa er det første fibermateriale, som mennesket bearbejdede til tekstiler og net, forskellige vegetabilske fibre såsom træbast (f.eks. lind, pil og poppel) og plantefibre (f.eks. hør, hamp og brændenælde) (Figur 3). Blandt de animalske fibre var uld det vigtigste råmateriale, og i Danmark er størstedelen af de bevarede tekstilfund fremstillet af fåreuld. Silke, som også er en animalsk fiber, findes ikke i Skandinavien før i slutningen af jernalderen, hvor det importeres som en luksusvare. Et andet vigtigt luksusmateriale var metaltråd, som blev fremstillet ved at trække ganske tynde tråde af metallet eller ved at sno flade sølv- eller guldstrimler omkring en spunden tråd. Metaltråd blev i den sene del af jernalderen anvendt til dekorationer på dragten og i brikbånd. (Figur 3) Brændenældetekstilet fra Lusehøj på Fyn. Tekstilet stammer fra en brandgrav dateret til yngre bronzealder. Foto: Roberto Fortuna, Nationalmuseet. Tråden En tråd kan dannes ved at strække og sno fibrene. Det er den proces, man kalder at spinde. En simpel spindekrog eller en håndten, der består af en lille pind med en vægt, og som sørger for at tenen roterer jævnt, er alt, hvad der kræves. Det er ofte kun tenvægten, som arkæologerne finder i grave eller på bopladser, mens tenpinden, som kunne være lavet af træ, i de fleste tilfælde er forsvundet. En særegen håndten er fundet i forbindelse med Hjortspringbåden på Als i Sydjylland, hvor den sikkert udgjorde et lille offerfund (Figur 4). Den er fremstillet af en hasselgren, som har en fortykning i den ene ende i stedet for en tenvægt. Mens man spinder kan man holde fibrene i den ene hånd, eller de kan fæstnes til et rokkehoved. Fibre kan spindes eller snos i to retninger, som hver især giver tråden en forskellig struktur. En tråd er Z-snoet, hvis den er spundet med uret, og S-snoet, hvis den er spundet mod uret. Trådens (Figur 4) Ten fra Hjortspring på Als. Spinderedskabet er dateret til ældre jernalder. Foto: Nationalmuseet. tykkelse eller finhed angives ved dens diameter. Alt efter hvilken trådkvalitet, man ønsker at opnå, kan man vælge en let tenvægt til en fin tråd eller en tungere tenvægt til en tyk tråd. En uldtråd indeholder ofte meget luft, hvorved de isolerende egenskaber forstærkes, mens en hørtråd ofte er glat og stram, det vil sige uden den store isoleringsevne. Tekstilet Den spundne tråd kan væves til et tekstil ved at sammenføje to vinkelrette trådsystemer. På en væv kaldes det statiske system trenden, og det bevægelige islættet. Den simpleste form for vævning, lærredsbindingen, fremkommer ved, at islættet skiftevis føres over og under en trendtråd. Når trådtætheden i trend og islæt er ens, kalder man vævningen en balanceret lærredsvævning. Er trådtætheden højere i det ene frem for det andet system, fremkommer en repsvævning. I en kipervævning føres islættet over og under flere trendtråde ad gangen i et forskudt mønster, hvorved der fremkommer karakteristiske diagonallinier på tekstilets overflade. Hvis vævningens islættråde går under to og over to, beskrives kipervævningen som en 2/2 kiper. Der findes mange variationer af den diagonale kipervævning, fra den mere enkle spidskiper og brudt kiper til de mere komplicerede gåseøje og krystalkiper. Alt efter trådtykkelsen og trådtætheden i de to systemer bliver vævningen tæt eller åben. Trådtallet, det vil sige antallet af tråde per cm i hvert system, angiver både tekstilets tæthed og finhed. I dag anvendes lærredsvævningen hovedsagelig til tekstiler i plantefibre, men i bronzealderen blev uldvævningerne primært fremstilet i denne binding. Kipervævninger derimod blev meget populær til uldvævninger i den tidlige del af jernalderen (Figur 5). Det ældste kipertekstil fra Danmark er fundet i en grave dateret til yngre bronzealder, og det ligner på mange punkter samtidige fund af kiperstoffer fra Central- og Sydeuropa. Dette tidlige kipertekstil viser, at tekstilteknologi hurtigt udvikledes og spredtes over store områder. (Figur 5) Typisk 2/2 kiper uldtekstil fra Haraldskær Mose nær Vejle. Tekstilet er dateret til ældre jernalder. Foto: Roberto Fortuna, Nationalmuseet. Vævning Væveteknologi er et meget bredt begreb, der dækker mange aspekter af tekstilhåndværket, både det færdige produkt, redskaber, arbejdsmetoder og organisering af arbejdet. Vævning 6 7

5 udføres oftest på en væv, men tekstiler kan også fremstilles på andre måder f.eks. i brikvævning eller sprang. I Danmark stammer de ældste vævede tekstiler fra ældre bronzealder, mens de endnu tidligere stenaldertekstiler er lavet i nålebinding eller fletværksteknik. En væv består i sin enkleste form af en firkantet ramme af stolper og pinde, der enten kan placeres lodret eller vandret, hvortil trendtrådene er fastgjort. På en opstadvæv holdes trenden udstrakt ved hjælp af vævevægte, der bindes fast til bundter af trendtråde. Vægtene kan bestå af sten, eller de kan være fremstillet af ler. Vævevægtene kan fortælle os en hel del om håndværkstraditionen, idet vævevægtenes vægt og udformning har betydning for, hvilke tekstilkvaliteter man har kunnet væve. Vævevægte kendes allerede fra den yngre stenalder og de stammer oftest fra bopladser. Vævevægte er desværre ikke ligelig repræsenteret gennem forhistorien, og det er ikke før i den sene del af jernalderen, at vævevægte udgør almindelige fund på bopladserne (Figur 6). Vævevægtenes ujævne repræsentation kan både skyldes ugunstige bevaringsforhold, men også at man vævede med et redskab, som ikke krævede anvendelsen (Figur 6) Række af vævevægte fundet på Sorte Muld på Bornholm. Vævevægtene er dateret til yngre jernalder. Foto: Nationalmuseet. af vævevægte. Eksempelvis er de fleste af de mosefundne tekstiler fra ældre jernalder, som f.eks. tekstilerne fra Huldremose på Djursland, fremstillet på en tobommet væv, hvor trenden ikke blev tynget af vævevægte (Figur 7). Brikvævning er en særlig båndvævningsteknik, som kan anvendes til at fremstille simple eller mere komplicerede bånd og kanter med mange (Figur 7) Tegning af den type væv, som tekstilerne fra ældre jernalder formentlig er fremstillet på. Tegning Annika Jeppsson: CTR. forskellige mønstre og strukturer. Ved brikvævning benyttes små kvadratiske brikker med et hul i hvert hjørne til at kontrollere trendtrådene. Trenden trådes med én tråd gennem hvert af de fire huller i brikken. I den ene ende holdes trendtrådene samlet i et fast punkt, mens de i den anden ende kan hænge mere frit. Når brikkerne drejes indsætter man en islætstråd i det naturlige skel, som opstår mellem trådene i brikkerne. Det er antallet af brikker og hvorledes de er trådet, som bestemmer bredden og hvilket mønster man kan væve. De tidligste brikvævede tekstiler fra Danmark stammer fra ældre jernalder, og de er bevarede både i moser, i grave og i forbindelse med våbenofferfund. Det tidligste fund af vævebrikker kommer fra Dejbjerg Mose nær Skjern i Vestjylland og er dateret til århundrederne e.kr. (Figur 8). Efterbehandling Når et stykke tekstil er blevet vævet, kan det gennemgå forskellige efterbehandlinger og færdiggørelsesprocesser. Fibrene kan f.eks. filtes, eller stoffets overflade kan børstes for at opnå en blød luv. Farvning kan også indgå i efterbehandlingen af et stykke tekstil. De nævnte efterbehandlinger benyttes hovedsagelig til uldstoffer, mens hør og andre plantefibre kan bleges og glattes for at gøre stoffet hvidt og skinnende. Et tekstil kan også tilskæres og syes sammen til en beklædningsdel, eller det kan lægges i læg eller plisseres. Med syning menes de forskellige måder at sammenholde og færdiggøre tekstiler og skind, og til denne kategori hører også syede reparationer som f.eks. lapning og stopning. Dekorationer kan udføres på forskellig vis, såsom broderi med anvendelse af mange forskellige stingtyper. Skaller, frø, perler og metalornamenter kan sys på stoffet for at give en dekorativ effekt. Arkæologiske fund af tekstil- og skinddragter viser, at det forhistoriske menneske kendte til alle disse teknikker, og at det har været almindeligt at reparere sit tøj lige siden stenalderen. Afslutning Der er således mange forskelligartede oplysninger i de arkæologiske kilder, som skal bringes sammen, for at man kan få et samlet billede af en periodes tekstilproduktion. Forandringer i tekstilernes og dragtens udseende kan observeres fra de tidligste stenalderfund og gennem hele vores forhistorie. Visse forandringer er bestemt af teknologiske forandringer eller nyskabelser, mens andre udelukkende er baseret på bevidste valg eller fravalg. Set i forhold til den arbejdskrævende proces, det er at producere et stykke tekstil eller en skinddragt, er der dog ingen tvivl om, at disse objekter var langt mere værdifulde i det forhistoriske samfund, end vi umiddelbart er i stand til at forstå. Der er vigtigt, at man for at kunne givet et overblik over en periodes tekstil- og skindteknologi, forholder sig til hvordan bevaringsforholdene har påvirket det forhåndenværende studiemateriale, samt at man har et indgående kendskab til de forskellige teknologier og produktionsmetoder, som der kan have været anvendt. Tilsammen giver de forskelligartede arkæologiske kilder et nyt billede af en periodes tekstilproduktion. Nogle af oplysningerne er umiddelbart synlige, mens andre er mere indirekte, men alt i alt fortæller de om design og metoder, om naturen og de forhåndenværende råmaterialer, organiseringen af håndværket samt den kundskab, som cirkulerede i de forhistoriske samfund. Ulla Mannering (Figur 8) Brikvævningsbrikker af træ fundet i Dejbjerg Mose nær Skjern. Brikkerne er dateret til ældre jernalder. Foto: Lise Ræder Knudsen. 8 9

6 Detalje af bispekåbe til Roskilde Domkirke. Foto: Dorte Krogh Den 15. maj udkom bogen: Se min kåbe de dansk bispekåber som pragt, dragt og magt. Bogen, som er skrevet af Vibeke Lindhardt, væver og cand. pæd. i Didaktik, Materiel Kultur, er udgivet på Bibelselskabets forlag og rig på fotos taget af fotografen Dorte Krogh. Bogen er kulminationen på mange års arbejde, først som med-væver af en bispekåbe, senere fulgt af et kandidatspeciale om emnet. På væven I 1989 stod jeg på en væv og kiggede gennem en omvendt teaterkikkert på stoffet nedenunder: Den nye kåbe til Roskilde Domkirke som var ved at blive skabt. Det blev for mig et afgørende øjeblik. Bispekåben er den mest spektakulære af de liturgiske klædedragter, og det var et stort held og privilegium som ung væver at få mulighed for at deltage i skabelsesprocessen inviteret af tekstilkunstner Ann-Mari Kornerup. Der var en god grund til, at jeg stod der på væven. Normalt er væveren tæt på stoffet og kerer sig om detaljen og det næste islæt. Sådan skal det være, men man mister nemt overblikket. I denne lidt akavede og komiske positur fik jeg overblik over det vævede og motivet. Ved hjælp af teaterkikkerten kunne jeg for mit indre øje enkelt og effektivt illudere, hvordan kåben ville fungere i det store domkirkerum. Fra bispekåbe til kandidatspeciale fra kandidatspeciale til bog Roskilde bispekåbe blev for mig begyndelsen på en livslang interesse for kirkelige tekstiler som udøvende væver og med lyst til at se tingene i et større perspektiv. Og kåben var led i et brud med en århundredelang tradition og starten på en ny epoke. Det kunne jeg ikke se dengang jeg var for tæt på. Nu har årene givet afstand, og jeg har haft mulighed for at anskue bispeka berne samlet og fra flere vinkler. Sådan lyder indledningen til bogen Se min kåbe de danske bispekåber som pragt, dragt og magt, som jeg citerer her, fordi den er et fint billede på, hvordan bispekåben er gået som en rød tråd i mit liv. Fra start til slut fotodokumenterede jeg vævningen af bispekåben. Disse billeder har jeg gennem årene vist til foredrag, hvor jeg har fortalt om kunsthåndværkerens arbejdsproces, om hvordan man gendigter en skitse til tekstil. Det har været af stor betydning at have dette materiale, fordi billederne har været en hjælp til at huske processen, men også fordi de fik ny betydning, da jeg begyndte at forske i kåberne. Dengang jeg stod på væven i værkstedet for at se de store linjer i bispekåbens vævede stof, havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at jeg skulle komme til at bruge flere år af mit liv på at forske i bispekåber. Nok fyldte det meget, da jeg som ung sammen med Isabel Abos Madsen vævede Ann-Mari Kornerups kåbe til Roskilde Domkirke, men at jeg så mange år efter skulle udgive en bog om de danske bispekåber var svært at forudsige. Siden vævningen af kåben, som blev taget i brug i 1989, har jeg arbejdet som væver og tekstilkunstner. På den ene side har jeg arbejdet med billedvævningen og med broderede og syede papirbilleder i store formater, og på den anden side har jeg udført mange kirketekstiler messehageler, billeder og kortæpper. Arbejdet med kirketekstilerne er langsomt kommet til at fylde mere og mere. Fra væven til kandidatspeciale Som ganske ung, lige efter studentereksamen blev jeg med vævning som hovedfag, uddannet fra Skals Håndarbejdsskoles Seminarium og herefter udlært som svend fra tekstilkunstner Ann-Mari Kornerups værksted. Håndarbejdslæreruddannelsen kvalificerede mig til at komme ind på DPU, Institut for Uddannelse og pædagogik ved Aarhus Universitet. Her måtte jeg dog bestå en bacheloreksamen for at komme på kandidatstudiet. I 2011 afsluttede jeg kandidatuddannelsen i Didaktik, Materiel Kultur med et speciale med titlen Bispekåber som pragt-, dragt- og magt set i et forsker-, producent- og brugerperspektiv. Under hele min uddannelse forsøgte jeg i de akademiske opgaver at tage udgangspunkt i tekstilet og kunsthåndværket; og det var en glæde at kunne skrive speciale om bispekåberne og komme tilbage til udgangspunktet. Her kunne jeg ud fra min dobbeltposition som både væver og forsker beskæftige mig med emnet. Specialets metodiske greb var ud fra tre perspektiver at analysere bispekåber. Først fra et forskerperspektiv at se på kåberne som kulturhistoriske forskningsobjekter, dernæst fra et producentperspektiv, som kunsthåndværker og set fra kunsthåndværkerens proces eller praksisperspektiv at analysere kåben til Roskilde domkirke. Det sidste perspektiv var et brugerperspektiv, forstået på den måde, at jeg så på brugen af kåben. Det er let fra et kunsthåndværkersynspunkt kun at se på kåben som et pragttekstil, fordi en bispekåbe på en ganske særlig måde allerede fra det øjeblik den bliver taget i brug nærmest er at betragte som museal. Den bliver behandlet med omhu, taget på med hvide bomuldshandsker og lagt i et specialudført skuffedarium. Til mit speciale savnede jeg et professionelt og ensartet fotomateriale. I første omgang forestillede jeg mig, at det var muligt at fremstille dette fotomateriale samtidig med, at jeg skrev specialet, hvilket jeg hurtigt måtte erfare ikke var overkommeligt, hverken arbejdsbyrden eller den økonomiske del. Jeg drømte om et ambitiøst fotomateriale, at alle kåberne som er beskrevet i specialet skulle fotograferes som pragttekstiler på giner og desuden detaljebilleder, som kunne gengive sanseligheden, det fantastiske håndværk og de skønne materialer, som kåberne repræsenterer. Allervigtigst fandt jeg dog at se kåberne i brug i rum og få billeder af bispekåberne som beklædning, festdragt på biskopperne i fuld ornat. Bispekåbe til Roskilde Domkirke. Foto: Dorte Krogh 16 17

7 Kåbe i Maribo. Foto: Dorte Krogh Detalje af bispekåbe til Odense. Foto: Dorte Krogh Detalje af bispekåbe til København Foto: Dorte Krogh Fra kandidatspeciale til bog Jeg fik fotografen Dorte Krogh med på ideen, ligesom jeg fik Roskilde stifts biskop Peter Fischer Møller til at stille op til en prøvefotografering. Disse billeder sammen med mit speciale overbeviste Bibelselskabets Forlag om, at der var potentiale til en bog. Til bogen er alle de 15 kåber, som er fremstillet mellem 1980 og 2008, blevet fotograferet og beskrevet. Det drejer sig om kåberne til alle ti stifter i Danmark, kåberne til Grønland og Færøerne samt tre rejsekåber. Alle kåberne, som er fornemt kunsthåndværk, ses i detaljen, ligesom de ses i sammenhæng med den arkitektur i kirkerummet, de skal spille sammen med. Det er her blevet muligt i tekst og billeder at forene den koncentrerede vævers blik på det fantastiske håndværk og de prægtige materialer med kåberne set i et større perspektiv som pragttekstiler i funktion i en ramme af arkitektur. Denne bog giver det første samlede overblik over disse nye kåber. Som kunsthåndværk og håndarbejde, kulturhistorie og som liturgiske klæder i brug i de kirkerum, de er skabt til. Bogen er den første samlede beskrivelse af samtlige danske, færøske og grønlandske nyere kåber. Bogen fortæller om bispekåberne, både som pragttekstiler og som udtryk for gejstlig magt. De danske bispekåbers udseende har siden reformationen stort set været uændret; men i 1980 skete der et brud. Kunstneren Bodil Kaalund skabte den første bispekåbe, der både i materiale, udsmykning og farvevalg bryder med traditionen. Det bliver begyndelsen på en periode, hvor Danmarks ti stifter samt Grønland og Færøerne får nye bispekåber udført af en bred vifte af kunstnere og kunsthåndværkere. Bogen handler om denne enestående manifestation i dansk kirke- og tekstilkunst. Om Vibeke Lindhardt Uddannet fra Skals Håndarbejdsskoles Seminarium Udlært som svend fra Tekstilkunstner Ann-Mari Kornerups værksted Cand. pæd. Didaktik Materiel Kultur Har arbejdet med broderede billeder i store formater i papir og udført kirketekstiler for en række kirker. Holder foredrag rige på billeder og materialer: Bispekåber: Pragt, dragt og magt Pibekraver og fløjsmaver. Præstens ornat og messeklædernes historie, symboler og brug Hånd og ånd kunsthåndværkeren og kirken Bogen Se min kåbe de danske bispekåber som pragt, dragt og magt er udgivet af Bibelselskabets Forlag og koster 399,95 kr

8 S&V Tekstilkurser har afsluttet 3 faglige kurser dette forår - 2 x skaftevæv og 1 x billedvæv. De afsluttende opgaver kunne ses i Fuglevad Vandmølle i København og på Viborg Stiftsmuseum, Jylland. Her vises et lille udpluk fra de tre hold. Foto: Gina Hedegaard Nielsen Skaftevæv modul IV - et fotomix af færdige arbejder fra København og Viborg Billedvæverne viste deres arbejder fra ideskitse til optegnet kalke i fuld 34 størrelse. Fra kalken var valgt et udsnit, der var vævet op i 25 x 25 cm. 35

9 Udstillingskalender København Biblioteket, Rentemestervej 76, Kbh.NV Broderede Fredsduer Verdens Broderidagen Knotted Gun kl Kunsthåndværkermarked på Frue Plads i Kbh Kunstforeningen GLSTRAND, Gl. Strand 48, Kbh Neck plus ultra, Art moves#3 Henrik Vibskov Sjælland Esrum Kloster & Møllegård Klostergade 11-12, Esrum, Græsted Messehagelen, kirken & kunstneren Greve Museum, Bækgårdsvej 9. Greve Klædt på fra bonderøv til hængerøv Munkeruphus, Munkerup Strandvej 78, Dronningmølle Polske designere viser en designudstilling, hvor der vises spændende sider af aktuel polsk design, især med inspiration og input fra polsk folklore Ågalleriet, Hans Futtrups Sti 4, Frederiksværk Små Huse sommerudstilling. Indsendte værker Ovnhus marked Censureret kunsthåndværkermarked Havnevej 24. Nykøbing Sj Haslev Bibliotek, Jernbanegade 62, Haslev Den klassiske Broderiskole udkast motivkreds 1 gine over foto på podie Slagelse Kunstforeningen Det Røde Tårn Sdr. Stationsvej 1, Slagelse ad astra & Ole Akhøj Det Dobbelte Lotte Dalgaard og Ann Schmidt-Christensen viser eksperimenter med beklædning i dobbeltvæv. Fotograf Ole Akhøj er med som gæst UDSTILLING Dobbeltvæv- og fotoudstilling hos Slagelse Kunstforening. Foto: Ole Akhøj Jylland Gimsinghoved Kunst-& kulturcenter, Gimsinghoved 1, Struer Vævede billedtæpper Åse Frøyshov Tekstiler Trapholt, Æblehaven 23, Kolding The world is my skin. 40 store textile skulpturer Nick Cave Kvindemuseet i Danmark, Domkirkepladsen 5, Århus Kvinderne og børnene i Gorom-Gorom Original folkekunst på broderede lagner, kunsthåndværk & redskaber Textilforum, Vestergade 20, Herning Broderet Design. Re-design m. stramajbroderier Lotte Dandanell Textilforum, - museummidtjylland.dk Modsætninger, 36 stofbilleder : natur-kultur/ liv-død/godt-ondt/lys-mørke/mand-kvinde/sjællegeme. Dorte Jensen Textilforum Troens Ord / Skriften på væggen Broderede skriftsteder fra DOK#1 Censureret Kunsthåndværkermarked Toldbod Plads, Ålborg Børglum Kloster, Børglum Klostervej 255 A, Vrå Kunstudstilling m. bl.a. håndsyede gobelinbilleder Anette Bagger Rødding Højskole, Flors allé 1, Rødding Tekstile Højskoledage Temaudstilling: Beholdere Fyn Cra-s, Kunsthåndværkermarked, Torvet i Svendborg Web udstilling: - en enestående samling på 5000 stykker stofbidder fra 1700-tallet. Storbritanniens største samling af hverdagstekstiler. Hver eneste "Grundspørgsmålene i Nick Caves arbejde handler om æstetisk transformation - hvilken betydning har materialerne for vores sanselighed? Nick Cave ønsker gennem sin kunst at bringe os over i en verden af inspiration, håb og styrke, hvor vi for i en kort stund reflekterer, fantaserer og suger, udtaler direktør på Trapholt Karen Grøn. lille bid fortæller en skæbnesvanger historie. Stofbidderne er en form for pant, som kvinderne dengang afleverede sammen med deres spædbarn til Londons Foundling Hospital. Disse kvinder havde ikke mulighed for at beholde og opdrage deres børn og måtte se sig nødsaget til at overdrage børn og deres skæbne til et børnehjem. Stofbidderne var en form for textil identifikation det dyrebareste man ejede (hvis man vel & mærke ejede noget). Det kunne være et silkebånd, et stykke at en kjole med et fint tryk, en broderet kyse eller et vævet stykke klæde, som blev vedhæftet dokumentet for det lille barn. Dette diasshow viser 60 forskellige unikke stofbidder fra samlingen. Litteratur: Threads of Feeling, The London Foundling Hospital s Textile Tokens, John Styles. ISBN Udland Textilmuseum. Vadianstrasse 2. St. Gallen. Schweiz Drøm og realisering, stoffer fra det Østlige Schweiz. Historisk indblik i textilproduktionen fra 1500-tallet til i dag, set via: Vævning & Tryk, broderi & mekanisering, design & udvikling, opfinde & undersøge Kunsthallen Ronneby Kunstcentrum, Kallingevägen 3, Ronneby, Sverige Artapestry 3 billedtæpper fra 14 lande Foto: Nils Rosenvold 37

10 Broderi Bureauet Håndbroderet navnetræk på Dåbskjoler Brodeuse Rikke Ruff mobil: mail: vaevegarnogkunst.dk Serica silke Pagoda silke Tussah silke Chenillesilke Kamgarn/Silke Merceriseret bomuld Kamgarn Hørgarn Tura-Bast: viskose Papirgarn Kunstvævgarn: spelsau Åklegarn: spelsau Brodergarn: spelsau Finuld m.m. Tingvad Vævegarn & Vævet Interiør Uhre Byvej 30, Uhre, 7330 Brande Tlf Butik åbent: torsdage eller efter aftale Strandalléen 50, 5800 Nyborg tlf: Garn i høj kvalitet Annoncer i Rapporter Kontakt for annoncering Ella Bihl Christensen mail: tlf: Assistance til grafisk layout: Gina Hedegaard Nielsen, mail: tlf: / Salg af kompendium Kompendium til den faglige uddannelse i skaftevævning koster 350 kr. + porto Kan købes hos: Mona Lise Martinussen tlf: mail: 38

11 Afsender: Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi c/o Kirsten Thomsen Thulevej Vejle B PP DANMARK Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi Hjemmeside: - CVR nr Henvendelse vedr. Dansk Tekstillaug: Formand Mette Lise Rössing, billedvæver, Slagelse Lan de vej 115, 4242 Boeslunde. mail.dk Tlf.: Næstformand Mona Lise Martinussen, billedvæver og farver, Koldingvej 29, 6760 Ribe. Tlf.: Henvendelse vedr. ind- og udmeldelse af foreningen, adresseændringer, udeblevne/ be skadigede blade m.v.: Sekretær sekretær Kirsten Thomsen, væver, Thulevej 13, 7100 Vejle. Tlf.: Henvendelse vedr. betaling: Kasserer Lise Frantzen, væver, Violvej 27, 3500 Værløse Tlf.: Henvendelse vedr. annoncer: Ella Bihl Christensen, professionsbachelor i tekstile fag, Sdr. Højrupvej 6, 5750 Ringe Tlf.: Henvendelse vedr. udstillinger: Rikke Ruff, Bag Poplerne 6, 3390 Hundested. Tlf.: Henvendelse vedr. lørdagsmøder: Kirsten Klie, stoftrykker, Lauggårdsalle 58, 2860 Søborg. Tlf.: Øvrige bestyrelsesmedlemmer: Ulrikka Mokdad, gobelinvæver, Kbh, Mai-Britt Bille Nielsen, væver /broderi, Sjælland, Amy Lyngaa, broderilærer, Midtjylland, / Suppleanter til bestyrelsen: Anne-Mette Heie Kjær, væver, Sjælland, Kirsten Klie, stoftrykker, Kbh, Medlemskon tingent giro- og banknummer: Alm. medlemskab kr. 340 pr. år, bonusmed lemskab kr. 290 pr. år, værkstedselever/tekstilstuderende kr. 175 pr. år. Udland kr. 440 pr. år Bank: reg.nr kontonr Betaling fra udlandet: BIC (SWIFT): DABADKKK, IBAN: DK Angiv tydeligt dit navn og medlemsnummer. Layout: Gina Hedegaard Nielsen Tryk: CENTERTRYK A/S Oplag: 800 udsendelse via Københavns postcenter ISSN:

RAPPORTER. Nr. 2 2015 TEMA: UNIKKE HÅNDVÆRK. fra tekstilernes verden

RAPPORTER. Nr. 2 2015 TEMA: UNIKKE HÅNDVÆRK. fra tekstilernes verden RAPPORTER fra tekstilernes verden Nr. 2 2015 TEMA: UNIKKE HÅNDVÆRK Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi Lauget blev stiftet i 1946 (tidligere Landsforeningen Stoftrykker- & Væverlauget). Laugets formål

Læs mere

Tekstiler fortæller Europas historie

Tekstiler fortæller Europas historie Tekstiler fortæller Europas historie På det gamle Københavns Universitet Amager sidder en gruppe kvinder i et stort lyst lokale med kunstfærdige og farverige billedtæpper på væggene. De har på få år formået

Læs mere

DRAGTERNES FARVER. Louise Schelde Jensen, Ringkøbing-Skjern Museum/Bork Vikingehavn

DRAGTERNES FARVER. Louise Schelde Jensen, Ringkøbing-Skjern Museum/Bork Vikingehavn DRAGTERNES FARVER Louise Schelde Jensen, Ringkøbing-Skjern Museum/Bork Vikingehavn Et evigt ønske om at skille sig ud! Oldtidens og nutidens mennesker ønskede via dragt og udstyr at skille sig ud. Både

Læs mere

RAPPORTER. Nr. 1 2015 TEMA: TEKSTIL INNOVATION. fra tekstilernes verden

RAPPORTER. Nr. 1 2015 TEMA: TEKSTIL INNOVATION. fra tekstilernes verden RAPPORTER fra tekstilernes verden Nr. 1 2015 TEMA: TEKSTIL INNOVATION Forsiden Smoke - detalje af kjole af Iris Van Herpen set på Borås Textilmuseum. Foto: Gina H. Nielsen Dansk Tekstillaug - væv, tryk

Læs mere

Klædedragten i jernalderen

Klædedragten i jernalderen Klædedragten i jernalderen Elevgruppe 5. 6. klassetrin. Formål og historisk baggrund I Nordeuropa har menneskene til alle tider haft brug for at beskytte kroppen mod blæst og kulde. I lang tid anvendtes

Læs mere

Nyhedsbrev. Garnindkøbsforeningen af 1998 april 2014. #1 Væver Pia Jensen har sammenlignet indfarvningen af Tæppegarnet med indfarvning af Åkleog

Nyhedsbrev. Garnindkøbsforeningen af 1998 april 2014. #1 Væver Pia Jensen har sammenlignet indfarvningen af Tæppegarnet med indfarvning af Åkleog Nyhedsbrev Garnindkøbsforeningen af 1998 april 2014 Udvalgte vævere har fået udfordringen at afprøve det nye tæppegarn fra garnkort 2013. 14-006 Tæppegarn Uld Råhvid www.yarn.dk/product/14-006-taeppegarn-uld-raahvid-566/

Læs mere

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4 C, Næstved Blad nr. 8/201 5

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4 C, Næstved Blad nr. 8/201 5 NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4 C, Næstved Blad nr. 8/201 5 31. oktober - 29. november 201 5 Næstved Kunstforening inviterer til fernisering af lørdag den 31. oktober fra kl. 1 3.00 til

Læs mere

Elvere. Tips og ideer til elverkostume. Guide skrevet af Anna Balsgaard

Elvere. Tips og ideer til elverkostume. Guide skrevet af Anna Balsgaard Forfatter Anna Balsgaard Dato Man Maj 23, 2005 10:38 pm Beskrivelse Hvad kan man selv gøre for at ens elverroll også ligner en elver? Kategori Kostumer Type Udstyrs Guide --------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

RAPPORTER. Nr. 1 2013. TEMA: ÆRESMEDLEMMER (fortsat) fra tekstilernes verden

RAPPORTER. Nr. 1 2013. TEMA: ÆRESMEDLEMMER (fortsat) fra tekstilernes verden RAPPORTER fra tekstilernes verden Nr. 1 2013 TEMA: ÆRESMEDLEMMER (fortsat) Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi Foreningen blev stiftet i 1946 (tidligere Landsforeningen Stoftrykker- & Væverlauget).

Læs mere

TEMA: UDDANNELSE. April 2012 Nr. 2

TEMA: UDDANNELSE. April 2012 Nr. 2 TEMA: UDDANNELSE April 2012 Nr. 2 Forsiden Øvelser på skaftevæv med reps og lærred. Det er kursist Chiara Classino, som sidder ved væven. Foto: Gina Hedegaard Nielsen Landsforeningen Stoftrykker- & Væverlauget

Læs mere

B I R G I T T E T H O R L A C I U S 21.09.13-18.10.13. GalleriWeber

B I R G I T T E T H O R L A C I U S 21.09.13-18.10.13. GalleriWeber B I R G I T T E T H O R L A C I U S F R E D E I N G E T R O E L S E N L I N D H O L M 21.09.13-18.10.13 GalleriWeber Bagergade 39 5700 Svendborg Tlf.: 6110 5159 www.galleriweber.nu smedjen@post.tele.dk

Læs mere

Udklipshedebo. På de næste sider i hæftet kan du se, hvordan du selv kan lære at sy udklipshedebo.

Udklipshedebo. På de næste sider i hæftet kan du se, hvordan du selv kan lære at sy udklipshedebo. Udklipshedebo Omkring 1850 udvikles udklipshedebo. Syerskerne klippede nu huller på tværs af trend og islæt. Hullerne blev udfyldt med kniplingssyning og udgjorde kernen i motiverne. I omvendt udklipshedebo

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger OSEBERG TAPETET Mester Roar og hans kone Svala er berømte for deres dygtighed som malere, og de lever på stadig rejse imellem konger og stormænd, hvor de tegner og maler

Læs mere

MIDTSJÆLLANDS VÆVEKREDS FOREDRAG & KURSER

MIDTSJÆLLANDS VÆVEKREDS FOREDRAG & KURSER MIDTSJÆLLANDS VÆVEKREDS 2009 2010 FOREDRAG & KURSER Velkommen Så står en ny sæson for døren og vi håber at de valgte emner er noget for dig. I denne sæson vil vi i foredrag både blive taget med til Peru

Læs mere

MIDTSJÆLLANDS VÆVEKREDS KURSER

MIDTSJÆLLANDS VÆVEKREDS KURSER MIDTSJÆLLANDS VÆVEKREDS 2012 2013 KURSER Velkommen Så står en ny sæson for døren og vi håber at de valgte emner er noget for dig. I denne sæson er der i skrivende stund ikke planlagt noget foredrag, men

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF EMNE og handel i Jernalderen. 3. 6. klassetrin Formålet med emnet er, at eleverne får: Viden om nogle vigtige håndværks opståen, udvikling og betydning for

Læs mere

4 TEMPERAMENTER. - i væv og glas. Grethe Sørensen Inger Jensen Lotte Thorsøe Margrethe Agger

4 TEMPERAMENTER. - i væv og glas. Grethe Sørensen Inger Jensen Lotte Thorsøe Margrethe Agger 4 TEMPERAMENTER - i væv og glas Grethe Sørensen Inger Jensen Lotte Thorsøe Margrethe Agger St. Torv. 9500 Hobro 10. maj - 26. juli 2014 4 temperamenter - i væv og glas 4 TEMPERAMENTER - i væv og glas

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Håndarbejde 1. 8. klasse

UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Håndarbejde 1. 8. klasse UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Håndarbejde 1. 8. klasse Der undervises i håndarbejde på 1-8 klassetrin. Formålet med undervisningen i håndarbejde er, at eleverne ved skabende håndværksmæssigt arbejde

Læs mere

Filt runde krukker 1. e-bogsudgave

Filt runde krukker 1. e-bogsudgave Filt runde krukker 1. e-bogsudgave Tekst og lay-out: Mette Østman Foto: Ard Jongsma Enkelte fotos af Mette Østman på side 13, 25, 42-43, 45, og 46 Tegning og akvarel: Line Eskestad Copyright Mette Østman

Læs mere

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,

Læs mere

Rudesyning. På de næste sider i hæftet kan du se, hvordan du selv kan lære at sy rudesyning.

Rudesyning. På de næste sider i hæftet kan du se, hvordan du selv kan lære at sy rudesyning. I de første fire tiår af 1800-tallet blomstrede den variation, som fi k navnet rudesyning. Tråde blev skåret eller klippet ud i stoffet inden for små ruder, der dannede åbne figurer, som ofte forestillede

Læs mere

PERLER - Kongelig Pragt og Moderne Design. Udstilling på ROSENBORG SLOT

PERLER - Kongelig Pragt og Moderne Design. Udstilling på ROSENBORG SLOT PERLER - Kongelig Pragt og Moderne Design Udstilling på ROSENBORG SLOT 11. februar 28. maj 2012 DAG & NAT. To lysestager. DAG udført i højblankt guld 750 og hvide South Sea perler. Nat udført i matsort

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

LAUGETS VÆVEKURSER Efterår 2014 Forår 2015 1

LAUGETS VÆVEKURSER Efterår 2014 Forår 2015 1 LAUGETS VÆVEKURSER Efterår 2014 Forår 2015 1 Laugets Vævekurser Efterår 2014 og forår 2015 VÆVNING for nybegyndere og viderekomne Faglige moduler i skaftevævning i København og Jylland TILMELDING TIL Laugets

Læs mere

25 år med... VEJRET. Nr. 3-26. årgang August 2004 (100)

25 år med... VEJRET. Nr. 3-26. årgang August 2004 (100) 25 år med... VEJRET Nr. 3-26. årgang August 2004 (100) Medlemsblad for Dansk Meteorologisk Selskab c/o Michael Jørgensen Morbærhaven 8-50, 2620 Albertslund Tlf. 43 46 39 22, trimi@aub.dk Giro 7 352263,

Læs mere

jubiii NYE DEADLINES Landsforeningen Stoftrykker- & Væverlauget blev stiftet i 1946.

jubiii NYE DEADLINES Landsforeningen Stoftrykker- & Væverlauget blev stiftet i 1946. Januar 2012 Nr. 1 Landsforeningen Stoftrykker- & Væverlauget blev stiftet i 1946. Foreningens formål er at udbrede kendskabet til de tekstile håndværk og deres kulturelle forankring i Danmark. Som medlem

Læs mere

RAPPORTER. Nr. 1 2014 TEMA: HISTORISKE TEKSTILE ØJEBLIKKE. fra tekstilernes verden

RAPPORTER. Nr. 1 2014 TEMA: HISTORISKE TEKSTILE ØJEBLIKKE. fra tekstilernes verden RAPPORTER fra tekstilernes verden Nr. 1 2014 TEMA: HISTORISKE TEKSTILE ØJEBLIKKE Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi Lauget blev stiftet i 1946 (tidligere Landsforeningen Stoftrykker- & Væverlauget).

Læs mere

Antiksamlingen på 3. sal og Edderkoppekvindens spind på 2. sal

Antiksamlingen på 3. sal og Edderkoppekvindens spind på 2. sal Antiksamlingen på 3. sal og Edderkoppekvindens spind på 2. sal Former, farver og figurer, Geometri for de mindste Lærervejledning til gå-selv-guide Fagområde: Matematik Målgruppe: 1.-3. klasse Lærervejledning

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

RAPPORTER. Nr. 3 2015 TEMA: STOFTRYK. fra tekstilernes verden

RAPPORTER. Nr. 3 2015 TEMA: STOFTRYK. fra tekstilernes verden RAPPORTER fra tekstilernes verden Nr. 3 2015 TEMA: STOFTRYK KKV KONSTNÄRERNAS KOLLEKTIVVERKSTAD TEXTILTRYCK MALMÖ KORSGATAN 6, 21132 MALMÖ INFO@TEXTILTRYCKMALMO.SE / WWW.TEXTILTRYCKMALMO.SE Tack till Region

Læs mere

Dragværk. På billedet kan du se en pige eller kvinde, der står på ryggen af en hane. Pigen er syet i dragværk. Det er et lille motiv på en knædug.

Dragværk. På billedet kan du se en pige eller kvinde, der står på ryggen af en hane. Pigen er syet i dragværk. Det er et lille motiv på en knædug. Dragværk Fra anden halvdel af 1700-tallet er tekstiler med såkaldt dragværk bevaret. Her trak kvinderne i brede borter tråde ud i hele stoffets bredde og syede derefter figurer som f.eks. dyr og træer

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Baldyring. På billedet kan du se et lille kvadratisk motiv syet i baldyring. Motivet er syet på et pyntehåndklæde.

Baldyring. På billedet kan du se et lille kvadratisk motiv syet i baldyring. Motivet er syet på et pyntehåndklæde. Baldyring Hvidsømmens spinkle og tætte netværk blev omkring 1840 udviklet til baldyring, hvor åbne udtrukne felter fyldtes med syning og blev omkranset af ranker og blade. Baldyring har mange lighedstræk

Læs mere

Håndværk, kunst og design

Håndværk, kunst og design Linjens formål: At give eleven en oplevelse af glæden ved noget selvskabt individuelt og i samarbejde med andre. At styrke elevens kreativitet, selvtillid og skabende evner gennem forskellige udtryksmidler

Læs mere

MIDTSJÆLLANDS VÆVEKREDS FOREDRAG & KURSER

MIDTSJÆLLANDS VÆVEKREDS FOREDRAG & KURSER MIDTSJÆLLANDS VÆVEKREDS 2010 2011 FOREDRAG & KURSER Velkommen Så står en ny sæson for døren, og vi håber, at de valgte emner er noget for dig. I denne sæson vil vi høre foredrag om den tekstile forskning.

Læs mere

Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati att. Helle Lunderød Rådhuset Halsnæs Kommune. Frederiksværk d. 30.03.2012

Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati att. Helle Lunderød Rådhuset Halsnæs Kommune. Frederiksværk d. 30.03.2012 Udvalget for Kultur, Fritid og Nærdemokrati att. Helle Lunderød Rådhuset Halsnæs Kommune Frederiksværk d. 30.03.2012 Ansøgning vedr. sommerudstilling i Gjethuset: Sommerens store udstilling i Gjethuset,

Læs mere

September 2011 Nr. 3

September 2011 Nr. 3 September 2011 Nr. 3 Forsiden Detalje af værket: Med Sirligt Ordnede Organer af Andrea Lehman Sivertsen. Værket blev vist på S&Vs udstilling minitex11. Foto: Gina Hedegaard Nielsen Landsforeningen Stoftrykker-

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

RAPPORTER. Nr. 3 2014 TEMA: MINITEKSTILER. fra tekstilernes verden

RAPPORTER. Nr. 3 2014 TEMA: MINITEKSTILER. fra tekstilernes verden RAPPORTER fra tekstilernes verden Nr. 3 2014 TEMA: MINITEKSTILER Forsiden Minitekstil vist i Polen i forbindelse med International Triennial of Tapestry i Lodz 2013. Foto: Mette Lise Rössing. Dansk Tekstillaug

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Journalnr.: SIM 32/2010 Sted og sb. nr.: 130303-211 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Kirkebjeggård Matr. nr.: 1an og 19bd

Læs mere

FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg

FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg Hadbjerg sogn, Galten Herred Stednr. 14.03.02. Bygherrerapport Indhold Indledende tekst... 2 IAbstract... 2 Administration... 2 TTU... 3 Målestystem... 3 Øvrigt... 3 Metode...

Læs mere

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper

Læs mere

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm

Halm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,

Læs mere

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder 1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN

Læs mere

man selv bider mærke i

man selv bider mærke i 1 KUNST & TRIVSEL Kan et besøg på kunstmuseum hjælpe gæsten til at tage hånd om tilværelsens eksistentielle udfordringer, lindre stress og dermed give større livskvalitet? Med dette spørgsmål i tankerne

Læs mere

Edderkopper prik-til-prik

Edderkopper prik-til-prik Edderkopper prik-til-prik MATEMATIK NATUR/TEKNIK LÆRERVEJLEDNING Forskellige slags edderkopper spinder forskellige slags spind. I dette forløb tegner eleverne fra prik til prik i tallenes rækkefølge. De

Læs mere

Denne blanket SKAL udfyldes og vedhæftes din optagelses opgave.

Denne blanket SKAL udfyldes og vedhæftes din optagelses opgave. Birk Centerpark 5 Tel. +45 87 55 05 00 teko@viauc.dk DK-7400 Herning CVR 30 77 30 47 www. Viauc.dk/teko Specialevalgs skema Denne blanket SKAL udfyldes og vedhæftes din optagelses opgave. Navn: Ida Leerbæk

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder 1 Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 38 Bygherre: Kristian Kjær ISBN 978-87-87272-80-3

Læs mere

Indkaldelse til generalforsamling. Generalforsamling i 2010 afholdes mandag den 1. marts kl. 19.00 i Lindeværftet..

Indkaldelse til generalforsamling. Generalforsamling i 2010 afholdes mandag den 1. marts kl. 19.00 i Lindeværftet.. NYHEDSBREV Januar 2010 15. årgang Nr.1 Dagsorden Indkaldelse til generalforsamling Generalforsamling i 2010 afholdes mandag den 1. marts kl. 19.00 i Lindeværftet.. 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning

Læs mere

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 7/201 4

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 7/201 4 NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 7/201 4 Inger Mehlum Jytte Mørch Torben Jørgensen 11. oktober - 9. november 201 4 Næstved Kunstforening inviterer til fernisering af Inger

Læs mere

RAPPORTER. Nr. 1 2016 TEMA: MATERIALER. fra tekstilernes verden

RAPPORTER. Nr. 1 2016 TEMA: MATERIALER. fra tekstilernes verden RAPPORTER fra tekstilernes verden Nr. 1 2016 TEMA: MATERIALER Forsiden Tæpper af Isabel Abos Madsen, Dorthe Greisen, Ida Kornerup, Lise Rosenkrantz og Stine Skytte Østergaard, som vises på Grønbechs Gaard,

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

Hard Science og Bløde tekstiler

Hard Science og Bløde tekstiler Hard Science og Bløde tekstiler nye naturvidenskabelige metoder inden for tekstilforskningen Karin Margarita Frei, Ph.d., Danmarks Grundforskningsfond Center for tekstilforskning CTR I løbet af de seneste

Læs mere

S&V Tekstilkurser Efterår 2013 Forår 2014

S&V Tekstilkurser Efterår 2013 Forår 2014 S&V Tekstilkurser Efterår 2013 Forår 2014 S&V Tekstilkurser Efterår 2013 og forår 2014 VÆVNING for nybegyndere og viderekomne Faglige moduler i skaftevævning - København og Jylland TILMELDING TIL: S&V

Læs mere

SMÅNYT. Kalenderen. 36. ÅRGANG NR. 3 Oktober 2014. Registrering I anden halvdel af 2014 mødes vi følgende aftener kl.19.

SMÅNYT. Kalenderen. 36. ÅRGANG NR. 3 Oktober 2014. Registrering I anden halvdel af 2014 mødes vi følgende aftener kl.19. Adresselabels 12 Kalenderen ISSN 1602 9577 1 Den 26. oktober kl. 13.30 Tur til Københavns Rådhus Sted: Foran Københavns Rådhus (Rådhuspladsen) Den 13. november kl. 19.30 Foredrag om Rakkerne Ved Mette

Læs mere

Julehjerter med motiver

Julehjerter med motiver Julehjerter med motiver Torben Mogensen 18. december 2012 Resumé Jeg har i mange år moret mig med at lave julehjerter med motiver, og er blevet spurgt om, hvordan man gør. Så det vil jeg forsøge at forklare

Læs mere

Jens Bohr 20/1 0-25/11 201 2

Jens Bohr 20/1 0-25/11 201 2 NÆSTVED KUNSTFORENING Amtsgården Amtmandsstien 1 Blad nr. 7/201 2 Jens Bohr 20/1 0-25/11 201 2 Næstved Kunstforening inviterer til jubilæumsudstilling og fernisering af Jens Bohr Lørdag den 20. oktober

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

RAPPORTER. Nr. 2 2013 TEMA: NYE MATERIALER OG SAMARBEJDER. fra tekstilernes verden

RAPPORTER. Nr. 2 2013 TEMA: NYE MATERIALER OG SAMARBEJDER. fra tekstilernes verden RAPPORTER fra tekstilernes verden Nr. 2 2013 TEMA: NYE MATERIALER OG SAMARBEJDER Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi Foreningen blev stiftet i 1946 (tidligere Landsforeningen Stoftrykker- & Væverlauget).

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 14/15 Hf

Læs mere

Danmarks Designskoles biblioteks klassifikationssystem

Danmarks Designskoles biblioteks klassifikationssystem 3695211189 Danmarks Designskoles biblioteks klassifikationssystem A Forskelligt A 10.01 Ordbøger A 20.01 Håndbøger A 20.02 Legater A 20.04 Pædagogik A 20.05 Arbejdsmiljø A 20.06 Naturvidenskab/Zoologi

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF TEMA

DETAILBESKRIVELSE AF TEMA Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF TEMA Fra hånd til maskine - håndværkets udvikling fra oldtid til nutid 3. 6. klassetrin. Formålet med temaet er at give eleverne viden om og forståelse for:

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum

Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer. 29.5. En aften med Anne Marie Carl-Nielsen Fyns Kunstmuseum 2013 Program Eksklusivt for Museumsklubbens medlemmer 16.1. ECHO Dialogudstilling Fyns Kunstmuseum 27.2. På rejse med H.C. Andersen H.C. Andersens Hus 21.3. En bid af historien 30.4. En landsby på H.C.

Læs mere

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016

Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Loge 26 - Kong Hroar Terminen 2015-2016 Velkommen til en ny termin og velkommen til Kulturudvalget arrangementer. Kulturudvalget har ny sammensætning i denne termin efter installationen i foråret. Det

Læs mere

Grubehusene fra samlingspladsen ved Tissø

Grubehusene fra samlingspladsen ved Tissø Grubehusene fra samlingspladsen ved Tissø Lone Gebauer Thomsen, Danmarks og Middelhavslandenes Oldtid, Nationalmuseet 23.10.2015 Vikingetid i Danmark Seed Money netværk på SAXO-Instituttet Disposition

Læs mere

Tekstile løsninger - fra ide til virkelighed. Severin Larsen. Sadelmager, Tapetserer- & Dekoratørmester

Tekstile løsninger - fra ide til virkelighed. Severin Larsen. Sadelmager, Tapetserer- & Dekoratørmester Tekstile løsninger - fra ide til virkelighed Severin Larsen Sadelmager, Tapetserer- & Dekoratørmester Dekorationsopgaver - vi løser store som små! Severin Larsen én af de sidste ægte tapetserer i Danmark!

Læs mere

83 Odense Bys Museer nr. 1979/95 Hjemsted: Drejø Beskrivelse: Korsklæde, snip. Det består af en trekant af fint lærred, dertil er syet et 10 cm bredt stykke fint mønstret bomuld med en 5 cm bred kant af

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Program 2015 2016 Kunstforeningen Aktivitetscenter Struer

Program 2015 2016 Kunstforeningen Aktivitetscenter Struer Program 2015 2016 Kunstforeningen Aktivitetscenter Struer Hvorfor en kunstforening: Kunstforeningen Aktivitetscenter Struer blev stiftet ved en generalforsamling d. 24. oktober 2012. Foreningens formål

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

I N D H O L D F O R O R D G R Ø N L A N D S K E S T R E G E R A N N E - B I R T H E H O V E S G R A F I S K E V Æ R K V Æ R K F O R T E G N E L S E

I N D H O L D F O R O R D G R Ø N L A N D S K E S T R E G E R A N N E - B I R T H E H O V E S G R A F I S K E V Æ R K V Æ R K F O R T E G N E L S E G R Ø N LA N D S K N 6 Y. R S G P T R A M F B I K R A 2 F 0 A 0 8 N N S T R G R 4. B I J R A T N H U A H R 2 O 0 V 0 9 I N D H O L D 3 4 6 7 8 10 14 18 20 20 20 22 F O R O R D G R Ø N L A N D S K S T R

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus

Læs mere

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen.

Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Råd om vedligeholdelse Følg disse nemme råd om vedligeholdelse for at få den optimale glæde af sengen. Velkommen til en ny verden med din Hästens-seng Nyd din drømmeseng resten af dit liv begynder her.

Læs mere

Mødet havde flere primære temaer, og referatet er struktureret efter tema.

Mødet havde flere primære temaer, og referatet er struktureret efter tema. 17. juni 2004 TEM Referat af arbejdsgruppemøde i Dragt- og tekstilpuljen vedrørende forskning og undersøgelser under temaet industrialismens tøj (dragt/tekstil) 17. juni 2004 Referent: Tove Engelhardt

Læs mere

Du har med andre ord lavet en amigurumi en kærlig bamse med et sjovt udtryk og et trygt kram!

Du har med andre ord lavet en amigurumi en kærlig bamse med et sjovt udtryk og et trygt kram! Hæklet Sutteklud Dette skulle gerne være en opskrift for dig der har mod på at hækle, men måske ikke helt har haft modet endnu. Opskriften vil blive skrevet som en almindelig hækleopskrift, og nedenfor

Læs mere

Skarpsallingkarret Det skønneste lerkar fra Bondestenalderen Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen

Skarpsallingkarret Det skønneste lerkar fra Bondestenalderen Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen Skarpsallingkarret Det skønneste lerkar fra Bondestenalderen Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen 1 Lerkarret blev fundet i sommeren 1891 på en 32 tønder stor hedeparcel af stenhuggeren O. Bengtsson,

Læs mere

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik

BILLED VÆRKSTEDET. maleri. tegning. akvarel. keramik BILLED VÆRKSTEDET maleri. tegning. akvarel. keramik EFTERÅR 2014 Keramiker Rikke Elgaard www.rikkeelgaard.dk Uddannelse: Designskolen Kolding Arbejdsområde: Brugsting og unika Keramik for øvede Vi arbejder

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk

Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk Rænkespil Kostumekompendium : Rinfolk Forord Hele kostumekompendiet inkluderer en beskrivelse af pynt og valg af stof samt en forklaring på hvorfor vi har valgt netop disse elementer. Siden mennesket begyndte

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Workshops. Sculpture by the Sea Aarhus - Danmark 2. juni - 3. juli 2011 Mellem Tangkrogen og Ballehage

Workshops. Sculpture by the Sea Aarhus - Danmark 2. juni - 3. juli 2011 Mellem Tangkrogen og Ballehage s med billedkunstner Jane Klostergaard Sculpture by the Sea 2009 Aarhus - Denmark Foto: Niels Toftegaard Sculpture by the Sea Aarhus - Danmark 2. juni - 3. juli 2011 Mellem Tangkrogen og Ballehage Sculpture

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

ET AD BL S EM DL J 2012 A E M. 3RN G 3 M GAN ÅR3 1R. N

ET AD BL S EM DL J 2012 A E M. 3RN G 3 M GAN ÅR3 1R. N MEDLEMSBLADET NR. 13 ÅRGANG 3 NR. 3 MAJ 2012 FORMANDEN HAR ORDET Efter generalforsamlingen den 21. marts 2012 har foreningsbestyrelsen konstitueret sig og jeg har påtaget mig formandshvervet. En opgave

Læs mere

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af? Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2013 Overordnet formål med P-Fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-Fag, som omfatter Billedkunst, Håndarbejde og Madlavning. Undervisningen i de tre fag følger

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser Af stud. mag Jesper Jensen og museumsinspektør Mads Runge Arkæologisk rapport nr. 196, 2008 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold: Indledning...

Læs mere

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING

TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI- UDSTILLING TIPS OG TRICKS GODE RÅD TIL PRÆSENTATION, FOTOGRAFERING OG MINI-UDSTILLING Dette er tips og tricks til, hvordan man helt enkelt kan lave

Læs mere

Scanbrown mink på tværs

Scanbrown mink på tværs Scanbrown mink på tværs Buntmager svendestykke Pia Christensen! " # $ % & '($ ) *+, -.. " EUC syd 2003 Læreplads: Nels Erichsen Min opgave Ud fra de 40 skind, som ses på forsiden, er det min opgave at

Læs mere

Indkaldelse til landsmøde og seminar i Dragt- og tekstilnetværk. Tema om vask og efterbehandlinger

Indkaldelse til landsmøde og seminar i Dragt- og tekstilnetværk. Tema om vask og efterbehandlinger Indkaldelse til landsmøde og seminar i Dragt- og tekstilnetværk mandag og tirsdag den 19.-20. september 2016 på Museum Amager Tema om vask og efterbehandlinger Glittet ungkonehue (Hjort; Jansen; Møller,

Læs mere

RAPPORTER. Nr. 4 2013 TEMA: NORDISK TEKSTILKUNST. fra tekstilernes verden

RAPPORTER. Nr. 4 2013 TEMA: NORDISK TEKSTILKUNST. fra tekstilernes verden RAPPORTER fra tekstilernes verden Nr. 4 2013 TEMA: NORDISK TEKSTILKUNST Dansk Tekstillaug - væv, tryk og broderi Lauget blev stiftet i 1946 (tidligere Landsforeningen Stoftrykker- & Væverlauget). Laugets

Læs mere

Fagplan for billedkunst

Fagplan for billedkunst FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises

Læs mere

OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn

OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn 080407-254 - Forundersøgelse af ca. 1,4 ha udlagt til byggeri, parkering og græs med to områder med bopladsspor fra bronze og jernalder. Af Arkæolog Kirsten Prangsgaard

Læs mere

Et langt liv med tæpper. Tekst og fotos: JAN ANDERSEN. Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år.

Et langt liv med tæpper. Tekst og fotos: JAN ANDERSEN. Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år. Et langt liv med tæpper Tekst og fotos: JAN ANDERSEN Tæpperne har været hans liv i mere end 60 år. Erling Wiinstedt, 94, er æresmedlem af Selskabet for Orientalsk Tæppekunst og han driver trods sine høje

Læs mere