NORDISK PAPPERSHISTORISK NO 4/2004

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NORDISK PAPPERSHISTORISK NO 4/2004"

Transkript

1 NORDISK PAPPERSHISTORISK NO 4/2004 UTGIVEN AV FÖRENINGEN NORDISKA PAPPERSHISTORIKER Tekniska förnyelser under 250 år för handgjort papper I en utförlig rapport beskriver Anna-Grethe Rischel resultatet av en undersökning hon gjort om tekniska förnyelser av dansk och annan europeisk tillverkning av handgjort papper under 250 år. Hon slår bl.a. fast att införandet av holländeriprocessen var den viktigaste förnyelsen för bearbetningen av fibermaterialet. I Norden togs processen för första gången 1750 vid handpappersbruket Strandmöllen i det då danska Skåne. Sidan 3 Pappersproduktion i Tyskland pd 150o-tolet enligt ett träsnitt av Jost Amman. Man synes sakna en gusk. Den tidiga pappersindustrin i Danmark Mycket om papper i industrimuseet i Mariestad Mariestads industrimuseum - öppnat erbjuder mycket av intresse för pappershistoriker. Här finns bl.a. den bevarade första pappersmaskinen vid Katrinefors Bruk, som på 191O-talet var ett av landets ledande pappersbruk med sju pappersmaskiner, sulfitfabrik och träsliperi. Med utgång från första handpappersbruket i Danmark, Strandmöllen i det då danska Skåne, beskriver Keld Dalsgaard Larsen den tidigare pappersindustrin i Danmark. Förutom Strandmöllen berörs också handpappersbruken i Silkeborg och Örholm. Beskrivningen utgår frå n nytt källmateria l, som också in nehåller ytterligare fak ta som belyser ämnet. Sidan 7 Örholms pappersbruk vid Möl/edn. Sidan 10 PM 1 frdn Kotrinefors Bruk vilken efter en utflykt till Göteborg nu dterfinns i Mariestads industrimuseum. o NASTA STAMMA HALLS I ESTLAND

2 Föreningsstämman 2005 förläggs till Estland NPHs föreningsstämma 2005 kommer för första gången att hållas utanför de nordiska länderna Den finländska representationen i NPHs styrelse, Birgit Rantala och Björn Krogerus, som svarar för arrangemanget, föreslog vid NPHs senaste styrelsemöte att stämman förläggs till Estland, vilket också blev styrelsens beslut. Tidpunkten blir maj. Programförslaget är i stort det följande: Dag l Rundtur i Tallinn. Besök på stadsarkivet i Tallinn. Avfärd till Tarto -ca IS mil. Dag 2 Besök på Tarto Universitetets bibliotek och museer. Föreningsstämma. Festmiddag Dag 3 Avfärd till Räpina - ca 4 mil. Besök på Räpina pappersbruk och museum. Returesa till Tallinn. Kostnader Kostnaderna i Estland är beräknade till 300 Euro och inkluderar hotellrum ink!. frukost I tillägg för enkelrum 37 Eurol, tre luncher, en middag, två kaffepauser, inträdesavgifter till museer mm, busstransporter och svensk guidning under resan. Detaljprogram och anmälningsbl ankett publiceras i nr 1/2005 av NPHT. Programmet; Estland omfattar huvudstaden Tallinn, Tartu och Räpina. Nordiska Pappershistoriker (NPH) Föreningen Nordiska Pappershistoriker (NPH) är en ideell förening med uppgift att främja intresset för pappershistoria i Norden. Föreningen uppmuntrar och stimulerar forskn ing om och dokumentation av lump och dess beredning, tillverkningsprocesser, redskap som va~kistor, kypar, fonma r och guskredskap. Andra intresseområden är historia om bruksmiljöer och mäniskorna vid pappersbruken, papperets användning och distribution. Vatten märkning och datering med hjälp av pappersegenskaper är liksom papperskonservering och konstnärtigt bruk av papper andra exempel på föreningens intresseområden. Ordf6rande: Göran Wohlfuh rt. Mälarblick 34, S Brom ma, Sverige Tel: go 43 Medlemsärenden: Kassören Paul Solvin, Chapmansg. 5, Stockho lm, Sverige Te~ Medlemskap kan tecknas genom inbetalning av medlemsavgiften till NPHs postgirokonto i lokal valuta. Avgifter: Enskild medlem: 150 kr, Institutioner: 400 kr, Företag: 900 kr NORDISK PAPPERSHISTORISK TIDSKRIFT Årgång 31, 2004 nr. 4 Utgivare: Föreningen Nordiska Pappershistoriker Org.nr: Postgiro: Redaktör och ansvarig utgivare: Börje Dahlin, BgD-information Tegnergatan Sundsvall, Sverige Tel och fax: Mobil: E-post: Material: :::::-::- -::..=-===... --:":"-::'.:::-::::::::'-- :-:a~;c~:e-==-::":":::- =.:-"':.-:=...:.:..;:;.-:..:.: =:.=- -=- ~-=-:~=.::.:=.:=..-::J::::.::! --=- -..:..-.::~:- _... ~.... =:r =--=-==-_-:-..;-~-.::;."''' ~=-...::.~--=-~:...~... =:-.. :1E':::=--:-"':";:::' ;;:.. ~-~-=:" -::;;.~ =:,,- Detta är adressen till föreningen hemsida som ligger ute på Internett sedan i höstas. Menyn innehåller fem rubriker, förutom en inledande presentation av föreningen och styrelsens sammansättning är rubrikerna: Verksamhet Utställni ngar Litteratur och bibliografi Forskning Länkar till utländska föreningar och institutioner 2

3 Teknologiske fornyeiser - en undersogelse af 250 års dansk og europreisk kludepapir Inten"ör från handpappersbruket i Fib6ano j Italien, ett DV de mest kända i Europa. Papirmaterialet er i sig selv som en åben bog af viden, hvor man kan studere sporene af den anvendte teknologi og fibrenes ti! stand. Gennem makroskopiske og mikroskopiske observationer af europ;eisk kludepapir har jeg på en ikke-destruktiv måde kunnet flllge den teknologiske udvikling, og den indsamlede viden vii forhåbentlig belyse, hvorfor det tidlige kludepapir kunne bevare sin st yrke og holdbarhed u;endret og hvorfor papiret i det 19. århundrede så hurtigt blev nedbrudt og sv;ekket. AV Anna-Grethe Rischel efterspmgsel af en bl"dere, mere hygroskopisk papirkvalitet og svagere limning eller ingen limning af hensyn til trykfarven i stedet for det hårdt limede skrivepapir, som ikke egnede sig. Limning med gelatine erstattede slivelseslimningen, som de orientalske og arabiske papirmagere hidtil havde brugt, og alun, som var en velkendt bejdse fra farveindustrien, blev tilsat gelatinen for at bevare dens viskositet og hindre en hurtig forrådnelse. Jeg kan endnu kun prresentere de forel"bige resultater af min unders"gelse af 250 års håndgjort papir i Danmark af dansk og europreisk oprindelse. Den systematiske unders"gelse er stadig i gang med fokus dels på diagnostiske trrek, karakteristiske for de forskellige perioder og dels på mulige årsager til papirets forringede holdbarhed i slutningen af perioden. De afsluttende konklusioner på de systematisk indsamlede observationer vii rendre mine hypoteser til reelle fakta om europreisk papirproduktion fra slutningen af tallet - hvor papirmagerne kom til Danmark - indti! 1840, hvor produktionen af håndgjort papir langsamt oph",te. Stigende efterspergsel universielie faktor for metodeudveklinge Et behov for nye kvaliteter, "get forbrug og dermed stigende eftersp"rgsel har vreret universelle faktorer for metodeudviklingen og fornyelsen indenfor papirproduktionen, men isrer lrengere perioder med krig, isolering af de enkelte lande og dermed rendringer af papirimporten har vreret en vigtig katalysator for den teknologiske udvikling. Som et nyt og isrer billigere skrivemateriale havde papir efterhånden erstattet papyrus og pergament, fordi papirmagerne tilpassede papiroverfladen med limning og glitning ti! de eksisterende skriveredskaber. Opfindelsen af bogtrykkerkunsten resulterede i en Redning process til at nedbryde kludene til fibre Den traditionelle tilberedning af hm og hamp til tekstilproduktion omfattende en tidkrrevende rodning af planterne og en mekanisk bearbejdning inden den afsluttende spinding og vrevning af fiberolaterialet. Papirmagerne kopierede og genbrugte denne velkendte proces til at nedbryde kludene igen til fibre. Den f"rste samtidige beskrivelse af europreisk papirproduktion kom i 1761 i J. J. J. Lalande's bog" Art de faire le papier" med en grundig kommentar om fransk papirteknologi, hvor sorteringen af klude i 5-7 forskellige kvaliteter efter st yrke og hvidhed nrevnes som vresentlig for det endelige resultat. Det 3

4 var umuligt at producere hvidt papir af god kvalitet uden rene, hvide klude af samme st yrke og tilstand. Rodningen af kludene var ligeså kompliceret og temperaturfolsom som brygning af 01, og det vare de adskillige uger for materialet kunne findeles fuldstrendigt i enkeltfibre gennem stampeprocessen sammen med tilsretning af kalk til de fugtige klude. "Hollrenderen" var ifolge Lalande endnu ikke taget i brug i Frankrig, men han beskrev den nye opfindelse i princippet med mange detaljer og illustrationer. Det fremgår t y deligt af den tyske papirmager Keferstein's bog fra1767 med råd og instruktioner til sonnerne om papirmagerhåndvrerket, at Hallrenderen heller ikke var i brug i Tyskland endnu, men at den mere og mere dominerede papirproduktionen i Nederlandene. Ifolge Encyclopedia Britanica, som blev publiceret 1797 i Edinburgh brugte alle engelske og skotske papirmagere nu Hallrenderen, og mdningsprocessen omtales her som en gammeldags og absurd metode. Holhenderen en radikal rendring Opfindelsen af Hollrenderen betod en radikal rendring i bearbejdningen af fibermaterialet, og jeg betragter den som den vigtigste teknologiske fornyelse indenfor papirproduktionen i de 250 år, som min unders"gelse omfatter. Den nye opfindelse bredte sig til andre europreiske lande og blev indf0ft omkring 1750 i dansk papirproduktion på Strandrnollen. Hallrenderen resulterede i en kortvarig, mere effektiv proces med en "get produktion og frerre omkostninger. Der blev ikke rendret i sorteringen af kludemassen, men den langsomme og mindre aggressive mdning af kludene blev erstattet af en rent mekanisk proces, som kunne gennemfores på en dag, hvor kludene efter sorteringen blev skåret i mindre stykker og renset i en maleproces, som sled og opl"ste materialet til en pulpmasse af fibre. Denne udvikling til en rent mekanisk proces efterlod spor af en utilsigtet negativ indvirkning på fibermaterialets bevaringstilstand. 160 papirpmven De indsamlede papirpmvers datering og proveniens er vresentlig for undersogelsen af den teknologiske udvikling i min sogen efter diagnostiske trrek, karakteristisk for de forskellige perioder og procedurer. I min undersogelse af eu- ropreisk papirteknologi har jeg indsamlet omkring 160 papirpmver, som reprresenterer både skrive-, trykkeog tegnepapir såvel som tapetpapir i Danmark fra manuskripter og boger på Det Kg!. Bibliotek og fra tryk, tegninger, manuskripter og tapetsamlinger på Nationalmuseet i Kobenhavn. Disse pmver er kronologisk inddelt i tre hovedgrupper, hvor den forste gruppe A drekker perioden fra slutningen af 1500-taIlet med indforelsen af papirproduktion i Danmark indtil opfindelsen af Hollrenderen Den anden gruppe Bomhandler papir fra , som enten er produceret traditionelt ved mdning og stampning eller bearbejdet mekanisk i en Hollrender uden forudgående mdning. Den tredje gruppe C består af rent mekanisk produceret papir fra , og den afspejler forsogene på at oge papirproduktionen på trods af alvorlig mangel på gode klude. Indforelsen 1829 af papirmaskinen på Strandrnollen på Sjrelland resulterer i den langsomme rendring af papirmagerhåndvrerket i Danmark til den maskinfremstillede papirproduktion. DEN F0RSTE GRUPPE A Ifolge vandmrerkerne var der ikke noget enkelt land i Europa, som dominerede den danske import af papir. Her var mangelen på papir allerede alvorlig og forsinkede trykningen af boger betydeligt, og blandingen af papir fra forskellige europreiske papirmoller er karakteristisk for denne periodes manuskripter og boger. De forste danske papirmoller fungerede kun i få år, og det egentlige problem var ikke mangel på gode hvide klude, men mangel en på dygtige papirmagere. F0rste danske pairm011en i Skåne Den forste danske papirmolle blev bygget i Skåne omkring 1570 af adelsmanden Steen Bille, som var en nrer slregtning til den bemmte astronom Tycho Brahe. Få år senere blev den anden molle bygget på Sjrelland efter Frederik II's ordre og med hjrelp af Steen Billes papirmager, som kongen måtte låne til konstruktionen af mollen. Den tredje moll e var Tycho Brahes egen papirmolle på oen Hven, som lå midt i 0resund mellem Sjrelland og Skåne. 0en var ideel for de astronomiske observationer, ford i den var flad og uden skov, og her passerede alle skibe oen med det bemmte Uraniborg på deres vej til og fra ostersoen. Der var ingen naturlig kilde til vandkraft på oen, men Tycho Brahe kompenserede for denne mangel ved at anlregge og forbinde en rrekke damme, så vandet kunne ledes hen til papirmollen, som blev anlagt nedenfor en stor dremning på den lave strandbred. Behovet for papir var absolut nodvendigt til de astronomiske optegnelser og til trykning af boger, og hvor kompliceret et puslespil det var at få fat på papir nok til trykning af en bog dokumenteres tydeligt af blandingen af europreiske vandmrerker i manuskripterne og b0gerne. Det er interessant at sammenligne papirkvaliteterne fra Tycho Brahes papirrnolle med papiret fra de "gamle" europreiske papirmoller, der havde nresten 200 års erfaring indenfor faget. Fiberfordelingen er ensartet i bogtrykspapiret fra Hven, og antailet af netlinier varierer mellem 18 og 20 på 3 cm, mens afstanden mellem kredelinierne er cm. Der har vreret en temmelig åben-vrevet metalwire i formen sammeniignet med det importerede europreiske papir med netlinier på 3 cm og kredelinier med en afstand af cm, og med en så åben form har Tycho Brahe kunnet opnå et mere hygroskopisk papir, som var tilpasset trykkeprocessen og trykfarven. Til sit personlige skrivepapir anvendte Tycho Brahe derimod en papirform, der svarede til det europreiske papir med 34 netlinier på 3 cm og trette kredelinier. Papirproduktionen på Hven fortsatte kun i 5 eller 6 år indtil sammeren 1597, hvor alvorlige uoverensstemmelser mellem den unge Christian IV og Tycho Brahe om hans forpligtelser som kongens vasal resulterede i, at Tycho Brahe forlod Danmark for stedse og papirm011en blev kort efter revet ned på kongens ordre. Mollen er der kun svage spor af i dag, men Tycho Brahes manuskripter og b0ger eksisterer som et vidnesbyrd om den tidlige danske papirproduktions hoje stade. Fin fordelning af gipsog kridt partikler Analyser med et Scanning Elektron Mikroskop (SEMI af Tycho Brahes papir fra Hven og af de samtidige importerede papirkvaliteter viser en fin fordeling af små gips- og kridt parti k ler på fiberoverfladerne. Det er et sporgsmål om gips reelt blev anvendt under papirfremstillingsprocessen eller om gips partiklerne er kemisk rendret 4

5 "forgipset" kridt, som stammer fra den kalk, der blev tilsat under wdningen eller under den afsluttende stampeproees for at fremme opl0sningen af de m0rnede klude. Når papiret opl0ses med en dråbe vand og separeres i enkelt fibre kan man med et Differential Interferens Contrast Mikroskop (DIC) studere de enkelte fibres tilstand, morfologi, overflader, fibrillering, fiberender, forskydninger og brud. Lange, let Iibrillerede Iibre i god tilstand med mange fiber ender bevaret er karakteristisk for papir fra gruppe A. Fibre fra hm og hamp ligner morfologisk hinanden så meget, at det er vanskeligt at se forskel, men observationer af denne blanding af genanvendte tekstilfibre i papir har vist, at der er en rrekke distinktive trrek, som kan anvendes til at skelne mellem disse to arter. 30 år uden dansk papirproduktion Efter nedrivningen af m0llen på Hven og nresten 30 år uden dansk papirproduktion blev der endelig bygget tre papirm0ller efter Christian IV's ordre i Skåne, Sjrelland og Jylland - alle med papirmagere fra Holland eller Tyskland. Skåne papinn0llen blev anlagt i sa mme område som Steen Billes tidligere m0lle ved den vandrige R0nne å. Papirproduktionen fortsatte i disse ideelle omgivelser for en papirm0lle, og den senere tekniske udvikling af håndvrerket til industriel produktion i tallet har gjort Klippan til et af de vigtigste områder for svensk papirindustri. Strandm011en blev anlagt på Sjrelland ved 0resund som den sidste af i alt 9 m01 1er langs M0JJeåen, og her fortsatte papirproduktionen også i generationer indtil begyndelsen af 1900-tallet. Papirm0llen i Jylland ved Århus fungerede kun for en korte re periode med at produeere fint papir til trykning af b0ger. Smalte tillsat for opnå et hvidere indtryck Mit eget eksem pi ar af en Christian IV bibel fra 1647 består af dansk produceret papir if01ge vandmrerkerne, og papir fra Skåne m0llen er rigt reprresenteret. Trykpapiret har en varm lys gullig tone som bleget hm, og aftrykket af formens metalwire svarer til andre sa mtidige europreiske papirforme med 30 netlinier på 3 cm. If0lge SEM analyse r har smalte vreret tilsat som en blå ingrediens for at rendre papirets gullige tone og opnå et hvidere indtryk. Kontrasten mellem den trykte tekst og u~~~,.. '1';1". Sbf., h C. 6 vondmierket med den tydelige markering af hejtepunkterne fra Strandm~llen er dateret til ca Det stammer fra Antikvarisk-ropografisk-Arkivs samling af tegninger fra Slotsholmen. papiret skulle vrere ligesom på pergament og så god som mulig af hensyn til lrese ren. Hvidt papir kunne kun frem stilles af hvide, rene klude, og papirmageren 10ste dette optiske problem ved at tilsrette en blå far ve til pulpen. Blånelse var ikke en ny papirmageropfindelse, men velkendt allerede fra vask af tekstiler for at opnå et hvidere udseende. Tilstedevrerelsen af smalte i papir fra 1647 indicerer allerede nu en stigende mangel på rene, hvide klude, og kampen for at 10se dette problem fortsatte gennem de nreste århundreder indtil opfindelsen af klorblegning blev tilpasset til papirproduktionen. DEN ANDEN GRUPPE B Produktionen af dansk papir oph0rte nresten en gang til i anden halvdel af 1600-tallet på grund af krigen med Sverige. Strandm0llen blev 0delagt to gange og papirm0llen i Skåne kom på svenske hrender 1658, da Danmark tabte krigen og mistede Skåne, Halland og Bl ekinge. Den stigende danske import var nu domineret af papir fra Holland, som det fremgår af vandmrerkerne i samlingen af tegninger på Nationalmuseet fra denne periode, og kvaliteten af det importerede papir var h0j. Rent mekanisk tillberedning af kludene Under krigen m ellem Spanien og Nederlandene var importen af papir fra de franske papirmagere stoppet, og afhrengigheden af den hjemlige produktion havde skabt en teknologisk fornyelse. Udviklingen af en kollergang til Holl re nderen, kombineret med vindkraft fra m0llerne, resulterede i en rent mekanisk tilberedning af kludene. Stampevrerket eller Hollrenderen var 5

6 langt mere effektiv til at oplose kludene til pulp og derfor okonomisk. Den mekaniske renseproces med filtreret vand i Hollrenderen losnede snavs samtidig med at materialet blev kvrernet eller malet i en fortsat proces. Der blev desuden udviklet en torre- og presse proces, som kombineret med en kraftig overfladeli mning resulterede i en meget glat overflade, som var perfekt til at tegne og skrive på. Tilstedevrerelsen af gips- og kridt partikler i det hollandske papir svarer til SEM- analyserne af dansk papir, og det indicerer at kalk stadig blev tilsat under stampeprocessen - også i Hollrenderen - for at oplose kludene helt. Mrengden af partikler er meget begrrenset og der er således ikke tale om et fyldstof mellem fibrene. Blånelse med smalte hjalp til at reducere papirets gullige farve, men de knuste, fine partikler skadede skrive- og tegneredskaberne, og ifolge SEM analyser blev smalte langsomt erstattet af andre blå farver som koboltblå og indigo. Mangel på hvide klude til skriveog tegnepapir blev nu lost ved at man tilfojede indigo-farvede blå klude som et alternativt fibermateriale i papirproduktionen. Det blå og grå blålige papir med blå fibre blev sammen med hvidt papir med smalte, indigo og berlinerblåt karakteristisk for den anden halvdel af 1600-tallet. Tilsretningen af or- ~ rr,,,1 '-{ Papiretfra Klippan er dateret til ca og viser en dejlig skånsk blomsterkrans omkring det oprindeligt hollandske vandmierke med bikube. Nu er det en betegnelse på papirkvaliteten. ganiske farver til papir betod også tilsretning af strerke kemikalier som bejdser, som det fremgår af SEM observationerne. Fibrenes tilstand var ikke så homogen som i papir fra den forrige periode, hvor wdning blev fulgt af rensning og mekanisk tilberedning i et stampevrerk. I en rrekke papirpwver fra Holland har fiberirengen og graden af fibrillering rendret sig til en blanding af korte, fibrillerede fragmenter og frerre lange og korte fibre med fiber enderne intakte. Men formningen af arket resulterer alligevel i en jrevn fiberfordeling og en glat, pergamentagtig overflade, takket vrere en stadig udskiftning af filtstykkerne under torreprocessen, indtil arkene er terre. Denne nye metade blev også praktiseret på fornem vis af Drewsen på Strandrnollen ifolge Kefersteins bog fra Hallrenderen kom forst i brug i Danmark i slutningen af den anden periode, hvor antailet af papirmoller var vaks et til syv. Papirpwvematerialet fra National Museet omfatter kun få, fine, hvide tegnepapirer i denne periode fra Strandrnollen. Takket vrere en kombination af papirmollen med maling af korn, hvor melet som en ny opfindelse blev sigtet, havde man på Strandrnollen forbedret okonomien så meget, at Drewsen 1750 kunne anskaffe to Hollrendere sammen med andre nodvendige for bed ringer. Den tredje gruppe C Denne sidste periode af 250 års håndgjort papir var en tid med den mest rivende teknologiske udvikling og fornyelse af europreisk papir. Strandmollen introducerede som den forste i Skandinavien en papirmaskine 1829 så vel som dampmaskiner. Det gråblå og hvide skrivepapir af dansk oprindelse fra Nationalmuseet Antikvarisk- Topografiske Arkiv giver et indtryk af de mange nye papirmoller i landet. Hollandsk tegnepapir dominerer stadig importen af papir, men nu er der også eksempler på fint tegnepapir fra Strandmollen og fra orholm med en perfekt pergamentagtig overflade Iigesom det importerede papir fra Holland. Johan Christian Drewsen overtog ansvaret for papirproduktionen på Strandrnollen 1798 og det I ykkedes ham endeligt at lose tidligere alvorlige probierner med gelatine-limning med tilsretning af alun af papiret. Projektet skrider frem, men der mangler stadig en del i min ikkedestruktive analyse af dansk papir og importeret europreiske papir. Den stigende mrengde af syreholdige bejdser i forbindelsen med indfarvningen af blå tekstilfibre, som tilsrettes papiret kunne vrere en af årsagerne til rendringen af det håndgjorte papirs st yrke og holdbarhed. SEM analyserne af den uforstyrrede papiroverflade viser desuden en meget hojere koncentration af sulfater i papir fra den tredje gruppe C og frerre karbonater end i de to foregående grupper. Bearbejding i Hollrendaren resulerede i fragmenterede kortmalede libre En anden grund til den rendrede holdbarhed kunne vrere den tydelige afkortning af fibrene ved den mere aggressive og rent mekaniske bearbejdning i Hollrenderen, som resulterer i mange fragmenterede kort-malede fibre, som ligner fragment er af nedbrudte fibre. Rodningsprocessen var tidkrrevende og vanskelig at styre ligesom produktion af god vin, men fibrene så ud til at vrere mere skånsomt bearbejdet med deres naturlige lrengder mere eller mindre intakte og med tilsretning af kalk under den afsluttende stampeproces. Min undersogelse af selve papirmaterialet i denne period e er et forsog på at folge sporene af papirmagerhåndvrerkets teknologiske udvikling med fokus på distinktive trrek og rendringer af den anvendte teknologi. Samme slags libermateriale men tilredningen blev tillpasset og fornyet Det var den samme slags fibermateriale, som man brugte igennem denne periode på 250 år, men tilberedningen blev tilpasset og fornyet og redskaber, udstyr og metoder blev udviklet for at kunne oge produktionen og mindske omkostningerne mest muligt. Forhåbentlig kan projektets endelige resultater best yrke min hypotese, at papirets dalen de styrk e og holdbarhed er sket på grund af en kombination af en rrekke forskellige rendringer i fremstillingsprocessen - ikke blot en enkel forandring. Analyserne af selve papiret kan yderligere anvendes som et nyttigt redskab til at datere og identificere proveniensen af det europreiske håndgjorte papir, og kombineret med vandmrerker i papiret kan det ske med endn u mere vregt. 6

7 Den tidlige papirindustri i Danmark 0rholm ved Molleden. Med udgangspunkt istrandmollen. Af museumsinspektor Keld Oalsgaard Larsen, Silkeborg Museum Papidabrikken Strandrnallen er Danmarks gamle historiske papirmalle og farste papirindustrielle virksomhed. Papirmallen kan fares tilbage til 1643, mens det industrielle gen nem brud skete ved anskaffelsen af Danmarks og Nordens farste papirmaskine i Familien Drewsen er ulaselig knyttet til Strand mallen, og det var da også J.C. Drewsen, der tog springet fra det gamle håndvrerk til industriel produktion. Strandrnallen lukkede som papirfabrik i Den tidlige danske papirindustri i perioden frem til1870 kan med god ret kaldes for "den drewsenske" periode, idet familien Drewsen ved bmdrene Christian og Michael på det nrermeste havde monopol i Danmark efter Familien Drewsen Bradrene Christian og Michael Drewsen drev deres virksomhed i selskabet Drewsen og Sanner. Drewsen var i den forbindelse faderen, J.C. Drewsen, mens sannerne var Christian og Michael. Udgangspunktet var familiens gamle virksomhed Strandrnallen ved Malleåen nord for Kabenhavn. Men eiterhånden var vandkraften her for ringe og ustabil. Lasningen blev, at Drewsen og Sanner grundlagde en hel ny papirfabrik ved Silkeborg i Silkeborg Papirfabrik blev i udvidet med endnu en "fabrik", endnu en papirmaskine, og herefter var Silkeborg hovedcentret for dansk papirindustri frem til 1880'erne. Drewsen og Sanner overtog i 1854 deres nrermeste konkurrent, papirfabrikken arholm-nymalle ved Malleåen, og herrned havde familien Drewsen udbygget sin position på området til noget, der lignede et monopol. Christian Drewsen stod for den daglige ledelse af Strand mallen og siden også 0rholm-Nymalle, mens Michael Drewsen havde ansvaret for Silkeborg Papirfabrik. De to bmdres samarbejde skrantede gen nem mange år, og i 1865 blev familieselskabet del! mellem de to: Christian Drewsen overtog Strandrnallen og 0rholm Nymalle, mens Michael Drewsen blev ejer af Silkeborg Papirfabrik. Michael Drewsen solgte i 1870 si t livsvrerk, Sil keborg Papirfabrik og hermed sluttede en epoke i dansk papirindustri. Christian Drewsens del af familien fortsatte driften af Strandrnallen Irern til 1889, hvor virksomheden - i lighed med Silkeborg Papirfabrik indgik i De forenede Papirfabrikker. M ichael Drewsen og Si lkeborg Papirfabriks historie er relativt godt belyst i den historiske litteratur. Derimod står det lidt slajt til med papirfabrikkerne ved Malleåen. Det vii der i det falgende blive sagt rådet lidt bod på. Med hjrelp fra Silkeborg! Nye kildegruppe I Silkeborg Papirfabriks omfattende arkiv fandt jeg lidt tilfreldigt en lille arkiv kasse med falgende betegneise: "J.nr. 1983/ 169 Ib. Nr Andre arkiver". Kassen viste sig at vrere en lille guldgrube med hensyn til den tidlige danske papirindustri fra omkring 1848 og frem til I kassen er nemlig et stort lreg med fem foliehrefter - to indbundne og tre uindbundne - som indeholder et vreld af optegnelser om alt muligt vedmrende papirfabrikation. Og udgangspunktet er tydeligvis Strandrnallen, men der er også flere interessante oplysninger fra 0rholm-Nymalle og Silkeborg. Jeg vil i det falgende sage at give nogle eksempler på, hvad dette kildemateriale m.m. kan gi ve af indblik i den tidlige danske papirindustri. Ejerforhold og finansiering Der tales ge rne om familieselskabet Drewsen og Sanner, men familien var dog ganske afhrengige af, at andre satte penge i foretagendet. Familien Drewsen var ikke selvfinansierende. I det ene foliehrefte findes en slags sta- 7

8 Drewsens gamle fabrik Strandmollen. Papirjabrikken Strandmollen Id ved Molleden helt ude ved 0resund. tusopg0relse over kredit og debit pr. l. januar i perioden Tre kreditorer - der har prioritet i virksomheden - er nrevnt i 1850, nemlig: Universi tetet Il. prioritet) rigsdaler, Industrifonden 12. prioritet) rigsdaler og Suhr og S0n 13. prioritet) rigsdaler. Af andre kreditorer det år kan nrevnes I.C. Drewsen, Christian Drewsen og den engelske forbindelse Bryan Donkin. Sidstnrevnte er leverand0rer af papirmaskiner m.m. Universitetet har i hele perioden rigsdaler stående i virksomheden, mens Industrifondens bidrag er tilbagebetalt i I.P. Suhr og S0n er i alle årene en stor kreditor. Det ser ud til, at Suhr og S0n blandt meget andet leverer kul til virksomheden. Af nye kreditorer kommer f0rst og fremmest Bramsen & Blom, som bliver den st0rste enkelt kreditor. Af andre kan nrevnes re. Diirfeldt. Den drewsenske dominans var så åbenlyst afhrengig af kapital fra anden side. Pr. l. januar 1856 er der på debitorsiden opf0rt f0lgende: Strandm011en rdl., Silkeborg rdl., 0rholm rdl., beholdninger rdl., udsalget og udestående rdl., kasse 1670 rdl, diverse debitorer rdl., tapetfabrikken rdl og papirudsalget rdl. Produktion Det nye kildemateriale giver en ny og enestående mulighed for at f01ge årsproduktionen på Strandm011en i årene : 1849: pund 1850: : : : : : : : : : : : : : : : : : Skribenten har også givet en oversigt over 15 års produktion ved at oplyse om antal produktionsd0gn, gen nemsnitsproduktion pr. d0gn og produktionens samlede Inetto) vrerdi i rigsdaler: Ar d0gn gennemsnit rigsdaler pr. d0gn Inetto)pd Produktionsstigningen er markant og bemrerkelsesvrerdig. Strandm011en havde i perioden en papirmaskine, og ejerne forstod altså i den tid at trimme den, så produktionen kunne 0ges til cirka det dobbelte. Produktionen på 0rholm giver foliehrefterne også oplysninger om for perioden : 1856: pund 1857: : : : : : : : Hvad blev der så produceret på Strandm011en og 0rholm i perioden? Det giver foliehrefterne også et indblik i. Strandm011ens papirproduktion i 1866 med angivelse af vrerdi i rigsdaler for de enkelte kvaliteter: Tryk nr. l rdl. Tryk nr Tryk nr Aviser Tryk 2/ Tobakspapir Kul0rte omslag Hvide carduser Tapet Concepter Seddelpapir Lottopapir Stempelpapir Postfrimrerker Kortpapir Holmblad I alt Almindelig trykpapir ITryk nr. l ) og avispapir ITryk nr.4) udg0r hovedkernen i Strandm011ens produktion. Af datidens aviser fik f01gende papir fra Strandm011en: Adresseavisen, Berlingske Tidende, Folkets Avis, Dagbladet, Fredrelandet, Wochenblatt, Dannevirke og Hempets Il) Avis. 0rholms produktion i 1859 i pund: Tryk udarbejdet pd. Hvidt cardus Hvidt maculatur Concept cardus Blå t concept R0dt trrekpapir Blåt sukkerpapir Lyst cardus Lyst maculatur Gult cardus Brunt cardus Gråt cardus Gråt maculatur I alt pd. 8

9 Der er en klar arbejdsdeling mellem de to papirfabrikker, idet "rholm t y deligvis tager sig af de grovere papirkvaliteter. Råstoffer Det f"rste folieh;;efte begynder den 15. januar 1848, og de f",ste sider indeholder overvejelser om litografi, kortpapir, filtrerpapir, mdt tr;;ekpapir, blåt royal, anvendelse af kartoffelmel i produktionen, blegning, kulpriser og meget mere. En af de ting, som skribenten er meget optaget af i 1848, er eksperimenter med strå som råstof i papirproduktionen. Den 13. Maj 1848 er f"lgende fort til protokols: "Jo mere jeg arbejder i strå, desmere overbevises jeg om, at dette surrogat vii kunne an ven des med fordel og rimeligvis vii for en del kunne erstatte klude". Strå blev et godt og betydningsfuldt råstof i dansk papirindustri, men det kunne dog langt fra alene erstatte de knappe og dyre klude. Men vi skal frem til omkring 1860, f"r man i materialet kan l;;ese, at man nu også efterpmver tr;;emasse i produktionen. De nye råstoffer kan dog ikke ;;endre ved det faktum, at det traditionelle kluderåstof forbliver det dominerende råstof i perioden. Alt tyder på,at Drewsen og S"nner må ud på det europ;;eiske råstofmarked for at få kl u de nok. Kluderåstoffets hovedkategorier er linned, sejldug, cardus, bastkaffes;;ekke, tov, fiskegarn, hvergarn og bomuld. Disse kategorier er igen underinddelt. De helt elendige bomuldsklude sen des til "rholm. Indsamlede klude for 1861: Landklude lispund Kobenhavn Halvbieget Grove Blåklude 592 Bomuldsklude Hvergarn Stort tov Småt tov Fiskegarn Hvidt papir Gråt papir Og en smule bast, blår, papbind m.m. Landklude og Kobenhavn må givetvis angive, hvorfra kludene stammer. Papirindustrien eksperimenterede i perioden også kraftigt med diverse tils;;etningsstoffer. Der indgår betragtelige m;;engder af kaolin og kartoffelmel i det producerede papir. Folieh;;efterne giver også et indblik idette aspekt. ",holm tils;;etningstoffer i 1864: China day Ikaolin) pd. Valkejord 302 td. Kartoffelme pd. Kartoffelmel Igråt) pd. Harpix pd. Soda pd. Allun pd. Tapetfabrikken Den nyfundne kildegruppe Ide fem folieh;;efter i Silkeborg Papirfabriks arkiv i Silkeborg) giver også spredte oplysninger om et noget ukendt område i den tidlige papirindustri: tapetproduktionen. Strandrnollen fik i 1850'eme en tapet-fabrik, og denne fabrik blev udbygget i 1860'eme. I foliehrefterne omtales den slet og ret som "Tapetfabrikken", og den har ligget i forbindelse med Strandmollen. Meget tyder på, at Drewsen og Sonner begynder deres tapetfabrik omkring Der gives i folieh;;efterne oplysninger om produktionen på tapetfabrikken og den v;;erdien Ii hele rigsdalere) for årene : 1854: stykker rigsdaler 1855: stykkerll.l57 rigsdaler 1856: stykker rigsdaler 1857: stykkerl6.258 rigsdaler 1858: stykker rigsdaler Omkring 1862 gives der oplysninger om indkob af en tapettrykkemaskineo Den skulle angivelig have seks valser og vrere beregnet til at kunne trykke med seks forskellige farver. Til maskinen herer også en terremaskine, og maskineriet skal drives af en dampmaskine med kede!. Ud styret er k"bt af et firma i Manchester. Den nye investering skulle geme oge produktionen og fortjenesten. Den 12. oktober 1863 er der gjort optegnelser over denne dags produktion og rentabilitet. Den dag blev der produceret 612 stykker tapetpapir til17 skilling stykket - samlet v;;erdi godt 108 rigsdaler. Af driftsudgifter n;;evnes: 256 pund papir til godt 29 rigsdaler, farve til 9 rigsdaler, arbejdslon til godt I rigsdaler og stående udgifter på 12 rigsdaler. Avancen blev sat til godt 56 rigsdaler - helt prrecist 56 rigsdaler 4 mark og 12 skilling. Groft sagt var fortjenesten på denne dagsproduktion af tapet beregnet til at vrere ca. 100 procent. I anden halvdel af I 860'erne oplyses, at tapetmaskinen kan trykke 6 stykker tapet i minutter eller hele 3600 stykker på en dag med 10 arbejdstimer. Man kan konstatere, at Tapetfabrikken fomgede sin dagsproduktion kraftigt efter den store investering omkring Den drewsenske tapetfabrik var tilknyttet Strandrnollen, og tapetmaskinen trykker de enkelte tapetstykker. Altså trykker monster og farve. Det op-lyses ikke, om papiret til tapetpapiret blev produceret på Strandrnollen, men noget kunne måske tyde på, at selve papiret til tapetfabrikken kom fra ",holm. Det kunne v;;ere en sprendende opgave på et senere tidspunkt at se nrermere på tapetproduktionens historie som en srerlig gren af papirindustrien. Det nye kildemateriale har givet mulighed for at få et indblik i denne uudforskede tema. Afrundning Det har vreret mit onske med denne artikel at g",e opmrerksom på et nyt kildemateriale til belysning af den tidlige papirindustri i Danmark med udgangspunkt i Strandm"llen. Vi har fået nye muligheder for at komme endnu t;;e!tere på den tidlige danske papirindustri. Vi ved nu, hvad den konkrete produktion på Strandrnollen og 0rholm var i store perioder for Materialet rummer imidlertid endnu flere oplysninger til yderligere for- dybelse i emnet - den tidlige danske papirindustri. 9

10 det nya Industdmuseet inryms i en av residensets stallängor frdn Byggnaden användes även som visthus och spannmdlsbod förjordbruksdelen av Madehalm. Mariestads Industrimuseum. Den 9 maj 1998 öppnades ett nytt museum i Mariestad som har stort intresse för oss pappershistoriker, men som också kan ge andra något att tänka på och ta lärdom av - något som ju ofta brukar anges som mål för lärandet av historia. AV Rune Dahlin, På residensön Marieholm, tidigare säte I för landshövdingarna i Skaraborgs län ",,-,", I~eL Vadsbo Museum med Mariestads Industrimuseum. Industrimuseet inryms i en av residensets stallängor från år Den har förutom som stall använts som visthus och spannmålsbod då jordbruket var den viktigaste försörjningen för Marieholm. Stadens tidiga historia. Staden Mariestad lokaliserades till ån Tidans utlopp av hertig Karl år 1583 och han döpte den efter sin gemål Maria av Pfalz. En bit längre upp utmed Tidan fanns sedan länge orten Ullervad, som hunnit få vissa stadsrättigheter. Förutom lantbruk fanns många verksamheter, vilka bara fick förekomma i städer: flera kvarnar, sågar, stampar, en hammarsmedja samt ett handpappersbruk, på Trilleholm, allt drivet av vattenkraften. 10 Ullervads invånare fick dter tidens sed flytta till den nyanlagda staden. Några ytterligare fallhöjder i Tidan kunde tas i användning. Industrimuseet. Syftet med industrimuseet är att spegla ortens och den närmaste omgivningens historia. I ordet "industriell" brukar vi ju ofta lägga betydelsen "flitigt göra" och inkludera att behovet av produkter ökat hastigt och att man haft god tillgång på råvaror - t ex fibermaterial, hjälpmedel och energi. Många sådana exempel ges i vårt industrimuseum. Man kan se en kvarnsten, en delad spinnkanna, nu talarstol- gåva från repslageriet i Älvängen, iso, kyl- och frysskåp, glassmaskiner, lämningar från Torsö glasbruk, exempel på den lövenskiöldska byggkonsten vilka är några av de föremål som representerar verksamheter i Mariestad. Andra företag som funnits i staden och dess närhet är ett pappersbruk, Carlsfors, Mariestads Bryggeri lölet görs numera av Spendrups) och stadens kvarn som länge fanns kvar och bl a genererade en "kvarnskola" för blivande yrkesmän.. Även ett järnbruk, Maridors, fanns i slutet av 1700-talet. I ett specialgjort skåp finner man en vadderad underkjol, sydd av tyg från stadens sidenväveri. Skåpet är avsett att skydda det känsliga, mer än 200-åriga materialet för ljus. I samma skåp finns tre originalteckningar av Mårten Triebäck från en resa till Kina, som han gjorde på kungligt uppdrag för att studera hur man på svenska mullbärsträd skulle kunna odla och utfordra silkesmaskar. Triebäck är ju annars mest känd för de problem han råkade ut för vid byggnaden av Newscombs ångmaskin till Dannemora. I samband med invigningen fick vi av Tekniska Museet ett kopparstick som föreställer just denna maskin. Detta kopparstick hänger nu vid receptionsdisken. PMl Av störst intresse för oss pappershistoriker är dock Katrindors bruk och den därifrån bevarade PM l. År 1761 fick mariestadsrådmannen Anders Rodin kommerskollegii privilegium att "uti Elfwen Tidan för egen

11 räkning inrätta ett Pappers Bruk, samt det samma, utan något hinder och mehn, drjfwa och fortsätt ja, det bästa han kan och gi tter". Rodin hörde till den äldsta av de tre rodinsläkterna, den från Råda söder om Lidköping, vars flesta medlemmar varit präster och lärare. Två av hans bröder blev dock välkända hattmakare i Mariestad. De gjorde de högkvalitativa "Mariestadshattarna" som ibland tes tamenterades som speciella legat. Ibl and kom det väl fram filtar som inte lämpade sig till hattar och då kunde de användas i pappersbruk. Start startade Katrinefors Bruk. Anders Rodin benämnde det efter sin hustru Katrine, född Kriiger. Under de fyra år som gått hade man tvistat om rätten till vattenfall. Där Katrinefors anlades fann s en i användning varande men olovlig skinnstamp och längre ner utmed Tidan fanns en annan, som samme ägare hade rätt till men som inte nyttjades. Katrinefors och Carl sfors kom båda under skråväsendets tid att förbli hantverk vad beträffar antal anställda och produktionsnivå. Bruken i Mariestad fick koncession på att sa mla sin lump sydväst ut från Mariestad, ty bruken i Närke hade tidigare fått lumpsamlingsrätten omkring Mariestad. Rodin av led Han hade inga manliga arvingar, men änkan fick enligt skrålagen driva bruket i tolv år med en duktig pappersmästare. Denne hette Lars Lundquist. Änkan så lde till rådmannen Emanuel Palmgen Brist på linnelump Under 1800-talet gjorde sig linnelumpbristen alltmer kännbar och man sökte alternativfibrer. Vadsbo och Va lle härader var sedan länge kända som halmområden, särskilt för råg började dåvarande bruksägaren P G Åhlin tillverka halm massa för i trakten fanns ju även tillgång på kalk. Han förbättrade produkten genom att använda ånga i ställ et för kokning vid atmosfärstryck och fick den II februari 1859 svenskt patent på sin metod. Det gick honom dock inte väl försa ttes han i konkurs. Några veckor före den exekutiva auktionen, som skulle hå llas i juni, kom Johan Edvard Lundström som spekulant till Katrinefors. Han gjorde en noggrann värdering av bruket och förutsättningarna för att tillverka papper och papp med halm och lump som råvaror. Han sammanfattade i en promemoria daterad Jönköping den 22 juni Den 29 juni avgavs inget antagbart bud vid auktionen, men den 19 oktober 1869 ropade Lundström in Katrinefors Bruk för rdr. Johan Edvard Lundström föddes 28/ , studerade i Uppsala , framför allt kemi, dock utan att ta examen startade han tillsammans med brodern Carl Frans Jönköpings Tändticksfabrik. Bröderna var ganska olika: "Johan var en studiernas, eftertankens och experimentens men, Carl en skicklig organisatör, en företagsa m och framsynt affärsman... ". Munksjö pappersbruk År 1862 lämnade Janne Lundström, som han vanligen kallades, tändsticksfabriken och startade med Lars Johan Hierta Munksjö Papperbruk för tillverkning av omslagspapper och takpapp " j långa banor ll med halm som råvara sålde han sin del i Munksjö till Hierta för att söka sig något annat. Lundström köpte således Katrinefors, uppförde ny fabriksbyggnad, lade ner sågen, mjölkvarnen och benstam pen och inredde byggnaderna till en pappfabrik med två valskistor och en pappmaskin. "Miljöskandal" i Skövde 1866 hade man i Skövde startat ett halmpappersbruk med en pappersmaskin. Bruket leddes av verkmästare Carl Gustaf Lundqvist, som lärt sig göra massa och papper på Munksjö, hade en maskin från Strobel i Chemnitz. Lokaliseringen i Skövde var olycklig då man orsa kade en "miljöskandal " medförande luktdiskussioner i stadens råd i flera år till dess att bruket lades ner och maskinen så ldes vidare Byggnaden revs inte förrän i slutet av talet kunde Lundström göra ett prospekt med inbjudan till aktieteckning, där han använde samma argument som man gjort i Skövde. Tillgången på vatten, halm, kalk och billig arbetskraft prisades. Skillnaden var att han ju hade tillgång till ån Tidan och inte en liten bäck som i Skövde! Två Strobelmaskiner Lundström köpte för Katrinefors AB två pappersmaskiner från Wagner & Thiel i Köthen. Det gällde två Strobelmaskiner, patentet hade gått ut, kon kurrensen var fri och de sade sig ha två maskiner, redan klara. De skulle levereras så gott som omedelbart men kom senare än utlovat, i augusti och var monterade i slutet av oktober Priset på halmen blev i början bara hälften av kalkylerat men efter ett år var det inte längre så lågt och produkterna blev inte så bra som man förväntat sig, så de fick säljas billigare än Lundström hoppats. Det var också svårt att beräkna hur mycket halm som skulle gå åt var halmen och kapitalet slut i november och en övergång till koleldning hade misslyckats. Den 25/ sände Lundström ett cirkulär till aktieägarna och under påföljande år hölls flera hetsiga bolagsstämmor. Katrinefors kom att styras från Jönköping. Lundström fick bo kvar i disponentbostaden, som numera utgör den äldsta del en av kontoret, men han var helt avkopplad från bolagets affärer. Gustaf Grevilli, en av vår industris stora Förvaltaren på Hellekis Gustaf Grevilli var revisor i bolaget. Han var född i Linköping 28/ , tekniskt utbildad vid Chalmerska slöjdskolan, hade praktiserat på järnbruk och började på Hellekis År 1873 köpte han en aktie i Katrinefors och blev 1874 ordinarie reviso r. Han fick i november ansvaret för produktionen, och blev under största akti eägare i bolaget. I maj 1882 blev han di sponent och under sommaren 1882 upprustades anläggningarna. Han konsulterade en ingenjör Lönneberg i Södertälje och det samarbetet blev synnerligen fruktbringande. Gustaf Grevitti, en av vdr industris stora, var disponent vid Katrinefors mellan (Västgätasamlingen, (Mariestads bibliotek). 11

12 Grevil li var utan tvekan en av våra stora industrialister. Under de trettio år Katrinefors hade förmånen att ledas av honom utvecklades det från att vara ett litet halmpappersbruk med två pappersmaskiner, som gjorde 400 t/a, produ k ti onsvärde kr, till, år 191 3, ett av landets ledande pappersbruk med sju pappersmaskiner, en sulfitfabrik och ett träsliperi, en vulkanfiberfabrik och stora skogsegendomar t/a papper värt 2 mill kr, 8000 t/ a sulfitmassa och Unicaprodukter vä rde ca 0,5 mill kr. Unicaprodukterna utvecklades, 1915 var de redan värda mer än 2 miljoner kr. Lönneberg kom på ett sä tt att färga den gula halmmassan till ett blått omslagspapper för tändsti cksaskar och det ofärgade papperet trycktes med stentryck, till etiketterna. Vrm U n ntr intr (lin 'bo..~u o< t.a radi(l {o'likninprn:lndrn pmfcaor ('~~v BDli.,.k,.. ~ H all.v inte dl J lurt t;\'t'1d,ut<rnas mm. lmn tillmi«l Y'illje Illk d.c.- rittt vi ~r _ Nir "::Il," bui5rtun~. UNJCA :u d~ ( :1'1 Y'~ci.,s god lom n1ltof'i fe;,- :att U l'-i l C.A-u:såhkkr '''II:r\.li~ t.:ilh... ad dr Id"''''- Drn lom i)l'i<i k ~ ' C'l't både hll1b:1r ocn drg ;u,t vu!t ;a,,,11 jt t (I'] &h a UNrC A. GOR EN UPPTÄCKT U nica-ma teria let Unicaprodukterna är industrihistoriskt intressanta: På ca la år ökade bomull s produktionen i världen 10 gånger, efter am erikanska inbördeskriget. Amerikanska patentet va r vid sekelskiftet m er än 20 år gamma lt så det kunde inte längre hindra. Andelen bomullslump i lumpinsamlingarna ökade mer och mer man gjorde produkter av bomullslumpen men överskottet blev större och större. Grevilli och hans medarbetare var mycket intresserade av att kunna göra drivremmar av papper. I början av juli 1897 fick föreståndaren vid katrineforsfilialen i Göteborg, C H Sundini kontakt med en norrmani Aa non Sörensenl som visste hur man gjorde en Ilny komposition II av bomullslumppapper. Man hoppades göra drivremmar, som det tydligen rådde stort behov av. Tyvärr visade sig dri vremmar av Vulkanfibern inte håll a, men materialet var bra till allt möj ligt annat bildades AB Tidan och produktionen fortsatte till 1958 då produkterna slogs ut av motsvarigheter av piaster och brist på bomullslump. En expose av dc flesta av dc olika produkter som gjordes av Ilthe Unic fibre ll finns i industrimuseet. Efte r Grevill i efterträddes av sin svåger, kapten C laes Sa ndels, di sponent Han förnyade maskinparken och 1921 togs PM I och PM2 ur drift. PMI kom att bevaras l den visades på industriutställningen i Göteborg 1923 och kom AKTIEBOLAGET TIDAN MARIESTAD Gustav Balinde" professor och fo rskningsresande, intygade Unicans utmärkta ege/jskaper i brev till A/B Tidan, vilket gav goda försäljningsargument i reklamen. sedan att stä ll as ut i lokaler i Gårda och vid Götaplatsen. SPCl hade ett sektionsmöte i Lilla Edet och Göteborg i mitten av sjuttiotalet. Jag var då anställd i Edet AB. Vi hade visat det vi fick visa i Li lla Edet och for sedan allihop till Göteborg och fi ck bl a se PM!. Vid högtidliga tal vid den efterföljande middage n förehöll s vi yngre tekniker att vi hade ett mycket stort ansvar för bevarandet av denna klenod. Inte kunde jag då inte ana, att jag skulle hamna i Mariestad och ha med denna maskin att göra. Katrincfors är numera mest känt för mjukpapperstill verkning, men man har gjort papper och papp av många slag. I en monter finns exempel på hur på Ka trinefors tillverkat toalettpapper och andra torkpapper sett ut sedan slutet av 40-talet. På ett stort fotografi taget 1938 ka n man se AB Tidans anställda. Minnesgoda medlemmar i Mari estads Industrihistoriska förening kan berätta om att man fick vä nta en god stund på en i närheten boende som inte ville vara klädd i arbetsklädseln på bilden. När han vä l kommit, klädd i märk kostym, togs bilden. Han var en på fl era sätt korrekt och blygsam person så, trots den stora uppoffringen, syns han inte på bi lden! Om detta och mycket annat kan man läsa i tidskriften li Gamia Katrincforsare berättar/!. Mariestads Industrimuseum är idag en publikmagnet i staden, välbesökt av både allmänhet och företag. För/(/ltaren lill den na (/ rr ike!, nune Dahlin, Marie/red har va rir verksajl) tek n iker inom I1J ;ukpappersinduslrin i m er än 30 år, bl a vid Liffa Edet. MoDo konsument och Mersä- Siirla. NPH sponsras av: Slora Ensa M-Real, Wifsla SCA Foresl l'roducls Mellersledl Reklam NORDISK PAPPERSHISTORISK TIDSKRIFT GRAn5K DESIGN: Mellersteds Reklam Tryck: Ågrens Tryckeri AB, 2004

velkommen til danske invest knowledge at work

velkommen til danske invest knowledge at work velkommen til danske invest knowledge at work 2 DANSKE BANK INVEST Velkommen til Danske Invest Indholdsfortegnelse Velkommen til Danske Invest 2 Danmarks bedste til aktier 4 Fokusområder 5 Risiko 8 Vores

Læs mere

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011

NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 NØDEBO NIMBUS NYT 4. kvartal 2011 Nødebo Nimbus Klub Nødebo Nimbus Klub er en af de gamle lokalklubber for Nimbus i Danmark, startet i 1976 som en gruppe af MC-ejere med interesse for den dansk producerede

Læs mere

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE

Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE Panduro Hobbys FÄRGSKOLA FARVE/FARGESKOLE 602053 SE Information om färgskolan Färgskolan är en introduktion till färgernas spännande värld. Den innehåller en kortfattad beskrivning av vad färg är, hur

Læs mere

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233

SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 SOCIETAS HERALDICA SCANDINAVICA NYHEDSBREV NR. 33, DECEMBER 2014 ISSN: 1904-1233 REDAKTØRERNES SPALTE Kære læsere! Velkommen til et kort nyhedsbrev. December er som altid en hektisk måned, med jule- og

Læs mere

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004

Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 Sammen kan vi Forretningsmøde 01-12-2004 1 Sindsrobøn 2 Valg af referent og ordstyrer: Henrik - referent og Gert - ordstyrer 3 Præsentation: Gert, Flemming, Kirsten, Brian A, Lars, Anette, Ole, Allan,

Læs mere

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne.

2 kontrolafgifter på 750 kr. hver, for manglende billet. Medtog kvitteringer fra billetautomat i stedet for billetterne. 1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0067 Klageren: XX Linköping, Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVR: 21 26 38 34 Klagen vedrører: Ankenævnets

Læs mere

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF?

HVAD ER DIT TØJ LAVET AF? FORLØB NR. 3 Vidste du, at tekstilbranchen er en af verdens mest forurenende brancher? Mange tænker ikke over, hvor mange ressourcer der er forbundet med fremstilling af tekstil, og mange køber rigtig

Læs mere

Bo och förvalta i Norden:

Bo och förvalta i Norden: Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer 2014-02-27 Inbjudan till NBO Workshop 26-27 mars 2014 i Köpenhamn Bo och förvalta i Norden: Områdesutveckling och stadsförnyelse Med projektet

Læs mere

ORESUND Electric Car Rally 2011

ORESUND Electric Car Rally 2011 THE EUROPEAN UNION The European Regional Development Fund ORESUND Electric Car Rally 2011 København - Helsingborg - Malmö - København 10-11 september 2011 Book den 10.-11. september nu! Velkommen til en

Læs mere

1 bro 2 nationer 3 Races

1 bro 2 nationer 3 Races 1 bro 2 nationer 3 Races 5:e och 6:e juni 6. juni Live 5.- 6. juni 2010 10 år med öresundsbron firas även under bron 1. Juli 2010 firar Öresundsbron 10-årsjubileum. Av den anledningen har Malmö utmanat

Læs mere

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011

Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 2010-11-19 Forslag till styregruppen for Ny Nordisk Mad Nye, nordiske måltider til børn i Norden NNM framework 2011 Udvikling og kommunikation af grundlaget for en ny nordisk måltidsplatform for børn,

Læs mere

evejledning vejledning i det virtuelle rum

evejledning vejledning i det virtuelle rum evejledning vejledning i det virtuelle rum 11. April 2011 2 Hvad er evejledning? Et landsdækkende vejledningstilbud med lang åbningstid! Anvender udelukkende digitale medier i kontakten med de vejledningssøgende

Læs mere

NORDISK PAPPERSHISTORISK NO 314-2005

NORDISK PAPPERSHISTORISK NO 314-2005 NORDISK PAPPERSHISTORISK NO 314-2005 U T G ES A V F Ö R E N I N G E N N O R D I S K A P A P P E R S H I S T O R I K E R Europeisk pappersteknologi har sina rodder i Kina "Lige siden papir oppstod som et

Læs mere

2009 Selection THE EXCLUSIVE LINE OF

2009 Selection THE EXCLUSIVE LINE OF 2009 Selection THE EXCLUSIVE LINE OF 4 16 1 Top Selection DK Hvis du ønsker høj kvalitet inden for belysning, kan vi præsentere dig for Massives eksklusive kollektion, TOP SELECTION. Fordele ved TOP SELECTION:

Læs mere

Kom godt i gang. Tilslutninger

Kom godt i gang. Tilslutninger Quick Guide Kom godt i gang Tillykke med købet af Deres nye Clint DC1 kabel TV boks. Følgende tekst er ment som en hurtig guide så De nemt og hurtigt kan komme i gang med at benytte Deres boks. For yderligere

Læs mere

Kontrolafgift på 750 kr. for forevisning af ugyldigt JoJo-kort, idet kvittering for betalingen manglede.

Kontrolafgift på 750 kr. for forevisning af ugyldigt JoJo-kort, idet kvittering for betalingen manglede. AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2014-0306 Klageren: XX Sverige Indklagede: Metroselskabet I/S v/metro Service A/S CVRnummer: 21263834 Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750

Læs mere

Inom svenskundervisningen arbetar många

Inom svenskundervisningen arbetar många Processarbete i matematik en inledning Inom svenskundervisningen arbetar många lärare med skrivprocessen. För denna har det under lång tid funnits en väl utarbetad metodik och en stor del av eleverna är

Læs mere

larsson från evaluator. och fritidspedagog på Fjälkinge skola, fullfjädrade utan kommer att utvecklas tillsammans med oss.

larsson från evaluator. och fritidspedagog på Fjälkinge skola, fullfjädrade utan kommer att utvecklas tillsammans med oss. Samtalsledarna samlade utanför Bäckaskogs slott. Samtaleledere samlet udenfor Bäckaskogs Slot. Udviklet Utvecklad kommunikation kommunikation og bedre trivsel och bättre trivsel og bedre møde och bemötande

Læs mere

Bra design har alltid handlat om tidlösa produkter som har en känsla av kvalitet.

Bra design har alltid handlat om tidlösa produkter som har en känsla av kvalitet. MARC NEWSON FOR Bra design har alltid handlat om tidlösa produkter som har en känsla av kvalitet. Godt design har altid handlet om tidsløse produkter... som har en følelse af kvalitet. MARC NEWSON SMEG-INTE

Læs mere

I;r'"ff:#, 031206 il? ffi; il;r'"ffnt'. oilz06 i:?. i?. ; )lvis valqte. En tur itivoli 03.12,06. K;;i.* ' Oversigt. Station / Stop Dato Kt.

I;r'ff:#, 031206 il? ffi; il;r'ffnt'. oilz06 i:?. i?. ; )lvis valqte. En tur itivoli 03.12,06. K;;i.* ' Oversigt. Station / Stop Dato Kt. En tur itivoli Julie inviterer pd sin l6 Ars i-odselsdag sin soster C'harlotte pd 11 Ar en tur itrvoli. Dc bor i Nastvcd og skal kore med to_r:et 1il Kobenhavn og tilbage. Julie kigger pa Rc'jseplanen.

Læs mere

Dagordning Verksamhetsberättelse Bokslut Revisionsberättelse Valberedningens förslag Förslag från styrelsen

Dagordning Verksamhetsberättelse Bokslut Revisionsberättelse Valberedningens förslag Förslag från styrelsen Dagordning Verksamhetsberättelse Bokslut Revisionsberättelse Valberedningens förslag Förslag från styrelsen SKANDINAVISKA KLUBBENS ÅRSMÖTE fredagen den 22 feb. 2013, kl 13.30 1. Ordföranden öppnar årsmötet.

Læs mere

Color Chart 2015 - Facadebeklædning - Fasadekledning - Fasadbeklädnad. Feb 2015 2.105 DK, NO, SE

Color Chart 2015 - Facadebeklædning - Fasadekledning - Fasadbeklädnad. Feb 2015 2.105 DK, NO, SE Color Chart 2015 - Facadebeklædning - Fasadekledning - Fasadbeklädnad Feb 2015 2.105 DK, NO, SE [tectiva] Facadeplade af homogent gennemfarvet fibercement. Se produktdatablad eller prisliste for størrelser.

Læs mere

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska

bab.la Fraser: Personligt Lyckönskningar Danska-Danska Lyckönskningar : Giftermål Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillykke. Vi ønsker jer begge to alt mulig glæde i verdenen. Tillyke og varme ønsker til jer begge to på jeres bryllupsdag.

Læs mere

NORDISK 3/97 PAPPERSHISTORISK TIDSKRIFT

NORDISK 3/97 PAPPERSHISTORISK TIDSKRIFT NORDISK 3/97 PAPPERSHISTORISK TIDSKRIFT Utgiven av Föreningen Nordiska Pappershistoriker.. Ij}åltf ~lsilfe~or9;.... '.:" NORDISK PAPPERSHISTORISK TIDSKRIFT Argang 25, 1997 nr.3 Utgiven av Föreningen Nordiska

Læs mere

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner

med 500 chips med 500 marker Spillevejledning Instruktioner Poker-sæt med 500 chips Spillevejledning Poker set med 500 marker Instruktioner Tak, fordi du valgte at købe vort produkt. Læs denne vejledning grundigt igennem, før poker-sættet bruges første gang. Gem

Læs mere

lnvesteringsforeningen SmallCap Danmark

lnvesteringsforeningen SmallCap Danmark Bestyrelsens redegorelse ifht. Finanstilsynets anbefalinger om best practice for lnvesteringsforeningen SmallCap Danmark af D.2. SEPTEMBER 2014 -l- Finanstilsynet har i forbindelse med tilsynets "Omkostningsundersogelse

Læs mere

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad)

Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) Med PEI A på langtur (del 4) (Gdan s k Kaliningrad) To r s d a g m o r g e n G d a n s k - sol og vin d fra N o r d. H a v d e aft al t m e d ha v n e k o n t o r e t at bet al e ha v n e p e n g e n e

Læs mere

Du kan även få vattenpassen i 120+, och 180+ som har sina fördelar både vid golvläggning och vid tak läggning.

Du kan även få vattenpassen i 120+, och 180+ som har sina fördelar både vid golvläggning och vid tak läggning. True blue är 100 % korrekt, bubblan är mycket tydligare än normalt. Själva vattenpasset är byggd i kraftig aluminiumprofil och har stora handtag så att den passar bra i handen. Det har genomförts tester

Læs mere

KØRESTOLEN BOGOTA RULLSTOL BOGOTA. Brugsanvisning. Bruksanvisning

KØRESTOLEN BOGOTA RULLSTOL BOGOTA. Brugsanvisning. Bruksanvisning DK SE KØRESTOLEN BOGOTA Brugsanvisning RULLSTOL BOGOTA Bruksanvisning DK Ryglænshøjde: 43 cm Højde i alt: 92 cm Længde i alt: 97 cm Bredde i alt: 63,5 cm foldet ud Bredde i alt: 27 cm sammenfoldet Egenvægt:

Læs mere

Kapitel 9: Budgetter. b faldt ligele- )gnes som en :n at reducelstimer. lutningen af iveauet, selv ergenbruget i 1993.

Kapitel 9: Budgetter. b faldt ligele- )gnes som en :n at reducelstimer. lutningen af iveauet, selv ergenbruget i 1993. I b faldt ligele- )gnes som en :n at reducelstimer. lutningen af iveauet, selv ergenbruget i 1993. Man To (442-100) rn i 1996 og ucerer ravab skal ses pi le 5.:ngde. Kapitel 9: Budgetter I modsretning

Læs mere

MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER

MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER MUSUND 2009 KREATIVITET & MUSEER Arbejdsgruppen for netværket MUSUND - Museer omkring Øresund indbyder til MUSUND-seminar 2009 København, Dansk Design Center http://www.ddc.dk/ 21 & 22 OKTOBER 2009 Kreativitet

Læs mere

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK

INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK 7. maj 2013 INDUSTRIEL BIOTEK HISTORIEN OG POTENTIALET FOR DANMARK Peder Holk Nielsen, CEO Novozymes A/S REJSEN GÅR LANGT TILBAGE? Enzymer til øl og malt har været kendt i århundreder 1870 erne Osteløbe

Læs mere

VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING. Måla ansikten Mal ansigter

VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING. Måla ansikten Mal ansigter VÄGLEDNING/VEJLEDNING/VEILEDNING Måla ansikten Mal ansigter 600309 Måla ansikten Mal ansigter SE Du kan enkelt måla ansikten på vaddkulor, träkulor och knappformar med pennor eller pensel och hobbyfärger.

Læs mere

ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN

ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN ORDINÆRT NSK MØDE FÆRØERNE 7.-8. SEPTEMBER 2013 AGENDA/DAGSORDEN 1) Velkommen a. En Lille navne leg 2) Dagsorden godkendes 3) Referater godkendes a. Referat fra NSK ordinærmøde sept 2012 i København b.

Læs mere

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser

MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser MultiCopy Original En miljøbevidst problemløser Der findes mange problemer i verden, men også enkle løsninger. På nogle af dem. På kontoret er det vigtigt, at arbejdsdagen kører så glat som muligt, og

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA.

Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Diskret møde på Rådhuspladsen i København. Bundfald (Palle Kjærulff-Schmidt, 1956). Framegrab. ASA. Det homoseksuelle København Fra Bundfald og Kispus til i dag A f Niels Henrik Hartvigson 56 S t o r b

Læs mere

Spørsmål og svar - MyTeam

Spørsmål og svar - MyTeam Spørsmål og svar - MyTeam Efkon AB 2010-2013 Mange tak till den danske oversættelse af Michael Neergaard, Næstved/Herlufsholm Håndbold. 1. SPØRGSMÅL OG SVAR... 2 1.1. VI VILL SNABBT VETA HUR MÅNGA SOM

Læs mere

Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg?

Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg? Invitation til konference Sig ja til det sunde! Hvilken rolle kan kunst og kultur spille i pleje og omsorg? CBS Frederiksberg, tirsdag den 8.marts 2011 Intro Du skal være hjertelig velkommen til at deltage

Læs mere

NORDISK PAPPERSHISTORISK no 1 12007 UTGES AV FÖRENINGEN NORDISKA PAPPERSHISTORIKER CALL FOR PAPERS TILL 2008 Inför IPH kongressen i Sverige 2008 går nu proramkornrnitten ut med inbjudan "Call for papers"

Læs mere

Li vets blan de de bol scher

Li vets blan de de bol scher Knud Ra mia n s op læg på FU AM's marts mø de Li vets blan de de bol scher Tit len Li vets blan de de bol scher er et bi lle de af li vets kva li te ter. Dem har vi vist ledt ef ter lige si den Adam og

Læs mere

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter:

C.F. Nielsen. Nyhedsbrev Marts 2012. C.F.Nielsen A/S, Solbjergvej 19, DK-9574 Baelum. Højdepunkter: Højdepunkter: Markedsudvikling øget aktivitetsniveau. Nye markeder Nye løsninger Udstillinger Service Nye produkter Teknologi projekter Ændring i ejerforhold Markedsudvikling øget aktivitetsniveau Den

Læs mere

599 n" Golf. f!-.41. t!,e] Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. Beregn Lis' irlige kontingent. ti,il

599 n Golf. f!-.41. t!,e] Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. Beregn Lis' irlige kontingent. ti,il Golf Lis vil spille golf. Det koster 750 kr. i kontingent pr. halvir. ti,il Beregn Lis' irlige kontingent. l.-7.2 ) Beregn den minedlige udgift til kontingent. 599 n" Priser i Golfshoppen. Lis skal bruge

Læs mere

Lyckad IPH-kongress i Stockholm och Uppsala

Lyckad IPH-kongress i Stockholm och Uppsala NORDISK PAPPERSHISTORISK UTGES AV FÖRENINGEN NORDISKA PAPPERSHISTORIKER Lyckad IPH-kongress i Stockholm och Uppsala Deltagarna i /PH-kongressen samlade vid Carl von Linnes sommarhus i Hammarby utanför

Læs mere

Kærlig hilsen Peer. Förenade Care tog över äldreomsorgen!

Kærlig hilsen Peer. Förenade Care tog över äldreomsorgen! Service Posten Nr 3. 54. årgang April 2013 Påsketid er ferietid i Forene Service Så kommer påsken med årets første samlede fridage. Denne første miniferie er altid der, hvor man begynder med alle de gøremål,

Læs mere

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark

Gravhunde. Gravhunde. Dansk Kennel Klub Gravhunde Atelier. Dansk Kennel Klub. Racehunde i Danmark Dansk Kennel Klub Gravhunde Gravhunde Gravhunde Gravhunde er en halv hund høj, en hel hund lang og to hunde værd. De er små lavbenede, charmerende, intelligente, modige og yderst selvstændige individualister,

Læs mere

Torsdag den 23. august 1990 kl. 14:00 Sektionsmøde. Franchising. Referat: Del I, s. 387. Debatleder: Departementschef Poul Lundbæk Andersen, Danmark

Torsdag den 23. august 1990 kl. 14:00 Sektionsmøde. Franchising. Referat: Del I, s. 387. Debatleder: Departementschef Poul Lundbæk Andersen, Danmark Torsdag den 23. august 1990 kl. 14:00 Sektionsmøde Franchising Referat: Del I, s. 387. Debatleder: Departementschef Poul Lundbæk Andersen, Danmark 400 Talere: Debatlederen, departementschef Poul Lundbæk

Læs mere

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing

Grundejerforeningen STORHØJ. Kloak re nover ing N yt fra Grundejerforeningen STORHØJ 27 Marts 1998 Kloak re nover ing Hermed det supplerende materiale til belysning af de økonomiske forhold ved den forestående kloakrenovering, som lovet i indkaldelsen

Læs mere

REMINDER MUSUND 2013 MUSEERNES SPROG. Arbejdsgruppen for netværket MUSUND Museer omkring Øresund

REMINDER MUSUND 2013 MUSEERNES SPROG. Arbejdsgruppen for netværket MUSUND Museer omkring Øresund REMINDER MUSUND 2013 MUSEERNES SPROG Arbejdsgruppen for netværket MUSUND Museer omkring Øresund indbyder til MUSUND-seminar 2013 HELSINGØR, internat på KONVENTUM/LO-Skolen 2. & 3. OKTOBER 2013 Museerne

Læs mere

Bryd frem mit hjertes trang at lindre

Bryd frem mit hjertes trang at lindre Bryd lad frem n mt tet hj for tes hæng Bryd frem mt hjtes trang at lndre trang me at re ln hn dre, dre sol, stol; du ar me synd res dag mn nd gang tl vor nå de Sv.Hv.Nelsen Februar 2005 lad lad den d k

Læs mere

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling?

Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Forelæsning 231a Fremgangsrig, langsigtet udvikling? Mette Andresen er leder af NAVIMAT, Nationalt Videncenter for Matematikdidaktik, i Danmark. www.navimat.dk Inledning I selve foredraget på Biennalen

Læs mere

Præsentationsportfolio for Hovedforløb 1. BEST WESTERN - BEST MEETING folder

Præsentationsportfolio for Hovedforløb 1. BEST WESTERN - BEST MEETING folder Præsentationsportfolio for Hovedforløb 1 BEST WESTERN - BEST MEETING folder Opgaven Jeg skal lave et oplæg af en BEST MEETING folder, til alle BEST WESTERN Hotellerne i Danmark. Jeg beslut- ter sammen

Læs mere

Nordens største leverandør af blødt papir

Nordens største leverandør af blødt papir Velkommen Nordens største leverandør af blødt papir Omsætning på 1 mia. euro. Produktionskapacitet på 610.000 ton blødt papir. Cirka 2.800 ansatte. 11 fabrikker, hvoraf tre ligger i Sverige i Pauliström,

Læs mere

NB. Hvis du kommer efter kl. 14.30 bedes du ringe på mobil 28633403, så kommer vi og lukker dig ind.

NB. Hvis du kommer efter kl. 14.30 bedes du ringe på mobil 28633403, så kommer vi og lukker dig ind. Årgang 23 Nr.4/2014. Medlemsblad for foreningen Legetøjets venner Næste møde: Torsdag den 3. april 2014 kl. 14.30 Lyshøjgårdsvej 103, kælderen 2500 Valby Månedens emne: Generalforsamling og loppetorv NB.

Læs mere

Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste

Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste Fredag 22. august kl. 9 10.30 Sektionsmøde Konfliktløsning i familieretten hensynet til barnets bedste (Se siderne 243-260 i Bind I) Referent:

Læs mere

DK: ADVARSEL! bruges i horisontal position. Må ikke tildækkes eller bruges i nærheden af letantændeligt materiale, da dette kan medføre brandfare.

DK: ADVARSEL! bruges i horisontal position. Må ikke tildækkes eller bruges i nærheden af letantændeligt materiale, da dette kan medføre brandfare. INFRAVARMER FOR UTE OG INNENDØRS BRUK INFRAVÄRMARE FÖR ANVÄNDNING UTOM- OCH INOMHUS INFRAVARMER TIL UDENDØRS OG INDENDØRS BRUG INFRAPUNALÄMMITIN ULKO- JA SISÄKÄYTTÖÖN NO: TEKNISK BESKRIVELSE & BRUKSANVISNING

Læs mere

Del 1. Udfordringer i overgangen til digital kultur 15. 1. Forskningsbibliotekernes strategiske situation 2012 21

Del 1. Udfordringer i overgangen til digital kultur 15. 1. Forskningsbibliotekernes strategiske situation 2012 21 Indhold Forord 11 Del 1. Udfordringer i overgangen til digital kultur 15 1. Forskningsbibliotekernes strategiske situation 2012 21 Michael Cotta-Schønberg Indledning: Er forskningsbibliotekerne i krise?

Læs mere

MANEDSBLADET. SiD Kastrup i 100 ir. Nr.2 Marts 1,996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling

MANEDSBLADET. SiD Kastrup i 100 ir. Nr.2 Marts 1,996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling MANEDSBLADET SiD Kastrup i 100 ir Nr.2 Marts 1,996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling SiD Kastrup 100 ir SiD Kastrup kan i ir fejre 100 Ars jubihum, og i den anledning har afdelingen udgivet et hrfte

Læs mere

Præsentation. Lars Vedsmand, miljøkonsulent BAT- Kartellet. Opsamling om vurderinger af arbejdsmiljøet

Præsentation. Lars Vedsmand, miljøkonsulent BAT- Kartellet. Opsamling om vurderinger af arbejdsmiljøet Præsentation Lars Vedsmand, miljøkonsulent BAT- Kartellet Opsamling om vurderinger af arbejdsmiljøet Baggrund Kendte problemer med mineraluld: Hudirritation Øjenirritation Irritation øvre luftveje Erkendte

Læs mere

Lav dit eget Design på dine gæsteprodukter - Vi giver klichéomkostningerne. Værdi ca. kr. 2000,-

Lav dit eget Design på dine gæsteprodukter - Vi giver klichéomkostningerne. Værdi ca. kr. 2000,- Nr. 4/2010 Pang...! Vi giver klichéomkostningerne Værdi ca. kr. 2000,- Lav dit eget Design på dine gæsteprodukter - Vi giver klichéomkostningerne. Værdi ca. kr. 2000,- Sæbe, Shampoo, Shower gel eller Bodylotion

Læs mere

NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX

NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX Øresund Industri & Handelskammare ERHVERVSLIVETS ØRESUNDSINDEKS NÄRINGSLIVETS ÖRESUNDSINDEX 21 HVOR LANGT ER INTEGRATIONEN NÅET? RAPPORT UDARBEJDET FOR ØRESUND INDUSTRI & HANDELSKAMMARE MAJ 21 KOLOFON

Læs mere

Faci Iiteter oe mulieheder

Faci Iiteter oe mulieheder I I --t- -T-_ I Faci Iiteter oe mulieheder Ridgivn ing Design og konstruktion Prototypeudvikl i ng og -fremstilling Produktion - sm6 og store serier Sta nsn i ng Laserskarin g Bukning Svejsn i n g Slibning

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Taxameteret som kontrolinstrument

Taxameteret som kontrolinstrument Taxameteret som kontrolinstrument Kvalitetssikring, kontrol og teknologi inden for erhvervsmæssig personbefordring et internationalt perspektiv 18. august 2014 Mikkel Schiøtz, Finn Frogne A/S. Finn Frogne

Læs mere

VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK

VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK VEDTJEGTER FOR N0DEBO VANDVJERK 1 Selskabet er stiftet 26. marts 2009 er et andelsselskab A.m.b.a., hvis navn er N0debo Vandvrerk. Selskabet har hjemsted i Hillef0d Kommune formal 2 Selskabets formal er

Læs mere

Historien om. apir. træer og tryk. Malene Bendix Tegninger Eva Wulff

Historien om. apir. træer og tryk. Malene Bendix Tegninger Eva Wulff p apir Historien om træer og tryk Malene Bendix Tegninger Eva Wulff Historien om papir træer og tryk Malene Bendix Den Grafiske Branche / Grafisk Arbejdsgiverforening og Skoven i Skolen Historien om papir,

Læs mere

Brændevinens historie i korte træk

Brændevinens historie i korte træk Brændevinens historie i korte træk Brændevin i oldtiden Brændevin er som det fremgår af navnet brændt vin. Man har nok kun kendt til processerne i produktionen af brændevin i ca. 1000 år Aristoteles(384-322)

Læs mere

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal.

Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Professional Series bevægelsesdetektorer Ved, hvornår alarmen skal lyde. Ved, hvornår den ikke skal. Nu med Antimask teknologi, flere zoner og spraydetektering Uovertrufne Bosch teknologier forbedrer detekteringsevnen

Læs mere

MANEDSBLADET. Kastrup Broforening en udstilling. Nr.4 Maj 1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling

MANEDSBLADET. Kastrup Broforening en udstilling. Nr.4 Maj 1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling MANEDSBLADET Kastrup Broforening en udstilling Nr.4 Maj 1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling Kastrupfiskerne og havnen Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling viser fra den 1. juni og frem til

Læs mere

Indsendt fra Grundejere

Indsendt fra Grundejere 1 af 29 Indsendt fra Grundejere 2 af 29 Boderne 5... 3 Boderne 22... 4 Boderne 26... 5 Boderne28... 8 Boderne 30... 9 Boderne 33... 11 Boderne 35... 13 Boderne 39... 14 Boderne 39... 18 Boderne 42... 19

Læs mere

Formica Impress. DIGITALTRYK - Skärholmen butikscenter, Stockholm, Sverige

Formica Impress. DIGITALTRYK - Skärholmen butikscenter, Stockholm, Sverige Formica Impress DIGITALTRYK - Skärholmen butikscenter, Stockholm, Sverige INTRODUKTION Formica Impress gør det muligt at overføre dine designs og kreative idéer til laminat. Vi kan forvandle dine inspirerende

Læs mere

GrunUeiertoreningen Solmerhen

GrunUeiertoreningen Solmerhen GrunUeiertoreningen Solmerhen Solrsd Strand, den27. oklober 2012. Referat af ordiner generalforsamling onsdag den 24. ohober 2012H.20.00 pi Solrsd Bibliotek, Solrod Center. Dagsorden: 1) Valg af dirigent.

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Køer,&kunst&og&kærlighed&& 3Fjerner&al&besværlighed&

Køer,&kunst&og&kærlighed&& 3Fjerner&al&besværlighed& Køer,&kunst&og&kærlighed&& 3Fjerner&al&besværlighed& &Fuld%forkælelse%på%weekendtur%2l%Skåne Lørdagogsøndagden15./16.6.13 Kærligheden7lkunst,naturogskønmaderomdrejningspunktetfor denneforkælelsestur,derførerdigpårundturidetøstligeskåne.

Læs mere

Byg din fladskærm. ind i væggen. Flot ser den ud, den nye fladskærm,

Byg din fladskærm. ind i væggen. Flot ser den ud, den nye fladskærm, Byg din fladskærm ind i væggen Lad dit fladskærms-tv sidde helt i plan med væggen, og skjul samtidig alle ledninger fra tv et til spillemaskiner, optagere og stikkontakt. lot ser den ud, den nye fladskærm,

Læs mere

denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven Duettens legeplads September 2014

denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven Duettens legeplads September 2014 denmusikalskelegeplads.dk Sange fra børnehaven uettens legeplads Swing q=130 Omkvæd # # et var den hvi en hvide hest fra "uettens" legeplads de hest min bed œ j œ œ œ œ œ œ j œ œ œ œ j œ œ ste ven det

Læs mere

Brugermanual til. Internetbestillingen. Version 1.0

Brugermanual til. Internetbestillingen. Version 1.0 Brugermanual til Internetbestillingen Version 1.0 Hvordan fungerer Internetbestillingen? Internetbestillingen installerer to komponenter i klubben. Dels et nyt instillingsprogram, som er en del af Eagle,

Læs mere

AFDÆKNINGS SYSTEM TIL EVENT ARENA

AFDÆKNINGS SYSTEM TIL EVENT ARENA AFDÆKNINGS SYSTEM TIL EVENT ARENA Flere og flere sportsfaciliteter, anvendes til andre aktiviteter end sport. For at gøre dette muligt, kræves mobile gulve der hurtigt og nemt forvandler din stadion til

Læs mere

Toiletpapiret. Opgave om Materialeforståelse. Lise La Cour og Lea Blak WI33

Toiletpapiret. Opgave om Materialeforståelse. Lise La Cour og Lea Blak WI33 Opgave om Materialeforståelse Toiletpapiret Lise La Cour og Lea Blak WI33 Indhold Side Forside... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Papirets historie... 3 Anvendelse og genanvendelse... 4 Svanemærket... 5 Skovdød...

Læs mere

præsentation af ringparkens renovering F r e d e r i k s h a v n B o l i g f o r n i n g B E B O E R M Ø D E a f d e l i n g 2 8

præsentation af ringparkens renovering F r e d e r i k s h a v n B o l i g f o r n i n g B E B O E R M Ø D E a f d e l i n g 2 8 præsentation af ringparkens renovering F r e d e r i k s h a v n B o l i g f o r n i n g B E B O E R M Ø D E a f d e l i n g 2 8 T o r s d a g d. 2 1. n o v e m b e r 2 0 1 3 k l. 1 9. 0 0 D I S P O S

Læs mere

Scandinavian Languages 2h

Scandinavian Languages 2h THE UNIVERSITY OF EDINBURGH FACULTY OF ARTS SESSION 2002-03 SCANDINAVIAN STUDIES Scandinavian Languages 2h 1 O June, 9.30-12.30 In line with Faculty recommendations these papers will be anonymously marked.

Læs mere

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2

Tællesange. indhold. 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej... Side 2 Tællesange TÆLLERIM Tælleremser indhold 1. Tælle til en 2. 1, 2, 3 Nu skal i bare se 3. Nummer én piller ben 4. Ej sikker lej........................... Side 2 5. Ente bente 6. Skorstensfejer Iverlund

Læs mere

FORARBEJDE TIL AT STARTE EN BUSRUTE TIL TUNNELBYGGET RØDBYHAVN

FORARBEJDE TIL AT STARTE EN BUSRUTE TIL TUNNELBYGGET RØDBYHAVN FORARBEJDE TIL AT STARTE EN BUSRUTE TIL TUNNELBYGGET RØDBYHAVN BUSINESSPLAN Vores mission er at fremme aktionerernes og investorerned bedste. Firmanavnet kommer indtil videre at vaere European Staff Transports

Læs mere

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK

INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Bør nene i cen trum - en for æl drep jece LUN DE VEJ 1 4400 KA LUND BORG TLF.: 59 51 07 57 INFO@ASYLET-KALUNDBORG.DK WWW.ASYLET-KALUNDBORG.DK Ind holds for teg nelse Side 4 Side 4 Side 5 Side 6 Side 6

Læs mere

Art. 25-960 Art. 25-961

Art. 25-960 Art. 25-961 Bruksanvisning Svart kabel (-) Röd kabel (+) IN Vit kabel (-) UT LED UPP UPP-knapp LED NER NER-knapp Ett lätt tryck på UPP-knappen gör att ljuset i lampan ökar till den senast valda ljusstyrkan. LED UPP

Læs mere

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ.

Mer end nogensinde. P Ó Œ œ œ. œ œ œœ. œ œ œ œ œ œ œ œ. F Œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. œ œ œ. œ œ œ œ œ œ œ. U œ œ œ. c œœ. œ œ œ œ œ œ U. œ j œ œ. Mer end nogensinde q = a 60 U U. ekst: Morten Nielsen 19 Musik: Christian Dyrst 01. 6 j # w Under mørket nu mens livet blir så 11 j j smerteligt og tavst lærer vi hvor lyk ke ligt og smilen 15. j j de

Læs mere

MANEDSBLADET. Konference om Amager. Nr.3 April1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling

MANEDSBLADET. Konference om Amager. Nr.3 April1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling MANEDSBLADET Konference om Amager Nr.3 April1996 Tirnby Kommunes Lokalhistoriske Samling Focus pi Amagers historie En iben konference For forste gang er de tre lokalarkiver pa Amager giet sammen om at

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

RM Papirkurve 1108B. www.rm-papirkurve.dk

RM Papirkurve 1108B. www.rm-papirkurve.dk RMIG RM Papirkurve 1108B www.rm-papirkurve.dk Serie 200 Se flere farver på www.rm-papirkurve.dk RM pick-up til affaldssortering, Type 223 (14 liter) mat sort (RAL 9011) fx til batterier eller organisk

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

& DATA METODE. Indhold i dette nummer: DDA Nyt nr. 94 2008. Persondataloven regler og praksis for god databehandlingsskik

& DATA METODE. Indhold i dette nummer: DDA Nyt nr. 94 2008. Persondataloven regler og praksis for god databehandlingsskik METODE & DATA Nr. 94 2008 Dan s k Data Ar k i v DDA Nyt nr. 94 2008 METODE & DATA Indhold i dette nummer: Persondataloven regler og praksis for god databehandlingsskik Att förena kvalitativa data och samhällsvetenskapliga

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

Näringslivets manifest för Öresundsregionen. Erhvervslivets manifest for Øresund

Näringslivets manifest för Öresundsregionen. Erhvervslivets manifest for Øresund Näringslivets manifest för Öresundsregionen Erhvervslivets manifest for Øresund Näringslivets manifest för Öresundsregionen Erhvervslivets manifest for Øresund Innehållsförteckning Inledning/förord 2

Læs mere

fr-/ J"b 8276900A - SF

fr-/ Jb 8276900A - SF fr-/ J"b 8276900A - SF UDSKRIFT AF OSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM Afsagt den 20. maj 2009 af Asfte Landsrets I 1. afdeling (landsdommerne Taber Rasmussen, Karsten Bo Knudsen og Jesper Perregaard (kst.)). 11.

Læs mere

Farvetyper. Om farver. Udskrivning. Brug af farve. Papirhåndtering. Vedligeholdelse. Fejlfinding. Administration. Stikordsregister

Farvetyper. Om farver. Udskrivning. Brug af farve. Papirhåndtering. Vedligeholdelse. Fejlfinding. Administration. Stikordsregister Printeren gør det muligt at kommunikere i farver. Farver tiltrækker opmærksomhed og forøger værdien af det udskrevne materiale eller de udskrevne oplysninger. r øger læsbarheden, og farveudskrifter læses

Læs mere

2 Vedligeholdelse Maskinens skötsel Vedlikehold Lær å bruke din symaskin Stingbredde-ratt Nålposisjonsvelger 16 Fjernelse af spolekapsel Tag bort griparkorgen Ta ut spolehuset Stinglengde-ratt Overtrådspennings-hendel

Læs mere

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn

Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Lege som oldemor og oldefar legede, da de var børn Stikke Palles øje ud Ant al: 2 Du skal b r ug e: en st o k o g t o t r æklo d ser Stil jer ryg mod ryg med en stok m ellem benene Når der bliver råbt

Læs mere