Hjerneskanning. og mennesketyper

Transkript

1 Hjerneskanning og mennesketyper Indenfor de sidste ca. ti år er psykologerne nået frem til en form for enighed/konsensus om, at der grundlæggende findes fem menneskelige egenskaber: The Big Five. Der er ikke fuldstændig enighed om, hvad man kalder de fem egenskaber, men de mest brugte betegnelser er: 1. Neurotisme (frygt) 2. Udadvendthed 3. Pålideligehed 4. Omgængelighed 5. Åbenhed De fem egenskaber er uafhængige af hinanden (de er ikke korrelerede) og kan kombineres på næsten enhver tænkelig måde. Man kan for eksempel have megen åbenhed kombineret med en høj grad af neurotisme. Eller man kan være både pålidelig og omgængelig. Ved at kombinere de fem adfærdsmønstre mener forskerne, at man kan beskrive så godt som alle de persontyper, der til dato er beskrevet indenfor psykologien, herunder også de 16 persontyper, som er beskrevet i den udbredte Meyers-Briggs Type Indicator (MBTI). Teorien om The Big Five er oprindeligt formuleret af forskerne Robert McCrae og Poul Costa, men flere og flere ser ud til at tilslutte sig teorien og den forenkling, den rummer. Indenfor de sidste få år har teorien desuden fået støtte fra den gren af lægevidenskaben, der beskæftiger sig med hjernens funktioner. Den nyeste hjerneforskning peger nemlig på, at de fem egenskaber er så grundlæggende, at de kan forbindes med bestemte områder i hjernen. Forskningen er blandt (www-adresse på vej) 311

2 andet beskrevet i bogen Personality af Daniel Nettle. Bogens konklusioner refereres her og forbindes til de adfærdsmønstre, der har været omtalt i det foregående. 1. Amygdala-området står for det frygtbetonede Amygdala-området er hjernens frygtcenter, og det må have arbejdet på højtryk ved hoffet omkring Machiavelli s fyrste. Her kunne man miste livet ved en fejl eller en tilfældig bemærkning. Dengang var det rationelt at være paranoid, men det er det sjældent i dag. I dag dør vi snarere, når vi har for meget stress, end når vi har for lidt, og det er ikke længere rationelt at være styret af amygdala-området. Alligevel virker det som om mange stadig er styret af frygtcenteret, og det kan skabe problemer for alle, fordi det ofte er frygt, der får mennesker til at handle kortsigtet og give efter for fristelser. Det er for eksempel nærliggende at antage, at når de treårige, der blev omtalt side 71 72, gav efter for fristelsen til at spise deres skumfidus, så var det, fordi de tidligere kan have oplevet, at man ikke skal lade en skumfidus ligge for længe i børnehaven, og hvem siger, at man i det hele taget kan stole på løftet om den ekstra skumfidus? Voksne lover jo så meget, og hvis man er bange for at blive snydt, er det kortsigtede den bedste strategi. Det skaber kortsigtet adfærd, hvis man er bange for, hvad andre kan finde på, og frygten kommer fra amygdala. Høj aktivitet i amygdala ser ud til at være forbundet med frygtbetonet adfærd, der er kernen i det eftergivende adfærdsmønster. 2. Midthjernen står for det lystbetonede Midthjernen (nærmere bestemt det ventralt tegmentale område og Nucleus Accumbus (NAcc)) producerer og frigiver hjernens lyststof, dopamin, og det sker for eksempel, når vi får 312 (www-adresse på vej)

3 sukker, penge, narkotika, berømmelse, sex eller magt. Når man er drevet frem af dopamin-centret i hjernen, kan man nemt blive uetisk i sin stræben, fordi suset bliver vigtigere end etikken. Man efterligner måske andre, går på kompromis med sig selv eller pynter på sandheden for at blive populær. Eller man tager måske æren for andres arbejde for at få et forspring til de eftertragtede goder. Man siger eller gør det, der virker, uanset om det, man siger eller gør, er sandt eller falskt, godt eller ondt. Man er ikke egentlig ond. Man er bare ligeglad med, om man er god eller ond, for det er ikke det, der betyder noget for én, når man har brug for dopamin. Man må formode, at det er trangen til dopamin-suset, der ligger bag megen af den overdrevne stræben efter magt og materielle goder, vi ser i de fleste moderne samfund, og som nedbryder tilliden. Stærk trang til dopamin fra en aktiv midthjerne kunne være kernen i det egoistisk aggressive adfærdsmønster, der ofte er ligeså kortsigtet som det eftergivende adfærdsmønster. Hvis man ønsker langsigtet omtanke, er det givetvis andre områder af hjernen, der skal i funktion. 3. Den præfrontale cortex står for det langsigtede I den forreste del af hjernen, der ligger bag panden, har man fundet nogle af de hjerneområder, der er aktive, når vi skal udskyde et umiddelbart behov for at handle langsigtet. Det drejer sig om flere områder, men især Brodman s Aral 10 (BA-10), der ligger bag venstre øjenbryn, ser ud til at være interessant. BA-10 ser ud til at være aktivt, når vi skal holde et overordnet mål for øje og udskyde mindre vigtige behov. Hvis ens adfærd primært er styret herfra, har man angiveligt nemmere ved at vente og investere, og dermed nemmere ved at gå imod de sociale dilemmaer. Medarbejdere, der kan kontrollere deres umiddelbare impulser, er ofte efterspurgte, fordi de som regel bidrager og er (www-adresse på vej) 313

4 med til at skabe resultater. Ofte endda yderst tilfredsstillende resultater, der kan medføre, at medarbejderen bliver forfremmet til leder. Den præfrontale cortex (den forreste pandelap), herunder BA-10, står imidlertid kun for evnen til at kontrollere sine egne impulser, og hvis man overfører kontrollen på andre mennesker, kan det betyde, at man får en aggressiv og kontrollerende adfærd overfor dem, man skal arbejde sammen med. Det er ikke heldigt, hvis man ønsker at opbygge social kapital på en arbejdsplads. En aktiv præfrontal cortex er ikke nogen garanti for, at man kan opbygge social kapital. Hvis man skal være god til det, skal næste hjerneområde også i funktion. 4. Det mediotemporale område og den orbitofrontale cortex står for følelser og beslutninger Det er de nævnte områder af hjernen, der bringer vores beslutninger i overensstemmelse med vores følelser og samvittighed. Uden denne hjernefunktion bliver mennesker ofte overfladiske eller kontrollerende og får nemt konflikter med andre. Uden et aktivt følelses- og beslutningscenter har man svært ved at skabe gode relationer, men på den anden side er det også uheldigt, hvis man kun forstår at skabe relationer, for så bliver man typisk behagesyg og eftergivende og får svært ved at skabe konkrete resultater. Det mest konstruktive er at kunne veksle mellem at bruge hjernens kontrolcenter overfor ting/opgaver/koncepter og centret for følelser og beslutninger overfor mennesker og processer. Hvis man kan bruge sin hjerne på denne måde det vil sige fleksibelt efter situationen er man sandsynligvis konstruktiv og tæt på at bruge hele hjernen. Figuren på næste side giver et overblik. 314 (www-adresse på vej)

5 Fire aktive hjerneområder og forventet adfærd Aktivt hjerneområde Forventet adfærd Amygdalaområdet (frygt) Eftergivende (neurotisk) Midthjernen (kortsigtede belønninger) Egoistisk aggressiv Den præfrontale cortex og BA-10 (behovsudskydelse) Det mediotemporale område og den orbitofrontale cortex (følelser og beslutninger) Eftergivende (overdrevent omgængelig, behagesyg) Altruistisk aggressiv (pålidelig) Konstruktiv (pålidelig og omgængelig) De fleste mennesker har forskellige hjerneområder i funktion alt efter omstændighederne. Vores adfærd svinger, men der er som regel en gennemsnitlig adfærd, der kendetegner vores personlighed. Skemaet har i øvrigt sine begrænsninger og er kun medtaget for at skabe overblik ikke for at sætte mennesker i kasser. Der er desuden en femte slags adfærd, som falder helt udenfor skemaet. Den femte mulighed: åbenhed Kunstnere, opfindere og filosoffer har brug for hele hjernen for at være åbne overfor nye impulser. Men der er tydeligvis forskel på de impulser, der modtages: Nogle maler for eksempel (www-adresse på vej) 315

6 store motiver fra kartoffelhungeren i Irland eller opfinder nye våbensystemer. I mange tilfælde er det tydeligvis impulser fra amygdala (frygtcenteret), der dominerer, selvom hele hjernen er i brug, og det er ikke konstruktivt. Hvis åbenheden skal være konstruktiv, skal den sandsynligvis være kombineret med lav neurotisme (lavt frygtniveau). Når det er tilfældet, kan der til gengæld opstå kunstværker, opfindelser og opdagelser, der gavner hele menneskeheden. Tænk for eksempel på Mozart, der inspirerede hele sin samtid og eftertid, eller Leonardo da Vinci, der var langt forud for sin tid, eller Gutenberg, der opfandt bogtrykkerkunsten, eller Pasteur, der opdagede bakterierne som årsag til sygdomme og reddede utallige menneskeliv. Meget tyder på, at mennesker som Mozart, Leonardo da Vinci, Gutenberg og Pasteur har været i stand til at overskue og forbinde mange forskellige teknologier og livsområder på en enestående konstruktiv måde. Spørgsmålet er, om alle kan få en hjerne, der fungerer på den måde. Kan alle blive fri for frygt, åbne og konstruktive? Hjerneforskning og psykologiske tests peger samlet på, at hjernen udvikler sig indtil omkring års alderen. I den alder går udviklingen i stå hos de fleste, men ikke hos alle. Hos omkring 8 10 % af befolkningen ser udviklingen af personligheden ud til at fortsætte også ud over de unge år, og det peger på, at muligheden for fortsat udvikling eksisterer (kilde: Angela H. Pfaffenberger: Optimal Adult Development, side 14, samt: Travis, F. and S. Brown, (2009): My Brain Made Me Do It: Brain Maturation and Levels of Self-Development i The Postconventional Personality: Perspectives on Higher Development, Sage Publishing, New York.) Det, der mangler, er at undersøge nærmere, hvad der frem- 316 (www-adresse på vej)

7 mer den menneskelige udvikling, og hvad der hæmmer den, og på det punkt kan der måske hentes inspiration fra dyreriget. Nærmere bestemt fra dafnier, som er en slags vandlopper. De er 3 5 millimeter lange og er talrige i søer, vandløb og vandhuller. Biologer har bemærket, at dafniers udvikling hæmmes, hvis vandet indeholder et stof, der udskilles af rovfisk. Det mindste tegn på rovfisk får dafnierne til at bruge ressourcer på at udvikle en kam, der beskytter dem mod faren i stedet for at bruge deres ressourcer på at yngle. Til forskel fra dafnier, er menneskers udvikling givetvis mere kompleks. Vi påvirkes næppe kun af ét signalstof i vores miljø, men måske påvirkes vi af den generelle tryghed/utryghed, som vi oplever i forhold til forældre, søskende, kammerater, skolelærere, skolelæger, chefer, kolleger, buschauffører, politifolk, handlende og fremmede på gaden. Alt summer sig sammen til en samlet fornemmelse af, hvor farligt (eller hvor trygt) det er at være menneske i den kultur, man er en del af. En teori kunne være, at det generelle frygtniveau i samfundet det vand, vi alle svømmer rundt i er det, der afgør, om vores hjerner, tanker og personligheder kan udvikle sig frit. Det er muligvis vores fælles tryghed, det drejer sig om at styrke, hvis vi ønsker at udvikle vores hjerner. (www-adresse på vej) 317