INDLEDNING...2 GENREOVERVEJELSER...2 EVENTYRET SOM GENRE...3 RETORIK:...4 STRUKTUR:...4 TEMATIK:...5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDLEDNING...2 GENREOVERVEJELSER...2 EVENTYRET SOM GENRE...3 RETORIK:...4 STRUKTUR:...4 TEMATIK:...5"

Transkript

1 INDLEDNING...2 GENREOVERVEJELSER...2 EVENTYRET SOM GENRE...3 RETORIK:...4 STRUKTUR:...4 TEMATIK:...5 BRØDRENE GRIMM - ANALYSE AF ASKEPOT OG SNEHVIDE...6 PERSONGALLERIET...6 RETORIK...6 STRUKTUR...6 TEMATIK...9 RUNE T. KIDDE - ANALYSE AF KLASKEPOT OG SNØFTHVIDE OG DE SYV GORILLAKRIGERE PERSONGALLERIET:...12 RETORIK...12 STRUKTUR...14 TEMATIK...16 KONKLUSION LITTERATURLISTE

2 Indledning I forhold til studieordningen fra 1999 er denne opgave formelt at betragte som genreteoretisk funderet. Opgaven har til formål deduktivt at undersøge, hvad der strukturelt, tematisk og retorisk karakteriserer eventyret og yderligere at erfare, hvad forskellen er på folke- og kunsteventyr. For at undersøge dette har jeg valgt at analysere fire eventyr, som jeg forventer, at min læser er bekendt med. De første to repræsenterer folkeeventyret og er brødrene Grimms 1 Askepot og Snehvide. De to efterfølgende er Klaskepot og Snøfthvide og de syv gorillakrigere af Rune T. Kidde 2, og de repræsenterer kunsteventyret. Hensigten med analyserne er retorisk, strukturelt og tematisk at undersøge, hvordan værkerne forholder sig til genren samt hinanden, for det er min tese, at der sker en forskydning fra struktur over i retorik i forholdet mellem BGs eventyr og RTKs værker. Yderligere sker der internt BGs værker imellem en forskydning fra fabula til syuzhet. Opgaven indledes af et afsnit om genreovervejelser, hvor jeg præsenterer en overordnet og konventionel definition af genrebegrebet samt kommer ind på den historiske genre. I det efterfølgende afsnit om eventyret som genre, redegører jeg for de genretræk, der er virksomme i folke- og kunsteventyr. Afsnittet har fokus på retorik, struktur og tematik. I forlængelse af afsnittet om eventyret som genre følger en retorisk, strukturel og tematisk analyse af BGs eventyr Askepot og Snehvide og af RTKs Klaskepot og Snøfthvide og de syv gorillakrigere. Afslutningsvis konkluderer jeg. Genreovervejelser Med udgangspunkt i Gads Litteraturleksikon og Tzvetan Todorovs Den fantastiske litteratur en indføring vil jeg i det følgende give en overordnet definition af, hvad der konventionelt definerer begrebet genre. Efter den teoretiske definition vil jeg kort redegøre for den historiske genre. Ikke at anerkende eksistensen af genrer er det samme som at hævde, at det litterære værk ikke står i forbindelse med allerede eksisterende værker. Genrerne er netop de relæer, gennem hvilke værket træder i forbindelse med litteraturens univers 3 1 Brødrene Jakob ( ) og Wilhelm ( ) Grimm (herefter kalder jeg dem BG). Høgh, Carsten, 2002, s Rune Torsten Kidde (1957- ) (herefter kalder jeg ham RTK). Ibid, s Todorov, 2007, s

3 Som ovenstående citat illustrerer, kan et litterært værk inden for en bestemt kategori ikke være artsmæssigt forskelligt fra andre værker. Hybrider 4 opstår, men den pågældende tekst vil altid have fællestræk med andre tekster, for ifølge Todorov findes der konstant en [ ] dobbelt bevægelse fra værket mod litteraturen (eller genren), og fra litteraturen (genren) mod værket 5. Sagt på en anderledes måde: Hvis begrebet kombinatorik dækker over de litterære egenskaber struktur, tematik og retorik er det tvivlsomt, at en kunstner kunne skabe et værk med en kombinatorik, der stod fuldstændig uden for tidligere værkers kombinatorik. Sproget kan eksempelvis aldrig være helt nyt, men vil til enhver tid være en reartikulering. Dermed ikke sagt, at det ikke er muligt at udfordre, (på nogle punkter) bryde eller redefinere genrerne, tværtimod. I arbejdet med genrer er det vigtigt at sondere mellem to betydninger af begrebet; den teoretiske genre og den historiske genre 6. Den teoretiske genre 7 knytter sig til de konstituerende træk, der er dominerende på eksempelvis teksters form- og indholdsside. Specifikt for formsiden er genre betegnelsen for de tekstelementer, der samlet udgører tekstens fremstillingsform. Ud fra fremstillingsformen kan læseren så vurdere, hvilken slags tekst vedkommende sidder med og trække på sin viden om lignende tekster i fortolkningen af denne. Den historiske genre dækker over den reelle konstituering af disse teoretiske genretræk, hvilket BGs eventyr er et eksempel på. I nogle tilfælde ligger historiske værker i forlængelse af disse genretræk, og i nogle tilfælde overholder de dem ikke, hvorfor det da kan være svært at kategorisere værkerne. Inden for genreteori opdeler man typisk tekster i fiktive og ikke fiktive tekster, dvs. skønlitteratur og sagprosa. De fiktive tekster opdeles yderligere i epik, drama og lyrik, hvor eventyr er en episk fortælling i ubunden form 8. Karakteristisk for eventyret er dets struktur, tematik og retorik, og hvilke genrekonstituerende træk, som eventyret bygger på, vil jeg redegøre nærmere for i afsnittet om eventyret som genre. Eventyret som genre I dette afsnit vil jeg redegøre for de genretræk, der er virksomme i eventyr og som får os til at bruge begrebet folke- og kunsteventyr om dem. De genretræk, der er karakteristiske for eventyr er knyttet til 4 Hybrid dækker over de værker, der har træk fra forskellige genrer og derved ikke kan karakteriseres som en bestemt genre, men som en ny underkategori af en genre. For at bruge film som eksempel er et action drama en hybrid imellem et drama og en actionfilm. 5 Todorov, 2007, s Todorov, 2007, s Den teoretiske genre kalder jeg herefter for genre, hvorimod den historiske genre fortsat vil blive benævnt den historiske genre. 8 Bergman, Jakobsen og Rasmussen, 1999, Episk digtning. 3

4 sproget, strukturen og tematikken i fortællingerne. Afsnittet tager udgangspunkt i Eventyrleksikon, Litteraturens Tilgange (strukturalismen) og Retorik: I modsætning til kunsteventyret, hvis forfatter og udgivelsesår er kendt, er folkeeventyrets ophavsmand og tilblivelsestidspunkt ukendte faktorer. Folkeeventyret har nemlig rod i en mundtlig tradition, i hvilken eventyret er blevet fortalt og genfortalt. Da kunsteventyret ofte er en forfatters personlig genfortælling af et folkeeventyr, er det ikke sjældent, at det indeholder folkeeventyrlige genretræk. Selvom dette kan være tilfældet, er sproget imidlertid anderledes. Folkeeventyret iscenesættes af en episk fortæller, hvis sprog er enkelt og talesprogsnært pga. tilknytningen til den orale tradition og den fortællende appel. Fortællingsformen er ofte scenisk med replikker og fortællerkommentarer. I kraft af, at kunsteventyret kun har én forfatter, er sproget individuelt, personligt og til tider relativt komplekst. Litterariteten, som opstår i skredet fra den orale til den skriftbundne tradition og som udelukkende knytter sig til det skrevne, er ofte høj. Forfatteren benytter sig af troper og flertydige sproglige udtryk, der kræver forudsætninger for at blive forstået. Andre retoriske træk, der adskiller kunsteventyret fra folkeeventyret er, at det ikke benytter sig af strukturelt funderede virkemidler som gentagelser og talsymbolik, og at det opprioriterer person- og miljøbeskrivelser. Struktur: Folkeeventyret indledes ofte med formlen 9 Der var engang og slutter med plottet De levede lykkeligt til deres dages ende. Den indledende og afsluttende formel markerer eventyrets ramme og ophæver tid og rum, hvilket bl.a. fjerner fortællingen fra realismen og skaber det eventyrlige. Den grundlæggende narrative struktur i folkeeventyret styrer overfladeforløbet, dvs. Fabula. Fabula er et begreb, der dækker over den historie, der ligger til grund for den færdigarrangerede fortælling. Den tematiske struktur derimod, dvs. syuzhet, er styret af retorikken. Syuzhet dækker over måden hvorpå fabula bliver fortalt 10. Den narrative struktur er som regel trefaset og underlagt det, som Vladimir Propp 11 kalder 9 Formel / formelsprog / indledende og afsluttende formel : Et begreb, der her dækker over de (to mest anvendte) formler, der er knyttet til eventyrets begyndelse og afslutning. Andet formelsprog kan eksempelvis være det, der får fuglene til at hjælpe Askepot (i eventyret med samme titel): I tamme duer, I turtelduer, alle fugle under himlen, kom og hjælp mig med at samle de gode i krukken, de andre i skrutten (Sørensen, V. 1995, s. 125) eller den onde dronnings indsigt i det skjulte via formlen: Du lille spejl sig mig hvem der er den smukkeste i landet her? (Sørensen, v. 1995, s. 262). Formlen er ofte tilknyttet gentagelsen. 10 Bergman, Jakobsen, Rasmussen Fabula. 4

5 for typiske handlinger, hvoraf der findes 31. En typisk handling kan ex. være løftebrud eller fravær fra hjemmet. Folkeeventyrets personer er forenklede typer, der på det tematiske plan fungerer som aktører, jf. den strukturalistiske aktantmodel 12. V. Propp har reduceret antallet af personer til syv definerede: Helten, skurken, hjælperen, prinsessen etc. Indledningsvis præsenterer den trefasede struktur personerne og baggrunden for en krises opståen; denne indledning er første fase. Derefter følger anden fase, der indeholder tilspidsning og kulmination af krisen, og i den tredje og afsluttende fase opløses krisen, og en tilstand af kosmos etableres. De tre faser dækker gerne over hovedpersonens fysiske og psykiske udvikling. Eksempelvis er det ikke sjældent, at eventyret skildrer udviklingen fra barn til voksen. I forhold til folkeeventyret kan kunsteventyrets struktur også være trefaset og det kan have et persongalleri, som ligeledes indeholder konger og dronninger, prinser og prinsesser. Disse fortællinger kaldes typisk for klassiske kunsteventyr. Tematik: Folkeeventyr er transhistoriske og det betyder, at tematikken i dem kredser om almengyldige binære modsætninger 13 såsom lykke/sorg, kærlighed/had, tro/overtro og liv/død. Temaerne er centreret om det psykiske og fysiske forhold mennesker imellem og har til formål at bidrage med en forståelse for den menneskelige eksistens. Netop fordi eventyret handler om den menneskelige eksistens vilkår, er der større fokus på historiens handling og udvikling frem for malende beskrivelser af personer, skikke, miljøer og genstande 14. Hvad angår kunsteventyret kan det også dreje sig om universelle og eksistentielle temaer. Til forskel for folkeeventyret, vil kunsteventyret dog altid være historisk forankret og derved til dels være præget af samfundets herskende ideologi 15. Hvorledes disse karakteristika udmønter sig i eventyrerne skal vi nu se lidt nærmere på i de følgende 11 Propp, Vladimir J. ( ) var russisk morfolog og beskæftigede sig med folkeeventyrets morfologi, hvilket er titlen på hans bog fra Han arbejdede med organiseringen af materialet i russiske folkeeventyr og har på den baggrund udviklet et fællesskema, som han mente, at alle eventyr er styret af. Fibiger, Lütken og Mølgaard, 2003, strukturalisme. 12 Aktantmodellen er udviklet af A.J. Greimas og indeholder seks (personer) aktanter, som hver har en funktion i eventyrets handling: Subjekt, objekt, modstander, hjælper, giver og modtager. Modellen kan være en hjælp til at beskrive den grundlæggende struktur i et eventyr. Bergman, Jakobsen, Rasmussen. 2004, Aktantmodel. 13 Binær modsætning er et udtryk der stammer fra Roman Jakobsen og den lingvistiske strukturalisme. Binarismen handler om parvise modsætninger og argumenterer for, at enhver forskel i sidste ende er en forskel mellem to. Brandt og Johansen, Om tekstanalyse i Analyser af dansk kortprosa, 1975, s Høgh, Carsten, 2002, s Høgh, Carsten, 2002, s. 15 5

6 analyser af BGs og RTKs eventyr. Brødrene Grimm - Analyse af Askepot og Snehvide Askepot og Snehvide er to eventyr, der retorisk, strukturelt og tematisk ligner hinanden. Begge eventyr er trefasede og handler om hovedpersonernes udvikling fra barn til voksen samt om kampen mellem det dydige og syndige. I analyserne af Askepot og Snehvide præsenterer jeg indledningsvis persongalleriet, og dernæst følger et afsnit om retorik. I afsnittet om struktur foretager jeg en strukturel funderet forløbsanalyse af Snehvide og dernæst af Askepot, hvis forløb hænger sammen med det tematiske univers. I afsnittet om tematik returnerer jeg til Snehvide og ser nærmere på eventyrets farvesymbolik, der dækker over eventyrets tema. Derefter afslutter jeg med at redegøre for fortællingernes binære modsætninger og det kristne motiv. Persongalleriet Som eventyrernes titler antyder, er hovedpersonerne Askepot og Snehvide. Eventyrenes persongalleri består i øvrigt af jægeren, Askepots far, dronningen, stedmoren, de syv små dværge, stedsøstrene, kongesønnen m.fl. Det er kun Askepot og Snehvide, der har navne 16, og de øvrige personer optræder i højere grad som stiliserede typer. Retorik Begge teksters fremstilling er scenisk med en variation af skiftevis karakterernes replikker og fortællerkommentarer. Litterariteten er en anelse høj, karakteriseret ved blandt andet en dyb syntakse: Det var engang midt om vinteren og snefnuggene faldt som dun ned fra himlen, da sad der en dronning og syede ved et vindue der havde en ramme af sort ibenholt (Snehvide, s. 254). Den høje litteraritet gør sig også bemærket i sproget, som er en smule gammeldags og højtideligt: Kære barn, bliv ved med at være kærlig og god, så vil Vorherre altid hjælpe dig, og jeg vil se ned på dig fra himlen og altid være med dig (Askepot, s. 123) og til tider poetisk: O kære jæger, lad mig leve[ ] (Snehvide, s. 255). Den høje litteraritet bryder med genrens ellers enkle og talesprogsnære stil, og skal nok tilskrives, at det er mundtlige fortællinger, der er blevet nedskrevet og derved sprogligt bearbejdet. Struktur I det følgende vil jeg anskueliggøre det narrative forløb i Snehvide samt se lidt nærmere på aktørernes placering i aktantmodellen. Modsat Snehvide er Askepots handlingsforløb sammenhængende med den 16 Askepot og Snehvide er jo ikke rigtige navne, men kaldenavne, der refererer til pigernes fysiske egenskaber eller sociale status. 6

7 tematiske struktur, hvorfor jeg derefter vil behandle dette forløb, inden jeg fortsætter til afsnittet om tematik. Første fase i eventyret om Snehvide indledes med den velkendte formel Der var engang (s.254), som ligger i forlængelse af genrens hyppigst anvendte. Da den udslagsgivende krise er forbundet med dronningens tre mordforsøg på Snehvide og Snehvides efterfølgende død, starter anden fase ved: Dronningen, der mente at have spist Snehvides lunger og lever, kunne ikke tro andet end at hun igen var den første og allersmukkeste[ ] (s.257). I anden fase kulminerer begivenhederne, da den jaloux dronning forsøger at dræbe Snehvide og den tredje gang har held med projektet. Snehvide dør, men i tredje fase, som starter ved: Nu lå Snehvide lang lang tid i kisten og gik ikke i forrådnelse, men så ud som om hun sov[ ] (s. 262) vågner hun ved kistens rystelse og tager med prinsen for at blive hans brud. Eventyret afsluttes med formlen: [ ] og hun (dronningen) måtte stikke fødderne i de rødglødende sko og danse til hun faldt død om (s. 263). Denne moraliserende afslutning adskiller sig både fra genrens typisk anvendte og yderligere fra Askepots afslutning, hvilket er interessant. Mere om det i det følgende afsnit om Askepots struktur. Ud fra titlens reference til Snehvide skulle man umiddelbart mene, at Snehvide er hovedpersonen; dvs. det subjekt i historien, der stræber efter et objekt (jf. aktantmodellen). Som man kan udlede af strukturen, er det dog dronningens ønske om at være den smukkeste i landet, der giver handlingen dens udvikling. Det er altså dronningen, der fungerer som subjekt og som stræber efter et objekt nemlig at blive den smukkeste. Men ønsket må koste Snehvides liv, da hun er smukkere end dronningen. Jægeren, der fungerer som dronningens hjælper, trodser hende og bliver Snehvides hjælper i det eneste vage projekt, som Snehvide har; nemlig ikke at dø. Denne trods bevirker, at dronningen bliver sin egen giver, hjælper og modtager, idet hun selv forsøger at dræbe Snehvide. Størstedelen af pladserne i modellen er altså besat af dronningen, og hvad fortæller det os? Billedet er en klar indikation på, at hele den fremadskridende handling bygger på dronningens projekt, og når nu det er tilfældet, hvordan kan man så tale om, at Snehvide er hovedpersonen? Dette aspekt vil jeg komme ind på i afsnittet om tematik. Jeg forlader nu Snehvide for en stund og redegører i det følgende for Askepots struktur, der hænger sammen med det tematiske univers. I eventyret om Askepot indfører første fase læseren i Askepots miljø med formlen: Der var en rig mand (s. 123), som ikke adskiller sig væsentligt fra den genrens ellers velkendte der var engang. I denne fase er Askepot barn og efter hendes mors død, bliver hun underlagt stedfamiliens vilje. Med stedfamiliens indtog i eventyret, mister Askepot sin status som datter af en rig mand og bliver den laveste i familiehierarkiet. 7

8 Tabet af Askepots sociale status illustreres bl.a. ved, at hun mister sit pæne tøj, samt at hun nu arbejder og sover ved ildstedet. Hvor den, som passer ildstedet har den laveste sociale status, har vedkommende ifølge Carsten Høgh også den jordforbindelse og ydmyghed, som personen må vise, for at opnå dronningestatus. Anden fase starter ved Askepots begyndende ungdom: Men så skete det at kongen indbød til en fest[ ]som alle smukke unge piger i landet skulle med til[ ] (s. 124) og i forbindelse med netop festen, kulminerer begivenhederne. Stedmoderen både ydmyger Askepot og bryder det løfte, hun har givet hende, og dette leder til Askepots efterfølgende opgør med de(n) modstander(e), som stedfamilien repræsenterer. På trods af forbuddet om at komme med til bal, trodser Askepot sin stedmor og tager afsted. Som i indledningen har tøjet igen en funktion, men i forbindelse med ballet er tøjet snarere en indikator for Askepots gradvise væsensforædling frem for hendes sociale status. Hendes kittel og træsko bliver erstattes af en kjole af guld og sølv og et par sølvbroderede silkesko [ ] (s. 126). Dagen efter er kjolen endnu flottere og to dage senere er kjolen så prægtig og strålende som ingen af de andre, og skoene var lutter guld at se på (s. 128). Ifølge Carsten Høgh er sølv og guld begge indikatorer på et fuldendt menneske, hvor guldet er et symbol på kongen og sølvet et symbol på dronningen. Hvis ædelmetallerne, i den forbindelse og i forhold til den schweiziske psykiater Carl Gustav Jungs ( ) analytiske psykologi 17, står for henholdsvis det maskuline (kongen/animus) og feminine (dronningen/anima), vil det i stedet være oplagt at tolke det som om, at Askepot her integrerer sin indre maskuline og feminine side. Det, at kjolen gradvist bliver pænere, ser jeg nærmere som et billede på en forædling af hendes væsen, frem for en decideret fuldendelse af hendes person. Det er nemlig vigtigt at bemærke, at Askepot ikke beholder tøjet, men afleverer det tilbage til fuglen ved graven. Dette kan være et udtryk for, at hun endnu ikke har fuldendt sin udvikling og derfor ikke føler sig tilpas i sin nye rolle som prinsens mulige brud. Denne mulige tolkning bliver forstærket af billedet på prinsens frugtløse jagt på Askepot: Første aften gemmer Askepot sig i et dueslag og anden aften i et træ. For at hjælpe prinsen med at finde Askepot, ødelægger Askepots far dueslaget og fælder træet. Det er bemærkelsesværdig, at Askepots kontakt til den afdøde mor netop er symboliseret ved et træ på moderens grav og en fugl i træet. Det ville være nærliggende at se billedet som et symbol på, at faderen, måske intetanende, er medvirkende til at løsne Askepots bånd til sin mor. Da Askepot den tredje aften vil hjem, mister hun sin ene sko. Skoen bliver den ledetråd, der bringer prinsen til den rette brud og for første gang ser prinsen Askepot, som den hun er. Den 17 C. G. Jungs psykologi bygger videre på S. Freuds psykoanalyse. C. G. Jung betragter drømmene som et billede på en (indre) personlighedsudvikling, som han kalder individuationsprocessen. For at forstå drømmene inddrager han forskellige kulturers billeder, religioner, myter, eventyr og alkymi. Et af nøgleordene i Jungs psykologi er arketyper, som er nedarvede strukturer, der er kilden til vores fællesmenneskelige forestillinger og som er udvundet af et kollektivt ubevidste. Blandt arketyperne spiller især personaen (et ydre jeg ), anima/animus (den indre maskuline/feminine side) og skyggen (et fortrængt jeg ) en stor rolle. Kilde: Høgh, Carsten 2002 s

9 mindreværdige, slaven, men også pigen, som er en dronningestatus værdig. I tredje fase, som starter ved: Så vaskede hun først snavset af hænderne og ansigtet [ ]og tog skoen på, den sad som støbt (s. 130) er Askepot giftemoden og dermed også voksen. Askepot vasker sin tidligere slaveidentitet af sig, repræsenteret ved snavset, og påtager sig sin nye identitet som dronning, repræsenteret ved, at guldskoen passer hende som støbt. Hendes udvikling fra pige til kvinde og fra slave til dronning er altså fuldendt. Eventyret afsluttes med den moraliserende udgangsformel: Og således blev de for deres ondskab og falskhed straffet med blindhed for resten af livet (s. 131) og er interessant, fordi den adskiller sig fra den, man konventionelt bruger i eventyr. Som nævnt tidligere i afsnittet er begge eventyrs afsluttende formler interessante. Dels fordi de adskiller sig fra genren og dels fordi de adskiller sig fra hinanden. Askepots afslutning er i en væsentlig grad mere moraliserende end Snehvides, fordi det eksplicit bliver fortalt, at stedsøstrene bliver straffet med blindhed for deres ondskab og falskhed. Dronningen straffes også i Snehvide, men til forskel fra Askepot ligger det implicit i afslutningen, at det er for hendes ondskab. Det er altså op til læseren selv at udfylde den tomme plads ; dvs. via syuzhet at nå frem til, at dronningen har handlet forkert (som er fabula), og at hun derfor må straffes. Tematik Som jeg har anskueliggjort i det ovenstående, er faseforløbet i eventyret om Askepot altså forbundet med Askepots udvikling fra barn til voksen og fra mindreværdig slave til et fuldendt væsen. Som vi skal se i det følgende, er det farvesymbolikken i eventyret om Snehvide, der blandt andet illustrerer Snehvides udviklingen fra barn til voksen. Snehvide er [ ] så hvid som sne, så rød som blod og så sorthåret som ibenholt[ ] (s. 254). Denne triade af farver, og især i nævnte rækkefølge, er ikke helt uvæsentlig i forhold til det symbolske plan i eventyret. Ifølge Carsten Høgh er hvid uskyldens farve og et symbol på det bevidste, det gode og sande. Rød derimod står for fristelsen og det farlige, men også den begyndende modenhed og i kontrast til især hvid, er den sorte farve et symbol på det ubevidste og/eller døden, der i dette specifikke tilfælde leder til genfødsel i form af voksenhed. Det er altså nærliggende at tolke farvesammensætningen som en illustration på Snehvides skæbne og gradvise udvikling i historien: Fra et uskyldigt barn til en modnende pige, der fristes af det røde og forbudne æble. Æblet er en allusion til den bibelske fortælling om syndefaldet, hvor en slange frister Adam og Eva til at spise af æblet fra Kundskabens træ. Det er det eneste, som Gud har nægtet dem, og som straf på dette oprør imod Gud, bliver Adam og Eva smidt ud af paradis. Ligesom Adam og Evas 9

10 fristelse leder til dødelighed på jorden, bortvist fra udødelighed i paradis, bliver fristelsen også Snehvides død, men en død, der leder til et nyt udviklingstrin i form af genfødsel, voksenhed og dronningestatus. Mere om dyd versus synd i det følgende. I afsnittet om struktur spurgte jeg om, hvordan man kan kalde Snehvide for eventyrets hovedperson, når det nu er dronningens projekt, man følger. Foruden projektet er det, ifølge Carsten Høgh, karakteristisk for hovedpersonen, at det er den, hvis udvikling vi følger. Derudover er hovedpersonens navn at finde i titlen, og hovedpersonen er helten/heltinden som er karakteriseret ved positive egenskaber såsom mod, styrke, ærlighed, hjælpsomhed osv. 18 Som anskueliggjort i Snehvides farvesymbolik er det hendes udvikling fra barn til voksen, som eventyret blandt andet handler om. I modsætning hertil står den syndige dronningen, som ikke gennemgår en udvikling, men som statisk forbliver i en tilstand af jalousi og had. Snehvide står for de positive egenskaber som ydmyghed, uskyld, mådehold og hjælpsomhed, hvorfor hun kan beskrives som dydig, hvorimod dronningen er jaloux, forfængelig og hovmodig, dvs. syndig. Snehvide er altså hovedpersonen, selvom hun ikke har et projekt, og dronningens projekt fungerer så som det element, der giver eventyret sin fremadskridende handling. Det modsætningsforhold, som jeg nævnte i det ovenstående, er værd at se lidt nærmere på. Både i Askepot og Snehvide står aktørerne i modsætning til hinanden. Begge hovedpersoner er ydmyge og uskyldige piger, der er mådeholdende og gode; altså dydige. Deres modstandere derimod er syndige i form af deres ondskab, forfængelighed, stolthed og hovmod. De modsætninger, som parterne Snehvide/Askepot sat over for dronningen/stedsøstrene repræsenterer, kan med fordel kaldes det gode og det onde eller det dydige og det syndige, og som det fremgår af bilag 1, bliver den syndige straffet og den dydige belønnet, hvilket begge eventyrs didaktiske slutninger vidner om. Som i Snehvides farvesymbolik er der også i Askepot en række elementer, der peger i retningen af et kristent motiv. Indledningsvis dør Askepots mor og ved hendes dødsleje igangsættes det kristne tema, som forløber indtil eventyrets slutning. Efter moderens død planter Askepot et træ på moderens grav, som vokser sig smukt ved hendes tårer. Træet bliver hjemsted for en hvid fugl, der hjælper hende, når hun er i nød. Ifølge Carsten Høegh kan træet være et symbol på både livets cyklus og det evige liv efter genopstandelsen, hvilket den hvide fugl, som symbol på moderens opstandne sjæl, vidner om. Ud fra en 18 Høgh, Carsten, 2002, Hovedpersonen. 10

11 psykologisk synsvinkel kan træet også repræsenterer beskyttelse af og frigørelse fra moderbinding, hvilket stemmer godt overens med min tolkning tidligere (se evt. afsnittet om Askepots struktur). Der er altså ingen tvivl om, at eventyrerne indeholder en væsentlig mængde intertekstuelle referencer til kristendommen, hvilket er en smule atypisk for folkeeventyr. Disse referencer skal formentlig tilskrives det faktum, at BG indsamlede og nedskrev eventyrerne i 1812, hvor den lutherske lære havde domineret i 300 år. Eventyrernes kristne referencer er altså et fingerpeg om tidens ideologi, hvilket bryder med den folkeeventyrlige genre og nærmer sig den kunsteventyrlige (se evt. eventyret som genre). Fælles for de to eventyr er, at de handler om almengyldige, eksistentielle forhold som pigers udvikling fra barn til voksen samt om kampen imellem det syndige og det dydige. Den måde hvorpå temaerne og moralen artikuleres i eventyrerne er dog divergerende. I Askepot ligger temaerne i strukturen, og moralen bliver eksplicit fortalt i eventyrets afsluttende sætning. I Snehvide derimod er temaerne pakket ind i farvesymbolikken, og moralen må læseren selv udvinde via syuzhet. I forholdet mellem eventyrerne sker der altså en forskydning fra fabula over i syuzhet. Afsluttende kan man sige, at eventyrernes formål må være at illustrere hvilke konsekvenser, der er forbundet med synd således er fortællingerne i høj grad didaktiske. 11

12 Rune T. Kidde - Analyse af Klaskepot og Snøfthvide og de syv gorillakrigere Klaskepot og Snøfthvide er RTKs genfortællinger af BGs Askepot og Snehvide. I de kommende analyser af værkerne skal vi se på, hvordan RTK både bryder med den historiske og den kunsteventyrlige genre. Indledningsvis vil jeg præsentere og kommentere på persongalleriet. Dernæst vil jeg redegøre for eventyrernes retorik, hvor jeg vil påvise en høj grad af mundtlighed. Efterfølgende vil jeg anskueliggøre værkernes struktur og sidenhen kommentere på eventyrernes udeladelse af temaer. Efter afsnittet om tematik følger opgavens konklusion. Persongalleriet: Foruden at være hovedpersonens navn er Klaskepot eventyrets humoristiske og paranomasiske 19 titel, der er en klar reference til BGs eventyr om Askepot". I eventyret om Snøfthvide og de syv gorillakrigere har vi også at gøre med en humoristisk titel, omend det ikke er en paranomasi. Selvom titlen ikke gennemført spiller på det lydlige element, er den dog en morsom reference til eventyret om Snehvide. Begge fortællingers øvrige personer, eksempelvis: stedsøstrene, kongen, stedmoderen og kronprinsen er ikke særligt nuanceret beskrevet, og de optræder som stiliserede typer. Til forskel fra BGs version hedder to af krigerne i Snøfthvide Granatchok- Georg og Mikkel Missil. Dette er et træk, som blandt andet er velkendt fra W. Disneys Snehvide, hvis dværge alle har navne. Det er yderligere iøjefaldende, at de mindst væsentlige personer i Klaskepot, såsom faderens hest Knud og onklen Oscar, er blevet navngivet. Netop af den årsag, at det ikke er karakteristisk for genren, forekommer det som en humoristisk kommentar til den. Retorik Eventyrerne er en variation af replikker og fortællerkommentarer. Teksternes stil er udpræget lavsocial pga. de mange slangudtryk og den jargonlignende ordlyd, og sproget er overvejende talesprogsnært med parataktisk sætningsopbygning. Ud over de korte forfelter og udeladte passiver kommer bl.a. en mundtlighed til udtryk i slangordene, eksempelvis tem lig blæret (s. 81), bøh- hat (s. 53) og labert kluns (s. 54) og i bandeordene eddergrønharkemig (ibid) og lort i lagkage (s. 56). Det er bemærkelsesværdigt, at RTK, på trods af den lave stil, alligevel bruger poetiske udråb som oh, der udpræget hører den højstemte stil til. 19 Paranomasi : Et ordspil, hvor der ændres umærkeligt på et ord eller et navn, og der spilles på den lydlige lighed. Bruges til at skabe en komisk effekt (Rasmussen, 2004, s. 253) 12

13 Ud over slangudtryk og bandeord er der en række andre elementer, der bidrager til talesproget; blandt andet indeholder teksterne interjektioner, såsom: Bingo (s. 54), NEJ! (ibid) og Nøj (s. 55). Interjektionerne formidler det talte sprogs udbrud og giver teksten en grad af volumen. Til forskel fra Klaskepot indeholder Snøfthvide en god mængde allitterationer. Et godt eksempel herpå, er den pudsige konstellation Fnyse, flæbe, fråde! Hade, hærge, harme! Savle, snøvle, snadre! Mordbrand, møl, muldvarpe, maveonde og mæslinger (s. 81, mine understregninger), som giver teksten en rytme og et tempo, der i den grad er betydningseksponerende. RTK blander verberne med substantiver møl og maveonde, som giver konstellationen en grad af volapyk, men som også illustrerer aktørens hensigter. Konstellationen er kendt fra tegneserier, måske især Anders And, hvor det er almindeligt at tilføje billedet verber som fnyse og flæbe, for at give karaktererne mulighed for at udvise intense følelser. Ligeledes er den kendt fra lyrikkens verden, der er den anden af de tre hovedgenrer (se evt. afsnittet om genreovervejelser). Modsat den episke genre, der viser et handlingsforløb, er det karakteristisk for lyrikken, at den verbaliserer følelser og stemninger i et fortættet øjebliksbillede 20, hvilket man må sige er aktuelt for denne konstellation. Et træk, der er bemærkelsesværdigt er, at RTK benytter sig af selvafbrydelse, som er kendetegnet ved talen og ikke skriften 21. Et eksempel på det er Nå, men så en dag læste de to stedsøstre i avisen (s. 54). Det er tydeligt, at selvafbrydelsen blandt andet tjener det formål at lede fortælleren videre til det relevante i forløbet altså til fabula. Det temposkifte, der er forbundet med selvafbrydelsen, er et kendetegn ved det talte sprog. Selvafbrydelsen bliver altså for RTK et virkemiddel, med hvilket han giver læseren fornemmelsen af, at teksten er en mundtlig fremstilling. Som en kommentar til RTKs retorik kan man overordnet sige, at fællesnævnerne for hans eventyr er, at han med sine sproglige virkemidler nærmer sig en mundtlig og meget billedskabende fremstilling. Denne stil kan være tæt forbundet med hans baggrund som tegneserieforfatter og tegner. Oprindeligt lavede RTK Snøfthvide i et tegneserieformat., der hedder Snifhvide 22 og således er Snøfthvide altså en genfortælling af en tegneserie, der er en genfortælling af et eventyr. Yderligere er det bemærkelsesværdig, at RTK sprog distancerer sig mærkbart fra sproget i BGs eventyr. Den høje stil i BGs eventyr bliver erstattet af en overvejende lavsocial stil i RTKs værker, hvilket kan betragtes som en ironisk kommentar til den historiske genres sproglige afvigelse fra den orale traditions mundtlighed. 20 Bergman, Jakobsen, Rasmussen, 2004, Lyrik. 21 Jacobsen og Skyum- Nielsen, 1998, s Kidde, Rune T. 1987, Den lilla møghætte og pulven Eventyr Evergreens, s

14 Fra at have beskæftiget mig med eventyrernes retorik, skal vi nu se på, hvordan værkerne strukturelt er bygget op. Struktur Som vi skal se i det følgende, er Klaskepot fasemæssigt en smule svær at vurdere. Årsagen til det er, at de elementer, der normalt illustrerer fasernes overgangene, ikke rigtig er til stede. Første fase indledes med den velkendte formel: Der var engang (s. 53), som indlemmer læseren i Klaskepots miljø, men den præsenterer ikke konteksten for en krises opståen. I BGs version trodser Askepot eksempelvis det forbud, hun har fået mod at tage til bal, hvorimod Klaskepot i RTKs version ikke foretager sig noget. Årsagen hertil skal måske findes i, at RTK har en forventning om, at læseren kender det oprindelige eventyr og dets struktur, og derfor er konteksten kogt ned til en intertekstuel reference, som ordet nå i overgangen fra første til anden fase skal fungere som. Det betyder, at fortællingen ikke indeholder en typisk handling (se evt. eventyr som genre), og at handlingen ikke skrider frem på baggrund af denne typiske handling. Det bryder med den trefasede struktur, som ellers er velkendt fra genren. Yderligere vil det sige, at handlingens udvikling afhænger af de øvrige aktører, hvilket betyder, at der opstår tvivl omkring Klaskepots position som hovedperson. Anden fase starter således ved: Nå, men så en dag læste de to stedsøstre i avisen[ ] (ibid.). Uden at være præsenteret tidligere kommer feen ind fra sidelinjen, og det bliver hendes ønske om at lave fis med Klaskepots søstre, der bringer handlingen videre. Klaskepot kommer til bal og møder kronprinsen, og hvis man kan sige, at der er en krise, der kulminerer i denne fase, må det være, at Klaskepot forvandles til et el- orgel og flygter fra ballet. Handlingen skrider nu frem ved kronprinsens søgen efter hende. Kronprinsen er altså den eneste aktør i eventyret, der reelt har et objekt, han stræber efter, og hvor han selv er modtageren af dette objekt. Den afsluttende fase starter ved: Da Klaskepot hørte, hvordan det hele hang sammen, så skammede hun sig ikke[ ] (s. 58) og er den fase, der etablerer kosmos omend med en lidt anderledes, afsluttende formel: Hver eneste aften spillede han Norges nationalmelodi på hende med to fingre, og inden året var omme, blev hun mor til en trækbasun (ibid.). Da den absurde afslutning bryder med både genren og med eventyret om Askepot, vidner det om en ironisk distance til såvel genren som BGs værk. Den forvirring, der hersker omkring strukturen i Klaskepot, skal tilskrives en forskydning fra fabula til syuzhet. RTK har nemlig lagt større vægt på sproget end på handlingen, og som nævnt tidligere er årsagen hertil formentlig, at RTK forventer at læseren kender eventyret. Den forventning giver ham mulighed for at lege med det billedskabende sprog og nedprioritere eventyrets struktur. 14

15 Det er dog bemærkelsesværdigt, at RTK kalder sin bog for Grimmere end Grimm, hvilket er en klar reference til BGs eventyr, når handlingsforløbet 23 er hentet fra Walt Disneys tegnefilm om Askepot. Som vi skal se i det følgende bryder strukturen i Snøfthvide ikke i samme grad med den trefasede struktur, som vi så det i Klaskepot. Første fase i Snøfthvide indledes med den velkendte formel: Der var engang (s. 80), og denne fase præsenterer læseren for Snøfthvides baggrund. Til forskel fra BGs eventyr bliver det ikke eksplicit fortalt, at dronningen vil være den smukkeste i landet. Det ligger implicit i den tegnerserieinspirerede konstellation, som jeg nævnte i afsnittet om retorik. Konstellationen er altså også en intertekstuel reference til dronningens ønske om at være den smukkeste i landet, som eksplicit bliver udtrykt i BGs Snehvide. Da krisens kulmination er forbundet med dronningens drabsforsøg på Snøfthvide, starter anden fase ved: Da forstod dronningen, at jægeren havde snydt hende [ ] (s. 83). Det er således jægerens trods, der, som i Snehvide, giver handlingen sit videre forløb. I denne anden fase forsøger dronningen tre gange at komme Snøfthvide til livs, og de to første gange redder gorillakrigerne hende, men den tredje gang forbliver hun livløs. Som i Snehvide er det altså ligeledes i Snøfthvide.. dronningens projekt, der bærer fortællingens udvikling. Det skal her bemærkes, at RTK bryder med den kunsteventyrlige genre, idet han benytter sig af et strukturelt funderet virkemiddel, som gentagelsen. I tredje fase, som starter ved: Nogle dage senere var der imidlertid en kongesøn, som kom forbi på sin knallert [ ] (s. 86), vågner Snøfthvide ved kongesønnens kys, og de bliver enige om at leve lykkeligt til deres dages ende. Eventyret afsluttes med: Og på den måde vandt det gode i mennesket endnu en storslået sejr, og de levede alle sammen lykkeligt næsten et par timer [ ] (s. 87), hvilket er en ironisk kommentar til BGs didaktiske afslutning. Som vi har set i det ovenstående er strukturerne i Klaskepot og Snøfthvide divergerende. Klaskepot lægger hovedvægten på syuzhet og spørgsmålet er så, hvad der er gældende for Snøfthvide. Selvom strukturen ligger i forlængelse af genrens typisk anvendte, er det ikke ens betydende med, at der sker en forskydning fra retorik over i struktur og derved fra syuzhet over i fabula. Strukturen er bestemt mere eksplicit i dette eventyr, men måden hvorpå eventyret sprogligt er fremstillet, er stadig det mest interessante. I arbejdet med strukturen i BGs værker redegjorde jeg for, at det tematiske univers i Askepots tilfælde er 23 W. Disneys Askepot bliver hjulpet af en fe, så hun kan komme til bal. Feen forvandler et græskar til en karet og mus til heste, der kan trække kareten. Til ballet taber Askepot sin sko, og denne bruger prinsen til at finde den sande brud; nemlig Askepot. 15

16 sammenhængende med dets struktur, og at man i farvesymbolikken i Snehvide kan finde frem til tematikken. Dette er ikke gældende i RTKs værker. Spørgsmålet er faktisk, om værkerne overhovedet har temaer. Tematik Som anskueliggjort i de ovenstående afsnit indeholder Klaskepot og Snøfthvide en del ironiske kommentarer til den historiske genre. Ironi har den særlige egenskab at fortælle noget, imens den distancerer sig fra det, og derfor er det svært at redegøre for, om eventyrerne reelt rummer temaer. Hverken Klaskepot eller Snøfthvide viderefører temaerne om udviklingen fra barn til voksen eller om kampen mellem det det dydige og det syndige, som vi så det i BGs værker. Det betyder, at eventyrerne ikke er didaktisk funderede, som BGs eventyr er det. Men hvad er da deres formål? Spørgsmålet er, om der overhovedet ER temaer i eventyrerne, eller om de i virkeligheden bare er en leg med genren; en dekonstruktion af den historiske genre. Temaerne findes, men i et implicit nærvær. Det er ikke nødvendig for RTK at eksplicere temaerne, for de ligger allerede i de eventyr, som hans værker bygger på. Det interessante ved RTKs værker er således ikke, HVAD eventyrerne handler om, for det ved vi, idet vi kender den historiske genre. Til gengæld er det interessante ved Klaskepot og Snøfthvide HVORDAN de bliver genfortalt, og derfor kan man sige, at retorikken bliver en erstatning for tematikken. Retorikken bliver tematikken. Konklusion Min hensigt med opgaven var retorisk, strukturelt og tematisk at undersøge, hvordan BGs og RTKs værker forholder sig til genren samt hinanden. Det var min tese, at der sker en forskydning fra struktur over i retorik i forholdet BG og RTKs værker imellem, og at der internt i BGs eventyr sker et skred fra fabula over i syuzhet. I analyserne af henholdsvis BGs og RTKs værker har vi set, hvordan de fire værker hver især anvender genren, eller udvider og bryder med den. I mine analyse af Askepot og Snehvide påviste jeg, at eventyrernes retorik bryder med den folkeeventyrlige genre. Som nævnt i analysen skal retorikkens brud med genren nok tilskrives, at BG indsamlede og nedskrev eventyrerne. I denne nedskrivningsproces er der formentlig sket et skred fra den orale traditions enkle og kollektive sprog til den skriftbundnes høje litteraritet. I analyserne af eventyrernes struktur og tematik så vi, at moralen og temaerne bliver artikuleret på 16

17 divergerende vis. I Askepot artikuleres moralen og temaerne eksplicit, hvorimod læseren, med hjælp fra syuzhet, selv må nå frem til moralen og temaerne i Snehvide. Internt i BGs værker sker der altså en forskydning fra fabula og over i syuzhet. Analyserne af BGs værker viste os yderligere, at værkerne strukturelt ligger i forlængelse af genren, idet de begge er trefasede, og at de tematisk handler om udviklingen fra barn til voksen og det dydiges kamp mod det syndige. Det sidstnævnte er et udtryk for tidens ideologi, og det adskiller sig fra den folkeeventyrlige genre. I analysen af RTKs gendigtninger af Askepot og Snehvide anskueliggjorde jeg, at retorikken bryder med både den kunsteventyrlige genre. RTK ophæver med sine retoriske virkemidler skellet mellem tale og skrift, og nærmer sig på den vis en mundtlighed. Ved at ophæve skellet mellem talen og skriften udvisker RTK afstanden mellem afsender og modtager, og kommer nærmere den oprindelige tradition inden for folkeeventyr; nemlig den mundtlige overlevering. I forbindelse med strukturen og temaerne i RTKs eventyr konkluderede jeg, at RTKs forventning om læserens kendskab til den historiske genre, giver ham mulighed for at lege med sproget og nedprioritere strukturen. Idet sproget bliver det bærende element for fortællingerne, får det position som eventyrernes tema. På baggrund af disse opsummeringer af henholdsvis BG og RTKs værker, kan jeg i forlængelse af min indledende tese altså konkludere, at der overordnet sker en forskydning fra struktur i BGs værker og over i retorik i RTKs eventyr, og at der internt i BGs værker sker en forskydning fra fabula til syuzhet. De fire værker, som jeg har arbejdet med står i stærk kontrast til hinanden. RTKs værker er genfortællinger af BGs eventyr og burde ligge i forlængelse af den kunsteventyrlige genre, hvilket man på ingen måde kan sige er tilfældet. Via sit enkle sprog og sin mundtlighed bevæger Klaskepot og Snøfthvide sig over på den folkeeventyrlige genres domæne. Det er morsomt at bemærke, at BGs eventyr, der hovedsageligt ligger i forlængelse af den konventionelle genre, foretager den præcist modsatte rejse. Hvor RTKs værker sprogligt bliver folkeeventyrlige, bliver BGs eventyr altså kunsteventyrlige. Som sagt er RTKs eventyr genfortællinger af BGs fortællinger og dette forhold giver RTK en frihed til at bryde med, ironisere over og lege med genren, hvilket i høj grad også gør sig gældende. Som anskueliggjort i min analyse af hans eventyr, kan man finde en del ironiske kommentarer til den historiske genre, og som nævnt i afsnittet om tematik har ironi den særlige egenskab at fortælle noget, imens det distancerer sig fra det. RTK 17

18 forholder sig altså afstandstagende til BGs værker, hvilket man især kan fornemme i udeladelsen af temaerne, der i BGs fortællinger er forbundet med det belærende. Da RTKs eventyr ikke eksplicit rummer temaer, er det heller ikke nødvendigt med en striks struktur, hvilket værkerne (især Klaskepot ) vidner om. Det er pudsigt, at RTK på samme tid bygger på og accepterer genren, imens han distancerer sig fra og nedbryder den. Spørgsmålet, der står tilbage er så, hvad man kan kalde hans fortællinger? Er de eventyr? Som jeg redegjorde for i eventyret som genre, har genren (eventyret) sin oprindelse i den orale tradition. I kølvandet af, at skrifttraditionen overtog den mundtlige, er eventyr blevet nedskrevet, diskuteret, analyseret og kategoriseret. I virkeligheden er spørgsmålet, om der overhovedet findes eventyr længere. Genrens forudsætninger er jo fuldstændig anderledes nu. Forfattere som RTK bruger naturligvis genrens konstituerende træk, som skabelon for sin fortælling, men bevidstheden bag værkernes udvikling er anderledes. Det er ikke mit job at kategorisere RTKs værker, men hvis jeg skal forsøge at besvare spørgsmålene stillet for lidt siden, vil mit svar være både ja og nej. Idet RTK ophæver skellet mellem tale og skrift og derved kommer den mundtlige overlevering nær, mener jeg, at han er mere tro og fair mod genren end BG. Denne troskab mod genren bevirker desværre også, at strukturen og tematikken i eventyrerne bliver nedprioriteret og derved får en meget implicit plads, og på det punkt opstår der tvivl omkring, hvorvidt man kan kalde hans fortællinger for eventyr. Det ærgrer mig egentlig lidt, for jeg mener godt, at man kunne bringe det moderne eventyret tilbage til genren og være genren eksplicit tro på både det sproglige, strukturelle og tematiske plan. 18

19 Litteraturliste Bergman, J., Jakobsen, K. H., Rasmussen, H. (2004): Gads Litteraturleksikon. 1. Udgave, 3. Oplag København, Gads Forlag. Høgh, Carsten (2002): Eventyr Leksikon. 1. Udgave, 1. Oplag, København, Rosinante. Jacobsen, H. G., Skyum- Nielsen, P. (1996): Dansk sprog en grundbog. 1. Udgave, 2. Oplag Viborg, Nørhaven A/S. Kidde, Rune T. (1987): Den lilla møghætte og pulven Eventyr Evergreens. 1. Udgave, 6. Oplag København, Ekstra Bladets Forlag. Kidde, Rune T. (2006): Grimmere end Grimm. 1. Oplag København, Forlaget Modtryk. Larsen, Svend E. Strukturalisme (2001) i: Fibiger, J., Lütken, G., Mølgaard, N.: Litteraturens Tilgange. 1. Udgave, 2. Oplag København, Gads Forlag. Sørensen, Villy (1995): Grimms Eventyr Udgave, 1. Oplag Haslev, Nordisk Bogproduktion A.S. Todorov, Tzvetan (2007): Den fantastiske litteratur en indføring. 2. Udgave Århus, Forlaget Klim. Østergaard, Lene (2008): De syv dødssynder er blevet misforstået. Bilag 1 Netside: 19

INDLEDNING...2 GENREOVERVEJELSER...2 EVENTYRET SOM GENRE...3 RETORIK:...4 STRUKTUR:...4 TEMATIK:...5

INDLEDNING...2 GENREOVERVEJELSER...2 EVENTYRET SOM GENRE...3 RETORIK:...4 STRUKTUR:...4 TEMATIK:...5 INDLEDNING...2 GENREOVERVEJELSER...2 EVENTYRET SOM GENRE...3 RETORIK:...4 STRUKTUR:...4 TEMATIK:...5 BRØDRENE GRIMM - ANALYSE AF ASKEPOT OG SNEHVIDE...6 PERSONGALLERIET...6 RETORIK...6 STRUKTUR...6 TEMATIK...9

Læs mere

Opgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse:

Opgaveskyen.dk. Kunsteventyr og folkeeventyr. Navn: Klasse: Kunsteventyr og folkeeventyr Navn: Klasse: Dette forløb er opbygget i følgende rækkefølge: Opgaveskyen.dk Mål Introduktion Genrebeskrivelse Kendetegn for eventyr Analysér et eventyr Skriv dit eget eventyr

Læs mere

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase

Klods Hans, H. C. Andersen Genfortalt af Jens Andersen Målgruppe: 3. 5. klase Forslag til forløb: Forforståelse Snak om titlen. Kender nogen eventyret? Hvad kan de huske? Hvem har skrevet det? Eventyret læses. Fælles eller i grupper. Personkarakteristik. Hold undervejs i læsningen

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden Askepot De brødrene Grimm - KHM 021 D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: Bliv ved at være from og god, min lille

Læs mere

Eventyr genre og analyse. Et undervisningsforløb for udskolingen på Løkken Skole - Arne Dørup Jensen

Eventyr genre og analyse. Et undervisningsforløb for udskolingen på Løkken Skole - Arne Dørup Jensen Eventyr genre og analyse Et undervisningsforløb for udskolingen på Løkken Skole - Arne Dørup Jensen Genrekort Hvor er vi i genrelandskabet? Om genren Ordet "eventyr" kommer af det latinske adventure, der

Læs mere

KLASKEPOT. af Rune T. Kidde

KLASKEPOT. af Rune T. Kidde KLASKEPOT af Rune T. Kidde Der var engang en adoptivdatter, som boede hos en familie på en gård langt ude i provinsen. Alle de andre syntes, hun var en værre bøh-hat, for det eneste, hun gad, var at sidde

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Case: genreskrivning og responsgivning

Case: genreskrivning og responsgivning Case: genreskrivning og responsgivning Det er først i februar. 6. klasse er i gang med et forløb i dansk, hvor de har læst eksempler på eventyr og i lektionerne før disse to i dag begyndte eleverne på

Læs mere

Filosofisk fokus i litteraturlæsning

Filosofisk fokus i litteraturlæsning Filosofisk fokus i litteraturlæsning Børnene kæmper ofte med at få deres undren formuleret og begrebsliggjort. Det begrænser dem i at stille de for alvor saftige filosofiske spørgsmål. De kan måske godt

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Om myter. Et undervisningsforløb for overbygningen

Om myter. Et undervisningsforløb for overbygningen Om myter Et undervisningsforløb for overbygningen 1 Definitioner af myten Kraftigt virkende, tidløse historier med magt til at forme og styre vores liv og således enten inspirere os eller ødelægge vores

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Drom dig glad Lime 02.08.2012 Side 26 1686 ord Artikel-id: e35881a3. Af: Marie Varming

Drom dig glad Lime 02.08.2012 Side 26 1686 ord Artikel-id: e35881a3. Af: Marie Varming Original artikel Drom dig glad Lime 02.08.2012 Side 26 1686 ord Artikel-id: e35881a3 Original artikel Derfor drømmer din hjerne Drømme er ikke blot nattens underholdning. Det er billeder, som hjælper os

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Smagsprøve. Helle Krogh Madsen John Rydahl. Den røde tråd i Bibelen

Smagsprøve. Helle Krogh Madsen John Rydahl. Den røde tråd i Bibelen Smagsprøve Helle Krogh Madsen John Rydahl Den røde tråd i Bibelen Det Gamle Testamente 8 Den røde tråd i Bibelen Det Gamle Testamente Skabelsen I begyndelsen var der ingenting ud over Gud. Verden var der

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi.

Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi. Uddybende info til underviseren omkring dramaturgi. Overvejelser om hvordan en historie fortælles og i hvilken rækkefølge scenerne falder kaldes også for dramaturgi. Begyndelse, midte og slutning er en

Læs mere

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN? The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin 2015 /2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science, Hotel- og Restaurantskolen København HTX Dansk A Rune Veigert & Nikoline Holm Braüner 1.

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse

Guldhjertet, Ulf Stark. Gyldendal 1995 Målgruppe: 4. klasse Gyldendal 1995 Handling Ludvig er en dreng på 12, som flittigt øver på flygelet i Henningsens klaverbutik hver dag efter skoletid. Han skal snart deltage i en stor musikkonkurrence, så det er vigtigt,

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1

Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige

Læs mere

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015

Kompetenceområdet fremstilling. Mandag den 3. august 2015 Kompetenceområdet fremstilling Mandag den 3. august 2015 Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge et læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet Fremstilling I har viden om kompetenceområdet Fremstilling

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Tekstanalyse eksamensopgave

Tekstanalyse eksamensopgave Tekstanalyse eksamensopgave Af Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Analytisk gennemgang... 2 Fortællerforhold... 2 Tidsforhold... 4 Vurdering... 6 Konklusion... 7 Litteratur... 8 Opgaven består af 16.399

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Håndbog: Lyrik-Poesi

Håndbog: Lyrik-Poesi Håndbog: Lyrik-Poesi Elevhåndbog til Poesi - lyrik Genren Genren er lyrik. Alle tekster tilhører en genre. Tekster med strofer, vers og rim er lyrik. Arten Arten er et digt Et digt kan være Salmer Folkeviser

Læs mere

Frøkenen I denne opgave vil jeg give en læsning af Frøkenen, som er skrevet af Herman Bang og første gang udkom i 1883.

Frøkenen I denne opgave vil jeg give en læsning af Frøkenen, som er skrevet af Herman Bang og første gang udkom i 1883. Frøkenen I denne opgave vil jeg give en læsning af Frøkenen, som er skrevet af Herman Bang og første gang udkom i 1883. Der er tale om en novelle med en heterodiegetisk fortæller. Den, der ser og formidler

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Forældrene i min barndom prøvede at gøre os bevidste om, at det var en velsignelse at have mad nok til at kunne leve godt og vokse som man skulle.

Forældrene i min barndom prøvede at gøre os bevidste om, at det var en velsignelse at have mad nok til at kunne leve godt og vokse som man skulle. I min barndom skulle man spise op. Hvis man sad med mad på tallerkenen, som man ikke orkede at spise, så sagde forældrene: Tænk på de sultne i Afrika. Jeg spekulerede en del over hvordan vi kunne sende

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du.

Snehvide. Lille spejl på væggen der, hvem er skønnest i landet her? svarede spejlet: Ingen i verden er dejlig som du. Snehvide De brødrene Grimm - KHM 053 tid: 20' Det var midt om vinteren, og sneflokkene faldt som dun ned fra himlen. Dronningen sad ved vinduet og syede i en ramme af sort ibentræ, og mens hun syede og

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Assonans: Anvendelse af samme ordlyd i vokaler i ord, der følger hinanden. Eksempel: vi skal tage i haven i disse dage

Assonans: Anvendelse af samme ordlyd i vokaler i ord, der følger hinanden. Eksempel: vi skal tage i haven i disse dage SPROGLIG ANALYSE Semantiske felter Når man kommer midt ind i en samtale imellem to mennesker, skal man typisk lige orientere sig i, hvad der bliver talt om. Man forsøger at finde sammenhænge imellem de

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Førlæsning 1. Nedbrudt mål Tegn på læring Aktivitet Evaluering

Førlæsning 1. Nedbrudt mål Tegn på læring Aktivitet Evaluering Noras ark, Anders Johansen, Modtryk 2015 Resumé: Krigen har taget Noras forældre. Far var desertør, og mor døde under et bombeangreb. Så nu lever Nora på en lille vadehavsø hos sin morfar. Noras morfar

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Laura & Nazin 2.t Dansk 11-05 2012 Ekspressionisme opgave. Tom Kristensen Fribytterdrømme

Laura & Nazin 2.t Dansk 11-05 2012 Ekspressionisme opgave. Tom Kristensen Fribytterdrømme Ekspressionisme opgave Folkevise Tom Kristensen Fribytterdrømme Dette digt er en del af digtsamlingen Fribytterdrømme. Det er egentlig en folkevise, men jeg betegner det som en digt, da det er en del af

Læs mere

Analysemodel til billeder

Analysemodel til billeder Analysemodel til billeder En vigtig del af et billede er den historie det fortæller. Når du skal aflæse denne historie, skal du bruge din egen oplevelse af billedet, men du skal også se nøje på hvad billedet

Læs mere

Årsplan for 8. klasse i dansk

Årsplan for 8. klasse i dansk Årsplan for 8. klasse i dansk Formål: Formålet er at styrke elevernes bevidsthed om og indsigt i det danske sprog og gøre dem i stand til at bruge det alsidigt. Herunder styrkes elevernes skriftlighed,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015 11-11-2015 side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 11-11-2015 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2015. Tekst. Matt. 5,1-12 Det er som om at vi kender hinanden så godt når vi samles til Alle helgens dagens gudstjenester. Vi er alle kommet med en sindets

Læs mere

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små!

Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi er af Gud Faders små! PRÆDIKEN SØNDAG DEN 14. FEBRUAR 2016 1.SIF VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 1. Mos. 4,1-12; Jak. 1,9-16; Luk. 22,24-32 Salmer: 749,624,639,292,206 Ja, sandheds Ånd, forvis os på, at også vi

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 17.marts 2013 kl. 10 Mariæ bebudelses dag Luk. 1, 26-38 Salmer: 108-15- 42-71- 949 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Da Elisabeth var

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten

Prædiken til 1. søndag i fasten Prædiken til 1. søndag i fasten Salmer: DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 336: Vor Gud han er så fast en borg DDS 698: Kain, hvor er din bror DDS 639: Når i den største nød vi stå

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl

Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl. 10 712 13 447 136 134-138 1 Ida Secher Til dåbstale: Ved du, hvad der var sket, hvis der var kommet 3 vise kvinder i stedet for 3 vise mænd??? - de havde spurgt om vej

Læs mere

I dag skelner vi mellem forskellige typer eventyr: folkeeventyr og kunsteventyr.

I dag skelner vi mellem forskellige typer eventyr: folkeeventyr og kunsteventyr. Eventyrgenren Eventyr er en genre der hører til folkedigtning. Man finder eventyr i alle kulturer, og det er en meget gammel fortælleform. De ældste eventyr man kender til, er fra Egypten og er omkring

Læs mere

#2 Hvorfor du behøver en frelser

#2 Hvorfor du behøver en frelser #2 Hvorfor du behøver en frelser I vores sidste lektie så vi, at Gud tilbyder os fred gennem Jesus Kristus. Men hvordan fungerer det helt præcist? Hvorfor måtte Jesus dø for os? Og hvad betød det for hele

Læs mere

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 1 1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Værk: Troldmandens nevø af C.S.Lewis. Læses under forløbet.

Værk: Troldmandens nevø af C.S.Lewis. Læses under forløbet. Fantasyforløb i 8.kl. Tekster: - Uddrag af Himmelherren (dansk i dybden s.8-9) - - En firkantet historie fra Hundrede helt og aldeles firkantede historier af Louis Jensen - - Uddrag af Narnia Værk: Troldmandens

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj

Hjem. Helsingør Gymnasium Eksamen dansk Emma Thers, 3.U Torsdag d. 22. maj Hjem Min mor er ude at rejse, og jeg har lovet at se efter hendes lejlighed. Der er ingen blomster, som skal vandes, men en masse post og aviser 1. Sådan lyder indledningen til Maja Lucas novelle fra novellesamlingen,

Læs mere

PIA SKOGEMANN EN KARL VAR MIN MOR, EN FISK VAR MIN FAR. Kvindekraft og mandsmod i nordiske folkeeventyr. Psykologisk fortolkning af Pia Skogemann.

PIA SKOGEMANN EN KARL VAR MIN MOR, EN FISK VAR MIN FAR. Kvindekraft og mandsmod i nordiske folkeeventyr. Psykologisk fortolkning af Pia Skogemann. PIA SKOGEMANN EN KARL VAR MIN MOR, EN FISK VAR MIN FAR Kvindekraft og mandsmod i nordiske folkeeventyr. Psykologisk fortolkning af Pia Skogemann. Papirklip af Lise Marie Nedergaard FAKTA INDHOLD OM AT

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24 Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag 2014. Tekster: Salme 116-1.Korinterbrev 11, 23-26 - Johannesevangeliet 13,1-15

Prædiken til Skærtorsdag 2014. Tekster: Salme 116-1.Korinterbrev 11, 23-26 - Johannesevangeliet 13,1-15 Prædiken til Skærtorsdag 2014. Tekster: Salme 116-1.Korinterbrev 11, 23-26 - Johannesevangeliet 13,1-15 Indledn før gudstj.: Skærtorsdag. Er det sådan, at et nederlag kan bære sejren i sig? = tanke, jeg

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.

De ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer. Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen:

Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Eksempler på elevbesvarelser af gådedelen: Elevbesvarelser svinger ikke overraskende i kvalitet - fra meget ufuldstændige besvarelser, hvor de fx glemmer at forklare hvad gåden går ud på, eller glemmer

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Analyse af Locobase reklamen

Analyse af Locobase reklamen Analyse af Locobase reklamen Genre Tekstens genre er sagprosa, hvilket vil sige, at teksten er nonfiktiv, altså er indholdet virkeligt. Man kan kende sagprosa på, at det har en afsender, et sagforhold

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Prinser, prinsesser og konger på slotte, eventyrvæsner og kjoler så f lotte. Mængden af eventyrting er uhyrlig i denne bog, som er helt eventyrlig!

Prinser, prinsesser og konger på slotte, eventyrvæsner og kjoler så f lotte. Mængden af eventyrting er uhyrlig i denne bog, som er helt eventyrlig! Prinser, prinsesser og konger på slotte, eventyrvæsner og kjoler så f lotte. Mængden af eventyrting er uhyrlig i denne bog, som er helt eventyrlig! Denne BOG tilhører... Hvad er der i bogen? Skabeloner

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere