INDLEDNING...2 GENREOVERVEJELSER...2 EVENTYRET SOM GENRE...3 RETORIK:...4 STRUKTUR:...4 TEMATIK:...5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDLEDNING...2 GENREOVERVEJELSER...2 EVENTYRET SOM GENRE...3 RETORIK:...4 STRUKTUR:...4 TEMATIK:...5"

Transkript

1 INDLEDNING...2 GENREOVERVEJELSER...2 EVENTYRET SOM GENRE...3 RETORIK:...4 STRUKTUR:...4 TEMATIK:...5 BRØDRENE GRIMM - ANALYSE AF ASKEPOT OG SNEHVIDE...6 PERSONGALLERIET...6 RETORIK...6 STRUKTUR...6 TEMATIK...9 RUNE T. KIDDE - ANALYSE AF KLASKEPOT OG SNØFTHVIDE OG DE SYV GORILLAKRIGERE PERSONGALLERIET:...12 RETORIK...12 STRUKTUR...14 TEMATIK...16 KONKLUSION LITTERATURLISTE

2 Indledning I forhold til studieordningen fra 1999 er denne opgave formelt at betragte som genreteoretisk funderet. Opgaven har til formål deduktivt at undersøge, hvad der strukturelt, tematisk og retorisk karakteriserer eventyret og yderligere at erfare, hvad forskellen er på folke- og kunsteventyr. For at undersøge dette har jeg valgt at analysere fire eventyr, som jeg forventer, at min læser er bekendt med. De første to repræsenterer folkeeventyret og er brødrene Grimms 1 Askepot og Snehvide. De to efterfølgende er Klaskepot og Snøfthvide og de syv gorillakrigere af Rune T. Kidde 2, og de repræsenterer kunsteventyret. Hensigten med analyserne er retorisk, strukturelt og tematisk at undersøge, hvordan værkerne forholder sig til genren samt hinanden, for det er min tese, at der sker en forskydning fra struktur over i retorik i forholdet mellem BGs eventyr og RTKs værker. Yderligere sker der internt BGs værker imellem en forskydning fra fabula til syuzhet. Opgaven indledes af et afsnit om genreovervejelser, hvor jeg præsenterer en overordnet og konventionel definition af genrebegrebet samt kommer ind på den historiske genre. I det efterfølgende afsnit om eventyret som genre, redegører jeg for de genretræk, der er virksomme i folke- og kunsteventyr. Afsnittet har fokus på retorik, struktur og tematik. I forlængelse af afsnittet om eventyret som genre følger en retorisk, strukturel og tematisk analyse af BGs eventyr Askepot og Snehvide og af RTKs Klaskepot og Snøfthvide og de syv gorillakrigere. Afslutningsvis konkluderer jeg. Genreovervejelser Med udgangspunkt i Gads Litteraturleksikon og Tzvetan Todorovs Den fantastiske litteratur en indføring vil jeg i det følgende give en overordnet definition af, hvad der konventionelt definerer begrebet genre. Efter den teoretiske definition vil jeg kort redegøre for den historiske genre. Ikke at anerkende eksistensen af genrer er det samme som at hævde, at det litterære værk ikke står i forbindelse med allerede eksisterende værker. Genrerne er netop de relæer, gennem hvilke værket træder i forbindelse med litteraturens univers 3 1 Brødrene Jakob ( ) og Wilhelm ( ) Grimm (herefter kalder jeg dem BG). Høgh, Carsten, 2002, s Rune Torsten Kidde (1957- ) (herefter kalder jeg ham RTK). Ibid, s Todorov, 2007, s

3 Som ovenstående citat illustrerer, kan et litterært værk inden for en bestemt kategori ikke være artsmæssigt forskelligt fra andre værker. Hybrider 4 opstår, men den pågældende tekst vil altid have fællestræk med andre tekster, for ifølge Todorov findes der konstant en [ ] dobbelt bevægelse fra værket mod litteraturen (eller genren), og fra litteraturen (genren) mod værket 5. Sagt på en anderledes måde: Hvis begrebet kombinatorik dækker over de litterære egenskaber struktur, tematik og retorik er det tvivlsomt, at en kunstner kunne skabe et værk med en kombinatorik, der stod fuldstændig uden for tidligere værkers kombinatorik. Sproget kan eksempelvis aldrig være helt nyt, men vil til enhver tid være en reartikulering. Dermed ikke sagt, at det ikke er muligt at udfordre, (på nogle punkter) bryde eller redefinere genrerne, tværtimod. I arbejdet med genrer er det vigtigt at sondere mellem to betydninger af begrebet; den teoretiske genre og den historiske genre 6. Den teoretiske genre 7 knytter sig til de konstituerende træk, der er dominerende på eksempelvis teksters form- og indholdsside. Specifikt for formsiden er genre betegnelsen for de tekstelementer, der samlet udgører tekstens fremstillingsform. Ud fra fremstillingsformen kan læseren så vurdere, hvilken slags tekst vedkommende sidder med og trække på sin viden om lignende tekster i fortolkningen af denne. Den historiske genre dækker over den reelle konstituering af disse teoretiske genretræk, hvilket BGs eventyr er et eksempel på. I nogle tilfælde ligger historiske værker i forlængelse af disse genretræk, og i nogle tilfælde overholder de dem ikke, hvorfor det da kan være svært at kategorisere værkerne. Inden for genreteori opdeler man typisk tekster i fiktive og ikke fiktive tekster, dvs. skønlitteratur og sagprosa. De fiktive tekster opdeles yderligere i epik, drama og lyrik, hvor eventyr er en episk fortælling i ubunden form 8. Karakteristisk for eventyret er dets struktur, tematik og retorik, og hvilke genrekonstituerende træk, som eventyret bygger på, vil jeg redegøre nærmere for i afsnittet om eventyret som genre. Eventyret som genre I dette afsnit vil jeg redegøre for de genretræk, der er virksomme i eventyr og som får os til at bruge begrebet folke- og kunsteventyr om dem. De genretræk, der er karakteristiske for eventyr er knyttet til 4 Hybrid dækker over de værker, der har træk fra forskellige genrer og derved ikke kan karakteriseres som en bestemt genre, men som en ny underkategori af en genre. For at bruge film som eksempel er et action drama en hybrid imellem et drama og en actionfilm. 5 Todorov, 2007, s Todorov, 2007, s Den teoretiske genre kalder jeg herefter for genre, hvorimod den historiske genre fortsat vil blive benævnt den historiske genre. 8 Bergman, Jakobsen og Rasmussen, 1999, Episk digtning. 3

4 sproget, strukturen og tematikken i fortællingerne. Afsnittet tager udgangspunkt i Eventyrleksikon, Litteraturens Tilgange (strukturalismen) og Retorik: I modsætning til kunsteventyret, hvis forfatter og udgivelsesår er kendt, er folkeeventyrets ophavsmand og tilblivelsestidspunkt ukendte faktorer. Folkeeventyret har nemlig rod i en mundtlig tradition, i hvilken eventyret er blevet fortalt og genfortalt. Da kunsteventyret ofte er en forfatters personlig genfortælling af et folkeeventyr, er det ikke sjældent, at det indeholder folkeeventyrlige genretræk. Selvom dette kan være tilfældet, er sproget imidlertid anderledes. Folkeeventyret iscenesættes af en episk fortæller, hvis sprog er enkelt og talesprogsnært pga. tilknytningen til den orale tradition og den fortællende appel. Fortællingsformen er ofte scenisk med replikker og fortællerkommentarer. I kraft af, at kunsteventyret kun har én forfatter, er sproget individuelt, personligt og til tider relativt komplekst. Litterariteten, som opstår i skredet fra den orale til den skriftbundne tradition og som udelukkende knytter sig til det skrevne, er ofte høj. Forfatteren benytter sig af troper og flertydige sproglige udtryk, der kræver forudsætninger for at blive forstået. Andre retoriske træk, der adskiller kunsteventyret fra folkeeventyret er, at det ikke benytter sig af strukturelt funderede virkemidler som gentagelser og talsymbolik, og at det opprioriterer person- og miljøbeskrivelser. Struktur: Folkeeventyret indledes ofte med formlen 9 Der var engang og slutter med plottet De levede lykkeligt til deres dages ende. Den indledende og afsluttende formel markerer eventyrets ramme og ophæver tid og rum, hvilket bl.a. fjerner fortællingen fra realismen og skaber det eventyrlige. Den grundlæggende narrative struktur i folkeeventyret styrer overfladeforløbet, dvs. Fabula. Fabula er et begreb, der dækker over den historie, der ligger til grund for den færdigarrangerede fortælling. Den tematiske struktur derimod, dvs. syuzhet, er styret af retorikken. Syuzhet dækker over måden hvorpå fabula bliver fortalt 10. Den narrative struktur er som regel trefaset og underlagt det, som Vladimir Propp 11 kalder 9 Formel / formelsprog / indledende og afsluttende formel : Et begreb, der her dækker over de (to mest anvendte) formler, der er knyttet til eventyrets begyndelse og afslutning. Andet formelsprog kan eksempelvis være det, der får fuglene til at hjælpe Askepot (i eventyret med samme titel): I tamme duer, I turtelduer, alle fugle under himlen, kom og hjælp mig med at samle de gode i krukken, de andre i skrutten (Sørensen, V. 1995, s. 125) eller den onde dronnings indsigt i det skjulte via formlen: Du lille spejl sig mig hvem der er den smukkeste i landet her? (Sørensen, v. 1995, s. 262). Formlen er ofte tilknyttet gentagelsen. 10 Bergman, Jakobsen, Rasmussen Fabula. 4

5 for typiske handlinger, hvoraf der findes 31. En typisk handling kan ex. være løftebrud eller fravær fra hjemmet. Folkeeventyrets personer er forenklede typer, der på det tematiske plan fungerer som aktører, jf. den strukturalistiske aktantmodel 12. V. Propp har reduceret antallet af personer til syv definerede: Helten, skurken, hjælperen, prinsessen etc. Indledningsvis præsenterer den trefasede struktur personerne og baggrunden for en krises opståen; denne indledning er første fase. Derefter følger anden fase, der indeholder tilspidsning og kulmination af krisen, og i den tredje og afsluttende fase opløses krisen, og en tilstand af kosmos etableres. De tre faser dækker gerne over hovedpersonens fysiske og psykiske udvikling. Eksempelvis er det ikke sjældent, at eventyret skildrer udviklingen fra barn til voksen. I forhold til folkeeventyret kan kunsteventyrets struktur også være trefaset og det kan have et persongalleri, som ligeledes indeholder konger og dronninger, prinser og prinsesser. Disse fortællinger kaldes typisk for klassiske kunsteventyr. Tematik: Folkeeventyr er transhistoriske og det betyder, at tematikken i dem kredser om almengyldige binære modsætninger 13 såsom lykke/sorg, kærlighed/had, tro/overtro og liv/død. Temaerne er centreret om det psykiske og fysiske forhold mennesker imellem og har til formål at bidrage med en forståelse for den menneskelige eksistens. Netop fordi eventyret handler om den menneskelige eksistens vilkår, er der større fokus på historiens handling og udvikling frem for malende beskrivelser af personer, skikke, miljøer og genstande 14. Hvad angår kunsteventyret kan det også dreje sig om universelle og eksistentielle temaer. Til forskel for folkeeventyret, vil kunsteventyret dog altid være historisk forankret og derved til dels være præget af samfundets herskende ideologi 15. Hvorledes disse karakteristika udmønter sig i eventyrerne skal vi nu se lidt nærmere på i de følgende 11 Propp, Vladimir J. ( ) var russisk morfolog og beskæftigede sig med folkeeventyrets morfologi, hvilket er titlen på hans bog fra Han arbejdede med organiseringen af materialet i russiske folkeeventyr og har på den baggrund udviklet et fællesskema, som han mente, at alle eventyr er styret af. Fibiger, Lütken og Mølgaard, 2003, strukturalisme. 12 Aktantmodellen er udviklet af A.J. Greimas og indeholder seks (personer) aktanter, som hver har en funktion i eventyrets handling: Subjekt, objekt, modstander, hjælper, giver og modtager. Modellen kan være en hjælp til at beskrive den grundlæggende struktur i et eventyr. Bergman, Jakobsen, Rasmussen. 2004, Aktantmodel. 13 Binær modsætning er et udtryk der stammer fra Roman Jakobsen og den lingvistiske strukturalisme. Binarismen handler om parvise modsætninger og argumenterer for, at enhver forskel i sidste ende er en forskel mellem to. Brandt og Johansen, Om tekstanalyse i Analyser af dansk kortprosa, 1975, s Høgh, Carsten, 2002, s Høgh, Carsten, 2002, s. 15 5

6 analyser af BGs og RTKs eventyr. Brødrene Grimm - Analyse af Askepot og Snehvide Askepot og Snehvide er to eventyr, der retorisk, strukturelt og tematisk ligner hinanden. Begge eventyr er trefasede og handler om hovedpersonernes udvikling fra barn til voksen samt om kampen mellem det dydige og syndige. I analyserne af Askepot og Snehvide præsenterer jeg indledningsvis persongalleriet, og dernæst følger et afsnit om retorik. I afsnittet om struktur foretager jeg en strukturel funderet forløbsanalyse af Snehvide og dernæst af Askepot, hvis forløb hænger sammen med det tematiske univers. I afsnittet om tematik returnerer jeg til Snehvide og ser nærmere på eventyrets farvesymbolik, der dækker over eventyrets tema. Derefter afslutter jeg med at redegøre for fortællingernes binære modsætninger og det kristne motiv. Persongalleriet Som eventyrernes titler antyder, er hovedpersonerne Askepot og Snehvide. Eventyrenes persongalleri består i øvrigt af jægeren, Askepots far, dronningen, stedmoren, de syv små dværge, stedsøstrene, kongesønnen m.fl. Det er kun Askepot og Snehvide, der har navne 16, og de øvrige personer optræder i højere grad som stiliserede typer. Retorik Begge teksters fremstilling er scenisk med en variation af skiftevis karakterernes replikker og fortællerkommentarer. Litterariteten er en anelse høj, karakteriseret ved blandt andet en dyb syntakse: Det var engang midt om vinteren og snefnuggene faldt som dun ned fra himlen, da sad der en dronning og syede ved et vindue der havde en ramme af sort ibenholt (Snehvide, s. 254). Den høje litteraritet gør sig også bemærket i sproget, som er en smule gammeldags og højtideligt: Kære barn, bliv ved med at være kærlig og god, så vil Vorherre altid hjælpe dig, og jeg vil se ned på dig fra himlen og altid være med dig (Askepot, s. 123) og til tider poetisk: O kære jæger, lad mig leve[ ] (Snehvide, s. 255). Den høje litteraritet bryder med genrens ellers enkle og talesprogsnære stil, og skal nok tilskrives, at det er mundtlige fortællinger, der er blevet nedskrevet og derved sprogligt bearbejdet. Struktur I det følgende vil jeg anskueliggøre det narrative forløb i Snehvide samt se lidt nærmere på aktørernes placering i aktantmodellen. Modsat Snehvide er Askepots handlingsforløb sammenhængende med den 16 Askepot og Snehvide er jo ikke rigtige navne, men kaldenavne, der refererer til pigernes fysiske egenskaber eller sociale status. 6

7 tematiske struktur, hvorfor jeg derefter vil behandle dette forløb, inden jeg fortsætter til afsnittet om tematik. Første fase i eventyret om Snehvide indledes med den velkendte formel Der var engang (s.254), som ligger i forlængelse af genrens hyppigst anvendte. Da den udslagsgivende krise er forbundet med dronningens tre mordforsøg på Snehvide og Snehvides efterfølgende død, starter anden fase ved: Dronningen, der mente at have spist Snehvides lunger og lever, kunne ikke tro andet end at hun igen var den første og allersmukkeste[ ] (s.257). I anden fase kulminerer begivenhederne, da den jaloux dronning forsøger at dræbe Snehvide og den tredje gang har held med projektet. Snehvide dør, men i tredje fase, som starter ved: Nu lå Snehvide lang lang tid i kisten og gik ikke i forrådnelse, men så ud som om hun sov[ ] (s. 262) vågner hun ved kistens rystelse og tager med prinsen for at blive hans brud. Eventyret afsluttes med formlen: [ ] og hun (dronningen) måtte stikke fødderne i de rødglødende sko og danse til hun faldt død om (s. 263). Denne moraliserende afslutning adskiller sig både fra genrens typisk anvendte og yderligere fra Askepots afslutning, hvilket er interessant. Mere om det i det følgende afsnit om Askepots struktur. Ud fra titlens reference til Snehvide skulle man umiddelbart mene, at Snehvide er hovedpersonen; dvs. det subjekt i historien, der stræber efter et objekt (jf. aktantmodellen). Som man kan udlede af strukturen, er det dog dronningens ønske om at være den smukkeste i landet, der giver handlingen dens udvikling. Det er altså dronningen, der fungerer som subjekt og som stræber efter et objekt nemlig at blive den smukkeste. Men ønsket må koste Snehvides liv, da hun er smukkere end dronningen. Jægeren, der fungerer som dronningens hjælper, trodser hende og bliver Snehvides hjælper i det eneste vage projekt, som Snehvide har; nemlig ikke at dø. Denne trods bevirker, at dronningen bliver sin egen giver, hjælper og modtager, idet hun selv forsøger at dræbe Snehvide. Størstedelen af pladserne i modellen er altså besat af dronningen, og hvad fortæller det os? Billedet er en klar indikation på, at hele den fremadskridende handling bygger på dronningens projekt, og når nu det er tilfældet, hvordan kan man så tale om, at Snehvide er hovedpersonen? Dette aspekt vil jeg komme ind på i afsnittet om tematik. Jeg forlader nu Snehvide for en stund og redegører i det følgende for Askepots struktur, der hænger sammen med det tematiske univers. I eventyret om Askepot indfører første fase læseren i Askepots miljø med formlen: Der var en rig mand (s. 123), som ikke adskiller sig væsentligt fra den genrens ellers velkendte der var engang. I denne fase er Askepot barn og efter hendes mors død, bliver hun underlagt stedfamiliens vilje. Med stedfamiliens indtog i eventyret, mister Askepot sin status som datter af en rig mand og bliver den laveste i familiehierarkiet. 7

8 Tabet af Askepots sociale status illustreres bl.a. ved, at hun mister sit pæne tøj, samt at hun nu arbejder og sover ved ildstedet. Hvor den, som passer ildstedet har den laveste sociale status, har vedkommende ifølge Carsten Høgh også den jordforbindelse og ydmyghed, som personen må vise, for at opnå dronningestatus. Anden fase starter ved Askepots begyndende ungdom: Men så skete det at kongen indbød til en fest[ ]som alle smukke unge piger i landet skulle med til[ ] (s. 124) og i forbindelse med netop festen, kulminerer begivenhederne. Stedmoderen både ydmyger Askepot og bryder det løfte, hun har givet hende, og dette leder til Askepots efterfølgende opgør med de(n) modstander(e), som stedfamilien repræsenterer. På trods af forbuddet om at komme med til bal, trodser Askepot sin stedmor og tager afsted. Som i indledningen har tøjet igen en funktion, men i forbindelse med ballet er tøjet snarere en indikator for Askepots gradvise væsensforædling frem for hendes sociale status. Hendes kittel og træsko bliver erstattes af en kjole af guld og sølv og et par sølvbroderede silkesko [ ] (s. 126). Dagen efter er kjolen endnu flottere og to dage senere er kjolen så prægtig og strålende som ingen af de andre, og skoene var lutter guld at se på (s. 128). Ifølge Carsten Høgh er sølv og guld begge indikatorer på et fuldendt menneske, hvor guldet er et symbol på kongen og sølvet et symbol på dronningen. Hvis ædelmetallerne, i den forbindelse og i forhold til den schweiziske psykiater Carl Gustav Jungs ( ) analytiske psykologi 17, står for henholdsvis det maskuline (kongen/animus) og feminine (dronningen/anima), vil det i stedet være oplagt at tolke det som om, at Askepot her integrerer sin indre maskuline og feminine side. Det, at kjolen gradvist bliver pænere, ser jeg nærmere som et billede på en forædling af hendes væsen, frem for en decideret fuldendelse af hendes person. Det er nemlig vigtigt at bemærke, at Askepot ikke beholder tøjet, men afleverer det tilbage til fuglen ved graven. Dette kan være et udtryk for, at hun endnu ikke har fuldendt sin udvikling og derfor ikke føler sig tilpas i sin nye rolle som prinsens mulige brud. Denne mulige tolkning bliver forstærket af billedet på prinsens frugtløse jagt på Askepot: Første aften gemmer Askepot sig i et dueslag og anden aften i et træ. For at hjælpe prinsen med at finde Askepot, ødelægger Askepots far dueslaget og fælder træet. Det er bemærkelsesværdig, at Askepots kontakt til den afdøde mor netop er symboliseret ved et træ på moderens grav og en fugl i træet. Det ville være nærliggende at se billedet som et symbol på, at faderen, måske intetanende, er medvirkende til at løsne Askepots bånd til sin mor. Da Askepot den tredje aften vil hjem, mister hun sin ene sko. Skoen bliver den ledetråd, der bringer prinsen til den rette brud og for første gang ser prinsen Askepot, som den hun er. Den 17 C. G. Jungs psykologi bygger videre på S. Freuds psykoanalyse. C. G. Jung betragter drømmene som et billede på en (indre) personlighedsudvikling, som han kalder individuationsprocessen. For at forstå drømmene inddrager han forskellige kulturers billeder, religioner, myter, eventyr og alkymi. Et af nøgleordene i Jungs psykologi er arketyper, som er nedarvede strukturer, der er kilden til vores fællesmenneskelige forestillinger og som er udvundet af et kollektivt ubevidste. Blandt arketyperne spiller især personaen (et ydre jeg ), anima/animus (den indre maskuline/feminine side) og skyggen (et fortrængt jeg ) en stor rolle. Kilde: Høgh, Carsten 2002 s

9 mindreværdige, slaven, men også pigen, som er en dronningestatus værdig. I tredje fase, som starter ved: Så vaskede hun først snavset af hænderne og ansigtet [ ]og tog skoen på, den sad som støbt (s. 130) er Askepot giftemoden og dermed også voksen. Askepot vasker sin tidligere slaveidentitet af sig, repræsenteret ved snavset, og påtager sig sin nye identitet som dronning, repræsenteret ved, at guldskoen passer hende som støbt. Hendes udvikling fra pige til kvinde og fra slave til dronning er altså fuldendt. Eventyret afsluttes med den moraliserende udgangsformel: Og således blev de for deres ondskab og falskhed straffet med blindhed for resten af livet (s. 131) og er interessant, fordi den adskiller sig fra den, man konventionelt bruger i eventyr. Som nævnt tidligere i afsnittet er begge eventyrs afsluttende formler interessante. Dels fordi de adskiller sig fra genren og dels fordi de adskiller sig fra hinanden. Askepots afslutning er i en væsentlig grad mere moraliserende end Snehvides, fordi det eksplicit bliver fortalt, at stedsøstrene bliver straffet med blindhed for deres ondskab og falskhed. Dronningen straffes også i Snehvide, men til forskel fra Askepot ligger det implicit i afslutningen, at det er for hendes ondskab. Det er altså op til læseren selv at udfylde den tomme plads ; dvs. via syuzhet at nå frem til, at dronningen har handlet forkert (som er fabula), og at hun derfor må straffes. Tematik Som jeg har anskueliggjort i det ovenstående, er faseforløbet i eventyret om Askepot altså forbundet med Askepots udvikling fra barn til voksen og fra mindreværdig slave til et fuldendt væsen. Som vi skal se i det følgende, er det farvesymbolikken i eventyret om Snehvide, der blandt andet illustrerer Snehvides udviklingen fra barn til voksen. Snehvide er [ ] så hvid som sne, så rød som blod og så sorthåret som ibenholt[ ] (s. 254). Denne triade af farver, og især i nævnte rækkefølge, er ikke helt uvæsentlig i forhold til det symbolske plan i eventyret. Ifølge Carsten Høgh er hvid uskyldens farve og et symbol på det bevidste, det gode og sande. Rød derimod står for fristelsen og det farlige, men også den begyndende modenhed og i kontrast til især hvid, er den sorte farve et symbol på det ubevidste og/eller døden, der i dette specifikke tilfælde leder til genfødsel i form af voksenhed. Det er altså nærliggende at tolke farvesammensætningen som en illustration på Snehvides skæbne og gradvise udvikling i historien: Fra et uskyldigt barn til en modnende pige, der fristes af det røde og forbudne æble. Æblet er en allusion til den bibelske fortælling om syndefaldet, hvor en slange frister Adam og Eva til at spise af æblet fra Kundskabens træ. Det er det eneste, som Gud har nægtet dem, og som straf på dette oprør imod Gud, bliver Adam og Eva smidt ud af paradis. Ligesom Adam og Evas 9

10 fristelse leder til dødelighed på jorden, bortvist fra udødelighed i paradis, bliver fristelsen også Snehvides død, men en død, der leder til et nyt udviklingstrin i form af genfødsel, voksenhed og dronningestatus. Mere om dyd versus synd i det følgende. I afsnittet om struktur spurgte jeg om, hvordan man kan kalde Snehvide for eventyrets hovedperson, når det nu er dronningens projekt, man følger. Foruden projektet er det, ifølge Carsten Høgh, karakteristisk for hovedpersonen, at det er den, hvis udvikling vi følger. Derudover er hovedpersonens navn at finde i titlen, og hovedpersonen er helten/heltinden som er karakteriseret ved positive egenskaber såsom mod, styrke, ærlighed, hjælpsomhed osv. 18 Som anskueliggjort i Snehvides farvesymbolik er det hendes udvikling fra barn til voksen, som eventyret blandt andet handler om. I modsætning hertil står den syndige dronningen, som ikke gennemgår en udvikling, men som statisk forbliver i en tilstand af jalousi og had. Snehvide står for de positive egenskaber som ydmyghed, uskyld, mådehold og hjælpsomhed, hvorfor hun kan beskrives som dydig, hvorimod dronningen er jaloux, forfængelig og hovmodig, dvs. syndig. Snehvide er altså hovedpersonen, selvom hun ikke har et projekt, og dronningens projekt fungerer så som det element, der giver eventyret sin fremadskridende handling. Det modsætningsforhold, som jeg nævnte i det ovenstående, er værd at se lidt nærmere på. Både i Askepot og Snehvide står aktørerne i modsætning til hinanden. Begge hovedpersoner er ydmyge og uskyldige piger, der er mådeholdende og gode; altså dydige. Deres modstandere derimod er syndige i form af deres ondskab, forfængelighed, stolthed og hovmod. De modsætninger, som parterne Snehvide/Askepot sat over for dronningen/stedsøstrene repræsenterer, kan med fordel kaldes det gode og det onde eller det dydige og det syndige, og som det fremgår af bilag 1, bliver den syndige straffet og den dydige belønnet, hvilket begge eventyrs didaktiske slutninger vidner om. Som i Snehvides farvesymbolik er der også i Askepot en række elementer, der peger i retningen af et kristent motiv. Indledningsvis dør Askepots mor og ved hendes dødsleje igangsættes det kristne tema, som forløber indtil eventyrets slutning. Efter moderens død planter Askepot et træ på moderens grav, som vokser sig smukt ved hendes tårer. Træet bliver hjemsted for en hvid fugl, der hjælper hende, når hun er i nød. Ifølge Carsten Høegh kan træet være et symbol på både livets cyklus og det evige liv efter genopstandelsen, hvilket den hvide fugl, som symbol på moderens opstandne sjæl, vidner om. Ud fra en 18 Høgh, Carsten, 2002, Hovedpersonen. 10

11 psykologisk synsvinkel kan træet også repræsenterer beskyttelse af og frigørelse fra moderbinding, hvilket stemmer godt overens med min tolkning tidligere (se evt. afsnittet om Askepots struktur). Der er altså ingen tvivl om, at eventyrerne indeholder en væsentlig mængde intertekstuelle referencer til kristendommen, hvilket er en smule atypisk for folkeeventyr. Disse referencer skal formentlig tilskrives det faktum, at BG indsamlede og nedskrev eventyrerne i 1812, hvor den lutherske lære havde domineret i 300 år. Eventyrernes kristne referencer er altså et fingerpeg om tidens ideologi, hvilket bryder med den folkeeventyrlige genre og nærmer sig den kunsteventyrlige (se evt. eventyret som genre). Fælles for de to eventyr er, at de handler om almengyldige, eksistentielle forhold som pigers udvikling fra barn til voksen samt om kampen imellem det syndige og det dydige. Den måde hvorpå temaerne og moralen artikuleres i eventyrerne er dog divergerende. I Askepot ligger temaerne i strukturen, og moralen bliver eksplicit fortalt i eventyrets afsluttende sætning. I Snehvide derimod er temaerne pakket ind i farvesymbolikken, og moralen må læseren selv udvinde via syuzhet. I forholdet mellem eventyrerne sker der altså en forskydning fra fabula over i syuzhet. Afsluttende kan man sige, at eventyrernes formål må være at illustrere hvilke konsekvenser, der er forbundet med synd således er fortællingerne i høj grad didaktiske. 11

12 Rune T. Kidde - Analyse af Klaskepot og Snøfthvide og de syv gorillakrigere Klaskepot og Snøfthvide er RTKs genfortællinger af BGs Askepot og Snehvide. I de kommende analyser af værkerne skal vi se på, hvordan RTK både bryder med den historiske og den kunsteventyrlige genre. Indledningsvis vil jeg præsentere og kommentere på persongalleriet. Dernæst vil jeg redegøre for eventyrernes retorik, hvor jeg vil påvise en høj grad af mundtlighed. Efterfølgende vil jeg anskueliggøre værkernes struktur og sidenhen kommentere på eventyrernes udeladelse af temaer. Efter afsnittet om tematik følger opgavens konklusion. Persongalleriet: Foruden at være hovedpersonens navn er Klaskepot eventyrets humoristiske og paranomasiske 19 titel, der er en klar reference til BGs eventyr om Askepot". I eventyret om Snøfthvide og de syv gorillakrigere har vi også at gøre med en humoristisk titel, omend det ikke er en paranomasi. Selvom titlen ikke gennemført spiller på det lydlige element, er den dog en morsom reference til eventyret om Snehvide. Begge fortællingers øvrige personer, eksempelvis: stedsøstrene, kongen, stedmoderen og kronprinsen er ikke særligt nuanceret beskrevet, og de optræder som stiliserede typer. Til forskel fra BGs version hedder to af krigerne i Snøfthvide Granatchok- Georg og Mikkel Missil. Dette er et træk, som blandt andet er velkendt fra W. Disneys Snehvide, hvis dværge alle har navne. Det er yderligere iøjefaldende, at de mindst væsentlige personer i Klaskepot, såsom faderens hest Knud og onklen Oscar, er blevet navngivet. Netop af den årsag, at det ikke er karakteristisk for genren, forekommer det som en humoristisk kommentar til den. Retorik Eventyrerne er en variation af replikker og fortællerkommentarer. Teksternes stil er udpræget lavsocial pga. de mange slangudtryk og den jargonlignende ordlyd, og sproget er overvejende talesprogsnært med parataktisk sætningsopbygning. Ud over de korte forfelter og udeladte passiver kommer bl.a. en mundtlighed til udtryk i slangordene, eksempelvis tem lig blæret (s. 81), bøh- hat (s. 53) og labert kluns (s. 54) og i bandeordene eddergrønharkemig (ibid) og lort i lagkage (s. 56). Det er bemærkelsesværdigt, at RTK, på trods af den lave stil, alligevel bruger poetiske udråb som oh, der udpræget hører den højstemte stil til. 19 Paranomasi : Et ordspil, hvor der ændres umærkeligt på et ord eller et navn, og der spilles på den lydlige lighed. Bruges til at skabe en komisk effekt (Rasmussen, 2004, s. 253) 12

13 Ud over slangudtryk og bandeord er der en række andre elementer, der bidrager til talesproget; blandt andet indeholder teksterne interjektioner, såsom: Bingo (s. 54), NEJ! (ibid) og Nøj (s. 55). Interjektionerne formidler det talte sprogs udbrud og giver teksten en grad af volumen. Til forskel fra Klaskepot indeholder Snøfthvide en god mængde allitterationer. Et godt eksempel herpå, er den pudsige konstellation Fnyse, flæbe, fråde! Hade, hærge, harme! Savle, snøvle, snadre! Mordbrand, møl, muldvarpe, maveonde og mæslinger (s. 81, mine understregninger), som giver teksten en rytme og et tempo, der i den grad er betydningseksponerende. RTK blander verberne med substantiver møl og maveonde, som giver konstellationen en grad af volapyk, men som også illustrerer aktørens hensigter. Konstellationen er kendt fra tegneserier, måske især Anders And, hvor det er almindeligt at tilføje billedet verber som fnyse og flæbe, for at give karaktererne mulighed for at udvise intense følelser. Ligeledes er den kendt fra lyrikkens verden, der er den anden af de tre hovedgenrer (se evt. afsnittet om genreovervejelser). Modsat den episke genre, der viser et handlingsforløb, er det karakteristisk for lyrikken, at den verbaliserer følelser og stemninger i et fortættet øjebliksbillede 20, hvilket man må sige er aktuelt for denne konstellation. Et træk, der er bemærkelsesværdigt er, at RTK benytter sig af selvafbrydelse, som er kendetegnet ved talen og ikke skriften 21. Et eksempel på det er Nå, men så en dag læste de to stedsøstre i avisen (s. 54). Det er tydeligt, at selvafbrydelsen blandt andet tjener det formål at lede fortælleren videre til det relevante i forløbet altså til fabula. Det temposkifte, der er forbundet med selvafbrydelsen, er et kendetegn ved det talte sprog. Selvafbrydelsen bliver altså for RTK et virkemiddel, med hvilket han giver læseren fornemmelsen af, at teksten er en mundtlig fremstilling. Som en kommentar til RTKs retorik kan man overordnet sige, at fællesnævnerne for hans eventyr er, at han med sine sproglige virkemidler nærmer sig en mundtlig og meget billedskabende fremstilling. Denne stil kan være tæt forbundet med hans baggrund som tegneserieforfatter og tegner. Oprindeligt lavede RTK Snøfthvide i et tegneserieformat., der hedder Snifhvide 22 og således er Snøfthvide altså en genfortælling af en tegneserie, der er en genfortælling af et eventyr. Yderligere er det bemærkelsesværdig, at RTK sprog distancerer sig mærkbart fra sproget i BGs eventyr. Den høje stil i BGs eventyr bliver erstattet af en overvejende lavsocial stil i RTKs værker, hvilket kan betragtes som en ironisk kommentar til den historiske genres sproglige afvigelse fra den orale traditions mundtlighed. 20 Bergman, Jakobsen, Rasmussen, 2004, Lyrik. 21 Jacobsen og Skyum- Nielsen, 1998, s Kidde, Rune T. 1987, Den lilla møghætte og pulven Eventyr Evergreens, s

14 Fra at have beskæftiget mig med eventyrernes retorik, skal vi nu se på, hvordan værkerne strukturelt er bygget op. Struktur Som vi skal se i det følgende, er Klaskepot fasemæssigt en smule svær at vurdere. Årsagen til det er, at de elementer, der normalt illustrerer fasernes overgangene, ikke rigtig er til stede. Første fase indledes med den velkendte formel: Der var engang (s. 53), som indlemmer læseren i Klaskepots miljø, men den præsenterer ikke konteksten for en krises opståen. I BGs version trodser Askepot eksempelvis det forbud, hun har fået mod at tage til bal, hvorimod Klaskepot i RTKs version ikke foretager sig noget. Årsagen hertil skal måske findes i, at RTK har en forventning om, at læseren kender det oprindelige eventyr og dets struktur, og derfor er konteksten kogt ned til en intertekstuel reference, som ordet nå i overgangen fra første til anden fase skal fungere som. Det betyder, at fortællingen ikke indeholder en typisk handling (se evt. eventyr som genre), og at handlingen ikke skrider frem på baggrund af denne typiske handling. Det bryder med den trefasede struktur, som ellers er velkendt fra genren. Yderligere vil det sige, at handlingens udvikling afhænger af de øvrige aktører, hvilket betyder, at der opstår tvivl omkring Klaskepots position som hovedperson. Anden fase starter således ved: Nå, men så en dag læste de to stedsøstre i avisen[ ] (ibid.). Uden at være præsenteret tidligere kommer feen ind fra sidelinjen, og det bliver hendes ønske om at lave fis med Klaskepots søstre, der bringer handlingen videre. Klaskepot kommer til bal og møder kronprinsen, og hvis man kan sige, at der er en krise, der kulminerer i denne fase, må det være, at Klaskepot forvandles til et el- orgel og flygter fra ballet. Handlingen skrider nu frem ved kronprinsens søgen efter hende. Kronprinsen er altså den eneste aktør i eventyret, der reelt har et objekt, han stræber efter, og hvor han selv er modtageren af dette objekt. Den afsluttende fase starter ved: Da Klaskepot hørte, hvordan det hele hang sammen, så skammede hun sig ikke[ ] (s. 58) og er den fase, der etablerer kosmos omend med en lidt anderledes, afsluttende formel: Hver eneste aften spillede han Norges nationalmelodi på hende med to fingre, og inden året var omme, blev hun mor til en trækbasun (ibid.). Da den absurde afslutning bryder med både genren og med eventyret om Askepot, vidner det om en ironisk distance til såvel genren som BGs værk. Den forvirring, der hersker omkring strukturen i Klaskepot, skal tilskrives en forskydning fra fabula til syuzhet. RTK har nemlig lagt større vægt på sproget end på handlingen, og som nævnt tidligere er årsagen hertil formentlig, at RTK forventer at læseren kender eventyret. Den forventning giver ham mulighed for at lege med det billedskabende sprog og nedprioritere eventyrets struktur. 14

15 Det er dog bemærkelsesværdigt, at RTK kalder sin bog for Grimmere end Grimm, hvilket er en klar reference til BGs eventyr, når handlingsforløbet 23 er hentet fra Walt Disneys tegnefilm om Askepot. Som vi skal se i det følgende bryder strukturen i Snøfthvide ikke i samme grad med den trefasede struktur, som vi så det i Klaskepot. Første fase i Snøfthvide indledes med den velkendte formel: Der var engang (s. 80), og denne fase præsenterer læseren for Snøfthvides baggrund. Til forskel fra BGs eventyr bliver det ikke eksplicit fortalt, at dronningen vil være den smukkeste i landet. Det ligger implicit i den tegnerserieinspirerede konstellation, som jeg nævnte i afsnittet om retorik. Konstellationen er altså også en intertekstuel reference til dronningens ønske om at være den smukkeste i landet, som eksplicit bliver udtrykt i BGs Snehvide. Da krisens kulmination er forbundet med dronningens drabsforsøg på Snøfthvide, starter anden fase ved: Da forstod dronningen, at jægeren havde snydt hende [ ] (s. 83). Det er således jægerens trods, der, som i Snehvide, giver handlingen sit videre forløb. I denne anden fase forsøger dronningen tre gange at komme Snøfthvide til livs, og de to første gange redder gorillakrigerne hende, men den tredje gang forbliver hun livløs. Som i Snehvide er det altså ligeledes i Snøfthvide.. dronningens projekt, der bærer fortællingens udvikling. Det skal her bemærkes, at RTK bryder med den kunsteventyrlige genre, idet han benytter sig af et strukturelt funderet virkemiddel, som gentagelsen. I tredje fase, som starter ved: Nogle dage senere var der imidlertid en kongesøn, som kom forbi på sin knallert [ ] (s. 86), vågner Snøfthvide ved kongesønnens kys, og de bliver enige om at leve lykkeligt til deres dages ende. Eventyret afsluttes med: Og på den måde vandt det gode i mennesket endnu en storslået sejr, og de levede alle sammen lykkeligt næsten et par timer [ ] (s. 87), hvilket er en ironisk kommentar til BGs didaktiske afslutning. Som vi har set i det ovenstående er strukturerne i Klaskepot og Snøfthvide divergerende. Klaskepot lægger hovedvægten på syuzhet og spørgsmålet er så, hvad der er gældende for Snøfthvide. Selvom strukturen ligger i forlængelse af genrens typisk anvendte, er det ikke ens betydende med, at der sker en forskydning fra retorik over i struktur og derved fra syuzhet over i fabula. Strukturen er bestemt mere eksplicit i dette eventyr, men måden hvorpå eventyret sprogligt er fremstillet, er stadig det mest interessante. I arbejdet med strukturen i BGs værker redegjorde jeg for, at det tematiske univers i Askepots tilfælde er 23 W. Disneys Askepot bliver hjulpet af en fe, så hun kan komme til bal. Feen forvandler et græskar til en karet og mus til heste, der kan trække kareten. Til ballet taber Askepot sin sko, og denne bruger prinsen til at finde den sande brud; nemlig Askepot. 15

16 sammenhængende med dets struktur, og at man i farvesymbolikken i Snehvide kan finde frem til tematikken. Dette er ikke gældende i RTKs værker. Spørgsmålet er faktisk, om værkerne overhovedet har temaer. Tematik Som anskueliggjort i de ovenstående afsnit indeholder Klaskepot og Snøfthvide en del ironiske kommentarer til den historiske genre. Ironi har den særlige egenskab at fortælle noget, imens den distancerer sig fra det, og derfor er det svært at redegøre for, om eventyrerne reelt rummer temaer. Hverken Klaskepot eller Snøfthvide viderefører temaerne om udviklingen fra barn til voksen eller om kampen mellem det det dydige og det syndige, som vi så det i BGs værker. Det betyder, at eventyrerne ikke er didaktisk funderede, som BGs eventyr er det. Men hvad er da deres formål? Spørgsmålet er, om der overhovedet ER temaer i eventyrerne, eller om de i virkeligheden bare er en leg med genren; en dekonstruktion af den historiske genre. Temaerne findes, men i et implicit nærvær. Det er ikke nødvendig for RTK at eksplicere temaerne, for de ligger allerede i de eventyr, som hans værker bygger på. Det interessante ved RTKs værker er således ikke, HVAD eventyrerne handler om, for det ved vi, idet vi kender den historiske genre. Til gengæld er det interessante ved Klaskepot og Snøfthvide HVORDAN de bliver genfortalt, og derfor kan man sige, at retorikken bliver en erstatning for tematikken. Retorikken bliver tematikken. Konklusion Min hensigt med opgaven var retorisk, strukturelt og tematisk at undersøge, hvordan BGs og RTKs værker forholder sig til genren samt hinanden. Det var min tese, at der sker en forskydning fra struktur over i retorik i forholdet BG og RTKs værker imellem, og at der internt i BGs eventyr sker et skred fra fabula over i syuzhet. I analyserne af henholdsvis BGs og RTKs værker har vi set, hvordan de fire værker hver især anvender genren, eller udvider og bryder med den. I mine analyse af Askepot og Snehvide påviste jeg, at eventyrernes retorik bryder med den folkeeventyrlige genre. Som nævnt i analysen skal retorikkens brud med genren nok tilskrives, at BG indsamlede og nedskrev eventyrerne. I denne nedskrivningsproces er der formentlig sket et skred fra den orale traditions enkle og kollektive sprog til den skriftbundnes høje litteraritet. I analyserne af eventyrernes struktur og tematik så vi, at moralen og temaerne bliver artikuleret på 16

17 divergerende vis. I Askepot artikuleres moralen og temaerne eksplicit, hvorimod læseren, med hjælp fra syuzhet, selv må nå frem til moralen og temaerne i Snehvide. Internt i BGs værker sker der altså en forskydning fra fabula og over i syuzhet. Analyserne af BGs værker viste os yderligere, at værkerne strukturelt ligger i forlængelse af genren, idet de begge er trefasede, og at de tematisk handler om udviklingen fra barn til voksen og det dydiges kamp mod det syndige. Det sidstnævnte er et udtryk for tidens ideologi, og det adskiller sig fra den folkeeventyrlige genre. I analysen af RTKs gendigtninger af Askepot og Snehvide anskueliggjorde jeg, at retorikken bryder med både den kunsteventyrlige genre. RTK ophæver med sine retoriske virkemidler skellet mellem tale og skrift, og nærmer sig på den vis en mundtlighed. Ved at ophæve skellet mellem talen og skriften udvisker RTK afstanden mellem afsender og modtager, og kommer nærmere den oprindelige tradition inden for folkeeventyr; nemlig den mundtlige overlevering. I forbindelse med strukturen og temaerne i RTKs eventyr konkluderede jeg, at RTKs forventning om læserens kendskab til den historiske genre, giver ham mulighed for at lege med sproget og nedprioritere strukturen. Idet sproget bliver det bærende element for fortællingerne, får det position som eventyrernes tema. På baggrund af disse opsummeringer af henholdsvis BG og RTKs værker, kan jeg i forlængelse af min indledende tese altså konkludere, at der overordnet sker en forskydning fra struktur i BGs værker og over i retorik i RTKs eventyr, og at der internt i BGs værker sker en forskydning fra fabula til syuzhet. De fire værker, som jeg har arbejdet med står i stærk kontrast til hinanden. RTKs værker er genfortællinger af BGs eventyr og burde ligge i forlængelse af den kunsteventyrlige genre, hvilket man på ingen måde kan sige er tilfældet. Via sit enkle sprog og sin mundtlighed bevæger Klaskepot og Snøfthvide sig over på den folkeeventyrlige genres domæne. Det er morsomt at bemærke, at BGs eventyr, der hovedsageligt ligger i forlængelse af den konventionelle genre, foretager den præcist modsatte rejse. Hvor RTKs værker sprogligt bliver folkeeventyrlige, bliver BGs eventyr altså kunsteventyrlige. Som sagt er RTKs eventyr genfortællinger af BGs fortællinger og dette forhold giver RTK en frihed til at bryde med, ironisere over og lege med genren, hvilket i høj grad også gør sig gældende. Som anskueliggjort i min analyse af hans eventyr, kan man finde en del ironiske kommentarer til den historiske genre, og som nævnt i afsnittet om tematik har ironi den særlige egenskab at fortælle noget, imens det distancerer sig fra det. RTK 17

18 forholder sig altså afstandstagende til BGs værker, hvilket man især kan fornemme i udeladelsen af temaerne, der i BGs fortællinger er forbundet med det belærende. Da RTKs eventyr ikke eksplicit rummer temaer, er det heller ikke nødvendigt med en striks struktur, hvilket værkerne (især Klaskepot ) vidner om. Det er pudsigt, at RTK på samme tid bygger på og accepterer genren, imens han distancerer sig fra og nedbryder den. Spørgsmålet, der står tilbage er så, hvad man kan kalde hans fortællinger? Er de eventyr? Som jeg redegjorde for i eventyret som genre, har genren (eventyret) sin oprindelse i den orale tradition. I kølvandet af, at skrifttraditionen overtog den mundtlige, er eventyr blevet nedskrevet, diskuteret, analyseret og kategoriseret. I virkeligheden er spørgsmålet, om der overhovedet findes eventyr længere. Genrens forudsætninger er jo fuldstændig anderledes nu. Forfattere som RTK bruger naturligvis genrens konstituerende træk, som skabelon for sin fortælling, men bevidstheden bag værkernes udvikling er anderledes. Det er ikke mit job at kategorisere RTKs værker, men hvis jeg skal forsøge at besvare spørgsmålene stillet for lidt siden, vil mit svar være både ja og nej. Idet RTK ophæver skellet mellem tale og skrift og derved kommer den mundtlige overlevering nær, mener jeg, at han er mere tro og fair mod genren end BG. Denne troskab mod genren bevirker desværre også, at strukturen og tematikken i eventyrerne bliver nedprioriteret og derved får en meget implicit plads, og på det punkt opstår der tvivl omkring, hvorvidt man kan kalde hans fortællinger for eventyr. Det ærgrer mig egentlig lidt, for jeg mener godt, at man kunne bringe det moderne eventyret tilbage til genren og være genren eksplicit tro på både det sproglige, strukturelle og tematiske plan. 18

19 Litteraturliste Bergman, J., Jakobsen, K. H., Rasmussen, H. (2004): Gads Litteraturleksikon. 1. Udgave, 3. Oplag København, Gads Forlag. Høgh, Carsten (2002): Eventyr Leksikon. 1. Udgave, 1. Oplag, København, Rosinante. Jacobsen, H. G., Skyum- Nielsen, P. (1996): Dansk sprog en grundbog. 1. Udgave, 2. Oplag Viborg, Nørhaven A/S. Kidde, Rune T. (1987): Den lilla møghætte og pulven Eventyr Evergreens. 1. Udgave, 6. Oplag København, Ekstra Bladets Forlag. Kidde, Rune T. (2006): Grimmere end Grimm. 1. Oplag København, Forlaget Modtryk. Larsen, Svend E. Strukturalisme (2001) i: Fibiger, J., Lütken, G., Mølgaard, N.: Litteraturens Tilgange. 1. Udgave, 2. Oplag København, Gads Forlag. Sørensen, Villy (1995): Grimms Eventyr Udgave, 1. Oplag Haslev, Nordisk Bogproduktion A.S. Todorov, Tzvetan (2007): Den fantastiske litteratur en indføring. 2. Udgave Århus, Forlaget Klim. Østergaard, Lene (2008): De syv dødssynder er blevet misforstået. Bilag 1 Netside: 19

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

I dag skelner vi mellem forskellige typer eventyr: folkeeventyr og kunsteventyr.

I dag skelner vi mellem forskellige typer eventyr: folkeeventyr og kunsteventyr. Eventyrgenren Eventyr er en genre der hører til folkedigtning. Man finder eventyr i alle kulturer, og det er en meget gammel fortælleform. De ældste eventyr man kender til, er fra Egypten og er omkring

Læs mere

Genreforløb Gentofte bibliotekerne

Genreforløb Gentofte bibliotekerne Genreforløb Gentofte bibliotekerne Eventyr: Vi læste Prinsessen på ærten og Pandekagen (remseeventyr) Eventyr kan opdeles i 2 grupper: Folke-eventyr og kunst-eventyr: Folkeeventyr har eksisteret i flere

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE

ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE ANALYSEMODEL TIL ROMAN OG NOVELLE HUSK!!!! BRUG DIN TEKST HENVIS TIL DEN SKRIV VIGTIGE TING I MARGEN UNDERSTREG NOGET DU SYNES ER VIGTIGT!!! Præsentationspunkter o Tekstens titel og forfatter o Tekstens

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Analyse af Locobase reklamen

Analyse af Locobase reklamen Analyse af Locobase reklamen Genre Tekstens genre er sagprosa, hvilket vil sige, at teksten er nonfiktiv, altså er indholdet virkeligt. Man kan kende sagprosa på, at det har en afsender, et sagforhold

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER

UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER UNDERVISNINGSMATERIALE TIL FORESTILLINGEN DENGANG VI BLEV VÆK DET OLSKE ORKESTER 1 INTRODUKTION: Dengang Vi Blev Væk er en fysisk og poetisk teaterforestilling der handler om at blive voksen før tid. Det

Læs mere

Litteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek STRUKTURALISME

Litteraturanalyse 3, 4. semester FS 08 Underviser: Jan Rosiek STRUKTURALISME STRUKTURALISME Litteraturanalyse 3, 4. semester Strukturalisme kaldes en af de klassiske litteraturteorier. Få praktiserer den, mange tager afstand fra den, men alle forholder sig til den. Strukturalismen

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2010-august 2011 Institution Københavns tekniske skole, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Opgave B. Svend Åge Madsen: Kærlighed ved sidste blik

Opgave B. Svend Åge Madsen: Kærlighed ved sidste blik Opgave B. Svend Åge Madsen: Kærlighed ved sidste blik 1. Beskriv teksten ved hjælp af Seymour Chatmans skel mellem kerne- og satellitbegivenheder. Derfor tabt, evigt tabt, hun, som havde svoret, at intet

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk

Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk Årsplan for klasse 3. kl. Skoleåret 2011/2012 efterår Fag: Dansk Ugeplan - dag Emne/tema/projekt Mål & Arbejdsformer Aug 33 mandag Skoleopstart kl. 16-18 Min sommerferie Jeg er ikke nogen kanin om personkarakteristik

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Disposition til essay

Disposition til essay Disposition til essay Du skal være indstillet på et stort forarbejde, hvis du vælger essayet. Du SKAL også inddrage danskfaglig viden og danskfaglige begreber. Tekstlæsning Læs teksten igennem to-tre gange

Læs mere

Analyse af Aarestrups Var det Synd?

Analyse af Aarestrups Var det Synd? Litteratur analyse v/ Jan Rosiek, hold 2 Sine Frejstrup Grav Petersen Analyse af Aarestrups Var det Synd? Digtet Var det Synd af Emil Aarestrup er et lyrisk digt, der består af 6 strofer af hver 4 vers.

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Prinser, prinsesser og konger på slotte, eventyrvæsner og kjoler så f lotte. Mængden af eventyrting er uhyrlig i denne bog, som er helt eventyrlig!

Prinser, prinsesser og konger på slotte, eventyrvæsner og kjoler så f lotte. Mængden af eventyrting er uhyrlig i denne bog, som er helt eventyrlig! Prinser, prinsesser og konger på slotte, eventyrvæsner og kjoler så f lotte. Mængden af eventyrting er uhyrlig i denne bog, som er helt eventyrlig! Denne BOG tilhører... Hvad er der i bogen? Skabeloner

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Ugebrev. Nr. 22, skoleåret 2013-14. 15. februar 2014. Og de levede lykkeligt til dagens ende. Eller noget i den retning...

Ugebrev. Nr. 22, skoleåret 2013-14. 15. februar 2014. Og de levede lykkeligt til dagens ende. Eller noget i den retning... Ugebrev Nr. 22, skoleåret 2013-14. 15. februar 2014 Og de levede lykkeligt til dagens ende. Eller noget i den retning... Det store eventyr i uge 6 sluttede med at Dronning Rødhætte d. 4 ringede med sin

Læs mere

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af?

H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN. Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? H. C. ANDERSEN PÅ DE ÆLDSTE KLASSETRIN AT TURDE SÆTTE FODEN I KLEMME I DØREN Hvilke eventyr kender du? Hvilke eventyr holder du mest af? Hvorfor holder du mest af dem? Hvad synes du kendetegner et H. C.

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

En reklame kan opfattes som en sagprosatekst, som vil påvirke modtageren til at udføre bestemte handlinger. En reklame kan også siges at tilhøre

En reklame kan opfattes som en sagprosatekst, som vil påvirke modtageren til at udføre bestemte handlinger. En reklame kan også siges at tilhøre En reklame kan opfattes som en sagprosatekst, som vil påvirke modtageren til at udføre bestemte handlinger. En reklame kan også siges at tilhøre genren faktion. Faktion er en betegnelse for tekster, der

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik

Den farefulde færd. Skrevet af Emil og Frederik Den farefulde færd Den 24. april 2014 øvede Rønnebæk skoles musicalhold på deres stykke den farefulde færd, som Therese Flensbak har skrevet, både manuskript og sange. Skuespillet handlede om tre dovne

Læs mere

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik.

Naturen i byen Overlade Skole. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse. For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et tværfagligt projekt for 5. + 6. klasse For fagene: Dansk, Matematik, Billedkunst, Sløjd, Musik & Natur/Teknik. Et MEGA godt emne det har været sjovt! Patrick Stistrup 6. klasse Indhold - Hvad har vi

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet For hver rose vi om natten føjer til livet, / trækker dagen en sorgløs fortolkning

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det.

At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Copy Paste At plagiere er at snyde! Snyd er uacceptabelt, og du vil blive bortvist fra dine prøver, hvis du snyder. Så enkelt er det. Ifølge Nudansk Ordbog så betyder plagiat en efterligning, især af en

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk.

Gys og gru. Lærerark. Opgaverne er egnet til undervisning i faget dansk. Lærerark Gys og gru Om undervisningen i Tivoli: Undervisningen i Tivoli varer 90 min. og som udgangspunkt, vil der være en afklaring af emne og gennemgang af relevant teori i undervisningslokalet i ca.

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Karla og Jonas Spillefilm. Målgruppe: 5. 6. klasse

Karla og Jonas Spillefilm. Målgruppe: 5. 6. klasse Fag: Dansk Spilletid: 83 min. Om filmen og kapitelmærknigen: Handling»«er 3. film i Karla-serien, der er baseret på bøger af Renée Toft Simonsen, og på filmlærredet instrueret af Charlotte Sachs Bostrup.

Læs mere

Tilgivelse er ikke et hukommelsestab og fjerner ikke skyld

Tilgivelse er ikke et hukommelsestab og fjerner ikke skyld Tilgivelse er ikke et hukommelsestab og fjerner ikke skyld Af Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 31. august 2014, dagen der i kirkens kalender er 11. søndag i trinitatis. Evangelieteksten,

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne.

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne. Post 1 Guld er meget værdifuldt. I Guds øjne er vi noget fantastisk værdifuldt. Vi er faktisk meget mere værd for ham end guld! I bibelen står der:.du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU LIDT OM PETER LUNDBERG Billedkunstner, forfatter og foredragsholder. (F: 1955) Peter Lundbergs billedkunstneriske karriere startede i 1969, og i mange år blev

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere