Genopbygning efter krigen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Genopbygning efter krigen"

Transkript

1 Genopbygning efter krigen

2 Salling Banks ekspeditionslokale midt i 1950 erne. Til højre ses fuldmægtig Th. Nielsen. 190

3 Danmark 1946: Der er stor social uro og mange strejker. Folketingets flertal ønsker ikke Sydslesvig tilbage til Danmark, selvom der er stor tilgang til den dansksindede Sydslesvigsk Vælgerforening. Der gennemføres en engangsskat og formuestigningsafgift for at opsuge likviditet. 1947: Kong Christian den 10. dør, og efterfølges af kong Frederik den 9. Statsminister Knud Kristensen mener som privatmand, at Sydslesvig skal have mulighed for på et senere tidspunkt at holde folkeafstemning om områdets tilhørsforhold. Statsministeren fældes ved en mistillidsafstemning. Ved folketingsvalget vinder Socialdemokratiet 9 mandater - samme antal som kommunisterne taber. Venstre vinder 11 mandater, de konservative taber 9. Socialdemokratiet danner en mindretalsregering med Hans Hedtoft som statsminister. 1948: Regeringen fører en stram afgiftspolitik. Danmark tiltræder Marshall-planen. Fodboldtipningen indføres. Undervisningsminister Hartvig Frischs retskrivningsreform vedtages: å erstatter aa. 1949: Danmark indtræder i NATO. Radikale, DKP og hovedparten af Dansk Retsforbund stemmer imod. Danmark følger England og devaluerer med 30% i forhold til dollar. 1950: Koreakrigen udbryder den 25. juni. Råvarepriserne stiger, og det forøger Danmarks økonomiske problemer. Regeringens forslag om afgiftsforhøjelser og importregulering kan ikke samle flertal, og der udskrives folketingsvalg. Ved valget vinder de konservative 10 mandater og Retsforbundet 6, mens Venstre taber 10. Hans Hedtoft danner på ny regering. Regeringen væltes halvanden måned senere på spørgsmålet om, hvornår smørrationeringen skal ophæves. Venstre og konservative danner en mindretalsregering med Erik Eriksen som statsminister. 1951: Endnu en økonomisk pakke gennemføres, suppleret med prisstop på visse fødevarer og pris- og avancekontrol. 1952: Nordisk Råd oprettes. Der indføres pasfrihed mellem de nordiske lande. Kafferationeringen ophæves. 1953: Ved en folkeafstemning den 28. maj vedtages en ny grundlov. Landstinget afskaffes, der indføres folkeafstemninger, hvis mindst en trediedel af Folketingets medlemmer forlanger det. Tronfølgen ændres, så kvinder får arveret (efter evt. sønner). Det gør prinsesse Margrethe til tronfølger i stedet for hendes onkel, prins Knud. Ved det efterfølgende valg går Socialdemokratiet så meget frem, at Hans Hedtoft kan danne en socialdemokratisk mindretalsregering. 1954: Nye regeringsindgreb i økonomien for at begrænse handelsunderskuddet. De billige statslån til boligbyggeri forsvinder. Alt i alt vil regeringen opsuge 1,5 milliard i købekraft over halvandet år. 1955: Statsminister Hans Hedtoft dør og efterfølges af H.C. Hansen. Flere økonomiske indgreb: Der indføres omsætningsafgift på visse varer, bl.a. tøj, og afgiftsskruen drejes endnu engang. Regeringen og de radikale får støtte fra venstremanden, tidligere finansminister Thorkild Kristensen, der stemmer modsat sine partifæller. 191

4 Skiveegnen Årene indtil 1950 prægedes stadig af krigens eftervirkninger. Det kneb med at skaffe brændsel, råstoffer m.m., og der var god brug for mange hænder i tørvemoserne og i brunkullene i Sdr. Resen, der blev fundet i Efter Danmarks tiltrædelse af Marshallplanen i 1948 fik landbruget tilført store tilskud, som bl.a. blev anvendt til at købe maskiner for. Fergusontraktoren blev symbol på en udvikling, der fra begyndelsen af 1950 erne i hastigt tempo erstattede heste og håndkraft med motorer og maskiner. Egnen tog endnu et skridt ind i den elektriske tidsalder. De små land-elværker blev nedlagt, og jævnstrømmen blev erstattet med vekselstrøm overalt. Landboerne gik sammen og oprettede andelsfrysehuse. Næste skridt blev køleskabet i det nye hus. De første typehuse blev udviklet af Jens M. Hansen i Nr. Søby. I 1951 fik Skive en radiostation, der transmitterede det nye Program 2, og året efter kunne egnens beboere som de første i Jylland opleve det nye fjernsyn ved en demonstration på Hotel Royal. På landet begyndte de små skoler at forsvinde til fordel for nye centralskoler, der kunne tilbyde præliminær- eller realeksamen. De nye skoler skulle bruge mange lærere, og det var en af grundene til, at Skive i 1952 fik et seminarium. Skive begyndte at gennemføre de store byudviklingsplaner. I 1950 blev Skives areal tredoblet ved indlemmelsen af Skive søndre landsogn m.m., og samme år gik arbejdet med at flytte banerne og banegårdene i gang. I første omgang koncentrerede man sig om jordarbejderne, der kunne laves i etaper, for at skabe så meget arbejde som muligt til de mange arbejdsløse, som egnen fik i begyndelsen af 1950 erne. Brunkulseventyret i Sdr. Resen Tørveproduktionen fik et nyt opsving under krigen, hvor kul og olie i de små mængder, de kunne skaffes, blev forbeholdt livsvigtige formål. Moserne i f.eks. Rønbjerg og Ejsing sydede af liv, når flere hundrede tørvearbejdere producerede i millionvis af tørv. Egnens undergrund gemte også på andet, der kunne brændes. En kold januardag lige efter krigens afslutning var Ejner Rosgaard i gang med at dræne en mark hos gårdejer Ulrich Pedersen i Sdr. Resen. Under gravningen stødte han på noget hårdt, som han mente måtte være brunkul. Området blev undersøgt, og det viste sig, at det indeholdt endog meget fine brunkul med bedre brændværdi end brunkullene fra det største brunkulsområde i Søby ved Herning. Ulrich Pedersen indgik en kontrakt med fabrikant Alfred Balle Pedersen, Herning, hvorefter han skulle have en krone pr. ton brunkul, der blev gravet. Den 15. marts 1946 begyndte gravningen af brunkul i Sdr. Resen. Ret hurtigt blev andre gårde i området købt af brunkulsfabrikanter, og snart var flere fabrikanter i gang med at grave. På højdepunktet var der beskæftiget ca. 100 arbejdere, der arbejdede på jord fra otte gårde. 192

5 Brunkullene i Sønder Resen blev læsset på tipvognstog og kørt til sortering efter størrelse. Foto ca Mange arbejdere byggede primitive skure og hytter uden for Sdr. Resen by. Her fandtes også en kantine og KFUM-hjem, hvor arbejderne kunne spise og tilbringe fritiden uden alkohol. Når arbejderne nøjedes med de primitive forhold, skyldtes det, at ingen vidste, hvor længe brunkulseventyret ville vare. I midten af 1950 erne, hvor importen af kul og olie var blevet normal igen, trappedes gravningen af brunkul ned. Det sidste firma, Chr. Sørensen i Ågården, standsede produktionen i december I 1960 erne blev store dele af brunkulslejerne jævnet ud og beplantet. Området ved Karup Å ligger i dag hen som en naturpark, hvor nogle af de gamle brunkulsgrave er blevet til søer. Fergusontraktoren I 1947 meddelte den amerikanske udenrigsminister George Marshall, at USA ville give store tilskud til genopbygning af den europæiske økonomi. Marshallhjælpen skulle løbe over 4 år, og programmet for pengenes fordeling skulle være færdigudarbejdet inden juli Hjælpen blev formidlet gennem OEEC (Organization for European Econo- 193

6 Den nye Ferguson-traktor på Bakkegården i Gammelstrup ca mic Cooperation). Danmark fik 1,4 milliarder kr., hvoraf landbruget fik 370 mill. kr. Pengene blev først og fremmest anvendt til indkøb af oliekager, korn, traktorer, maskiner og brændstof, men andre ting kunne også lade sig gøre: I 1954 fik Salling Landboforening f.eks. et forsøgstærskeværk financieret af Marshall-midlerne. De små, grå fergusontraktorer blev om noget symbol på Marshall-hjælpen. Med dem trængte mekaniseringen for alvor ind i landbruget og vendte op og ned på hele den traditionelle måde at drive landbrug på. I mange tilfælde blev mekaniseringen også et farvel til det store folkehold på landet. 194

7 De første traktorer på egnen blev anskaffet af nogle af de største landbrug. Et stort landbrug som Søvang fik traktor midt i 1930 erne, men havde stadig 13 spand heste. I 1947, hvor antallet af heste i landbruget kulminerede, var der heste, 15 år senere (1963) var det dalet til Udviklingen kom klart til udtryk på dyrskuet i Skive. I 1950 blev der udstillet 28 jydske og 45 belgiske heste, i belgiske! I løbet af 10 år forsvandt de store arbejdsheste næsten fuldstændigt fra dyrskuet. I samme periode steg antallet af traktorer dramatisk. I 1944 var der traktorer i Danmark. I 1952, hvor Marshallhjælpen begyndte at slå igennem, var tallet steget til Ti år senere var antallet af traktorer næsten firedoblet til Traktorerne var kun begyndelsen. I løbet af 1950 erne begyndte mejetærskeren af afløste selvbinderen. De første mejetærskere var for det meste beregnede til at skulle bugseres af en traktor, men ret hurtigt gik landbruget over til selvkørende mejetærskere. Igen var de store landbrug først: Søvang havde en selvkørende mejetærsker midt i 1950 erne. I 1960 var der knap mejetærskere i Danmark, i 1965 var det steget til godt Mejetærskeren gjorde det nemt at få kornet i lade, men den gammeldags lade duede ikke rigtig mere. I kølvandet på investeringen i mejetærskeren måtte landmanden investere i en kornsilo, evt. med tørringsanlæg, så fugtigt korn ikke brændte sammen. Samtidig fik mange landmænd brug for en silo til ensilage. I 1957 kom den første grønthøster på markedet, og nu blev det almindeligt at ensilere græs i stedet for at slå det til hø. Mekaniseringen medførte en omlægning af landbrugets produktionsmåde. Hvor den tidligere havde krævet mange hænder, blev landmanden nu mere og mere alene på gården. I 1940 var der beskæftigede i dansk landbrug. Knap 25 år senere var tallet faldet til (1963), og det fortsatte med at falde. De overflødiggjorte måtte forlade landbruget, men heldigvis var der arbejde at få i 1960 ernes nye industrivirksomheder. Andelsfrysehuse og andelsvaskeri Før køleskab og fryser for alvor rykkede ind i hjemmene fra midten 1950 erne opbevaredes maden i kølige kældre. For at gøre den holdbar, måtte den henkoges, syltes eller saltes. I 1947 begyndte man på landet at bygge frysehuse, hvor beboerne i en landsby kunne opbevare deres fødevarer. Som det var sædvane på landet, blev frysehusene ejet af andelsforeninger. Frysehusene kunne bestilles nøglefærdige hos firmaer som Ths. Sabroe i Århus. Det valgte man at gøre en del steder, med det resultat, at man langs landevejene i Jylland kan finde de ens udseende, beskedne rødstenshuse. Andre frysehuse blev opført af en lokal murermester, og heller ikke her blev der gjort meget ud af det arkitektoniske. De første frysehuse havde op til 50 bokse og var med betjening, men det almindelige blev snart mindre anlæg med op til 25 bokse, hvor hver andelshaver måtte betjene 195

8 Jebjerg Frysehus var stadig i drift i ja, der var ligefrem rift om boksene. De blev især brugt som fjernlager til bær og grøntsager. Her holder husets bestyrer, Niels Jakobsen, foran frysehuset i Østergade. Foto: Casper Jacobsen. sig selv. Det beskedne antal bokse i frysehuset betød, at der kunne være 2-4 frysehuse i hvert sogn. I Sundsøre kommune er der registreret 21 frysehuse, og dette tal kan tages som dækkende for egnen. Selv Skive by fik sit eget store frysehus i Voldgade 15. I modsætning til forholdene på landet var frysehuset i Skive ejet af et interessentskab, I/S Skive og Omegns Frysecentral. Frysehuset havde 350 bokse og et godsrum, og der var ansat en bestyrer, kørelærer Ebbe Christensen, til at betjene kunderne. Ca. 2/3 af dem var landhusmødre. Det kostede ca kr. at bygge frysecentralen, der åbnede den 11. oktober I midten af 1960 erne var antallet af køleskabe og frysere blevet så stort, at frysehusenes bokse begyndte at stå tomme. De første frysehuse blev nedlagt på dette tidspunkt, men det var først fra midten af 1970 erne, at frysehusene for alvor forsvandt. I dag er der kun få tilbage, men mange af bygningerne står der stadig og fortæller om tid, hvor det var nødvendigt at stå sammen, hvis man ville have del i goderne. Den 30. maj 1947 tog Husholdningsforeningen for Salling initiativ til oprettelse af et andelsvaskeri i Skive. Der var interesse for sagen, og året efter holdt man stiftende generalforsamling. Det gik ikke helt let med at få skaffet andelshavere, så først i 1954 kunne vaskeriet starte. Det fik lokaler i det tidligere Koopmanns slagteri i Brårupgade, som var blevet købt af Skive Andelsslagteri og nedlagt. Ved starten var der ansat 22 kvinder, der skulle vaske kg. pr. dag for at det kunne løbe rundt. 196

9 Heldigvis strømmede det til med kunder. Kvinderne begyndte at komme ud på arbejdsmarkedet, og det var jo dem, der hidtil havde gået hjemme og klaret vasken i vaskehusets gruekedel på den ugentlige vaskedag. Det var der ikke tid til længere, og så måtte tøjet på vaskeri! 1960 erne blev vaskeriernes storhedstid, men så fik husmødrene hver sin vaskemaskine! I løbet af få år forsvandt mange af de private kunder, og vaskerierne blev nødt til at se sig om efter nye opgaver. Andelsvaskeriet gik over til leje tøj m.m. ud, mens Skive Dampvaskeri var så heldig at få en kontrakt med Skive kaserne. Typehusene I begyndelsen af 1950 erne ophævedes den stramme styring af boligbyggeriet. Der blev givet billige statslån til opførelse af enfamiliehuse. Ordningen udløste et byggeboom, som skabte en ny type byggevirksomheder: Typehusfirmaerne. På Skiveegnen dominerede to store virksomheder: JHM Huse i Nr. Søby og Roslev Huse i Roslev/Skive. I 1933 startede tømrer Jens M. Hansen sin egen tømrerforretning i Nr. Søby. Ved siden af det almindelige tømrerarbejde begyndte Jens M. Hansen at fremstille kyllingehuse, møbler og sommerhuse. Omkring 1950 begyndte han at bygge typehuse. En af de første store opgaver blev Skive kommunes huse på Finlandsvej, opført i I de følgende år udviklede tømrervirksomheden sig til en fabrik, hvor bygningsdelene i JHM-husene blev præfabrikeret, hvorefter de blev samlet på stedet. I midten af 1960 erne opførte JMH huse ca. 80 type- Jens M. Hansen i støbehallen på JMH Huse i Nr. Søby ca Foto: Poul Jensen. 197

10 huse om året, og ved siden af opførte JHM adskillige fabriksbygninger, bl.a. Ford og Renault ved Sdr. Boulevard i Skive, samt Vestjydsk Glasimport på Hjortevej i Skive. JMH huse var i 1960 erne den største virksomhed i Nr. Søby, og mange af fabriksarbejderne fik bygget et JMH hus til sig selv og familien. Jens M. Hansen kom til at præge udviklingen i Nr. Søby. Han gjorde en stor indsats for det nye forsamlingshus, for opførelsen af Nr. Søby skole og for anlæggelsen af Nr. Søby Friluftsbad. I 1939 flyttede murer Bernhard Nielsen til Roslev som bestyrer for Roslev Missionshus. Han startede egen forretning og grundlagde Salling Betonvarefabrik, som han drev i 14 år. I 1959 indgik han i kompagniskab med tømrer- og snedkermester Visti Vistisen, Roslev. De to grundlagde typehusfirmaet Roslev Huse, der meget hurtigt voksede sig så stort, at der ikke var plads til flere udvidelser i Roslev. I 1964 byggede Roslev Huse en fabrik på kvm., som allerede i 1967 blev udvidet til kvm. På dette tidspunkt havde fabrikken en produktionskapacitet på huse om året og 300 ansatte. I 1971 løb Roslev Huse ind i en likviditetskrise, som tvang de to stiftere til at sælge fabrikken. Skive bliver tre gange så stor 1950 Et vigtigt led i Skives store planer for efterkrigstiden var at skaffe plads til boliger og virksomheder. Forhandlinger herom mellem Skive kommune og Skive Landsogn-Resen kommune begyndte i Skive ønskede, at hele det søndre landsogn (Årbjerg, Glattrup, Gammelgård, Egeris, Bilstrup og Svansø) samt dele af Lund og Vinde, området ved Sdr. Dås, området ved Resenvej, hvor bryggeriet Thordal havde købt byggegrund samt Krabbesholm Sanatorium skulle overflyttes til Skive. Sognerådet i Skive Landsogn-Resen ville godt afgive de fattige områder syd for åen, men sagde nej til at afgive bl.a. Krabbesholm Sanatorium. Man var bange for, at kommunen så ville blive så lille, at den ikke kunne klare sig. Efter årelange forhandlinger fik sognerådet sin vilje, og indlemmelsen, som den blev kaldt i Skive, blev fastsat til den 1. april Samtidig blev der overført mindre arealer fra Højslev-Dommerby-Lundø kommune (Jegstruplejren og en del af travbanen) og gennemført en regulering af kommunegrænsen til Estvad-Rønbjerg. Det var en følge af et stort landvindingsprojekt i Skive Ådal, hvor åen blev ført i en kanal langs Bilstrup-Egerissiden af ådalen. Ved indlemmelsen tredobledes Skives areal omtrent. Før 1950 fyldte kommunen 790 hektar, efter næsten Befolkningstallet steg kun med 1.200, for en stor del af de indlemmede område bestod af plantager, som Skive kommune ejede og havde fået beplantet som nødhjælpsarbejder. De største umiddelbare konsekvenser af indlemmelsen mærkede skolebørnene. Skolen i Lund og hovedskolen i Egeris blev nedlagt, mens forskolen i Egeris fik lov til at fortsætte som småbørnsskole. 198

11 Brårup og en del af det indlemmede Skive søndre Landsogn: Gammelgård, Egeris, Bilstrup og Svansø ca Midt i billedet ses Gammelgårds Teglværk og til højre den gamle Struerbane og begyndelsen til Sdr. Boulevard. Foto: Sylvest Jensen. Banegårdsarbejdet går i gang De store banegårdsplaner blev lagt i de første år af Anden Verdenskrig, men der kom til at gå adskillige år, inden flytningen gik i gang. På grund af skiftende regeringers økonomiske indgreb blev arbejdet udført over 11 år. Næsten alle de første arbejder (indtil 1957) var jordarbejder, som blev udført med skovl. Dette arbejde kunne opdeles i små etaper, efter hvor mange penge, man kunne få bevilget, og det gav arbejde til mange arbejdsløse, fordi meget af det blev udført med skovl og håndkraft. I januar 1950 gik arbejdet med at fylde fylde Harders Teglværks tidligere lergrav op med jord. Dernæst blev jernbanebroen over åen bygget. Broen blev bygget 100 meter øst for det daværende åløb, og efter at den var færdig, blev åløbet flyttet hen til broen! Næste etape blev strækningen neden for kirkegården og strækningen fra Holstebrovej til Sallingbanerne i Resen. Dette arbejde blev påbegyndt i 1952 og var færdigt i 1954, som man kan læse på broerne ved Vindevej og Dølbyvej. Derefter tog man fat på at bygge broerne på Sdr. Boulevard. De mange tons fyld, der skulle bruges til de nye baner, blev gravet i Årbjerg. Her begyndte arbejdsløse arbejdsmænd med hver sin skovl at grave i Indtil 1957 blev al fyldet gravet med skovl, men så var arbejdsløsheden på egnen faldet så meget, at gravkøerne blev sat ind. 199

12 Begyndelsen til banegårdsflytningen i Skive: opfyldning af den tidligere lergrav ved Harders Teglværk i I baggrunden ses kirkerne i Skive. Centralskolerne Skoleloven af 1937 stillede krav om indførelse af flere fag i landsbyskolerne. Skolebygningerne kunne mange steder ikke leve op til kravene, og i mange kommuner gik man i gang med at diskutere det sprængfarlige emne: Skal vi udvide de eksisterende skoler, skal vi bygge nye, og skal vi ligefrem slå nogle af de små skoler sammen til en stor skole: centralskolen? Det var et emne, der kunne udløse megen debat, for både forældre og lærere var interesserede i at bevare deres skole. Og hvis det kunne lade sig gøre, hvor skulle skolen så ligge? Og hvem skulle være skoleleder? Udbruddet af Anden Verdenskrig standsede debatten, men efter krigen dukkede den op igen med fornyet styrke. I første halvdel af 1950 erne traf man beslutningerne om skolevæsenet i de fleste kommuner, men selve skolerne stod først færdige o Nogle steder byggede man en ny skole med realafdeling, f.eks. i Balling, Jebjerg og Højslev St. Andre steder blev skolen placeret mellem de toneangivende byer i kommunen, f.eks. i Brøndum-Hvidbjerg og Ørslevkloster, og i Estvad-Rønbjerg byggede man skolen ved Rønbjerg Stationsby, men så den lå i Estvad sogn. I andre kommuner nåede man at vedtage flere skoleplaner, inden der blev enighed om skoleforholdene. I Hem-Hindborg-Dølby kommune havde man i 1930 erne en stærk 200

13 Med lærerinde fru Juul Jensen i spidsen marcherer eleverne i oktober 1959 fra den gamle Hem skole til den nye Hem-Hindborg-Dølby Centralskole. lærer i hver af sognenes skoler, så den første plan gik ud på at bevare alle tre skoler. Så døde læreren i Dølby, og nu kom der en plan om en skole i Hem og en fælles skole for Hindborg og Dølby sogne, placeret mellem de to byer. Her stod man indtil midten af 1950 erne, hvor læreren i Hindborg var så gammel, at han nærmede sig pensionsalderen. Løsningen lå nu lige for: Man vedtog at bygge en ny centralskole i Hem. Der var allerede købt jord til skolen over for den daværende skole på Brøndumvej, men som et led i sognerådets kompromis om skolebyggeriet blev det bestemt, at skolen skulle ligge ved vejen til Dølby, så den lå tættere på Dølby og Hindborg! Skolen i Hem blev taget i brug i 1959, og omtrent samtidig indgik Hem-Hindborg- Dølby kommune i et skoleforbund med nabokommunerne om Realskolen i Resen. Skive Seminarium Efter en skolemøde i Skive i februar 1952 foreslog redaktør Jens Eriksen, Skive Socialdemokrat, stadsskoleinspektør Holger Paaskesen at oprette et seminarium i Skive. 201

14 I de første år måtte Skive Seminarium bl.a. bruge en barak bag Nordre Skole til undervisningen. Her synger en seminarist-klasse en sang for botanikken sammen med læreren, Ole E. Heie. Foto ca Skoleloven af 1937 indførte en række nye fag i folkeskolen og stillede krav om, at lærerne skulle kunne undervise i alle fag, der var obligatoriske i folkeskolen. Paaskesen, der var blevet stadsskoleinspektør i Skive i 1948, havde været en fremtrædende repræsentant for Danmarks Lærerforening i seminariekommissionen, der i 1951 havde afgivet en betænkning, som skulle danne udgangspunkt for en ny lov om læreruddannelse. Dertil kom, at Skive lå midt i et område, hvor der var udsigt til stor lærermangel. Paaskesen lovede at tænke over forslaget, og 14 dage efter gik han til borgmester Woldhardt Madsen og drøftede planen med ham. I de følgende uger blev der arbejdet hurtigt. Teknisk skole benyttede ikke bygningen på Nordbanevej ret meget om dagen, så her kunne seminariet få lokaler. Folkeskolernes faglokaler kunne bruges om eftermiddagen, og Skive kommune havde en træbarak, der kunne indrettes til fysik, biologi og geografiundervisning. Skives tre pengeinstitutter (Salling Bank, Diskontobanken og Sparekassen) gav en gave på kr., og Skive Byråd et tilskud på kr. Byrådet vedtog tilskuddet på et byrådsmøde den 31. marts. Samme dag blev ansøgningen om godkendelse indsendt til undervisningsministeriet. Den 9. april forelå ministeriets godkendelse. Det tog to måneder at oprette Skive Seminarium! Når det kunne lade sig gøre, skyldtes det især to personer. Holger Paaskesen var som nævnt et fremtrædende medlem af seminariekommissionen og derfor godt kendt i undervisningsministeriet, og Woldhardt Madsen havde som formand for Købstadsfore- 202

15 ningen (siden 1950) masser af politiske kontakter på Christiansborg. Når der så oven i købet var gode saglige grunde - lærermanglen - der talte for et seminarium i Skive, kom tingene til at gå hurtigt. Den 18. august et halvt år efter ideens opståen - blev seminariet indviet. Skive Travbane 1948 I 1947 foreslog slagtermester Marius Jensen, Skive, at der skulle anlægges en travbane i Skive. Der var stor interesse for planen, og det lykkedes at få oprettet aktieselskabet Nordvestjydsk Væddeløbsbane, som skulle stå for anlæggelsen af travbanen. Staten ville ikke give totalisatortilladelse til et privat aktieselskab, så man måtte stifte en forening til at stå for spillene. Derfor indkaldte et udvalg, bestående af Marius Den 27. maj 1965 nåede Skive Travbane sin hidtil største omsætning: kr. Anledningen var ikke mindst løbet om det danske provinsmesterskab, der blev vundet af V. Lønborg Nielsen fra Århus med hesten Futter. 203

16 Jensen, proprietær K.E. Christiansen, Ågårdsholm, forpagter Herluf Schütte, proprietær L. Ladefoged, Marienlyst og overdyrlæge Madsen, Holstebro, til stiftende møde i Nordvestjydsk Væddeløbsforening den 28. marts Travbanen blev anlagt i foråret 1948 på et areal øst for Vejlevejen. Området er i dag en del af Skive Kasernes arealer. Travbanens bygninger kom man nemt og billigt til, for selskabet købte en del af træbarakkerne fra naboen, Jegstruplejren, og flyttede dem til travbanen. De første travløb blev kørt den 25. juli Det første år blev en økonomisk succes for travbanen, men året efter løb man ind i det første underskud. I perioden fra midten af 1950 erne til først i 1960 erne plagedes den af gentagne underskud, og der var seriøse forsøg på at få flyttet banen til Herning ved Herning-hallerne. På dette tidspunkt stod det klart, at travbanen måtte vige for Skive Kaserne. Travbanen fik udbetalt en million i erstatning, og der var flere aktionærer, der ønskede at lukke banen og dele erstatningen. Resultatet af diskussionerne blev, at selskabet investerede i en ny travbane vest for Sdr. Boulevard. Den nye travbane blev åbnet den 6. maj Danmark Vest 1951 Siden Statsradiofoniens grundlæggelse i 1925 havde der kun været et dansk radioprogram. I 1948 fik Danmark tildelt flere radiofrekvenser, så det blev teknisk muligt at sende endnu et program. For at finde den bedste plads til en ny sender i Jylland, blev der foretaget 286 målinger spredt over det nordlige Jylland. Målingerne viste, at den bedste placering for senderen var det fugtige område på engen ved Havnevej i Skive. Her blev der i bygget en radiostation med værksteder, kontorer og prøverum, og talestudiet på Skive Posthus skulle flyttes til Havnevej. Ved siden af radiostationen blev der rejst en 105 meter høj sendemast. Radiostationen sendte på 210 meter på mellembølgebåndet. Den var så kraftig, at den gik ind på telefonnettet og folk, der boede i nærheden, kunne høre radio i deres radiatorer. Den 1. oktober 1951 begyndte Statsradiofonien at udsende det nye program 2 over senderen i Skive. Der blev sendt hver aften fra kl til 22 og søndag fra kl. 9 til 12. Den første udsendelse, man kunne høre, var undervisning i fransk. Program 1 sendte dans i studiet. Nu var danskerne kommet i en ny situation. De skulle vælge, hvad de ville høre: I aften skal det nok gå, for da vil hele familien høre Skive-senderen, men i morgen... Den ene part vil høre foredrag over Skive, den anden vil absolut lytte til koncert over Kalundborg [program 1 senderen], mens familiens yngst vil høre amerikansk jazz. Man forudser hidsige debatter inden for hjemmets fire vægge, og resultatet kan enhver familiefader med rædsel vente i form af udgifter til nye radioapparater - et til hver..., mente redaktionssekretær Hardy Fisker i Skive Venstreblad. 204

17 Skive Radio med byens vartegn i Foto: Poul Jensen. I 1960 erne begyndte Danmarks Radio, som det nu hed, at sende på FM-båndet, og radiostationen blev efterhånden helt forældet. Den blev nedlagt i 1979, hvorefter postvæsenet overtog bygningerne. I 1984 blev Skive kommune ejer af byens flotte vartegn, radiomasten. 205

18 Fjernsynspremiere i Skive 1952 Den 10. marts 1952 kl blev de første fjernsynsbilleder vist i Jylland. Det skete på Hotel Royal i Østergade i Skive. Der var som at sidde i biografen og se film, mente en journalist. Kikkelytterne sad i hotellets store sal og så på billeder, der blev sendt til fjernsynsapparaterne gennem ledninger fra salen nedenunder, hvor der var indrettet et lille TV-studie. Der blev sendt uafbrudt i 20 minutter! Programmet blev indledt af parodisten Peter Kitter, der underholdt med reklamer. Derefter blev fjernsynsudsendelsen officielt åbnet af statsminister Erik Eriksen, der bl.a. påpegede, at det i en økonomisk vanskelig tid ikke var muligt at dække hele landet med kostbare fjernsynssendere. Han takkede elværksbestyrer Høgh-Pedersen, Skive Elværk, der havde fået ideen med at demonstrere fjernsyn i Jylland. Efter statsministerens åbning kunne kikkelytterne bl.a. se kurvemager Olesen, Vestergade, vise kurvefletning, og fru læderhandler Sørensen viste knipling. Den allestedsnærværende Gunnar Nu-Hansen medvirkede selvfølgelig også - på bånd - og fra studiet spillede Peter Kitter og to andre skuespillere en scene fra Hostrups Genboerne. Borgmester Woldhardt Madsen taler med skuespilleren Osvald Helmuth under fjernsynspremieren i Skive i

19 Et uforberedt ekstranummer fik man også. Det var skuespilleren Osvald Helmuth, der var taget fra Horsens til Skive for at optræde med en lille monolog. Det var De samvirkende jydske Turistforeninger, der stod for fjernsynspremieren i Skive i samarbejde med Statsradiofoniens Fjernsynsafdeling og det engelske Marconiselskab, der stod for den tekniske side. Efter starten i Skive skulle man videre rundt i Jylland og demonstrere fjernsyn. Næste stop var Viborg. Interessen i Skive var enorm. I de to dage, der blev vist fjernsyn i Skive, blev det set af mennesker, der gerne betalte for at opleve det nye vidunder. Det var også med at benytte chancen, for der kom til at gå 6 år, inden fjernsynet for alvor kom til Midtog Vestjylland. I 1956 begyndte Søsterhøjsenderen ved Århus at sende, og på dette tidspunkt købte de første på egnen et fjernsyn. I maj 1958 begyndte senderen i Holstebro at sende, og nu gik det hurtigt. I 1960, hvor alle skulle se de olympiske lege fra Rom, blev der købt i tusindvis af fjernsyn på Skiveegnen. 207

20 Salling Bank Fra pengerigelighed til kreditstramning I de første fire år efter krigens slutning var den danske økonomi stadig præget af varemangel. Hverken indenlands eller udenlands kunne industrien få de nødvendige varer, og kunne man få varerne, var næste problem, at der i de første par år efter krigen var mangel på arbejdskraft. Varemanglen betød også, at bankerne havde svært ved at låne penge ud. Først i 1949 kunne Salling Banks formand, gårdejer Gert Johnsen, fortælle, at der var meget stort begær efter lån. Nu var der igen brug for ordet pengeknaphed! Problemerne med de store indlån betød også, at Salling Bank i 1948 måtte forøge aktiekapitalen med 1 2 million til mill. kr. Aktiviteten i banken var stærkt stigende i perioden efter krigen. I 1949 rundede bankens omsætning for første gang en milliard kr. Det fejrede man på generalforsamlingen i 1950 med at sætte udbyttet op til 7%, og banken gav en kop kaffe og en cigar - i de foregående år var der ingen cigarer! I første halvdel af 1950 erne forsøgte de skiftende regeringer at undgå, at den danske handelsbalance blev altfor skæv. For at holde importen nede gennemførte regeringerne den ene økonomiske stramning efter den anden. I 1951 kom banken i den uvante situation, at der ikke var penge nok til at imødekomme alle lånebegæringer! Banken Gårdejer Gert Johnsen, formand for Salling Banks bestyrelse fra 1927 til Gårdejer Jens Kjærsgaard Knudsen, formand for Salling Banks bestyrelse fra 1954 til

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk

Vand gennem 100 år 1912-2012. Mesing Vandværk Vand gennem 100 år 1912-2012 Mesing Vandværk Mesing vandværks historie gennem 100 år Skrevet af: Egon Andersen Hæftet er udkommet i et oplag på 175 stk. Tryk: A.R.T. Skanderborg 2 Vandværket gennem 100

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune.

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Af Einar Olsen, borgmester for Purhus kommune 1970-86. Først i 1960 erne begyndte de forskellige indenrigsministre at tale om store kommuner.

Læs mere

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner

Historiebrug. Hvad er historiebrug? Noget, vi gør hele tiden. Politisk historiebrug. Reklamer, underholdning og traditioner Historiebrug Historie er mange ting, og historien er til stede overalt omkring os. Historie er noget, vi alle bruger på en række forskellige måder. Det kaldes "historiebrug". Hvad er historiebrug? Når

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2

HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 HAARBY LOKALHISTORISKE FORENING. Byvandring 20-08- 2014. Ruten: Linien 2 Algade Skolevej Strandgade Algade Linien 2 Landindpektørboligen. I 1889 startede landinspektør H. P. Jacobsen sin landinspektørvirksomhed

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

100 års forretningsjubilæum hos Fischer's Boligmontering Vejen. Fischer's Boligmontering - nu og i fremtiden

100 års forretningsjubilæum hos Fischer's Boligmontering Vejen. Fischer's Boligmontering - nu og i fremtiden Tillæg til Vejen Avis 19. oktober 1982 - siderne 19 til 22 Tirsdag den 19. 0ktober 1982 Vejen Avis 19 100 års forretningsjubilæum hos Fischer's Boligmontering Vejen Fischer's Boligmontering gennem tiden...

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde

År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde År 1965. Slagter Aage Christensen i Als i Sydøsthimmerland fik for nu en del år siden fat i en gammel sønderslået violin på en bondegård i Hedegårde i Als nordsogn. Denne violin blev siden samlet, og viste

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang

På jagt efter historiske problemstillinger i. Den Fynske Landsby og 9. årgang På jagt efter historiske problemstillinger i Den Fynske Landsby 7.-8. og 9. årgang Velkommen Velkommen til Den Fynske Landsby. Den Fynske Landsby ser ud som mange landsbyer så ud på Fyn i 1800-tallet.

Læs mere

FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS

FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS FRIHEDSKÆMPERARMBIND FRA SKRYDSTRUP FLYVEPLADS Tekst og billeder: Preben Eriksen Lidt tilfældigt kom jeg i kontakt med én i Odense. Jeg spurgte, om han havde Frihedskæmperarmbind, hvortil han svarede:

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI

Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1

CIVILPROCES OMPRØVE S 2013. Opgave 1 CIVILPROCES OMPRØVE S 2013 Opgave 1 Hansen importerede vin fra bl.a. Australien og solgte den fra to butikker én i København og én i Århus. Butikkerne reklamerede hvert år med en australsk uge i juni måned

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Elektricitetsmøde i Bedsted. Den bindende tegning til "Thy Andelselektricitetsværk" påbegyndes.

Elektricitetsmøde i Bedsted. Den bindende tegning til Thy Andelselektricitetsværk påbegyndes. 18-8-1913 Thisted Amtsavis Elektricitetsmøde i Bedsted. Den bindende tegning til "Thy Andelselektricitetsværk" påbegyndes. Som det er bekendt, fremkom der for længere tid siden planer om at anlægge et

Læs mere

Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård. Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet

Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård. Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Poul Bo Larsens udstykning... 3 Drænene... 3 Bonderupgård... 4 Sommerlaget

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

Bestyrelsens Beretning 2007

Bestyrelsens Beretning 2007 Grundejerforeningen MOSEDE BYPARK Bestyrelsens Beretning 2007 I henhold til foreningens vedtægter skal bestyrelsen på generalforsamlingen afgive beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år. I

Læs mere

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC

UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC UDSKRIFT AF FILMEN HJEMME IGEN! - SNEDKER-FAMILIEN SEJDIC 01:00:08 SNEDKER MUHAREM SEJDIC Jeg har mine venner, jeg har mine bekendte. Vi er sammen, og derfor føler jeg at jeg har det rigtig, rigtig godt.

Læs mere

Gjerndrup Friskoles historie

Gjerndrup Friskoles historie Gjerndrup Friskoles historie For at fortælle om Gjerndrup Friskole, skal vi lidt længere tilbage i tiden. Gjerndrup Skole blev bygget i 1930, men før 1930 var der i Gjerndrup Surhave Skole, hvor de fleste

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen

Nyborg Jernstøberi. Af Rikke Kristensen Nyborg Jernstøberi Af Rikke Kristensen Lidt om jernstøbningens historie I Europa er jernstøbning kendt fra midten af 1400-tallet, hvor man støder på støbejernsplader anvendt som foring i ildstederne. Senere

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne?

Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Digerne ved Digehytten Hvem byggede digerne? Til pædagoger og børn, der gæster Digehytten. Da Ribe diget blev opført i 1911 14, var det både skovarbejdere fra Polen og enkelte lokale arbejdere, der var

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum

Hip, hip,hip. Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Hip, hip,hip Hurra!! Denne folder er en hyldest til vor far.. Margrethe, Børge og Morten Tage Eskild Jensen Født den 15. Sept. 1918 I Vester Linderum Notater: 2 11 For 3 år siden kom far på sygehus med

Læs mere

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder...

file:///c:/documents and Settings/Venø/Dokumenter/Ilskov.net/nyheder... 1 af 10 24-07-2011 16:55 For første gang i mange år blev der igen afholdt Sct. Hans fest i Ilskov. Borgerforeningen og Ilskov FDF havde indbudt store som små til at møde op ved FDF Hytten & den nye sø

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik Velkomst sang: Klodshans Velkommen, sir vi her i dag Nu alle sidder på sin bag. Vi viser, jer et skuespil. Og i kan klappe, hvis i vil. Der var engang for længe siden, så begynder alle gode eventyr. Det

Læs mere

År 2012, mandag den 29. oktober kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i A/B Dybendal i Adventskirkens lokaler, Sallingvej 90, 2720 Vanløse.

År 2012, mandag den 29. oktober kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i A/B Dybendal i Adventskirkens lokaler, Sallingvej 90, 2720 Vanløse. År 2012, mandag den 29. oktober kl. 19.00 afholdtes ordinær generalforsamling i A/B Dybendal i Adventskirkens lokaler, Sallingvej 90, 2720 Vanløse. For generalforsamlingen forelå følgende dagsorden: 1.

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG

Kløverkarreén. Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløverkarreén Byrummets udnyttelse Arkitekt: Bjarke Ingels Group- BIG Kløvermarken Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: http://da.wikipedia.org/wiki/kl%c3%b8vermarken Kløvermarken set i nordlig retning

Læs mere

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv

Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Weitemeyers Kilde Nyhedsbrev for Svinninge Lokalhistoriske Forening og Arkiv Gislingegården, som vi skal besøge, her fotograferet i 1905. På trappen står ejeren Johannes Johannesen med hustruen Karen Margrethe,

Læs mere

J~ l, I. j G' Kend din by Sørvad. Fortællesti på 4,5 km. Udarbejdet af: Emma Ahle, Elias Lorentzen, Mathias Christiansen og Emma Sloth. ~('i...

J~ l, I. j G' Kend din by Sørvad. Fortællesti på 4,5 km. Udarbejdet af: Emma Ahle, Elias Lorentzen, Mathias Christiansen og Emma Sloth. ~('i... :, Kend din by Sørvad. Fortællesti på 4,5 km > ri" / >< ~('i..... a:..møllevange~o=s;."../ '.' '. J~ l, I.~ j ~' 1.', G' Udarbejdet af: Emma Ahle, Elias Lorentzen, Mathias Christiansen og Emma Sloth. '~

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Velkommen til generalforsamling i Stoholm fjernvarmeværk.

Velkommen til generalforsamling i Stoholm fjernvarmeværk. Velkommen til generalforsamling i Stoholm fjernvarmeværk. Det første vi i den nye bestyrelsen skulle tage fat på var at få færdig gjort den låne omlægning som den gamle bestyrelse havde påbegyndt. Fordi

Læs mere

Lidt om Bjergby Lokalforening.

Lidt om Bjergby Lokalforening. Lidt om Bjergby Lokalforening. Billeder og tekst af Erik Skjoldager Pr. 1. maj 1962 blev jeg ansat som foderstofuddeler i Bjergby Lokal-forening og Hovbak Gødningsforetning, der indtil da havde været en

Læs mere

Da Øster Hornum fik sin børnehave

Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Øster Hornum fik sin børnehave Da Støvring Kommune blev dannet 1. april 1970, var der kun en børnehave i Støvring, nemlig Doktorvænget, som lå tæt på stationen. I såvel Suldrup som Øster Hornum var

Læs mere

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009

Medlemsbrev. Kære Radikale medlem. Tema: Herning Kommunes økonomi og Budget 2009 Medlemsbrev RADIKALE VENSTRE v/torben Ringsø Jensen Børglumvej 87 st. th. 7400 Herning Tlf.: 22 73 11 58 22. oktober 2008 Kære Radikale medlem Temamøde om Herning Kommunes økonomi Orientering og drøftelse

Læs mere

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling.

Sagen er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Udskrift af dombogen BOLIGRETTENS DOM Afsagt den 16. maj 2012 i sag nr. BS 40S-5836/2011: Egon Per Sørensen mod Skanska Øresund A/S Denne sag, der er anlagt den 24. oktober 2011, vedrører navnlig spørgsmålet

Læs mere

Jegindø Elværks start 1929

Jegindø Elværks start 1929 EGNSHISTORISK FORENING for Thyholm og Jegindø Årsskriftet for 1999 (26. årgang ). Siderne 34-40. Jegindø Elværks start 1929 af John Knudsen, Tjørring. John Knudsen, født på Jegindø i 1959 som søn af Sv.

Læs mere

Formålet med denne artikel er at undersøge, hvordan Støvring kommune opstod, og hvorfor den geografisk ser ud, som den gør.

Formålet med denne artikel er at undersøge, hvordan Støvring kommune opstod, og hvorfor den geografisk ser ud, som den gør. Storkommune Støvrings opståen 1803-1970 Skrevet 1983 af Jan Bak Harder og har tidligere været offentliggjort i Støvring kommunes lokalhistoriske Forenings jubilæumsskrift i 1983 Formålet med denne artikel

Læs mere

Oversigt ramme/planche

Oversigt ramme/planche GRENAA Eksponatet har samme titel som den hyldest sang, der i ca. 1920 af R. J. Højfeldt og Niels Udengaard blev skrevet til Grenaa R. J. Højfeldt (1849-1920) var født på Lindegården i Vejlby, og blev

Læs mere

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering!

Og også fordi det bliver den sidste 1. maj i meget lang tid med en borgerlig regering! 1. maj-tale, Langå (Det talte ord gælder) Tak for ordet! Og tak for invitationen. Det er altid noget særligt at være til 1. maj her i Langå. Det er selvfølgelig fordi 1. maj er en særlig dag. Og også fordi

Læs mere

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i?

5. Hvordan så man dengang på ugifte kvinder, som fik børn? 11. Hvorfor tegnede familierne kridtstreger på gulvet i det værelse, de boede i? Afsnit 1 Et uægte barn 1. Hvad lavede Grevinde Danners mor? 2. Hvorfor sagde Juliane ikke nej til sin herre? 3. Hvorfor blev der stor ballade hos familien Køppen? 4. Hvordan reagerede husets frue? 5. Hvordan

Læs mere

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

En købmandsfamilie i Sydvestjylland.

En købmandsfamilie i Sydvestjylland. 1 Alslev Vindmølle omkring 1915 En købmandsfamilie i Sydvestjylland. Da lærer Karl Kristiansen (1858-1941) omkring 1925 flyttede fra Sjelborg og købte vindmøllen i Alslev af bygmester Alfred Knudsen, blev

Læs mere

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt

Gemt barn. Tekst fra filmen: Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Følgende er en transskription af filmen,, som er produceret af DIIS, 2013. I filmen fortæller Tove Udsholt om sine oplevelser som gemt barn under Besættelsen. Flugten til Sverige #5 Tove Udsholt Mit navn

Læs mere

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå.

Til deres beskrivelser af en byggebranche, der var gået fuldstændig i stå. Kære venner! For halvandet år siden det var dengang Lars Løkke var statsminister - modtog jeg et brev fra nogle murersvende. De prøvede at komme i kontakt med nogen inde på Christiansborg. De var dødtrætte

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Læreruddannelse samme sted i 208 år nu er det slut

Læreruddannelse samme sted i 208 år nu er det slut Fra læreruddannelsens historie 2011 1 / 6 Læreruddannelsen før og nu Fem tv-udsendelser med historier fra læreruddannelsen - på dk4 og folkeskolen.dk Ved Pernille Aisinger pai@dlf.org og Thorkild Thejsen

Læs mere

ØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start.

ØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start. ØSTERLARS FRISKOLE Oprindelse og start. Men før det kom så vidt, at man kunne starte i egne bygninger på Fredbo, gik mange bryderier, tanker og positive planer forud. Sindene er blusset op i skoleaffæren

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Opgaver til Den frie by

Opgaver til Den frie by Opgaver til Den frie by 1. Kaj og Jette eller far og mor? Mormor synes, at det er lidt underligt, at Liv siger Kaj og Jette i stedet for far og mor. Hvad synes du? 2. Hvem skal bestemme? Liv siger Kaj

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år.

På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. På fredag den 24. februar fylder viceborgmester i Ikast-Brande kommune og tidligere borgmester i Brande kommune, Preben Christensen, 70 år. Af Villy Guldbrand Jensen Mange borgere har i tidens løb ringet

Læs mere

Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 6. juni 2011, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd.

På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. 1 På Vær-lø-se-gård sker der mær-ke-li-ge ting. Det spø-ger. Der er gen-færd. På går-den bor Al-ma, Ha-rald og Eb-ba. Al-ma tror ik-ke på gen-færd, men det gør Ha-rald og Eb-ba. Så en dag sker der no-get,

Læs mere

Danmarks anlæg. Meldingen fra Vejle Boldklub er klar:

Danmarks anlæg. Meldingen fra Vejle Boldklub er klar: Formanden, Lars Kjeldsen, glæder sig over, at VB Parken nu er en realitet med et stort klubhus og 10 store fodboldbaner foruden baner til fem- og syvmandsfodbold. Meldingen fra Vejle Boldklub er klar:

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS

KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS Side 1 af 15 KØB ABONNEMENT ABONNEMENT & KUNDECENTER LÆS AVISEN POLITIKEN PLUS POLITIKEN BILLET ANNONCER PRIVATLIVS Projektet 'Landmanden som Vandforvalter' har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrations

Læs mere

Hårslev Brugsforening (Nabo til Hårslev Skole på Bogensevej) år: 1940

Hårslev Brugsforening (Nabo til Hårslev Skole på Bogensevej) år: 1940 Hårslev Brugsforening (Nabo til Hårslev Skole på Bogensevej) år: 1940 Gadeparti ved Hårslev Kro (Foto er taget fra P-pladsen foran kirken) Hårslevhus på Bogensevej ca. 1923-24. Edward Gitz havde en lille

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Poul Pava Børnenes kunstner

Poul Pava Børnenes kunstner Poul Pava Børnenes kunstner Jamen jeg har sgu da ikke brug for anerkendelse fra en eller anden akademiker, som aldrig drev det til noget selv, og så er han professor og kan sidde og nedgøre andre folks

Læs mere

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015

Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Fredericia Museums Venners Program 2014-2015 Dronningensgade set mod nord fra ca. Jyllandsgade. Foto Hugo Matthiessen 1914 VELKOMMEN TIL SÆSON 2014-2015 Vi håber, at rigtig mange vil deltage i vore arrangementer.

Læs mere

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov

Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Hårbølle by og Stenminerne Af Olga Skov Byen er nævnt første gang ifølge Trap i 1513-33 dengang som Harrebølle, senere fra 1536 som Haarbølle. Skolen i Hårbølle. Skolen er en gammel Rytterskole, bygget

Læs mere

BA ØKONOMI - VALGFAG. Vintereksamen 2014-2015. Ordinær eksamen. Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle

BA ØKONOMI - VALGFAG. Vintereksamen 2014-2015. Ordinær eksamen. Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret. Varighed: 3 timer. Hjælpemidler: Alle BA ØKONOMI - VALGFAG Vintereksamen 2014-2015 Ordinær eksamen Skriftlig prøve i: 4620710068 Immaterialret Varighed: 3 timer Hjælpemidler: Alle OPGAVE 1 Michael Simonsen drev i 1990 erne et firma under navnet

Læs mere

Den store tyv og nogle andre

Den store tyv og nogle andre Den store tyv og nogle andre Kamilla vidste godt, hvordan tyve så ud. De var snavsede og havde skæg og var uhyggelige og mystiske, det sagde alle, der havde forstand på sådan noget. Kamilla havde hørt,

Læs mere

Generalforsamling d. 15. november 2011

Generalforsamling d. 15. november 2011 Generalforsamling d. 15. november 2011 Dagsorden 1. Valg af dirigent a. godkendelse af forretningsorden 2. Beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år. 3. Forandringer af udbud ved Per Eksten

Læs mere

Dansk landbrugs produktivitet løsning eller problem?

Dansk landbrugs produktivitet løsning eller problem? Dansk landbrugs produktivitet løsning eller problem? Niels Kærgård, professor Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige fakultet Københavns Universitet nik@ifro.ku.dk Fødevareøkonomisk

Læs mere

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger

I 1999, da Per Kirkebys tilbygning til Vesthimmerlands Museum blev indviet, blev Kirkeby samtidig udnævnt til æresborger Aars er billedkunstneren Per Kirkebys sted. Allerede ved rundkørslerne på vej ind til den lille himmerlandske by bliver besøgende hilst velkommen af hans høje røde teglstenstårne. På Kimbrertorvet midt

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning

100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning 100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning Borgmester Lars Krarup (V) ledsagede dronning Margrethe tværs over torvet, efter jubilæumsgudstjenesten i Herning Kirke, på vej til byens officielle frokost,

Læs mere

Kong Vinter og Madam Tø

Kong Vinter og Madam Tø Jeg kan næsten ikke vente, til jeg kommer i skole i dag. Jeg er så spændt på at høre resten af historien om Ole, Onkel Rimfrost og Kong Vinter, ja, også om hende Madam Tø. Men fru Andersen siger, at før

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Kend din by Sørvad. Udarbejdet af: Magnus Horshauqe, Mie Poulsen, Oliver Green og Anna Lund. Fortællersti på 4,8 km

Kend din by Sørvad. Udarbejdet af: Magnus Horshauqe, Mie Poulsen, Oliver Green og Anna Lund. Fortællersti på 4,8 km Kend din by Sørvad Fortællersti på 4,8 km (.:-. j -1'" \ l) -;.r.;;- (1 I :.:, ~,.,',. ri' di g Sko le I -, (f ~'V ~ I tp. Sø rvad KI.Jlll.ll~- Og Idrætscenter '..

Læs mere

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd

Lunden. Det rekreative område. Status: Det Grønne Bånd Lunden Det rekreative område Status: Det Grønne Bånd Vraa - en grøn by Vraa er en grøn by midt i en smuk natur og midt i et aktivt landbrugsområde - og ud over serviceerhvervene var det var landbruget,

Læs mere