Referat af møde i kredsrådet for Københavns politikreds. den 27. februar 2014 på Politigården.

Transkript

1 10. april 2014 J.nr Sagsbehandler: JKO KØBENHAVNS POLITI Ledelsessekretariatet Referat af møde i kredsrådet for Københavns politikreds den 27. februar 2014 på Politigården. Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden. 2. Godkendelse af referat fra møderne den 9. december 2013 og revideret referat fra mødet den 30. maj Orientering om kriminalitetssituationen i hovedstadsområdet samt om politiets indsatser. 4. Drøftelse af udkast til samarbejdsplan Drøftelse af Københavns Politis virksomhedsberetning Om sagsbehandlingstider for myndighedernes politianmeldelser af overtrædelse af miljølovgivningen 7. Gensidig orientering. 8. Eventuelt Deltagere Politidirektør Thorkild Fogde Overborgmester Frank Jensen Sekretariatschef Michael Baunsgaard Schreiber Borgmester Jørgen Glenthøj Afdelingschef Vivian Grønvall Petersen Borgmester Eik Dahl Bidstrup Chefjurist Carsten Kjær-Knudsen Borgmester Henrik Zimino Sekretariatsleder Yvette Kovacs Vicepolitidirektør Anne Tønnes Chefpolitiinspektør Torben Mølgård Jensen Chefanklager Karin Thostrup Stabschef Martha Therkelsen Sekretariatschef Jesper Kofoed (referent)

2 Thorkild Fogde indledte mødet ned at byde borgmester Eik Dahl Bidstrup, Dragør Kommune, velkommen i kredsrådet. Side 2 Ad 1: Godkendelse af dagsorden. Dagsordenen blev godkendt. Ad 2: Godkendelse af referat fra møderne den 9. december 2013 og revideret referat fra mødet den 30. maj Referaterne blev godkendt uden bemærkninger. Ad 3: Orientering om kriminalitetssituationen i hovedstadsområdet samt om politiets indsatser. Thorkild Fogde oplyste, at den udsendte kredsrådsanalyse følger et nyt koncept, hvor afrapporteringen er grafisk forbedret og koncentreres om de særligt prioriterede operative fokusområder. Analysen kan naturligvis løbende udvides med kriminalitetsområder, som måtte påkalde sig særlig interesse. Thorkild Fogde oplyste, at situationen på bandeområdet er anspændt netop nu, hvor flere grupperinger er på kant med hinanden. Politiet har fokus på udviklingen. Thorkild Fogde oplyste endvidere, at ungdomskriminaliteten er faldende i Københavns politikreds. Det samme er tilfældet for så vidt angår dræbte og tilskadekomne i trafikken. I begge tilfælde er det procentvise fald i hovedstaden større end gennemsnittet for landet som helhed. Thorkild Fogde oplyste endelig, at antallet af anmeldelser om indbrud i Københavns politikreds gennem de seneste 3 år har ligget på et relativt stabilt niveau, dog således at antallet i Frederiksberg Kommune har været stigende gennem de seneste par år, hvilket følger udviklingen i Nordsjælland, som har et lignende kriminalitetsmønster på området. Antallet af lomme- og tasketyverier har også været stigende gennem de senere år. Området tegnes i vidt omfang af omrejsende kriminelle, hvilket er et storbyfænomen, der også ses i andre europæiske storbyer. Der er i vid udstrækning tale om en kriminalitetsform, som er vanskelig at dæmme op for, idet nye gerningsmænd kommer til hele tiden. Antallet af gaderøverier er som tidligere nævnt i kredsrådet, steget betydeligt sidste år, hvorfor Københavns Politi har iværksat en markant indsats på området. Antallet af gaderøverier er faldet i december 2013 og januar 2014 sammenlignet med de samme måneder året før.

3 Torben Mølgård Jensen bemærkede i den forbindelse, at gerningsmændene til gaderøverierne hyppigt er unge under 18 år, og i mange tilfælde også under 15 år, hvilket i sidstnævnte tilfælde betyder, at der alene kan reageres med sociale tiltag fra myndighedernes side. Københavns Politi vil gerne forsyne kommunerne med et overblik over de personer under 18 år, som har bopæl i politikredsens 4 kommuner, og som inden for de seneste 3 år er blevet sigtet for gaderøveri, således at kommunerne får mulighed for at foretage en samlet evaluering af de sociale tiltag, som er sat i værk samt af resultaterne heraf. Side 3 Thorkild Fogde tilføjede, at politiet ofte ser, at de unge og/eller deres familier afviser politiets tilbud om hjemmebesøg, der tilbydes som opfølgning på kriminalitet begået af de unge, og det er generelt politiets opfattelse, at politi og kommuner inden for de rammer som lovgivningen sætter - må endnu tættere på hinanden i samarbejdet. Karin Thostrup tilføjede, at de unge over 15 ofte ikke ønsker ungdomssanktion, da den indebærer forpligtelser af forskellig art, som af nogle unge opleves mere byrdefulde end f.eks. en betinget dom eller en kortere ubetinget fængselsstraf. Jørgen Glenthøj gav udtryk, at Frederiksberg Kommune gerne gennemfører en sådan analyse, og tilføjede i den forbindelse, at politiets lokale indsats lokalpolitiet/ din betjent efter hans opfattelse kan styrkes på Frederiksberg. Jørgen Glenthøj tilføjede i den forbindelse, at han havde haft et godt og produktivt møde med bl.a. den politioperative leder på station Bellahøj, hvortil Frederiksberg hører, hvor han bl.a. gav udtryk for, at der bør gennemføres flere initiativer af forebyggende art på skoler mv. Frank Jensen tilføjede, at borgmestrene f.eks. kunne støtte op omkring indsatsen ved at deltage i SSP-styregruppemøde eller lignende, hvor der dels kunne sendes positive udmeldinger omkring det gode arbejde, som allerede udføres, dels om en styrket indsats rettet specielt mod de unge, som giver anledning til problemer. Det blev aftalt, at kommunerne efter kredsrådsmødet kan rette henvendelse til Ledelsessekretariatet i Københavns Politi med henblik på at få tilsendt de nævnte kommunevise oversigter. Ad 4: Drøftelse af udkast til samarbejdsplan Thorkild Fogde præsenterede kort udkastet til samarbejdsplan mellem Københavns Politi og politikredsens 4 kommuner.

4 Jørgen Glenthøj bemærkede, at politiet generelt er i en omstillingsproces, hvilket bl.a. betyder, at samarbejde og informationudveksling mellem politi og kommuner er under pres. Dette gælder ikke mindst det forebyggende arbejde, der skal løftes i forhold til skoler og boligforeninger. Side 4 Thorkild Fogde bemærkede, at Københavns Politi i 2013 har gennemført en stor økonomisk opbremsning, og har sparet i alt 65 mio.kr. på budgettet, svarende til en besparelse på ca. 5 % af de disponible bevillinger. Selv om politikredsen samtidig har iværksat et omfattende effektiviseringsprogram, kan en besparelse af en sådan størrelse naturligvis ikke gennemføres, uden dette kan mærkes på aktiviteterne. Københavns Politi prioriterer derfor hårdt i indsatserne. Det indebærer nogle gange, at liv må prioriteres forud for ejendom og hårde indsatser frem for bløde, ligesom de reaktive indsatser (politiets udrykning til konkrete anmeldelser og begivenheder) ofte må gå forud for proaktive, som f.eks. skolebesøg og lignende. Københavns Politi kan derfor ikke på forhånd love en opprioritering af det lokale politiarbejde, idet f.eks. udviklingen i bandesituationen kan ændre billedet helt og holdent. Københavns Politi fortsætter naturligvis det målrettede arbejde med politikredsens udviklingsplan , som i en tid, hvor ressourcerne ikke bliver flere og kriminalitetsbilledet ikke enklere, netop har til formål at sikre, at Københavns Politi har kræfter til både de større indsatser og lokalt politiarbejde. Frank Jensen spurgte, hvorvidt der er politiopgaver, som eventuelt kunne løses af civile/administrative medarbejdere, herunder f.eks. også kommunalt ansatte, som alligevel befinder sig på gader og stræder. Det kan f.eks. være indsatser i relation til henkastede cykler, urinering på gaderne, henkastet affald mv. Thorkild Fogde bemærkede hertil, at problemet med en opgaveoverførsel af denne art vil være, at kun politiet har kompetencer og beføjelser til at håndtere de situationer, hvor der måtte opstå konflikter i forhold til den borger, hvis opførsel der skrides ind overfor, og hvor der derfor skal anvendes magt. Politiet har endvidere også den udfordring, at ophævelsen af den pligtige afgangsalder betyder, de nødvendige lønmidler til ansættelse af andre kompetencer vanskeligere frigøres. På Henrik Ziminos forespørgsel vedrørende en hændelse, hvor en virksomhedsejer ved telefonisk henvendelse til politiet med anmeldelse af et indbrud i hans virksomhed i julen havde fået besked på, at sagen først kunne efterforskes efter nytår, bemærkede Thorkild Fogde, at en sådan melding alt efter de konkrete omstændigheder kunne være korrekt henset til en lav efterforskningsmæssig bemanding og mange opgaver på det pågældende tidspunkt, men at det naturligvis er vigtigt i en situation som den nævnte, at

5 politiet får forklaret baggrunden for prioriteringen for borgeren på en måde, så den er til at forstå, herunder hvis efterforskningen ikke lider skade ved at vente til indbrudsgruppen er tilbage på arbejde. Side 5 Ad 5: Drøftelse af Københavns Politis virksomhedsberetning Thorkild Fogde henviste til den omdelte virksomhedsberetning og bemærkede, at den efterfølgende vil blive offentliggjort på politikredsens hjemmeside. Ad 6: Om sagsbehandlingstider for myndighedernes politianmeldelser af overtrædelse af miljølovgivningen. Karin Thostrup oplyste, at anmeldelser om overtrædelser af miljølovgivningen på samme måde som andre sager vil blive efterforsket med henblik på at vurdere, hvorvidt der skal rejses sigtelse og senere tiltale mod personer eller selskaber. Hvor lang tid dette vil tage afhænger bl.a. af de enkelte sagers kompleksitet. Henrik Zimino tilføjede, at kommunen med hjemmel i miljølovgivningen kan lukke arbejdspladser, hvor disse regler eller vilkår for tilladelser ikke overholdes. Ad 7: Gensidig orientering. Frank Jensen bemærkede, at samarbejdet mellem politiet og kommunen omkring Melodi Grand Prix 2014 forløber rigtig fint. Frank Jensen bemærkede endvidere, at hashhandlen efter at være rykket fra Jægersborggade til Nørrebro Parken, nu er på vej tilbage i Jægersborggade. Torben Mølgård Jensen bemærkede hertil, at politiet er opmærksom på problemstillingen, og at der arbejdes på sagen. Frank Jensen opfordrede endvidere til, at politiet skrider hårdere ind overfor personer, som begår ordensmæssige overtrædelser i nattelivet. På Frank Jensens bemærkning om stigende kriminalitetsproblemer omkring Eurospar-købmanden på Ruten i Tingbjerg bemærkede Torben Mølgård Jensen, at der arbejdes på problemstillingen i bl.a. Sikker By -regi. Thorkild Fogde tilføjede i den forbindelse, at byplanmæssige tiltag i Tingbjerg og på Indre Nørrebro i retning af øget trafikgennemstrømning måske kunne medvirke til at skabe mere tryghed i områderne og modvirke ghetto-dannelse.

6 Ad 8: Eventuelt Side 6 Der var intet at bemærke.