Vold mod kvinder. Initiativer og anbefalinger til bekæmpelse af vold mod kvinder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vold mod kvinder. Initiativer og anbefalinger til bekæmpelse af vold mod kvinder"

Transkript

1 Vold mod kvinder Initiativer og anbefalinger til bekæmpelse af vold mod kvinder Status og forslag til national handlingsplan fra den tværministerielle arbejdsgruppe om vold mod kvinder og handel med mennesker Oktober 2001

2

3 Initiativer og anbefalinger til bekæmpelse af vold mod kvinder Status og forslag til national handlingsplan fra den tværministerielle arbejdsgruppe om vold mod kvinder og handel med mennesker Oktober 2001

4 Titel: VOLD MOD KVINDER, Initiativer og anbefalinger til bekæmpelse af vold mod kvinder. Status og forslag til handlingsplan, oktober Udarbejdet af: Tværministerielle arbejdsgruppe, bestående af repræsentanter fra: Socialministeriet, Sundhedsministeriet, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet og formand for den tværministerielle arbejdsgruppe i Ligestillingsafdelingen, afdelingschef Vibeke Abel. Udgivelsesår: 2001 Udgave, oplag: 1. udgave, 500 eks. ISBN Tryk og bogbind: Schultz Grafisk Udleveres så længe lager haves hos: Ligestillingsafdelingen Skindergade 38, 2. Postboks København K Tlf Fax E-post: VOLD MOD KVINDER, Initiativer og anbefalinger til bekæmpelse af vold mod kvinder findes også på minister for ligestillings hjemmeside: 2

5 1. Indledning Resumé Anbefalinger Anbefalinger fra arbejdsgruppen en national handlingsplan National handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder Anbefalinger til de enkelte elementer i handlingsplanen Tværfagligt samarbejde mellem aktører ved vold i hjemmet Uddannelse og efteruddannelse af fagpersoner Oplysning Lovgivning De kommunale og amtskommunale myndigheder Politiet Behandlingstilbud til voldelige mænd Voldsramte kvinder fra etniske minoriteter Børn i voldsramte familier Voldsramte kvinder med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Forskning og statistik Opfølgning Definition og omfang af vold mod kvinder Hvad er vold mod kvinder? Voldens omfang Gennemgang af 2 undersøgelser af skadestuerapporter vedrørende vold mod kvinder Konklusion om voldens omfang Indsatsen mod vold en indsats med mange aktører Politiet Kommunale og amtskommunale myndigheder Sundhedsmyndighederne Krisecentrene Indhentning af information om praksis Høring af kommuner Høring af amter Høring af uddannelsesinstitutioner Konklusion på indhentning af information om praksis Særlige grupper Voldsramte kvinder fra etniske minoriteter Børn i voldsramte familier Voldsramte kvinder med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Mænd og vold Teorier om vold i familien Behandlingstilbud til voldelige mænd White Ribbon Campaign Kortlægningsundersøgelse af volds-udøvende mænd

6 9. Indsatsen mod vold mod kvinder i EU og Norge Lovgivning Opgørelser over voldens omfang Nationale handlingsplaner Det tværfaglige samarbejde Behandlings- og rådgivningstilbud til voldsudøverne Voldens omkostninger Danmarks implementering af konventioner og anbefalinger De internationale forpligtelser Den danske implementering Initiativer og konkrete tiltag fra ministerierne Baggrund for arbejdsgruppen Arbejdsgruppens kommissorium Litteraturoversigt

7 Vold mod kvinder i hjemmet er en forbrydelse. En forbrydelse, som straffes på linje med ethvert andet voldeligt overgreb på et andet menneske. Tidligere har der været en tilbøjelighed til at betragte vold i hjemmet som et privat anliggende; ikke en problemstilling, som det offentlige havde et ansvar for at gribe ind over for. I dag er det anderledes. I Danmark anses og behandles vold mod kvinder som en problemstilling, der hører under menneskerettighederne 1. Ligeledes har det internationale samfund efterhånden eksplicit anerkendt vold mod kvinder som et menneskerettighedsproblem, som staten har et ansvar for at bekæmpe. Det internationale samfund har erkendt, at vold mod kvinder skal ses i det perspektiv, at vold er et udtryk for den ulige magtfordeling mellem kvinder og mænd. Det udtrykkes tydeligt i slutdokumentet Platform for Action fra FN s 4. Verdenskvindekonference i Beijing i 1995: Violence against women is a manifestation of the historically unequal power relations between women and men, which have led to domination over and discrimination against women by men and to the prevention of women s full advancement. 2 Tal fra Verdensbanken anslår, at 20% af kvinder verden over har lidt fysisk overlast eller er blevet seksuelt udnyttet 3. Andre rapporter fortæller, at mere end 40% af de gifte kvinder i Indien får bank af deres ægtemand, i USA tæskes en kvinde hvert 15. sekund og i Ægypten udsættes 35% af kvinderne for voldelige overgreb fra deres ægtemand 4. For mange kvinder er hjemmet ikke en tryg havn, men et sted fyldt med frygt og vold. I Finland viser nyere tal, at kvinder årligt udsættes for fysisk vold i deres parrelation. Samme undersøgelse viser, at hver tredje kvinde udsættes for fysisk vold, og at 20% af de adspurgte kvinder, som lever i et parforhold, har været udsat for fysisk vold af deres nuværende partner Udenrigsministeriet, Ligestillingsafdelingen og Ligestillingsrådet (2000). 2. Beijing Platform for Action, paragraph Heise (1994). 4. Amnesty International (2001). 5. Heiskanen & Piispa (1998). 6. Rigspolitichefen (1998). I Danmark viser den seneste undersøgelse 6, at der årligt er kvindelige ofre for partnervold. Formidlingscentret for Socialt Arbejde i Esbjerg, som arbejder indgående med problemstillingen vold mod kvinder, påpeger i en undersøgelse, at der må formodes at være et stort mørketal på dette område, da det har vist sig, at kun 25% af de kvinder, der kommer på krisecenter på grund af vold i hjemmet, anmelder det voldelige overgreb 7. Foruden at ødelægge livet for de involverede kvinder og for deres familier, er vold mod kvinder samtidig en stor belastning af samfundsøkonomien. Hvis tal fra andre europæiske lande omsættes til danske forhold, skønnes det, at voldens samlede årlige omkostninger i Danmark er i størrelsesordenen 370 mio. kroner 8. Vold i hjemmet er en krænkelse af kvindens fysiske integritet. Vold kan stå på i mange år og kan blive værre med tiden. Vold mod kvinder er sjældent et én gangs fænomen, men må ses som en fortløbende tilstand. Konsekvenserne kan være vedvarende helbredsproblemer udover de umiddelbare følger af vold. Følgerne vil ofte vare ved, også efter volden er stoppet. Den officielle danske holdning er klar og tydelig: Vold mod kvinder kan ikke accepteres og må betragtes som et levn fra en tid, hvor mænd opfattede kvinder som underlegne. Derfor er bekæmpelsen af vold også et spørgsmål om ligestilling mellem kønnene. Selv om der allerede gøres en stor indsats, ikke mindst for at støtte ofrene for vold, overvejer de ansvarlige myndigheder løbende, om indsatsen for at stoppe volden er god nok, og om indsatsen sættes ind de rette steder. Vold er et komplekst problem med mange forskellige konsekvenser, og indsatsen involverer mange myndigheder og private organisationer. Det er derfor af afgørende betydning for at mindske volden og dens følger, at samarbejdet indbyrdes mellem myndighederne og mellem myndighederne og de private organisationer fungerer på bedst mulige vis. Internationalt er der vedtaget konventioner og anbefalinger på området, som stiller krav til de enkelte lande om en specifik og målrettet indsats mod voldelige overgreb på kvinder. Danmark har tilsluttet sig disse instrumenter og har løbende iværksat initiativer for at styrke indsatsen mod vold. Initiativerne har været gode og velovervejede, men en del af den tværministerielle arbejdsgruppes opgave har været at overveje, hvordan indsatsen kan gøres endnu bedre. For selv om vi ikke kender det præcise omfang af vold i Danmark, er det tydeligt, at alt for mange kvinder stadig udsættes for vold i familien 9. Indsat- 7. Behrens og Dybtved (2001). 8. Behrens & Tilia (2001). 9. Rigspolitichefen (1998). 5

8 sen er derfor ikke tilstrækkelig. Der er behov for yderligere viden om, hvilke behov de voldsramte kvinder har, for derefter at målrette eksisterende tilbud eller skabe nye, så støtten til ofrene bliver bedst mulig. Desuden er det nødvendigt at vurdere, hvorvidt forebyggelsen, herunder behandlingstilbud til voldelige mænd, fungerer på tilfredsstillende vis. Det er overordnet set vigtigt at have en helhedsorienteret tilgang til problemet vold mod kvinder. Derfor er en tværfaglig indsats påkrævet, og arbejdsgruppens væsentligste anbefaling er derfor, at der udarbejdes en national handlingsplan, og at den tværfaglige forståelse og indsats styrkes. Det skal bemærkes, at den tværministerielle arbejdsgruppe ikke har skelnet mellem de forskellige former for vold, som kvinder udsættes for i hjemmet. Det har været drøftet, hvorvidt voldtægt skulle være en særskilt del af arbejdet, men arbejdsgruppen har dog ikke fundet, at dette faldt indenfor rammerne af arbejdsgruppens kommissorium at medtage denne problemstilling (se side 73). 6

9 I forbindelse med et samråd i Folketingets Retsudvalg den 27. april 2000 om lovgivningen på området voldsramte kvinder, hvor både justitsminister Frank Jensen og daværende minister for ligestilling Jytte Andersen deltog, blev det fra regeringens side foreslået, at der skulle nedsættes en tværministeriel arbejdsgruppe på embedsmandsniveau. Den tværministerielle arbejdsgruppe om vold mod kvinder og handel med mennesker har til opgave at fungere som kontaktforum med henblik på at sikre en yderligere styrkelse af indsatsen mod vold i hjemmet samt styrke bekæmpelsen af handel med mennesker. Arbejdsgruppen har gennem efteråret 2000 drøftet problemstillingen vold mod kvinder under følgende temaer: Krisecentrenes rolle overfor og tilbud til voldsofre. Politiets håndtering af sager om vold i hjemmet. Sociale myndigheders procedurer ved vold i hjemmet. Sundhedsmyndighedernes håndtering af voldsofre og voldsudøvere. Arbejdsgruppen har som definition af vold mod kvinder benyttet definitionen fra Platform for Action fra Verdenskvindekonferencen i Beijing i 1995, som lyder således: Enhver kønsbaseret voldshandling, der påfører eller sandsynligvis vil påføre kvinder fysisk, seksuel eller psykisk skade eller lidelse, herunder trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse, hvad enten dette finder sted i det offentlige liv eller i privatlivet. Omfanget af vold mod kvinder i Danmark er endnu ikke opgjort på en dækkende og fuldstændig måde, og mørketallene på området kan være af en anseelig størrelse. Den hidtil største undersøgelse af fænomenet blev udført i forbindelse med Rigspolitiets voldsofferundersøgelse fra 1995/1996. Denne undersøgelse viste et årligt antal tilfælde af partnervold på Disse tilfælde blev begået mod personer, heraf kvinder. Dette er absolutte minimumstal, idet der er en underrapportering. Den danske indsats mod vold er en indsats med mange aktører. Vold mod kvinder er først og fremmest en alvorlig forbrydelse, som vil kunne straffes efter flere bestemmelser i straffeloven. Politiet spiller også af den grund en vigtig rolle i bekæmpelsen af vold. For politiet handler indsatsen om at undgå en eskalering af den voldsomme situation samt at retsforfølge voldsudøveren. Politiets procedurer ved vold i hjemmet blev præciseret af Rigsadvokaten med udsendelse af meddelelse nr. 5/2000 vedrørende efterforskning af sager om vold i parforhold. De kommunale myndigheder har flere vigtige opgaver ved vold i familien. Som fastslået i lov om social service (herefter serviceloven) 3, er det en kommunal opgave at sørge for tilbud om rådgivning om sociale problemer. De kommunale myndigheder kan blandt andet henvise kvinderne til et kvindekrisecenter. De kommunale myndigheder fører desuden tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge lever, herunder børn i voldsramte familier. Sundhedsmyndighederne tager sig af den lægelige behandling af skader efter vold, enten hos praktiserende læge, på landets skadestuer eller, i alvorlige tilfælde, på relevante sygehusafdelinger. Krisecentrene er som nævnt en central del af støtten til kvindelige voldsofre. Det første krisecenter åbnede i 1979 udsprunget af kvindebevægelsen, og der er i dag ca. 40 krisecentre. Kommuner og amtskommuner er i stigende grad involveret i driften af krisecentrene, som hører under servicelovens 94 om støtte til hjemløse. Det vil i dette tilfælde sige kvinder, der på grund af vold ikke kan opholde sig i eget hjem. Krisecentrenes rolle er at give midlertidigt husly for voldsramte/truede kvinder med eller uden børn, at udbrede oplysninger om vold i familier og parforhold, samt at arbejde med forebyggende og opfølgende aktiviteter i tilknytning til krisecentre. Arbejdsgruppen har udsendt et høringsbrev til amter, kommuner og uddannelsesinstitutioner om den nuværende indsats mod vold mod kvinder. De kommuner, som har besvaret henvendelsen, oplyser alle, at de iværksætter foranstaltninger i henhold til serviceloven i tilfælde af vold mod kvinder, det vil sige, at de yder rådgivning og henviser kvinderne til krisecenter. For amtskommunernes vedkommende gælder det også, at de følger servicelovens regler og blandt andet støtter krisecentrene økonomisk. Uddannelsesinstitutionerne oplyser, at vold mod kvinder, som i større eller mindre omfang er en del af undervisningen. 7

10 Arbejdsgruppen har drøftet forskellige samfundsgrupper, som kan have særlige behov i forbindelse med tilfælde af vold mod kvinder. Arbejdsgruppen finder det afgørende, at støtten til voldsramte kvinder afspejler behovene hos de enkelte kvinder samt tager hensyn til de særlige forhold, som gør sig gældende for disse grupper. Voldsramte kvinder fra etniske minoriteter er tilsyneladende overrepræsenterede på krisecentrene, ligesom de opholder sig længere end danske kvinder på krisecentrene og flytter oftere tilbage til voldsudøveren. Problemerne for denne gruppe af kvinder kan skyldes manglende socialt netværk samt et dårligt kendskab til rettigheder og muligheder i tilfælde af vold. Forskellige myndigheder arbejder med støtte til kvinder fra etniske minoriteter, som tilsyneladende kræver en særlig indsats. Børn i voldsramte familier påvirkes i høj grad af vold. Mange børn opholder sig i kortere eller længere tid på krisecentrene med deres mødre. I 1996 blev KRIB-puljen etableret. Formålet med puljen er at etablere og udvikle støtte-tilbud til børn på krisecentrene, herunder at kvalificere personalet til at håndtere børnenes særlige problemer og støtte den forebyggende indsats. Vold mod kvinder med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne er tilsyneladende et område, der ikke er tilstrækkeligt belyst, men der kan dog være særlige problemer for denne gruppe af kvinder ved tilfælde af vold. Kvinder med nedsat funktionsevne er ifølge udenlandske undersøgelser mere udsatte for vold end ikke-handicappede kvinder. Der findes flere forskellige teorier om baggrunden for mænds vold mod kvinder. De teoretiske retninger strækker sig fra biologiske til feministiske forklaringer med deraf følgende implikationer for valg af indsats mod vold. Teoriernes forskellighed tyder på, at en bredspektret indsats kan være nødvendig for at sikre en effektiv bekæmpelse af vold. Der findes i øjeblikket kun få behandlingstilbud til voldelige mænd, der ønsker at komme i behandling for deres voldelige adfærd. Behandlingstilbud af denne slags vil være yderst relevante i forebyggelsen af vold mod kvinder. I forhold til den nuværende indsats vil regionale behandlingstilbud til voldsudøvende mænd være en styrkelse i bekæmpelsen af vold mod kvinder. En nyligt udgivet kortlægningsundersøgelse af voldelige mænd viser blandt andet, at kun en lille del af de voldsramte kvinder på krisecentrene anmelder det voldelige overgreb til politiet, nemlig 25%. Dette lave antal kan skyldes det nære forhold mellem offeret og udøveren og frygten for repressalier og yderligere vold. Undersøgelsen viser også, at 53% af de voldsramte kvinder har oplyst, at den voldsudøvende mand har et misbrug af en eller anden slags, hvoraf alkoholmisbrug er det mest udbredte (30,2%). Ligestillingsafdelingen har til brug for arbejdsgruppens drøftelse fået udarbejdet en undersøgelse af indsatsen mod vold mod kvinder i EU og Norge. Arbejdsgruppen ønskede med denne undersøgelse at afklare andre landes indsats samt finde inspiration i denne indsats. Undersøgelsen har gennemgået landenes indsats på følgende områder: a) Lovgivning, b) voldens omfang, metoder til opgørelse og eventuelt statistik på området, c) nationale handlingsplaner, konferencer og kampagner, d) det tværfaglige samarbejde på området, e) rådgivnings- og behandlingstilbud til voldsudøvende mænd, og f) en eventuel opgørelse af voldens omkostninger. Undersøgelsen angiver blandt andet, at en omregning af de øvrige landes omkostninger i.f.m. vold mod kvinder til danske forhold, vil svare til, at vi i Danmark årligt har udgifter i størrelsesordenen 370 mio. kr., som kan relateres direkte til vold mod kvinder. Arbejdsgruppen har drøftet internationale konventioner, politiske hensigtserklæringer og anbefalinger vedrørende bekæmpelse af vold mod kvinder og implementeringen af disse i dansk lovgivning og praksis på området. Det kan dog være en vanskelig opgave konkret at vurdere hvert enkelt element i konventioner og anbefalinger, idet den danske indsats mod vold mod kvinder kun delvist har form af lovgivning på området. I praksis består indsatsen mod vold mod kvinder af en lang række initiativer. Initiativer, der er med til at opfylde de forpligtelser, som Danmark har underskrevet i forhold til det internationale samfund. Vi har et udbygget net af krisecentre, der har været fokus på børn i voldsramte familier og vold mod kvinder fra etniske minoriteter, der undervises i emnet vold mod kvinder på Politiskolen, der er sat fokus på efterforskningen i voldssager, vold mod kvinder er kriminaliseret, og der er med Socialministeriets projekt Vold i familien sat mærkbart ind i forhold til forebyggelse. Arbejdsgruppen bemærker, at Danmark har ratificeret de relevante konventioner på området vold mod kvinder. 8

11 Allerede på nuværende tidspunkt er der en fokuseret indsats mod vold mod kvinder, og arbejdsgruppen har fundet det relevant at liste de igangværende initiativer. Af disse kan fremhæves, at den endelige tilrettelæggelse af en ordning, hvorefter voldstruede kvinder forsynes med en såkaldt overfaldsalarm, for tiden finder sted hos Rigspolitichefen, at Socialministeriet i indeværende år vil iværksætte større projekter under titlen vold i familien. Projekterne tager udgangspunkt i en helhedsorienteret indsats mod vold i familien og omfatter flere af arbejdsgruppens anbefalinger til den fremtidige indsats, at Indenrigsministeriet har støttet IND.sam s arbejde med voldsramte kvinder fra etniske minoriteter, og at Ligestillingsafdelingen som nævnt har fået udarbejdet en undersøgelse af andre europæiske landes indsats mod vold mod kvinder. Anbefalinger På baggrund af ovenstående drøftelser om problemstillingen vold mod kvinder vil arbejdsgruppen i hovedtræk anbefale følgende for at styrke indsatsen mod voldelige overgreb på kvinder: En samlet national handlingsplan for bekæmpelse af vold mod kvinder. Behandlingstilbud til voldelige mænd. Landsdækkende informationskampagne for fagfolk om tværfagligt samarbejde. Tidligere indsats fra de kommunale myndigheder. Vurdering af krisecentrernes kapacitet. Yderligere forskning om vold mod kvinder. Oplysning til ofre for vold om muligheder for støtte og rådgivning. 9

12 10

13 Som det vil fremgå af denne status, er der i Danmark taget en række initiativer for at forebygge vold mod kvinder og for at tilbyde voldsofre hjælp og beskyttelse. På baggrund af de undersøgelser, som arbejdsgruppen har foretaget og de ekspertbidrag, som er indhentet til drøftelserne, fremkommer arbejdsgruppen her med en række forslag til initiativer, der skal gøre indsatsen endnu bedre. Skal vold mod kvinder forebygges, og skal behandlingen af voldsramte kvinder forbedres, er det nødvendigt at se både på enkeltstående aktiviteter og at se på den samlede indsats på tværs af ministerierne. I tilfælde af vold mod kvinder er mange myndigheder involveret, og vold er ofte en del af familiens samlede problemer. Arbejdsgruppens anbefalinger indeholder derfor en række forslag indenfor enkelte konkrete områder og et forslag til en konkretisering og samlet prioritering af forslagene i en samlet national handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder. Handlingsplanen skal sikre en samlet og effektiv indsats med et helhedsorienteret perspektiv. National handlingsplan til bekæmpelse af vold mod kvinder Handlingsplanen, der foreslås iværksat i 2002, bør omfatte følgende områder: Tværfagligt samarbejde mellem aktører ved vold i hjemmet. Oplysning. Uddannelse af fagpersoner. Lovgivning. De kommunale og amtskommunale myndigheder, herunder forbedring af støtten til de voldsramte kvinder. Politiet. Behandlingstilbud til de voldsudøvende mænd. Voldsramte kvinder fra etniske minoriteter. Børn i voldsramte familier. Voldsramte kvinder med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Statistik og forskning. Regeringen har allerede taget hul på handlingsplanen, idet Socialministeriet har iværksat 2 projekter omkring vold i familien. Projekterne er finansieret via puljemidler og drejer sig om metodeudvikling, udbredelse af kendskabet til best practice på området vold mod kvinder, styrkelse af den koordinerede indsats fra de involverede instanser samt bidrag til, at voldsudøvende mænd ophører med den voldelige adfærd. For en uddybende beskrivelse af projekterne, se bilag 1. Socialministeriets projekter afspejler ønsket hos samtlige ministerier om både en bedre tværfaglig indsats til støtte for offeret for vold og en indsats for at forebygge vold ved at tilbyde voldelige mænd rådgivning og behandling, med henblik på at de ændrer den voldelige adfærd. Arbejdsgruppen finder også, at beslutningen om at iværksætte projekterne afspejler intentionen med arbejdsgruppens etablering, nemlig at inspirere og støtte de deltagende ministerier i at fokusere på emnet vold mod kvinder. Det anbefales, at der i 2002 iværksættes følgende aktiviteter: 1. Støtte til udvikling af regionale behandlingstilbud til voldsudøvende mænd. 2. Informationskampagne om tværfagligt samarbejde til fagfolk i landets 14 amter. 3. Udarbejdelse af en såkaldt værktøjskasse til de involverede myndigheder, indeholdende lovregler, henvisningsmuligheder, beskrivelse af den nuværende indsats, gode råd og vejledning. 4. Vurdering af kapaciteten på krisecentrene for at få analyseret hvilke problemer, kvindekrisecentrene står overfor. 5. Udarbejdelse af oplysningspjece til voldsramte kvinder om systemets muligheder for at hjælpe dem. Pjecen vil blive oversat til de relevante fremmedsprog. 11

14 6. Oprettelse af hjemmeside med informationer om vold mod kvinder. 7. Styrkelse af krisecentrenes telefonrådgivning, herunder oprettelse af 24-timers hotline. 8. Udarbejdelse af befolkningsundersøgelse af voldens omfang. 9. Undersøgelse af de særlige forhold, der gør sig gældende for voldsramte kvinder med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne. 10. Øget anvendelse af overfaldsalarmer til voldsramte kvinder. Arbejdsgruppens øvrige forslag til aktiviteter indarbejdes i 2002 i en langsigtet handlingsplan. Det anbefales, at den tværministerielle arbejdsgruppe bliver ansvarlig for gennemførelsen af handlingsplanen. Anbefalinger til de enkelte elementer i handlingsplanen 3.1 Tværfagligt samarbejde mellem aktører ved vold i hjemmet For at sikre en hensigtsmæssig indsats overfor voldsramte kvinder og deres familie, er det nødvendigt at udnytte de involverede myndigheders ressourcer og muligheder på bedste vis. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der etableres netværk og samarbejdsfora, hvor professionelle, der arbejder med forskellige facetter af vold mod kvinder, kan mødes, uddannes og udveksle erfaringer om, hvordan indsatsen for at forebygge vold og støtte ofrene kan udformes. Samarbejdet skal kvalificere indsatsen og det allerede fungerende samarbejde mellem krisecentre, sociale myndigheder, politi og sundhedsmyndigheder. Arbejdsgruppen anbefaler, at der nedsættes tværfaglige teams eller fora på regionalt eller lokalt niveau, at effektiviteten af det nuværende samarbejde mellem de berørte faggrupper analyseres, så der kan udarbejdes en beskrivelse af det forløb, som en voldsramt kvinde gennemgår. For at give en effektiv hjælp, er det væsentligt, at alle de berørte myndigheder er bekendt med, hvordan de øvrige parter prioriterer deres indsats for at løse problemerne ved vold i familien, indeholde en oversigt over lovregler, forskellige myndigheders indsatsmuligheder, relevante henvisningssteder og råd og vejledning om, hvordan man bedst håndterer de forskellige problemstillinger, der opstår i relation til vold mod kvinder. Det vurderes eksempelvis, at de kommunale myndigheders samarbejde med krisecentrene kunne forbedres, hvis de kommunale sagsbehandlere meget hurtigt efter tilfælde af vold blev en integreret del af processen med at støtte den voldsramte kvinde. 3.2 Uddannelse og efteruddannelse af fagpersoner Det er en væsentlig forudsætning for et effektivt arbejde med at forebygge vold og i arbejdet med ofre for vold, at de relevante fagfolk sikres den rette viden. Det er derfor vigtigt, at problemstillingen vold mod kvinder indgår i uddannelse og efteruddannelse af de relevante faggrupper. En kort høring af uddannelsesinstitutioner har ikke kunnet give arbejdsgruppen et dækkende billede af situationen vedrørende uddannelsernes fokus på vold mod kvinder. Taget i betragtning, at fagfolkenes indsats for både forebyggelse af vold og støtte til ofrene for vold er af afgørende betydning, vil det være relevant yderligere at afklare omfanget og arten af undervisningen på uddannelsesinstitutionerne og få igangsat en informationskampagne for allerede uddannede fagfolk. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at der udarbejdes en nærmere og mere grundig analyse af den undervisning, der på de relevante uddannelser tilbydes omkring problemstillingen vold mod kvinder, og at der i 2002 gennemføres en kampagne bestående af regionale konferencer, hvor fagfolk på området tilbydes tværfaglig efteruddannelse i håndtering af sager om voldsramte kvinder. 3.3 Oplysning Hjælp til voldsramte kvinder afhænger i høj grad af ofrets ønske om medvirken i dette arbejde samt viden om mulighederne for at få hjælp. Det er derfor afgørende, at det bliver kendt, at der findes myndigheder og andre instanser, som kan og vil give støtte og rådgivning i situationen. En sådan udbredelse af information er en del af Socialministeriets projekt om vold i familien at der produceres en såkaldt værktøjskasse til involverede myndigheder. Værktøjskassen kan 12

15 Udover dette projekt, der allerede er igangsat, anbefaler arbejdsgruppen, at voldsramte kvinder gennem en pjece og andre informationsmidler oplyses om systemets muligheder for at hjælpe dem. Informationen gives til kvinderne på de steder, hvor de henvender sig ved tilfælde af vold, eller hvor borgerne normalt kommer i kontakt med de offentlige myndigheder, at informationen skal være tilgængelig på Internettet, således at ofrene og udøverne får mulighed for at indhente information på en anonym og passende måde, og at kvindekrisecentrenes telefonrådgivning styrkes således, at voldsramte kvinder døgnet rundt kan modtage telefonisk rådgivning fra et krisecenter. 3.4 Lovgivning Det er vigtigt for bekæmpelsen af vold mod kvinder, at man fastholder og styrker holdningsændringen til vold i hjemmet. I dag er det for langt de flestes vedkommende uacceptabelt, at kvinder udsættes for vold i deres eget hjem af tidligere eller nuværende partnere. Det er også afgørende, at der findes den nødvendige lovgivning. Lovgivningen er foruden at være det juridiske grundlag for indsatsen mod vold også vigtig som signalværdi om den officielle afstandtagen fra vold mod kvinder. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at erfaringer med fjernelse af manden fra hjemmet i tilfælde af et voldeligt overgreb på en partner (den østrigske model, se side 57), følges for nærmere at vurdere, om det vil være hensigtsmæssigt at indføre en hel eller delvis tilsvarende ordning i Danmark, at man nærmere vurderer kommende behandlingstilbud til voldelige mænd (som beskrevet under Socialministeriets projekt), inden der træffes beslutning om, hvorvidt det kan anbefales at indføre en ordning med behandling for den voldelige adfærd som et vilkår ved en betinget straf for vold, at behandlingstilbud under afsoning af en dom for vold så vidt muligt også tilbydes mænd, der er dømt for vold mod en nuværende eller tidligere partner. Der kan allerede på nuværende tidspunkt i vidt omfang tilbydes programmerne anger management og cognitive skills til voldelige mænd under afsoning af fængselsstraf at det sideløbende med de til handlingsplanen nævnte tiltag vurderes, hvorvidt indsatsen mod vold kunne styrkes ved hjælp af en ændret lovgivning. 3.5 De kommunale og amtskommunale myndigheder De kommunale og amtskommunale myndigheder spiller en helt central rolle i problemstillingen vold mod kvinder. Amter og kommuner er ansvarlige for at yde støtte og rådgivning til voldsramte kvinder og deres familier, og de finansierer en stor del af de tilbud, som findes ved tilfælde af vold. Det er derfor af afgørende betydning, at myndighederne er i stand til at løfte opgaven. Samtidig er det også meget væsentligt, at der findes tilstrækkelige tilbud til de voldsramte familier, herunder at krisecentrenes kapacitet er tilstrækkelig til at kunne huse de voldsramte kvinder, der har behov for midlertidigt husly. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at de kommunale myndigheder på et så tidligt tidspunkt som muligt støtter ofre for vold, at det vurderes, hvorvidt den nuværende kapacitet på kvindekrisecentrene er tilstrækkelig at der, så vidt det er praktisk muligt, stilles tolke til rådighed for voldsramte kvinder fra etniske minoriteter, som har behov for denne bistand, at de kommunale myndigheders samarbejde med de øvrige in-stanser og krisecentrene, som det er beskrevet under anbefalinger af tværfagligt samarbejde, styrkes, og at sagsbehandlere i de kommunale og amtskommunale myndigheder tilbydes efteruddannelse i problemstillingen vold mod kvinder samt instrueres i tværfagligt samarbejde. 3.6 Politiet Politiets rolle i forbindelse med vold mod kvinder har udviklet sig fra hovedsageligt at være mægler i tilfælde af husspektakler til en mere direkte beskyttelse af ofret samt en mere aktiv indsats for at optage anmeldelse i forbindelse med strafbare forhold. Rigsadvokaten har med sin meddelelse af 31. august 2000 understreget politiets pligt til også af egen drift at indlede efterforskning i sager om hustruvold. Arbejdsgruppen finder, at Rigsadvokatens meddelelse er et vigtigt skridt i bekæmpelsen af vold i familien. 13

16 Arbejdsgruppen anbefaler, at der i fremtiden i højere grad tilbydes overfaldsalarmer til kvinder, som er i fare for at blive udsat for vold. 3.7 Behandlingstilbud til voldelige mænd Der er i dag kun få permanente tilbud om behandling til voldelige mænd, der ønsker at ændre denne adfærd. Resultaterne fra de få eksisterende rådgivninger og antallet af henvendelser hertil viser tydelig, at der er behov for flere lignende tilbud rundt i landet. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at behandlingstilbud til voldelige mænd udbygges, så der regionalt over hele landet findes tilbud til voldsudøvende mænd, der ønsker støtte til at ændre deres voldelige adfærd, at rådgivning til voldelige mænd skal inkorporeres i de allerede eksisterende tilbud om rådgivning, at en holdbar indsats mod vold i familien antager et bredt perspektiv, så indsatsen ikke alene som hidtil rettes mod kvinden og børnene, men tilrettelægges sådan, at også de voldsudøvende mænd bliver genstand for en indsats, at det skal undersøges, om konfliktråd vil kunne benyttes i forbindelse med vold i familien, at man nærmere vurderer kommende behandlingstilbud til voldelige mænd (som beskrevet under Socialministeriets projekt), inden der kan træffes beslutning om, hvorvidt det kan anbefales at indføre en ordning med behandling for den voldelige adfærd som et vilkår ved en betinget straf for vold. 3.8 Voldsramte kvinder fra etniske minoriteter Kvinder fra etniske minoriteter er overrepræsenteret på de danske krisecentre og undersøgelser viser, at problemet er specielt stort i denne gruppe. Gruppen af voldsramte etniske kvinder udgøres af kvinder i vidt forskellige situationer og med meget forskellig baggrund. Derfor kan kvinderne også have meget forskellige behov, når de har været udsat for vold og efterfølgende skal have støtte og rådgivning. etniske minoriteter. Det er dog samtidig klart, at voldsramte kvinder fra etniske minoriteter kan mangle viden om det danske samfund med dets system af støttemuligheder. Desuden kan der for mange kvinder fra denne gruppe være tale om sproglige og kulturelle vanskeligheder i mødet med danske sagsbehandlere, læger, krisecentermedarbejdere og andre støttepersoner. Det er derfor vigtigt med fortsat særlig fokus på denne gruppe af kvinder. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at ligestilling mellem kønnene og problematikken vold i hjemmet indgår i den danskundervisning, som gives i kommunalt regi til etniske minoriteter, herunder kan anvendes en dansk-sproget pjece om problemstillingen vold mod kvinder, at tolkebistanden på krisecentrene forstærkes. Det skal herunder bemærkes, at det er et problem overhovedet at skaffe de rette tolke, og implementering af denne anbefaling er derfor afhængig af en løsning på dette problem, at medarbejderne på krisecentrene skal have viden om kulturelle forhold, som gør dem i stand til at støtte voldsramte kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, og at voldsramte kvinder fra etniske minoriteter gennem en effektiv informationsindsats gøres opmærksomme på mulighederne for støtte ved henvendelse til politiet, de sociale myndigheder og sundhedsmyndighederne. Der bør eventuelt i samarbejde med indvandrerorganisationerne iværksættes en informationskampagne, eksempelvis en pjece om problemstillingen, udgivet på flere sprog. 3.9 Børn i voldsramte familier Erfaringerne fra KRIB-puljemidlerne viser, at børn i høj grad påvirkes af vold i familien. Da flere og flere svært belastede familier tager ophold på et krisecenter, ser man også flere og flere børn, der er ofre for vold. Disse børn kræver en speciel indsats for at undgå en forværring af deres forhold samt omhyggelig støtte til en bearbejdning af deres oplevelser i en familie præget af vold. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at de erfaringer, der er opsamlet i projekterne under KRIB-puljen, videreføres i kommunerne. De øvrige forslag til initiativer fra arbejdsgruppen omfatter naturligvis også voldsramte kvinder fra 14

17 3.10 Voldsramte kvinder med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Kvinder med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der udsættes for voldelige overgreb af en nuværende eller tidligere partner, kan have særlige behov for efterfølgende støtte. Forebyggelse af vold i denne gruppe af kvinder kan kræve en specifik og målrettet indsats. Området er imidlertid utilstrækkeligt belyst. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, 3.12 Opfølgning Arbejdsgruppen vil følge op på denne status anbefalinger og initiativer med en høring om vold mod kvinder i efteråret Her skal den konkrete udformning af den nationale handlingsplan til bekæmpelse af vold drøftes med eksperter og NGO er, og der skal gives inputs til, hvordan den fremtidige indsats med implementeringen af handlingsplanen kan foregå at der iværksættes en undersøgelse af de specifikke problemer ved vold i hjemmet, herunder bo-tilbud, som kvinder med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne oplever Forskning og statistik Større viden om vold mod kvinder vil kunne styrke og målrette indsatsen og dermed være et vigtigt grundlag for succesen af den fremtidige indsats. Som det fremgår af denne status, mangler der viden på flere områder. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at forskning i årsagerne til vold mod kvinder prioriteres, at det analyseres, hvordan man bedst og på den mest effektive vis kan behandle voldsudøvende mænd. Erfaringer fra andre lande, som arbejder målrettet med at ændre udøvernes adfærd, kan med fordel inddrages her, at de eksisterende former for statistik på området i fremtiden skal indeholde oplysninger om køn, alder, nationalitet, relation mellem offer og gerningsmand og voldens gerningssted, og at der afsættes midler til en større befolkningsundersøgelse til kortlægning af voldens omfang. 15

18 16

19 Hvad er vold mod kvinder? I Beijing-erklæringen fra 1995 defineres vold mod kvinder som: Enhver kønsbaseret voldshandling, der påfører eller sandsynligvis vil påføre kvinder fysisk, seksuel eller psykisk skade eller lidelse, herunder trusler om sådanne handlinger, tvang eller vilkårlig frihedsberøvelse, hvad enten dette finder sted i det offentlige liv eller i privatlivet. Vold mod kvinder er derfor omfattet, men ikke begrænset, af følgende: Fysisk, seksuel og psykisk vold, der foregår i familien, herunder tæv, seksuelt misbrug af husstandens børn af hunkøn, medgiftrelateret vold, voldtægt begået i krig eller krigslignende situationer, lemlæstelse af kvindelige kønsdele og anden traditionel praksis, der skader kvinder, vold begået mod andre end ægtefællen og vold i forbindelse med udnyttelse. Fysisk, seksuel eller psykisk vold, der finder sted i samfundet generelt, herunder voldtægt, seksuelt misbrug, seksuel chikane og seksuelle trusler på arbejdspladsen, i undervisningsinstitutioner og andetsteds, handel med kvinder og tvungen prostitution. Fysisk, seksuel og psykisk vold begået af staten, eller som staten lader gå upåagtet hen, hvor som helst det måtte finde sted. (Violence against women, Beijing Platform for Action, 113) Beijing-definitionen er relativt bred, hvilket betyder, at den omfatter alle former for vold mod kvinder, og at den ikke skelner mellem det private og det offentlige rum. Vold i international fokus har en bredere definition end vold i hjemmet. Det skal i den forbindelse bemærkes, at arbejdsgruppens arbejde har koncentreret sig om vold i hjemmet. Voldens omfang Omfanget af vold mod kvinder i Danmark er blevet forsøgt opgjort på forskellige måder og ved forskellige undersøgelser gennem tiden. Ingen af de nedennævnte undersøgelser har kunnet give et fuldt ud dækkende billede af voldens omfang, og det er kendetegnende for dem alle, at det erkendes, at mørketallene på dette område må formodes at være af en anseelig størrelse. Der er med andre ord ikke gennemført en fuldstændig undersøgelse af, hvor mange kvinder, der udsættes for vold i familien. For at få et indtryk af, hvor stor en del af befolkningen, der udsættes for vold, gennemføres med mellemrum voldsofferundersøgelser. Den seneste blev gennemført i 1995/96 på initiativ af Rigspolitichefens forskningsenhed 10. Begrebet partnervold omfatter i voldsofferundersøgelsen fysiske overgreb, hvor offer og gerningsperson er nuværende eller tidligere kærester, samlevere eller ægtefæller. Der er årligt ca tilfælde af partnervold med ca ofre, heraf er ca kvinder og ca. 150 mænd. Men der er en underrapportering, således at dette er absolutte minimumstal. De tilfælde af partnervold svarer til en tiendedel af al vold i samfundet, og mere end en femtedel af den vold, som kvinder udsættes for tilfælde med ofre betyder, at hvert kvindeligt voldsoffer i gennemsnit udsættes for ca. 2,4 overgreb 11. Dette gennemsnit tyder på, at vold ofte er en række af overgreb og ikke et enkeltstående tilfælde. Hustruvold er således en voldsform, hvor risikoen for gentagelser er stor. 80% af tilfældene af partnervold er ifølge denne undersøgelse begået af en tidligere ægtefælle/samlever. Når hustruvold synes så vanskelig at modvirke, skyldes det ikke mindst, at selve gerningsstedet for volden ofte er identisk med offerets private bolig. Det er især enlige mødre, der har en risiko for at blive udsat for partnervold; de udgør op mod halvdelen, 44% af alle de kvinder, der overhovedet udsættes for partnervold. Det betyder, at 1 ud af hver 51 enlige mødre - 1,9% - udsættes for partnervold. Samtidig er de enlige mødre ofte offerrecidivister. 4% af enlige mødre mellem år, som samtidig er arbejdsløse eller bistandsmodtagende, har været udsat for partnervold 12. Partnervold kommer betydeligt sjældnere til politiets kendskab end mange andre voldsformer, hvilket sky- 10. Undersøgelsen, der omfatter interviews med i alt personer, er den største, der hidtil er gennemført i Danmark. Resultaterne er offentliggjort i rapporten "Vold på gaden, i hjemmet og på arbejdet", udsendt af Rigspolitichefen i Rigspolitichefen (1998). 12. Danmark deltog i begyndelsen af 2000 i en international offerundersøgelse (Kesteren, Mayhew & Nieuwberta (2000)). Den danske del af undersøgelsen omfatter er repræsentativt udsnit på 4552 personer på 16 år og derover. Personerne blev kontaktet telefonisk og der blev udført 3007 interviews med samme antal personer. Af de 3007 interviewede er 1570 kvinder og der er på baggrund af data for disse personer foretaget særlige analyser vedrørende kvinders udsathed for kriminalitet. På grund af det forholdsvis lille undersøgelsesmateriale, og fordi tallene efterfølgende er opdelt i kvinder og mænd, er resultaterne forbundet med relativ stor usikkerhed. Samlet viser den danske undersøgelse, at 3% af kvinderne har været udsat for vold det seneste år (1999) og at der ikke er signifikant forskel mellem andelen af kvinder og mænd, der udsættes for vold eller trusler om vold. Til gengæld udsættes kvinder oftere end mænd for trusler fremfor vold/overfald. Vold mod kvinder foregår forholdsvist hyppigt i hjemmet og udøves forholdsvis hyppigt af nogen, som kvinden kender, idet henholdsvis 19% og 49% af de kvinder, der har været udsat for vold eller trusler om vold oplyser dette. 17

20 ldes den nære relation mellem gerningsmand og offer. 40% af de voldsofre, der har undladt anmeldelse på grund af frygt for repressalier, er ofre for hustruvold. Voldsramte kvinder er tilsyneladende mere tilbageholdende end andre voldsofre med at anmelde voldsudøveren. En ny undersøgelse understreger dette, idet undersøgelsen viser, at kun 25% af voldsramte kvinder på krisecentrene anmelder det voldelige overgreb 13. Dette viser, at der ved anvendelse af tal fra kriminalstatistikken vil være et stort mørketal. Det er endvidere relevant for forståelsen af vold, at vold anmeldes oftere, jo kortere tid samlivet har varet. Det ville naturligvis være nyttigt at vide mere om baggrunden for det relativt lave antal af anmeldelser. En forklaring er, at kvinden formentlig er bange for yderligere overgreb fra mandens side og derfor ikke har modet til at anmelde vold 14. Alle kontakter til sygehuse i Danmark (privathospitaler undtaget) registreres i Landspatientregisteret. Denne registrering betyder, at det er muligt i Landspatientregisteret at identificere enhver sygehuskontakt, hvor det er oplyst, at skaden skyldtes forsætlig vold, og at identificere de skader, der for eksempel er sket i hjemmet (skadested). Siden 1995 har registreringen omfattet alle skadestuekontakter på alle sygehuse samt ambulante og indlagte patienter. Hvis man vurderer incidensen af vold mod kvinder i Danmark ud fra antal kontakter til sygehuse (skadestuer), finder man for 1997, at i aldersgruppen år har næsten 2 pr kvinder henvendt sig til skadestue angiveligt efter vold i bolig 15. Tallet for aldersgruppen år er en smule lavere, mens under 1 kvinde pr i alderen år har henvendt sig efter vold i bolig. Se endvidere bilag Samlet viser denne opgørelse over vold i bolig (altså ikke kun partnervold), at hvis antallet af kvinder, der henvender sig til skadestuerne efter vold i bolig, var repræsentativt for hele den kvindelige del af befolkningen, ville ca kvinder over 16 år have været udsat for behandlingskrævende vold i bolig. Problemet ved vurderingen af voldens omfang ud fra antallet af skadestuekontakter er, at disse oplysninger ikke nødvendigvis indhentes for alle patienter eller, at patienten ikke ønsker at oplyse den korrekte baggrund for henvendelsen til skadestuen. 13. Behrens & Dybtved (2001). 14. Hansen & Østvand (1998). 15. Tallene stammer fra oplæg for arbejdsgruppen ved speciallæge Karin Helweg- Larsen, Statens Institut for Folkesundhed. 16. Der er naturligvis om al registrering usikkerhed - dels kan skadestuepersonalet undlade at spørge om årsagen til skaden, dvs. volden kan fejlregistreres som en ulykke, dels vil en del kvinder selv oplyse, at en skade var forårsaget af en ulykke og ikke af vold. Statens Institut for Folkesundhed arbejder i øjeblikket på et projekt til en mulig forbedring af registreringen af voldsskader på sygehusene. 17. Brink (1999). For at give et andet billede af voldens omfang end den, man finder ved at gennemgå anmeldelser om voldelige overgreb i hjemmet, besluttede arbejdsgruppen at lade sekretariatet gennemgå 2 analyser af skadestuerapporter, for på den måde at få endnu et billede af voldens omfang. Gennemgang af 2 undersøgelser af skadestuerapporter vedrørende vold mod kvinder I forbindelse med kontakt til sygehuse sker der en registrering af kontaktårsagen, dvs. om baggrunden for skadens opståen. Registreringen bygger på den tilskadekomnes oplysninger. Pga. tabuet om vold i hjemmet må det antages, at der sker en underregistrering af tilfælde af hustruvold. Der foretages ikke på samme måde en registrering af kontaktårsagen ved henvendelse til den praktiserende læge. Det er derfor ikke muligt at få et fuldstændigt overblik over omfanget af skader efter vold, der behandles i sundhedsvæsnet. Der er imidlertid udarbejdet 2 undersøgelser af skadestuerapporter vedrørende behandling for vold. I Ph.d. afhandlingen Vold i Århus gennemgås rapporter om de personer, som har henvendt sig til skadestuerne efter at have været udsat for vold 17. Omfanget af vold i hjemmet i Århus og omegn er ifølge undersøgelsen for hele gruppen af kvinder 0,8 tilfælde af hustruvold om året pr kvinder. Hustruvold rammer hyppigst kvinder i alderen år, hvor der er registreret 1,9 episoder pr kvinder. Undersøgelsen viser endvidere, at 63,5% af de voldsepisoder, som kvinder oplevede i hjemmet, kunne karakteriseres som hustruvold, og at 44,6% af de registrerede tilfælde af voldelige overgreb på kvinder foregik i kvindens eget hjem. Udenlandske kvinder var hyppigere end danske kvinder udsat for vold i eget hjem. Undersøgelsen fra Århus viser også, at anmeldelse af det voldelige overgreb sker i 33,9% af tilfældene, når der er tale om hustruvold, mens anmeldelsesraten er 37,8% for de episoder, der ikke kan karakteriseres som hustruvold. Interessant er det, at tilbøjeligheden til at anmelde tilfælde af hustruvold er faldende, jo ældre offeret er. Det, at der er mindre tilbøjelighed til at anmelde vold, jo ældre ofrene er, kan skyldes, at ofrene har accepteret volden og ikke har ressourcerne til at henvende sig til politiet med de dertil hørende konsekvenser for parforholdet og partneren. Tilsyneladende er det sådan, at ofre, der udsættes for vold for første gang, har større tilbøjelighed til at 18

STATUS FOR GENNEMFORELSEN AF REGERINGENS HANDLINGSPLAN TIL BEKÆMPELSE AF VOLD MOD KVINDER

STATUS FOR GENNEMFORELSEN AF REGERINGENS HANDLINGSPLAN TIL BEKÆMPELSE AF VOLD MOD KVINDER STATUS FOR GENNEMFORELSEN AF REGERINGENS HANDLINGSPLAN TIL BEKÆMPELSE AF VOLD MOD KVINDER NOVEMBER 2003 FORORD Med denne status har den tværministerielle arbejdsgruppe om vold mod kvinder og menneskehandel

Læs mere

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus.

1. Forståelse af begreberne æresrelateret vold eller æresrelaterede konflikter og den politiske fokus. TALEPAPIR Dato: 2. december 2008 Kontor: Integrationskontoret J.nr.: 2008/5024-692 Sagsbeh.: DWP Fil-navn: Talepapir seminar Oslo Talepapir om æresrelaterede konflikter til seminar i Oslo den 4. 5. december

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup)

Forslag. til. lov om ændring af lov om social service. Lovudkast 1. juli 2013. Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Lovudkast 1. juli 2013 Fremsat den af social- og integrationsministeren (Karen Hækkerup) Forslag til lov om ændring af lov om social service (Handleplaner for voksne udsat for alvorlige æresrelaterede

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane

Stop stalking. En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane KOLOFON Stop stalking En styrket indsats mod stalking, forfølgelse og chikane 1. udgave, marts 2016 ISBN nr. tryk: 978-87-603-3073-5

Læs mere

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel

Ofrenes Rettigheder. Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Ofrenes Rettigheder Europarådets konvention om indsatsen mod menneskehandel Handel med mennesker er et overgreb på rettigheder og påvirker tilværelsen for utallige mennesker i og udenfor Europa. Et stigende

Læs mere

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg torsdag den 6. april 2006 kl. 15.30 (SOU alm.

Læs mere

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011.

Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets Retsudvalg den 28. juli 2011. Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 1291 Offentligt Tale 2 Dato: 17. august 2011 Dok.: 218125 Udkast til tale til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål BI, BJ og BK fra Folketingets

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 L 14 Bilag 1 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kontoret for Integrationspolitik J.nr. 2012-5048 dwp 23. august 2013 Notat de

Læs mere

Tillæg til regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. September 2005

Tillæg til regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel. September 2005 Tillæg til regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel September 2005 Forord Handel med børn har på det seneste været genstand for øget international fokus. Udnyttelse af og handel med børn

Læs mere

national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer

national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer regeringen Juni 2010 national strategi til bekæmpelse af vold i nære relationer regeringen Juni 2010 National strategi til bekæmpelse af vold

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane 1 Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse eller chikane. Det kan f.eks. bestå i, at

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Marts 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om kvindekrisecentre (beretning nr. 8/2013) 4. marts 2016 RN 304/16 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen

Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold. Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi, handlingsplan og kampagner mod vold Departementet for Familie og Justitsvæsen Strategi og handlingsplan mod vold 2014-2017 Mål: Voldsproblematikken skal tænkes ind i alle indsatser, der er rettet

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af børn og unge mod seksuelle overgreb [af Peter Skaarup (DF) m.fl.]

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af børn og unge mod seksuelle overgreb [af Peter Skaarup (DF) m.fl.] Retsudvalget B 111 - Bilag 4 Offentligt Til beslutningsforslag nr. B 111 Folketinget 2006-07 Beretning afgivet af Retsudvalget den 20. september 2007 Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb, vold eller anden personfarlig kriminalitet Indhold Denne pjece gennemgår, hvad der sker, når du har været udsat for personfarlig

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Maj 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Maj 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2013 om kvindekrisecentre Ministeren for børn,

Læs mere

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge

Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Til fagprofessionelle Vejledning vedrørende underretning om børn og unge Hvad siger loven? Alle offentligt ansatte har skærpet underretningspligt (servicelovens 153). Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330

Læs mere

Handleplan Seksuelle overgreb mod børn

Handleplan Seksuelle overgreb mod børn Handleplan Seksuelle overgreb mod børn 2 Indhold 1. Indholdet af Vejle Kommunes handleplan... 5 2. Forebyggelse... 6 3. Er der mistanke om seksuelt overgreb?. 7 4. Hvis mistanken retter sig mod barnets

Læs mere

Departementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni

Departementet for Familie og Justitsvæsen. Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Pressemøde IIAN tirsdag d. 11 juni Den sociale indsats er afgørende i det videre arbejde Den sociale indsats i Grønland bygger på 2 grundlæggende indsatser: En social indsats, der sikrer rimelige grundvilkår

Læs mere

Justitsministeriet Strafferetskontoret strafferetskontoret@jm.dk

Justitsministeriet Strafferetskontoret strafferetskontoret@jm.dk Justitsministeriet Strafferetskontoret strafferetskontoret@jm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 6 6 8 H A L @ H U M A N R I G H

Læs mere

Justitsministeriet. Retsudvalg torsdag den 18. september 2008, kl samrådsspørgsmål AK (Alm. del) fra Folketingets. Samrådsspørgsmål AK:

Justitsministeriet. Retsudvalg torsdag den 18. september 2008, kl samrådsspørgsmål AK (Alm. del) fra Folketingets. Samrådsspørgsmål AK: Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 1156 Offentligt Justitsministeriet Dato: 17. september 2008 Dok.: RLI40035 Sagnr.: 2008-154-0145 Udkast til tale til ministeren til brug for besvarelse

Læs mere

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende

BETÆNKNING. Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget. vedrørende 20. maj 2014 BETÆNKNING Afgivet af Familie- og Sundhedsudvalget vedrørende Med henblik på at sikre kvinder og mænd har en ligelig adgang til krisecentre foreslås det, at pålægge Naalakkersuisut at gennemføre

Læs mere

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af børn og unge mod seksuelle

Beretning. Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af børn og unge mod seksuelle Til beslutningsforslag nr. B 111 Folketinget 2006-07 Beretning afgivet af Retsudvalget den 00. september 2007 1. udkast Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af børn og unge mod

Læs mere

Justitsministeriet. Hos hvilken minister ligger ansvaret placeret for, at der. så det sikres, at alle relevante elementer bliver

Justitsministeriet. Hos hvilken minister ligger ansvaret placeret for, at der. så det sikres, at alle relevante elementer bliver Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt 06-07-05 Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 21. juni 2005 Dok.: CMA40057 Politikontoret Udkast til tale Til ministeren

Læs mere

Statusrapport 2012 - Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011-2014. Den tværministerielle arbejdsgruppe til bekæmpelse af menneskehandel

Statusrapport 2012 - Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011-2014. Den tværministerielle arbejdsgruppe til bekæmpelse af menneskehandel Statusrapport 2012 - Handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel 2011-2014. Den tværministerielle arbejdsgruppe til bekæmpelse af menneskehandel INDHOLD 1. INDLEDNING 2 2. STATUS FOR HAN- LINGSPLAN

Læs mere

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS MIDT- OG VESTSJÆLLANDS 22. maj 2007 + bilag LOKALPOLITIET POLITIINSPEKTØREN Kornerups Vænge 12 4000 Roskilde Telefon: 4635 1448 Indvalg: 4632 1551 Lokal: 3006 Mobiltlf.: 2510 7625 E-mail: HGM001@politi.dk

Læs mere

Mænds vold mod kvinder

Mænds vold mod kvinder Minister for Ligestilling Det Nationale Voldsobservatorium i Kvinderådet Statens Institut for Folkesundhed Mænds vold mod kvinder Omfang, karakter og indsats mod vold Minister for Ligestilling Det Nationale

Læs mere

Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger:

Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger: Standard for Familieafdelingens håndtering af underretninger: 1. Indledning Dette notat indeholder en beskrivelse af hvordan Familieafdelingen håndterer underretninger. Notatet beskriver, at en underretning

Læs mere

Kommunernes beredskab i forhold til vold

Kommunernes beredskab i forhold til vold Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Bilag 164 Offentligt Kommunernes beredskab i forhold til vold En spørgeskemaundersøgelse om kommunernes beredskab i forhold til henholdsvis

Læs mere

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega

FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega PROGRAM: FIU-Ligestilling - Tema om Vold Voldsudøveren - din Kollega Partnervold omfang Kort om forskellige former for partnervold Voldsudøverens profil Oplæg Velkommen til Flemming Froider DISKUSSION

Læs mere

Kapitel 27. Børnehuse

Kapitel 27. Børnehuse Kapitel 27 Børnehuse Der skal i hver region etableres et børnehus til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, jf.

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven

Forslag. Lov om ændring af straffeloven 2007/2 LSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0506 Fremsat den 6. februar 2008 af justitsministeren (Lene Espersen) Forslag

Læs mere

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00

Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl. 15.00 Retsudvalget 2010-11 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 894 Offentligt Dok.: MGO41002 Udkast til tale til ministeren til brug ved åbent samråd i Folketingets Retsudvalg torsdag den 12. maj 2011 kl.

Læs mere

Indstilling. Nedsættelse af projektgruppe med det formål at styrke indsatsen mod tvangsprostitution og menneskehandel.

Indstilling. Nedsættelse af projektgruppe med det formål at styrke indsatsen mod tvangsprostitution og menneskehandel. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 16. juli 2007 Nedsættelse af projektgruppe med det formål at styrke indsatsen mod tvangsprostitution og 1. Resume

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2012-13 B 8 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 3. september 2013 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Tavshedspligt og samarbejde

Tavshedspligt og samarbejde 10-09-2013 side 1 Tavshedspligt og samarbejde Anders Larsen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 10-09-2013 side 2 Organisatorisk og juridisk ramme for arbejdet viden om hvilke juridiske

Læs mere

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung.

Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. LOVREGLER MED MENING Nedenfor kan du se de lovbestemmelser, der er relevante i forbindelse med din underretning om bekymring for et barn eller en ung. Bekendtgørelse om underretningspligt over for kommunen

Læs mere

og den kriminelle handling.

og den kriminelle handling. BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSY- KISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSY- KIATRISKE SYSTEM, 2005 I januar 2005 trådte Lov om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig

Læs mere

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE OMSKÆRING ER STRAFBART Er du lærer, pædagog, sundhedsplejerske, læge eller sagsbehandler kan du møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for

Læs mere

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune

Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet. Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Rammer for pårørendesamarbejde Handicap- og psykiatriområdet, Frederikshavn Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet, 1995-første halvår 2011

Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet, 1995-første halvår 2011 Vold i Danmark Data der belyser voldsofres kontakt til sundhedsvæsenet, 1995-første halvår 2011 og et skøn over udviklingen, sted for voldsudøvelse, voldsmekanisme og læsioner blandt mænd og kvinder 1

Læs mere

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen

Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af

Læs mere

UDKAST TIL TALE. til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål G fra Folketingets Retsudvalg den 11. januar 2013

UDKAST TIL TALE. til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål G fra Folketingets Retsudvalg den 11. januar 2013 Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 69 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 6. november 2012 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Janus S. Kærgaard Sagsnr.: 2012-0030-1043

Læs mere

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.

1. Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer. Lovgivning Opdelingen herunder er alfabetisk og opstillet således, at der henvises til Lovbekendtgørelsen med dens populærnavn, fx Serviceloven efterfulgt af bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger.

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri

September Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune. Center for Handicap og Psykiatri September 2014 Rammer for pårørendesamarbejde på handicap- og psykiatriområdet i Frederikshavn Kommune Center for Handicap og Psykiatri INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Værdigrundlag Hvem er pårørende?

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 161 Offentligt

Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 161 Offentligt Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 161 Offentligt Folketingets Socialudvalg Minister for Ligestilling Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 2. maj 2006 Tlf. 3392

Læs mere

LOKK henviser til sine bemærkninger under bemærkninger til de almindelige bemærkninger.

LOKK henviser til sine bemærkninger under bemærkninger til de almindelige bemærkninger. Justitsministeriet Politi-og Strafferetsafdelingen e-mail: strafferetskontoret@jm.dk 20. november 2015 Vedr. : Justitsministeriets sags.nr. 2015-731-0057 - Svar på høring over udkast til lovforslag om

Læs mere

Korskildeskolens voldspolitik

Korskildeskolens voldspolitik Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor

Læs mere

Konference på Christiansborg 10. September 2014. Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang

Konference på Christiansborg 10. September 2014. Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang Konference på Christiansborg 10. September 2014 Vold og trusler på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang på botilbud - Forebyggelse og tværfaglig tilgang Geert Jørgensen, LOS Konference på Christiansborg

Læs mere

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker

Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af. handel med mennesker Anbefalinger til ny handlingsplan til bekæmpelse af handel med mennesker Juni 2010. Handlingsplanen til bekæmpelse af handel med mennesker løber frem til udgangen af 2010. I det uformelle trafficking-netværk

Læs mere

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer

Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens plan til bekæmpelse af kriminalitet i ghettoer POLITIAFDELINGEN januar 2011 Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Udmøntningen af de politimæssige initiativer i regeringens

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen. September 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug September 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om styring af behandlingsindsatsen mod

Læs mere

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed. Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007

Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed. Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed Mænds Vold mod Kvinder Omfang - karakter og indsats mod vold - 2007 Minister for Ligestilling Statens Institut for Folkesundhed Mænds vold mod

Læs mere

Kvalitetsstandarder Krisecentre

Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune Social Service oktober 2012 Indledning Byrådet skal fastsætte en kvalitetsstandard for kvindekrisecentre

Læs mere

Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter.

Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter. Faktaark om National strategi mod æresrelaterede konflikter. Dette faktaark giver et overblik over strategiens fokusområder og en række af de centrale initiativer. Myndighedsarbejde Strategien skal sikre,

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Overordnet strategi for en styrket indsats over for jalousidrab og andre alvorlige samlivsrelaterede forbrydelser

Overordnet strategi for en styrket indsats over for jalousidrab og andre alvorlige samlivsrelaterede forbrydelser 23. august 2007 Nationalt Forebyggelsescenter Anker Heegaards Gade 3 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 00047 E-mail: Web: rpchi@politi.dk www.politi.dk Overordnet strategi for en styrket

Læs mere

Indsats mod vold i familien og i nære relationer. National handlingsplan

Indsats mod vold i familien og i nære relationer. National handlingsplan Indsats mod vold i familien og i nære relationer National handlingsplan Juni 2014 3 INDSATS MOD VOLD I FAMILIEN OG I NÆRE RELATIONER National handlingsplan INDSATS MOD VOLD I FAMILIEN OG I NÆRE RELATIONER

Læs mere

ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN

ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 37 Offentligt Foto: Peter Sørensen. Modelfoto ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN Vold er uacceptabelt også inden for hjemmets fire vægge. mener, at

Læs mere

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge

Beredskabet i Bornholms Regionskommune. Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge Beredskabet i Bornholms Regionskommune Ved viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge 8.30-8.45 Kaffe/ brød og velkomst og præsentation af formålet med dagen V/Vibeke Juel Blem 8.45-9.15 Hvad er

Læs mere

Vold påp. arbejdspladsen

Vold påp. arbejdspladsen Vold påp arbejdspladsen PROGRAM Omfang af vold på arbejdspladsen Hvad falder under paraplyen vold på arbejdspladsen? Hvilke forklaringer kan der gives på vold? Konsekvenser af vold på arbejdspladserne

Læs mere

Resume: Vordingborg Kommunes j. nr

Resume: Vordingborg Kommunes j. nr Resume: Statsforvaltningen udtaler, at Vordingborg Kommunes administration af lov om forebyggende hjemmebesøg 1 ikke fuldt ud har været i overensstemmelse med lovgivningen. 18-04- 2010 Vordingborg Kommunes

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD

TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD TILBUD TIL KOMMUNEN STOP VOLD I FAMILIER DIALOG MOD VOLD STOP VOLD I FAMILIER Vold i nære relationer har store konsekvenser for de udsatte og for samfundet som helhed. Dialog mod Vold er et landsdækkende

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0267 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2007-3069-0005 Dok.: MJO40608 G R U N D N O T A T vedrørende meddelelse fra

Læs mere

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at

Læs mere

Samarbejdsplan 2014. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen

Samarbejdsplan 2014. for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen Samarbejdsplan 2014 for samarbejdet mellem Syd- og Sønderjyllands Politi og kommunerne i politikredsen 1 Overgreb mod børn Sikker Trafik Indsats mod indbrud og hæleri Tidlig kriminalpræventiv indsats i

Læs mere

Kommunalpolitikernes rolle i forebyggelsen

Kommunalpolitikernes rolle i forebyggelsen Spørgsmålet til mig i dag Kommunalpolitikernes rolle i forebyggelsen Hvordan kan kommunalpolitikere sætte sig i spidsen for at udvikle og lede samarbejdet med de mange samarbejdspartnere, der kan bidrage

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni

Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Punkt 13 på Byrådsdagsordenen den 3./4. juni Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelses udtalelse vedr. SF, V, C og EL s budgetforslag om gratis psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om at give fodboldklubber på divisionsniveau mulighed for at indsamle og udveksle oplysninger om kendte uromagere

Forslag til folketingsbeslutning om at give fodboldklubber på divisionsniveau mulighed for at indsamle og udveksle oplysninger om kendte uromagere 2011/1 BSF 42 (Gældende) Udskriftsdato: 29. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 24. februar 2012 af Peter Skaarup (DF Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen juni 2012 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 11. oktober 2012 Acadre dok.: 141148-12 INDHOLD INDLEDNING 3 SERVICELOVENS

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 22. maj 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2008-730-0618 Dok.: JEE41060 Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Ligestillingsudvalget 2014-15 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25 Offentligt T A L E 20. november 2014 Tale ved samråd om sexchikane i Ligestillingsudvalget den 4. december 2014 J.nr. 20140092112

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk

Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk Justitsministeriet Lovafdelingen Strafferetskontoret jm@jm.dk S T R A N D G A D E 5 6 1 4 0 1 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 8 6 9 H S C @ H U M A N R I G H T S. D

Læs mere

Politik for håndtering af mobning og chikane. Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune

Politik for håndtering af mobning og chikane. Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune Politik for håndtering af mobning og chikane Politik for håndtering af mobning og chikane frederikshavn kommune Forord I Frederikshavn Kommune vil vi have sunde og attraktive arbejdspladser, hvor psykisk

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

EN LANDSDÆKKENDE INDSATS. Anette Hammershøi, specialkonsulent Socialstyrelsen aham@socialstyrelsen.dk Tlf: +45 51 37 83 11

EN LANDSDÆKKENDE INDSATS. Anette Hammershøi, specialkonsulent Socialstyrelsen aham@socialstyrelsen.dk Tlf: +45 51 37 83 11 BØRNEHUSE I DANMARK EN LANDSDÆKKENDE INDSATS Anette Hammershøi, specialkonsulent Socialstyrelsen aham@socialstyrelsen.dk Tlf: +45 51 37 83 11 PRÆSENTATION Den danske børnehusmodel Baggrund, lovgivning

Læs mere