Med nedenstående tilføjelse af delmål og slutmål til vores læreplan har vi haft til hensigt at opfylde lovens krav.
|
|
- Hanna Østergaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Matematik og Regning Folketinget har d. 18. maj 2005 vedtaget en lov (nr. 336 af 18. maj 2005), der vedrører friskoler. I loven står der, at friskolerne skal opstille delmål og slutmål for undervisningen, og at opstillingen skal dokumentere, at friskolernes slutmål samlet set står mål med de slutmål, der er fastsat for folkeskolen. Det skal desuden være tydeligt, at der er overensstemmelse mellem undervisningsplan, delmål og slutmål. I første omgang gælder kravet for fagene dansk, engelsk og matematik/regning. Med nedenstående tilføjelse af delmål og slutmål til vores læreplan har vi haft til hensigt at opfylde lovens krav. Indhold 1. klasse klasse klasse... 2 Delmål efter 3. klassetrin klasse klasse klasse... 4 Delmål efter 6. klassetrin klasse klasse... 5 Delmål efter 8. klasse klasse klasse... 6 Delmål efter 10. klasse... 6 Slutmål efter 10. klassetrin klasse Den begyndende undervisning starter med tælleøvelser, rytmisk tælling ledsaget af klap, gang, trampen og hoppen. Det hele giver en rytmisk-musikalsk oplevelsesvej ind i tallene. Samtidigt lærer børnene også de enkelte tal at kende. Der startes med tallene fra 1 til 10, og de bearbejdes på en sådan måde, at tallene som særegne størrelser, deres egentlige væsen, fremstår. F. eks. kan der fortælles om tallet 2 på en sådan måde, at eleverne kan opleve, at tallet er beslægtet med det, at vi som mennesker oplever verden som tosidet, bygget op over modsætninger: varm-kold, stor-lille osv. Men netop ved at gennemgå mange tal på denne måde, bliver tallene også udtryk for en mangesidet oplevelsesmulighed af verden.
2 Tallene skal også erobres som bogstaver i sproget. Der kan f.eks. lægges vægt på at vise forskellen på romertal, som umiddelbart synliggør det antal, de angiver, og de mere ugennemskuelige arabertal. Eller der kan findes andre indfaldsvinkler. Tallenes indbyrdes forhold oplever børnene gennem de 4 regnearter, addition, subtraktion, division og multiplikation. Udgangspunktet for den måde, der arbejdes på, er analytisk, forstået på den måde, at der gås fra helheden til delene. Hvad er f.eks. 12? 12 er 2+10, og det er også 4+8 eller 3 x 4 eller 2 x 6. Det primære er endnu ikke regneteknik, men derimod at give adgang til oplevelsen af tallenes rigdom af muligheder. Og den følelsesmæssige forskel, der ligger i at samle sammen, miste, mangfoldiggøre eller fordele skal der også være plads til at opleve. Regneprocesserne øves praktisk ved hjælp af kastanjer, sten, bevægelige billeder osv.. Der arbejdes ofte ud fra konkrete eksempler, f. eks. fortællinger, hvori regningen indgår, så det derved undgås, at regningen bliver abstrakt og livsfjern. 2. klasse I 2. klasse føres det, der er påbegyndt i 1. klasse, videre. De rytmiske tælleøvelser er stadig centrale i undervisningen, og de udvides nu med de første tabeløvelser. De 4 regnearter øves, nu med tal op til 100, og det meste foregår mundtligt og ved hjælp af fingrene. Men i 2. klasse begynder også den skriftlige regning at spille en større rolle. Stadig arbejdes der fra helheden til enkeltdelene. 3. klasse I 3. klasse tages skridtet fra udelukkende at opleve tallenes rigdom til også at betragte tallene og regningsarterne som nyttige værktøjer. Derfor flyttes vægten også fra den analytiske regning til den syntetiske. Det vil sige, at der nu ikke længere gås fra helheden til delene, men fra enkeltdelene til helheden. I stedet for at se, hvad tallet 12 indeholder af kombinationer, ses i stedet på, hvad f.eks er, hvad er, hvad 3 x 7 er osv. I 3 klasse læres og øves de små tabeller, og vedligeholdelsen af dem fortsætter op i de næste klassetrin. Vægten lægges mere og mere på den skriftlige regning. Alle 4 regnearter øves nu skriftligt. Der regnes kun med hele tal. Det er vigtigt at acceptere, at de enkelte elever regner i forskellige tempi, og opgaverne må tage hensyn hertil. Også her gælder det, at pres ikke fremmer indlæringen. Tid til og mulighed for fordybelse er meget bedre. Der gives i 3. klasse en begyndende indføring i måleenhederne, og eleverne udforsker derefter på egen hånd mål og vægt. Side 2 af 8
3 Delmål efter 3. klassetrin Eleverne skal kende til de naturlige tals opbygning, herunder rækkefølger, tælleremser og titalssystemet. De skal kunne bestemme antal ved at anvende simpel hovedregning, tællematerialer og skriftlige notater. De skal kende eksempler på praktiske problemstillinger, der løses ved addition og subtraktion og kunne arbejde med forberedende multiplikation og helt enkel division Eleverne skal kunne frihåndstegne forestille sig forskellige geometriske former som f. eks. en cirkel, en trekant, en firkant, en spiral, osv. Eleverne skal også kunne vælge og benytte regningsart i forskellige praktiske sammenhænge og kende til, hvordan tal kan forbindes med begivenheder i dagligdagen. Desuden skal de kunne indsamle og ordne ting efter antal, form, størrelse og andre egenskaber. 4. klasse Den mundtlige regning øves stadig. Men hovedvægten lægges på den skriftlige regning, og eleverne fortsætter med at dygtiggøre sig indenfor alle 4 regningsarter. I den forbindelse arbejdes der også med positionssystemet, og tallinjen introduceres. De stillede praktiske opgaver skal være så livsnære, som muligt, og der arbejdes bl.a. med længdemål, vægt og rummål, og desuden med penge i forbindelse med handel. Et helt nyt område, der tages op i 4. klasse, er brøkregningen. Introduktionen til brøkerne gøres billedmæssig, forstået på den måde, at der igen tages udgangspunkt i helheden, og derfra gås der med enkeltdelene. Bevægelsen fra helheden mod enkeltdelene fører til stambrøkerne: 1/2, 1/3, 1/4 osv. Men næste skridt går den anden vej, fra enkeltdelene til helheden. Det fører til den egentlige regning med brøker, og eleverne lærer om fællesnævner, og at gange brøker ved at gange tæller med tæller og nævner med nævner osv. Der arbejdes endnu ikke med decimalbrøker. 5. klasse Elevernes færdigheder inden for de 4 regningsarter udvides, så de nu også kan arbejde helt med brøker, blandede tal og decimalbrøker, som introduceres i løbet af skoleåret, og især regning med decimalbrøker er i centrum. Hidtil har geometrien været en del af tegneundervisningen i form af formtegning. I 5. klasse påbegyndes geometrien som selvstændigt fag. Det sker i grænseområdet mellem egentlig geometri og tegning, og udformes som frihåndsgeometri, som på én gang opbygger en forståelse af de grundlæggende geometriske figurers lovmæssigheder og en opøvning af håndens evne til at udføre de samme figurer, frit uden brug af passer og lineal. Side 3 af 8
4 6. klasse Brøkregningen vedligeholdes, og der arbejdes med sammenhængen mellem brøker og decimalbrøker, ligesom selve omregningen øves. Øvelsesopgaverne bliver gradvist mere komplicerede og vanskelige. Procent- og rentesregning indføres, og eleverne lærer efterhånden at behandle tallene på en mere abstrakt, tankemæssig måde. I løbet af skoleåret introduceres bogstavregningen (algebra). Geometrien videreføres, og der gennemgås en række af de elementære konstruktioner med passer og lineal som f.eks. oprejsning og nedfældning af den vinkelrette og halvering af linjestykker og vinkler. Der lægges vægt på nøjagtighed og en vis strenghed i arbejdet, og dette kombineret med skønheden i de former, der opstår gennem øvelserne forbinder trangen til erkendelse med sansen for skønhed. Mod slutningen af året udvikles den pythagoræiske læresætning ud fra en fladeforvandling af arealet. Delmål efter 6. klassetrin Eleverne skal kende til de hele tal, decimaltal og brøker og kunne benytte erfaringer fra hverdagen sammen med arbejdet i skolen ved opbygningen af talforståelse. De skal kende tallenes ordning, tallinjen, positionssystemet og de fire regningsarter og benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger og kunne arbejde med optællinger og eksempler på sammenhænge og regler inden for de fire regningsarter. De skal kunne arbejde med længdemål, rummål og vægt. De skal kende til eksempler på brug af variable, herunder som de indgår i formler, enkle ligninger og funktioner og kende til procentbegrebet og forbinde begrebet med hverdagserfaringer. Desuden skal de kunne regne med decimaltal og benytte brøker knyttet til procent og konkrete sammenhænge. De skal kunne benytte geometriske metoder og begreber i beskrivelse af fysiske objekter fra dagligdagen, herunder figurer og mønstre, undersøge og beskrive enkle figurer tegnet i planen og kende til grundlæggende geometriske begreber som vinkler og parallelitet, herunder arbejde med fysiske modeller og enkle tegninger af disse. De skal desuden kunne vælge og benytte regningsarter i forskellige sammenhænge og anvende og forstå enkle informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk og kunne arbejde med enkle procentberegninger. De skal kende til eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer og kunne beskrive løsningsmetoder gennem samtaler og skriftlige notater, formulere, løse og beskrive problemer og i forbindelse hermed anvende forskellige metoder, arbejdsformer og redskaber og samarbejde med andre om at anvende matematik ved problemløsning. 7. klasse Stoffet fra de foregående år føres videre, stadig gennem opgaver, der har en livsnær karakter. Rentesregningen udvides, så der nu regnes med opdeling af året i mindre enheder. Algebraen videreføres gennem elementære øvelser i addition, subtraktion og multiplikation med og uden brug af parenteser. De negative tal indføres, og de inddrages i regneøvelserne. Desuden indføres potenser og rødder af 2. grad, og det sker i forbindelse med den pythagoræiske læresætning. Side 4 af 8
5 Nu hvor algebraen er indført, tages skridtet til ligningerne. I geometrien arbejdes der videre i forbindelse med matematikken. Der behandles forstørrelse, formindskning, formlighed og formforandring. Cirklens omkreds og areal indgår, og perspektivtegningen, dom først behandles kunstnerisk, føres nu videre til perspektiviske konstruktioner. Der øves geometrisk tegning med forskellige former, f.eks. flersymmetriske mønstre, spiraler eller bygning af platoniske legemer, og enkle konstruktionsopgaver introduceres og øves. 8. klasse Stoffet fra de foregående år føres videre gennem forskellige øvelser. Den tidligere regning med naturlige og rationelle tal behandles nu algebraisk, og potensregningen øves og udvides til også at omfatte kubikrod.. Regning med ligninger øves, og der arbejdes både med opstillede og uopstillede ligninger. Rum beregninger gennemgås fra terning til kegle og kugle. Sammenhæng mellem volumen, vægt og tæthed øves. Rentesregningen udvides til at omfatte beregning af lån i et tidsforløb, varekalkulation og forsikringsberegninger, og gennemsnitsbegrebet indføres, bl.a. gennem beregninger af gennemsnitsfart. I geometrien gennemarbejdes alle grundlæggende flader. Pythagoras læresætning, periferivinkler og tangentkunstruktioner gennemgås og anvendes i sammensatte konstruktionsopgaver. Snit og kombination af flere snit gennem aksonometrisk fremstillet terning øves, og sektordiagram indføres. Delmål efter 8. klasse Eleverne skal kunne benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger, anvende lommeregner ved gennemførelse af beregninger og til problemløsning, benytte formler, bl.a. i forbindelse med beregning af rente og rumfang, forstå og anvende udtryk, hvori der indgår variable, kende og anvende procentbegrebet, regne med brøker og løse enkle ligninger De skal kende og kunne anvende forskellige geometriske figurers egenskaber, fremstille tegninger efter givne forudsætninger, benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes beliggenhed, forstå og fremstille arbejdstegning og perspektivisk tegning ved beskrivelse af den omgivende verden, undersøge, beskrive og vurdere sammenhænge mellem tegning og tegnet objekt, kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning af omkreds, flade og rum, kunne udføre enkle geometriske beregninger bl.a. ved hjælp af Pythagoras' sætning og arbejde med enkle geometriske beviser. De skal kunne vælge regningsarter, benytte procentbegrebet og anvende forholdsregning i forskellige sammenhænge, arbejde med rente og foretage renteberegninger, især i tilknytning til opsparing, låntagning og kreditkøb Kommunikation og problemløsning De skal forstå og kunne forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk, beskrive fremgangsmåder og angive løsninger på forståelig vis, såvel skriftligt som mundtligt og samarbejde med andre om at løse problemer ved hjælp af matematik. Side 5 af 8
6 9. klasse Der bygges på alle måder videre på stoffet fra de foregående år. I 9. klasse lægges der vægt på at udvikle en forståelse hos eleverne for de grundlæggende matematiske ideer. Forskellige former for talsystemer gennemgås, og det binære talsystem gives særlig opmærksomhed, bl.a. fordi det udgør det matematiske grundlag for computerens virkemåde. Kombinatorik, permutationer, sansynlighedsregning og mængdelære er også vigtige områder. I algebraen udvides brøkregningen til også at omfatte polynomier, og ligninger med 1 ubekendt øves videre, medens ligninger med 2 ubekendte introduceres. Proportionalitet og anvendelse af algebra og geometri betones. Teknisk tegning og projektionstegning indføres, og den trimetriske normalprojektion gennemgås. Gennem øvelser med terninger, 3 til 6-kantede prismer, pyramider og oktaeder fremstillet i 3 projektioner føres undervisningen frem til fremstillingen af cylindre og kegle i skæv projektion, så elipseformen kommer frem. Udregninger ved hjælp af lommeregner og regnearket indgår. 10. klasse Også i 10. klasse øves det stof, som er gennemgået de foregående år. Det gøres på en måde, så det sammen med det nye stof kommer til at danne en vis afsluttende helhed. Potensbegrebet udvides til også at omfatte rationelle og irrationelle eksponenter, og derved kommer undervisningen frem til logaritmeregningen. Områder som Fibonaccis talrække og det gyldne snit indgår i undervisningen i forbindelse med gennemgang af aritmetiske og geometriske rækker og følger. Arbejdet med ligninger føres frem til den almindelige andengradsligning og førstegradsligning med 3 ubekendte. Funktionslæren gennemgås, så dens grafiske del behandles som illustration af algebraiske forhold, og parablen, eksponentialfunktionen og de geometriske funktioner sinus, cosinus og tangens gennemgås. Det fører til cosinusformlen, sinusproportionen og arealformlen. Elementær analytisk plangeometri gennemgås indenfor det lineære område. Vektorgeometrien kan også indgå. En praktisk øvelse er landmåling ud fra trekantsberegninger og nivelleringer, og det føres frem til en korttegning. Udregninger ved hjælp af lommeregner og regnearket indgår. Delmål efter 10. klasse Eleverne skal kende de rationale tal samt udvidelsen til de reelle tal, kende til den kulturhistoriske betydning af udviklingen af tallene som beskrivelsesmiddel og arbejde undersøgende, især med systematiske optællinger og med tallenes indbyrdes størrelse som led i opbygning af en generel talforståelse. De skal benytte hovedregning, overslagsregning og skriftlige udregninger, anvende Side 6 af 8
7 lommeregner og computer ved gennemførelse af beregninger og problemløsning, benytte kendte og ikkekendte formler, herunder beregning af rente og rumfang. De skal forstå og anvende udtryk, hvori der indgår variable, anvende og forstå procentbegrebet, regne med brøker, herunder i forbindelse med løsning af ligninger og algebraiske problemer, undersøge og beskrive "forandringer" og strukturer, anvende funktioner til at beskrive sammenhænge og forandringer, herunder procentuel vækst og vælge metode til bestemmelse af løsninger til ligninger, ligningssystemer og enkle uligheder. De skal desuden kende, anvende og beskrive forskellige geometriske figurers egenskaber, fremstille tegninger efter givne forudsætninger, benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes beliggenhed, forstå og fremstille arbejdstegning, isometrisk tegning og perspektivisk tegning ved beskrivelse af den omgivende verden, undersøge, beskrive og vurdere sammenhænge mellem tegning og tegnet objekt, kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning af omkreds, flade og rum, kende og anvende målestoksforhold, ligedannethed og kongruens, udføre enkle geometriske beregninger, bl.a. ved hjælp af Pythagoras' sætning, arbejde med enkle geometriske beviser og kunne benytte computeren til tegning, undersøgelser og beregninger vedrørende geometriske figurer. De skal kunne vælge regningsarter, benytte procentbegrebet og anvende forholdsregning i forskellige sammenhænge, anvende matematik knyttet til forskellige problemstillinger, arbejde med økonomiske forhold, undersøge sammenhænge mellem privatøkonomi og samfundsøkonomi, forholde sig til beskrivelser og argumentationer af faglig art, som de fremtræder i medierne, arbejde med, vurdere og tolke forhold vedrørende opsparing, afbetaling, låntagning og kreditkøb, udtrykke viden om matematikkens muligheder og begrænsninger som beskrivelsesmiddel og beslutningsgrundlag, arbejde med statistiske beskrivelser af indsamlede data, hvor der lægges vægt på metode og fortolkning, udføre simuleringer ved hjælp af computeren, kende det statistiske sandsynlighedsbegreb og stikprøveundersøgelser, benytte computeren til beregninger, simuleringer, undersøgelser og beskrivelser og anvende matematik som værktøj til løsning af praktiske og teoretiske problemer på en alsidig måde. De skal også kunne forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk, problemformulere, beskrive fremgangsmåder og angive løsninger på forståelig vis, såvel skriftligt som mundtligt, benytte eksperimenterende og undersøgende arbejdsformer og formulere resultater af den faglige indsigt, der er opnået, vælge hensigtsmæssig faglig metode, arbejdsform og redskab ved løsning af problemstillinger af tværgående art, samarbejde med andre om at løse problemer ved hjælp af matematik, anvende systematiseringer og matematiske ræsonnementer, benytte variable og symboler, når regler og sammenhænge skal bevises, benytte geometrisk tegning til at formulere hypoteser og gennemføre ræsonnementer, forstå, at valget af en matematisk model kan afspejle en bestemt værdinorm og veksle mellem praktiske og teoretiske overvejelser ved løsningen af matematiske problemstillinger. Slutmål efter 10. klassetrin. Der er vigtigt at eleverne kommer til at opleve matematikken både som en erkendelsesmetode, der bringer dem i forbindelse med verden, og som et arbejdsredskab, de kan komme til at bruge til at realisere det, de kan opleve som deres livsopgave. Side 7 af 8
8 Eleverne skal kunne arbejde med forskellige skrivemåder for tal, udvikle og benytte regneregler, bestemme størrelser ved måling og beregning, læse og benytte variable samt arbejde med grafiske fremstillinger i koordinatsystem og vælge og bruge hensigtsmæssige metoder og hjælpemidler til beregning. De skal desuden kunne benytte geometriske metoder og begreber til beskrivelse af ting fra dagligdagen, arbejde med modeller og fremstille tegninger ud fra givne betingelser, tolke, benytte og vurdere forskellige typer af tegning, undersøge og beskrive egenskaber ved plan- og rumgeometriske figurer, bruge matematik som et redskab til at beskrive eller forudsige en udvikling eller en begivenhed, arbejde med grafiske fremstillinger, anvende statistik og vurdere statistiske oplysninger, forholde sig til sandsynligheder og erkende matematikkens muligheder og begrænsninger ved anvendelse af matematiske modeller. De skal kunne erkende, formulere og løse problemer ud fra analyse af data og informationer, argumentere for og give faglige begrundelser for fundne løsninger, vurdere og tage stilling til sammenhængen mellem problemstilling og løsning, overskue og behandle matematiske problemstillinger, der ikke er af rutinemæssig art, benytte undersøgelser, systematiseringer og ræsonnementer til at løse problemer og erkende generelle sammenhænge, veksle mellem praksis og teori, anvende relevante faglige udtryk og kommunikere om fagets emner med en passende grad af præcision og bruge hverdagssprog i samspil med matematikkens sprog - i form af tal, tegning og andre fagudtryk. Side 8 af 8
Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål:
Formål: Skolens formål med faget matematik følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i forstå og anvende matematik i sammenhænge,
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
MATEMATIK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereMatematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål
Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF MATEMATIK 2014-15 Mål for undervisningen i Matematik på NIF Følgende er baseret på de grønlandske læringsmål, tilføjelser fra de danske læringsmål står med rød skrift. Læringsmål Yngstetrin
Læs mereLæseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin
Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige
Læs mereMatematik på Humlebæk lille Skole
Matematik på Humlebæk lille Skole Matematikundervisningen på HLS er i overensstemmelse med Undervisningsministeriets Fælles Mål, dog med få justeringer som passer til vores skoles struktur. Det betyder
Læs mereØresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk
Øresunds Internationale Skole Engvej 153, 2300 København S. Tlf.: 32598002 www.o-i-s.dk ois@mail.sonofon.dk Øresunds Internationale Skole læseplan for matematik. Formål for faget matematik Formålet med
Læs mereFagplan for matematik
Fagplan for matematik Formål Undervisningen i matematik skal give eleverne lyst til, forståelse for og teoretisk baggrund for at analysere, vurdere, kontrollere og argumentere, når de i deres dagligdag
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
Fælles Mål II MATEMATIK Formål for faget Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv
Læs mereFagplan for faget matematik
Fagplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (0. - 7. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I matematik skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i
Læs mereFagplan for matematik på Bakkelandets Friskole
Fagplan for matematik på Bakkelandets Friskole Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører
Læs mereUndervisningsplan for matematik
Undervisningsplan for matematik Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Matematik
Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt
Læs mereFormål for faget Matematik
Formål for faget Matematik Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.
Læs mere3. klasse 6. klasse 9. klasse
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 326 Offentligt Elevplan 3. klasse 6. klasse 9. klasse Matematiske kompetencer Status tal og algebra sikker i, er usikker i de naturlige tals opbygning
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Matematik. Trin 1 Faglige delmål for matematik i 1. og 2. klasse. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne efter 2. klasse har tilegnet sig kundskaber og færdigheder,
Læs mereMATEMATIK. Formål for faget
MATEMATIK Formål for faget Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede
Læs mereEvaluering af matematik undervisning
Evaluering af matematik undervisning Udarbejdet af Khaled Zaher, matematiklærer 6-9 klasse og Boushra Chami, matematiklærer 2-5 klasse Matematiske kompetencer. Fællesmål efter 3.klasse indgå i dialog om
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Matematik 1. - 9. klasse
UNDERVISNINGSPLAN Del- Og slutmål Matematik 1. - 9. klasse 1. klasse Denne undervisning begynder med at tælle, tælle rytmisk fulgt af klappe-, gå-, trampe- og hoppeøvelser. Fra rytmisk tælling er vejen
Læs mereMatematik Delmål og slutmål
Matematik Delmål og slutmål Ferritslev friskole 2006 SLUTMÅL efter 9. Klasse: Regning med de rationale tal, såvel som de reelle tal skal beherskes. Der skal kunne benyttes og beherskes formler i forbindelse
Læs mereM A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE:
M A T E M A T I K FAGBESKRIVELSE FOR UNDERVISNING I MATEMATIK PÅ HARESKOVENS LILLESKOLE: Udgangspunktet for Hareskovens Lilleskoles matematikundervisning er vores menneskesyn: det hele menneske. Der lægges
Læs mereUndervisningsplan matematik (Peter Skjoldborg)
Undervisningsplan matematik (Peter Skjoldborg) Der undervises i matematik på alle klassetrin (1.-9. klasse) De centrale kundskabs- og færdighedsområder er:!!!! Formål Formålet med undervisningen i matematik
Læs mereFRISKOLEN I STARREKLINTE. Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING. faget MATEMATIK
FRISKOLEN I STARREKLINTE Starreklinte, august 2011 UNDERVISNING i faget MATEMATIK Indholdsfortegnelse: Matematik 1. Generelt for faget matematik..... 3 2. Formål for faget matematik... 4 3. Slutmål.....
Læs mereMatematik. Læseplan og formål:
Matematik Læseplan og formål: Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.
Læs mereÅrsplan i matematik 8 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah
Årsplan i matematik 8 klasse. 2018/2019 Abdiaziz Farah Materialer: arbejdsbog, /9 begrebsbog Uger Indhold Videns eller færdigheds mål Materialer Evaluering 34-38 kende de reelle tal og En Negative tal
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer skelne mellem definitioner og sætninger, mellem enkelttilfælde og generaliseringer og anvende denne indsigt til at udforske og indgå i dialog om forskellige matematiske begrebers
Læs mereFælles Mål. Faghæfte 12. Matematik
Fælles Mål Faghæfte 12 Matematik Fælles Mål Faghæfte 12 Matematik Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 10-2003 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave,
Læs mereMATEMATIK. GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål
MATEMATIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning i forhold til trinmål og slutmål KOMMENTAR Vi har i det følgende foretaget en analyse og en sammenstilling af vore materialer til skriftlig
Læs mereÅrsplan for matematik 2012-13
Årsplan for matematik 2012-13 Uge Tema/emne Metode/mål 32 Matematiske arbejdsmåder(metode) 33 Intro 34 Tal + talforståelse 35 Brøker-procent 36 Potens+kvadrat-og kubikrod 37 Emneuge 38 Ligninger-uligheder
Læs mereUndervisningsplan for faget matematik
Undervisningsplan for faget matematik Der undervises i matematik på alle klassetrin (1.-1o. klasse) De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Arbejde med geometri Formål Formålet med undervisningen
Læs mereLæseplan for matematik på Aalborg Friskole
Læseplan for matematik på Aalborg Friskole LÆSEPLAN FOR MATEMATIK PÅ AALBORG FRISKOLE 1 1. FORLØB 1.-3. KLASSETRIN 2 ARBEJDET MED TAL OG ALGEBRA 2 ARBEJDET MED GEOMETRI 2 MATEMATIK I ANVENDELSE 3 KOMMUNIKATION
Læs mereMatematik. Matematiske kompetencer
Matematiske kompetencer formulere sig skriftligt og mundtligt om matematiske påstande og spørgsmål og have blik for hvilke typer af svar, der kan forventes (tankegangskompetence) løse matematiske problemer
Læs mereEleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger
Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft
Læs mereFag: Matematik Færdigheds- og vidensmål Skolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for matematik. Klasse Delmål Slutmål
Klasse Delmål Slutmål 1. klasse Rytmer som grundlag for talbehandling Kvaliteten i de enkelte tal fra 1 12 Tælle i rytmer, tallene fra 1-20 Indføring af de fire regningsarter Indføring af symboler for
Læs mereFælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereFælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereMATEMATIK SLUTMÅL FOR FAGET MATEMATIK
MATEMATIK FORMÅLET FOR FAGET Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.
Læs mereÅrsplan for 7. klasse, matematik
Årsplan for 7. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over grundbogen, også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet
Læs mereÅrsplan 9. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 Årsprøven i matematik
Årsplan 9. klasse matematik 2013-2014 33 Årsprøven i matematik Årsprøve og rettevejledledning 34-35 36 og løbe nde Talmængder og regnemetoder Mundtlig matematik 37 Fordybelses uge 38-39 Procent - Gennemgå
Læs mereFælles Mål Matematik. Faghæfte 12
Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereUndervisningsplan: Matematik Skoleåret 2014/2015 Strib Skole: 5B Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: Side 1 af 5
Ugenumre: Hovedområder: Emner og temaer: 33 Addition og subtraktion Anvendelse af regningsarter 34 Multiplikation og division Anvendelse af regningsarter 35 Multiplikation med decimaltal Anvendelse af
Læs mereMatematik samlet evaluering for Ahi Internationale Skole
efter 3.klasse. e efter 6.klasse. e Skole efter 9.klasse. e indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence formulere sig skriftligt og mundtligt
Læs mereMatematik Færdigheds- og vidensmål Skolens slut- og delmål samt undervisningsplaner for matematik. Klasse Delmål Slutmål
Klasse Delmål Slutmål 1. klasse Rytmer som grundlag for talbehandling Kvaliteten i de enkelte tal fra 1 12 Tælle i rytmer, tallene fra 1-20 Indføring af de fire regningsarter Indføring af symboler for
Læs mereÅrsplan 8. klasse matematik 2013-2014 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33 og løbende
Årsplan 8. klasse matematik 2013-2014 33 løbende 33-34 løbende Løbende Problemregning ( faglig læsning) Mundtlig matematik (forberede oplæg til 6. klasse) - flere forskellige trinmål Ben, formelsamlingen,
Læs mereUndervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget matematik Ørestad Friskole 1. af 11 sider Undervisningsplan for faget matematik. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold Undervisningens organisering og omfang side 2
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer
Læs mereKlassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt.
Introduktion til mat i 5/6 klasse Vejle Privatskole 13/14: Klassen er sammenlæst, altså 5 og 6 klasse på en og samme tid. Samtidig er klassen pt på ca 11 elever ialt. Udgangspunktet bliver en blød screening,
Læs mereFagplan for Matematik
Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Samtalen
Læs mereÅrsplan for matematik
Årsplan for matematik 2016-17 Uge Tema/emne Metode/mål 33 Brøker + talforståelse Matematiske arbejdsmåder(metode) 34 Brøker + procent 35 Excel 35 GeoGebra/Geometri 36 Geometri 37 Emneuge 38 Geometri 39
Læs mereÅrsplan 9. klasse matematik 2014-2015 Uge Emne Faglige mål Trinmål Materialer/ systemer 33-34
Årsplan 9. klasse matematik 2014-2015 33-34 Årsprøve og rettevejledledning 34-36 Årsprøven i matematik Talmængder og regnemetoder 37 Fordybelses uge 38-39 40 Termins-prøve 41 Studieturen 42 Efterårsferie
Læs mereAndreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009
Andreas Nielsen Kalbyrisskolen 2009 Matematiske kompetencer. Matematiske emner (tal og algebra, geometri, statistik og sandsynlighed). Matematik i anvendelse. Matematiske arbejdsmåder. Tankegangskompetence
Læs mereÅrs- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015
Års- og aktivitetsplan i matematik hold 4 2014/2015 Der arbejdes hen mod slutmålene i matematik efter 10. klassetrin. www.uvm.dk => Fælles Mål 2009 => Faghæfter alfabetisk => Matematik => Slutmål for faget
Læs mereÅrsplan 2012/2013. 9. årgang: Matematik. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2012/2013 9. årgang: Matematik FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereforstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold
Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål
Læs mereIntroduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14:
Introduktion til mat i 4 klasse Vejle Privatskole 2013/14: Udgangspunktet bliver en blød screening, der skal synliggøre summen af elevernes standpunkt. Det betyder i realiteten, at der uddeles 4 klasses
Læs mereVejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09
Vejledende årsplan for matematik 4.v 2008/09 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-35 Kendskab og skriftligt arbejde At finde elevernes individuelle niveau samt tilegne mig kendskab til deres
Læs mereÅrsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012
Årsplan for Matematik 8. klasse 2011/2012 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand
Læs mereEleverne skal lære at:
PK: Årsplan 8.Ga. M, matematik Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32 uge 50 Tal og algebra Eleverne skal arbejde med at: kende de reelle tal og anvende dem i praktiske og teoretiske sammenhænge
Læs mereÅrsplan matematik, RE 2018/2019
Uge Område Ugeinfo. / Indhold er 33 Tal & Størrelser Introuge - Kun Undervisning fredag 34 Tal & Størrelser Introuge - ikke undervisning fredag Decimaltal & Brøker 35 Tal & Størrelser Procentregning 36
Læs mereEmne Tema Materiale r - - - - - aktiviteter
Fag: Matematik Hold: 24 Lærer: TON Undervisningsmål Læringsmål 9 klasse 32-34 Introforløb: række tests, som viser eleverne faglighed og læringsstil. Faglige aktiviteter Emne Tema Materiale r IT-inddragelse
Læs mereFagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik
Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 8.A Lærer: Henrik Stillits Fagområde/ emne Færdighedsregning - Typer af opgaver - Systematik Periode Mål Eleverne skal: 32/33 Få kendskab til opgavetypen og få rutine.
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering
MULTI 5 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning Opmærksomhedspunkt Eleven kan anvende ræsonnementer i undersøgende arbejde
Læs mereÅrsplan for 2.kl i Matematik
Årsplan for 2.kl i Matematik Vi følger matematiksystemet "Matematrix". Her skal vi i år arbejde med bøgerne 2A og 2B. Eleverne i 2. klasse skal i 2. klasse gennemgå de fire regningsarter. Specielt skal
Læs mere10.klasse. Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi. Matematik. Formål for faget matematik
10.klasse Naturfaglige fag: Matematik, Fysik/kemi Matematik Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereÅrsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK. Lyreskovskolen. FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009
Årsplan 2013/2014 6. ÅRGANG: MATEMATIK FORMÅL OG FAGLIGHEDSPLANER - Fælles Mål II 2009 Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne udvikler matematiske r og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereRudolf Steiner skolen
Undervisningsplan matematik Rudolf Steiner skolen Formål og værdigrundlag Undervisningsplaner med slut- og delmål Skolens formål Rudolf Steiner skolen er en friskole, som tilbyder undervisning fra børnehaveklassen
Læs mereÅrsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen)
Årsplan for matematik på mellemtrinnet 2015-2016 (Lærere: Ebba Frøslev og Esben O. Lauritsen) Bog: Vi bruger grundbogssystemet Format, som er et fleksibelt matematiksystem, der tager udgangspunkt i læringsstile.
Læs mereÅrsplan for matematik 4. klasse 14/15
Årsplan for matematik 4. klasse 14/15 Status: 4.b er en klasse der består af ca. 20 elever. Der er en god fordeling mellem piger og drenge i klasser. Klassen har 5 matematiktimer om ugen. Vi fortsætter
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Årsplan for 5. klasse, matematik I matematik bruger vi bogsystemet Sigma som grundmateriale. I systemet er der, ud over også kopiark og tests tilknyttet de enkelte kapitler. Systemet er udarbejdet så det
Læs mereTW 2011/12. Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag. Formål for faget matematik:
TW 2011/12 Fag: Matematik Klasse: 9. Mandag, Tirsdag, fredag Formål for faget matematik: Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Problembehandling. Modellering
MULTI 4 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning undersøgende arbejde Eleven kan læse og skrive enkle tekster med og om matematik
Læs mereIt i Fælles mål 2009- Matematik
It i Fælles mål 2009- Matematik Markeringer af hvor it er nævnt. Markeringen er ikke udtømmende og endelig. Flemming Holt, PITT Aalborg Kommune Fælles Mål 2009 - Matematik Faghæfte 12 Formål for faget
Læs mereÅrsplan for matematik i 4. klasse 2014-15
Årsplan for matematik i 4. klasse 2014-15 Klasse: 4. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 4(mandag, tirsdag, torsdag, fredag) Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at
Læs mereÅrsplan for 5. klasse, matematik
Ringsted Lilleskole, Uffe Skak Årsplan for 5. klasse, matematik Som det fremgår af nedenstående uddrag af undervisningsministeriets publikation om fælles trinmål til matematik efter 6. klasse, bliver faget
Læs mereMatematik - undervisningsplan Årsplan 2015 & 2016 Klassetrin: 9-10.
Form Undervisningen vil veksle mellem individuelt arbejde, gruppearbejde og tavleundervisning. Materialer Undervisningen tager udgangspunkt i følgende grundbøger og digitale lærings- og undervisningsplatforme.
Læs mereMatematik. Trinmål 2. Nordvestskolen 2006 Forord. Trinmål 2 (4. 6. klasse)
Matematik Trinmål 2 Nordvestskolen 2006 Forord Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende
Læs mereÅrsplan i matematik for 9. klasse 2017/2018
Årsplan i matematik for 9. klasse 2017/2018 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets CKF er og forenklede fællesmål for faget. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne
Læs mereÅrsplan i matematik for 9. klasse 2018/2019
Årsplan i matematik for 9. klasse 2018/2019 Undervisningen generelt: Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets CKF er og forenklede fællesmål for faget. Undervisning bygges primært op ud fra emnerne
Læs mereEmne Tema Materialer
32 36 Uge 35 Fag: Matematik Hold: 20 Lærer: Trine Koustrup Undervisningsmål 9. klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer Målsætningen med undervisningen er at eleverne udvikler deres kunnen,opnår
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Modellering
MULTI 7 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Læs og skriv matematik Eleven kan kommunikere mundtligt og skriftligt med og om matematik
Læs mereFaglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Emne Tema Materialer Regneregler og Algebra. Læringsmål Faglige aktiviteter
Fag: Matematik Hold: 26 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 Målet for undervisningen er, at eleverne tilegner sig gode matematiske færdigheder og at
Læs mereÅrsplan 8. Klasse Matematik Skoleåret 2016/17
Hovedformål Der arbejdes med følgende 3 matematiske emner: 1. tal og algebra, 2. geometri samt 3. statistik og sandsynlighed. Derudover skal der arbejdes med matematik i anvendelse samt de matematiske
Læs mereFagplan for Matematik
Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold. Samtalen
Læs mereÅrsplan matematik 4.klasse - skoleår 11/12- Ida Skov Andersen Med ret til ændringer og justeringer
Basis: Klassen består af 22 elever og der er afsat 4 ugentlige timer. Grundbog: Vi vil arbejde ud fra Matematrix 4, arbejds- og grundbog, kopisider, Rema, ekstraopgaver og ugentlige afleveringsopgaver
Læs mereLæringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer
Uge 33-48 Målsætningen med undervisningen er at eleverne individuelt udvikler deres matematiske kunnen,opnår en viden indsigt i matematik kens verden således at de kan gennemføre folkeskolens afsluttende
Læs mereMaxiMat og de forenklede Fælles mål
MaxiMat og de forenklede Fælles mål Dette er en oversigt over hvilke læringsmål de enkelte forløb indeholder. Ikke alle forløb er udarbejdet endnu, men i skemaet kan man se alle læringsmålene også de,
Læs mereÅrsplan matematik 5. klasse. Kapitel 1: Godt i gang
Årsplan matematik 5. klasse Kapitel : Godt i gang I bogens første kapitel får eleverne mulighed for at repetere det faglige stof, som de arbejdede med i 4. klasse. Kapitlet er udformet som en storyline
Læs mereMålsætning og Undervisningsplaner For Matematik
Målsætning og Undervisningsplaner For Matematik Udvalget for matematik på Ryparken Lille Skole 2006-1 - Formål for faget Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå
Læs mereOversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI. Ræsonnement og tankegang. Modellering
MULTI 6 Forenklede Fælles Mål Oversigt over Forenklede Fælles Mål i forbindelse med kapitlerne i MULTI Kapitel 1 Faglig læsning og skrivning Eleven kan anvende forskellige strategier til matematisk problemløsning
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Mars 6./7. Skoleår: 16/17 Eleverne arbejder med bogsystemet format, hhv. 6. og 7. klasse. Da der er et stort spring i emnerne i mellem disse trin er årsplanen udformet ud fra Format 7, hvortil
Læs mereÅrsplan for matematik i 1. klasse 2011-12
Årsplan for matematik i 1. klasse 2011-12 Klasse: 1. Fag: Matematik Lærer: Ali Uzer Lektioner pr. uge: 5 Formål for faget matematik Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer
Læs mereVejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10
Vejledende årsplan for matematik 5.v 2009/10 Uge Emne Formål Opgaver samt arbejdsområder 33-36 Geometri 1 Indlæring af geometriske navne Figurer har bestemte egenskaber Lære at måle vinkler med vinkelmåler
Læs mereMatematik Fælles Mål 2019
Matematik Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Opmærksomhedspunkter 5 Fælles Mål efter Efter 3. 6 Efter 6. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde Matematiske
Læs mereÅrsplan i matematik klasse
32-36 Brøker og Én brøk - forskellige betydninger en helhed ved hjælp af brøker. en helhed ved hjælp af brøker. Eleven kan bruge brøker til at beskrive forholdet mellem to størrelser. Eleven kan argumentere
Læs mereræsonnere og argumentere intuitivt om konkrete matematiske aktiviteter og følge andres mundtlige argumenter (ræsonnementskompetence)
Matematiske kompetencer indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske i arbejdet med matematik (tankegangskompetence) løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed
Læs mereLæseplan og fælles mål for matematik på Engskolen Januar 2005
Læseplan og fælles mål for matematik på Engskolen Januar 2005 (Fælles mål faghæfte 12 matematik 1.udgave, 1.oplag 2003 ) Indhold 1. Indledning 2. Formål for faget matematik 3. Fælles mål 4. Læreplan 5.
Læs mereMatematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet
Matematik UVMs Trinmål synoptisk fremstillet Matematiske kompetencer Trinmål efter 3. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin Trinmål efter 9. klassetrin indgå i dialog om spørgsmål og svar, som er karakteristiske
Læs mere7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE
7. KLASSE 6. KLASSE 5. KLASSE 4. KLASSE 3. KLASSE 2. KLASSE 1. KLASSE BH. KLASSE FORORD At leve i et demokratisk samfund er ensbetydende med, at alle har ret til uddannelse, uanset deres forskellige kultur,
Læs mereÅrsplan for 9 årgang
Årsplan 9.årgang matematik 09-00: Matematrix grundbog 9.kl Kopiark Færdighedsregning 9.kl Computer Vi skal i løbet af året arbejde med følgende IT værktøjer: Excel Matematikfessor Wordmat Excel, og wordmat
Læs mereDen eneste undtagelse er billeder, som ikke kunne bruges på grund af ophavsret.
Denne bearbejdelse af Klare Mål er lavet på begrund af word dokumenter fra undervisningsministeriet, og indeholder den samme tekst som de trykte udgaver. Den eneste undtagelse er billeder, som ikke kunne
Læs mere